V2 – Statistisk analyse af energiforbrug i Danmark ... - Energistyrelsen

ea.energianalyse.dk

V2 – Statistisk analyse af energiforbrug i Danmark ... - Energistyrelsen

En vej til flere og billigereenergibesparelserEn evaluering af samtlige danske energispareaktiviteterTeknisk bilag V2:Statistisk analyse af energiforbrug i Danmark og sammenligneligelandeDecember 2008


Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-FactKontakt:Ea Energianalyse A/SFrederiksholms Kanal 11220 København K, Danmarkwww.eaea.dkDecember 2008


Teknisk bilagForordDette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsenmed baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidigeenergispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NAom den danske energipolitik i årene 2008-2011.I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danskeenergispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkeligeog organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalenfra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsenskal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalensenest 1. februar 2009.Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående afEa Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til atgennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af21. april 2008.Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelserog en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. Istyregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson,Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach ogRenato Ezban, Energistyrelsen.Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, somtilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapportog bilagsrapport.


Teknisk bilagIndhold1 Introduktion ......................................................................................................... 51.1 Opgørelse af energiforbruget ............................................................................ 51.2 Dekomponering af energiforbruget ................................................................... 51.3 Datakilder ........................................................................................................... 62 Energiforbruget i Danmark ................................................................................... 63 Komparativ analyse med udvalgte lande ............................................................ 133.1 Overordnede betragtninger ............................................................................. 133.2 Husholdninger .................................................................................................. 163.3 Industri ............................................................................................................. 233.4 Service .............................................................................................................. 273.5 Landbrug .......................................................................................................... 294 Sammenhæng mellem energiforbrug og prisen på energi .................................. 295 Kilder .................................................................................................................. 33En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateret1 Introduktion1.1 Opgørelse af energiforbrugetDer er som udgangspunkt to vinkler på opgørelse af energiforbruget, dels opgørelse af bruttoenergiforbrugetog dels opgørelse af det endelige energiforbrug. I bruttoenergiforbruget opgøres denmængde brændsel, der benyttes til at producere el og fjernvarme og som benyttes direkte hos slutbrugerne.Reduktionsmål for bruttoenergiforbruget kan nås via energibesparelser og effektiviseringeri forsyningssektoren, fx kraftvarme, vindmøller eller andre forsyningsløsninger med høj virkningsgrad.I det endelige energiforbrug opgøres forbruget i slutforbrugerleddet eller som det populært omtales’forbruget ved havelågen’. Reduktionsmål i det endelige energiforbrug kan primært nås med energibesparelser,men fx også effektive naturgaskedler, varmepumper, solvarme og solceller kan bidrage.Begge vinkler kan være interessante i en energipolitisk sammenhæng og i de energipolitiske forlig fra2005 og fra 2008 er der da også opsat mål både for besparelser i det endelige energiforbrug og ibruttoenergiforbruget. Det store fokus, når der tales energibesparelsesaktiviteter, er dog typisk pådet endelige energiforbrug, dvs. slutforbrugerleddet og det vil derfor også være denne udvikling, dervil være i fokus i denne analyse.Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der også meget vel kan være omkostningseffektivebesparelser i selve produktions-, transmissions- og distributionsleddet. Samtidig er bruttoenergiforbrugetogså interessant, da brændselsmixet og udnyttelsesgraden også har stor indflydelse på visseaf de bagvedliggende mål for de fremsatte besparelsesmålsætninger, f.eks. begrænsning af CO 2 -udslippet. Produceres energi f.eks. på basis af ikke-fossilt brændsel såsom vind og biomasse, vil derf.eks. ikke være CO 2 -udledning forbundet hermed.Endvidere kan det nævnes, at når der opstilles reduktionsmål sidestilles 1 kWh el med 1 kWh andenenergi f.eks. fjernvarme til, trods for at el regnes for at være et energiprodukt højere i værdikædenend varme (kan nemmere transporteres, kan omdannes til varme men ikke omvendt mv). Dette kangive en skævvridning i prioriteringen af energibesparelser.1.2 Dekomponering af energiforbrugetNår udviklingen i energiforbruget skal analyseres kan det være hensigtsmæssigt at dekomponereenergiforbruget i forskellige parametre for at afdække hvad udviklingen skyldes. Typisk opdels energiforbrugeti aktivitet, struktur og intensitet.Aktiviteten i samfundet kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at befolkningstallet øges og vi derforbruger mere energi eller ved at vi producerer mere.Strukturen kan påvirke energiforbruget f.eks. ved at vores erhvervssammensætning ændres. Øger vif.eks. antallet af vidensvirksomheder og får færre energiintensive virksomheder vil der påvirke energiforbrugeti nedadgående retning.Evaluering af den samlede energispareindsats5


