Bosnisk/serbisk/kroatisk - Sundhedsstyrelsen

ZDRAVA DJECA u novoj zemljiBosnisk/serbisk/kroatisk

ZDRAVA DJECAu novoj zemlji

SUNDE BØRN i et nyt land2. udgave, 1. oplag 2005© Sundhedsstyrelsen 2005ISBN: 87-7676-027-8Udgivet af SundhedsstyrelsenHæftet findes følgende sprog:Engelsk, arabisk, farsi, somali, urdu, tyrkisk, bosnisk/serbisk/kroatiskog albanskOversættelse:Flygtingehjælpens TolkeserviceFagredaktion:Sundhedsplejerske Grethe Hjul MandrupSundhedsplejerske Birthe StahlfestLæge Annemette Mygh, SundhedsstyrelsenSundhedsplejerske Annette Poulsen, SundhedsstyrelsenRedaktion:Komiteen for SundhedsoplysningFoto:Casper Tybjerg (side 3,5,8,9,16 tv., 17,18,31,33,39,40)Niels Nyholm (side 12, 21, 22, 28, 34, 36, 37)Anjo Foto (side 10, 11, 16 th., 20, 27)Kent Krogh (forside, side 4, 13, 14, 19, 23, 26, 32)Janne Boas (side 29 th.)Jo Selsing (side 38)Mikael Rieck Fotografi (side 30)Tegninger:Kim JerrisPalle Bregnhøi (side 35)Layout og satsPeter Dyrvig Grafisk Design/IntersatsTryk:Narayana PressMekanisk, fotografisk eller anden gengivelse afdenne bog eller dele deraf må kun ske efter aftalemed Sundhedsstyrelsen.Kan rekvireres hos:Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 712100 København ØTelefon 35 26 54 00Telefax 35 43 02 13E-mail: kfs@sundkom.dkHjemmeside: www. sundhedsoplysning.dk2

UvodPromijeniti zemlju i Ωivjeti u drugoj kulturi nije uvijeklako. Shvaæanje pojma zdravlja i bolesti mijenja seod zemlje do zemlje i od mjesta do mjesta. Ovabroßura je izra∂ena da bi te informirala o danskomzdravstvenom sistemu i djeçjem zdravlju.IndledningDet kan være svært at skifte land og bo i en anden kultur.Opfattelsen af sundhed og sygdom varierer fra land til landog fra sted til sted. Dette hæfte er lavet for at fortælle digom det danske sundhedsvæsen og om børnesundhed.SadrΩajDansko zdravstvo • 4Trudnoæa i poro∂aj • 9Period poslije poro∂aja • 14Çuvanje djeteta • 17Dodatak vitamina i minerala • 22Prelazak na gotovu hranu • 23Alergija i problemi disajnih organa • 30Higijena • 31Sprjeçavanje nesreæa 0-6 godina • 32Djeca 2-6 godina • 36Bolesti • 38Djeçja prava • 40IndholdDet danske sundhedsvæsen • 4Graviditet og fødsel • 9Barselsperioden • 14Pasning af barnet • 17Tilskud af vitaminer og mineraler • 22Overgang til skemad • 23Allergi og luftvejsproblemer • 30Hygiejne • 31Forebyggelse af ulykker 0-6 år • 32Børn 2-6 år • 36Sygdomme • 38Barnets rettigheder • 403

Dansko zdravstvoSve trudnice imaju moguænost razgovora i pregledakod babice (jordemoder) i ljekara desetak putatokom trudnoæe.Ako ne znaß danski, moΩeß da zamoliß za pomoæprevodioca kod ljekara, babice ili patronaΩne sestre(sundhedsplejerske).LjekarSva djeca od 0-5 godina se mogu 7 puta pregledatikod svog, porodiçnog ljekara.Sva djeca i mladi se mogu vakcinisati protiv nizabolesti kod porodiçnog ljekara. Pregledi ivakcinisanje su besplatni.Det danske sundhedsvæsenAlle gravide får tilbud om samtaler og undersøgelser hosjordemoder og læge ca. 10 gange i hver graviditet.Du kan få tolkebistand, hvis du ikke taler dansk, både hoslægen, jordemoderen og sundhedsplejersken.LægenAlle børn i alderen 0-5 år tilbydes 7 helbredsundersøgelserhos familiens læge.Alle børn og unge tilbydes vaccination mod en række sygdommehos familiens læge. Undersøgelser og vaccinationerer gratis.4

SundhedsplejerskenDu kan få gratis hjemmebesøg af en sundhedsplejerske i barnetsførste leveår. Sundhedsplejersken er en uddannet sygeplejerske,som har specialiseret sig i børns og familiers sundhed.Sundhedsplejersken kommer på besøg, når du har født.Hun kan give dig råd og vejledning om amning, om at væreny mor og familie, om barnets mad og om barnets udviklingog trivsel. Du kan også tale med sundhedsplejersken om sygdomme.Det er frivilligt at tage imod besøg.PatronaΩna sestraU prvim godinama Ωivota postoji moguænostbesplatne kuæne posjete patronaΩne sestre tvomdjetetu. PatronaΩna sestra je ßkolovana medicinskasestra koja se specijalizirala za zdravlje djeteta iporodice. PatronaΩna sestra dolazi u posjetu kad sise porodila. Ona ti moΩe dati savjete i uputstva odojenju, o ulozi majke i porodice, o ishrani, razvoju inapredovanju djeteta. Sa patronaΩnom sestrommoΩeß da razgovaraß i o bolestima. Ti samaodluçujeß da li Ωeliß njenu posjetu ili ne.5

Vakcinisanje:ˇema pokazuje kada se tvoje dijete treba vakcinisati i pregledati kod ljekara.Starost Pregled Vakcina5 sedmica +3 mjeseca Di-Te-Ki-Pol-Hib5 mjeseci + Di-Te-Ki-Pol-Hib12 mjeseci + Di-Te-Ki-Pol-Hib15 mjeseci MFR 12 godine +3 godine +4 godine +5 godine + Di-Te-Ki-Pol revakcinisanje6 godina + (u ßkoli)12 godina MFR 215 godina + ( u ßkoli) MFR 2 (eventualno)Do 18 godinaRubeoleAko se prati program vakcinisanja, dijete jezaßtiæeno od sljedeæih bolesti:Di-Te-Ki-Pol-HibDifterija (ozbiljno zapaljenje grla), tetanus, velikikaßalj i polio (djeçja paraliza), neke forme zapaljenjamoΩdane opne (meningitis) i zapaljenje epiglotisa(poklopca grkljana) - (Haemophilus influenza b - Hib).MFRBoginje, ovçje boginje i rubeole.Dijete je najbolje zaßtiæeno ako prati cijeli programvakcinisanja.Ukoliko se prati cijeli program vakcinisanja dijete jezapravo zaßtiæeno:• Do 15 godina od difterije, tetanusa i velikog kaßlja• Ostatak Ωivota od djeçje paralize, Haemophilusinfluenza b, boginja, ovçjih boginja i rubeola.6

