Download - Del

dignityinstitute.dk
  • No tags were found...

Download - Del

Nyskabende RCT-projekt skal forebygge kriminalitetAf kommunikationsmedarbejder Simon AnkjærgaardForebyggelse. Risikoen for at udsatte en reel risiko for, at også de ender i kriminalitet.børn og unge i traumatiserede flygtningefamiliermed en kriminel far eller De seks kommuner indfører i samarbejdestorebror også ender i kriminalitet skalmed RCT en netværksmødemodel, dermindskes med netværksmøder og et tæt skal styrke dialogen og samarbejdet mellemsamarbejde mellem RCT og seks danske de udsatte børn og unge, deres forældre ogkommuner.det offentlige netværk omkring dem. Udoverfamilierne vil netværksmøderne bl.a.I samarbejde med seks danske kommuner have deltagelse af socialrådgivere, sagsbehandlere,– Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding,psykologer, lærere, pædagoger,Skive og Århus – gør RCT en særlig indsats politi og læger.for at forebygge kriminalitet blandt 7-14 - Med netværksmøderne skabes derårige børn og unge fra traumatiserede sammenhæng i sagsbehandlingen samt roflygtningefamilier, hvor ældre søskende og kontinuitet omkring de udsatte familier.eller en forælder har været indblandet i Der kommer et bedre fokus på ressourcerkriminalitet. Kriminel aktivitet i familien og udviklingsmuligheder og en åben dialogspiller nemlig afgørende ind på adfærdenom familien og det offentlige netværkshos disse børn og unge i bl.a. skolen, dagsinstitutionenrolle, siger projektleder Nanna Kold fra RCT.eller gademiljøet og skaber Netværksmødemodellen harlængeværet en integreret del af RCTs familierehabiliteringog har været gennemført somet videnskabeligt pilotprojekt i Karlebokommune. Projektet gav en positiv effekt,blandt andet i form af et styrket forebyggendesamarbejde på tværs af faggrupperog en række konkrete aftaler, der gavnedede udsatte børn i skole, hjem og fritid.Som led i projektet uddannes ca. 50medarbejdere fra de seks kommuner iprocessuel mødeledelse, ligesom der i kommunernevil blive afviklet workshops omtraumer.Projektet er støttet af Egmont Fonden,Trygfonden, Integrationsministeriet, GrossererAndreas Collstops og søn RudolphCollstops Mindelegat, Dronning Margretheog Prins Henriks Fond, Kong Christian denTiendes Fond, Helsefonden og JL-Fondet. •LEDERMenneskerettigheder til salg?Fra vores samarbejdspartner i Sri Lankafår vi jævnligt beretninger om overgrebmod tamiler i flygtningelejre, om likvideringerog kidnapninger af eksiltamileri udlandet samt om politiets udbredtebrug af tortur og umenneskelig behandling.Den kritiske situation i landet er eteksempel på, hvordan det internationalesamfund desværre ikke i fællesskab harkunnet lægge et pres på den srilankanskeregering for at overholde menneskerettighederne.I stedet har det udvikletsig til et realpolitisk spil med Kina i baggrunden,som holder hånden over densrilankanske præsident Rajapakses styre.Kinas politiske mål ser ud til at væreadgang til ressourcer og øget indflydelsepå den internationale scene, og Kina harspillet en afgørende – og bestemt ikkeglorværdig – rolle i en lang række konflikterverden overDet er meget nærliggende at konkludere,at overholdelse af menneskerettighederikke spiller nogen betydeligrolle for ledelsen i Beijing, der 1. oktoberkan fejre, at det er 60 år siden, at MaoZedong udråbte Folkerepublikken Kina.Kendsgerningen er, at menneskerettighedssituationeni Kina mildt sagt stadiger kritisk. Undertrykkelse af minoriteterog nationale mindretal som tibetanerneog uighurerne taler deres tydelige sprog,men desværre er der ingen lande, deråbent fordømmer Kina. Den internationalekritik er forstummet, og det erefterhånden længe, siden at Danmarki 1990erne åbent, modigt og korrektkritiserede Kina for dets menneskerettighedskrænkelser.Det ser ud til, at Kinamed sin styrkede økonomiske status iverden er blevet fredet. Nu drejer det sigførst og fremmest om samhandel.Der er en tendens til, at vi har godeholdninger og værdier, når det ikkekoster noget, men at vi – ligesom