Skole-hjemsamarbejde i praksis - Social

sm.dk
  • No tags were found...

Skole-hjemsamarbejde i praksis - Social

SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISSkole-hjemvejlederpuljenSocial- og Integrationsministeriet har via 56 millionerkr. fra satspuljen i 2008 igangsat et omfattendeinitiativ omkring styrkelse af nydanske forældresinddragelse i deres børns skolegang. En stor del afdisse midler anvendes i årene 2009 til 2013 tiluddannelse og aflønning af skole-hjemvejlederemed særligt fokus på samarbejdet med nydanskeforældre.Om inspirationshæftetSådan kan du bruge hæftetInspirationshæftet er for alle, der har brug for inspirationtil at forbedre og udvikle samarbejdet mellemhjem og skole. Det er fuldt af gode eksempler ogidéer, som kommer fra mange forskellige skolerspredt over hele landet. Alle citater og eksemplerstammer fra skole-hjemvejledere i Social- og Integrationsministerietsinitiativ.For skoler, som i årtier har haft en stor andel aftosprogede elever, vil nogle af forslagene måskevirke trivielle og banale – for ’sådan har vi jo gjorti årevis’. For skoler, som først for nylig har fået enøget andel af tosprogede elever, vil der være mangegode idéer at hente. Det samme vil gælde skoler,hvor man synes, at man er kørt lidt fast i ’sådanplejer vi at gøre her’.Men der vil selvfølgelig altid være behov for attilpasse idéer og indsatser til den lokale virkelighed.Fx vil en uformel forældrecafé i skolens SFO krævevæsentligt færre ressourcer end en tilsvarendeaktivitet på skoler, hvor de yngste elever går på 2-3forskellige fritidshjem uden for skolens område.Så — kig i indholdsfortegnelsen, og læs mere om detemaer, som kan inspirere til aktiviteter på netopdin skole.ErfaringsindsamlingenDe gode historier og positive erfaringer kommerprimært fra skole-hjemvejledere og deres projektledere.Erfaringerne er indsamlet vha.:• Status- eller evalueringsskemaer til Social- ogIntegrationsministeriet• Interview af projektledere og skole-hjemvejledere• Skole-hjemvejledernes elektroniske logbøger• Ministeriets årlige netværksmøder for skolehjemvejledere• Skole-hjemvejledernes elektroniske netværkpå Google Groups4


Om skole-hjemvejlederens funktionFar og sønturneringer,klubberinddragesDialogmøder medtosprogederessourcepersonerKulturaftenerfortosprogedeforældreUddannelsesaften forskolens 9. og 10.klasser i samarbejdemeduddannelsesvejlederenSkolehjemvejlederUndervisningsdagfor detosprogedeforældrePlanlægning og evt.deltagelse ihjemmebesøgKonsultativbistand tilforældre ogpersonale Udvikling af skolehjem-samarbejdeiorganisationenOm skole-hjemvejlederens funktionDe skoler, som har søgt og fået en toårig bevillingtil en skole-hjemvejleder, har haft mange og megetforskellige bud på, hvad skole-hjemvejlederenskulle tage sig af. Fra overordnet konsulent ellerkoordinator for skolens fremtidige organisering afsamarbejdet med de nydanske elevers forældre tilressourceperson i forhold til et mindre antal familier,som skolen ikke havde noget samarbejde med.Diagrammet fra Valhøj Skole i Rødovre viser nogleaf de aktiviteter, som man dér har bedt skole-hjemvejlederenom at varetage.I ministeriets beskrivelse af puljen siges der omopgaverne:”Skole-hjemvejlederens opgave er at styrkedialogen og samarbejdet mellem skolen og hjemmetfor at forbedre tosprogede elevers faglighed ogintegration. Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson,der kan vejlede og støtte kolleger, skoleledelseog forældre med skole-hjemsamarbejdetmed nydanske forældre. Det kan bl.a. indebæreat sikre forventningsafstemning og skabe tryghedi skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre,herunder at opbygge tillidsfulde relationermellem skolen og de nydanske forældre samtmellem skolens forældregrupper.”5


