11.07.2015 Views

Kan det betale sig? - Stof

Kan det betale sig? - Stof

Kan det betale sig? - Stof

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

pionerer<strong>Kan</strong> <strong>det</strong> <strong>betale</strong> <strong>sig</strong>?Er døgnbehandling en reel løsning - økonomisk såvel som menneskeligt?En undersøgelse af, hvordan <strong>det</strong> gik årgang 2007 på Opbygningsgården, sætter tanker i gang.AF HANNE HOLM HAGE-ALI& DAVID LINDENØkonomi har altid været en væsentligfaktor for arbej<strong>det</strong> på rusmiddelområ<strong>det</strong>,og efter kommunalreformenog den finansiellekrise har vi på døgnområ<strong>det</strong> oplevet,at mange kommuner etablererderes egen dagbehandling. Færreborgere visiteres til døgnbehandling,og de, der kommer i døgnbehandling,får kortere ophold endtidligere.Opbygningsgården er et døgnbehandlingstilbudfor stofmisbrugerebeliggende i Thy med pladstil 17 beboere. Vi har mærket konsekvenserneaf denne udvikling iform af manglende indtjening,hvilket tvinger os til hele tiden atarbejde med forandring, effektiviseringog begreberne cost benefitog cost efficiency, som på vestjyskhedder: ’<strong>Kan</strong> <strong>det</strong> <strong>betale</strong> <strong>sig</strong>?’Set i et samfundsmæs<strong>sig</strong>t perspektivkan man også spørge, ombehandling <strong>betale</strong>r <strong>sig</strong>? Da vi i2011 hørte om en svensk undersøgelseaf, hvor store omkostningerder er for samfun<strong>det</strong> i forbindelsemed, at mennesker havner isociale problemer (se box), brugtevi <strong>det</strong> som en anledning til atkigge på vores egne resultater. Vihavde en fornemmelse af, at <strong>det</strong>går mange af de tidligere beboeregodt, men vi havde aldrig forsøgtat sætte tal på, hvor mange <strong>det</strong>drejede <strong>sig</strong> om. Så vi gik i gangmed at undersøge, hvor mange afde beboere, der var i behandlingpå Opbygningsgården i 2007, derer blevet selvforsørgende, er kommetud af kriminalitet og vold ogikke er en økonomisk belastningfor samfun<strong>det</strong>.I denne artikel vil vi gennemgåundersøgelsen om beboerne fra2007 samt redegøre for vores behandlingsmodel’Det TerapeutiskeSamfund Phoenix House’, og hvordanden på Opbygningsgården erudviklet siden starten i 1991. Desudenvil vi give et bud på, hvad vitror, <strong>det</strong> er i behandlingsmodellen,der virker for beboerne.Hvad er effekten, og hvad skaberen forandring?Det at vise effekt eller virkning af76<strong>Stof</strong> 21 · www.stofbla<strong>det</strong>.dk


Det satte os i gang: Den svenske undersøgelseTo svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvisder ikke bliver grebet tidligt ind i forhold til børn og unge, der er truet af marginalisering. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: ’Detär bättre att stämma i bäcken än i ån. Att värdera de ekonomiska effekterna av tidiga och samordnade insatser kring barn och unga’,2008. Hovedrapport og sammenfatning kan hentes på hhv. www.seeab.se og www.skandia.se/ideer .en behandling er på ingen mådenemt. Mads Uffe Pedersen ogMorten Hesse fra Center for Rusmiddelforskninghar defineret behandlingseffektenpå denne måde:’de positive forandringer i klientensstofmisbrug/afhængighed, sommed rimelig sandsynlighed kantilskrives en given social stofmisbrugsbehandling’.Skulle man pege på en specifikpositiv forandring, kunne <strong>det</strong> eksempelvisvære stoffrihed, hvilketfor de flestes beboeres vedkommendeopnås ret kort tid efterbehandlingens begyndelse og fornogles vedkommende fortsætterefter endt behandling. En andenkunne være, at beboeren har reduceretsit misbrug eller er holdtop med at begå eksempelvis kriminalitet.Selvom <strong>det</strong>te i høj grader gode og positive forandringer,er <strong>det</strong> ikke kun <strong>det</strong>, vi forsøger atpåvise her, men snarere, hvad der ibehandlingen har bidraget til disseforandringer. Vores spæde ambitioner blot et forsøg på at løfte lågetpå den ’sorte boks’, behandlingofte omtales som, og på den mådebidrage til at skabe et billede af,hvad der evt. kan tænkes at virke,i hvert fald på Opbygningsgården.Hvordan er <strong>det</strong> gået dem, der var ibehandling på Opbygningsgårdeni 2007?Opbygningsgården har i efteråret2012 - ved Caroline Berg-Sørensenog Lasse Mølholm, lavet enevaluering af, hvordan <strong>det</strong> i daggår de beboere, som var indskreveti 2007, og som gennemførte