Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder

miljoogsundhed.sst.dk

Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder

1miljø og sundhedSundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 14. årgang, nr. 3, dec. 2008Læs i dette nummer omradon i boligen og cancer hos børnkønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinderluftbårent støv fra biobrændselsanlægForskningens DøgnSe ogsåkalender 2009/2010


IndholdRadon i boligen og cancer hos børn ......... 3Kønsudvikling hos sønner afgartneriansatte kvinder ............................. 8Luftbårent støv fra biobrændselsanlæggiver inflammation, men ikkeDNA-skader, i eksponerede mus............ 19Forskningens døgn - forskningsformidlingi øjenhøjde............................ 26Autoreferat ............................................. 29Debatindlæg ........................................... 32Kalender 2009-2010............................... 37Miljø og sundhedBladet henvender sig primært til forskere,beslutningstagere og administratorer, derbeskæftiger sig med miljø og sundhed.Udgives af:Sundhedsstyrelsens Rådgivende VidenskabeligeUdvalg for Miljø og SundhedRedaktion:Steffen Loft (ansv.)Tina Kold JensenHilde Balling14. årgang, nr. 3, december 2008.Oplag 1.200, tilsendes gratis vedhenvendelse til:Anette Bindslev, Sundhedsstyrelsenanb@sst.dkEftertryk mod kildeangivelse.Tryk: Scanprint A/SISSN 1395-5241ISSN elektronisk 1601-4146http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/ms0803.pdfNyt dansk forskningscenterRealdania Forskning har etableret et nyt forskningscenter,Center for Indeklima og Sundhedi Boliger, med det formål at opbygge et forskningsmiljø,der kan skabe øget indsigt i debasale sammenhænge mellem boligbyggerietsdesign, konstruktion og materiale, indeklimaog helbred. Centret skal primært fokusere påtre områder:• Fugts betydning for sundheden.• Indeluftens indhold af skadelige partiklerog deres betydning for sundheden.• Kemiske og mikrobiologiske forholds betydningfor indeklimaet og sundheden.Forskningscentret bliver etableret for en 5-årigperiode 2009-2013 som et samarbejde mellemnedenstående fem forskningsinstitutioner påindeklimaområdet:• Institut for Folkesundhed, AarhusUniversitet.Kontaktperson: Torben Sigsgaard.• Institut for Byggeri og Anlæg, DanmarksTekniske Universitet.Kontaktperson: Geo Clausen.• Statens Byggeforskningsinstitut, AalborgUniversitet.Kontaktperson: Lars Gunnarsen.• Institut for Folkesundhedsvidenskab,Københavns Universitet.Kontaktperson: Steffen Loft.• Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø.Kontaktperson: Peder Wolkoff.Professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhedved Aarhus Universitet, vil fungeresom leder for forskningscentret. Realdania bidragermed 30 mio. kr. til centrets forskning.En dejlig julegave til dansk indeklimaforskningog på sigt til alle os andre.God jul til læserne fra redaktionen.


Radon i boligen og cancer hos børnAf Ole Raaschou-Nielsen 1 , Claus E. Andersen 2 , Helle P. Andersen 3 , Peter Gravesen 4 , MortenLind 3 , Joachim Schüz 1 , Kaare Ulbak 5En ny videnskabelig undersøgelse viser, atdanske børn, der har boet i boliger medmeget radon har øget risiko for at udvikleakut lymfatisk leukæmi - den mest almindeligetype leukæmi blandt børn. Undersøgelsenviser ikke sammenhæng mellem radonog andre typer af børnecancer.1BaggrundRadon er en radioaktiv luftart, som dannes ijorden og kan trænge ind i boliger via revnerog sprækker i fundamentet. Det er kendt, at udsættelsefor radon øger risikoen for lungecancerhos voksne, både blandt minearbejdere ogved de koncentrationer, der findes i boliger.Mange geografiske korrelationsstudier har påviststørre hyppighed af leukæmi blandt børn iområder med højere gennemsnitlige radonkoncentrationeri boliger, men resultater fra sådannestudier skal tages med forbehold, fordi de erbaseret på sammenligninger af radonkoncentrationerog hyppighed af leukæmi som gennemsnitfor geografiske områder. Hypotesenom en årsagsmæssig sammenhæng mellemradon og risiko for børneleukæmi testes bedst istudier med individuel information om eksponeringfor radon og udvikling af cancer. Kun fåsådanne studier er gennemført og resultaterneer ikke entydige.MetodeUndersøgelsen omfattede 2.400 danske børnunder 15 år, som i perioden 1968-1994 fik kon-1 Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens Bekæmpelse2 Risø DTU3 Kort & Matrikelstyrelsen4 De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland5 Statens Institut for StrålebeskyttelseFaktaboks 1 – Den nye danske undersøgelseDen nye danske undersøgelse er gennemført isamarbejde mellem:- Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens Bekæmpelse.- Afdeling for Strålingsforskning, Risø DTU.- Statens Institut for Strålebeskyttelse,Sundhedsstyrelsen.- Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøministeriet.- De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland, Klima- og Energiministeriet.Undersøgelsen er dokumenteret i 2 videnskabeligeartikler:- Raaschou-Nielsen O, Andersen CE,Andersen HP, Gravesen P, Lind M, Schüz J,Ulbak K. Domestic radon and childhoodcancer in Denmark. Epidemiology 2008;19:536-43.- Andersen CE, Raaschou-Nielsen O,Andersen HP, Lind M, Gravesen P,Thomsen BL, Ulbak K. Prediction of radon-222 in Danish dwellings using geology andhouse construction information from centraldatabases. Radiation Protection Dosimetry2007;123:83-94.Undersøgelsen er gennemført med økonomiskstøtte fra:- Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske Forskningscenter, ISMF- Nykredit- Østifternes fondstateret leukæmi, hjernetumor eller lymfeknudekræft.Disse børn blev fundet i Cancerregisteret.Fra det centrale personregister (CPR)blev 6.697 kontrolbørn udtrukket tilfældigt,dog således at de svarede til børnene med kræfthvad angår køn og fødselsår (tabel 1). Vedhjælp af CPR og de lokale folkeregistre lykkedesdet at finde 20.077 adresser, hvor de mereend 9.000 børn havde boet.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 3


Tabel 1. Børnecancer cases diagnosticeret i Danmark 1968-1994 og matchede kontroller.Diagnostisk gruppe og morfologisk undertypeAntalcasesAntalkontroller Cases:(n=2400) (n=6697) kontrollerLeukæmi 1.153 2.306 1:2Akut lymfatisk 860 1.720Akut non-lymfatisk 150 300Andre/ukendte undertyper 143 286Centralnervesystem tumorer 922 2.766 1:3Malignt lymfom 325 1.625 1:5Tabel 2. Risiko for leukæmi, CNS tumor og malignt lymfom blandt børn i Denmark, 1968-1994, i forbindelsemed radoneksponering i hjemmet gennem barndommen.Radoneksponering Alle 3 cancertyper Leukæmi CNS tumor Lymfom(× 10 3 Bq/m 3 -år) RR (95 % CI) RR (95 % CI) RR (95 % CI) RR (95 % CI)0 – 0,26 a 1,00 1,00 1,00 1,000,26 – 0,89 1,01 (0,89-1,14) 1,17 (0,97-1,41) 0,92 (0,76-1,12) 0,83 (0,62-1,13)> 0,89 1,14 (0,93-1,39) 1,31 (0,92-1,88) 1,11 (0,81-1,51) 0,90 (0,60-1,36)Per 10 3 Bq/m 3 -år b 1,04 (0,87-1,26) 1,34 (0,97-1,85) 0,92 (0,69-1,22) 0,94 (0,64-1,38)aReferencekategori.bI trend analyserne blev radoneksponering analyseret som en kontinuert variabel uden hensyn til de tre eksponeringsgrupper.Tabel 3. Risiko for morfologiske undertyper af leukæmi i forbindelse med radoneksponering i hjemmet ibarndommen.ALL ANLL Andre leukæmierRadoneksponering (× 10 3 Bq/m 3 -år) RR (95 % CI) RR (95 % CI) RR (95 % CI)0 – 0,26 a 1,00 1,00 1,000,26 – 0,89 1,21 (0,98-1,49) 0,93 (0,50-1,71) 1,11 (0,62-2,00)> 0,89 1,63 (1,05-2,53) 0,60 (0,25-1,41) 1,36 (0,48-3,83)Per 10 3 Bq/m 3 -år b 1,56 (1,05-2,30) 0,75 (0,34-1,62) 1,34 (0,53-3,40)aReferencekategori.bI trend analyserne blev radoneksponering analyseret som en kontinuert variabel uden hensyn til de tre eksponeringsgrupper.ALL, akut lymfatisk leukæmiANLL, akut non-lymfatisk leukæmi4 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Figur 1. Fordeling af 758 uafhængige indendørs målinger af radon for fem grupper af koncentrationer beregnetmed metoden, der blev anvendt i dette studie. Punkterne markerer gennemsnit og den tykke vandrette linje markerermedianværdier. Inderboksen markerer 25–75 procent kvartiler, og “paraplyerne” markerer 5 procent og 95procent percentilerne. Følgende maksimumværdier blev målt inden for de 5 grupper: 130, 290, 700, 620 og1.800 Bq/m 3 . (Denne figur blev først publiceret i Radiation Protection Dosimetry 2007;123:83-94. Reproduceretmed tilladelse).Figur 2. Dosis-respons sammenhæng mellem radoneksponering og relativ risiko for akut lymfatisk leukæmi hosbørn. Den fuldt optrukne linje viser den lineære association mellem eksponering og logaritmen til den relativerisiko og de stiplede linjer viser 95 % sikkerhedsgrænser. De vertikale linjestykker viser relative risici (markeringmidt på linjestykkerne) med 95 % sikkerhedsintervaller (linjestykkerne) ved midtpunktet af 16 eksponeringsgruppersammenlignet med referencekategorien ≤ 50 Bq/m 3 –år. Den horisontale linje viser den neutraleværdi (relativ risiko = 1).miljø og sundhed nr. 3, december 2008 5


Hvis den sammenhæng mellem radon og akutlymfatisk leukæmi, som man ser i denne undersøgelse,er korrekt og årsagsmæssig, så betyderdet, at ca. 9 % af de årlige tilfælde af akut lymfatiskleukæmi blandt børn i Danmark skyldesradon i boligen, dvs. ca. 3-4 tilfælde om året.Det er i forvejen kendt, at radon i hjemmetøger risikoen for lungecancer, så det nye resultatfor børneleukæmi er endnu en grund til atmindske radonkoncentrationen i danske hjem.Få tidligere studierKun fire udenlandske studier har tidligereundersøgt akut lymfatisk leukæmi hos børn iforhold til radon i de enkelte hjem. To afstudierne (fra USA og Tyskland) fandt en letøget risiko som i den nye danske undersøgelse,men disse to resultater var dog ikke statistisksikre. Et studie (Egypten) fandt en uforståelighøj risiko. Et stort studie (Storbritannien) fandtformindsket risiko i forbindelse med højeradonniveauer.Det nye danske studie er stort og resultatet forakut lymfatisk leukæmi er klart. Der kan ikkeumiddelbart udpeges nogen fejlkilder, derforklarer den fundne sammenhæng. Resultatetbør dog eftervises i fremtidige undersøgelser,da den danske og de 4 tidligere undersøgelserikke viser et entydigt billede.Mere information om radonRadonmåling, radonkort og diverse anden information:www.radon.dkRadon og cancer:http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/aarsager+til+kraeft/Klik på:”Dokumenterede årsager til kræft/Radon”Beregning af radon: www.radon.risoe.dkFilmkonkurrenceThe International Network on Children’sHealth, Environment and Safety (INCHES)fejrer sit 10-års jubilæum ved at udskrive enfilmkonkurrence om børns miljø og sundhed.Temaet for filmkonkurrencen er “Fokus påbørn i sunde omgivelser” og temaet skal fokusereenten på klimaet eller på miljøet. Konkurrencenstarter 15. september 2008 og løber indtil1. marts 2009.Folk fra alle lande kan deltage i filmkonkurrencenog der er præmie til vinderne i forskelligekategorier: der er præmie til den bedstefilm på 5 minutter og til den bedste film på optil 15 minutter. Præmierne vil blive uddelt iforåret 2009 og de vindende film vil blive vistved forskellige lejligheder og på internettet. Defilm, der indsendes til konkurrencen, skal entenvære på engelsk eller have engelske undertekster.Reglerne for at deltage i filmkonkurrencen findespå INCHES hjemmeside; her findes ogsåen video, som fortæller mere om konkurrencensbetingelser og formelle krav til filmene:www.inchesnetwork.net/filmcompetition.htmlYderligere oplysninger hosMarie Louise Bistrup (Danmark)Marie.bistrup@get2net.dkellerfilmcompetition@inchesnetwork.net (Holland)Relevante myndigheder:- Erhvervs- og Byggestyrelsen- Sundhedsstyrelsen, Statens Institut forStrålebeskyttelseYderligere information: Ole Raaschou-Nielsen,e-mail: ole@cancer.dkmiljø og sundhed nr. 3, december 2008 7


Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinderAf Helle R. Andersen 1 , Ida M. Schmidt 2 , Philippe Grandjean 1 , Tina K. Jensen 1 , Esben Budtz-Jørgensen 3 , Mia B. Kjærstad 1 , Jesper Bælum 4 , Jesper B. Nielsen 1 , Niels E. Skakkebæk 2 ,Katharina M. Main 2Flere pesticider er vist at være hormonforstyrrendei celle- eller dyreforsøg og epidemiologiskeundersøgelser tyder på, at tidlig eksponeringfor pesticider kan påvirke udviklingen afforplantnings- og hormonsystemet hos mennesker.Formålet med denne prospektive undersøgelsevar at undersøge, om erhvervsmæssigeksponering for pesticider under graviditetenpåvirkede kønsudviklingen hos drengebørn.Vi fulgte en gruppe gravide gartneriansatte ogundersøgte deres børn i 3 måneders alderen.Der indgik 113 drengebørn i undersøgelsen.Mødrene til 91 af drengene havde før og istarten af graviditeten arbejdet i områdermed pesticidanvendelse, mens mødrene til desidste 22 drenge ikke var erhvervsmæssigteksponeret. Vi fandt flere drenge end forventetmed kryptorkisme (manglende nedsænkningaf testiklerne). 1 Desuden havde drenge,hvis mødre havde været udsat for pesticider,lidt kortere penislængde og lidt mindre testiklerend de drenge, hvis mødre ikke havdeværet eksponeret. Endvidere var der forskellei blodkoncentrationen for nogle af de hormoner,som har betydning for testiklernes udviklingog funktion. Resultaterne fra undersøgelsentyder således på, at erhvervsmæssig udsættelsefor pesticider under graviditeten kanmedføre uønskede effekter på kønsudviklingenaf drengebørn til trods for de gældendesikkerhedsforskrifter for arbejde i gartnerierog særlige forholdsregler overfor gravide arbejdstagere.Resultaterne fra undersøgelsen ertidligere publiceret i Environmental HealthPerspectives 2008;116:566-72.1 Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet2 Afdeling for Vækst og Reproduktion GR 5064,Rigshospitalet, København3 Afdeling for Biostatistik, Københavns Universitet4 Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin, OdenseUniversitets HospitalBaggrundKønshormoner spiller en vigtig rolle for fosteretskønsudvikling. Forstyrrelse af hormonbalanceni de perioder af graviditeten, hvor kønsorganerneudvikles, kan påvirke kønsorganernesudvikling og funktion (1). Udsættelse affosteret for hormonforstyrrende stoffer, vedeksponering af moderen under graviditeten,mistænkes derfor for at være en medvirkendeårsag til misdannede kønsorganer hos drengebørnog relaterede sygdomme i det mandligereproduktionssystem (2;3).Det er veldokumenteret fra dyreforsøg, at eksponeringaf drægtige dyr for hormonforstyrrendestoffer kan påvirke udviklingen af kønsorganerog hormonsystem og medføre vedvarendeændringer i reproduktionssystemets funktionhos afkommet (4;5). En betragtelig del afde pesticider, der anvendes i dag, har vist hormonforstyrrendevirkning i celleforsøg og/ellerhos forsøgsdyr (6-8). Samtidigt er der rapporteretom højere prævalens af kryptorkisme hossønner af kvinder, der arbejder i gartnerier (9)eller landbrug (10), hvor pesticider anvendes,eller bor på landbrug, hvor der har væretanvendt pesticider (11), eller i områder medekstensiv landbrugsdrift (12;13).Den højeste erhvervsmæssige pesticideksponeringantages at finde sted i væksthuse specielt iforbindelse med produktion af potteplanter ogafskårne blomster (14;15). I Danmark er ca.2.500 kvinder, mange i den fertile alder, ansat igartnerier. I Danmark har alle gravide kvinderret til betalt orlov, hvis det skønnes, at deresarbejde udgør en risiko for graviditetsforløbet.Derfor fraværsmeldes en stor del af de gravidekvinder inden for gartnerfaget. Fraværsmeldingenkan dog først ske, når kvinden har konstateretog meddelt, at hun er gravid. På det tids-8 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


punkt kan kvinden være så langt henne i graviditeten,at en mulig påvirkning af fostrene alleredeer sket.Vi igangsatte derfor en prospektiv undersøgelsemed det formål at undersøge, om kvinder,der bliver gravide, mens de er ansat i væksthusgartnerier,har en øget risiko for at deresbørns kønsudvikling påvirkes. Vi fulgte engruppe gartneriansatte kvinder fra de blev gravidetil barnet var født og efterfølgende undersøgtevi barnet i 3 måneders alderen.Materialer og metoderRekruttering af gravide kvinder og indhentningaf eksponeringsoplysningerI Danmark har gravide kvinder ifølge arbejdsmiljølovenog dagpengeloven ret til orlov medløn, hvis arbejdsforholdene vurderes at udgøreen risiko for graviditetsforløbet og kvindenikke kan omplaceres til andre arbejdsfunktioner,der ikke indebærer en risiko. Disse vurderingerforetages ofte af de Arbejds- og Miljømedicinskeklinikker. Gravide gartneriansatte,som blev henvist til Arbejds- og Miljømedicinskklinik på Odense Universitetshospital(OUH) i perioden fra juli 1996 til oktober2000, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen.I alt blev der henvist 366 gravide gartneriansattekvinder og ud af disse accepterede 314at deltage (se figur 1). En kvinde deltog med 3separate graviditeter, 23 kvinder deltog med 2graviditeter og resten med en graviditet hver.Ved konsultationen blev kvinden udspurgt detaljeretom arbejdsfunktioner og arbejdsforhold,herunder anvendelse af pesticider i gartneriet.Desuden blev hun udspurgt om nuværendeog tidligere graviditetsforløb, generellehelbredsoplysninger for hende og hendes partnersamt livsstils- og sociale faktorer somuddannelse, rygning, alkoholforbrug, ikkeerhvervsmæssiganvendelse af pesticider ogpartnerens erhverv. Der blev også taget blodprøverpå kvinderne. Efterfølgende blev arbejdsgiverenkontaktet telefonisk med henblikpå mere detaljerede oplysninger om brugen afpesticider, herunder salgsnavne, hyppighed afsprøjtning, re-entry tider (tidsinterval mellemsprøjtning og arbejde i væksthusene) i de områder,hvor kvinden havde arbejdet hidtil. Hvisder blev anvendt pesticider, blev mulighedernefor at overholde specielt forlængede re-entrytider og/eller omplacering diskuteret. Dersomdisse krav ikke kunne imødekommes, blev kvindenanbefalet fraværsmeldt.Hovedparten af kvinderne arbejdede i potteplantegartnerierog typiske arbejdsfunktionervar såkaldte re-entry funktioner som knibning,opbinding, stikning af stiklinger, potning ogpakning af planterne. Desuden havde 50 (17 %)af kvinderne været direkte involveret i udbringningaf pesticider, hovedsageligt ved at udvandesvampemidler eller vækstreguleringsmidler.Der blev i alt anvendt omkring 200 forskelligepesticidformuleringer, som repræsenterede 124forskellige aktivstoffer. Nogle pesticider blevanvendt langt hyppigere end andre og anvendelsenvarierede meget mellem gartnerierne ogmed årstiden. De aktivstoffer, som hyppigstblev anvendt fremgår af tabel 1.På baggrund af ovennævnte oplysninger omhidtidige arbejdsfunktioner og pesticidanvendelse,blev kvinderne klassificeret som pesticideksponeredeog ikke-pesticideksponerede(kontroller). Sidstnævnte kategori blev valgt,hvis der højest blev anvendt pesticider i arbejdsområdeten gang om måneden og kvindenaldrig håndterede sprøjtede planter inden for enuge efter de var sprøjtet og aldrig deltog i blandingeller udbringning af pesticider. De flestekvinder i kontrolgruppen arbejdede i tomat-,agurk-, eller kaktusgartnerier, hvor kemiskepesticider var erstattet af biologiske midler.Klassificering af kvindernes pesticideksponeringblev foretaget af to toksikologer med godtkendskab til arbejdsforholdene på gartnerier ogde blev foretaget inden undersøgelse af børnenefandt sted. Begge toksikologer vurderede,uafhængigt af hinanden, alle kvindernes eksponeringog der var i alle tilfælde enighed omklassificeringen.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 9


Tabel 1. De pesticider (aktivstoffer), som hyppigst blev anvendt i de gartnerier, hvor mødrene arbejdede.Insekticider Fungicider Vækstreguleringsmidlerdeltamethrin captan daminoziddichlorvos chlorothalonil paclobutrazoldimethoate fenarimol chlormequat chloridchlorpyrifos fosetyl-aluminium ethephonendosulfaniprodionfenpropathrin prochlorazfipronilpropamocarbimidacloprid tolchlofos-methylmethiocarbvinclozolinmethomylpirimicarb336 gravide kvinder ansati fynske gartnerier henvist tilArbejds- og Miljømedicinsk klinik(AMK) på OUH314 graviditeter indgik i kohorten265 kvinder med 1 graviditet23 kvinder med 2 graviditeter1 kvinde med 3 graviditeter29 aborter1 dødfødsel284 graviditeterDrop-outs17 kvinder svarede ikke70 kvinder ønskede ikkederes barn undersøgt197 graviditeter/203 børn, heraf110 graviditeter/113 drenge5 tvillingedrenge og2 fra et trillingesætFigur 1. Diagram over de kvinder og børn, som indgik eller droppede ud af undersøgelsen.10 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Undersøgelse af børneneI graviditetsuge 24 fik kvinderne tilsendt etspørgeskema om graviditetens hidtidige forløbog om deres aktuelle tilknytning til arbejdspladsensamt planlagt fødested. To uger efterforventet fødsel blev der indhentet epikrise frahospitalet vedrørende fødslen. Kvinder, somhavde født et levende barn, blev inviteret til atfå barnet undersøgt i 3 måneders alderen.Af de 314 graviditeter, der indgik i studiet, var28 (8,9 %) endt som spontane aborter, en kvindehavde fået foretaget provokeret abort og etbarn var dødfødt. Der var 69 kvinder, som ikkeønskede at barnet blev undersøgt, en familievar flyttet langt væk og 17 familier svaredeikke på skriftlig og telefonisk henvendelse.Blandt dem, som ikke ønskede at deltage, varder en højere andel af kvinder med andenetnisk baggrund end dansk og kvinder, somikke var blevet anbefalet at blive fraværsmeldtunder graviditeten (tabel 2).I alt blev 203 børn (113 drenge og 90 piger) fra197 graviditeter undersøgt, da de var 3 månedergamle. Her i blandt var et sæt trillinger, firetvillingepar og 10 søskendepar. Alle børneneblev undersøgt af den samme børnelæge efterstandardiserede undersøgelsesmetoder, somogså blev anvendt i en større undersøgelse påAfdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitaleti København i samme periode. Børnelægenkendte ikke moderens eksponeringsforholdpå undersøgelsestidspunktet. I denneartikel beskrives undersøgelsesforløb og resultaterfor drengene.Efter en generel børneundersøgelse blev kønsudviklingenhos drengene specielt undersøgt.Metoderne er detaljeret beskrevet i de citeredereferencer. Testiklernes placering blev klassificeret(16) og deres størrelse blev bestemt vedhjælp af ultralydsscanning (17). Hypospadi(hvis urinrøret ikke udmunder på spidsen afpenis) blev vurderet (18) og penislængden blevmålt (19). Til sidst blev der forsøgt taget enblodprøve fra barnet. Af etiske årsager blev derkun stukket en gang. Det lykkedes at få blodfra 85 ud af de 113 drenge.Blodprøven blev frosset og senere anvendt tilmåling af serumkoncentrationer af kønshormoner:FSH (follikelstimulerende hormon), LH(luteiniserende hormon), SHBG (sex hormonbinding globulin), testosteron og inhibin B.ResultaterBlandt de 113 drenge blev der ved 3 månedersundersøgelsen fundet 7 tilfælde af kryptorkisme,svarende til en prævalens på 6,2 %. Hvis kundrenge med pesticideksponerede mødre medregnesvar prævalensen endnu højere nemlig på7,7 %. Prævalensen er signifikant højere endfor drenge født i Københavnsområdet (1,9 %)Tabel 2. Karakteristika for de kvinder, som fik deres børn undersøgt, og dem, som droppede ud af studiet.Barn undersøgtØnskede ikke barnundersøgtAntal graviditeter 197 70 17Intet svarModers alder, gns. (min-max) 27,4 (19,0-36,6) 27,1 (18,9-40,1) 26,4 (18,3-33,2)Moder ryger, N (%) 61 (31,0) 21 (30,0) 9 (52,9)Ikke-dansk etnicitet, N (%) 12 (6,1) 13 (18,6) 2 (11,8)Pesticideksponeret, N (%) 162 (82,2) 49 (70,0) 16 (94,1)Udbringer pesticider, N (%) 42 (21,3) 5 (7,4) 3 (17,6)Anbefalet fraværsmeldt, N (%) 79 (40,1) 17 (24,3) 2 (11,8)miljø og sundhed nr. 3, december 2008 11


