Kan det betale sig? - Stof
Kan det betale sig? - Stof
Kan det betale sig? - Stof
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Når vi ser på de tilbagemeldinger,vi har fået i forbindelse medundersøgelsen af beboerne i 2007,peger næsten alle samstemmendepå, at <strong>det</strong> var væsentligt for demat opleve, at de selv blev tillagt etansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,var: Er der noget, som du vilfremhæve fra dit program på Opbygningsgårdeneller efter, som har væretaf afgørende betydning for dit liv? Enaf beboerne giver følgende svar.’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberneog rammerne, der blev sat,at der blev stillet krav, og at jeg fikansvar, <strong>det</strong> var ikke sket før i mit liv’.En anden peger på, at <strong>det</strong>, der havdebetydning var ’fællesskabet, denindividuelle terapi og at sidde i administrationen(en ansvarsposition), atvære ansvarlig, jeg blev voksen’.Ansvarspositionerne og dendaglige struktur er grundlaget forbeboerne. Ud over de rent terapeutiskerammer, encountergrupperne,den individuelle terapi,seminarerne og samtalerne erder en struktureret hverdag, hvorbeboerne selv er ansvarlige forindkøb, tilrettelæggelse af menu,rengøring på eget værelse og fællesarealersamt ansvarlige for, atder er morgenmad, frokost og aftensmadtil tiden. Sammen medmedarbejderne planlægger de tureud af huset, biograf, bowling osv.I den kontekst bliver den adfærd,man har, og den ansvarlighed - ellermangel på samme - man udviser,tydeligere både for en selv ogfor dem, man bor og lever sammenmed. De konflikter, der uvægerligtopstår undervejs, er med tilat skabe grundlaget for <strong>det</strong>, vi tilstadighed arbejder med: at sætteord og begreber på indre følel-sesmæs<strong>sig</strong>e tilstande samt kommunikeredisse på en for en selvog andre hen<strong>sig</strong>tsmæs<strong>sig</strong> måde.Encountergrupperne er et af defora, hvor beboerne kan øve <strong>sig</strong> iat kommunikere og lære at stå ved<strong>sig</strong> selv.Det, der virker, og som kan tænkesat bidrage til en forandring, erikke, at terapeuten er helt fantastisktil sit arbejde, men snarere, atgruppen, altså fællesskabet, bidragermed løsninger, der tages alvorligtaf de involverede. En tidligerebeboer fortæller, at ’nu havde de setmig sådan, med alle de der ting, ik’også, <strong>det</strong> der med, at man tør vise,at man er sårbar, og jeg er et følsomtmenneske, som kan blive ked af <strong>det</strong>og vred... ... ... <strong>det</strong> var også i orden’.At have en oplevelse af at bliverummet, at der er plads til at værebåde vred og ked af <strong>det</strong>, kan væremedvirkende til en bevidstgørelseaf, hvordan <strong>det</strong> er muligt at gørenoget an<strong>det</strong> end at tage stoffer,være voldelig eller lukke <strong>sig</strong> indei <strong>sig</strong> selv. Samme tidligere beboerfortæller endvidere, at ’følelser er jopå den måde ikke rationelle, de kommerbare, men <strong>det</strong> der med at håndtere<strong>det</strong>, <strong>det</strong> med at stå <strong>det</strong> igennem,og <strong>det</strong> med at være i <strong>det</strong>, ikke flygtefra <strong>det</strong>, du ved... ... ... <strong>det</strong> lærte jeg idøgnbehandlingen... ... ...at identificeremine følelser, at stå ved dem ogerkende, at jeg er en lille følsom dreng,der ikke har fået <strong>det</strong>, han har haftbehov for, og <strong>det</strong> bal er forbi, jeg får<strong>det</strong> aldrig, <strong>det</strong> eneste jeg kan gøre, <strong>det</strong>er at tage den her knægt i hånden og<strong>sig</strong>e, at jeg skal nok passe på dig, og<strong>det</strong> er kun mig, der kan gøre <strong>det</strong>’.’Kun du kan gøre <strong>det</strong>, men dukan ikke gøre <strong>det</strong> alene’, lyderet ordsprog i Det TerapeutiskeSamfund. Det peger hen imoden anden læresætning, der <strong>sig</strong>er,at ’hver gang jeg hjælper dig medat foretage en ændring, styrker jegden ændring i mig selv.’ Hjælp tilselvhjælp via fælleshjælp bliver herhelt centralt. Ligegyldigt hvor megetrådgivning, individuel terapiog vejledning vi som medarbejderegiver, er <strong>det</strong> i sidste ende denenkelte, der skal gøre noget an<strong>det</strong>.Det er vores oplevelse, at der,hvor den væsentligste ændringeller motivation til forandringfinder sted, er i samspillet medligesindede. Det er ved at placerebeboeren i positive sociale roller,specielt sammen med andre,der har samme problematikker,at den enkelte begynder at se sinegen problematiske adfærd og forståden. Det er vores oplevelse, at<strong>det</strong>te frembyder en mulighed forforandring, fordi man i korte træker styret af <strong>det</strong>, man ikke er bevidstom. 1 til 1 rådgivning/samtalevirker ikke på samme måde,ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,terapeuten, socialarbejderen ellerpædagogen er. Der er 168 timer ien uge, hvor beboerne lever medhinanden, ser hinanden, rådgiverhinanden og konfronterer hinanden.Den dynamik og synergi, derkommer frem i fællesskabet, er,som vi ser <strong>det</strong>, en af de væsentligsteårsager til forandring, ikkebare i forhold til at holde <strong>sig</strong> stoffri,som er relativt simpelt, mensman er i behandling, men merei forhold til en fundamental ændringi tankegang, adfærd og forståelseaf <strong>sig</strong> selv og andre. Dagligdagenpå Opbygningsgårdenafspejler <strong>det</strong> omgivende samfundskrav, normer og værdier, men tilwww.stofbla<strong>det</strong>.dk · <strong>Stof</strong> 2183