minimum3 måneder af behandlingsprogrammet.Det drejer <strong>sig</strong> om ialt 33 personer, 29 der gennem-førte programmet, og 4 der forlodbehandlingen før tid. Om to af de33 ved vi, at de er døde. GennemFacebook og personlige relationerhar vi haft kontakt med 26 personeraf de resterende 31. Derudoverved vi, at to er på stoffer, mens viikke har oplysninger om de sidstetre.Vi har således interviewet 83,9%(26 ud af 31) af de tidligere beboere,og vi har data om misbrugs- ellerstoffrihedsstatus for 90,3% (28ud af 31) af dem. 16 af de 28 varopioidmisbrugere, 1 var misbrugeraf hash, og de resterende 11 varblandingsmisbrugere (men ikke afopioider).11 af de 28 har holdt <strong>sig</strong> stoffrisiden afslutningen af behandlingen(4½-5 år). 4 af de 11 har haft eteller to tilbagefald under en ugesvarighed. Dette regner vi ikke forreelle tilbagefald, men en del afprocessen, hvor de pågældendegør <strong>sig</strong> den erfaring, at stoffer ikkelængere er en brugbar løsningfor dem, når tilværelsen går demimod, og at <strong>det</strong> ikke er muligt fordem blot at bruge stoffer eller rygehash en gang i mellem.De resterende har haft et ellerflere tilbagefald af mere enden uges varighed. På undersøgelsestidspunktethavde 16 ud af 28holdt <strong>sig</strong> stoffri i mere end de sidste2 år, og 20 af de 28 havde holdt<strong>sig</strong> stoffri i mere end <strong>det</strong> sidste år.På selve undersøgelsestidspunktetvar 23 ud af 28 stoffri.Hvis vi ser på, hvordan <strong>det</strong> gårde 23 ud over, at de er stoffri, så er17 (ca. 3/4) enten i arbejde eller underuddannelse. 10 har fast arbejdesom eneste indtægtskilde, og 1driver en selvstændig virksomhed,men får også invalidepension. De6 i uddannelse læser til psykolog,sygeplejerske, ergoterapeut, HF, og2 til pædagog. Af de resterende 6har 1 været i arbejde i flere år, menvar på interviewtidspunktet på sygedagpenge,1 stod lige over for atskulle starte i praktik, og 1 var i aktivering.Det var således kun 3 udaf 23 stoffri, som var på kontanthjælpog uden beskæftigelse.Økonomisk kriminalitet og voldfør og efter behandling på OpbygningsgårdenAf de 26 interviewede havde 21begået økonomisk kriminalitet<strong>det</strong> sidste år, før de kom i behandlingpå Opbygningsgården. Dehar givet et overslag på omfangetaf deres økonomiske kriminalitettil samlet at have udgjort ca. 4-7millioner kroner på et år. Selvebeløbet, som de har givet et overslagpå, skal selvfølgelig tages medforbehold. Efter behandlingen påOpbygningsgården har kun 5 begåetkriminalitet, og inden for <strong>det</strong>sidste år har kun én af de 26 interviewedebegået kriminalitet. De 5,som har begået økonomisk kriminalitetefter behandling, har allebegået kriminaliteten, mens dehar været i misbrug igen. Selv om6 har været i misbrug inden for <strong>det</strong>sidste år, og 3 stadigvæk er <strong>det</strong> påinterviewtidspunktet, er <strong>det</strong> altsåkun én, der har begået kriminalitetinden for <strong>det</strong> sidste år. Det kunnesåledes tyde på, at selv de, somikke er blevet stoffri af behandlingen,har begået væsentligt mindrekriminalitet efter behandlingen.Ligeledes er der et markant faldi voldsepisoder for de tidligerebeboere på Opbygningsgården.www.stofbla<strong>det</strong>.dk · <strong>Stof</strong> 2177


17 af de 26 (ca. 2/3) interviewedehavde været involverede i voldeligeepisoder <strong>det</strong> sidste år, før dekom i behandling på Opbygningsgården.Efter endt behandling påOpbygningsgården har 8 væretinvolverede i voldelige episoder(over en periode på 4½-5 år), oginden for <strong>det</strong> sidste år er <strong>det</strong> kun3, som har været involverede i voldeligeepisoder.Disse resultater ser vi som udtrykfor, at der efter endt behandlinger sket en positiv forandringfor de fleste beboere. I antal er <strong>det</strong>en lille gruppe mennesker, vi kanudtale os om, men vi mener, at <strong>det</strong>alligevel understøtter synspunktetom, at behandling gør en forskelog <strong>betale</strong>r <strong>sig</strong>, hvilket vi kommernærmere ind på senere i denne artikel.OpbygningsgårdenOpbygningsgården var oprindeliget hippiekollektiv, der udsprangaf Christiania. Forsøg på at fjernepushere og hårde stoffer fra Christianiai 1970’erne blev efterfulgtaf tilbud til stofafhængige om afgiftningog behandling, i starten iform af ture til fx Sverige, hvor heroinafhængigegennemgik en ’koldtyrker’, altså nedtrapning udenmedicinsk