Teknisk bilagIntensiteten kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at den enkelte virksomhed blive effektiv i sitforbrug af energi og derved kan producere mere pr. forbrugt mængde energi.I forbindelse med energieffektivitet vil det typisk være intensiteten vi er mest interesserede i at analysereog det er derfor relevant at kunne isolere denne parameter.1.3 DatakilderI Danmark udarbejder Energistyrelsen en detaljeret opgørelse af energiforbrug og produktion, somer udarbejdet årligt siden 1975 (dog også i 1972)/6/. Energistatistikken dækker energi solgt i Danmark.Danmarks statistik opgør også energiforbruget som en del af nationalregnskabet dog med lidtandre forudsætninger end Energistyrelsen /11/. I afsnit 3 der omhandler udviklingen i det danskeenergiforbrug tages der udgangspunkt i Energistyrelsens Energistatistik (2007) /6/.Internationalt findes to vigtige datakilder på energiområdet; IEA og ODYSSEE. IEA er det internationaleenergiagentur, som er et uafhængigt organ under OECD oprettet i 1974 /8/. IEA har 26 medlemslande,som udover europæiske lande består af Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand ogUSA. IEA udgiver jævnligt publikationer om energirelaterede emner herunder den årlige WorldEnergy Outlook.ODYSSEE er et europæisk samarbejde som bl.a. inkluderer EU-kommisonen og de nationale energistyrelseri de 27 EU-lande samt Norge og Kroation /10/. ODYSSEE indeholder data tilbage fra 1980og opdateres halvårligt på baggrund af indberetninger fra de nationale energistyrelser. ODYSSEEanses generelt for at indeholde de mest opdaterede data. Derfor tages der udgangspunkt i disse datai den komparative analyse af energiforbruget i Danmark og udvalgte lande.2 Energiforbruget i DanmarkSom nævnt er det endelige energiforbrug mest i fokus når der tales energibesparelser, men effektiviteteni hele energisystemet er dog også relevant i en energibesparelsessammenhæng. I figur 2.1viser den blå kurve sammenhængen mellem bruttoenergiforbruget og det endelige energiforbrug(ekskl. transport) og siger altså noget om, hvor effektivt vi udbytter energien fra produktion til forbrug,dvs. effektiviteten i den samlede energiforsyning. Der har været et svagt fald fra 1975 indtilmidten af 80’erne, hvorefter effektiviteten i systemet atter er steget til omkring 70%, hvilket bl.a.kan skyldes en øget udbredelse af kraftvarme. Den røde linie viser forholdet mellem bruttoenergiforbruget,hvor VE-delen af taget ud og det endelige energiforbrug. Denne sammenhæng siger såledesnoget om, hvor ”fossilt-brændsels-effektivt” vores system er. Det ses at effektiviteten i det fossilesystem nærmer sig 90 % . Den stigende effektivitet kan tilskrives en øget udnyttelse af biomasse(halm) og vindkraft.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 2.1: Forholdet mellem endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbruget i procent (eksklusivtransport). Blå: endeligt energiforbrug/bruttoenergiforbrug. Rød: Endeligt energiforbrug/ (Bruttoenergiforbrug– VE)Kilde: /6/Som det fremgår af figur 2.2 er det samlede endelige energiforbrug steget svagt siden 1975. Fordelesenergiforbruget på de forskellige sektorer, er det dog tydeligt, at stigningen hidrører fra transportsektoren.Transportsektoren er steget ganske markant i perioden svarende til en stigning på ca. 67%fra 1975 til 2006. De sidste 10 år er det endelige energiforbrug i transportsektoren steget med 15%.Da transport ikke er en del af denne evaluering ses der bort fra transportsektoren i det følgende.Indenfor de øvrige sektorer har energiforbruget været nogenlunde konstant i perioden og der erheller ikke skete store forskydninger mellem sektorerne. Udelades transportsektoren udgør husholdningernesenergiforbrug i 2006 ca. 44% af det endelige energiforbrug, servicesektoren udgør20% og produktionssektoren 36%.Evaluering af den samlede energispareindsats7


Teknisk bilagFigur 2.2: Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer i DK.(PJ)Kilde: /6/Til trods for, at det endelige energiforbrug er på stort set det samme niveau som for lidt over 30 år,har der dog været betydelige udsving især i starten af perioden, som det ses mere tydeligt af figur2.3. Efter en stigning i energiforbruget fra midten af 70’erne var der et stort fald på næsten 20% iløbet af 4 år som følge af oliekrisen i 1979, hvorefter forbruget stabiliserede sig på ca. 440 PJ. Derkan dog en markant stigning på 2,5% fra 2005 -2006, dog efterfulgt et svagt fald på 0,7% fra 2006 til2007.I samme periode har der været en stabil økonomisk vækst svarende til omtrent en fordobling i BNP ifaste priser.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 2.3: Udviklingen i endeligt energiforbrug ekskl. transport og BNP. (Venstre akse: PJ, Højre akse:mia. kr. (2000-priser)Kilde /6/ og /11/Generelt er der således sket en afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst, hvilket sesganske tydeligt af figur 2.4. Dette kan skyldes flere faktorer, dels at erhvervsstrukturen har ændretsig i retning af mindre energiintensive erhverv, og dels at man udnytter energien mere effektivt.Figur 2.4: Energiforbrug relateret til BNP. (MJ/kr. , 2000-priser)Kilde: /6/ og /11/I figur 2.5 er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten i tre af de mest energiforbrugende sektorer.Det ses, at især gartnerier har gjort deres produktion væsentlig mere energieffektiv især på optil 1990, hvorefter kurven flader ud. I industrien er værditilvæksten i forhold til energiforbrug ogsåEvaluering af den samlede energispareindsats9


Teknisk bilagblevet forøget især i starten af 1980’erne. I bygge- og anlægssektoren er der ikke nogen tydelig trendgennem perioden. Siden 1990 har ingen af sektorerne udvist en stigende energieffektivitet.Figur 2.5: Energiforbrug i forhold til værdistilvækst i udvalgte sektorer. (Indeks 2000=100)Kilde: /6/ og /11/. I figuren er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten, da dette er koblet tættere på BNP, end værdien af produktionen.I /3/ er der udarbejdet en detaljeret analyse af energiforbruget i Danmark over de seneste 25 år.Analysen viser, at ændringen i energiintensiteten kan forklare langt den største del af den afkoblingmellem energiforbrug og økonomisk vækst vi har set, og at ændringen i erhvervsstrukturen kun harhaft mindre betydning. Med uændret energiintensitet siden 1975 ville energiforbruget i dag være62% højere og 25% højere med uændret energiintensitet siden 1990. Dette indikerer, at energieffektivitetener steget markant over de sidste 25 år. I den samme periode er også energiprisen stegetmarkant – også i forhold til den almindelige prisudvikling. Nedenfor i figur 2.6 og 2.7 vises udviklingeni energiprisen inkl. afgifter for husholdninger og industri.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 2.6 og 2.7: Den samlede elpris bestående af den ”rå elpris” (den blå søjle) og. moms og afgifter(den røde søjle) for hhv. husholdninger og industri (2000 MWh) (kr./kwh, løbende priser)).Kilde: /7/Det fremgår tydeligt, at afgiftstrykket er væsentlig højere hos husholdningerne i forhold til industrien,her eksemplificeret ved en industri med et forbrug på 2000 MWh. Den endelige elpris er såledesca. dobbelt så høj for husholdninger som for en industri med et forbrug på 2000 MWh. Den relativeudvikling i den samlede elpris inkl. afgifter har dog været omtrent den samme for husholdninger ogindustri, som det ses af figur 2.8. Og det ses ligeledes at priserne for energi er steget væsentlig mere(ca. 120 %) end de generelle priser over de seneste 12 år og også langt mere end olieprisen (inkl.afgifter).Figur 2.8: Forbrugerindeks sammenholdt med elprisindeks, (løbende priser). Indeks 1985=100Kilde: /5/, /6/ og /11/.Som et eksempel er husholdningernes elforbrug forhold til privatforbruget holdt op i mod udviklingeni husholdningernes elpris i figur 2.9. I et vist omfang kan man forestille sig, at elforbruget stiger itakt med øget privatforbrug, fx køber folk flere fladskærms-tv, større køleskabe mv., når de bliverrigere. Til gengæld bruger de formentlig ikke mere el til belysning, flere vaskemaskiner o. lign. Husholdningerneselforbrug i forhold til privatforbruget viser således, hvor meget mere el vi forbrugerEvaluering af den samlede energispareindsats11