VaccinationSkemaet viser, hvornår dit barn skal vaccineres og undersøges hos lægen.Alder Undersøgelse Vaccination5 uger +3 måneder Di-Te-Ki-Pol-Hib5 måneder + Di-Te-Ki-Pol-Hib12 måneder + Di-Te-Ki-Pol-Hib15 måneder MFR 12 år +3 år +4 år +5 år + Di-Te-Ki-Pol revaccination6 år + (i skolen)12 år MFR 215 år + ( i skolen) MFR 2 (eventuelt)Op til 18 årRøde hundeNår vaccinationsprogrammet følges, er barnet beskyttetmod følgende sygdomme:Di-Te-Ki-Pol-HibDifteri (alvorlig halsbetændelse), tetanus (stivkrampe),kighoste og polio (børnelammelse),nogle former for hjernehindebetændelse(meningitis) og betændelse i strubelåget(Haemophilus influenza b – Hib).MFRMæslinger, fåresyge og røde hunde.Barnet er bedst beskyttet, hvis det følger helevaccinationsprogrammet.Følges hele vaccinationsprogrammet, er barnet formentligbeskyttet:• Til 15 års alderen mod difteri, stivkrampe og kighoste.• Resten af livet mod polio, Haemophilus influenza b,mæslinger, fåresyge og røde hunde.7

ZubarVaße dijete moΩe da ide kod zubara sa napunjenih18 mjeseci. Ukoliko prije toga ima problema sazubima moΩete se obratiti zubarskoj sluΩbi u vaßojopßtini. Posjeta djeteta zubaru je besplatna.TandlægenJeres barn får tilbudt tandpleje fra 1 1 ⁄2 års alderen. Hvis derbliver problemer med barnets tænder tidligere, kan I henvendejer til børnetandplejen i jeres kommune. Det er gratisat gå til tandpleje med sit barn.8

Graviditet og fødselSpørg din familie om der er arvelige sygdomme som blodsygdommeog misdannelser i slægten. Visse arvelige sygdommeer hyppigere, hvis ægtefællerne er i samme slægt,fx kusine og fætter.Tidligt i graviditeten er der tilbud om forskellige undersøgelser,der kan give et billede af det ufødte barns tilstand. Dukan få information om disse undersøgelser hos lægen ellerhos jordemoderen.Trudnoæa i poro∂ajPitaj çlanove tvoje porodice da li ste imali nasljednebolesti kao ßto su krvne bolesti ili fiziçke mane.Neke nasljedne bolesti se javljaju çeßæe ako braksklapaju çlanovi iste porodice, npr. bratiæ i rodica -brat i sestra od tetke/ujaka/stricaNa poçetku trudnoæe postoje ponude raznihpregleda koje mogu da daju sliku stanja nero∂enogdjeteta. Informacije o ovim pregledima moΩeßdobiti kod ljekara ili babice.9

Kako treba da se hraniß tokom trudnoæe?Tebi i tvom nero∂enom djetetu je potrebnaraznovrsna ishrana. Trebalo bi svakog dana dauzmeß neßto iz ove 4 grupe namirnica (pogledajsliku). Tokom trudnoæe ne treba da jedeß viße negoobiçno. Vodi raçuna da ne uzimaß previße masnoæe.Upotrebljavaj npr. manje ulja kad pripremaß meso ipovræe. Pij najradije nemasno mlijeko (minimπlk iliskummetmπlk), tako smanjujeß i masnoæu.Tokom trudnoæe ti je potrebno viße vitamina iminerala:• Od poçetka trudnoæe: Ako ne pijeß mlijeko,treba da uzimaß pilule sa kalcijumom .• Od 20-te sedmice: Svakodnevni dodatakgvoΩ∂a/Ωeljeza od 20-te sedmice do krajatrudnoæe.Obrati se uvijek tvom ljekaru ili babici ukoliko neznaß taçno ßta ti treba.Hljeb/Kruh, riΩa/pirinaç ipasta.Mlijeko, jogurt i sir.Voæe i povræe.Meso, riba i jaja.Hvad skal du spise, når du er gravid?Du og dit ufødte barn har brug for, at du spiser varieret.Du skal helst spise noget fra de 4 fødevaregrupper hver dag(se fotos). Du skal ikke spise mere, end du plejer, mens du ergravid. Vær opmærksom på, at du ikke får for meget fedt imaden. Brug fx mindre olie, når du steger kød og grøntsager.Drik helst minimælk eller skummetmælk, så sparer du ogsåpå fedtet.Du har brug for ekstra vitaminer og mineraler under graviditeten:• Fra graviditetens start: Hvis du ikke drikker mælk, skal duspise kalktabletter.• Fra 20. uge: Et dagligt jerntilskud fra 20. uge og resten afgraviditeten.Tal altid med din læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl om,hvad du har brug for.10

ˇta je ßtetno?• Lijekovi su najçeßæe ßtetni za zametak. Zato neuzimaj lijekove prije nego ßto si razgovarala satvojim ljekarom. To vaΩi i posle poro∂aja, sve dokdojiß.• Pußenje je ßtetno za nero∂eno dijete i oteΩavadojenje.• Alkohol moΩe da oßteti mozak zametka. Opasnoje piti alkohol tokom trudnoæe.Hvad er skadeligt?• Medicin er som oftest farligt for fosteret.Tag derfor ikke medicin, før du har talt med din læge omdet. Det gælder også, når du har født,så længe du ammer.• Rygning er skadeligt for dit ufødte barn og gør detvanskeligere at amme.• Alkohol kan skade fosterets hjerne. Det er farligt atdrikke alkohol, når du er gravid.11

OdrΩavati formuVaΩno je biti u dobroj fiziçkoj formi tokomtrudnoæe. MoΩeß npr. da plivaß, da se ßetaß ili trçiß.To je zdravo i za tebe i za tvoje nero∂eno dijete isprjeçava, izme∂u ostalog, ßeæernu bolest za vrijemetrudnoæe.Obrati se ljekaru ako:• Krvariß iz materice.• Imaß jake bolove u materici.• Imaß oticanje vode.• Osjeæaß slabije pokrete zametka nego obiçno.Znaci poçetka poro∂aja:• Krvav, sluzav iscjedak.• Prskanje vodenjaka.• Ravnomjerni trudovi/poro∂ajni bolovi u intervaluod oko 5 minuta.At holde sig i formDet er vigtigt at holde sig i god fysisk form under graviditeten.Du kan fx svømme, gå lange ture eller løbe. Det er sundtfor både dig og dit ufødte barn og er bl.a. med til at forebyggesukkersyge under graviditeten.Søg læge hvis du:• Bløder fra underlivet.• Har stærke smerter fra underlivet.• Har vandafgang.• Mærker mindre liv end du plejer.Tegn på at fødslen er ved at gå i gang:• Blodigt, slimet udflåd.• Vandafgang.• Regelmæssige veer med ca. 5 minutters mellemrum.12

FødslenI Danmark er det almindeligt at have sin mand med til fødslen.Tag din mand eller en anden nær voksen med, fx dinmor, svigermor eller søster. Det er fint, hvis du har en personmed, der kan tale dansk. Du kan få tolkebistand i forbindelsemed fødslen, hvis du ikke taler dansk.Det er vigtigt, at barnet lægges til brystet lige efter fødslen,for at amningen kan komme godt i gang. Personalet hjælperog støtter dig.Poro∂ajU Danskoj je uobiçajeno da muΩ prisustvujeporo∂aju. Povedi tvog muΩa ili nekog drugogbliΩnjeg, npr. tvoju majku, svekrvu ili sestru. Dobro jeako takva osoba govori danski. Ako ne znaß danski,moΩeß da zatraΩiß pomoæ prevodioca u vezi saporo∂ajem.VaΩno je da se dijete stavi na grudi odmah posleporo∂aja tako da dojenje dobro krene. OsobljepomaΩe i pruΩa podrßku.13

