Aktiviteter adresser - Høreforeningen

hoereforeningen.dk

Aktiviteter adresser - Høreforeningen

InteoEn spændende ny verdenaf lyde — skræddersyet til dig• Få et mere diskret høreapparat- uden at gå på kompromis• Forstå alt omkring dig• Oplev uovertruffentaleforståelighed i støj• Genopdag lyde, du ikke harhørt i årevisUdviklet af Widex – teknologisk førende inden for høreapparatindustrien.Inteo er en helt ny måde at bringe verdens lyde tildig. Det er det første høreapparat, som hele tiden skræddersyrdin verdens lyde efter dine personlige behov og ønsker. Hverdag. Hver time. Hvert sekund.Hvis du vil have det bedste, skal du have Inteo.For yderligere information kontakt os på tlf. 44 35 56 00


Søren Dalmark,landsformandMange forandringer sker i disse år på høreomsorgsområdet.Vi ser mange reklamer for deprivate høreapparatforhandlere, vi ser ørelægersom henviser til sig selv for også at sælge høreapparater.Vi ser nogle amter indgå aftale med lokaleørelæger om at udlevere hørerapparater udensammenhæng med de offentlige klinikker. Vi serfortsat urimeligt lange ventetider på over halvdelenaf landets høreklinikker. Vi ser en fortsatteknisk udvikling og fortsat skarp konkurrence ibranchen, og så er der jo lige kommunalreformensom betyder nedlæggelse af amterne og nye opgavertil kommunerne.Udvikling og forandring skal gerne føre tilfremskridt og forbedringer.Lige nu ser det ud til, at der sker en spredningaf viden, og der er ikke fælles mål blandt ”spillerne”på høreomsorgsområdet. Dette kan kun blivetil ugunst for brugerne, og der mangler en fællesstrategi for den ”bedste høreomsorg”Der er behov for at få samling nu, og derforbør vi have en offentlig høring, hvor også politikernespiller aktivt med.Teknikken Aktiviteter og adresser Vi skal have en høring, hvor vi får svaret på:• set teknisk• set pædagogisk• set politisk• set menneskeligtOg så skal vi huske, at der drejer sig om mennesker,der har et stort behov for den rigtige hjælp.Redaktion:Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovree-mail: hoerelsen@lbh.dkTlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580Teksttelefon: 3638 8573Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)Aktivitetsoversigt: Helle SimonsenLayout: Par No 1/Michael MadsenTryk: ScanprintAnnoncer: media-peopleAnnoncetelefon: 39200855mail: info@media-people.dkDeadline for December-nummeret:Annoncer: 16.11.06Aktiviteter: 04.11.06Oplag: 12.500 • ISSN 0018-4934.Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen


Af Irene ScharbauFotos: Tinie W. Rasmussenden 30. september havdeLBH’erne i foreningens repræørdagsentantskab sat hinanden i stævnei Odense Congress Center med enting på dagsordenen – en ny strukturfor vores forening.Repræsentantskabsmødet var ekstraordinærtindkaldt. Vedtægterneskulle ændres, så høresagen i fremtidenkan stå stærkere.Og det kan godt afsløres med detsamme: Landsforeningen for BedreHørelse, som vi kender den i dag, er ensaga blot. Et flertal i Repræsentantskabetstemte for de nye love for foreningen,efter en lang dags behandling afændringsforslag.Med 159 ja-stemmer og 40 nejstemmerer den nye forening en realitet.– Det er en stor dag, konstateredeformanden for LBH’s strukturudvalg,Ole Matthesen, ved mødets start.Og det blev så sandelig en stor dagpå mange måder. Det var for eksempelen stor mundfuld med 55 ændringsforslagtil de nye love på dagsordenen.På den anden side var det nødvendigtat lade demokratiet tale og lade repræsentanterkomme med forslag til æn-dringer, hvis opbakningen til den nyestruktur skal holde ude i fremtiden.Spændingen blev holdt til det sidste– dagen gik med at behandle de mangeændringsforslag, der var til strukturudvalgetsoplæg til nye love for foreningen.Først kl. 17.47 gik de grønne stemmekorttil vejrs for sidste gang og dennye høresag blev en realitet.Forud er gået tre års arbejde. I november2003 nedsatte hovedbestyrelsenet strukturudvalg, der skulle følgestrukturkommissionen, der arbejdedemed den nye kommunalreform. Sidenfik struktur-udvalget også til opgaveat se på landsforeningens struktur.Danmarkskortet ændrede sig, og organisationerneomkring os begyndte attilpasse sig de nye kommuner.I efteråret 2004 mødtes LBH’s hovedbestyrelsepå et seminar med sekretariatetsmedarbejdere. Konklusionen var, atder er brug for en styrkelse af fællesskabetog synligheden. Repræsentantskabetvedtog på mødet i 2005, at der skullearbejdes videre på en forening for høresagenmed lokalafdelinger, der matchedekommunalreformen. Siden er forslagenetil nye vedtægter blevet udarbejdet.Landsformand Søren Dalmark sagdepå mødet, at forandringerne overordneter et strukturprojekt, og ikke etøkonomiprojekt.– Vi skal organisere os, så vi gør detbedst muligt for vores medlemmer.Verden omkring os forandrer sig medstrukturreformen. Mange beslutningerligger i kommunerne fremover. Derforskal vi styrkes lokalt, samarbejde ogvære synlige. Det er utroligt flot, at LBHhar 73 tillidsfolk i de 97 lokale DSI-afdelinger.Og vi skal være kommunale.Det mål kan vi ikke nå, hvis vi ikke slåros sammen. Det er ikke smart, hvis vi erfire foreninger i samme kommune, derråber op om høresag. Vi er LBH’ere allesammen. Vi har arbejdet hver for sig. Nuskal vi vise, hvor mange vi er tilsammen,sagde landsformanden.Flere var dog bekymrede for økonomien,og diskussionen blev lang om,hvorvidt det skulle anføres i lovene, at


lokalafdelingerne i fremtiden skal væreselvstændige juridiske enheder.Foreningens advokat Jørgen Clausenunderstregede, at de nye afdelinger vilvære selvstændige på det økonomiskeområde, men ikke på det foreningspolitiske.Debatten endte dog med, at forsamlingenstemte for, at det skulle skrivesind i lovteksten, at de nye lokalafdelingerer selvstændige juridiske enheder.Med vedtagelsen af de nye love skalder som sagt etableres nye lokalafdelingeri hver kommune. Det betyder, atde nuværende kredse og amtsafdelingerskal nedlægges, og medlemmerneskal overgå til den lokalafdeling, dehører til kommunemæssigt. Det bliverkredsenes egen opgave at nedlægge sigselv. Og det gav også anledning til debat,da adskillige kredse i dag dækkerover flere kommuner. Også reglen om,at alle LBH’ere kan gå til alle afdelingersmøder blev diskuteret.– Man bør selv bestemme, hvilkenlokalafdeling man vil knyttes til, menteMarie Krogsten fra Nykøbing Falster– Vi er 19 kommuner på Vestegnen.Der skal laves noget af et arbejde for atfå lokalafdelinger i dem alle. I dag harmange under 20 medlemmer, sagdeEva Baunsgaard fra Vestegns kredsen,der dækker flere kommuner.– Hvis alle har ret til at deltage i allearrangementer, er LBH forpligtet til athave tolke til alle arrangementer. Hvisvi ikke kan leve op til dette, bør reglenbortfalde, mente Jens Palle Søvsø fraDøvblevneafdelingen.Det er for omfattende at refererehele debatten omkring ændringsforslageneher. Den handlede bl.a. om manskulle have et regionsniveau, hvad et familiemedlemskabskal dække, hvordanman finder HB-medlemmer, medlemsfordelingog vigtigheden af at kæmpefor høresagen. Man kan læse hele referatetpå LBH’s hjemmeside.Men hvad så med de landsdækkendeafdelinger? P.t. er flere af dem uafklarede,om de vil være med i den nyeforening eller ej. Dog ikke Ménière ogTinnitus Foreningen.– Det går mig på, at vi snakker såmeget om kredse og landsdækkendeafdelinger. Vi er alle LBH’ere med for-


skellige interesseområdet. Det bliveren styrke for os. I det oplæg strukturudvalgethar lavet til os, har vi alle deudvalg, vi skal bruge – vi skal bare gørenoget selv, sagde MTF-formand NielsPeter Christensen.Hørehæmmede Børns Forældreforeningoplyste, at de havde bedt om atfå repræsentantskabsmødet udskudt 6uger, til HBF havde holdt landsmøde,fordi man ikke følte sig sikker nok på,hvad den nye struktur ville betyde.Mødet kunne dog ikke udsættes, ogHBF stemte blankt.– Vi er dog blevet meget klogere efterat have holdt møde med Søren Dalmark.Får vi ikke en fornuftig økonomiskramme, er vi ikke sikre på, at deter LBH, vi skal være tilknyttet, sagdeJens Præstegaard fra HBF.Dette støttede Jens Palle Søvsø fraDøvblevneafdelingen, som også stemteblank. DBA’s medlemmer skal tage stillingtil sagen i denne måned.LBH’s næstformand, som er blevetkaldet Jørgen "Kreds" Hansen, fordihan har talt varmt for kredsenes fortsatteeksistens, konstaterede, at hvisder blev stemt ja til den nye struktur,skal alle nuværende kredse ophøre.– Men de kan være et godt fundamenttil de nye afdelinger. Der skal nyekræfter til. Vi skal plante nye træer ogde skal plejes. Det kræver en kæmpeindsats af alle, sagde han.Da de nye love var behandlet færdig,og forsamlingen var parat til den sidsteog afgørende afstemning, sagdelandsformanden, at han ville væreglad for et struktur-pusterum.– Vi har snakket struktur, siden jegblev valgt til formand. Nu skal derfokus på høresagen. For mig har detværet meget nødvendigt at lave denne


Mødet fortsætterLørdag den 18. november kl.12-18fortsættes det ekstraordinære repræsentantskabsmødemed behandling afvedtægter for de nye lokale afdelingerog så skal foreningens nye navn vælges:Blandt forslagene er: "LandsforeningenHørelsen", "Hørelsen", "Høresagen","Danmarks Høreforening". Om knaptre uger ved vi alle sammen mere omvores nye identitet.struktur for at vi kan vise vores ansigtsom en stor, fælles forening. Det er vigtigtat vi skaber fællesskab og stærke,lokale foreninger, sagde han.Så stemte forsamlingen ja til dennye struktur.Og formanden får måske ikke sitpusterum. Det gør forretningsudvalgetog sekretariatet heller ikke. Forudeventer et omfattende arbejde med at få98 nye lokalafdelinger på benene, nyefaglige udvalg, et nyt budget og i dethele taget en ny identitet. Indtil startenaf 2007 vil LBH’s forretningsudvalgarbejde på en masterplan for den nyestruktur – for den nye forening forhøresagen, kan man vel godt sige – selvom vi ikke kender dens navn endnu.Landsforeningen for Bedre Hørelsebliver i fremtiden en stor forening forhøresagen. Det betyder, at der ikkei fremtiden vil være noget, der hedderlandsdækkende afdelinger – deafdelinger, der i dag hedder Døvblevneafdelingen.Hørehæmmede BørnsForældreforening og Ménière og Tinnitusforeningen.Til gengæld vil der bliveetableret en lang række fagudvalg, derfår ansvaret for at varetage særlige interesserpå høreområdet. Det kan f.eks.være et Ménière-udvalg, et ungdomsudvalgeller et høreomsorgsudvalg.Foreningen består af et Landsmøde,en hovedbestyrelse, et forretningsud-valg, et antal udvalg og så lokalafdelingeri hvert af landets 98 kommuner.Man skal kun betale et kontingent.Når den nye foreningsstruktur erpå plads, vil man som medlem høretil lokalafdelingen i den kommune,hvor man bor – medmindre man selvvælger en anden. Fremover har allemedlemmer adgang til at deltage i allelokalafdelingernes arrangementer elleri tværgående arrangementer.Arbejdet med at etablere de nyelokalafdelinger går først rigtigt i gangefter nytår.Interessevaretagelse:LBH arbejder for bedre livsvilkår for demennesker, der er berørt af høreproblemereller sygdomme i øret. LBH søgersåvel centralt og lokalt indflydelse på,at disse borgere får de samme mulighederfor at kommunikere og for at deltagei samfundet som normalthørendemedborgere har.Forebyggelse:LBH arbejder for at høreskader forebygges.For at kunne fungere optimalti en kommunikerende verden er detnødvendigt at kunne høre, derfor erdet vigtigt at arbejde for, at hørelsenbevares hos flest mulige.Støtte og information:LBH arbejder på at informere om øretssygdomme, høreproblemer, hjælpemidlerm.v., samt på at støtte medlemmernei at håndtere tilværelsen somhøreskadet/hørehandicappet.


Ny SFI-rapport:Af Irene Scharbauå kom den endelig, undersøgelsenfra Socialforsknings Instituttet,som vi i LBH har ventet på medspænding. "Uhørt" hedder den, og denbekræfter de fornemmelser høreverdenenhar talt om længe: Rigtig mange iden erhvervsaktive alder har problemermed hørelsen – i en grad, så de trækkersig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.Og det koster samfundet milliarder,konkluderer forskerne fra Socialforskningsinstituttet.’I indledningen kaldes problemstillingen“en skjult folkesygdom”, fordihøreproblemer rammer mere end hverfjerde over 50 år.“ Tager vi højde for, at personer mednedsat hørelse har en lavere beskæftigelsesgradog gennemsnitsligt arbejderefærre timer ugentligt, vurderer vi,at problemer med hørelsen koster samfundetca. 2,7 milliarder kroner årligt.Og det vel at mærke, når der udelukkendeses på de 50-64-årige”, står der iundersøgelsens sammenfatning.Det er kun tre år siden, en anden SFIrapportså nærmere på hørehæmmedestilknytning til arbejdsmarkedet. Den“nye” undersøgelse er anderledes derhen,at man har set på et repræsentativtudsnit af befolkningen i alderen 50-64år. Man er altså ikke gået efter menneskermed høreproblemer. 2.407 personerdeltog i den store undersøgelse. Sidsteår rejse interviewere rundt i hele Danmark,og målte bl.a. de mange deltagereshørelse. Desuden har 39 personerdeltaget i mere indgående interviews.Interessant er det, at 27% af de personer,der har deltaget i den kvantitativeundersøgelse, oplever at have nogle ellermange vanskeligheder ved at følge med ien samtale, når flere er samlet.Undersøgelsen fastslår også, at kun5 procent har høreapparat og kunyderst få bruger hjælpemidler på arbejdspladsen.SFI-undersøgelsen har fået 3,8millioner kroner i støtte fra Beskæftigelsesministeriet,og den er et led i etsamarbejdsprojekt mellem Jøp, Ove &Myrthu A/S, Dansk Industri og SocialForsknings Instituttet. Landsforeningenfor Bedre Hørelse har siddet med istyregruppen bag projektet.Undersøgelsen viser, at kvinder gårpå efterløn og mænd gå på førtidspension.Det er i meget grove trækkonsekvenserne, når hørelsen driller iarbejdslivet. Det skyldes, at mænd harflere høreproblemer end kvinder, og atde får dem tidligere. Kvinder er oftestover 60 år, når de får høreproblemer,og dermed går de på efterløn.SFI-undersøgelsen viser også , at mange,der har nedsat hørelse beretter omproblemer i det sociale liv uden forarbejdet. Mens kun få mener, at dereshøreproblemer har indvirket på deresnuværende beskæftigelsessituation.Selv om mange føler sig skubbet ud afarbejdsmarkedet og oplever et socialtdårligere arbejdsmiljø, så er det kun få,der relaterer det til hørelsen.– Meget tyder på, at arbejdslivet alligevelforringes, når der opstår problemermed hørelsen, men det er en påvirkning,som ofte sker ubevidst for den hørehæmmede,konkluderer undersøgelsen.SFI-undersøgelsen foreslår, at der sætterind i forhold til at forebygge støjskader.Mange af personerne med høreproblemerangav nemlig også at havearbejdet i støjende omgivelser.Desuden anbefaler forskerne, atsamfundet øger tildelingen af hjælpemidlerpå arbejdspladsen – det vil fårarbejdsdagen til at fungere bedre, ogdermed afholde så mange fra at forladearbejdslivet i utide.“Sidst men absolut ikke mindst, erden enkeltes reaktion på høreproblemerneafgørende. .....mange hørehæmmedeoverser bevidst eller ubevidstden betydning, deres hørelse har fortrivlsen på arbejdspladsen og oplevelsenaf selve arbejdslivet. Derfor liggeropgaven ikke blot i at informere normalthørendeom de konsekvenser ennedsat hørelse kan have, men ligeledesi at få hørehæmmede til selv at erkendederes høreproblemer og reagere pådem”, slutter undersøgelsen.Men samfund og virksomheder skalogså gøre mere for at integrere og fastholdepersoner med høreproblemer.Det vil ud over en kvalitativ forbedringfor den enkeltes arbejdsliv også betydestore besparelser for samfundet.


