Skilte og facader i Præstø Bymidte - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Skilte og facader i Præstø Bymidte - Vordingborg Kommune

VejledningSkilte- og FacaderiPræstø BymidtePræstø KommunePræstø BevaringsforeningPræstø Handels- og Erhvervsforening2003


Skilte og facader i Præstø BymidteIndholdsfortegnelsesideForord 3Indledning 4Her gælder Skilte- og Facadevejledningen 5Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter 6Bygningers højde, bredde og tagform 7Facadens opbygning 9Facadematerialer 11Vinduer og kviste 12Skilte 15Døre, porte og trapper 18Gesimser og andre bygningsdetaljer 20Baldakiner og markiser 22Vinduer og flag 23Før og nu billeder 24Retningslinier for ombygning og facadeændringer 25Ansøgning – sådan gør man 27Bilag: Klassiske pigmenter til facadefarver 28Vejledningen er udarbejdet af Præstø Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Skilte- og Facadeudvalget.Medudgivere er Præstø Bevaringsforening og Præstø Handels- og Erhvervsforening.Tekst og foto: Teknisk Forvaltning og Skilte- og Facadeudvalget. Enkelte fotos er venligst udlånt af Benny ”Antik” ogTorben Ahlborn – SEAS.2


Skilte og facader i Præstø BymidteForordSkilte- og Facadeudvalget blev oprettet i 1990af Præstø Bevaringsforening, Præstø HandelsogErhvervsforening og Præstø Kommune.Præstø Kommune besluttede i 2000 at derskulle igangsættes en revision af Skilte- ogFacadevejledningen fra 1990.Der er lagt vægt på at lave en læsevenlig ogoverskuelig vejledning, som forretningsindehavere,husejere, håndværkere m.fl. kan fåstor gavn af i forbindelse med diverse skilteogfacadeprojekter.Vejledningen er udarbejdet af Skilte- og Facadeudvalget.Den har været udsendt tilkommentering i de to foreninger og er efterfølgendegodkendt af Præstø Kommune.Forord BevaringsforeningenVi hører næsten dagligt, at Præstø har nogleværdier, som vi bør værne om, og det er voreshåb, at denne vejledning vil være et værdifuldtværktøj for det fremtidige arbejde.Siden den første udgave af ”Skilte- og Facadevejledningen”blev udgivet i 1990, synes vii Bevaringsforeningen, at vi er nået megetlangt. Vores største problem i mange år var demanglende lokalplaner, og her især for bymidten.Det problem er løst, og vi har nu lokalplanerfor næsten alle områder i kommunen.Vi har haft en del diskussioner Skilte- og Facadeudvalgetsmedlemmer imellem, men deer altid blevet løst i enighed med den godedialog, som vi har haft mellem interessepartnerne.For os er det helt klart, at vi har de sammeinteresser, at bevare ægtheden i vores by, somer en del af vores fælles kulturarv.Vi tror og håber på, at denne vejledning kanholde lige så længe som første udgave.Præstø Bevaringsforening.Benny HansenForord Præstø Handels – og ErhvervsforeningPræstø Handels- og Erhvervsforening hardeltaget aktivt i udarbejdelsen af denne Skilte-og Facadevejledning i samarbejde medPræstø Kommune og Præstø Bevaringsforening.Der er under udarbejdelsen lagt vægt på tankenom, at Præstø fortsat skal fremstå som”Gammel Købmandsby”, byen med de smukkegamle huse, et sted hvor der er rart at bo,men også et sted hvor der er godt at handle.Det er også i Handelsstandsforeningens medlemmersinteresse at bevare og også gerneudbygge den række af smukke renoverede/moderniseredebygninger som præger voreshandelsgade, torve og stræder, og som ermed til at gøre Præstø til en hyggelig by.Vi har forsøgt i denne vejledning at indarbejdebehørig hensyntagen til alle, som enten vilbygge nyt, bygge til – eller renovere og modernisere,således at arbejdet ikke bliverunødvendigt besværliggjort. Vi ønsker at respekterede gamle huse og bygninger, sideløbendemed at vi fastholder Præstø som enlevende handelsby i regionen.På vegne af Præstø Handels- og Erhvervsforening.Agnethe Hviid3


Skilte og facader i Præstø BymidteHer gælder Skilte- og FacadevejledningenSkilte og facadevejledningen gælder indenforPræstø bymidteområde, hvilket er angivet påovenstående kortbilag.Revideret 10. juni 2008Hvorvidt der ligeledes er en lokalplan forejendommen, kan oplyses hos VordingborgKommune eller på kommunens hjemmesidewww.vordingborg.dk5


