11.07.2015 Views

Skilte og facader i Præstø Bymidte - Vordingborg Kommune

Skilte og facader i Præstø Bymidte - Vordingborg Kommune

Skilte og facader i Præstø Bymidte - Vordingborg Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Vejledning<strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> FacaderiPræstø <strong>Bymidte</strong>Præstø <strong>Kommune</strong>Præstø BevaringsforeningPræstø Handels- <strong>og</strong> Erhvervsforening2003


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>IndholdsfortegnelsesideForord 3Indledning 4Her gælder <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadevejledningen 5Det købstadsmæssige præg <strong>og</strong> bygningernes karakter 6Bygningers højde, bredde <strong>og</strong> tagform 7Facadens opbygning 9Facadematerialer 11Vinduer <strong>og</strong> kviste 12<strong>Skilte</strong> 15Døre, porte <strong>og</strong> trapper 18Gesimser <strong>og</strong> andre bygningsdetaljer 20Baldakiner <strong>og</strong> markiser 22Vinduer <strong>og</strong> flag 23Før <strong>og</strong> nu billeder 24Retningslinier for ombygning <strong>og</strong> facadeændringer 25Ansøgning – sådan gør man 27Bilag: Klassiske pigmenter til facadefarver 28Vejledningen er udarbejdet af Præstø <strong>Kommune</strong>, Teknisk Forvaltning i samarbejde med <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget.Medudgivere er Præstø Bevaringsforening <strong>og</strong> Præstø Handels- <strong>og</strong> Erhvervsforening.Tekst <strong>og</strong> foto: Teknisk Forvaltning <strong>og</strong> <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget. Enkelte fotos er venligst udlånt af Benny ”Antik” <strong>og</strong>Torben Ahlborn – SEAS.2


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Forord<strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget blev oprettet i 1990af Præstø Bevaringsforening, Præstø Handels<strong>og</strong>Erhvervsforening <strong>og</strong> Præstø <strong>Kommune</strong>.Præstø <strong>Kommune</strong> besluttede i 2000 at derskulle igangsættes en revision af <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong>Facadevejledningen fra 1990.Der er lagt vægt på at lave en læsevenlig <strong>og</strong>overskuelig vejledning, som forretningsindehavere,husejere, håndværkere m.fl. kan fåstor gavn af i forbindelse med diverse skilte<strong>og</strong>facadeprojekter.Vejledningen er udarbejdet af <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget.Den har været udsendt tilkommentering i de to foreninger <strong>og</strong> er efterfølgendegodkendt af Præstø <strong>Kommune</strong>.Forord BevaringsforeningenVi hører næsten dagligt, at Præstø har n<strong>og</strong>leværdier, som vi bør værne om, <strong>og</strong> det er voreshåb, at denne vejledning vil være et værdifuldtværktøj for det fremtidige arbejde.Siden den første udgave af ”<strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadevejledningen”blev udgivet i 1990, synes vii Bevaringsforeningen, at vi er nået megetlangt. Vores største problem i mange år var demanglende lokalplaner, <strong>og</strong> her især for bymidten.Det problem er løst, <strong>og</strong> vi har nu lokalplanerfor næsten alle områder i kommunen.Vi har haft en del diskussioner <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalgetsmedlemmer imellem, men deer altid blevet løst i enighed med den godedial<strong>og</strong>, som vi har haft mellem interessepartnerne.For os er det helt klart, at vi har de sammeinteresser, at bevare ægtheden i vores by, somer en del af vores fælles kulturarv.Vi tror <strong>og</strong> håber på, at denne vejledning kanholde lige så længe som første udgave.Præstø Bevaringsforening.Benny HansenForord Præstø Handels – <strong>og</strong> ErhvervsforeningPræstø Handels- <strong>og</strong> Erhvervsforening hardeltaget aktivt i udarbejdelsen af denne <strong>Skilte</strong>-<strong>og</strong> Facadevejledning i samarbejde medPræstø <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> Præstø Bevaringsforening.Der er under udarbejdelsen lagt vægt på tankenom, at Præstø fortsat skal fremstå som”Gammel Købmandsby”, byen med de smukkegamle huse, et sted hvor der er rart at bo,men <strong>og</strong>så et sted hvor der er godt at handle.Det er <strong>og</strong>så i Handelsstandsforeningens medlemmersinteresse at bevare <strong>og</strong> <strong>og</strong>så gerneudbygge den række af smukke renoverede/moderniseredebygninger som præger voreshandelsgade, torve <strong>og</strong> stræder, <strong>og</strong> som ermed til at gøre Præstø til en hyggelig by.Vi har forsøgt i denne vejledning at indarbejdebehørig hensyntagen til alle, som enten vilbygge nyt, bygge til – eller renovere <strong>og</strong> modernisere,således at arbejdet ikke bliverunødvendigt besværliggjort. Vi ønsker at respekterede gamle huse <strong>og</strong> bygninger, sideløbendemed at vi fastholder Præstø som enlevende handelsby i regionen.På vegne af Præstø Handels- <strong>og</strong> Erhvervsforening.Agnethe Hviid3