Nelson– sætter kikkerten for det blinde øje, nårde har en pris eller når det begynderat gøre ondt. Det er en stakket frist, fordenne »sygdom« kan i værste fald voksesig større og ødelægge de sunde værdier,vi i et halvt århundrede har kæmpet forat opnå. Og når vi ikke kan undgå at sedenne sygdom med det raske øje, er detfor sent.Vi genoplever en situation, hvormenneskerettigheder ligesom underden Kolde Krig er til salg. I dag er dele afdet internationale menneskerettigheds-system ved at udvikle sig til en parodi– eksempelvis Menneskerettighedskomiteen,hvor lande som netop Kina, SriLanka, Cuba, Zimbabwe og Libyen holderhånden over hinanden. Deres indskrænkedesyn på menneskerettighedernesomfang og betydning er en stor udfordringfor lande som Danmark, der traditionelthar været langt fremme i kampenfor menneskerettighederne.For igen at vinde fodfæste på den moralskeplatform er det vigtigt, at de traditionellemenneskerettighedsstøttendelande holder deres sti ren og bl.a. får ryddetop i det morads af tortur og udenretsligemord, som er blevet efterladt af dentidligere amerikanske præsident GeorgeW. Bush og vicepræsident Dick Cheney.Danmark bør i den forbindelse også tagesin tørn og se på sin rolle for på kort oglangt sigt at opnå en verden uden tortur.Dette er vigtigt for at sikre at menneskerettighedernebliver det fælles grundlagfor sameksistens, som de var tiltænkt, ogikke et redskab i en storpolitisk mudderkastning.Jan Ole Haagensen,leder af RCTs internationale afdeling.


At sige ordentligt farvelKort nytAf science writer Heidi K. TokleForskning. Hvornår slutter en krig? Forhistorikerne er en krig, dens baggrund,forløb og følger aldrig slut. Det er den hellerikke for dem, der deltog og overlevede.Én ting følger dog efter enhver krig, og deter at sige behørigt farvel til de døde.Genbegravelser hører vi som oftest kunom i forbindelse med nyopdagede grufuldemassegrave eller politiske koryfæer ellerkongelige, der skal æres og bringes hjem.Imidlertid er det langt fra et fænomen, somhører en anden verden til end den danske.På et kommende RCT-seminar vil seniorforskerSven Arvid Birkeland uddybe, hvilkenbetydning en anstændig genbegravelsehar for de pårørende, et lokalsamfund elleren hel nation.- Efter et besøg i Mindelunden slog detmig, at vi jo i Danmark selv praktiseredegenbegravelser i tiden efter 2. Verdenskrig,fortæller Sven Arvid Birkeland, derefterfølgende satte sig for at under søgegenbegravelser af danske modstandsfolkog kz-fanger.At genfinde de forsvundneEfter den tyske kapitulation var det problematiskat finde mange af de faldne. Nårtyskerne henrettede frihedskæmperne,ønskede de ingen folkelige protester iforbindelse med en eventuel begravelse.Derfor skjulte de ligene. Den første henrettedeblev således ført fra København tilWarnemünde. Derefter gik man over tilefterhånden mere og mere sjuskede nedgravningerpå øvelsesområder rundt omi landet og tilfældige steder på marker inærheden af tyske forlægninger.I sommeren 1945 rejste der sig en folkestemningfor at opspore de nedgravedefrihedskæmpere og give dem en værdigbegravelse. Mange mødre, fædre, konerog børn ønskede også at få hjemført deresdøde familiemedlemmer fra kz-lejre.- Det var en formidabel opgave, somDanmark påtog sig i efterkrigstidens kaos.Vi fandt, identificerede og genbegravede197 henrettede danske modstandsfolk.Desuden sendte vi i 1945-47 flere ekspeditionertil Tyskland og Polen for med særligtudviklede metoder at identificere og hentedøde kz-fanger. 115 ud af ca. 600 fangerblev fundet og genbegravet, siger SvenArvid Birkeland.Forskningsprojektet viser, at samfund,hvad enten det er hele befolkninger somSven Arvid Birkeland fortæller om sin forskningi genbegravelser på et kommende videnskabeligtseminar. Foto: RCTden danske eller lokalsamfund i fjerne egne,reagerer ret ens når de kommer under pres,og ligeledes når dette pres fjernes. I allekulturer finder man eksempelvis ønsket om,at de døde får en anstændig og individuelbegravelse – eller genbegravelse.