Period poslije poro∂ajaNormalno je osjeæati poro∂ajne bolove i prvih danaposlije poro∂aja naroçito ako si veæ ra∂ala. Obrati sebolniçkom osoblju ako su ti potrebni lijekovi zasmirenje bolova.Uobiçajeno je biti umoran i neuravnoteΩen poslijeporo∂aja. Zato ti je u poçetku potrebna pomoætvog muΩa i porodice. Dobro je probati da seodmaraß jedan sat preko dana. Onda æeß uveçe imaßviße snage.Radi gimnastiku i karliçne vjeΩbe poslije poro∂aja.Vrlo je vaΩno izbjeæi spußtanje materice i problemesa mokrenjem kasnije u Ωivotu. Razgovaraj sababicom ili patronaΩnom sestrom ako si unedoumici kako se to radi.Kontaktiraj patronaΩnu sestru i ako nastanuproblemi sa dojenjem ili ako imaß pitanja oko tvognovoro∂ençeta nakon povratka kuæi.BarselsperiodenDet er normalt at have efterveer de første dage efter fødslen,især hvis du har født før. Tal med sundhedspersonalet,hvis du har brug for smertestillende medicin.Det er almindeligt at være træt og uligevægtig efter en fødsel.Derfor har du brug for hjælp fra din mand og din familiei den første tid. Det er en god idé at prøve at få hvilet entimes tid midt på dagen. Så har du flere kræfter om aftenen.Lav gymnastik og knibeøvelser efter fødslen. Det er megetvigtigt for at undgå nedsunken livmoder og problemer medat holde på urinen senere i livet. Tal med jordemoderen ellersundhedsplejersken, hvis du er i tvivl om, hvordan du skalgøre.Kontakt også sundhedsplejersken, hvis du får problemermed at amme, eller hvis du har spørgsmål om dit nyfødtebarn, efter du er kommet hjem.14

DojenjePrvo mlijeko, sirovo mlijeko, sadrΩi, izme∂u ostalog,mnogo vitamina i ßtiti tvoje dijete od bolesti. Zbogtoga je ono posebno vaΩno za tvoje dijete te je vrlobitno da dijete dobije sirovo mlijeko.ˇto tvoje dijete viße sisa, to viße mlijeka ti stvaraß.Pusti zato dijete da sisa koliko god moΩe. Tvojemlijeko je potpuno dovoljno u prvo vrijeme. Tvojedijete dobija najbolju ishranu kad ga ti dojiß. Majçinomlijeko je çisto i ima uvijek pravu temperaturu.Izbjegavaj dodatke u prvo vrijemeTvoje grudi stvaraju manje mlijeka ako djetetu dajeßneku zamjenu za majçino mlijeko ili neku druguvrstu dodatka. Zamjena za majçino mlijeko ne ßtititvoje dijete od bolesti kao majçino mlijeko.AmningDen allerførste mælk, råmælken, indeholder bl.a. mangevitaminer og beskytter dit barn mod sygdom. Den er derforsærlig værdifuld for dit barn, og det er meget vigtigt,at barnet får råmælken.Jo mere dit barn sutter, jo mere mælk danner du. Lad derforbarnet komme til brystet uden begrænsninger. Din mælk erfuldt tilstrækkelig også i de første dage. Når du giver dit barnbryst, får det den bedste ernæring. Modermælken er ren oghar altid den rette temperatur.Undgå tilskud den første tidDine bryster danner mindre mælk, hvis du giver modermælkserstatningeller andet tilskud til dit barn. Modermælkserstatningbeskytter ikke dit barn mod sygdomme, sommodermælk gør.15

Nastavi da se hraniß kao za vrijeme trudnoæe. Ondastvaraß dobro mlijeko. Pitaj tvog ljekara da li su ti idalje potrebne pilule sa gvoΩ∂em/Ωeljezom.Izbjegavaj duvan, alkohol i lijekoveAko pußiß, otrovne materije iz duvana prelaze umlijeko. To je nezdravo za tvoje dijete. I alkohol ilijekovi idu u mlijeko i zato ih izbjegavaj dok dojiß.Lijekove upotrebljavaj samo u dogovoru saljekarom.Du skal fortsætte med den mad, du spiste, mens du var gravid.Så danner du god mælk. Tal med din læge, om du stadigskal spise jernpiller.Undgå tobak, alkohol og medicinHvis du ryger, går tobakkens giftstoffer over i mælken. Deter usundt for dit barn. Alkohol og medicin går også over imælken, så undgå det, mens du ammer.Brug kun medicin efter aftale med lægen.16

Pasning af barnetDet er vigtigt, at du taler, pludrer og leger med dit barn.Når dit barn græder, er det ikke altid, fordi det er sultent– det har måske blot brug for kontakt eller ro. Efterhåndenvil du lære dit barns signaler godt at kende og vide, hvadbarnet har brug for.Indret gerne en pusleplads, hvor du har alt, hvad du skalbruge inden for rækkevidde. Barnet vil efterhånden kendepladsen godt og nyde at ligge der og blive puslet.De fleste børn kan lide at komme i bad, gerne et par gangeom ugen. Frottér barnets hovedbund godt efter badet ogred barnets hår dagligt.Çuvanje djetetaVaΩno je da razgovaraß, maziß i igraß se sa tvojimdjetetom. Kad tvoje dijete plaçe to nije uvijek zatoßto je gladno – moΩda samo Ωeli kontakt ili mir.Postepeno æeß dobro nauçiti signale tvog djeteta iznati ßta mu treba.Opremi jedno mjesto za dijete gdje æe sve ßto titreba biti pod rukom. Dijete æe se vremenom naviæina to mjesto i uΩivati da tu leΩi i bude prepovijano.Veæina djece voli da se kupa, najbolje par putasedmiçno. Izbrißi dobro glavu djeteta i çeßljaj mukosu svakog dana.17

Sprjeçavanje smrti u kolevci• Stavljaj bebu da spava na le∂ima.• Majka treba da izbjegava pußenje tokomtrudnoæe i da ne izlaΩe novoro∂ençe dimucigareta. Naroçito se ne smije pußiti u blizinidjeteta tamo gdje ono spava.• Pobrini se da djetetu nije vruæina dok spava.(Opipaj vrat djeteta – koΩa treba da je topla isuha, ne vlaΩna)Obrati paΩnju da dijete, dok spava, odmara glavuças na jednoj ças na drugoj strani. Tako æeß sprijeçitida lubanja djeteta postane kriva.Forebyggelse af vuggedød• Læg spædbarnet til at sove på ryggen.• Undgå at mor ryger i graviditeten og undgå, at barnetudsættes for tobaksrøg efter fødslen. Især må der ikkeryges dér, hvor barnet sover.• Sørg for at barnet ikke har det for varmt, når det sover.(Mærk i barnets nakke - huden skal være varm og tør,ikke fugtig).Vær opmærksom på, at barnet skiftevis hviler sit hoved påden ene og den anden side, når det sover. Så forebygger du,at barnets kranium bliver skævt.18