Tabel 3. Karakteristika for forældre samt fødselsinformationer for drengebørnene i undersøgelsen.Ikke-eksponerede Eksponerede p aAntal graviditeter/drenge undersøgt 22/22 88/91Moders alder (år) 28,3 (19,6-35,2) 27,7 (21,1-37,2) 0,70Faders alder (år) 27,5 (23-40) 29 (22-43) 0,47Gestationsalder ved fødsel (dage) 282 (263-297) 282 (235-297) 0,90Fødselsvægt (g) 3843 (2600-4600) 3600 (2100-4755) 0,41Fødselslængde (cm) 54 (48-57) 53 (47-58) 0,35Moder ryger, N (%) 10 (45,5) 29 (33,0) 0,33Alkohol under graviditet, N (%) 7 (31,8) 32 (35,6) 0,81Moder af ikke-dansk etnicitet, N (%) 3 (13,6) 6 (6,8) 0,37Ikke-erhvervsmæssig pesticid anvendelse N (%) 8 (36,4) 16 (18,2) 0,08Fader erhvervsmæssigt pesticideksponeret N (%) 5 (22,7) 16 (18,2) 0,77Førstegangsfødende, N (%) 17 (77,3) 67 (76,1) 1,00Lav vægt i forhold til gestationsalder (SGA) N (%) 0 (0) 7 (7,7) 0,34Antal med kryptorkisme, N (%) 0 (0) 7 (7,7) 0,34For kontinuerlige variable er data opgivet som median (min-max).aForskelle mellem grupperne er testet med Mann-Whitney U test (kontinuerlige data) eller Fishers Exact test(numeriske data).i samme periode, der blev undersøgt på identiskvis og af samme børnelæge (16). Det svarertil 3,2 gange (95 % CI: 1,4-7,4) forøget risikofor kryptorkisme blandt sønner af gartneriansattekvinder.Selvom mødrene til de 7 drenge med kryptorkismealle var klassificeret som pesticideksponerede,var der ikke signifikant forskel i prævalensenmellem drenge med pesticideksponeredeog ikke-pesticideksponerede mødre (tabel3), hvilket sandsynligvis hænger sammen medat der kun var 22 drenge i den ikke-eksponeredegruppe.Gruppen af drenge, hvis mødre havde væretudsat for pesticider, havde lidt kortere penislængde,lidt mindre testikelvolumen, lavere serumkoncentrationeraf testosteron og inhibin Bog højere serumkoncentrationer af FSH og LHsamt øget ratio mellem LH og testosteron i forholdtil gruppen af drenge, hvis mødre ikkehavde været eksponeret for pesticider (tabel 4).Drenge med kryptorkisme indgik ikke i dissedataanalyser, fordi kryptorkisme i sig selv errelateret til ændringer i kønshormonkoncentrationer.For de enkelte parametre var forskellenkun signifikant for penislængde. Da alle parametrenevar ændret i biologisk forventet retning,blev der foretaget en samlet statistiskmultivariatanalyse, som testede sandsynlighedenfor at alle parametre bevægede sig i denforventede retning ved en tilfældighed (20).Testen viste, at dette var meget usandsynligt ogat der er høj statistisk sikkerhed (p=0,012) for,at de observerede forskelle på sønner af pesticideksponeredeog ikke-pesticideksponeredemødre er reel.12 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Tabel 4. Værdier for penislængde, testikelvolumen og serumkoncentrationer af kønshormoner ved 3-månedersalderen for drenge a , hvis mødre var pesticideksponerede eller ikke-eksponerede i graviditeten.Mean b (95 % - CI) Β c (95 % - CI) pueksponerede eksponeredeN drenge /N blodprøver 22/14 84/61Penislængde (cm) 4,15 (3,90; 4,40) 3,87 (3,72; 4,01) -0,28 (-0,54; -0,02) 0,04Testikelvolumen d (mm 3 ) 178 (140; 226) 149 (131; 170) -16,3 (-34,6; 7,25) 0,16log-transformeretSHBG (nmol/L) 142 (121;162) 145 (133; 156) 2,94 (-19,1; 24,9) 0,79Testosteron (nmol/L) 4,09 (3,07; 5,45) 3,32 (2,82; 3,91) -18,8 (-40,1; 9,97) 0,18log-transformeretFSH, (IU/L) 1,25 (0,96; 1,64) 1,44 (1,23; 1,68) 14,8 (-13,9; 53,1) 0,34log-transformeretInhibin B, (pg/mL) 370 (316; 433) 343 (313; 375) -7,38 (-21,8; 9,74) 0,37log-transformeretRatio LH/testosteron 0,51 (0,36; 0,72) 0,59(0,48; 0,72) 16,4 (-20,3; 69,8) 0,43log-transformeretN drenge /N blodprøver : Antal undersøgte drenge/antal undersøgte blodprøver.aDrenge med kryptorkisme indgår ikke i den multiple regressionsanalyse. b Gennemsnit (eller geometrisk gennemsnitfor log-transformerede parametre) justeret i forhold til medianværdier for fødselsvægt (3,6 kg), fødselslængde(53 cm), gestationsalder (281 dage), alder ved undersøgelsen (3,09 måneder samt) samt ikke-rygendemoder.cΒ udtrykker den gennemsnitlige forskel for penislængde og SHBG og den relative forskel (i %) for de log-transformeredehormonkoncentrationer og testikelvolumen. d Ni drenge blev udeladt, fordi ultralydsscanningen ikkevar brugbar til beregning af testikelvolumen.DiskussionDe fundne resultater med mindre kønsorganer,ændrede kønshormonkoncentrationer og øgetrisiko for kryptorkisme blandt drenge med pesticideksponeredemødre tyder på, at pesticiderkan påvirke cellerne i testiklerne under udviklingenog medføre ændringer i funktionen ogsåefter barnets fødsel.For tidlig fødsel, lav fødselsvægt og lav vægt iforhold til gestationsalder (SGA) er kendte risikofaktorerfor kryptorkisme (21;22). Ingen afdisse faktorer optrådte hyppigere blandt drengenemed kryptorkisme i dette studie (tabel 3).Rygning under graviditeten er i enkelte undersøgelserfundet associeret med øget risiko forkryptorkisme hos drengebørn (23;24) men ikkei andre (25;26). Der var imidlertid ikke forskelpå andelen af rygere blandt de gartneriansattemødre (36,3 %) og de københavnske mødre(35,5 %). Et enkelt studie fandt en sammenhængmellem alkoholindtag under graviditetog risiko for kryptorkisme (27). Alkoholindtagetvar lavere blandt de gartneriansatte mødreend blandt de københavnske, idet henholdsvis34,8 % og 48,8 % rapporterede at indtagealkohol (mellem 1 og 5 genstande pr uge) undergraviditeten. Livsstilsfaktorer som rygningog alkohol kan således ikke forklare den højereprævalens af kryptorkisme blandt de gartneriansattekvinders sønner.En styrke ved denne undersøgelse er, at der ertale om et prospektivt studie, hvor mødrene erfulgt under graviditeten og eksponeringsoplys-miljø og sundhed nr. 3, december 2008 13


ningerne er præcise og indhentet på det relevantetidspunkt. Risikoen for at mødrene erklassificeret forkert er derfor lav. Desuden eralle børnene undersøgt af den samme børnelæge,som også undersøgte børnene i den københavnskekohorte, hvilket gør det muligt atsammenligne resultaterne fra de to studier.En begrænsning ved undersøgelsen er, at derkun er 22 drenge i kontrolgruppen. Da deresmødre også var ansat i gartneribranchen, er deren risiko for, at de har været mere udsat forpesticider end befolkningen generelt, hvilketvil betyde en underestimering af risikoen vedpesticideksponering. Mange af mødrene (40 %)blev desuden fraværsmeldt tidligt i graviditeten,hvilket også må antages at have reduceretrisikoen for pesticidrelaterede effekter. Endeligvar der en høj andel af kvinder, som deltog iundersøgelsen fra starten, der ikke ønskedederes barn undersøgt. Frafaldet var højestblandt ikke-eksponerede og kvinder med andenetnisk baggrund end dansk. Nogle kvinder,med lav/ingen pesticideksponering, blev ikkeanbefalet fraværsmeldt og angav skuffelse overdette som forklaring på, at de ikke ønskede atfå barnet undersøgt. Dette tyder på, at sprogligeeller kulturelle årsager samt skuffelse overikke at være blevet fraværsmeldt havde betydningfor deltagelsen. Selvom pesticid-eksponeredekvinder var mere motiverede for at deltage,er det ikke sandsynligt, at det har påvirketresultaterne væsentligt.Til trods for de detaljerede oplysninger om arbejdsforholdog pesticidanvendelse besluttedevi ikke at opdele kvinderne i flere eksponeringskategorier.Årsagen til dette var, at hormonforstyrrendeegenskaber for de fleste pesticiderikke var undersøgt. Det ville således ikkevære muligt at opdele mødrene efter eksponeringsniveaufor hormonforstyrrende pesticider.Analyse af blodprøver fra mødrene, afgivet istarten af graviditeten, viste en øget xenoøstrogenaktivitet (østrogen aktivitet, som ikkeskyldes naturligt forekommende østrogener)hos de mødre, som var pesticideksponerede iforhold til ikke-eksponerede. Dette tyder på, atkvinderne udsættes for pesticider med østrogenvirkning, når de arbejder i væksthusene (28).Sammenhængen mellem eksponering og xenoøstrogenaktivitet var kun tydelig for kvinder,som havde været på arbejde dagen inden blodprøvetagningen.Omkring halvdelen af kvindernehavde imidlertid ikke været på arbejde iflere dage eller uger inden de kom til ArbejdsogMiljømedicinsk Klinik og hos disse kunneblodprøvemålingen ikke anvendes til at estimereeksponeringen for østrogenvirkende pesticider.En anden faktor, som vanskeliggjorde enmere specifik eksponeringsvurdering, var, athudoptageligheden ikke kendes for mange afde anvendte midler. Endelig spiller individueladfærd (brug af handsker, håndvask etc.) enbetydelig rolle for eksponeringen, og noglekvinder vil sandsynligvis ændre adfærd og blivemere påpasselige, når de planlægger at bliveeller er gravide.Den højere prævalens af kryptorkisme blandtdrenge af pesticideksponerede mødre er i overensstemmelsemed tidligere studier, der harvist en øget prævalens af kryptorkisme hossønner af kvinder, der har været udsat for pesticidererhvervsmæssigt eller ved at bo i områder,hvor pesticider anvendes (9;11;13;29).Derudover har man fundet sammenhæng mellemkoncentrationen af persistente pesticider ibrystmælk og kryptorkisme hos drengebørn(30). I landbrugsområder, hvor der er anvendtpesticider, har man fundet tidligere brystudviklinghos piger i 8-10 års alderen (31). Der ersåledes stærk indikation for at tidlig eksponeringfor pesticider kan forstyrre den endokrineudvikling hos mennesker.Hvilke pesticider, der forårsager effekterne,kan ikke afgøres fra disse studier, men årsagener formentligt en kombineret lav eksponeringfor flere pesticider (32-34). Hovedparten af deanvendte pesticider i vores undersøgelse erikke testet for hormonforstyrrende effekter,men en screeningsundersøgelse af de 20 hyppigstanvendte pesticider i de væksthusgartnerier,hvor mødrene arbejdede viste, at 2/3 afpesticiderne havde hormonforstyrrende egenskaberi celleforsøg (6). Dette fund bekræftesaf andre undersøgelser (35;36), og nogle af deanvendte pesticider er desuden påvist hormonforstyrrendei forsøgsdyr (37-41). Eksponering14 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Feedback kontrol af hormonaktivitetHypotalamus-hypofyse-gonade akseHypotalamusHypofyseGnRH +Testosteron -LH +LeydigcellerFSH +Inhibin B -SertolicellerTestisFigur 2. Feed-back kontrol mellem hypotalamus, hypofyse og drenges gonader.af drægtige rotter for svampemidlerne vinclozolinog prochloraz medførte brystvortedannelseog nedsat afstand mellem anus og kønsorganer(begge tegn på feminisering) samt hypospadiog kryptorkisme hos hanungerne. Prochlorazmedførte også nedsat testosteronproduktionhos hanrottefostre og virilisering afhunrottefostre (7;42-46).Alle de pesticider, der blev anvendt, var godkendtemidler, som relativt hurtigt omsættes ogudskilles. De længste udskillelsestider i forsøgsdyrvar få uger og for de fleste stoffer kunfå dage. Det tyder på, at de observerede effekterpå drengebørnene er opstået mens moderenarbejdede i gartneriet og/eller kort efter. Da defleste kvinder blev fraværsmeldt mellem graviditetsuge5 og 12, betyder det, at effekterne måvære initieret tidligt i graviditeten. De førsteuger af graviditeten udgør den mest kritiskeperiode for testikeldannelsen (47) og den efterfølgendehormonproduktion i testiklerne er afgørendefor testiklernes senere placering ogfunktion (48;49). I en kort periode omkring 3måneders alderen, aktiveres hypotalamushypofyse-gonadeaksen (figur 2) i drengebørnog dette kan udnyttes som diagnostisk vinduefor senere testikelfunktion (50-52). Produktionenaf testosteron i Leydigceller og inhibin B iSertolicellerne reguleres af henholdsvis LH ogFSH, som udskillelse fra hypofysen via enfeedbackmekanisme (figur 2). Således vil etfald i testosteronproduktionen stimulere udskillelsenaf LH, og nedsat inhibin B produktionvil stimulere FSH udskillelsen. En forstyrrelseaf testiklernes udvikling må formodes at nedsætteproduktionen af testosteron og inhibin Bog medføre øget udskillelse af LH og FSH. Deter netop disse tendenser målingerne af hormoneri vores undersøgelse viser (tabel 4). Koncentrationenaf SHBG i serum reguleres afmange faktorer, herunder koncentrationen afandrogener (53). Hos spædbørn øges serumkoncentrationenaf SHBG, når koncentrationenaf testosteron falder, på grund af negativ feedback(54), hvilket også afspejles i vores målinger.De forskelle vi så mellem sønner af pesticid-eksponeredeog ikke-pesticideksponeredemødre med hensyn til kønsorganernes størrelseog hormonniveauer var således i overensstemmelsemed vores hypotese om, at eksponeringfor hormonforstyrrende pesticider i begyndelsenaf graviditeten kan hæmme kønsudviklingenhos drengebørn. De effekter, vi så hosdrengene, var små, og vi ved endnu ikke, omdet har betydning for forplantningsevne senerei livet.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 15