- For mig har det været væsentligt aterfare lighedspunkter mellem vores situationi 1945 og nutidige situationer efterkrige, konflikter og vold rundt om i verden.Det, vi foretog os dengang, skete med stortset samme begrundelser, som mennesker iSydamerika, Mellemamerika, Afrika og påBalkan har haft. Mit håb er, at forskningenkan bidrage til en større forståelse for tilsvarendereaktioner i den tredje verden, sigerSven Arvid Birkeland. •Onsdag 28. oktober kl. 14.30-16.00 præsentererSven Arvid Birkeland sin forskning på etvidenskabeligt seminar på RCT.Alle er velkomne.Karama. I Amman lanceredes 24. juniKarama – et program til forebyggelse aftortur i Jordan – hvor RCTs jordanskepartnere bestående af statslige myndigheder,NGOer samt det nationale menneskerettighedsinstitutsamarbejderom at forebygge tortur indenfor politi,anklagemyndighed og fængselsvæsen.Fra Danmark bidrager RCT i samarbejdemed dansk politi, anklagemyndighed ogKriminalforsorgen. Programmets aktiviteterstartede allerede i 2008, men denofficielle åbningsceremoni blev, somfølge af Muhammedkrisen, udskudttil 2009. Åbningen blev efterfulgt af etseminar, hvor en national koalition tilforebyggelse af tortur blev nedsat ogfælles initiativer blev diskuteret.26. juni. FNs internationale dag modtortur blev markeret dels gennem etvelbesøgt arrangement på RCT medoplæg om tværfaglig familie- og gruppebaseretrehabilitering, og dels ved atRCT-koordinator Tue Magnussen talteved Kirkeasyls demonstration på ChristiansborgSlotsplads efter de førstetvangshjemsendelser af de afviste irakiskeasylansøgere.Gaza. Israel har siden krigen i januarnægtet RCT indrejse i Gaza og dermedhindret samarbejdet med den lokalepartner Gaza Community Mental HealthProgramme (GCMHP). Med hjælp fra detdanske udenrigsministerium besøgte endelegation fra GCMHP i stedet Danmarki dagene 20-26. juli for bl.a. at arbejde påat styrke den finansielle afrapportering.Den danske konsul i Cairo afhentedeRCTs gæster ved grænsen til Gaza ogbragte dem senere tilbage.Nye ansigter. Overlæge, dr.med. HenrikNielsen startede 1. august som lederaf Rehabiliteringsafdelingen. Han harsenest være ansat ved Neurorehabiliteringsafdelingenpå Herlev Sygehus oghar tidligere arbejdet i en årrække påSkælskør Gigtsanatorium.Videnskabelige seminarer. RCT afholderi efteråret videnskabelige seminarer kl.14.30-16 onsdagene 23. september, 28.oktober og 25. november. Se program påwww.rct.dk


RCTNYTSeptember 2009 • Årgang 10 • Nr. 3Danmark ratificerer endelig handicapkonventionAf advocacykoordinator Tue MagnussenForebyggelse. Vigtig FN-konvention erendelig blevet ratificeret af Danmark.Konventionen sikrer blandt andet allehandicappede, herunder torturofre, fuldrehabilitering.Konvention om Rettigheder for Personer medHandicap trådte for Danmarks vedkommendei kraft 23. august. Kort fortalt sikrerkonventionen såvel fysisk som psykiskhandicappede samme rettigheder somandre personer. Konventionen giver endviderefuld ligestilling til og forbyder alleformer for diskrimination af handicappede.Et enigt Folketing vedtog på sin næstsidstearbejdsdag inden sommerferien,28. maj, en dansk ratifikation af handicap-konventionen,som tillige i artikel 15understreger det absolutte forbud modtortur. Danmark deponerede bekræftelsenherpå hos FN i New York 24. juli. Derefterskulle der ifølge FNs regler gå 30 dage, førkonventionen trådte i kraft.Men det var egentlig også på tide, atDanmark fik ratificeret konventionen.Konventionen blev vedtaget af FNs generalforsamlingtilbage i december 2006og trådte i kraft i maj 2008. Den danskeratifikation har taget lang tid. Nu gælderdet om at få konventionen implementerethurtigst muligt i en dansk sammenhæng.Konventionen er et vigtigt fremskridtikke alene for alle handicappede,men også for alle, der arbejder med rehabilitering.Det er godt, at FNs hidtidigevejledende, såkaldte »standardregler«fra 1993, er blevet erstattet med en juridiskbindende konvention.Ifølge konventionens artikel 19 anerkenderdeltagerstaterne, at alle personermed handicap