Teknisk bilagper enhed mere vi samlet forbruger – og den er faldende, dvs. vi øger ikke vores elforbrug i sammetakt som det samlede forbrug øges. Samtidig ses det dog også, at elprisen er steget. Husholdningerneer ud over den høje energipris også modtager af en række energisparevirkemidler, fx mærkningog normer for hårde hvidevarer.Figur 2.9: Elpris og husholdningernes elforbrug relativt i forhold til privatforbruget (inkl. afgifter ogmoms. Alt i løbende priser). Indeks 2000)=100Kilde: /6/, /7/ og /11/ [tjek].Det kan konkluderes, at Danmark har haft et stagnerende energiforbrug over de seneste 30 årsamtidig med at BNP er omtrent fordoblet. Der er altså sket en markant afkobling mellemenergiforbrug og økonomisk vækst – økonomien er blevet mere energiekstensiv. Der kan være flereårsager til denne afkobling. Dels er elprisen steget væsentlig mere end de generelle forbrugerpriser,dels har Danmark haft en aktiv energisparepolitik.I kapitel 3 holdes sammenlignes udviklingen i Danmark med udviklingen i udvalgte lande medudgangspunkt i ODYSSEE-databasen for at se om udviklingen kan genfindes i andre lande. Samtidigforsøges det at komme mere til bunds i, hvilke sektorer Danmark eller andre lande har haft særligheld med at gøre energiekstensive, eller hvor der er sket en særlig udviking, ligesom der anvendesnogle mere målrettede indikatorer til at vurdere udviklingen i energieffektiviteten. Men førstgennemgås sammenhængen mellem energiforbrug og energiprisen.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateret3 Komparativ analyse med udvalgte landeI dette kapitel sammenlignes udviklingen i energiforbrug i de udvalgte lande. Der tages udgangspunkti den europæiske ODYSSEE-database /10/, som alle grafer baserer sig på. Alle grafer tagesudgangspunkt i de endelige energiforbrug. Som hovedregel afbildes tidsrummet fra 1980-2006. Vissedata dækker dog kun en kortere periode, fx effektivitetsindeks 1990 – 2006. I visse af graferne visesjusterede indikatorer, hvor der er justeret for fx det generelle prisniveau, industriel struktur og klimaforskelle.De nyeste indikatorer er justeret i forhold til en fiktiv EU-struktur. Justeringer udarbejdesaf og præsenteres som en del af ODYSSEE-databasen. Ofte kan der være usikkerhed forbundetmed disse justeringer, som gør sammenligning af niveauer vanskelig. Derfor er der hovedsageligtkommenteret på forskelle og ligheder i udviklingen af de forskellige parametre.3.1 Overordnede betragtningerI figur 3.1 fås et indtryk af det samlede endelige energiforbrug i de udvalgte lande per capita. Finland,Norge og Sverige de mest energiforbrugende lande, hvilket selvfølgelig i høj grad afspejler klimaforskelle.I Italien og Spanien er energiforbruget lavest, men jævnt stigende i modsætning til deøvrige lande, hvor forbruget er steget svagt eller har været nogenlunde konstant. Finland skiller sigdog med en ret markant stigning efterfulgt af et fald i slutningen af perioden.Figur 3.1: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per capita i de udvalgte lande (GJ/ capita), Klimakorrigeret.250200150100500AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenDet endelige energiforbrug per BNP, som ses i figur 3.2 siger noget om graden af afkobling mellemenergiforbrug og økonomisk vækst. Sammenlignes dette mellem de udvalgte lande er det mest interessanteaspekt udviklingen over tid, da det generelle niveau mest af alt afspejler erhvervsstruktureni de enkelte lande. Danmark har et lavt energiforbrug per BNP sammenlignet med de øvrige landeEvaluering af den samlede energispareindsats13