hjælp, så folk var sygeog desperate. Metodeovervejelsernevar bl.a., at gik man igennemen ’kold tyrker’ med de lidelser, <strong>det</strong>indebar, så var <strong>det</strong> nok ikke sandsynligt,at man igen røg på stoffer.Det var et af datidens lidt naive behandlingsdogmer,som ikke destomindre florerede i mange år.I 1977 købte to ildsjæle, journalistKjeld Pries Nielsen og de<strong>sig</strong>nerHjørdis Oppedal, en land-Startvanskeligheder på Opbygningsgården i 70'erne.26 lande og har rødder tilbage tilUSA, hvor en Charles Dederichi 1958 begyndte at holde møderfor alkoholikere og narkomaneri sit hjem. Dederich var tidligeremedlem af AA (Anonyme Alkoholikere,startet i 1935), der bl.a.betragter misbrug som en medfødtog uhelbredelig sygdom oginddrager højere magter i behandlingen– hvilket er de to størsteforskelle på AA og Det TerapeutiskeSamfund, som taler om misbrugsom et symptom på socialeog/eller psykologiske problemer.Dederichs tilgang var at lade deltagernekonfrontere hinanden påmøderne, kal<strong>det</strong> ’The Games’,og <strong>det</strong> lykkedes for deltagerne atholde <strong>sig</strong> ædru og stoffri. De etableredei 1958 et kollektiv kal<strong>det</strong>’Synanon’, hvor de hjalp hinandenud af afhængigheden via flereugentlige møder i ’The Games’,hvor konfrontationsniveauet varhøjt, og hvor der var meget verbalaggressivitet. På <strong>det</strong> tidspunkt varder ingen professionelle involveejendomi Thy, der blev startenpå Opbygningsgården – <strong>det</strong>, KeldPries beskriver i sin bog ’Et behandlingseventyr’.Mange misbrugerefrigjorde <strong>sig</strong> fra misbrugetog afhængigheden igennem længerevarendemedlemskab af kollektivet.I gennemsnit boede folket par år på gården.Fællesskabet havde dengang enstor betydning i behandlingen, og<strong>det</strong> var måske også <strong>det</strong>, som dedaværende kollektivister i 1991faldt for i ’Det Terapeutisk SamfundPhoenix House’, en behandlingsmodel,der blev praktiseretpå ’Veksthuset’ i Oslo. Nordmændenehavde importeret modellenfra London uden at tage højde for,at den britiske organisationskulturvar mere hierarkisk end i Norden,hvilket også gav problemer, da modellenblev indført på Opbygningsgårdenvia norske medarbejdere.Det Terapeutiske Samfund - før’Det Terapeutiske Samfund PhoenixHouse’ findes i dag i over78<strong>Stof</strong> 21 · www.stofbla<strong>det</strong>.dk


Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, 1965.ret. Beboerne arbejdede 7 dageom ugen på værksteder og medlandbrug. Beboerne måtte ikkedanne par, de havde ingen privatejendom, og arbej<strong>det</strong> kunnetil enhver tid afbrydes for at gå igruppe/’Games’.Det blev et stort socialt eksperiment.Projektet var unikt og nyskabende,og <strong>det</strong> så ud til at kunnelevere bemærkelsesværdige goderesultater. Igennem flere år blevmange tusinde unge stoffrie i behandlingeni et af Synanon-husene.Det lignede en succes, og flereprofessionelle – især psykologer ogterapeuter - begyndte at interessere<strong>sig</strong> for Synanon: psykiaterenDaniel Casriel , grundlæggeren afpsykodrama-terapi J.L Moreno,den humanistiske psykolog AbrahamMaslow, kendt for sit arbejdemed behovspyramiden, ekspert iklientcentreret terapi Carl Rogers,psykodramaterapeut og sociologLewis Yablonski m.fl.Problemerne opstod efterhånden,dels fordi deltagerne ikkeønskede at vende tilbage til <strong>det</strong>omgivende samfund efter endtbehandling, og dels fordi CharlesDederich udviklede en meget karismatisklederstil, så Synanon udviklede<strong>sig</strong> til en sekt. Det endte iet oprør og et brud med Dederich,og to nye retninger opstod: ’DayTop’, som Daniel Casriel stod bag,og ’Phoenix House’, som GeorgeDe Leon stod bag. Georg de Leoner i dag leder af ‘Center for TherapeuticCommunity Research’ inNew York City, finansieret af TheNational Institute on Drug Abuse(NIDA). Daniel Casriel skrev senerebogen ‘So Far a House - TheStory of Synanon’. Daniel Casrielvar med til oprette Day Top Village(efterfølger til Synanon) i NewYork, som klart adskilte <strong>sig</strong> fra Synanonved, at målet for beboernevar at blive i stand til at fungere isamfun<strong>det</strong> igen uden stoffer.Det Terapeutiske Samfund eri flere bøger grundig beskrevet afGeorg de Leon, der ser stofmisbrugsom en reaktion på en indreubalance, der præger personlighedenkognitivt, adfærdsmæs<strong>sig</strong>t,emotionelt og socialt. Han talerom ’fællesskabet som metode’,den bevidste brug af et fællesskabblandt ligestillede til at frembringesocial og psykologisk forandringhos den enkelte. I et terapeutisksamfund er samtlige aktiviteter organiseretmed henblik på at skabeindlæring og forandring for denenkelte beboer, og alle beboerefungerer som ’måleinstrumenter’for hinanden i denne proces.www.stofbla<strong>det</strong>.dk · <strong>Stof</strong> 2179


