Kragelundskolen_Lokalrapport (pdf 570 KB) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Kragelundskolen_Lokalrapport (pdf 570 KB) - Aarhus.dk

KVALITETSRAPPORTKragelundskolen2011


INDHOLDKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3SKOLEBESKRIVELSE 4OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5FORÆLDRESAMARBEJDE 6FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8LÆRING OG UDVIKLING 9KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17TRIVSEL OG SUNDHED 19ELEVERNES TRIVSEL 20ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24RUMMELIGHED 27FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29MOBNING 30SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 322 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011Denne rapport er 4. generation af Børn og Ungeskvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune.Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøreet systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudviklingog kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skalbidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere denfaglige indsats og den politiske beslutningsproces.Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab tiludvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale påskolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportensoplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller fleresærlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsatsfor at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokaleudviklingsplan.Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, derføres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultaterdrøftes slutteligt i Byrådet.Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen ogBørn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommerdels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolenssupplerende indberetning.Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer frabørnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere ogmedarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har etmedansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet.Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolenogså af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag.Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af detarbejde, der leveres i skolen.Fakta om Kragelundskolen842Elever71,3%Af distriktets elever0Elever i specialklasser0Elever i modtagelsesklasser10,3%Af skolens elever har dansk som andetsprogKragelundskolenParkvej 188270 HøjbjergTlf.: 87136464Skoleleder: Lene MolsE-mail: lemol@aarhus.dkBaggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggendeoplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer.Det tekniske bilag indeholder oplysninger omopgørelsesmetoder osv.3 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


SKOLEBESKRIVELSESådan er vi:Kragelundskolen er den lokale folkeskole i Højbjerg, hvor en stor del af distriktets børn går,samt en del § 5.stk 8elever fra Søndervangskolens distrikt. Skolen har i mange år lidt under dårlige fysiske rammer, men medudgangen af 2012 vil skolen være udbygget og moderniseret, så en stor del af lokalerne lever op til kravene til enmoderne folkeskole.Skolens struktur er, at personalet arbejder i 7 selvstyrende team - 4 team arbejder med elever fra 0.-6. årgang - idisse indgår pædagogerne på lige fod med lærerne - og i overbygningnen arbejdes i 3 årgangsteam. Hele skolensvirke - såvel undervisning som SFO - bygger på et fælles fundament - respekt, disciplin, selvstændighed ogglæden ved at gå i skole. Dette fundament suppleres med et princip om, at alt skal følges til dørs. Arbejdet meddette fundament sker i et samarbejde mellem personale, forældre og elever.Skolens personale er veluddannet og arbejder løbende med at uddanne studerende både i undervisning og SFO.Personalet er i meget høj grad engagerede og udviklingsorienterede både på egne og institutionens vegne. Derarbejdes systematisk med pædagogisk refleksion, som fælles referenceramme for pædagogisk tænkning.Skolens elever kommer for en stor dels vedkommende fra hjem med uddannelsesforventninger. Derfor opnåreleverne, trods forskellige baggrunde og vilkår, generelt gode resultater. Der er ca 130 flere drenge end piger påskolen. Der er en høj grad af trivsel blandt eleverne, og de har generelt et tillidsfuldt forhold til deresbetydningsfulde voksne på skolen.Skolens forældre understøtter i høj grad arbejdet med elevernes læring og trivsel. De orienteres på det førstemøde i børnehaveklassen om det fælles fundament og bidrager positivt til at opbygge