Download som PDF - CO-industri

co.industri.dk

Download som PDF - CO-industri

Klimapolitikken– muligheder og udfordringeri de fleksible mekanismer


Klimapolitikken– muligheder og udfordringeri de fleksible mekanismerMarts 20031


Udgivet af CO-Industri og Dansk IndustriTryk: Kailow Graphic A/SISBN: 87-7353-453-64000.3.032


ForordDanmark står overfor en af de størsteerhvervspolitiske udfordringer i mangeår – nemlig forpligtelsen til at reducereudledningen af drivhusgasser med 21pct. i 2008-12, set i forhold til 1990.Danmarks udledning af drivhusgasserer allerede blevet reduceret ved, atDanmark løbende har anvendt og udvikletavanceret teknologi og knowhowpå miljøområdet. Hvordan sikres enyderligere reduktion af drivhusgasserne,samtidig med at konkurrenceevnen ogdermed væksten i samfundet ikke taberpusten?Svaret er en internationalisering af Danmarksklimapolitik. Ved at gøre fuldbrug af de såkaldte fleksible mekanismerunder Kyoto-protokollen, mindskesomkostningerne ved at leve op til klimamålsætningensamtidig med, at avanceretdansk teknologi udbredes til gavn forbåde det globale klima og udviklingslandeneog overgangsøkonomierne.Det er vigtigt, at Danmark investerer iforskning og udvikling af renere energiteknologi,herunder vindkraft. Men detkan ikke i sig selv skabe den fornødneCO 2 -reduktion på kort sigt.Klimaforpligtelsen bliver en samfundsogerhvervsøkonomisk belastning forDanmark. Brugen af de fleksible mekanismerkan hjælpe os til at nå målene tiltålelige omkostninger. Økonomisk ansvarlighedi opfyldelsen af klimamålenegør det, alt andet lige, lettere at finderåderum for andre opgaver som for eksempelforskning i renere teknologi.Indførelsen af markedsmekanismerne iden globale klimapolitik kan gøre indsatsenfor at bekæmpe CO 2 -udslippetbilligere, og det vil samtidig fremmeudviklingen af renere teknologi. Mender ligger en stor udfordring i at modnedette marked og få systemet til at virke ipraksis. Og selv med de fleksible mekanismerindebærer klimaudfordringen enstor udgift for det danske samfund.Denne pjece er CO-industris og DanskIndustris bidrag til at skabe opmærksomhedom Danmarks nye, internationaleklimaudfordring og om de nyevilkår og muligheder, som danske virksomhederstår overfor. Vi præsenterervores bud på, hvordan det danske samfundbør prioritere sin klimaindsats, oghvordan samfund og virksomheder kanløse udfordringen.Sidst i pjecen præsenteres derudover enmere praktisk indførsel i brugen af defleksible mekanismer.Marts 2003Max BæhringFormandCO-industriHans Skov ChristensenAdm. direktørDansk Industri3


IndholdIndustriens vurdering af klimaudfordringen . . . . . . . 7Sæt pris på klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11De fleksible mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Kvotehandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Joint Implementation ogClean Development Mechanism . . . . . . . . . . . . . . .22Vil du vide mere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Klima på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .315


Industriens vurdering afklimaudfordringenDanmark står over for en betydeligudfordring, når vi skal nå målet omat reducere udslippet af drivhusgassermed 21 pct. i 2008-2012 i forhold tilniveauet i 1990.Det svarer til en reduktion på 20-25 mio.ton årligt fra 2008-12 eller ca. det dobbelteaf udslippet fra hele den dansketransportsektor (inkl. biler, lastbiler, flyog tog).Det er derfor givet, at klimaforpligtelsenvil blive en samfundsøkonomiskog erhvervsøkonomisk belastning forDanmark.Danmark har i kraft af den hidtidigeklimastrategi allerede ydet en betydeligindsats for at reducere udslippet af drivhusgasser.Der er imidlertid kommet nyevirkemidler gennem de såkaldte fleksiblemekanismer. CO-industri og DI bifalder,at disse nye muligheder inddrages i strategien.Regeringen har nu fremlagt en klimastrategi,der inddrager den nødvendigeinternationale dimension i klimapolitikken.DI og CO-industri bifalder dette initiativ,idet det giver Danmark mulighedfor at bringe en række nye internationalevirkemidler i anvendelse, der på eneffektiv og økonomisk sund måde kanbidrage til at løfte opgaven.MEST MILJØ FOR PENGENECO-industri og Dansk Industri mener, athovedprincippet i den danske klimapolitikskal være, at Danmark lever op til sininternationale forpligtelse på den økonomiskog miljømæssigt mest forsvarligemåde ved som et supplement til den nationaleindsats, der er gennemført fremtil nu, fuldt ud at bruge de internationaleog nationale instrumenter, som vi hartil rådighed. Virkemidlerne omfatter detre fleksible mekanismer: Kvotehandel,Joint Implementation (JI) og CleanDevelopment Mechanism (CDM) samtnationale tiltag.Styrken ved denne tilgang er, at markedetvil sende tydelige signaler om, hvormeget de enkelte virkemidler skal anvendes– og hermed hvor meget der skalreduceres i hhv. Danmark og udlandet.DI og CO-industri vurderer, at en stordel af Danmarks reduktionsforpligtelseskal nås i udlandet med anvendelseaf de fleksible mekanismer. Med denuværende usikre forventninger om at7


priserne på kvoter formentlig ikke kommerover 100 kr. pr. ton CO 2 i periodenfrem til 2012, vil det kun være relativt fåekstra nationale tiltag, der kan konkurreremed internationalt køb af kvoter ogJI- og CDM-projekter.og udenlandske projekter, der reducererudslippet af drivhusgasser. De danskeerhvervsvirksomheder må derfor som eneffekt af klimapolitikken styrkes via øgedeoffentlige investeringer i forskning ogudvikling på energiområdet.Samtidig vil der fortsat være behov foren langsigtet indsats, hvor forskning ogudvikling inden for renere teknologierspiller en central rolle. Et højt teknologiskniveau vil stille Danmark stærkere iforhold til at gennemføre både danskeSTATEN SPILLER VIGTIG ROLLEDanmarks klimaudfordring er stor, ogstaten bør spille en væsentlig rolle i atsikre, at Danmark er i stand til at udnyttede fleksible mekanismer.De 130 mio. kr., som er afsat i 2003 tilklimaindsatsen, bør betragtes som etførstegangsindskud i en statslig klimafond,der skal have til formål at understøtteden danske klimaindsats. Fondenvil til en start spille en central rolle vedat bidrage til modning af markedet forde fleksible mekanismer. Men de 130mio. kr. er langt fra nok, hverken tilmodningen af markedet eller til indfrielseaf Danmarks klimaforpligtelse.For at styrke Danmarks mulighed for atanvende de fleksible mekanismer, børDanmark prioritere et tæt samarbejdemed myndighederne i de lande, hvor potentialetfor anvendelse af kvotehandel,JI og CDM er størst. Denne indsats eren del af den nødvendige markedsmodning,som skal ske i de kommende år.Danmarks miljø- og udviklingsindsats iudviklingslandene bør have et væsentligtklimafokus. Indsatsen bør omfatteopbygning af rammebetingelsernefor CDM og forberedelse af konkrete8