Pionererne inden for Det TerapeutiskeSamfund for stofmisbrugerevar influeret af tidenstrend, som var eksistentiel og humanistiskpsykologi. Kollektivetvar dog ikke præget af demokrati.Fællesskabet var hierarkisk struktureret,et autoritært miljø med fokuspå adfærd. For 20 år siden varbehandlingsmodellen på Opbygningsgårdenogså på nogle punkterdogmatisk, rigid og frelst. Denovervejende kompetence for medarbejdernevar, at de selv havdeværet i behandling. Fællesskabetgik forud for indivi<strong>det</strong>, og medarbejdernedefinerede stort set altidbeboernes problemstillinger.Tidligere var <strong>det</strong> især heroinmisbrugere,der søgte behandling.De havde store fysiske og socialeproblemer med <strong>sig</strong> fra misbruget,var ofte kriminelle og havde haftmange år med misbrug, før dekom i behandling. Behandlingenvar præget af tro frem for evidens,og hele retorikken om misbrug varpræget af stigmatisering og påvirkningfra NA, fx at man skulle heltned og nå bunden og vende, før enbehandling ville lykkes. Selv i dager begrebet ’clean time’ almindeligtale blandt mange misbrugsbehandlere.Det Terapeutiske Samfund - nuSiden 1991, hvor Det TerapeutiskeSamfund blev etableret i Thy, erder sket store ændringer i retningaf mere demokrati, hvor beboernei høj grad har medindflydelse pådagligdagen og egen behandlingsproces.De senere års skadesreduktionspolitik,de nye feststofferog et ændret syn på misbrugerehar medført, at de misbrugere,der søger stoffri døgnbehandling,ikke længere er så stigmatiserede,syge og kriminelle som tidligere.Tværtimod er <strong>det</strong> i dag ofte ungemennesker med hele eller halveuddannelsesforløb bag <strong>sig</strong> og/ellerarbejdserfaring, men stadig medstore stofproblemer. De kan ikkeuden hjælp igen bevæge <strong>sig</strong> ud påarbejdsmarke<strong>det</strong> eller fuldføre enuddannelse.Behandlingsmiljøet skal rustede unge til den virkelighed, de vilmøde på udannelsesinstitutioner,virksomheder o.l., og derfor er <strong>det</strong>stive og rigide hierarki afløst afselvstyrende grupper og en meredemokratisk tilgang. Tidligere var<strong>det</strong> medarbejderne, der defineredebeboernes problemstillingerog arbejdspunkter. I dag sker <strong>det</strong>i et samarbejde mellem beboer ogmedarbejder, hvor beboerens opfattelseaf problemet og omfangetaf problemet er <strong>det</strong> afgørende.Medarbejdergruppen har ogsåforandret <strong>sig</strong>. I dag ansættes ingenuden en socialfaglig uddannelse,og alle gamle medarbejdere har tagetterapeutiske og andre relevantefaglige uddannelser. Dette harbety<strong>det</strong> et stort løft for den enkeltemedarbejder, men også for <strong>det</strong>daglige arbejde, hvor faciliteringaf behandlingsmodellen udføresmed faglig viden kombineret mederfaring i modsætning til tidligere,hvor fagligheden nogle gange kunvar baseret på tro og på personligeholdninger og følelser.De ændringer, vi har foretageti behandlingen, er sket uden atgive slip på struktur, fællesskab oghjælp til selvhjælp. Strukturen errammen om behandlingen og dermedbeboernes dagligdag. Fælles-skabet er den arena, hvor beboerneøver <strong>sig</strong> i at danne gode ogmeningsfulde relationer. Hjælp tilselvhjælp er <strong>det</strong>, der skal gøre beboernei stand til efter behandlingat tage vare på egne behov.Ud fra en filosofi om, at mansom menneske også vokser ved atgive, hjælper og vejleder de ældrebeboere nyankomne, så lidt hierarkier der tilbage.Vi arbejder også fortsat medgruppemøder – ’Encountergrupper’– hvor vi ikke forsøger atdæmpe de konflikter, der måttevære. Tværtimod forsøger gruppelederneat få deltagerne til at ståved <strong>sig</strong> selv, stå ved egne følelserog holdninger samt udvise forståelsefor andres synspunkter. Førhengik bølgerne højt i disse grupper,og der var kun lidt plads tilden enkeltes stille eftertanke. I dager der mere fokus på den enkelteog <strong>det</strong>, som denne ønsker at tageop i plenum, end der er tale omkonfrontationer med de andre.Behandlingsmodellens