fællesskaber for børnene.Der er en stor forståelse i forældregruppen for fællesskabets betydning, hvilket kommer til udtryk både i form afpraktiske handlinger og en positiv holdning til inklusion.4 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALEUDVIKLINGVed vores sidstekvalitetssamtaleaftalte vi følgendeudviklingspunkter:Udviklingspunkter:1. RULL2. Kost og bevægelse3. Læring, Skolen vil gerne beskrive, hvordan et samlet fokus på læring, gennemarbejde med forskningsbaseret teori og de professionelles praksis, kan medvirke tilat skabe læring hos såvel elever somOPFØLGNINGSom opfølgning påvores aftaler har vi..:1. Fået etableret et stort nybygnings - og ombygningsprojekt.2. Implementeret B og U-kortet til vores madudsalg og fået etableret en ny Mælkebøtte i detnye byggeri, som giver mulighed for en anden og bedre madkultur. Vi har et stadigt fokus påbevægelsesdelen både i undervisning og SFO.3. Fortsat arbejdet med pædagogisk refleksion, der bygger på evidensbaseret teori ogpåbegyndt arbejdet med en fælles IT-læringsforståelse.RESULTATResultatet af voresopfølgende arbejdemedudviklingspunkternehar i særlig grad vistsig ved...:1. Et helt nyt byggeri, der tages i brug i februar 2012 - og en stor ombygningsplan, dergennnemføres i løbet af 2012.2. En ny mulighed for at skabe bedre madkultur i det nye madudsalg, mange elever, lærere ogpædagoger arbejder med at inddrage bevægelse i elevernes dagligdag. Det er f.eks. løbebånd,optjening af computertid gennem bevægelse af SFO, fælles løbehold for lærere og elever,idrætsprojekt på 7. årgang m.m.3. Vi har et personale, der, for en stor dels vedkommende, er optagede af deres professionsindhold og muligheder, hvilket kommer til udtryk i engagerede møder, refleksionsaftener,nyudvikling m.m. Vi har medvirket i en film om evidensbaseret skoleudvikling, som er lavet forSkolelederforeningen og ansøger i øjeblikket om at deltage i et fælles RULL-projekt i område 8- Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle rum.5 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FORÆLDRESAMARBEJDEOm forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde,hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling.”Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børnog Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre erforskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former.Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på...At det er vigtigt, at forældrene ved, hvordan vi tænker om børns trivsel og læring. At vi fortæller, at vi mener attrivsel og et velfungerende arbejdsfællesskab er hinandens forudsætninger. At personalet informerer tilstrækkeligtog professionelt om såvel arbejdet i klassen, som de enkelte elevers udvikling. Når det er påkrævet med særligeindsatser, er det væsentligt for os, at alle parter oplever et respektfuldt samarbejde - lærere, forældre og elever.Vi laver den tidligst mulige indsats - arbejder forebyggende og tænker forældrene som medspillere og vigtigeaktører også i børnenes skoleliv - lige meget hvor de bor og hvilken nationalitet, de har.Som resultat ser vi, at...Forældre i meget høj grad møder skolen med tillid. Samarbejdet med forældre til elever i problemer fungereroftest også i en tillidsfuld atmosfære, hvor skole og forældre i fællesskab forsøger at finde den bedst muligeindsats for det pågældende barn.Det gode forældresamarbejde viser sig også på fælles forældremøder, hvor forældre og skolens personale ifællesskab kan tale om og tage ansvar også for løsningen af vanskelige problemstillinger.Når forældre oplever noget, de mener ikke er i orden i forhold til deres barn eller klasse, henvender de sig oftesttil klassens lærere, og ledelsen inddrages, hvor det skønnes nødvendigt.6 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDETDelmål:”Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde”.Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80%.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 79,0% 79,9% 87,2% 79,5%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserAndelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...den daglige kontakt til personalet i skolen 65,1% 67,6% 71,2% 65,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser7 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med inddragelsen i...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...spørgsmål vedr. barnets læring - - 67,2% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 74,9% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 56,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 44,5% 58,2% 63,8% 53,3%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserFORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELTAndelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolen samlet set 84,0% 89,7% 92,3% 79,5%...SFO samlet set 83,0% 86,3% 91,2% 81,5%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser8 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