– Jeg bruger konsekvent hjelm, når jeg cyklerrundt som hjemmesygeplejerske, for jeg har joet dyrt reservedelslager til i hovedet, fortællerAnne-Birthe Merrald, der er CI-opereret ogpå fleksjobAf Benny LauridsenFoto: Lars Aarø53-årige Anne-Birthe Merrald harto ting at takke for, hun stadig haret arbejdsliv. Den ene er fleksjobbet,som hun fik i 2001, og den andener CI-operationen, der fulgte to årsenere.– Det har gjort, at jeg ikke er førtidspensionisti dag, fortæller hun,der tidligere var hjemmesygeplejerskefor en såkaldt rute med udspring i enårhusiansk forstad. Dengang havdehun det plejemæssige ansvar hos deborgere, som de 15-20 hjemmehjælpere,der var tilknyttet ruten, løbendebesøgte.Nu arbejder hun 15 timer ugentligt,og de borgere, hun cykler rundttil på arbejdsturene, ved, at de kansnakke med hende bagefter – ikkemens hun arbejder.– De ved, at jeg hører dårligt. Så delader mig arbejde i fred, og snakkermed mig før eller bagefter, fortællerAnne-Birthe Merrald, hvis kollegerogså ved, at når de taler til hende,skal de først fange hendes opmærksomhed.Men sådan har det ikke altid været.For Anne-Birthe Merrald er fødtnormalthørende, og fik det førstehøreapparat først i 90'erne, og opgennem årtiet tiltog det arveligtbetingede høretab, så hun til sidstreelt var storforbruger af tolkehjælpog døvbleven i et omfang, så hunvar totalt drænet for energi efter enarbejdsdag. Og det gik selvfølgeligikke ubemærket hen på hendes arbejdsplads.– En arbejdsdag drænede migtotalt med de mange mennesker, jegvar i kontakt med. Og de personkontakterrepræsenterer sammenhænge,hvor jeg ganske enkelt ikke må høreforkert. Så jeg skal, også i dag, væremeget koncentreret om at lytte, såjeg ikke hører forkert. Fejlhøringerkan jo føre til fejlbehandlinger hosborgerne. Dengang gik mine dagemed 12-15 timers søvn, cykelturen tilog fra arbejde – og så arbejdet. Og tilsidst kunne jeg ikke mere, fortællerAnne-Birthe Merrald, der til slut fiktilbudt at komme i fleksjob.– Jeg tudede, da jeg begyndte pådet. For jeg havde svært ved at acceptere,mit hørehandicap havde så storekonsekvenser, og jeg var bange for atryge helt ud på et sidespor. Men jegcykler nu stadig rundt til de borgere,jeg skal besøge i mine 15 ugentligearbejdstimer, og jeg føler mig heldig.For jeg ved fra min omgangskreds,hvor der er mange med hørehandicap,at folk i min situation har svært vedat fastholde arbejdet, eller skaffe nogetnyt, når de er røget ud på grund afreduceret hørelse.


Af Benny Lauridsenå Castberggård Job- og udviklingscenterhar man gennemde seneste 14 år arbejdet medtilbud, hvis mål er enten at fastholdehørehæmmede og døve på arbejdsmarkedeteller at skaffe dem et nyt job.I dag har man forskellige arbejdsmarkedstilbudaf forskellig længde tilhørehæmmede og døve, der ønsker atskabe eller genetablere kontakt til arbejdsmarkedet.– Vi modtager folk fra hele landet. Ogvi kan ofte konstatere store kommunaleforskelle mellem, hvad en hørehæmmetperson får tilbudt af hjælp. Det sammegælder i AF-regionerne. Fælles for beggesystemer er at sagsbehandlerne genereltikke har den fornødne viden om, hvaddet vil sige at være hørehæmmet, forklarerprojektleder Ole Kynde, der i enårrække har været beskæftiget med atskaffe ledige hørehæmmede arbejde.Det sker ved ordinære beskæftigelsereller via fleksjob, og de senere års voksendemangel på arbejdskraft har gjortdet lidt nemmere for folk med hørehandicapat få et job.– De fleste hørehæmmede, der deltageri vore forløb har en længere tidstilknytning til arbejdsmarkedet bag sig,men har mistet jobbet på grund af problemermed hørelsen. Mange erhvervkræver jo megen kommunikation– kontorassistenten, der ikke længerekan bruge en telefon, sygeplejerskender har svært ved at klare den stressendearbejdsdag på hospitalet, pædagogender har problemer med at klarestøjniveauet på institutionen, siger OleKynde og fortsætter:– Andre har måske ikke de kompetencer,faglige eller sociale, der krævespå arbejdsmarkedet i dag. Manglendeaccept af eget handicap kan også væreen hindring i bestræbelserne på at få etarbejde. Det er forhold der fremmer enfølelse af manglende selvværd og selvtillid.Under opholdet her på Castberggårdforsøger vi at bibringe deltageren troenpå egne evner og muligheder gennemDet har tidligere været omtalt her i bladet,at der fra 1. oktober var lukket forbestillinger til sociale tolkninger. LBHhar siden fået oplyst, at det igen er blevetmuligt at bestille disse tolkninger,men der bliver taget stilling til – ugefor uge – om der er penge i projektet tilat bevilge tolkningerneLBH har modtaget nedenstående informationtil alle brugere af socialtolkfra Det Sociale Tolkeprojekt:Bevilling på ugebasis – foreløbigt “Styregruppenfor Det Sociale Tolkeprojekthar d. 20. september 2006 igen drøftetprojektets alvorlige økonomiske situation,da projektet ikke har økonomiskemidler nok til at bevilge alle socialtolkebestillingerfor den resterende del af 2006.Drøftelsen i Styregruppen vil bliveforelagt Socialministeren, der vil tagestilling til de videre tiltag.kursusforløb af forskellig art, såvel fagligesom personudviklende kurser. Enmeget vigtig del af opholdet er samværeti gruppen af hørehæmmede i sammesituation. Den gensidige støtte og forståelsekan ofte flytte bjerge. Og på trodsaf de forhindringer og barrierer lykkesdet at få ca. 60-70 procent af deltagernei arbejde på ordinære eller særlige vilkår.Resultatet kan i enkelte tilfælde værestarten på en ny uddannelse gennem revalidering,fortæller Ole Kynde.I næste nummer af ‘hørelsen’ vil du kunnelæse mere om SFI-undersøgelsen.Godt nyt fra det sociale tolkeprojektDet Sociale Tolkeprojekt afventerderfor svar fra Socialministeren.Indtil der kommer svar fra Socialministerenforetager Det Sociale Tolkeprojektkun bevilling på ugebasis.Bevilling for den følgende uge vil skeonsdag i ugen før. Allerede bevilgedesocialtolkebestillinger med tolkedatofra d. 1. oktober og frem forventes fastholdt.”Det kunne i det tidligere omtalte seud som om, det var størrelsen på tolkeneslønninger, der var årsag til mangelpå penge, men det er ikke tilfældet. Deter især på grund af projektets succes,altså efterspørgsel, at projektet fattespenge. Det Sociale Tolkeprojekt fortsættertil næste år, hvor det udløber,forhåbentligt efter at være gjort permanent.is


I slutningen af september kom meddelelsen,som aktiemarkedet havdeventet på. GN Resound er solgt.Køberen er det schweiziske høreapparatfirmaPhonak, som også har endansk afdeling.Købsprisen var ifølge BerlingskeTidende 15,5 mia kroner. Planen erat vinde markedsandele. "Vi er i enfantastisk branche, hvor de overordnedemegatrends fastslår, at der blivermange flere mulige kunder i voresmålgruppe i de kommende år, sagdePhonaks topchef Valentin Chapero,da købet blev præsenteret. På grundaf den gode danske høreomsorg brugerca. 40 % af de hørehæmmede herhøreapparater. I f.eks. Schweiz er talletkun 20% – altså er der enormt mangepotentielle høreapparatsbrugere, ikkemindst i en tid, hvor ældre er blevetmere vant til teknologi.Phonaks danske direktør SørenHougaard, siger til hørelsen, at deer entusiastiske omkring dét, at defremover vil være verdens største høreapparatproducent.– Det skal på sigt give håndgribeligefordele for høreapparatbrugere,tilpassere – og os selv. Vi får større udviklingskompetencer,bedre gennemslagskraftmed hensyn til at informereoffentligheden om hørelse, høretab– og hvad man kan gøre ved det.Sammen har vi ganske simpelt "flerekræfter". På kort og mellemlangt sigtvil alting være "business as usual".Dels bliver de to firmaer reelt ikke lagtsammen før engang i foråret 2007,dels er det planen at begge skal fortsætteuafhængigt af hinanden hvadangår produktudvikling, marketing,service og salg, siger Søren Hougaard.Gratis DVD om børnmed CIDanaflex har produceret en film omVidenscenterets undersøgelse af de første200 danske CI-børn. I filmen præsentererprojektleder audiologopædLone Percy-Smith undersøgelsens vigtigsteresultater og konklusioner. Manmøder tre af børnene, som har deltageti undersøgelsen, og ser, hvordan de hardeltaget i selve testen. Og man mødertre andre børn og ser, hvordan de leveri deres dagligdag med CI. Filmenhedder "Kan I høre det!" og varer 13minutter. Du kan gratis rekvirere eteksemplar hos Danaflex enten på telefon45 81 40 04 eller send en mail tilchristine.kongsmark@danaflex.comLBH har udgivet en ny informationsavis.Den kan du finde på alle de høredageog udstillinger, hvor LBH deltager. Denbliver også sendt med ud til de skoler,som benytter sig af vores tilbud omstøjkasser til undervisningsformål. JohanPeter Paludan, som er direktør forInstitut for Fremtidsforskning, og somselv har et høretab, fortæller om, hvorforhøresansen i dagens Danmark er blevetså vigtig. Kommunikation er en vigtig endel af arbejdslivet, at hørelsen er kommettil at betyde alting. Allan Nedergaard,der arbejder som sælger, fortæller om,hvordan han tackler sit høretab i relationtil arbejdet. Du kan også læse om øretsopbygning, hvorfor hørelsen kan blivenedsat, vejen til dit høreapparat, hvordu henvender dig, hvis du har mistankeom et begyndende høretab og gode rådtil kommunikation med personer mednedsat hørelse, samt LBH’s mærkesager.Se avisen på www.lbh.dk


DR sender dette efteråret en lang rækkeudsendelser vedr. handicappedes problemermed at begå sig på arbejdsmarkedet.Hvor beskæftigelsesprocenten for ikkehandicappedeer 85%, – er den for handicappede58%, hvilket bl.a. skyldes fordommeog uvidenhed. Udsendelsesrækkenhedder "En plads i livet". Læs mere påhttp://www.dr.dk/undervisning/handicap/forside/index.asp– her kan man ogsåtage en test på sine egne muligheder.En frivillighedsundersøgelse viser, at entredjedel af den danske befolkning udførerfrivilligt arbejde. Den frivillige, danskesektor har en væsentlig økonomisk ogbeskæftigelsesmæssig betydning samt enstørre professionaliseringsgrad end i detøvrige Skandinavien. Det er nogle af resultaterneaf Frivillighedsundersøgelsen,der som den første sætter pålidelige tal påden frivillige sektors omfang og betydningi Danmark. Hvor det i 1993 var ca.en fjerdedel af befolkningen der udførtefrivilligt arbejde, er det i dag omkringen tredjedel. Kilde: SocialministerietOver 70 procent af eleverne på argentinskeskoler for børn med høretabbruger ikke høreapparat – som regel aføkonomiske årsager.Dette er et af resultaterne i ennational undersøgelse udført af denargentinske brugerorganisation MutualidadArgentina de Hipoacúsicos,MAH. Undersøgelsen bygger på 4.500besvarelser fra børn fra 201 private ogoffentlige skoler for børn med høretab.å argentinske børn med høretab brugerhøreapparater. Kilde: hoerelse.infoNogle amter hjælper egne borgereNogle amter har en venteliste på 8uger til forundersøgelse til et høreapparat.Andre har en venteliste på100 uger. Landsforeningen for BedreHørelse har kontaktet Vejle, Hillerødog Bispebjergs høreklinikker for atforeslå, at de tager såkaldte "udensamtligepatienter ", hvilket de ikkegør i øjeblikket.– Vi mener jo, at der er frit sygehusvalg,og at man må hjælpe hinanden.Høreklinikkerne ligger så tæt, at det erkritisabelt, at man kun tager patienterinden for amtet, siger LBHs formandSøren Dalmark.Høreklinikkerne har dog svaret, atde fastholder deres patient-politik.– Det er forkert. Vi er et lille land,der ikke kan have små kongedømmer.Det er ikke rimeligt, at man afholderfolk fra at kunne fungere, blot fordi debor i det forkerte amt, siger Søren Dalmark,der forventer at reglerne bliveranderledes, når høreklinikkerne kommermed i de større regioner.Arbejdere i off-shore industrien harhøj risiko for høreskader. Hver fjerdearbejdsskade, der sker på boreplatformene,er høreskader, skriver Hear-it..Årsagen er hårdt arbejde kombineretmed lange arbejdsdage i støj. I alt 1709norske arbejdere har fået høreskader iolieindustrien over en periode på 11 år.Forældre rammes hårdt, når deres børnfår konstateret høreproblemer. Livskvalitetendaler som en umiddelbarfølge, men på længere sigt genoprettesden. Sorg, hjælpeløshed og aggressioner en del af de følelser, som forældremå igennem, når barnet får stillet diagnosen"nedsat hørelse". Det viser tyskforskning, som bygger på undersøgelseraf vekselvirkningen mellem børnshøre/tale-problemer og forældres følelsestilstand.De tyske forskere anbefaler på baggrundaf undersøgelsen, at hørespecialisternefremover er opmærksomme påbåde forældrenes og børnenes bekymringerog usikkerheder.Kilde: www.hear-it.org


Af Benny Lauridsenkommer fra Ottawa Hillsi nærheden af Toledo i Ohio.,unhvor hun blev født for 53 årsiden. I dag bor hun i Ebeltoft og arbejderpå Audiologisk Afdeling i Århus.Hun har tilbragt størstedelen af sitliv i Danmark, hvor Roberta HardgroveHansen også regner med at blive boende.– To af mine tre børn læser i København,og den tredje bor i England. Selvhar jeg siden 1986 været ansat på engod arbejdsplads, så mit liv ér her iDanmark, fortæller Roberta.Ud over at arbejde med hørehæmmedeogså hun lever et liv som hørehæmmet,og har gjort det, siden hunfik det konstateret som barn.Roberta Hardgrove har i dag et sværthøretab på mellem 70 og 85 db på beggeører. Et høretab, der medfører at hunogså bruger hjælpemidler.Hun har brugt vibratorvækkeurog tidligere også brugt halsslynge tilmobiltelefonen, men har i dag et nythjælpemiddel på prøve. En lille bluetoothadapterder sættes bag på hendesbag-øret-apparater, som bl.a. gør, athun håndfrit kan tale i bluetoothmobiltelefoner,når hun kører bil.Hun fortæller, at den indikerer, nårder er telefon, og skifter automatiskapparaterne, så hun får opringerensstemme gennem høreapparaterne.Det er dog først i de senere år, Robertahar måttet ty til hjælpemidler ud overhøreapparaterne. For i starten var hendeshøretab blot let til moderat, og hunformoder, hun har arvet det, da hendesaudiogram – hørekurven – tyder på det.– Jeg er barn af gamle forældre. Morville have været 97 og far 100 i dag, hvisde havde været i live Og min far var denyngste i en stor børneflok, så jeg haraldrig rigtig kendte bedsteforældrene,og ved altså ikke om der var høreproblemeri dén generation. Men det bliverspændende at se hvordan det går medmine børnebørn, for mine børn hørernormalt, og arvelige høretab springerofte en generation over, forklarer hun.Roberta fik sit første høreapparatsom 12-årig.– Det var hårdt. Måske også fordijeg samtidig fik briller og bøjler – såjeg var en rigtig køn een med al udstyretpå.. Jeg smed nu hurtigt brillerneigen, og høreapparatet må havehjulpet mig, for jeg blev da ved medat bruge det. Og jeg kan stadig huskemin første oplevelse med høreapparatpå,, hvor jeg kom ud fra butikken oghørte en bus køre forbi. Det lød megethøjt, erindrer Roberta, der førstbegyndte at opleve hørelsen som problematisk,da hun gik på universitetetførste gang.– Det skete i et sproglaboratorium,hvor jeg skulle have diktat på et andetsprog. Og det var også først, da jeg var19 år, at jeg begyndte at bruge to apparater,fortæller hun.– Jeg har sprogøre. Ellers ville jeg ikkehave lært dansk så godt, som jeg har.Det begyndte jeg at lære som 22-årig,da jeg som nyforlovet flyttede her tillandet, hvor jeg boede i to år i førsteomgang. Bagefter vendte jeg og minmand tilbage til USA, fordi jeg ville