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006Teknisk bilagog har et fald gennem perioden, der betyder at Danmark allerede fra 1994 og frem har det lavesteenergiforbrug per BNP af alle lande. Alle lande har dog oplevet en faldende tendens, dog især Finland,Norge, Holland og Sverige som har haft et kraftigere fald end Danmark (men fra et væsentligthøjere udgangspunkt) i modsætning til Østrig, Spanien og Italien, hvor energiforbruget per BNP kuner faldet ganske svagt. Men ser man bort fra Finland har landene haft et iøjnefaldende ensartet forløb.Figur 3.2: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per BNP (GJ/euro, 2000-priser). Klimakorrigeret.0,0090,0080,0070,0060,0050,0040,0030,0020,0010AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenUdviklingen i energiforbrug per BNP kan dog som tidligere nævnt både skyldes ændret erhvervssammensætningog ændret energiintensitet.Enrgiintensiteten i forhold til det endelige energiforbrug siger noget om, hvor stor en ”energitæthed”der er samlet set i hele økonomien (her dog uden transport) som det fremgår af figur 3.3.Energiintensitet er således til en vis grad koblet til energieffektivitet, da det siger noget om hvor effektivtenergi bliver udnyttet.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 3.3: Endelig energiintensitet, alle sektorer ekskl. transport (MJ/euro, 2005- priser) Korrigeret forøkonomisk struktur og industri, klima og købekraft765432101995 1997 1999 2001 2003 2005AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenI figur 3.3 er intensiteten korrigeret for både erhvervsstruktur, klimaforskelle og købekraft for at øgesammenligneligheden. Danmark ligger niveaumæssigt i den nedre ende, dvs. har en relativenergiekstensiv økonomi kun ”overgået” af Italien og Østrig. Den danske energiintensitet er faldetjævnt siden 1995, men faldet har været noget mere markant i lande som Norge, Holland og Sverige,men dog også fra et højere niveau end det danske. Den danske økonomi har således gennem heleperioden siden 1995 været relativ energiekstensiv, men er i de senere år ved at blive ”indhentet” afde øvrige lande, så spændet mellem de enkelte lande ser ud til at snævre ind.I ODYSSEE-databasen er der dog en indikator, der kommer endnu nærmere energieffektivitet Der erudarbejdet såkaldte energieffektivitetsindeks (ODEX), som noget om, hvor megetenergieffektiviteten er forbedret i de enkelte lande over tid. Helt specifikt måler indekset forholdetmellem det aktuelle energiforbrug og det vægtede fiktive energiforbrug, der ville have fundet sted,hvis enhedsforbruget i de enkelte delsektorer havde været uændret i forhold til det foregående år,dvs. uden besparelser. Indekset er derfor mere præcist i forhold til at konkludere påenergieffektivitet, da det imodsætning til intensiteter ikke er påvirket af klimafluktuationer,sturkturændringer og livsstilsændringer. Indekset er standardiseret til: 1990=100 for alle lande, dvs.man kan kun sammenligne udviklingen og ikke det relative niveau.I forhold til denne indikator har Danmark, som det fremgår af figur 3.4 forbedret sinenergieffektivitet markant indtil ca. 2002, hvor kurven flader ud – og måske endda stiger lidt. Heltmarkant har Østrig forbedret sig 25% siden 1990 og 10% siden 2000. Sverige, Norge og Holland harforbedret sig mere end Danmark, hvis man ser på perioden siden 2000.Evaluering af den samlede energispareindsats15


199019901992199219941994199619961998199820002000200220022004200420062006Teknisk bilagFigur 3.4: Energieffektivitetsindeks (samlet for transport, husholdning og industri).1101051009590858075706560AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSweden.For at komme tættere på, hvori disse forskelle består, ses der i det følgende nærmere på de enkeltesektorer; husholdninger, industri og servicesektoren og landbrug.3.2 HusholdningerFigur 3.5: Effektivitetsindeks husholdninger (indeks 1990=100).1051009590858075706560AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenNår der ses specifikt på husholdninger (figur 3.5) har Danmark forbedret energieffektiviteten 15%siden 1990 (dvs. 1,5% årligt i gennemsnit), men siden 2000 er det procentvise fald været noget mindre,kun ca. 3% siden 2000 (0,6% årligt i gennemsnit). Holland skiller sig ud med markante forbedringerpå ca. 25% siden 1990 (1,6% årligt) – og mere end 10% bare siden 2000 (1,7% årligt ), menEn evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretogså Norge og Østrig har forbedret sig mere end Danmark. Østrig har dog især forbedret sig i startenaf perioden.Figur 3.6: Husholdningernes energiforbrug per capita (GJ/capita) – klimakorrigeret.50454035302520151050AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenSes der overordnet på energiforbruget i husholdningerne per capita (figur 3.6) ligger Danmark i denhøje ende og har haft et nogenlunde konstant forbrug i perioden. Kun Holland og Sverige har haft etfaldende energiforbrug per capita. Italien og Spanien har det laveste energiforbrug per capita, menstigende. At husholdningernes energiforbrug per capita er stigende i de fleste lande kan bl.a. skyldes,at vi i takt med øget velstand stiller større krav til plads og komfort, dvs. bor i større huse med flerebekvemmeligheder såsom airconditioning, spabade, flere elektroniske apparater mv. Dette gør detdog ikke mindre interessant at undersøge nærmere, hvad der ligger bag faldet i Sverige og Holland.I det følgende er kun kommenteret på Holland, Norge, Østrig og DK, som er de lande der har forbedreteffektiviteten mest i forhold til energieffektivitetsindekset, for at få et indtryk af hvor de i særliggrad har forbedret deres energieffektivitet.Evaluering af den samlede energispareindsats17


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006Teknisk bilagFigur 3.7: Samlet endeligt energiforbrug i husholdninger (MJ/m 2 ). Klima-justeret. (1000 MJ = 278kWh)12001000800600400200AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSweden0Enhedsforbrug af energi per m 2 siger noget om, hvor meget energi vi samlet bruger i husholdningen iforhold til størrelsen af vores huse (figur 3.7). Dvs. den tager ikke højde for hvor mange vi bor i husene.En del af energiforbruget vil være tæt knyttet til størrelsen af huset, fx varmeforbruget (som erden største del), hvorimod en del af elforbruget, vil være knyttet til hvor mange vi bor i huset, fxelforbrug til vaskemaskiner, tørretumbler mv.Både Holland, Østrig og Norge viser en faldende tendens i modsætning til Danmark, hvor det ser udtil, at forbruget er stagneret, især Holland skiller sig ud med et stort fald gennem hele perioden.Danmark ligger på niveau med Norge i forhold til det endelige energiforbrug (dvs. både opvarmningog el) opgjort per m 2 bolig og ca. 30% højere niveaumæssigt end Holland, som altså har et væsentligtlavere energiforbrug per m 2 end Danmark. Østrig ligger dog til gengæld ca. 25% over Danmark ogNorge. Disse niveauforskelle skal dog tages med et vist forbehold, da de er meget afhængige af,hvorledes klimakorrektionen er foretaget. Sammenlignes med energiforbruget per capita, sås det ifigur 3.6, at den var voksende for Finland og Italien men konstant per m 2 , hvilket må betyde, at derer stigende boligareal per indbygger i disse lande.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