Skilte og facader i Præstø BymidteDet købstadsmæssige præg og bygningerneskarakterPræstø bymidte rummer mange bygningsmæssigekvaliteter og det særlige købstadspræger som helhed velbevaret.Som bykernen fremtræder i dag indgår huse,gader og torve i en sammenhæng på trods afde utallige små variationer, som bygningernesforskellige opførelsestidspunkter og anvendelsehar medført.Det smukke bymiljø skal søges bevaret vednænsom og velovervejet planlægning.Torvet 23, købstadsbebyggelse.Det er afgørende for helhedsindtrykket af enbygning, at bygningens højde i forhold tildens længde, facadernes lodrette og vandretteinddeling, vinduesudformning og taghældning,er harmonisk i forhold til gadens karakter.Ombygninger, facadeændringer og eventueltnybyggeri skal således indpasses i det eksisterendegadebillede og bymiljø. Nybyggeri kandog i respekt for det købstadsmæssige prægudformes i en arkitektur der udtrykker den tidsom den opføres i.Gesims og ”Hamburgerfuger”, Torvet 23.Købstadsbebyggelse på Torvet.Grønnegade 14, gennemført byfornyelsesprojekt.6


Skilte og facader i Præstø BymidteBygningers højde, bredde og tagformHovedregler for bygningers højde, breddeog tagform.Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder,bør bygningens højde, dybde og taghældningtilpasses nabobebyggelsen og deomliggende bygninger i øvrigt.Ny bebyggelse bør som hovedregel opføressom sluttet bebyggelse i gadelinien. Vednybyggeri over flere grunde bør facadenbearbejdes, så den fremtræder som fleremindre enheder.De fleste huse i det centrale byområde er karakteriseretved en højde på 1½ til 2½ etage,en husdybde på 8-10 meter og en relativ lillefacadelængde. Husene er som reglen opførtsom sluttet bebyggelse i gadelinien.Højden er i de fleste tilfælde afpasset efternabohusene og gadens bredde. Den almindeligetagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl, ofteudført med opskalkning.Adelgade. Eksempler på anvendelse af tegl. Bemærkligeledes opskalkningen på det røde hus.Eksempel på opskalkning.Der forekommer dog mange variationer overdette tema, men generelt er den ensartede taghældningi bymidten med til at danne et roligtgadebillede.Ved nybyggeri skal indtrykket af en traditionelkøbstadsbebyggelse med forholdsvis ensartedebygningskroppe søges bevaret. Der kandog ved nybyggeri anvendes moderne bygningsdetaljer,når det sker under hensyntagentil proportionerne m.v. ved de omliggendebygninger.Den anvendte bygningshøjde, bygningsdybdeog taghældning ved nybyggeri skal afgøres ihvert enkelte tilfælde. Det skal ske i forholdtil nabobebyggelsen og den øvrige omliggendebebyggelse, således at vindueshøjde, gesimser,tagudhæng fremtræder i harmoni fradet ene hus til det andet.7


Skilte og facader i Præstø BymidteStrækker et byggeri sig over flere grunde, børfacaden bearbejdes således, at den fremtrædersom mindre enheder af hensyn til størrelsesforholdenei forhold til den øvrige bebyggelse.Adelgade 96, et eksempel på brug af genbrugstegl, -mursten, -bindingsværk, - brosten.Adelgade, gadeforløbet i den vestlige ende af Adelgade.Den almindelige tagform for husene i bymidtener et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl.Denne tagform og tagmateriale giverdet rolige og harmoniske købstadspræg. Påenkelte bygninger er der anvendt andre tagmaterialer.Adelgade, gadeforløbet i den østlige ende af Adelgade.Luftfoto, byens tage ved Per Thyges Torv og Adelgade.8


Skilte og facader i Præstø BymidteVellykket tilbygning ved Klosternakkeskolen.Butikker m.v. indrettet i en del af”Grønvolds pakhuse”.Ved fremtidige facadeændringer skal sammenhængenmellem stueetagen og ejendommensøvrige etager søges genskabt med udgangspunkti ejendommens oprindelige arkitektur,således at husene opfattes som en helhedfra sokkel til tag.Adelgade17 og 19 – byfornyet ejendom.10