KonklusionUndersøgelsen viste en øget risiko for kryptorkismeblandt sønner af gartneriansatte kvinder.Desuden var kønsorganerne mindre og serumkoncentrationenaf kønshormoner påvirket hossønner af pesticideksponerede mødre sammenlignetmed sønner af ikke-eksponerede mødre.Vi finder det betænkeligt, at vi kan se disse effekter,selvom alle sikkerhedsforskrifter burdevære overholdt og selvom de fleste af kvindernehar været fraværsmeldt fra meget tidligt igraviditeten. Det viser, at påvirkninger kan skemeget tidligt i graviditeten og i nogle tilfældeinden kvinderne selv ved, at de er gravide. Problemetkan derfor ikke løses ved specielle reglerfor gravide alene, men bør løses ved genereltat minimere den erhvervsmæssige udsættelse,således at arbejdsmiljøet er sikkert for såvelgravide som dem, der påtænker at blive det.Yderligere information: Helle Raun Andersen,e-mail: HRAndersen@health.sdu.dkReferencer1. Sharpe RM. Pathways of endocrine disruptionduring male sexual differentiation and masculinization.Best Pract Res Clin Endocrinol Metab2006;20(1):91-110.2. Skakkebaek NE, Rajpert-De Meyts E, MainKM. Testicular dysgenesis syndrome: an increasinglycommon developmental disorderwith environmental aspects. Hum Reprod 2001;16(5):972-8.3. Skakkebaek NE. Endocrine disrupters and testiculardysgenesis syndrome. Horm Res 2002;57(2):43.4. Damstra T, Barlow S, Bergman A, Kavlock R,Van Der Kraak G. Global Assessment of theState-of-the-Science of Endocrine Disruptors.WHO/PCS/EDC/02 2, Geneva, Switzerland2002.5. Sharpe RM, Irvine DS. How strong is the evidenceof a link between environmental chemicalsand adverse effects on human reproductivehealth? BMJ 2004;328(7437):447-51.6. Andersen HR, Vinggaard AM, Rasmussen TH,Gjermandsen IM, Bonefeld-Jorgensen EC.Effects of currently used pesticides in assaysfor estrogenicity, androgenicity, and aromataseactivity in vitro. Toxicol Appl Pharmacol2002;179(1):1-12.7. Laier P, Metzdorff SB, Borch J, Hagen ML,Hass U, Christiansen S, et al. Mechanisms ofaction underlying the antiandrogenic effects ofthe fungicide prochloraz. Toxicol ApplPharmacol 2006;213(2):160-71.8. Taxvig C, Hass U, Axelstad M, Dalgaard M,Boberg J, Andersen HR, et al. Endocrine-disruptingactivities in vivo of the fungicides tebuconazoleand epoxiconazole. Toxicol Sci 2007;100(2):464-73.9. Weidner IS, Moller H, Jensen TK, SkakkebaekNE. Cryptorchidism and hypospadias in sons ofgardeners and farmers. Environ HealthPerspect 1998;106(12):793-6.10. Carbone P, Giordano F, Nori F, Mantovani A,Taruscio D, Lauria L, et al. The possible role ofendocrine disrupting chemicals in the aetiologyof cryptorchidism and hypospadias: a population-basedcase-control study in rural Sicily.Int J Androl 2007;30(1):3-13.11. Kristensen P, Irgens LM, Andersen A, Bye AS,Sundheim L. Birth defects among offspring ofNorwegian farmers, 1967-1991. Epidemiology1997;8(5):537-44.12. Carbone P, Giordano F, Nori F, Mantovani A,Taruscio D, Lauria L, et al. Cryptorchidism andhypospadias in the Sicilian district of Ragusaand the use of pesticides. Reprod Toxicol 2006;22(1):8-12.13. Garcia-Rodriguez J, Garcia-Martin M,Nogueras-Ocana M, de Dios Luna-del-Castillo,Espigares GM, Olea N, et al. Exposure topesticides and cryptorchidism: geographicalevidence of a possible association. EnvironHealth Perspect 1996;104(10):1090-5.14. Brouwer DH, Brouwer R, Mik DG, Maas LC,Van Hemmen JJ. Pesticides in the cultivationof carnations in greenhouses: Part 1 - Exposureand concomitant health risk. Am Ind HygAssoc J 1992;53:575-81.15. Illing HPA. The management of pesticideexposure in greenhouses. Indoor and BuiltEnvironment 1997;6(5):254-63.16 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


16. Boisen KA, Kaleva M, Main KM, VirtanenHE, Haavisto AM, Schmidt IM, et al.Difference in prevalence of congenital cryptorchidismin infants between two Nordic countries.Lancet 2004;363(9417):1264-9.17. Main KM, Toppari J, Suomi AM, Kaleva M,Chellakooty M, Schmidt IM, et al. Largertestes and higher inhibin B levels in Finnishthan in Danish newborn boys. J Clin EndocrinolMetab 2006;91(7):2732-7.18. Boisen KA, Chellakooty M, Schmidt IM, KaiCM, Damgaard IN, Suomi AM, et al. Hypospadiasin a cohort of 1072 Danish newborn boys:prevalence and relationship to placentalweight, anthropometrical measurements atbirth, and reproductive hormone levels at threemonths of age. J Clin Endocrinol Metab 2005;90(7):4041-6.19. Boas M, Boisen KA, Virtanen HE, Kaleva M,Suomi AM, Schmidt IM, et al. Postnatal penilelength and growth rate correlate to serum testosteronelevels: a longitudinal study of 1962normal boys. Eur J Endocrinol 2006;154(1):125-9.20. Kudo A. A Multivariate Analogue of the 1-Sided Test. Biometrika 1963;50(3-4):403-18.21. Akre O, Lipworth L, Cnattingius S, Sparen P,Ekbom A. Risk factor patterns for cryptorchidismand hypospadias. Epidemiology 1999;10(4):364-9.22. Weidner IS, Moller H, Jensen TK, SkakkebaekNE. Risk factors for cryptorchidism and hypospadias.J Urol 1999;161(5):1606-9.23. Jensen MS, Toft G, Thulstrup AM, Bonde JP,Olsen J. Cryptorchidism according to maternalgestational smoking. Epidemiology 2007;18(2):220-5.24. Thorup J, Cortes D, Petersen BL. The incidenceof bilateral cryptorchidism is increasedand the fertility potential is reduced in sonsborn to mothers who have smoked during pregnancy.J Urol 2006;176(2):734-7.25. Biggs ML, Baer A, Critchlow CW. Maternal,delivery, and perinatal characteristics associatedwith cryptorchidism: a population-basedcase-control study among births in WashingtonState. Epidemiology 2002;13(2):197-204.26. Moller H, Skakkebaek NE. Risks of testicularcancer and cryptorchidism in relation to socioeconomicstatus and related factors: casecontrolstudies in Denmark. Int J Cancer 1996;66(3):287-93.27. Damgaard IN, Jensen TK, Petersen JH,Skakkebaek NE, Toppari J, Main KM. Cryptorchidismand maternal alcohol consumptionduring pregnancy. Environ Health Perspect2007;115(2):272-7.28. Andersen HR, Nielsen F, Nielsen JB, KjaerstadMB, Baelum J, Grandjean P. Xeno-oestrogenicactivity in serum as marker of occupationalpesticide exposure. Occup Environ Med 2007;64(10):708-14.29. Fernandez MF, Olmos B, Granada A, Lopez-Espinosa MJ, Molina-Molina JM, FernandezJM, et al. Human exposure to endocrinedisruptingchemicals and prenatal risk factorsfor cryptorchidism and hypospadias: a nestedcase-control study. Environ Health Perspect2007;115(1):8-14.30. Damgaard IN, Skakkebaek NE, Toppari J,Virtanen HE, Shen H, Schramm KW, et al.Persistent pesticides in human breast milk andcryptorchidism. Environ Health Perspect 2006;114(7):1133-8.31. Guillette EA, Conard C, Lares F, Aguilar MG,McLachlan J, Guillette LJ, Jr. Altered breastdevelopment in young girls from an agriculturalenvironment. Environ Health Perspect2006;114(3):471-5.32. Rajapakse N, Silva E, Kortenkamp A.Combining xenoestrogens at levels below individualno-observed-effect concentrations dramaticallyenhances steroid hormone action.Environ Health Perspect 2002;110(9):917-21.33. Silva E, Rajapakse N, Kortenkamp A. Somethingfrom “nothing”--eight weak estrogenicchemicals combined at concentrations belowNOECs produce significant mixture effects.Environ Sci Technol 2002;36(8):1751-6.34. Birkhoj M, Nellemann C, Jarfelt K, JacobsenH, Andersen HR, Dalgaard M, et al. The combinedantiandrogenic effects of five commonlyused pesticides. Toxicol Appl Pharmacol 2004;201(1):10-20.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 17


35. Vinggaard AM, Hnida C, Breinholt V, LarsenJC. Screening of selected pesticides for inhibitionof CYP19 aromatase activity in vitro.Toxicol Vitr 2000;14(3):227-34.36. Kojima H, Katsura E, Takeuchi S, Niiyama K,Kobayashi K. Screening for estrogen andandrogen receptor activities in 200 pesticidesby in vitro reporter gene assays using chinesehamster ovary cells. Environ Health Perspect2004;112(5):524-31.37. Andersen HR, Bonefeld-Jorgensen EC, NielsenF, Jarfeldt K, Jayatissa MN, Vinggaard AM.Estrogenic effects in vitro and in vivo of thefungicide fenarimol. Toxicol Lett 2006;163(2):142-52.38. Vinggaard AM, Nellemann C, Dalgaard M,Jorgensen EB, Andersen HR. Antiandrogeniceffects in vitro and in vivo of the fungicideprochloraz. Toxicol Sci 2002;69(2):344-53.39. Kim SS, Lee RD, Lim KJ, Kwack SJ, RheeGS, Seok JH, et al. Potential estrogenic andantiandrogenic effects of permethrin in rats. JReprod Dev 2005;51(2):201-10.40. Gray LE Jr., Ostby J, Monosson E, Kelce WR.Environmental antiandrogens: low doses of thefungicide vinclozolin alter sexual differrentiationof the male rat. Toxicol Ind Health 1999;15(1-2):48-64.41. Vinggaard AM, Jacobsen H, Metzdorff SB,Andersen HR, Nellemann C. Antiandrogeniceffects in short-term in vivo studies of the fungicidefenarimol. Toxicology 2005;207(1):21-34.42. Shono T, Suita S, Kai H, Yamaguchi Y. Theeffect of a prenatal androgen disruptor, vinclozolin,on gubernacular migration and testiculardescent in rats. J Pediatr Surg 2004;39(2):213-6.43. Vinggaard AM, Hass U, Dalgaard M,Andersen HR, Bonefeld-Jorgensen E,Christiansen S, et al. Prochloraz: an imidazolefungicide with multiple mechanisms of action.Int J Androl 2006;29(1):186-92.44. Vinggaard AM, Christiansen S, Laier P,Poulsen ME, Breinholt V, Jarfelt K, et al.Perinatal exposure to the fungicide prochlorazfeminizes the male rat offspring. Toxicol Sci2005;85(2):886-97.45. Noriega NC, Ostby J, Lambright C, WilsonVS, Gray LE Jr. Late gestational exposure tothe fungicide prochloraz delays the onset ofparturition and causes reproductive malformationsin male but not female rat offspring. BiolReprod 2005;72(6):1324-35.46. Blystone CR, Lambright CS, Howdeshell KL,Furr J, Sternberg RM, Butterworth BC, et al.Sensitivity of fetal rat testicular steroidogenesisto maternal prochloraz exposure and theunderlying mechanism of inhibition. ToxicolSci 2007;97(2):512-9.47. Virtanen HE, Cortes D, Rajpert-De ME, RitzenEM, Nordenskjold A, Skakkebaek NE, et al.Development and descent of the testis inrelation to cryptorchidism. Acta Paediatr2007;96(5):622-7.48. O'shaughnessy PJ, Baker PJ, Johnston H. Thefoetal Leydig cell - differentiation, function andregulation. Int J Androl 2006;29(1):90-5.49. Scott HM, Hutchison GR, Mahood IK,Hallmark N, Welsh M, De GK, et al. Role ofandrogens in fetal testis development and dysgenesis.Endocrinology 2007 Feb 8.50. Main KM, Schmidt IM, Skakkebaek NE. Apossible role for reproductive hormones innewborn boys: progressive hypogonadism withoutthe postnatal testosterone peak. J ClinEndocrinol Metab 2000;85(12):4905-7.51. Main KM, Toppari J, Skakkebaek NE. Gonadaldevelopment and reproductive hormones ininfant boys. Eur J Endocrinol 2006;155(1):51-57.52. Grumbach MM. A window of opportunity: thediagnosis of gonadotropin deficiency in themale infant. J Clin Endocrinol Metab 2005;90(5):3122-7.53. Toscano V, Balducci R, Bianchi P, GuglielmiR, Mangiantini A, Sciarra F. Steroidal and nonsteroidalfactors in plasma sex hormonebinding globulin regulation. J Steroid BiochemMol Biol 1992;43(5):431-7.54. Belgorosky A, Rivarola MA. Sex hormonebinding globulin response to testosterone. Anandrogen sensitivity test. Acta Endocrinol 1985;109(1):130-8.18 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Luftbårent støv fra biobrændselsanlæg giver inflammationmen ikke DNA-skader i eksponerede musAf Anne Mette Madsen 1 , Anne Thoustrup Saber 1 , Pernille Nordly 1 , Anoop Kumar Sharma 2 ,Håkan Wallin 1 og Ulla Vogel 2Mus fik en kraftig inflammatorisk reaktion ilungerne efter at være eksponeret for biobrændselsstøvi en mængde, som svarede til2 ugers human eksponering på et biobrændselsanlæg.Eksponeringen resulterede ikke iefterfølgende DNA-skader i celler isoleret fralungeskyllevæske. Biobrændselsstøvet havdeet højt indhold af mikroorganismer, endotoksinog β-glukan og indeholdt også uorganiskeelementer, bl.a. metaller.BaggrundUndersøgelser har vist, at udsættelse for luftforureningmed partikler kan medføre øget sygelighedog dødelighed af hjerte-kar-sygdommeog lungesygdomme. Især partikler fra trafik erundersøgt intensivt i de sidste to årtier. Indåndingaf mikroorganismer og endotoksin i forbindelsemed landbrugsdrift forbindes også medhelbredsproblemer som øjenirritation og forskelligeluftvejssymptomer (1-4). Partikler fraforbrænding af f.eks. halm påvirker muligvisogså helbredet.1På biobrændselsanlæg, der konverterer halmeller træflis, har vi fundet høje eksponeringerfor mikroorganismer og endotoksin (5). Såledesviste personbårne målinger, at de foreslåedegrænseværdier for eksponering for mikroorganismerog endotoksin var overskredet fornogle personer (5). Da afbrænding af organiskmateriale også genererer luftforureningspartikler,er det vigtigt at undersøge de mulige helbredsmæssigeeffekter. De toksiske egenskaberaf luftbårne partikler fra biobrændselsanlæg erendnu ikke undersøgt i detaljer, sandsynligvis1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø2 DTU Fødevareinstituttet, Danmarks TekniskeUniversitetfordi det kræver relativt store støvmængder.For at få tilstrækkelige mængder af støv er detofte nødvendigt at opsamle det over en længereperiode. En lang opsamlingstid er også på andremåder fordelagtig, idet undersøgelser i forskelligearbejdsmiljøer har vist, at der kan væreen stor variation i koncentrationen af bioaerosolkomponenteri løbet af dagen og mellem arbejdsdage(5-8).Formålet med denne undersøgelse var at undersøge,om eksponering for luftbårent støv fraet biobrændselsanlæg inducerede DNA-skaderog inflammation i eksponerede mus.Vi har opsamlet luftbårent støv fra et biobrændselsanlægog karakteriseret støvet for indholdaf mikroorganismer, endotoksin, uorganiskeelementer og partikelstørrelse, idet disse faktorermåske har betydning for en eventuel inflammationeller DNA-skader.MetoderOpsamling og karakterisering af støvLuftbårent respirabelt støv blev opsamlet på ethalmlager og i et fyrrum på et biobrændselsværk,der udvinder energi fra halm. Til opsamlingaf støv blev anvendt en ny ”høj volumenelektrostatisk partikelsampler” (9). Støvet blevopsamlet over 7 døgn i august 2006. For at fået indtryk af, hvor meget støv og endotoksin oghvor mange mikroorganismer de ansatte påværket blev udsat for, blev der på to ansattemonteret GSP-samplere, der blev båret over enarbejdsdag inden for samme måleperiode sompartikelsampleren opsamlede støv. Begge typerindsamlet støv blev karakteriseret mht. indholdaf svampe, bakterier, endotoksin (10), β-glukanog uorganiske komponenter.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 19