D I o g C O - i n d u s t r i m e n e rDen danske klimapolitik må ikke ramme danske virksomhederskonkurrenceevne og deres beskæftigelse.Danmark skal nå sit reduktionsmål ved økonomisk og miljømæssigfornuft ved anvendelse af de fleksible mekanismerog indenlandske reduktioner.Der er fortsat behov for forskning og udvikling i renereteknologi.Der bør ske en målrettet indsats fra statens side for at modnemarkedet for de fleksible mekanismer.Der bør etableres en klimafond, som kan understøtte dendanske miljøindsats bl.a. ved at modne markedet for defleksible mekanismer.Dansk miljøbistand til udviklingslandene bør fremover haveet væsentligt fokus på CDM-projekter.Der bør etableres et klima-kontaktudvalg mellem erhvervslivetog de danske myndigheder.projekter. Det vil fremme investeringeri bæredygtig teknologi i udviklingslandene.Endelig er der behov for et tæt samarbejdemellem danske myndigheder ogerhvervslivet om implementeringen afklimastrategien for at sikre den bedsteog mest hensigtsmæssige udnyttelseaf Kyoto-protokollens fleksible mekanismer.Til det formål bør der etablereset kontaktudvalg mellem erhvervslivetog de danske myndigheder. I en opbygningsfaseaf den nye klimapolitik vildenne tætte dialog være helt afgørendefor at skabe den nødvendige fremdriftog indretning af klimapolitikken.Eksempelvis er det med indførelsenaf EU’s kvotedirektiv afgørende, at dekvoteomfattede virksomheder ikke stillesringere end deres konkurrenter i deøvrige EU-lande, ligesom rammerneomkring JI, CDM og kvotekøb også børfølge en erhvervs- og miljødagsorden.9


K Y O T O - P R O T O K O L L E N O GD E F L E K S I B L E M E K A N I S M E RKyoto-protokollen, vedtaget i Kyoto, Japan 1997.Mål: 5 pct. reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2008-2012 i forhold til niveauet i1990 for de industrialiserede lande.EU’s reduktionsmål: 8 pct.Danmarks reduktionsmål: 21 pct.EU-LANDENES REDUKTIONSFORPLIGTELSERprocent3020100-10-20-30LuxemburgDanmarkTysklandStorbritannienØstrigEU-samletBelgienItalienHollandFrankrigFinlandSverigeIrlandSpanienGrækenlandPortugalDE FLEKSIBLE MEKANISMERKyoto-protokollens fleksible mekanismer består af tre metoder til at reducere denglobale udledning af drivhusgasser. Det drejer sig om:Kvotehandel – giver mulighed for at lande kan handle kvoter medhinanden.Joint Implementation – drivhusgasreducerende projekter i industrialiseredelande.Clean Development Mechanism – drivhusgasreducerende projekteri udviklingslande.10


Sæt pris på klimaetMed vedtagelsen af Kyoto-protokollenblev der sat pris på klimaet. Protokollensfleksible mekanismer til reduktion afCO 2 -udslippet indebærer nemlig indførelsenaf markedsmekanismerne i denglobale klimapolitik. Det vil ikke blotsikre en effektiv indsats for at bekæmpeCO 2 -udslippet. Men det skaber ogsåkraftige incitamenter til at investere iog udvikle renere teknologi. Der liggerdog en stor udfordring i at modnedette marked, og få de fleksible mekanismertil at fungere i praksis – at fågivet klimaet den rigtige pris. Og selvmed de fleksible mekanismer indebærerklimaudfordringen en stor udgift for detdanske samfund.INDSATS UDE OG HJEMMEI regeringens klimastrategi opgøresDanmarks juridiske reduktionsforpligtelsetil 25 mio. ton CO 2 pr. år i perioden2008 til 2012. Store vandmængder iNorge og Sverige gav anledning til megethøj el-import og dermed lav danskel-produktion i udgangsåret 1990.Derfor var Danmarks udslip af CO 2usædvanligt lavt i dette år. Ud af densamlede reduktionsforpligtigelse på 25mio. ton CO 2 skyldes 5 mio. ton alenede usædvanlige forhold i udgangsåret.I strategien antages denne del af reduktionsbehovetløst, når EU i 2006 endeligtskal fastlægge medlemslandenesreduktionsbehov. I strategien tages såledesudgangspunkt i et reduktionsbehoveller manko på 20 mio. tons.Ud af den samlede manko på 20 mio.ton CO 2 skyldes 10 mio. ton forventeteksport af elektricitet. Udover spørgsmåletom el-eksport er regeringens strategiikke særlig præcis med hensyn til fordelingenaf den resterende del af mankoenpå 10 mio. ton. Hvor stor en del af de10 mio. ton, der skal dækkes ved køb afkvoter og CO 2 -kreditter 1) i udlandet, børefter CO-industris og Dansk Industrisopfattelse som hovedprincip afhænge afkvoternes pris på det fremtidige markedfor kvoter samt muligheden for nationaleforbedringer.Regeringen har i forbindelse med fremlæggelsenaf klimastrategien understre-1) De kvoter, som de projektbaserede mekanismer (Joint Implementation ogClean Development Mechanism) genererer, betegnes ”CO 2 -kreditter”.11