læse audiologi, og sideløbende fødtejeg min første datter. Da jeg havde enbachelorgrad i forvejen fra en andenuniversitetsgren, kunne jeg nøjes mednogle ekstra fag, så jeg i alt brugte treog et halvt år inklusiv praktik på at fåen masters-grad i audiologi.Den har hun så levet af siden, ogi dag arbejder hun på CI-teamet påAudiologisk Afdeling på Århus Sygehus's.Her arbejder hun med forundersøgelser,kontrol af implantater underindoperationer, tilpasning bagefter ogden videre løbende opfølgning. I hendesarbejdsfelt indgår også udredningaf børn under narkose og almindelighøreapparatbehandling af både børnog voksne.– Efter min amerikanske uddannelsetil audiolog arbejdede jeg somstabsaudiolog på et Veterans Association-hospitali Fulton, Missouri, og senere,også i Missouri, på en døveskole,hvor jeg lavede høreprøver, tilpassedeapparater, og holdt FM-udstyret i orden.Der var 250 elever plus patienterfra den lokale by og det lokale fængsel.Så ind i mellem havde jeg patienter, derkom med vagter og lænker på benene,fortæller hun.Ægteparret vendte tilbage til Danmark,da hendes mand fik et bedre jobtilbud.– Jeg føler mig hjemme begge steder,men når jeg er i USA, så ser jeg på detmed danske briller, og jeg ser nok merekritisk på det, end hvis jeg havde boetder hele livet, mener Roberta, som gennemomgang med amerikanske kollegerpå amerikanske konferencer, kankonstatere, at det går fremad med denamerikanske høreforsorg – selv om denstadig halter en del efter den danske.Hun fortæller, at hun til konferenceri American Academy of Audiology opleveramerikanske kolleger klage over,der ikke er nok personlige hørehjælpemidlertil stede.– De har ikke selv nogen, og de, derer på deres arbejdspladser, må de ikketage med, oplyser hun og fortsætter:.– Den amerikanske høreforsorg er idag velfungerende sammenlignet medtidligere. I dag har man f.eks. audiologer,der følger den enkelte patientfra udredning over tilpasning til undervisning– og de findes på sygehuse,universiteter, skoler og private hospitaler.Men høreapparaterne kostermange penge i USA, og man skal selvbetale eller have en god forsikring, entenpersonligt eller på arbejdspladsen– og har man fået apparater gennemsin arbejdsplads, må man typisk ikketage dem med hjem. I USA er det prisog forsikring, der er afgørende for, omman får et eller to apparater og hjælpemidleri hjemmet skal man ofte selvbetale for. Man har også i Danmarkmulighed for at få skiftet sine apparateroftere end i USA. Her i Danmarktager vi, uanset alder, udgangspunkt ipatientens behov i stedet for i prisen,fortæller Roberta og nævner også, atdanske hørehæmmede generelt er megetmere vidende om deres situation ogmuligheder i form af f.eks. hjælpemidlerend amerikanske hørehæmmede er.– Man bør som dansker være stoltaf den danske høreforsorg, for den érgod sammenlignet med USA. Se blotpå det, at man ikke behøver forsikre sigfor at få et høreapparat.Roberta Hardgrove ser storeforskellige på den danske og denamerikanske høreomsorg.Foto: Lars Aarø


Rådgivning på højt planSocialminister Eva Kjer Hansen præsenteredei slutningen af september Vidensog Specialrådgivnings Organisationen,populært kaldet VISO.Når nu amterne forsvinder til nytår,bliver VISO’s landsdækkende opgave atstøtte både kommuner og borgere idet, man kalder “de mest komplicerede ogspecialiserede enkeltsager”, når det bl.a.gælder handicappede.– Fremover skal kommunerne tage sigaf rådgivningen, også når det gælder specialrådgivningog udredning. De kan havesvært ved at tackle rådgivning, når de ikkehar den rette viden. Ved at rette henvendelsetil VISO, kan man finde frem til denypperste ekspertise, uanset hvor i landet,man bor, sagde socialministeren.Hun sagde også, at borgerne også haradgang til VISO, hvis kommunen går i ståomkring specialrådgivning – noget mangemed høreproblemer har behov for.– På den måde kan man f.eks være enaktiv pårørende, sagde socialministeren.Medarbejdere svarende til 56 årsværkskal sidde i Odense som en central enhed,og så skal VISO tilknyttes et stort rådgivningsnetværkpå 250 eksperter. Desudenskal videnscentrene, hjælpemiddelinstituttet,Center for Små Handicapgrupperog Videnscenter for Socialpsykiatri høretil VISO.På pressemødet blev VISO lanceret somen samlende organisation, der kan højneerfaringsniveauet vedrørende tilbuddenetil bl.a. handicappede, børn og unge medsociale problemer, udsatte grupper m.v.Men desværre er konstruktionen således,at VISO kun kan anbefale og rådgivekommunerne – kommunerne kanfortsat handle, som de vil i en sag.Om kommunerne vil bruge VISO, detved vi ikke endnu. I LBH kan vi dog konstatere,at kun en specialkonsulent er udpegetsom ekspert på høreområdet. Og vi ved stadigikke noget om, hvordan VISO vil visiterede sager, der kommer ind. Ved de f.eks.nok om høreområdet til at kunne vurdere,om det er en meget kompliceret sag?Og socialministeren kunne da ogsåfortælle, at det er kommunerne, derfremover skal træffe afgørelserne.– Lovgivningen siger, at man skal giveborgeren det, borgeren har behov for.Men serviceniveauet fastlægges af kommunerne.Da det er enkelttilfælde, VISObehandler, vil der også være forskelle ikommunerne, sagde hun.Hun tilføjede, at mennesker med handicapmed handicaprådene har fået enny mulighed for diskussioner om kommunensservice.De eksempler på sager, som VISOpræsenterede som sager, den ville behandle,tyder på, at der skal benarbejdetil, for at mennesker med høreproblemerkan få deres kommunale sagsbehandlertil at kontakte organisationen. VISO vildog registrere borgerhenvendelserne.Allerede nu er der udsendt en pjecetil kommunerne om VISO. Der kommerogså en pjece til almindelige menneskerom, hvad de kan forvente af VISO.Tal fra Københavns Kommune viser storstigning i e-mail-konsultationer hospraktiserende læger . Da e-mail-konsultationernestartede i Københavs Kommunevar målsætningen, at der i 2004 skullevære ca 2.700 borgere, der anvendtemuligheden. Men det viste sig at knap10.000 sendte e-mail til lægen. Og i 2005var tallet 20.000. I slutningen af 2005tilbød 227 praktiserende læger i KøbenhavnsKommune deres patienter e-mail,og antallet af læger som tilbyder e-mailkonsuletationerbliver ved med at stigeE-mail-konsultationer skal være enklekonkrete forespørgsler, som ikke haster,og som ikke kræver yderligere spørgsmålfra lægens side.For hørehæmmede og døvblevne er deten oplagt mulighed for langt lettere atkomme i forbindelse med sin læge. Somhørehæmmet kan det være vanskeligt atfå fat på ordene, når samtalen er af merelægefaglig karakter, og hører man forkertkan det være yderst uheldigt. Selv når detdrejer sig om en tidsbestilling, kan detogså være uheldigt, hvis man hører datoeller tidspunkt forkert. En e-mail er manderimod sikker på at forstå.Som teksttelefonbruger kan det ogsåvære lidt af et mareridt at komme igennemi lægens telefontid. Først skal manhave forbindelse til teksttelefontjenesten(FC) som ofte kan være optaget. Derefterskal man også igennem hos lægen, somkan være optaget gang på gang. Så ogsåder er e-mail en rigtig god løsning.Betina


Tre gener øger risiko for høreproblemerEt nyt studie foretaget på et hollandskuniversitet i Antwerpen har identificeretsammenhængen mellem tre bestemtegener og en øget risiko for at udviklehøretab på grund af udsættelse for støj– en tilstand, man ikke kan gøre nogetved, når først den er indtruffet.Dermed er man kommet et skridt nærmeretil at finde ud af, hvorfor noglemennesker er meget mere modtageligefor skader forårsaget af f.eks. støj påarbejdspladsen.En arbejdsmiljøfaktor, der hvertår påvirker tusindvis af menneskerverden over.De tre gener, der altså påvirker ensrisiko for at få høreskader pga. støj,spiller en rolle i forbindelse med øretsgenbrug af kalium i det indre øre.En proces, der er vigtig i forhold tilat have en normal hørelse.Den hollandske professor Guy VanCamp har ledet undersøgelsen af de1.261 inovolverede svenskere, der gennemmange år har arbejdet i støjfyldtemiljøer som f.eks. papirmøller og stålværker.Han siger:– Yderligere undersøgelser har vistat specielt et af de tre gener, medfører,at nogle af de forudgående processerforbundet med det indre øres genbrugaf kalium, sker hurtigere, end det ellerssker hos folk med en normal udgave afdette gen.Og dermed bliver de mere følsommeover for støjbelastninger end andre er.belaKirkeministeriet har som tidligereomtalt ophævet cirkulæret om teleslyngeri kirkerne.Landsforeningen for BedreHørelse har i september haft etmøde med Kirkeministeriet,hvor man har understreget, atcirkulæret ikke kan undværes.– Ministeriet signalerer,at man ikke vil genere menighedsrådenemed stiveregler. Men vi mener, atman prioriterer menighedsrådenehøjere endde hørehæmmede, ogdet er urimeligt, sigerforeningens formandSøren Dalmark.SelskabsdansJadeEn aften i operaenBowlingMå vi præsentere Delta – et splinternyt høreapparatspecielt udviklet til mennesker, som har planer om atleve et langt og aktivt liv.Du er bevidst om både krop og sind, sætter selvtempoet og tilpasser dig nye ting.Men der er én ting, du endnu ikke har været ude for– et høreapparat, som vil styrke din kommunikationsevneog dermed forbedre kontakten med verdenenomkring dig.Kontakt din høreklinik, for at høre mere om dinemuligheder for at bruge Delta.Lad Delta gøre dig til noget specieltwww.delta.oticon.dk


Verdensnyhed: MyLink er verdens mest universelle FM-modtager, som kanbruges til alle høreapparater med telespole, inklusive i-øret høreapparater.MyLink kan bruges sammen med alle Phonak’s FM-sendere, men fås til enspeciél fordelagtig pris sammen med vores EasyLink FM-sender.FM fra Phonak – når du vil høre bedre i støj og over afstand!© 2006 Phonak Hearing Systems Bibow DesignPhonak Danmark A/STelefon: 6441 7887E-mail: info@phonak.dkInternet: www.phonak.dkwww.phonak-butik.dk


frirum– Vi, der har Ménière, harproblemer med, at øjneneikke vil bevæge sig, somvi selv ønsker. På den hermåde træner du dineøjne naturligt, fortællerKarenMargretheBentzen.Af journalist Eva Helena AndersenFoto: Tinie W. Rasmusssni har aftalt at mødes på denTværfaglige Sundhedskliniktil interviewet, inden Krop ogKunst-kurset starter. De sidste fire århar Karen Margrethe taget turen fraFalster til København hver uge.– Herinde hersker en ro, som gør, atman simpelt hen kan smide hæmningerne.For mig er det et slags fristed.Det er mit. Jeg føler mig lidt egoistisk,men sådan er det. Så er jeg ligegladmed rejsen på næsten tre timer hvervej, siger Karen Margrethe, som hele sitliv har boet i Væggeløse på Falster i detsydligste Danmark. Hun bor alene, ogtrives fint med det rolige liv.– Det er nok et alfa og omega, atman bor et sted, hvor man har ro. Dukan tage ud i larmen og beskytte dig.Og tage hjem til freden.Til at starte med kunne Karen Margretheikke fordrage at komme på Sundhedsklinikken.– Jeg tænkte: hvad laver jeg dog her?Men det har noget at gøre med, hvordanjeg selv havde det på det tidspunkt,mener Karen Margrethe, som ikke vilundvære den mulighed i dag.– Personligt har jeg fået rigtig megetud af det. Her er folk, jeg kender iforvejen, men jeg møder også en massenye mennesker med nye historier. Oftefår jeg en slags aha-oplevelse, når andrefortæller, hvordan de har det. Såtænker jeg: okay, så er det er ikke mig,der er helt skør. For det kan man godtkomme til at føle sig i systemet, hvorandre ikke forstår, hvad man mener.For 11 år siden, da hun var 36, fikKaren Margrethe pludselig Ménièressygdom og måtte opgive sit daværendeønskejob som pædagog i en børnehave.– Jeg var på mit livs højdepunkt, dajeg pludselig en nat vågnede op medlarm i hovedet, og det hele bare var mærkeligt.Så starter turen gennem systemetmed læge og ørelæge, og lavinen ruller,fortæller Karen Margrethe. Men da hunendelig kom til på den audiologiske afdelingblev hun noget overrasket:– Jeg tog derind med 10 spørgsmålog kom hjem med 20. Der var simpelt


hen ikke tid til at snakke, fortællerKaren Margrethe som i stedet satte signed og skrev et brev til lægen om, hvordanhun havde det. Noget forundrettog lægen ikke alene hendes henvendelsetil efterretning men spurgte også,om han måtte bruge det som undervisningseksempel.– Mange har spurgt mig, om mankan lære at leve med Ménière. Det kanman. Man kan endda lære at leve godtmed sygdommen. Men det forudsætter,at de mennesker, der skal tage håndom én, har en vis forståelse for problemet,understreger Karen Margrethe.Karen Margrethe er overbevist om, athun må have Danmarks-rekord i langvarigepensionssager, fordi kommunenKaren Margrethes tips:• Man kan i dag få personligt designet høreværnmed særlige filtre, der beskytter modstøjende omgivelser. Biografture, træningscenter,fester og familie-komsammen foregåraltid med høreværn.• Økonomiser din tid. Hvis du har været til etarrangement en aften, så forsøg at holde kalenderenfri næste formiddag.ikke ville træffe en endelig afgørelse.I stedet har man taget sagen op tilgenbehandling med et eller to års mellemrum.– Til at starte med var det i orden, atjeg fik en midlertidig pensionsordning.Det kan være svært at vide, hvordanhørelidelsen udvikler sig, og mulighedenfor at komme tilbage på arbejdsmarkedeter der. Men efterhånden erdet svært at blive ved med at stå påstand-by. Jeg ved jo bedst selv hvad jegkan og ikke kan, men min eksistens erafhængig af systemets beslutning. Deter rigtig, rigtig hårdt, siger Karen Margrethe,som har stået meget alene medproblemerne, indtil hun kontaktedeen psykolog på den Tværfaglige Sundhedsklinik.– Hun fik skubbet mig ind på Kropog Kunst-holdet. Kærligt men bestemt.Og det var nok det spark, jeg skullehave, ler Karen Margrethe.En af gevinsterne ved kurset er enstørre kropsbevidsthed. Blandt andetnoget så simpelt som hvordan manstår på sine ben. Ved at vænne sig tilikke at have overstrakte knæ, får manen bedre balance.– Selv når jeg står og venter på bussen,er jeg begyndt at tænke over, at jegikke skal overstrække knæene. Malerkurseter i sig selv en balancetræning,forklarer Karen Margrethe og viserhvordan hun skifter blikket fra motivet,hun kigger på tilbage til lærredetog penslen.– Vi, der har Ménière, har problemermed, at øjnene ikke vil bevæge sig, somvi selv ønsker. På den her måde trænerdu dine øjne naturligt.Selv om det er blevet langt bedre, slipperKaren Margrethe ikke helt forsvimmelhedsanfaldene og kvalmen fraMénières sygdom.– Førhen fik jeg ofte koldbøtte-ture,hvor det hele drejede rundt, og du ikkekunne finde ud af, hvad der er oppe ognede. Så overnattede jeg på badeværelsesgulvet,for her var man jo tættere påkummen, siger Karen Margrethe tørt,og tilføjer at den slags ture heldigvis erpassé. Men tinnitus og lydoverfølsomhedendriller stadigvæk. I dag reagererhun voldsomt på mange lyde, hun tidligereikke tænkte over.– Førhen hørte jeg aldrig lydene frakaffemaskinen og opvasken i baljensom belastende. I dag kan selv denmindste syden fra stegepanden ellerpapir der krølles sammen skære i øret.Karen Margrethe er imidlertid nåetdertil, hvor hun ikke længere prøverikke at bekæmpe hørelidelserne. Hverkenlydoverfølsomheden, Ménière, tinnituseller høreproblemet. Hun menerdet er vigtigt at prøve at acceptere, atde er der.– I stedet forsøger jeg at slå en handelaf, så vi får plads "alle sammen",hvis man kan sige det sådan. Det nytterjo ikke noget at sidde med hænderne iskødet og tænke på det, man ikke kan.Man skal fokusere på det man kan.Og der er meget jeg kan, slutter KarenMargrethe med et stort smil.