Figur 1. Halm aflæsses på et halmfyret biobrændselsværk. To ansatte bar støvopsamlere (GSP). Derudover blevder opsamlet luftbårent støv stationært i løbet af 7 dage. Støvet blev anvendt i museeksponeringsforsøg.Inflammation og DNA-skade i musDNA-skade og inflammation blev målt ved atinstillere støv opslemmet i saltvand eller rentsaltvand i lungerne på mus. Musene fik entenen enkelt dosis på 18 µg/dyr eller 54 µg/dyreller 4 doser à 54 µg/dyr 4 dage i træk. Vihavde valgt de forskellige doseringer for atkunne se både tidlige og sene DNA-skadendeeffekter. Fra tidligere forsøg vidste vi, at DNAskaderfor det meste opstår lige efter en eksponeringog ofte forsvinder hurtigt igen (11).Derfor gav vi musene en enkelt dosis og måltegraden af DNA-skader efter en time. For atvære helt sikre på at kunne registrere en DNAskadendeeffekt gav vi musene 4 doser 4 dage itræk og målte både den sene effekt af de førsteinstillationer og den tidlige effekt af de sidsteinstillationer. Vi har tidligere fundet mangeDNA-skader hos mus, der blev eksponeret forCarbon Black (som er rene kulpartikler) i etlignende forsøgsdesign (12). De mus, som fik4 doseringer, fik i alt 216 µg støv. Det svarertil 10,8 µg/g mus. Instillation med 4 doseringersvarer til den dosis, man indånder på 2 uger,hvis man omregner fra mus til mand ved atbruge legemsvægten (20 g vs. 70 kg).Resultater fra undersøgelsenMikrobielle og uorganiske elementer i støvStøv fra halmlageret indeholdt højere koncentrationeraf nogle mikrobielle komponenter ogβ-glukan end støvet fra fyrrummet (se tabel 1).F.eks. indeholdt støv fra halmlageret 286 EU/mg støv (EU = endotoksinenhed), 17 x 10 5svampesporer/mg støv og 8 x 10 5 bakterier/mgstøv, mens støvet fra fyrrummet indeholdt 196EU/mg støv, 13 x 10 5 svampesporer/mg støv,og 6 x 10 5 bakterier/mg støv. Støvet fra halmlageretindeholdt 20 x 10 4 ng β-glukan/mgstøv, mens støv fra fyrrummet indeholdt 3 x10 4 ng β-glukan/mg støv. Forskellige koncentrationeraf uorganiske elementer, inklusivemetaller, blev detekteret i støv fra halmlager ogfyrrum. Koncentrationen af de fleste elementervar højere i halmlageret, eksempelvis Ca, Fe,Mn, Z, Cu, Pb og Cr. Støv fra selve halmenblev genereret i en støvtromle (13), og dettestøv blev også analyseret for uorganiske elementer.Koncentrationerne af elementerne idette ”halmstøv” var markant lavere end i støvetfra fyrrum og halmlager, og der var negligerbarekoncentrationer af tungmetallerne Pb,Cd og Ni. Dette indikerer, at der er andre kil-20 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


der end urenheder i halmen, der har indflydelsepå koncentrationen af de uorganiske elementeri støv fra halmlager og fyrrum.Tabel 1. Sammensætningen af støv fra henholdsvishalmlageret og fyrrummet.Endotoksinenheder(EU) per mg støvSvampesporer, antalper mg støvBakterier, antal per mgstøvβ-glukan, ng per mgstøvHuman eksponering for støvHalmlager Fyrrum286 19617 x 10 5 13 x 10 58 x 10 5 6 x 10 520 x 10 4 3 x 10 4De to personer, som vi målte eksponering på iløbet af en arbejdsdag, blev eksponeret for optil 1,2 mg støv/m 3 , 215 x 10 4 svampesporer/m 3og 2.180 EU/m 3 . Disse personer arbejdededelvist i fyrrum, delvist på kontor eller helteller delvist på halmlager.Partiklernes størrelseDe fleste partikler, som blev frigivet fra halmen,og de fleste luftbårne partikler i fyrrumog halmlager havde en aerodynamisk diametermindre end 10 µm. Figur 2 viser et eksempelpå fordelingen af partiklernes størrelse for luftbårentstøv i et fyrrum.DNA-skade målt i celler fra lungeskylVi instillerede støv opslemmet i saltvand i lungernepå mus og målte DNA-skader i cellerisoleret fra lungeskylsvæske 1 time efter instillationenved hjælp af Comet assay. Vi fandtingen DNA-skader i celler fra lungeskylsvæsken,hverken fra de mus, som fik en enkelt dosis,eller fra de mus, som fik 4 doseringer.LungeinflammationMusene havde en voldsom inflammatoriskrespons på instillation af støvet - både måltsom influks af neutrofile granulocytter og sommRNA ekspression af cytokinerne IL-6, MCP-1 og MIP-2 i lungevævet (figur 3abc). mRNAekspressionen af IL-6, MCP-1 og MIP-2 varmere end 10 gange højere hos mus, der var påvirketaf støvet fra fyrrummet, og 30 til 60gange højere hos de mus, der fik gentagne doseringeraf støv (figur 4). Det totale antal celleri lungeskylsvæsken steg 3,3 gange efter eksponeringmed støv fra fyrrummet og 2,8 gangemed støvet fra lagerhallen, sammenlignet medde mus, som blev instilleret med saltvand alene(tabel 2). Årsagen til det forøgede antal cellervar et øget antal granulocytter og lymfocytter.Gennemsnitlig antal partikler over 7 døgn/m 31,E+071,E+061,E+051,E+041,E+031,E+021,E+011,E+00>0,75123,557,51015Figur 2. Antal af partikler/m 3 luft som funktion af størrelsesfordelingen (den aerodynamisk diameter) af disse forluftbårent støv i fyrrummet.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 21


Normaliseret IL-6 mRNA (x10 7 )706050403020100Kontrol Støv fra fyrrum Støv fra halmlager**Ptrend, halmlager


Tabel 2. Cellulær profil i lungeskylsvæske efter gentagen instillation af mus med støv fra fyrrum og halmlager.EksponeringDosis(µg)Dyr(n)Total celler(x10 4 )Makrofager(x10 4 )Neutrofile(x10 4 )Lymfocytter(x10 4 )Eosinofile(x10 4 )0,9 % NaCl 4 x 0 13 11±18 5±3 5±14 0,40±1,0 0,02±0,02Støv fra fyrrum 4 x 54 14 29±11** 7±3 18±11*** 3±2* 1±2***Støv fra halmlager 4 x 54 14 35±16** 7±3 21±11*** 5±3*** 2±2**Det gennemsnitlige totale antal ±S.D i lungeskylsvæske (3 ml) er vist.*P


I et andet in vitro studie af luftbårent fint støv(< 2,5 µm) (14) fandt vi både signifikantegenotoksiske effekter samt inflammatoriskrespons i lungeepithelceller). Luftbårent støvfra et fyrrum viste signifikante genotoksiskeeffekter (lavere effekter end støvet fra modtagehallen),men intet inflammatorisk respons.I dette studie har vi set, at et stærkt inflammatoriskrespons ikke nødvendigvis inducerer genotoksiskeeffekter i lungeskylsceller. Dette erbemærkelsesværdigt, fordi genotoksicitet i invitro studier kan blive medieret af inflammatoriskrespons (15). I et lignende in vitro studiefandt man, at træstøv var genotoksisk uden atinducere et inflammatorisk respons (11).De personbårne målinger viste høje eksponeringeraf de 2 personer, der arbejdede på værket.Dette er i overensstemmelse med en tidligereundersøgelse foretaget på andre biobrændselsanlæg(16). De foreslåede grænseværdierfor endotoksin er mellem 30 og 800 EU/m 3 (5)og udendørs referencemålinger omkring 1 EU/m 3 (17). Derfor kan en eksponering på 2.800EU/m 3 betragtes som høj. Niveauet for eksponeringenfor svampe var også høj, sammenlignetmed de niveauer, som norske forskere harfundet at være associeret med luftvejssymptomeri landbruget (3). Eksponeringen for støvvar lavere end arbejdstilsynets grænseværdi på3 mg/m 3 (18).Vi har ikke set andre publikationer vedrørendegenotoksiske og inflammatoriske effekter afbiobrændselsstøv, men effekten af f.eks. endotoksinog organisk støv er undersøgt (19, 20).En enkelt dosis på 18 µg støv fra halmlagretsvarer til 0,02 µg endotoksin/kg mus (hvis musenvejer 20 g). En gentagen eksponering meden total støvmængde på 216 µg svarer til 0,257µg endotoksin/kg mus. I et studie, hvor forsøgspersonerneblev eksponeret for koncentrationeraf endotoksin på samme niveau ellerhøjere end anvendt i dette studie, blev der måltet inflammatorisk respons. Personerne bleveksponeret for 0,1 ml inhalant/kg kropsvægtmed 0,9 µg eller 6,0 µg endotoksin/ml inhalant(21, 22). Dette svarer til 0,09-0,6 µg endotoksin/kgkropsvægt. Biobrændselsstøvet anvendti dette studie indeholdt også svampesporer,aktinomyceter og β-glukan. Den kraftige inflammatoriskerespons kan også være forårsagetaf disse bestanddele eller af synergi mellemde forskellige komponenter.KonklusionMus havde en kraftig inflammatorisk responspå instillation af støv, som mht. endotoksinsvarede til 2 ugers human eksponering. Der varingen efterfølgende DNA-skader i lungeskylsceller.Støvet fra halmlageret medførte denkraftigste inflammatoriske respons og havdedet højeste indhold af de fleste mikrobiellekomponenter og β-glukan samt af uorganiskeelementer, bl.a. overgangsmetaller. De mikrobiellekomponenter samt overgangsmetallernespiller derfor højst sandsynligt en stor rolle iinduktionen af det inflammatoriske respons.Det stærke inflammatoriske respons forårsagetaf eksponeringen for støv fra to områder på etbiobrændselsanlæg understreger vigtigheden afat undersøge effekter af luftprøver indsamlet iarbejdsmiljøet.Læs mereDenne artikel er baseret på resultater fra en undersøgelse,som er publiceret i artiklen:Madsen AM, Saber AT, Nordly P, Sharma AK,Wallin H, Vogel U. Inflammation but no DNA(deoxyribonucleic acid) damage in mice exposed toairborne dust from a biofuel plant. Scand J WorkEnviron Health 2008;34:278-87.Tak tilTusind tak til PSO-ELTRA, som delvist har finansieretprojektet.Yderligere information: Anne Mette Madsen,amm@arbejdsmiljoforskning.dkReferencer1. Chew GL, Douwes J, Doekes G et al. Fungalextracellular polysaccharides, beta (1-->3)-glucans and culturable fungi in repeated samplingof house dust. Indoor Air 2001;11:171-8.24 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


2. Viet SM, Buchan R, Stallones L. Acute respiratoryeffects and endotoxin exposure duringwheat harvest in Northeastern Colorado. ApplOccup Environ Hyg 2001;16:685-97.3. Eduard W, Douwes J, Mehl R, Heederik D,Melbostad E. Short term exposure to airbornemicrobial agents during farm work: exposureresponserelations with eye and respiratorysymptoms. Occup Environ Med 2001;58:113-8.4. Kokkarinen J, Tukiainen H, Terho EO. Severefarmer's lung following a workplace challenge.Scand J work Environ Health 1992;18:327-8.5. Madsen AM. Exposure to airborne microbialcomponents in autumn and spring during workat Danish biofuel plants. Ann Occup Hyg 2006;50:821-31.6. Fishwick D, Allan LJ, Wright A, Curran AD.Assessment of exposure to organic dust in ahemp processing plant. Ann Occup Hyg 2001;45:577-83.7. Augustowska M, Dutkiewicz J. Variability ofairborne microflora in a hospital ward within aperiod of one year. Ann Agric Environ Med2006;13:99-106.8. Jo W, Kang J-H. Workplace exposure to bioaerosolsin pet shops, pet clinics, and flowergardens. Chemosphere 2006;65:1755-61.9. Madsen AM, Sharma AK. Sampling of highamounts of bioaerosols using a high-volumeelectrostatic field sampler. Ann Occup Hyg2008; 52:167-76.10. Madsen AM, Kruse P, Schneider T. Characterizationof microbial particle release from biomassand building material surfaces for inhalationexposure risk assessment. Ann Occup Hyg2006;50:175-87.11. Bornholdt J, Saber AT, Sharma AK,Savolainen K, Vogel U, Wallin H. Inflammatoryresponse and genotoxicity of seven wooddusts in the human epithelial cell line A549.Mutat Res 2007;632:78-88.13. Madsen AM, Mårtensson L, Schneider T,Larsson L. Microbial dustiness and particlerelease of different biofuels. Ann Occup Hyg2004;48:327-38.14. Sharma AK, Jensen KA, Rank J et al.Genotoxicity, inflammation and physicochemicalproperties of fine particle samplesfrom an incineration energy plant and urbanair. Mutat Res 2007;633:95-111.15. Knaapen AM, Güngör N, Schins RPF, BormPJA, Van Schooten FJ. Neutrophils and respiratorytract DNA damage and mutagenesis: areview. Mutagenesis 2006;21:225-36.16. Madsen AM. Exposure to airborne microbialcomponents in autumn and spring during workat Danish biofuel plants. Ann Occup Hyg 2006;50:821-31.17. Madsen AM. Airborne endotoxin in differentbackground environments and seasons. AnnAgric Environ Med 2006;13:81-6.18. Arbejdstilsynet. At-vejledning. Grænseværdierfor stoffer og materialer [The Danish WorkingAuthority. Work Place Exposure Limits]. 2007:1-85.19. Mättää J, Lehto M, Leino M et al. Mechanismsof particle-induced pulmonary inflammation ina mouse model: exposure to wood dust. ToxicolSci 2004;93:96-104.20. Israël-Assayag E, Cormier Y. Adaptation toorganic dust exposure: a potential role of L-selectin shedding? Eur Respir J 2002;19:833-7.21. Jagielo PJ, Thorne PS, Watt JL, Frees KL,Quinn TJ, Schwartz DA. Grain dust and endotoxininhalation challenges produce similarinflammatory responses in normal subjects.Chest 1996;110:263-70.22. Jagielo PJ, Thorne PS, Watt JL, Frees KL,Quinn TJ, Schwartz DA. Grain dust and endotoxininhalation challenges produce similarinflammatory responses in normal subjects.Chest 1996;110:263-70.12. Saber AT, Bornholdt J, Dybdahl M et al.Tumor necrosis factor is not required for particle-inducedgenotoxicity and pulmonary inflammation.Arch Toxicol 2005;79:177-82.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 25