get, at tildelingen af CO 2 -kvoter skaludformes på en måde, så konkurrenceevnenfor de danske kvoteomfattedevirksomheder opretholdes i forhold tiltilsvarende virksomheder i Europa. Vedopgørelse af kvoterne må det ligeledessikres, at virksomheder, der tidligt hargennemført energibesparelser, ikke stillesringere end konkurrenter, der somfølge af en svagere indsats tidligere fåret højere udgangspunkt for kvoteopgørelsen.Skal danske virksomheders – herunderdanske el-producenters – konkurrencepositionopretholdes som følge af kvotetildelingen,betyder det imidlertid, atder også må findes andre økonomiskebidrag til lukning af Danmarks klimamanko.Det kan betyde, at staten må afsætteflere midler til indkøb af kvoter og CO 2 -kreditter fra projekter, end der indtil videreer afsat på finansloven. Der er efterCO-industris og DI’s vurdering behov foret bidrag fra andre dele af det danskesamfund i størrelsesordenen 5-10 mio.tons CO 2 om året. Hvis CO 2 -kvoteprisenlander mellem 40-60 kr. pr. ton, vil udgiftenligge mellem 200-600 mio. kr. pr.år i 2008-2012.MEKANISMERNES LOGIKTankegangen bag de fleksible mekanismerstammer fra USA’s model forreduktion af udledningen af svovl. Herkan virksomhederne handle udledningstilladelsermed hinanden, således at devirksomheder, der har lave reduktionsomkostningerkan sælge udledningstilladelsertil de virksomheder, der harhøje reduktionsomkostninger. Markedetsikrer dermed en effektiv miljøindsats,samtidig med at det samlede udslip (ellerforureningsomfang) kan besluttespolitisk. Samtidig trækker en kvoteordningi retning af, at den samlede udledninger præcis så stor som tilladt.I kraft af Kyoto-protokollen overføresdenne model nu til drivhusgasser og udvidestil at gælde på internationalt plan.Der åbnes nu mulighed for, at der kanhandles med tilladelser til at udslippeC0 2 (kvoter) mellem lande og mellemvirksomheder i forskellige lande.NYE KLIMAFORKÆMPEREPrisen på klimaet har også givet anledningtil, at der er kommet en ny typeaf klimaforkæmpere. Siden vedtagelsenaf Kyoto-protokollen har erhvervslivet istigende omfang fået øjnene op for, atder kan være virksomhedsøkonomiskfornuft i klimaprojekter. Internationaleindustrivirksomheder, finansieringsinstitutionerog investorer afsøger nu markedetfor klimaprojekter. Projekter somtidligere måske ikke ville kunne haverejst finansiering.Incitamenterne til at investere i ogudvikle bæredygtig teknologi på globaltplan er blevet forøget væsentligtmed indførelsen af markedsmekanismernei den globale klimapolitik.Markedsmekanismerne præmierer rene12


teknologier og rene produkter på globaltplan.BEHOV FOR LIKVIDT MARKEDSelvom principperne for de fleksiblemekanismer er relativt simple, og et effektivtmarked i teorien skulle give enoptimal løsning, er markedet for defleksible mekanismer stadig meget svagtog præget af både kommercielle ogpolitiske risici, som hverken stater ellervirksomheder er vant til at håndtere.Der er behov for et likvidt kvotemarked,hvor der er mulighed for at købe kvoterfra mange forskellige kilder – herunderlande, der har kvoter i overskud, JI-projekterog CDM-projekter. Hvis markedetikke fungerer ordentligt, vil der ikkevære tilstrækkeligt med kvoter til devirksomheder, der har behov for kvotertil at opretholde deres produktion.Samtidig vil det være vanskeligt for devirksomheder, der gennemfører JI- ogCDM-projekter, at sælge deres kvoter påmarkedet. Derfor er der på kvotemarkedet,som på alle andre markeder, behovfor stor likviditet og mange transaktionerfor at sikre tilfredsstillelse af bådeefterspørgsel og udbud.REDUKTION AFTRANSAKTIONSOMKOSTNINGERDerfor ligger der en stor udfordring iat modne disse markeder. Modningenskal ske ved at skabe rammerne for,13


at der kan gennemføres så mangetransaktioner, at markedet bliver likvidt.Rammerne for JI- og CDM-projekter erkun på plads i ganske få lande, megetfå aktører har erfaringer med disseprojekttyper, og priserne på kvoter erukendte.• Især i udviklingslandene vil detvære en stor udfordring at håndtereden administration, som erforbundet med Clean DevelopmentMechanism, og der er behov for atfokusere på dette område i regi afudviklingsbistanden.Danmark kan via en målrettet indsatsbidrage til at modne markederne for defleksible mekanismer.• Gennem de første år vil det værenødvendigt at styrke virksomheder,projektudviklere og myndigheder vedat gennemføre konkrete pilotprojekter.• Det kræver stor administrativ kapacitetat håndtere JI- og CDM-projekteri værtslandene. Derfor ligger der envæsentlig udfordring i kapacitetsopbygningi disse lande.• Klimaprojekter vil ofte falde indenfor områder, hvor internationalefinansieringsinstitutioner er aktive– f.eks. energi, fjernvarme og renereproduktion. Ved at støtte denne typeaf projekter, vil Danmark forbedresine vilkår for at gennemføre JI ogCDM-projekter og for samarbejdemed internationale finansieringsinstitutioner.14


De fleksible mekanismerKvotehandel, Joint Implementation ogClean Development Mechanism vil værede centrale elementer i fremtidens internationaleklimapolitik.Der er tale om et nyt indsatsområde, hvorreglerne endnu ikke er fastlagt i detaljer.Samtidig har miljøministrene i EU vedtaget,at handel med kvoter fra 2005 skalvære et centralt element i EU’s bestræbelserpå at reducere udslippet af drivhusgasser.Store energibrugere skal herigennemhave adgang til at handle med kvoter,og det er tanken at udvide systemettil at omfatte JI- og CDM-kreditter.Danmark og andre lande står i et dilemma.Man ønsker i stigende grad atbenytte sig af de nye grønne markedsmekanismer,men der findes endnu ikkeet internationalt marked, som kan få dethele til at fungere. CO 2 -kreditterne fraJI- og CDM-projekterne kan således ikkeumiddelbart afsættes på markedet.Det betyder, at der må en proces i gang,hvor de første større indkøb af JI- ogCDM-kreditter sker på basis af offentligeindkøb, da kun få private aktører er istand til at gennemføre projekterne pånuværende tidspunkt, hvor systemet ernyt og ikke færdig etableret.Når et egentligt kvotemarked fungerer,vil det skabe større sikkerhed omkringprojekterne. Derudover vil kreditternefra JI- og CDM-projekter i stigende gradkomme til at ligne egentlig kvotehandel.Dette skyldes ikke mindst sammenkoblingenaf den EU-interne kvotehandelmed JI og CDM.15


Som på andre markeder vil der også påJI- og CDM-markedet være sammenhængmellem kvalitet, risici og pris. Mendet må forventes, at priserne på JI- ogCDM-kreditter vil rette sig ind efter prisenpå CO 2 -kvoter, når denne handelkommer i gang. Prisen på projektkreditterforventes at ville svare til kvoteprisenmed fradrag af risikopræmier, der afspejlerde enkelte kreditters kvalitet ogrisici.Der kan således forventes en proces,hvor kvotemarkedet efterhånden vilovertage de indledende indkøb fra offentligside. Men omvendt vil mekanismerneformentlig ikke på kort sigt kunnebringes i anvendelse i større skala,hvis der ikke sker et offentligt indkøb afkreditter fra JI- og CDM-projekter.KvotehandelKvotehandel – emissions trading – erden første af de tre fleksible mekanismer,der blev introduceret medKyoto-protokollen. I Danmark ogStorbritannien eksisterer der i dag nationalekvotehandelssystemer for udvalgtevirksomheder. Disse vil blive afløst af etfælleseuropæisk system, når EU’s kvotehandelsdirektivtræder i kraft i 2005.Den grundlæggende idé bag kvotehandelpå tværs af landegrænser er at sikre,at den reduktion af drivhusgasserne,som er politisk vedtaget, opnås på denmest økonomiske og effektive måde.Dette gøres ved at give virksomhederog stater mulighed for at handle kvoterindbyrdes til markedspris.Takket være kvotehandel kan en virksomhedundtagelsesvist udlede størremængder af CO 2 , end den har kvotertil, fordi den kan købe yderligere kvoterpå markedet. Samtidig kan virksomheder,der på grund af miljømæssige for-16