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISSkole-hjemsamtalerHusk• Overvej omgivelserne for samtalen• Overvej deltagernes placering• Enkelt sprog i indbydelsen• Vedlæg dagsorden i indbydelsen• Hvis eleven skal deltage, skal han/hun have enfunktion• Vær direkte i din retorik• Forklar, hvorfor du taler om det, du taler om• Inddrag elevplanen, så den giver mening forforældrene• Bestil tolk• Sæt ekstra tid af til tolkede samtaler- Pernille Hejmann, Abildgårdskolen i OdenseInterne kurser for lærere og SFO-pædagogerEn styrkelse af skole-hjemsamarbejdet kan medfordel tage udgangspunkt i en styrkelse af skolens/personalets kompetencer i forhold til at inddrage ogsamarbejde med nydanske forældre.”Forandringen i vores organisation kommer ikkeved kun at arbejde med den gruppe, der haranden etnisk baggrund end dansk. Vi er nødt til atlave et udviklingsarbejde, der skaber ændring ogrefleksion i den gruppe, der er bærere af kultureni organisationen, og det er lærerne.”- Pia Irene Petersen, Valhøj Skole i RødovreNogle skoler har gennemført kurser i fx interkulturelpædagogik for alle medarbejdere og kurseromkring anvendelse af anerkendende dialogmodellersom optakt til hjemmebesøg. Andre skolerhar lavet egentlige udviklingsforløb, hvor skolehjemvejlederentypisk er startet med at afdækkeskolens hidtidige praksis og personalets holdningertil skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre.Ved derefter at sætte skole-hjemsamarbejdet pådagsordenen på pædagogiske rådsmøder og lignende,har man i fællesskab fundet frem til, hvordanskolen mest hensigtsmæssigt kan ændre sin praksispå området.Der er også en del skoler, der har valgt at lade skolehjemvejlederengå ind som konsulent og ressourcepersonover for skolens lærerteams.Erfaringerne fra både kurser og udviklingsforløber positive. Lærere og pædagoger er blevet merebevidste om deres egen og skolens ofte noget indforståedeog traditionsbundne opfattelse af skole-hjemsamarbejde.Der er skabt ændringer i uhensigtsmæssigpraksis, og mange lærere har fået øjnene op forde nydanske forældres ressourcer.”Indsatsen har generelt rykket ved lærernes tilgangtil samarbejdet med de nydanske forældre.Man springer ikke længere så hurtigt til ’skældeud-funktionen’, men giver sig tid til at sætte sigind i familiernes baggrunde og bevæggrunde.”- Tine Rønnebæk-Pedersen, Herlev Byskole6


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISHumlehøj-Skolen fortæller:Hjælp til lektiehjælpPå Humlehøj-Skolen i Sønderborg har skole-hjemvejledereni samarbejde med en lærer tilbudt etforældre-matematikkursus for 1.-3.klassetrin.”Forældrene får en forståelse for og mulighed for athjælpe deres børn med lektier i faget matematik.Der tages udgangspunkt i børnenes daglige matematikundervisning.Forældrene præsenteres forforskellige opgaver og løser i fælleskab diverseopgaver, som deres børn allerede har haft ellervil få på et senere tidspunkt. Der uddeles enmatematikordliste til forældrene med de mestanvendte matematikbegreber.Skole-hjemvejlederen organiserer indholdetaf kurserne i samarbejde med lærerne i indskolingen.Kurset afholdes af både skole-hjemvejlederenog en matematiklærer i indskolingen.Forældrene inviteres, og forskellige emner indenfor matematik i 1.-3. klasse tages op.Forældrene var meget positive og efterspurgte ettilsvarende kursus for 4.-6. klassetrin.”- Jeannette Gheith, Humlehøj-Skolen i SønderborgKvaglundskolen fortæller: Skolen som gavePå Kvaglundskolen i Esbjerg har skole-hjemvejledernefundet en meget konkret måde at præsenterefolkeskolen på i forbindelse med introduktion tilindskolingen – som en pænt indpakket gave tilklassen og dens forældre.Gavens indhold er små kort, hvorpå der fx står:• 1074 matematiktimer• 360 historietimer• 1 lejrskole• 1980 dansktimer• Idræt• Skole-hjemsamarbejdeHvis man vælger folkeskolen, vælger man at modtagegaven, der ikke kan byttes.I forbindelse med orienteringsmøder om skolen "foræres"gaven til forældrene (kun symbolsk). De fårogså en orientering om de to ting, der kan vælgesfra, nemlig tysk/fransk og kristendom. På møderneviser man ikke kun barnets klasseværelse frem, menviser også forældrene rundt på hele skolen, så dekan se gymnastiksal, baderum, fysiklokale m.m.8


