Kan det betale sig? - Stof

More documents

Recommendations

Info

Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, 1965.ret. Beboerne arbejdede 7 dageom ugen på værksteder og medlandbrug. Beboerne måtte ikkedanne par, de havde ingen privatejendom, og arbejdet kunnetil enhver tid afbrydes for at gå igruppe/’Games’.Det blev et stort socialt eksperiment.Projektet var unikt og nyskabende,og det så ud til at kunnelevere bemærkelsesværdige goderesultater. Igennem flere år blevmange tusinde unge stoffrie i behandlingeni et af Synanon-husene.Det lignede en succes, og flereprofessionelle – især psykologer ogterapeuter - begyndte at interesseresig for Synanon: psykiaterenDaniel Casriel , grundlæggeren afpsykodrama-terapi J.L Moreno,den humanistiske psykolog AbrahamMaslow, kendt for sit arbejdemed behovspyramiden, ekspert iklientcentreret terapi Carl Rogers,psykodramaterapeut og sociologLewis Yablonski m.fl.Problemerne opstod efterhånden,dels fordi deltagerne ikkeønskede at vende tilbage til detomgivende samfund efter endtbehandling, og dels fordi CharlesDederich udviklede en meget karismatisklederstil, så Synanon udvikledesig til en sekt. Det endte iet oprør og et brud med Dederich,og to nye retninger opstod: ’DayTop’, som Daniel Casriel stod bag,og ’Phoenix House’, som GeorgeDe Leon stod bag. Georg de Leoner i dag leder af ‘Center for TherapeuticCommunity Research’ inNew York City, finansieret af TheNational Institute on Drug Abuse(NIDA). Daniel Casriel skrev senerebogen ‘So Far a House - TheStory of Synanon’. Daniel Casrielvar med til oprette Day Top Village(efterfølger til Synanon) i NewYork, som klart adskilte sig fra Synanonved, at målet for beboernevar at blive i stand til at fungere isamfundet igen uden stoffer.Det Terapeutiske Samfund eri flere bøger grundig beskrevet afGeorg de Leon, der ser stofmisbrugsom en reaktion på en indreubalance, der præger personlighedenkognitivt, adfærdsmæssigt,emotionelt og socialt. Han talerom ’fællesskabet som metode’,den bevidste brug af et fællesskabblandt ligestillede til at frembringesocial og psykologisk forandringhos den enkelte. I et terapeutisksamfund er samtlige aktiviteter organiseretmed henblik på at skabeindlæring og forandring for denenkelte beboer, og alle beboerefungerer som ’måleinstrumenter’for hinanden i denne proces.www.stofbladet.dk · Stof 2179
Pionererne inden for Det TerapeutiskeSamfund for stofmisbrugerevar influeret af tidenstrend, som var eksistentiel og humanistiskpsykologi. Kollektivetvar dog ikke præget af demokrati.Fællesskabet var hierarkisk struktureret,et autoritært miljø med fokuspå adfærd. For 20 år siden varbehandlingsmodellen på Opbygningsgårdenogså på nogle punkterdogmatisk, rigid og frelst. Denovervejende kompetence for medarbejdernevar, at de selv havdeværet i behandling. Fællesskabetgik forud for individet, og medarbejdernedefinerede stort set altidbeboernes problemstillinger.Tidligere var det især heroinmisbrugere,der søgte behandling.De havde store fysiske og socialeproblemer med sig fra misbruget,var ofte kriminelle og havde haftmange år med misbrug, før dekom i behandling. Behandlingenvar præget af tro frem for evidens,og hele retorikken om misbrug varpræget af stigmatisering og påvirkningfra NA, fx at man skulle heltned og nå bunden og vende, før enbehandling ville lykkes. Selv i dager begrebet ’clean time’ almindeligtale blandt mange misbrugsbehandlere.Det Terapeutiske Samfund - nuSiden 1991, hvor Det TerapeutiskeSamfund