SJ__1_ - 30-08-2010 Vejledende udtalelse - Statsforvaltningen

statsforvaltning.dk

SJ__1_ - 30-08-2010 Vejledende udtalelse - Statsforvaltningen

Ringkøbing-Skjern KommunalbestyrelseVed Fjorden 66950 RingkøbingVejledende udtalelse om, hvorvidt Ringkøbing-SkjernKommune vederlagsfrit kan overdrage areal til innovationscenterejet af erhvervsdrivende fond30- 08- 2010Ringkøbing-Skjern Kommune har ved brev af 3. februar2010 anmodet statsforvaltningen om en bindende udtalelseom, hvorvidt kommunen vederlagsfrit og uden forudgåendeoffentligt udbud kan afhænde et areal til en erhvervsdrivendefond.Sagens baggrundØkonomi- og erhvervsudvalget for Ringkøbing-Skjern Kommunehar den 27. oktober 2009 besluttet at støtte planerneom etablering af et innovationscenter ved Skjern Å.Det fremgår af sagens oplysninger, at innovationscentretskal ejes af Den Erhvervsdrivende Fond Ringkøbing FjordInnovationscenter. Fonden har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune og er stiftet den 14. december 2009 afRingkøbing Fjord Erhvervsråd, som er en forening beståendeaf lokale virksomheder og Ringkøbing-Skjern Kommunerepræsenteret ved borgmesteren og et yderligeremedlem af kommunens økonomi- og erhvervsudvalg. Foreningenhar iflg. sine vedtægter til formål ” – med afsæt iog i samarbejde med medlemmerne og Ringkøbing-SkjernKommune – at skabe rammer for udvikling og vækst forerhvervslivet i kommunen”.Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har den 16. december 2009meddelt kommunen, ”at der nu er iværksat et arbejde forrealisering af projektet”, og ”at der forventes optaget forhandlingermed Region Midtjylland vedrørende støtte tilprojektet, og den første ansøgning om støtte til byggefasensnarest forventes afsendt.”TILSYNETSTATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLANDST. BLICHERS VEJ 6POSTBOX: 1516950 RINGKØBINGJOURNAL NR.: 2010 - 613/644SAGSBEHANDLER: ASMIDDIREKTE TELEFON: 7256 8575TELEFON: 7256 8575TELEFAX: 9732 4517GIRO: 887 3747EAN- NR. 5798000362314midtjylland@statsforvaltning.dkwww.statsforvaltning.dkTELEFONTID:MANDAG - ONSDAG: 09.00- 15.00TORSDAG: 12.30- 17.00FREDAG: 09.00- 12.00EKSPEDITIONSTID:MANDAG- ONSDAG 09.00- 15.00TORSDAG 09.00- 17.00FREDAG 09.00- 12.00Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse har den 12. januar2010 truffet principbeslutning om vederlagsfri overdragelseaf et areal på ca. 16.500 m2 beliggende nord forDommergården i Skjern til fonden. Kommunen begrunderbeslutningen med, at erhvervsrådet har oplyst, at ”det er