LÆRING OG UDVIKLINGOm læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem istand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb.”I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksommepå, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn ogUnge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter ogpotentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kantilrettelægges på mange forskellige måder.Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på...At børn er forskellige - men at de altid indgår i fællesskaber. Vi arbejder på mange forskellige måder både iforhold til enkeltelever med særlige behov og til grupper af elever. Det kan være matematik for nørder, English forgeeks - eller et særligt tilbud til enkelte særligt begavede børn. Det er vores udgangspunkt, at alle børn har brugfor nogen, de hører sammen med - og vi forsøger at styrke klasse - årgangs - og teamsammenholdet påforskellige måder. På 2.,4.,6. og 8.årgang gennemfører AKT-teamet et etikforløb - så eleverne udfordres tilrefleksion over egen og andres betydning for velfungerende fællesskaber.Vi arbejder i 0.-4. klasse tæt sammen om børnene - lærere og pædagoger hjælper i høj grad hinanden med atskabe de bedste rammer for børnenes udvikling. Det kan være SFO laver særlige forløb for børn, der ikke selvkan finde legekammerater, det kan være pigeaktiviterer på tværs af klasser m.m.Det er væsentligt for os, at vi hele tiden udviser så meget pædagogisk fantasi som muligt, når vi skal undervise ogudvikle alle elever. I personalet har vi i år haft fokus på undervisningsdifferentiering - med oplæg, pædagogiskreflektion m.m. - som hele det pædagogiske personale arbejder med.Som resultat ser vi, at...At vi har rigtig mange elever, der er glade for at gå i skole. De elever, der i særlig grad har brug for vores hjælp ideres (skole)liv - får en særlig opmærksomhed i form af særlige tiltag - ofte på tværs af forskellige tilbud i huset -hvis det er det, der er bedst.Vi har mange elever, som opnår gode faglige resultater, og vi ser elever, som på trods af store vanskelighedermed forskellige fag, gennemfører dele af afgangsprøverne med værdighed.Vi ser mange elever, der klarer endog svære udfordringer, som f,eks, af lave projektopgave på engelsk i 8.kl.9 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVERDelmål:”Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligtniveau”.Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge overlandsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedelskal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet.Bundne prøvefagSkolengennemsnit2008Skolengennemsnit2009Skolengennemsnit2010Skolengennemsnit2011Kommunengennemsnit2011Dansk skriftlig – læsning 7,5 6,7 7,1 8,2 6,6Dansk skriftlig – retskrivning 6,6 6,9 7,4 8,3 6,8Dansk skriftlig – skr. fremstilling 7,6 5,9 6,7 8,5 6,6Dansk skriftlig – orden 7,2 5,1 6,1 8,9 6,0Dansk mundtlig 8,5 8,7 8,1 9,2 7,6Matematik – færdigheder 8,1 9,8 9,1 8,9 7,0Matematik – problemløsning 6,7 9,1 8,8 8,5 6,3Engelsk mundtlig 8,0 7,7 7,2 8,8 7,6Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,7 6,2 5,6 6,7 6,310 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelteandele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt vedafgangsprøverne.4030I pct.20100-3 0 2 4 7 10 12...SkolenAarhus kommuneRESULTATER AF KOMMUNALE TESTDe kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at:læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige årlæsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige årtesten i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år12 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


TEST I TALFÆRDIGHED I 3.KLASSEFor testen i talfærdighed i 3.klasse angives færdighedsniveauetpå en skala fra 1-8, hvor 1 erhøjeste score, og 8 er lavest.Aarhus Kommunes målsætning er,at andelen af elever i 3. klasse, derhar et færdighedsniveau fra 1-4skal være over 85 %.I pct.100755025Gruppe 1Gruppe 5Gruppe 2Gruppe 3Gruppe 6Gruppe 702006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010KommunenGruppe 4Gruppe 8LÆSETEST I 3. KLASSEAarhus Kommunes målsætning er,at andelen af usikre læsere (E+F)skal være under 8 %.F. Meget usikre læsere udenbrugbare angrebsteknikerE. Meget langsomme nogetusikre læsereD. Hurtige til langsomme nogetusikre læsereI pct.120906030C. Langsomme læsere, der trodsnogen usikkerhed opnår fagligeresultaterB. Gode læsereA. Gode og hurtige læsere02007 Skolen 2009 Skolen 2011 Skolen 2011Kommunen13 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver:”Førstehjælp” (punktlæsning af pjece)”Maries rejse” (intensiv læsning af ældre tekst)”Om Hobbitterne” (indholdslæsning af skønlitterær tekst)LÆSETEST I 8. KLASSE”Førstehjælp” (punktlæsning afpjece).Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.100755025Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010Kommunen14 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