Skilte og facader i Præstø BymidteFacadematerialerHovedregler for facadematerialer.Ved vedligeholdelse bør altid anvendes desamme materialer og farver, som oprindeligthar været anvendt i bygningen.Facadebeklædninger bør normalt ikke anvendes.Hvor disse findes, bør de fjernes ogfacaden føres tilbage til sin oprindeligeform.man facadens oprindelige murværk og detaljerer intakte bag en nyere facadebeklædning.I sådanne tilfælde er det oplagt at fjerne facadebeklædningenigen, restaurere og vedligeholdeden oprindelige facade.Ved ombygninger og nybyggeri skal det ihvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der erbehov for at indføje nye materialer i gadebilledet,og hvordan det eventuelt kan gøres ioverensstemmelse med nabobebyggelsen.Som tagmateriale bør anvendes rød danskvingetegl. Kun hvor andre materialer oprindeligthar været anvendt i huset børdisse anvendes.Ved anvendelse af andre facadematerialerend de traditionelle, bør dette ske med hensyntagentil nabobebyggelse og den øvrigebebyggelse på stedet. Blanke og reflekterendematerialer bør ikke anvendes.Det er karakteristisk for tidligere tiders købstadsarkitektur,at man anvendte forholdsvisfå forskellige facadematerialer og farver, simpelthenfordi der var forholdsvis begrænsedematerialer til rådighed. Dette har sammenmed lang tids erfaring for harmonisk farve- ogmaterialesammensætning ført til at PræstøBymidte fremtræder med et forholdsvis ensartetpræg. De fleste tage blev dækket med røddansk vingetegl, og de fleste facader blev opførti pudset tegl, kalket i de traditionelle jordfarver.(Jordfarveskala m.v. er vedlagt sombilag, side 28).Disse forhold er imidlertid blevet ændret vedat mange traditionelle byggematerialer ogvedligeholdelsesmetoder op gennem nyere tider erstattet af nye og ”fremmede” materialer.(Beton, eternit, store udstillingsvinduer m.m.).Det er målsætningen, at så mange huse sommuligt er i de oprindelige materialer. Ofte ser11


Skilte og facader i Præstø BymidteVinduer og kvisteHovedregler for vinduer og kviste.Nye vinduer bør som hovedregel have desamme formater, sprosseopdeling og profileringsom de vinduer, der oprindelig harindgået i facaden. Plastikvinduer bør ikkeanvendes.Udskiftningen af oprindelige vinduer med nyeusprossede vinduer, har i flere tilfælde ført til,at ellers pæne harmoniske og tidstypiske facaderhar mistet deres værdi i gadebilledet.Udstillingsvinduer i stueetagen bør tilpassesejendommens øvrige vinduer, for såvidt angår format, udformning og materialevalg.Nye kviste skal tilpasses husets arkitektur.VinduerVinduers størrelse og placering i muren erafgørende for hvorledes en facade opleves. Enfacade med små vinduer og store murfladerkan virke massiv og tung, mens store vinduerog slanke søjler derimod giver indtryk af lethed.Traditionelle malede sprosseopdelte trævindueranbragt i plan med den øvrige facade,medvirker til at gøre facaden lys og let, mensusprossede vinduer anbragt tilbagetrukket ifacaden gør facaden mere tung i sit udseende.Sølyst på Havnevej, et eksempel på koblede rammer.Ved udskiftning af vinduer bør der læggeslægt på, at de nye vinduer er i overensstemmelsemed de oprindelige vinduesformater.Profileringen af vinduessprosserne og posterer vigtig for en nuanceret oplevelse af lys ogskygger.Grønnegade 14.Originale vinduesbeslag.12


Skilte og facader i Præstø BymidteVed udformning af udstillingsvinduer er detikke altid muligt at tage udgangspunkt i ejendommensoprindelige arkitektur, hvis huset er”født” uden udstillingsvinduer. Her bør mansøge at udforme udstillingsvinduet, så det ertilpasset facadens øvrige opbygning således,at vinduesformaterne i hele ejendommen spillersammen.format og placering skal tilpasses husets proportioneri øvrigt.Udstillingsvinduets bredde bør ikke spændeover mere end to fag, hvilket vil sige to vinduerog en murpille.Det er vigtigt som en handelsgade, at kundernekan se udvalget inde i butikkerne, hvorforvinduerne således ikke bør tilklistres medreklamer, afdækningsfolie m.v.KvisteVed istandsættelse og vedligeholdelse af eksisterendekviste, skal man være opmærksompå hvilke materialer man anvender. Oprindeligter de fleste kvisttage dækket med det øvrigetags materiale, zink, bly og tagpap.Torvet 23.Ved ombygning og nybyggeri bør man væreopmærksom på at vinduers og kvistes størrelse,udformning og placering tilpasses de eksisterendehuse på stedet.Kvist ca. 1901.Klosternakken 3.Ved udformningen af kviste til et eksisterendehus, bør man tage udgangspunkt i de anvendtematerialer 1 og farver i huset, ligesom kvistens1 Bly kan dog ikke længere anvendes lovligt som byggemateriale.13