Ako dijete dobija zamjenu za majçinomlijekoPrati dosljedno uputstvo za upotrebu sa paketiæa.Tvoje dijete moΩe da se razboli od preslabog iliprejakog mlijeka.U zamjenu za majçino mlijeko ne treba dodavatißeæer ili med. Mlijeko ima potrebne sastojke odpoçetka. Djeca mogu da uzimaju med tek kadnapune godinu dana.Mlijeko treba uvijek da je sveΩe i da ima pravutemperaturu. Mlijeko se ne smije ponovo zagrijavatiako se ohladilo.Hvis barnet får modermælkserstatningFølg nøje brugsanvisningen på pakken. Dit barn bliver sygtaf for tynd eller for stærk mælkeblanding.Tilsæt ikke sukker eller honning til modermælkserstatningen.Mælken har den rette sammensætning fra starten. Børn tålerførst honning, når de er over 1 år.Mælken skal altid være frisk og have den rette temperatur.Du må ikke varme mælken op igen, hvis den er blevet kold.Pranje flaßica i cucliPostaraj se da flaßice i cucle budu paΩljivo opranetako da se dijete ne razboli.• Oplakni flaßice i cucle u hladnoj vodi i operi ihçetkom za pranje flaßa i sredstvom za pranjesu∂a.• Protrljaj cucle grubom solju, tako se uklanjajuostaci mlijeka.• Prokuvaj flaßice i cucle u çistoj vodi 3 minuta.• Stavi flaßice da se prosuße sa dnom na gore.Flaßice, ali ne i cucle, se mogu prati u maßini zapranje su∂a.Rengøring af flasker og sutterSørg for at flasker og sutter er omhyggeligt rengjorte, såbarnet ikke bliver sygt.• Skyl flasker og sutter under den kolde hane og rengørmed en flaskerenser med opvaskemiddel• Gnub sutterne med groft salt, derved fjernes mælkerester.• Kog flasker og sutter i rent vand i 3 minutter.• Stil flaskerne til tørring med bunden opad.Flasker, men ikke sutter, kan også vaskes i opvaskemaskine.19

Dopusti djetetu da se kreæeZa dijete je dobro da leΩi na nekom æebetu/dekigdje moΩe slobodno da pokreæe svoje tijelo. TimoΩeß da pomaΩeß razvoj djeteta tako ßto ga uçißda leΩi na stomaku i na strani kad je budno. Kasnijedijete nauçi da se valja, puzi i gmiΩe.Ne preporuçuje se upotreba stolice za hodanje -ßetaljke i kose stolice - lijeΩaljke. Kosa stolicaoteΩava fiziçki razvoj djeteta i ograniçava njegovemoguænosti razvoja. Stolica/stalak za hodanjeoteΩava razvoj osjeæaja ravnoteΩe kod tvog djeteta.Ukoliko ipak upotrebljavaß ßetaljku i lijeΩaljku,ograniçi to na najviße 1/2 sata odjednom i najviße 3puta na dan.Lad barnet bevæge sigDet er godt for barnet at ligge på et tæppe, hvor det kanbevæge kroppen frit. Du kan støtte barnets udvikling vedat lære det at ligge på maven og ligge på siden, når det ervågent. Senere lærer barnet at trille, krybe og kravle.Brug af skråstol og gåstol frarådes. Skråstole hæmmer barnetsfysiske udvikling og begrænser dets udfoldelsesmuligheder.Gåstole hæmmer dit barns balanceudvikling.Hvis du alligevel vælger at bruge skråstol eller gåstol, så ladkun barnet sidde der max. 1 ⁄2 time ad gangen, højst 3 gangeom dagen.20

Sørg for frisk luftDet er sundt for dig og dit barn at komme ud hver dag.Et spædbarn kan godt tåle at komme ud om vinteren, hvisdet er varmt klædt på.Pas på ikke at klæde dit barn for varmt på om sommeren.Vær opmærksom på, at barnevognen kan blive alt for varm,hvis den står i solen.Stil altid barnevognen i skyggen.Spædbørn skal beskyttes mod direkte sol.Når dit barn er ude, ligger det bedst i en barnevogn. I enparaply-klapvogn sidder barnet dårligt og ubeskyttet.Luk vinduerne op mange gange om dagen for at fjerne fugt,mados og eventuel tobaksrøg. Det er sundt for hele familien.Pobrini se za svjeΩ vazduh/zrakI za tebe i za tvoje dijete je dobro da izlazite svakogdana.Bebe mogu lako da izdrΩe zimsku ßetnju ako sutoplo obuçene.Dijete ne treba oblaçiti pretoplo tokom ljeta. Nezaboravi da djeçja kolica mogu biti prevruæa akostoje na suncu. Parkiraj djeçja kolica uvijek u hladu.Bebe treba zaßtiti od direktnog sunca.Tvoje dijete leΩi najbolje u djeçjim kolicima kad jenapolju. U kolicima na sklapanje je dijetenezaßtiæeno i loße sjedi.Otvaraj prozor mnogo puta svakog dana da bi seizvjetrila para, miris jela i eventualnog dima odcigareta. To je zdravo za cijelu porodicu.21

Dodatak vitamina i mineralaVitamini i minerali osiguravaju da tvoje dijete rastekako treba, ojaça i postane otporno na bolesti.D-vitamin daje çvrste kosti. U prirodi se D-vitamindobija od sunca. Sva djeca treba da uzimaju kapiD-vitamina u dobi od 2 sedmice do 1 godine. Tvomdjetetu treba dodatak D-vitamina tokom cijelogdjetinjstva – a sigurno i cijelog Ωivota – ako jetamnoputo ili ako nosi odjeæu koja pokriva ruke inoge i preko ljeta. Onda koΩa ne dobija dovoljnosunca. Ima razliçitih proizvoda sa D-vitaminom. Naflaßici ili paketiæu stoji koliku dozu treba dati tvomdjetetu.Kapljice sa gvoΩ∂em/Ωeljezom se daju djetetuizme∂u 6 i 12 mjeseci. Vidi na flaßici koliko kapi. Akotvoje dijete dnevno dobija najmanje 400 ml zamjeneza majçino mlijeko, onda to pokriva potrebe zagvoΩ∂em/Ωeljezom i ne trebaju mu kapi.Ako si u nedoumici pitaj tvoju patronaΩnu sestru iliu apoteci.Ukoliko je tvoje dijete ro∂eno prije vremena, trebadruge vitamine. Ljekar æe ti reæi ßta je potrebnodjetetu. Ako si u nedoumici, pitaj tvoju patronaΩnusestru.Tilskud af vitaminer og mineralerVitaminer og mineraler er med til at sikre, at dit barn vokser,som det skal og bliver stærkt og modstandsdygtigt over forsygdom.D-vitamin giver stærke knogler. D-vitamin får man naturligtfra solen. Alle børn skal desuden have D-vitamindråber, frade er 2 uger til 1 år.Dit barn har dog brug for D-vitamintilskud gennem helebarndommen – og sikkert også som voksen – hvis detmørklødet eller hvis det oftest er klædt, så arme og ben ertildækkede. I så tilfælde får huden nemlig ikke tilstrækkeligsol om sommeren.Der er forskellige D-vitaminprodukter. Se på flasken ellerpakken, hvor meget dit barn skal have.Jerndråber skal barnet have, når det er mellem 6 og 12måneder gammelt. Se på flasken hvor meget. Får dit barnmindst 400 ml modermælkserstatning hver dag, får det sitjernbehov dækket og behøver ikke jerndråber.Spørg på apoteket eller spørg din sundhedsplejerske, hvis duer i tvivl.Er dit barn for tidligt født, skal det have andre vitaminer.Lægen vil oplyse dig om, hvad barnet har brug for.Spørg din sundhedsplejerske, hvis du kommer i tvivl.22

