miljø og sundhed nr. 28, september 2005 (PDF 822KB)

miljoogsundhed.sst.dk

miljø og sundhed nr. 28, september 2005 (PDF 822KB)

miljø og sundhedIndenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 28, september 2005Læs i dette nummer omudsættelse for ultrafine partiklererhvervsrelateret luftforureningog risiko for fedmerisikooplevelse som determinantved miljømedicinsk risikoanalysefisk, skaldyr og oliespildphthalater og allergiske effektorcellerSe ogsåabstracts fra ISMFs årsmøde 2005aktuelle publikationerkalenderen1


IndholdPersonlig udsættelse for ultrafinepartikler og biologiske effekter ....................3Erhvervsrelateret luftforurening, ABOfænotype og fedmerisiko..............................8Risikooplevelse som determinantved miljømedicinsk risikoanalyse..............11Kan fisk og skaldyr spises efter etoliespild på havet .......................................14Phthalater kan øge responset fraallergiske effektorceller..............................20Ph.d. afhandling .........................................24Abstracts fra ISMFs årsmøde 2005............27Aktuelle publikationer................................39Kalenderen .................................................41Miljø og sundhedBladet henvender sig primært til forskere,beslutningstagere og administratorer, derbeskæftiger sig med miljø og sundhed.Udgives af:Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske ForskningscenterRedaktion:Steffen Loft (ansv.)Lis KeidingHilde Balling11. årgang, nr. 28, september 2005.Oplag 1.000, tilsendes gratis vedhenvendelse til:ISMFs sekretariat, Sundhedsstyrelsene-mail: post.ismf@sst.dkEftertryk mod kildeangivelse.ISSN 1395-5241ISSN elektronisk 1601-4146URL: http://www.ismf.dk/blad/ms0502.pdf10 år med det blå bladI juni 1995 udkom det første nummer af ”miljøog sundhed” - det blå blad. I 10 år har bladetbragt artikler af medarbejdere fra institutionerinden for ISMFs medlemskreds og fra andreinstitutioner. Artiklerne er gennem årene kommetvidt omkring, også i dette nummer.Peter Vinzents og Steffen Loft skriver om resultaterneaf en undersøgelse af udsættelse for ultrafinepartikler i ude- og indeluft i København - resultater,der bidrager til en bedre fremtidig vurderingaf eksponeringen for ultrafine partikler.Poul Suadicani skriver om samspillet mellemerhvervsrelateret partikulær luftforurening, ABOblodtypeog risiko for fedme, der måske givermulighed for at klarlægge nogle af mekanismernebag fedmeepidemien.I disse år forskes der intensivt i miljøfaktorersom mulige årsager til stigningen i forekomstenaf allergiske sygdomme i den industrialiserededel af verden. Detergenter og plastblødgøreremistænkes for at forstærke effekten af kendte allergener- et område, som bl.a. Christian Glue ogLars K. Poulsen forsker i og skriver om i dettenummer.Anne Kirstine Müller et al. har udarbejdet en rapportunder Nordisk Ministerråd om betydningenaf oliespild i de nordiske farvande for sikkerhedenved indtagelse af marine fødevarer og gennemgår- trin for trin - risikovurderingen af etfiktivt oliespild for læseren.”Hvorfor er der til tider så dårlig en sammenhængmellem hvad vi ved og hvad vi gør veddet” står der i forordet til temanummeret om risikooplevelse,som en arbejdsgruppe under ISMFscenterråd udarbejdede i 2001. Jesper Bo Nielsensresultater bringer os et skridt videre på vejen tilen bedre forståelse.Vigtigheden af at informere om forskningsresultaterpå dansk fremhæves ofte. Det blå blad tagernu hul på den næste 10 års periode. Forhåbentligbliver skrivelysten lige så stor.Stor tak til alle dem, der gennem årene har ydetbidrag til bladet.Hilde Balling


fektivitet af størrelsesordenen 50 %, som dogafhænger af partikeldiameter samt personensåndingsmønster. Da deponeringen sker vedhjælp af såkaldt Brownsk diffusion, så øgessandsynligheden for deponering med faldendepartikeldiameter. Deponeringssandsynlighedenvil også være proportional med partiklernesopholdstid i alveolerne: derfor har åndingsmønstretindflydelse på deponeringen (Daigleet al. 2002). Dette får betydning f.eks. undercykling i trafikken, fordi cyklister indåndermere luft og dermed flere partikler sammenlignetmed personer i hvile.De deponerede ultrafine partikler kan aktivereog skade makrofagerne (celler der kan optage/bekæmpepartikler og mikroorganismer) ilungerne og kan forårsage betændelsesreaktioner.Partiklerne kan endda trænge ind i blodbanen,hvor de kan påvirke blodets viskositetsamt hjertekredsløbet og hermed øge risikoenfor hjertekarsygdomme (Brunekreef, Holgate2002). Desuden kan ultrafine partikler medføredannelse af reaktive iltforbindelser i lungevævet,hvilket kan medføre oksidative skader, såkaldtoksidativt stress, der efterfølgende resultereri DNA-skader. De oksidative DNA-skaderkan opfattes som biomarkører for oksidativtstress og har vist sammenhæng med personligeksponering for PM 2,5 i en undersøgelseaf 50 unge københavnere hen over de 4 årstider(Sørensen et al. 2003). Derimod fandtes ikketegn på DNA skade i form af koblingsproduktermed PAH, som synes at kræve stærkereeksponering, som f.eks. ophold i tæt trafik heledagen (Autrup et al. 1999; Kyrtopoulos et al.2001). Oksidativ DNA-skade er også central ieksperimentelle undersøgelser af partikulærluftforurening i dyre- og reagensglasforsøg(Knaapen et al. 2004; Risom et al.).Bestemmelse af udsættelse for ultrafine partiklerkan eksempelvis foretages ved måling afpartikelkoncentrationen i personens åndingszone.Dette kan gøres ved hjælp af batteridrevetbærbart udstyr. Metoden anvendes ved målingeri arbejdsmiljøet og er generelt en ressourcekrævendemetode. Alternativt kan udsættelsenberegnes ud fra en model, hvor detantages, at personen opholder sig i et antal veldefinerede”rum”, hvor eksponering er kendteller kan måles, f.eks. i trafikken, i hjemmet ogpå arbejde. Når personens opholdstid i disserum er kendt fra dagbogsoptegnelser, kan dendaglige udsættelse beregnes. Denne sidste metodevil være behæftet med større fejl endmetoden, hvor der måles direkte i personensåndingszone.I første halvdel af 2004 er der med støtte fraMiljøstyrelsen gennemført et projekt, hvor udsættelsefor ultrafine partikler er bestemt vedmåling i personers åndingszone. Anvendelsenaf denne fremgangsmåde er muliggjort, fordider nu findes kommercielt udstyr (kondensationspartikeltæller),der kan anvendes til personbårnemålinger. Dette er udnyttet i to eksponeringsscenarier,dels under cykling i tættrafikerede områder og dels under bilkørsel påforskellige vejtyper. Ruterne er vist på figur 1.Måling af personlig eksponering ogbiologiske effekter i KøbenhavnDeltagere: Peter S. Vinzents, Peter Møller, MetteSørensen, Lisbeth E. Knudsen, Ole Hertel, FinnPalmgren Jensen, Bente Schibye og Steffen Loft.I undersøgelsen er udsættelsen for ultrafinepartikler inde og ude undersøgt gentagne gangeaf et døgns varighed blandt 15 raske forsøgspersonerog med målinger af biologiske effekteri form af oksidative DNA-skader i umiddelbartilslutning hertil. Som undersøgelsesmetodeer anvendt måling af koncentrationen af ultrafinepartikler i forsøgspersonernes åndingszoneved hjælp af bærbare partikeltællere. Resultatetaf en måling er vist på figur 2. Koncentrationenaf ultrafine partikler udtrykkes traditioneltsom: antal partikler per milliliter (ml)luft. Den samlede eksponering (dosis) er defineretsom koncentration multipliceret med tiden.Disse målinger er sammenlignet med meteorologiskeog luftforureningsmålinger frastationære målestationer både i gadeniveau og iby-baggrund. Koncentrationen af ultrafine partiklerog fine partikler (PM 2,5 ) er endvideremålt under færdsel i bil i forskellige gaderum ianden del af projektet.4


Figur 1. Bilrute og cykelrute i Storkøbenhavn. Cykelruten er vist detaljeret på højre side. Start- og slutpunkt erved den sorte firkant og 2 stationære målestationer for luftforurening på henholdsvis Jagtvej og på H. C.Andersens Boulevard er markeret med røde firkanter. © Gengivet med tilladelse fra Kort- & Matrikelstyrelsen.Figur 2. Koncentration af ultrafine partikler (UFP) på en forsøgsdag med cykling i trafikken (kl. 9:16-11:16).5


Da fysisk arbejde i form af cykling har indflydelsepå hyppigheden af DNA-skader, er detnødvendigt at kontrollere for dette. Designetfor undersøgelse af cyklisters udsættelse fortrafikgenererede ultrafine partikler er derforvalgt således:• Cykling i trafik og udsættelse for trafikgenereredeultrafine partikler (5 forsøgsdage)• Cykling på ergometercykel i laboratoriet ogingen (lav) udsættelse for ultrafine partikler(1 forsøgsdag)• Ingen cykling og ingen (lav) udsættelse forultrafine partikler (2 forsøgsdage)Under fysisk arbejde stiger vejrtrækningen ogdermed også antallet af inhalerede ultrafinepartikler, der kan deponeres i de yderste afsnitaf luftvejene. Denne forøgede deponering erberegnet ud fra den forøgede vejrtrækning undercykling ved sammenligning med vejrtrækningeni hvile eller ved lav aktivitet. Beregningener foretaget ud fra målinger af puls, dadet ikke var teknisk muligt at måle vejrtrækningenunder cykling i trafikken.Den gennemsnitlige udsættelse for ultrafinepartikler under cykling i myldretidstrafik iKøbenhavn er på 32.400 partikler per ml (beregnetsom geometrisk middelværdi). Koncentrationener højst om vinteren, hvilket kan forklaresmed den forøgede trafikintensitet ogøgede kondensationsrate for ultrafine partiklerom vinteren sammenlignet med sommerperioden.Til sammenligning er den gennemsnitligeindendørs eksponering 14.100 partikler per ml.Niveauet af DNA-skader hos forsøgspersonerneer signifikant højere på dage, hvor der cyklesi trafikken, sammenlignet med dage, hvorder cykles i laboratoriet. En analyse af resultaterneviser, at udsættelse for udendørs ultrafinepartikler beregnet som dosis medfører et niveaufor DNA-skader, som er næsten 3 gangehøjere end udsættelse for indendørs ultrafinepartikler i samme dosis. Resultaterne er sammenfatteti en simpel lineær model og detaljeretbeskrevet i Vinzents et al. 2005.Sammenligning af personmålinger med luftforureningsmålingerfra de stationære målestationerviser, at samvariationen er af samme størrelsesordensom samvariationen mellem meteorologiskeparametre (temperatur og vindhastighed)og personmålingerne. Dette resultatkan tolkes således, at måleresultater fra stationærestationer har begrænset anvendelse somprædiktorer for personlig udsættelse for ultrafinepartikler. Dette er i overensstemmelse medhvad der ovenfor er anført om dannelse ogspredning af ultrafine partikler.Udover måling af eksponering under færdselpå cykel i det centrale København, er der i denanden del af forsøget foretaget måling afeksponering under færdsel i 3 forskellige gaderum:• Brokvarterer (høj trafikintensitet og høj bebyggelse)• Indfaldsveje (høj trafikintensitet og lav bebyggelse)• Villakvarterer (lav trafikintensitet og lavbebyggelse)• Af praktiske årsager er der anvendt bil idenne del af projektetKoncentrationen af ultrafine partikler målt påhverdage i myldretiden under bilkørsel på indfaldsvejeog på brokvartererne er af størrelsesordenen50.100 partikler per ml. Ændringerne ikoncentrationen af ultrafine partikler følger deforventede ændringer i trafikintensiteten, idetder er målt lavere koncentrationer på weekenddageog på villavejene. Variationen i de måltekoncentrationer af PM 2,5 er ikke afhængige aftrafikintensiteten, men er sandsynligvis påvirketaf meteorologiske forhold. Dette er i overensstemmelsemed at fine partikler (PM 2,5 )hovedsageligt består af partikler, der kan transporteresover lange afstande.Sammenfattende er relationen mellem udsættelsefor trafikgenererede såvel som indendørsultrafine partikler og niveauet for DNA-skaderbeskrevet ved hjælp af en simpel lineær matematiskmodel. Endvidere er der etableret en6


metode til måling af personlig eksponering forultrafine partikler ved prøvetagning i åndingszonen.Som en del af metoden kan den forøgedepartikeldeponering under fysisk arbejdeberegnes. Foreløbigt er beregningen baseret påindividuel måling af sammenhæng mellem fysiskarbejde og puls.Undersøgelsen har vist, at der er sammenhængmellem eksponering for ultrafine partikler ogbiologisk effekt i form af skade (oksidation afpuriner) på arvematerialet i DNA i hvide blodlegemer.Denne type skade er hvad man vilforvente ud fra vor viden om partiklers virkningeri eksperimentelle systemer og er ogsåset i lidt mindre udtalt grad i forbindelse medmålt eksponering for PM 2,5 (Sørensen et al.2003). Ved ophold i trafik ses perioder medbetydeligt øget eksponering for ultrafine partikler.Indendørs er der også perioder, hvorkoncentrationen af ultrafine partikler kan værehøje, men selv lave koncentrationer vil give etvæsentligt bidrag til den samlede eksponeringvurderet som antal partikler, fordi man opholdersig langt mest indendørs. Undersøgelsen antyderdog, at partiklerne, som man eksponeresfor i trafikken, har kraftigere biologisk virkningi form af DNA-skade per partikel enddem, som man eksponeres for indendørs, såledesat bidraget til biologiske effekter kan væremeget væsentligt. Undersøgelsens resultaterlader sig dog ikke benytte direkte til kvantitativrisikovurdering mht. egentlige sundhedsskadeligeeffekter.Undersøgelsen har modtaget støtte fra Miljøstyrelsenog Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske Forskningscenters fond.ReferencerAutrup H, Daneshvar B, Dragsted LO, Gamborg M,Hansen ÅM, Loft S, Okkels H, Nielsen F, NielsenPS, Raffn E, Wallin H, Knudsen LE. Biomarkersfor exposure to ambient air pollution – comparisonof carcinogen adduct levels with other exposuremarkers and markers for oxidative stress. EnvironHealth Perspec 1999;107:233-8.Daigle CC, Chalupa DC, Gibb FR, Morrow PE,Oberdöster G, Utell MJ et al. Ultrafine particledeposition in humans during rest and exercise.Inhalation Toxicology 2003;15:539-52.Knaapen AM, Borm PJ, Albrecht C, Schins RP.Inhaled particles and lung cancer. Part A:Mechanisms. Int J Cancer 2004;109:799-809.Kyrtopoulos SA, Georgiadis P, Autrup H,Demopoulos N, Farmer P, Haugen A, KatsouyanniK, Lambert B, Ovrebo S, Sram R, Stefanou G,Topinka J. Biomarkers of genotoxicity of urban airpollution. Overview and descriptive data from amolecular epidemiology study on populationsexposed to moderate-to-low levels of polycyclicaromatic hydrocarbons: the AULIS project. MutatRes 2001;496:207-28.MacNee W, Donaldson K. Particulate air pollution:Injurious and protective mechanisms in thelungs. In: Holgate ST, Samet JM, Koren HS,Maynard RL (eds). Air pollution and health.London: Academic Press 1999:653-72.Pooley FD, Mille M. Composition of air pollutionparticles. In: Holgate ST, Samet JM, Koren HS,Maynard RL, editors. Air pollution and health.London: Academic Press 1999:619-34.Risom L, Møller P, Loft S. Particulate air pollutionand oxidative stress and DNA damage. MutationRes, in press.Sørensen M, Autrup H, Hertel O, Wallin H,Knudsen LE, Loft S. Personal exposure to PM2.5in an urban environment and biomarkers ofgenotoxicity. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev2003;12:191-6.Vinzents PS, Møller, P, Sørensen, M, Knudsen LE,Hertel O, Palmgren Jensen F, Schibye B, Loft S.Personal Exposure to Ultrafine Particles andOxidative DNA Damage. Environ Health Perspec,in press.Brunekreef B, Holgate ST. Air pollution and health.Lancet 2002;360:1233-42.7