af væsentlig betydning for projektet, at der tidligt skabestransparens omkring placeringen af innovationscentret…”.Kommunen oplyser, at erhvervsarealer i Skjern handles tilpriser, der ligger mellem 70 – 100 kr. pr. m2. Arealetsværdi andrager således mellem 1.155.000 og 1.650.000kr.Overdragelsen sker på følgende betingelser:- at kommunen lovligt kan støtte fondens aktiviteterog overdrage arealet uden forudgående offentligtudbud,- at der senere tages stilling til afholdelse af eventuellebyggemodningsomkostninger,- at handelsomkostninger og eventuelle tilslutningsudgifterer kommunen uvedkommende, og- at arealet tilbageføres til kommunen, såfremt projektetikke gennemføres.Kommunen oplyser, at den er indstillet på at sikre, atgrunden tilbageføres eller en værdi svarende til grundensværdi tilbagebetales til kommunen, såfremt projektet ikkerealiseres, eller fonden efterfølgende afhænder grundeneller anvender den til andre formål.Kommunalbestyrelsen vil ikke afholde udgifter til udstykningog handelens berigtigelse. For så vidt angår byggemodning,vil kommunen på et tidspunkt få en udgift hertil.Kommunen oplyser, at ikke foreligger nogen beregningeraf størrelsen af denne udgift, og der er ikke taget stillingtil, hvem der skal afholde den.Følgende fremgår af vedtægterne for Den ErhvervsdrivendeFond Ringkøbing Fjord Innovationscenter:”…2. Formål2.1 Fonden har til formål at styrke danske virksomhedersinnovationsevne gennem innovations-, inkubationsogiværksætterstøttende aktiviteter, herunder, men ikkebegrænset til- at eje og udleje et innovationscenter i Ringkøbing-SkjernKommune,- at påse drift af et innovationsmiljø, der i form ogindhold understøtter virksomhedsudvikling,- at etablere og vedligeholde netværk med henblikpå at øge anvendelsen af forskningsbaseret vidensom innovationsdriver i områdets virksomheder,SIDE 2


- at udvikle, formulere og kommunikere ny videnom virksomhedsudvikling og erhvervsfremme vedsærligt afsæt i principperne for åben innovation.2.3 Fonden kan realisere sine mål gennem fuldt ellerdelvist ejerskab i selskaber med begrænset ansvar, hvisformål ligger inden for fondens formål.3. Fondens grundkapital3.1 Grundkapitalen andrager 300.000 kr., der er indbetaltkontant.3.2 Fonden kan supplere grundkapitalen gennem udbyttefra datterselskaber, bidrag fra innovationscenteretsnetværk (Ringkøbing Fjord Erhvervsråd), private tilskudog sponsorbidrag, tilskud fra det offentlige samt gaverog testamentariske dispositioner.4. Bestyrelsen4.1 Fondens overordnede ledelse varetages af en bestyrelsepå 6 medlemmer. Bestyrelsen er den øverste myndighedi fonden.4.2 Af bestyrelsens medlemmer udpeges tre af innovationscentretsnetværk (Ringkøbing Fjord Erhvervsråd), derskal sikre, at mindst et medlem repræsenterer en SMVvirksomhed.Et medlem udpeges af Ringkøbing-SkjernKommune. Et medlem udpeges af bestyrelsen selv. Formandenfor Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har permanentsæde i bestyrelsen.…4.12 Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden denærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.…5. Direktionen5.1 Bestyrelsen ansætter en direktør til at forestå dendaglige ledelse af fondens arbejde.…8. Regnskab og årsmøde…8.2. Fondens årsrapport skal aflægges i overensstemmelsemed årsregnskabslovens bestemmelser herom…SIDE 3


…§ 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteterover for en åben kreds af iværksættereog virksomheder.Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af informationog vejledning om start, drift og udvikling afvirksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endviderekan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektivearrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridendei forhold til den rådgivning og de andreaktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som endel af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændigejuridiske enheder.§ 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter,bl.a. inden for1) innovation, videndeling og videnopbygning,2) anvendelse af ny teknologi,3) etablering og udvikling af nye virksomheder,4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder ud-ling af regionale kompetencer,5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelsemed § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres iregi af selvstændige juridiske enheder.vik-Statsforvaltningens udtalelseStatsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholderden lovgivning, der særligt gælder for offentligemyndigheder, jf. styrelseslovens 3 § 48, stk. 1.Udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, giver efter sin formuleringhjemmel til, at kommunen i en række angivnesalgssituationer kan undlade offentligt udbud. Såfremtder er tale om et salg, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen,kræver overdragelsen ikke samtykke fra tilsynsmyndigheden.Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidtdet i sagen omhandlede areal kan overdrages vederlagsfritog uden offentligt udbud gives derfor i form af envejledende udtalelse.Uden lovhjemmel har kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglernesom udgangspunkt kun adgang til at ydegenerel erhvervsstøtte. En kommune kan f.eks. påtage sigen række informationsopgaver af betydning for det lokale3 Lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 med senere ændringer omkommunernes styrelse.SIDE 5


