På egen krop - Socialstyrelsen

anmeldelseBrugerstyring i praksisTroværdig bog om hvordan brugerstyring kanlykkes – trods konflikterAf konsulent Carrie Lautrup, vcf socialt udsatte”Recovery, empowerment og brugerstyring – Atkomme sig og komme videre” fortæller historienom Netværkstedet Thorvaldsen, et aktivitets- ogudviklingssted på Frederiksberg for mennesker medpsykosociale lidelser. Bogen giver et nuanceret indbliki, hvordan brugerstyring på et værested kanlykkes til trods for de mange vanskeligheder, dennestyringsform kan indebære.Brugerperspektivet er tydeligt bogen igennem,også når der er tale om de begreber, der indgåri bogens titel. En akademisk diskussion skal manikke vente sig. Det her er en brugsbog, og har denikke sin styrke i teorien, giver den til gengæld etglimrende billede af, hvilken betydning begrebernekan have både for den enkeltes liv og for et tilbudspraksis og udviklingsmuligheder.Læseren følger Netværkstedets ti års historie, fradet ideologiske udgangspunkt og gennem foreningensudvikling og skiftende organiseringsformer, jaendda til at blive arbejdsgivere for to professionellekoordinatorer. Undervejs delagtiggøres man i de formodentliguundgåelige konflikter mellem brugereog medarbejdere; konflikter, som forfatteren formårat beskrive med et løsningsfokuseret udgangspunkt.Læseren får indblik i, hvordan sådanne konflikterkan håndteres, uden at man giver slip på de grundlæggendeidealer i brugerstyrede organisationer.Praktikeren vil også beriges af bogens fortællingerom brugernes mulighed for at komme sig og atskabe en ny tilværelse og om de mange mulighederfor især kreativ udfoldelse, Netværkstedet tilbyder.Alt i alt er bogen en fornøjelse at læse. Forfatterenevner at berette positivt og troværdigt omNetværkstedets historie, udfordringer og resultater,og med sit gennemførte brugerperspektiv formår hansamtidig at give en lidt anden vinkel på, hvad deregentlig kan ligge i efterhånden så populære begreberom recovery, brugerstyring og empowerment.Carsten Rietz: Recovery, empowermentog brugerstyring: At kommesig og komme videre. Udgivet afNetværkstedet Thorvaldsen med støttefra Socialministeriet. 83 s., 185 kr.GudÆdru i AAlivshistorie. ”Jeg hengav mig til AA. Jeg drak det,jeg levede det. Jeg kan takke AA for ufattelig meget.Men skal jeg nævne en ting, så er det, at taknemmelighedenfik en fast plads i mit liv”.giv mig SFortalt til redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt UdsatteJeg kom i AA første gang den 6. eller 7. marts 2000. Jeghavde haft endnu en alvorlig oplevelse med alkohol, somforskrækkede mig helt enormt. Nu kunne jeg ikke længereskjule for mig selv, at jeg var alkoholiker. Og næstemorgen sagde jeg til min mand: ’Jeg kan ikke drikkemere. Det går ikke længere.’ Jeg kan huske, at jeg sagdedet flere gange. Siden har jeg ikke drukket alkohol. Mendet var ikke på den måde, jeg blev ædru. Ædrueligheder ikke bare den afgiftede tilstand. Ædruelighed er i højgrad noget, der sidder mellem ørerne, bor i hjertet oglever gennem handling.Ædru blev jeg i AA.…til at accejeg ikkeDa jeg havde været kropsligt ædru i to døgn, blev jegfrygtelig rastløs og dårlig tilpas. Nedenunder min alkoholismehavde jeg en ubehandlet depression; det fandtjeg først ud af langt senere. Men det blev pludseligmeget tydeligt for mig, at den måde, jeg havde forvaltetmit liv på, ikke var velfungerende. Nu hvor alkoholenikke længere slørede tingenes tilstand.Jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle. Jeg sagdetil min mand, at han skulle give vores barn et bad, og sågik jeg ind og lukkede døren og ringede til AAs servicetelefon.Jeg kan huske, da jeg kom ind i det der kælderlokalei Ryesgade. Det var ikke ligefrem Lysberg Hansen ogTerp, der var halvmørkt, meget tilrøget og møbleret medgenbrugsmøbler. Jeg satte mig ned; jeg var hele tiden ligeved at græde. Og jeg spurgte mig selv, om jeg hørte tilder.I AA verden over starter møderne altid på sammemåde. Der var én der spurgte: ”Er der nogen nye her?”og jeg hørte mig selv svare: ”Ja, jeg hedder Karin, jeg eralkoholiker.” Så lød det i kor: ”Velkommen, Karin!”Der var en meget kærlig stemning – og en indfølende,medvidende latter, når man fortalte om, hvad man havdelavet i en brandert. Jeg kom selv til at le.Det var meget anderledes, end jeg havde forestillet mig.Jeg tror nok, jeg havde forestillet mig noget, der lignededen følelse, jeg selv havde: Følelsen af skam. Skam overat være alkoholiker, skam over at være kvindelig alkoholiker– og mor! Hvor ringe kan det blive?! Og ogsåMod tiljeg kanog Visd