Overenskomst, dagpenge, SU… - Internationale Socialisters Ungdom

socialister.dk

Overenskomst, dagpenge, SU… - Internationale Socialisters Ungdom

SIDE 04Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Rejseberetning fra Palæstina:På grænsen til det forjættede landI det nordlige Palæstina ligger byen Anin. En meget lille by, hvis hovedbeskæftigelseer fåreavl. Israel satte en stopper for denne indtægtskilde, da de byggede murenrundt om byen i de bjerge, hvor fårene græsser.Paula Taina-NielsenMuren afskær Anin fra nabobyerne sådan, at Anin nu er en blindgyde for de indbyggerei nabobyerne, der ellers tog vejen gennem Anin, men nu må køre udenom.Så i stedet for at være et gennemkørselspunkt, med den handel og omsætning detførte med sig til byen, er byen blevet et endestop, hvor man ikke vil hen.Det er ikke den eneste pris byens indbyggere har betalt, nogle har også mistet deresopdyrkede jord udenfor byen. Den jord, der retmæssigt tilhørte palæstinenserne idenne by, er nu afskåret af muren og tilhører Israel.Abu FaiyesDenne skæbne er tilfaldet Abu Faiyes, en olivenfarmer med flere marker på denanden side af muren. Med et var hans eksistensgrundlag i fare for at smuldre. Detskulle senere vise sig at svinde helt ind til det rene ingenting. Vi møder Abu Faiyesved muren, som i virkeligheden er et højt trådhegn med pigtråd på toppen.Vi kan ikke se grænseposten, men vi ved der er israelske soldater, kun få hundredemeter længere oppe af bakken. Vi er blevet bedt om at komme før solnedgang; ikkepga.det ujævne terræn og risikoen for at falde og slå sig, men pga. risikoen for at bliveskudt. Den risiko løber man, hvis man opholder sig ved grænsen efter solnedgang.Vi står nu i skumringen og hører Abu Faiyes’ historie.Nej til angreb på Mali!Den officielle udlægning afFrankrigs angreb på Malier et velkendt omkvæd:”islamiske terrorister” og”jihadister”, en trussel modden internationale sikkerhedog for den lokalebefolkning.Jesper Juul MikkelsenTilsvarende myter blevbrugt for at legitimere besættelsenaf Afghanistan i2001 og Irak i 2003.Den danske udenrigsminister,og tidligere krigsmodstander,Villy Søvndalsynger med på koret ogkalder Enhedslistens modstandmod krigen for uansvarlig.Han beder om enlidt mere realistisk tilgangtil krigen i Mali. Hvis det errealisme Villy ønsker, så skalhan da få det.Økonomiske interesserEn realistisk tilgang til krigeni Mali er at se det som enkamp om Afrikas ressourcerog strategiske interesser.Vestafrika er et område afstore rigdomme, herunderguld, olie og uran.Mali er en tidligere franskkoloni, og uran-depoterne iMali er af særlig interesse forFrankrig, der genererer 78procent af sin elektricitet fraatomkraft. Mali er desudendet tredje-største guldproducerendeland i Afrika.Canadas IAMGOLD driverto miner i Mali (og en tredjei nærheden Burkina Faso).Også andre udenlandskeinvestorer er også tilstede iområdet.Malis regering: et militærdiktaturDet vestlige hykleri bliverendnu tydeligere, når manser på hvilket ”demokrati”,det er Frankrig, og resten afden vestlige verden, hævderat kæmpe for.Siden 11.september 2001er der sket en kraftig militariseringaf Mali ledet afUSA. Amerikanske væbnedestyrker har trænet Malismilitær i årevis. I 2005 blevdet amerikanske ”Trans-Sahara Counter-TerrorismPartnership” etableret, beståendeaf 11 afrikanske”partnere”.Den amerikansk-uddannedeog støttede hær harto gange kuppet den demokratiskvalgte regering iMali. Dette militærregimehar nu travlt med at kæmpesammen med de fransketropper mod separatisternei det nordlige Mali. Også canadisketropper har deltageti militære øvelser i Vestafrikasiden 2008.Nyliberalismen, islamisterneog håbet omforandringDen nyliberalisme, der harfejet hen over Afrika, harkoncentreret investeringernei stadigt mindre områderog på stadig færre hænder.I Mali er dette center hovedstadenBamako og densopland.Vreden over dette har førttil separatistiske bevægelser,der føler, at deres områder erblevet marginaliseret, ikkebare i Mali, men over heleAfrika.Mali er altovervejende etmuslimsk land. Islamismener vokset dér, fordi oprørernehævder, at de udfordrerden imperialistiske intervention.De tilbyder et svarpå folks voksende fattigdomog marginalisering.Ankomsten af udenlandsketropper styrker islamisternesargument om, aten lille elite nyder godt afnyliberalismen og er bukketunder for vestlige værdier ogkapitalismens grådighed.Voksende fattigdom, nyliberalismeog vestlig imperialismeer baggrunden forislamismens tiltrækning iVestafrika. Det er de realitetersom Villy Søvndal ikke vilse i øjnene!Spæret indeHan har to store olivenmarker på den anden side af muren, på israelsk territorum.Hvis han vil dertil må han indhente en skriftlig tilladelse for dagligt at komme gennemgrænsekontrolen, styret af israelske soldater. Uden en tilladelse må han vende om.Det tager to uger til en måned at få en tilladelse, i mellemtiden er der ingen adgang.Abu Faiyes fortæller, at han ved sidste års høst ingen tilladelse fik og hans afgrødergik tabt. Abu Faiyes har en mark tæt på grænsen og en tre kilometer længere væk.Den der er længst væk, er umulig for ham at nå, fordi han hverken må eje et køretøjpå den israelske side eller tage et palæstinensisk registreret køretøj med fra denpalæstinensiske side. Så han må gå. Da marken ligger tre kiometer væk, er der ikkenok timer i døgnet til, at han kan nå gennem kontrollen, ud til marken, passe træerneeller høste dem og tilbage inden grænsekontrollen lukker.Han må ikke sove på sin mark, hvis han gør smider israelske soldater ham væk.Abu Faiyes må opgive denne mark og koncentrere sig om den tættere på grænsen.Den mark tættere på grænsen giver dog Abu Faiyes flere problemer. Når hankommer til den er der ofte stjålet oliven fra træerne. Når han passer sin mark ellerhøster oliven står israelske soldater ikke langt væk og overvåger ham. De står der forat gøre det ubehageligt for ham at være der fortæller han, så han ikke skal kommeigen. Men det gør han.Abu Faiyes fortæller om et andet problem, som han oplever i forbindelse medolivenhøsten. Han har oplevet, at de oliven, der gror på palæstinensisk jord er fine,smager godt, har det rigtige udseende. Men de oliven, der gror på hans mark kun etpar kilometer derfra på den israelske side af muren, smager grimt og er unaturligthårde. Han mistænker dem for at være blevet forgiftet, at der bliver hældt kemikalieri jorden omkring oliventræerne. Men det kan ikke bevises. Abu Faiyes må i stedetnøjes med de træerne, der giver god høst, selvom det ikke er meget.Før den anden intifada kunne Abu Faiyes producere 250 tanke på en olivenhøst,som varer ca. en måned-halvanden måned. Nu kan han producere 40-50 tanke. Tilgengæld har Palistinian Fair Trade Association (PFTA) i samarbejde med virksomhedenCanaan Fair Trade doneret 500 oliventræer til Abu Faiyes som kompensation for tabaf land til besættelsen. Dem har han plantet på palæstinensisk jord. På den mådegiver Fair Trade mulighed for opretholdelse, det er en måde at gøre modstand modbesættelsen af vores land siger Abu Faiyes.Røde Kors:Europa er ny nødzoneKrisen kaster massere af mennesker ud i fattigdom. Nye tal viser, at120 millioner i EU lever under fattigdomsgrænsen (som er under60 % af medianindkomsten i EU).Røde Kors, betegner nu Europa, som en ny krisezone, og del begynderat bruge flere penge på nødarbejde i Europa.Det er specielt slemt i Grækenland og Spanien, hvor krisen harramt hårdest. I Grækenland er Røde Kors ved at gå fallit. I Spanienfår to millioner hjælp af Røde Kors, hvoraf 300.000 ikke har mulighedfor at klare sig uden hjælpen.Røde Kors regner med, at der kan opstå opstande over fattigdommeni Europa og drager paralleller til situationen i Nordafrika.