størrerummelighed ses også ved, at sålænge et par deltager i behandlingenpå lige fod med de andre beboere,accepteres pardannelse, ogmisbrug fører heller ikke nødvendigvistil udskrivning. Et enkelttilbagefald kan måske være denøjenåbner, der får beboeren til atforstå, hvilke kræfter der er på spil,og hvad der skal til for at leve etstoffrit liv.I begyndelsen af 1990’erne var<strong>det</strong> normalt af få bevilget 1 årsbehandling. Beboerne ankom såat <strong>sig</strong>e direkte fra gaden, og fornogles vedkommende anede deknap, hvor de var havnet. I dag erbevillingen typisk mellem 3 og 680<strong>Stof</strong> 21 · www.stofbla<strong>det</strong>.dk


Opbygningsgården 2013.måneder, og kommunerne brugermeget tid på udredning og i nogletilfælde forbehandling. Det betyder,at beboerne i dag generelt ermere motiverede og selekterede,når de ankommer til døgnbehandling.Endvidere er der blevet merefokus på tiden efter behandlingen,hvor der nu er tilbud om halvvejshuse,ambulant efterbehandlingog hjælp til at etablere <strong>sig</strong>.I begyndelsen af 1990’erne talteman om at være færdigbehandlet.I dag tænker vi, at et sådant begrebikke eksisterer.BehandlingHver gang en ny beboer ankommertil Opbygningsgården, oplevervi en ny grund til at have væreti stofmisbrug, en ny grund til atønske <strong>sig</strong> ud af misbruget og et sætnye personlige problematikker. Vidiagnosticerer ikke og forklarerikke. I ste<strong>det</strong> forsøger vi at have etmiljø og en struktur, så beboerneselv bliver opmærksomme på deproblemer, de har, og de kompetencer,de skal bruge for at giveslip på misbruget.For at få et overblik i processenhen imod et stoffrit liv arbejder viud fra, at der i denne proces er flerestadier. De første stadier er prægetaf benægtelse og ringe ind<strong>sig</strong>ti egen problematik. I de næste stadierkommer en større grad af ind<strong>sig</strong>ti problemerne samt en begyndendebevidsthed om eget ansvar.De sidste stadier beskriver denproces, som normalt foregår i behandling.På hjemmesiden www.opbygningsgaarden.dk kan manlæse mere om disse faser, som erinspireret af Georg De Leons artikel:A Stage Paradigm fra 1996.Før og efter behandlingDet er vores oplevelse, at de, derhar været gennem et behandlingsforløbpå Opbygningsgården, haren oplevelse af et liv før og efterbehandlingen. To tidligere beboereudtrykker <strong>det</strong> således:’Gården har kort sagt bety<strong>det</strong> altfor mig. Mit liv kan deles op i 2 afdelinger,et før og et efter. Før Gårdendrejede mit liv <strong>sig</strong> kun om en ting,nemlig stofferne. Efter Gården drejermit liv <strong>sig</strong> stort set om alt an<strong>det</strong>, nemliguddannelse, børn, kæreste, venner,musik osv. osv. Det, jeg har fået og tagetmed mig fra Opbygningsgården, ermeget kort sagt: livet. Livet på godt ogondt, men nu mest på godt. Uden Opbygningsgården,de ansatte og <strong>det</strong> fællesskab,der residerer der, ville jeg højstsandsynlig være død. I ste<strong>det</strong> kan jegnu snart fejre 4 års stoffrihed og se fremtil en uddannelse, der afsluttes i 2012.’’I sommers ankom jeg på Opbygningsgården.D. 11. juli 2011 for atvære præcis. Efter at have været imisbrug i 15 år. Jeg var misbrugerhelt ind til benet, mine tanker, mit liv,alt handlede om at blive påvirket, ogjeg ville ikke mere. Jeg var deroppei 5 måneder og lærte at se ind i migselv og mærke mig selv, så godt sommit skadede liv nu tillod mig. Jeg varmeget ustabil i min proces, svingedefrem og tilbage. I dag over 9 månederefter er jeg stadig ikke fal<strong>det</strong> tilbage imit gamle, usunde mønster. Det er endaglig kamp, men jeg ved, hvad vejjeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg hari dag aftalt praktikplads som sælgermed T., en bilforhandler. 8 ugerspraktik med efterfølgende mulighedfor fastansættelse. Jeg skal starte påmandag. Jeg kan ikke sætte ord på,hvor glad jeg er. Sidder og græder nu,imens jeg skriver <strong>det</strong>te. <strong>Kan</strong> slet ikkeselv forstå den udvikling, og for et årsiden havde jeg aldrig nogensin<strong>det</strong>roet på, at jeg ville komme ud af mitmisbrug. Jeg kunne ikke have klaret<strong>det</strong> alene, tak til Gården, personalet,men først og fremmest fællesskabet,jeg var en del af deroppe.’www.stofbla<strong>det</strong>.dk · <strong>Stof</strong> 2181