199019921994199619982000200220042006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 3.8: Enhedsforbrug per m 2 bolig, – boligopvarmning (MJ/m 2 ). Skaleret til EU-klima,8007006005004003002001000AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenVarmeforbruget må som nævnt formodes at være tættere koblet til boligstørrelsen og derfor meredirekte sammenlignelig. Samtidig er tallene figur 3.8 skaleret til EU-klima for yderligere at øgesammenligneligheden. Det ses, at Danmark ligger niveuamæssigt højere end Holland og Norge, derklarer sig bedst (af de fire lande) og kun lidt lavere end Østrig. Niveuaet kan dog også skyldessammensætningen af boligtyper i de enkelte lande. Hvis der fx er en større andel af lejligheder ogrækkehuse, vil forbruget alt andet lige være lavere. Samtidig har forbruget været stagnerende iDanmark imodsætning til især Holland, hvor forbruget er faldet med 25% over de sidste 10 år. Detvirker umiddelbart overraskende, at Danmark ligger så højt i lyset af de relativt ”strenge”bygningsreglement, der findes i Danmark, ligesom vi har energimærkningsordningen. Mestinteressant er dog at vi sammenlignet med de øvrige lande tilsyneladende ikke været særlig gode tilat forbedre vores effektivitet indenfor opvarming. Det virker overraskende at Finland ligger så lavther i modsætning til den tidligere graf. De må således have et meget højt energiforbrug som ikkebruges til opvarmning.Evaluering af den samlede energispareindsats19


Teknisk bilagFigur 3.9: Enhedsforbrug af lys og elektriske apparater per bolig (kWh/bolig).500045004000350030002500200015001000500019801982198419861988199019921994199619982000200220042006AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenDet må formodes, at elforbruget er noget mindre tæt knyttet til boligstørrelsen end varmeforbrugetog mere knyttet til boligenheden (fx én vaskemaskine, én opvaskemaskine mv. per bolig.) Derfor sesi figur 3.9 elforbrug per bolig i stedet for per m 2 . Der lader til at være nogle dataproblemer for Østrigi starten af perioden.I forhold til elforbruget til lys og elektriske apparater har både Danmark, Holland og Østrig oplevet etstigende forbrug af el i boligen, men det virker som om elforbruget stiger lidt svagere i Danmark ogHolland i forhold til Østrig, hvilket kan indikere at Danmark har haft større succes med at begrænseelforbruget sammnelignet med de øvrige lande. Danmark ligger niveaumæssigt mere end 15% overHolland og Østrig. Norge ligger på et væsentligt højere niveau end Danmark, Holland og Østrig, menhar i modsætning til disse lande et faldende forbrug. Danrmark har gjort en stor indsats for at nedbringeelforbruget i husholdningerne, fx gennem Elsparefonden. Mærkning af hårde hvidevarerburde også have en effekt, men denne effekt er ikke isoleret til Danmark, men til stede i alle deudvalgte lande evt. med en forsinket effekt. Denne effekt ses tydeligt i figur 3.10, som viser detgennemsnitlige elforbrug per år for køleskabe. Det er faldende for de fleste lande (undtagen Hollandog Italien). Grafen viser at køleskabe er blevet meget mere energieffektive, men også hvor hurtigt”køleskabsbestanden” er blevet udskiftet med nyere og mere energieffektive køleskabe.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


kWh/y1981198319851987198919911993199519971999200120032005v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 3.10: Gennemsnitligt enhedsforbrug for køleskabe (Kwh /år).7006005004003002001000AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenGenerelt kan det siges, at effekten af mere effektive apparater generelt bliver opvejet af et øgetforbrug at elektriske appareter, idet elforbruget er stigende. For at se om elprisen kan have enindflydelse på niveauet af elforbruget i de enkelte lande vises i figur 3.11 de endelige elpriser i de firelande, der har forbedret sig mest; Holland, Norge, Østrig og Danmark.Figur 3.11: Endelige elpriser (inkl. afgifter og moms) er i udvalgte lande.Kilde: /7/Det ses i figur 3.12, at Danmark har de højeste endelige elpriser for husholdninger, dvs. prisen kanikke umiddelbart forklare, at Holland og Østrig har et lavere forbrug af el i boligen. (springet i Norge i2003 kan ikke umiddelbart forklares, og kan måske skyldes en usikkerhed i data)Evaluering af den samlede energispareindsats21


Teknisk bilagFigur 3.12: Elpriser inkl. afgifter og moms, købekraftsreguleret.Kilde: /7/Sammenlignes i stedet købekraftsregulerede 1 priser (figur 3.12) bliver billedet dog et lidt andet. Så erelprisen relativt set højere i Holland end i Danmark og væsentlig lavere i Norge, hvilket understøtterforbrugsniveauerne. Østrig skiller sig dog ud med et lavt forbrug og lave priser. Forskellige afgiftstraditioneri de enkelte lande kan dog også have indflydelse.Opsummering – husholdningerGenerelt kan det konkluderes, at udviklingen i energiforbruget i danske husholdninger ikke i særliggrad har været gunstigt sammenlignet med øvrige lande. Danmark har generelt et højt energiforbrugper capita og forbruget ser, især indenfor de seneste 5 år, ud til at være stagnerende og ikke faldende.Særligt i forhold til opvarmning har Danmark ikke formået at forbedre energieffektiviteten i særlighøj grad sammenlignet med de øvrige lande, men har dog haft en lavere stigningstakt i elforbrugeti forhold til de øvrige lande. Det ser ud til, at vi i særdeleshed kunne lære af Holland, som niveaumæssigthar lavere forbrugstal og også ser ud til at kunne fastholde en nedadgående tildensisær i forhold til energiforbruget til opvarmning af boligen.1 Købekraftsregulerede priser betyder at en given ”forbrugspakke” koster det samme på tværs af lande og manderfor i højere grad kan sammenligne priser på tværs af lande.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


199519901996199219971994199819991996200019982001200020022003200220042004200520062006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateret3.3 IndustriFigur 3.13: Energi effektivitetsindeks (2000=100), industri.1101051009590858075706560AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenSes der på effektivitetsindekset i industrien (figur 3.13) har Østrig har forbedret sig markant – ca.28% siden 1990 (1,75% i gennemsnit per år), men også Holland og Sverige har forbedret sig mereend Danmark. Norge har især forbedret sig i slutningen af perioden. For Danmark ser det ud til at deter gået den ”forkerte vej” siden 2002.Figur 3.14: Energi intensiteten i industrien med EU27-struktur (MJ/euro, 2005-priser)Købekraftreguleret.1412108642AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSweden0Sammenlignes den samlede energiintensitet korrigeret for struktur og købeskraft i de udvalgte landeer Danmark det mest energiekstensive land, efterfulgt af Østrig og Italien. Østrig, Holland, Sverige ogNorge har haft faldende intensiteter i modsætning til Danmark og Italien og Finland hvor den harEvaluering af den samlede energispareindsats23