ForældrecaféerForældrecaféerMange skole-hjemvejledere har organiseret forskelligeformer for forældrecaféer. En forældrecafé kanvære en god mulighed for at give de tosprogedeforældre en lejlighed til at lære skolen bedre atkende under andre rammer end de lidt mere formelleforældremøder eller skole-hjemsamtaler. Enforældrecafé kan give forældrene et sted at henvendesig, når de står over for ting vedrørende skolen,som de har brug for hjælp til eller afklaring omkring.En forældrecafé kan organiseres på mange forskelligemåder og tjene forskellige formål. På mange skolerhar man fundet et lille område eller rum et centraltsted på skolen, som er blevet hyggeligt indrettetmed caféborde og stole eller et par sofaer og en PC.En lærer eller skole-hjemvejleder står for caféen ogsørger for, at der er fx kaffe og te, og er ellers klar tilat tage en snak med de forældre, der dukker op. Detkan være en idé løbende at hænge nye billeder op fraforskellige skolearrangementer, så forældrene har enmere uformel anledning til at komme i caféen.På nogle skoler har caféen været åben fx et partimer om ugen, om morgenen én dag og om eftermiddagenen anden dag, sådan at så mange sommuligt har haft mulighed for at møde op i åbningstiden.Caféerne har typisk tilbudt hjælp til fx:• Forældreintra• Tilmelding til skole-hjemsamtaler• Gennemlæsning af elevplaner• Forklaring af breve fra skolenAndre steder er forældrecaféen et mere strukturerettilbud, hvor forældre og lærere mødes én gang ommåneden om et udvalgt tema, fx IT eller lektiehjælp.9


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISHusk!Det er en god idé at melde tilbage til klasselæreren,hvis man har haft besøg af en forælderi caféen. På den måde får kontakten i caféenforhåbentlig også afsmittende effekt på klasselærerensrelation til barnet/familien.Om kønsopdelte aktiviteterFlere af de skole-hjemvejledere, der har lavet kønsopdelteaktiviteter som mødrecafé, pigeklub ellerfar/søn-fodbold, oplever, at disse mere uformellefora er med til at gøre forældrene mere interesseredei at deltage i barnets skolegang — og dermedfår flere til at møde op til forældremøder og skolehjemsamtaler.Vibenshus Skole fortæller:Mødrene har fået en bedre kontakt tilskolenMen caféen behøver ikke nødvendigvis at væreet ”hjælpetilbud”. Flere skole-hjemvejledereoplever, at caféen i lige så høj grad er et sted, hvorforældre, der ikke bryder sig om at sige noget påde store forældremøder, har mulighed for at snakkemed en lærer eller skole-hjemvejleder om løst ogfast. Og hvor skolen har mulighed for at opbygge entættere relation til forældrene. En forældrecafékan også skabe rum og mulighed for, at der dannesvenskaber og netværk blandt forældrene.En café kan også være kønsopdelt og fx målrettesmødrene. Vibenshus Skole i København oplevede,at det selv trods oversatte invitationer på skolenshjemmeside og rundringninger til alle forældrenevar meget svært at få ret mange til at møde op tilmødrecafé. Skolen valgte dog alligevel at fortsættemed caféen, og fremmødet har været langsomt,men støt stigende.”De forældre, der har været i mødrecaféen, harfået en bedre kontakt til skolen. De mødre, derdukkede op, har vi rådgivet og vejledt bl.a. mht.buskort, praktikplads, lektiecafé, ungdomsuddannelsesvejleder,konfliktmægling, AKT, forældreintranetog svømning for kvinder.Forældrene er glade for det lille forum, mødrecaféener, hvor hver forældre tør sige noget — deter ikke det store forum som til forældremøder.Stemningen i mødrecaféen er god, vi har gode,seriøse og vigtige snakke, og også grin og opløftendesnakke.”- Rubina Shaheen, Vibenshus Skole i København10