Prijelaz na gotovu hranuPreporuçuje se da dijete do 6 mjeseci samo sisa jermajçino mlijeko sadrΩi sve ßto djetetu treba.Dijete moΩe da prihvati neßto drugo, osim majçinogmlijeka ili zamjene majçinog mlijeka, najranije sa 4mjeseca. Mlijeko je i dalje najvaΩnija hrana djeteta.Razgovaraj sa tvojom patronaΩnom sestrom kadbudeß smatrala da se djetetu moΩe ponuditi gotovahrana.Prvo ßto moΩeß dati djetetu je kaßa. To moΩeß lakosama da napraviß ili da kupiß gotov prah koji semijeßa sa vodom.Kad tvoje dijete poçne sa uzimanjem gotove hranetreba u poçetku postepeno da poveæavaß koliçinu.Tvoja patronaΩna sestra te moΩe posavjetovati iuputiti ßta tvoje dijete moΩe da podnese i kako danavikavaß dijete na kaßiçicu i ßolju.Overgang til skemadDet anbefales, at barnet udelukkende ammes, til det er6 måneder, da modermælk indeholder alt det, dit barn harbrug for.Tidligst når barnet er 4 måneder, kan det tåle andet endmodermælk eller modermælkserstatning. Mælken er dogstadig barnets vigtigste mad. Tal med din sundhedsplejerske,når du mener, dit barn skal tilbydes skemad.Det første, du kan give dit barn, er grød. Du kan let lave detselv, eller du kan købe færdiglavet pulver, der røres op medvand.Når dit barn begynder at få mad med ske, skal du gå langsomtfrem i starten. Din sundhedsplejerske vil give dig rådog vejledning om, hvad dit barn kan tåle i begyndelsen ogom, hvordan I kommer i gang med skemad og kop.23

Kaßa od pirinça/riΩe1/2 dl braßna od pirinça/riΩe*1 1/2 dl hladne vode1 tsk. masti (ulje ili puter/maslac)1/2 dl majçinog mlijeko, zamjene za majçino mlijekoili punomasno mlijeko (sødmπlk)evt. malo izgnjeçene banane ili krußkePromijeßaj braßno sa vodom u jednoj posudi/ßerpi.Kuvaj kaßu 2-3 minuta uz stalno mijeßanje.Dodaj mast.Dodaj mlijeko u kaßu, ali ne smije da provri.Daj djetetu kaßu kad se ohladi do odgovarajuæetemperature.* MoΩeß da upotrebljavaß i druge vrste braßna,pitaj patronaΩnu sestruDjetetu moΩeß da ponudiß i kaßu od povræa. KaßumoΩeß lako da napraviß sama ili da kupiß veænapravljenu, specijalno za bebe. Kaßi za dijete netreba dodavati so. Povræe nije neophodno kuvatizasebno. Dijete moΩe da jede povræe spremljeno zaostalu porodicu pod uslovom da je voda samo maloposoljena.Risgrød1⁄2 dl rismel*1 ⁄2 1 dl koldt vand1 tsk. fedtstof (olie eller smør)1⁄2 dl modermælk, modermælkserstatning eller sødmælkEvt. lidt moset banan eller pæreRør rismel med vand i en gryde.Lad grøden koge 2-3 minutter under omrøring.Rør fedtstof i grøden.Rør mælken i grøden, men lad den ikke koge.Giv barnet grøden når den har fået tilpas temperatur.* Du kan også bruge andre kornsorter, spørg dinsundhedsplejerske.Du kan også tilbyde barnet grøntsagsmos. Du kan let lavemosen selv, eller du kan købe den færdig-fremstillet specielttil spædbørn. Barnets mos skal ikke tilsættes salt. Det er dogikke nødvendigt at koge barnets grøntsager for sig selv. Barnetkan godt spise med af familiens grøntsager, hvis vandeter letsaltet.24

Kaßa od krompira-ßargarepe/mrkve1 ßargarepa/mrkva*1-2 krompira1-2 dl prokuvane vode1 tsk. masti (ulje ili puter/maslac)1/2 dl majçinog mlijeko, zamjene za majçino mlijekoili punomasno mlijeko (sødmπlk)Kartoffel-gulerodsmos1 gulerod*1-2 kartofler1-2 dl kogende vand1 tsk. fedtstof (olie eller smør)1⁄2 dl modermælk, modermælkserstatning eller sødmælkOljußti krompire i ßargarepu/mrkvu i isjeci ih namanje komade.Kuvaj ih u poklopljenoj posudi sa ßto manje vodeoko 12-15 minuta.Odlij vodu u jednu malu posudu.Izgnjeçi povræe viljußkom.Dodaj mast u kaßu.Dodaj mlijeko u kaßu, upotrebi eventualno i malovode u kojoj se kuvalo povræe.Serviraj kaßu kad se ohladi do odgovarajuæetemperature.* U poçetku moΩeß da dodajeß i brokoli i karfiol ukaßu. Kad dijete napuni 6 mjeseci moΩe da jedesve povræe.Skræl kartoflerne og guleroden og skær dem imindre stykker.Kog dem under låg i så lidt vand som muligt ica. 12-15 minutter.Hæld vandet fra i en lille skål.Mos grøntsagerne med en gaffel til mosen er findelt.Rør fedtstof i mosen.Rør mælk i mosen, brug eventuelt lidt af kogevandet til grødener tilpas i konsistensen.Server mosen når den har tilpas temperatur.* I starten kan du også tilsætte broccoli ogblomkål i mosen. Når barnet er over 6 måneder, kan dubruge alle grøntsager.25

Dijete jede zajedno sa porodicomVaΩno je spremati razliçitu hranu da bi se dijetepostepeno naviklo da jede vrlo raznovrsnu hranu.Daj mu razne vrste voæa, povræa, ribu i meso kao ihljeb/kruh, pirinaç/riΩu i pastu.Sa napunjenih 9 mjeseci dijete moΩe da uzima istuhranu kao i ostatak porodice. VaΩno je da cijelaporodica sjedi i jede zajedno i da dijete nauçi dajede samo. Za dijete je dobro da sjedi za stolom uvisokoj djeçjoj stolici.Veæ sa napunjenih 5 mjeseci dijete moΩe da pije izobiçne ßolje ili çaße. Djetetu moΩeß u poçetkudavati vodu iz çesme a kasnije ga postepenonavikavaj da pije mlijeko (sødmπlk) iz ßolje.Barnet spiser med familienDet er vigtigt at variere maden, så barnet gradvist lærer atspise meget forskellig mad. Giv forskellige slags frugter,grøntsager, fiske- og kødtyper og giv også både brød, ris ogpasta.Når barnet er ca. 9 måneder, kan det begynde at få densamme mad som den øvrige familie. Det er vigtigt, at helefamilien sidder og spiser sammen, og at barnet lærer at spiseselv. Det er godt for barnet at sidde i en høj stol ved bordet.Allerede fra barnet er ca. 5 måneder, kan det begynde atdrikke af almindelig kop eller glas. Du kan give barnet vandfra vandhanen i begyndelsen og senere langsomt vænnebarnet til at drikke sødmælk i koppen.26