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 05EU: ”Vi er involveret i en krig med kineserne om de dyrebare mineraler”- Vestens magthavere vil presse Kinasmagthavere væk fra Grønlands undergrundDer foregår en imperialistisk rivaliseringmellem verdens storemagter om de sjældne jordarterog mineraler på hele kloden. Iden sammenhæng er Grønlandsundergrund blevet brandaktuel.Af Anders Bæk SimonsenEt australsk mineselskab undersøgerlige nu muligheden forat oprette en mine i det sydligeGrønland. Målinger viser, at dennemine alene måske indeholdermere end 10 procent af verdensforekomster af sjældne jordarter,heriblandt uran.EU’s industrikommissær, AntonioTajani, fortalte i sommersom hvordan, Kina havde et ”uheldigtforspring”, i kampen om degrønlandske råstoffer. Grønlandsundergrund rummer sjældnemineraler som er afgørende forindustrien. De fleste skal hentesuden for EU.Kina har ifølge gbtimes.comkontrol med over 97% af detglobale markedet for sjældnejordarter og kontrollerer mereend en tredjedel af de kendte ogtilgængelige reserver af sjældnejordarter. Ifølge USA, Japan og EUligger de en for høj eksporttold pådisse stoffer, hvilket de har tagetop i Verdenshandelsorganisationen(WTO).Tajani besøgte Grønland den16. juni sidste år for at få en aftalemellem Grønland og EU om rettighedertil at udvinde de sjældnemineraler. I retur ville Grønland fåteknisk og miljømæssig knowhowom minedrift.Blot dagen efter besøgte Kinaspræsident, Hu Jintao, Grønland.Kineserne har opkøbt et britiskminefirma, der allerede har aftalermed hjemmestyret om minedrift.De vil investere næsten13 mia. kroner i projektet og vil iden forbindelse sende tusindvis afkinesiske arbejdere derop.EU kommissærens medarbejdersiger om rivaliseringen mellemKina og EU at ” vi er involvereti en krig med kineserne om dedyrebare mineraler”.Et brutalt forsøg på at knuseselvstyrets økonomiske uafhængighedDet grønlandske selvstyre har dogendnu ikke bukket under for pressetfra EU om helt konkret at udelukkekineserne fra at investere iråstofudvindingen på Grønland.Men selvom Grønland med Selvstyrelovenvedtaget i Folketingeti 2009, hjemtager råstofområdet,skal Grønland i virkeligheden ikkeregne med fuld suverænitet på detområde.I Danmark står Folketingetoverfor at skulle af- eller bekræfteden særlov (Storskalaloven), somGrønlands selvstyre allerede harvedtaget.Ugebladet Mandag Morgen,opstiller i en analyse den 21.januar med titlen ”Det grønlandskedilemma” muligheden for atregeringen muligvis ”under presfra EU” kunne få kolde fødder iforhold til den nuværende positivelinje overfor særloven. Og iden forbindelse ”er det svært at se,hvordan man kan bremse processen,uden at det tager sig ud somet brutalt forsøg på at sabotereselvstyrets vej til økonomisk uafhængighed”.Venstre og Konservative ervendt på en tallerken i forholdtil de stemte for Selvstyreloven i2009, og støtter nu op et forslagfra Dansk Folkepartis KristianThulesen Dahl om et ”Dong 2”.Han udtaler til Politiken den 20.januar (Flertal: Staten bør gå indi Grønland), at for ham at se er”den eneste vej frem”… at statentager et aktivt medansvar for udviklingen,så vi også får danske kapitalinteresseri spil i Grønland.”Der skal altså oprettes et statsligtselskab mellem den danskestat og Grønland, der skal sikreden danske stat og kapitalinteresserkontrol over råstofferne ogholde kineserne væk.Denne model har Grønlandpure afvist. Men med V, K, DF ogpotentielt set også Enhedslistensopbakning, findes der et flertaluden om regering for øget statsliginvolvering.Grønlandsordfører fra Enhedslisten,Finn Sørensen siger også isamme artikel i Politiken, at det ergrønlænderne, der selv skal afgørehvem de skriver kontrakter med– men indholdsmæssigt bakkerhan op om idéen om øget statsliginvolvering.Hvilken kapitalist er mestond?Kuupik Kleist udtalte den 18.januar i Weekendavisen, at kinesiskekapitalister ikke er værre endandre kapitalister. Tværtimod erde mere ydmyge end de vestligekapitalister. Udover det fremhæverKleist deler grønlændere ogkinesere gener. Han holder fast iat hans vigtigste opgave er at sikre,at Grønland får ”så stort udbyttesom muligt” blandt andet fra mineaktiviteterne.Selvom det er flot, at han stårfast mod det pres der kommer fraDanmark og Vesten, er hans budskabom en eller anden særlig forbindelsemellem grønlændere ogkinesere sludder. Hans ønske omdet største udbytte ved minedriftfor Grønland, indregner ikke detuundgåelige miljøsvineri mineraltid tilføjer et samfund - her tilskade for Grønlands traditionellevigtigste ressource, naturen i heledens mangfoldighed men særligtfiskeri og fangst.I virkeligheden er der meget dertyder på, at mine-eventyret uansetom det sikrer danske, vestligeeller kinesiske interesser, langtfravil sikre den grønlandske befolkningeller natur en bæredygtigfremtid.Storskalaloven vedtaget af selvstyret,betyder løndumping ogkonkurrence fra kinesere derskal arbejde på Grønland til 50kr. i timen. Det tilgodeser ikkeden grønlandske befolkning menmagthaverne.Mineudviklingen sikrer industrierder masseproducerer nyteknologi, men endnu ikke formårat genanvende de såkaldtesjældne mineraler, der i stedetender på lossepladser.Selvom verdens supermagterøger deres rivalisering om jordensressourcer, må vi hver gang sigeklart nej til at støtte nogen somhelst af disse magthavere, især nårdet spændes foran en nationalistiskvogn der skal sikre danskeog vestlige kapitalejere kontrol ogfyldte lommer.DEBATMØDENedskæringer og heldagsskolenej tak5. februar kl. 19.00, ChristianshavnsBeboerhus lokale“Nisten”, Dronningensgade 34,København.Tvunget længere skoledag, 5milliarder i nedskæringer pålærernes forberedelsestid. Nu erdet nok! Kom til møde og deltagi debatten. Vi håber aftenen endermed et stærkere netværk aflærere, forældre og elever.Oplæg og debat med:• Rune Engelbreth: Talspersonfor forældrene, der forhindredelukning af Rundhøjskoleni Aarhus.• Ane Søgård: Frederiksberglærerforening, om konsekvenserneaf folkeskolereformen.• Kirsten Gunver Løth: frapædagogfagforeningen LFSom faglig solidaritet ogbørns ret til fritid.Lærerstuderende på BlaagårdsSeminarium, København, BodilMarie Garde om folkeskolereformerog Heldagsskole.”At sælge heldagsskolen og NyNordisk Skole som en forbedringder skal løfte de svage elever ersimpelthen udtryk for at regeringenikke vil se realiteterne iøjnene, men tværtimod har enkatastrofal mangel af forståelsefor hvad et godt børneliv er”.


SIDE 06Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Bøger fraModstand.orgDet startede med en fælles koordineretaktion ved et par jobcentrerundt omkring i landet, forderefter at udvikle sig til et decideretlandsdækkende netværkaf aktivister. Solidaritet ellerFrit Fald er en realitet, og er enorganiseret fælles kamp imod demange sociale forringelser, somskånselsløst har ramt tusindevisaf danskere.Af Stefan Falk PetersenDen 26. januar er den foreløbigekulmination på netværket, nårder bliver indkaldt til stormøde iKøbenhavn. Jeppe Lykke Rohde,en af de oprindelige initiativtageretil Solidaritet eller Frit Fald,fortæller:”Mødet den 26. handler omat samle alle de kræfter, som vilstøtte op om vores dagsorden. Vihåber på at starte en debat og enfremadrettet proces, hvor vi kanblive enige om at organisere osom nogle fælles kampe omkringvelfærdsforringelserne. Og ikkemindst hvordan vi kan nå dertil.”Netværkets oprindelige udgangspunktvar protesterne moddagpengeforringelserne, hvilkethar været et af efteråret og vinterenshelt store, politiske stridspunkter.Især da skæringspunktetden 1. januar kom tættere på,og flere beregninger viste, atstørrelsesordenen af de udfaldstruedevar langt større end hidtilforudset.”Vi var et par politiske aktivisterder samledes omkringdet udgangspunkt, at vi villesætte fokus på dette enorme,sociale problem, samt at vi villeiværksætte en udenomsparlamentariskdagsorden for at gøreopmærksom på det. Vi ville giveet modsvar til den bestående,neoliberale idé om at nedskæringerer vejen ud af krisen, mensamtidig også at udfordre fagtoppensstillingstagen i forhold tildagpengeproblematikken.Det resulterede i aktionenved jobcenteret på Musvågevej;en aktion som i øvrigt ikke stodalene, men hvis idé havde spredtsig til andre byer som Odense ogÅrhus. Efter aktionen havde viplanlagt et opfølgningsmøde. Detvar ganske velbesøgt, og vi blevalle hurtigt enige om at kampenskulle fortsættes. At kampenskulle organiseres”Fra aktion ved jobcenter i København - Jeppe Rohde ses bagerst ilokalet i gang med at holde tale (foto: Erling Skov Madsen)Solidaritet eller frit faldKampen mod de socialeforringelser skærpesBREDERE FORANKRINGHar I fortsat valgt at sætte ensidigtfokus på tilbagerulningenaf dagpengereformen, eller har Ivalgt at arbejde med en lidt brederestrategi for fremtiden?”Vi vil helt klart gøre protesternemeget bredere, for det erder voldsomt brug for. Nedskæringspolitikkenrammer bredt,og derfor er det også vigtigt atnå kontanthjælpsmodtagerne,flexjobberne og de studerende.Jeg tror at det er vigtigt, at vi fårsamlet alle de udsatte grupper iarbejderklassen under et, så dekan stå stærkere i kampen. Mendagpengereformen har stadigvores primære fokus, da det eren problemstilling som fylderutroligt meget lige nu, og som berørerufattelig mange mennesker.Det handler simpelthen om atudnytte et politisk momentum.”FAGFORENINGERNES GRY-ENDE INTERESSESom det sikkert efterhåndener mange bekendt, så har fagforeningerneindtaget en nogettilbageholdende stilling i forholdtil dagpengereformen. Et politiskstandpunkt, som står i skærendekontrast til de medlemmer somde repræsenterer. Men ifølgeJeppe Lykke Rohde, så er det entendens under opbrydning.”Oprindelig havde fagbevægelsenselvsagt en forholdsvis kritisktilgang til dagpengereformen,men den blev desværre spist afmed akutpakkerne, som gjordeat modstanden røg ned på etabsolut nulpunkt.Men det har jo efterfølgendevist sig, at akutpakkernes indholder en fis i en hornlygte. Der er ingenjobskabelse overhovedet, ogderfor står man alene tilbage medkonsekvenserne af reformen: Atmange mennesker ryger ud i enkæmpe social deroute.Det har vist vækket noget modstandi fagforeningerne, og vioplever flere positive tilkendegivelserpå Solidaritet eller Frit Faldend for blot få måneder tilbage.Men vi savner fortsat officielleudmeldinger fra de enkelte fagforbund.Måske bliver vi klogereefter stormødet den 26. januar.”Arguments forRevolutionI en verdenmed enormulighed,omfattendeklimaødelæggelseom hjørnetsamt krigeog undertrykkelseønskerrevolutionæresocialisterikke blot at justere systemet, menpeger i retningen af et helt andetsamfund. Denne lille bog giver enlet gennemgang af de vigtigstediskussioner og argumenter fordenne bevægelse mod en andenmulig verden.Den egyptiskerevolutionPå trods af,at vi netophar passeretto-årsdagenfor egyptiskerevolutionbegyndelse,er dennepjece stadigtaktuel.Pjecen erlettilgængelig og giver en god indføringi de vigtigste elementer, derledte op til de massive folkeligeprotester, der væltede Mubarak.Samtidig er det også en øjenvidneberetningom de 18 dageskampe mod regimet. Med pjecenklædes man godt på til at forståde fortsatte kampe i Egypten, oghvilken funktion Det MuslimskeBroderskab varetager over forimperialismen.Aldrig merefacismeEn størrepjece derdrager påde vigtigehistoriskeerfaringerfra den internationaleantifacisitiskekamp,især fraTyskland og Spanien i 1930’erne.Massere af gode analyser, derdanner nødvendige perspektiverfor den konkrete antifascistiskekamp i dag.