199519961997199819992000200120022003200420052006Teknisk bilagværet konstant og Spanien, hvor den er steget. I /2/ konkluderes det, at energiintensiteten iindustrien generelt ser ud til at falde mere i højkonjukturperioder end i lavkonjukturperioder. En afgrundene anføres at være at en relativ stor del af energiforbruget i industrien er uafhængig afproduktionsniveauet, hvilket betyder at energiforbruget per produceret vare er faldende ihøjkonjukturperioder. Man kunneogså forestille sig at virksomhederne var mere tilbøjelige til atinvestere i langsigtede energieffektive løsninger i højkonjukturperioder end i lavkonjukturoperioder.Men denne effekt slår nok langsommere igennem. Det er dog svært at genfinde disse trends i figur3.14. Det vil kræve en mere detaljeret analyse.Figur 3.15: Energiintensitet ved produktion med EU 27 struktur. (MJ/euro, 2005-priser).Købekraftjusteret.20181614121086420AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenI figur 3.15 ses der specifikt på produktionsdelen af industrien (som udgør langt den største del) ogher er billedet omtrent det samme – jævnt faldende energiintensiteter, især i de lande derniveaumæssigt ligger højt, dvs. spændet mellem landene snævres ind.For at komme mere i dybden med de forklarende parametre ses der nærmere på de mestenergiforbrugende delområder indenfor produktionsindustri i Danmark, nemlig fødevareindustri,maskinproduktion og kemikalieindustri. Det er generelt sværere at forklare forskellene indenforindustri, da det er sværere at komme ”bag om” tallene. Selv om man går ned på delområde-niveau,er der fx ikke garanti for at det giver mening at sammenligne intensiteter på tværs af landene. Fx kankemikalieindustrien dække over mange typer virksomeheder og man kunne forestille sig, at der iDanmark er en mindre grad af produktion og mere udviklingsprægede opgaver, som alt andet lige vilgive en lavere energiintensitet.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


1980198019821982198419841986198619881988199019901992199219941994199619961998199820002000200220022004200420062006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretFigur 3.16: Energiintensitet i food og fødevare- og tobaksindustrien (MJ/euro, 2000-priser).20181614121086420AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenFinland skiller sig ud i forhold til at have reduceret deres energiintensitet i fødevare- ogtobkasindustrien voldsomt siden 1980 (figur 3.16). I Danmark har intensiteten været svagt faldende,men stigende hen mod slutningen af perioden. Generelt ligger Danmark niveaumæssigt højt i forholdtil de andre lande, faktisk allerhøjest i slutningen af perioden. Det kan skyldes at der er sket enforskydning over mod højere produktion i mere intensive dele af sektoren.Figur 3.17 : Energiintensitet maskinproduktion (MJ/euro, 2000-priser).76543210AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenIndenfor maskinproduktion (figur 3.17) har Sverige tilsyneladende opnået en voldsom reduktion ideres energiintensitet , så den er reduceret til ca. 1/6 indenfor de seneste ca. 15 år. Danmark liggeri den lavere ende rent niveaumæssigt og har kun oplevet et svag reduktion i perioden.Evaluering af den samlede energispareindsats25


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006Teknisk bilagFigur 3.18 : Intensitet kemikalieindustrien (MJ/euro, 2000-priser).706050403020100AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenIndenfor kemikalieindustrien har Danmark sammen med Sverige en meget lav energiintensitetsammenlignet med de øvrige lande og har også haft et pænt fald gennem perioden (figur 3.18). OgsåHolland har oplevet et fald gennem perioden, men har en energiintensitet i kemikaleindustrien derer ca. 8 gange højere end den danske.Opsummering – industriDet er som nævnt tidligere vanskeligt at komme med håndfaste konklusioner indenfor industrien.Generelt ser Danmark ikke ud til at have haft en specielt gunstig udvikling i energiintensitetersammenlignet med de øvrige lande. Det er dog samtidig også svært at genfinde Østrigs markanteenergieffektivisering i forbedringer i energiintensiter indenfor de beskrevne delområder.En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


19801982198419861988199019921994199619982000200220042006v2_odyssee_analyse_dec08_opdateret3.4 ServiceFigur 3.19: Energiintensitet, servicesektoren (MJ/euro, 2000-priser). Klimakorrigeret.1,81,61,41,210,80,60,40,20AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenI servicesektoren, som ses i figur 3.19 skiller Danmark sig tydeligt ud med en meget kraftigt faldendeenergiintensitet gennem perioden, så Danmark har den laveste energiintensitet i 2006. Norge, Sverigeog Holland har dog også reduceret energiintensiteten især i slutningen af perioden. Bortset fraFinland ser det ud til at energiintensiteten øges for de energiekstensive lande og mindskes for deenergiintensive, så spændet mellem landene er meget begrænset i 2006.Der er i det følgende valgt et par grafer ud fra underområder i servicesektoren, der viser nogle interessantetrends. Generelt er datamaterialet for servicesektoren ikke så omfattende og for en dellande findes der kun data for en begrænset årrække. Ofte vil det også være vanskeligt at foretage enopdeling på delsektorer, hvilket betyder at de følgende grafer skal tages med et vist forbehold.Evaluering af den samlede energispareindsats27


1980198019821982198419841986198619881988199019901992199219941994199619961998199820002000200220022004200420062006Teknisk bilagFigur 3.20: Energiforbrug per ansat i administration (GJ/ansat).180160140120100806040200AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenDet ses i figur 3.20, at Danmark relativt set har et lavt energiforbrug, men dog konstant energiforbrugper ansat i administration (som er den mest energiforbrugende sektor indenfor service). Forskelleher kan dog også skyldes forskelle i antal ansatte per m 2 . Sverige har mindsket deres energiforbrugper ansat meget kraftigt i modsætning til Norge hvor energiforbruget per ansat er steget. IDanmark betaler det offentlige høje afgifter (som må være en stor del af administration), hvilket kanvære en del af forklaringen på at Danmark indenfor dette område er relativt energiekstensivt.Figur 3.21: Energiforbrug per ansat i handel (GJ/ansat).9080706050403020100AustriaDenmarkFinlandItalyNetherlandsNorwaySpainSwedenI modsætning hertil er energiintensiteten i handel (som er den næstmest energiforbrugende sektor)relativt højt i Danmark sammenlignet med de øvrige lande (figur 3.21). Til gengæld har den væretEn evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