Erhvervsrelateret luftforurening, ABO fænotype ogfedmerisiko (1)Af Poul Suadicani, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg HospitalBaggrundI Copenhagen Male Study har vi tidligere fundetet signifikant samspil mellem udsættelsefor erhvervsmæssig luftforurening, ABO fænotypeog risiko for iskæmisk hjertesygdom, idetlangvarig eksponering var associeret med ensignifikant øget risiko for hjertesygdom blandtmænd med blodtype O, ikke blandt mænd medandre ABO fænotyper, dvs. fænotyperne A, Beller AB (2). Vi foreslog, at den biologiske mekanismekunne være en mere udtalt systemiskinflammatorisk respons blandt mænd medblodtype O, på basis af den originale hypotesefremsat af Seaton et al (3), som senere blev udvidetaf Sjögren (4), at partikulær luftforureningkan antages at øge risikoen for udviklingaf kardiovaskulær sygdom, idet en sådan eksponeringresulterer i en frisætning af inflammatoriskemediatorer. I et nyere oversigtsarbejdeer det vist, at man konsistent har fundet enøget risiko for kardiovaskulær sygdom både iforbindelse med kort- og langtidsudsættelse forluftbårne partikler (5).Hypotesen at fedme (obesitas) kan være ensygdom/tilstand fremkaldt af en lavniveausystemisk inflammation er blevet fremsat afDas (6). I et nyligt arbejde har Yudkin et al (7)foreslået, at lignende inflammatoriske mediatorerkan udgøre forbindelsesledet mellem fedmeog koronar hjertesygdom. Den generelle hypoteseat miljørelaterede pollutanter kan være enrisikofaktor for fedme har fået yderligere støttefra et nyere arbejde af Tremblay et al (8). I et15 ugers vægttabsprogram, der omfattede 15deltagere med obesitas og 86 slankere kontroller,viste de, at fedmegruppen i gennemsnithavde tabt lidt mere end 10 kg og at deres basalstofskiftevar reduceret med ca. 12 %. I enmultipel regressionsanalyse fandtes, at den faktor,der forklarede mest af forskellen mellemdet forventede og det målte stofskifte undersøvn, som var blevet induceret af vægttabet,var plasmakoncentration af organoklorin (OK).Forfatterne konkluderede, at ”OK forureningsynes at være en ny[identificeret] faktor, derpåvirker den termogenetiske kontrol blandtpersoner med fedme, som oplever et vægttab.”På basis af disse nye og nyere observationer oghypoteser synes det muligt, at luftforureningkan være en risikofaktor for fedme blandt disponeredeindivider, på samme måde som luftforureninghar en sandsynlig ætiologisk rolle iudviklingen af iskæmisk hjertesygdom (2,5).Vi fremsatte derfor hypotesen, at styrken afsammenhæng mellem langvarig udsættelse forerhvervsrelateret luftforurening og fedme villevære betinget af ABO fænotyper, og at sammenhængenville være stærkest for blodtype O.DesignTværsnitsundersøgelse med kontrol for potentiellekonfoundere.Fysisk placeringThe Copenhagen Male Study.Materiale3.290 mænd i alderen 53-74 år, gennemsnit 63.Primære udfaldPrævalens af fedme (obesitas) (BMI ≥ 30(kg/m 2 )).ResultaterOverordnet var der ingen forskel i prævalensenaf fedme mellem fænotype O (n = 1399) ogmænd med andre ABO fænotyper (n = 1891),8


Tabel 1. Odds ratioer med 95 % sikkerhedsgrænser (OR) for fedme (BMI ≥ 30) i relation til langvarig erhvervsmæssigeksponering for respirable pollutanter (minimum 5 års eksponering flere gange ugentligt vs mindre eksponering)blandt mænd med blodtype O og mænd med andre ABO fænotyper. Odds ratioer med p-værdier


I tabel 1 vises sammenhængen mellem langvarigeksponering for erhvervsmæssig luftforureningog fedme (BMI ≥ 30). Der blev udført separateunivariate analyser for hver enkelt eksponering(model 1). Blandt mænd med fænotypeO var alle eksponeringer associeret meden øget “risiko” for fedme. Statistisk fandtes destærkeste univariate sammenhænge mellemfedme og asbesteksponering, svejserøg og åndedrætsirritanter.Odds ratioer med 95 % sikkerhedsgrænservar hhv. 3,7(1,8-7,6), 2,7(1,6-4,4) og 2,6(1,5-4,4). I tilsvarende separate analyseraf de enkelte respirable eksponeringermed samtidig kontrol for ikke-respirable eksponeringer(kodet som langtidseksponering vsmindre), blev associationen mellem de respirableeksponeringer og fedme kun marginaltreduceret (model 2). Justering også for livsstilsfaktorer,alder og socialklasse reduceredeodds ratioerne yderligere; til trods for dennekontrol, ikke kun for fedmerelaterede livsstilsfaktorer,men også for socialklasse - en faktorper se associeret med de undersøgte erhvervsfaktorer- var alle luftforureningsfaktorer stadigassocieret med en øget risiko for fedme, ogstatistisk signifikante associationer persisteredefor 4 af de 9 potentielt respirable faktorer (model3).Blandt mænd med andre fænotyper var nogleeksponeringer associeret med en let øget ogandre med en noget lavere forekomst af fedme.Som det fremgår af 95 % sikkerhedsgrænserne,var ingen af associationerne signifikante på0,05 niveau, hverken i univariate eller justeredeanalyser.At sammenhængen mellem luftbårne eksponeringerog fedme var forskellig for blodtype Oog andre fænotyper fandt yderligere støtte i enmultivariat analyse, der inkluderede interaktionsledmellem ABO fænotype og respirableeksponeringer og yderligere tog højde for enrække potentielt relevante konfoundere. Udover de undersøgte sammenhænge mellem potentieltrespirable eksponeringer undersøgtesbetydningen af en række ikke-respirable erhvervseksponeringer.Der var ingen gen-miljøinteraktionmht. ABO fænotype for ikke-respirablemiljøfaktorer.KonklusionPåvisning af et ganske stærkt samspil mellemlangvarig eksponering for erhvervsmæssig luftforurening,ABO fænotype og risiko for fedme,kan åbne nye muligheder for at klarlæggenogle af de mekanismer, der har skabt den globalefedmeepidemi.Referencer1. Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Airborneoccupational exposure, ABO phenotype, andriks of obesity. Int J Obes 2005;29:689-96.2. Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Airborneoccupational exposure, ABO phenotype andrisk of ischaemic heart disease in theCopenhagen Male Study. J Cardiovasc Risk2002;9:191-8.3. Seaton A, MacNee W, Donaldson K, GoddenD. Particulate air pollution and acute healtheffects. Lancet 1995;345:176-8.4. Sjögren B. Occupational exposure to dust,inflammation and ischaemic heart disease.Occup Environ Med 1997;54:466-469.5. Brook RD, Franklin B, Cascio W, Hong Y,Howard G, Lipsett M, Luepker R, MittlemanM, Samet J, Smith SC Jr, Tager I; Expert Panelon Population and Prevention Science of theAmerican Heart Association. Air pollution andcardiovascular disease: a statement for healthcareprofessionals from the Expert Panel onPopulation and Prevention Science of the AmericanHeart Association. Circulation 2004;109:2655-71.6. Das UN. Is obesity an inflammatory condition?Nutrition 2001;17:953-66.7. Yudkin JS, Kumari M, Humphries SE,Mohamed-Ali V. Inflammation, obesity, stressand coronary heart disease: is interleukin-6 thelink? Atherosclerosis 2000;148:209-14.8. Tremblay A, Pelletier C, Doucet E, Imbeault P.Thermogenesis and weight loss in obese individuals:a primary association with organochlorinepollution. Int J Obes 2004;28:936-9.10


Risikooplevelse som determinant ved miljømedicinskrisikoanalyseAf Jesper Bo Nielsen, IST/Miljømedicin, Syddansk UniversitetHvor meget er forebyggelse værd?Forebyggelsesinitiativer gennemføres på baggrundaf politiske prioriteringer og baseres påøkonomiske og sundhedsfaglige input, der, såfremttilstrækkelig viden er til stede, ofte samlesi en cost-effectiveness analyse (O´Brianand Gafni 1996). Miljømedicinske forebyggelsestiltaghar imidlertid i gentagne undersøgelservist sig urentable ud fra cost-effectivenessanalyser (Tengs et al. 1995). Cost-effectivenessanalyser kan nemlig ikke tage højde for risikooplevelseog risikoadfærd eller værdisættesundhed på anden vis end som sygehusdage,tabt arbejdsfortjeneste samt andre direkte kontérbareudgifter. I cost-benefit analyser kanman derimod inkorporere mål for mere “bløde”,men også vanskeligt målbare parametremed relation til holdninger og risikooplevelse.Det kan for eksempel ske gennem anvendelseaf betalingsvilje (willingness-to-pay) (Cairnsand Shackley 1993). Betalingsviljen i relationtil risici udtrykkes som det maksimale beløb,man er villig til at afstå for at få begrænset ennærmere specificeret risiko. Betalingsviljen er iprincippet et hypotetisk mål, idet respondenterneikke afkræves penge, men synes at fungereudmærket ved sammenligninger. Betalingsviljehar siden midten af 1970´erne været anvendt ibetydelig grad ved sundhedsøkonomiske evalueringer,specielt i USA. Det har dog primærtdrejet sig om kliniske problemstillinger omhandlendeprioritering mellem behandlingsalternativersamt omkring indførelse af nye behandlingsformer(McDaniels et al. 1992,Lindholm et al. 1997, Diener et al. 1998).Miljømedicinsk forebyggelse drejer sigoftest om større befolkningsgrupperMiljømedicinske problemstillinger, såvel somden miljømedicinske forebyggelse, adskillersig på flere punkter fra traditionelle kliniskeproblemstillinger. Ofte er det således populationsorienteredetiltag, ofte er det interventioner,hvor man ikke har identificeret den eksponeredeeller dennes konkrete eksponering, ogofte vil forebyggelsestiltaget derfor ikke medføreen umiddelbar personlig gevinst eller havenytteværdi for alle (i den ekstreme situation vilman eliminere eller mindske konsekvensernefra en forurening, som vore forældre var skyldi og som alene vore børn og børnebørn vilmærke effekten af). Endvidere vil vi sjældentpå forhånd kende effekten af en intervention,idet denne vil afhænge af compliance i en befolkning,der i bedste fald ikke er syge og iværste fald er syge eller sygeliggjorte. Dettegør, at man må forvente en betydelig variationi værdsættelsen af en given intervention, afhængigaf den individuelle risikooplevelse.Eksemplet radon i indeklimaetRadonstråling forekommer over hele landet,men i varierende omfang, mest i Østjylland ogpå øerne. Man regner med at radons henfaldsprodukter(radondøtrene) er årsag til 300 nyetilfælde af lungecancer om året i Danmark. Risikoener således omkring 50 gange større endhvad vi normalt accepterer for ufrivillige eksponeringeraf befolkningen. Eksponeringen erkarakteriseret ved, at den ikke kan ses ellerlugtes, og at den overvejende del af befolkningenikke aner hvor meget de er eksponerede.Over 60.000 boliger i Danmark overskriderimidlertid grænseværdien, og i visse geografiskeområder er det omkring 30 % af samtligeboliger, der har for høje radonkoncentrationer.Man regner med at knap 200 tilfælde af radonbetingetlungekræft om året kan forebygges.Rådet har derfor været, at vi skal sikre vore boliger.11


En sådan forebyggelse skal imidlertid finansieres.I en betalingsvilje-undersøgelse har vispurgt godt 1100 tilfældigt udvalgte danskeremellem 20 og 74 år hvor meget de, med baggrundi ovenstående information om radon,maksimalt var villige til at betale mere i skatom måneden for boligforbedringer i specieltudsatte områder i Danmark og dermed nedsættedet årlige antal af radonbetingede tilfældeaf lungekræft fra 300 til 100 (Nielsen et al.2003a).Hovedresultaterne var, at omkring halvdelen afde adspurgte havde en betalingsvilje, og at deville betale godt 80 kroner om måneden ekstrai skat for at nedsætte risikoen fra radon. Denpositive side af undersøgelsen er, at selv dennebegrænsede betalingsvilje fra halvdelen afbefolkningen let ville kunne finansiere en sikringaf alle danske boliger med forhøjede radonkoncentrationer!Det man imidlertid kunne opfatte som foruroligendeer de 50 %, der ikke oplevede risikoentilstrækkelig stor/nærværende/relevant til at deville betale noget ekstra i skat for en forebyggelsemed klare gevinster for befolkningen ogsamfundet.Eksemplet forurenet drikkevand ifremtidenForurening af grundvandet er karakteriseretved at konsekvensen for drikkevandet typiskførst viser sig efter en længere årrække. Dengrundvandsforurening der pågår i disse år nårsåledes næppe at influere på den nuværendevoksenbefolknings drikkevand. Endvidere ervores viden om nedbrydning, nedbrydningsproduktersamt deres toksicitet fortsat ikke udtømmende.Der er altså tale om en fremtidig risikomed udefinerede konsekvenser for et ikkekendt antal personer. Hvis vi skal sikre kvalitetenaf vores fremtidige drikkevand er det imidlertidnu der skal gøres en indsats. En indsats,der naturligvis kræver en finansiering.I en betalingsvilje-undersøgelse har vi spurgtgodt 600 tilfældigt udvalgte danskere mellem20 og 74 år hvor meget de, med baggrund iovenstående information om risikoen for drikkevandsforurening,maksimalt var villige til atbetale mere i skat om måneden for at sikredrikkevandskvaliteten i fremtiden (Nielsen etal. 2003b).Hovedresultatet var, at omkring halvdelenmente, at man hellere skulle gøre en indsats forat løse nuværende problemer frem for at forebyggemulige fremtidige problemer. En delobservationvar, at folk over 50 år udviste et markantlavere ønske om at støtte tiltag for at sikrefremtidens drikkevand, men derimod mente, atman skulle bruge pengene på problemer medallerede eksisterende sundhedseffekter.Risikooplevelsen som determinantForebyggelse i forbindelse med begge ovennævnterisikoscenarier er støtteværdige ud fraoverordnede samfundsmæssige overvejelser,men en stor del af de adspurgte ønsker ikke atstøtte forebyggelsesinitiativerne, og blandt desom udviser en betalingsvilje er graden af støtteforskellig. Analyser har vist, at miljømedicinskeinterventioner, såvel som andre forebyggendeinitiativer for at reducere en given risiko,kan være positive ud fra et samfunds- ogomkostningsmæssigt synspunkt, men i virkelighedenikke giver den forventede forebyggelse,såfremt befolkningen ikke ønsker at medvirke.Den manglende vilje kan skyldes at manikke værdsætter interventionen, at man ikkehar tilstrækkelig viden for stillingtagen (availabilitybias), at man ikke anser risikoen for betydendefor ens egen hverdag eller alternativt,at man værdsætter friheden til ikke at tage del iinterventionen (van der Pligt et al. 1998). Viforetager os således mange handlinger, hvor vifrivilligt udsætter os selv for givne risici medbaggrund i personlige holdninger og risikooplevelse.Modsat vil man også kunne opleve atmanglende eller ufuldstændig information vilresultere i at mange vurderer risikoen, altsåsandsynligheden for en given hændelse, påbaggrund af farlighed og/eller konsekvens,hvorved man hverken forholder sig til risikoensabsolutte eller relative størrelse og i mangetilfælde overvurderer risikoens reelle størrelse(Slovic 1987, Bergstrom and Dorfman 1994,12