ForældreintraInformationshæfte om forældreintraoversat til flere sprogUni-C har produceret et informationshæfteom forældreintra, som nu er blevet oversat tilarabisk, engelsk, farsi, somalisk, tyrkisk og urdu.Yderligere information samt link til gratis downloadaf hæftet, finder du på:http://www.tosprogstaskforce.dk/sitecore/content/Tstf/Indsatsomraader/Skole-hjemsamarbejde/Kommunikation/ForaeldreIntra.aspxForældreintraSkole-hjemvejlederne har arbejdet på at få denydanske forældre til at tage skolens forældreintratil sig og bruge det i hverdagen. Den traditionelledanske kontaktbog er ikke særligt velegnet somforbindelsesled mellem skolen og de nydanske hjem,hvor forældrene hverken kan læse eller skrive pådansk. Samtidig er kontaktbogen efterhånden defleste steder blevet udskiftet eller suppleret medintranetløsninger. Det kan selvfølgelig give anledningtil problemer, hvis familierne ikke har råd til PC ognetadgang. Men den teknologiske udvikling kan ogsåvære med til at løse problemer i forhold til skolenskommunikation med forældre med ringe danskkundskaber.Skole-hjemvejledere og/eller lærere har præsenteretskolens forældreintra på forældremøder,på temamøder og under caféarrangementer.Nogle steder har man holdt egentlige kurser forforældrene, andre steder giver en klasselærer elleren skole-hjemvejleder individuel undervisning iforbindelse med mødrecaféer eller lignende.Hvis mange af eleverne/familierne ikke har netadgangi hjemmet, har skolerne forsøgt at råde bodpå dette ved at stille en PC til rådighed forforældrene. PC’en er de fleste steder placeret påskolen eller i SFO’en, men enkelte steder har man —fx i samarbejde med en boligforening — stillet skole-PC’en i en vaskekælder i en bebyggelse, hvor mangeaf skolens tosprogede elever bor. Udover at sikretilgængelighed til informationen kan de lokalt placeredePC’er også styrke dannelse af netværk mellemforældrene – det kan være nemt lige at bede omhjælp, når man nu alligevel sidder i vaske-kælderen,eller ens barn gerne vil blive lidt længere i SFO’en.Flere skole-hjemvejledere fortæller, at det øgedefokus på brugen af IT har ført til, at flere hjem harvalgt at prioritere at anskaffe PC med netadgang,fordi forældrene er blevet opmærksomme på, hvorvigtigt det er for deres børns læring og for dereseget samarbejde med skolen.15


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISSølystskolen fortæller: Forældrene bliverfortrolige med forældreintra”Vi har lavet kurser i forældreintra for tosprogedeforældre, hvor der var tolk og skolensIT-vejleder til stede. Det har været vigtigt at havetelefonisk kontakt til forældrene forinden for atfå dem til at komme til kurset.Vi har også holdt individuelle kurser for tosprogedeforældre både på skolen og i hjemmet.De individuelle forældreintra-kurser har ogsåværet en succes, da man her har rigtig god tid tilden enkelte forælder.Endelig har vi tilbudt telefonisk støtte til deforældre, der går på forældreintra.Fra kontakten med de tosprogede forældre omkringforældreintra, har vi lært, at vi som lærereskal:• skrive kort og præcis på forældreintra, evt.indtale en besked og lære forældre at brugeGoogle Translate, fordi flere forældre harsvært ved at læse informationer på forældreintra— nogle kan slet ikke læse!• gøre det meget enkelt og gøre det mere ’ens’på forældreintra, dvs. lægge forældrebrevedet samme sted• ringe hjem, når noget vigtigt er lagt ud påforældreintra• lave en forældrecafé, hvor forældre kankomme og få hjælp”- Murat Avci og Rie Bæk, Sølystskolen i Silkeborg16


Overvindelse af sprogbarriererOvervindelse af sprogbarriererHvad gør man som lærer, når forældrene ikke forstårdansk og dermed ikke forstår skriftlige henvendelserfra skolen, fx breve eller information på forældreintra?Her følger nogle af skole-hjemvejledernes ideer:• Benyt videofunktionen på forældreintraDu kan enten filme dig selv, mens du giverbeskeden, eller filme eleven, der giver beskedenpå modersmålet (naturligvis afhængigt afbeskedens indhold)• Opret et forældrenetværkVed at oprette et forældrenetværk kan forældrenefå kontakt til andre forældre, der kan hjælpe demmed at kommunikere med skolen — så dansksprogligtstærke forældre støtter de ikke så stærke• Tilbyd hjælp med forældreintraVis forældrene i praksis, hvordan intranettetfungerer. Det kan enten være ved at lave småkurser for forældrene, eller ved at vise det, nårman sidder med forældrene enkeltvis ved fxskole-hjemsamtaler• Ring til forældreneHvis forældrene forstår mundtlig dansk, kan duringe og give dem beskeden. Hvis forældrene ikkeforstår dansk, kan du evt. få en medarbejder medsamme modersmål eller en tolk til at oversættebeskeden pr. telefon• Skriv enkle breveSkriv breve i et tydeligt og direkte sprog, og sætgerne mange billeder i brevet, så forældrene kankoble ord med billeder• Oversæt beskeder til relevante sprogOversæt breve til forældrenes modersmål. Fx kanman få oversat standardbreve, fx invitationer tilmøder, til relevante sprog, så brevene baremangler at få påført navn og dato• Brug et oplæsningsredskabNogle forstår dansk, når de hører det. Her kan IT- ogTelestyrelsens oplæsningsredskab Adgang for allemåske være en hjælp. På www.adgangforalle.dkkan forældrene downloade en fjernbetjening, somkan bruges til at få en hvilken som helst (elektronisk)tekst læst op — fx beskeder på forældreintra• Kontakt sagsbehandler, SFO eller mindresøskendes daginstitutionTag kontakt til disse steder og hør, om de kanvære behjælpelige med at formidle en beskedvidere, når de kommer i kontakt med forældrene17