LÆSETEST I 8. KLASSEMaries rejse (intensiv læsning afældre tekst)Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.120906030Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010KommunenLÆSETEST I 8. KLASSE"Om Hobbitterne"(indholdslæsning af skønlitterærtekst)10075Gruppe 5. Svingende læsetempoog meget usikre læseresultaterGruppe 4. Langsomt læsetempoog noget svingende læseresultaterGruppe 3. Godt læsetempo ognoget svingende læseresultaterI pct.5025Gruppe 2. Langsomt læsetempoog sikre læseresultaterGruppe 1. Godt læsetempo ogsikre læseresultater02006 Skolen 2008 Skolen 2010 Skolen 2010Kommunen15 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGERAarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige fagligeudfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 65,9% 70,2% 57,0%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserDet er normalt og sundt at kede sig indimellem – også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, ogdermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer.Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst vednedenstående indikator.Andelen af elever, der kun ’sjældent’ eller’sommetider’ keder sig i skolenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 89,6% 92,5% 89,7% 92,1%1. klassetrin 96,7% 98,7% 93,7% 92,4%2. klassetrin 100,0% 97,1% 97,5% 94,4%3. klassetrin 93,9% 97,9% 98,5% 94,3%4. klassetrin 94,5% 96,3% 95,2% 92,5%5. klassetrin 93,6% 96,0% 91,1% 89,7%6. klassetrin 93,3% 96,3% 93,3% 90,7%7. klassetrin 86,6% 83,3% 92,4% 87,2%8. klassetrin 81,8% 88,2% 88,0% 86,4%9. klassetrin 75,8% 84,7% 90,3% 85,8%10. klassetrin - - - 87,4%Kilde: Store Trivselsdag16 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGENDelmål:Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløbDen overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører enungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013.Skolens konkrete mål for afgangsårgangen 201395 pct.Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer......i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefterSkolen2009-årgangSkolen2010-årgangSkolen2011-årgangKommunen2011-årgang34,4% 27,5% 33,3% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 65,6% 71,0% 56,1% 56,6%Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, derer......i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefterSkolen 2008-årgangSkolen 2009-årgangSkolen 2010-årgangKommunen2010-årgang93,2% 93,7% 92,8% 86,1%17 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10.klasse.Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...Skolen2009-årgangSkolen2010-årgangSkolen2011-årgangKommunen2011-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 månederefter- - - 80,2%Andelen af skolens 10. kl. afgangselever,der er...Skolen2008-årgangSkolen2009-årgangSkolen2010-årgangKommunen2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 månederefter- - - 76,1%Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens indsats for at forberede eleverne til atpåbegynde en ungdomsuddannelseKilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 66,5% 71,4% 63,1%18 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


TRIVSEL OG SUNDHEDOm trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytteregne potentialer.”Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i AarhusKommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på endifferentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på...De rettetheder, Jan Tønnesvang beskriver som vitale for alle elever at blive på mødt på.Det er rettethed mod atblive set, som du er, det er rettethed mod fællesskab, mod idealer og muligheden for at benytte evner ogfærdigheder.Udfra værdierne i vores fælles fundament, tager de voksne børnene alvorligt og hjælper dem med at blive gode tilat håndtere vanskeligheder, konflikter m.m. Vi skaber tilbud, der udfordrer eleverne fysisk og mentalt - og sikrerdem alle betydningsfulde voksne at gå til på skolen.Som resultat ser vi, at...Mange børn er glade for at gå i skole, der er mange velfungerende klasser, der er et tillidsfuldt forhold mellemelever og de professionelle på skolen.Næsten alle børn på skolen har mindst en ven - og har voksne, de kan tale med.19 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