Siegrist and Cvetkovich 2000). Det er densituation man hyppigt ser i forhold til nye ogikke velkendte risici. Derfor kan forskellenmellem den sande risiko og den oplevede risikopotentielt være stor og ikke nødvendigvisens hos den eksponerede person, den enkelterisikobedømmer eller den politiske beslutningstager.Risikooplevelsens betydning forfolks vilje til handlinger i relation til miljømedicinskforebyggelse gør risikooplevelsen tilen betydende determinant ved den miljømedicinskerisikoanalyse. Øget information fjernerikke nødvendigvis de holdningsbestemte forskellei folks risikooplevelse, men giver måskede andre faktorer, der tilsammen bestemmer risikooplevelsen,en mere virkelighedsnær størrelse.Et overordnet mål må være, at man gennemen optimeret risikokommunikation fårmindsket afstanden mellem den oplevede ogden reelle risiko for flest muligt for derigennemat træffe bedre og mere kvalificerede beslutningerpå individ- såvel som på samfundsniveau.Undersøgelsen ”Risikooplevelse som determinantved miljømedicinsk risikoanalyse” harmodtaget støtte fra Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske Forskningscentersfond.ReferencerBergstrom JC, Dorfman JH. Commodity Informationand Willingness-to-Pay for GroundwaterQuality Protection. Rev Agric Econ 1994;16:413-25.McDaniels TL, Kamlet MS, Fischer GW. Risk perceptionand the value of safety. Risk Anal 1992;12:495-503.Nielsen JB, Gyrd-Hansen D, Kristiansen IS, NexøeJ. Willingness to pay for decreased indoor radonexposure – an analysis of framing and the decisionprocess. Risk Decision and Policy 2003a;8:51-8.Nielsen JB, Gyrd-Hansen D, Kristiansen IS, NexøeJ. Impact of socio-demographic factors on willingness-to-payfor the reduction of a future health risk.J Environ Planning Management 2003b;46:39-47.O´Brian B, Gafni A. When do the “dollars” makesense? Toward a conceptual framework for contingentvaluation studies in health care. Med DecisMaking 1996;16:288-99.Siegrist M, Cvetkovich G. Perception of hazards:the role of social trust and knowledge. Risk Anal2000;20:713-9.Slovic P. Perception of risk. Science 1987;236:280-6.Tengs TO, Adams ME, Pliskin JS, Safran DG,Siegel JE, Weinstein MC, Graham JD. Fivehundredlife-saving interventions and their costeffectiveness.Risk Anal 1995;15:369-90.van der Pligt J, van Schie ECM, Hoevenagel R.Understanding and valuing environmental issues -The effects of availability and anchoring on judgment.Zeitschrift für Experimentelle Psycholigie1998;45:286-302.Cairns J, Shackley P. Sometimes sensitive, seldomspecific: A review of the economics of screening.Health Econ 1993;2:43-53.Diener A, O'Brien B, Gafni A. Health care contingentvaluation studies: a review and classificationof the literature. Health Econ 1998;7:313-26.Lindholm LA, Rosén ME, Stenbeck ME. Determinantsof willingness to pay taxes for a communitybasedprevention programme. Scand J Soc Med1997;2:126-35.13


Kan fisk og skaldyr spises efter et oliespild på havetAf Anne Kirstine Müller 1 , Mona-Lise Binderup 1 , Lene Duedahl-Olesen 1 , Stefán Einarsson 2 ,Bente Fabech 3 , Anne-Katrine L. Haldorsen 4 , Håkan Johnsson 5 , Helle K. Knutsen 6 , Pekka J.Vuorinen 7 og Marie Louise Wiborg 8Antallet af olietransporter gennem nordiskefarvande er steget kraftigt i de seneste år ogforventes at stige yderligere i en årrække fremover,specielt efter åbning og udbygning af denrussiske olieterminal Primorsk, som betyder engennemsnitlig transport gennem de danske farvandepå 100.000 tons olie pr. dag. Øget transportbetyder samtidig en øget risiko for ulykkerog dermed for olieudslip. At olieudslip kan fåstore konsekvenser for hav- og strandmiljøet ervelkendt, og Danmark har da også udviklet etsærligt olieberedskab til forebyggelse og bekæmpelseaf olieforureninger. Dette beredskabindbefatter dog ikke direkte, konkrete initiativeri relation til fødevaresikkerheden, på trodsaf at kemiske stoffer fra olien kan optages ifisk og skaldyr og dermed udgøre en risiko forde personer, der spiser dem. Men hvor stor erdenne risiko, hvad afhænger den af og hvadskal der til for at vurdere - og håndtere - den?Det var nogle af de overordnede spørgsmål etprojekt under Nordisk Ministerråd med deltagerefra relevante institutioner i alle de nordiskelande satte sig for at undersøge. Samtidigtville man gennemprøve en nordisk modelfor risikoanalyse som en tjekliste til brug ipraksis. Projektet har resulteret i rapporten”The effect of oil spill on seafood safety - anexample of the application of the nordic riskanalysis model” (Binderup et al., 2004).11 Danish Institute for Food and VeterinaryResearch, DK2Environmental & Food Agency of Iceland, ICE3Danish Veterinary and Food Administration, DK4National Institute of Nutrition and SeafoodResearch, N5National Food Administration, S6Norwegian Institute of Public Health, N7Finnish Game and Fisheries Research Institute, F8Norwegian Food Control Authority, NDen nordiske model for risikoanalyseI projektet anvendes en trinvis procedure tilrisikoanalyse (Fabech et al., 2002), der er udarbejdetmed det formål at lave en tjekliste, somkan sikre, at den offentlige fødevareadministrationforetager gennemskuelige og åbne, videnskabeligtbaserede beslutninger vedrørendefødevaresikkerhed.Den nordiske model for risikoanalyse startermed en risikoevaluering, der bl.a. indeholderen identifikation af problemet, udarbejdelse afen risikoprofil og overslag af den potentielle risikofor mennesker. Risikoevalueringen udarbejdesmed henblik på at vurdere, hvorvidt derer behov for at gå til næste trin, nemlig enegentlig, videnskabelig risikovurdering. Risikovurderingenindeholder 4 trin: identifikationog karakterisering af sundhedsfare, eksponeringsvurderingsamt risikokarakteristik. Det eraf afgørende betydning, at selve risikovurderingener gennemskuelig, og at eksisterendeusikkerheder i vurderingen fremgår tydeligt,både på de enkelte trin og i konklusionen. Resultatetaf risikovurderingen danner basis forvidere risikohåndtering, hvor forskellige håndteringsmulighederanalyseres, og der træffesbeslutning om, hvordan den pågældende situationskal håndteres. I dette projekt viste dennordiske risikoanalysemodel sig meget anvendeligsom arbejdsmodel.Et fiktivt oliespildProjektet har taget udgangspunkt i et fiktivtoliespild i havet mellem Norge, Sverige ogDanmark. I tilfælde af et oliespild vil denumiddelbare risikoevaluering skulle foretagesud fra oplysninger om type og mængde af olie,vejr- og havforhold, omfang og type af fiskeri iområdet mm. Til den videnskabelige risikovurderingvil faktiske målinger af indhold af PAH14


i fisk og skaldyr fra det berørte område værenødvendige sammen med baggrundskoncentrationeraf PAH og fangede fisk og skaldyrs videreskæbne. Ifald det bliver vurderet somsundhedsfarligt at indtage fisk og skaldyr frade berørte områder, kan håndteringsmulighedernespænde vidt, lige fra ikke at foretage signoget, informere om risikoen samt til at forbydefiskeri i området i en periode til effektenaf oliespildet er væk.Sundhedsskadelige stoffer i olieRåolie indeholder primært kulstof og brintsamt mindre mængder svovl, ilt og kvælstof iform af hovedsageligt tre fraktioner; de aromatiske,de mættede og de polære forbindelser.Sammensætningen af polycykliske aromatiskehydrocarboner (PAH) varierer fra olietype tilolietype og kan derfor anvendes til identifikationaf olien, idet der for enhver olie kan laveset kemisk PAH ”fingeraftryk”. Samtidig er detogså PAH, der toksikologisk set er de mestrelevante, og derfor også den stofgruppe, somder specielt bør foretages risikovurdering af itilfælde af et oliespild. Andre stoffer i olienend PAH kan føre til at fisk og skaldyr ændrersmag, lugt eller udseende (farve). Dette er ikkenødvendigvis et sundhedsmæssigt problem,men det betyder, at fiskene ikke må anvendes.Faktorer af betydning for omfanget afforureningen - risikoevalueringenEt væsentlig afkast i forbindelse med den indledenderisikoevaluering var, at mange forholdmed betydning for omfanget af et potentieltoliespild på havet blev belyst.Typer af olierDer er kun fare for forurening af fisk og skaldyr,hvis organismerne kommer i kontakt medolien. Om dette sker, afhænger bl.a. af oliensfysiske/kemiske egenskaber og vind og vejrspåvirkning.Olie består af meget komplekse og varierendeblandinger af organiske stoffer. Forskellige typeraf olie har forskellige sammensætninger,hvilket har stor betydning for oliens fysiske ogkemiske egenskaber, og dermed også for hvor-Fiskeri og/eller akvakultur i områdetHvilke fisk og skaldyr fiskesPolitikOliespildFødevaresikkerhedAfsætning af fisk og skaldyrIndtag af fisk og skaldyrOmråde, vejrforholdolietypeFølsomme/udsatte grupperVarighed af forureningenBaggrundskoncentrationer af PAHPAH koncentrationer efter oliespildRisikoestimat for kompleksePAH blandingerRisikohåndteringØkonomiForbrugereFiskereMedierFigur 1. Oversigt over hvilke elementer, der er nødvendige, når fødevaresikkerheden skal vurderes i tilfælde afet oliespild.15


dan olien opfører sig, ifald der sker et oliespild.F.eks. fordamper de tungeste råolier ikke i ligeså høj grad som de lettere råolier, hvilket betyder,at forureningen kan vare længere tid.Derimod har de tungeste råolier ikke den sammetilbøjelighed til at opløses og spredes i vandetsom de lettere råolier, hvilket kan nedsætteomfanget af forurening af fisk i vandet. Tilgengæld kan det i højere grad føre til sedimenteringaf olien og dermed til at bundlevende organismerkommer i kontakt med olien.Ud over at oliens skæbne i miljøet afhænger afhvilken type olie, der er spildt, betyder det ogsånoget for den potentielle sundhedsfare. Detrelative indhold af de mest problematiske stofferkan nemlig variere meget.Adfærd og levevisHvorvidt fisk og skaldyr kommer i kontaktmed olien afhænger også af organismernes adfærdog livsvilkår. Fisk, men også til en visgrad krebsdyr, har mulighed for at fjerne sigfra en eventuel forurening, hvilket bl.a. er set iforbindelse med tidligere oliespild. Derimodkan fastsiddende organismer, som f.eks. blåmuslinger,ikke undgå olieforureningen ved atflygte væk. Et specielt forhold gør sig gældendemed hensyn til fisk i opdræt. De kan afgode grunde ikke svømme væk fra olien, ogdet er derfor vigtigt at være opmærksom på,om der er opdræt af fisk i området omkringoliespildet. Om fisk svømmer væk, og hvorlænge de i givet fald bliver væk fra området afhængeraf mange faktorer, bl.a. hvordan de øvrigekrav, som fiskene sætter til det miljø de leveri, opfyldes.Eksponeringen af pelagiske arter (arter, der leveri de fri vandmasser) kan være af korterevarighed end eksponeringen af bundlevendearter, da olien i vandet ofte forsvinder hurtigereend det olie, der sedimenterer. Olie i vandsøjlenforsvinder generelt også hurtigere end olie,der forurener kystlinjer, hvorfor fisk, der leverkystnært, også vil have større risiko for at bliveforurenet end fisk, der lever på dybt vand.Optag og udskillelseHvis en organisme kommer i kontakt medolien, vil omfanget af forureningen afhænge af,i hvilken grad den pågældende organisme er istand til at optage og udskille stofferne fraolien.Omdannelsen af PAH varierer fra art til art.Generelt er fisk hurtige til at optage PAH, menogså hurtige til at metabolisere og udskille demigen. Det er vigtigt at være opmærksom på, atkoncentrationen af PAH er højere i nogle væv,f.eks. lever og skind, end f.eks. i muskler, hvilketkan have betydning for risikovurderingen,hvis f.eks. fiskelever indgår som en del af kosten,som det er tilfældet i Norge. I forhold tilfisk udskiller de fleste skaldyr PAH betydeliglangsommere og mindre effektivt. Derfor kankoncentrationen af PAH i skaldyr være betydeligthøjere end i fisk. Generelt har krebsdyr (rejer,krabber osv.) en mere effektiv metabolismeend f.eks. muslinger.Inden for en art kan optag og udskillelse varierei løbet af en sæson. Processerne afhængerbl.a. af temperaturen på det pågældende tidspunkt,ligesom individets fysiologiske tilstand,f.eks. fedtindhold, også kan være af betydning.Yderligere ser det også ud til, at elimineringshastighedenafhænger af eksponeringstiden, såledesat elimineringshastigheden nedsættes vedkronisk eksponering, også for lave PAH koncentrationer.Anvendelsen af fisk og skaldyrHvis fisk og skaldyr først er forurenet medPAH, vil endnu en afgørende faktor for fødevaresikkerhedenvære i hvilket omfang fisk ogskaldyr anvendes til konsum. Er der kommercieltfiskeri eller lystfiskeri i området, og hvordanafsættes de forurenede fisk (lokalt, regionalt,eksport)? Disse forhold kan have betydningfor hvor stort en persons samlede indtagaf forurenede fisk eller skaldyr er. F.eks. vil enlokal (lyst)fisker, der primært spiser lokal fisk,være mere udsat for PAH eksponering end dengennemsnitlige forbruger.16


Effekter af PAH - identifikation ogkarakterisering af sundhedsfarenSom nævnt er PAH de stoffer i olie, som ermest relevante set fra et sundhedsmæssigtsynspunkt. De kritiske effekter er skader på arveanlægog kræft, hvilket kan forekomme selvved lave doser. Det er ikke udgangsstofferne,der er toksiske, men derimod nogle af PAHmetabolitterne, f.eks. forskellige epoxider. Deter primært de store PAH-molekyler med 4 ellerflere ringe, der metaboliseres til reaktive stoffer.33 PAH er for nylig blevet vurderet af EUsvidenskabelige komite for fødevarer (SCF,2002). Ud af disse 33 blev 15 anset for medsikkerhed at være genotoksiske i cellestudierog af disse 15 var 14 også kræftfremkaldende iforsøgsdyr og dermed også potentielt kræftfremkaldendei mennesker.For kræftfremkaldende stoffer er det ikke muligtat fastsætte en tærskelværdi til brug forrisikovurdering. Det betyder, at man kan ikkesætte en grænse, hvorunder stofferne ikke kantænkes at have en effekt på menneskers sundhed.I stedet er det muligt, på baggrund aflangtids dyreforsøg, at fastsætte en VSD(virtually safe dose) - en daglig dosis hvorvedman gennem et helt liv forøger risikoen for atfå kræft med en fastsat størrelse f.eks. 1 per 1million. En VSD kan estimeres ud fra forskelligemodeller med forskelligt resultat, men foralle beregningsmodellerne gælder det, at maner nødt til at ekstrapolere fra høje doser i dyreforsøgtil lave doser i mennesker. Blandt andetderfor er de kvantitative risikoestimater forbundetmed store usikkerheder. Der foreliggerikke international enighed om hvorvidt kvantitativerisikoestimater er en acceptabel fremgangsmådetil vurdering af risikoen ved PAH;ej heller hvilken beregningsmodel, der er mestvalid. Denne projektgruppe valgte alligevel atanvende en kvantitativ fremgangsmåde (VSD)til risikovurderingen af oliespild, idet det skaberforudsætningerne for, i tilfælde af et oliespild,at handle konkret. Kvantitative risikoestimaterer også blevet anvendt i forbindelsemed fastsættelse af aktionsniveauer i forbindelsemed bla. Exxon Valdez oliespildet iCanada i 1989.PAH i blandingerB[a]P, benzo[a]pyren, er den bedst undersøgtePAH og det er derfor også den PAH, hvor derer bedst mulighed for at kvantificere risikoenog fastsætte f.eks. en VSD. Men som f.eks. iolie optræder PAH ofte i blandinger med mangeandre mindre velundersøgte PAH, for hvilkedet endnu ikke er muligt at kvantificere risikoendirekte. I stedet kan man anvende mereindirekte metoder som f.eks. ”toksiske ækvivalensfaktorer” (TEF). Med TEF kan man omregnekoncentrationen af relevante PAH til enækvivalent koncentration af B[a]P. Det herfraberegnede indtag kan så sættes i relation til etrisikoestimat for B[a]P.Man kan også kvantificere risikoen ved hjælpaf en indikator PAH (som oftest B[a]P). Påbaggrund af toksikologiske studier af PAHblandinger (stenkulstjære), antages det for enlang række PAH blandinger at forholdet mellempotensen af blandingen og potensen af enindikator PAH er relativt ens. Det eksakte forholdafhænger af eksponeringsvej samt målorgan.Ved oral eksponering vurderer SCF at potensenaf en kompleks forurening, f.eks. olie,er 10 gange højere end potensen af B[a]P iblandingen. En forudsætning for denne antagelseer, at PAH profilen i blandingerne ernogenlunde ens. Dette har foreløbig vist sig atvære tilfældet i en række fødevarer, også selvomoprindelsen af PAH forureningen var forskellig.Hvor meget PAH? -eksponeringsvurderingenEn eksponeringsvurdering foretages ved atsammenkoble indtag af fisk og skaldyr medPAH koncentrationer i disse. I projektet blevder anvendt detaljerede data om indtaget affisk og skaldyr i Norge og Danmark (LST,1995; Meltzer et al., 2002), og baggrundskoncentrationeraf PAH i fisk og skaldyr (fraICES) samt PAH koncentrationer efter oliespild(Baltic Carrier i DK, 2001 (StorstrømsAmt, 2002), Exxon Valdez i Canada, 1989(Law & Hellou, 1999) mfl.). Generelt er der ensparsom mængde data vedrørende koncentrationeraf PAH i fisk og skaldyr (få individer fra17