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 078.400 ledige vilstå uden indkomstI første halvår af 2013 viser Beskæftigelsesministerietsnye beregninger, at mellem 17.000-23.000langtidsledige vil miste retten til dagpengene. For toår siden anslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at70 % af dem ikke kunne få kontanthjælp.Det er ikke kun i undergrunde der graves - faglige rettigheder undergraves også i forbindelse med metro-byggerietMetroen undergraver rettighederIfølge FTF vil 8.400 ledige stå uden indkomst tilsommer - hvis man regner med, at kun 17.000 falderud af dagpengesystemet, og fratrækker de folk, derforventes at gå på efterløn eller få seniorjob.(Foto: Mette Kramer Kristensen)Metrobyggeriet i København er enstor arbejdsplads betalt af offentligeskattekroner. Metrobyggerietbestår af i alt 21 byggeplader fordeltud over København. Det italienskefirma Trino, som er hovedentreprenør,har fra starten haft en fjendtligindstilling over for fagforeningerneog tillidsmænd.Jesper Juul Mikkelsen og Benny AllermandFyring af tillidsfolkDa fagforeninger mødte firmaeti første omgang var beskeden frafirmaet klar: ”i får aldrig adgang tilvores pladser”. Der blev sat hængslerop, så fagforeningen ikke kunnekomme ind på byggepladserne. Førstefter et halvt års forhandlinger fikfagforeningerne adgang.Men det er ikke kun fagforeningernesadgang til pladserne den harværet gal med. Skriftlige advarsler,hvis man forlod pladsen blot for atstille P-skiven, systematisk underbetaling,trusler om civile retssagermod arbejdere, og manglende pensions-betalinger kun et lille udplukaf de mange svinestreger firmaernebag metrobyggeriet har begået modderes arbejdere.Men det mest aggressive træk fraarbejdsgiverne på metrobyggeriethar været fyring af 5 tillidsfolk. En afde fyrede Jakob Matthisen skriver ien artikel på modkraft.dk:”Jeg har været meget aktiv somtillidsmand og klubformand forMetroklubben. Jeg har blandt andetværet tegner og redaktør på medarbejderbladetTrevi Nyt. Jeg tror, deter derfor, ledelsen i Trevi vil af medmig”.Meget få lærerpladserFør Metro-projektet overhovedet varsat i gang blev der lavet en frivillig uddannelsesaftalemed hovedentreprenøren.Hermed regnede fagforeningernemed at metrobyggeriet villesikre omkring 400 af de ca. 10.000lærerpladser som i dag mangler.Denne frivillige aftale med Trevi hardog ikke været meget værd, der er idag kun 2 elevpladser på metroen.Håb om faglig organisering påtværs af sprogElo Hansen og Michael Severinsen,der arbejder med faglig organiseringaf betonarbejdere på metroen,fortæller til Socialistisk Arbejderavisom de nødvendige bestræbelser påat organisere på tværs:I starten var folk ude i skurvogneneikke meget for at snakke medos. De ville undgå at falde uden forfællesskabet i skurvognen. Men efterhåndenhar nogen af de personerskiftet holdning, og vi har fået valgtnogle tillidsrepræsentanter og sikkerhedsfolkderude.Det har medført noget tovtrækkerimed ledelsen af metrobyggeriet,da de ikke har været vanttil, at deres arbejdere erorganiserede. De her tillidsmændhar nu tagetinitiativ til at danneen metroklub, somhåndværkerne påbyggeriet kanmelde sig indi, på kryds ogtværs af byggepladserog nationalitet.Og derer nu ogsåkontakt tilnogle af depolske arbejdere,deovervejer nuat blive organisereti fagforeningen.Vi fortsættermed at slås for athåndhæve overenskomsten,hvis det fårlov at skride på et såstort projekt som metroen,hvordan skulle vi såkunne fastholde dem ude på desmå arbejdspladser? Så skrider dethele jo.


SIDE 08Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Frederiksberg Lærerforening:Vi skal gøre det der virker- Vi har gjort det før!OK13“Det er vigtigtat frustrationvendes tilhandling”Socialistisk Arbejderavis hartalt med Ane Søegaard, formandfor Frederiksberg Kommunelærerforeningom Folkeskolereformenog lærernesarbejdstid i forbindelse medoverenskomsten 2013 (OK13).af Lene JunkerDet tegner til at blive et barskforår for lærerne og de andre offentligeansatte. Hvordan ser detud, set fra din og FrederiksbergKommunelærerforenings side?“Ved OK13 gælder det omat sikre reallønnen og voresarbejdstid. Vi har en væsentligopgave i at få overbevist befolkningenog hinanden om, at detfortsat er legitime krav at stille.Befolkningen er blevet pådutteten over-krisebevidsthed, og detsmitter af på os også. Vi skal haverealistiske forventninger, men viskal ikke grave os selv ned, så viikke udfordre regeringen og KL.Jeg mener, at krisen er menneskeskabt,så hvis der er politiskvilje, kan man vælge enanden vej. Hele fagbevægelsener forpligtet på at forsvare lønog arbejdsvilkår og sikre demgennem kollektive aftaler”Den pædagogiske tænketank,Sophia beskylder regeringen ogKL for at afhumanisere, afdemokratisereog udmarve hele denoffentlige sektor. Hvilke tegnser du på, at de forskellige faggrupperbegynder at samle sig,og at regeringen og KL mødermodstand?“Vi skal gøre det der virker. Vihar gjort det før. I 2010 samledesvi 3000 tillidsfolk til stormøde iFredericia for at forsvare efterlønnen.Denne gang har BUPL´sformand, Henning Pedersen,udtalt sig kritisk overfor angrebenepå lærernes arbejdstid. Detsamme gælder også Socialrådgiverforeningensnye formandMajbritt Berlau. På vores ekstraordinærekongres talte HaraldBørsting. Han understregede,at regeringen skulle holde sigude af arbejdsmarkedets overenskomster.En del borgmestreer også kritiske overfor bådeFolkeskolereformen og angrebetpå lærernes arbejdstid”Hvad sker der i FrederiksbergKommunelærerforening?“Vi arbejder aktivt på at sendeet positivt budskab til forældreog elever om både Folkeskolereformenog lærernes arbejdstid.Vi har lavet en fælles udtalelsemed BUPL Hovedstaden medtitlen: ”Når mere undervisningikke er bedre, men bare mere”Og vi skal mødes med KøbenhavnsLærerforening, BUPLHovedstaden og LFS og drøftehvordan vi kan lave fælles arbejdefor at sikre os alle sammenbedst muligt til det varme forår,som kommer.”Hvad gør I for at mobilisere ogaktivere lærerne?Kender man lærernes virkelighed,og arbejder ud fra den er detnemt at få folk engageret. Voresbestyrelse er til frokostmøder påalle skolerne på Frederiksbergflere gange om året, og vi laverjævnligt intensive kampagneri lokal målestok, som den DLFnetop nu gennemfører.Det er helt afgørende at fåsikret en kontinuerlig og dynamiskkommunikation mellemmedlemmerne og de valgterepræsentanter i fagforeningen.Kun på den måde sikrer vi, atogså politikken og metoden hardialektik. Vi er ret aktivistiskepå Frederiksberg. Vi er ikke forfine til at male bannere og gåpå gaden. Men vi bruger megetsociale medier, fx facebook, ogvi sender videohilsner og elektroniskenyhedsbreve ud.Derudover afholder vi jævnligeTR-konferencer, inviterermedlemmerne til kurser, stormøder,fester mv. Omkvædeter altid at styrke fællesskabetog kollektivet i foreningen. Detskaber sammenhængskraft,politisk set.Vores OK kampagne her tilforåret skal opbygge selvtillidenblandt lærerne, så vi kan genskabeden nødvendige styrke ogselvrespekt til at sige fra overforregering og KL.Socialistisk Arbejderavis har snakket med Rasmus Keis Neerbek,lærer på Ganløse Skole i Egedal Kommune og aktiv iEnhedslistens Lærernetværk, om opbygning af modstand modangrebet på lærerne og andre faggrupper i forbindelse medoverenskomstforhandlingerne.af Lene JunkerHvordan er stemningen blandt dine kollegaer efter at regeringenoffentliggjorde sin skolereform og KL’s angreb på lærernesarbejdstid?Der er en enorm frustration over de fremtidsudsigter, vi bliverbudt. Jeg synes det er vigtigt at denne frustration vendes til handling,og her spiller socialister en afgørende rolle. Vi skal kommemed meget konkrete bud på hvordan kampen kan vindes.I Egedal Kommune har vi dannet en gruppe på tværs af skolerne,som skal i gang med at planlægge forskellige aktiviteter.Den er resultatet af de nationale fagligklubmøder, som DanmarksLærerforening holdt på alle skoler i december.Initiativet er opstået blandt almindelige lærere, som forsøgerat mobilisere hinanden og flere kollegaer til aktiviteter i forbindelsemed OK 13.Du er også blevet aktiv i Enhedslistens Lærernetværk. Hvorforskal man deltage i Lærernetværket?Vi har rigtig mange medlemmer ude omkring på lærerværelserne.Netværket bør blive en motor i at forsøge at organisereprotester og modstand på vores arbejdspladser og i vores fagforeninger.Koordinerede aktiviteter på tværs af skoler og kommuner giverstyrke, og erfaringer kan deles. Vi må nok erkende, at størreinitiativer kun kommer fra Enhedslistens medlemmer. Der erikke andre.Enhedslistens lærernetværk holder landsmøde den 26. januar.Skal du med og hvad synes du der skal komme ud af det landsmøde?Ja, jeg deltager i landsmødet. Jeg håber vi bl.a kan bruge dettil at lave nogle fælles udspil, som vi kan fremsætte på foråretsgeneralforsamlinger i kredsene. Vi skal stille spørgsmål til lokalebyrødder fra S, SF og R om de støtter regeringens og KLs angrebpå lærerne og de andre offentligt ansatte og deres fagforeninger.Tvinge dem til at tage stilling. Der vil være røre i regeringspartiernesbaglande, og vi skal konstant puste til det bål. Kun på denmåde kan vi lægge et pres på regeringstoppen.Vi skal stille forslag, der kan mobilisere aktivitet blandt kollegaerneog bygge en alliance mellem alle offentligt ansatte. DLFhar forsømt det i mange år, men vi har mulighed for at vinde dekampe lokalt, hvis vi handler i fællesskab.