Teknisk bilagenergikilde kan ske ved at skifte til en billigere energiform. Huse der opvarmes af dyr el kan skifte tilfx fjernvarme (efter en investering i et nyt varmesystem). Nogle huse har flere opvarmningssystemerog kan fx øge opvarmningen med billig brænde, hvis olieprisen stiger. På det længere sigt er der derimodflere substitutionsmuligheder. Husholdninger kan isolere huset bedre, virksomheder kan brugemindre energiintensive produktionsformer osv. Substitution kan således ske ved skift af energikildeeller ved gennemførelse af energibesparelser.Det understøttes af, at lande med et relativt højt energiforbrug f.eks. Island og Norge typisk også harlave energipriser. Beregning af sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget er imidlertidforbundet med betydelige vanskeligheder. For eksempel kan det høje energiforbrug i Island ogNorge også skyldes klimaet og en høj indkomst.Sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget udtrykkes ved elasticiteter og er analysereti utallige undersøgelser. Der findes grundlæggende tre typer af elasticiteter.Egenpriselasticiteten viser den procentvise ændring i energiforbruget ved en ændring i prisen på densamme vare på 1 pct. og siger altså noget om, hvor følsomt forbruget af en energitype er overforprisen.Krydspriselasticiteten viser den procentvise stigning i forbruget af fx en energitype ved en stigning på1 pct. prisen på en anden vare. Krydspriselasticiteten for el med hensyn til brændsel viser såledesden procentvise stigning i forbruget af el ved en stigning i prisen på brændsel på 1 pct. Der er såledesuendelig mange krydspriselasticiteter (fx mellem prisen på el og alle andre varer).Indkomstelasticiteten viser den procentvise stigning i energiforbruget, når indkomsten øges med enprocent. Energi er en nødvendighedsvare. En indkomststigning vil således kun i relativt begrænsetgrad blive brugt til et forøget energiforbrug. Indkomstelasticiteten for brændsler og el antages almindeligvisat være lav, jf. blandt andet Danmarks Statistiks ADAM model, men energiforbruget vilstadig alt andet lige vokse ved en stigning i indkomsten (flere apparater, større huse).I det følgende fokuseres på egenpriselasticiteten.Energispareindsatsen består af en kombination af økonomiske, normative og informative virkemidler.Elasticitetens størrelse har i teorien ikke betydning for hvorvidt afgifter, tilskudsordninger ellernormer er det mest omkostningseffektive til at opnå den ønskede energibesparelse. I praksis kanresultatet dog være mere komplekst. Elasticiteten har stor indflydelse på hvor effektivt afgifter ogtilskud mv. kan bruges til at opnå besparelser, da en lav elasticitet kun giver et relativt lille fald ienergiforbruget, når prisen øges.En afgift øger prisen på energi og nedsætter dermed forbruget. Et tilskud til energibesparelser i envirksomhed øger virksomhedens omkostning ved energiforbrug på samme måde som en afgift. Detkan forstås sådan, at virksomheden mister tilskuddet, hvis virksomheden forbruger energi. Virksomhedenvil reducere forbruget indtil omkostningen ved reduktionen er større end tilskuddets størrelse.En afgift på 1 kr. ved energiproduktion eller et tilskud på 1 kr. til energibesparelser giver derforEn evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretteoretisk set den samme energibesparelse 2 . Resultatet er dog mere komplekst, såfremt tilskudsordningenikke er afhængig af virksomhedens energibesparelser, hvilket ofte vil være tilfældet indenforenergibesparelser.Samtidig afviger de to virkemidler også såfremt der kun gives tilskud til en delmængde af virksomheder.En generel afgift på alle virksomheder sikrer, at besparelserne foretages, hvor det er forbundetmed de laveste omkostninger. Et tilskud til en specifik gruppe virksomheder (f.eks. energiintensivevirksomheder) indebærer, at besparelsen foretages, hvor det måske ikke er billigst. Dertil kommer,at der gives tilskud til virksomheder, som måske alligevel ville foretage en energibesparelse. Et specifikttilskud er derfor næsten altid dårligere end en generel afgift ud fra en betragtning omkring omkostningseffektivitet.I perioden 1993 til 2001 blev der anvendt betydelige midler til støtte af energibesparelseri industrien. Ofte er der imidlertid andre grunde til at tilskud vælges frem for afgifterf.eks. konkurrenceforhold.Reguleringer ved hjælp af standarder eller normer kan teoretisk set fastsætte en optimal mængde,mens prisen er variabel og afhænger af udbuds- og efterspørgselsforhold. Såfremt afgiften er fastsatpå et niveau, så man opnår den optimale mængde energireduktioner, vil de to virkemidler alt andetlige være symmetriske. Reguleringsordningen vil imidlertid være mindre omkostningseffektiv end engenerel afgift i det tilfælde, hvor der stilles de samme krav til hver enkelt bygning, og omkostningerneved at opnå reduktionen varierer fra bygning til bygning. Ofte vil normer (f.eks. krav og forbud) ienergispareindsatsen dog stille krav til konkrete produkter (f.eks. standby forbrug) og ikke til detgenerelle energiforbrug, hvilket gør sammenligningen mellem afgifter og normer mere kompleks.Teoretisk set har elasticitetens størrelse således ikke betydning for, om regulering, afgifter eller tilskuder det mest omkostningseffektive virkemiddel, men sådan som disse virkemidler i praksis erindrettet er resultatet dog mere komplekst. Elasticiteten har dog stor betydning for, hvor megetregulering der er behov for, eller hvor stort et tilskud eller en afgift skal være for at opnå en givenreduktionsmålsætning. Der fokuseres i det følgende på det lange sigt.Estimationer af egenpriselasticiteter er i sagens natur forbundet med betydelig usikkerhed, og der erbetydelig usikkerhed om størrelsen af egenpriselasticiteten for energi. I /1/ gennemgås ca. 25 studieraf egenpriselasticiteter for energi. Priselasticiter i tidsserieundersøgelser (16 studier) er gennemsnitligtset på -0,44, mens medianen er -0,38. I tværsnitsundersøgelser (9 studier) er priselasticitetengennemsnitligt set -1,06, mens medianen er -0,84. I de undersøgelser, som gennemgås i /1/, eregenpriselasticiteten i størrelsesordenen 0 til -2. Tidsserieundersøgelser estimerer typisk elasticiteterpå baggrund af et datamateriale over en længere periode. Tværsnitsundersøgelser estimerer typiskelasticiteter på baggrund af data fra et større antal lande.I Danmark bruges EMMA modellen /4/ blandt andet af Energistyrelsen, DØR og Økonomi- og Erhvervsministeriettil fremskrivninger af energiforbruget. EMMA modellen er et Energi- og Miljø modultil den makroøkonomiske model ADAM. EMMA modellen har egenpriselasticiteter for forskellige2 Tilskuddet og afgiften afviger dog på en række punkter. For det første skal tilskuddet finansieres med forvridendeskatter. For det andet kan tilskuddet have den utilsigtede effekt, at det tiltrækker flere virksomheder ogdermed øger den samlede forurening.Evaluering af den samlede energispareindsats31