få arter), og ofte er der undersøgt forskelligePAH, hvilket bla. gør det vanskeligt at sammenlignemellem undersøgelser. Derfor har detværet nødvendigt at lave nogle generelle antagelsersamt ekstrapolationer, hvilket selvfølgeligbehæfter eksponeringsvurderingen medusikkerhed. Jo mere specifik information det ermuligt at indsamle i tilfælde af et oliespild, desmindre bliver usikkerhederne.Koncentrationer af PAH i fisk og skaldyrSom forudset ud fra kendskabet til de forskelligeorganismers metabolisme af PAH, er derhøjere baggrundskoncentrationer af PAH imuslinger i forhold til fisk, og der er generelthøjere koncentrationer i levervæv i forhold tilmuskelvæv (ICES). Efter Baltic Carrier oliespildetvar B[a]P koncentrationen i fisk ogskaldyr ca. 10 gange højere end i ICES data,men ved andre oliespild, f.eks. Exxon Valdez,var koncentrationen betydelig højere (500-1000 gange). Målingerne ved Baltic Carrieroliespildet blev foretaget ca. 3 måneder efteroliespildet. Da PAH metaboliseres relativt hurtigti fisk, er det sandsynligt, at PAH koncentrationernehar været højere umiddelbart efteroliespildet. Dette understreger vigtigheden af,at der, i tilfælde af et oliespild, hurtigt bliverforetaget målinger, ikke bare i vand og sediment,men også i fisk og skaldyr.Eksponering - baggrundVi bliver eksponeret for PAH fra mange forskelligekilder især gennem luften og gennemføden, bl.a. fra cigaretrøg, udstødning fra motorkøretøjerog fra forarbejdning og tilberedningaf maden (røg- og grillmad). Når der skaltræffes beslutninger vedrørende fødevaresikkerhedi forbindelse med oliespild, er det afafgørende betydning at kende baggrundseksponeringen- både den totale samt den, der skyldesindtag af baggrundsforurenet fisk og skaldyr,så man ved, hvor meget et oliespild ændrerPAH eksponeringen i forhold til den alleredeeksisterende eksponering. Begge forholder imidlertid ikke særlig velundersøgte og deeksponeringsestimater, der foreligger på nuværendetidspunkt, er behæftet med store usikkerheder.I en række europæiske lande er befolkningensdaglige indtag af B[a]P skønnet til atvære mellem 26,3 og 290 ng B[a]P/person/ dag(SCOOP, 2004; SCF, 2002). I Danmark er detskønnede indtag af PAH fra fisk og skaldyr(incl. røgvarer) mellem 2,4 og 15 nanogramB[a]P/person/ dag (Andersen et al., 2003) ellersom estimeret i dette projekt 2,8 nanogramB[a]P/person/dag.Eksponering – efter oliespildDa det heldigvis blot var et fiktivt oliespild,der skulle vurderes, og der derfor ikke forelånogle konkrete PAH målinger fra oliespildet,valgte projektgruppen at estimere eksponeringenpå baggrund af målinger fra Baltic Carrieroliespildet.Som følge af de højere koncentrationer af PAHi fisk og skaldyr efter dette oliespild blev denestimerede eksponering for PAH tilsvarendeca. 10 gange højere. Disse estimater er underforudsætning af at al konsumeret fisk og skaldyrstammer fra de olieforurenede områder.Dette vil meget sjældent være tilfældet, og derforvil kendskab til specifikke forhold, såsomf.eks. hvordan fiskene afsættes, kunne brugestil at raffinere eksponeringsvurderingen.Det er vigtigt ikke bare at estimere eksponeringenfor den generelle befolkning, men ogsåfor særlig udsatte eller følsomme grupper afmennesker. Når det drejer sig om fødevarer, erbørn som hovedregel mere udsatte, idet deresfødeindtag per kilo kropsvægt er større endvoksnes. Det gør sig også gældende for indtagetaf fisk og skaldyr, hvorfor børn behandlessærskilt i projektet.Risikoen efter oliespildUd fra en relativ simpel sammenligning afPAH profiler i den stenkulstjære, der blev anvendti dyreforsøg, og de fisk, der blev undersøgtefter oliespild, vurderes det, at der er tilstrækkeliglighed i PAH profiler til at anvendeB[a]P som indikator PAH – og dermed at potensenaf olieforureningen antages at være 10gange højere end potensen af B[a]P alene.18


Oliespild forøger risikoen for at indtage PAHgennem fisk og skaldyr og forøger dermed ogsårisikoen for at udvikle kræft ud over den risiko,der allerede eksisterer pga. baggrundsindtagetaf PAH. De risikovurderinger, der foretagesi rapporten, viser at eksponeringen efteroliespild godt umiddelbart kan overskride VSDfor komplekse blandinger, specielt i Norge,hvor indtaget af fisk er væsentlig højere.En VSD er et ”virtually safe” eksponeringsniveaupå livstid. En øget eksponering som følgeaf et oliespild er ikke en livstidseksponering,da olieforureningen forsvinder over tid.Derfor skal man bestræbe sig på at inddragetidsfaktoren i risikoestimaterne. I rapporten erder eksempler på, hvordan det kan gøres. Risikovurderingsestimaterneer selvfølgelig behæftetmed usikkerhed, både pga. anvendelsen afde kvantitative risikoestimater samt pga. en begrænsetdatamængde.AnbefalingerResultatet af denne rapport peger på, at det itilfælde af et oliespild er vigtigt at holde sig forøje, at et oliespild, ud over store miljøkonsekvenser,også kan få konsekvenser for fødevaresikkerheden.Derfor skal det beredskab,der træder i kraft i tilfælde af et oliespild, ogsåforholde sig til fødevaresikkerhedsmæssigeaspekter. Spørgsmålet om, hvorvidt fisk ogskaldyr kan spises efter et oliespild på havet,kan ikke besvares generelt. Ethvert oliespild eren unik hændelse, der bør vurderes særskilt. Iden forbindelse er der behov for, at der bliverigangsat initiativer inden for en række områderf.eks.:• detaljeret kortlægning af baggrundskoncentrationerog PAH profiler i fisk og skaldyr• detaljeret kortlægning af fiskeri og opdræt inordiske farvande• vurdering af og enighed om, hvilke PAH dermåles• vurdering af og enighed om, hvilket risikoestimatder anvendes• risikoidentifikation af andre stoffer fra olienend PAH (også PAH metabolitter)• oprettelse af et internationalt oliespildssamarbejdemellem involverede myndighederRapporten ligger i fuld tekst på:www.norden.orgReferencerAndersen JK, Büchert A, Koch B, Ladefoged O,Leth T, Licht D, Ovesen L. Balanced view on fish.National Veterinary and Food Administration,Denmark, 2003.Binderup ML, Duedahl-Olesen L, Einarsson S,Fabech B, Haldorsen AL, Johnsson H, KnutsenHK, Müller AK, Vuorinen PJ, Wiborg ML. Theeffect of oil spill on seafood safety. Nordic councilof ministers. TemaNord: 2004:553.Fabech B, Bryhni K, Plym Forshell L, Georgsson F,Gry J, Thiim Hansen B, Hallström H, Hatakka M,Holene E, Kapperud G, Kristinsson J, Maijala R,Nielsen NL, Nordström U, Schulz AC, Solheim C,Thorkelsson AE. A Practical Approach to theApplication of the Risk Analysis Process.TemaNord 2002:510.ICES. International Council for the Exploration ofthe Sea.Law RJ, Hellou J. Contamination of fish and shellfishfollowing oil spill incidents. EnvironmentalGeoscience 1999;6(2):90-8.LST. Danskernes kostvaner 1995. Hovedresultater.Levnedsmiddelstyrelsen, 1995.Meltzer HM, Bergsten C, Stigum H. Fisk- ogVildtundersøkelsen. Konsum af matvarer som kanha betydning for inntaket av kviksølv, kadmium ogPCB/dioksin i norsk kosthold. SNT rapport 6.Statens Næringsmiddeltilsyn, Norge, 2002.SCF. Opinion of the Scientific Committee on Foodon the risks to human health of polycyclic aromatichydrocarbons in food. Scientific Committee onFood, European Commission, 2002.SCOOP, unpublished, March 2004.Storstrøms County. The Baltic Carrier oil spill.Monitoring and assessment of Environmentaleffects in Grønsund (DK). Teknik og Miljøforvaltningen,Storstrøms Amt, 2002.Yender R, Michel J, Lord C. Managing seafoodsafety after an oil spill. Seattle: Hazardous MaterialsResponse Division, Office of Response andRestoration, National Oceanic and AtmosphericAdministration, 2002.19


Phthalater kan øge responset fra allergiske effektorcellerAf Christian Glue og Lars K. Poulsen, Laboratoriet for Medicinsk Allergologi, Allergiklinikken,Rigshospitalet.Baggrund og problemstillingI den industrialiserede del af verden ses der idag en stigning i antallet af individer, der rammesaf en form for allergi (Aas et al. 1997). Enårsag til det stigende antal allergikere kan væreat vi i takt med en ændret levevis bliver introduceretfor en række nye miljøfaktorer somforurening fra dieselkøretøjer, mikroorganismeri indendørsmiljøet eller kemikalier, manudsættes for i det daglige.Detergenter og plastblødgørere er kemiske forbindelser,der i dag bliver brugt i en lang rækkeprodukter inden for henholdsvis rengøringsmidlerog plastprodukter. De fleste menneskervil således være udsat dagligt for disse forbindelser(Poulsen et al. 2000). Plastblødgørere(phthalater) er ikke kovalent bundet til plastikmatrixog kan derfor med tiden diffundere udaf materialet. Undersøgelser har vist, at husstøvkan indeholde op til én vægtprocentphthalat (Clausen et al. 2003); således kan etvæsentligt bidrag til eksponering for phthalaterderfor være via inhalationsvejen. Ifølge et stortepidemiologisk studie i Norge er der en sammenhængmellem udviklingen af astma hossmå børn og eksponering for plastblødgørerefra vinylgulve i hjemmene (Oie et al. 1997;Jaakkola et al. 1999). Senest er der i et svenskstudie påpeget en sammenhæng mellem diagnosticeretastma hos børn og indholdet af di-2-ethylhexyl phthalat (DEHP) i støvprøver opsamleti hjemmene (Bornehag et al. 2004). Dethar været foreslået, at forbindelserne har adjuvanseffekt; det vil sige en allergiforøgendeeller immunmodulerende effekt ved samtidigeksonering for forskellige allergener som f.ekstræ- og græspollen eller proteiner fra husstøvmider.Adskillige studier med anvendelse afmusemodeller er netop blevet anvendt medhenblik på dels at undersøge denne adjuvanseffekt og dels at undersøge, om phthalater i sigselv er i stand til at fremme den allergiske reaktion.Arbejdsmiljøinstituttet har således fundet,at hos mus, sensibiliseret med et modelallergen(Ovalbumin), gav efterfølgende eksponeringfor phthalater ved injektion i bughulenanledning til øget produktion af IgE antistoffer,dvs. antistoffer, som er forbundet med den allergiskereaktion (Larsen et al. 2002). Andrestudier i musemodeller viser derimod, at phthalateri sig selv ikke giver anledning til udviklingaf en allergisk reaktion (Butala et al. 2004;Larsen et al. 2004).Phthalaters indflydelse på histaminfrigørelsefra humane basofileRigshospitalets Allergiklinik har for nylig undersøgtphthalaters indflydelse på effektorfasenaf den allergiske reaktion (Glue et al. 2005).Effektorfasen betegnes som den del af den allergiskereaktion, hvor et individ allerede ersensibiliseret (blevet overfølsom) over for etgivent allergen og så at sige er i stand til at reageremed symptomer som nysen, rødmen oghævelse af slimhinder. I effektorfasen sker deren krydsbinding af allergenspecifikke antistofferpå overfladen af effektorceller (mastcellerog basofile celler), som dermed frigiver enlang række mediatorer (heriblandt histamin),som giver anledning til symptomer. Som modelfor denne akutte allergiske reaktion er anvendtdet såkaldte Histamine Release Assay(Skov et al. 1985), hvor histaminfrigørelsen frabasofile celler bestemmes.I alt fem diphthalater og de tilsvarende primæremetabolitter (monophthalater) blev undersøgtved histaminfrigørelsesmetoden. I tabellenses, at det er specielt diphthalaterne DEHP ogDOP og de tilsvarende monophthalater med ensidekædelængde på 8 kulstofatomer, der er istand til at øge eller rettere potentiere frigørelsenaf histamin fra basofile celler. Phthalaterne20


giver ikke i sig selv anledning til histaminfrigørelse,men er derimod i stand til at forstærkehistaminfrigørelse efter krydsbinding af IgEantistoffer på overfladen af de basofile celler.For at undersøge om denne potentiering af histaminfrigørelsealene er afhængig af krydsbindingaf IgE antistoffer eller om der er taleom en mere generel mekanisme i de basofileceller, forsøges stimuleret med andre stimuli;fMLP, et bakterielt peptid, og Calcium ionophorA23187, begge i stand til at inducere histaminfrigørelse.Endelig stimuleres basofileceller fra allergiske donorer (sensibiliseret overfor kat) med kattehår ekstrakt. I figuren ses resultateraf stimulering af basofile celler medrækken af stimuli efter forbehandling medphthalat (DEHP eller MEHP). For celler behandletmed phthalat ses en næsten 100 % forøgelseaf histaminfrigørelse ved stimuleringmed enten fMLP, Calcium Ionophor A23187eller kattehår ekstrakt, og yderligere for vissedonorer en næsten tredobbelt forøgelse af histaminfrigørelseved stimulering med anti-IgEantistoffer.Sammenholdt med de epidemiologiske studieri Norge og Sverige er disse resultater såledesyderligere en indikation på, at der kan være ensammenhæng mellem eksponering for phthalaterog luftvejssymptomer. Ud fra disse resultaterkan en hypotese således være at phthalaterikke i sig selv øger sensibiliseringen over forallergener, men derimod forstærker effektorfasenved den allergiske reaktion.PhthalatAlkylsidekædelængdeScore500 µM 50 µM 5 µM NMBuP 4 -33 % -47 % 9 % 3DBuP 4 -8 % -7 % -13 % 3MOP 8 74 % 32 % -6 % 3DOP 8 25 % 11 % 2 % 2MEHP 8 100 % 43 % 33 % 6DEHP 8 115 % 27 % 6 % 6MINP 9 -17 % -12 % -22 % 4DINP 9 10 % -19 % -1 % 3MIDP 10 -17 % -7 % 10 % 1DIDP 10 0 % 33 % 18 % 1Tabel. Øget histaminfrigørelse fra basofile celler efter inkubering med mono- og di-phthalater med stigendesidekædelængde. Leukocytter isoleret fra perifært blod inkuberes i medie indeholdende phthalater i koncentrationfra 5 til 500 µM i 15 minutter. Herefter stimuleres de vaskede celler med anti-IgE antistoffer og histaminfrigørelsebestemmes. MEHP (500 µM), en af de stærkeste potentiatorer af histaminfrigørelse, defineres til 100 %potentiering, og kontrol uden phthalat er defineret til 0 %. Potentiering over 20 % er fremhævet med fed skrift ogpotentiering over 60 % er med fed understreget skrift. MBuP/DBuP, mono- eller di-n-butyl phthalat; MOP/DOP,mono- eller di-n-octyl phthalat; MEHP/DEHP, mono- eller di-2-ethylhexyl phthalat; MINP/DINP, mono- ellerdi-iso-nonyl phthalat; MIDP/DIDP, mono- eller di-iso-decyl phthalat. Tabel fra Glue et al. 2005.21


Forbehandling:Stimulus:70anti-IgEMEHPDEHPfMLP A23187 Kat anti-IgE fMLP A23187 Kat60Histamin frigørelse (%)50403020100Relativ histamin frigørelse i forhold til kontrol (%)4003002001000Stimulus:Forbehandling:anti-IgEfMLP A23187 Kat anti-IgE fMLP A23187 KatMEHPDEHPFigur. Histaminfrigørelse fra basofile celler efter forbehandling med MEHP eller DEHP (mono- eller di-2-ethylhexylphthalat) (500 µM, 15 min) og efterfølgende stimulering med anti-IgE-antistoffer, fMLP, A23187 ellerkattehår ekstrakt (1 time). Øverste del af figuren viser histaminfrigørelse fra prøver parvis inkuberet med (højre)eller uden (venstre) phthalat. Den nederste del af figuren viser den relative potentiering af histaminfrigørelse iforhold til kontrol uden inkubering med phthalat. Allergiske donorer (sensibiliseret over for kat) er markeret medsorte symboler og ikke allergiske donorer med hvide symboler. Leukocytter fra ikke allergikere blev kun inkuberetmed anti-IgE-antistoffer eller fMLP. Figur fra Glue et al. 2005.22


Konklusion og perspektivEksponering for phthalater kan have indflydelsepå de allergiske effektorceller, førende tiløget frigørelse af mediatorer, særligt hos udsatteeller følsomme individer. Vi mener derfor,at denne phthalat-afhængige ændring af det allergiskerespons kan have betydning for fremtidigrisikovurdering af denne vidt anvendtegruppe af kemiske forbindelser.ReferencerAas K, Åberg N, Bachert C, Bergmann K,Bergmann R, Bonini S et al. European allergywhite paper: allergic diseases as a public healthproblem. UCB Institute of Allergy, Braine-l'Alleud,Belgium. 1997.Bornehag CG, Sundell J, Weschler CJ, Sigsgaard T,Lundgren B, Hasselgren M, Hagerhed-Engman L.The association between asthma and allergic symptomsin children and phthalates in house dust: anested case-control study. Environ Health Perspect2004;112(14):1393-7.Butala JH, David RM, Gans G, McKee RH, GuoTL, Peachee VL, White KL Jr. Phthalate treatmentdoes not influence levels of IgE or Th2 cytokines inB6C3F1 mice. Toxicology 2004;201(1-3):77-85.Clausen PA, Lindeberg Bille RL, Nilsson T,Hansen V, Svensmark B, Bowadt S. Simultaneousextraction of di(2-ethylhexyl) phthalate and nonionicsurfactants from house dust. Concentrationsin floor dust from 15 Danish schools. J ChromatogrA 2003;986(2):179-90.Glue C, Platzer MH, Larsen ST, Nielsen GD, SkovPS, Poulsen LK. Phthalates potentiate the responseof allergic effector cells. Basic Clin PharmacolToxicol 2005;96(2):140-2.Jaakkola JJ, Oie L, Nafstad P, Botten G, SamuelsenSO, Magnus P. Interior surface materials in thehome and the development of bronchial obstructionin young children in Oslo, Norway. Am J PublicHealth 1999;89(2):188-92.Larsen ST, Lund RM, Nielsen GD, Thygesen P,Poulsen OM. Adjuvant effect of di-n-butyl-, di-noctyl-,di-iso-nonyl- and di-iso-decyl phthalate in asubcutaneous injection model using BALB/c mice.Pharmacol Toxicol 2002;91(5):264-72.Larsen ST, Hansen JS, Hammer M, Alarie Y,Nielsen GD. Effects of mono-2-ethylhexyl phthalateon the respiratory tract in BALB/c mice. Hum ExpToxicol 2004;23(11):537-45.Oie L, Hersoug LG, Madsen JO. Residential exposureto plasticizers and its possible role in thepathogenesis of asthma. Environ Health Perspect1997;105(9):972-8.Poulsen LK, Clausen SK, Glue C, Millner A,Nielsen GD, Jinquan T. Detergents in the indoorenvironment - what is the evidence for an allergypromoting effect? Known and postulated mechanisms.Toxicology 2000;152(1-3):79-85.Skov PS, Mosbech H, Norn S, Weeke B. Sensitiveglass microfibre-based histamine analysis for allergytesting in washed blood cells. Results comparedwith conventional leukocyte histamine release assay.Allergy 1985;40(3):213-8.Videncenter for ArbejdsmiljøFormålet for Videncenter for Arbejdsmiljø erat få overblik over den samlede viden om arbejdsmiljøi Danmark og fungere som indgangentil denne viden.Videncentret er placeret på Arbejdsmiljøinstituttetog består af 4 dele: arbejdsmiljøbutik,netredaktion, tidsskriftet Arbejdsmiljø ogArbejdsmiljøinstituttets informationsafdeling.På adressen www.arbejdsmiljoviden.dk findescentrets midlertidige hjemmeside, der i slutningenaf 2005 afløses af en permanent internetportal.Her kan du også tilmelde dig centretsnyhedsbrev.23


Ph.d-afhandlingHealth Impact of zoonotic Salmonella andother foodborne bacterial gastrointestinalinfections, with particular reference to antimicrobialdrug resistance in SalmonellaTyphimuriumAf Morten Helms, Statens Serum InstitutBaggrundFødevarebårne infektioner udgør fortsat et stortproblem på verdensplan. På trods af en rækkesuccesfulde kontrol- og overvågningsprogrammer,herunder i Danmark, er disse infektionerfortsat et stort samfundsmæssigt problem, ogsåi en række udviklede lande. Et stigende antalinfektioner forårsaget af zoonotiske bakterier,herunder zoonotiske Salmonella serotyper, derer resistente over for et eller flere antibiotika,giver anledning til bekymring.I indeværende afhandling benytter vi danskepopulationsbaserede registre og patientinterviewtil at belyse det kliniske forløb, langtidskonsekvenserog dødelighed som følge afinfektion med zoonotisk Salmonella og andrefødevarebårne bakterielle patogener. Desudenbestemmer vi risiko for udvikling af ekstraintestinalsygdom (primært sepsis) og død somfølge af infektion med antibiotikaresistent SalmonellaTyphimurium sammenlignet med infektionmed panfølsom S. Typhimurium.MetodeI fire matchede kohortestudier blev data fraTarmbakteriologisk Register koblet til DetCentrale Personregister (CPR) for at indhenteoplysninger om dødsfald blandt patienter samti en sammenlignelig matchet referencegruppepå 10 personer per patient.Fra Landspatientregisteret fik vi oplysningerom indlæggelser og udskrivningsdiagnoser itiden fra 10 år før infektionen op til et år efterinfektionen. Med disse data var vi i stand til atkontrollere for underliggende sygdom (komorbiditet)og bestemme antallet af indlæggelsersom følge af svær diarrésygdom, komplikationerog senfølger.I et klinisk kohortestudie indhentede vi detaljeredeoplysninger om hyppighed og varighed afkliniske symptomer relateret til SalmonellaTyphimurium-infektion via patientinterview,oplysninger fra almen praksis og ved journalgennemgangblandt indlagte patienter.ResultaterSygelighed: Blandt 52.783 patienter med zoonotiskSalmonella-, Campylobacter-, Yersiniaenterocolitica-, E. coli- og Shigella-infektion,blev 7.524 (14,4 %) personer indlagt med sværdiarrésygdom. Der var stor forskel i indlæggelseshyppighedenafhængigt af bakterietype:17,7 % af Salmonella-patienterne blev indlagtsammenlignet med 10,8 % af Campylobacterpatienterne.Indlæggelseskrævende komplikationer blevfundet hos ialt 647 (1,2 %) patienter inden for3 måneder efter infektionen. Patienter med enSalmonella-infektion havde en seks gangehøjere risiko for at blive indlagt med en ekstraintestinalkomplikation (OR 30,3, 95 % KI26,2-35,1, sammenlignet med baggrundsbefolkningen)end patienter med en Campylobacter-infektion(OR 4,9, 95 % KI 3,5-6,8)(p


2 4002 000SenfølgerKomplikationerSvær diarré-sygdom1 600Antal dage1 200800400S. EntertidisS. TyphimuriumAndre salmonellaCampylobacterYersinia enterocol.Shigella spp.E. coliFigur 1. Figuren viser det anslåede antal indlæggelsesdage pr. 1.000 personer, der er registreret med zoonotiskSalmonella, Campylobacter, Yersinia enterocolitica, Shigella og E. coli, fordelt på svær diarrésygdom, komplikationerinden for 3 måneder og senfølger op til 1 år efter mikrobiologisk diagnose.Dødelighed: Blandt 48.857 patienter med infektionmed Salmonella, Campylobacter, Yersiniaenterocolitica og Shigella døde 1.071(2,2 %) inden for et år efter infektionen, i referencegruppendøde 3.636 (0,7 %). Den relativedødelighed var 3,1 gange højere blandt patienterend i referencegruppen. Dødelighed i denakutte fase (


Tabel 1. Antallet af registrerede episoder af zoonotisk Salmonella og andre infektioner, der normalt er fødevarebårne,i Danmark i 2003. Tabellen viser også det estimerede antal af dødsfald, som kan tilskrives baggrundsdødeligheden,komorbiditet (anden sygelighed) og fødevarebårne infektioner.Antalepisoderi 2003 (1)Antaldødsfaldpr. 1000 pr.år (2)TotalOverbaggrundsdødelighedenAntal dødsfald i 2003Dødsfaldassocieret medkomorbiditetDødsfald somfølge af denfødevarebårneinfektionS. Enteritidis 737 30,0 22,1 15,5 1,2 14,3S. Typhimurium 450 29,3 13,2 9,6 0,9 8,6S. Dublin 34 283,5 9,6 9,1 0,2 8,9Andre Salmonella 492 30,2 14,9 9,9 1,0 8,9Campylobacter 3542 11,7 41,6 23,7 4,5 19,2Yersinia 245 7,9 1,9 1,0 0,0 1,0Shigella spp. 109 6,6 0,7 0,4 0,1 0,3Total 5609 104,1 69,2 7,9 61,3(1) Annual Report on Zoonoses in Denmark 2003, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. 2004.(2) Helms M, Vastrup P, Gerner-Smidt P, Molbak K. Short and long-term mortality associated with foodbornebacterial gastrointestinal infections: registry-based study. BMJ 2003;326:357.Patienter med multiresistent Salmonella TyphimuriumR-type ACSSuT havde en 4,8 gange(95 % KI 2,2 - 10,5) højere dødelighed indenfor to år sammenholdt med referencegruppen.Endelig havde patienter med kinolonresistentSalmonella Typhimurium en forøget risiko forekstraintestinal sygdom eller død inden for 90dage efter infektionen sammenlignet medpatienter med panfølsom Salmonella Typhimurium(RR 3,2, 95 % KI 1,4-7,1).KonklusionKoblet med nationale populationsbaserede registrekan Tarmbakteriologisk Register medfordel anvendes til at belyse konsekvenserne affødevarebårne infektioner. Anvendelse afLandspatientregisteret og Cancerregisteretgiver en praktisk mulighed for at kontrollerefor alvorlig, underliggende sygelighed.Fødevarebårne infektioner udgør et sundhedsmæssigtproblem med betydelig sygelighedmålt ved indlæggelseshyppighed forbundetmed alvorlig diarrésygdom, komplikationer ogsenfølger. Samtidig viser vores resultater, at deaktuelle beregninger vedrørende dødelighedformodentlig underestimerer antallet af dødsfald.Antibiotikaresistens i Salmonella Typhimuriumer af speciel betydning. Tidligere antibiotikabehandlinger en riskofaktor for infektionmed multiresistent Salmonella TyphimuriumR-type ACSSuT. Samtidig er infektionmed kinolonresistent Salmonella Typhimuriumforbundet med en øget risiko for alvorlig, ekstraintestinalsygdom og død. Det er derforvigtigt at begrænse brug af fluorokinoloner ilandbruget.ReferenceHelms M. Health impact of zoonotic Salmonellaand other foodborne bacterial gastrointestinal infections,with particular reference to antimicrobialdrug resistance in Salmonella Typhimurium.Københavns Universitet 2005.26


Abstracts fra ISMFs årsmøde maj 2005Arbejdsmiljø og allergiGunnar Damgaard Nielsen,ArbejdsmiljøinstituttetI forbindelse med arbejdsmæssig eksponeringer hudallergi og astma vigtige typer af allergier.Arbejdsbetinget hudallergiOmkring 11 % af de arbejdsbetingede sygdomme,der anmeldes til Arbejdstilsynet (AT), erhudsygdomme, hvoraf hovedparten (~90 %) ereksemer. Eksemerne fordeler sig med ca. 2/3på irritative og 1/3 på allergiske hudlidelser.Sammenlignes med de godkendte arbejdssygdommei Arbejdsskadestyrelsen (ASK) viserdet sig, at ca. 70 % af de hudlidelser, der varanmeldt til AT, blev godkendt som arbejdsbetingedelidelser af ASK. Hudlidelserne udgørca. 37 % af alle sygdomme, der godkendessom arbejdsbetingede af ASK. Dette viser, ateksemer er en vigtig gruppe af arbejdsbetingedesygdomme.Da et irritativt betinget eksem kan danne indgangsvejfor et allergisk eksem og da et allergiskeksem kan optræde samtidig med tilstedeværelsenaf irritative reaktioner, er der en generelforståelse for, at eksemforebyggelse i almindeligheder et vigtigt præventivt tiltag. Relativtfå eksponeringstyper som vådt arbejde,udsættelse for detergenter, metaller, latex ogarbejde med levnedsmidler kan tilsammen forklareomkring 50 % eller mere af den arbejdsmæssigeeksemforekomst.Til hjælp ved forebyggelsesarbejdet er der udarbejdetet fællesnordisk spørgeskema, somkan hentes fra Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside.Skemaet kan anvendes til kortlægningaf hudproblemer og som måleinstrument i forbindelsemed interventionstiltag.Arbejdsbetinget luftvejsallergiDefinitionen af arbejdsbetinget astma omfatteri bredeste tilfælde nyopstået astma, som er udvikleti forbindelse med arbejdsbetinget eksponeringsamt forværring af allerede opstået astmaeller reaktivering af astma, der var gået iro. Af de nyopståede arbejdsbetingede astmatilfældehar nogle en immunologisk baggrund,hvoraf en del skyldes dannelse af specifikkeIgE antistoffer (ofte mod proteiner), mensSygdomme Anmeldt til AT 1) Godkendt af ASK 2)Hudsygdomme• Irritative eksemer• Allergiske eksemerLuftvejssygdomme• Allergiske• Ikke allergiske11 % af anmeldelser til AT~2/3~1/35 % af anmeldelser til AT~1/2~1/21. Anmeldte arbejdsskader. Årsopgørelse 2003. At-rapport 1-20042. Erhvervssygdomme fordelt på diagnoser 1993-2003. Arbejdsskadestyrelsen37 % af anmeldelser til ASK----4 % af anmeldelser til ASK27


andre ikke skyldes IgE medierede reaktioner(f.eks. isocyanat induceret astma). Overeksponeringmed stærke irritanter (f.eks. ammoniakog iseddike) kan give anledning til irritant-induceretastma (Reactive Airways DysfunctionSyndrome (RADS)).Arbejdsbetinget astma og rhinitis udgør omkringhalvdelen af de luftvejssygdomme, somanmeldes til AT. De anmeldte allergiske luftvejslidelserfordeler sig med ca. 2/3 på astmaog ca. 1/5 på rhinitis; den almindelige opfattelserer, at arbejdsbetinget rhinitis er hyppigereend arbejdsbetinget astma (Schlüssen et al.Ugeskr. Læger 2005;167:637-42). Dette kanformodentlig forklares ved at astma er en alvorligerelidelse end rhinitis. Alvorligheden afen lidelse vil således kunne påvirke, om en lidelsebliver anmeldt. Det samme ses fra anmeldelseaf luftvejsirritation. Selv om irritation eren hyppig reaktion på industrielle arbejdspladser- 1/3 af arbejdsmiljøgrænseværdierne er satpå baggrund af irritation - så er irritation ikkeregistreret i anmeldelserne. Dette skyldes formodentlig,at udsættelse for irritanter (undtageni tilfælde af meget høje udsættelser) giveranledning til forbigående reaktioner ogikke til sygdom.Fordelingen af de forskellige årsager til opståenaf arbejdsbetinget astma er relativt usikker.Dog anses RADS for at udgøre en mindreandel (< 10 %) af de arbejdsbetingede astmatilfælde.Opgørelser over arbejdsbetinget astma ivoksengruppen viser, at ca. 1/10 af tilfældeneer arbejdsbetinget (Blanc & Toren. Am J Med1999;107:580-7), men med meget store variationerimellem de enkelte studier. Der kan såledesgodt foreligge en betydelig underrapporteringaf arbejdsbetingede astmatilfælde.LuftvejsallergiAllan Linneberg, Forskningscenter forForebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset iGlostrup.Luftvejsallergi påvirkes på en meget iøjnefaldendemåde af miljøet, idet en specifik immunologiskreaktion imod proteiner (allergener) imiljøet initierer den allergiske reaktion, der førertil udvikling af symptomer og sygdom.Luftvejsallergi kan manifestere sig som allergisksnue (høfeber) og astma. Forekomsten afdisse sygdomme har været hastigt stigendeover de seneste årtier, og disse sygdomme udgøri dag et væsentligt folkesundhedsproblem(1;2). Allergisk snue udgør i dag formentligden hyppigste kroniske sygdom blandt yngrevoksne i Danmark med en forekomst på omkring20 % i denne aldersgruppe. I flere landeer der observeret tegn på, at stigningen i forekomstenaf luftvejsallergi blandt børn begynderat flade ud. Til gengæld indikerer de tidsmæssigeog aldersmæssige trends samt sygdommeneskroniske natur, at vi i de kommendeår kan forvente en fortsat stigning blandt voksne.I dag er luftvejsallergi hyppig blandt midaldrendeog endda blandt 50-60-årige, hvilketikke har været tilfældet for blot få årtier siden.Luftvejsallergi opstår som et samspil imellemmiljø- og livsstilsfaktorer, der interagerer meden individuel genetisk disposition. Ændringer ibefolkningens genetiske sammensætning ernæppe forklaringen på den hurtige stigning iluftvejsallergi, og stigningen må derfor væreforårsaget af ændringer i miljø- og/eller livsstilsfaktorer.Disse faktorer er endnu ikke sikkertidentificerede, hvilket forhindrer iværksættelseaf evidensbaseret forebyggelse. Det erpåfaldende, at lande, som tilegner sig såkaldt”vestlig” livsstil og miljø, samtidigt oplever enstigning i forekomsten af luftvejsallergi.Mange hypoteser er blevet fremsat i forsøgetpå at forklare stigningen i luftvejsallergi, herunderbetydningen af mikroorganismer, kostfaktorer,kvantitativ eller kvalitativ ændret udsættelsefor allergener, indeklimafaktorer m.fl.Et eksempel på kompleksiteten af dette emneer diskussionerne om hvorvidt pelsdyr, f.eks.kat og hund, i hjemmet fremmer eller ”beskytter”imod luftvejsallergi. Eller om infektionerer godt eller dårligt for luftvejsallergi? (3).Igangværende forskning fokuserer bl.a. på udnyttelsenaf mikroorganismers tilsyneladendeevne til at modulere immunsystemet i en”ikke-allergisk” retning og at anvende denne28


viden til forebyggelse/behandling, f.eks. vaccinationmed mikrobielle komponenter. Denøgede viden om genernes funktion kan udnyttesi ”jagten” på mulige årsager til luftvejsallergi.Således kan studier af miljø- og livsstilsfaktorersinteraktion med gener med indflydelsepå velkarakteriserede biologiske pathwaysudnyttes i genetisk-epidemiologisk forskning.Der synes at være enighed om, at der er brugfor en øget viden om, hvor mange der udviklerallergi og hvilke faktorer, der har betydningherfor (4). Primær forebyggelse af allergiskesygdomme kan kun etableres igennem en øgetviden om de primære årsager. Denne viden opnåsgennem forskning. Københavns AmtsForskningscenter for Forebyggelse og Sundhedhar gjort allergiske sygdomme (luftvejsallergi,astma og eksemsygdomme) til et prioriteretsygdomsområde. Forskningen vil omfatte befolkningsbaseretepidemiologisk forskning,herunder genetisk epidemiologi, samt eksperimentelforskning i samarbejde med andre institutioner.Allergiforskningen ved Forskningscenterfor Forebyggelse og Sundhed har modtagetøkonomisk støtte fra ISMF.Referencer1. Linneberg A. Udviklingen i forekomsten afluftvejsallergi i Danmark. Miljø og Sundhednr. 15, december 2000, Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske Forskningscenter.http://www.ismf.dk/blad/emner/2010.pdf2. Linneberg A. Forekomst af allergisk luftvejssygdomi Danmark. Ugeskr Laeger 2004;166:1305-7.3. Linneberg A. Mikroorganismer i miljø og fødevarer- godt eller dårligt for allergi? Miljøog Sundhed nr. 23, december 2003, IndenrigsogSundhedsministeriets MiljømedicinskeForskningscenter.http://www.ismf.dk/blad/emner/ms0303.pdf4. Miljø og sundhed hænger sammen - Strategiog handlingsplan for at beskytte befolkningenssundhed mod miljøfaktorer. Regeringen, 2003.http://www.mst.dkKontaktallergiJeanne Duus Johansen, Videncenter forAllergi over for kemiske stoffer iforbrugerprodukterKontaktallergi opstår ved hudkontakt med lavmolekylærestoffer og er resultatet af en typeIV allergisk reaktion. De kliniske symptomerer eksem på de hudområder, som primært er ikontakt med allergenerne, men det kan seneresprede sig og blive universelt. Allergisk kontakteksemer hyppigst lokaliseret til hændereller ansigt. Ca. 20 % af den voksne befolkninghar kontaktallergi, heraf har ca. halvdelen kliniskesymptomer, intermitterende eller kronisk.Kontaktallergi rammer primært kvinder i denyngre aldersgruppe. De hyppigste årsager tilkontaktallergi er metal, konserveringsmidlerog parfumestoffer. Disse er vidt udbredt i bådearbejdsmiljø og forbrugerprodukter.Hoveddeterminanter for induktion og eliciteringaf allergisk kontakteksem er allergenetspotens, ekspositionskoncentrationen målt idosis/arealenhed, matrix, applikationshyppighedog hudens barrierefunktion.Begrænsninger i hudeksponeringen for kontaktallergenerved regulering er en effektivmåde at forebygge kontaktallergi og allergiskkontakteksem på, illustreret ved den effekt, reduktionaf hexavalent kromat i cement og nikkelfrigørelsefra metalgenstande, beregnet tiltæt kontakt med huden, har haft på de respektivesygdomme. Disse reguleringer af miljøetbygger på det paradigme(skift), at hovedpartenaf allergiske personer skal kunne tåle eksponeringen.Dette betyder, at man både forebyggernye tilfælde af allergi samt reducerer konsekvenserneaf allergi for personer, der alleredeer allergiske.Med dette som grundlag oprettedes i 2001 etVidencenter for Allergi over for kemiske stofferi forbrugerprodukter på Amtssygehuset iGentofte. Videncentrets formål er at forebyggeallergi over for kemiske stoffer ved forskning,overvågning og formidling. Hovedfinansieringenkommer fra Miljøstyrelsen og Sund-29


hedsstyrelsen i fællesskab, der også begge deltageri Videncentrets styregruppe.Videncentret har i de første 3 år produceretmere end 40 videnskabelige artikler. Dissespænder fra studier i gen-ekspression, epidemiologi,eksperimentelle dosis-respons undersøgelsertil kvalitativ forskning. I praksis harforskningsprojekterne på nuværende tidspunktresulteret i anbefalinger fra EU-kommissionensvidenskabelige komité til begrænsninger i anvendelsenaf og forbud mod flere allergifremkaldendestoffer. Herudover har Videncentretmedvirket til udviklingen af en ny diagnostisktest for parfumeallergi i huden og en øget indsigti en lang række problemstillinger, herunderrisikofaktorer for luftvejssymptomer vedudsættelse for kemiske stoffer, kortlægning afpotentielt allergifremkaldende stoffer i hårfarve,betydningen af forskellige former forkrom ved læderallergi og behovet for optimeretinformation af personer med kontaktallergi.Videncentret beskæftiger sig også med kliniskkvalitet og indikatorer samt sundhedstjenesteforskningi samarbejde med både primær- ogsekundærsektoren.Videncentrets aktiviteter blev evalueret af etinternationalt ekspertpanel i januar 2004, dvs.efter at have været etableret i ca. 2 år. Ekspertpaneletbetegnede Videncentret som unikt iEuropa og anbefalede en fortsættelse af aktiviteterne.Videncentret har en hjemmeside:www.videncenterforallergi.dk,hvor blandt andet resultatet af videncentretsforskning offentliggøres.Kost og allergi. Flere og flereudvikler allergi - spiller kosten enrolle?Hanne Frøkiær, BioCentrum, DanmarksTekniske UniversitetForekomsten af allergitilfælde af typen inhallationsallergiog allergibetinget eksem (atopiskeksem/dermatitis syndrom) er i Danmark ligesomi andre vesteuropæiske lande og USAsteget markant gennem de sidste 20-30 år. IDanmark rapporterede undersøgelser i 1960’erneen forekomst af allergibetinget eksem på ca.3 %, mens forekomsten i 1990’erne er fundetat være 15 %, og en undersøgelse i Odensesidst i 1990’erne viste, at mere end hver femteelev i 8. klasse havde eller havde haft allergibetingeteksem. Lignende tal er rapporteret fraandre lande i Vesteuropa.At den stigende allergiforekomst kan være enkonsekvens af en ændret livsstil underbyggesaf epidemiologiske undersøgelser i områder,hvor ændringen i livsstil er gået særligt stærktog hvor udviklingen i allergiforekomst er steget.Sådanne undersøgelser har vist, at forekomstenaf allergi i Østeuropa var markantlavere end i Vesteuropa, men nogle undersøgelserviser yderligere, at allergiforekomstennu er stærkere stigende i Østeuropa end i Vesteuropa.Ligeledes har studier i Grønland vist,at allergiforekomsten er steget markant desenere år.Denne stigning kan med stor sandsynlighed tilskrivesændret livsstil, hvor kostvaner er envæsentlig faktor, og der er således god grundtil at undersøge, hvorvidt kosten spiller en rollei forbindelse med den stigende forekomst af inhallationsallergiog allergibetinget eksem.Ved at sammenligne kostsammensætningenhar man fundet, at bl.a. indtaget af forskelligetyper af fedt er markant forskellig i forskelligekulturer. På samme vis er tarmfloraen i østeuropæiskebørn markant forskellig fra floraeni vesteuropæiske, hvilket kan være forårsagetaf forskellige kostvaner. Tarmfloraens sammensætningpåvirkes især i det første leveår,og ikke mindst kosten bidrager til, hvilke bakterier,der enten etableres i tarmen eller passerergennem tarmen med kosten.Foruden de epidemiologiske data bekræfterflere og flere interventionsstudier, dyreforsøgog undersøgelser på celleniveau, at såvel forskelligefedtstoffer som de fleste bakterier påvirkervores immunforsvar på måder, der harbetydning for, hvordan vi mennesker reagerer30


på ellers generelt uskadelige stoffer som f.eks.pollenallergener.Der vil blive givet eksempler på, hvordan vi påalle tre niveauer undersøger effekten af probiotikaog fedt på immunforsvaret særligt medhenblik på at studere betydningen i forbindelsemed allergi. Ved cellulære studier undersøgervi, hvorledes bakterier og fedtstoffer via påvirkningaf dendritiske celler kan bidrage til enpolarisering af immunforsvaret. Ved fodringsforsøgmed mus kan vi studere betydning afmoderens kost under graviditet og amning forimmunforsvaret og resultater herfra kan anvendestil et design af humane interventionsforsøg.Copenhagen Study on Asthma inChildhood - COPSACHans Bisgaard, Dansk BørneAstmaCenterAstma og allergiAstma, eksem og allergi er de hyppigste folkesygdommehos børn og den almindeligste årsagtil hospitalsindlæggelse. Sygdommene eraf stor betydning for børns sundhedstilstand oglivskvalitet. Det er af særlig betydning at behandleastma hos børn tidligt for at forhindrelungeskade og senfølger i voksenalderen (1).Astma hos børn har stor samfundsøkonomiskbetydning pga. indlæggelser, lægekontakt, medicinforbrugog forældrenes sygefravær (2).Børneastma fremhæves som særligt mål iMTV allergirapport 1998, i Teknologirådetsallergirapport 2000, samt i Regeringens Folkesundhedsprogram.Regeringen oprettede derfori 2003 Dansk BørneAstmaCenter.RisikofaktorerHyppigheden af astma og allergi hos børn erfordoblet gennem de sidste årtier i den vestligeverden (3-5), formentlig på grund af forhold ivores livsstil (3). Man ved ikke, hvilke livsstilsfaktorerder er ansvarlige for denne udvikling,men det antages, at det er forhold i dentidligste barndom. Kohortestudier har såledesvist, at determinanter grundlægges i de førsteleveår (1). Den markante stigning i hyppighedenaf atopisk sygdom kan ikke skyldes genetiskeforhold, da de ikke forandres over kort tid.Der må derfor være forhold i miljøet, der kanfremprovokere sygdommen, uanset det genetiskeanlæg. Hvis risikofaktorer identificeres,bliver det muligt at regulere adfærd med henblikpå reduktion af nye tilfælde af atopisk sygdom.COPSAC (6)COPSAC (COPenhagen Study on Asthma inChildhood) er et omfattende forebyggelsesprojektetableret i 1998, som har til hensigt atidentificere risikofaktorer for udvikling af astma,eksem og allergi hos småbørn med henblikpå en strategi for primær profylakse (forebyggesygdommens opståen) samt at identificere tidligetegn på astma, eksem og allergi med henblikpå en strategi for sekundær profylakse(forebygge udvikling i etableret sygdom).COPSAC har fulgt udviklingen af atopisk sygdomfra fødsel hos 411 børn hvis mødre harastma. Der er valgt en kohorte af høj-risikobørn fordi så omfattende kliniske undersøgelsernæppe er etisk acceptabelt i en gruppe nyfødteuden øget sygdomsrisiko. COPSAC er etklinisk-epidemiologisk studie af astma, astmaeksemog allergi gennem barndommen medklinisk, cellulær og molekylær analyse underhensyntagen til miljø- og livsstilsfaktorer. Børneneses i COPSAC klinikken hvert halve år,samt ved akutte symptomer fra luftveje og hud.Kliniske data indsamles prospektivt og der indsamlesbiologisk materiale til en bank, sommuliggør parakliniske analyser af forløbetforud for og under sygdommenes udvikling.COPSAC er derved en unik ressource til belysningaf årsager til atopi hos børn. Design ogbaseline karakteristika er publiceret i 2004 (6).Status411 nyfødte børn af mødre med astma inkluderedesfra 1998 til 2001. Børnene er primærtfødt i Storkøbenhavn og udgør et repræsentativtudsnit af befolkningen (6). Første fase afkohortestudiet omfatter de første 3 leveår. Ulti-31


mo 2004 fyldte yngste barn 3 år og 90 % harfulgt studiet i alle 3 år. Data for de første 3 årer valideret og låst i database klar til analyse,men data er ikke analyseret.Primære endpointsPræ-astma: Lungesymptomer er blevet registreretdagligt i dagbog gennem 3 år. Præ-astmadefineres ud fra hyppighed af recidiverendelungesymptomer.Astma: Er diagnosticeret ud fra en forud defineretalgoritme bl.a. baseret på dagbogssymptomerog behandlingsrespons (6).Lungefunktion: Lungefunktionen er et resultataf genetiske, prænatale og postnatale forhold,hvoraf kun få faktorer er kendt. Determinanterfor forløbet af astma grundlægges i de førsteleveår (1;7-9). Lungefunktionsmåling tidligt ilivet er således fundamental for COPSAC studiet.I en række indledende studier har vi etableretog dokumenteret metoder (10) som nu tilladeros at følge den tidlige lungefunktionsudviklinghos spædbørn og småbørn. Lungefunktionenblev målt hos de nyfødte børn (4 ugergamle) under sedering vha. Raised VolumeThoraco-Abdominal Compression Technique(11) med bestemmelse af FEV0.5 samt bronkialreaktivitet (BR) for methacholine (Loland etal, - submitted for publication).Atopisk Dermatitis: Validerede kriterier tildiagnose (12) og sværhedsgrad (13) anvendes.Allergi: Allergi er en af de stærkeste risikofaktorerfor astma (1) og er diagnosticeret vha.priktest og kvantitativt specifikt IgE i serumsamt i navlesnorsblod (14).EksponeringsvariablePre-, og peri- og neonatal eksponering: Graviditetskomplikationer,paritet samt maters indtagelseaf medicin, alkohol og tobak, infektioner,gestationsalder, fødselsmåde, APGAR ogantropometrik er registreret. Socialstatus er registreretsom DISCO-koder, uddannelseslængdeog husstandsindkomst. Oplysninger om søskendei hjemmet, dyr i hjemmet, daginstitution,bolig (by/land; areal, alder).Tidlig ernæring: Ammeperioden er registreretog ammemælken er analyseret for indhold afpolyumættede fedtsyrer. Introduktion af andrefødeemner er registreret.Virusinfektioner i luftveje: Luftvejssekret erindsamlet i forbindelse med episoder med lungesymptomer.I alt ca. 1.500 sekret prøver eranalyseret for bakterier og virus. Alle kendtevirus er analyseret i luftvejssekret.Luftforurening udendørs: Udendørs luftforureninger målt dagligt i perioden og stillet tilrådighed af Danmark Miljøundersøgelser påbasis af 4 målestationer i København, som dagligthar registreret CO, NO x , NO 2 , O 3 , PM 10 ogPM 2,5 .Luftforurening indendørs: 3 x 10-ugers målingeraf NO 2 og NO x (15) samt carbonylforbindelser(formaldehyd, acetaldehyd, acrolein, acetone,m.v.) i hvert barns soveværelse. PM 2,5 erblevet målt i luften i børnenes soverum i 2 perioderà 2 uger (16).Tobakseksponering: kohortens tobakseksponeringer blevet målt ved analyse af kotinin ognikotin i serum, urin og hår. Kotinin og nikotinafspejler barnets kumulerede eksponering fortobaksrøg (17).DatavaliditetUndersøgelse, diagnose og behandling styresaf COPSACs læger. Derved minimeres variationi diagnostisk og behandlingstradition. Studieter et enkelt-center studie med standardiseredeprocedurer og metoder. Data managementog kvalitetskontrol følger Good ClinicalPractise standard med ekstern monitorering,on-line data opsamling, låsning af data efterdatavalidering samt registrering af ”audit trail”.Sensitivitet af COPSAC database er analyseretved sammenligning med kopi af journal frapraktiserende læge og har vist sensitivitet over95 % for relevante diagnoser.32


Forskningens kliniske relevansResultatet af COPSAC vil have betydning forden fremtidige behandlingsstrategi for astma,eksem og allergi hos børn. Det forventes atundersøgelsens resultater vil ændre vores videnom sygdommens udvikling. Belysning af risikofaktorervil øge mulighederne for at forudsige,hvem der vil udvikle atopi, og muliggøreen forstærket primær og sekundær forebyggelse.Det er håbet, at det vil reducere risikoenfor lungeskade som følge af astma og forbedrelivskvaliteten for børn med astma, eksem ogallergi.Referencer1. Sears MR, Greene JM, Willan AR, WiecekEM, Taylor DR, Flannery EM et al. A longitudinal,population-based, cohort study ofchildhood asthma followed to adulthood. NEngl J Med 2003;349(15):1414-22.2. Kocevar VS, Bisgaard H, Jonsson L, ValovirtaE, Kristensen F, Yin DD et al. Variations inpediatric asthma hospitalization rates andcosts between and within nordic countries.Chest 2004;125(5):1680-4.3. von Mutius E, Weiland SK, Fritzsch C,Duhme H, Keil U. Increasing prevalence ofhay fever and atopy among children inLeipzig, East Germany. Lancet 1998;351(9106):862-6.4. Magnus P, Jaakkola JJ. Secular trend in theoccurrence of asthma among children andyoung adults: critical appraisal of repeatedcross sectional surveys. BMJ 1997;314(7097):1795-9.5. Anderson HR, Butland BK, Strachan DP.Trends in prevalence and severity of childhoodasthma. BMJ 1994;308(6944):1600-4.6. Bisgaard H. The Copenhagen ProspectiveStudy on Asthma in Childhood (COPSAC):design, rationale, and baseline data from alongitudinal birth cohort study. Ann AllergyAsthma Immunol 2004;93(4):381-9.7. Martinez FD, Wright AL, Taussig LM,Holberg CJ, Halonen M, Morgan WJ. Asthmaand wheezing in the first six years of life. TheGroup Health Medical Associates. N Engl JMed 1995;332(3):133-8.8. Strachan DP, Griffiths JM, Johnston ID,Anderson HR. Ventilatory function in Britishadults after asthma or wheezing illness at ages0-35. Am J Respir Crit Care Med 1996;154(6Pt 1):1629-35.9. Oswald H, Phelan PD, Lanigan A, Hibbert M,Carlin JB, Bowes G et al. Childhood asthmaand lung function in mid-adult life. PediatrPulmonol 1997;23(1):14-20.10. Bisgaard H, Klug B. Lung function measurementin awake young children. Eur Respir J1995;8(12):2067-75.11. Turner DJ, Stick SM, Lesouef KL, Sly PD,LeSouef PN. A new technique to generate andassess forced expiration from raised lungvolume in infants. Am J Respir Crit Care Med1995;151(5):1441-50.12. Hanifin JM, Rajka G. Diagnostic Features ofAtopic Dermatitis. Acta Derm Venereol 1980;92:44-7.13. Severity scoring of atopic dermatitis: theSCORAD index. Consensus Report of theEuropean Task Force on Atopic Dermatitis.Dermatology 1993;186(1):23-31.14. Soderstrom L, Kober A, Ahlstedt S, de GrootH, Lange CE, Paganelli R et al. A furtherevaluation of the clinical use of specific IgEantibody testing in allergic diseases. Allergy2003; 58(9):921-8.15. Palmes ED, Burton RM, Jr., Ravishankar K,Solomon JJ. A simple mathematical model fordiffusional sampler operation. Am Ind HygAssoc J 1986;47(7):418-20.16. Sorensen M, Autrup H, Hertel O, Wallin H,Knudsen LE, Loft S. Personal exposure toPM2.5 and biomarkers of DNA damage.Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2003;12(3):191-6.17. Al Delaimy WK, Crane J, Woodward A. Is thehair nicotine level a more accurate biomarkerof environmental tobacco smoke exposurethan urine cotinine? J Epidemiol CommunityHealth 2002;56(1):66-71.33


Yderligere informationDe danske rapporter fra projektet skal ses isammenhæng, da projektets baggrund og metodeer fordelt på to rapporter, der gennemgårhenholdsvis baggrundsdokumentationen ogmetoden samt en resultatrapport for hver af deto delprojekter:• Dokumentationsrapport om risikofaktorer ogforebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelserved vådt arbejde. Flyvholm M-A & Jepsen KF,eds, Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004.• Håndbog for arbejdsmiljøprofessionelle i forebyggelseaf arbejdsbetingede hudlidelser.Mygind K, Flyvholm M-A og Jepsen KF, eds.Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004.• Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelseaf arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserierpå svineslagterier. Flyvholm M-A, Sell L,Mygind K, Jensen A, Jepsen KF & Villadsen E.Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004.• Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelseaf arbejdsbetingede hudlidelser på mejerier.Sell L, Flyvholm M-A, Mygind K,Lindhard G, Jepsen KF & Villadsen E. Arbejdsmiljøinstituttet,København (under færdiggørelse).Rapporter fra hudprojektet samt det nordiskespørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelserog eksponering kan hentes via www.ami.dk >Allergi.Kemi, anvendelse, forekomst ogeffekter af perfluoralkylsyrer(PFOS, PFOA etc.) - en ny gruppemiljøgifte.Allan Astrup Jensen, Energi og Miljø,FORCE TechnologyPerfluoroctansulfonat (PFOS) og en række beslægtedefluorholdige forbindelser bruges i stigendeomfang som overfladeaktive stoffer italrige industri- og forbrugerprodukter pågrund af deres specielle kemiske egenskaber,for eksempel evnen til at afvise snavs, vand ogolie. En speciel anvendelse er til brandslukningsskum.Perfluoroctansyre (PFOA) anvendes i form afet ammoniumsalt som et proceshjælpemiddelved fremstilling af fluorpolymere. PFOA forekommersom forurening i og er nedbrydningsproduktaf fluorholdige telomere, der bruges tillignende anvendelser som PFOS.Disse fluorholdige stoffer er stabile og miljømæssigtpersistente og er i de seneste år konstateretsom globalt udbredte forureninger iluft, vand og jord. Stofferne akkumulerer i dyrog mennesker og er fundet i stigende omfang ileveren fra isbjørne og i sæler fra afsides områdersom polaregne, herunder Grønland.Menneskers største udsættelse forekommerformentlig i indeklimaet, hvor stofferne bl.a.anvendes som imprægnering af beklædning,sko, møbler og tæpper. Børn er særligt udsattevia støv. Vi har allesammen stofferne i blodet.Opdagelsen af disse stoffers forekomst i miljøeter ret ny og ikke helt udforsket og forstået,men de foreløbige resultater tyder på, at stoffernei nogle tilfælde kan have uønskede skadeligeeffekter, bl.a. på hormonbalancen. Derer en voksende international interesse og bekymring.Firmaet 3M har frivilligt stoppetproduktionen af PFOS. Forbud er indført iCanada, og senest har WWF foreslået, at dissestoffer optages på Stockholm konventionensliste over POP stoffer.Stofferne har nyttige formål, men hvis dissestoffer er miljø- og sundhedsskadelige, børsubstitution finde sted. For de fleste alternativerer erfaringsgrundlaget dog meget sparsomt.Der findes brugbare og tilsyneladende mindreproblematiske alternativer, men mange af disseer blot fluorforbindelser med en kortere kædelængde.ReferencePia Brunn Poulsen 1 , Allan Astrup Jensen 1 , EvaWallström 2 , More environmentally friendlyalternatives to PFOS-compounds and PFOA.Miljøstyrelsen 2005 (se side 39).1 Force Technology2 ENPRO Aps36


Miljøfremmede organiskeforureninger i grundvandet. Hvadfinder vi - hvad kommer der til?René K. Juhler, Danmarks og GrønlandsGeologiske UndersøgelseI såvel medierne som i den videnskabelige litteraturer der stor fokus på forureninger medpesticider. En række undersøgelser og forureningssagerhar dog vist, at der i flere grundvandsmagasinerfindes indhold af andre menneskeskabteforureninger, som f.eks. chloreredeopløsningsmidler. Mange af stofferne kankarakteriseres som ”organiske mikroforureninger”,og en bred vifte af disse stoffer indgåri vandværkernes boringskontrol og den nationaleovervågning af grundvandet. Fra danskeog internationale undersøgelser er der dog tegnpå, at også andre organiske forureninger kanudgøre en forureningsrisiko i forhold til grundvandet.Der introduceres løbende nye stofferpå markedet og nye processer og anvendelserudvikles. Det er derfor nødvendigt med en løbendejustering af overvågningen, og en kritiskstillingtagen til, hvordan de nye trusler identificeresi tide og hvilke modvirkende foranstaltningerder kan forhindre en negativ påvirkningaf grundvandet.BaggrundI Danmark baseres drikkevandsforsyningen påindvinding af grundvand, og ca. 99 % af detdrikkevand, der produceres, er pumpet op fragrundvandsmagasinerne. I denne sammenhængindtager Danmark en særlig position i forholdtil størstedelen af det øvrige Europa, hvor drikkevandsforsyningi vid udstrækning baseres påoverfladevand, og bl.a. af denne grund er der iDanmark en særlig opmærksomhed på grundvandetskvalitet. Generelt er grundvandet afgod kvalitet, og der udføres ingen eller kun enganske simpel behandling af vandet, inden detkan anvendes som drikkevand. Det er af storvigtighed, at denne gode kvalitet af grundvandetbevares, både af hensyn til miljøet og for atbeskytte den ressource som grundvandet udgør.En række menneskelige aktiviteter kan truegrundvandet. Tilbage i 1987 blev den førstevandmiljøplan således vedtaget for at modvirkeen trussel relateret til nedsivning af næringsstoffernekvælstof og fosfor. Siden denførste vandmiljøplan er det erkendt, at en langrække andre stoffer, herunder pesticider og organiskestoffer, potentielt kan true grundvandet.Som en del af det nationale overvågningsprogramNOVANA er der etableret en overvågningaf grundvandsressourcen. En væsentligfunktion af denne overvågning er netop atregistrere og vurdere forekomst af forureninger,og resultaterne af overvågningen offentliggøresårligt (www.grundvandsovervaagning.dkeller (Jørgensen et al 2004)).Organiske mikroforureningerUd over pesticider er der en række andre stoffer,som kan true grundvandets kvalitet. Mangeaf disse er menneskeskabte, ”miljøfarlige”stoffer, som kemisk kan karakteriseres med betegnelsen”organiske forbindelser”. I forhold tilgrundvand kan selv lave koncentrationer afdisse stoffer være kritiske. I overvågningssammenhængebetegnes stofgruppen ”organiskemikroforureninger”, og blandt stofferne er deren række forbindelser, som er kendt bredt isamfundet. Eksempler på sådanne klassikere iovervågningssammenhænge er de chloreredeopløsningsmidler, der bl.a. har fået fokus i forbindelsemed forureninger under renserier.Stoffernes betegnelse som miljøfarlige kanskyldes giftige egenskaber over for mennesker,dyr eller planter, at de er svært nedbrydeligeeller har et potentiale for bioakkumulering. Nårgrundvandets indholdet af de forurenende stofferskal vurderes, sammenlignes indholdenemed de grænseværdier, der findes for drikkevand.I modsætning til pesticidernes generellegrænseværdi er der stofspecifikke grænseværdierfor en række organiske mikroforureningeri drikkevand. En mere detaljeret gennemgangaf de enkelte stoffers karakteristika, fundhyppighederog koncentrationsniveauer i grundvandsmagasinernekan findes i den årlige afrapportering(seneste udgave kan hentes på37


www.grundvandsovervaagning.dk) og i litteraturen(Juhler and Felding 2003).Nye stoffer - ændret adfærd - nyeproblemer?Som skitseret i det foregående er der iværksaten række aktiviteter, som skal beskytte grundvandsressourcenmod forureninger. Baseret påde danske undersøgelser er det muligt at giveet billede af ressourcens nuværende kvalitet ogstørrelse (Jørgensen et al 2004). Der er dog etvedvarende behov for at justere stoflisten nårf.eks. nye stoffer introduceres på markedet ognye processer tages i anvendelse. Gennem supplerendeundersøgelser og inddragelse af internationaledata og publikationer gøres der desudenforsøg på at afklare, hvilke stoffer derkunne blive morgendagens problemstoffer.Fremtidens problemstoffer skal ikke udelukkendesøges inden for de senest udviklede kemikalier.Stoffer, der ikke betragtes som problemstofferi traditionelle overvågningssammenhænge,kan som følge af ændret praksis ognye anvendelser vise sig at være problematiske.Udbredt anvendelse af nedsivningsanlæg idet åbne land er et eksempel på ændret adfærd,der potentielt kan føre til nye aspekter ift. forureningstruslerover for grundvandsressourcen.Ændret adfærd som følge af lovændringFolketinget vedtog i 1997 love, der havde tilhensigt at sikre en forbedret spildevandsrensningi det åbne land. En forventet effekt af disselovændringer er, at op mod 90.000 ejendommei det åbne land skal forbedre deres spildevandsrensning.Miljøstyrelsen har i en bekendtgørelse(nr. 501 af 21. juni 1999) lagt optil, at spildevand fra husstande m.m. i det åbneland skal nedsives, og Miljøstyrelsen har anslået,at ca. omkring 35.000 anlæg skal etableres.Der foreligger en del rapporter og redegørelser,der omhandler miljøaspekter relateret til nedsivningaf gråt spildevand fra mindre nedsivningsanlæg.I relation til grundvand har GEUSnetop udfærdiget en rapport for DANVA ”Afklaringsprojektom nedsivning af husspildevand”,der kan hentes på DANVAs hjemmesidemed publikationer (www.danva.dk).”Kommende kontaminanter”Såvel internationalt som i Danmark er derigangsat aktiviteter rettet mod at forudse, hvilkestoffer der kunne udvikle sig til kommendeproblemstoffer i forhold til grundvand. Der ersåledes en række stoffer, der endnu er så nyepå markedet, at kendskabet til deres miljørelateredeeffekter kun delvist er afklaret. Derudoverer der en række stoffer, hvor eksperimentelleforhold som manglende analysemetoderhar medført vidensgab ift. stoffets skæbne imiljøet. Sådanne kommende kontaminanter (påengelsk ”emerging contaminants”) får stadigstørre opmærksomhed på konferencer og i litteraturen.Netop inden for området ”emerging contaminants”ligger der store udfordringer for dekommende års forskning og overvågning. Udfordringenbestår således både i at identificerepotentielle kommende kontaminanter og i atudvikle analysemetoder, eksperimentelle betingelserog overvågningsstrategier, som kangive de svar, der kræves for at en vidensbaseretregulering kan etableres. Målet vil som nuvære at fremme beskyttelsen af grundvandet ogkvaliteten af drikkevandsressourcen.ReferencerJørgensen LF, Nyegård P, Larsen CL, Juhler RK,Brüsch W, Rasmussen P. Grundvandsovervågning1998-2003. Jørgensen, L. F. 2004. København,GEUS, Miljøministeriet.(hentes på www.grundvandsovervaagning.dk)Juhler RK, Felding G. Monitoring methyl tertiarybutyl ether (MTBE) and other organic micropollutantsin groundwater: Results from the DanishNational Monitoring Program. Water, Air, and SoilPollution 2003;149:145-61.Juhler RK, Jacobsen OS, Larsen CL, Nilsson B, vander Keur P. Afklaringsprojekt om nedsivning afhusspildevand. 1. 2004. Skanderborg, Dansk VandogSpildevandsforening, DANVA. Dansk Vand- ogSpildevandsforenings forsknings- og udredningsprojekt(hentes på www.danva.dk).38


Aktuelle publikationerBemærk: På ISMFs hjemmeside www.ismf.dkkan man gå ind i den elektroniske udgave af”miljø og sundhed”, og herfra linke videre tilnedenstående web adresser.Astma, allergi og anden overfølsomhedAsthma Research Results. U.S. EnvironmentalProtection Agency, maj 2005.http://www.epa.gov/ORD/articles/2005/asthma.htmBørnBedre miljø for børnene - et oplæg til handling.Teknologirådet, maj 2005.http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=udgivelser/download.php3&toppic=udgivelserCancerShift work and breast cancer - Report of anexpert meeting 12. november 2004. Institutefor Environment and Health, UK, maj 2005.http://www.le.ac.uk/ieh/publications/publications.htmlForskning8 forskerhistorier. Forskningsrådet for Teknologiog Produktion, maj 2005.Kemiske stofferChemicals purported to be endocrine disrupters.Institute for Environment and Health, UK,maj 2005.http://www.le.ac.uk/ieh/publications/publications.htmlDioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Arbejdsrapport212. Danmarks Miljøundersøgelser2005.http://www.dmu.dk/Udgivelser/Arbejdsrapporter/Nr.+200-249/Abstracts/AR212_DK.htmMore environmentally friendly alternatives toPFOS-compounds and PFOA. EnvironmentalProject No. 1013, juni 2005.Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmeside,se under udgivelser/publikationsdatabase ogsøg på ”PFOS” i titelfeltet.Kræft og kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet.Arbejdsmiljøinstituttet, juni 2005.http://www.ami.dk/upload/kraeft.pdfLuftforureningEksponering for ultrafine partikler fra trafikkeni København. Miljøprojekt nr. 981, juni2005.Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser/publikationsdatabasen.Søg f.eks. på ”ultrafine partikler” ititelfeltet.Health effects of transport-related air pollution.Eds. Michal Krzyzanowski, Birgit Kuna-Dibbert and Jürgen Schneider, World HealthOrganization 2005.Se rapporten på WHO-Europe’s hjemmeside:http://www.euro.who.int/InformationSources/Publications/Catalogue/20050601_1Luftforurening med partikler i Danmark.Miljøprojekt nr. 1021, juni 2005.Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser/publikationsdatabasen.Søg f.eks. på ”luftforurening” ititelfeltet.Research Report 124, Particulate Air Pollutionand Nonfatal Cardiac Events, Part I. Air Pollution,Personal Activities, and Onset of MyocardialInfarction in a Case-Crossover Study.The Health Effects Institute, marts 2005.HEI Strategic Plan 2005–2010.The Health Effects Institute maj 2005.Se rapporterne på The Health Effects Institute’shjemmeside: http://www.healtheffects.org/39


The indoor and outdoor concentrations ofparticulate air-pollution and PAHs in differentsize fractions and assessment of exposure andhealth impacts in the Copenhagen population.Environmental Project No. 1003, juni 2005.Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser/publikationsdatabasen.Søg f.eks. på ”particulate air-pollution”i titelfeltet.Time Series Study of Air Pollution HealthEffects in COPSAC Children. EnvironmentalProject No. 1005, juni 2005.Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser/publikationsdatabasen.Søg f.eks. på ”COPSAC children” ititelfeltet.Afhandlinger3. juni 2005: Kristian Dreij: Carcinogenicpolycyclic aromatic hydrocarbons. Theoretical,molecular, in vitro and cellular characterizationof biotransformation and DNA damage.Se resume og referenceliste på KarolinskaInstitutets hjemmesidehttp://diss.kib.ki.se/2005/91-7140-372-8/Abstracts, proceedings ogpræsentationer13.–15. november 2003: 6th InternationalCongress of the European BioElectromagnetics,Budapest, Ungarn.Abstract book: http://www.ebea.org/menu.html23.-27. februar 2004: The International Federationof Environmental Health (IFEH): 8thWorld Congress on Environmental Health,Durban, Sydafrika.Proceedings:http://www.ifeh.org/congress04.html23.-28. maj 2004: International Radiation ProtectionAssociation: 11th International Congress,Madrid, Spanien.Full papers: http://www.irpa11.com/1.-4. juni 2004: XXIV International Congressof the European Association of PoisonsCentres and Clinical Toxicologists (EAPCCT),Strasbourg, Frankrig.Abstractsamling:http://www.eapcct.org/show.php?page=congress6.-9. juni 2004: Third International Workshopon Brominated Flame Retardants, Toronto,Canada.Book of abstracts:http://www.bfr2004.com/Welcome.pdf9.-11. juni 2004: WHO Workshop: Sensitivityof Children to EMF Exposure, Istanbul,Tyrkiet.Præsentationer:http://www.who.int/pehemf/meetings/children_turkey_june2004/en/index1.html30. juni - 2. juli 2004: Air Pollution 2004:Twelfth International Conference on Modelling,Monitoring and Management of Air Pollution,Rhodos, Grækenland.Post conference report:http://www.wessex.ac.uk/conferences/2004/air04/index.html11.-15. juli 2004: ICT X: 10th InternationalCongress of Toxicology: Urban EnvironmentalProblems, Tampere, Finland.Nyt om abstracts: http://www.ictx.org/22.-24. september 2004: Third Conference onEpidemiological Longitudinal Studies inEurope (CELSE), Bristol, England.Abstracts of free papers:http://celse.alspac.bris.ac.uk/free_papers.html40


27.-29. september 2004: Risk analysis 2004.Fourth International Conference on ComputerSimulation in Risk Analysis and Hazard Mitigation,Rhodos, Grækenland.Post conference report:http://www.wessex.ac.uk/conferences/2004/risk04/index.html29. september - 1. oktober 2004: 2nd WHOInternational Housing and Health Symposium,Vilnius, Litauen.Proceeding book and abstract book:http://www.vilnius.lt/housing2004/15.-17. oktober 2004: 12th Congress on Alternativesto Animal Experimentation, Linz,Østrig.Poster abstracts:http://www.zet.or.at/kongress/Linz2004/english/index_e.html16.-18. maj 2005: Air Pollution 2005. ThirteenthInternational Conference on Modelling,Monitoring and Management of Air Pollution,Cordoba, Spanien.Post conference rapport:http://www.wessex.ac.uk/conferences/2005/air05/index.html19.-21. maj 2005: Urban Transport 2004.Tenth International Conference on UrbanTransport and the Environment in the 21stCentury, Dresden, Tyskland.Post conference report:http://www.wessex.ac.uk/conferences/2004/urbantransport04/index.htmlElektroniske tidsskrifter med fri adgangEnvironmental Health Journal, Chartered Instituteof Environmental Health.http://www.ehj-online.com/Kalender 2005Oktober3.-6 oktober: Second International Symposium onNanotechnology & Occupational Health, Minneapolis.USA.Info: Heather Dorr, tel.: +1 (612) 625-5267e-mail: conferences5@cce.umn.eduhttp://events.cce.umn.edu/events/section_detail.aspx?sect_key=177265&cluster_cd=WB204.-7. oktober: NIVA: First Russian Course onOccupational Health Risk Assessment and Management,Petrozavodsk, Rusland.Info: Course secretary Gunilla Rasi, NIVA.Tel. +358 30 474 2498, fax +358 30 474 2497e-mail: gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/2005/22_26_8_05.htm4.-7. oktober: Second International Conference onPolyphenols and Health, Davis, Californien.e-mail: polyphenols@ucdavis.eduhttp://polyphenols.ucdavis.edu/5.-7. oktober: EEH 2005. First International Conferenceon Environmental Exposure and Health,Atlanta, USA.Info: Conference Secretariat, Amy D'Arcy-Burt.Tel: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: adarcy-burt@wessex.ac.ukwww.ce.gatech.edu/research/MESL/EEH20059.-12. oktober: 8th REVAH World Congress:CLIMA 2005, Lausanne, Schweitz.Tel: +41 31 852 13 00, fax: +41 31 852 13 01e-mail: info@clima2005.chhttp://www.clima2005.ch/13.-19. oktober: NIVA: Eighth International Courseon Introduction to Occupational Epidemiology,Gentofte, Danmark.Info: Course secretary Gunilla Rasi, NIVA.Tel. +358 30 474 2498, fax +358 30 474 2497e-mail: gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/2005/13_19_10_05.htm16.-20. oktober: 6th International Conference onLegionella, Chicago, Illinois, USA.e-mail: legionella@asmusa.orghttp://www.legionellaconf.org/41


20.-23. oktober: Joint Conference of ScandinavianSociety of Cell Toxicology and Estonian Society ofToxicology: Chemicals, Human and Environment,Toila, Estland.Info: Anne KahruTel: +372 6 398 373, fax: +372 6 398 382e-mail: anne@kbfi.eehttp://ptah.kbfi.ee/toila2005/25.-28. oktober: Mechanisms of action of inhaledfibers, particles, and nanoparticles in lung andcardiovascular disease, EPA Conference Center,Research Triangle Park, North Carolina, USA.http://www.cdc.gov/niosh/conferences/2005NanoConf/nanoconf.htmNovember2.-4. november: 2nd International Symposium onRecent Advances in Food Analysis of the InternationalAssociation of Environmental AnalyticalChemistry (IAEAC), Prag, Tjekkiet.Info: Mrs. Marianne Frei-Häusler.Tel +41614812789, fax + 41614820805e-mail: iaeac@dplanet.chhttp://www.iaeac.ch/food_symposium/food_home.html3.-4. november: NOSA Aerosol Symposium 2005,Göteborg, Sverige.http://www.fysik.lu.se/eriksw/nosa/NOSAmain.htm10.-11. november: The Third Mycotoxin Forum,Noordwijk aan Zee, Holland.Tel: +31 30 2294247, fax: +31 30 2252910e-mail: info@bastiaanse-communciation.comhttp://www.bastiaansecommunication.com/html/3th-wmf.htmlKalender 2006Januar29. januar - 1. februar: International Symposium:Biomedical Aspects of Nanotoxicology, Miami,USA.http://www.pitt.edu/~nanotox/index.htm30. januar - 3. februar: International Conference onBiodiversity of Insects: Challenging Issues in Managementand Conservation, Coimbatore, Indien.Info: Dr. K. Murugan .Tel. +91 422-2422 222 (483), fax +91 422-2425 706e-mail: kmvvk@yahoo.comhttp://www.b-u.ac.inMarts2.-4. marts: The Sixth International Conference onOccupational Stress and Health: Work, Stress andHealth 2006: Making a Difference in the Workplace,Miami, Florida, USA.Info: Wesley Baker, Conference Coordinator.Tel.: +1 202-336-6033, fax: +1 202-336-6117e-mail: wbaker@apa.orghttp://www.apa.org/pi/work/wsh2006.html5.-10. marts: Gordon Research Conference: DNAdamage, mutation and cancer, Ventura CA, USA.http://www.grc.uri.edu/programs/2006/dna.htmApril18.-21. april: XXVI international congress of theEuropean Association of Poisson Centres andClinical Toxicologists, Prag, Tjekkiet.http://www.eapcct.org/show.php?page=congress27.-29. april: EHE'06 - International Conference onElectromagnetic Fields, Health and Environment,Madeira, Portugal.Info: Conference Secretariat.Tel.: +351 239 701869, fax: +351 239 701543e-mail: ehe06-secretariado@apdee.orghttp://www.apdee.org/ehe06Maj22.-24. maj: Air Pollution 2006: Fourteenth InternationalConference on Modelling, Monitoring andManagement of Air Pollution, The New Forest,UK.Info: Rachel Green, Conference Secretariat.Tel.: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: rgreen@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2006/air06/index.html31. maj - 3. juni: INIS - International InhalationSymposium, Hannover, Tyskland.http://www.item.fraunhofer.de/english/index.htmlJuni4.-8. juni: Healthy Buildings 2006, Lissabon, Portugal.Info: Secretariat, Maria Joãi Samúdio.Tel: +351 22 508 17 63, fax: +351 22 508 21 53e-mail: hb2006@fe.up.pthttp://www.hb2006.org42


4.-9. juni: Gordon Research Conference: EnvironmentalEndocrine Disruptors, Il Ciocco, Barga,Italien.http://www.grc.uri.edu/programs/2006/envendo.htm11.-16. juni: Triennial World Congresses on OccupationalHealth ICOH Centennial Congress, Milano,Italien.Info: Sabrina Braiati, Congress Secretariat.Tel: +39 02 50320110, fax +39 02 50320111e-mail: sabrina.braiati@unimi.ithttp://www.icoh2006.it/en/home.htm16.-17. juni: Workshop on Neurotoxic Metals:Lead, Manganese, and Mercury. From Research toPrevention, Brescia, Italien.Info: Dr. Roberto G. Lucchini, Institute of OccupationalHealth, University of Brescia, Italy.Tel.: +39 0303 996 080, fax: +39 0303 996 080e-mail: lucchini@med.unibs.it18.-23. juni: 9th Environmental Health World Congressof the International Federation of EnvironmentalHealth (IFEH), Dublin, Irland.http://www.ifeh2006.org/19.-21. juni: Risk analysis 2006, 5th InternationalConference on Computer Simulation in Risk Analysisand Hazard Mitigation, Malta.Info: Wessex Institute of TechnologyTel: +44(0) 238 029 3223, fax: +44(0) 238 029 2853http://www.wessex.ac.uk/conferences/2006/risk06/11.-13. september: First International Conferenceon Environmental Toxicology, Mykonos, Grækenland.Info: Charlotte Bartlett, Conference Secretariat.Tel.: +44(0) 238 029 3223, fax: 44(0) 238 029 2853e-mail: cbartlett@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2006/toxic06/index.html13.-16. september: 8th Congress of the EuropeanSociety of Contact Dermatitis (ESCD), Berlin,Tyskland.http://orgs.dermis.net/content/e01escd/e07meetings/e85/index_ger.html21.-24. september: EUROTOX 2006, Dubrovnik,Kroatien.Info: Danica Prpić-Majić, PhD, Institute for MedicalResearch and Occupational Health.Tel: +385 1 4673 188, fax: +385 1 4673 303e-mail: dmajic@mimi.imi.hrhttp://www.htd.hr/Eurotox2006.htmNB! Bidrag til kalenderen modtages gerne,f.eks. via hjemmesidens postkasse:post.ismf@sst.dkJuli2.-7. juli: Chinese Society of Toxicology: 15thWorld Congress of Pharmacology, Beijing, Kina.http://www.iuphar2006.org/12.-14. juli: Urban transport 2006: Twelfth InternationalConference on Urban Transport and theEnvironment in the 21st Century, Prag, Tjekkiet.Info: Rachel Green, Conference Secretariat.Tel.: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: rgreen@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2006/urban06/index.htmlSeptember2.-6. september: 18 th Conference of the InternationalSociety for Environmental Epidemiology(ISEE), Paris, Frankrig.e-mail: paris2006@afsse.frhttp://www.paris2006.afsse.fr/43


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail til:Hilde BallingISMFs sekretariatSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://www.ismf.dkogså hvis du bare har en god idé!44

More magazines by this user
Similar magazines