Kan det betale sig? - Stof

Når vi ser på de tilbagemeldinger,vi har fået i forbindelse medundersøgelsen af beboerne i 2007,peger næsten alle samstemmendepå, at det var væsentligt for demat opleve, at de selv blev tillagt etansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,var: Er der noget, som du vilfremhæve fra dit program på Opbygningsgårdeneller efter, som har væretaf afgørende betydning for dit liv? Enaf beboerne giver følgende svar.’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberneog rammerne, der blev sat,at der blev stillet krav, og at jeg fikansvar, det var ikke sket før i mit liv’.En anden peger på, at det, der havdebetydning var ’fællesskabet, denindividuelle terapi og at sidde i administrationen(en ansvarsposition), atvære ansvarlig, jeg blev voksen’.Ansvarspositionerne og dendaglige struktur er grundlaget forbeboerne. Ud over de rent terapeutiskerammer, encountergrupperne,den individuelle terapi,seminarerne og samtalerne erder en struktureret hverdag, hvorbeboerne selv er ansvarlige forindkøb, tilrettelæggelse af menu,rengøring på eget værelse og fællesarealersamt ansvarlige for, atder er morgenmad, frokost og aftensmadtil tiden. Sammen medmedarbejderne planlægger de tureud af huset, biograf, bowling osv.I den kontekst bliver den adfærd,man har, og den ansvarlighed - ellermangel på samme - man udviser,tydeligere både for en selv ogfor dem, man bor og lever sammenmed. De konflikter, der uvægerligtopstår undervejs, er med tilat skabe grundlaget for det, vi tilstadighed arbejder med: at sætteord og begreber på indre følel-sesmæssige tilstande samt kommunikeredisse på en for en selvog andre hensigtsmæssig måde.Encountergrupperne er et af defora, hvor beboerne kan øve sig iat kommunikere og lære at stå vedsig selv.Det, der virker, og som kan tænkesat bidrage til en forandring, erikke, at terapeuten er helt fantastisktil sit arbejde, men snarere, atgruppen, altså fællesskabet, bidragermed løsninger, der tages alvorligtaf de involverede. En tidligerebeboer fortæller, at ’nu havde de setmig sådan, med alle de der ting, ik’også, det der med, at man tør vise,at man er sårbar, og jeg er et følsomtmenneske, som kan blive ked af detog vred... ... ... det var også i orden’.At have en oplevelse af at bliverummet, at der er plads til at værebåde vred og ked af det, kan væremedvirkende til en bevidstgørelseaf, hvordan det er muligt at gørenoget andet end at tage stoffer,være voldelig eller lukke sig indei sig selv. Samme tidligere beboerfortæller endvidere, at ’følelser er jopå den måde ikke rationelle, de kommerbare, men det der med at håndteredet, det med at stå det igennem,og det med at være i det, ikke flygtefra det, du ved... ... ... det lærte jeg idøgnbehandlingen... ... ...at identificeremine følelser, at stå ved dem ogerkende, at jeg er en lille følsom dreng,der ikke har fået det, han har haftbehov for, og det bal er forbi, jeg fårdet aldrig, det eneste jeg kan gøre, deter at tage den her knægt i hånden ogsige, at jeg skal nok passe på dig, ogdet er kun mig, der kan gøre det’.’Kun du kan gøre det, men dukan ikke gøre det alene’, lyderet ordsprog i Det TerapeutiskeSamfund. Det peger hen imoden anden læresætning, der siger,at ’hver gang jeg hjælper dig medat foretage en ændring, styrker jegden ændring i mig selv.’ Hjælp tilselvhjælp via fælleshjælp bliver herhelt centralt. Ligegyldigt hvor megetrådgivning, individuel terapiog vejledning vi som medarbejderegiver, er det i sidste ende denenkelte, der skal gøre noget andet.Det er vores oplevelse, at der,hvor den væsentligste ændringeller motivation til forandringfinder sted, er i samspillet medligesindede. Det er ved at placerebeboeren i positive sociale roller,specielt sammen med andre,der har samme problematikker,at den enkelte begynder at se sinegen problematiske adfærd og forståden. Det er vores oplevelse, atdette frembyder en mulighed forforandring, fordi man i korte træker styret af det, man ikke er bevidstom. 1 til 1 rådgivning/samtalevirker ikke på samme måde,ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,terapeuten, socialarbejderen ellerpædagogen er. Der er 168 timer ien uge, hvor beboerne lever medhinanden, ser hinanden, rådgiverhinanden og konfronterer hinanden.Den dynamik og synergi, derkommer frem i fællesskabet, er,som vi ser det, en af de væsentligsteårsager til forandring, ikkebare i forhold til at holde sig stoffri,som er relativt simpelt, mensman er i behandling, men merei forhold til en fundamental ændringi tankegang, adfærd og forståelseaf sig selv og andre. Dagligdagenpå Opbygningsgårdenafspejler det omgivende samfundskrav, normer og værdier, men tilwww.stofbladet.dk · Stof 2183