Forskningens døgn - forskningsformidling i øjenhøjdeAf Christian Lundager, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Sekretariatet for Forskningens DøgnAt forske er at begive sig ud på en rejse i etukendt land. På den rejse gør forskerne nyeopdagelser, der hjælper os til at blive klogerepå os selv, på hinanden og på den verden,vi lever i. Forskning er nødvendigt forat vi kan bevæge os fremad, men forskninger samtidig noget, der lader os betragte verdeni et nyt perspektiv. Pludselig viser detsig, at det, man troede var noget helt bestemt,i virkeligheden er noget ganske andet.Hvis man beskæftiger sig med videnskab ogforskning til daglig, ved man, hvor spændendeden proces kan være. Men man ved måske også,at ikke alle deler begejstringen og forståelsen.For mange mennesker giver ”forskning” og”videnskab” indre billeder af kedelige mænd ihvide kitler eller af noget, der ligger megetlangt fra hverdagen. Der er flere grunde til atdet er en god idé at gøre op med forskningensstøvede image og få flere til at dele begejstringenfor området. For det første er det vigtigt, atder i befolkningen er en forståelse for, at vibruger mange offentlige midler på forskning -og der er vel at mærke tale om midler, somkunne anvendes til noget andet - og for detandet er det vigtigt, at vi øger forståelsen for,at et samfund som det danske er dybt afhængigtaf, at forskerne konstant foretager nye landvindinger.Det er her den gode forskningsformidling kommerind i billedet.Den gode forskningsformidlingI 2003 nedsatte videnskabsminister HelgeSander en tænketank, der havde til opgave atundersøge, hvordan man kunne øge forståelsenfor forskning i det danske samfund. En af tænketankensanbefalinger var, at man skulle etablereen årlig videnskabsfestival, der ville givefolk mulighed for at stifte bekendtskab medforskningen på en ny måde og give forskernemulighed for at fremvise deres aktiviteter forde besøgende.Den videnskabsfestival kom til at hedde ForskningensDøgn. Den blev afholdt første gang i2005 og har fundet sted hvert år siden. Næstegang afholdes Forskningens Døgn den 23., 24.og 25. april 2009.Fakta om Forskningens Døgn• Forskningens Døgn hører underVidenskabsministeriet og er placeret iForsknings- og Innovationsstyrelsen .• Kronprinsesse Mary er protektor forForskningens Døgn.• Alle institutioner og virksomheder, derbeskæftiger sig med forskning, kan deltage.• Arrangementerne skal være åbne for alleog have fri entré.• En række kommuner er værtskommunerfor Forskningens Døgn og sørger for denlokale forankring.• Der er mulighed for at søge tilskud tilarrangementer hos Sekretariatet forForskningens Døgn.• Sekretariatet for Forskningens Døgn bistårgerne med gode råd om arrangementer ogmarkedsføring og kan kontaktes påforskningensdoegn@fi.dk,på 3544 6224 eller på 3395 5268• Se endvidere www.forsk.dkNærmere defineret er formålet med ForskningensDøgn at give publikum muligheden for atopleve forskning og videnskab på tæt hold,samtidig med at forskerne får muligheden forat fortælle om og vise, hvad de laver. Tankener, at begge grupper har stor glæde af, at deroverordnet skabes begejstring for forskning.For forskerne er det rart at kunne skabe forståelsefor et spændende og vigtigt stykke arbej-26 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


de, mens det for publikum er inspirerende at fåforskningen præsenteret på nye og måske mereutraditionelle måder.Omdrejningspunktet på Forskningens Døgn er,at forskningen skal blive levende og vedkommendefor publikum. Det kan man bl.a. opnåved at anskueliggøre, hvor stor en rolle forskningspiller for alle menneskers hverdag, ogved at vise, hvordan forskningen spiller en rollepå områder, som man typisk ikke forbindermed videnskaben. I Sekretariatet for ForskningensDøgn er det vores opfattelse, at man bedstnår dette mål ved at tænke i lidt utraditionellebaner. Vi mener, at forskningsformidlingen erbedst, når der opstår en tovejskommunikationmellem forskere og publikum. Ligesom forskernekan de fleste mennesker nemlig lide atgå på opdagelse, de kan lide selv at være aktive,og de vil billedligt talt gerne have hændernened i ”skidtet”. Derfor ser vi ForskningensDøgn som en begivenhed, hvor det er oplagtat lave forskningsformidling, som giver debesøgende muligheden for at ”lege med”.Under Forskningens Døgn vil vi gerne haveforskningen bragt ned i øjenhøjde - hvor frugtbaresamtaler kan finde sted.Det gode arrangementEt godt eksempel er et arrangement, der undernavnet ”Crime Corner” blev afholdt i Odenseunder Forskningens Døgn 08. Her kunne publikumvære med til at opklare et mord ved hjælpaf naturvidenskabelige spor. Hvordan analysererman f.eks. en blodprøve? Hvad fortællerden? Hvad er DNA, og hvordan kan det hjælpetil at opklare forbrydelser? Hvordan arbejderen retsmediciner? Hvad kan et skudsår fortælleom mordvåbenet og gerningsmanden? Hvordankan ny computerteknologi hjælpe med atbearbejde data? Alle disse spørgsmål kunnedygtige forskere fra Syddansk Universitethjælpe med at svare på, og hele arbejdet medforsøg og analyser var sat ind i en spændendefortælling, der gjorde, at det var nemt at engagerepublikum. For hvem vil ikke gerne væremed til at opklare et mord? Samtidig er ”CrimeCorner” et godt eksempel på, at man kan opnårigtigt medrivende forskningsformidling, nårman tænker tværfagligt. På baggrund af historienom et mord, der skal opklares, er det nemligoplagt også at engagere andre videnskaberend naturvidenskaben. Hvordan fungerer f.eks.det danske retssystem? Hvad siger sociologienom baggrunden for forbrydelser? Alt sammenspændende spørgsmål, hvor svarene er afhængigeaf dygtig forskning.Flere forskningsintensive virksomheder deltagerogså i Forskningens Døgn. Det gjorde bl.a.Lundbeck i 2008, hvor medicinalvirksomhedenafholdt arrangementet ”Drughunter” for en rækkegymnasier fra Københavnsområdet. Her deltogskolernes kemi- og biologiklasser i en konkurrence,hvor de skulle dyste mod hinandeninden for medicinsk behandling af sygdommesom skizofreni, depression og Parkinsons syge.På en aktiv måde blev eleverne involveret ihvad det vil sige at være lægemiddelforsker. Itiden op til Forskningens Døgn og Drughunterdystenhavde gymnasieeleverne beskæftiget sigmed emnerne i undervisningen, og Lundbeckhavde sørget for, at skolerne kunne bestille foredragog vejledning hos virksomhedens egneforskere. Det hele mundede ud i et større arrangementhos Lundbeck, hvor eleverne selv havdefremstillet plancher, informationsmateriale mv.”Vi vil gerne være med til at sætte forskningpå dagsordenen”, siger kommunikationschefAnders Schroll. Han tilføjer, at Lundbeck gernevil være med til at inspirere unge mennesker tilat tage en videregående naturvidenskabeliguddannelse. ”På sigt er det vigtigt at få de ungemennesker gjort interesserede i forskning, så vikan bevare et rekrutteringsgrundlag. Det er ensamfundsopgave, men det er også vigtigt forvirksomhederne”, siger Anders Schroll.Få fat i dine målgrupperFor både virksomheder og offentlige institutionersom universiteter og hospitaler gælder det,at der generelt er vilje og lyst til at være medtil at øge interessen for videnskab i samfundet,men samtidig ser de fleste deltagere også ForskningensDøgn som en platform, der er egnet tilat komme i kontakt med særligt interessantemålgrupper. Både uddannelsesinstitutioner ogvirksomheder vil gerne i kontakt med fremti-miljø og sundhed nr. 3, december 2008 27


dens studerende eller ansatte, og derfor er detikke usædvanligt at invitere gymnasier på besøgunder Forskningens Døgn, sådan som f.eks.Lundbeck gjorde det. Det er vores erfaring, atdet generelt er en rigtig god idé at overveje sinmålgruppe nøje, når man vil formidle sin forskning.Hvem ønsker jeg at henvende mig til? Erdet børnefamilierne? Gymnasieeleverne? Detgrå guld eller den brede befolkning? Målgruppenbør i sidste ende være afgørende for detarrangement, man stabler på benene. Også etsamarbejde med andre parter kan være værd atoverveje. Flere arrangører har haft glæde af atsamarbejde med f.eks. den lokale kommune, etgymnasium, en anden virksomhed eller forskningsinstitution.På den måde kan ForskningensDøgn også være en lejlighed til at opdyrkenye netværk. I sekretariatet hjælper vi gernemed at formidle kontakter.Når man på den måde tænker videnskabsoplevelsersammen med informationsaktiviteter,har det flere positive effekter. For det første erdet altid rart at kunne vække interesse for det,man som forsker beskæftiger sig med i hverdagen.Samtidig kan en formidling som den,der finder sted under Forskningens Døgn, hjælpeforskeren med at få sat sit eget arbejde i perspektiv.Når man skal tænke i formidlingsbaner,bliver man nemlig nødt til at betragte sitområde med lidt andre briller end dem, manbruger i laboratoriet eller på biblioteket. Hvader det, der gør, at netop mit forskningsområdeer så vanvittigt spændende, og hvordan får jegfortalt det til publikum? Spørgsmålene er godeat stille sig, for de hjælper med at sætte tingeneind i en større sammenhæng. For det andet erder en oplagt samfundsværdi i, at flere menneskeropdager, at forskningen spiller en stor rollefor vores hverdag og for den måde, vi kommertil at leve på i fremtiden, for det er med tilat sørge for, at vi også i fremtiden kan have enhøjtuddannet befolkning.Efter Forskningens Døgn 08 gennemførte analyseinstituttetMegafon en større evaluering afprojektet, både blandt publikum og arrangører.Meget kort fortalt er konklusionen af evalueringen:Så langt, så godt. Forskningens Døgner en stor succes. Blandt arrangørerne siger 87pct., at de har været tilfredse eller meget tilfredsemed at deltage i Forskningens Døgn ogmed det udbytte, de har haft af at deltage.Blandt publikum svarer hele 88 pct., at de harværet tilfredse eller meget tilfredse med dearrangementer, de har deltaget i på ForskningensDøgn. I 2008 var der i alt 250 forskelligearrangementer, fordelt over det meste af landet.Tal om Forskningens Døgn (kilde: Undersøgelsegennemført af Megafon i 2008):• Af de besøgende på Forskningens Døgn siger60 pct., at de har været meget tilfredse meddet arrangement, de har deltaget i, mens 27pct. har været tilfredse• 58 pct. af de besøgende siger, at de vilkomme til Forskningens Døgn igen i 2009• Alders- og kønsfordelingen blandt debesøgende er bred. Mænd og kvinder erligeligt repræsenteret, og publikum fordelersig jævnt fra 15 til 70 år.• For 78 pct. af de besøgende i 2008 var detførste gang, de var til Forskningens Døgn.• 65 pct. af de besøgende har en mellemlangeller en videregående uddannelseDer er mange potentielle fordele ved at deltagei Forskningens Døgn. Alle institutioner ogvirksomheder, der beskæftiger sig med forskning,er meget velkomne, og i sekretariatet stårvi gerne til rådighed med råd og vejledning.Man kan også læse mere på hjemmesidenwww.forsk.dk. Her kan bl.a. findes eksemplerpå de arrangementer, der blev afholdt i 2008,og anden nyttig information fra sekretariatet,som f.eks. information om at søge puljemidler,råd om at stable et arrangement på benene ogoplysninger om andre arrangører. Det er ogsåvia hjemmesiden, at arrangørerne kan bestillemarkedsføringsmateriale og oprette beskrivelseaf deres arrangementer. I tiden frem modForskningens Døgn bliver alle arrangementersamlet i kalenderen, så publikum kan danne siget overblik over, hvad der sker i deres del aflandet.Yderligere information: Christian Lundager,e-mail: chlu@fi.dkmiljø og sundhed nr. 3, december 2008 28