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 09Athen Calling - København svarede!Socialistisk Arbejderavis har talt med Ivalu og Katrine som var todeltagere på den anti-fascistiske demonstration om hvorfor de varmødt op til demo på en kold lørdag.(Foto Mette Kramer Kristensen)Det er vigtigt at støtte op om de kampe, som foregår også uden forDanmark. Det som sker udenfor, kan jo også påvirke os. Det ervigtigt at møde op og vise man støtter kampen mod fascismen. Grækenlandligger jo trods alt tæt på Danmark og når det kan ske der,kan det jo også ske her. Jeg føler ikke, at fascismen er nogen stortrussel i Danmark lige nu, men det er vigtig at holde øje med.Græske antifascister og en langrække progressive partier ogorganisationer havde indkaldttil demonstration i Athen d. 19.januar for at styrke kampenmod den voksende fascisme.I en lang rækker byer verdenover gik antifascister på gadeni solidaritet, heriblandt 100demonstranter i København.af Internationale Socialister KøbenhavnMindst fem venstrefløjsgruppervar repræsenteret ved demonstrationenforan den græskeambassade i København, og folkvar kommet fra hele landet for atvise solidaritet.Vores skjold og sværdover for fascismenBo Nielsen fra Internationale Socialisterholdt tale og sagde bl.a.”historien viser, at fascismenhar særligt gunstige vækstkår iperioder med økonomisk krise.Vi befinder os netop i disse år iden dybeste systemkrise siden1930erne. Selvom verden harforandret sig meget siden, er vinødt til at være bevidste om,at krisepolitikken, ikke kun iGrækenland, men mange stederi verden, indebærer så brutalekonsekvenser for almindeligemennesker, at 1933 alligevel ikkevirker så fjernt endda ...Vores stærkeste våben mod fascismener disse to; for det førsteer antifascismen vores ’skjold’.Lige meget hvor nazismen stikkersit ækle fjæs frem, møder viden med så bred mulig folkeligmodstand i form af blokader,demonstrationer og forsøger atforhindre nazistiske vælgermøderog bliver ved med at sige:Ingen platform til nazisme! Fordet andet er klassekamp vores’sværd’. Opbygning af modstandfra neden mod de nyliberaleangreb er den bedste måde, viaktivt kan skabe et stærkt og positivtalternativ for almindeligemennesker. Vi må afvise at ladeos splitte med racisme! Vi skalderimod stå sammen og bliveved med at pege på hvem det er,der har skabt krisen og hvem, derskal betale for den. ”Crisis MirrorEn aktivist fra den græske venstrefløjsgruppeCrisis Mirrortalte om sammenhængen mellemde seneste dages angreb påbesatte huse i Athen, der ud overet sted at bo for folk, der er hårdtøkonomisk ramt af krisen, harfungeret som baser for venstrefløjsaktivisme- og så den voksendetilslutning og indflydelse,Golden Dawn har fået inden fordet græske politi. Rydningernehar været brutale, og retorikkenomkring disse squads har væretpræget af beskyldninger om’terrorisme’.Efter talerne var der ’openmicrophone’ bl.a. med indslagaf politisk rap på dansk og pågræsk, og der blev råbt antifascistiskeparoler. Efter en vellykketdemonstration samledes ca.halvdelen af demonstranternesig til fællesspisning og et opfølgendeevalueringsmøde, hvordet blev drøftet hvad vi sammenfremadrettet kan gøre, ikke barei kampen mod fascisme, menogså imod de tiltagende angrebfra regeringen. Aktivisterne varenige om, at dagen havde væreten stor succes og aftalte, at manvil forsøge at lave flere fællesting. Næste fokus bliver på aktionsuge19, som er en antikapitalistiskaktionsuge i København.Chicago skolelærerstrejke: kampe kan vindes mod alle odds!Er der forskel på fagforeninger iUSA og Danmark? Svaret liggerlige til højrebenet. Men er derogså forskel på offentlige ansattesfagforeninger? Her svaretikke bare ligeud af landevejen.af Jan Hoby, næstformand i LFS.Ja, der er en verden til forskel.Hvis man tager et smut forbiCTU (Chicago Teachers Union),vil første indtryk være: ‘Det eren kæmpende fagforening medattitude!’ En kampagne som”Stand Up to the Fat Cats”, erikke set siden 30´erne her tillands. Kampen mod længereskoledage og flere tests har encentral placering hos CTU ogderes medlemmer.CTU med deres 29.000 medlemmerkom på det internationalelandkort allerede i juni2012, hvor de første armbøjningerblev taget som forberedelsepå den første strejke i 25 år. Den10. september til den 18. septemberudfoldede der sig en afde mest aktivistiske strejker iUSA i nyere tid.Årsagen var at Chicagos borgmesterRahm Emanuel (en demokratiskgulddreng) havdeerklæret krig mod lærerne, deresfaglighed, deres overenskomst,deres løn og på indholdet i enskolereform. Hans reformkravaf folkeskolen fik stor nationalopbakning fra den politiske elite,medierne og stærke erhvervsinteresser- meget lig situationen iDanmark.Efter næsten samme skabelonsom SRSF-regeringen brugeri deres udspil til Ny NordiskSkole, skolereformen og sidst,men ikke mindst, kravet om atlærerne og senere alle andreoffentlige ansatte skal betale forpolitikernes underfinansieringaf den offentlige sektor.Grunden til, at strejken tiltraksig stor international opmærksomhed,var, at den kom i kølvandetpå nederlaget i Wisconsin,hvor de offentligt ansattesfagforeninger tabte til staten.Rahm Emanuel ville udnyttedette momentum til, at give denstærke lærerfagforening et massivtnederlag.Men det skulle vise sig, atBorgmester Rahm Emanuel næstengjorde regning uden vært.De 29.000 medlemmer af CTUformåede 1) At gøre deres kamptil en kamp for børns ret til entest-fri, gratis offentlig skole medfokus på en anderledes og bedreskolegang - ikke bare en længereskoledag! 2) At gøre deres kamptil forældrenes kamp, på vegne afderes børn. Forældrene organiseredeselv børnepasning og alternativundervisning. 3) At gørederes kamp til alle offentligt- ogprivatansattes kamp, med hundredvisaf solidaritetsmøder overhele USA. Målet var både atvinde befolkningens hjerter oghjerner. Under den 8 dage langestrejke steg opbakningen til CTUog de 29.000 strejkende lærere.Den 18. september endte 800delegerede strejken i Chicago.Der blev indgået flere kompromisermellem Chicagos borgmesterRahm Emanuel og CTU. Setud fra den nationalpolitiske ogkriseøkonomiske situation, ogikke mindst ud fra erfaringernefra nederlaget i Wisconsin, vardet en sejr. Sådan opleves detogså af medlemmerne af CTU.Med en gennemsnitlig lønstigningpå 17,6 % over de næste fireår og med en lang række andreforbedringer, - er dette en overenskomstfornyelsemed håb,perspektiv og inspiration forandre amerikanske arbejdere.Men også på indholdsdelenaf borgmester Rahm Emanuels”skolereform”-program, komdet slet ikke i hus. CTU fik tagetde værste elementer og tidslerblev taget ud at hele testregimet.Selvom danske skolebørn er demest testede i Europa, er detintet imod hvad amerikanskebørn udsættes for.Hvad er så læren for danskeoffentlige ansatte og specieltDanmarks lærerforening (DLF),deres tillidsfolk og medlemmer?Det er at komme op i gearpå mere end en front. Lærernekan ikke vinde kampen modskolereformens reaktionæreindhold alene. Lærerne kan ikkevinde kampen mod, at lærerneskal betale for ”skolereformen”ved overenskomstforhandlingernealene. Lærerne kan ikkevinde kampen mod, at offentligeansatte skal betale for finanskrisensunderfinanseringaf velfærdsstaten alene. DLF oglærerne må opbygge folkelige alliancermed alle de fagforeningerder vil slås sammen med dem.Tiden er ikke til fagchauvinistiskestrategier og taktik, somDSR og BUPL benyttet sig af vedoverenskomstforhandlingernei 2008.For at hjælpe udviklingen påvej, må socialister tage initiativertil møder og solidaritets-arrangementer,på uddannelsessteder,skoler og partiafdelinger.Specielt Enhedslistens lærernetværkspiller en vigtig rolle.Chicagos lærerfagforening harvist at kampe godt kan vindesmod alle odds.