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Her gælder <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadevejledningen<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> facadevejledningen gælder indenforPræstø bymidteområde, hvilket er angivet påovenstående kortbilag.Revideret 10. juni 2008Hvorvidt der ligeledes er en lokalplan forejendommen, kan oplyses hos <strong>Vordingborg</strong><strong>Kommune</strong> eller på kommunens hjemmesidewww.vordingborg.dk5


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Det købstadsmæssige præg <strong>og</strong> bygningerneskarakterPræstø bymidte rummer mange bygningsmæssigekvaliteter <strong>og</strong> det særlige købstadspræger som helhed velbevaret.Som bykernen fremtræder i dag indgår huse,gader <strong>og</strong> torve i en sammenhæng på trods afde utallige små variationer, som bygningernesforskellige opførelsestidspunkter <strong>og</strong> anvendelsehar medført.Det smukke bymiljø skal søges bevaret vednænsom <strong>og</strong> velovervejet planlægning.Torvet 23, købstadsbebyggelse.Det er afgørende for helhedsindtrykket af enbygning, at bygningens højde i forhold tildens længde, <strong>facader</strong>nes lodrette <strong>og</strong> vandretteinddeling, vinduesudformning <strong>og</strong> taghældning,er harmonisk i forhold til gadens karakter.Ombygninger, facadeændringer <strong>og</strong> eventueltnybyggeri skal således indpasses i det eksisterendegadebillede <strong>og</strong> bymiljø. Nybyggeri kand<strong>og</strong> i respekt for det købstadsmæssige prægudformes i en arkitektur der udtrykker den tidsom den opføres i.Gesims <strong>og</strong> ”Hamburgerfuger”, Torvet 23.Købstadsbebyggelse på Torvet.Grønnegade 14, gennemført byfornyelsesprojekt.6


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Bygningers højde, bredde <strong>og</strong> tagformHovedregler for bygningers højde, bredde<strong>og</strong> tagform.Ved nybyggeri <strong>og</strong> større ombygningsarbejder,bør bygningens højde, dybde <strong>og</strong> taghældningtilpasses nabobebyggelsen <strong>og</strong> deomliggende bygninger i øvrigt.Ny bebyggelse bør som hovedregel opføressom sluttet bebyggelse i gadelinien. Vednybyggeri over flere grunde bør facadenbearbejdes, så den fremtræder som fleremindre enheder.De fleste huse i det centrale byområde er karakteriseretved en højde på 1½ til 2½ etage,en husdybde på 8-10 meter <strong>og</strong> en relativ lillefacadelængde. Husene er som reglen opførtsom sluttet bebyggelse i gadelinien.Højden er i de fleste tilfælde afpasset efternabohusene <strong>og</strong> gadens bredde. Den almindeligetagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl, ofteudført med opskalkning.Adelgade. Eksempler på anvendelse af tegl. Bemærkligeledes opskalkningen på det røde hus.Eksempel på opskalkning.Der forekommer d<strong>og</strong> mange variationer overdette tema, men generelt er den ensartede taghældningi bymidten med til at danne et roligtgadebillede.Ved nybyggeri skal indtrykket af en traditionelkøbstadsbebyggelse med forholdsvis ensartedebygningskroppe søges bevaret. Der kand<strong>og</strong> ved nybyggeri anvendes moderne bygningsdetaljer,når det sker under hensyntagentil proportionerne m.v. ved de omliggendebygninger.Den anvendte bygningshøjde, bygningsdybde<strong>og</strong> taghældning ved nybyggeri skal afgøres ihvert enkelte tilfælde. Det skal ske i forholdtil nabobebyggelsen <strong>og</strong> den øvrige omliggendebebyggelse, således at vindueshøjde, gesimser,tagudhæng fremtræder i harmoni fradet ene hus til det andet.7


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Strækker et byggeri sig over flere grunde, børfacaden bearbejdes således, at den fremtrædersom mindre enheder af hensyn til størrelsesforholdenei forhold til den øvrige bebyggelse.Adelgade 96, et eksempel på brug af genbrugstegl, -mursten, -bindingsværk, - brosten.Adelgade, gadeforløbet i den vestlige ende af Adelgade.Den almindelige tagform for husene i bymidtener et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl.Denne tagform <strong>og</strong> tagmateriale giverdet rolige <strong>og</strong> harmoniske købstadspræg. Påenkelte bygninger er der anvendt andre tagmaterialer.Adelgade, gadeforløbet i den østlige ende af Adelgade.Luftfoto, byens tage ved Per Thyges Torv <strong>og</strong> Adelgade.8


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Vellykket tilbygning ved Klosternakkeskolen.Butikker m.v. indrettet i en del af”Grønvolds pakhuse”.Ved fremtidige facadeændringer skal sammenhængenmellem stueetagen <strong>og</strong> ejendommensøvrige etager søges genskabt med udgangspunkti ejendommens oprindelige arkitektur,således at husene opfattes som en helhedfra sokkel til tag.Adelgade17 <strong>og</strong> 19 – byfornyet ejendom.10