ELEVERNES TRIVSELDelmål:"Børn og unge trives, er robuste og har selvværd"Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabetrivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...Barnets trivsel i skolen - 86,5% 92,3% 85,1%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserMålsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %.Andelen af elever, der for det meste er ’glad’eller ’meget glad’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 98,7% 97,5% 97,0% 98,4%1. klassetrin 100,0% 97,4% 97,5% 96,9%2. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 97,5%3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4%20 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Andelen af elever, der har det”nogenlunde”, ”godt” eller ”meget godt” fortidenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 97,3% 100,0% 98,8% 98,3%5. klassetrin 100,0% 97,3% 100,0% 98,6%6. klassetrin 98,9% 99,1% 98,7% 99,0%7. klassetrin 98,5% 100,0% 98,1% 98,5%8. klassetrin 98,5% 97,1% 98,7% 98,7%9. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 97,7%10. klassetrin - - - 96,9%Kilde: Store TrivselsdagAndelen af elever, der synes ”nogenlunde”eller ”virkelig godt” om skolenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 93,2% 95,1% 98,8% 95,1%5. klassetrin 97,2% 98,7% 98,7% 93,2%6. klassetrin 94,4% 97,2% 94,7% 92,8%7. klassetrin 94,0% 90,5% 93,3% 91,0%8. klassetrin 87,9% 92,6% 93,3% 90,5%9. klassetrin 83,9% 91,7% 90,5% 88,6%10. klassetrin - - - 91,1%Kilde: Store Trivselsdag21 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at bliveanerkendt i skolen skal være over 90 %.Andelen af elever, der ’af og til’ eller ’tit’ fårros af deres lærereSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 100,0% 91,4% 94,0% 93,6%5. klassetrin 98,2% 94,6% 92,4% 94,7%6. klassetrin 97,8% 98,1% 96,0% 94,8%7. klassetrin 98,5% 94,0% 94,3% 92,4%8. klassetrin 96,9% 92,6% 97,3% 93,7%9. klassetrin 93,4% 94,9% 96,8% 92,4%10. klassetrin - - - 90,4%Kilde: Store TrivselsdagELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆRNedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligtfravær osv.Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Gennemsnitligt antal ekstraordinærefraværsdage med tilladelseGennemsnitligt antal fraværsdage udentilladelse (ulovligt fravær)2,7 2,5 2,7 3,10,8 0,4 0,7 1,6Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,5 7,5 6,2 6,8Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,1 10,4 9,6 11,622 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året.Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 11,1% 11,5% 10,7% 16,3%Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev.Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvelantallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning.Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde.Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden forseneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever medbekymrende fravær skal være under 2,7 %.Elever med bekymrende fravær (handleplan)Skolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/11Antal elever med handleplan 31 10 4 1.016Samlet antal fraværsdage 788 309 39 30.508Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 24,6 30,9 9,8 30,1Elever med handleplan i % af samlet elevtal 3,7% 1,2% 0,5% 3,6%23 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANERDelmål:"Børn og unge udvikler sunde vaner"Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %.Andelen af elever, der synes det er sjovt atløbeSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 70,1% 43,2% 72,1% 70,6%1. klassetrin 95,0% 86,1% 77,2% 76,2%2. klassetrin 92,4% 90,0% 82,5% 80,1%3. klassetrin 91,5% 91,5% 90,9% 84,7%Andelen af elever, der uden for skolen i ’½time om ugen eller derover’ dyrker så megetsport/motion, at de bliver forpustede ellersvederSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 97,3% 96,3% 98,8% 94,0%5. klassetrin 97,2% 94,7% 96,2% 94,6%6. klassetrin 97,8% 99,1% 97,2% 95,6%7. klassetrin 97,0% 96,4% 98,1% 95,2%8. klassetrin 97,0% 97,0% 93,3% 92,9%9. klassetrin 95,2% 98,4% 96,8% 93,1%10. klassetrin - - - 84,5%Kilde: Store Trivselsdag24 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Kvalitetsrapport for skoler 2011Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %.Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse,der er overvægtigeSkolen2008/09Skolen2009/10Skolen2010/11Kommunen2010/110. klassetrin - 6,4% 6,0% 11,1%6. klassetrin - 9,8% 7,1% 16,8%9. klassetrin - 13,6% 14,3% 17,3%Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %Andelen af elever, der ryger ’dagligt’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20117. klassetrin 0,0% 0,0% 1,0% 1,0%8. klassetrin 4,5% 0,0% 1,3% 2,2%9. klassetrin 12,9% 6,5% 1,6% 6,2%10. klassetrin - - - 24,2%Kilde: Store Trivselsdag25 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %.Andelen af elever, der har prøvet at værerigtig fuld ’mere end 10 gange’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20117. klassetrin 0,0% 1,2% 1,0% 0,6%8. klassetrin 7,6% 4,5% 4,0% 3,3%9. klassetrin 43,5% 16,1% 14,3% 16,1%10. klassetrin - - - 34,1%Kilde: Store TrivselsdagMålsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % ogandelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %.Andelen af 15 årige...Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen2011...uden fyldninger i tænderne 63,5% 66,7% 62,5% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 9,6% 2,4% 3,4% 7,4%26 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


RUMMELIGHEDOm rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:”Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår iforpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt isamfundet som demokratiske medborgere.”Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler siginkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber ogudvikler sig til aktive medborgere i samfundet.Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på...At udfordre og udvikle de voksnes tænkning om børn. Vi udvikler løbende skolens organisation, så vi kan tilbydeindividuelle og differentierede tilbud til enkeltelever og grupper af børn. Som udgangspunkt hører barnet til i sinklasse, og lærere og pædagoger kan få sparring og hjælp i skolens specialcenter, hos AKT, i det fagligestøttecenterm.m.Vi beholder elever - både med store faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder - så længe det er værdigt fordem, og vi arbejder løbende sammen med forældre og andre involverede parter om dette.Som resultat ser vi, at...Vi kan fastholde elever med værdighed i dele af eller i hele skoleforløbet.At forståelsen af, at inklusion er et fælles anliggende deles af langt størstedelen af elever, forældre og personale.Dette viser sig såvel i forældretilfredshedsundersøgelsen, som i personalets sprogbrug og handlinger i forhold tilelever med særlige udfordringer og deres forældre - og i mange elevers rummelige adfærd i hverdagen.27 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLENDelmål:"Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab"Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %.Andelen af elever, der ’har’ eller’sommetider har’ en god venSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 100,0% 93,8% 98,5% 97,8%1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 97,8%2. klassetrin 98,9% 97,1% 100,0% 98,4%3. klassetrin 98,8% 100,0% 97,0% 97,8%4. klassetrin 100,0% 100,0% 96,4% 99,0%5. klassetrin 99,1% 100,0% 100,0% 98,7%6. klassetrin 98,9% 100,0% 98,7% 99,2%7. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,9%8. klassetrin 95,5% 97,1% 100,0% 98,8%9. klassetrin 96,8% 95,0% 98,4% 97,5%10. klassetrin - - - 98,8%Kilde: Store Trivselsdag28 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskabskal være over 85 %.Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...deres barn indgår i et fællesskab med deandre børn i skolenKilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr- - 77,0% 73,5%LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSEDelmål:"Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdningerog livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab"Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvorlige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse ibestyrelsen.Andelen af forældre, der i ’høj grad’ eller i’meget høj grad’ oplever, at…Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 62,3% 49,2%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser29 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal væreover 80%.Andelen af elever, der oplever, at de’sommetider’ eller ’for det meste’ er med tilat bestemme, hvad de skal arbejde med iklassenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin - - 86,9% 75,3%5. klassetrin - - 73,4% 71,5%6. klassetrin - - 69,3% 75,1%7. klassetrin - - 78,1% 73,5%8. klassetrin - - 84,0% 75,2%9. klassetrin - - 85,7% 70,6%10. klassetrin - - - 72,0%Kilde: Store TrivselsdagMOBNINGMålsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%.Andelen af elever, der er ’glad’ eller ’megetglad’ for klassenSkolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20110. klassetrin 98,7% 95,1% 95,5% 95,6%1. klassetrin 96,7% 100,0% 96,2% 96,2%2. klassetrin 100,0% 94,3% 97,5% 96,4%3. klassetrin 97,6% 98,9% 97,0% 96,2%30 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