Skilte og facader i Præstø BymidteKvist ca. 1859.Vinduer i tagetager skal primært udføres somkviste. Supplerende vinduer kan udføres somtagvinduer i form af såkaldte ”fredningsvindue”.Eksempel på anvendelse af fredningsvinduer.14


Skilte og facader i Præstø BymidteBrug af løse eller påmalede bogstaver på facadengiver et godt resultat – ved at butiksfacadensog skiltningen fremtræder på en harmoniskmåde. Opdeling af skiltningen eftervindues- og dørhuller betyder, at huset oplevessom en helhed fra sokkel til tag. Skiltningenbør ikke placeres højere end underkantenaf 1. sals vinduer, og udstrækningen skal holdesinden for forretningens lejemål. Skiltningensfarve- og materialevalg skal harmoneremed facadens udseende. Skilte skal holdes friaf gesimser eller anden facadeudsmykning.UdhængsskiltetUdhængsskilte i form af de gamle laugskiltevar den første form for skiltning. I dag fungererudhængsskilte som oftest som et supplementtil facadeskiltet. Udhængsskiltet kanvirke dominerende i gadebilledet hvis detsstørrelse ”overdrives”. Generelt skal størrelsenaf udhængsskilte begrænses til 0.25 m2og skiltet bør udformes med en sådan lethed,at skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet.I vurderingen af det konkrete projektlægges vægt på at skiltningen indpasses husfacadensproportioner.Adelgade, enkeltbogstaver placeret over hovedindgang.Løse eller påmalede bogstaver bør ikke overstige30 cm i højden. I vurderingen af detkonkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningenindpasses husfacadens proportioner,således at denne fremstår harmonisk og somen helhed.Et fantasifuldt udhængsskilt i Adelgade.Et udhængsskilt skal så vidt muligt placeresved den dør eller port der fører ind til forretningeneller virksomheden.Enkelt og smukt udformet udhængsskilt i Adelgade.Utraditionelt og illustrativt udhængsskilt.16


Skilte og facader i Præstø BymidteHenvisningsskiltetHvis en forretning eller virksomhed ikke harfacade mod gaden, kan det i visse tilfældevære nødvendigt med et henvisningsskilt derviser ind til adressen.Størrelsen af skiltet må afpasses den enkelteejendom, men skal som udgangspunkt begrænsestil maksimalt 0.25 m2.LysskiltetLysskiltet kan være et facadeskilt eller et udhængsskilt.Ved udformningen af lysskilte erdet væsentligt, at det ikke vil blænde trafikantereller virke generende for nærboende beboerm.v. Det sikres ved at afskærme skiltet således,at der kun kommer lys fra bogstaverneeller fra symbolet. Diskret belysning af skiltetsbogstaver bagfra er en anden mulighedeller diskret belysning af skiltet.Der må således ikke opsættes skilte som erdirekte oplyst indefra. Det er vigtigt, at armaturkassenikke virker for dominerende. Meden omhyggelig planlægning kan det som regellykkes at udforme lyskassen diskret og i harmonimed facaden.Enkelt udformet skiltning med løse bogstaver direktepå facaden samt mindre udhængsskilt, Svend GøngesTorv.Placeres et skilt (gadeskilte/skilte pyloner) pågadearealet inden for inventarzonen, kan retningsliniernelæses i ”Regulativ for anvendelseaf gadearealer i Præstø Bymidte” Skiltningenskal godkendes af Skilte- og Facadeudvalget.Eksempel på skilte pylon nedenfor.Facadeskilt som enkeltbogstaver belyst bagfra.Et belyst facadeskilt.17