Disse citater peger i retning af,at noget virker. Der er en effekt, enforandring, et forløb, som tager sinbegyndelse på Opbygningsgårdenog fortsætter efterfølgende. GeorgeDe Leon, som har arbej<strong>det</strong>med Det Terapeutiske Samfund ien menneskealder, udtrykker <strong>det</strong>således: ’Folk bliver stoffrie i behandlingen,men <strong>det</strong> er kun et forstadietil at lære at leve et stoffritliv’. Det Terapeutiske Samfund erikke bare behandling, ikke en kur,men en transformation – altså enforandring, om man vil. Men hvadkan <strong>det</strong>te tilskrives?Vores egen undersøgelse pegerpå, at effekten - i denne kontekststoffrihed, arbejde, uddannelse,reduceret kriminalitet m.m. - foren stor del af de tidligere beboeresvedkommende er ganske god, menden fortæller ikke i tilstrækkeligtomfang om den forandring, derevt. måtte have fun<strong>det</strong> sted, mensde var i behandling - og om <strong>det</strong>overhove<strong>det</strong> kan tilskrives denne.Undervejs i behandlingen arbejderbeboerne med at forholde<strong>sig</strong> anderledes til <strong>sig</strong> selv, og <strong>det</strong> ermåske en nødvendig forudsætningfor at få udbytte af behandlingen.Det er nødvendigt for den enkelteat træffe et valg om, at behandlinger nødvendig og dermed ønskelig.Men hvad, der får misbrugeren tilat træffe <strong>det</strong>te valg, er i vores optikmindre væsentligt, fordi <strong>det</strong>te bloter et skridt på vejen og en naturligdel af den udvikling, der over tidkan tænkes at skabe en forandring.Det, at man som menneske har etvalg og et ansvar, ikke bare i forholdtil at bruge stoffer, men også i forholdtil andre mennesker, at mankan kontrollere sin adfærd, sineIstandsættelse af Opbygningsgården engang i 80'erne.følelser og reaktioner på samme,er et vigtigt aspekt i behandlingen.Mange af vore beboeres socialehistorier bærer præg af omsorgssvigt,misbrug og overgreb bådeverbalt og fysisk samt voldsommefølelsesmæs<strong>sig</strong>e oplevelser. Detindebærer ofte, at bestemte handlingsstrategierbliver nødvendigefor at kunne rumme eller bære <strong>det</strong>ubærlige. Erfaringen viser, at en afdisse strategier er at lægge ansvaretfor de valg, man træffer, fra <strong>sig</strong>og være i kamp med omgivelserne.En tidligere beboer udtrykker <strong>det</strong>således:’Døgnbehandlingen har for evigtødelagt min evne til at <strong>sig</strong>e ’fuck <strong>det</strong>lort’, fordi ansvaret ligger på mig, <strong>det</strong>handler ikke om nogen andre, der gørnoget mod mig, og at <strong>det</strong> derfor er i orden,at jeg går ud og laver et eller an<strong>det</strong>,sådan har <strong>det</strong> ellers altid været...... ... de er alle sammen imod mig,<strong>det</strong> er mod mig, de gør <strong>det</strong>, ik’ også,ja, men <strong>det</strong> er mig, der træffer valget!’’Det kan godt være, <strong>det</strong> ikke erdin skyld, men <strong>det</strong> er dit ansvarat gøre noget an<strong>det</strong> nu, og <strong>det</strong>vil vi gerne hjælpe dig med.’Ovenstående er en grundbetragtningpå Opbygningsgårdenog med til at ansvarliggøre denenkelte beboer, som i høj grad måforholde <strong>sig</strong> til <strong>det</strong>te under sin behandling.Det er selvsagt en kæmpeopgave at pålægge den enkeltefra dag et, hvorfor selve behandlingenogså er inddelt i 3 faser,hvor den første del hovedsageligdrejer <strong>sig</strong> om at finde <strong>sig</strong> til rette iet anderledes miljø og beslutte <strong>sig</strong>for, at Opbygningsgården er <strong>det</strong>rigtige sted. At blive tryg og havetid til, at der kan opbygges tillid tilde andre, både medarbejdere ogbeboere.82<strong>Stof</strong> 21 · www.stofbla<strong>det</strong>.dk


Når vi ser på de tilbagemeldinger,vi har fået i forbindelse medundersøgelsen af beboerne i 2007,peger næsten alle samstemmendepå, at <strong>det</strong> var væsentligt for demat opleve, at de selv blev tillagt etansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,var: Er der noget, som du vilfremhæve fra dit program på Opbygningsgårdeneller efter, som har væretaf afgørende betydning for dit liv? Enaf beboerne giver følgende svar.’