Effekter af træstøv; inflammation,genotoksicitet og cancerAf Jette Bornholdt Lange, Institut forCellulær og Molekylær Medicin,Københavns Universitet.Autoreferat af ph.d.-afhandling udført påDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.Baggrund og formålArbejdere, der bliver udsat for træstøv, kan fåhelbredseffekter af både malign og ikke-malignkarakter. Symptomer som hovedpine og øjenirritationhos træarbejdere blev beskrevet helttilbage i 1713 af arbejdsmedicinens faderRamazzini. I 1968 fandt man i et engelsk studieen overhyppighed af adenokarcinomer inæse- og bihuler hos arbejdere beskæftiget imøbelindustrien. Siden da har talrige epidemiologiskestudier bekræftet sammenhængenmellem adenokarcinomer og erhvervsmæssigudsættelse for træstøv med odds ratioer på optil 45-fold. Det har medført øgenavnet ”snedkernæse”for adenokarcinomer lokaliseret inæse og bihuler. Især erhvervsmæssig udsættelsefor hårde træsorter som eg, birk, bøg ellerteak er associeret med sinonasal cancer og luftvejssymptomer.Trods talrige epidemiologiske studier af træstøvshelbredseffekter er forståelsen af de bagvedliggendemekanismer meget begrænset. I år2000 blev EU projektet WOOD RISK igangsatmed det formål at skaffe data til en risikovurderingaf træstøvseksponering. Ph.d.-projektetvar en del af dette projekt og havde til formålat undersøge det inflammatoriske og genotoksiskepotentiale af forskellige træsorter i en invitro model samt en molekylærepidemiologiskundersøgelse af sinonasale tumorer.ResultaterPh.d.-arbejdet har resulteret i to manuskripter.I det første manuskript er der fokuseret på deinflammatoriske og genotoksiske skader pådyrkede celler efter træstøvseksponering. Invitro modellen var bygget på den humanelungeepitel cellelinje A549. Cellerne bleveksponeret i henholdsvis 3 eller 6 timer forstigende koncentrationer af træstøv fra 0 til300 µg/ml (figur 1). Markører forcytotoksicitet, DNA-skader og inflammationblev efter endt eksponering målt for følgendetræsorter; fyr, gran, birk, bøg, eg og teak.Fyr 10 µlFyr 30 µlFyr 10 0 µl Fyr 30 0 µlTeak 10 µlTeak 30 µlTeak 10 0 µlTeak 30 0 µlFigur 1. In vitro eksponering af lungeepitelcellelinje A549 med træstøv fra henholdsvis fyr og teak.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 29


23 timer6 timerp


I manuskript I fandt vi, at udsættelse for træstøvinducerede omfattende inflammation og inogle tilfælde DNA-skader i form af DNAstrengbrudi lungeepitelcellelinjen. DNA-skadenforekom før det inflammatoriske respons,hvilket viser, at træstøv i sig selv kan virkeDNA-skadende (figur 2). Sekundære skadersom følge af inflammation kan ikke udelukkes,da vi ligeledes så et inflammatorisk responsefter eksponering for alle sorter af træ. Potensenaf inflammation varierede mellem de forskelligetræsorter (figur 3). Der var mod forventningikke nogen forskel på hårde og blødetræsorter, idet begge typer indeholdt både lavpotenteog højpotente træsorter. Træsorternefordelte sig således, at teak var den mest potente,efterfulgt af en gruppe bestående afMDF, birk, fyr og gran. Mindst inflammatoriskvar eg og bøg. Der var ingen sammenhængmellem de DNA-skadende effekter og de inflammatoriskeeffekter.I det andet manuskript er der fokuseret på humanesinonasale kræfttilfælde og en sammenhængmed eksponering for træstøv. Denne molekylærepidemiologiskeundersøgelse inkluderedealle sinonasale kræfttilfælde fra 1991 til2001, i alt 466 cancerpatienter med sinonasalcancer. Efter en grundig patologisk gennemgangaf diagnoserne omfattede studiet 58 adenokarcinomer,109 planocellulære karcinomerog 7 andre karcinomer. Dvs. at 292 patienterblev ekskluderet af undersøgelsen, hovedsageligtfordi diagnosen ikke stemte overens medvores kriterium for lokalisation i næsehuleneller fordi prøverne manglede i arkiverne. Eksponeringfor træstøv blev vurderet ud fra registerdatasamt telefoninterview med patienteneller pårørende. Mutationer i onkogenet K-rascodon 12,13 og 61 blev undersøgt ved direktesekventering eller ved restriktionsenzymskæringer.forhold til et planocellulært karcinom. Denmolekylærbiologiske undersøgelse af K-rasviste, at 13 % af adenokarcinomerne (7 patienter)mod 1 % af de planocellulære karcinomer(1 patient) indeholdt mutationer i codon 12, 13eller 61. Fire ud af de 8 patienter, der indeholdtmutationer i K-ras var træstøvseksponeret (OR3,6 ujusteret), men associationen var ikke statistisksignifikant [95 % CI = 0,9 - 15,2]. Veden justering for alder, køn, rygning og erhvervmæssigudsættelse for formaldehyd blevoddsratioen reduceret til 2,0 [95 % CI = 0,2 -16,5]. Dette studie viser derfor kun en begrænsetrolle for K-ras mutationer i udviklingen aftræstøvsrelaterede adenocarcinomer.Forsvaret fandt sted den 24. oktober 2008 påDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA), og afhandlingen kan downloadesfra NFAs hjemmeside:www.arbejdsmiljoforskning.dkYderligere information: Jette Bornholdt Lange,bornholdt@sund.ku.dkManuskripter, der indgår i afhandlingen:Bornholdt J, Saber AT, Sharma AK, Savolainen K,Vogel U, Wallin H. Inflammatory response andgenotoxicity of seven wood dusts in the humanepithelial cell line A549. Mutat Res 2007;632:78-88.Bornholdt J, Hansen J, Steiniche T, Dictor M,Antonsen A, Wolff H, Schlünssen V, Holmila R,Luce D, Vogel U, Husgafvel-Pursiainen K, WallinH. K-ras mutations in sinonasal cancers in relationto wood dust exposure. BMC Cancer 2008;8:53.I manuskript II kunne vi bekræfte associationenmellem træstøvseksponering og adenocarcinomeri et studie med en patologisk gennemgangaf diagnoserne. Vi fandt yderligere, attræstøvseksponering var associeret med en 21folds forøget risiko for at få et adenokarcinom imiljø og sundhed nr. 3, december 2008 31


DebatindlægEkstern finansiering af forskninger ikke et mål i sig selvAf Ulla Vogel, professor MSO, DanmarksTekniske Universitet, Berthe Willumsen, professorMSO, Københavns Universitet ogKarsten Kristiansen, professor, institutleder,Københavns Universitet.Danske forskere bruger for stor en del afderes tid på at skrive ansøgninger om forskningsmidleri stedet for at forske.En stor dansk bank har et slogan om, at manskal gøre det, man er bedst til. Det er også enrigtig god strategi, som burde føre til, at defælles ressourcer udnyttes bedst muligt. I detoffentlige regi er vi særligt opmærksomme på,at de fælles ressourcer skal udnyttes bedst muligt,så vi alle får mest muligt for vores skattekroner.Der er i de seneste år kommet mere og merefokus på, at offentligt ansatte forskere skalhente eksterne bevillinger ind for at finansierederes forskning. På mange forskningsinstitutionerer det et erklæret mål, at den eksterne finansieringskal dække 30-50 % af de direkte udgiftertil forskning. Det er et fint princip athave ekstern finansiering. Princippet bevirker,at forskningsproblemstillingerne formuleres ikonkrete projektbeskrivelser, der vurderes kritiskaf andre eksperter på området. Der erimidlertid åbenlyse problemer forbundet medde stigende krav om ekstern finansiering.Et problem opstår, fordi behovet for eksternfinansiering er meget højt i forhold til, hvormange midler der er udbudt, således at selvgode støtteværdige ansøgninger må afslås pga.manglende midler. Dette gælder i særlig gradpå miljøområdet, som traditionelt ikke hører tilde højt profilerede forskningsområder. Behovetfor ekstern finansiering af forskning førertil, at forskerne bruger meget lang tid på atskrive og omskrive fondsansøgninger i stedetfor at bruge den samme tid på at forske ogundervise - dvs. det, de er bedst til.Et andet problem er, at der i opslag omforskningsmidler ofte er krav om en ganskeanseelig ”med”-finansiering - institutionen skalkomme med en del af pengene selv - og ”med”-finansiering er det efterhånden vanskeligt atopdrive ved forskningsinstitutionerne. Dettehar i nogle tilfælde ført til, at forskere har måttetafslå store eksterne bevillinger. Dette problemer for nylig erkendt af Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, som harforeslået et loft på 10 % for medfinansiering,hvilket måske vil hjælpe i forhold til rent danskeansøgninger, men det er usikkert, hvorledeset sådant tiltag vil påvirke danske forskeresmuligheder i internationale sammenhænge,hvor en anseelig medfinansiering stadig er envigtig konkurrenceparameter.Jyllands-Postens netavis bragte 29. december2007 en artikel om, hvor meget tid forskerebruger på at skrive ansøgninger, og her citeresen del forskere for at bruge mellem 1/3 og 2/3af deres tid på at skrive ansøgninger. Sådanneoplysninger har desværre afstedkommet lidetgennemtænkte kommentarer, der frem for atforholde sig til substansen og det reelle problem,arrogant har postuleret, at sådanne personerhellere skulle se sig om efter et andetarbejde.En god forsker er en forsker, der udfører videnskabeligforskning på højeste internationale niveau.Det gøres generelt ved at formulere enproblemstilling og en strategi, som beskriver,hvordan problemstillingen kan testes videnskabeligt,så man opnår mere viden på området.Dernæst skal resultaterne publiceres videnskabeligti den internationale litteratur, så den opnåedeviden er kvalitetssikret ved peer-reviewprocessen, og så den opnåede viden er tilgængeligfor andre forskere. Begge komponenterer meget vigtige aspekter af en god forsker.Som forsker har man gennemgået et lang formelt,såvel som uformelt, træningsforløb. Førsten formel uddannelse i form af en 5-årig kandidatuddannelseog en 3-årig forskeruddannelse.Derefter oftest en uformel træning i form aftidsbegrænsede adjunkt- eller forskeransættelserpå minimum 2-4 år, men som oftest megetlængere. Man trænes og udvælges for sin evnemiljø og sundhed nr. 3, december 2008 32


til at gennemskue komplekse sammenhænge,designe måder at teste hypoteserne på og fortolkeresultaterne korrekt og formidle resultaterneklart og koncist.Problemet for den gode og produktive forskerer, at det i dag ikke er nok blot at skrive en godog klar videnskabelig ansøgning med et stringentvidenskabeligt sigte. Mange midler - defleste, når man medtager EU midler - er i dagreserveret til forudbestemte områder eller strategiskeindsatsområder, og her anvendes forskelligeog ofte meget komplicerede formater,der desværre ydermere varierer fra år til år. Udover selve forskningsprojektet skal der i sådanneansøgninger tages en række hensyn, somikke er strengt forskningsrelevante, men mereer af politisk/strategisk natur. Når man skriveransøgninger er det ikke nok at formidle realistiskog koncist. Ansøgninger er salg af ideer ogvisioner. Det er næsten det modsatte af forskningsprocessen,hvor selvkritik er en vigtig delaf processen.Finansiering af forskning bør alene ske påbasis af en evaluering af forskningens kvalitet.Det er svært - eller mere korrekt umuligt - atforudse, hvilke forskningsresultater der bringeros videre, og der findes utallige eksempler på,at tilsyneladende nytteløse observationer ogopfindelser udløser teknologiske landvindinger.Derfor har vi brug for en underskov af tilsyneladende”nytteløs” forskning.Blandt forskere er der en vandrehistorie omNiels Bohr, som efter sigende fik en meget storfondsbevilling fra en privat fond efter at haveskrevet en 1-linjes ansøgning på en serviet. Sålangt behøver man måske ikke at gå, men derer behov for en revurdering af det hensigtsmæssigei, at forskere bruger så stor del afderes forskningstid på at skrive teknisk kompliceredefondsansøgninger, hvor det videnskabeligeindhold ikke engang nødvendigvis er detmest afgørende. At skrive ansøgninger er ikkeat forske.Yderligere information:Ulla Vogel, ulbvo@food.dtu.dkIndlægget er bragt i Weekendavisen d. 7/11-2008 i forkortet udgave og er gengivet efter aftalemed Weekendavisen.Det er således nogle helt andre ting, man ogsåskal kunne udover det rent videnskabelige.Samlet betyder dette, at der i dag findes mangerigtigt dygtige forskere, som har meget sværtved at tiltrække tilstrækkelig ekstern finansiering,fordi de ikke forsker inden for de strategiskprioriterede emner, eller fordi de arbejdermed emner eller metoder, der endnu ikkeer blevet mainstream.Offentlige ansatte forskere tvinges således til atbruge utrolig megen tid på fondsansøgninger,tid som tages fra forskning og videngenerering.Man frasorterer en række fremragende forskere,som af de nævnte grunde ikke formår attiltrække ekstern finansiering. Derved nedsættesmængden af eminent forskning, som generererny viden til gavn for hele samfundet.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 33