L O G I K K E N B A G K V O T E H A N D E LEn virksomhed, der udledermindre CO 2 end denhar lov til, i forhold til dekvoter den har fået tildelt,kan sælge kvoterneeller opspare dem tilsenere brug. En virkomhed,der udleder mereCO 2 end den har lov til,er nødt til at købe kvoterpå markedet. Såledesopstår der et marked forkvotehandel.Total udslip i 1990Virksomhed 1Virksomhed 2Underskud af kvoterder skal købesMål for udslip i 2008-2012Overskud af kvoterder kan sælges elleropspares til senere brugbedringer har udledt mindre CO 2 , endde har kvoter til, sælge deres overskydendekvoter. Dermed opnås en meremiljøeffektiv produktion, og både køberog sælger af kvoten kan drage fordelaf den fleksibilitet, som handlen åbnermulighed for.Nedenstående figur illustrerer, hvordanen virksomhed kan vælge at købe ekstrakvoter på markedet for at opnå et antal,der svarer til dens faktiske udledning.Omvendt kan en virksomhed, der har etoverskud af kvoter i forhold til sin faktiskeudledning sælge de overskydendekvoter på markedet. Således opstår deret marked for kvotehandel.FORDELENE VED KVOTEHANDELMiljøfordelene ved kvotehandel opnåsved, at alle virksomheder bliver bevidsteom deres udledning af CO 2 , og at devirksomheder, der kan spare på udledningen,vil opnå en konkurrencefordel.Kvotehandel giver således et miljømæssigtudbytte i og med, at virksomhedernetilskyndes til at introducere CO 2 -reducerende teknologi i det omfang,omkostningerne er lavere end prisen påCO 2 -kvoter. På den måde sikres det, atCO 2 -besparelserne finder sted dér, hvordet bedst kan betale sig for både virksomhederneog samfundet.Flere undersøgelser viser, at en fælleshandelsordning i EU er en gunstigløsning i økonomisk henseende. Blandtandet fordi en EU-ordning vil mindskekonkurrenceforvridninger og handelshindringeri det indre marked, som ellersville kunne opstå, hvis der indføresforskellige handelsordninger og dermedforskellige priser på CO 2 i EU.17


3 M Å D E R AT F O R D E L E K V O T E R P ÅDer eksisterer overordnet tre forskellige metoder til at fordele kvoterne. Ingenaf dem er perfekte, hvis man stiller dem i forhold til kriterier så som økonomiskeffektivitet, fair fordeling eller politisk gennemslagkraft. Alle tre metoder har bådefordele og ulemper og forskellige fordelingsmæssige konsekvenser mellem økonomier,sektorer og forbrugere.1. AuktioneringVed denne fordelingsform bortauktionerer staten kvoterne, hvorved virksomheder,der har behov for kvoter, kan købe dem. Denne fordelingsformgiver uundgåeligt virksomhederne ekstra omkostninger, men regnes forden mest effektive for samfundet, idet kvoterne vil blive brugt af de virksomheder,der er mest energieffektive. Årsagen er, at auktionering belønnerde virksomheder, der har et lavere udslip af drivhusgasser, fordi deanvender miljøvenlig energi eller teknologi. På samme tid fører auktioneringtil en pris på kvoter og dermed en pris på CO 2. Auktionering kan såledesvære med til at understøtte et marked for kvoter, under alle omstændighederi begyndelsen.2. GrandfatheringVed denne fordelingsform tildeler staten virksomhederne kvoterne gratismed udgangspunkt i deres historiske udledning. Eksempelvis med udgangspunkti deres gennemsnitlige udledninger i perioden 1997-2000. I modsætningtil auktionering, der giver industrien omkostninger (i absolutte tal),har grandfathering, hvor kvoterne tildeles gratis, den fordel, at virksomhederneikke umiddelbart påføres omkostninger. Det er grunden til, at enovervejende del af nationale kvotehandelsplaner i praksis er blevet gennemførtved grandfathering.3. OpdateringDenne fordelingsform er en konstant revidering af fordelingen, baseret påvirksomhedernes nuværende og fremtidige aktiviteter. Eksempelvis kan enfordeling i 2005 være baseret på aktiviteter i 2004, og fordelinger i 2006være baseret på aktiviteter i 2005 og så fremdeles. Fordelen ved dennemetode er i forhold til grandfathering, at den tager højde for en virksomhedsfremtidige behov, eksempelvis hvis virksomheden skal ekspandere.I realiteten forfølger opdatering et relativt mål, men forskellen er, at denoverordnede kvote forbliver uændret, hvorved en miljømæssig effekt sikres.18