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>FacadematerialerHovedregler for facadematerialer.Ved vedligeholdelse bør altid anvendes desamme materialer <strong>og</strong> farver, som oprindeligthar været anvendt i bygningen.Facadebeklædninger bør normalt ikke anvendes.Hvor disse findes, bør de fjernes <strong>og</strong>facaden føres tilbage til sin oprindeligeform.man facadens oprindelige murværk <strong>og</strong> detaljerer intakte bag en nyere facadebeklædning.I sådanne tilfælde er det oplagt at fjerne facadebeklædningenigen, restaurere <strong>og</strong> vedligeholdeden oprindelige facade.Ved ombygninger <strong>og</strong> nybyggeri skal det ihvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der erbehov for at indføje nye materialer i gadebilledet,<strong>og</strong> hvordan det eventuelt kan gøres ioverensstemmelse med nabobebyggelsen.Som tagmateriale bør anvendes rød danskvingetegl. Kun hvor andre materialer oprindeligthar været anvendt i huset børdisse anvendes.Ved anvendelse af andre facadematerialerend de traditionelle, bør dette ske med hensyntagentil nabobebyggelse <strong>og</strong> den øvrigebebyggelse på stedet. Blanke <strong>og</strong> reflekterendematerialer bør ikke anvendes.Det er karakteristisk for tidligere tiders købstadsarkitektur,at man anvendte forholdsvisfå forskellige facadematerialer <strong>og</strong> farver, simpelthenfordi der var forholdsvis begrænsedematerialer til rådighed. Dette har sammenmed lang tids erfaring for harmonisk farve- <strong>og</strong>materialesammensætning ført til at Præstø<strong>Bymidte</strong> fremtræder med et forholdsvis ensartetpræg. De fleste tage blev dækket med røddansk vingetegl, <strong>og</strong> de fleste <strong>facader</strong> blev opførti pudset tegl, kalket i de traditionelle jordfarver.(Jordfarveskala m.v. er vedlagt sombilag, side 28).Disse forhold er imidlertid blevet ændret vedat mange traditionelle byggematerialer <strong>og</strong>vedligeholdelsesmetoder op gennem nyere tider erstattet af nye <strong>og</strong> ”fremmede” materialer.(Beton, eternit, store udstillingsvinduer m.m.).Det er målsætningen, at så mange huse sommuligt er i de oprindelige materialer. Ofte ser11


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Vinduer <strong>og</strong> kvisteHovedregler for vinduer <strong>og</strong> kviste.Nye vinduer bør som hovedregel have desamme formater, sprosseopdeling <strong>og</strong> profileringsom de vinduer, der oprindelig harindgået i facaden. Plastikvinduer bør ikkeanvendes.Udskiftningen af oprindelige vinduer med nyeusprossede vinduer, har i flere tilfælde ført til,at ellers pæne harmoniske <strong>og</strong> tidstypiske <strong>facader</strong>har mistet deres værdi i gadebilledet.Udstillingsvinduer i stueetagen bør tilpassesejendommens øvrige vinduer, for såvidt angår format, udformning <strong>og</strong> materialevalg.Nye kviste skal tilpasses husets arkitektur.VinduerVinduers størrelse <strong>og</strong> placering i muren erafgørende for hvorledes en facade opleves. Enfacade med små vinduer <strong>og</strong> store murfladerkan virke massiv <strong>og</strong> tung, mens store vinduer<strong>og</strong> slanke søjler derimod giver indtryk af lethed.Traditionelle malede sprosseopdelte trævindueranbragt i plan med den øvrige facade,medvirker til at gøre facaden lys <strong>og</strong> let, mensusprossede vinduer anbragt tilbagetrukket ifacaden gør facaden mere tung i sit udseende.Sølyst på Havnevej, et eksempel på koblede rammer.Ved udskiftning af vinduer bør der læggeslægt på, at de nye vinduer er i overensstemmelsemed de oprindelige vinduesformater.Profileringen af vinduessprosserne <strong>og</strong> posterer vigtig for en nuanceret oplevelse af lys <strong>og</strong>skygger.Grønnegade 14.Originale vinduesbeslag.12


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Ved udformning af udstillingsvinduer er detikke altid muligt at tage udgangspunkt i ejendommensoprindelige arkitektur, hvis huset er”født” uden udstillingsvinduer. Her bør mansøge at udforme udstillingsvinduet, så det ertilpasset facadens øvrige opbygning således,at vinduesformaterne i hele ejendommen spillersammen.format <strong>og</strong> placering skal tilpasses husets proportioneri øvrigt.Udstillingsvinduets bredde bør ikke spændeover mere end to fag, hvilket vil sige to vinduer<strong>og</strong> en murpille.Det er vigtigt som en handelsgade, at kundernekan se udvalget inde i butikkerne, hvorforvinduerne således ikke bør tilklistres medreklamer, afdækningsfolie m.v.KvisteVed istandsættelse <strong>og</strong> vedligeholdelse af eksisterendekviste, skal man være opmærksompå hvilke materialer man anvender. Oprindeligter de fleste kvisttage dækket med det øvrigetags materiale, zink, bly <strong>og</strong> tagpap.Torvet 23.Ved ombygning <strong>og</strong> nybyggeri bør man væreopmærksom på at vinduers <strong>og</strong> kvistes størrelse,udformning <strong>og</strong> placering tilpasses de eksisterendehuse på stedet.Kvist ca. 1901.Klosternakken 3.Ved udformningen af kviste til et eksisterendehus, bør man tage udgangspunkt i de anvendtematerialer 1 <strong>og</strong> farver i huset, ligesom kvistens1 Bly kan d<strong>og</strong> ikke længere anvendes lovligt som byggemateriale.13