VærktøjskasserneSct. Jacobi Skole fortæller:Samtlige nydanske forældre mødte op”Da lærerne fik værktøjskasserne, så kunne dei hvert fald se, der var mere i dem. De kunnemærke, at det her var en hjælp og ikke endnu enbelastning, som nogle havde forestillet sig, at detkunne være. Så prøvede jeg at foreslå andre ting,og lige pludselig så kaster lærerne sig ud i forældrekurserom forældreintra, og det fungeredebare helt fantastisk godt.Ved forældremøderne i udskolingen mødte samtligenydanske forældre op. Forældremødet, somvar planlagt og blev gennemført af eleverne i 8.klasse, var en ubetinget succes! Elevernes involveringbetyder klart større fremmøde.9. klassesforældremødet var ligeledes yderst positivt. Forældrenehavde mange positive tilbagemeldingerpå den nye måde at holde møderne på. Lærernehar mod på at udfordre forældrene endnu meretil næste møde. Tilbagemeldingerne er tydeligvis,at lærerne føler, at de er i kontrol, og dog er detforældrene som får taletid. Så er målet nået.Lærernes kommentar: ’Vi går aldrig tilbage til dentraditionelle måde igen!’På møderne kom det frem, at forældrene faktiskhavde nogle ting, som var vigtige for dem, somde gerne ville have svar på — som de gerne villediskutere og høre noget mere om. Så lige pludseligkunne lærerne se, at der var et klart mål medvores indsats omkring skole-hjemsamarbejdet.Flere lærere giver udtryk for, at forældrenepåtager sig ansvaret, så snart læreren giver detfra sig — fx i gruppearbejde, hvor forældreneskulle diskutere særligt udvalgte emner og findeen taler.Der, hvor det har rykket, det har været der, hvorlærerne har set, at det har rykket andre lærere.’Nåh, det lyder godt’, og så har de snakket om deti deres pauser og sådan — ’måske skulle vi prøve.’Det er ikke os, der har været ude og sige ’Prøvdet her’, de er selv kommet, og så har vi hjulpetdem med en dagsorden og sat dem i gang medværktøjskassen Forældremødet.Brug af værktøjskasserne har fået skærpet interessefra ledelsens side. Flere lærere ønsker at brugekassen næste år, derfor har ledelsen besluttet, atalle teams skal planlægge deres første forældremødeud fra værktøjskassen på pædagogisk dag.”- Adham Dakwar og Heidi Jacobi Madsen,Sct. Jacobi Skole i Varde19


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISRuten til Skoleledelsen- dialogprocessens aktiviteterOpstartsmøde iledelsesteam1,5 timerOpstartsmøde iskolebestyrelsen45 min.3 måneders forløbOpstartsmøde iarbejdsgruppen2 timerTema: ”Hvorfor skal viskole-hjem samarbejde”Medarbejdermøde1,5 timerSkolebestyrelsesmøde1,5 timerArbejdsgruppemøde”Fra tanke til handling”2,5 timerTema: ”Hvad gør vi fremoveri skole-hjem samarbejde”Medarbejdermøde2 timerSkolebestyrelsesmøde1 timeBestil en værktøjskasseSerien af værktøjskasser består af:• Teammødet• Forældremødet• Skole-hjemsamtalen og hjemmebesøget• Forældredidaktik• SkoleledelsenElevrådsmøde45 min.Værktøjskasse til lederneLedelsesteammøde2 timerEvalueringsmøde iarbejdgruppenVærktøjskasserne kan downloades eller bestillespå www.integrationsviden.dkVærktøjskasserne er gratis. Ved bestilling aftrykte eksemplarer af værktøjskasserne betaleskun for ekspedition og fragt.Værktøjskassen Skoleledelsen henvender sig tilledere, som ønsker at sætte specielt fokus på samarbejdetmed de nydanske forældre, og den erblevet afprøvet på 24 indsatsskoler.”Meget positivt, at skolens leder har deltaget iforsøget med værktøjskassen Skoleledelsen.Det har bevirket, at vi har fået skole-hjemsamarbejdetpå som punkt i skolebestyrelsen,i FU og på lærermøder.”- Murat Avci og Rie Bæk, Sølystskolen i SilkeborgNår skoleledelsen vælger at gøre en indsats for atsætte fokus på forældresamarbejdet, understøtteslærernes daglige arbejde med området.20