SIDE 10Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Kom med påpolitisk studieturtil Athen i uge 7!Vi er en blandet gruppe af personer fravenstrefløjen, der tager til Athen fra d.9.-17. februar – og du kan stadig nå atkomme med!Grækenland er det land i Europa, hvorEU's nedskæringspolitik er mest ekstrem– men det er også det land med denmest udviklede modstand fra arbejderklassenmed over 20 generalstrejker påhalvandet år.Hvad skal vi lave i Athen?Vi vil undersøge situationen i Grækenlandnærmere ved (med udgangspunkt iAthen) at møde den græske venstrefl øj og-arbejderklasse. Vi starter turen med enbyvandring i Athen, hvor vi vil se nærmerepå politiske mødesteder, street art ogandet i byens rum, der vidner om krisenog den voksende modstand i byen.Vi skal besøge et skibsværft, hvor arbejdernei længere tid ikke har fået udbetaltløn og derfor har taget kontrollen medværftet. Vi skal snakke med græske antifascister,der i denne tid arbejder megetintenst mod den stigende trussel fraGolden Dawn, der er et klassisk og yderstvoldeligt fascistisk parti.Vi skal møde repræsentanter fra SYRIZAog ANTARSYA, der er to organisationer affl ere forskellige venstreorienterede grupper.SYRIZA er det næststørste parti i dengræske parlament, mens ANTARSYA er enmere udenomsparlamentarisk orienteretorganisation.Derudover skal vi sammen med to repræsentanterfra Trampolinhuset høre mereom asylansøgeres vilkår i Grækenland. Sådet bliver en tætpakket, politisk, interessant,sjov og bevidsthedsudvidende tur.Hvad er formålet med turen?Formålet med turen er, at få en bedreforståelse af, hvad der sker i Grækenland.Vi vil bruge vores erfaringer fra Grækenlandtil at bygge en større og mere bevidstbevægelse i Danmark og herigennemkunne alliere os med modstanden i restenaf Europa.Vi ønsker at bruge dagene i Athen på atforstå de udfordringer som bevægelsen ogvenstrefl øjen i Grækenland står overfor.Men vi vil også bruge tid på samtaler med’den almindelige græker’, da vi ønsker atvide, hvordan krisen og den stigende fattigdompåvirker grækerne.Vi er bange for at Grækenland er et indblikind i Europas fremtid og vi vil derfor brugede erfaringer vi gør os i Grækenland tilfremtidige kampe i Danmark. Derfor vilvi også fortælle om vores tur når vi kommerhjem til de, der har lyst til at høreom den – f.eks. Enhedslisten-afdelinger,fagforeninger, gymnasier, folkeskoler, ellerlignende.Vil du vide mere?Så skriv en mail tilstudieturtilgraekenland@gmail.com, såkontakter vi dig eller sender dig mereinfo via mail.Arbejderråd – kimformen til et fremtidigt samfundFra de tidligste erfaringer med arbejderrådog frem til i dag, er der en rækkekendetegn, der går igen. Det sker selvomarbejderråd dukker frem i vidt forskelligefag og branche, under vidt forskelligestyrerformer – og i under vidt forskelligehimmelstrøg. Denne artikel vil gøre opholdved nogen af de tidligste og desværreogså mest gennemførte eksempler påarbejderråd.Anders Bæk SimonsenKommunen i ParisDen første og eneste gang Karl Marx oplevedearbejderrådenes store potentiale, somden organiseringsform der grundlæggendekunne ende borgerskabets tyranni, var i1871, da de parisiske arbejdere greb magtenover deres by og forsvarede kommunenmod både den franske centralregering ogprøjsiske belejring.Her stillede 340.000 parisiske arbejdere,bevæbnede under Nationalgarden, sig opmod både den herskende klasses franskeregering, og de prøjsiske belejrere. Her vardet gardens egen basis, altså de fattige arbejder-soldater,der i råd valgte deres egenofficerer og ligeså betydningsfuldt, kunnetrække dem tilbage i selvsamme øjeblik,hvor soldaterne ikke længere havde tillid tildisse. Yderligere betød det også en reorganiseringaf hele hæren i valgbare komitéer.Denne demokratisering af hæren spredtesig til selve Kommunen bl.a. med valg tiladministrative poster og samme løn tilalle fra embedsmænd til fabriksarbejdere.Den franske hær slagtede kommunensarbejdere og soldater, da den havde fået sinryg dækket fra den prøjsiske hær, der trodskonflikt med Frankrig, heller ikke ønskede,at Kommunen skulle blive et forbillede for(de tyske) arbejdere. Over 30.000 menneskerblev dræbt af den franske stats hær.Strejken over kommaer, der (næsten)væltede TsarenErfaringerne med arbejderråd levede sammenmed sangen ”Internationale” videre ien bredere europæisk arbejderklasse. Ogda den russiske Tsar under ’den blodigesøndag’ massakrerede fredelige demonstranteri Skt. Petersborg i 1905, blev detstartskuddet på en længere periode medarbejderklasse-protester i Rusland i enstrejkebevægelse der omfattende en millionmænd og kvinder.Arbejderklassen i Rusland var stadigrelativt lille, men i hastigt vækst med fleremillioner arbejdere på få årtier. De var koncentrereti de store byer og vokset frem ud afprimært våben- og tekstilindustri. Alligevelvar det typografernes strejke over et simpellønspørgsmål, der især fik betydning; denrussiske revolutionære, Leon Trotskij skrev:”strejken som startede med kommaer ogendte med at styrte enevælden”.Fra typograferne bredte strejken sig densig til hele trykkebranchen i Moskva ogderefter til hele landet spredt ud gennemjernbanearbejdernes solidaritetsaktioner.Indenfor 2 måneder fandtes der arbejderråd(sovjetter) der alene i Skt. Petersborgrepræsenterede 147 fabrikker, 34 værkstederog 16 fagforeninger.På samme måde som i tilfældet medPariser-kommunen, havde man i disse rådpå den enkelte arbejdsplads, en mulighedfor kollektiv at bestemme og organiserearbejdet samtidig man kunne vælge og tilbagetrækkedelegeret til en bredere strejkekoordinerende komité i byen.Arbejderne valgte i alt 562 delegeret ogstrejkekomitéen udviklede sig hurtigt til enform for arbejder-regering, der udfordredeTsaren og hans stat. Derfor blev det ogsåsovjetternes rolle, at på alle måde organiserede arbejdende masser, lede strejkerog demonstrationer, stoppe pogromer– altså forfølgelse af jøder, og bevæbnearbejderne.Det lykkedes at organisere madforsyninger,tvinge regeringen til at opfyldeløfterne om pressefrihed og almen amnesti,gennemføre en kampagne for 8-timersarbejdsdag og organisere en vellykket generalstrejkefor at forsvare mytteristerne fraflådestationen Kronstadt, som stod overforhenrettelse.Det tog Tsar-styret 18 måneder medbedrag og blodsudgydelser, før de fikundertrykt revolutionen fuldstændigt. Generalprøveni 1905 lærte de revolutionærenødvendigheden af en bedre koordineringaf sovjetterne og overbevidste dem om atvære forberedte på en voldelig konfrontationmed staten.KrigenDa hele Europa blev kastet i krig i 1914,valgte arbejderklassens repræsentanter(de socialdemokratiske partier og fagforeningerne)at bakke op om magthavernei deres egne lande, der sendte Europasbefolkninger i krig mod hinanden. Der bleverklæret borgfred på fabrikkerne, hvilketbetød tvangsarbejde, rationaliseringerog forbud mod strejker uden organiseretprotester fra fagforeningerne.I hele Europa medførte den hastigeudvikling af krigsindustrien også, at en nyklasse af arbejdere kom til. De traditioneltfaglærte maskinearbejdere mistede statustil ufaglærte kvinder og bønder, der komind på fabrikkerne og i løbet af blot få måneder,var udlært til at fungere som en del afproduktionen. Ledelsen overalt i sværvægtsindustrien,udnyttede denne udvikling tilat gå til angreb på de faglærte maskinearbejderespositioner og privilegier.De faglærte fandt ud af de kun kunneforsvare sig, hvis de gjorde deres kamptil en bredere kamp mod selve krigsindustrien,og derfor måtte de også inddragehele arbejdsstyrken i kampen. Det betødogså en organisering uden for de traditionellefagforeninger, der havde accepteretkrigsindustriens logik og samarbejdet medledelserne på fabrikkerne.Initiativet måtte altså tages udenomfagforeningerne, og det betød nye organisationsformer.Forskellige navne somarbejderkomiteen i Sheffield, kommissionernei Italien, tillidsmandsbevægelsen iTyskland og fabrikskomiteerne i Ruslanddækker over den samme organisering påbunden af fabrikkerne i decideret arbejderrådeller arbejderrådslignende organer.Sovjetternes overtagelse af magten iRusland i 1917, kan på den måde forståssom et højdepunkt i et generelt oprør modkrigens vanvid. Modsat fagforeningerneder organiseres på baggrund af opdelingaf arbejderne i fag og branche, var – og erarbejderråd en organisering af arbejderklasseni dens helhed.Andre højdepunkter var den Tyske Revolutioni 1918 hvor de fleste større byeri Tyskland fik demokratiske arbejderrådder erstattede den gamle magt og tvangden tyske kejser på flugt. I øvrigt også i 17Sønderjydske byer, heriblandt Haderslev,Sønderborg, Tønder og Åbenrå, der dengangvar en del af det tyske rige.Men også i Italien nåede man en situation,hvor arbejderne gennem fabriksbesættelserreelt kontrollerede industriellecentre, mest tydeligt i Torino i 1920. Alligeveltabte alle disse bevægelser og revolutionsforsøgog blev inden for en kortårrække, erstattet af den mørkeste reaktioni form af fascistiske regimer.Den russiske undtagelseErfaringerne fra den russiske generalprøvei 1905 havde brændt sig fast i denrussiske arbejderklasses bevidsthed. Hvergang en ny bevægelser voksede frem, ogsåunder 1. Verdenskrig, blev sovjet idéen igenafprøvet i praksis. Trotskij beskrev krigsårernesom en ”elementær skole i kamp”som den svækkede arbejderklasse måttegennemgå inden man denne gang kunnevæltede Tsaren.I meget grove træk kan man forklaresovjetternes succesfulde magtovertagelsei følgende:Modsat situationen i Vesteuropa, havdeder i en lang årrække eksisterede et selvstændigtrevolutionært parti (bolsjevikkerne).De havde konsekvent argumenteretmod imperialisternes krig og forstod, atarbejderklassens befrielse ikke gik gennemarbejderklassen gradvise overtalelse af parlamentet,men ved at styrke og organiserearbejderklassens egen magtorganer – densamme type arbejderråd som Marx havde”opdaget” under Pariserkommunen.De havde også forstået, at i en situationhvor to sideløbende magter eksisterendeside om side, den arbejdende befolkningsmagt i sovjetterne og den herskendes klassesmagt i staten, ikke er stabil og vil endemed den ene klasses sejr over den anden.Hvis arbejdermagten, sovjetterne, ikkeskulle gå til grunde, skulle denne magtformhavde selvtillid nok til at gribe magten i etopgør med statsmagten.Denne forståelse er opsummeret i sloganet”AL magt til sovjetterne” og i ønsketom at knuse den borgerlige statsmaskine.Endelig havde den massive undertrykkelsei Rusland også umuliggjort eksistensenaf et stort fagforeningsapparat, som manså i det stærkt industrialiserede Europa.Dette sociale lag og dets politiske udtryki de socialdemokratiske partier, retter sigmod arbejderklassen, men søger konstantat forhandle indenfor de rammer somkapitalismen diktere, selvom det betyderdød og ødelæggelse, som man så i førsteverdenskrig.Med denne indstilling sørgede bolsjevikkernefor at indkalde til regionale ognationale konferencer for civilsamfundetssovjetter. Her fik de generaliseret svaroverfor arbejdsgivernes sabotage og denkontrarevolutionære farer der lurede.Spørgsmål om afmilitarisering af industrien,arbejderklassens ledelse af fabrikkerog skabelsen af røde garder, blev påden måde koordineret på et regionalt ognationalt niveau.Det er ikke tilfældigt, at erfaringerne medarbejderråd i ovenstående tilfælde opståri forbindelse med krig og kriser. I dissesituationer er det ikke sikkert, at man kanregere på den samme måde som før, og deter heller ikke sikkert, at man lade sig regererpå samme måde som før.Arbejderråd er et meget følsomt organi den forstand, at de lynhurtigt reflekterefolkeviljen, da lederne konstant er udskiftelige.Derfor er det en organiseringsform,der kan vokse frem under samfundets kriser,hvor lederskabet hele tiden udfordresaf almindelige mennesker, som forandresog radikaliseres i store bevægelser.