Om mælk og mælkeprodukterSelvom barnet efterhånden spiser mere mad, er det stadigvigtigt, at det får mælk. Mælken skal være modermælk ellermodermælkserstatning. Efterhånden kan der også givessødmælk i kop.Surmælksprodukter kan være yoghurt eller A38. Giv ikkeymer og frugtkvark før barnet er over 1 år. Undgå mælkeproduktermed meget sukker.Sutteflaske efter 1 år er en dårlig vaneNår barnet ikke længere drikker mælk i sutteflasken, får detmere appetit til at spise familiens mad. Barnet skal vænnesfra sutteflaske, inden det er 1 år (se side 29).Alder og mælkemængde• Når barnet er 9 måneder, skal det højst have 3 ⁄4 litermælk dagligt, inklusiv surmælksprodukter.• Fra barnet er 1 år, skal det have 1 ⁄2 liter om dagen i alt.Mælk til børn mellem 1 og 3 år skal være letmælk.• Fra barnet er 3 år, skal det hver dag have 1 ⁄2 liter fedtfattigemælkeprodukter, som fx minimælk, skummetmælkeller kærnemælk.O mlijeku i mlijeçnim proizvodimaIako dijete jede sve viße gotove hrane, joß je vaΩnoda pije mlijeko. Mlijeko treba da bude majçinomlijeko ili zamjena za majçino mlijeko. Postepeno semoΩe preæi i na punomasno mlijeko (sødmπlk) ußolji.Od mlijeçnih proizvoda se mogu koristiti jogurt iliA38. Druge proizvode (ymer i frugtkvark) neupotrebljavati prije navrßene godine dana. Izbjegavajmlijeçne proizvode sa puno ßeæera.Korißæenje flaßice posle napunjene godine dana jeloßa navika.Posle prestanka uzimanja mlijeka iz flaßice dijetedobija sve veæu Ωelju da jede istu hranu kao iporodica. Dijete treba da se odvikne od flaßice prijenapunjene godine dana.Uzrast i koliçina mlijeka• Sa punih 9 mjeseci treba da pije najviße 3/4 litremlijeka dnevno, ukljuçujuæi kiselo mlijeko i sliçneproizvode.• Posle godinu dana dijete treba da uzima ukupno1/2 litre dnevno. Od 1 do 3 godine treba koristitipolumasno mlijeko (letmπlk).• Posle treæe godine djetetu treba 1/2 litrenemasnih mlijeçnih proizvoda (minimπlk,skummetmπlk ili kπrnemπlk).27

Dobre navikeDaj djetetu voæe i hljeb – i dopusti mu da pije voduizme∂u obroka – tako da stekne dobre navike iraste i razvija se kako treba. Zamjenu za majçinomlijeko daj samo za vrijeme obroka, tako æe se zubilakße odrΩati zdravi i bijeli.Gode vanerGiv dit barn frugt og brød at spise – og vand atdrikke imellem måltiderne – så får barnet gode vaner og detvil vokse og tage på, som det skal. Giv kun modermælkserstatningi flaske, så længe måltidet varer, så holder tændernesig nemmere sunde og hvide.28

Dårlige vanerDit barn bliver dårligt ernæret og lettere syg, hvis det fårcacaomælk, kiksemælk, juice, saftevand, slik, is, mælkesnitter,småkager og chips hver dag.Det tager appetitten fra den rigtige mad, og barnet får sværtved at vokse og udvikle sig, fordi det ikke får de rigtige vitaminerog mineraler fra maden.Desuden får barnet nemmere huller i tænderne.HUSK AT børste dit barns tænder allerede fra den førstetand. Giv gerne barnet en tandbørste at lege med, men huskat få børstet tænderne dagligt med lidt tandpasta. Selvomdet kun er mælketænder, der senere falder ud, skal der passesgodt på tænderne, som har betydning for de blivendetænder.Loße navikeTvoje dijete æe biti loße uhranjeno i boleßljivo akosvakog dana dobija kakao, keks udrobljen u mlijeko,∂us, sokove, slatkiße, bombone, kolaçiæe i çips. Tosmanjuje Ωelju za pravom hranom i oteΩava rast irazvoj djeteta jer iz hrane ne dobija prave vitamine iminerale.Osim toga lakße se kvare zubi.NE ZABORAVI da djetetu pereß zube çim mu iza∂eprvi zub. Daj djetetu çetkicu za zube da se igra aperi mu zube svakoga dana sa malo paste za zube.Iako se radi samo o mlijeçnim zubima, koji kasnijeispadaju, treba dobro paziti na njih jer to puno znaçiza stalne zube.29

Alergija i problemi disajnihorganaPußenje u kuæi poveæava rizik da malo dijete oboliod alergije i glavni je razlog ßto tvoje dijete moΩebiti izloΩeno problemima disajnih organa kao npr.astma i bronhitis.Neke bolesti kao astma i ekcem potiçu odpreosjetljivosti na gljive, praßinu ili dlake Ωivotinja.Da bi se smanjio rizik od alergije i problema disajnihorgana, vaΩno je:• Izbjegavati pußenje u blizini djeteta.• Provjetravati viße puta dnevno tako da sesmanjuje vlaΩnost u stanu.• Redovno usisavati praßinu.Allergi og luftvejsproblemerTobaksrygning i hjemmet øger småbørns risiko for allergi oger den vigtigste årsag til, at dit barn kan få luftvejsproblemersom fx astma og bronchitis.Visse sygdomme som astma og eksem skyldes overfølsomhedover for svamp, støv eller dyrehår.For at nedsætte risikoen for allergi og luftvejsproblemer erdet vigtigt:• At undgå tobaksrøg i barnets nærhed.• At lufte ud flere gange om dagen for at nedsætte luftfugtighedeni boligen.• At støvsuge hyppigt.30

HigijenaDa bi se izbjegla bolest u kuæi gdje çlanovi porodicejedno drugom prenose zarazu, treba ruke pratisapunom:• Kad si bila u WC.• Kad djetetu mijenjaß pelene.• Kad si sebi ili djetetu obrisala nos.• Prije spravljanja jela.• Prije nego ßto hraniß dijete.Ne zaboravi da opereß i ruke djeteta nakonpromjene pelena. Ruke djeteta su moΩda doßle udodir sa pelenom prilikom promjene pelena.Posle pranja ruku treba ih dobro obrisati çistimpeßkirom/ubrusom.Nauçi i tvoje dijete da çesto pere ruke kad odraste.HygiejneFor at undgå sygdom i hjemmet, hvor familiens medlemmersmitter hinanden, skal du vaske hænder med sæbe:• Når du har været på toilettet.• Når du har skiftet ble på dit barn.• Når du har pudset næse på dig selv eller dit barn.• Inden du skal lave mad.• Inden du giver dit barn mad.HUSK OGSÅ at vaske dit barns hænder efter bleskift.Barnets hænder kan være kommet i berøring med bleenunder bleskiftet. Efter håndvask tørres hænderne godti et rent håndklæde.Husk også at lære dit barn at vaske hænder ofte, når detbliver større.31