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Kvist ca. 1859.Vinduer i tagetager skal primært udføres somkviste. Supplerende vinduer kan udføres somtagvinduer i form af såkaldte ”fredningsvindue”.Eksempel på anvendelse af fredningsvinduer.14


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Brug af løse eller påmalede b<strong>og</strong>staver på facadengiver et godt resultat – ved at butiksfacadens<strong>og</strong> skiltningen fremtræder på en harmoniskmåde. Opdeling af skiltningen eftervindues- <strong>og</strong> dørhuller betyder, at huset oplevessom en helhed fra sokkel til tag. Skiltningenbør ikke placeres højere end underkantenaf 1. sals vinduer, <strong>og</strong> udstrækningen skal holdesinden for forretningens lejemål. Skiltningensfarve- <strong>og</strong> materialevalg skal harmoneremed facadens udseende. <strong>Skilte</strong> skal holdes friaf gesimser eller anden facadeudsmykning.UdhængsskiltetUdhængsskilte i form af de gamle laugskiltevar den første form for skiltning. I dag fungererudhængsskilte som oftest som et supplementtil facadeskiltet. Udhængsskiltet kanvirke dominerende i gadebilledet hvis detsstørrelse ”overdrives”. Generelt skal størrelsenaf udhængsskilte begrænses til 0.25 m2<strong>og</strong> skiltet bør udformes med en sådan lethed,at skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet.I vurderingen af det konkrete projektlægges vægt på at skiltningen indpasses husfacadensproportioner.Adelgade, enkeltb<strong>og</strong>staver placeret over hovedindgang.Løse eller påmalede b<strong>og</strong>staver bør ikke overstige30 cm i højden. I vurderingen af detkonkrete projekt lægges d<strong>og</strong> vægt på at skiltningenindpasses husfacadens proportioner,således at denne fremstår harmonisk <strong>og</strong> somen helhed.Et fantasifuldt udhængsskilt i Adelgade.Et udhængsskilt skal så vidt muligt placeresved den dør eller port der fører ind til forretningeneller virksomheden.Enkelt <strong>og</strong> smukt udformet udhængsskilt i Adelgade.Utraditionelt <strong>og</strong> illustrativt udhængsskilt.16


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>HenvisningsskiltetHvis en forretning eller virksomhed ikke harfacade mod gaden, kan det i visse tilfældevære nødvendigt med et henvisningsskilt derviser ind til adressen.Størrelsen af skiltet må afpasses den enkelteejendom, men skal som udgangspunkt begrænsestil maksimalt 0.25 m2.LysskiltetLysskiltet kan være et facadeskilt eller et udhængsskilt.Ved udformningen af lysskilte erdet væsentligt, at det ikke vil blænde trafikantereller virke generende for nærboende beboerm.v. Det sikres ved at afskærme skiltet således,at der kun kommer lys fra b<strong>og</strong>staverneeller fra symbolet. Diskret belysning af skiltetsb<strong>og</strong>staver bagfra er en anden mulighedeller diskret belysning af skiltet.Der må således ikke opsættes skilte som erdirekte oplyst indefra. Det er vigtigt, at armaturkassenikke virker for dominerende. Meden omhyggelig planlægning kan det som regellykkes at udforme lyskassen diskret <strong>og</strong> i harmonimed facaden.Enkelt udformet skiltning med løse b<strong>og</strong>staver direktepå facaden samt mindre udhængsskilt, Svend GøngesTorv.Placeres et skilt (gadeskilte/skilte pyloner) pågadearealet inden for inventarzonen, kan retningsliniernelæses i ”Regulativ for anvendelseaf gadearealer i Præstø <strong>Bymidte</strong>” Skiltningenskal godkendes af <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget.Eksempel på skilte pylon nedenfor.Facadeskilt som enkeltb<strong>og</strong>staver belyst bagfra.Et belyst facadeskilt.17