DANSKE ERFARINGER MEDKVOTEHANDELSiden 1999 har danske el-producentermed udledninger af CO 2 over en vis minimumsgrænseværet omfattet af kvoter.Det betyder, at elselskaberne hvertår har modtaget en CO 2 -kvote, derangiver den mængde i tons CO 2 , somde må udlede i det følgende år. Kvotener blevet tildelt af staten og er gradvistblevet reduceret for at mindske udslippetaf CO 2 . Den samlede CO 2 -kvote forde store danske el-producenter er såledesblevet reduceret fra 23 mio. tons i2000 til 20 mio. tons i 2003. Størrelsenaf kvoten tager udgangspunkt i denenkelte virksomheds CO 2 -udledning iperioden 1994-98. I det danske kvotehandelssystemhar el-producenternemodtaget CO 2 -tilladelserne gratis.DEFINITION AF KVOTEREU’s kvotehandelsdirektiv arbejder medto centrale begreber. Det ene er drivhusgastilladelser(permits), som en virksomhedskal indhente til alle anlæg, der eromfattet af ordningen. Det andet begreber drivhusgas-kvoter (allowances),som giver virksomheden ret til at udledeen bestemt mængde drivhusgas (målt itons CO 2 -ækvivalenter).Myndighederne i de enkelte medlemslandeudsteder drivhusgastilladelserne,der forpligter virksomheden til ikke atudlede mere CO 2 , end den har kvotertil. Med tilladelsen følger en pligt forvirksomheden til at overvåge og rapportereudledningerne til myndighederne.Mens tilladelsen er knyttet til et bestemtanlæg eller anlægsområde, kan kvoternehandles frit. Myndighederne vil hvertår tildele virksomhederne et bestemtantal kvoter. Kvoterne kan handles mellemvirksomhederne, hvis de ønsker det.Dog skal virksomheden mindst råde overet antal kvoter, der svarer til den faktiskeudledning. Hvis den ikke har tilstrækkeligtmed kvoter til at dække de faktiskeudledninger, når regnskabet årligt gøresop, vil virksomheden blive idømt bøder.DET EUROPÆISKEKVOTEHANDELSSYSTEMMed Danmarks tiltrædelse af det europæiskekvotehandelssystem vil ikkealene danske el-producenter men ogsåenergiforbrugende virksomheder indenfor udvalgte brancher blive omfattetaf kvoter. Det bliver op til de enkeltemedlemslande at fordele kvoterne forperioden 2005-2007. De nationalehandlingsplaner skal godkendes afEU-kommissionen. Hvordan antallet afkvoter i de respektive virksomheder vilblive tildelt, er endnu ikke afklaret af dedanske myndigheder.I det europæiske kvotehandelssystemskal kvoterne fastlægges for en 5-årigperiode ad gangen. Den første periodeomfatter dog kun årene 2005-2007.EU-kommissionen foreslår, at kvoternevil blive uddelt gratis i perioden 2005-2007, hvorefter 10 pct. af kvoterne kanauktioneres til de kvoteomfattede virksomheder.Der åbnes dog for, at kvoterfra foregående perioder kan opspares19


og benyttes i de efterfølgende 5-årigeperioder.Europa-Parlamentet ønsker tilsyneladende,at en del af kvoterne skalauktioneres allerede i første periode(2005-2007) og i den følgende periode(2008-2012). Direktivet skal igennemEuropa-Parlamentet igen, inden det endeligtkan vedtages i Rådet og træde ikraft i 2005.Det forventes, at der i kraft afKyoto-mekanismerne vil opstå etinternationalt marked for CO 2 -kvoteruden for EU, og at kvoterne vilblive handlet som værdipapirer pålinje med andre værdipapirer, derhandles internationalt. Der er alleredeigangsat internationalt standardiseringsarbejde,der skal sikresammenlignelighed mellem forskelligekvotemarkeder.Kvotehandelssystemet vil fungere påden måde, at de enkelte virksomhedertildeles et antal kvoter. Kvoterne brugesderefter som betaling til myndighederfor virksomhedens udslip af CO 2 . Detindebærer, at virksomhedernes udslipskal måles, rapporteres og verificeres efterretningslinier, som EU-kommissionenfastlægger.Hvis en kvoteomfattet virksomhedudleder mere end den mængde, denhar kvoter til, udløser det en bøde på40 EUR pr. tons CO 2 i 2005-2007 og100 EUR pr. tons CO 2 i 2008-2012.Virksomheden forpligtes endvidere til aterhverve de kvoter, der svarer til kvoteoverskridelsen.HANDEL MED KVOTEREU’s kvotehandelsdirektiv vil skabe etindre marked for handel med kvoter iEuropa. I første omgang vil handelen iEU være forbeholdt handel med CO 2 -kvoter, men kvotemarkedet kan senereudvides til at omfatte andre drivhusgasser.Det er i første omgang virksomhederinden for el- og varmeproduktion, stål-,cement-, glas-, tegl-, papir- og papproduktion,der bliver omfattet af kvotehandelsdirektivet.Dog er det besluttet iEU, at de enkelte medlemslande kan udvidemed flere sektorer og drivhusgasserfra 2008.Der gives mulighed for i perioden 2005-2007 at undtage visse virksomhederfra kvotehandel. Det gælder dog, at devirksomheder/anlæg, som midlertidigtikke omfattes af kvoter, er underlagt andenregulering af deres udslip af CO 2 .Kvotehandel mellem EU-lande er endnuikke begyndt, idet handelen først formeltkan starte i 2005. Derimod er derallerede opstået en række private børser,der via nettet formidler kontakt mellemvirksomheder, der ønsker at købe ellersælge CO 2 -kvoter, der er fremkommetvia JI- OG CDM-projekter.20


HVORFOR HANDLE MED KVOTER?En kvoteomfattet virksomhed, der udledermere CO 2 , end den har kvoter til,har overordnet tre muligheder:1. Virksomheden kan vælge at købeekstra kvoter til at dække dens udslipaf CO 2 gennem private børserallerede nu eller på det fremtidigefælles europæiske kvotemarked.2. Virksomheden kan vælge at investerei udstyr, der kan føre til en mereCO 2 -besparende produktion på detpågældende anlæg eller anlægsområde.3. Virksomheden kan vælge at neddroslesin produktion.Men ikke alle muligheder er lige attraktiveeller rentable. For en virksomhed ivækst er det næppe attraktivt at neddrosleproduktionen. Undersøgelser viserdesuden, at det for danske virksomhederkan være billigere at købe kvoteropnået gennem energibesparendeprojekter i udlandet end ved at foretageenergibesparelserne i Danmark. SomP R I VAT E W E B B Ø R S E R F O RC O 2 - K V O T E RFølgende hjemmesider for handelmed projektbaserede CO 2 -kvoter kannævnes som eksempler:www.CO2e.comwww.natsource.comwww.ecosecurities.comdet også fremgår af regeringens klimastrategi,vil nogle nationale tiltag på sigtkunne blive omkostningseffektive.Inden for vedvarende energi har detf.eks. allerede vist sig, at vindenergi erblevet mere og mere konkurrencedygtig,og med en yderligere udviklingsindsatser det meget sandsynligt, at vindkrafti løbet af nogle år kan blive fuldt konkurrencedygtigpå rene markedsvilkår.Hvorvidt en virksomhed finder det rentabeltat købe kvoter, afhænger naturligvisaf prisen på kvoter i forhold til omkostningerneved at foretage reduktionerneselv.PRISEN PÅ KVOTER– HVAD AFHÆNGER DEN AF?De fleste undersøgelser af den forventedemarkedspris på CO 2 -kvoter svingermellem 5 og 8 EUR per ton CO 2 . Menen lang række ubekendte faktorer gørdet vanskeligt at estimere prisen. Udbuddetaf kvoter er i høj grad afhængig af,om Rusland vælger at ratificere Kyotoprotokollen.Kyoto-protokollens videre succes ellerfiasko, herunder om EU bestemmer sigfor en reduktionsforpligtelsesperiode efter2012, er ligeledes helt afgørende forefterspørgslen på kvoter og dermed forkvoteprisen.Endelig er prisen på kvoter afhængig af,hvor gode virksomhederne og samfundeter til at udvikle energibesparendeteknologier og til at udføre projektbaseredeCO 2 -besparelser. Jo mere klimavenligteknologien bliver, desto mindre21