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 11Arbejdsløshed: En modbevægelse er nødvendig – og mulig (Foto: Mette Kramer Kristensen)Årets liberaleILDSJÆLDen 21. december blev Amin Skovsrestaurant Vejlegården tilsyneladendeudsat for et brandattentat, og hanselv tævet bevidstløs og efterladt i debrændende lokaler.Tirsdag den 22. januar udsendteSydøstjyllands politi så en pressemeddelelseom, at branden var påsataf Amin Skov selv, som derfor blevanholdt.Mærsk-chef vilhave mereMærsks chef, Nils SmedegaardAndersen, stiller sig op i rækken af arbejdsgivere,der vil sænke lønniveauetfor at styrke profitten. Han mener, atde lavt- og uuddannede får en alt forhøj løn og truer med, at det betyder,at arbejdspladserne vil forsvinde fraDanmark.Socialdemokratiet og de Radikalehar udtalt, at de er glade for at NilsSmedegaard sætter spørgsmålet omlønkonkurrence i fokus.I 2011 var 6,3 % af danskerne iarbejde “working poor” - dvs. fattigeselvom de er i arbejde.På den ene side milliardoverskud- og endda rekordoverskud - i storedanske virksomheder, chefer der forgyldersig selv, og de rigeste der bliverrigere i rekordfart. På den anden sidemassive angreb på velfærd og arbejdsforhold.Det viser, hvad krisen bliverbrugt til.Udtalelse til IS/U’s landsmøde 2. og 3. februar 2013.Arbejdsløshedskampen:Solidaritet for at kunne slå igenUnder den dybe krise er regeringengået forrest i et massivtangreb på det sikkerhedsnet,det har taget generationer atbygge op.Dagpengene er blevet halveret,genoptjeningsperioden erblevet fordoblet. Efterlønnen erblevet forringet og flex- og førtidsreformengør livet hårderefor de syge. Snart følger flereangreb på SU og kontanthjælp.Hetzen mod “dovne” arbejdsløse,studerende og syge harnået uanede højder.Regeringen vil øge arbejdsudbuddet,siger de. Det betyderpå almindeligt dansk, at manønsker at skabe mere desperationpå bunden af samfundet,så man kan presse lønnen, sikrero og medgørlighed for dermedat øge profitten for direktørernei toppen.Prisen for os andre er, atvejen fra fast arbejde og udsigttil en nogenlunde tryg fremtidtil arbejdsløshed, fattigdom oghjemløshed – den vej er blevetmeget kortere. Flere menneskerer bange for at blive fyret.Arbejdsgiverne har fået meremagt.En modbevægelse er nødvendig– og muligDette angreb er et historiskangreb på den danske arbejderklasse– og det er nødvendigt atskabe en slagkraftig modbevægelse.Angrebet skal vendes til etnederlag for regeringen.En modbevægelse er ikke kunnødvendig – det er også muligtat skabe den. I efteråret var 80pct. af befolkningen imod atde arbejdsløse skulle betalefor krisen. Det er stort set helearbejderklassen og et massivtflertal i alle fagforeninger ogblandt regeringspartiernesvælgere.Vi opfordrer alle til at kastekræfter ind i at opbygge enbevægelse, som kan samle arbejdsløseaf alle slags og deresallierede i en bevægelse, deraktivt vil bekæmpe nedskæringerne.Der er i dag 800.000ufrivilligt uden for arbejdsmarkedetog tallet er voksende.Vi vil arbejde for at skabe enalliance mellem arbejdsløse ogdem, der endnu er i arbejde.Det er en forudsætning for atkunne vinde, at arbejdsløse ikkeslås alene. Og: mere tryghed forarbejdsløse tager noget af pressetvæk fra dem, der er bangefor at blive fyret. Solidaritetengår begge veje.Solidaritet på gulvetDe arbejdsløses kamp skalgøres til alles kamp. Den del afarbejderklassen, som stadig eri arbejde, skal gøres til en del afkampen for at forsvare retten tilet værdigt liv, hvis man bliverfyret eller bliver syg.Vi bakker op om kravetom en solidarisk fordelingaf arbejdet –fx gennem skraldemands-modeller,generelnedsættelseaf arbejdstideno.l. Deter vanvittigt,at fx børneforældrefårstress af formeget arbejde,mens 100.000’erholdes uden forarbejdsmarkedet.Kravet om fordeling af arbejdeter et solidarisk krav. Det kunnetage noget af presset af bådearbejdende og arbejdsløse.Men solidaritet skabes ikkekun af at stille solidariske krav,og krav bliver ikke bare indfriet,fordi de er fornuftige.Solidaritet skabes først og fremmestved at opbygge en fælleskamp blandt arbejdende ogarbejdsløse – mod angrebenefra regering, arbejdsgivere ogborgerlige ideologer.Daglig Ledelse


SIDE 12Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Dagbladet Politiken og P4 København lancerede i november 2012 en kampagne om ”de tosprogede” drenges dårlige læsefærdigheder, ved at bruge gamle tal fra PISA København 2009.(Foto: Mette Kramer Kristensen)Mediernes snæversyn påindvandredrenges læsefærdighederDagbladet Politiken og P4 Københavnlancerede i november2012 en kampagne om ”de tosprogede”drenges dårlige læsefærdigheder,ved at bruge gamletal fra PISA København 2009. Detblev fulgt op af tal om de sammedrenges overrepræsentationi kriminal-statistikken. Sidstnævntedog uden at korrigerefor socialforhold og forældrenesuddannelsesmæssige baggrund,som gør sammenligning meningsløs.af Charlie Lywood og Lene JunkerJustitsministeren kaldte det ”etsignal til indvandrer-forældre”- underforstået, at det er deresskyld. Selv om talrige undersøgelserhar vist, at den mest motiveredeforældregruppe netop erindvandrer-forældre, men dennemotivation kan ikke aktiveres,hvis ikke de inddrages.Politiken fandt en storebror,som mente, at hans forældresblødsødenhed var problemet.Samme storebror havde fundet”løsning” – hans lillebror skullebare have nogle bank, hvis hanhang ud med de forkerte.Meningsløs kampagneEn socialdemokratisk byrådspolitikerfra Albertslund forlangte,at alle tosprogede børn skulletvinges i dagsinstitutioner, ved atgøre dem obligatoriske, selvomkendsgerningen er at over 90 %af alle børn i Danmark - uansetnationalitet - går i børnehave.Endnu en kampagne helt uden endiskussion af de reelle problemer.Politiken brugte tal fra PISA København2009, samt en rapport fraSDU (Syddansk Universitet), sompåviser, at hvis et barn ikke hartilegnet sig tilstrækkelige sprogkundskaber(ikke nødvendigvisdansk) inden folkeskolen, så harbarnet et handikap. Ikke en overraskendekonklusion.Neanderthal-diskursForskernes egne forslag liggermilevidt fra ovenstående Neanderthal-diskurs.De peger påtidlig modersmål undervisning,samt yderligere forskning i hvordansprogstimulering foregår ihjemmet. Det ved man ikke såmeget om, hverken i hjem medindvandrer-baggrund, eller i hjemmed dansk baggrund.PISA København har forskelligekonklusioner, men forskernesoverordnede konklusion er: ”Alti alt synes der at være en tendens[dvs. ikke statistisk signifikant]der peger i retning af et størreantal af elever uden funktionellelæsefærdigheder [dvs. som ikkekan gennemføre en ungdomsuddannelse],når der er korrigeredefor social baggrund, og at problemeter størst blandt de danskedrenge elever i folkeskolen [voresfremhævning]”. Altså køn somproblemstilling og de danskedrenges problem som det største.Rapporten viser, at 56 % afindvandrer eleverne ikke havdefunktionelle læsefærdigheder i 9.klasse i 2004, mens dette tal varfaldet til 47 % i 2010 (45 % i 2007).Altså en nedadgående tendens.Drengene er gået en lille smuletilbage, men ikke i forhold tilhvor meget de danske drenge ergået tilbage. 24 % af disse er udenfunktionelle læsefærdigheder.Når indvandrer-drenge går påen etnisk friskole (muslimsk ellerandet) så falder andelen udenlæsefærdigheder til 21 % (mod 44% i 2007) - altså under de danskedrenges andel.I parentes bemærket er indvandrerdrenge gået frem bådei matematik og naturvidenskabsiden 2007 i PISA København.Svaret er givetPolitiken og P4 København faldti alle de fælder der fandtes: deoverfortolkede en meget lille delaf rapporten, ignorerede hovedpointen,ignorede SDU-forskernesanbefaling, undlod at spottetendensen i rapporterne, som går10 år tilbage, og som viser en langsommen sikker indsnævring afforskellen mellem danske eleverog indvandrer-elever.De undlod at omtale de positiveresultater, som indvandrerdrenge har opnået i de to andrefag, de blev testet i. Og endeligeen manglende påpegning af, at dedefinitioner man anvender, der eråbne for alle mulige tolkninger.Der er udfordringer i den danskefolkeskole, og sprogvanskelighederer en af dem. Men da manfra starten har valgt en bestemtvinkel – altså at nu er det igen ergalt med de der ”etner”-drenge, såer svaret givet på forhånd.PISA København giver ogsånogle bud på hvad der skal til. Dethandler om, at man kan lide sinlærer, om at der er forventning tilen, om man føler, man bliver rostog hører til, om der er ro i klassen,om forældrene bliver inddraget.Velkendt viden. Der kræverresurser, efteruddannelse og ensatsning på at øge den socialekapital i folkeskolen uden skelentil området eller hudfarver. Detbudskab kunne Politiken og P4København have valgt at viderebringe.


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 13Anmeldelse af ny bog: Revolution - Masser af modstandDanmark formet af revolutioner i udlandetUdenlandske revolutioner har gang pågang skræmt danske magthavere. Så meget,at de ad fredelig vej har gennemførtde udenlandske revolutionæres krav. Deter hovedpointen i en ny spændende bogaf Bertel Nygaard: Revolution - Masser afmodstand, som er udkommet på AarhusUniversitetsforlag i slutningen af 2012.Hans Erik MadsenGrundloven, demokratiet og velfærdssamfundet.Alt det kan vi i stor udstrækningtakke udenlandske revolutioner for,skriver lektor i historie ved Aarhus Universitet,Bertel Nygaard.Revolutioner i Frankrig og Rusland for160 og 100 år siden gjorde nemlig de daværendedanske magthavere bange fordrastiske forandringer. Så bange, at devalgte at indføre nogle af de idealer, somde udenlandske revolutionære kæmpedefor – om end i modereret og kontrolleretform baseret på klassesamarbejde, parlamentarismeog den private ukrænkeligeejendomsret.Retter historisk misforståelseDanskere har ikke oplevet store revolutioneri stil med den franske eller den russiske.Det har ifølge Bertel Nygaard skabtden generelle opfattelse, at dansk politiker særligt fredelig og ikke-revolutionær.Den samme grundopfattelse findes også imeget af historieskrivningen om Danmark.“Men billedet er faktisk et helt andet,når man går tilbage i historien og ser på,hvordan danske magthavere i de sidste 160år har reageret, når der opstod revolutioneri Europa. Det viser sig, at vi ikke harundgået revolutioner, fordi vi i Danmarkhar en særlig folkekarakter. Forklaringener derimod, at magthaverne af frygt valgteat vælge reformvejen.”Den danske socialdemokratiske arbejderbevægelsebesluttede sig til at gå enanden vej end de russiske revolutionære.Og for de politiske magthavere og erhvervslivetblev revolutionen noget, man for alt iverden måtte undgå.Med den udenlandske revolution sombaggrundstæppe blev alle parter derformere villige til at gå til forhandlingsbordetog skabe en løsning på fredelig vis. Deropstod en grobund for, at man stille ogroligt kunne opbygge det danske velfærdssystem.Kommunister var populære efter 2.verdenskrigDen russiske revolution gik også igen imagthaveres mareridt, da Anden Verdenskriglakkede mod enden. StalinsSovjetunion og de danske kommunisterhavde spillet en stor rolle i kampen modnazisterne – og det gav pluspoint blandtmange danske arbejdere.»Sovjetunionens agtelse var blevet styrket,og krigens oplevelser havde skabt forventningerom Iighed og medborgerskab. IDanmark var samarbejdspolitikken blevetafskaffet, og nye autoriteter var trådt fremunder den borgerkrigslignende tilstand ibesættelsens sidste år.«»Det var derfor ikke givet, at den gamleparlamentariske orden bare ville blivegenindført« siger Bertel Nygaard.Det ville både staten og arbejdsmarkedetsparter for alt i verden undgå. Så forat forebygge utilfredsheden – og muligeuroligheder – arbejdede de sammen. Deforsøgte at gøre den danske arbejder til enmæt, tilfreds, velintegreret og – ikke mindst– ikke-kommunistisk borger.– eller ’faren’ for en sådan for magthaverneog Socialdemokratiet og fagtoppen.Men bogen kan på det varmeste anbefalestil alle der vil en anden verden i en tidhvor verden brænder efter forandring, ogrevolutioner igen er blevet sat på dagsordenenmed det ’arabiske forår’!Bertil NygaardRevolution - Masser af modstandAarhus UniversitetsforlagRevolutioner i 1848 gav os meredemokratiI virkeligheden kan vi takke revolutionærefranskmænd og tyskere for mange af deskridt, vi i dag forbinder med den demokratiskeudvikling i Danmark– sågar dendanske grundlov fra 1849.»I februar 1848 skyllede historiens hidtilstørste bølge af revolutioner ind over Vesteuropa.Revolutionerne startede i Paris,og i løbet af få måneder bredte de sig tilTyskland og videre ud på det europæiskekontinent, hvor borgerne omstyrtede enlang række gamle magthavere. I stedet krævedede demokrati,« siger Bertel Nygaard.Udviklingen i Frankrig, flere tyske staterog Centraleuropa viste, hvor voldsomt enrevolution kunne ende. Så for at tage luftenud af den potentielt massive bevægelse,måtte de nye, nationalliberale magthaveregå meget længere, end de oprindelig havdetænkt sig. De gik nu med til, at både bønderog håndværkere skulle have stemmeret.Den russiske revolution var benzin tilvelfærdsstaten70 år senere skræmte en anden revolutionde danske magthavere. Det var denrussiske revolution i 1917, hvor kommunisternetog magten i det store land i øst.Frygt skaber politiske reformerBåde da vi fik Grundloven og velfærdssamfundet,var frygten for revolution altså medtil at skabe en stemning, der var positivoverfor politiske reformer.»Og samtidig er mennesker med magtdem, der allermest frygter en revolution.For det er dem, der har en privilegeretposition, som revolutionen kan tage fradem. Når deres frygt for revolutionen bliverstor nok, vil de enten slå hårdt ned – ellersøge at forhindre revolutionen ved at gennemføreforebyggende forandringer,« sigerBertel Nygaard.Inspiration til handlingDer hvor bogen har nogle svagheder er idens fravær af at diskutere, inddrage ogvurdere arbejderklassens kampe og arbejderbevægelsensrolle herhjemme i kampenom forandring – i kampen for opbygning afvelfærd, demokrati og organisering.Alene det faktum, at de tre største reformeri arbejderbevægelsens historie– indførelsen af dyrtidsreguleringen og 8timers arbejdsdag i 1918-19, udbygningenaf en generel folkepensionen i 1956 ogvedtagelsen af bistandsloven i 1975 – kom isammenhæng med et omfattende opsvingi arbejderklassens kampe herhjemme – ogsom en del heraf en politisk radikalisering