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Døre, trapper <strong>og</strong> porteHovedregler for døre, trapper <strong>og</strong> porte.Husets indgangsparti, det vil sige døre,porte <strong>og</strong> trapper <strong>og</strong> portrum bør i videstmuligt omfang bevares i den oprindeligeudformning.Ved udskiftning af døre, porte <strong>og</strong> udvendigetrapper bør disse søges tilbageført tilden oprindelige udformning. Nye indgangsdørebør tilpasses husets arkitektur.Grønnegade 12.Døre, porte <strong>og</strong> trapper er detaljer som i højgrad er med til at give facaden karakter. Traditionelter der lagt meget omhu i udformningenaf indgangspartiet <strong>og</strong> dets omgivelser.Døren har ofte været forsynet med forskelligeudsmykninger <strong>og</strong> dekorationer m.v. alt eftertidens stil.Trapper har traditionelt været udført i granit.Døre <strong>og</strong> indgangspartier til butikker <strong>og</strong>gårdrum skal være indbydende <strong>og</strong> udgøre ensmuk ankomst til huset.For døre, porte <strong>og</strong> trappers vedkommendegælder det i videst muligt omfang at vedligeholde<strong>og</strong> bevare de oprindelige, som <strong>og</strong>så ofteer af så god kvalitet, at de med rimelighed kanbevares.Grønnegade 11.Porten har ligeledes været en del af facadensarkitektur, <strong>og</strong> med et format der ofte har værettilpasset facadens øvrige proportioner.Hvor der på grund af ændret anvendelse af enbygning, er behov for isætning af nye indgangsdøre(nyt indgangsparti m.v.) bør dissetilpasses husets øvrige arkitektur. Det kanf.eks. ske ved genbrug af gamle døre eller vedfremstilling af døre, som svarer til dem der iforvejen sidder i eller har siddet i husfacaden.18


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Port ca. 1853.Mange porte er gået tabt ved udskiftning tilmere anonyme fabriksfremstillede porte. Nedenforer et eksempel på en traditionel <strong>og</strong>velholdt port.Klosternakken 23, port med fine detaljer.19


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Gesimser <strong>og</strong> andre bygningsdetaljerHovedregler for bygningsdetaljer.Eksisterende bygningsdetaljer bør bevares<strong>og</strong> eventuelt genskabes ved ombygning.Eksisterende skorstenspiber bør bevares.Ved nybyggeri bør det tilstræbes, at facadenfremtræder med markeret sokkel <strong>og</strong>gesims.Bygningers detaljering omkring sokkel, gesimser,tagudhæng <strong>og</strong> øvrige detaljer er medtil at forme facaden.I det tilfælde hvor bygningsdetaljerne er forsvundetfra facaden under ombygningsarbejder,er gadebilledet som helhed blevet fattigere.Derfor er det ved vedligeholdelse <strong>og</strong> ombygningervigtigt at karakteristiske bygningsdetaljerbevares <strong>og</strong> eventuelt indpasses i denødvendige ændringer.Hvor det er nødvendigt at trække kablerhenover facaden, skal det gøres på en mådesåledes at facaden skæmmes mindst muligt.Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facadenfremtræder som en markeret sokkel <strong>og</strong> gesims.Ved ombygninger bør bygningsdetaljerbehandles varsomt <strong>og</strong> så vidt muligt istandsættes.Traditionelt er facadens komposition <strong>og</strong> husetskonstruktive opbygning understreget vedovennævnte bygningsdetaljer. Huset står solidtpå jorden på en markeret sokkel. Facadensinddeling i fag <strong>og</strong> etager understreges afbånd i puds eller formtegl. Overgangen mellemfacade <strong>og</strong> tag er ofte fint bearbejdet, medsynlig gesims <strong>og</strong> tagrende af metal. Dissebygningsdetaljer er med til at fortælle n<strong>og</strong>etom en bygnings opførelsestidspunkt <strong>og</strong> oprindeligeanvendelse.Sokkel af syldsten (tilhugget).Nyere bygning på Per Thyges Torv – med bånd <strong>og</strong>gesims.Sokkel af granit.20


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Også skorstenspiber bør bevares, <strong>og</strong>så selvomde ikke længere anvendes til deres oprindeligeformål. I den forbindelse kan det nævnes at entiloversbleven skorsten er udmærket til ventilationsformål.Gesimser i Adelgade.Traditionelt udformet skorsten.Bygningsdetalje – tidligere ”Sparekassen”,Adelgade 91, Bygningsdetalje – ”Sparekassen”, opførtved arkitekt A. Langeland Mathiesen.21


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Baldakiner <strong>og</strong> markiserHovedregler for baldakiner <strong>og</strong> markiser.Faste baldakiner bør ikke anvendes, menerstattes af markiser.Ved planlægningen af opsætning af markiser,bør der tages hensyn til facadens opdeling,vinduesformater samt facadensfarve.En række butikker er af praktiske hensyn nødttil at have et overdækket areal til udstillingeller afskærme udstillingsvinduerne mod sollys.Dette kan ske enten i form af en baldakineller en markise der kan trækkes ud. Fastebaldakiner er som oftest en dårlig løsning dade dels ”skærer huset over” <strong>og</strong> dels ofte erfremstillet af materialer, der ikke altid harmonerermed bygningen. Baldakinen forhindreendvidere at man kan se <strong>facader</strong>ne fra 1. sal<strong>og</strong> opefter. Nedenfor er et par eksempler påbaldakiner i AdelgadeAdelgade, et eksempel på en opdelt markise. Dugensfarve harmonerer med bygningenMarkiser er en bedre løsning, fordi de kananvendes uden at virke dominerende for huset.Opsætter man derimod flere mindre markiser,som følger vinduernes størrelse <strong>og</strong> facadensopbygning, opnås et bedre <strong>og</strong> mereharmonisk helhedsindtryk. Farven på markisekassen<strong>og</strong> selve dugen (stof eller lærred børvære ensfarvet) skal harmonere med facadefarvensamt nabobebyggelsen.22