liver efterspørgslen på CO 2 -kvoter. Ogjo flere JI- og CDM-projekter der gennemføres,desto større bliver udbuddetaf CO 2 -kvoter. Begge udviklinger vil altandet lige reducere markedsprisen påCO 2 -kvoter.SAMMENHÆNG MELLEMJI- OG CDM-PROJEKTER OGKVOTEHANDELJI- og CDM-projekter er allerede påbegyndtbåde i Østeuropa og i udviklingslandene.Men ingen af mekanismerne erendnu fuldt operationelle. Dog forventesbegge projektbaserede mekanismerat blive væsentlige instrumenter i indfrielsenaf de nationale klimaforpligtelser.EU barsler med et JI- og CDM-direktiv,der forbinder de projektbaserede mekanismermed EU’s planer for kvotehandel.Hensigten er, at det på længere sigt vilvære ønskeligt at medtage CO 2 -kreditterfra de projektbaserede mekanismerunder kvotehandelsordningen og dervedskabe et marked for de forskellige slagsCO 2 -kvoter, som alle vil være lige megetværd i det europæiske kvotehandelssystem.Dermed bliver et ton CO 2 lig medet ton CO 2 , uanset om det er en CO 2 -kredit eller en CO 2 -kvote. Det afgørendebliver derfor som udgangspunkt ikke,hvor kvoterne stammer fra, men hvadprisen bliver. Direktivet forventes at blivefremlagt i efteråret 2003.Joint Implementationog Clean DevelopmentMechanismEt JI- og CDM-projekt går ud på, at envirksomhed fra ét land gennemføreret projekt i et andet land og dermedreducerer udslippet af drivhusgasser.Eksempelvis ved at etablere en vindmølleparki et område, der forsynes af etkulværk. Dermed får virksomheden afværtslandet et antal CO 2 -kreditter, dersom udgangspunkt svarer til den CO 2 -reduktion, som er opnået med projektet.Det specifikke antal er dog et forhandlingsspørgsmålmellem projektudviklerog værtsland. CO 2 -kreditterne kanprojektudvikleren enten sælge til en stateller virksomhed, som efterspørger CO 2 -kreditter, eller vælge at beholde selv.Ræsonnementet bag JI og CDM er atgennemføre projekter, dér hvor behovetfor miljørigtig teknologi og mulighedenfor at nedbringe udledningen af drivhusgasserer størst. På den måde vil omkostningerneblive lavere og gevinstenfor miljøet større.Tilskyndelsen til at gennemføre JI- ogCDM-projekter er, at de skaber CO 2 -kreditter,som kan sælges af projektudviklerenog således repræsenterer en værdi,der afhænger af markedsprisen på CO 2 -kreditter.Logikken bag JI og CDM er den samme,men der er forskelle i regelsættet.Hovedforskellen på JI- og CDM-projekterer, at JI-projekter kan gennemføres22


E K S E M P L E R P Å J I -O G C D M - P R O J E K T E RVedvarende energi: Vindenergi,solenergi, biomasse, biogas,geotermiKraft/varme-produktion: Energieffektiviseringpå udbudssidenved hjælp af ny teknologi,bedre transmission og distribution,bedre fjernvarmeEnergieffektivisering på efterspørgselssiden:Bedre isoleringog energiregulering af beboelsesejendommeog industribygningerSinks (projekter der fjernerdrivhusgasser fra atmosfæren,eksempelvis skovrejsning)i industrialiserede lande, mens CDMprojekterkan gennemføres i udviklingslandene.En anden vigtig forskel på JI- og CDMprojekterer, at CDM-projekter kangenerere CO 2 -kreditter fra år 2000,mens de reduktioner, som et JI-projektmedfører, først tæller fra 2008. Derforopnås kreditter fra JI-projekter først fraår 2008.For at det skal kunne betale sig at gøreet projekt til et JI- eller CDM-projekt,skal projektudvikleren med andre ordkunne forudsætte, at fortjenesten vedsalget af de tilvejebragte CO 2 -kreditterer større end omkostningerne ved atlade sit projekt registrere og gennemføresom et JI- og CDM-projekt (transaktionsomkostningerne).Dette regnestykke kan først gøres op,når man både kender de transaktionsomkostninger,der er forbundet medJI- og CDM-projekter, og prisen på CO 2 -kreditter. Som nævnt ovenfor kendesmarkedsprisen på CO 2 -kreditter ikke, ogprognoserne er forbundet med betydeligusikkerhed.Omkostningsniveauet er vanskeligt atfastsætte af flere årsager: For det førsteer regelsættet og praksis for JI- ogCDM-projekter ikke endeligt fastlagt.Der findes endnu ingen endeligt afsluttedeJI- eller CDM-projekter. For detandet vil omkostninger skønsmæssigtvariere en del afhængig af projekttypeog i hvilket værtsland, projektet gennemføres.Regeringen anslår i Klimastrategienfra februar 2003, at niveauet forde ekstra omkostninger ligger mellem700.000 kr. og 2,8 mio. kr. pr.projekt.Det vurderes dog, at for de flesteprojekter vil den værdi, som JI- ogCDM-projekter tilvejebringer, udgøremellem 5-15 pct. af den samlede projektinvestering.Det virker attraktivt,men vurderingen er forbundet med enstor usikkerhed, idet den afhænger afomkostningerne og af markedsprisen påCO 2 -kreditter.23