og KunstTekst og foto: Eva Helena Andersener den første manfår øje på, når man træderembrandtind til ferniseringen på denTværfaglige Sundhedsklinik. Overalthænger billeder. Portrætter, gladesolsikker, smukke landskabsmotiver,abstrakte malerier og sjove karikaturer.Nogle har malet i mange år, andreer lige begyndt og har præsteret nogleganske imponerende penselstrøg.I et hjørne sidder tre kvinder og hyggesnakker.På hylden oven over står etmaleri af en sød lille figur:– Det er en ’sismofyt’, forklarerAnita, der selv er tegner og har gået påkurset i mange år. Pia og Karen Margrethenikker samtykkende da journalistenkigger spørgende.– Ja, de findes jo, tilføjer Anita medseriøs mine, mens de andre to ikke kanholde masken længere og griner. Sismofyttenskunstner, en herre der ønskerat være anonym, er ikke selv til stede.Man kan vælge om man har lyst tilat deltage med malerier og møde op tilden årlige fernisering. Eller lade være.Det vigtigste er, at man har sit frirumpå de ugentlige Krop og Kunst-hold.Det er også derfor, at billedkunstnerDorthe Jessen og afspændingspædagogEva Brix ikke tager mere end syv personerind på holdene. For Dorthe Jessenbetyder det, at hun har mulighed forat give individuel undervisning. Selvom det er ganske almindelig undervisningi tegning og maleri, kommer manomkring mange forskellige aspekter.Dorthe Jessen har oplevet nogle fantastiskeresultater, både kunstnerisk og iforhold til at afhjælpe ørelidelser.– De, der kommer herind med entinnitus, oplever at den træder i baggrunden,når man bliver optaget afmalerprocessen Man kan ganske enkeltikke både forholde sig til at skulleblande farver og til sin tinnitus påsamme tid, fortæller Dorthe Jessen.Men det handler ikke kun om at malebillederne. Det er hele det tværfagligesamarbejde mellem psykolog, afspændingspædagogog billedkunstner, somer interessant. Folk får tips til, hvordanman kropsligt kan afhjælpe nogle problemerog samtidig flytte fokus overpå noget andet. Dorthe Jessen har selvMénières sygdom, så hun kender alt forgodt følelsen af at blive øjensvimmel:– Og hvordan slipper man lettestmuligt over det og hjem med sig selv ibehold? På malerdelen arbejder vi individueltmed, hvordan vi sidder ned ogbruger øjne og krop, så svimmelhedenmindskes, forklarer Dorthe Jessen ogunderstreger:– Man skal huske, at svimmelhed erforskellig fra person til person. Derforer det vigtigt at lære sin egen svimmelhedat kende rigtig godt og lære attackle den. Det kan du få arbejdet indrent kropsligt og tage med dig. Til busstopstedetog i supermarkedet.KurserKrop og Kunst-holdene henvender sig til alle medhørelidelser, stress og balanceproblemer og forløberover fem gange. Hver undervisningsgangbestår af to timers afspænding og balancetræningefterfulgt af to timers maleri. www.sundhedsklinik.dkTlf.:30 50 11 88 17-19. november afholdes et tredageskursus på Castberggård. Tilmelding kursuskonsulentJacob Brønnum 36 38 85 63


Psykolog Jette FischerAf Benny LauridsenFoto: Tinie W. Rasmussenn internetundersøgelse viser nu,at sygdommen påvirker menneskeligerelationer kraftigt.Den engelske organisation for døveog hørehæmmede, RNID, har lavet eninternetundersøgelse, som 890 tinnitusplagedebesvarede. Af undersøgelsenfremgår, at 41 procent mener, tinnitussenhar en negativ effekt på deresparforhold. 27 procent af disse mener,at årsagen til det er deres reduceredesexlyst.39 procent af de, der vurderer tinnitussenhar en negativ effekt på parforholdet,mener det skyldes partnerensmangel på forståelse for deres sygdom.78 procent af de, der mener, tinnitussenpåvirker partnerskabet negativt,mener det også skyldes stress.– Undersøgelsen har set på nogle væsentligeproblemer, og resultaterne passergodt med det, jeg opleve her på stedet,hvor vi får henvist tinnitusramte,hvis man på høreklinikken tror, der erstress- eller depressionsproblemer involveret,forklarer psykolog Jette Fischer,der gennem snart seks år har arbejdetmed problematikkerne.Hun er en del af et team under FynsTale-Høreinstitut, hvis arbejdsfeltnetop er tinnitusramte. Teamet beståraf yderligere to hørepædagoger og specialkonsulentKirsten Washuus. JetteFischer karakteriserer de tinnitusramte,hun møder, sådan her: Det ermennesker med et højt aktivitetsniveaugennem mange år. De er ikke gode tilat passe på sig selv, og overhører fysiskeog psykiske signaler, også når de er vedat nå ydergrænsen for deres formåen.Det ender med en kronisk stresstilstandmed flere fysiske og psykiskestresssymptomer – som hovedpine,svimmelhedsanfald, fornemmelser afudbrændthed kropslig uro, koncentrationsbesværosv. osv.– Så kommer tinnitussen ind overog forøger stressniveauet.Tinnituslyden påvirker alt andet, ogfrygten kommer til. Man bliver yderligeresårbar, og i starten koncentrererman sig om at klare arbejdslivet. Detkræver mere energi, som man overførerfra privatlivet – fritidsinteresser, ægtefælleosv. – og til sidst ender det typiskmed en sygemelding, forklarer JetteFischer og fortsætter:– Når man har mere end nok medat holde næsen oven vande, mister manoverskuddet til at være kærlig, omsorgsfuldog seksuel i forhold til partneren,som typisk har oplevet den nusygdomsramte som den der førhen toginitiativ til mange ting. Så ændrer hansig – og partneren forstår intet, fordihan, som det handlingsorienteredemenneske han var, ofte har svært ved atsætte ord på tingene. Han befinder signu i en situation, hvor han er nød tilat lære nye måder at forholde sig til sitindre, sin partner, ja hele sit liv.– Så der ér vitterlig en manglendeforståelse for sygdommen og dens konsekvenserhos partneren. Som partner


til en tinnitusramt glemmer man tithurtigt de konsekvenser, fordi manhar mere end nok at gøre med ændringernei ens eget liv – ændringer, som eropstået af, at ens handlingsorienteredepartner har ændret sig til noget heltandet. Så tinnitus i parforhold er ensygdom, der rammer begge, siger JetteFischer.– Min erfaring er, at den tinnitusramte iden situation i første omgang skal haveallround hjælp, siger Jette Fischer ogsuppleres af Kirsten Washuus, der siger:– Den hjælp skal gives hele vejenrundt lige fra lægelig hjælp til hjælp tilat klare sig i de miljøer, personen kommerrundt i, f.eks. arbejdsmiljø. Manskal spore vedkommende ind på, hvaddet er der stresser, få dem til at se sigselv på en ny måde, og ændre de gamletankemønstre, som ofte har væretenormt stressende for dem.En del af den hjælp, teamet giver,kan bestå af samtaler med Jette Fischer.– Vi starter med at finde frem til,hvilke problemer han aktuelt har. Påden måde får vi hans erkendelsesprocessat i gang, inden ægtefællen begynderat deltage i samtalerne. Inden davil vi også have snakket om, hvordanman kan snakke med ægtefællen omtingene – fordi man ofte i forvejen harsvært ved at snakke om følelser, sex osv.Vi taler også om, hvad det er vigtigt atfå talt om og hvilke forventninger, dentinnitusramte har til partneren, indenvi indrager hende eller ham i samtalerne.Når de så begge kommer, talervi om, hvorfor de begge er her. Vi talerogså om, hvordan de kan få den slagssamtaler til at fungere derhjemme.– Bare det at snakke om det, gør detlegalt for dem begge at fokusere påproblemerne. Og man får et mindreanstrengt forhold til det, man har satord på, og langsomt bliver man bedretil at forholde sig de følelser og tanker,der har givet problemer i forholdet– og man bliver i stand til sammen atgøre noget ved problemerne. Men hvisdet skal virke, så kræver det at beggeer med i det. Vil den ene ikke det, så erder intet at gøre.Men det er ikke blot sexlivet og parnerskabet,der påvirkes af den konstantestøj i et eller begge ører. Ogsåarbejdslivet og dets relationer påvirkes,fremgår det af den engelske internetundersøgelse.42 procent af de tinnitusramtemener, det påvirker deres arbejdslivnegativt 44 procent af tinnitusramte iarbejde har ikke fortalt deres kollegereller arbejdsgiver om sygdommen, dade ikke tror, de vil forstå sygdommen.23 procent af de, der ikke har fortaltom sygdommen, har desuden ikkegjort det, fordi de frygter det vil påvirkederes fremtidige jobmuligheder.22 procent af tinnitusramte mener,støj på arbejdspladsen er årsag til deressygdom.– Når de kommer til os, er de i begyndelsenmeget optaget af årsagen tilderes tinnitus – at det kan skyldes årsstøj på arbejdspladsen. Men når vi gennembehandling har fået lukket op forderes pose med problemer, begynder deat ændre syn på sig selv. De begynderat passe bedre på sig selv – og så skerder et skifte. Årsagen er pludselig ikkelængere så vigtig. I stedet handler detom, hvad man kan gøre ved problemet,hjemme såvel som på arbejdet, forklarerKirsten Waashus.Læs mere om Tinnitus-terapi på næstesideCastberggård1/3


Af Grethe DrejerRetraining Therapy erudviklet i 1990`erne af PawelinnitusJastreboff, USA og JonathanHazell, England. Metoden indebæreren tilvænning.Inden start af TRT skal den tinnitusramtehave foretaget en medicinskudredning inklusiv høreprøve. Dettekan foregå på en audiologisk afdelingeller hos en ørespecialist.De tinnitusramte, der kan få glædeaf TRT, er dem uden væsentlig hørenedsættelse;altså kan de kaldes normalhørende.Tinnitusramte med hørenedsættelsebehandles med høreapparater.Herefter kan den hørehæmmede medtinnitus følge det samme program, somden normalhørende tinnitusramte.Personer med normal hørelse ogtinnitus føler ofte, at de har høregener.Ved TRT bruges såkaldte desensibiliseringsapparater,DSA, som gør tinnitusmindre besværlig.Efterhånden lærer man at lade væremed at fokusere på tinnitus og til sidstfiltreres lyden væk fra bevidsthedsniveaueti hjernen. Erfaringen viser, atlydoverfølsomheden samtidig aftager.Tinnitus er for den tinnitusramtehøj, betydningsfuld og negativ, og personenkommer i alarmberedskab.DSA-apparatet skal efterhåndengøre tinnitus til en mere acceptabel lyd,der langsomt får mindre betydning, ogden tinnitusramte vænner sig af medhele tiden at fokusere på tinnitus.Med DSA trænes hjernen til ikke atvære opmærksom på tinnitus, og efterhåndeneksisterer lyden ikke for denbevidste del af hjernen.Tinnitus påvirker selvfølgelig den tinnitusramte,og ægtefælle, familie, vennerog kolleger vil kunne mærke, atden tinnitusramte ikke er sig selv.Den tinnitusramte har behov forforståelse, information, indsigt og læring.Tinnitus medfører ofte frygt for,at der kan være noget andet alvorligtpå spil, og samtidig stresser lyden. Derkan opstå søvnproblemer, muskelspændinger,træthed, ukoncentration,skelneproblemer, angst, og i værste faldkan den tinnitusramte få en egentligdepression.Alle rammes dog ikke lige hårdt.Selve lydterapien i TRT er en passivbehandling, som ikke umiddelbarthjælper på de fysiske og psykiske følgevirkninger.For at reducere angst ogusikkerhed må den tinnitusramte skaffesig viden om tinnitus. Dette skal varetagesaf kompetente fagpersoner, som harindsigt i hørelse, tinnitus, de eksistentielleproblemer ved det at være tinnitusramtsamt de fysiske implikationer.Derfor skal den tinnitusramte for atfå en såkaldt helhedshjælp i kontaktmed hørepædagoger og psykologer.Den hjælp, der skal gives, skal værehjælp til selvhjælp, fordi ingen kangøre arbejdet for den tinnitusramte.Spørgsmålet er, om TRT altid praktiseressom en helhedshjælp? Hvis deter ren lydterapi, er det ikke godt nok,da der skal tages hånd om de fysiskeog psykiske følgevirkninger. Frygtenfor den ukendte fare, som tinnitus ofteopleves som, skal vendes til en realistisktænkning om tinnitus.Kroppens signaler, som udløses via detsåkaldte autonome nervesystem, påvirkerden tinnitusramte og skal forståsi den rette sammenhæng og mestreshensigtsmæssigt.Ofte medfører tinnitus alvorlig stress,som viser sig ved søvnproblemer, manglendekoncentration, og rækken af andrefølgevirkninger af stress er uendelig lang.De fysiske følgevirkninger som spændingeri nakke-, kæbe- og skuldermusklerskal der ligeledes tages hånd om.Det bedste er, at den tinnitusramte lærerafspænding og praktiserer den dagligt.Hvis der er behov for det, skal personenlære normal vejrtrækning. Nårde fysiske og psykiske følgevirkningeraftager, hjælper det til, at den tinnitusramtefår normaliseret sin søvn.Desensibiliseringsapparater, DSA,skal bruges i et antal minimumstimerdagligt, og apparatets lyd skal indstilleskorrekt. Den tinnitusramte skal kunnekomme til opfølgende samtaler, mensTRT står på, og indtil det værste eroverstået.Derefter er det betryggende for dentinnitusramte med en dør på klem tilbehandlersystemet. Det hele tager fraet til to år. Det er individuelt, hvor ofteden tinnitusramte skal møde det pædagogisk,psykologiske personale, men etgennemsnit ligger på fem til seks gange.Grethe Drejer er hørepædagog og psykologpå Viborg høreklinik, hvor hun varetagerrehabiliteringen af tinnitusramte.


Af freelanceskribent Erik Bach. til at skifte gearTekniksiden kan ikke tages som udtryk forLBH's officielle holdning.Skriv eller ring til Erik Bach.Spørgsmål er også velkommne.Adr.: Postboks 62, 7190 Billund.Tlf. 7533 1543 efter kl. 19.E-mail: ebb@post5.tele.dkBorks mand BernhardBork snakkede med, da jegarinbesøgte dem i deres hjem iTønder. Jeg tror, han er næsten ligeså glad for konens nye høreapparater,som hun selv er.– Det er de bedste høreapparater,jeg har haft, siger Karin Bork. Hun harstor erfaring, både gode og dårlige. I 30år har hun brugt høreapparater. Der erprøvet flere fabrikater.Karin har også erfaring med hhv. offentligog privat leverandør. For fem årsiden endte en lang og sej kamp med,at hun måtte søge en privat leverandør.Ud over at hun ikke kunne bruge deapparater, hun fik tilbudt, følte hun sigdårligt og nedværdigende behandlet.Apparaterne fra den private leverandørkostede 23.000 kr. De ca. 5.000 kr., dernormalt kan fås i offentligt tilskud pr.apparat, blev nægtet under henvisningtil, at den offentlige leverandør havdeforsøgt at tilpasse høreapparater tilKarin.Da Karin nu skulle have høreapparater,blev det oplyst, at der var 1,5 årsventetid. Karin har et ret alvorligt høretab.Efter meldingen om lang ventetid,og ud fra erfaringerne sidst, gik turenigen til den private leverandør.– Her bliver jeg behandlet som kundeDeter vigtigt at møde forståelse, nårman føler sig usikker, fortæller Karin.Turen til den private leverandør komdenne gang til at koste 17.000 kr., efterat det offentlige tilskud var trukket fra.Men igen er meldingen fra Karin oghendes mand, at det er pengene værd.Karins mand, der er overlæge, erikke speciel stolt på det offentlige hospitalssystemsvegne.For Karin medførte dårlige høreapparaterog dårlig tilpasning, at hun måtteopgive sit job som familierådgiver.Men da hun fik de bedst muligehøreapparater, og de blev tilpassetoptimalt, betød det en ny verden forKarin. Hun kunne igen komme i job.Hun kan høre fuglesang, nyde musikog, som hendes mand tilføjer, høre, nårder skal skiftes gear, når hun kører bil.Karin er blandt de første, der harfået de nye Widex Inteo høreapparater.Widex Inteo programmet fås bådesom i øret og bag øret apparater. Derer særlig kraftige apparater, og der erapparater beregnet til åbne propper.Jeg hader det, men hvad gør manikke for læserne? Jeg hader at prøvenye høreapparater, selv om det ogsåer spændende. Alle der har fået nyehøreapparater ved, at det er forbundetmed tilvænning. Den lyd, man er vanttil, føles rigtig. Alt andet er forkert ogirriterende. Min første oplevelse varpositiv. Straks efter en grundig tilpasninghos Widex i Værløse føltes lydeni de nye høreapparater behagelig. Detvar Lotte Kemps, der lavede den flottetilpasning. Widex Inteo kan, som defleste andre tilsvarende høreapparater,tilbyde forskellige lytteprogrammer:f.eks. støjende omgivelser, rolige omgivelser,musikprogram mfl.Karin og jeg er enige om, at WidexInteo giver er en god lydoplevelse. Deropnås tydelige fordele med de forskelligelytteprogrammer.Alle Widex Inteo apparater kan bådefjernbetjenes og styres ved hjælp aftrykknapper på apparaterne. Karin erglad for sin fjernbetjening. Jeg synessom Karin, at fjernbetjening er en godting. Jeg har glædet mig til, at Widexigen kan tilbyde fjernbetjening efteren årrække, hvor det ikke har væretmuligt. Der er to typer fjernbetjeninger.De har samme design og detsamme antal knapper. Begge fjernbetjeningerkan skrue op og ned forlydstyrken. Den ene kan skifte mellemtre programmer, den anden kan skiftemellem fem programmer. Når der skalvære flere muligheder med det sammeantal knapper, skal nogle af knappernehave dobbeltfunktion. Det gørproduktet mindre betjeningsvenligt.