Netværk om skole-hjemsamarbejdeNetgruppe til sparringSocial- og Integrationsministeriet har oprettet ennetgruppe for initiativets skole-hjemvejlederepå Google Groups. Her har man mulighed for atspørge hinanden til råds om særlige problemstillingereller videregive tips og tricks. På denmåde kan man være i kontakt med kolleger medlignende udfordringer, selvom de ikke lige bor iens nærområde. Denne netgruppe er forbeholdtskole-hjemvejledere i ministeriets initiativ, menalle har mulighed for at oprette en lignendegruppe på http://groups.google.com/- det er gratis.Netværk om skole-hjem samarbejdeSkole-hjemvejlederne i Social- og Integrationsministerietsinitiativ er blevet uddannet sammen oghar derigennem fået opbygget et netværk, som formange har været brugbart i forhold til det dagligearbejde. Nogle har været så heldige, at de harværet flere skole-hjemvejledere på samme skoleeller i samme kommune og derfor løbende harkunnet være i kontakt med hinanden. Derudover harministeriet afholdt netværksmøde én gang om året,hvor alle skole-hjemvejlederne har mødtes og fåetfaglige input.I arbejdet med nydanske forældre støder mangeogså på traumatiserede familier, hvor problemstillingernekan være meget svære og komplicerede.I de tilfælde bliver det ekstra vigtigt at haveen fortrolig kollega eller leder at sparre med ellerlæsse af på.Når en skole vælger at arbejde på at opkvalificereforældresamarbejdet, kan det være af stor, positivbetydning at kunne lade sig inspirere af, hvad andreskoler har gjort med succes — og undgå at gentagederes fejl. Så hvis skolen ikke allerede har etnetværk om skole-hjemsamarbejde, kan det varmtanbefales at forsøge at opbygge et sådant — helst ilokalområdet, så ledere, skole-hjemvejledere og/eller lærere har mulighed for at mødes jævnligt.21


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISLedelsesopbakning er en forudsætningMange af skole-hjemvejlederne fortæller, at det harværet af afgørende betydning, at projektet med atstyrke forældreinddragelsen har haft ledelsens fuldeopbakning.”Det er en vigtig pointe at få lederne til at gåforrest og kunne påvirke lærerne og tage ’skal’-beslutninger.”- Lone Stig Stokholm, Tårnby Kommunes skoler”Brug kræfter på at få ledelsen til at viseinteresse for skole-hjemsamarbejdet. Det, atlederen fortæller, at skole-hjemsamarbejdet skalvære et fokusområde og præsenterer en plan fordet ved et PR-møde, gør hele forskellen.”- Gülsen Fidan Schultz,Nørrebro Park Skole i København”Ledelsen blev klar over, at ’uden dem, sker deringenting’. Så fik vi lavet en plan.”- Gülsen Fidan Schultz,Nørrebro Park Skole i KøbenhavnDerimod giver de skole-hjemvejledere, der harsavnet ledelsens interesse og støtte, klart udtrykfor, at det har været en betydelig hindring for deresmuligheder for at gennemføre ændringer og opnågode resultater. Det er ikke nok, at ledelsen blotsætter en medarbejder i gang med at arbejde medskole-hjemsamarbejdet – ledelsen skal selv kommepå banen og aktivt opfordre de andre lærere til atgøre det samme.22