De fleste danske virksomheder vilformentlig deltage i JI- og CDMprojektersom underleverandører,fordi de kan levere avanceretmiljøteknologi, som indgår somdelelementer i projektudviklernesturnkey-løsninger. For underleverandørerneer det vigtigt at kunnedokumentere, hvordan anvendelsenaf deres produkter yderligerekan reducere udledningen drivhusgasseri forhold til andre, gængseløsninger. På den måde bliverunderleverandørens produkterattraktive for projektudvikleren,der skal udregne det samledeprojekts additionalitet i forhold tilbaseline.HVOR KAN PROJEKTERNEGENNEMFØRES?Formelt set kan et JI-projekt gennemføresi et hvilket som helst industrialiseretland, men reelt vil JI-projekter kun blivegennemført dér, hvor potentialet forCO 2 -reduktioner er størst og billigst. Detvil sige i de lande, der ikke allerede hargennemgået en miljøteknologisk udviklingog reduceret deres udslip af CO 2inden for forskellige sektorer.JI-projekter kan gennemføres efter toregelsæt, som benævnes henholdsvisspor-1 og spor-2. Spor-1 anvendes i delande, der fuldt ud har udviklet dereseget regelsæt for reduktion af drivhusgasserog har etableret et nationaltregister, der registrerer udslippet af CO 2 .Spor-2 anvendes i de lande, hvor derendnu ikke er udviklet et fuldt regelsætog etableret et nationalt register fordrivhusgasser. Reglerne for JI-projekterunder spor-2 minder meget om reglernefor CDM-projekter.Ingen lande opfylder endnu betingelsernefor at gennemføre JI-projekterunder spor-1. Men det forventes, at nåret land opfylder disse betingelser, vilkravene til JI-projekter blive formuleretaf de pågældende landes regeringer,og det vil blive lettere at gennemføreJI-projekter.Årsagen til at Kyoto-protokollen opererermed denne skelnen mellem JI- ogCDM-lande, skal findes i det forhold, atJI-lande er pålagt en kvote for drivhusgasser,som de må udlede i perioden2008-2012, mens CDM-lande ikke erpålagt kvoter.Fordi JI-lande er underlagt reduktionsforpligtelser,skal de opgøre deres samledeudslip af drivhusgasser og holderegnskab med, hvor mange kvoter dereksporteres/importeres, for på den mådeat kunne dokumentere, at de lever op tilderes forpligtelse. Da CDM-lande ikke erunderlagt reduktionsforpligtelser, krævesder ikke samme form for registrering afudledningen af drivhusgasser.Når man skal gennemføre et JI- ogCDM-projekt, skal man overholde enrække krav og administrative procedurer,som skal sikre, at den kvote, manopnår gennem projektet, overføres påbaggrund af reelle CO 2 -reduktioner iværtslandet.24


Overordnet set skal projektudviklerengennemføre seks trin, for at projektetopnår JI- og CDM-status:1) På baggrund af et såkaldt baselinestudieskal der udarbejdes et projektdesign,der indeholder en beskrivelseaf den opnåede CO 2 -reduktion;2) Projektdesignet skal godkendes ihjemlandet og værtslandet;3) Projektet skal valideres af en uafhængigpart;4) Projektet skal gennemføres og resultaterneovervåges;5) Den uafhængige part skal godkenderesultaterne;6) Hele projektet godkendes af FNmyndighederne,og der gives tilladelsetil overførsel af kvoterne.Omkostningerne ved at udvikle oggennemføre projekter som JI- og CDMprojekterbetyder, at det er vigtigt at erkende,at det er nødvendigt at forholdesig politisk til de særlige risici og transaktionsomkostninger,der er forbundetmed projekterne, hvis JI og CDM skalblive en succes.HVORFOR KRÆVER JI OG CDMEN POLITISK KICKSTART?At det er en stor udfordring kan illustreresved, at gennemførslen af JI- ogCDM-projekter kræver, at:• virksomheden dokumenterer reduktionenaf drivhusgasser• det sker fra projekter, der foretagespå nye og usikre markeder• projektet strækker sig over en periodepå mange år,• værtslandet accepterer løbende atoverdrage de opnåede kvoter til projektudvikleren,• kreditterne fra projekterne først godkendes,når de faktiske drivhusgasudslipfra projekterne er blevet måltog godkendt af flere uafhængigeinstanser• det sker på baggrund af Kyoto-protokollen,som endnu ikke er trådt ikraft, og hvor reglerne endnu ikke erendeligt på plads.Samlet set indebærer dette, at nårJI- og CDM-projekter sættes i søen,pådrager projektudvikleren sig enrække ekstra omkostninger og risici,der ligger ud over de omkostninger ogrisici, der er forbundet med normaleprojekter.25


O M K O S T N I N G E R O G R I S I C I I J I - O G C D M - P R O J E K T E RØkonomisk bidrag fra salg afCO 2 -reduktionerRisici der ligger ud overprojektets normale risiciTransaktionsomkostninger vedgennemførelse af projekter somJI/CDMØkonomien i et JI/CDM-projekt afhænger af balancen mellem det økonomiske bidragfra salg af CO 2 -kreditter, de risici der ligger ud over de normale risici og transaktionsomkostningerneforbundet med at dokumentere reduktionen i udslippet af drivhusgasser.Det er således en delikat balance, derafgør, om et JI- eller CDM-projekt gennemføreseller ej. Balancen består af enafvejning af:• det økonomiske bidrag til projektetfra salget af CO 2 -kreditterne,• de specielle risici der ligger ud overprojektets normale risici,• og transaktionsomkostningerne vedgennemførelse af et JI- og CDM-projekt.Vurderes de specielle risici og transaktionsomkostningerat være for store seti forhold til det økonomiske bidrag frasalget af kreditter, vil projekterne ikkeblive gennemført.En strategi omkring JI og CDM skalderfor specifikt fokusere på at minimerede særlige risici og transaktionsomkostninger.Det skyldes ikke mindst, at detøkonomiske bidrag fra salget af kreditteri JI- og CDM-projekterne i forvejener begrænset.Erfaringer fra Verdensbanken viser, atafhængig af hvilke typer projekter, derer tale om, bidrager salget af kredittermed mellem 1 til 6 procentpoint tilprojekternes interne forrentning. Hvistransaktionsomkostningerne ved atgennemføre projekterne er for høje, vildisse hurtigt spise gevinsten fra salget afkreditterne.De høje transaktionsomkostninger erforholdsvis uafhængige af projekternesstørrelse. Det betyder, at for at få enfornuftig sammenhæng mellem detøkonomiske bidrag fra salget af kreditterog transaktionsomkostninger, vil dettypisk være større JI- og CDM-projekter,som bliver gennemført.Store energiforsyningsprojekter og metan-begrænsendeprojekter indenfor26


affaldsbehandling eller indsamling ogafbrænding af lossepladsgas synes foreløbigat give de laveste reduktionsomkostninger,jf. nedenfor.PROJEKTERNE ER FORBUNDET MEDFORSKELLIGE RISICIHåndteringen af de specielle risici, der erforbundet med gennemførelse af JI- ogCDM-projekter, udgør som beskreveten anden hovedudfordring. Det er etvelkendt fænomen fra den finansielleverden, at mindre risiko betyder, at investorer villig til at betale en højere pris,hvilket afspejler, at der kræves en mindrerisikopræmie.Det betyder, at flere projekter kan gennemføres,hvis der skabes større sikkerhedomkring rammerne og vilkårene forJI- og CDM-projekter.De særlige risici ved JI- og CDM-projekteropstår bl.a. ved, at man formentligdelvist må betale forud for kreditterne,mens man først opnår endelig godkendelseaf kreditoverførslen efter en årrække.K L I M A P R Æ M I E N– effekt af klimafinansiering på forskellige projekters interne forrentningBidraget fra salget af CO 2 -kreditter til projekternes interne forrentning varierer mellem1 og 6 pct. CO 2 -kvoterne kan således give projekterne en bedre økonomi, mensjældent ændre økonomien markant.Kilde: Prototype Carbon Fund27