Er der fem programmuligheder, børder være fem knapper.Hvad er fordelen ved hhv. tre og femprogrammuligheder?For at svare på det er det nødvendigtat have styr på, at der er to principieltforskellige programtyper.1. L = Lytteprogrammer. Det er demmed støjende omgivelser, musik osv.2. T = Teleslyngeprogrammer. Det ertil at skifte mellem M-Mikrofon,T-Teleslynge og MT for kombineretteleslynge og mikrofon.Teleslyngeprogrammerne tager altsåalene tre programmer. Dvs. at fjernbetjeningenmed kun tre programmulighederikke både kan indeholde valgmulighedermellem teleslyngeprogrammerog valg af forskellige lytteprogrammer.Jeg finder det helt forkert at skullefravælge enten lytteprogrammer ellerteleslyngeprogrammer. Det uansethøretab.Jeg har prøvet Widex Inteo og fjernbetjeningenmed fem programmer.Efter den vellykkede tilpasningkørte jeg glad af sted. Ti minutter efterringede min mobiltelefon, der er tilsluttetNOKIA LPS-4 halsteleslyngen.Det gik ikke så godt. I den situationskal der:1. trykkes på en knap, der åbner for telefonforbindelsen(løfter røret),2. trykkes på en knap på fjernbetjeningen,der gør det muligt at aktiverede øvrige knapper. Denne knap skalholdes nedtrykt to sekunder.3. Herefter skal der trykkes et antalgange på programvælgertasten, opeller ned, til man kommer til teleslyngeprogrammet.Hvor mangegange, der skal trykkes, afhænger af,hvilket program der var valgt indentelefonopkald.Jeg forsøgte at trykke på de rigtigeknapper det rigtige antal gange samtidigmed, at jeg skulle køre forsvarligt.Jeg kørte ingen cyklister ned, men jegved stadig ikke, hvem der ringede.Kære Widex,Det er let at kritisere. Det må man kun,hvis man har et forslag til forbedring.Det har jeg. Widex Inteo fjernbetjeningsprogrammetkan forbedres ved enomprogrammering af funktionerne påknapperne.Der benyttes på RC3-2 fjernbetjeningento knapper til at køre hhv. opeller ned i de fem programmuligheder.Det vil være en vigtig forenkling, hvisde to knapper blev benyttet til hhv.L. – lytteprogrammer og T. – teleprogrammer.Når man ønsker at skifte til et andenlytteprogram, trykker man påknappen L. Det er ikke nødvendigt atkunne køre både op og ned i stakkenmed kun tre lytteprogrammer.Knappen T skal have de tre funktionerM, MT og T. Der skal så højstet tryk til for at skifte til tele, f.eks. nårmobiltelefonen ringer. Knappen til attænde fjernbetjeningen burde kunnefravælges.Se også Widex: www.widex.dkAudiodan: www.audiodan.dkKarin Bork med fjernbetjeningen.Bare et tryk, så får hun optimalglæde af det flotte B&o anlæg ibaggrunden.Hvad skal man bruge fjernbetjening tilDer er flere brugergrupper og situationer:1. De, der ikke har motorik til at trykke ogdreje på små kontakter på høreapparaterne.2. De, der gerne vil have let adgang til at regulerepå lydstyrken eller vælge lytteprogram.3. De, der f.eks. i forbindelse med brug af mobiltelefonhar behov for lynhurtigt at stilleover på teleslynge.4. De, der i andres påsyn og med risiko for atsende et uheldigt signal (give fingeren) ikkevil regulere høreapparater ved at pege ind iøret eller bag øret.


Igen, igen om undertekster på TVJeg har indtil i sommer engang kunnetse DR2 og ved at trykke "Tekst" ogs.399 fået undertekster på de udsendelser,der altså var undertekster på. Sålangt – så godt!Så skete det engang i sommer ,at DRvist nok blev digitaliseret. Man sagde, atman nu bare skulle købe en speciel box,som enhver kunne installere på sit TV også ville man igen kunne se DR.Vi købte box’en – 700kr.-, og da detdrillede, fik vi en fagmand til at monteresystemet – 1000kr.! Nå, men så kunne vivel glæde os over et endnu bedre billedeend før? Jo, tak; men ingen undertekster!Jeg forsøgte, fagmanden forsøgte.og vores svigersøn forsøgte. Alle medsamme resultat: Ingen undertekster. Sågik jeg til forhandleren af box’en og forat gøre en allerede lang historie færdig:Jeg fik at vide, at det med underteksterer ikke opdateret! Når det bliver, vil jegkunne finde ud af på Internettet www.DIGITV.Dk og så vil jeg kunne kommemed box’en til forhandleren, som så vilfå det installeret i box’en!Jeg er SÅ frustreret. Er der nogen,der ved bedre? Er der hjælp at hente?Mit hørehandicap gør mig meget afhængigaf undertekster, specielt p.t.hvor min teleslynge er i uorden. (Denvil blive repareret snarest)Med venlig hilsen, Karen OhrtSvar: Kære Karen Ohrt. Der er mangeandre, der efterhånden er lige så frustreredesom dig. ‘hørelsen’ ser nærmere påtekstningsproblematikken i de næstenumre af bladet. Ikke mindst spørger vi,om nogen har glemt folk med høreproblemeri den teknologiske udvikling.Venlig hilsen Irene Scharbau. red.Det var en fin artikel om hjælpen på hospitalertil hørehæmmede!Men kunne vi ikke slå et slag for en forbedretakkustik? I alle de hospitalsrum,jeg har oplevet, har det været meget, megettungt at forstå, hvad der bliver sagt– alene på grund af genklangen fra allede glatte og blanke flader i rummene.Selvfølgelig skal disse rum være hygiejniskforsvarlige, men kan der dog ikke findeset eller andet lyddæmpende materiale,som til tilgodeser de hygiejniske krav?Normalthørende gør sig ingen forestillingerom, hvor svært det er at værehørehæmmet i lokaler med genklangfra alle vægge – at der så også hos hørespecialisterer de samme problemer, erhelt grotesk!Marianne MagnusLille Myregårdsvejen 133720 AakirkebyDit barn får mange nye venner iskolen. Amigo kan blive en af dem.Børn med nedsat hørelse harnemlig brug for FM-løsninger iklassen, men det har ikke altidværet problemfrit. Hvordan kanman være sikker på, at lærerentaler på den rette kanal? Og atbarnet kan høre hans stemmerent og tydeligt?Med Amigo præsenterer Oticonnu en helt ny generation af FMløsninger,som byder på højeresikkerhed, større holdbarhed ogfrem for alt renere lyd end allehidtil kendte systemer.• Amigo har en lille, indbyggetLED-lampe i modtageren på ditbarns høreapparat. Den giversikkerhed for, at dit barn kanhøre, hvad læreren siger.• Amigo giver dig en robust,formstøbt sender-enhed medvandafvisende silikoneforseglingeri et sejt og gennemtestetdesign. Det betyder holdbarhed,der lever op til klasseværelsetsmange udfordringer.Bestil en gratis Amigo DVD på www.amigo.oticon.dkAmigo-senderenkommunikerer let ogubesværet med modtagerentakket væreautomatisk, trådløsprogrammeringaf FM-kanalerne.• Amigo bygger på den unikke,digitale teknologi fra Oticonsvidenbank. Derved mulig-gøresstemmeprioritering uden støj,som sikrer, at dit barn modtagerdet renest mulige lydsignal.Alle disse fordele gør Amigo tilægte børnevenlig FM med enlettere og tryggere hverdag.Vil du vide mere, så gå ind påwww.amigo.oticon.dk.AmigoRen lyd i klasseværelset


Tålmodighed belønnes!Efter at Hjørdis Bruhn, næstformand i LBH nordvest-kredsenHerlev, fik indlagt dræn i øret, lånte hun fra Kebo-care i Hvidovreet Meniett-apparat i ca. 8 uger. Imellemtiden modtog hunet brev fra Amtssygehuset i Gentofte øre-næse-hals afdeling E.Her ville man, efter hun havde lånt apparatet, høre om effekten.Hvis effekten var god, ville de iværksætte, at Hjørdis fårbevilget apparatet. Det viste sig, at hun havde rigtig stor gavnaf apparatet. Den 23. februar 2006 modtager hun så et andetbrev fra Amtssygehuset, hvori der står: “Jeg har nu søgt voresafdelingsledelse om at bevilge dig et Meniett-apparat, men mådesværre meddele dig, at vores afdeling ikke har de økonomiskemidler til at bevilge dig et sådant.”Efter Hjørdis afleverede apparatet tilbage til Kebo-care, fikhun igen meget store problemer med sin Meniere, derfor ringedehun til ovenstående afdelingsledelse og fortalte hvor skidthun igen har fået det.Her fik hun oplyst: Du kan søge igen til næste år, du kan ogsågå i din bank og tage et lån og dermed selv betale for apparatet.Efter at jeg som tidligere landsformand i Ménière og TinnitusForeningen, hørte om ovenstående fra Hjørdis Bruhn, tilbødjeg hende derfor min hjælp. Jeg fik straks derefter en fuldmagtfra Hjørdis, og 3. august 2006 klagede jeg så over ovenståendetil Sygehusdirektionen på Amtssygehuset i Gentofte.13. september 2006 modtager jeg så et brev fra Sygehusdirektionen,hvori der bl.a. oplyses: “Sygehusdirektionen kan oplyse, at manhar revurderet sagen og i det konkrete tilfælde fundet specielle omstændigheder,der gør at der kan bevilges et apparat per kulance”.Det er en stor glæde for Hjørdis og mig at oplyse: Torsdagd. 21. september fik hun så sin Meniett-apparat, og dermed fårhun sin dagligdag til at fungere rigtig godt igen, nemlig på sammemåde som da hun havde apparatet til låns fra Kebo-care.Jeg er dog bekendt med at, indenrigs-og sundhedsministerentidligere har oplyst til Folketinget, at en Meniett pumpe/trykpulsgenerator,der ordineres i forbindelse med sygehusbehandlinger at betragte som et behandlingsredskab, der skal betales afsygehusvæsenet.Nu er det, jeg mener, at ministeren med sine pæne ord ogsåburde sende en pose penge ud til sygehusene således, at andrekan undgå den samme behandling, som Hjørdis Bruhn har fået.Afslutningsvis vil jeg ikke undlade, at ønske Hjørdis Bruhn hjerteligtillykke, samt held og lykke med Menietten.Med venlige hilsenerTidligere landsformand i MTF, Christian Christensen. Engparken16,2,th, 6700 Esbjerg Tlf: 7545 4761, E-mail: cc-le@esenetHør lyden fra fjernsynet klart og tydeligt.CONVERSORFør en afslappet samtale selv i støjende omgivelser. Større udbytte af høreapparatet Kan bruges med alle høreapparatermed telespole Nem at betjene Let og diskretVigtig Information til allehøreapparatsbrugere!Der er tidspunkter, hvor et høreapparat ikke ertilstrækkeligt: familiesammenkomster, restaurationsbesøg,foredrag, samtaler i bil og bus ... ja faktiskalle de steder, hvor høreapparatet opfanger formange uønskede lyde, hvilket gør det vanskeligtfor dig at fokusere på den lyd, du ønsker at høre ...men dette behøver ikke at være tilfældet. CONVERSORundertrykker baggrundsstøj og giver dig en klar ogtydelig lyd direkte i høreapparatet.Kontakt os for yderligere information:Tlf. 3917 7101 · info@phonicear.dkwww.phonicear.dkConnected to life


Deadline for Decembernummeret 2006:4. november.Indlæg skal sendes påSKEMA til aktivitet@lbh.dk eller pr. post.Amtsformand: Jørgen S.Hansen, Skræddervej 19,Gærum, 9900 Frederikshavn,tlf. 98486475HB-medlem: Svend P.Kristensen, Klitgårdsvej 1,9240 Nibe, tlf. 98350325FREDERIKSHAVNFormand: Jørgen S. Hansen,Skræddervej 19,Gærum, 9900 Frederikshavn,tlf. 98486475 Torsdag d. 2. novemberkl. 13-18 i Maskinhallen,Skolegade 8 i Frederikshavner der Høredag m.udstillinger fra firmaer, informationsstandefra LBHog MTF, information omskrivetolkes arbejdsområdesamt demonstrationaf deres dygtighed kl. 16og 17. Mød høreomsorgsmedhjælperLene Larsen.Gratis adgang for alle. Vibyder på kaffe i vores lillecafé. Nærmere oplysningeri dagspressen. Torsdag d. 30. novemberkl. 13 i "Fælles Huset", LilleBangsbo på Bangsbovejholder vi julefrokost. Pris:135 kr. Drikkevarer ikkeinkl. Tilmelding senest d.22. november til Jørgen påtlf. 98486475 eller til Poulpå tlf. 98439182.HJØRRINGFormand: Keld Hansen,Emmersbækvej 32, 9850Hirtshals, tlf. 98941619 Onsdag d. 8. novemberkl.15 – 17 i Forsamlingsbygningen,Østergade 9i Hjørring: Oplysningervedr. ventetider på høreapparateri offentlig ogprivat regi. Demonstrationaf teleslynge. Mange høreapparatbrugerekan fåinstalleret teleslynge gratis.FM-udstyr til 5 personerog teleslynge til større arrangementerkan lånes.HOBROFormand: Ruth Pedersen,Rosenparken 8, 9500 Hobro.tlf. 98521216. e-mail:rosenparken8@webspeed.dk Onsdag d. 1. novemberkl. 19 i Hobro kirkecenterskal vi mødes med ørelægeSven Madsen, Hobro. Efterpausen fremvises høreapparaterog hjælpemidler.Alle hørehæmmede ogpårørende i Mariagerfjordkommune inviteres tildenne aften. Kaffe kan købesi pausen. Teleslynge ogskrivetolkning. Lørdag d. 2. decemberkl. 12 på Teaterrestauranteni Hobro holder vijulefrokost. Medlemspris:130 kr. Gæstepris: 180 kr.Teleslynge og skrivetolk.Tilmelding senest d. 25.november .SKAGENFormand: Esther MosePedersen, Hedevej 9, 9990Skagen, tlf. 98444415.Mødested: Virkelyst kl.14.30. Transportmulighedved henvendelse til kassereren:Gertrud Hansen,tlf. 98444882. Bemærk:Transportmuligheder kunfor foreningens medlemmer. Tirsdag d. 14. novemberkommer Bent med film.VESTHIMMERLANDFormand: Svend P. Kristensen,Klitgårdsvej 1, 9240Nibe, tlf. 98350325AALBORGFormand: Nancy Knøss,Danagården 66, 9230Svenstrup, tlf. 98 38 38 33Vi mødes fast den 1. og 3.torsdag i måneden kl.13.30 - 16.30 i "Huset" ,Hasserisgade 10 Lørdag d. 9. decemberkl. 13 på Park Hotel, KennedysPlads 41 mødes vi tiljulefrokosten. Medlemspris:150 kr. pr. personinkl. en snaps, en øl/vandog kaffe. Tilmelding senestd. 2. december til formanden. Herefter er der juleferie.Glædelig jul til alle.Næstformand: Ib Hansen,Lindenovsvej 40,9330 Dronninglund,tlf.: 98843682,e-mail: lind40@stofanet.dkKontaktpersoner:70104929Club 96 - NordjyderneFormand: Niels Grøn,Østkystvej 438, 9340 Asaa,tlf./tekst.tlf. 98851244 Vi beder vores medlemmerholde øje medvores hjemmeside www.dba-nord.dk for herved atholde sig orienteret om,hvad der sker i klubben.Brug hjemmesiden flittigtog kom selv med ideertil, hvordan vi kan gøresiderne endnu bedre. Hardu adgang til Internet oghar du en Email-adresse,må du meget gerne sendedenne til formanden, somsender informationer, nårder er noget nyt via dennekanal.Formand: Kenneth Holmager,Terpsvej 12, 9440 Åbybro,tlf. 98243839, e-mail:ann_holmager@ofir.dkAmtsformand: Kaj StrømgaardJensen, Sennelsvej145, Hov, 7700 Thisted,tlf./fax 97985219HB-medlem: Inge Madsen,Anemonevej 22,8850 Bjerringbro, tlf.86688274BJERRINGBROFormand: Inge Madsen,Anemonevej 22, 8850Bjerringbro, tlf. 86688274MORSØFormand: Viggo Rolighed,Vesterled 15, 7950Erslev, tlf. 97742233,e-mail: rolighed@karby.dkSKIVEFormand: Frode Thomsen,Bøgevænget 55, 7800Skive, tlf. 97521061 Mandag d. 27. novemberkl. 13 i Aktivitetscentret,Odgårdsvej 15 A i Skiveinviteres medlemmer m.pårørende til julehygge-eftermiddagm. let anretningsamt vand/øl og kaffe,lotterispil m. gevinster. Tilmeldingsenest d. 22. novembertil Edith Knudsenpå tlf. 97511947.THISTEDFormand: Åse J. Jensen,Nørregade 51, st. th., 7700Thisted, tlf. 97921894Formand: Kaj StrømgaardJensen, Sennelsvej 145,Hov, 7700 Thisted, tlf./fax.97985219Kontaktperson: 70104929Formand: Tommy Nielsen,Hovedgaden 12,7870 Roslev, tlf.97592431/28942431,e-mail: t.nielsen@besked.comAmtsformand: Gunnar Kristensen,Kobberupvej 95,Mejdrup, 7500Holstebro, tlf. 97428613HB-medlem: Ole Matthesen,Snebærvej 4, 6950Ringkøbing,tlf. 97324652, e-mail:olematthesen@webspeed.dkHERNINGFormand: Thomas Rasmussen,Ole Rømers Vej 1,7400 Herning,tlf. 97129507, e-mail: tlr@post10.tele.dk Onsdag d. 8. novemberkl. 19 i Codanhus, Fredensgade10 i Herning skal vimødes til "Oplevelser idøves verden". Lilly Krarupvil - gennem oplevelser frasåvel sit professionelle somfrivillige arbejde med døvegennem 30 år – føre os indi en verden, man kun heltkan forstå, hvis man erfødt døv og aldrig har hørtvort modersmål. Gratiskaffe/te med brød. Tirsdag d. 14. novemberkl. 19 i Codanhus, Fredensgade10 i Herning har vihyggeligt samvær – komog vær med! Vi snakker ogspiller lidt yatzy – forsøgerat ha` det sjovt.HOLSTEBROFormand: Petra Broholm,Prins Burisvej 53, 7500Holstebro, tlf. 97422594. Onsdag d. 15. novemberkl. 14 skal vi på virksomhedsbesøgpå HolstebroBibliotek. "Hvordanbruger vi biblioteket optimalt?".Jonna Mikkelsenorienterer om biblioteket.Derefter kaffe m. brød.Pris: 25 kr. Tilmeldingsenest d. 9. november mellemkl. 10 – 18 til Petra påtlf. 97422594 eller til Ingapå tlf. 97429120.LEMVIG/THYBORØN/HARBOØREFormand: Anne Lis LundPedersen, Toldbodgade 5,2.sal, 7620 Lemvig,tlf. 97823399. Onsdag d. 6. decemberkl. 18 på dagcentret holdervi julefrokost og julehygge.Inge Hansen kommer ogspiller klaver til julesalmerne.Derefter pakkespilom de medbragte pakker.RINGKØBINGFormand: Ole Matthesen,Snebærvej 4, Rindum,6950 Ringkøbing,tlf. 97324652, e-mail:olematthesen@webspeed.dk