Før I går i gang, så husk...Før I går i gang, så husk…På Social- og Integrationsministeriets årligenetværksmøde blev skole-hjemvejlederne bedtom at formulere nogle gode råd og anbefalingertil andre skoler, der ønsker at gøre en ekstraindsats for at styrke skole-hjemsamarbejdet medde nydanske forældre.Opstart og organisering• Sørg for ledelsens opbakning fra startfasen — detskal være hele skolens og ikke kun en enkeltlærers eller skole-hjemvejleders projekt• Hold løbende møder med både skoleleder og-bestyrelse• Få skolen til at arbejde med handleplaner forskole-hjemsamarbejdet, og sæt realistiske målog delmål• Sats både på nogle kortsigtede og nogle langsigtedeindsatser• Husk at forhindringer sjældent skyldes modviljemod dig og projektet, men oftest er betinget aforganisatoriske faktorer (arbejdspres, mangelfuldplanlægning, knappe ressourcer)Synlighed og dokumentation• Sørg for en klar beskrivelse af skole-hjemvejlederensopgaver• Lav en orienteringsfolder til forældre ogsamarbejdspartnere• Kommunikér via forældreintra og lærerintra• Informér løbende om skole-hjemsamarbejdetsstatus og udvikling, og husk at få de småfremskridt og positive historier medDet daglige arbejde medskole-hjemvejledning• Gør dig synlig – sid i SFO’en om morgenen, deltagi skolens sociale liv og arrangementer• Vær opsøgende og tag konkrete initiativer• Vær anerkendende og respektfuld i alle kontaktermed forældre, lærere og pædagoger• Invitér til samarbejde, og gør brug af forældrenesressourcer• Arbejd praksisorienteret med lærere ogpædagoger — præsentér værktøjskasserne, deltagi mødeplanlægning m.m.• Samarbejd med DSA-koordinator, AKT-lærere og/eller andre relevante personer• Skab dine egne netværk, hvor relationsdannelseni forældrenetværk, lærerteams og pædagoglærerkontaktenstyrkesSidst, men ikke mindst• Hav tålmodighed – forandring tager tid23


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISFeedback fra lærere, forældre og eleverDet er ikke altid nemt at lave om på praksis i store,gamle institutioner. Men erfaringerne viser, at detkan lade sig gøre. Skole-hjemvejledere har fåetmange positive tilbagemeldinger på deres indsats ogskriver bl.a. i deres logbøger:Hvad mener lærerne?”Mange af lærerne værdsætter, at vi gør dereshverdag lidt lettere.”- Iben Hald Andersen, Bakkeskolen i Esbjerg”Der er en stor del af lærergruppen, som rentfaktisk oplever, at skole-hjemsamarbejdet er indei en positiv udvikling, og at samarbejdet oplevesmere meningsfyldt.”- Pia Irene Petersen, Valhøj Skole i RødovreHvad mener forældrene?”Vi møder rigtig stor tillid og ligefrem taknemmelighedfra forældrene. De er glade for, at vi hartid til dem, og at vi lytter til dem.”- Iben Hald Andersen, Bakkeskolen i Esbjergi de ting, man kan overkomme og langsomt blivefortrolig med skolens medarbejdere, krav, forventningeretc.— hvilket igen kan give blodpå tanden for at gå ind i de mere formellesamarbejdsformer.”- Nanna Bøndergaard Butters,Blågård Skole i København”Succes. Vi gik fra én etnisk forælder i skolebestyrelsen,til at 4 af de 8 medlemmer ertosprogede forældre.”- Hanan Shumar, Tagensbo Skole i København”Vi havde ved skolestart flere forældre, somfortalte os, at deres børn kun skulle deltage iundervisningen — dvs. ingen sociale arrangementer.Vi havde samtaler med forældrene - mere endén gang med de fleste. Efterhånden deltager allebørn i alle arrangementer, forældrene er med, ogde er meget glade for skolen.”- Gülsen Fidan Schultz,Nørrebro Park Skole i København”Oplevelsen er, at alle de forskellige tiltag givermulighed for, at man som forældre kan deltage24


Feedback fra lærere, forældre og eleverHvad mener eleverne?”Skole-hjemvejlederindsatsen har betydet, atmange nydanske elever har fået mulighed for påsamme vis som etsprogede elever bare at væreelever. Forældrene har kunnet bruge skole-hjemvejlederensom sparringspartner i skolespørgsmålfrem for deres barn. Følelsen af, at skolen ’vil’dem og deres forældre, spiller en stor rolle ideres selvopfattelse og syn på skolen.”- Lone Stig Stokholm, Tårnby Kommunes skoler”Eleverne bevæger sig i den rigtige retning, mendet går langsomt. De føler sig ikke værdsat og anerkendti samfundet, og mange af dem sidder meden følelse af, at ’det ikke kan betale sig’.Så vi har stadig et kæmpe arbejde foran os.”- Iben Hald Andersen, Bakkeskolen i EsbjergForandring tager tidTrods de mange succeshistorier er der stadig udfordringerfor de skoler, der vælger at arbejde med atstyrke skole-hjemsamarbejdet. Det kan være, atdet kniber med at få forældrene til at møde op tilarrangementerne. Det kan også være, at nogle aflærerne er tilbageholdende med at gøre brug af fxen ny skole-hjemvejleder eller af et redskab somværktøjskasserne — og der er som bekendt mangeandre tiltag, man som lærer også skal forholde sigtil. Skoler, lærere, forældre og elever er forskellige,og fordi en indsats har haft en effekt på én skole, erder ingen garanti for, at det virker på alle skoler. Såman må vurdere skolens eget udgangspunkt og prøvesig frem.En anden vigtig ting at huske er, at det tager tid atændre en indgroet praksis. Rigtig mange af skolehjemvejledernehar oplevet, at lysten hos de andrelærere til at opsøge dem ikke har været så stor ibegyndelsen, men at de — efterhånden som lærernebliver opmærksomme på brugbarheden af de nyetiltag — bliver mødt med en voksende velvillighed oginteresse og får mange henvendelser.25