erhvervsliv. Mange kommuner har således oprettet et erhvervskontor,som giver lokale erhvervsvirksomheder ogiværksættere samt virksomheder udefra med interesse ilokalisering i kommunen information om en række forholdaf erhvervsmæssig betydning. Denne information kanf.eks. dreje sig om kommunens erhvervsstruktur, markedsstruktur,markedsforhold og myndighedskrav. Kommunenkan i den forbindelse også påtage sig at formidlekontakt til myndigheder og rådgivere mv., og afholde kurserfor iværksættere eller kurser specielt tilpasset det lokalearbejdskraftbehov. Støtten skal afspejle et fælles lokaltbehov og ikke enkelte virksomheders individuelle behov.Direkte og individuelt tilpasset information, som derikke er almen interesse i, må overlades til private konsulentfirmaerog lignende.Kommunens støtte må ikke være konkurrenceforvridende iforhold til det private erhvervsliv, og kommunen må ikkekonkurrere med andre kommuner om at tiltrække erhvervsvirksomhedermed offentlig støtte baseret på skattemidler.For så vidt angår individuel økonomisk støtte til en erhvervsvirksomhed,giver kommunalfuldmagtsreglernehjemmel hertil i det omfang, den private virksomhed udføreren opgave som kommunen selv lovlig ville kunne haveudført. Hvis den private virksomhed varetager andreopgaver, som kommunen ikke kan yde støtte til, skal detsikres, at den kommunale støtte alene anvendes til den afkommunen støttede opgave. Det er endvidere en betingelsefor den kommunale støtte, at den private virksomhedikke opnår et unormalt stort udbytte (Jens Garde og KarstenRevsbech, Kommunalret, Jurist- og ØkonomforbundetsForlag, 2. udgave, 2005, s. 65 ff.).Kommunal støtte til erhvervsråd eller erhvervsfonde er ikkei sig selv i strid med kommunalfuldmagten. Men lovlighedener betinget af, at støtten ikke har en karakter elleret omfang, der går ud over, hvad kommunen selv villekunne have foretaget inden for kommunalfuldmagtensrammer ( Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret,Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2003, s.695).Kommunalfuldmagten hjemler kun aktiviteter, hvis sigteer kommunen og dennes borgere som lokalt fællesskab.Kommunalfuldmagtens uskrevne regler kan fraviges helteller delvis ved lov. Dette er bl.a. sket i form af erhvervsfremmeloven,som regulerer kommunernes støtte til erhvervsudviklingsaktiviteter.SIDE 6


Erhvervsfremmeloven udgør ifølge lovforslagets bemærkningeret led i udmøntningen af kommunalreformen og denpolitiske aftale om strukturreformen. Med strukturreformenblev kommunerne tillagt ansvaret for den lokale erhvervsservice,”hvor nærheden og den daglige kontakt tilbrugerne er i højsædet”. Det fremgår videre af bemærkningerne,at ”[n]år kommuner … anvender midler til regionalerhvervsudvikling, sker dette fremadrettet med hjemmeli lov om erhvervsfremme. De uskrevne kommunalfuldmagtsreglergælder fortsat for kommunerne i det omfang,de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikkegælder anden lovgivning.”I bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 4, anføresbl.a. følgende:”Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således,at de vil kunne benyttes af alle virksomheder iregionen, som har en potentiel interesse heri.”I bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 6, anføresbl.a. følgende:”Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandørerkonkurrence. Det indebærer, at hvor der er etprivat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningenvaretages af de private leverandører med udgangspunkti gældende udbudsregler, bortforpagtningmv. Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemtevirksomheder på de øvrige virksomheders bekostning.Dette undgås for det første ved, at aktiviteterneskal være til gavn for en åben kreds af virksomheder.For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisenfor de ydelser, de måtte modtage fra offentligside, fx. markedsleje i udlejningssituationer. Dermedsikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold tilvirksomhederne.Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteterkan stilles gratis til rådighed for virksomhederne… Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterneer generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatteraktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativtselv ville skulle foretage eller betale for, fx almindeligerevisionsopgaver.”I bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 1, anføresfølgende:” Det fastslås i den foreslåede bestemmelse, at kommunernekan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter,hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerneer i højsædet.SIDE 7