Skilte og facader i Præstø BymidteDøre, trapper og porteHovedregler for døre, trapper og porte.Husets indgangsparti, det vil sige døre,porte og trapper og portrum bør i videstmuligt omfang bevares i den oprindeligeudformning.Ved udskiftning af døre, porte og udvendigetrapper bør disse søges tilbageført tilden oprindelige udformning. Nye indgangsdørebør tilpasses husets arkitektur.Grønnegade 12.Døre, porte og trapper er detaljer som i højgrad er med til at give facaden karakter. Traditionelter der lagt meget omhu i udformningenaf indgangspartiet og dets omgivelser.Døren har ofte været forsynet med forskelligeudsmykninger og dekorationer m.v. alt eftertidens stil.Trapper har traditionelt været udført i granit.Døre og indgangspartier til butikker oggårdrum skal være indbydende og udgøre ensmuk ankomst til huset.For døre, porte og trappers vedkommendegælder det i videst muligt omfang at vedligeholdeog bevare de oprindelige, som også ofteer af så god kvalitet, at de med rimelighed kanbevares.Grønnegade 11.Porten har ligeledes været en del af facadensarkitektur, og med et format der ofte har værettilpasset facadens øvrige proportioner.Hvor der på grund af ændret anvendelse af enbygning, er behov for isætning af nye indgangsdøre(nyt indgangsparti m.v.) bør dissetilpasses husets øvrige arkitektur. Det kanf.eks. ske ved genbrug af gamle døre eller vedfremstilling af døre, som svarer til dem der iforvejen sidder i eller har siddet i husfacaden.18


Skilte og facader i Præstø BymidtePort ca. 1853.Mange porte er gået tabt ved udskiftning tilmere anonyme fabriksfremstillede porte. Nedenforer et eksempel på en traditionel ogvelholdt port.Klosternakken 23, port med fine detaljer.19


Skilte og facader i Præstø BymidteGesimser og andre bygningsdetaljerHovedregler for bygningsdetaljer.Eksisterende bygningsdetaljer bør bevaresog eventuelt genskabes ved ombygning.Eksisterende skorstenspiber bør bevares.Ved nybyggeri bør det tilstræbes, at facadenfremtræder med markeret sokkel oggesims.Bygningers detaljering omkring sokkel, gesimser,tagudhæng og øvrige detaljer er medtil at forme facaden.I det tilfælde hvor bygningsdetaljerne er forsvundetfra facaden under ombygningsarbejder,er gadebilledet som helhed blevet fattigere.Derfor er det ved vedligeholdelse og ombygningervigtigt at karakteristiske bygningsdetaljerbevares og eventuelt indpasses i denødvendige ændringer.Hvor det er nødvendigt at trække kablerhenover facaden, skal det gøres på en mådesåledes at facaden skæmmes mindst muligt.Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facadenfremtræder som en markeret sokkel og gesims.Ved ombygninger bør bygningsdetaljerbehandles varsomt og så vidt muligt istandsættes.Traditionelt er facadens komposition og husetskonstruktive opbygning understreget vedovennævnte bygningsdetaljer. Huset står solidtpå jorden på en markeret sokkel. Facadensinddeling i fag og etager understreges afbånd i puds eller formtegl. Overgangen mellemfacade og tag er ofte fint bearbejdet, medsynlig gesims og tagrende af metal. Dissebygningsdetaljer er med til at fortælle nogetom en bygnings opførelsestidspunkt og oprindeligeanvendelse.Sokkel af syldsten (tilhugget).Nyere bygning på Per Thyges Torv – med bånd oggesims.Sokkel af granit.20


Skilte og facader i Præstø BymidteOgså skorstenspiber bør bevares, også selvomde ikke længere anvendes til deres oprindeligeformål. I den forbindelse kan det nævnes at entiloversbleven skorsten er udmærket til ventilationsformål.Gesimser i Adelgade.Traditionelt udformet skorsten.Bygningsdetalje – tidligere ”Sparekassen”,Adelgade 91, Bygningsdetalje – ”Sparekassen”, opførtved arkitekt A. Langeland Mathiesen.21


Skilte og facader i Præstø BymidteBaldakiner og markiserHovedregler for baldakiner og markiser.Faste baldakiner bør ikke anvendes, menerstattes af markiser.Ved planlægningen af opsætning af markiser,bør der tages hensyn til facadens opdeling,vinduesformater samt facadensfarve.En række butikker er af praktiske hensyn nødttil at have et overdækket areal til udstillingeller afskærme udstillingsvinduerne mod sollys.Dette kan ske enten i form af en baldakineller en markise der kan trækkes ud. Fastebaldakiner er som oftest en dårlig løsning dade dels ”skærer huset over” og dels ofte erfremstillet af materialer, der ikke altid harmonerermed bygningen. Baldakinen forhindreendvidere at man kan se facaderne fra 1. salog opefter. Nedenfor er et par eksempler påbaldakiner i AdelgadeAdelgade, et eksempel på en opdelt markise. Dugensfarve harmonerer med bygningenMarkiser er en bedre løsning, fordi de kananvendes uden at virke dominerende for huset.Opsætter man derimod flere mindre markiser,som følger vinduernes størrelse og facadensopbygning, opnås et bedre og mereharmonisk helhedsindtryk. Farven på markisekassenog selve dugen (stof eller lærred børvære ensfarvet) skal harmonere med facadefarvensamt nabobebyggelsen.22