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Vimpler <strong>og</strong> flag i reklameøjemedVimpler <strong>og</strong> flag i reklameøjemed virker overflødigepå en facade, <strong>og</strong> de er med til at giveet forvirrende indtryk i et gadebillede.Vimpler <strong>og</strong> flag som reklamer bør derfor ikkehænges op af længere varighed.23


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Før <strong>og</strong> nu billederSom det fremgår af nedenstående billedserie,har ikke mindst skiltningen på butiks<strong>facader</strong>neændret karakter i løbet af de seneste tiår.Hvor skiltningen i 1960´erne frem til1980´erne ofte var store <strong>og</strong> iøjnefaldende ibybilledet, har de senere års skiltning i højeregrad båret præg af det enkle <strong>og</strong> diskrete. Denændrede skilteudformning skal blandt andetses i sammenhæng med, at bymidten er trafikdæmpet<strong>og</strong> behovet for store skilte, derskal ”signalere til hurtigt kørende biler”, ermindsket.”Før billeder””Nu billeder”24


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Retningslinier for ombygning <strong>og</strong> facadeændringerBygningens karakter• En bygning skal opdeles i facaden, så densvarer til den sammenhæng som den skalindpasses med hensyn til længde, højde,proportioner, materialer, detaljer <strong>og</strong> lignende.• Husene skal kunne opfattes som en konstruktivhelhed fra sokkel til tag.• Gesimser <strong>og</strong> andre detaljer på bygningenskal bevares.Bygningers højde, bredde <strong>og</strong> tagform• Ved nybyggeri <strong>og</strong> større ombygningsarbejder,bør bygningens højde, dybde <strong>og</strong>taghældning, tilpasses nabobebyggelsen<strong>og</strong> de omliggende bygninger i øvrigt.• Ny bebyggelse skal som hovedregel opføressom sluttet bebyggelse i gadelinien.• Ved nybyggeri over flere grunde bør facadenbearbejdes, således at den fremtrædersom flere mindre enheder.• Bygningers højde skal afpasses efter gadensproportioner. Gesimshøjde skal svaretil højden på nabohuse.• Som tagmateriale skal som udgangspunktanvendes rød dansk vingetegl. Kun hvorandre materialer som udgangspunkt harværet anvendt, kan disse materialer anvendes.Facadens opbygning• Ved nybyggeri <strong>og</strong> ombygning bør det tilstræbes,at facaden udgør en synsmæssigkonstruktiv helhed.• Murpiller i stueetagen bør bevares ellerhvis de mangler, søges genskabt (ved ombygning)med udgangspunkt i facadensoprindelige arkitektur.Facadematerialer• Ved vedligeholdelse bør som udgangspunktanvendes de samme materialer <strong>og</strong>farver, som oprindeligt har været anvendtpå bygningen.• Facadebeklædning bør ikke anvendes.Hvor disse findes, bør de fjernes <strong>og</strong> facadenføres tilbage til sin oprindelige form.• Ved anvendelse af andre facadematerialerend de traditionelle, skal det ske underhensyntagen til nabobebyggelsen.Vinduer <strong>og</strong> kviste• Nye vinduer skal som hovedregel havesamme formater, sprosseinddeling <strong>og</strong> profileringsom de vinduer, der oprindeligthar indgået i facaden.• Vinduer i stueetagen skal være i harmonimed huset som helhed.• Vinduer skal males i en dækkende farve,der er afstemt efter husets arkitektur.• Vinduer skal udføres i træ <strong>og</strong> plastikvinduerskal som hovedregel ikke anvendes.• Udstillingsvinduer i stueetagen skal tilpassesejendommens øvrige vinduer, forså vidt angår format <strong>og</strong> materialevalg.• Kvistmaterialerne skal enten følge husetsøvrige materialer eller synsmæssigt anvendetilsvarende materialer såsom zinkeller tagpap. Til flunke (siderne på kviste)må kun anvendes zink.<strong>Skilte</strong>• Skiltningens form, farve, materiale <strong>og</strong>størrelse skal tilpasses husfacadens udseende,således at facadens farver <strong>og</strong> hovedinddelingrespekteres.• Skiltningen skal samordnes med den øvrigeskiltning på huse <strong>og</strong> nabohuse, såledesat der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet.• Skiltningen må ikke dække gesimser elleranden facadeudsmykning.• <strong>Skilte</strong> må som udgangspunkt ikke placeresover stueetagen.• Teksten på skilte må kun indeholde navnpå forretningen, branche, symboler ellerl<strong>og</strong>oer.• Eventuelle mærkevareskilte skal tilpassesden enkelte ejendom <strong>og</strong> gadebilledet.Mærkevareskilte skal d<strong>og</strong> så vidt muligtundgås.25