Andelen af elever, der i de sidste parmåneder er blevet mobbet ’én gang omugen’ eller ’flere gange om ugen’Skolen2009Skolen2010Skolen2011Kommunen20114. klassetrin 5,4% 2,5% 1,2% 6,2%5. klassetrin 4,6% 1,3% 1,3% 4,5%6. klassetrin 1,1% 1,9% 1,3% 3,3%7. klassetrin 0,0% 1,2% 1,9% 2,7%8. klassetrin 0,0% 5,9% 1,3% 2,6%9. klassetrin 1,6% 5,0% 0,0% 2,6%10. klassetrin - - - 3,3%Kilde: Store TrivselsdagAarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over85%.Andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller’meget tilfredse’ med ...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...skolens evne til at begrænse mobning 82,0% 76,9% 79,3% 68,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelserAndelen af forældre, der ’i høj grad’ eller ’imeget høj grad’ vurderer, at...Skolen2007Skolen2009Skolen2011Kommunen2011...der foregår mobning i barnets klasse - - 3,1% 9,7%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser31 | KVALITETSRAPPORT 2011FOLKESKOLER


SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSESkolebestyrelsen noterer med stor tilfredshed, at Kragelundskolen er en velfungerende skole kendetegnet ved ethøjt niveau på stort set alle de indikatorer, der bliver givet i kvalitetsrapporten på såvel trivsel som fagligt niveau.Vi ser en veldrevet skole, der formår løbende at lave forbedringer imod et stadigt højere niveau. Dette gældersåvel sammenligningen med tidligere år som i en sammenligning med andre skoler.Kragelundskolen kan forventes at skabe gode resultater, idet de sociale baggrundsfaktorer, der er af betydningfor elevers mulighed for at klare sig godt og trives, generelt er meget gunstige for skolens elever.Skolebestyrelsen ser det som en vigtig opgave for ledelsen dels at fastholde de forbedringer, der er opnået delsfinde de rigtige indsatser i de fortsatte bestræbelser, der er nødvendige for at Kragelundskolen bidrager på etmeget højt niveau til at 95 % målsætningen samlet for Danmark opnås.Kragelundskolens fysiske rammer har været på et ringe niveau, men med det igangværende byggeri, er der sketnogle nødvendige og positive forbedringer, der indhenter noget af efterslæbet på rammerne for skolen somarbejdsplads for lærere og elever.Vi har set et meget stort engagement fra ledelse og medarbejdere i planlægningen og gennemførelsen afbyggeriet.Vi tror, at det vil betyde indfrielse af de ambitioner, der ligger i RULL. Alle ser med glæde frem til detfærdige resultat ved udgangen af 2012.Områder, der set fra skolebestyrelsen fortsat kræver opmærksomhed:· For at bidrage til 95 % målsætningen, skal der gøres en endnu større indsats, for at forberede den lille gruppe,der fortsat ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse. Ligesom frafaldet på ungdomsuddannelserne skalforebygges igennem årene i folkeskolen, ved at hjælpe eleverne til at opnå den vedholdenhed, der kræves for atgennemføre.· For at få det maksimale udbytte for alle elever, skal der gøres en forstærket indsats for, at det udtrykte mål iforhold til at sikre skabelse af tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn, kan indfries.· Den stigende andel af områdets børn, der går på privatskole. Skolens resultater vidner om høj kvalitet. Dette børresultere i en faldende – og lille – andel, der vælger alternativer til områdets skole.· Lærere med linjefag i bl.a. natur og teknik skal prioriteres ved rekruttering, ligesom det bør overvejes om der vilkunne skaffes en større andel timer til undervisning, ved en mere rationel anvendelse af anden tid.Skolebestyrelsen har aftalt foreløbig tre kampagner, der skal bidrage til dele af ovenstående:1. Læs 20 min om dagen hjemme.2. Møde til og starte til tiden. Dette gælder både lærere, elever – og forældre, som har ansvaret hjemme.3. Elevers vedholdenhed/ robusthed... Deltagelse i fællesskabet.Afslutningsvist ønsker skolebestyrelsen, at der fra Børn og Unge gøres en samlet indsats for at videnstilegnelse og-formidling via IT får større prioritering i såvel investeringer, som i opmærksomhed i nærværende rapport.Ligeledes vil en forbedring af kommunikationsplatformen mellem skole og forældre, være en hjælp til at sikre, atsamspillet mellem skole og forældre gøres mere tidssvarende.Marts 2012Carl Aage GrosenSkolebestyrelsesformand

More magazines by this user
Similar magazines