Teknisk bilagerhverv samt husholdninger. EMMAs aggregerede egenpriselasticiteter fremgår af tabel 2.1 sammenmed en række nyere danske undersøgelser.Elasticiteterne er i størrelsesordenen -0,15 til -0,36 og dermed lavere end elasticiteterne i /1/. IsærEmmas egenpriselasticiteter for erhverv er lave, hvilket altså indebærer at erhvervenes energiforbruger mindre følsomt overfor prisændringer. Elasticiteterne for el og brændsel er omtrent påsamme niveau.Tabel 2.1Egenpriselasticiteter opdelt på elektricitet og øvrige brændslerElektricitetØvrige brændslerEnevoldsen (2005) -0,36Cooper (2003) -0,19AKF (2004) -0,19 -0,23EMMA husholdninger-0,31 -0,36EMMA erhverv -0,15 -0,15Kilde: /12/Det har stor betydning for regeringens målsætning om en reduktion i energiforbruget, hvor prisfølsomtenergi er. Økonomi- og Erhvervsministeriet beregner med udgangspunkt i EMMA modellen, atafgifterne på el og brændsel har reduceret energiforbruget med 43 PJ. Bidraget til en reduktion ienergiforbruget bliver som nævnt større ved højere elasticiteter og omvendt.Elasticiteternes betydning for virkningen af afgifter, som et energisparemiddel er vist i tabel 2. Tabel2 viser hvilken effekt en stigning i alle energiafgifterne på 25 pct vil have på energiforbruget. Dettages i alle beregningerne udgangspunkt i de elasticiteter der er i EMMA for husholdningerne, menselasticiteter for erhvervene varieres. Der er tale om simpel beregning, som ikke inddrager alle deeffekter, som medtages i større energimodeller, herunder EMMA-modellen.Tabel 2.2Effekt på energiforbrug af 25 pct. stigning i energiafgifter på det lange sigtHusholdningElasticiteterErhvervEl Brændsler El BrændslerReduktion i energiforbrug,EMMA -0,31 -0,36 -0,15 -0,15 -6,8 PJ, ca. 1,5%Husholdning og erhverv identisk -0,31 -0,36 -0,31 -0,36 -7,4 PJ, ca. 1,7%Erhverv 0,1 større -0,31 -0,36 -0,41 -0,46 -7,7 PJ, ca. 1,7%Kilde:Egne beregningerPJEn evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter


v2_odyssee_analyse_dec08_opdateretDet fremgår af tabel 2, at såfremt elasticiteterne fra Emma modellen lægges til grund vil en 25 pct.stigning i energiafgifterne give anledning til en reduktion i energiforbruget på ca. 6,8 PJ. En stigningpå 25 pct. i energiafgifterne påvirker energiprisen forskelligt afhængigt af afgiftens størrelse i udgangspunkt.For eksempel skønnes en stigning i elafgiften på 25 pct. for erhverv med let proces kunat øge elprisen med ca. 3 pct., mens en tilsvarende stigning for husholdningerne vil øge elprisen medca. 14 pct.Hvis det antages, at elasticiteten for erhvervene er på niveau med elasticiteten for husholdningerreduceres energiforbruget med ca. 7,4 PJ. Energiforbruget reduceres med ca. 7,7 PJ, såfremt detantages, at elasticiteten for erhvervenes energiforbrug er 0,1 større end husholdningernes. Denneeffekt vil dog også opnås, hvis energipriserne stiger af andre årsager end afgifter, f.eks. øgede oliepriser.De 6-8 PJ kan sammenholdes med den besparelsesmålsætning, der ligger frem til 2013 på 7,5 PJårligt.5 Kilder/1/ Atkinson, J. and N. Manning (1995): A international survey of energy elasticities. In: T. Barker,Editor, Global warming and energy demand, Routledge, London (1995)./2/ Christoffersen, L. B., A. Larsen and M. Togeby (2005): Empirical analysis of Energy Managementin Danish Industry. The Journal of Cleaner Production. Volume 14, Issue 5, 2006, Pages 516-526. ElsevierPublications. 2005/3/ DØRS(2008): Økonomi og miljø, 2008./4/ EMMA-modellen: http://www.dst.dk/Vejviser/ADAM/EMMA.aspx/5/Energi og olieorganisationerne: http://www.oliebranchen.dk//6/ Energistyrelsens energistatistik 2007. 2008/7/ Eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/ page?_pageid=1090,30070682,1090_33076576&_dad=portal&_schema=PORTAL/8/: IEAs hjemmeside: http://www.iea.org//9/ ODYSSEE(2004): Evaluation of Energy efficiency in the EU-15. Indicators and measures./10/ ODYSSEE databasen: http://www.odyssee-indicators.org//11/ Statistikbanken, Danmarks Statistik. www.statistikbanken.dk/12/Økonomi- og erhvervsministeriet (2008): Vækst, klima og konkurrenceevne. Økonomisk tema nr.7, august 2008.Evaluering af den samlede energispareindsats33

More magazines by this user
Similar magazines