SKJERNFormand: Hans Særkjær,Østervang 1 B , 6900Skjern, tlf. 97354736,e-mail: saerkjaer@skjernnet.dkSTRUERFormand: Simon Balleby,Kirketoft 8, Asp, 7600Struer, tlf. 97865098 Lørdag d. 4. novemberkl. 10-13 på Aalkjærsminde,Skrænten 4, Struerafholder vi Høredag.Ole Arndal og medarbejder,Høreklinik/Centerf. Kommunikation,besvarer spørgsmål ogforetager høreprøver. KajFeldborg, HøreteknikVest, demonstrerer høretekniskehjælpemidler,HøreomsorgsmedarbejderHenny Voldum fortællerom områder, hvor hun kanhjælpe. Edith Hansen, Holstebro,viser sin samling afgamle høreapparater. Derer kaffe på kanden. Alle ervelkomne!THYHOLMFormand: Birthe Møller,Rønvej 45, Jegindø, 7790Thyholm, tlf. 97871386,e-mail: birthemoller@mail.dkFormand: Ole Matthesen,Snebærvej 4, Rindum,6950 Ringkøbing,tlf. 97324652, e-mail:olematthesen@webspeed.dkKlub 98-VestjydenFormand: Trine Gaardsdal,Engbjerg 144, 7400 Herning,fax. 97168149, e-mail:trine.benny@tele2adsl.dk Mandag d. 6. novemberkl. 18 – 20 på KommunikationsCafé for hørehæmmedeog døvblevne iNetværksCaféen, Nygade22 i Holstebro: "Når hørelsensvigter – hvor oghvilken hjælp kan jeg få".Tilbud til personer mednedsat hørelse og deres pårørendev. Ulla Lykkegård– SMS: 30355541 og v.Trine L. Gaarsdahl – SMS:60224080.Formand: TommyNielsen, Hovedgaden 12,7870 Roslev, tlf.97592431/28942431, e-mail:t.nielsen@besked.comAmtsformand og HB-medlem:Bent Jensen, Sonnesgade14, lejl. 5515, 8000Århus C, tlf. 86980596,e-mail:bent-jensen@stofanet.dkODDERFormand: Meta Pedersen,Smedegade 70, 8300 Odder,tlf. 86554727RANDERSFormand: Magnus Brandt,Thorsgade 24, Lejl. 37,8900 Randers, tlf.86404960SAMSØFormand: Grethe Buhr,Byvejen 21, Haarmark,8305Samsø, tlf. 86593267ÅRHUSFormand: Bent Jensen,Sonnesgade 14, st. Lejl.5515, 8000 Århus C,tlf. 86980596, Fax.86980596,e-mail: bent-jensen@stofanet.dk Lørdag d. 18. novemberkl. 14 afholder kredsen sitårlige bankospil med storeænder og købmandskurve.Pris pr. tavle: 12 kr. 3 stk.30 kr. Vi håber, at mangemedlemmer møder fremsom de plejer.Formand: Kirsten Jensen,Marsvej 6, Gjessø 8600Silkeborg, tlf. 86820389,e-mail: ki.jensen@mail.dk Lørdag d.11 novemberKl. 12.30 og 14.00 "Kom oghør om det nyeste inden forhøretekniske hjælpemidler".Firmaet Calundan Høreteknikfra Ry fortæller ogdemonstrerer. Vi byder påhyggespisning kl. 12.30 ogfortsætter med foredragkl. 14.00 Tilmelding tilspisning nødvendig senest5. november på e-mail:ki.jensen@mail.dk eller tlf.86811215.GRENÅCafé Grenaa, KulturhusetPavillonen, Kærvej 11,8500 Grenaa.Cafeværter: Rie Markussen,tlf. 86323215, e-mail:RH.Markussen@mail.tele.dk Grundet manglendetilslutning til Café Grenåholder vi i øjeblikket ingenarrangementer. Detvil blive annonceret her,når vi starter op igen. Evt.henvendelse kan ske til caféværtRie.SILKEBORGMénièreTinnitus CafèMedborgerhuset, Søvej 3,lokale 5, Silkeborg.Cafevært: Kirsten Jensen,tlf. 86 82 03 89, e-mail:ki.jensen@mail.dkÅben tirsdag i ulige ugerkl. 16-18, hvis ikke andet erangivet. Tirsdag d. 7. novemberkommer Lindy Bach ogfortæller om sin tid sommaskinmester på store skiberundt på verdenshavene,i de nordiske farvandemed DFDS og i danskefarvande. Med som blindpassager var en begyndendeog senere dobbeltsidetMénière. Pris: 25 kr. Tirsdag d. 21. novemberer der Rådgivning for folkmed høreproblemer, Ménièreog tinnitus.Århus Døvblevne KlubFormand: Inga Sønderbæk,Digtergangen 15, 2. tv.8230 Åbyhøj, teksttlf.86251281,SMS. 21946821,Mødested: Klostergade 37,Århus, når andet ikke erangivet.Formand: Johnny Kiim,Lethenborgvej 1, 8355Solbjerg, tlf. 41483464,e-mail: jk@h-b-f-dkUHA - Unge hørehæmmedesAktivitetsklub i ÅrhusFormand: Kim Sørensen,Herredsvej 60A, st. nr. 7,8210 Århus V, tlf.60896995,e-mail: uha@hu.dkAmtsformand: Lars BangJeppesen, Kongeåvej 63,Skibelund, 6600 Vejen,tlf. 75362201, e-mail:mette@bangjeppesen.dkHB-medlem: Mette BangJeppesen, samme somovenstående.Amtets hørepædagogertræffes kun efter aftale påtlf. 76106069 eller teksttlf.75125741, man.- tors.mellem kl. 8.30 - 10.30. Onsdag d. 29. novemberkl. 18 i Kirkegade51 i Esbjerg afholder viÅrsafslutning. Alle medlemmermed pårørende ervelkomne. Husk at medbringeen pakke til ca. 25kr. Alt kreativt kan bruges.Tilmelding nødvendig pga.indkøb senest d. 24. november.ESBJERGFormand: Anders Chr.Lund, Holmevej 6, 6700Esbjerg, tlf. 75451322,e-mail: alund@esenet.dk Onsdag d. 29. novemberkl. 18 i Kirkegade51 i Esbjerg afholder viÅrsafslutning. Alle medlemmermed pårørende ervelkomne. Husk at medbringeen pakke til ca. 25kr. Alt kreativt kan bruges.Tilmelding nødvendig pga.indkøb senest d. 24. november.VARDEFormand/Kasserer: KlaraPedersen, Østergade 20, st.,6800 Varde, tlf. 75211031Mødested: Medborgerhuset,Storegade 57, 1. salVEJENFormand: : Lars BangJeppesen, Kongeåvej63, Skibelund, 6600Vejen, tlf. 75362201,fax. 75362205, e-mail:mette@bangjeppesen.dk Onsdag d. 8. novemberkl. 19 på Knudepunktet,Kærhøjparken 19 i Vejenkommer Fhv. sognepræsti Skodborg-Skrave HansFabricius og fortæller omoplevelser fra sin tid somjournalist. Der er teleslyngeog skrivetolk. Kaffe ogforedrag koster 25 kr.Formand: Karl Erik Jensen,Hans Jacobsvej 5, 6760Ribe tlf. 75423851, e-mail:karlerikjensen@gmail.comMHS-klubben Ribe amtFormand: Mette BangJeppesen, Kongeåvej63, 6000 Vejen, tlf./teksttlf. 75362201,Fax 75362205, e-mail:mette@bangjeppesen.dkRibe & Sønderjyllands amt:Formand Conny Larsen,Egebjerg Landevej 19,Krogager, 7200 Grindsted,tlf. 75335945, e-mail:benner@newmail.dkHørehæmmedes Informationskontorer:Der henvises til rådgivningpå tlf.nr.: 30130712Hørehæmmedes Informationskontori RibeRibe Sundhedscenter, Tangesvej6, 6760 Ribe.


Amtsformand og HBmedlem:Anders Kjær,Vesterenden 16, Hornborg,8762 Flemming,tlf. 75673373, e-mail:ajk@post4.tele.dk Mandag d. 6. novemberkl. 18.30-20.30 på Centerfor Kommunikation ogHjælpemidler, Vestre Engvej56 i Vejle er der "Åbenanonym rådgivning". Mødligestillede og centermedarbejdereinden for høreområdetog få en snak medrepræsentanter fra LBHog MTF Vejle amt. Der erkaffe på kanden.FREDERICIAFormand: Ingemann Olsen,Dalgårdsvænget 12, 7000Fredericia, tlf. 75933295,e-mail: bsi@olsen.mail.dkfax/teksttlf. 75933295,telefontid: mandag-fredagkl. 16-18.HORSENSFormand: Rosa Bach,FrederikBajers Gade 12, 2.tv. 8700Horsens, tlf. 75645025,e-mail: RaaB@stofanet.dk Tirsdag d. 7. novemberkl. 14 i Klostergården kommerOticon v. KennethEgsgaard, der fortæller omdet sidste nye inden for høreapparater.Der kan stillesspørgsmål. Alle er velkommen,- tag selv brød med,vi giver kaffen. Torsdag d. 23. novemberkl. 14 på Kildebakken erder møde. Der kommeren og giver ideer til juledekorationer,måske kanvi spille om at få en medhjem. Kaffe og brød 25,00 kr. Fredag d. 8. decemberkl. 12.30 på Kildebakkenholder vi Julefrokost. Derer underholdning og visynger sammen. Pris: 150kr. Sidste dag for billetkøber d. 28. november på Kildebakken- grupperum 2– mellem 14.00 og 16.00KOLDINGFormand og kontaktperson:Poul Erik HøjgaardHansen, Bredgade 22, 1.tv., 6000 Kolding,tlf. 75504080, e-mail:pe.hojgaard@stofanet.dk I forbindelse med LBH’snye struktur søger KoldingKredsen medlemmer tilfrivilligt arbejde i den nyekreds. Henvendelse på tlf.75504080.VEJLEFormand: Ilse Andresen,Lærkevej 1, 7184 Vandeltlf. 75885547, e-mail: johnilse@city.dk Den sidste onsdag i hvermåned (undtagen juni, juliog december) i Handicaphuset,Kirkegade 11 i Vejlekl. 19-21.30 er der "Socialtsamvær".Formand: Else Hansen,Hans Jensens Vej 7, 7160Tørring, tlf. 75 80 18 80Kontaktpersoner:tlf.70104929Vil du høre mere om Ménière,tinnitus eller lydoverfølsomhed?Åben anonym rådgivningpå Center for Kommunikationog Hjælpemidler, VestreEngvej 56, 7100 Vejle. Mandag d. 6 novemberKL. 18.30 - 20.30 på Centerfor Kommunikation ogHjælpemidler, Vestre Engvej56 i Vejle er der "ÅbenAnonym Rådgivning".Kom og mød center medarbejdereinden for Høreområdet,repræsentanterfra MTF / LBH Vejle Amtder står til rådighed denneaften. Der er kaffe på kanden.Café Méni-Susen,Vejle Handicapcenter (gennemporten eller fra Grønnegade),Kirkegade 11,Vejle Cafevært: AnneliseMadsen og Johnna Kyed.www.mtf.dk/vejle,E-mail: vejle@mtf.dkÅbningstid: Onsdag i uligeuger fra kl. 16.00 til 18.00.Sæson: Forår fra jan.-majog efterår fra sept.-dec. Onsdag d. 8 novemberer der Hygge Café.MHS-klubben FredericiaFormand: Kirsten Brandt,Annavej 29, 7000 Fredericia,fax. 75912406, e-mail:75929235@mail.tele.dk Onsdage indtil d. 25.april fra kl. 19.30 – 22 påFredericiaskolen deltagervi i aktiviteterne badminton,svømning, div. spil ogsocialt samvær. Torsdag d. 9. novemberkl. 19 –21 besøger vi PolitikensTryk, Bundgårdsvej45, Erritsø, Fredericia.Klubberne i Ribe og Ringkøbingamter er inviteret.Tilmelding senest 5. novembertil Formanden.Formand: Unni BjertnæsMaegaard, Bøghsvej2, 5300 Kerteminde,tlf. 65324733, e-mail:unni@parko.dkAmtsformand og HB-medlem:Ingeborg Pedersen,Søndergade 16, 6780Skærbæk, tlf. 74752916,hverdage fra 16 – 18.e-mail: i.bruhn@mail.dk Torsdag d. 9. novemberkl. 19 i Skyttegården iAabenraa er der underholdningfra Horsens: "Degode gamle dage". Tilmeldingvar d. 26. oktober.HADERSLEVFormand: Marie Jørgensen,Højgade 1, 3. sal, 6100Haderslev, tlf. 74528268Træffes bedst kl. 8-9 og17-18. Torsdag d. 9. novemberkl. 14 i Bispen, lokale 1(over gården) kan vi fåen interessant oplevelse,for Henning og LillianEhlers Olsen fortæller ogviser billeder fra en tur tilNordkap. Der er teleslyngeog skrivetolk. Kaffe/te m.brød: 15 kr.SØNDERBORGFormand: Harry Sønnichsen,Østerkobbel 36, 6400Sønderborg, tlf. 74423037,Mobil. 40826919, Lørdag d.11. novemberkl. 13 på Alleen holder viLotto. Som altid med degode gevinster. Onsdag d. 22. novemberkl. 14 på Alleen holdes dentraditionsrige adventsfest.Husk tilmelding. Lørdag d. 25. novemberkl. 13 på Alleen er der igenLotto. Også denne gangemed de gode gevinster.TØNDERFormand: Jens Abild-Jensen, Mellemgade 1A,2. th., 6780 Skærbæk,tlf. 74752730, e-mail:abild2@mail.tele.dkÅBENRÅFormand: Mogens Nærum,Forstallé 30A, 6200Aabenraa, tlf. 73623648,e-mail: kimon@mail.tele.dkFormand: Henrik Faarvang,Achter de Möhl 7 A,D-24955 Harreslev, tlf.+49(0)46175702, e-mail:henrik@faarvang.dkRibe & Sønderjyllands amt:Formand: Conny MargretheLarsen,Egebjerg Landevej 19, Krogager,7200 Grindsted, tlf.75335945,e-mail: benner@newmail.dkAmtsformand:Arne Larsen, Thorvaldsvej12, 5471 Søndersø, tlf.64892289 e-mail: arnemurer@saknet.dkHB-medlem: Preben HedegårdJørgensen,Østrupvej 5, 5210 OdenseNV, tlf. 66145766.FÅBORGFormand: Else Nielsen,Alleskovvej 10, 5600Fåborg, tlf. 62611064NYBORGFormand: Ellen Meier,Bjergbakken 12, 5871 Frørup,tlf. 65372012ODENSEFormand: Claus Hansen,Carl Blochsvej 145, 3. t.v.,5230 Odense M, tlf.66137732, fax. 66137732Træffes bedst efter kl.17.00. Torsdag d. 16. novemberkl. 19 er der BANKO- BANKO – BANKOSPIL.Som altid er der fine kødpakkersom gevinster. Efterspillet serveres der kaffe /te m. brød - Vel mødt!SVENDBORGFormand: Ellen MarieRosengren, Tvedhaven115, 5700 Svendborg, tlf.62216375 Mandag d. 13. novemberkl. 13.30 – 15.30 kommerEgon Laursen, præst iKerte, med et foredrag overemnet: "Græsset er grønnerepå den anden side".Kaffe m. brød: 15 kr. Velmødt til en spændende eftermiddag.Formand: Pt. ingen oplysningerFormand: Unni BjertnæsMaegaard, Bøghsvej 2,5300 Kerteminde,tlf. 65324733, e-mail:unni@parko.dkInformationskontor for hørehæmmedeÅben Rådgivning mandagkl. 14 – 16 ogtorsdag kl. 16-18. Gratis,