Sprjeçavanje nesreæa 0-6 godinaSvakoga dana viße od 120 djece u Danskoj doΩivineku nesreæu u domu. Na zaßtiti svog djeteta odnesreæa moΩe se puno uraditi.• Nikad ne napußtaj svoje dijete ako leΩi negdjeodakle moΩe da padne, kao npr. krevet ili mjestoza prepovijanje. Ponesi dijete ili ga stavi na pod.• Za malo dijete je opho∂enje na prozoru ili terasiopasno po Ωivot – pobrini se da osiguraß prozorei postaraj se da dijete ne moΩe da se popne naprozor. Pazi na stepenice i otvorena vrata jerona, prilikom zatvaranja, mogu da zgnjeçe prstedjeteta.• Uçvrsti ßtednjak, regale i drugo tako da dijete nemoΩe da ih srußi na sebe.• Pazi da gajtani i Ωice ne vise tako da dijete moΩeda ih dohvati (npr. elektriçni grijaç sa vrelomvodom).• Pazi da dijete ne povuçe stolnjak kad na stolustoje çaße i bokali sa vruæom kafom ili çajem.Forebyggelse af ulykker 0-6 årHver dag kommer mere end 120 børn i Danmark ud for enulykke i hjemmet. Man kan selv gøre meget for at beskyttesit barn mod ulykker.• Gå aldrig fra dit barn, når det ligger et sted, hvor det kanfalde ned som fx puslepladsen og sofaen. Tag barnetmed eller læg det ned på gulvet.• Det er livsfarligt for et lille barn at opholde sig i vindueskarmeeller på altaner – sørg altid for at sikre vinduermed børnesikring og sørg for, at barnet ikke kan kravleop. Pas på trapper og åbne døre, der kan smække i overbarnets fingre.• Sæt komfur, reoler og andet fast, så barnet ikke kanvælte det ned over sig.• Vær opmærksom på at ledninger ikke hænger ned, såbarnet kan gribe fat i dem (fx fra el-kedler med kogendevand).• Vær opmærksom på at barnet ikke kan komme til at hivei dugen, når der fx står kopper og kander med varm kaffeog te på bordet.32

• Små børn putter alt i munden, så pas på at barnet ikkekan komme tilRengøringsmidlerCigaretter /askebægreMedicin (også vitaminpiller og jerndråber!)Småt legetøj, perler, løse knapper på tøjdyr o. lign.Giftige planterPeanuts• Brug sele i barnevognen, men hold barnet under nøjeopsyn, hvis det sover med sele på. Brug kun DVN godkendteseler i barnevognen.• Det er farligt for børn under 6 år at færdes alene påtrafikerede veje.• Børn skal være fastspændt i godkendt barnesæde i bilen.Større børn skal bruge sikkerhedssele, som det er lovbestemtfor alle, der sidder i bilen.• Hvis du har dit barn med på cykel, skal det have cykelhjelmpå.• Børn skal være under voksenopsyn, når de leger vedvand. Børn kan drukne på meget lavt vand.• Små børn skal være under voksenopsyn – også pålegepladsen.• Mala djeca trpaju sve u usta, zato pazi da dijetene moΩe da dohvatiSredstva za çißæenjeCigarete i pepeljareLijekove (a ni vitaminske pilule ili kapi sagvoΩ∂em/Ωeljezom!)Sitne igraçke, perle, dugmad na igraçkama i sl.Otrovne bijkeKikiriki• Koristi kaißeve u djeçjim kolicima, ali budioprezna ako spava sa njima. Koristi samo DVNpriznate kaißeve u djeçjim kolicima.• Za djecu ispod 6 godina je opasno da se samakreæu po putevima sa velikim saobraæajem.• Djeca treba da su vezana u autoriziranim djeçjimstolicama u autu. Veæa djeca treba da su vezanasigurnosnim pojasevima kao ßto je propisano zasve koji sjede u autu.• Ako voziß dijete na bicikli, ono mora da imazaßtitnu kacigu.• Djeca treba da su pod nadzorom odraslih kad seigraju pored vode. Djeca se mogu udaviti i u vrloplitkoj vodi.• Mala djeca treba da su pod nadzorom odraslih –i na mjestima za igranje.33

OpekotineAko dijete prospe vrelu vodu, çaj ili kafu na sebe tomoΩe da prouzrokuje ozbiljne opekotine. To je vrlobolno i moΩe da stvori oΩiljke za cijeli Ωivot.Opeklo mjesto treba odmah hladiti hladnom ali neledenom vodom, najbolje pod tußem. Nastavi sa timsve dok bol ne prestane. To je obiçno oko 1/2-1sata. Obrati se ljekaru ili hitnoj pomoæi ako je vißenego samo mala opekotina. Postaraj se da dijetehladiß vodom tokom prijevoza.ForbrændingHvis børn vælter kogende vand, te eller kaffe ned over sig,kan de få alvorlige skoldninger. Det er meget smertefuldt,og det kan give ar for resten af livet.Et forbrændt sted skal straks afkøles med køligt, men ikkeiskoldt vand, gerne fra en bruser. Bliv ved til det ikke gørondt mere. Det vil ofte sige 1 ⁄2 -1 time. Søg læge eller skadestue,hvis det er mere end en lille forbrænding. Sørg for atbarnet kan blive afkølet med vand under transporten.34

Hvis barnet får noget galt i halsenSpædbørnLæg barnet på maven på din underarm, støt barnets ansigtmed din hånd. Hold barnet skråt nedad og giv det noglekorte dunk med flad hånd mellem skulderbladene (tegning).Større børnLæg barnet over din skulder. Pres kraftigt mellem barnetsskulderblade . Eller stil barnet foran dig, læg barnet hen overdin underarm og pres mod barnets mellemgulv med dinunderarm.Søg læge eller skadestue hvis barnet har hostet voldsomt,haft åndenød eller været blåAko se djetetu neßto zaglavi u grluBebe:PoloΩi dijete na stomak na tvoju ruku, podupri licedlanom. Nagni dijete ukoso na dole i potapßi gakratko drugim dlanom po le∂ima, izme∂u ramena(vidi sliku).Veæa djeca:Stavi dijete preko tvog ramena. Stiskaj jako le∂adjeteta prema tvojim grudima ili poloΩi dijete natvoju ruku i pritiskaj pleksus djeteta tvojim donjimdijelom ruke.Obrati se ljekaru ili hitnoj pomoæi ako je dijetejako kaßljalo, imalo poteßkoæa u disanju ilipoplavilo.35