Skilte og facader i Præstø BymidteVimpler og flag i reklameøjemedVimpler og flag i reklameøjemed virker overflødigepå en facade, og de er med til at giveet forvirrende indtryk i et gadebillede.Vimpler og flag som reklamer bør derfor ikkehænges op af længere varighed.23


Skilte og facader i Præstø BymidteFør og nu billederSom det fremgår af nedenstående billedserie,har ikke mindst skiltningen på butiksfacaderneændret karakter i løbet af de seneste tiår.Hvor skiltningen i 1960´erne frem til1980´erne ofte var store og iøjnefaldende ibybilledet, har de senere års skiltning i højeregrad båret præg af det enkle og diskrete. Denændrede skilteudformning skal blandt andetses i sammenhæng med, at bymidten er trafikdæmpetog behovet for store skilte, derskal ”signalere til hurtigt kørende biler”, ermindsket.”Før billeder””Nu billeder”24


Skilte og facader i Præstø BymidteRetningslinier for ombygning og facadeændringerBygningens karakter• En bygning skal opdeles i facaden, så densvarer til den sammenhæng som den skalindpasses med hensyn til længde, højde,proportioner, materialer, detaljer og lignende.• Husene skal kunne opfattes som en konstruktivhelhed fra sokkel til tag.• Gesimser og andre detaljer på bygningenskal bevares.Bygningers højde, bredde og tagform• Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder,bør bygningens højde, dybde ogtaghældning, tilpasses nabobebyggelsenog de omliggende bygninger i øvrigt.• Ny bebyggelse skal som hovedregel opføressom sluttet bebyggelse i gadelinien.• Ved nybyggeri over flere grunde bør facadenbearbejdes, således at den fremtrædersom flere mindre enheder.• Bygningers højde skal afpasses efter gadensproportioner. Gesimshøjde skal svaretil højden på nabohuse.• Som tagmateriale skal som udgangspunktanvendes rød dansk vingetegl. Kun hvorandre materialer som udgangspunkt harværet anvendt, kan disse materialer anvendes.Facadens opbygning• Ved nybyggeri og ombygning bør det tilstræbes,at facaden udgør en synsmæssigkonstruktiv helhed.• Murpiller i stueetagen bør bevares ellerhvis de mangler, søges genskabt (ved ombygning)med udgangspunkt i facadensoprindelige arkitektur.Facadematerialer• Ved vedligeholdelse bør som udgangspunktanvendes de samme materialer ogfarver, som oprindeligt har været anvendtpå bygningen.• Facadebeklædning bør ikke anvendes.Hvor disse findes, bør de fjernes og facadenføres tilbage til sin oprindelige form.• Ved anvendelse af andre facadematerialerend de traditionelle, skal det ske underhensyntagen til nabobebyggelsen.Vinduer og kviste• Nye vinduer skal som hovedregel havesamme formater, sprosseinddeling og profileringsom de vinduer, der oprindeligthar indgået i facaden.• Vinduer i stueetagen skal være i harmonimed huset som helhed.• Vinduer skal males i en dækkende farve,der er afstemt efter husets arkitektur.• Vinduer skal udføres i træ og plastikvinduerskal som hovedregel ikke anvendes.• Udstillingsvinduer i stueetagen skal tilpassesejendommens øvrige vinduer, forså vidt angår format og materialevalg.• Kvistmaterialerne skal enten følge husetsøvrige materialer eller synsmæssigt anvendetilsvarende materialer såsom zinkeller tagpap. Til flunke (siderne på kviste)må kun anvendes zink.Skilte• Skiltningens form, farve, materiale ogstørrelse skal tilpasses husfacadens udseende,således at facadens farver og hovedinddelingrespekteres.• Skiltningen skal samordnes med den øvrigeskiltning på huse og nabohuse, såledesat der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet.• Skiltningen må ikke dække gesimser elleranden facadeudsmykning.• Skilte må som udgangspunkt ikke placeresover stueetagen.• Teksten på skilte må kun indeholde navnpå forretningen, branche, symboler ellerlogoer.• Eventuelle mærkevareskilte skal tilpassesden enkelte ejendom og gadebilledet.Mærkevareskilte skal dog så vidt muligtundgås.25