har lige ret til at leve isamfundet med samme valgmulighedersom andre. Deltagerstaterne skal træffeeffektive og passende foranstaltningertil at gøre det lettere for personer medhandicap fuldt ud at nyde denne rettighedsamt fuldt ud at blive inkludereti samfundet. I artikel 26 gives alle handicappederet til rehabilitering. Konventionenklargør staternes forpligtelsetil at yde alle handicappede, herundertorturofre, fuld rehabilitering.Til konventionen er knyttet enfrivillig tillægsprotokol om individuelklageadgang og en international overvågningskomité.Desværre var der ikkeflertal i Folketinget for, at Danmark – ilighed med de 43 lande, der har ratificeret,heriblandt Sverige og senest Storbritannien– skal tilslutte sig Tillægsprotokollen.RCT og danske handicaporganisationerhåber, at der kan skabeset fremtidigt flertal for dansk tilslutningtil Tillægsprotokollen for at sikre denindividuelle klageadgang.Konventionen er hidtil blevet ratificeretaf 65 lande, mens 142 lande– mere uforpligtigende – har underskrevet.Senest underskrev USA 30. julikonventionen, som den amerikanskeregering under George W. Bush ellersnægtede at sætte pen til. Det forventes,at Senatet snart vil ratificere konventionen.Handicapkonventionen vil iarbejdet mod tortur være et vigtigt supplementtil FNs konvention mod tortur,som i år - 10. december - kan fejre 20året for sin vedtagelse i 1984. •RCTs Florence Nightingale gennem 25 årAf kommunikationsmedarbejder Simon AnkjærgaardRehabilitering. I 1995 fik Lone JacobsenInternationalt Røde Kors’ Florence verdenskrig fandtes tortur ikke længere.den danske befolkning var, at efter 2.Nightingale-medalje. I år kan hun fejre 25 Det passede jo desværre ikke. Sammenårs jubilæum som sygeplejerske og psykoterapeutpå RCT.narer og foredrag, hvor vi fortalte ommed lægegruppen arrangerede vi semi-torturens uvæsen. Langsomt blev flereDet er svært at forestille sig et Rehabiliterings-og Forskningscenter for Torturofre af vores arbejde, fortæller Lone Jacob-og flere opmærksomme på vigtighedenuden Lone Jacobsen. Kampen mod tortur sen.og arbejdet for et bedre liv for torturensLone Jacobsen fik for alvor sin ilddåb,da hun i 1976 rejste til Grækenlandofre har i årtier været en drivkraft – fagligtsom personligt – for hende. Den nu 65-årigesygeplejerske og psykoterapeut kan i år taens tortur. To år efter var hun atter ifor at undersøge ofrene for militærjun-fejre 25 års jubilæum på RCT, men hendes Grækenland, hvor 100 læger fra 12 landeengagement i sagen går endnu længere var samlet til en stor konference omtilbage.rehabilitering af torturofre. KonferencenAllerede i 1975 var hun aktiv i oprettelsenaf Amnesty Internationals sygeple-1982.førte siden til grundlæggelsen af RCT ijerskegruppe. Inspirationen kom fra Amnestyslægegruppe, hvor RCTs stifter, Inge sygeplejerske med erfaring. Lone Jacob-I 1984 manglede organisationen enGenefke, spillede en helt central rolle. sen søgte stillingen og fik den.- Dengang var der ingen etableret- Da jeg startede på RCT i 1984forskning i eller rehabilitering af torturoverlevere.Den generelle holdning i til huse i et gammelt militærhospitalhavde organisationen 10-12 ansatte ogpåRigshospitalets område, husker LoneJacobsen.I dag har organisationen op mod100 ansatte fordelt på en rehabiliterings-,forsknings- og administrationsafdelingsamt en international afdeling.Lone Jacobsens indsats på RCT harværet af enorm betydning. Hun har væretmed til at opbygge det tværfagligeperspektiv, som er en af hjørnestenenei RCTs arbejde. Hun har været medvirkendetil, at undervisning i torturrehabiliteringog -forebyggelse i dag indgårsom pensum på mange af landetssygepleje- og jordemoderskoler. Derudoverer hun forfatter til flere bøger,blandt andet Torturoverlever – traumeog rehabilitering fra 1996 om rehabiliteringaf torturofre. I 1995 blev hun æretmed Internationalt Røde Kors’ FlorenceNightingale-medalje, der gives til sygeplejerskerfor pionerarbejde inden foroffentlig sundhed. •

More magazines by this user
Similar magazines