2-2007 - Dansk Holstein

36Dansk Holsteinmalkepræg.” Men Evert har stadigønsker til fremtiden: “De erendnu ikke fuldt udviklede, ogdet er i orden, men jeg håber,de bliver tungere og dybere.”På lokalskuet i Oldebroek 2006blev KP Calano Anni reservechampionblandt førstekalvskøerne,og gårdens besætningsgruppe,der var fyldt medCalano-døtre, fik fløjpladsen.Siden har det ikke været muligtat holde dyrskuer på grund afBluetongue. “Jeg forventer, atnogle af dem kåres excellent(min. 90 points) næste gang.”Evert håber at deltage i det lokaleskue i Wezep til augustog naturligvis på landsskuet,NRM, i 2008, og at han der kanføje flere titler til Calano-køerneshædersliste.4 ud af 5 Hesne-døtre i beholdI øvrigt – hvordan går det medHesne-køerne. 4 af dem malkerstadig på Zeediek. HesneAnna lykkedes det ikke at fådrægtig mere. “Det var så ærgerligt,hun var den allerbedste.”I første laktation opnåedeHesne-døtrene som nævnt 86,2points, og de ydede 10 procentover besætningsgennemsnittet.De 4 resterende har i gennemsnit87,5 points, den ene er kåretexcellent.Evert Korenberg tror meget på danskgenetikLandbouwsluis er en forsøgsstald for forskellig teknik i kvægstaldeDe er 6 år nu og klarer sig fint.Virkelig gode producenter, menmed celletal på 180.000. Det erganske vist lavt for 4. kalvskøerog i sammenligning med landetsgennemsnit for alle køer.Men med et besætningsgennemsnitpå 78.000 placerer detalligevel Hesne-døtrene i farezonen.Evert beretter videreKRP Calano Britta, som var reserveved Oldenburgskuet ogderfor stod i karantænestald,hvor hun var ganske alene, blevlidt stresset, så hun var dender havde sværest ved at klareovergangsperioden. Hun kælvede3. gang i februar, er godti gang med tredje laktation ogdrægtig igen.Forventet besætningsgennemsnitaf 70 køer: 10.600 kg mælk,Forventet 2. og 3. laktationsydelse for Calano-døtreKoens navn Morfar Lakt.nr.4,23 pct. fedt og 3,48 pct. protein.Mælkekvalitetog –hygiejneAf det foregående fremgår tydeligt,at mælkekvalitet spilleren betydelig rolle for Landbouwsluis.Derfor bruges formaletrapshalm i sengebåsenei stedet for savsmuld. Desudenstrøs der kalk i båsene, som blivergrundigt rengjort en gangårligt, og malkeudstyret kontrolleresmed 7 – 8 månedersmellemrum.Facts om Zeediek: Forsøgsgårdfor Landbouwsluis vedrørendeal teknik indenfor mælkeproduktion,dvs. båse, måtter,skrabere forværk, vandingssystemerosv.■KgmælkPctfedt.Celletal(x1000)Pct.proteinKåringspointsKRP Calano Anni T Trofast 2 12.226 3,47 3,44 14 89Calano Esther T Tavle 2 12.048 3,83 3,28 23 88Calano Daisy RGK Pust 2 11.623 4,12 3,43 67 88PJ Calano Key HV Huxley 3 11.388 3,83 3,43 94 86Calano Britta T Funkis 3 11.700 3,69 3,33 30 8737 Dansk HolsteinForebyg mastitis – så forbedrerdu frugtbarheden i besætningenAf konsulenterne Søs Ancker og Karen Helle Sloth, Specialviden, Dansk KvægNyere undersøgelser viserflere forskellige muligesammenhænge mellemforekomst af mastitis ogen forringet reproduktionsmæssigydeevne, måltsom interval fra kælvningtil første luteale aktivitet(stigning i progesteroncirka fem dage efter ægløsning),drægtighedschancenved første inseminering ogfostrenes overlevelsesevne.En temperaturstigning i koenved forekomst af mastitis repræsentereren direkte negativeffekt på æggene som følge afvarmestress. Dannelsen af signalstofferi immunceller somfølge af infektionen repræsentereren indirekte negativeffekt, som via en påvirkningaf reproduktionshormonernekan forstyrre reproduktionscykluspå flere niveauer. Dissemekanismer afspejler et linkmellem immun- og reproduktionssystemet,som påvirker reproduktionseffektiviteteni denenkelte besætning.Forringede reproduktionsresultaterMastitis regnes for at være denmest økonomisk betydendelidelse i mælkeproduktionen,som medfører produktionstabog øger risikoen for udsætning.Men det står ikke nødvendigvisklart for alle mælkeproducenterhvilken negativ betydningmastitis har for frugtbarheden.Resultaterne i litteraturen erikke entydige. Således gennemgikFourichon et al. (2000)70 artikler fra perioden 1987til 1999 og fandt ingen effektaf mastitis på antal dage tilførste inseminering, drægtighedschancenved første insemineringog antal dage tildrægtighed. Men nyere undersøgelserviser et helt andetbillede – nemlig at infektiøsesygdomme uden for reproduktionsorganernekan føre til enreduceret drægtighedschancevia udeblivende brunst, mislykketbefrugtning eller tidligfosterdød (Hansen et al., 2004).For eksempel fandt Maizon etal. (2004) en betydende effektaf klinisk mastitis på antalletaf tomdage, når det opstod