Skilte og facader i Præstø Bymidte• Facadeskilte skal udføres som løse ellerpåmalede bogstaver, der følger opdelingenaf vinduer, døre og porte. Særlige forholdkan tillade mindre sammenhængendeskiltning (maks. 0.25 m2).• Løse eller påmalede bogstaver må ikkeoverstige 30 cm i højden. I vurderingen afdet konkrete projekt lægges dog vægt påat skiltningen indpasses husfacaden, såledesat denne fremstår harmonisk og somen helhed.• Størrelsen af udhængsskilte begrænses tilmaks. 0.25 m2 og skiltet bør udformesmed en sådan lethed, så skiltet ikke virkerdominerende i gadebilledet. Et udhængsskiltbør så vidt muligt placeres ved dendør eller port, der fører ind til forretningeneller virksomheden.• Henvisningsskiltningen skal placeres veddøren eller porten til virksomheden ellerforretningen. Størrelsen af skiltet må afpassesomstændighederne, men som udgangspunktskal skiltningen begrænses til0.25 m2.• Lysskiltet som henvisningsskilt eller udhængsskilt,skal placeres ved døren ellerport ind til virksomheden eller forretningen.Facadelysskiltet kan placeres midt påfacaden. Størrelsen af skiltet må afpassesomstændighederne, men bør som udgangspunktikke være større end 0.25 m2.• Lysskiltet skal udformes som et afskærmetskilt, hvor der kun kommer lys frabogstaverne eller symbolet. Diskret belysningaf skiltets bogstaver som skyggebelysningbagfra kan tillige anvendes.• Der må således ikke opsættes skilte somer direkte oplyst indefra.• Nye indgangsdøre skal tilpasses husetsarkitektur.Gesimser og andre bygningsdetaljer• Eksisterende bygningsdetaljer skal bevaresog eventuelt genskabes ved ombygning.• Eksisterende skorstenspiber skal bevares.• Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facadenfremtræder med markeret sokkel oggesims.Baldakiner og markiser• Faste baldakiner bør som hovedregel ikkeanvendes og i den udstrækning det er muligtskal baldakiner erstattes af markiser.• Markiser skal tilpasses bygningens opdeling,vinduesformater og døre.• Farven på markisekassen og selve dugen(stof eller lærred bør være ensfarvet) skalharmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen.• Markisens underkant skal være mindst 2.5meter over fortorvet. Markisens forkantskal være minimum 1.0 meter fra kantsten,og udfaldet må ikke overstige 2.0meter.Vimpler og flag• Vimpler og flag i reklameøjemed må ikkeopsættes på facaden.Døre, trapper og porte• Husets indgangsparti, hvilket vil sige døre,trapper og porte, skal i videst muligtomfang bevares i den oprindelige udformning.• Ved udskiftning af døre, porte og udvendigetrapper skal disse søges tilbageført tilden oprindelige udformning.26