Set på internetAktuelle rapporterKemiske stoffer og produkterAllergens in consumer product. RIVM rapport 320025001, National Institute for Public Health and theEnvironment, Holland, 2008.http://www.rivm.nl/bibliotheek/rapporten/320025001.htmlBreast cancer and exposure to hormonally active chemicals - An appraisal of the scientific evidence.Se rapporten på hjemmesiden for CASCADE, network of excellence.http://www.cascadenet.org/projectweb/portalproject/Index.htmlEvaluation of the European Union Pesticide Safety Review Process. European Food Safety Agency.http://www.efsa.europa.eu/EFSA/efsa_locale-1178620753812_1211902099342.htmKortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkterog imprægneringsmidler. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 99, Miljøstyrelsen2008.http://www.mst.dk/Udgivelser/Søg på ”fluorforbindelser”.The NTP-CERHR Monograph on Bisphenol A. Center for the Evaluation of Risks to Human Reproduction.http://cerhr.niehs.nih.gov/news/index.htmlStatistisk analyse og biologisk tolkning af toksicitetsdata. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen,122, 2008.http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2008/10/978-87-7052-840-5.htmKlimaændringerAnalyses of the Effects of Global Change on Human Health and Welfare and Human Systems. U.S.Environmental Protection Agency.http://cfpub.epa.gov/ncea/cfm/recordisplay.cfm?deid=197244Betydningen for Norden av 2 grader global oppvarming, TemaNord 2008:507, Nordisk Ministerråd.http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2008:507Impacts of Europe's changing climate - 2008 indicator-based assessment. European EnvironmentAgency. EEA rapport nr. 4, 2008.http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2008_4/en/LuftforureningDanish emission inventories for road transport and other mobile sources. NERI Technical Report No.686, 2008.http://www2.dmu.dk/Pub/FR686.pdf34 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Evaluating the Health Impacts of Ethanol Blend Petrol. Environment, Australian Government.http://www.environment.gov.au/atmosphere/fuelquality/publications/ethanol-health-impacts.htmlNordic Perspectives on the Gothenburg Protocol. TemaNord 2008:572, Nordisk Ministerråd.http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2008:572NanomaterialerSmall is Different: A Science Perspective on the Regulatory Challenges of the Nanoscale. Council ofCanadian Academies.http://www.scienceadvice.ca/nanotechnology.htmlUntersuchungen zur krebserzeugenden Wirkung von Nanopartikeln und anderen Stäuben.Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin.http://www.baua.de/nn_21712/en/Publications/Expert-Papers/F2083.html?__nnn=trueAndre rapporterAspects of Risk-Benefit Assessment of Food Consumption. TemaNord 2008:568. Nordisk Ministerråd.http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2008:568Compendium of Chemical Hazards. Health Protection Agency, UK.http://www.hpa.org.uk/webw/HPAweb&Page&HPAwebAutoListDate/Page/1153846673455?p=1153846673455DANMAP 2007 - the Danish Integrated Antimicrobial resistance Monitoring and Research Programmehttp://www.danmap.org/Safer water, better health. World Health Organization.http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/saferwater/en/index.htmlAbstracts, proceedings og præsentationer fra konferencerEthics and communication in human biomonitoring: European perspectives, 11.-13. marts 2007,København. Reviews and research, Environmental Health, Vol 7, Suppl 1.http://www.ehjournal.net/supplements/7/S19 th International Congress on Noise as a Public Health Problem, Connecticut, 21.-25. juli 2008.Proceedings.http://www.icben.org/NEG 30 years anniversary seminar, Oslo, 24.-27. august. Præsentationer.http://www.av.se/arkiv/neg/UCSF-CHE Summit on Environmental Challenges to Reproductive Health and Fertility, San Francisco,28.-30. januar 2007. Proceedings.http://www.prhe.ucsf.edu/prhe/events/ucsfche.htmlWorkshop on research on the safety of nanomaterials, Bruxelles, april 2008. Proceedings.http://cordis.europa.eu/nanotechnology/src/publication_events.htmmiljø og sundhed nr. 3, december 2008 35


NyhedsbreveEnvironmental Factor, NIEHS.http://www.niehs.nih.gov/news/index.cfmLIFE Science UPDATE, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.http://www.life.ku.dk/presse/nyhedsbrev.aspxECHA newsletter.http://echa.europa.eu/publications_en.aspNewsletter WHO-CChttp://www.gesundheitsamt-bw.de/servlet/PB/menu/1236389/index.htmlHjemmesiderCamphylobacter, Fødevarestyrelsen.http://www.foedevarestyrelsen.dk/Campylobacter/forside.htmSalmonella, Fødevarestyrelsen.http://www.foedevarestyrelsen.dk/Salmonella/forside.htmTo websites, der indeholder information om de 2 fødevarebakterier og giver råd om, hvordan manundgår at blive syg.Danmarks Statistikbank, der er gratis at bruge, indeholder officiel statistik, som detaljeret beskriver detdanske samfund.http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280Emerging Health Threats Forum er et not-for-profit Community Interest Company etableret med støttefra Health Protection Agency, UK, med fokus på nye sundhedsrisici. På hjemmesiden finder manEmerging Health Threats Journal, et open access tidsskrift, samt Emerging Health Threats Monitor,der er et ugentligt nyhedsbrev.http://www.eht-forum.org/Forskningsportal, Københavns Universitet.http://forskning.ku.dk/På portalen finder man information om forskere, institutter, publikationer og meget mere, f.eks.nanotek.nu, der er en populærvidenskabelig side om nanoteknologi.http://www.nanotek.nu/Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning, Aarhus Universitet.http://www.klima.au.dk/dk/om-klimaaudk/kft/På hjemmesiden finder man nyt om forskning i klimatilpasning, konferencer, workshops mm.36 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Kalender 2009Januar19.-23. januar: Chemical Safety Assessment underREACH, Bilthoven, Holland. Se: “short courses”:http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Februar9.-11. februar: Niva: Workshop on Health risk managementof exposure to optical radiation, Helsinki,Finland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Marts10.-12. marts: Climate Change: Global Risks,Challenges & Decisions, København.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200922.-27. marts: 29th International Congress on OccupationalHealth, Kapstaden, Sydafrika.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200924.-27. marts: Seventh International Conference onAir Quality – Science and Application, Istanbul,Tyrkiet.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009April1.-3. april: Third International IUPAC Symposiumon Trace Elements in Food, Rom, Italien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20095.-17. april: IEA International Course on EpidemiologicalMethods: An Introductory Course, Japur,Indien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200924.-26. april: IV-Neurotoxicity Society Meeting:Neurochemical Mechanisms for NeurogenerativeDisorders, Arica, Chile.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200927. april – 1. maj: 12th World Public Health Congress,Istanbul, Tyrkiet.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Maj4.-9. maj ESF Research Conference: The impact ininnate immunity: the threat of diseases, Innsbruck,Østrig.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200911.-14. maj: NIVA: Occupational hazards and reproductivehealth, Naantali, Finland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200912.-15. maj: XXIX International Congress of theEuropean Association of Poisons Centres and ClinicalToxicologists, Stockholm, Sverige.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200918.-20. maj: Effective Risk Communication: Theory,Tools, and Practical Skills for CommunicatingAbout Risk, Boston, Massachusetts, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200920.-22. maj: 5th Copenhagen Workshop on EndocrineDisrupters, København.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200930. maj - 5. juni: DNA Repair and Mutagenesis:From Molecular Structure to Human Disease,Whistler, Canada.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Juni2.-4. juni: ETTAP 2009: 17th Transport and Air Pollutionsymposium and 3rd Environment and TransportSymposium, Toulouse, Frankrig.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20097.-12. juni: 9th International Conference on Mercuryas a Global Pollutant, Guiyang, Kina.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20099.-11. juni: International Conference on EnvironmentalImplications and Applications of Nanotechnology,Amherst, Massachusetts, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200914.-17. juni: 12th EuCheMS International Conferenceon Chemistry and the Environment,Stockholm, Sverige.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200914.-17. juni: OEESC 2009 - 4th International Conferenceon Occupational and Environmental Exposuresof Skin to Chemicals, Edinburgh, Skotland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200922.-24. juni: Urban Transport 2009, Bologna, Italien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Juli5.-10. juli: Gordon Research Conference on Radiationand Climate, New London, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009miljø og sundhed nr. 3, december 2008 37


12.-17. juli: Gordon Research Conference: Appliedand Environmental Biology - From Single Cells tothe Environment, Massachusetts, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200913.-16. juli: 10th International Conference on theBiogeochemistry of Trace Elements: Frontiers intrace elements - research and education, Chihuahua,Chih, Mexico.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200920.-22. juli: Air Pollution 2009 - 17th InternationalConference on Modelling, Monitoring and Managementof Air Pollution, Tallinn, Estland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200925.-30. juli: 30th International Symposium on FreeRadicals, Savonlinna, Finland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009August4.-8. august: 1st World Congress of EnvironmentalHistory Local Livelihoods and Global Challenges:Understanding Human Interaction with the Environment,København, Danmark.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200920.-25. august: Annual EEMS Meeting and 10thInternational Conference on Environmental Mutagens(ICEM): The Renaissance of EnvironmentalMutagenesis, Firenze, Italien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200923.-28. august: Gordon Research Conference:Atmospheric Chemistry, Waterville Valley, NewHampshire, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200925.-28. august: ISEE Dublin 2009: Environment,Food and Global Health, Dublin, Irland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200926.-29. august: 4th International Conference onNanotechnology - Occupational and EnvironmentalHealth, Paasitorni, Helsinki, Finland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200930. august - 3. september: Bacillus-ACT 2009: TheInternational Bacillus anthracis, B. cereus, and B.thuringiensis Conference, Santa Fe, New Mexico.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009September6.-10. september: 7th Congress of Toxicology inDeveloping Countries, Sun City, Sydafrika.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20096.-11. september: European Aerosol Conference2009, Karlsruhe, Tyskland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20097.-11. september: BENZENE 2009: Health Effectsand Mechanisms of Bone-Marrow Toxicity,München, Tyskland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#20098.-13. september: ESF Research Conference: Nanocarbons:From Physicochemical and BiologicalProperties to Biomedical and Environmental Effects,Acquafredda di Maratea, Italien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200913.-17. september: EUROTOX 2009,Dresden, Tyskland.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200913.-17. september: Healthy Buildings 2009,Syracuse, New York, USA.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200920.-25. september: ESF Research Conference -Gene Expression to Neurobiology and Behaviour:Human Brain Development and DevelopmentalDisorders, Costa Brava, Spanien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200921.-23. september: Environmental Health Risk 2009- Fifth International Conference on the Impact ofEnvironmental Factors on Health, New Forest,England.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200923.-25. september: Disaster Management 2009 -First International Conference on Disaster Managementand Human Health Risk: Reducing Risk,Improving Outcomes, New Forest, UK.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200927.-30. september: Fifth International Conferenceon Work Environment and Cardiovascular Diseases:“New Paradigms for New Systems of Work:A Challenge for the Quality of Work Life”,Krakow, Polen.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200938 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


28. september - 2. oktober: NIVA: Obstructive AirwayDiseases in the Workplace: Asthma and COPDSaltsjöbaden, Sverige.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Oktober5.-9. oktober: 3rd ASM Conference on Salmonella:Biology, Pathogenesis and Prevention, Aix-en-Provence,Frankrig.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200912.–16. oktober: NIVA: Indoor Air Quality: Linkswith Health, Environmental Perception and Productivity,Uppsala, Sverige.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200913.-17. oktober: Legionella 2009, Paris, Frankrig.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200921.-23 oktober: Climate and Ancient Societies -Causes and human responses. The Stine RosselMemorial Conference, København.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#200921.-27. oktober: NIVA: Introduction to OccupationalEpidemiology, København, Danmark.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009November5.-8. november: Work, Stress and Health 2009:Global Concerns and Approaches, San Juan, PuertoRico.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009December6.-10. december: WAC 2009 – 21st World AllergyCongress, Buenos Aires, Argentina.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2009Kalender 201011.-15. juli: IUTOX 2010 XII International Congressof Toxicology, Barcelona, Spanien.http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.html#2010NB! Bidrag til kalenderen modtages gerne,hib@sst.dkIndex 2008Nr. 1, juni 2008:Balling H. Leder: Farvel og goddag.Hertel O, Hvidberg M, Ketzel M, Jensen SS,Stausgaard L, Madsen PV, Storm L. Valg af grøncykelrute gennem byen, side 3-6.Frohn LM, Andersen MS, Geels C, Brandt J,Christensen JH, Hansen KM, Hertel O, Nielsen JS,Skjøth CA, Hedegaard GB, Madsen PV, MoseholmL. EVA - et modelsystem til estimering af eksterneomkostninger relateret til luftforurening, side 7-14.Madsen PV, Hertel O. Risikovurdering af den industrielleluftforurening i South Durban, Sydafrika,side 14-20.Naydenov K, Melikov A, Clausen G. IndoorEnvironmental Factors and Health Effects amongChildren in Bulgaria and Denmark, side 21-28.Hougaard KS. Øger stress effekten af kemisk udsættelsei graviditeten? Erfaring fra 36 dyrestudier,side 29-36.Lyngenbo O, Jacobsen P, Jensen MS, Bang J.Hvorfor kan brugen af imprægneringsmidler påsprayform give lungeskader? Side 37-40.Nr. 2, september 2008:Balling H. Leder: Jeg har læst.Møller P, Folkmann JK, Forchhammer L, BräunerEV, Danielsen PH, Risom L, Loft S. Partikulærluftforurening, oksidativ beskadigelse af DNA ogrisiko for udvikling af kræft, side 3-9.Hansen CL, Jensen SS, Bælum J, Sherson D,Skadhauge L, Siersted HC, Hertel O, Omland Ø,Thomsen G, Sigsgaard T. Individuel trafikrelateretluftforurening og astmadebut - et pilotstudie. Side10-13.Sharma AK, Binderup M-L. Toksikologisk forskningi nanomaterialer, side 14-22.Nielsen GD, Larsen ST. Smøraroma og livstruendelungeskader, side 23-27.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 39


Tjønneland A. Lifestyle risk factors for breastcancer - Diet, Cancer and Health, a prospectivecohort study in Denmark. Autoreferat af akademiskafhandling - doktordisputats, side 27.Nr. 3, december 2008:Raaschou-Nielsen O, Andersen CE, Andersen HP,Gravesen P, Lind M, Schüz J, Ulbak K. Radon iboligen og cancer hos børn, side 3-7.Andersen HR, Schmidt IM, Grandjean P, JensenTK, Budtz-Jørgensen E, Kjærstad MB, Bælum J,Nielsen JB, Skakkebæk NE, Main KM. Kønsudviklinghos sønner af gartneriansatte kvinder, side 8-18.Madsen AM, Saber AT, Nordly P, Sharma AK,Wallin H, Vogel U. Luftbårent støv fra biobrændselsanlæggiver inflammation men ikke DNA-skaderi eksponerede mus, side 19-25.Lundager C. Forskningens døgn - forskningsformidlingi øjenhøjde, side 29-31.Lange JB. Effekter af træstøv; inflammation, genotoksicitetog cancer. Autoreferat af ph.d.-afhandlingudført på Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, side 29.Vogel U. Debatindlæg. Ekstern finansiering af forskninger ikke et mål i sig selv, side 32.40 miljø og sundhed nr. 3, december 2008


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail til:Hilde BallingSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://miljoogsundhed.sst.dkogså hvis du bare har en god idé!2 miljø og sundhed nr. 3, december 2008

More magazines by this user
Similar magazines