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberneog rammerne, der blev sat,at der blev stillet krav, og at jeg fikansvar, <strong>det</strong> var ikke sket før i mit liv’.En anden peger på, at <strong>det</strong>, der havdebetydning var ’fællesskabet, denindividuelle terapi og at sidde i administrationen(en ansvarsposition), atvære ansvarlig, jeg blev voksen’.Ansvarspositionerne og dendaglige struktur er grundlaget forbeboerne. Ud over de rent terapeutiskerammer, encountergrupperne,den individuelle terapi,seminarerne og samtalerne erder en struktureret hverdag, hvorbeboerne selv er ansvarlige forindkøb, tilrettelæggelse af menu,rengøring på eget værelse og fællesarealersamt ansvarlige for, atder er morgenmad, frokost og aftensmadtil tiden. Sammen medmedarbejderne planlægger de tureud af huset, biograf, bowling osv.I den kontekst bliver den adfærd,man har, og den ansvarlighed - ellermangel på samme - man udviser,tydeligere både for en selv ogfor dem, man bor og lever sammenmed. De konflikter, der uvægerligtopstår undervejs, er med tilat skabe grundlaget for <strong>det</strong>, vi tilstadighed arbejder med: at sætteord og begreber på indre følel-sesmæs<strong>sig</strong>e tilstande samt kommunikeredisse på en for en selvog andre hen<strong>sig</strong>tsmæs<strong>sig</strong> måde.Encountergrupperne er et af defora, hvor beboerne kan øve <strong>sig</strong> iat kommunikere og lære at stå ved<strong>sig</strong> selv.Det, der virker, og som kan tænkesat bidrage til en forandring, erikke, at terapeuten er helt fantastisktil sit arbejde, men snarere, atgruppen, altså fællesskabet, bidragermed løsninger, der tages alvorligtaf de involverede. En tidligerebeboer fortæller, at ’nu havde de setmig sådan, med alle de der ting, ik’også, <strong>det</strong> der med, at man tør vise,at man er sårbar, og jeg er et følsomtmenneske, som kan blive ked af <strong>det</strong>og vred... ... ... <strong>det</strong> var også i orden’.At have en oplevelse af at bliverummet, at der er plads til at værebåde vred og ked af <strong>det</strong>, kan væremedvirkende til en bevidstgørelseaf, hvordan <strong>det</strong> er muligt at gørenoget an<strong>det</strong> end at tage stoffer,være voldelig eller lukke <strong>sig</strong> indei <strong>sig</strong> selv. Samme tidligere beboerfortæller endvidere, at ’følelser er jopå den måde ikke rationelle, de kommerbare, men <strong>det</strong> der med at håndtere<strong>det</strong>, <strong>det</strong> med at stå <strong>det</strong> igennem,og <strong>det</strong> med at være i <strong>det</strong>, ikke flygtefra <strong>det</strong>, du ved... ... ... <strong>det</strong> lærte jeg idøgnbehandlingen... ... ...at identificeremine følelser, at stå ved dem ogerkende, at jeg er en lille følsom dreng,der ikke har fået <strong>det</strong>, han har haftbehov for, og <strong>det</strong> bal er forbi, jeg får<strong>det</strong> aldrig, <strong>det</strong> eneste jeg kan gøre, <strong>det</strong>er at tage den her knægt i hånden og<strong>sig</strong>e, at jeg skal nok passe på dig, og<strong>det</strong> er kun mig, der kan gøre <strong>det</strong>’.’Kun du kan gøre <strong>det</strong>, men dukan ikke gøre <strong>det</strong> alene’, lyderet ordsprog i Det TerapeutiskeSamfund. Det peger hen imoden anden læresætning, der <strong>sig</strong>er,at ’hver gang jeg hjælper dig medat foretage en ændring, styrker jegden ændring i mig selv.’ Hjælp tilselvhjælp via fælleshjælp bliver herhelt centralt. Ligegyldigt hvor megetrådgivning, individuel terapiog vejledning vi som medarbejderegiver, er <strong>det</strong> i sidste ende denenkelte, der skal gøre noget an<strong>det</strong>.Det er vores oplevelse, at der,hvor den væsentligste ændringeller motivation til forandringfinder sted, er i samspillet medligesindede. Det er ved at placerebeboeren i positive sociale roller,specielt sammen med andre,der har samme problematikker,at den enkelte begynder at se sinegen problematiske adfærd og forståden. Det er vores oplevelse, at<strong>det</strong>te frembyder en mulighed forforandring, fordi man i korte træker styret af <strong>det</strong>, man ikke er bevidstom. 1 til 1 rådgivning/samtalevirker ikke på samme måde,ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,terapeuten, socialarbejderen ellerpædagogen er. Der er 168 timer ien uge, hvor beboerne lever medhinanden, ser hinanden, rådgiverhinanden og konfronterer hinanden.Den dynamik og synergi, derkommer frem i fællesskabet, er,som vi ser <strong>det</strong>, en af de væsentligsteårsager til forandring, ikkebare i forhold til at holde <strong>sig</strong> stoffri,som er relativt simpelt, mensman er i behandling, men merei forhold til en fundamental ændringi tankegang, adfærd og forståelseaf <strong>sig</strong> selv og andre. Dagligdagenpå Opbygningsgårdenafspejler <strong>det</strong> omgivende samfundskrav, normer og værdier, men tilwww.stofbla<strong>det</strong>.dk · <strong>Stof</strong> 2183