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>• Facadeskilte skal udføres som løse ellerpåmalede b<strong>og</strong>staver, der følger opdelingenaf vinduer, døre <strong>og</strong> porte. Særlige forholdkan tillade mindre sammenhængendeskiltning (maks. 0.25 m2).• Løse eller påmalede b<strong>og</strong>staver må ikkeoverstige 30 cm i højden. I vurderingen afdet konkrete projekt lægges d<strong>og</strong> vægt påat skiltningen indpasses husfacaden, såledesat denne fremstår harmonisk <strong>og</strong> somen helhed.• Størrelsen af udhængsskilte begrænses tilmaks. 0.25 m2 <strong>og</strong> skiltet bør udformesmed en sådan lethed, så skiltet ikke virkerdominerende i gadebilledet. Et udhængsskiltbør så vidt muligt placeres ved dendør eller port, der fører ind til forretningeneller virksomheden.• Henvisningsskiltningen skal placeres veddøren eller porten til virksomheden ellerforretningen. Størrelsen af skiltet må afpassesomstændighederne, men som udgangspunktskal skiltningen begrænses til0.25 m2.• Lysskiltet som henvisningsskilt eller udhængsskilt,skal placeres ved døren ellerport ind til virksomheden eller forretningen.Facadelysskiltet kan placeres midt påfacaden. Størrelsen af skiltet må afpassesomstændighederne, men bør som udgangspunktikke være større end 0.25 m2.• Lysskiltet skal udformes som et afskærmetskilt, hvor der kun kommer lys frab<strong>og</strong>staverne eller symbolet. Diskret belysningaf skiltets b<strong>og</strong>staver som skyggebelysningbagfra kan tillige anvendes.• Der må således ikke opsættes skilte somer direkte oplyst indefra.• Nye indgangsdøre skal tilpasses husetsarkitektur.Gesimser <strong>og</strong> andre bygningsdetaljer• Eksisterende bygningsdetaljer skal bevares<strong>og</strong> eventuelt genskabes ved ombygning.• Eksisterende skorstenspiber skal bevares.• Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facadenfremtræder med markeret sokkel <strong>og</strong>gesims.Baldakiner <strong>og</strong> markiser• Faste baldakiner bør som hovedregel ikkeanvendes <strong>og</strong> i den udstrækning det er muligtskal baldakiner erstattes af markiser.• Markiser skal tilpasses bygningens opdeling,vinduesformater <strong>og</strong> døre.• Farven på markisekassen <strong>og</strong> selve dugen(stof eller lærred bør være ensfarvet) skalharmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen.• Markisens underkant skal være mindst 2.5meter over fortorvet. Markisens forkantskal være minimum 1.0 meter fra kantsten,<strong>og</strong> udfaldet må ikke overstige 2.0meter.Vimpler <strong>og</strong> flag• Vimpler <strong>og</strong> flag i reklameøjemed må ikkeopsættes på facaden.Døre, trapper <strong>og</strong> porte• Husets indgangsparti, hvilket vil sige døre,trapper <strong>og</strong> porte, skal i videst muligtomfang bevares i den oprindelige udformning.• Ved udskiftning af døre, porte <strong>og</strong> udvendigetrapper skal disse søges tilbageført tilden oprindelige udformning.26