blev etableret i Thy, erder sket store ændringer i retningaf mere demokrati, hvor beboernei høj grad har medindflydelse pådagligdagen og egen behandlingsproces.De senere års skadesreduktionspolitik,de nye feststofferog et ændret syn på misbrugerehar medført, at de misbrugere,der søger stoffri døgnbehandling,ikke længere er så stigmatiserede,syge og kriminelle som tidligere.Tværtimod er det i dag ofte ungemennesker med hele eller halveuddannelsesforløb bag sig og/ellerarbejdserfaring, men stadig medstore stofproblemer. De kan ikkeuden hjælp igen bevæge sig ud påarbejdsmarkedet eller fuldføre enuddannelse.Behandlingsmiljøet skal rustede unge til den virkelighed, de vilmøde på udannelsesinstitutioner,virksomheder o.l., og derfor er detstive og rigide hierarki afløst afselvstyrende grupper og en meredemokratisk tilgang. Tidligere vardet medarbejderne, der defineredebeboernes problemstillingerog arbejdspunkter. I dag sker deti et samarbejde mellem beboer ogmedarbejder, hvor beboerens opfattelseaf problemet og omfangetaf problemet er det afgørende.Medarbejdergruppen har ogsåforandret sig. I dag ansættes ingenuden en socialfaglig uddannelse,og alle gamle medarbejdere har tagetterapeutiske og andre relevantefaglige uddannelser. Dette harbetydet et stort løft for den enkeltemedarbejder, men også for detdaglige arbejde, hvor faciliteringaf behandlingsmodellen udføresmed faglig viden kombineret mederfaring i modsætning til tidligere,hvor fagligheden nogle gange kunvar baseret på tro og på personligeholdninger og følelser.De ændringer, vi har foretageti behandlingen, er sket uden atgive slip på struktur, fællesskab oghjælp til selvhjælp. Strukturen errammen om behandlingen og dermedbeboernes dagligdag. Fælles-skabet er den arena, hvor beboerneøver sig i at danne gode ogmeningsfulde relationer. Hjælp tilselvhjælp er det, der skal gøre beboernei stand til efter behandlingat tage vare på egne behov.Ud fra en filosofi om, at mansom menneske også vokser ved atgive, hjælper og vejleder de ældrebeboere nyankomne, så lidt hierarkier der tilbage.Vi arbejder også fortsat medgruppemøder – ’Encountergrupper’– hvor vi ikke forsøger atdæmpe de konflikter, der måttevære. Tværtimod forsøger gruppelederneat få deltagerne til at ståved sig selv, stå ved egne følelserog holdninger samt udvise forståelsefor andres synspunkter. Førhengik bølgerne højt i disse grupper,og der var kun lidt plads tilden enkeltes stille eftertanke. I dager der mere fokus på den enkelteog det, som denne ønsker at tageop i plenum, end der er tale omkonfrontationer med de andre.Behandlingsmodellens størrerummelighed ses også ved, at sålænge et par deltager i behandlingenpå lige fod med de andre beboere,accepteres pardannelse, ogmisbrug fører heller ikke nødvendigvistil udskrivning. Et enkelttilbagefald kan måske være denøjenåbner, der får beboeren til atforstå, hvilke kræfter der er på spil,og hvad der skal til for at leve etstoffrit liv.I begyndelsen af 1990’erne vardet normalt af få bevilget 1 årsbehandling. Beboerne ankom såat sige direkte fra gaden, og fornogles vedkommende anede deknap, hvor de var havnet. I dag erbevillingen typisk mellem 3 og 680Stof 21 · www.stofbladet.dk
Page 1 and 2: pionererKan det betale sig?Er døgn
Page 3: 17 af de 26 (ca. 2/3) interviewedeh
Page 7 and 8: Disse citater peger i retning af,at
Page 9: HANNE HOLM hage-AlIGESTALTTERAPEUT,

Kan det betale sig? - Stof

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?