F O R S K E L L I G E T Y P E R A F R I S I C I V E D J I - O G C D M - P R O J E K T E RTekniske risici:Den anvendte teknologi leverer måske færre reduktioner/kreditter end lovet.Markedsrisici:Anlægget, der leverer reduktionerne/kreditterne, stoppes eller neddrosles måskepga. afsætningssvigt, nye miljøregler mv., eller der skiftes tilbage til mere kulholdigebrændsler, hvis det viser sig billigere. Prisen på kreditterne bliver lavere endforventet.Kontraktrisici:Det firma, der ejer det fysiske projekt, og som leverer kreditterne, kan gå konkurs.Det kan medføre stop for anlægget i kortere eller længere perioder. Desuden vilder pga. generelle finansieringsproblemer i de typiske værtslande for JI og CDMisær i opstartsfasen være et stærkt pres for delvis forudbetaling af kreditterne.Hvis kreditterne herefter ikke leveres, vil der være risiko for et økonomisk tab,selvom kontrakterne indeholder bestemmelser om tilbagebetaling mv. Endelig vilder være risiko for, at sælger af kreditterne vil søge genforhandling af priser ogmængder, hvis det viser sig, at priserne generelt er stigende på markedet.Politiske risici:Et værtsland kan få problemer med at overholde sin reduktionsforpligtelse ogkan evt. forsøge at få ophævet eller ændret JI- og CDM-kontrakter.UDFORDRINGERNE FOR JI OG CDMOverordnet melder udfordringerne for JIog CDM sig på tre fronter:1 De manglende administrative kapaciteteri værtslandene er en alvorligbarriere for virksomhederne,der dermed ikke kan få godkendtderes projekter (PDD’er). Dette gælderfor JI- og især for CDM-lande.Oprettelsen af såkaldte DesignatedNational Authorities kræver oftesttidskrævende koordinering mellemflere eksisterende myndigheder, somforudsætningen for, at der kan bliveindgået aftaler om overførsel af kvoter.Den første udfordring for JI ogCDM er derfor opbygningen af relevantemyndigheder i værtslandene.2 Der mangler klarere retningslinier forudregningen af såkaldte baselines ogopfyldelsen af additionalitetskravet,der begge er afgørende for projektgodkendelsen.Den usikkerhed, derer forbundet med de kriterier, derlægges til grund for vurderingen afbaselines og additionalitetskravet,28


Vil du vide mere?Det kan være vanskeligt på kort tidat sætte sig ind i Kyoto-protokollensfleksible mekanismer. Det gælder bådegrundlaget for dem og den praktiskeimplementering af dem. Følgende manualerog guides kan være en hjælp:”Joint Implementation and CleanDevelopment Mechanism projects”,Danish Energy Authority (2002)”En omkostningseffektiv klimastrategi”,Finansministeriet mv. (2003)”A Guide to the Climate ChangeConvention and its Kyoto Protocol”,Climate Change Secretariat (2002)”Clean Development Mechanism”,UNEP Collaborating Centre on Energyand Environment (2002), Risø”A Guide to the Climate ChangeConvention Process”,Climate Change Secretariat (2002)”A Guide to Emissions Trading”,UNEP Collaborating Centre on Energyand Environment (2002), Risø30


Klima på nettetCO2e.com er et selskab, der har specialiseret sig i serviceydelserog konsulenttjenester vedrørende drivhusgasserog vedvarende energiwww.co2e.comCO-industri er et kartel, der har 12 fagforbund sommedlemmer. Medlemsforbundene har godt 330.000medlemmerwww.co-industri.dkDansk Industri er organisationen for alle konkurrenceorienteredevirksomheder i Danmark. Under Miljø &Energi findes mere information om kvotehandel, JointImplementation og Clean Development Mechanismwww.di.dkEcoSecurities Ltd. er et finansieringsselskab, der harspecialiseret sig i videnskabelige, politiske og kommercielleaspekter af klimaforandringwww.ecosecurities.comEnergistyrelsen varetager administrationen af dendanske energilovgivning og gennemfører analyser ogvurderinger af udviklingen på energiområdet nationaltsåvel som internationaltwww.ens.dkEU’s hjemmeside om klimaforandring samler informationom klimaforandring og de tiltag, som EU hartaget initiativ til for at leve op til Kyoto-forpligtelsenFinansministerietJoint Implementation Network er et internationaltforsknings- og informationsnetværk om JointImplementation og i mindre udstrakt grad CleanDevelopment Mechanism og kvotehandel. Endviderepubliceres det kvartalsvise Joint ImplementationQuarterly på hjemmesidenwww.europa.eu.int/comm/environment/climat/home_en.htmwww.fm.dkwww.northsea.nl/jiqMiljøministeriet har ansvaret for klimastrategien ogsamler information og links til styrelser og miljørelevantlovgivningwww.mim.dk31


Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelseog miljøstøtten til landene i Central- ogØsteuropawww.mts.dkNatsource er et rådgivnings- og mæglingsfirma indenfor miljø og energiwww.natsource.comPoint Carbon blev etableret i 2000 af norske forskereog konsulenter. Point Carbon beskæftiger sig med internationalog regional klimapolitik og markedsanalyserheraf og analyserer faktorer af relevans for værdienaf CO 2 -kvoterwww.pointcarbon.comPrototype Carbon Fund (PCF) blev etableret i 1999af Verdensbanken og har som målsætning at fremmeoffentlige/private partnerskaber om klimaforandring.PCF investerer i Joint Implementation og CleanDevelopment Mechanism projekter og opbygger i denforbindelse en vidensbase, som er tilgængelig for alleinteressenterwww.prototypecarbonfund.orgSenter bistår den hollandske regering med at købeCO 2 -kvoter gennem Joint Implementation projekter.Virksomheder, der laver JI-projekter, kan således sælgekvoterne til Senter. Indtil nu har denne pris ligget påmellem 3-5 EUR per CO 2 -kreditwww.senter.nl/asp/page.asp?id=i001329&alias=eruptThe Intergovernmental Panel on Climate Change(IPCC) er et organ, etableret af World MeterologicalOrganization (WMO) og FN’s miljøprogram (UNEP), dervurderer videnskabelige, tekniske og socioøkonomiskeinformationer i relation til klimaforandringwww.ipcc.chUNEP Collaborating Centre on Energy andEnvironment (UCCEE) understøtter FN’s miljøprogramog inkorporerer miljømæssige aspekter i energiplanlægningmed særlig fokus på udviklingslande. UCCEEsponseres af FN’s miljøprogram (UNEP), Danida og RisøNational Laboratorywww.uccee.orgUnited Nations Framework Convention onClimate Change beskriver Kyoto-protokollen ogaspekter knyttet hertilwww.unfccc.int32


Vester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000 · www.co-industri.dkH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377 · www.di.dk

More magazines by this user
Similar magazines