HANNE HOLM hage-AlIGESTALTTERAPEUT, DAGLIG LEDERDAVID LINDENSOCIALRÅDGIVERBEGGE OPBYGNINGSGÅRDENforskel fra samfun<strong>det</strong>s ofte hektiskedagligdag er beboerne her i entryg ramme, hvor <strong>det</strong> er muligt atudforske, udvikle og implementerede sociale, erhvervsmæs<strong>sig</strong>eog følelsesmæs<strong>sig</strong>e kompetencer,man kan have brug for at opnåeller genvinde. Der er plads til atindrette behandlingsforløbet, så<strong>det</strong> passer til den enkelte samtidigmed, at der er et fælles mål, en fællesforståelsesramme i et trygt miljø,hvor udvikling og forandring eri fokus. Denne sammenhæng ermeget vigtig, hvis man skal gøre<strong>sig</strong> håb om at leve et relativt godtog positivt liv uden kriminalitet,vold og misbrug af stoffer somløsning på sine problemer, og vimener at kunne se, at <strong>det</strong> skaberpositive forandringer for dem, derhar modtaget behandlingen. Omdenne forandring ville finde steduanset behandlingen er <strong>det</strong> i sagensnatur svært at svare på. Menunder alle omstændigheder er <strong>det</strong>gamle dogme om ’én gang junkie,altid junkie’ i vores optik for altidskudt i sænk. Et stoffrit liv er muligt,forandring er mulig, og måskevigtigst af alt: En oplevelse af, atlivet er meningsfuldt, er mulig.Årgang 2013I dag er behandlingstiden i gennemsnitca. 4 måneder mod ca.7 måneder i 2007. Beboerne får idag mere medicin og har ofte enpsykiatrisk diagnose. Hvad <strong>det</strong>betyder for resultatet af døgnbehandlingenkan vi endnu ikkeudtale os om. Vi har besluttet atfortsætte med at undersøge, hvadder er sket 5 år efter endt behandlingmed de beboere, som var i behandlingi 2008.Den kortere behandlingstid giveros stadig mange udfordringer,men <strong>det</strong> ser ud til, at beboerne eri stand til at tilegne <strong>sig</strong> modellenpå kort tid og arbejde meningsfyldtmed de problematikker, dehar med <strong>sig</strong>. Vi har stadig fokus påikke at give slip på de vigtigste elementeri Det Terapeutiske Samfund,nemlig struktur, fællesskabog hjælp til selvhjælp, hvor vi ikkediagnosticerer og ikke forklarer,men arbejder terapeutisk ud fraen eksistentiel, humanistisk tilgang.Vi vil varmt anbefale at læseSimon du Plocks artikel i STOFnr. 3, 2004, om ’Afhængighed afafhængigheden’. – Hans beskrivelseaf, hvordan man kan tænkemisbrug og behandling, vakte storgenklang hos os.Dette var et lille kik ind i voreshverdag og en kort gennemgangaf vores undersøgelse af årgang2007, der peger på, at <strong>det</strong> er engod investering at sende folk idøgnbehandling: Her opøverman de kompetencer, man skalbruge for at forblive stoffri. Deter jo som bekendt ikke den storekunst at stoppe med at tage stoffer- kunsten er at forblive stoffri,og jo flere <strong>det</strong> lykkes for, jo størrevil samfundsnytten være. Og ja, såkan <strong>det</strong> <strong>betale</strong> <strong>sig</strong>.Vi håber, at andre på døgnbehandlingsområ<strong>det</strong>kan blive inspirerettil lignende undersøgelser ogtil at få sat ord på, hvad der virkeri døgnbehandling. ■LITTERATURKjeld Pries Nielsen: Opbyggerliv – et behandlingseventyr.Gyldendal. 1989.Martin Kooyman, Swets & Zeitlinger: The TherapeuticCommunity for Addicts. Amsterdam. 1993.Daniel Casriel: So Far a House – The Story of Synanon.1963.Verle Soyez & Eric Broekaert: Therapeutic Communities.Journal of Humanistic Psychology. 2005.Georg De Leon: A Stage Paradigm. SubstanceAbuse. Vol 17 (1). 1996.Georg De Leon: Det Terapeutiske Samfunn. Universitetsforlaget.Oslo. 2003.Wilfred R. Bion: Erfaringer i grupper. Hans Reitzelsforlag. København. 1993.Irvin D.Yalom: Terapiens essens. Hans Reitzels forlag.København. 2003.Geert Hofstede: Culture’s Consequences: InterntionalDifferences in Work-relatede Values. AdministrativeScience Quarterly. Cornell University. 1983.Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse: Effekten afden sociale misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelforskning.Aarhus Universitet. 2012.Simon du Plock: Afhængighed af afhængigheden.STOF nr. 3. 2004.http://www.opbygningsgaarden.dk/beretninger.html84<strong>Stof</strong> 21 · www.stofbla<strong>det</strong>.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!