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Ansøgning – sådan gør manRåd <strong>og</strong> vejledning<strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget arbejder aktivt forat understøtte den positive udvikling i bevaringsarbejdeti Præstø <strong>Bymidte</strong>. <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong>Facadeudvalget bestræber sig på at medvirketil en god <strong>og</strong> grundig sagsbehandling i tætdial<strong>og</strong> med ansøger. Udvalget vil i det omfangdet er muligt bistå med råd <strong>og</strong> vejledningi indtil 4 timer (d<strong>og</strong> ikke projektering <strong>og</strong> konstruktiveindgreb 2 ) i forbindelse med facadeændringer,nye skilte m.v. Vejledningen kanvære i form af en skitsetegning. Endviderekan oplysninger søges i kommunens arkiv <strong>og</strong>fotomateriale m.v.Husejere <strong>og</strong> butiksindehavere opfordres til attage kontakt til <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget(gennem Præstø <strong>Kommune</strong>), før projekteringenpåbegyndes med henblik på en drøftelseaf det pågældende projekt. <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalgetdeltager gerne i møder med ansøgerforud for gennemførelsen af et ombygningsprojekt.AnsøgningHusejere, butiksindehavere eller bygherrer,der ønsker at gennemføre ændring af eksisterendeforhold (ombygningsarbejder o.lign. 3 ),står for udarbejdelsen af et projekt. Projektetskal godkendes af ejendommens ejer <strong>og</strong> fremsendestil:Præstø <strong>Kommune</strong><strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> FacadeudvalgetØsterbro 24720 Præstø2 Konstruktive forhold = Beregning af bærende konstruktionerm.v.3 Der skal søges om tilladelse til udskiftninger, ændringerm.m. i forhold til eventuel gældende lokalplan fordet område hvor ejendommen er placeret <strong>og</strong> i overensstemmelsemed <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadevejledningen. Ændringeri facadefarver, materialevalg <strong>og</strong> overfladebehandling.Derudover skal der søges om tilladelse tiludskiftning vinduer, kviste, døre, trapper, porte samtandre bygningsdele såsom tagrender, skorstene m.m.,ligesom baldakiner, markiser, skilte <strong>og</strong> lign. ændringeraf facaden.Alternativt kan ansøgningen sendes via kommunenshjemmeside/sendes til E-mail adressen:praestokommune@praesto.dkProjektmaterialet skal i videst mulig omfangindeholde oplysninger om de pågældendeændringers konsekvenser. Det gælder blandtandet udformning, farve <strong>og</strong> materialevalg. Enansøgning skal udover hvad der følger afbyggelovgivningens bestemmelser, indeholderelevant materiale, som belyser konsekvenserneaf kommende facadeændringer <strong>og</strong>/elleropsætning af skilte.Projektmaterialet skal afhængigt af ændringernesomfang indeholde: Et fot<strong>og</strong>rafi af bygningeneller en tegning (i måleforholdet1:100 4 eller 1:50) med de påtænkte facadeændringerkopieret eller indtegnet på. Oplysningerom materiale, farve <strong>og</strong> udførelse i øvrigtskal være påført fot<strong>og</strong>rafier eller tegninger,evt. suppleret med vedlagte farve- <strong>og</strong> materialeprøver.En sags forløbHusejere/butiksindehavere m.fl. der ønsker atbygge nyt, igangsætte en ombygning m.v. afen facade eller opsætning af et skilt eller lignende,skal udføre et projekt, der kan godkendesaf husets ejer <strong>og</strong> med dennes påtegningsendes til <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget. Sagenbehandles dernæst i <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget.I det tilfælde der er enighed i <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong>Facadeudvalget afgøres sagen i <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong>Facadeudvalget. Kan der ikke opnås enighed i<strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget sendes sagen videretil behandling <strong>og</strong> afgørelse i Teknik- <strong>og</strong>Miljøudvalget. I det omfang der er ønske herom,mødes <strong>Skilte</strong>- <strong>og</strong> Facadeudvalget gernemed ansøger til drøftelse af ombygningsprojektetm.m. Ved behandling af sagen vil detvære afgørende, at projektet er en forbedringaf de eksisterende forhold, <strong>og</strong> at projektetfølger hovedreglerne i denne vejledning <strong>og</strong>eventuelle lokalplan for ejendommen.4 1:100 – svarende til at 1 cm på tegningen er lig 1meter i virkeligheden.27


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Bilag : Klassiske pigmenter til facadefarver5En samling på 27 håndstrøgne facadefarver ide klassiske jordfarver + ultramarinblå (sidstnævntehar ikke været anvendt til hele <strong>facader</strong>,men kun som bundfarve ved særlige dekorationer).Farvekortet er udført i kalktekniki henholdsvis mættede farver <strong>og</strong> oprørt i hvidtekalk,hvilket giver den helt korrekte farve <strong>og</strong>stoflighed. Derudover har farvekortene enstørrelse, der gør dem velegnede til en konkretbedømmelse.5 Kilde: Raadvad Centret – www.raadvad.dk28


<strong>Skilte</strong> <strong>og</strong> <strong>facader</strong> i Præstø <strong>Bymidte</strong>Farvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvismættede farver <strong>og</strong> oprørt i hvidtekalk,hvilket giver den helt korrekte farve <strong>og</strong> stoflighed.Derudover har farvekortene en størrelse,der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse.Der tages forbehold for forringet farvegengivelseved indscanning af ovenstående farvekort.De originale farveprøver er 75 mm brede <strong>og</strong>fra 110 - 185 mm lange.Hvidtekalk : Øverste række fra venstre:Varm gråskala:Lysegrå, kridttonet oxydsortMellemgrå, kridttonet oxydsortMørkegrå, kridttonet oxidsortOxydsort, mættet, oprørt i kalkvandKold gråskala:Lysegrå, kalktonet kønrøgMellemgrå, kalktonet kønrøgMørkegrå, kalktonet kønrøgKønrøg, mættet, oprørt i kalkvandKalktonede farver ( oprørt i hvidtekalk) midtersterække fra venstre:Lys grønjordLys jernvitriolkalkLys gul okkerLys rå sienaLys rød okkerLys oxydrødLys caput mortumLys brændt umbraLys ultramarinMættede farver (oprørt i kalkvand) nedersterække fra venstre:GrønjordJernvitriolkalk (jernsulfat -ikke et pigment)Gul okkerRå sienaRød okker (brændt okker)OxydsortCaput mortum (dodenkopf)Brændt umbraUltramarinblå ( fremstillet syntetisk fra 1826)29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!