SIDE 14Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013Her stårISUKrisenIngen tror længere på, at den økonomiske verdenskrisesnart er overstået. Det har sat en ny og langt merealvorlig dagsorden både for magthaverne og for alle osandre.Magthaverne – ”de 1%” – slås indbyrdes. De kæmperfor deres magt og privilegier.Danske kapitalisters svar er at få danske arbejderetil at betale for krisen med lønnedgang og angreb påvelfærd og solidaritet. Europæiske kapitalisters svar erat få europæiske arbejdere til at betale. Amerikanske... osv.Det virker bare ikke. Den enkelte virksomhed – ellerden enkelte stat – får måske en kortvarig fordel. Mennår alle skærer ned, bliver konkurrencen bare endnuhårdere.Krisen er blevet en systemkrise – og dermed en politiskkrise.ModstandSelv om deres ”krise-medicin” ikke virker, så rammerden hårdt for os andre. Verden over angriber magthaverneuddannelse, løn- og arbejdsforhold, pensionerosv. – samtidig med at arbejdsløsheden vokser.Det sker, uanset om der er borgerlige eller socialdemokratiskepolitikere på taburetterne.Den samme krise, der nogle steder får folk til at dukkenakken, får andre steder millioner til at protestere,demonstrere eller strejke.Socialister gør en forskelValget i 2011 lærte os, at forandringen ikke kommerfra en ”rød” regering. Den har, ligesom de fl este fagligeledere, accepteret kapitalismens nedskærings-logik.Håbet om forandring kommer fra de arabiske revolutionerog masseprotesterne verden over.Socialister er aktive i bevægelserne, fordi fl ere skalvære aktive, men også for at give dem retning.Når nogen siger, at vi først og fremmest skal forhandlemed magthaverne, siger vi, at vi skal starte med atopbygge modstanden fra neden.Når nogen siger, at bevægelsen mest handler om enkeltspørgsmål,så siger vi, at modstanden mod krig,global opvarmning, racisme og undertrykkelse hængersammen.Flere organiserede socialister betyder, at vi kan gørebevægelserne stærkere.Socialisme eller barbariDen økonomiske krise er en systemkrise. Den betyderbl.a., at ingen griber ind over for klimakrisen, der truerliv og velfærd for milliarder af mennesker.Under krisen spredes racismens gift. Og krisen gør risikoenstørre for, at krigene i Irak, Afghanistan og Libyenblot er forvarsler om endnu fl ere – og større – krige.Som det skete efter krisen i 30’erne.Vi står ved en historisk korsvej: Vi kan lade kapitalismenfortsætte og opleve et barbarisk rædsels-scenariefor os selv og vore efterkommere.Eller vi kan følge inspirationen fra de arabiske revolutionerog masseprotesterne verden over. Vi kan sige nej tilat betale for krisen og begynde at bygge modstand franeden.Masseprotester betyder, at millioner vil begynde at diskutere,hvad alternativet er til deres fallerede system.Internationale Socialister/ISU mener, at verden er rignok til, at alle kan få nok, hvis arbejdere, studerendeog pensionister overtog samfundet. Hvis vi demokratiskog kollektivt besluttede, hvad der skal produceres oghvordan, kunne vi skabe en verden for alles behov ogikke kun elitens.Vi kalder det socialisme – og vi synes det er værd atslås for.Vil du være med? Vi har brug for dig, og du har brugfor os, hvis vi skal skabe en anden verden!IS/U LANDSMØDEIS/U holder landsmøde den 2.og 3. februar, Christianshavns Beboerhus,Dronningensgade 34, København.Program:Lørdag den 2. februar:11:15 - 12:30 Arbejdermagt: Hvorfor er det vores svar?13:30 – 14:15 Det revolutionære Parti: Hvad vil vi med vores organisation?14:45 – 16:00 Forhandling eller modstand: Hvilke vej for Enhedslisten?16:15 – 18:00 A) Workshop: Tre landsdækkende arbejdsgrupper: Overenskomst2013,Solidaritet eller frit fald, SU-kampen19:30 – 20:00 Præsentation fra arbejdsgrupper.20:00 – HyggeSøndag d. 3 februar10:00 - 11:15 A) Workshops: Omkring afdelingsmøder, avissalg og ISUkampagnen11:15 – 12:00 B) IS/U frem til sommertræf: Hvad gør vi i afdelingerne?13:00 – 13:30 Økonomi13:45 – 14:45 Vedtagelse af udtalelser og beretninger og valg til Landsledelse,Daglig ledelse,Redaktion, Landsledelse for ISU og kasserer.14:45 – 15:00 Afslutning og Internationale.@Det er her det skerIS/ISU AKTIVITETSERKøbenhavnMøderne foregåri ChristianshavnsBeboerhus, Dronningensgade34, kl.19.00.Kontakt Jesper(6168 3616).Tordag den 31. januar:Aktivistmødei forbindelse med ISlandsmødet.Tordag den 7. februar:Solidariteteller frit fald.Tordag den 14.februar: Kampenom Grønlands ressourcer.Tordag den 28. februar:Ribus konflikten - hør om ogdiskuter den storestrejkebevægelseder kæmpede modprivatiseringer afbusdriften i Esbjerg.Tordag den 28.februar: Offentligeoverenskomster oglærernes kamp.OdenseMøderne foregåri Ungdomshuset,Nørregade 60, kl.19.00.Kontakt Jens (24268023).Onsdag den 23.januar: Stop regeringensangreb påS.U.Onsdag den 30.januar: Verdensforsvars- og krigsbudgetter.Onsdag den 13.februar: Hvad skerder i Syrien?Onsdag den 20.februar: Det kommendesocialistiskesamfund.ISU Odense holderogså studiekreds.Er du interesseret,så kontakt Jens på24268023.ÅrhusMøderne foregår iTrøjborg Beboerhus,Tordenskjoldsgade31, kl. 19.30.Kontakt Jesper(2729 3549).Tirsdag den 5.februar: Imperialisme.Tirsdag den 19. februar:Angrebenepå den offentligesektor.Tirsdag den 5.marts: mødeemneikke fastlagt.ANDRE AKTIVITETEROdenseOffentlig møde omFolkeskolereformenog de offentligeoverenskomster.Indledning bl.a. LarsDohn, MF for EnhedslistenOnsdag den 6. 2. 13kl. 19.30-22UngdomshusetsCafé.arr. Enhedslisten iOdense & EnhedslistensLærernetværk.Fra kl. 18 åbner OlliesSoup Kitchen.Kom og spis enlækker suppe indenmøde.KøbenhavnNedskæringer ogheldagsskole nejtak5. februar kl. 19.00,ChristianshavnsBeboerhus lokale“Nisten”, Dronningensgade34.Oplæg og debatmed:Rune Engelbreth:Talsperson for forældrene,der forhindredelukningaf Rundhøjskolen iAarhus.Ane Søgård: Frederiksberglærerforening,om konsekvenserneaf folkeskolereformen.Kirsten GunverLøth: fra pædagogfagforeningenLFSom faglig solidaritetog børns ret til fritid.DEBAT // DEMONSTRATION // AKTIONER // MØDER // HAPPENINGS // TEORI // DEBAT // DEMONSTRATION