åben og anonym rådgivningfor alle med et høreproblem.Hver mandag vil der væreen medarbejdertilstede med speciel erfaringi Ménière og Tinnitus.Sted: Odense BanegårdCenter, 2. sal, bag Nærpoliti-stationen,tlf. 6127032,teksttlf./fax. 66120032, e-mail: hh.info@post.opasia.dk. Denne åbne rådgivningdrives i et samarbejdemellem LBH Odense kreds,Dansk HandicapForbund og Odense Kommune.Amtsformand: Inga Lind-Madsen, Teglgårdsvej 849,1 th., 3050 Humlebæk, tlf.49193976, fax. 49193977,e-mail: ilm@mail.tele.dkHB-medlem: Judith Hansen,Fjordstien 12, 3310Ølsted, tlf. 47765003,e-mail:judith.hansen@get2net.dkFREDERIKSSUND/FREDE-RIKSVÆRKFormand: Bruno Jensen,Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,tlf. 47101430, e-mail:bruno.connie@mail.dkHELSINGØRKasserer: Edith Dolleris,Gefionsvej 114, 2., 3000Helsingør, tlf. 49214612,e-mail: e.dolleris@stofanet.dkVi har fast medlemsmødeden 3. mandag i månedeni vores mødelokale i Fiolgade17 A, lige over for bycentretsparkeringshus(i stueplan).HILLERØDFormand: Lonneke Nørrung,Pinievangen 23, 3450Allerød, SMS: 40112201,e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dkNæstformand: CarstenHussing, Pinievangen64, 3450 Allerød, tlf.48176228. Tirsdag d. 21. novemberkl. 14 – 16 i Pensionisthuset,Skovensvej 6 i Lillerødi samarbejde med Ældresagenkommer Dansk– amerikaneren JonahOhayv, der har boet 35 år iDanmark, og fortæller omen amerikansk indvandrerssyn på danske kulturnormer,omgangsformer ogpersonlighedstræk. Der erteleslyngeanlæg.Tirsdag d. 28. november kl.14 – 16 i Pensionisthuset,Skovensvej 6 i Lillerød isamarbejde med Ældresagenskal vi møde MarkJensen. Han kalder sitforedrag: "Hvorfor har videt så skidt, når vi har detså godt" Der er teleslyngeanlæg.Formand: Torben Kirckhoff-Hansen,Falkenborgvej8, 2. th. 3600 Frederikssund,tlf. 47317308,e-mail: torbenkirckhoffhansen@gmail.dkKlub BeethovenFormand: Niels Garboe,Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,tlf. 27357510,fax. 49132686 e-mail:c.n.garboe@get2net.dkMødested: Kommunikationscenteret,Skansevej 2D,lokale 223, plan 2,1.t.v., 3400 Hillerød Tirsdag d. 21. novemberkl. 19 - 22. Så nærmer tidensig, hvor vi skal tænkelidt på jul, så vi prøver igenmed lidt TSK her i november.Prøv om kan få fingrenetil at virke. Bageftergiver vi te/kaffe, og lidt tilmaven.Klub EHKontaktperson: MarianneKaras, Solparken 6, 3320Skævinge, tlf. 48210623,e-mail: mkaras-@mail.dkMødested: Kommunikationscentret,Skansevej 2D,3400 Hillerød. Lokalenummerændres fra gangtil gang- se under aktueltarrangement.Formand: Ulrik SørbyeFriis, Stærevej 7, 2970Hørsholm, tlf. 45761904,e-mail: usf@hbf-kbh.dk Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand: Ruth Hansen,Bøgevej 12, 4100Ringsted, tlf. 57614620,e-mail:ringsted@hansen.mail.dkHB-medlem: Karl Dirksen,Hørhaven 13, 4300Holbæk,tlf. 59440023,e-mail:kalinga@mail.tele.dkHOLBÆKFormand: Karl Dirksen,Hørhaven 13, 4300 Holbæk,tlf. 59440023, e-mail:kalinga@mail.tele.dk Tirsdag d. 14. novemberkl. 14 skal vi have sang ogmusik v. duoen Gunver ogFlemming. Således vil dervære god mulighed for atgenhøre gamle kendte melodierog tekster, som vi kansynge med på. Dette er engod anledning til at kommei godt humør, så deltag i dethyggelige samvær. Kaffe m.brød koster 30 kr.KALUNDBORGFormand: Rosa Abrahamsen,Nyvangsvej 28, st.th., 4400 Kalundborg, tlf.59516945 Torsdag d. 9. novemberkl. 14 – 16 kommer Dorisog hendes "Kumpaner"(Anker og Gerd), og spillerfor os. Kaffe/te kan købesfor 5 kr. Man medbringerselv brød.INFOBUTIK IKALUNDBORG,Lindegade 3, med LBH ogMTF: mandage fra kl. 10 -kl. 13 med Karl Dirksen ogLeif Pedersen tlf. infobutik:59511160 eller www.infobutik.dkSamtidig er der Åbent Husfor en kop kaffe eller te ogen snak med ligestillede- både unge og ældre - omMénière og tinnitus i enafslappet atmosfære.ODSHERREDFormand: Jakob Amdal,Stationsvej 3, 4560 Vig,tlf. 59316215 Onsdag d. 8. novemberkl. 19 i Pakhuset spiller viBanko om vin pr. rækkeog and på hele pladen. Vihåber, at se rigtig mange.RINGSTED/HASLEVFormand: Ruth Hansen,Bøgevej 12, 4100 Ringsted,tlf. 57614620, e-mail:ringsted@hansen.mail.dkSelvhjælpsgruppe den sidstetorsdag i hver månedpå Hyldegården, Hyldegårdsvej42, Ringsted. Kl.10 - ca. 11.30.Kredsmøder afholdes almindeligvis:Sognegården,Klostervænget 2 A, Ringsted. Tirsdag d. 14. novemberkl. 14 – 16 i Sognegården,vil Jens Jørgensen, denneeftermiddag, fortælle omOsvald Helmuth. SomJeppe på bjerget, Harryog kammertjeneren, somvisesanger. Men hvordanvar han som menneske?Der dukker historier omham op, og ikke altid ligeflatterende. Skrivetolk tilstorskærm. Alle velkommen.Kaffe/te kan købes.SLAGELSE/KORSØRFormand: BirgithD.Nielsen, Løvegade 29,st. tv., 4200 Slagelse, tlf.58526562, Bedst eft. kl.18.e-mail: johncnielsen@stofanet.dkSORØFormand: Finn Grønholt,Søndergade 25, 4180 Sorø,tlf. 57820620 Tirsdag d. 14. novemberkl. 14 i Kaarsbergcentretkommer Kaare Johannesen,Ørslev, ansat ved Middelaldercentreti NykøbingFalster. Han fortæller om"Middelalderen og centret",så vi kan glæde osmeget til dette besøg Dervil være teleslynge, skrivetolkog storskærm.Formand: Grethe Hassø,Egevej 14, 4220 Korsør,tlf. 58380595, e-mail:g.hassoe@mail.dkINFOBUTIK IKALUNDBORGLindegade 3, med LBH ogMTF mandage fra kl. 10 -kl. 13 med Karl Dirksen ogLeif Pedersen tlf. infobutik:59511160 eller www.infobutik.dkSamtidig erder Åbent Hus for en kopkaffe eller te og en snakmed ligestillede - bådeunge og ældre om Ménièreog tinnitus i en afslappetatmosfære.Formand: Brian W. Sørensen,Becksvej 8, 4600Køge, tlf. 56659140, e-mail: bws@hbf-rvs.dk Weekend fredag d.10. novemberkl. 19.00 – søndagd. 12. november, eftermiddager der Kursusweekendpå Køge Vandrerhjem. Fredag;Indkvartering, debatom HBF i 2007. Lørdag:Foredrag af speciallægei klinisk genetik LisbethTranebjærg. Tur til KøgeBadeland, fællesspisning,debat og erfaringsudveks-


ling. Søndag: Morgenmad.Check ud, og tur til ’Himmelog Hav’ i Køge. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Brian W.Sørensen, bws@hbf-rvs.dk. Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand: Erik Hansen,Tobrukvej 16, 2770Kastrup, tlf. 32532762,fax. 32532763, e-mail: doriserikhansen@mail.tele.dkHB-medlem: Bent Wilsen,Rødkælkevej 23, 2630Taastrup Lyngby, tlf.43522518, e-mail: wilsen@mail.dkLYNGBY-TÅRBÆKFormand: Kurt ViktorGamst-Halle, Stengårdsvænge26, 2800 Kgs. Lyngby,tlf. 44987373, tlf. tid:tirs- ons-og fredag mellem10 - 12.Kredsens møder afholdes iLyngby Kirkes Sognegård,Stades Krog 9, Kgs. Lyngby.NORDVESTFormand og hørevejleder:Edy Leerbeck, Vindebyvej22A, st. tv., 2730 Herlev,tlf. 44911593, fax.44911596, e-mail:e.leerbeck@mail.dk Fredag d. 3. novemberkl. 17.30 – 22.30 i Medborgerhuset,Herlevgårdsvej 18er der "GALLAMIDDAG"m. 3 retters menu og vinesamt underholdning oghyggemusik. Alt dette,for at fejre kredsens 15års JUBILÆUM. Pris: 375kr. Bindende tilmeldingsenest d. 16. oktober tilAase Christensen på tlf.44920595. Torsdag d. 16. novemberkl. 19 –22 i Herlev KirkesSognehus, Herlev Bygade38, 1. kommer borgmesterKjeld Hansen og taler om:"Nye tider i Herlev Kommune".VESTEGNENFormand: Eva Baunsgaard,Glentemosen 22, 2.tv,2605Brøndby, tlf. 43451218Esther Neistgård fra KøbenhavnKredsen og KnudPoulsen fra Vestegnen ergået sammen om at driveen rådgivning.Rådgivningen er åbent hvertirsdag kl. 11-12 på CafeBiblioteket, Nørrekær 8,2610 Rødovre.Husk: Knud kan træffes påtlf. 36414471 eller e-mail:rkpo@webspeed.dkKredsens mødested: Kulturhuset"Kilden",Nygårds Plads 31, 2605Brøndby.Bus nr. 13 og 123 lige ved.Husk: Ny mødetid!! Kl.18.30 – 21.30. Tirsdag d. 14. novemberhar vi "medlems-bankomøde".Tilmelding tilKnud på tlf. 36414471.OBS! Ændringen af stedpå nedenstående arrangement. Onsdag d. 22. novemberkl. 10.45 på MetrostationDR-byen mødes vi til ekskursionentil DR-byen,Ørestads Boulevard 19.Tilmelding til Knud på tlf.36414471.Formand: Bent Wilsen,Rødkælkevej 23, 2630Taastrup, tlf. 43522516,e-mail: wilsen@mail.dkKontaktpersoner: tlf.70104929Se vor lokale hjemmesidefor København på www.mtf.dk Hold øje med voreslokale cafeer og se hvadder sker.MTF CaféerCafé LyngbyCafévært Marianne Kruse,Holmeparken 29, 2830Virum, tlf. 45853652, e-mail: krusemor@tiscali.dkRing/skriv gerne for yderligereinformation eller hvisdu ønsker, at høre om etbestemt emne til et cafémøde.Er der tilstrækkeligtilslutning, så arrangerervi en aften – og du bliverindbudt.Tinnituscaféen på VestegnenMedborgerhuset,Køgevej 71, 2630 Tåstrup.Cafévært: Bent Wilsen,Rødkælkevej 23, 2630Tåstrup, tlf. 43522516, e-mail: wilsen@mail.dkSe www.mtf.dk under cafeer. Få oplysninger og hjælppå Kontakttelefonen70104929 eller på hjemmesiden.Klub HellerupperneFormand: Flemming Madsen,Ordrupvej 32, 2920Charlottenlund, e-mail:ma.flemming@wanadoodk Klubbens formål er atsamle døvblevne og sværthørehæmmede samt pårørendei alle aldre til samværmed ligestillede. Har dulyst til at indgåi det sociale samvær, er duvelkommen i vor klub– kontakt venligst bestyrelsen.Et minimumaf kendskab til tegn-støttet-kommunikation(TSK)er påkrævet. Se DBA´shjemmeside: www.latedeaf.dk under klubberne for orienteringomarrangementer.Formand: Ulrik SørbyeFriis, Stærevej 7, 2970Hørsholm, tlf. 45761904,e-mail: usf@hbf-kbh.dk Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand: Jytte Pedersen,Tagensvej 25, 1th., 2200 Kbh. N., tlf.35358460HB-medlem: BenteWinckler, Sallingvej 25,2. tv., 2720 Vanløse, tlf.38162064Høreundervisning iKøbenhavn:Center for specialundervisningfor voksne (CSV),Frankrigsgade 4, 2300Kbh S. Tlf. 32860686 kl.9-14, teksttlf. 32583232Personlig henv. man-, ons.,og fredag kl. 10-11.30 iFrankrigsgade 4. Telefoniskhenv. daglig kl.12-13.30 påtlf. 32860690Høreundervisning påFrederiksberg:Kommunikationscentret,Dronningensvej 4, 2000 F.tlf. 38211170 kl. 10-12,teksttlf. 38211193Den Tværfaglige SundhedsklinikAnne Mette Mohr og EvaBrix Info: 33255455 ellerwww.sundhedsklinik.dkTinnitus, Ménière, Høretab,Lydoverfølsomhed?Kom til "Åbent Hus" i DenTværfaglige Sundhedsklinikog få råd og vejledning afpsykolog, afspændingspædagog,socialrådgiver,hørepædagog, akustiker ogligestillede om, hvordan dukan tackle dine øre/høreproblemer.Arrangementeter gratis. Se også hjemmesidefor tider. Tirsdag d. 21. novemberkl. 16 – 19 holder vi"Åbent Hus".LBH KØBENHAVNSankt Knuds Vej 36, 1. sal,1903 Frederiksberg C,tlf./fax 33247547, e-mail:LBH.KK@mail.dk , giro700 32 69. Telefon- og ekspeditionstidalle hverdagekl. 10-12.Udenforkontortid modtager tlf.-svareren besked. Formand:Bent Rye Nilson. Lørdag d. 25. novemberkl. 14 holder vi Julestuemed gløgg og æbleskiverm.m. Husk en lille gave tilca. 20 kr. KK-medlemspris:20 kr. Gæster: 25 kr. Senestetilmelding / betaling d.17.november. Mandag d. 27. november– Fredag d. 1. december.Kontoret er lukket i heleuge 48. Læg besked påtelefonsvareren, eller ringtil Benthe Winckler på tlf.38162064.FilmklubbenEftermiddagsaktiviteter,fredage kl. 14.30 - 17.00 påSkt. Knudsvej 36, 1., 1903Frederiksberg. Kontaktperson:Arne Blessing, tlf.38790150 Fredag d, 3. november:"Livsens ondskab", del 4 & 5. Fredag d. 17. november:"Peru’s forsvundne skatkammer".Club 88 (for hørehæmmedei den erhvervsaktivealder).Kontaktpersoner: Inge-Lise Blixt, tlf. 33228314og Kirsten Sørensen, tlf.32577853.Mødested: Sankt KnudsVej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag


i lige uger, hvis ikke andeter oplyst. Tirsdag d. 14. novemberkl. 18.45 mødes vi ved Parkensreception, Øster Allé50 til rundvisning i Parken.Pris: 25 kr. Tirsdag d. 28. novemberkl. 19 spiller vi Julebanko.Pris: 25 kr. for 3 plader gælderi 5 spil. Flotte præmier.TorsdagsklubbenEn klub for alle med interessefor Mund- ogHåndsystemet samt visuelkommunikation (støttetegnm.m.) Frankrigsgade 4,2300 Kbh. S. Formand: KarinSørup Rasmussen, Ruten173, 1. dør 4, 2700 Brønshøj,tlf./fax. 38817485,(helst aften) e-mail: karinsrasmussen-@hotmail.comKontaktperson: Tove Rimbæklund,tlf. 38795587,SMS: 50992721Møde i ulige uger torsdagkl. 18.30, hvis ikke andet erangivet. Torsdag d. 9. novemberkommer Shayeste Berahmanog holder foredrag:"Fra Iran til Danmark". Torsdag d. 23. novemberkommer Søs Lyngby fraPhonic Ear og præsenterer:"Hjælpemidler for hørehæmmede".Formand: Ulrik SørbyeFriis, Stærevej 7, 2970Hørsholm, tlf. 45761904,e-mail: usf@hbf-kbh.dk Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand og HB-medlem:Inge Boisen, Gymnasievej81, 3., th., 4600Køge, tlf. 56660989, e-mail: boiseni@mail.tele.dk Høreundervisningen,Elisagårdsvej 7, 1. sal, 4000Roskilde. telefon tid: Dagligt9 –12. Tlf.: 46335350.E-mail : csuh@ra.dkKØGEFormand: Inge Boisen,Gymnasievej 81,3, th.,4600 Køge, tlf. 56660989,e-mail: boiseni@mail.tele.dk Mandag d. 13. novemberkl. 19 – 21.30 på TeaterbygningenBag Haverne1 i Køge skal vi høre etspændende foredrag af hørepædagogKirsten Worsøe,Roskilde: "Vi lytter medørerne og hører med hjernen".Om hørelse og tilvænningtil at bruge høreapparat.Kaffe/te/kage 20kr. Der er teleslynge/skrivetolk.Alle er velkomneROSKILDEFormand: Svend StennickeLarsen, Lyngevej 34, NyFløng, 2640 Hedehusene,tlf. 46560307, fax.46560337, e-mail:stennick@post5.tele.dkMødested: Sct. MariaPark, Frederiksborgvej 2,hvor andet ikke er angivet.Formand: Ingrid BondeNielsen, Bredager 71, 2670Greve, tlf. 43908060, e-mail: onde@eriksminde.dkFormand: Jørgen Føhns,Boholtevej 15, 2.tv., 4600Køge, teksttlf. 56654386,e-mail: foensebasse@mail.dkFormand: Brian W. Sørensen,Becksvej 8, 4600Køge, tlf. 56659140,e-mail: bws@hbf-rvs.dk Weekend fredag d.10. novemberkl. 19.00 – søndagd. 12. november, eftermiddager der Kursusweekendpå Køge Vandrerhjem. Fredag;Indkvartering, debatom HBF i 2007. Lørdag:Foredrag af speciallægei klinisk genetik LisbethTranebjærg. Tur til KøgeBadeland, fællesspisning,debat og erfaringsudveksling.Søndag: Morgenmad.Check ud, og tur til ’Himmelog Hav’ i Køge. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Brian W.Sørensen, bws@hbf-rvs.dk. Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Jule-Personligt på et helt nyt planwww.bernafon.dkPhonic Ear A/SKongebakken 9 2765 SmørumTlf.: 3917 7101 E-mail: info@bernafon.dkICOS er det første høreapparatmed Personalized Audio Navigation.Dette enestående system sporerlyttemiljøet og vælger den optimalerespons baseret på brugerensindividuelle behov og præferencer.Det førstevandafvisende CI!Nucleus Freedom giver frihed selv i våde omgivelser,idet processoren modstår vandsprøjt, kraftig sved og fugtighed.Kontakt Danaflex på telefon 45 81 40 04 ellervia mail danaflex@danaflex.com hvis du vil vide mere.Danaflex AS • Nørrevang 2 • 3460 Birkerød • Fax 45 82 14 04 • www.danaflex.com


dag; Indkvartering, debatom HBF i 2007. Lørdag:Foredrag af speciallægei klinisk genetik LisbethTranebjærg. Tur til KøgeBadeland, fællesspisning,debat og erfaringsudveksling.Søndag: Morgenmad.Check ud, og tur til ’Himmelog Hav’ i Køge. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Brian W.Sørensen, bws@hbf-rvs.dk. Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larmandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand: Lars BoAmmitzbøll, Reedtzholmvej49, 4700 Næstved, tlf.55440956, e-mail: lba@post9.tele.dkHB-medlem: MarieKrogsten, Poppelvænget 6,4800 Nykøbing Falster, tlf.54856288NAKSKOVFormand: Sonny Johansen,Løjtoftevej 264, 4900 Nakskov,tlf. 54926294Else, tlf. 54927669 Fredag d. 10. novemberkl. 14 i "Svinglen" i Skovridergårdeni Nakskovmødes vi til kaffe og underholdningv. Ib og BritWalbum, som viser billederfra en rejse i Thailand. Alleer velkomne. Pris: 40 kr. pr.person. Husk tilmelding tiltaxakørsel senest d. 6. novembertil Sonny eller Else.NYKØBING FALSTERFormand/kontaktperson:Marie Krogsten,Poppelvænget 6, 4800Nykøbing F, tlf. 54856288NÆSTVEDFormand: Lars Bo Ammitzbøll,Reedtzholmvej49, 4700 Næstved, tlf.55440956, e-mail: lba@post9.tele.dkSTEVNSFormand: Jytte Jørgensen,Ærtevænget 7, Dalby, 4690Haslev, tlf. 56398679SYDSJÆLLAND-MØN-KREDSENFormand: Jørn Nielsen, Ildervænget4, Nyråd, 4760Vordingborg. tlf.55372186,e-mail: jejoe@nyraad.netFormand: Mogens Østergård-Nielsen,Aagaardsvej 29, 4760 Vordingborg,tlf. 55370711, e-mail:oestergaardnielsen@webspeed.dkKontaktperson: tlf.70104929Formand: Brian W. Sørensen,Becksvej 8, 4600Køge, tlf. 56659140, e-mail: bws@hbf-rvs.dk Weekend fredag d.10. novemberkl. 19.00 – søndagd. 12. november, eftermiddager der Kursusweekendpå Køge Vandrerhjem. Fresen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.Amtsformand ogHB-medlem: LisbethPersson, Midgårdsvej51, 3700 Rønne, tlf.56955664 Første Onsdag i månedenkl. 15 – 16.30 påKommunikationscentret,Sveavej 8 i Rønne harMTF ÅBEN ANONYMRÅDGIVNING. Støj ihovedet (tinnitus), Svimmelhed?Alle dage kontakttlf.70104929Formand og hørevejleder:Lisbeth Persson, Midgårdsvej51, 3700 Rønne,tlf. 56955664. Tirsdag d. 7. novemberkl. 19 i Sagahuset,Sagavej i Rønne mødesvi med Lillian Hansen,MTF, som har gennem-Udsmyk dinehøreapparater Flotte håndsmededeH-øresmykker, derslynger sig smuktop ad øret.www.an-mar.dkAnMar, Allégade 43, 4690 HaslevTlf: 5631 6374Email: anette@an-mar.dk


ført patientuddannelsen:"Lær at leve med dinesmerter". Det har storbetydning for sygdoms udvikling,hvis man har videnog indsigt. Kom og hørdet spændende foredrag.Måske har du også lyst, atuddanne dig. LBH/MTF erværter ved en kop kaffe.Formand: Helene Svendsen,Mejsevangen 5, 3700Rønne, tlf. 56950691.Kontakt tlf.: 70104929Formand: Ulrik SørbyeFriis, Stærevej 7, 2970Hørsholm, tlf. 45761904,e-mail: usf@hbf-kbh.dk Lørdag d. 2. december kl.14 – 17 på Himmelev Gymnasiumer der Juletræsfestfor hørehæmmede børn ogderes familie. Kom og møden rigtig julemand. Julemandenog nissemor vilsynge og danse om træetmed børnene. Pris: 40 kr.pr. deltager, som dækkerbl.a. sodavand, pølser oggodteposer til børnene.Tilmelding er nødvendigsenest 17. november. Indbydelseer fremsendt medpost. Har du ikke modtagetden, kontakt Helle Larsen,tlf. 58 26 71 75 ellerhl@hbf-rvs.dk.KØBENHAVNSøndag den 05. november (Alle helgens søndag) kl. 14.00Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K. Peter HansenKaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dkEGEBJERG – Søndag den 26. november (Sidste søndag i kirkeåret) kl.14.00Peter Hansen kaffe efter gudstjenesten transport: henv. t. sognepræstMichael Nissen, Egebjerg, tlf. 59 32 81 99, e-mail: jmn@km.dkVINDERUPSøndag, den 12. november 2006 kl. 10:30 i Vinderup kirke(Søndergade, 7830 Vinderup).Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Gertrud Bangshøj og kontaktpræstAsger Grove Korsholm.Frokost efter gudstjenesten (25 kroner). Der er skrivetolkning vedfrokosten, og der er information fra projektleder Erik Brodersen om Detsociale Tolkeprojekt. Endvidere vil der være demonstration af nyt danskTalegenkendelsesprogram.Tilmelding til transport og frokost, tlf. 97 44 11 05 eller fax. 65 92 30 64eller e-post: gba@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.ÅRHUSSøndag, den 19. november 2006 kl. 10:00 i Fredenskirken, Århus(Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby J.) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Kontaktpræst Per Thomsen. Liturg: Landsdelspræst SørenSkov Johansen og Kontaktpræst Per Thomsen. Frokost efter gudstjenesten(25 kroner). Der er skrivetolkning ved frokosten, og der er informationfra projektleder Erik Brodersen om Det sociale Tolkeprojekt. Endviderevil der være demonstration af nyt dansk Talegenkendelsesprogram.Tilmelding til transport og frokost, tlf. 86 14 21 13 eller fax. 65 92 30 64eller e-post: kgs@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. Guld og Sølv SmykkerAlle rep. og speciale opgaver udføresSe: www.guldsmed-teddy.dkSend SMS til mobil: 22 87 32 95E-Mail: guldsmed.teddy@mail.dkTlf.nr.: 48 18 98 06 (teksttelf.)SKÆRBÆKSøndag, den 26. november 2006 kl. 10:00 i Skærbæk kirke(Kirkevej, 6780 Skærbæk)Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Simon Talbo Linneberg Stubkjær.Frokost (25 kroner) efter gudstjenesten.Der er skrivetolkning ved frokosten, og der er information fra projektlederErik Brodersen om Det sociale Tolkeprojekt. Endvidere vil der væredemonstration af nyt dansk Talegenkendelsesprogram.Tilmelding til transport og frokost, tlf. 74 75 12 58 eller fax. 65 92 30 64eller e-post: sts@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.ODENSESøndag, den 26. november 2006 kl. 10:00 i Vollsmose kirke(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ)Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Kontaktpræst Tommy HegnerKirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: ela@km.dkHørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner.


Foreningens formål er dels gennem forebyggendearbejde at virke for bevarelse afhørelsen, dels at varetage hørehæmmedesog døvblevnes interesser udadtil over formyndigheder og indadtil over for denenkelte hørehæmmede ved målrettetarbejde lokalt og på lands plan.Foreningen er stiftet den 7. marts 1912.Den omfatter hele landet og består af60 lokalkredse og tre landsdækkendeafdelinger. Foreningen er tilsluttet DeSamvirkende Invalideorganisationer.LBH: Kontingent: 225 kr. årligt.LBH+ DBA: 280 kr. LBH+ MTF: 275 kr.LBH+HBF: Varierer i amterne.Kontingent til DBA, MTF og HBFinkluderer obligatorisk centraltmedlemsskab af LBH (udenkredstilknytning)Søren DalmarkSekretariatet, Kløverprisvej 10 B,2650 Hvidovre, e-mail: lbh@lbh.dkTelefon: 36 75 42 00Telefax: 36 38 85 80Teksttelefon: 36 38 85 73Giro: 7 00 20 17Pia Mikkelsen, sekretariatslederJane Hochheim, bogholderLisbeth Helgogaard, regnskabHelle Simonsen, medlemsafdelingenTeksttlf: 36 38 85 73Birgitte Colberg, kontorassistentBetina Hjeds, webmaster/informationLotte Davidsen, informationsmedarbejderBirgit Rasmussen, ledelsessekretærJacob Brønnum, kursusafdelingenTolkeformidler Fyn og Jylland:Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: UllaMonrad Telefon: 36 38 85 76Teksttelefon: 36 38 85 72Telefax: 36 38 85 80e-mail: tolkeformidling@lbh.dker medlemsblad for Lands foreningen for Bedre Hørelse.Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagenjuli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterensegen regning og deles ikke nødvendigvis af LBH.Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkortelæserindlæg og artikler.Redaktør: Irene ScharbauMTFs kontorKløverprisvej 10 B2650 HvidovreTlf. og fax: 3635 9635Åbent tirs. og tors. kl. 10-13Information: www.mtf.dkKontaktpersoner: 7010 4929Landsformand: Niels Peter ChristensenMaglevænget 7, 2680 Solrød Strandtlf: 56 14 37 34, mail: ncp@mtf.dk ,LandsformandJohnny KiimLethenborgvej 18355 Ny SolbjergTlf. 87 49 39 89Mobil. 60 29 08 21Mail. jk@h-b-f.dk (sæt X)Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH)Jeg vil også gerne være medlem af (sæt X)Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) Døvblevneafdelingen (DBA) Hørehæmmede BørnsForældreforening (HBF)Navn:Adresse:Postnr. og by:Tlf./fax/ ell. skr.tlf.:(HBF-medl).: Barns navn og fødselsår:Email:Født år:Ægtefællemedlemsskab (sæt kryds):www.doevblevne.dk –eller www.latedeaf.dkFormand: Jens Palle Søvsø NielsenSnerlevej 3,2820 GentofteMobil: 20 13 56 60E-mail: ps@kc.dkSend kuponen i lukket kuvert til: Landsforeningen for Bedre Hørelse, SekretariatetKløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre


Genoplad dit høreapparat,mens du soverEn moderne livsstil medfører ofte, at du er nødt til at tænke hurtigt, agere hurtigt og væreberedt. Det samme må dit høreapparat, og det gør ReSound Pulse TM , der er et avanceretdigitalt høreapparat, der stort set er usynligt, når det sidder på øret.Men ReSound Pulse TM er meget mere. Det kan meget mere. Det kan genoplades i verdensførste intelligente oplader, så du ikke længere behøver at bekymre dig om udskiftning afde små batterier, der i øvrigt heller ikke gavner vort miljø!Hvis du vil vide mere om denne fantastiske nyhed, så klik ind på www.resoundpulse.dkeller kontakt vor kundeservice på 45 75 22 22.


Et ægteskabi sværvægtsklassenMandag d. 2. oktober 2006 blev en merebegivenhedsrig dag, end man havde troet,da vækkeuret ringede. Den dag blev detoffentliggjort, at Phonak havde underskreveten hensigtserklæring om at overtage GNReSound – en mastodont som i sig selv rummermærkerne Danavox, ReSound, Philips,Beltone, Viennatone, Interton og Otometrics.Handlen, som rent teknisk først fuldendesengang i foråret 2007, rummer store perspektiverfor såvel fagfolk som brugere. Det nyefirma, verdens absolut største, vil råde overen imponerende udviklingskraft og et strømlinetproduktionsapparat. Begge dele skullegerne resultere i nye fremskridt til gavn foralle med hørenedsættelser.Planen er, at firmaerne – som vi kender demi dag – skal fortsætte deres selvstændigevirke, så at sige i konkurrence med hinanden,i årene fremover. Det faktum, plus détat handlen rent juridisk slet ikke er færdig,betyder, at alle – fagfolk såvel som brugere– fortsat skal ”gøre, som de plejer”, dvs.henvende sig præcis dér, hvor man altid hargjort. Det gælder også service og reparation.Vi glæder os til fremover at kunnerapportere om nye fordele, som detteægteskab muliggør.Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk© 2006 Phonak Danmark / Bibow DesignMaskinel MagasinpostID-nr. 42049Afsender: Postbox 77777000 FredericiaUdgiver:Landsforeningen for Bedre HørelseKløverprisvej 10B, 2650 HvidovreReturneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines