TEMA: Stillingsstruktur - FORSKERforum

forskerforum.dk

TEMA: Stillingsstruktur - FORSKERforum

DTU-modellen: LiberaliseringKU modselveje?DTU’s selvejemodel får andreuniversiteter til at tænke i samme baner.Men KU og RUC vil ikke sælgeud af selvstyret, ligesom DTU er på vej til“Vi vil da helt klart anmode om at kommetil tilsvarende forhandlinger som DTU’s.Vi står efter min mening med ret godekort: Vi har nøje kortlagt vores bygningsmasse.Vi ejer allerede 10 pct. af bygningsmassensvarende til 60.000 kvm ellerRUC. Og så fremgår det af vores nye udviklingskontraktsom mål nr. 47, at vigerne vil overtage bygningsmassen ...”Rektor Kjeld Møllgård er stærkt inspireretaf DTU’s nye selvejemodel, hvispositive elementer han hellere end gernevil kopiere, fordi et selvstyre vil betydeen effektivisering af bygningsmassen, ogfordi man - på linie med DTU - vil kunnebelåne bygningerne m.m. og dermed indhenteet efterslæb på vedligeholdelsen.Men KU-rektoren vil ikke accepterede samme betingelser for selvejet somDTU:“Hvis kravet er en ekstern bestyrelsemed økonomiansvar og mulighed forforskningsstyring m.m., så tvivler jegmeget på, at KU’s konsistorium vil accepteremodellen. Vi har jo en meget brederevirksomhed og faglighed, som kræver enfortsættelse af den udtalte autonomi, somuniversitetet har haft i mere end 500 år...”Selveje på RUC og AUC?RUC-rektor Henrik Toft: “Men universiteterneer vidt forskellige. DTU har fåeten bestemt model, som bl.a. indebærer, atman kan belåne bygningerne. Det kan jegikke forestille mig, at RUC kan gøre, forvores bygningsmasse egner sig ikke tildet, idet den er lille (også i forhold til studentertallet)og opført i slutningen af60’erne. Hvis RUC skulle have selveje,måtte der således først tilføres en storsupplerende bygningsbevilling, så vi kanudvide bygningsmassen ...”.På AUC er rektor Svend Caspersenknap så kategorisk:“I Aalborg har vi ikke overskud påbygningsmassen. Vi har således ikke mulighedfor udlejning, som andenhåndsvidenantyder, at der er på DTU. Så betingelserneer forskellige. Men vi vil da nøjefølge DTU’s projekt”.jøBirte Weiss kalder DTU-modellen med ekstern ledelse og styring for“et gennembrud for universitets- og forskningspolitikken”.Modellen åbner således op for flere afvigelser fra selvstyret...“Jeg vil ikke sige, at der med DTU’s selvejemodeler lavet ‘et hul som en ladeport’i universitetsloven, for det fungerer joinden for lovens undtagelsesparagraf.Men man kan jo konstatere, at hvor derfør var en ensartet regel-model for universiteternesvirke, så er der nu en forhandlingsmodel...”, siger RUC-rektorHenrik Toft om DTU’s selvejemodel.Ved lyn-pressemødet d. 2. marts kaldteforskningsministeren DTU’s selvejemodelfor “et gennembrud for universitetsogforskningspolitikken, at en ny ledelsesformnu realiseres på et af landets universiteter”.Med DTU’s særaftale er der med etslag åbnet op for en liberalisering af universiteterne.DTU-rektorens sololøb harslået hul på en traditionel enighed i Rektorkollegietog har signaleret over for politikerne,at universiteternes styringsmodellergodt kan afvige fra universitetsloven.Der er med særaftalen lagt op til, atuniversitetslovens undtagelsesparagrafinden for en kort årrække kan blive normenpå alle universiteter. Aftalen fortolkesi det perspektiv at være en triumf fordepartementschef Knud Larsens liberalekongstanker om universiteternes styring.DTU-model med betingelserDTU-modellen er blevet til i et tæt samspilmellem DTU’s rektorat og Forskningsministeriet.Universitetslovens bestemmelsersiger formelt, at det er DTU’sKonsistorium som skal tage initiativ tilændringer af statutten, og den proces erforegået i et forhandlingsspil med ministeriet,som har benyttet anledningen til atstille betingelser om liberalisering af styringen.Det forventes, at DTU’s ledelse ogForskningsministeriet i begyndelsen afmaj måned har fundet den model, somman vil gå til DTU’s konsistorium med,og som man kan få forståelse for i FolketingetsForskningsudvalg.Som forudsætning for selveje indlejresi en særlig DTU-lov - med baggrund iuniversitetslovens undtagelsesparagraf -at Forskningsministeriet fastsætter vissebetingelser, fx at konstruktionen skal fungereinden for universitetsloven, og atDTU får en ekstern bestyrelse, hvis medlemmeralene udpeges af Forskningsministeren.Og så er der indbygget den betingelse,at bestyrelsen får indflydelse påøkonomien og styringen af stedet.Modellen - som en særlov - indebærerselveje, hvilket skal betyde, at selveje-DTU i kreditforeningen kan belåne bygningernemed op til 80 pct. af værdien.I Forskningsministeriet oplyser chefkonsulentThorkild Meedom, at han ikkeer bekendt med, at andre universitetereller fakulteter har forespurgt om lignende“selveje-modeller”.Betingelse:En anden styringsmodelI lighed med andre rektorer tøver RUCrektorenmed at vurdere rækkevidden afDTU’s sololøb: “Det er svært at sige,hvilken indflydelse DTU’s selveje-aftalevil have på universitetspolitikken. Menjeg har da noteret de politiske signaler,som er sendt om selvejemodellen: at politikernegerne så, at andre fulgte op medlignende initiativer”.Undtagelsesparagraffen §12:“Undervisningsministerenkan godkende undtagelserfra lovens bestemmelser efterforslag fra institutionen.Stk. 2. Undervisningsministerenkan fastsætte særligeregler for institutioner ellerdele heraf, der varetagersærlige opgaver, eller hvorsærlige forhold tilsiger det.Som en forudsætning for DTU-modellenindlejres nogle særlige styringsmæssigeforhold, der kræver dispensation frauniversitetsloven:“DTU-forslaget indebærer ikke bareselveje for bygningerne, men også enanden styringsmodel. Og så vidt jeg kanforstå, så lægger man budgetansvar vækfra konsistorium og over på bestyrelsen.Den model kan jeg ikke forestille mig påRUC”, siger RUC-rektoren.Også i Ålborg tages initiativet til efterretning:“Der er sat en dagsorden, og den er vinødt til at forholde os til. ForskningsministerWeiss har jo betonet, at det kan ogskal laves inden for universitetslovensrammer”, konstaterer AUC-rektor SvendCaspersen. “Men der er da ingen tvivlom, at der nu bliver diskussion om de tovigtigste aspekter i loven: dels dispositionsrettentil bygningerne (selvejets konsekvenser)og det styringsmæssige (herunderbudgetansvarets placering og ekstern/internudpegning af rektor). Den diskussionvil jeg ikke gå ind i her, men tageop i konsistorium og bredt på AUC først”.4 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Hans Peter Jensenkørte soloKan Rektorkollegiet have en formand, som sætter sin egen dagsorden ogdermed stiller universitetsområdet over for helt nye standarder?DTU’s selveje er med forskningsministerWeiss’ ord “et gennembrud for universitets-og forskningspolitikken” og de ændredestyringsforhold går videre, endandre universitets-rektorer ville acceptere.DTU-rektoren har da heller ikke koordineretDTU’s initiativ med det Rektorkollegium,som Hans Peter Jensen selv erformand for. Han har efterfølgende - dainitiativet var blevet offentliggjort ved etpressemøde - orienteret de øvrige rektorer.Men med DTU’s sololøb har HansPeter Jensen indgået en handel medForskningsministeriet, som betyder, atDTU får selveje med flere penge ogdispensationsmuligheder. Til gengældsælger han ud af den akademiske frihedved at acceptere stor ekstern indflydelsepå DTU og DTU’s økonomi.“DTU-rektoren har afvejet sine mulighederog drøftet dem med ministeriet.Han har så forhandlet sig frem til sinmodel. Jeg ved ikke, om det er brud påRektorkollegiets politik, når en enkeltrektor således er med til at lave ‘et gennembrudfor universitets- og forskningspolitikken’,som Birte Weiss har sagt. Jegved ikke, om Rektorkollegiet har haft enpolitik på det område! Der kan da siddeandre rektorer på spring for at lave detsamme”, konstaterer KU-rektor Møllgård.Med DTU-særaftalen har DTU-rektor Hans Peter Jensen brudt en traditionel enighed i Rektorkollegiet. På fotoet ses Rektorkollegietsforretningsudvalg (fra venstre): Aalborg-direktør Peter Plenge, SDU-rektor Henrik Tvarnø, HH-Århus rektorMorten Balling, DTU-rektor Hans Peter Jensen, KU-direktør Else Sommer, KU-rektor Kjeld Møllgård og Aalborg-rektorSvend CaspersenFormand for Rektorkollegiet?Kan Rektorkollegiet have en formand,som kører solo ved at sætte sin egendagsorden og dermed stille området overfor helt nye standarder?“Jeg kan da ikke forestille mig, at dethar konsekvenser for Hans Peter Jensensrolle som formand ...”, siger RUC-rektorHenrik Toft.“Det kan vi vel godt acceptere! DTUrektorenhar sat dagsordenen. Han hargjort sig sine overvejelser om DTU’s vilkårog fremtid...”, konstaterer AUC-rektorCaspersen.“For mig er han en fællestillidsmandfor rektorerne og - ligesom vi har gjort engang før - finder vi kollegialt ud af, omhan kan varetage vores fælles interesser.Det kan vi ikke forhandle i pressen ...”,slutter KU-rektor Kjeld Møllgård.Selv om rektorerne således udtrykkersig diplomatisk og ikke ønsker at vælteRektorkollegiets formand lige nu, så stårspørgsmålet tilbage, om Hans PeterJensen vil overleve det nyvalg, som skalforegå i sensommeren...jøHvem skalstyre DTU?DTU-modellen lægger op til, atDTU’s rektor skal udpeges afundervisningsministeren, og atdet øverste organ skal være enbestyrelse, som er eksternt udpeget.Men det er uklart, i hvorhøj grad denne bestyrelse og eneksternt udpeget rektor skalhave indflydelse på DTU’s økonomiog dermed på forskningsstyringen.Forskningsminister Weiss harforeløbig kun markeret, at derskal ske ændringer i DTU’s ledelsesstruktur,og at en bestyrelsevil få “den øverste myndighedi overordnede økonomiskeog strukturelle spørgsmål”.(Ministeren i Forskningsudvalgetssamråd d. 5 april.)Rektorkollegiet:Medindflydelse?Rektorkollegiet blev først inddraget i stillingsstruktur-forhandlingernelige førlukketid. Og i kollegiet undrer man sigover, at rektorerne ikke blev inddraget iforhandlingerne om stillingsstrukturen,mens der stadig var mulighed for at fåindflydelse på de centrale dele.“Der er nok er givet rektorerne i Rektorkollegietmulighed for med-snak klokkenfem minutter i tolv, men der blev ikkegivet mulighed for egentlig med-indflydelse”,siger KU-rektor KjeldMøllgård, der forventer, at universitetsledelsernebliver “ordentligt repræsenterede”i den følgegruppe der skal nedsættesfor løbende at evaluere den nye struktur.FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 5


Verden ifølge KjemsLæs om DPU:Formanden for sektorforskningens direktører, Jørgen Kjems,argumenterer for mere kontraktstyring og en højere grad afmarkedsstyring af forskningen, siger hanMere kontraktstyring, lige vilkår for alleog mere markedsstyring af forskningen erkodeordene hos formanden for sektorforskningensdirektørkollegium. FOR-SKERforum har spurgt ham, hvad det betyderi praksis.FF:Du vil have mere kontraktstyring (s 3)hvorfor det og hvad vil det i praksis sige?“Jeg mener, at resultatkontrakter mellemministerier og forskningsinstitutionerfungerer godt i praksis. Vi er på Risø vedat forberede den tredje af slagsen somskal løbe fra 2002-2005. I disse kontrakterkan man indbygge krav om indsats påstrategisk vigtige områder, som institutionerneså kan udmønte i forskningsprojekter.Det ville give forskningsledelsen påinstitutionerne mere ansvar og konkretemål at gå efter”.“De periodiske resultatkontrakter medde enkelte institutioner, som typisk har 4års varighed, kunne suppleres med kontrakterom specifikke indsatser somkunne udbydes til institutionerne f.eks. afandre ministerier end resortministeriet”.“Sådanne kontrakter skulle selvfølgeligfølges op med en ansvarlig rapporteringog en stor grad af gennemsigtighed iinstitutionens forhold og præstationer.Igen forhold der vil styrke de gode ledelserog tvinge de dårlige til at rette op påkritisable forhold”.Lige vilkår = kommercialisering?Du argumenterer for at det skal være ligevilkår, det er vel synonym med mere kommerciellevilkår, hvad vil det sige i praksis?“Institutionskontrakterne og programmerskal udbydes på lige vilkår af de forskelligeministerier og fonde (f.eks. somde svenske strategiske fonde), som ikkenødvendigvis behøver at være kommercielle.Da institutionerne har en basiskontraktkan de i begrænset udstrækninggodt medfinansiere en del af den forøgedeforskningsindsats. Tilsvarende kangælde på projektniveau for EU-kontrakter,forskningsrådsprojekter m.m. - tilgengæld skal institutionerne have overførtledelsesretten/tilsynet for disse programmerog projekter”.“Andre projekter typisk fra private firmaerog projekter med et begrænsetforskningsindhold bør kun gennemførespå kommercielle vilkår”.Ingen små forskningsprogrammer“Og hvordan skal det nuværende systemændres, hvilke konsekvenser får det?”“Det betyder, at der ikke skal oprettessmå forskningsprogrammer i ministerieltregi, som udbydes i form af enkeltprojekter,der bedømmes og sagsbehandles i enstyrelse eller lign. - i stedet indarbejdesen del af den ønskede indsats i institutionskontrakterne- selvfølgelig med nyemidler når der er tale om en forøget indsats,eller nye initiativer udbydes heleprogrammer som institutioner eller konsortieraf institutioner. Det vil overflødiggøreen stor del af sagsbehandlingen pådet national og såkaldt strategiske niveauog fjerne en del af den dobbeltadministration,som er indbygget i vort nuværendesystem”.Markedsgørelse af forskningen“Lægger det ikke et pres på universiteternefor i højere grad at markedsgørederes forskning?”“Jo - det kræver en strategisk planlægningaf indsatsen på institutionsniveau,men det gør alle gode ledelser allerede.Resultatkontrakterne eller udviklingskontrakterneer kommet for at blive - mineforslag sigter mod at give disse kontrakterog forhandlingerne herom et reelt indhold.“Hvilke fordele har forskningen veddet, og skaber det ikke problemer medkontinuiteten?”“De skal gøre det for at blive bedre -god ledelse på alle niveauer er en forudsætningfor en høj kvalitet i det samledesystem. De er institutionsledelserne, derer tættest på forskerne og derfor burdevære de bedste til at stimulere de godeforskere og arbejde med at forbedre indsatsenfra de der sakker bagud - ultimativt,at skille sig af med dem. Jeg er ogsåoverbevist om at et system som det jeghar skitseret giver bedre muligheder enddet nuværende for at skabe kontinuitet -kontinuitet vil være en hovedopgave forledelserne og de vil få bedre værktøjerhertil, men ikke nødvendigvis kontinuitetfor enhver pris og slet ikke af dårligtfungerende grupper, afdelinger ellerinstitutter”.FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 7vlw w w . f o r s k e r e n . d k


Devaluering af universiteterne- siger universiteterne om Undervisningsministerens seneste lovforslag,som er dårligt forberedt og skaber harme og forvirringEn voksen-videreuddannelse skal gennemførespå niveau der svarer til en korterevideregående uddannelse. En diplomuddannelseskal gennemføres på et niveau,der svarer til en mellemlang videregåendeuddannelse. Og en masteruddannelseskal gennemføres på et niveau, dersvarer til en kandidatuddannelse.Sådan lyder planen for det alternativeuddannelsessystem, som undervisningsministerVestager vil have hastet igennemmed lovforslaget om videreuddannelses-systemfor voksne (L250). Lovforslageter angiveligt etableret som et paralleltsystem mellem masters-system og enakademisk uddannelse.Selv om mange høringsparter principieltstøtter forslagets intentioner om atskabe rammer for en fleksibel videreuddannelseog kompetenceudvikling, så erde også enige om en proteststorm: Forslagetskaber en enorm kompetenceforvirring.Barberet udgaveI praksis kan man således forestille sig, aten folkeskolelærer med to års undervisningserfaringkan kræve at blive optagetpå et universitets masteruddannelse. Universitetetskal nemlig inden for fagligt relevanteområder kunne tilbyde modul-uddannelser,som er tilrettelagt med henblikpå ansøgere med særlige erhvervsforudsætninger.Og når modulerne - svarendetil et årsværks uddannelse - er gennemført,får kursisten et Masters-bevis, som“niveaumæssigt svarer til” en kandidatuddannelse.Men det er stærkt kritisabelt, at det alternativesystem umiddelbart skal tilsvarede ordinære universitetsuddannelser. Kandet virkelig være rigtigt, at man kan bliveMasters - svarende til en kandidatgrad -med kun et års forskningsbaseret undervisning,spørger universiteterne i næstenenslydende kommentarer. Og kan det virkeligvære rigtigt, at et afgangsprojekt påen mastersuddannelse kan give merit som0,5 årsværks specialeafhandling på etuniversitetsstudium?Og sådan er der mange løse ender i Vestagersseneste forslag, der får AC til atkonkludere, at parallelliteten betyder, atmastersuddannelsen blot er en barberetudgave af de ordinære uddannelser. Ogdet er endda kun i bedste fald!Flere og nye opgaver:Diplom og MastersLoven om voksen-videreuddannelsepålægger universiteterne nye forpligtelser,idet det kræves, at der opbygges fleksiblemodulforløb for Diplom- og Masteruddannelser.Målsætningen hedder: “envigtig opgave at udvikle og udbyde nyeMasters-uddannelser for personer med enmellemlang videregående uddannelse, enprofessionsbacheloruddannelse (lærere,sygeplejersker m.fl., red.), en bacheloruddannelseeller en diplomuddannelse”.Diplomuddannelsen skal “gennemudvikling af faglige og personlige kompetencerkvalificere voksne med relevanterhvervserfaring til at kunne varetagehøjt kvalificerede funktioner i virksomheder,institutioner mv.” Diplomuddannelserneskal primært udbydes af de regionalecentre for videregående uddannelser,men i visse tilfælde også af universiteter.Diplom-uddannelsen sammensættes affag på mellemlangt videregåede uddannelsesniveaueller bachelorniveau.Mastersuddannelsen skal “gennemudvikling på videnskabeligt grundlag affaglige og personlige kompetencer atkvalificere voksne med relevant erhvervserfaringtil at kunne varetage højtkvalificerede funktioner i virksomheder,institutioner mv.Masters på “fleksibelt forløb”Masters-uddannelsen udbydes af universiteterneog “sammensættes af fag påkandidatniveau”, men skal adskille sig frakandidatuddannelserne ved at være tilrettelagtfor ansøgere med særlige forudsætningeri form af erhvervserfaring.Som noget helt særligt tales om “fleksibleforløb”, hvor institutioner skal fastsætteen personlig uddannelsesplan foransøgeren. Den udbydende institutionskal sikre, at alle kursuselementer i forløbetkan gennemføres et eller flere steder.Men den tror universiteterne ikke påunder de herskende discount-betingelser:“Etablering af fleksible forløb tilrettelagtefter en personlig uddannelsesplan vilefter udvalgets opfattelse stille særdelesomfattende krav til ansøgere og institutioner”,siger Rektorkollegiet, der kalderdet yderst tvivlsomt, om antallet af indskrevnemed individuelle forudsætningerog fleksible studieprogrammer kan betaleden kraftanstrengelse, som det nye forløbvil kræve af universitetet.Det er imidlertid ikke markedskræfterne,som skal styre udbuddet, men Uddannelsesrådene.Og ministeren kantvinge den enkelte uddannelse til atigangsætte modulforløb, idet ministerenkan give universiteterne påbud om “atgennemføre konkrete foranstaltninger tiloprettelse af forsvarlige uddannelsesellerundervisningsmæssige forhold”.Skader mastersgradensfaglige prestigeNogle af protesterne mod forslaget påpeger,at Undervisningsministeriet pludseligindfører en helt ny - og meget bred -fortolkning af Masters-titlen, som er imodstrid med fx handelshøjskolernesHD-uddannelser.Hvis ikke de akademisk-merkantile uddannelsefjernes fra forslaget, bliver detnærmest umuligt - og spild af tid - forstuderende fra handelshøjskole-afdelingerneat tage en kandidatgrad, siger enindsigelse.Ålborg Universitet påpeger, at “denfleksible master” - uden forudgåendeforskningsbaseret uddannelse - risikererat sætte den opnåede faglige prestige omkringmaseruddannelserne over styr.RUC påpeger, at etableringen af masteruddannelserogså har handlet om etabelringaf relevant efter- og videre-uddannelsefor kandidater.Målgruppen for mastersuddannelser ersåledes såvel færdige kandidater som universitetsbachelorer.Når lovforslaget derforbruger titlen om lavere kvalifikationerer det en devaluering: “En masteruddannelseer i det fremsendte forslag defineretsom et 1-årigt forskningsbaseret forløbovenpå en række ikke-forskningsbaserede,ikke-sammenhængende og forskelligartedeforløb. Med lovforslaget skabesstore problemer for kandidatuddannelsernesinternationale renomme”, sigerRUC.Endelig konstaterer AC, at top-niveauetfor masters-uddannelser sættes ved kandidattrinnet,men at der også bør væremoduler, som ligger over, så kandidaterkan bruge den til videreuddannelse.OptagelseskriterierTids-kravene til såvel Diplomuddannelsensom til Masters-uddannelsen svarertil 1 årsværk (heraf afgangsprojektet 1/5årsværk). Inden for denne tidsramme skaldiplomuddannelsen gennemføres på etniveau, der svarer til en bacheloruddannelse,og tilsvarende skal masteruddannelsengennemføres på kandidatniveau.Adgangskravene i al sin uklarhed bloter “en relevant adgangsgivende uddannelseog mindst 2 års relevant erhvervserfaring”.Tankegangen er, at hvis en faguddannetperson (fx en lærer, sygeplejerske,pædagog) har samlet faglige og personligekompetencer, så skal universiteternehave beredskab til at lave en individueluddannelsesplan, så den pågældende kanvidereuddanne sig.Til diplomuddannelsen stilles kravom en forudgående uddannelse på en8 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


kortere videregående uddannelse eller envoksen-videreuddannelse eller et særligt indgangsforløbtil diplomuddannelsen.Til mastersuddannelsen stilles krav omen forudgående uddannelse på mellemlangtniveau, en professionsbachelor-uddannelse(som lærer, sygeplejerske, pædagog el.lign.),en bacheloruddannelse (fra universitetet)eller bare en diplomuddannelse gennemført iet reguleret forløb. Det er det modtagendeuniversitet, som skal vurdere adgangskvalifikationernetil et “fleksibelt forløb” hos demere ukurante ansøgere: det vil afhænge afden modtagende uddannelsesinstitutions vurderingaf uddannelsens faglige relevans forvidereuddannelsen”.Seriøsiteten betvivles også i Ålborg, hvorfradet kræves, at adgangskravene ikke sænkeseller bliver for lempelige, så for eksempeldiplomuddannede og lærere, pædagogerog sygeplejersker m.fl. ikke har automatiskadgang til universiteterne (‘s overbygninger).Ålborg peger illustrerende på den udhuling,at afgangsprojektet for masters-uddannelsenblot skal være 1/5 årsværk, svarende til 2måneders arbejde...AC konstaterer, at de nuværende diplomogmasters-uddannelser har svingende kvalitet.Og det vidner derfor ikke om de storefaglige ambitioner, når uddannelserne ikkeskal underlægges en kvalitetssikring gennemen løbende evaluering på linie med de akademiskeuddannelser.Endelig understreger KU’s humanistiskefakultet, at en uddannelse på kandidatniveauforudsætter en forskningsbaseret bacheloruddannelseog fakultetet kræver derfor, at bemærkningerneom adgangskrav omformuleres.Kort brobygning med selvbetalingForslaget stiller krav til sammensætningen ogtilrettelæggelsen af “fleksible forløb” på universitetet,og ambitionen er intet mindre end“at give uddannelserne en klar faglig profil,et sikkert kompetenceniveau, indre sammenhængog faglig progression” (bemærkningernetil §17).Forslaget opererer ikke med, at det normalter nødvendigt med et introduktionsforløb tilakademisk teori eller metode. Der regnessom undtagelse med et minimalt “påbygningsforløb”på maximalt 0,25 årsværk.Det er en fjerdedel af det “brobygningsforløb”,som RUC arbejder med som indgangsforløbfor de mellemuddannede uden forudgåendebacheloruddannelse (lærere, sygeplejerskerm.fl.), som optages på overbygningsuddannelsen.Og som om det ikke var nok, såer “påbygningsforløbet” en betalingsuddannelse...AC: Videruddannelse erikke for akademikere!Akademikere er åbenbart så kloge, at de ikke behøver at videreuddannesig. Det synes at være tankegangen bag ministeriets forslag om videreuddannelsefor voksne. Det er nemlig slet ikke et system eller en samfundstilbud,som er beregnet til akademikere.I lovforslaget og bemærkningerne hertil tales der kun om initiativer forkortuddannede, for kortere og mellemlange videreuddannede personer.Men ingen beskrivelser af initiativer for personer med en universitetsuddannelse.AC protesterer derfor voldsomt mod, at akademikeres efter- ogvidere-uddannelse ikke er omtalt, og at universiteternes rolle i akademikeresvidere kompetenceudvikling slet ikke er omtalt i loven.AC påpeger, at udeladelsen ikke harmonerer med gældende politiskeaftaler om en voksenuddannelsesreform, samt at udeladelsen i øvrigt er istrid med regeringens erhvervsstrategi, hvor der tales om åben adgang tilefter-/videre-uddannelse til både smeden og ingeniøren.jøVestagers store lovkomplekser medrelation til den akademiske verdenL186: Lov om mellemlange videregående uddannelser(færdigbehandlet)L187: Lov om CVU’ere: Centre for videregående uddannelser(færdigbehandlet)L188: Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet (færdigbehandlet)L250: Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse(Videreuddannelses-systemet for voksne)(fremsat 30. marts)L251: Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)mv. (Videreuddannelsessystemet for voksne mv).jøFORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 9


TEMA: Stillingsstruktur“Tak for kampen”, sagde ministeren ud til de 75 forsamlede tillidsfolk fra DM’s, IDA’s og DJØF’s universitetsområder,da hun optrådte d. 14. april ved et orienteringsmøde om den nye stillingsstruktur. “Selv tak”,kvitterede Leif Søndergård, Jens Heide og Mogens Ove Madsen, som pænt lyttede fra første række.Lederne og tjeklisten?Naturvidenskab:Dekan Karl Pedersen, Århus“Fra mit synspunkt sker sker der ikke ændringermed den nye stillingsstruktur.Og jeg kan ikke lade være med atspørge: Hvad er fordelen ved den? Jegmener egentlig - og der er jeg enig medDansk Industri - at stillingsstrukturenburde afskaffes. Det burde gives frit, sålektorbetegnelsen for eksempel blev afskaffetog erstattet med professortitlen. Idag bruges der for meget tid og opmærksomhedpå sondre mellem titlerne lektorog professor, og i stedet skulle man vælgeden internationale betegnelse professor,så gode midaldrende lektorer slipper forat blive mødt med undrende blikke, nårde er i udlandet.Det skulle være et liberalt system, hvorden lokale ledelse har retten til at ansætteog forhandle løn med den enkelte. Såville man kunne indrette stillingerne efterbehovene på de enkelte fag.Selvfølgelig skal der være nogle absolutteminimumsregler, men vi kan ikkeforsvare os med de klassiske koncepter,for vi får hele tiden nye opgaver og enbredere kreds af studenter. Det er ikkelængere ‘en lærd anstalt’, forbeholdt defå som da jeg var ung. Det er en kompliceretforretning, hvor der skal være mulighedfor mange forskellige strukturer.Og til argumenter imod: at et ureglementeretsystem vil avle ‘nepotisme’ og‘borgmestereffekt’ - hvor dem der siddertættest på ledelsen får de bedste stillingerden bedste løn - vil jeg sige: Sådan et systemhar vi jo allerede med det nye lønsystem!Forskellen er bare, at i det nuværendesystem er lønforskellene begrænsede,mens de er umulige at forudse iet mere liberalt system.Ad pkt. 2:Adjunktopslag. Vores fakultethar mange - 120-130 - post-doc’er,og det ændrer den nye stillingsstrukturikke på. På langt de fleste af vores stillingervil vi i fremtiden notere nederst i stillingsopslaget,at det ikke er en ‘karrierestilling’i stillingsstrukturens forstand.Det kan godt være imod intentionerne,men det er mere regulært sådan.Det skal nemlig fortsat være sådan, atså mange som muligt, der har talent oglyst, skal have chancen. Derfor skal vifortsat have en relativ stor mængde postdoc’stillinger,hvor parterne efter 3-5 årtræffer en afgørelse om deres fremtid. Ogvi vil fortsat kun have få adjunkt-stillinger,for her tvinges vi til et for tidligt valg.Når det er sagt, vil jeg også sige, at jeger stor tilhænger af, at man administrererdisse rekrutteringsstillinger så de ungemennesker ikke skal holdes i tidsbegrænsetusikkerhed i årevis. De skal ikkekøres ind i blindgyder.Fidusen i vores system er, atph.d.’erne, som går ind i et post-doc - fxfinansieret af fondsmidler - efter 3-5 årkan komme videre enten som lektor ellerandre steder, mens de endnu er unge.Hvad angår kravet om, at såvel undervisningog forskning skal indgå i bedømmelsenaf en ansøgers kvalifikationer, såkan jeg kun sige, at alle stillinger i dagprincipielt indeholder forpligtelsen til atundervise. Hvor meget en post-doc’erdog underviser, afhænger af om undervisningenfalder sammen med deres fagområder.Men det er klart, at systemet skalvære mere opmærksom på, at post-doc’erneskal kvalificere sig på undervisningsfronten.Vi har udmærkede erfaringer med depost-doc’er, som i sidste ende har fået enfast ansættelse på fakultetet. Og i detilfælde, hvor man er i tvivl, om en postdoc’erkan undervise, har man jo mulighedfor at prøveansætte.Ad pkt. 5: Undervisningsadjunkter.Jeg er nok så radikal, at jeg er tilhængeraf, at universitetet skal have et brederespektrum af stillingskategorier, fx engruppe personer, hvis ‘hovedkvalifikation’er undervisning. De skal især undervisepå de første årgange.Jeg er ikke så bange for, at det vil væreat åbne en ladeport, så universitetet i besparelsestiderpresses til at bruge flere ogflere af disse underviser-stillinger og dermedikke udbyder den ‘forskningsbaseredeundervisning’, som kræves. Vi findernok ud af det...Ad pkt. 6: Professorer: “Jeg er megetspændt på, hvordan man vil indføre denye, midlertidige professorer. Jeg har enforestilling om, hvad vi kan bruge demtil, men jeg har ikke dannet mig en meningom dem. Det undrer mig dog, atman har så travlt med at få dem placeret.Hvorfor vender man ikke skråen ...10 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Samfundsvidenskab: InstitutlederTroels Østergaard Sørensen,KU-økonomi“Det største problem er selvfølgelig, atder ikke er økonomi i professorerne elleri at sikre karriereforløbet for adjunkter.Dernæst er det min personlige opfattelse,at ændringen er gennemført udenhøring af universitetsledelserne - rektor,dekaner, institutledere. Det betyder, at derkan laves tjeklister, som ledelsen intetejerskab har over, og hvis folk ikke harhaft medindflydelse på det, de skal føreud i livet, risikerer man, at der opbyggeset underligt kontrolsystem.En tjekliste laves ud fra en mistillid til,at ledelserne ikke vil prioritere strukturensintentioner.Jeg havde foretrukket en stillingsstrukturmed en øget frihed om stillingerog karriere, hvor universiteterne var forpligtettil noget overordnet. Der findesikke andre personaleområder, hvor der erså snævre rammer, som på universitetet.Det skulle i den forstand ikke genere mig- det er ikke fakultetets holdning - om derkom mere markedsstyring, hvor de enkeltefakulteter fik friere rammer.Reformen er i den forstand udtryk foren uhensigtsmæssig detailstyring, hvorder ensliggøres mellem fakulteter og fag,Tjekliste:De vigtigste pejlemærker for, om ledelsen overholder intentionernei den nye stillingsstruktur.1 At der bliver en forhandling i samarbejdsudvalget, hvor der formuleresen klar politik, så hensigterne opfyldes: Begrænsning af tidsbegrænsedeansættelser og klarere aftaler om karriereveje.2 At adjunktopslag skal være karrierestillinger, dvs. at der skal være indlagtundervisning og -supervision, og at det såvidt muligt sikres, at betingelserneer der, så der “normalt” opslås en lektorstilling ved udløbet afadjunkturet.3 At smuthullet uden karrierebeskrivelse - tidsbegrænset ansættelse af(forsknings)lektorer og -adjunkter - ikke misbruges.4 At der oprettes undervisnings-adjunkturer - eventuelt på deltid, hvis deter eneste mulighed - så antallet af løstansatte reduceres, og at derlægges en handlingsplan for kompetenceudvikling, der kan indeholdebåde undervisning og forskning.5 At der umiddelbart laves aftaler, som sikrer at den særlige gruppeløstansatte (med anciennitet 5-8 år og med mindst 450 timer årligt i gennemsnit)faktisk bliver ansat som “undervisningsadjunkt”.6 At der meldes ind på den nye type professorater (og at disse aflønnessom ordinære professorer (i lønramme 37 + tillæg).7 At der for de ansatte, der pt. er ansat under den eksisterende stillingsstruktursom forskningsadjunkter og -lektorer, søges de mest hensigtsmæssigekarriereveje inden d. 1. september, hvor den nye struktur træderi kraft.selv om behovene måske er vidt forskellige.Der opstilles regler for, hvor oghvordan stillinger skal slås op. Lad miggive to eksempler:Ad pkt. 2:Adjunktopslag. Kravenetil adjunktopslag er gennemsyret af, atman ikke tror, at institutterne magter athandle til institutionens eget bedste. Nuskal vi så vidt muligt garantere de nyansatteadjunkter en lektorstilling. For detførste er det jo allerede sådan i dag, athvis vi har en dygtig adjunkt, så findesder en lektorstilling. For det andet kunnedet jo være sådan på økonomi, at vi gernevil uddanne nogle flere adjunkter, fordidet er en god kvalifikation til stillingerandre steder. For det tredje modvirkerkarrieregarantien på institutionen, at derbliver mobilitet i systemet.Ad pkt. 6: Professorerne. Når et fagfx har ubesatte professorater, er det joikke udtryk for, at ledelserne er dumme,men at man planlægger, så der løbendekan slås op efter en plan. Nu tilføres der300 nye professorater, hvilket medførerbunkeopslag med den konsekvens, at derom nogle år igen bliver lukket for nye opslag...Ellers er jeg helt enig med Forskningsministerensmodstand mod halvautomatiskoprykning fra lektor til professorefter bedømmelse (den norske model).Jeg er heller ikke principielt bekymretover de nye tidsbegrænsede professorer,hvis lønnen ikke afviger, og hvis der ikkestilles for mange mærkelige krav til, hvadde skal lave, og til ansættelsesproceduren,som selvfølgelig skal ske fagligt korrekt...Ad pkt. 4 / 5: Deltidslærere. På humaniorahar man måske mange dygtige deltidslærere,som ikke har mulighed forfaste stillinger andre steder. Men på samfundsfagog jura har vi ikke slet ikke detproblem, for vores deltidslærere har en‘karrierestilling’ et andet sted. Vi haraltså ikke et problem med løstansatte‘studieadjunkter’ eller undervisningsadjunkter”.Humaniora:Dekan John Kuhlmann Madsen,KU-humaniora“Humaniora har voldsomme økonomiskeproblemer overalt. KU-humaniora har såledesakkumuleret et underskud på 28mio. kroner.Ad pkt. 5 / 7: Deltidslærere. Vi harindført særforanstaltninger, som betyder,at nogle fag har måttet nedregulere deresdeltidslærer-antal eller udsætte stillingsbesættelser.Alternativet var at fyre blandtde fastansatte!Nedskæringerne begrænser derforvores handlefrihed i en ny stillingsstruktur,hvor der ikke følger penge med.Ad pkt. 2:Adjunktopslag. Vi står påhovedet lige nu for at finde penge til kontinuitetslektoratertil de adjunkter, som vihar lukket ind, og som fagene fagligt setgerne vil beholde. Vi har hidtil styretefter bemandingsnøgler, hvor der indregnesi ramme, at der bliver et lektoratopslag.Men vores underproduktion afstå’er (eksamensgennemførelse, red.)giver ekstra problemer.Inden for de økonomiske rammer harvi ekspanderet så meget på adjunktfronteni de sidste fire år, som det var muligt,så der er ingen tvivl om, at der bliverfærre adjunktopslag i de kommende år -indtil den store gruppe aldrende professorerbegynder at gå af.Ad pkt. 4: Undervisningsadjunkter.Studieadjunkter retter sig mod bestemtekreative fag, fx musik, men det vil haveet begrænset volumen. Et problem er jo,at når man skal samle flere deltidsstillingeri en, så er spørgsmålet, om den enekan skræve over flere specialer.Ad pkt. 6: Professorer. Jeg undrer migover ministeriets krav om, at ubesatteprofessorater skal besættes, før der kommernye professorer i spil. Stillingsstrukturenlaver en adskillelse mellem de ordinæreprofessorater og særprofessorerne,som er en kategori til særlige indsatser.Det ville derfor være naturligt at holdekategorierne adskilt. Når ministeriet derforkræver, at de ubesatte skal besættesfør særprofessoraterne frigives, forhindresvi i at tænke frit i vores bemandingsplan.jøTEMA: StillingsstrukturFORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 11


TEMA: StillingsstrukturUndervisningsbedømmelse?På papiret skal forskning og undervisning fremover vægtes ved stillingsbedømmelser. Men i praksiskan kun aktive indgreb og klagesager ændre den nuværende praksis, hvor hovedvægten alene liggerpå forskningen, konstaterer pædagogik-lektor“Hvis jeg var undervisningsminister, så villejeg sørge for at sætte nogle mere præcisekrav ind til de undervisningsmæssige kvalifikationer:at de skulle være skriftligt dokumenteret,fx i form af en portefølje, som dokumentererundervisningskvalifikationer,samt at der skal være udtrykkelige krav om,at denne skulle vurderes kritisk og omhyggeligtaf bedømmelsesudvalget. Og ansøgere,som ikke lever op til kravene til undervisningsporteføljen,skulle kunne erklæresikke-kvalificerede ...”Lektor Per Fibæk Laursen har i mange årarbejdet med universitetspædagogik, og hanmener, at kravene til undervisningskvalifikationerhar alt for lidt vægt, når folk fastansættesved universitetet. Han menerimidlertid ikke, at den nye ansættelsesbekendtgørelsebetyder den store ændring:“Teksten er tom lyrik om ligestilling afforskning og undervisning ved stillingsbesættelser.Der er ikke indbygget et minimumskrav,som skal sikre, at undervisningskvalifikationernefaktisk skal vægtes lige såhøjt som forskningen. Og derfor kan dagenspraksis - at forskningsmeritterne er fuldstændigdominerende - fortsætte”, konstatererFibæk.Forskningsministeriet:Ingen planerI Forskningsministeriet har man ikke planerom at skrive kravene til undervisningsbedømmelserind i ansættelsesbekendtgørelsen,idet man ikke mener, at sådanne krav kanstandardiseres på nuværende tidspunkt. Deter imidlertid planen, at spørgsmålet skal behandlesi stillingsstrukturens følgegruppe,som løbende skal tage sig af “opklaring oginformation m.m.” om strukturen.Fibæk beklager, at ministeriet ikke harplaner om at klargøre kravene:“Det er således op til universiteterne selv atsikre, at de undervisningsmæssige kvalifikationervægtes. Men intentionen vil først væreopfyldt den dag, hvor institutionen har mod tiludtrykkeligt at fore-trække en ansøger ud fra,at denne har de bedste undervisningsmæssigekvalifika-tioner”.Ikke reel ligevægtningFibæk mener, at der med den nye stillingsstrukturskryptiske formulering ”begge kvalifikationerindgår tilsammen med en hovedvægti helhedsvurderingen” ikke indebærertilskyndelser, som vil ændre praksis. Han konstaterer,at allerede tilbage i 70’erne var det enpointe, at de undervisningsmæssige kvalifikationerskulle indgå ved bedømmelse. Også i1993-strukturen blev det indskærpet endnu engang, at man skulle tage hensyn hertil.“Men universitetet - og de ansatte - talermed to tunger i spørgsmålet. På den ene sideer man lydhør over for offentlighedens, politikernesog studenternes ønske om at hæveundervisningskvaliteten, men selv om mangerne vil tage vidtgående hensyn til dette,synes systemet fortsat, at det på den andenside er forskningsvirksomheden, som er detvigtigste”, siger Fibæk.“Nu er der igen formuleret intentioner omen ligelig vægtning af forsknings- og undervisnings-kvalifikationer.Men faren er, at detbliver en sovepude, fordi politikere og embedsmændtror, at nu har de gjort noget vedsagen. Jeg tvivler bare på, om det får nogenbetydning i praksis ...”.Han mener, at det er et meget sigende signalom forskningens høje vægtning, at der ermulighed for prøveansættelse, hvis ansøgerenmangler undervisningserfaring, mens detslet ikke nævnes muligheden for prøveansættelse,hvis der savnes forskningserfaring!“Når der ansættes forskningsledere i sektorforskningen,tager man mindst lige såstort hensyn til ledelsesmæssige kvalifikationersom til forskningsmæssige - også selvom de ledelsesmæssige er vanskeligere atvurdere. Det er jo ikke nogen selvfølge, atkvalifikationer, der er lettest at vurdere, ogsåskal veje tungest...”Klager kan ændre systemetFibæk ser frem til den dag, hvor institutternehar mod til udtrykkeligt at fore-trække enansøger ud fra, at denne har de bedste undervisningsmæssigekvalifikationer. Udover politikernespres udefra, så er der kun et presindefra, som vil påvirke praksis:“Formuleringen i den nye stillingsstrukturer den hidtil kraftigste understregning af, atundervisningen er en væ-sentlig kvalifikation,og at den skal inddrages ved bedømmelsen.Men den nuværende praksis vil førstblive ændret, når systemet tilskyndes til det.Det er muligt, at klagesager fra ansøgere,som mener, at deres undervisningskvalifikationerikke er behørigt inddraget, kan ændrepraksis ved stillingsbesættelser. Jeg har imidlertidikke hørt om en klager, som henvistetil utilstrækkelig bedømmelse af undervisningsmeritter,men måske vil de komme nu...”Pædagogisering?Fibæk - der er lektor ved KU’s institut for filosofi,pædagogik og retorik - afviser, at deter hans professionelle interesse for pædagogik,der får ham til at stille et radikalt kravom porteføljer:“Porteføljerne bør udspringe af et ønskeom at gøre arbejdet med undervisning meriterende.Og såvel politikere som universitetsledelserhar betonet det ønskelige i, at derlægges mere vægt på det undervisningsmæssige.Og jeg påpeger jo bare, at det mål nårman ikke, når undervisningen ikke reelt tælleri karriereforløbet. Det er ikke nok medhensigtserklæringer. Der må mere konkretetiltag til”.jøPer Fibæk LaursenForslag:Fibæk (samt Arne Jakobsen og CamillaRump) foreslog i 1997/98, at der blevetableret nogle formelle krav og kriterierfor bedømmelse af universitetslærereskvalifikationer.“Undervisningsporteføljer” skal væreen samling af dokumenter og materialer,der dokumenterer den undervisningsmæssigekompetence, som bl.a. skal vedlæggesstillings-ansøgninger. Porteføljerneskal gennem flere faktorer dokumenterelærerens pædagogiske kvalifikationerog kvaliteten i lærerens undervisning.Undervisningsportefølje skal indeholde:en fortegnelse over, hvornåransøgeren har varetaget hvilken undervisning,herunder oplysninger om anvendteundervisningsformer og -metoder.Opsummerende studenterevalueringerfra mindst tre forskellige undervisningsforløb,gerne samme kursus i forskelligesemestre.Analyse af et til to undervisningsforløbbestående af:- en semesterplan med ansøgerens begrundelsefor principperne bag planen- beskrivelse af det faktiske undervisningsforløbi det omfang det afveg fraplanen og beskrivelse af årsager til afvigelsen- opsummerende studenterevalueringer- oversigt over eksamenskarakterer,kommenteret- reflektioner over forholdet mellem intentionerog resultater (max. 2 sider)- reflektioner over undervisningsforløbetog studerendes evalueringer,herunder angivelse af, hvad lærerenbaserer sit indtryk af forløbet på.Dokumentation for pædagogisk uddannelse,varetagelse af uddannelsesorganisatoriskarbejde, udarbejdelse af undervisningsmaterialesamt deltagelse iuddannelsesmæssige reformer og forsøg.(Kilde: Dansk Pædagogisk Tidsskrift1/1998, Evalueringscentret)12 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


TEMA: Stillingsstruktur30 millioner pist-borteHvor er pengene til de nye professorstillinger: Ministerierne påstår, atuniversiteterne fik 30 mio. professorpenge på forskud, man glemte bare at orientere om det ...På papiret ser de 300 nye professoratergodt ud. I praksis er glæden dog behersket,for det bliver universiteterne selv,som skal betale for fornyelsen.Ministerierne siger nemlig, at universiteterneallerede har fået de afsatte 30millioner til professorerne. Puljen blevafsat ved 1998-overenskomsten, og pengeneskulle angiveligt være indkalkulereti 2000-finansloven. Universiteterne harimidlertid ikke kunnet lokalisere pengene:“På KU kan vi ikke finde belæg for, atvi har fået del i de professorpenge. Nårder forhandles overenskomster, bliverpengene reserveret til pl-reguleringen,men da pl-reguleringen faktisk blev udmøntet,kunne vi ikke spore pengene”,siger KU-direktør Else Sommer. “Derer mange huller i den udmøntning.Spørgsmålet er fx, hvordan pengene erfordelt ud på de enkelte universiteter, førman overhovedet har fundet ud af, hvilkeuniversiteter der skal have professorerne...”Universiteterne ikke orienteretFORSKERforum blev kastebold frem ogtilbage mellem Forskningsministeriets ogFinansministeriets eksperter, da detskulle opklares, om de 30 mio. professorkroneroverhovedet var blevet udmeldt.Efter mange belæringer - over en uge -om den højere teoretiske budgetteknik,tegnede der sig følgende kafkaske virkelighed:Ministerierne fastholder, at de 30 millionerer indregnet i FL2000, men Forskningsministerietindrømmer, at universiteterne/ offentligheden ikke er udtrykkeligtorienteret om, at pengene var indregnet.Spørgsmålet er, om det er en forvaltningsfejl,at universiteterne ikke er orienteret.“Det er et godt spørgsmål. Men det erforkert at kalde det en ‘forvaltningsfejl’,at pengene ikke er udmeldt, for der er ikketradition for, at den slags udtrykkeligt skalmeldes ud”, forklarer chefkonsulent ErikHammer fra Finansministeriet.Forskningsministeriet blev af Finansministerietorienteret om beregningsteknikkeni brev af 3. juni 1999, men af brevetfremgår kun følgevirkninger af overenskomst-1998,uden at der er angivet enselvstændig konto: “30 mio. kroner tilprofessor-pulje”. Der er blot generelt udmeldt55 mio. kr. for universiteterne og idet beløb er professorpuljen inkluderet,forklarer konsulenten.Men når de 30 mio. kroner således varmeldt ud på forskud, skulle pengene såvære tilbagebetalt, hvis der ikke var blevetenighed om en ny stillingsstruktur i år2000?“Bevillingsgrundlaget ville formentligKU-rektor Kjeld Møllgård ser frem til ny flerårsaftalevære faldet bort, så universiteterne skullebetale pengene tilbage, ja, men det kunnevære udskudt til 2001-finansloven”, slutterFinansministeriets specialist i bevillingsteknikm.m.Problem 2: Ekstern rekruttering?Det andet problem for universiteterne er,at hvis de 30 mio. kroner virkelig er afsat,så svarer det kun til 100.000 kroner pr.professor. Det dækker således på ingenmåde de 500.000 kroner til aflønning afen person, som rekrutteres udefra.KU’s direktør spørger, hvor de pengeskal komme fra:“Pengene er der ikke. Skal vi findepengene til ansættelse af en ekstern, såskal de tages fra andre personalegrupper,fra annuum eller lignende. Men jeg vilikke udtale mig nærmere om, hvor deeventuelt skal findes. Det er jo ikke mig,som prioriterer ...”.I ministeriet siges, at det er korrekt, atuniversiteterne selv skal udrede en fuldprofessorløn, hvis de vælger at ansætte enekstern som professor.De 100.000 kroner pr. professor dækkerforskellen mellem en lektorløn og enprofessorløn. Spørgsmålet er, om det erForskningsministeriets intention, at denye professorer skal rekrutteres internt.“Forskningsministeriet går ikke ud fra,at universiteterne udelukkende rekruttererinternt - det er op til det enkelte universitetat beslutte. Men hvis et universitetvælger at ansætte en ekstern som professor,skal det pågældende universitet udredelønnen inden for egen ramme”, konstatererForskningsministeriet ved fuldmægtigJørgen Kamp Knudsen.Løsning: FlerårsaftaleHovedproblemet er imidlertid slet ikke demanglende 30 millioner, mener KU-rektorKjeld Møllgård:“Det er ikke rimeligt, at der besluttesen stillingsstruktur, som ikke kan realiseres,fordi der ikke følger penge med denye initiativer. For at realisere bare nogleaf de mange gode hensigter og intentioner,der er pakket ind i denne aftale, måforhandlingsparterne - bedre sent end aldrig- få lavet en realistisk omkostningsberegningpå de mange stillingsstrukturforbedringer”,lyder rektorens kommentartil usikkerheden om finansieringen afden nye struktur.Trods alle finansieringsproblemerne erMøllgård dog optimist:“Senest har Ståhle-rapporten og DanmarksForskningsråds rapport dokumenteretet stort efterslæb, og jeg har da ogsåhørt politikere udtrykke forståelse for underfinansieringen.Så lur mig, om derikke kommer 600-800 mio. forskningskroneri spil ved næste finanslovsforligsom led i en flerårsaftale. Og da stillingsstrukturenførst træder i kraft pr. 1. september,får vi inden da et hint om mulighedernefor finansiering i finanslovsforslagetfor 2001, som regeringen fremlæggeromkring 1. august ...”jø14 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Rektorer: Stor detaljeringsgradHvordan opfatter rektorerne den nye stillingsstruktur? Tre spørgsmål til tre rektorer1. Hvad er det største problemi den nye stillingsstruktur?Kjeld Møllgård (KU): “Hele sektorensveldokumenterede underfinansiering eret grundproblem i forhold til de nye muligheder.Stillingsstrukturen betyder forventningertil især de bedre karrieremuligheder.At der nu kun findes én hovedstillingskategori- hvor forskning og undervisninger ligestillede opgaver - bliver måske etproblem i relation til de mange eksternebevillingsgivere, som i nogle tilfælde hargivet udtryk for modvilje over for, atderes forskningsbevillinger skal brugestil undervisning. De kan med rette henvisetil, at undervisningen bør finansieresaf ordinære bevillinger”.Henrik Toft (RUC): “Detaljeringsgradener alt for stor. De enkelte stillinger ogkategorier - og deres undtagelser - beskrivesalt for nøje. De lange beskrivelserstammer dybest set fra, at man har proppetden almindelige stillingsstruktur ogden supplerende sammen - og de passerikke rigtigt til hinanden.Detaljeringsgraden betyder, at det forden enkelte institution er vanskeligt at tilrettelæggeefter institutionens karakter ogbehov - uden at jeg dog vil komme medeksempler fra RUC.I stillingsstrukturen er der en langrække hensyn og smuthuller, og jeg forudserda diskussioner, for der er formange regler, som man skal tage hensyntil, og som man kan omgå”.Henrik Tvarnø (SDU): “Det altoverskyggendeproblem er økonomien. Vi vilgerne have de nye professorater, men haringen penge til dem. Og hvis vi alligevelvil slå nogle op, så vil pengene - alt andetlige - skulle tages fra den forskningsbaseredeundervisning!Formuleringerne omkring de nye adjunkturer- hvor der står, at det så vidtmuligt skal sikres, at der er ‘normalt’ kanopslås en lektorstilling ved udløbet - kannok forhindre nogle opslag, fordi der ikkeer penge til det. Men teksten er formuleretså fornuftigt, at fakulteterne kan planlæggesud fra den”.2. Hvad bliver den størsteforandring som følge af dennye stillingsstruktur?Kjeld Møllgård (KU): “Det er glædeligt,at vi har fået nye muligheder, nye ansættelsesvilkår,som vi kan udnytte til gavnfor universitetet. Hvis intentionerne føresud i livet, kan det blive fantastisk attraktivekarrieremuligheder for unge talenter.Hvor de i dag skal regne med at være 43år, før de får en fast stilling som lektor, såkan der vise sig helt nye attraktive karrieremulighederbåde på vej til lektoratet ogprofessoratet, som måske kan konkurrere,når de skal afveje universitetets mulighedermed en karriere et andet sted.Det er også godt, at den langvarigeiskolde krig om professoropryk og ‘norskprofessormodel’ nu er afløst af et tøbrud- et forår, hvor det er muligt at skabe bedrekarrieremuligheder - også for unge talenter,for en mindre gruppe undervisere, såvi kan integrere forskningsansatte i universitetetsundervisningsliv m.m..De mange nye professorater vil måskevære det, som der bliver mest fokus på iden kommende tid. Det er vigtigt for mig,at de nye stillinger sætter præcis lige såhøje kvalifikationskrav som tidligere - ogde slås op i åben konkurrence”.Henrik Toft (RUC): “Den største positiveforandring er, at såvel undervisningsom forskning skal betragtes som afgørendeved stillingsbesættelser. Men derer ingen tvangsmekanismer, som tvingeransættelsesproceduren og ansættelsesudvalgettil i højere grad reelt at inddrageundervisningskvalifikationerne. Det bliveraltså en lang og sej kamp fra beggesider - ledelse og ansatte - at få ændretnuværende praksis, proceduren og normer,hvor det altovervejende er forskningskvalifikationerne,som tæller.Det vil jeg tage op med mine tillidsfolkog i et hyrdebrev. Der er ingen grund til atindføre centrale og standardiserede minimumskravtil undervisnings-siden. Det ernoget, som må klares lokalt - det hører tilden enkelte institutions autonomi”.Henrik Tvarnø (SDU): “Den størsteforandring er, at der kommer 300 flereprofessorater, og det får afsmitning, vedat karrieremulighederne i hele systemetforbedres. Men jeg så gerne yderligere300 professorer om nogle år...Hvad angår vægtningen af undervisningskvalifikationerneved besættelse afstillinger, tror jeg, at en dårlig underviser -uden erfaring eller dårligt undervisningsry- vil få sværere ved at få stillingeri konkurrence med andre. Og den langsigtedeeffekt er, at ansøgere vil blive bedretil at dokumentere deres undervisningskvalifikationer,og dermed vil det fåstørre betydning ved stillingsbesættelser”.3. Hvad havde du foretrukketvar blevet prioriteret højest vedændring af stillingsstrukturen?Kjeld Møllgård (KU): “Jeg savner noglebedre muligheder for at tiltrække flerekvindelige ansøgere - samt beskrivelseraf stillingsvilkår, der kan nedbryde debarrierer, der i dag findes, og som gøruniversitetslærer-stillinger mindre tiltrækkendefor kvinder. Jeg har altid ment,at det haster for universitetet med at opnåen mere ligelig kønsfordeling, og at vislet ikke har råd til at se bort fra en storgruppe potentielle ansøgere. Universitetetsvigtigste produktionsapparat kommerog går hver dag - og vi skal tiltrække debedste hoveder, uanset hvilken slags kropde sidder på”.Henrik Toft (RUC): “Jeg havde foretrukketen større grad af forenkling og enforkortet karrierevej fra kandidat til lektor.Man kunne have afskaffet stillingsstrukturen,fx adjunktkategorien, eventueltafskaffet den og erstattet den af en -kortere - undervisertrænings-kategori. Også skulle lektoransættelsen ændres, så detlettere kunne sanktioneres, hvis man ikkelevede op til det krævede, både i enprøvetid, men også i den almindeligeansættelse. I dag er det næsten umuligt atslippe af med en lektor, som ikke lever optil kravene”.Henrik Tvarnø (SDU): “Næste gang,stillingsstrukturen kommer til revision,vil der blive stillet spørgsmål ved det hensigtsmæssigei at have en fælles stillingsstrukturfor hele området. Spørgsmålet er,om ikke et fakultet skal have mulighedfor at opslå flere stillinger, hvis man harsuper-kvalificerede folk til at besættedem - i stedet for som i dag, hvor en fårstillingen, og en anden får et afslag. Detvil også være en fordel, om et fakultetkan vægte nogle stillinger med mereforskning, andre med mere undervisning,i stedet for at der skal være faste rammersom i dag.jøTEMA: StillingsstrukturFORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 15


Rottehjernerne er lagt på hyldenUng forskerspire valgte en karriere som journalist. Hun savnede tid til overbliki forskningsverdenen, hvor hun følte sig som et lille hjul i en stor maskineOverblik frem for specialisering lyderkodeordene, når ph.d i neurobiologi,Lone Frank skal forklare, hvorfor hunlagde kitlen og den videnskabelige karrieretil fordel for et liv i mediecirkuset.Lone Frank startede sin akademiskekarriere på institut for biologi i Århus foromkring 10 år siden, men allerede indenspecialet i neurobiologi flyttede hun tilKøbenhavns Universitet, hvor hun lavedespeciale på Neuropatologisk Institut påPanum. Hun studerede rottehjerner. Ingenaf institutterne som hun var i kontakt medunder sin studietid, får karakterne UGmed kryds og slange.“Jeg oplevede, at tingene stod enanelse stille. Jeg var i berøring med lidtsløve miljøer, hvor man godt kunne få detindtryk, at der ikke foregik ret meget”,fortæller hun.Hun valgte at lave sin ph.d ved CornellUniversitetet i New York, da det er vigtigtat komme ud og se noget nyt, så man ikkehænger fast, som hun siger.Det laboratorium, hun havnede på, vardog en fæl oplevelse, der ikke kunne levereden lovede ‘vare’. “Der var en ekstremtdårlig kemi mellem min vejleder ogmig, og så var der stort set ingen vejledning”.Men det får hende ikke til at kritiserede amerikanske universiteter generelt, forde gode af dem rykker virkelig i forholdtil de danske. Hun peger på, at der veddanske universiteter er en udbredt nepotisme,der forhindrer samme dynamik,som der er ved amerikanske universiteter.I USA er det fx generelt ikke muligt atlave sit Postdoc samme sted, som mantager sin ph.d.En smut til det privateLone Frank pakkede sit stipendium ogflyttede til et privat amerikansk bioteknologiskfirma med omkring 200 ansatte,der var meget tungt på det forskningsmæssigeområde. Hun beskriver opholdetpå den private virksomhed i positive termer.Et område, der især adskildte sig iforhold til universitetet, var ledelsen.“Mit indtryk af universitetsledelsen er, atden er lidt for langt væk, men i et privatfirma skubber ledelsen lidt mere på oghar lidt mere føling med de ansatte forskere”,siger hun.Men alligevel opstod kimen til en tvivlom, hvorvidt det at være forsker skullevære garanten for, at hendes bankbogikke kom i rødt resten af livet.Forskningsfabrik“Oprindeligt ville jeg være forsker, menjeg fandt efterhånden ud af, at det simpelthenikke passede til mit temperament.Når man er forsker, er man nødt til atkoncentrere sig om sit speciale, at gravesig dybere og dybere ned, og så er derikke tid til at få overblik over faget somsådan. Der skal hele tiden publiceres, såman kan nå at få publikationer nok på sitCV til det næste stipendium”, siger hun.Hun følte sig som et lille hjul i en stor forskningsmaskine,der bare kørte derudaf.Det mener hun er et generelt/internationalttræk ved forskermiljøet, og hun kanspore det helt tilbage til sin uddannelsesførste år. Det så hun gerne ændret. “I uddannelsernegenerelt skal der lægge merevægt på overblik. På biologi havde vi fxoverhovedet ingen videnskabsteori, ogder blev i det hele taget ikke lagt vægt påhelheden. Alle koncentrerede sig om sinegen lille (forsknings)verden”, lyder det.Endnu værre er det, at fokus på kvantiteter flyttet til kvalitet. “Der skal fremfor alt produceres et antal artikler, det betyder,at kvantitet kommer før kvalitet,sådan har jeg i hvert fald oplevet detnogle af de steder, jeg har været i kontaktmed. Men der findes naturligvis ogsågode laboratorier, der satser på kvalitet”,fortæller hun.Hvis universitetskarrieren skulle haveværet attraktiv for Lone Frank, skulle denhave åbnet for, at man kunne få tid tiloverblik i stedet for at fokusere på produktivitetog specialisering hele tiden.Journalistikken ventedeSå da ph.d.’en var i hus, besluttede LoneFrank at slukke mikroskopet og søge efteren stilling, der indbefattede overblik fremfor specialisering. Første stop på vejenblev et dansk patentbureau, men det var ilængden heller ikke tilfredsstillende. “Detvar alt for formelt og handlede for megetom jura”, husker hun.Hun sagde sin stilling op, og påbegyndtei stedet en karriere som freelancejournalist. Hun lagde altså alle forestillingerom jobsikkerhed og stabil indkomsttil side for at få lov til at arbejde med etfag, der giver overblik frem for dybdeborendetunnelsyn. Hun havde ingen specieljournalistisk kompetence, og skulle selvlære sig at skrive.Trods den store jobusikkerhed - hunsidder i øjeblikket i et barslesvikariat påWeekendAvisen - stortrives hun inden forjournalistikken, da forventningerne omoverblik til fulde indfries. “Her kan jeg gåud og se på de utrolig mange spændendehistorier, der findes på forskellige felter,så udvælge dem, som jeg synes er vigtige,og beskæftiger mig med dem. Så fårjeg indimellem mulighed for at bidragemed min egen tolkning og mening omtingene”, siger hun.Hun savner ikke fordybelsen på universiteterne,da hun jo selv kan læse det,som interesserer hende, men indrømmer,at hun er begyndt at læse mere medspørgsmålet, hvad er den gode historiefor læserne, i baghovedet. “Så det med, atet bestemt protein folder op på en særligmåde, og dermed har akademisk interesssefor en lille flok specialister blivertrængt lidt i baggrunden”.Til gengæld ‘tvinges’ hun mere til atkoncentrere sig om, hvorfor noget erspændende og relevant, hvilket der manglertid til i laboratoriet.Så måske skal man nu blot slutte medLone Franks ord: “Jeg har aldrig fortrudt,at jeg valgte journalistikken, aldrig, ikkeet sekund”.vl16 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Arrogante forskeremed blå mærkerForskere har stor viden om genteknologi, men lider under en arrogance og et tunnelsyn,der forhindrer dem i at anerkende, at deres holdninger ikke er bedre end lægmandens,lød provokerende opsang til forskere ved Teknologirådets konference om genteknologi“Forskerne antager tit en arrogant holdning,når de diskuterer genteknologi medlægmænd. Når lægmanden er uenige meddem, er det fordi, han er dum, men detpasser ikke, han har blot andre holdninger.Forskeren har mere viden, men detgiver ikke bedre holdninger”.Denne provokerende svada til forskerneleverer Peter Sandøe fra Center forbioetik på Landbohøjskolenved Teknologirådets konferenceom genteknologi og fødevarer,der har fyldt Fællessalenpå Christiansborg medrepræsentanter for forbrugerorganisationer,forskere, pressen,lægmænd og et par politikere.Forskerne ryster tit på hovedetaf den dumme lægmand,men det er der altså ikkegrund til. Borgerne i Danmarker ikke dumme og uvidendeom genteknologi, og det erikke derfor de er meget skeptiskeoverfor genteknologien.Tværtimod.På Center for Bioetik har de lavet sociologiskeundersøgelser, der dokumenterer,at jo mere viden borgerne har om genteknologien,des mere skeptiske bliver deogså. “De, som ikke ved noget, de er typiskmest positive, sådan som man ogsåser det i Spanien, hvor folk er meget begejstredefor genteknologien, men ikkeved noget om det”, forklarer Peter Sandøe.Tre kategorierIfølge undersøgelsen kan lægmændenesopfattelse inddeles i tre kategorier/grupper.Den første gruppe er principielt modstandereaf genteknologiske indgreb i naturen,da det sætter mennesket i gudssted. Den anden gruppe er ikke principieltimod, men mener at nytten af genteknologiener temmelig tvivlsom. Det vigør nu i fx landbruget er dumt, og når vibegynder at bruge genteknologi så gør vibare noget endnu dummere, mener de.Den tredje gruppe er de nuancerede, dertror på, at genteknologien har et vigtigtpotentiale til at løse store og vigtige problemer.De mener eksempelvis, at genteknologienkan være med til at løse sultproblemernei den tredje verden.Det var en kvalitativ undersøgelse, så derblev ikke sat procentsatser på gruppernesstørrelse. “Men det sværeste var at findenogle som var positive overfor genteknologien.Så vi overvejede at finde nogle yngremænd fra Nordsjælland ...”, siger han.Rationelt at være skeptiskIfølge mange genforskere er det dybt irrationeltat være modstander af genteknologien,men det er kun udfra deres tunnelsyn- det snævert naturvidenskabelige paradigme- og de kan derfor ikke forstålægmandens bekymringer.Men det er ganske rationelt at væreskeptisk overfor genteknologien, da genteknologienendnu mangler at demonstrerestor direkte nytte for eksempelvis forbrugeren,og fordi vi tidligere er blevet lovet,at der ikke skulle være problemer med deteknologier, som industrien tager i anvendelse.Men senere har det alligevel vist sig,at der alligevel var/er store problemer.Klassikerne er DDT og Round Up, som vinu har i grundvandet, forklarede han.Hvis stemningen skal vendes blandtforbrugeren/lægmanden, så er det nødvendigtat deres bekymringer tages alvorligt.Det kan man gøre ved, at demonstrerekonkret nytte af genteknologien,vise at risiciene forbundet med genteknologier meget små - men de skal erkendesåbent, give forbrugerne reelle og gennemsigtigevalg gennem mærkning, underlæggegenteknologien en høj grad afdemokratisk kontrol, og være åbne overforat holdnings- og værdispørgsmål ogsåer vigtige.Selvom han anklager forskerne for atlide af tunnelsyn, så mener han alligevel,at de generelt gør en stor indsats for atpåvirke den offentlige debat. “Mange forskeregør hvad de kan, men det er ikkenemt, og tit vender de hjem med blå mærker”,siger han.Opret nyt centerThomas Breck, der er kommunikationsforskerpå RUC, kiggede ikke på, hvordanholdningerne til genteknologien kanændres blandt borgerne, men derimod påhvordan legitimitet af politiske beslutningerkan gøres større.Helt konkret pegede han på, at der børoprettes et center for information om bioteknologi,der er uafhængigt at kommercielleinteresser, og som kan udvide debattenom genteknologien. I øjeblikket erdebatten om genteknologien alt forsnæver og handler - i hvert fald på overfladen- udelukkende omde risici, der er forbundetmed genteknologi, forklarerhan.Ifølge Thomas Brecker det problematisk, atden offentlige debat hovedsagligtdrejer sig omkringrisikovurderinger,der ikke sætter det etiskei centrum. Risikovurderingernehandler kun omder eventuelt er skadeligeeffekter af en given genteknologi.Risikovurderingerer derfor ikke etgodt udgangspunkt foren etisk diskussion, og det er netop denetiske eller værdimæssige diskussion,som ofte interesserer lægmanden.Rent teknisk er risikovurderinger problematiske,fordi de er baseret på forsimplinger- og dermed er det givet,at der vilkomme fejlvurderinger. De har også etbegrænset sandhedsbegreb, og redegørikke for deres værdikriterier, da videnskabenhar en tendens til at opfatte sigselv som objektiv.Det måtte, understregede han, ikke forståssom om, at risikovurderingerne dermeder dårlige og overflødige, men blotbegrænsende i deres tilgang og dermed afbegrænset værdi for den demokratiskedebat. For at skabe bedre risikovurderinger- og udvide debatten generelt - så erdet nødvendigt, at gå i dialog med aktørenepå ‘gen-scenen’ meget tidligere iforløbet end nu, hvor man først kommerpå banen, når resultaterne af risikovurderingerneer klar. Det vil give bedre risikovurderingerog give en højere grad af legitimitettil den politiske beslutning - isærhvis alle væsentlige valg og fravalg ogsåkommer frem i lyset.Det kan give en anden og mere konstruktivdebat om genteknologien og medvirketil, at skabe et offentligt rum om etikog genteknologi, konkluderede han.vlFORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 17


Ove Poulsen:Cigarkassernes problemVed en ombrydningsfejl var afslutningen af interview’et med Ove Poulsen omrespekt for den offentlige forskning (FOfo 133) desværre udgået. Den bringes i stedet herDe store programsatsninger - “cigarkasser”- som har været kritiseret af blandt andetDanmarks Forskningsråd, ser direktør OvePoulsen ikke som hovedproblemet:“Der har været store programsatninger,ja, som vi nu ser udviklingsresultatetaf, og som er blevet integreret i universiteternesnormale virksomhed. Mange afde store centre uden mure er afløst afmere permanente enheder på de enkelteuniversiteter”, siger Ove Poulsen.“Universiteterne er ved at lære at gå påtre ben: uddannelse, forskning og så tætsamarbejde med eksterne aktører. Omkringcenterdannelserne er der skabt innovationsmiljøer.Det er ikke det offentligesopgave at betale privat forskning,men at mødes som partnere, fx i forskningskonsortier.I produktionsfasen er deten privat indsats, mens det offentlige ansvarer at uddanne og skabe ny viden”.Men får det offentlige noget af indskuddettilbage, når forskning bliver tilprodukter?“Det gør samfundet jo, fordi der skabesarbejdspladser. Den nye patentlovsintentioner ikke først og fremmest at fåpenge retur, men at sikre, at opfindelserkommer ud fra universiteterne. Det er jo“Man skal have både detmed, der ikke er nyttigt herog nu, og det, der mere direktebesvarer vigtige samfundsmæssigespørgsmål.Man skal hele tiden væreopmærksom på, om balancener passende. Derfor erdet måske tiden at sætte signed og nøje overveje, hvadder egentligt er et universitetetsopgaver.ikke det offentliges opgave at sidde meden stor patentportefølje, som skal sælgesfra. Man skal sikre god uddannelse ogaktiv pleje af viden, som kan komme iomløb hurtigst muligt. Og så må det privatetage over i den fase, hvor forskningbliver til produkter”.Balance mellem satsningerog den brede virksomhed“Satsningsområder, programsatsningerog udpegning af innovative områder måikke være for dominerende og ske på bekostningaf brede uddannelser, ligesomvidensdannelse i mere almen forstandikke må forsømmes. Universiteteterneskal fortsat have autonomi, hvad angårforskning og uddannelse, gøre ting sommåske ikke umiddelbart er anvendelsesorienterede”,siger direktøren.“Man skal have både det med, der ikkeer nyttigt her og nu, og det, der mere direktebesvarer vigtige samfundsmæssigespørgsmål. Man skal hele tiden være opmærksompå, om balancen er passende.Derfor er det måske tiden at sætte sig nedog nøje overveje, hvad der egentligt er etuniversitets opgaver”.jøEfterlønnens farerAnsættelser ved udenlandske universiteter kan koste efterlønnen i Danmark, hvis forskeren ikkekan honorere kravene om have været ansat i Danmark i fx et ud af tre år før efterlønnen.Kontakt arbejdsløshedskassen for at få klarhed over problematikkenJeg husker tydeligt, da jeg fik en lang udredelseom, hvorvidt jeg skulle betale tilmin efterløn fra min A-kasse. Elve linjerinde i brevet gik jeg død. Besvarede aldrigspørgsmålet, hvilket - så vidt jeg ihukommer- resulterede i, at jeg nu betalertil min efterløn. Men der lurer mangefarer før efterlønnen klikker ind på bankkontoen.For mange unge såvel somældre forskere er det vigtigste spørgsmål,om de er stavnsbundet til Danmark, hvisde vil have efterløn.“I Ingeniørernes Arbejdsløshedskassehar man i flere tilfælde måttet fraråde ledigeseniorer sidst i 50’erne at udnytteåbenlyse jobmuligheder i udlandet, fordide pågældende dermed ville afskære sigfra enhver mulighed for at gå på efterløn”,skriver Ingeniøren.Ældre stjerneforskere, der har mulighedfor at bruge sine tre sidste år på densvenske side af broen, skal også passe påhvis de vil hæve efterløn. Ifølge konsulenti Magistrenes A-kasse, Lisbeth Larsen,er det fordi, der er fastsat særligeregler om retten til efterløn for dem, somhar haft arbejdsperioder i udlandet. “Efterdisse regler kan vedkommende ikke medregnearbejdsperioden fra udlandet til atopfylde beskæftigelseskrav, som gælderved overgangen til efterløn (der kræves 1års arbejde i Danmark inden for de senestetre år). Man har dog fastsat det lempeligerekrav, at han/hun i stedet skal opfyldeet krav om at have haft 26 ugers arbejdei Danmark inden for de sidste tre årinden overgangen til efterløn. Det indebærerat folk i realiteten skal kommehjem og have arbejde i Danmark, eller atde ikke skal være for længe væk i de sidsteår inden overgangen til efterløn”, emailerhun til Forskerforum.Mulig efterbetalingNår det ikke eksplicit handler om de treår før efterlønnen, så skal der sondres omman arbejder i et EØS-land eller et landuden for EØS-samarbejdet. “Hvis en personbliver tvunget over i et andet landsforsikringssystem på grund af arbejdeder, kan han, når han bliver genoptaget ien dansk A-kasse ved hjemkomsten, efterbetaleefterlønsbidrag for den periode,hvor han har været tvunget ud af kassen”,forklarer hun og fortsætter med forholdenefor ansatte i ikke-EØSlande: “Somreglerne er i dag vil forskere ved BerkleyUniversity kunne bevare medlemsskabetaf den danske kasse under opholdet i udlandet,og denne del af medlemsperiodenvil kunne medregnes til anciennitetskravettil efterløn”.ForvirretForvirret? Kontakt under alle omstændighederdin A-kasse inden længerevarendeudlandsophold.vl18 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Gigantiske hovederVidenskaben setfra journalistenssynsvinkelVidenskabsjournalisten Gitte Meyersnyeste bog skal hovedsageligt læsesfordi den giver indblik i, hvordan denvidenskabelige verden anskues af enaf Danmarks førende videnskabsjournalisterANMELDELSE“Fagområder og professioner kan beskrivessom en art nationer. De lukker sig i højgrad om sig selv, og inde i denne opdyrkerog vedligeholder de en fælles kultur -koder fortolkning af stort og småt, koderfor adfærd, fælles normer og principper”.Denne sætning stammer fra videnskabsjournalistenGitte Meyers seneste bogDe andres viden - frygt og underdanighedi videnssamfundet, og kan næppe overraskemange, der har blot det mindste kendskabtil videnskabernes verden - selvomden radikaliseres mere end en anelse. Ogdet er typisk for Gitte Meyers bog, derikke biddrager med mange nye erkendelser,men derimod en temmelig god portioncommon sense.Forfatteren forklarer selv, at bogenhandler om lægpersoners forhold til specialiseretviden, om forholdet mellemeksperter og samfund, mellem videnskabog politik og mellem værdier og videnudfra en kritisk men positiv indstilling tilvidenskaberne. Og det er såmænd rigtigtnok ud over, at den har en vis bias i sundheds-og bio-/gen-videnskaberne. Bogener specielt rettet mod studerende og lign,og kan trygt anbefales til førsteårsstuderende,der skal have en banal introduktiontil problematikker om videnskabens rollei samfundet osv. Men for de som har haftbare antydningen af videnskabsteori og -etik vil bogen nok skuffe fælt. Den stikkeraldrig særlig dybt - det er mest forsimpledeproblemstillinger som indledningscitatetom fagkulturer indikerer - ogdens evne til at overskride common senseræssonementer er ikke imponerende. Detbetyder ikke, at man ikke bør løbe ned tilboghandleren, for at købe bogen. Tværtimod.Gitte Meyer er trods alt en af Danmarksførende videnskabsjournalister ogdermed en vigtig aktør i forbindelsen mellemvidenskaben og samfundet/borgeren,og hendes bog giver et forbilledligt indbliki, hvordan den videnskabelige verdenser ud fra journalistens synsvinkel.vlESSAY af GITTE MEYERDen hundrede år gamle beskrivelse afmarsboer fungere i dag som et glimrendesindsbillede på en meget udbredt opfattelseaf “forskerne”. Abnormt store hjernermed kolde hjerter forsøger man naturligvisikke at føre en ligeværdig diskussionmed. Enten vender man dem ryggenog giver sine følelser luft ved at råbe addem på sikker afstand. Eller også læggerman sig på ryggen og håber det bedste.Man nærer blind tillid eller mistillid, reagerermed ublandet frygt eller ublandetbeundring - det ene kan hurtigt slå over idet andet. Man reagerer med leveren, livmoderen,hjertet, rygmaren eller overlevelsesinstinktet.Men det bevidste hjernearbejde,tænkningen, brugen af forstandhenregnes til “de andres” banehalvdel.Det er dem, der har forstanden. Det erdem, der har hjernerne. Det er dem, dervéd.Onde hjernerPå den måde kan antagelsen om denumenneskelige, onde hjerne let få karakteraf et selvopfyldende profeti: Den sikremetode til at gøre videnskab farlig er simpelthenat nøjes med at møde den alenemed følelser og umiddelbare reaktioner,uden kritisk tænkning og analyse. Om følelserneer positive eller negative har ikkeden store betydning. Det er dæmoniseringenaf forstanden, der er risikabel.Særligt påtrængende er denne risiko isamfund, hvor stadig flere beslutningerog aktiviteter baseres på forskning. Udenen almindelig forståelse for, at forskninger en såre menneskelig aktivitet, og nyviden har menneskelig oprindelse, er derkun kort vej til teknokratiet, hvor et mylderaf specialister træffer beslutninger,hver på deres snævre kompetencefelt, oghvor den enkelte så at sige lægger hovedetpå hylden og bliver ydmyg almue, såsnart hun er uden for sit eget, snævrekundskabsområde.Nutidens samfund og fremtidige generationerslivsbetingelser bygges i megethøj grad af og på forskningsbaserede informationerog viden. Det kan opfattessom et nyt materiale, der endnu ikke findestraditioner for at håndtere med fortrolighedog på måder, der tager højde forsamme materiales egenart. Splinternytkan man godt nok ikke kalde materialet.Den forskning, som bedrives i dag, harrødder, der strækker sig langt tilbage gennemårhundrederne, og mere end et parårhundereders industrialisering har i højgrad været baseret på resultater af videnskabeligtarbejde. Ret nyt er det imidlertid,at nutidens forskning strækker sig indover snart sagt alle tilværelsens områder,så der til enhver udfordring, som samfundeller individ støder på, findes langvarigtuddannede specialister, der kan udtale sigpå baggrund af professionel ekspertise.Flere uvidende menneskerKonsekvenserne af dette er mangfoldige.En af de mest iøjnefaldende er, at der relativtset er blevet mange flere uvidendemennesker. Mængden af relativt uvidendevokser sammen med mængden af tilgængeligeinformationer, som ingen kanoverskue i deres helhed, men som menneskehedenkun kan rumme som flok. Jomere der er at vide, des mindre bliver denandel, som jeg er i stand til at gabe over.Og de umådelige mængder af tilgængeligeinformationer skygger for det vilkår,som jeg deler med andre mennesker: Atvæksten i mængden af besvarede spørgsmålfølges af en endnu større vækst imængden af åbne ditto. Denne ikke-videner vi fælles om som mennesker, og dengør sig gældende på alle områder. Menvidensmægderne paralyserer. De besiddeshovedsageligt af “de andre”. Godt nokbesidder de den hver for sig kun stykvistog delt, men set fra min position kommerde let til at fremstå som alvidende. “Deandre” behersker viden, som jeg dårligtnok har begreb om.Hemmelig pagtDen fremmede viden, som man ikkeselv har inde under huden, kan oplevessom umenneskelig. Der står “de” meden ny blank kugle af viden, hokuspokustryllet ud af den blå luft ellerfremskaffet ved en hemmelig pagt medukendte magter. Den fremstår for denuindviede som hævet over menneskeligefølelser og sanselighed, uorganisk.Man kan reagere med følelsen af forskrækkelse.Man kan også sublimeredenne reaktion ved at sætte den varmefølelse op som det gode modstykke tildet kolde, fremmede forstandsmæssigeprodukt. Ikke blot reageres der følelsesmæssigt.Det bliver også “rigtigt” at20 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


og kolde hjerterDe fleste har et frygtsomt forhold til andres viden. Den fremmede viden, som man ikke selv harinde under huden, afvises eller mødes med underkastelse. Det lammer den kritiske sansog teknokratiet truer, fastslår videnskabsjournalisten Gitte Meyer i sin nyeste bog.Følgende uddrag tager udgangspunkt i at videnskabsfolk opfattessom marsmænd med gigantiske hoveder og kolde hjertergøre det. Det kan tilmed blive så rigtigt,at der sættes lighedstegn mellem etikog føleri.Føler mig klogereSom 46-årig ved jeg i dag meget mere,end jeg gjorde som 16-årig og føler migklogere og mere vidende. Men målt i forholdtil, hvad det er muligt at besidde informationerom, kan resultatet af trediveårs slæb være, at jeg ved endnu mindreend dengang. Denne forøgelse af min relativeuvidenhed mærker jeg også. Denkan opleves som afmægtighed og inkompetencei forhold til udfordringer, sommin bedstemor rask væk selv klarede athåndtere. Jeg kan komme til at føle migdum og hjælpeløs, i hvert fald hvis jegopfatter eksperternes viden som indiskutabelog inappellabel og umulig at forholdesig sagligt til som lægperson. Ogsådan kan jeg næsten ikke undgå at se påsagen, hvis jeg abonnerer på den sejlivedemyte om den menneskelige hjerneog derfor nærer en skrækblandet beundringfor eksperten og hans viden.Jeg møder forskningsbaseret viden isammenhænge, hvor jeg ikke, i hvert faldslet ikke i samme omfang, ville være blevetkonfronteret med sådan viden for treårtier siden. Som gravid, som mor, somstuderende, som trist, som arbejdstager,som midaldrende. Og så videre. Hvad jegend foretager mig, hvilken situation jegend står i, er det sandsynligt, at jeg vilkunne sejle mig i forskningsresultater ogfå forskningsbaserede handlingsanvisninger.Jeg vil møde metoder til organisering,få anvisninger på adfærd, blive tilbudtundersøgelser, blive tilbudt behandling.Ikke rustetSom almindelig samfundsborger er jegikke særlig godt rustet til disse møder.Det kan for eksempel let ske, at jeg takkerja til tilbud om risiko-informationuden at tænke over, at resultatet måskebliver uklar og svært håndterlig information,som jeg ikke kan levere tilbage, nårførst jeg har fået den. Det er så almindeligtat betragte informationer som varerpå linje med alle andre varer, at jeg ikkenødvendigvis er opmærksom på dettesærlige ved informationer, at der ikke findesen tilbageleveringsret, og at man kanrisikere at få noget helt andet at vide enddét, man gik efter: At sige ja til informationom, at mit foster er eller ikke er etmongolfoster, kan føre til informationom, at fostre i nogle tilfælde, men ikkealle celler har et x-kromoson for lidt, ogat det måske ...Det er ét blandt mange særegne trækved informationer og viden, at min modtagelseer uigenkaldelig, så længe minhukommelse fungerer.Immanent usikkerhedEt andet og særegent træk ved forskningsbaseretviden er, at den af mangeforskellige årsager er forbundet medusikkerhed og altså genemgående ikkegiver entydige ja- eller nej-svar. Usikkerhedener uundgåelig, men ikke særligtbredt erkendt. Den kan minimeres, menikke elimineres. Den er en iboende egenskabved videnskab og skiller videnskabfra tro.Når man bygger samfund og tilværelsemed videnskab og ikke med tro som materiale,kan man komme galt af sted vedat ignorere denne forskel. Træ og sten erforskellige materialer, har forskellige fordeleog ulemper og skal behandles forskelligt.Det samme gælder for plastik ogglas. Og tro og viden. Professoren harkrav på en anden form for respekt end biskoppen.Videnskabelige artikler er ikkehellige skrifter. Det er ikke blot tilladt atforholde sig til dem med en vis portionskepsis. Det kan tværtimod opfattes somen borgerpligt.Gitte Meyer: De andres viden - frygt ogunderdanighed i videnssamfundet.Høst og Søn.FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 21


Filosofikum - hvorfor egentlig?Filosofi har ikke patent på filosofikum, det skal også være åbent for at indtage bl.a.videnskabsantropologi og -sociologi, mener en af forfatterne til kronik om genindførslenaf filosofikum, der for alvor satte fokus på emnet“Et nyt filosofikum er ønskeligt bl.a. forat understøtte tendensen til tværfagligforskning og samtidig hindre, at unge forskerehæmmes af fagligt snævertsyn,manglende overblik eller misforståelseraf forskningens væsen”, skriver universitetslektorerneClaus Emmeche, FrederikStjernfelt og Simo Køppe i en kronik iPolitiken (12.02.00).“Den væsentligste grund til at indføreet nyt filosofikum er for os at se i sidsteende et spørgsmål om videnskab. Der eren vigtige sammenhænge mellem filosofiog videnskab, og et nyt filosofikum villepå lidt længere sigt kunne styrke forskningen.Og hvad mere er, disse sammenhængeer for en stor dels vedkommendeførst blevet klarlagt i de sidste ca. 30 år”,konkluderer de tre forfattere. Forslaget erblevet grebet af undervisningsministerMargrethe Vestager (R), og i Folketinget,er der nu flertal for at indføre filosofikum,hvis det ikke leder til studietidsforlængelse.Men hvorfor skal filosofi egentlig havepatent på at udgøre omdrejningspunktetfor moderne videnskabsteori, hvorfor ikkevidenskabsantropologi, -psykologi, -sociologimv.?“Det vi forestiller os er en opdelingmed halvdelen filosofihistorie og halvdelenvidenskabsteori. Videnskabsteori kandefineres på mange måder, men med denmåde,vi opfatter det på, er videnssociologim.m. en integreret del. Der er altsåingen grund til at udelukke andre tilgangeend den rent erkendelsesteoretiske”, sigerSimo Køppe.Filosofi uden patentHvilken filosofisk position legitimerer, atfilosofien skal indtage en så central rolle- er filosofien ikke blot et fag ligestilletmed andre fag?“Filosofi er for os at se ikke nogen videnskab,og er særegen bl.a. i kraft af sinhistorie, men også, og det er det vigtigste,fordi den fungerer som et rum for de metadiskussioner,som alle empiriske videnskaberet eller andet sted er baseret på, ogsom alt for ofte udelades til fordel formetodediskussion og empiridiskussion.Hvis der skal være tale om en bestemttradition - der er nu nok mere tale om enhel række - så er det i hvert fald bl.a. baseretpå det klassiske oplysningsideal,hvor bl.a. indsigt i forudsætninger og argumentetsstatus spiller en stor rolle, forklarerhan.Hvilke kriterierkan man lægge for udvælgensenaf et såkaldt ‘canon’ i en tidpræget af videns- og teorieksplosion?“Den filosofihistoriske del giver lidtsig selv (det gør den selvfølgelig ikke,men de problemer, der melder sig medudvælgelsen af et filosofihistorisk canon,er til at oversskue). Mht. den anden halvdeler det spørgsmålet, om det skal væreens for alle fakulteter. Vi foreslår at der eren specifik del for hvert fakultet. Herunderskulle der vælges en rækkke videnskabsteoretiskesynspunkter, som ogsåmeget gerne måtte være aktuelle - det vilf.eks. sige socialkonstruktivisme” sigerSimo Køppe.vlFlertal for filosofikumLige før påske mødtes Rektorkollegietsforretningsudvalg,for at tage stilling tilen genindførelse af filosofikumpå universitetet. Ogifølge specialkonsulent i Undervisningsministeriet,GertieLund, er Rektorkollegietpositivt stemt over for at inførefilosofikum. Indførslenaf filosofikum udløser ikkeekstra penge, da det skalklares inden for den sammestudietid, som tilfældet ernu, mener ministeren ogdet flertal af politiske partier,der støtter forslaget.22 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000


Sund fornuft eller kryptogram?Besvarelse af sidste måneds konkurrenceKONKURRENCENS SPØRGSMÅL:Der udloves en flaske vin til den eller de læsere, som kan tyde følgende tekst:“Med henvisning til den historiske baggrund for de relativt lave takster pånaturvidenskab, bør eventuelle takstændringer som udgangspunkt kædessammen med regulering af forskningsbevillingerne i det omfang forhøjedebevillinger er en følge af nedjusteringer af takstniveauet”.Der udbedes en kort men meningsfuld fortolkning af teksten: Hvad betyder den?Besvarelse til: joe@magister.dkIndbygget skævhedDen tekniske fortolkning er, at det opfattelse,at der var indbygget en skævhed iden budgetmodel, som blev indført medvirkning fra 1994. I 1994 var der dog enbudgetgaranti, der sikrede fakulteternemod utilsigtede virkninger af overgangentil den nye model.Den indbyggede skævhed i modellen,der stammede efter fakultetets opfattelsefra følgende forhold: - forkert fordelingaf ressourcer på TAP og Andet mellemforskning og undervisning, der gjorde atforskningsbevillingen i udgangspunktetvar sat for lavt betød en permanent sænkningaf fakultetets forskningsbevillingmed 17 mio.kr. - ministeriets alt for højeSTÅ-prognose, der ikke byggede på detal, fakultetet indberettede. Fakultetet fikdengang at vide, at den høje STÅ-prognosemedførte, at den eksterne finansieringaf forskerrekrutteringsplanen bortfaldt.Ministeriet gav efterfølgende fakultetetret i, at ressourcefordelingen på TAP ogAndet var forkert i udgangspunktet. I stedetfor at korrigere denne fejl, overflyttedeman et tilsvarende beløb fra undervisningenved at nedsætte taksterne meddet resultat, at indtægterne nu manglerpå taxameterbevillingen, hvor den oprindeligtmanglede på forskningsbevillingen.For fakultetet var det derfor status quo.Dekan Henrik Jeppesen, KUDommerens bedømmelse:Den tekniske forklaring synes at værenoget præget af svarpersonens ideologiskeståsted. Og selv om den har stor forklaringsværdi,så trækker det tekniskesprogbrug fra.AnsvarforflygtigelseDen uautoriserede fortolkning er, at formuleringener et yppigt eksempel på ansvarsforflygtigelseog er som taget fraOrwell. I en særlig ministeriel udgave af“Økonom-Nysprog” kamouflerer man sinmangel på vilje til at komme naturvidenskabentil hjælp.Filosofien lader til at være: Først underbudgetterervi forskningen. Når fejlenså bliver påpeget, så sænker vi taksternefor at forhøje forskningsbevillingen. Hvisman ikke er tilfreds med det, så kan vi dagodt sænke forskningsbevillingen for atforhøje taksterne.Mottoet kunne passende være:Nedskæring er godt, men dobbeltnedskæring er dobbelt så godt.Dekan Henrik Jeppesen, KUDommerens vurdering:Fortolkningen er bramfri og kreativ, meden usminket politisk vinkling, som belønnesmed en flaske vin.IngeniørtaksterDet er ganske rigtigt noget af et kryptogram,Undervisningsministeriet har udformet.Jeg tror såmænd ikke det er for atgøre det vanskeligt eller umuligt for denuindviede læser, snarere udtryk for manglendesproglig bearbejdning af en lidtkompliceret sammenhæng.På mere læseværdigt dansk kan fortolkningenlyde: Den historiske baggrundfor de lavere takster på naturvidenskabend på ingeniøruddannelserne er, at ingeniørtaksternei 1994-95 - eller deromkring- blev hævet en del, fordi Folketingetønskede, at den nedgang i studentertalletpå ingeniørhøjskolerne, der fandtsted i disse år, ikke skulle medføre atdisse gik fallit. Derved blev ingeniørtakstennoget højere end de naturvidenskabeligetakster.Samtidig frygtede de naturvidenskabeligedekaner, at der også ville komme enbetydelig tilbagegang i deres studieaktivitet,og i forbindelse med en mindre budgetomlægningmellem undervisningsbevillingerneog forskningsbevillingerneblev man enige om, at flytte penge frataksterne til forskning. Derved ville tilbagegangeni studieaktiviteten ramme fakulteternemindre hårdt.Det er denne forhistorie Undervisningsministeriethenviser til i citatet, og citatetsiger videre, at hvis taksterne skal forhøjesigen, så må man logisk set tage pengenefra de forskningsbevillinger, der i sintid blev forhøjet ved takstnedsættelsen.Universitetsdirektør Rudolf Straarup,ForskningsministerietDommerens vurdering:Fortolkningen introducerer en sublimoverraskelse - ingeniøruddannelserne -hvilket giver citatet i en helt ny dimension,som belønnes med en flaske vin.Besvarelse:Det betyder, at hvis de lave takster på naturvidenskabtidligere er blevet kompenseretved højere forskningsbevillinger, så kantaksterne ikke forhøjes uden at overvejenedskæringer af forskningsbevillinger.Omvendt: Taksterne på naturvidenskabvil ikke blive forhøjet, uden at detundersøges om de lave takster tidligere erblevet kompenseret ved højere forskningsbevillinger.Kristian BjergbakkeDommerens vurdering:Besvarelsesforslaget er en fortolkning af,hvad taksameterrapporten muligvis ønskedeat udtrykke og for sin forståelse afdialektikken i rapportens udsagn. Mensvaret er inden for den ramme noget konventionelt,hvorfor det ikke kan tildelesen flaske vin, men derimod hædrendeomtale.UbesvaretDet har desværre ikke været muligt atformå undervisningsministeriets økonomidirektørBerrit Hansen - som eransvarlig for Takstrapporten - at deltagei konkurrencen med en autoriseretudlægning af teksten. FORSKERforumhar således været dommer ...FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000 23


Postbesørget blad nr. 57091(8245 ARC).Ingen rivalisering, nej da- mellem Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet, forsikrer Birte WeissN“Når to så milde kvinder som MargretheVestager og jeg mødes, så kan det da kunforløbe problemfrit ...”Forskningsminister Birte Weiss anslogen humoristisk tone, da hun blev stilletdet drilske spørgsmål, om det ikke er enproblematisk arbejdsdeling, at Forskningsministeriethar al myndigheden overuniversiteterne - lige bortset fra undervisningen,som hører under Undervisningsministeriet!“Da jeg tiltrådte, havde jeg også denfordom, at det var en sindssyg strukturmed en arbejdsdeling, som ikke fungerer.Men i praksis viser det sig alligevel atfungere mellem ministrene. Embedsmændenestår jo i daglig kontakt medhinanden - uden problemer”, svaredeWeiss lidt mere seriøst.Men det er alligevel et spørgsmål, omstrukturen ikke har indbygget en ubalance,når Undervisningsministeren kan få humanioratil at acceptere et stort meroptagmed taksameterdækning for studenterne,uden at der er forskningsdækning på deekstra lærere, som skal undervise. Og nårUndervisningsministeren netop har fremsatet lovforslag om voksenvidereuddannelse(L250), hvor universiteternepålægges nye undervisningsbyrder i formaf diplom- og master-kurser, uden atforskningsdækning nævnes med et ord.På dette svarede Weiss:“Selvfølgelig ville det være lidt enkleremed kun et ministerium, men nu skalvi jo ikke gøre det vanskeligere, end deter. Ministerierne og deres embedsmændhar et udmærket samarbejde”, svaredeministeren, og - igen med et glimt i øjet -lovede hun FORSKERforums læsere:“Men jeg lover, at FORSKERforumbliver de første til at få at vide, hvis deropstår problemer ...”Den opsøgende journalistik gav imidlertidikke så let op og forfulgte ministerenhelt ud i korridoren: Vil Forskningsministerensikre, at der bliver forskningsdækningpå Undervisningsministerensinitiativer?“Det er klart, at ministerierne både påideplan og i lovgivningsprocessen følgerhinanden nøje. Og nu skal vi jo se, hvordanden konkrete udmøntning bliver afundervisningsministerens forslag ...”Men det er jo ikke noget svar?“Jeg kan ikke sige det mere præcist ...”jøDet er meget sjældent, at Undervisningsministeren og Forskningsministeren ses offentligtsammen, så da de begge optrådte ved præsentationen af de underskrevne ‘udviklingskontrakter’,fik FORSKERforum en fotograf til at forevige øjeblikket...24 FORSKERforum NR.134 – MAJ 2000

More magazines by this user
Similar magazines