En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgEn iagttagelse betegner den ene side af en forskel. En iagttagelse er med andre ord enmarkering i en skelnen. Når noget markeres, ”viden” for eksempel, er det ”viden” der eri fokus og ikke alt mulig andet. Alt mulig andet udelukkes (foreløbigt) ved denaktualiserede markering. Både kommunikation (sociale systemers operationsmodus)og opmærksomhed eller tænkning (psykiske systemers operationsmodus) er nutidigeog fokuserede operationer. Det, der aktuelt er i fokus, henviser alt det, der ellers kunnevære i fokus, til en horisont af potentialitet 2 .Selv om den, der iagttager, idet han markerer en skelnen, ikke kan se, hvad hanudelukker i sin skelnen, kommer det, han således udelukker, til at påvirke iagttagelsen.I eksemplet med ”viden” kan man sige, at ”viden” kommer til syne på forskellig måde altefter, om der på forskellens andens side findes ”ikke-viden”, ”følelser” eller ”tro”. Det”noget”, der i vores eksempel kommer til at påvirke iagttagelsen, er altså detmarkeredes modbegreb, der netop ved at være modbegreb holder betydningen af detmarkerede fast. I markeringen af en forskel adskilles med andre ord noget, somegentlig ikke kan adskilles. At de to ting ikke kan adskilles, kan iagttagelsen, idet denmarkerer ”viden”, som sagt ikke se. Det kan kun iagttageren. Enten den eksterneiagttager eller den interne iagttager, der tidsforskudt spørger til, hvorledes han iagttogpå et tidligere tidspunkt. Iagttageren er dermed anden ordens iagttager, idet haniagttager en iagttagelse som iagttagelse. Iagttager man noget som en iagttagelse,iagttager man noget, som kunne være anderledes. Man iagttager verden somkontingent.Anden ordens iagttagelsen er nutidens, lad os bare sige den moderne tids,iagttagelsesform. Når een eksempelvis taler om ”viden” og videns betydning,accepterer vi ikke bare hans påstande. Vi spørger til hans vidensbegreb, som måske eranderledes end vores. Når ”viden” markeres, markeres samtidig en systemgrænse.Eller med en anden formulering: Markeringen (af en forskel) sker altid på indersiden af2 Når man taler om iagttagelser på denne måde, altså med en stærk understregning af tidsdimensionen,kommer man vanskeligt uden om meningsbegrebet, hvilket kan illustrere rekursiviteten i detsystemteoretiske begrebskompleks (man afgrænser sig indledningsvis til tre begreber men ser straks,hvorledes disse tre hænger sammen med andre).Enheden af forskellen mellem aktualitet og potentialitet er netop ”mening”. Denne meget formellebestemmelse af meningsbegrebet hjælper os - i parentes bemærket - til at forstå, hvorledes de operativtadskilte systemer, psyke og samfund, alligevel hænger sammen: De er fælles om at operere i medietmening.9