Socialistisk ArbejderavisNr. 326, 26. januar 2013SIDE 15Hvad mener vi medUdbytningSydkoreanske fabriksarbejdere i strejke. At stoppe udbytningen handler om at tage kontrol over eget arbejde.”men det, jeg laver, er mer’ værdend det, jeg får” (”Sangen ommerværdi” af Jesper Jensen)I daglig tale (og for Frank Aaen) foregårder udbytning, når man arbejderfor store firmaer, der bliver enormtrige af ens arbejde. Eller i fattigelande, hvor multinationale selskaberbetaler urimeligt lave lønninger ogunder urimelige arbejdsforhold.af Jørn AndersenDet er en slags moralsk dom over, attingene foregår urimeligt. Noget der erekstraordinært.KontrolMarxisters syn er et helt andet. Udbytningforegår hver eneste dag, påhver eneste arbejdsplads, hvor de,der arbejder, ikke har kontrol overderes arbejde. Uden udbytning villekapitalismen ikke fungere.Udbytning består i det simplefaktum, at arbejdsgiverne betaler osbetydeligt mindre i løn, end de fårtilbage i form af vores arbejdsindsats.Formelt set er der ikke nogen, dertvinger os til at blive udbyttet – bortsetfra den detalje, at de maskinerog råstoffer, vi skal producere med,besiddes af et meget lille mindretal.Formelt set er vi ”frie” til at indgåen ”gensidig aftale” med nogen fradette mindretal om at arbejde medde produktionsmidler, de besidder.Men hvis vi lader være, dør vi af sult.Vi får udbetalt en løn, som sikrer, atde fleste af os overlever. Til gengældfår kapitalistklassen kontrollen overproduktionsmidlerne, produktionsprocessenog produktet.Kapitalen tvinger os altså til at bliveudbyttet. Ikke med slaveejerens piskeller godsejerens ridefoged, men ikraft af deres kontrol over produktionsmidlerne.Offentligt ansatteI forhold til udbytning er der ingenforskel på, om du er privatansat elleransat af stat eller kommune.Du har hverken mere eller mindrekontrol over arbejde, løn eller arbejdsforhold,fordi du er offentligt ansatbuschauffør frem for privatansat. Ellerlærer, sygeplejerske eller postbud osv.Offentlige arbejdsgivere kan være ligeså benhårde som private.Misforståelsen bunder i, at mangeopfatter staten som ”vores allesammens”.Men staten er en maskine,hvis centrale funktioner er lige sålidt under kontrol af flertallet, somlønmodtager- og pensionsfonde erunder kontrol af lønmodtagere ellerpensionister.Kamp mod udbytningenUdbytningen er grundlaget for alt andet,der foregår under kapitalismen.Uden udbytning ville kapitalisterneikke have noget at konkurrere om.Vi kan ikke afskaffe udbytningenuden at afskaffe kapitalismen. Atgøre op med udbytningen betyderat gøre op med den kontrol, som enlille elite i samfundet har over restenaf samfundet i kraft af deres kontrolover produktionsapparatet.Det handler ikke kun om den enkeltearbejdsgivers kontrol. Det erkapitalistklassens kontrol som klasse,der gør det umuligt for os at slippefor udbytningen. Det er fordi dereskontrol er det generelle, at udbytninger generelt for alle arbejdere.SocialismeKampen mod udbytningen er detmest centrale i enhver anti-kapitalistiskkamp. Udbytningen er kilden til,at deres system kan køre videre.Som så mange andre kampe starterden i hverdagen. Arbejdsgiverens kravom ”mere fleksibel” arbejdskraft eret krav om mere kontrol for at kunneudbytte mere. Vores krav om ”ordnedeforhold” eller højere løn/korterearbejdstid er et krav om at mindskeudbytningen.Det er en kamp, hvor vi kun kanvinde delsejre – ikke afskaffe udbytningen.Men delsejrene gør det måskelidt lettere at overleve end ellers.Og langt vigtigere: Det er de kampe,der opbygger kollektiv organisering ogerfaring i at slås. De ting er afgørendefor at kunne tage en afgørende kampfor at afskaffe udbytningen.Afskaffelsen af udbytningen handlerom kollektivt at tage kontrollenover produktionen. Uden det kan viikke begynde at lave mere grundlæggendeom på samfundets strukturer.Det er den mest centrale del af kampenfor socialisme.Asociale og klimapolitiskuansvarlige prisstigningerpå kollektivtransportDet blev dobbelt så dyrt at rejse kollektivt i de ti år underVK-regeringen, og i hovedstadsområdet steg prisernepå den kollektive transport dobbelt så meget som degenerelle forbrugerpriser i samfundet.Billigere og bedre kollektiv trafik til gavn for almindeligemennesker og for klima og miljø var op til valgeti 2011 noget af det, der for mange mennesker var del afet håb om forandring under en ny regering. S og SF gikbl.a. til valg på at gøre det op til 40 % billigere at rejsekollektivt. Af SF's hjemmeside fremgår det at:"SF mener, at ... [e]nhver skal kunne bevæge sig nemtrundt i Danmark ... og trafikforurening skal begrænsesmarkant. SF knokler for billigere og bedre kollektiv trafik,så vi kan få flere til at benytte den offentlige transport. Detvil være godt for klimaet og mindske luftforureningen."Alligevel får priserne nu endnu et hak opad på 3.1 %på landsbasis og 3.5 % i Region Hovedstaden.En del af krisepolitikkenSF's trafikordfører Jonas Dahl forklarede i decemberprisstigningerne med, at "...lige nu er vi i en svær økonomisksituation i Danmark, og når priserne på brændstofstiger, stiger omkostningerne inden for den kollektivetransport" (BT 03.12.12).Et 3-zoners månedskort er nu steget til 490 kr, imens ensolidarisk og klimamæssigt progressiv trafikpolitik ladervente på sig under det, mange ellers havde håbet skulleblive den rødeste og grønneste regering i årtier.


Udtalelse til IS/U’s landsmøde, 2.-3. februar 2013Ideer kan ikke vinde uden organisationEn stærk, selvstændigrevolutionærorganisation er nødvendigDe seneste par års udviklinghar på flere planerunderstreget behovet foren langt stærkere, selvstændigtorganiseret revolutionærvenstrefløj.Den dybe og langvarigeøkonomiske krisehar sammen den accelererendeklimatrusselunderstreget, hvor barbariskkapitalismen er.For at sikre mulighedenfor profit vil klodens elite,de 1%, kapitalen, smadrelevevilkårene for milliarderaf mennesker i såvelrige som fattige lande. Ensocialistisk revolution erikke kun en drøm om enanden verden. Den er endagsaktuel nødvendighed.Den herskende klassesangreb er en lille elitesangreb på det store flertalaf befolkningen. Men detstore flertals mulighedfor effektiv modstand afhængeraf organisering ogaktivitet. Uden stærke ogaktive fagforeninger, elevogstudenter-organisationerosv. er det umuligtat organisere andet endsymbolsk modstand modselv en meget lille elitesøkonomiske og politiskemagt. En stærkere revolutionærvenstrefløj er enforudsætning for at gøredisse organisationer tilkamporganisationer.De store arbejderpartiersunderkastelse undernyliberalismen er nublevet til, at de brutaltadministrerer elitensangrebspolitik. Det kræveret politisk modsvar,som både kan organisereudenomsparlamentariskmodstand mod kapitalensudenomsparlamentariskemagt og levere etanti-kapitalistisk, politiskperspektiv. Det politiskemodsvar mod de borgerligearbejderpartier kanikke kun, eller overvejende,være parlamentarisk.I mange europæiskelande, og udenfor, harvenstre-reformistiske,anti-kapitalistiske partiergennem de seneste år haftstor parlamentarisk fremgang.Men oftest har deresparlamentariske overfokuseringforhindret demi politisk at udtrykke derestilhængeres modstandmod kapitalens angreb.Krisen, kapitalens angreb,reformismens kriseog venstre-reformismensutilstrækkelighed er generelletræk, som har forskelligeudtryk fra land tilland.Modstand og politiskalternativI Danmark er udviklingenaccelereret voldsomt:Før valget udtrykte ”rødblok” befolkningsflertallets“håb om forandring”.Blot 18 måneder senereer de udtryk for den mestbrutale krise-politik i årtier.Det har lammet mangeaf deres tidligere tilhængereog gjort det svært atorganisere modstand modangrebene.Dette er først og fremmestet politisk problem:Enhedslistens fortællingom principfast, parlamentariskindflydelsevirkede tiltrækkende påmange – og fik næstenlov at stå alene. I dag erdet åbenlyst, at det varen naiv drøm, og at der erbehov for en langt mereudenomsparlamentariskfokuseret venstrefløj.Organiserede socialistersførste pligt er atvære en del af at opbyggeog forme modstanden.Især mod krise-politikken,men også mod nazisterne,når de stikker hovedetfrem, mod angrebene påflygtninge og indvandrere,mod de ideologiskeangreb på fattige og påsolidaritet og faglig organiseringosv.At være en del af modstanden,selv når den erlille, er en forudsætningfor at være en central delaf modstanden, når denbliver større. Hvornårmodstanden bliver større,er uden for vores kontrol(selv om vi bidrager detbedste, vi kan).Men når den bliver det,er det afgørende, at en delaf den er forberedt på atslås for, at modstanden erdemokratisk, involverendeog aktiv – og imod fagbureaukratersog parlamentarikeresforsøg på atkontrollere den fra oven.Vi arbejder for at vindede konkrete kampe i dagog forbereder os samtidigpå en større modstand imorgen.Dette er en politiskkamp. En kamp mellemen reformistisk linje, dersiger “overlad løsningernetil os”, og en revolutionærlinje, der siger “vi skal byggemodstand og solidaritetfra neden”. At byggeen stærkere revolutionærvenstrefløj er derfor en afgørendedel af at opbyggeen stærkere modstand.Et stærkere IS/UIS/U er ikke bare en delaf venstrefløjen i Enhedslisten.IS/Us projekt er atbygge et revolutionærtparti, som er en forudsætningfor at afskaffe kapitalismenog vinde et socialistiskarbejder-demokrati.Dertil kræves langt mereend små organisationerpå venstrefløjen. At vindeen revolution kræver enrevolutionær masseorganisation,som er til stedeog aktiv på langt de flestearbejdspladser, uddannelsesstederog i samfundetsbund i det hele taget.Her er vi langtfra i dag.Men hvis ”revolution indenfor 20 år” skal blive enrealitet, og det tror vi pådet kan, så må vi de næstefå år tage nogle skridtfremad – gerne sammenmed andre.Vores kortsigtede mål erinden for de næste par årat blive det primære valgfor folk, der søger et kæmpendealternativ til denparlaments-orienteredevenstrefløj.Udfordringer og mulighederRevolutionære socialister– ikke kun i IS/U – ståri dag med store udfordringer:Vi skal kunne levereideologiske modsvar tilde mange, der tvivler påde parlamentariske projekter.Vi skal organiseretil modstand blandt dem,der i skuffelse over regeringenssvigtede løfterønsker at slås. Og vi skalbygge et stærkere og selvstændigtpolitisk alternativtil de reformistiskepartiers fallit.De opgaver kan småorganisationer kun løse enbrøkdel af. Derfor er ingenvej uden om vækst, fokuseringog organisation.IS/U skal vokse i antalmedlemmer og i kollektivaktivitet. Vi skal fokuserepå kampen mod de angreb,som magthavernebruger alle midler til atføre. Og vi skal organisere– både i form af mereorganiseret modstandog en mere organiseretudenomsparlamentariskvenstrefløj.Organiserede socialisterhar en verden at vinde!SocialistiskArbejderavisRETURADRESSE: ISU, Postboks 522, 1505 Kbh. V

More magazines by this user
Similar magazines