Skilte og facader i Præstø BymidteAnsøgning – sådan gør manRåd og vejledningSkilte- og Facadeudvalget arbejder aktivt forat understøtte den positive udvikling i bevaringsarbejdeti Præstø Bymidte. Skilte- ogFacadeudvalget bestræber sig på at medvirketil en god og grundig sagsbehandling i tætdialog med ansøger. Udvalget vil i det omfangdet er muligt bistå med råd og vejledningi indtil 4 timer (dog ikke projektering og konstruktiveindgreb 2 ) i forbindelse med facadeændringer,nye skilte m.v. Vejledningen kanvære i form af en skitsetegning. Endviderekan oplysninger søges i kommunens arkiv ogfotomateriale m.v.Husejere og butiksindehavere opfordres til attage kontakt til Skilte- og Facadeudvalget(gennem Præstø Kommune), før projekteringenpåbegyndes med henblik på en drøftelseaf det pågældende projekt. Skilte- og Facadeudvalgetdeltager gerne i møder med ansøgerforud for gennemførelsen af et ombygningsprojekt.AnsøgningHusejere, butiksindehavere eller bygherrer,der ønsker at gennemføre ændring af eksisterendeforhold (ombygningsarbejder o.lign. 3 ),står for udarbejdelsen af et projekt. Projektetskal godkendes af ejendommens ejer og fremsendestil:Præstø KommuneSkilte- og FacadeudvalgetØsterbro 24720 Præstø2 Konstruktive forhold = Beregning af bærende konstruktionerm.v.3 Der skal søges om tilladelse til udskiftninger, ændringerm.m. i forhold til eventuel gældende lokalplan fordet område hvor ejendommen er placeret og i overensstemmelsemed Skilte- og Facadevejledningen. Ændringeri facadefarver, materialevalg og overfladebehandling.Derudover skal der søges om tilladelse tiludskiftning vinduer, kviste, døre, trapper, porte samtandre bygningsdele såsom tagrender, skorstene m.m.,ligesom baldakiner, markiser, skilte og lign. ændringeraf facaden.Alternativt kan ansøgningen sendes via kommunenshjemmeside/sendes til E-mail adressen:praestokommune@praesto.dkProjektmaterialet skal i videst mulig omfangindeholde oplysninger om de pågældendeændringers konsekvenser. Det gælder blandtandet udformning, farve og materialevalg. Enansøgning skal udover hvad der følger afbyggelovgivningens bestemmelser, indeholderelevant materiale, som belyser konsekvenserneaf kommende facadeændringer og/elleropsætning af skilte.Projektmaterialet skal afhængigt af ændringernesomfang indeholde: Et fotografi af bygningeneller en tegning (i måleforholdet1:100 4 eller 1:50) med de påtænkte facadeændringerkopieret eller indtegnet på. Oplysningerom materiale, farve og udførelse i øvrigtskal være påført fotografier eller tegninger,evt. suppleret med vedlagte farve- og materialeprøver.En sags forløbHusejere/butiksindehavere m.fl. der ønsker atbygge nyt, igangsætte en ombygning m.v. afen facade eller opsætning af et skilt eller lignende,skal udføre et projekt, der kan godkendesaf husets ejer og med dennes påtegningsendes til Skilte- og Facadeudvalget. Sagenbehandles dernæst i Skilte- og Facadeudvalget.I det tilfælde der er enighed i Skilte- ogFacadeudvalget afgøres sagen i Skilte- ogFacadeudvalget. Kan der ikke opnås enighed iSkilte- og Facadeudvalget sendes sagen videretil behandling og afgørelse i Teknik- ogMiljøudvalget. I det omfang der er ønske herom,mødes Skilte- og Facadeudvalget gernemed ansøger til drøftelse af ombygningsprojektetm.m. Ved behandling af sagen vil detvære afgørende, at projektet er en forbedringaf de eksisterende forhold, og at projektetfølger hovedreglerne i denne vejledning ogeventuelle lokalplan for ejendommen.4 1:100 – svarende til at 1 cm på tegningen er lig 1meter i virkeligheden.27


Skilte og facader i Præstø BymidteBilag : Klassiske pigmenter til facadefarver5En samling på 27 håndstrøgne facadefarver ide klassiske jordfarver + ultramarinblå (sidstnævntehar ikke været anvendt til hele facader,men kun som bundfarve ved særlige dekorationer).Farvekortet er udført i kalktekniki henholdsvis mættede farver og oprørt i hvidtekalk,hvilket giver den helt korrekte farve ogstoflighed. Derudover har farvekortene enstørrelse, der gør dem velegnede til en konkretbedømmelse.5 Kilde: Raadvad Centret – www.raadvad.dk28


Skilte og facader i Præstø BymidteFarvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvismættede farver og oprørt i hvidtekalk,hvilket giver den helt korrekte farve og stoflighed.Derudover har farvekortene en størrelse,der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse.Der tages forbehold for forringet farvegengivelseved indscanning af ovenstående farvekort.De originale farveprøver er 75 mm brede ogfra 110 - 185 mm lange.Hvidtekalk : Øverste række fra venstre:Varm gråskala:Lysegrå, kridttonet oxydsortMellemgrå, kridttonet oxydsortMørkegrå, kridttonet oxidsortOxydsort, mættet, oprørt i kalkvandKold gråskala:Lysegrå, kalktonet kønrøgMellemgrå, kalktonet kønrøgMørkegrå, kalktonet kønrøgKønrøg, mættet, oprørt i kalkvandKalktonede farver ( oprørt i hvidtekalk) midtersterække fra venstre:Lys grønjordLys jernvitriolkalkLys gul okkerLys rå sienaLys rød okkerLys oxydrødLys caput mortumLys brændt umbraLys ultramarinMættede farver (oprørt i kalkvand) nedersterække fra venstre:GrønjordJernvitriolkalk (jernsulfat -ikke et pigment)Gul okkerRå sienaRød okker (brændt okker)OxydsortCaput mortum (dodenkopf)Brændt umbraUltramarinblå ( fremstillet syntetisk fra 1826)29

More magazines by this user
Similar magazines