Målgruppen for erhvervsservice er iværksættere og virksomheder,svarende til § 2 i den nugældende lov omkommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter.”I bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 2 anføres følgende:” I stk. 2 foreslås det, at de ydelser, der leveres som ledi den kommunale erhvervsservice, kan være informationog vejledning om start, drift og udvikling af virksomhedsamt virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at derkan gennemføres informationskampagner, herunder fxkampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starteegen virksomhed, samt informationsmøder om generelleeller specifikke temaer. Endvidere vil der kunneske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstandom virksomhedsrelevante emner. Vejledningen kan havekarakter af en afklaring af problemer og behov, men måikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning,der tilbydes af private rådgivere.Endelig kan der som led i den kommunale erhvervsserviceafholdes netværksmøder, kurser, og lignende kollektivearrangementer, i det omfang tilsvarende netværk,kurser mv. ikke udbydes af private kursusudbydere.”I bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 3, anføresfølgende:”Med stk. 3 sikres kommunerne adgang til at drive erhvervsservicenenten som en del af kommunens forvaltningeneller udskilt i regi af selvstændige juridiske enheder.”I bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1, anføresbl.a. følgende:”Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter,bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi,etablering og udvikling af nye virksomheder, udviklingaf menneskelige ressourcer, herunder udvikling afregionale kompetencer, … Det svarer til en opdateret videreførelseaf den nugældende lov om kommuners ogamtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktivitetersamt de uskrevne kommunalfuldmagtsregler.Det kunne eksempelvis være:Konkrete institutioner, fx innovationsmiljøer, forskerparker,…, videncentre, iværksætter- og udviklingsparker…mv.Samarbejds- og udviklingsprojekter, fx netværkmellem virksomheder inden for samme eller beslægtedeSIDE 8


ancher, samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner,…, initiativer vedrørende investerings- ogeksportfremme mv. Projekterne kan både være nationaleog internationale…”I bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 2, anføresbl.a. følgende:”Henvisningen i stk. 2 til § 9, stk. 4, medfører, at kommunerneserhvervsudviklingsaktiviteter skal være tilgavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældendekommuner… Ifølge bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. fårkommunerne mulighed for at administrere tilskud oganden medfinansiering til selvstændige juridiske enheder,udøve ejerbeføjelser over disse enheder, samt deltagei og på egen hånd iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter.Aktiviteterne kan både gennemføres lokalt,nationalt eller … Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteteriværksættes i regi af selvstændige juridiskeenheder, indgår kommunerne som led heri kontraktermed enhederne.”Det afgørende for, om en kommune efter disse regler kanyde støtte til en konkret aktivitet, er således, om aktivitetenopfylder hovedformålet med erhvervsfremmeloven, ogom støtten virker konkurrenceforvridende, herunder omder eksisterer et privat marked for løsningen af de pågældendeaktiviteter.Det er i lovforslagets bemærkninger efter statsforvaltningensopfattelse forudsat, at den kommunale støtte givestil erhvervslivet i den pågældende kommune, jf. bemærkningernetil lovforslagets § 12, stk. 1, hvorefter målgruppener iværksættere og virksomheder svarende til § 2 iden tidligere lov om kommuners og amtskommuners deltagelsei erhvervsudviklingsaktiviteter 4 . Ifølge den tidligerelovs § 2, stk. 1, kunne ”kommuner og …. iværksættekollektive erhvervsudviklingsaktiviteter … for alle erhvervsvirksomhedereller grupper af virksomheder i kommunen…”. Det bør således efter statsforvaltningens opfattelsefremgå af fondens vedtægter, at fondens aktiviteterer rettet mod virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.I den konkrete sag iværksættes erhvervsudviklingsaktiviteternei form af en erhvervsdrivende fond, som etablereret innovationscenter. Det fremgår af lovforslagets bemærkningtil § 13, stk. 2, at når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteteriværksættes i regi af selvstændige4 Lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996 om kommuners og amtskommunersdeltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter med senere ændringer.SIDE 9


juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontraktermed enhederne. Idet den erhvervsdrivende fond ikkeer underlagt kommunalbestyrelsens myndighed, finderstatsforvaltningen, at der er tale om en selvstændig juridiskenhed.Det fremgår af fondens vedtægter, at fondens eventuelleårlige overskud skal anvendes til ”at yde økonomisk støttetil innovativ erhvervsudvikling, og desuden til ”at ydeøkonomisk støtte til almennyttige kulturelle aktiviteter, tilforskning og videnskabelige arbejder, til uddannelse afenhver art eller til alment velgørende humanitært arbejde”.Statsforvaltningen bemærker i den forbindelse, at denævnte formål – bortset fra økonomisk støtte til innovativerhvervsudvikling – ikke ses omfattet af formålsbestemmelseni fondens vedtægter. De formål, som fonden ønskerat støtte, skal fremgå af fondens vedtægter.Statsforvaltningen bemærker endvidere, at kommunalstøtte til fonden forudsætter, at fonden kun støtter aktiviteteri det omfang, der enten er lovhjemmel til, at kommunerstøtter denne aktivitet, eller hvis kommunen selvville kunne give denne støtte i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne.Der er ikke i erhvervsfremmeloven hjemmeltil, at kommuner kan støtte kulturelle aktiviteter,forskning, videnskabelige arbejder, uddannelse eller humanitærtarbejde. Hjemmelen til at støtte disse aktiviteterskal altså findes enten i kommunalfuldmagten eller i andenlovgivning. Kommunal støtte til kultur- og idrætsaktiviteteranses traditionelt som naturlige kommunale interessefelter.Områderne er dog i væsentligt omfang lovreguleredei dag, men lovreguleringen anses ikke for udtømmende.Undervisning, der er kompetencegivende (tilerhverv), kan som udgangspunkt ikke støttes af kommunen,ud over hvad lovgivningen giver mulighed for, dvs.der er ikke mulighed for støtte alene på grundlag af kommunalfuldmagten.Støtte til forskning falder som udgangspunktuden for kommunalfuldmagten, idet offentligforskning er en statslig opgave. For så vidt angår humanitærstøtte, er det i praksis accepteret, at kommuner yderstøtte til humanitære indsamlinger, som staten også støtter.Det afgørende er, at formålet er rent humanitært ogikke indebærer en udenrigspolitisk tilkendegivelse (JensGarde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2. udgave, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2005, s. 42– 47).Statsforvaltningen bemærker desuden, at kommuner somhovedregel er afskåret fra at påtage sig opgaver, der udelukkendeeller overvejende har til formål at sikre kommunenprofit eller fortjeneste. Hovedreglen indebærer, atSIDE 10


kommuner normalt kun kan handle med indtjeningsformålfor øje, hvis der foreligger lovhjemmel hertil, jf. Jens Gardeog Karsten Revsbech, Kommunalret, 2. udgave, JuristogØkonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2005, s. 63 – 64.Statsforvaltningen lægger i den konkrete sag til grund, atet eventuelt overskud, som fonden måtte få, vil være opståetsom følge af private tilskud og sponsorbidrag, gavermv., jf. vedtægternes punkt 3.1.Såfremt innovationsprojektet ikke realiseres eller fondenopløses, vil det i sagen omhandlede areal være omfattetaf udbudsbekendtgørelsens § 1. Kommunen skal derforstille som betingelse for den vederlagsfri overdragelseuden offentligt udbud, at grunden tilbageføres til kommunen,i tilfælde af at projektet ikke realiseres eller fondenopløses.Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningenshjemmeside på internettet(www.statsforvaltning.dk).Med venlig hilsenMartin Basse/Ane SkakSIDE 11

More magazines by this user
Similar magazines