Djeca 2-6 godinaDjeca treba i dalje svakoga dana da uzimaju hranu izsve 4 grupe namirnica (vidi stranu 10)Ako nisi siguran da tvoje dijete dobija sve ßto mutreba, daj mu svakog dana jednu vitaminsku pilulu samineralima. Razgovaraj eventualno sa tvojimljekarom.Djeca koja uzimaju mnogo slatkißa, sladoleda,sokova, ∂usa, çips i kolaça se pogreßno hrane. Onase brzo umaraju, nemirna su, neraspoloΩena i lako serazbolijevaju. PridrΩavaj se dobrih navika (vidi stranu28) tako da sprijeçiß gojaznost kod tvog djeteta.Djetetu treba oko 1/2 litre mlijeka svakog dana da bidobilo dovoljno kalcijuma i imalo zdrave i jake kosti.VaΩno je da slijediß preventivne preglede djece ivakciniraß tvoje dijete kod tvog ljekara kako biosigurala zdravlje i razvoj djeteta.Børn 2-6 årBarnet skal stadig have mad fra alle 4 fødevaregrupper hverdag (se side 10)Hvis du ikke er sikker på, at dit barn får, hvad det har brugfor, skal du give det en vitaminpille med mineraler hver dag.Tal evt. med din læge om det.Børn, som får meget slik, is saftevand, juice, chips og kager,bliver fejlernærede. De bliver hurtigt trætte, kan være megeturolige, uoplagte og bliver lettere syge. Hold fast i de godevaner (se side 28), så forebygger du også, at dit barn bliverovervægtigt. Barnet har brug for ca. 1 ⁄2 liter mælk hver dagfor at få kalk nok til, at knoglerne bliver sunde og stærke.Det er vigtigt, at du følger de forebyggende børneundersøgelserog får dit barn vaccineret hos jeres læge for at sikrebarnets udvikling og helbred.36

Tal meget med barnet på jeres eget sprog. Fortæl eller læs fxom jeres oprindelsesland og kultur, så barnet lærer mangeord. Jo mere I taler med barnet, jo lettere er det for barnetat lære både sit modersmål og dansk.Fra 2-3 års alderen har børn brug for at lege med andre børn.Det er vigtigt, at børn er ude i frisk luft hver dag. Korrektpåklædt tåler børn al slags vejr.En daginstitution kan være et godt sted at møde andre børn.Der er barnet sammen med danske børn, og barnet får godemuligheder for at lære dansk, inden det skal i skole. Det giverbarnet en lettere skolestart.Razgovaraj puno sa djetetom na vaßem jeziku. Priçajili çitaj o vaßoj domovini i kulturi tako da dijetenauçi puno rijeçi. ˇto viße razgovarate sa djetetomto je njemu lakße da nauçi svoj maternji jezik idanski.Od 2-3 godine djeca imaju potrebu da se igraju sadrugom djecom. VaΩno je da je dijete na sveΩemvazduhu/zraku svakog dana. Pravilno obuçenodijete podnosi bilo kakvo vrijeme.Djeçja institucija je dobro mjesto za upoznavanjedruge djece. Tamo je dijete zajedno sa danskomdjecom i ima dobre moguænosti da nauçi danskiprije nego ßto po∂e u ßkolu. To djetetu omoguæavalakßi poçetak u ßkoli.37

BolestiNormalna temperatura djeteta je 36-37,5 stepeni.Viße od toga je povißena temperatura.Djeca mogu dobiti temperaturu jer su bolesna ilipretoplo obuçena.Kupi termometar i mjeri temperaturu djeteta kad tise çini da ti je dijete bolesno.Ako tvoje dijete ima proljev i povraæa, vrlo je vaΩnoda mu dajeß teçnosti puno puta na sat. Daj mupomalo. Dijete nikad ne povrati sve. Nije tolikovaΩno da jede, samo ako pije neßto. Vodi raçuna dali dijete ima mokre pelene.SygdommeBarnets normale temperatur er 36-37,5 grader. Temperaturer,der er højere, er feber.Børn kan få feber, fordi de er syge, eller fordi de er for varmtklædt på.Køb et termometer og mål barnets temperatur, når dumener, dit barn er syg.Har dit barn diarré og opkastning, er det meget vigtigt atgive væske mange gange i timen. Giv små mængder adgangen. Barnet kaster aldrig det hele op igen. Det er mindrevigtigt at barnet spiser, blot det drikker. Hold øje med atbarnet har våde bleer.38

Hold øje med dit syge barnHvornår skal du kontakte lægen?• Hvis barnet er sløvt eller slapt.• Ved feber over 40 grader C.• Hvis barnet trækker vejret besværet.• Hvis barnet ikke kan bøje hovedet ned til brystet.• Hvis barnet har prikker/udslet, som I ikke ved hvad er.• Hvis barnet har voldsomme mavesmerter.• Hvis barnet får kramper.• Ved feber i mere end 3 dage.• Hvis barnet har opkastninger eller diarré i flere dage.• Hvis barnet har smerter fx i ørerne.Du får den bedste hjælp hos din egen læge, som kender digog dit barn. Henvend dig derfor kun til vagtlægen mednoget, der ikke kan vente, til du kan komme til din egenlæge.Ring 112 ved alvorlig sygdom eller ulykke.Pazi na svoje bolesno dijete:Kad treba da kontaktiraß ljekara?• Ako djetetu nije dobro.• Ako ima temperaturu preko 40°C.• Ako dijete teßko diße.• Ako dijete ne moΩe da savije glavu na grudi.• Ako se dijete osulo, a vi ne znate od çega.• Ako dijete ima jake bolove u stomaku.• Ako dijete ima grçeve.• Ako ima temperaturu viße od 3 dana.• Ako dijete povraæa ili ima proljev viße dana.• Ako dijete ima bolove, npr. u ußima.Najbolju pomoæ imaß kod tvog ljekara koji zna tebei tvoje dijete. Obrati se zato deΩurnom ljekaru samoako je u pitanju neßto ßto ne moΩe da saçeka tvogljekara.Nazovi 112 u sluçaju ozbiljne bolesti ili nesreæe.39

Djeçja pravaDjeca u Danskoj imaju odre∂ena zakonska prava.Danska je potpisala konvenciju UN o pravima djeceçiji je cilj da sprijeçe nasilje nad djecom. npr. da nebudu izloΩena grubim batinama, zatvarana, vezana iliostavljena da budu sama.U Danskoj je zabranjeno tuæi svoju djecu.U Danskoj je kaΩnjivo obrezivati djevojçice, çak niprilikom posjete svojoj domovini.Prema danskom zakonu svi su duΩni da obavijestesocijalne vlasti ako znaju da neko tuçe dijete,zlostavlja ga na drugi naçin – ili ako je djevojçicaobrezana.Iako se Ωivi u drugoj zemlji ima se pravo nakorißæenje svog jezika, na svoju sopstvenu kulturu ivjeru. To stoji i u konvenciji UN o pravima djece.Barnets rettighederI Danmark har børn visse lovgivne rettigheder. Danmark harskrevet under på FN’s konvention om barnets rettigheder,som har til formål at forhindre overgreb mod børn. Fx atde bliver slået voldsomt, lukket inde, bundet eller efterladtalene.I Danmark er det forbudt at slå sine børnI Danmark er det strafbart at få omskåret piger, også selvomdet foregår ved besøg i hjemlandet.Efter dansk lov har alle pligt til at underrette de socialemyndigheder, hvis de ved, et barn bliver slået eller på andenmåde svigtes af sine forældre – eller hvis en pige er blevetomskåret.Selvom man bor i et nyt land, har man ret til at bruge siteget sprog og til at have sin egen kultur og religion. Det stårogså i FN’s konvention om barnets rettigheder.40

ZDRAVA DJECA u novoj zemljiBosnisk/serbisk/kroatiskKomiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5.2100 København ØTelefon 35 26 54 00Telefax 35 43 02 13E-mail: kfs@sundkom.dkHjemmeside: www.sundhedsoplysning.dkwww.sst.dk