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISUndersøgelse af skole-hjemsamarbejdets effektI et toårigt udviklingsprojekt gjorde 14 skoler enindsats for at forbedre lærernes kompetence i atsamarbejde med forældrene. Undersøgelser afskole-hjemsamarbejdet blev gennemført vedopstart og afslutning af projektet på skolerne ogpå sammenligningsskoler, der ikke havde deltaget iprojektet.Forældrene på projektskolerne oplevede bl.a., atde fik:På vores skole plejer vi…Skole-hjemvejlederne peger entydigt på, at skolensvillighed til at revurdere sin egen praksis er heltafgørende for, om det lykkes at få forbedret samarbejdetmed de nydanske elever og deres forældre.På de skoler, hvor man har haft størst succes med atfå forbedret samarbejdet med nydanske forældre, harman stillet både sig selv og forældre/skolebestyrelseråbne spørgsmål om ønsker til form og indhold i samarbejdetog har været villige til at lave om på tingene.• Mere og bedre information fra skolen• Større indflydelse på undervisningen• Bedre sociale relationer i forældregruppenPå skolerne, hvor man havde styrket skole-hjemsamarbejdet,viste undersøgelsen, at bådeelevernes skolefaglige præstationer og deressociale færdigheder var blevet bedre i projektperiodeni sammenligning med de skoler, der ikkehavde deltaget i projektet.Læs mere i Thomas Nordahl: Hjem og Skole, HansReitzels Forlag 2008En enkelt medarbejder, ansat i en tidsbegrænsetperiode, kan ikke ændre meget, hvis skolens ledelseog medarbejdere holder fast i en 10, 20 eller 30 årgammel model for skole-hjemsamarbejde – en modelsom sjældent tager højde for, at skolen nu har enstørre andel af tosprogede elever.En enkelt ildsjæl eller to kan selvfølgelig få storbetydning for relationen mellem skolen og deelever/familier, som de retter deres indsats mod.Men en egentlig, varig og generel forbedring af enskoles samarbejde med nydanske forældre kræver,at både ledelse, lærerkollegium og SFO-pædagogertager medansvar og engagerer sig i processen.26


Betydningen af samarbejde mellem hjem og skoleBetydningen af forældrestøtteUndersøgelser viser, at:• I forhold til 7-årige elevers præstationer iskolen er det, forældrene gør derhjemme, seksgange så vigtigt som det, der sker i skolen.Først i 16-årsalderen bliver skolen mere betydningsfuldfor læringsudbyttet end forældrene• Børn, hvis forældre støtter dem aktivt iforhold til skolen, har bedre relationer tillærerne og til andre børn samt har generelten bedre trivselLæs mere i Thomas Nordahl: Hjem og Skole,Hans Reitzels Forlag 2008.Betydningen af samarbejde mellem hjem og skoleInternationale undersøgelser dokumenterer, atelevers udbytte af skolegangen er helt afhængig afet godt samarbejde mellem forældrene og skolen.Samtidig viser mange undersøgelser, at forældrenesaktive deltagelse er af langt større betydning endfamiliens socioøkonomiske og uddannelsesmæssigestatus.Læs mere i Chad Nye, Herb Turner & JamieSchwartz: Approaches to Parent Involvement forImproving the Academic Performance of ElementarySchool Age Children, Campbell Systematic Reviews2006:4.Eller i Charles Desforges & Alberto Abouchaar: TheImpact of Parental Involvement, Parental Supportand Family Education on Pupil Achievement andAdjustment: A Literature Review, Queen’s Printer2003.Den dokumenteret positive effekt af forældres inddragelsei barnets skolegang betyder, at det — i forholdtil alle elever — er meget vigtigt, at forældreneog skolens ansatte får etableret et konstruktivtsamarbejde. Et sådant samarbejde vil alt andet ligevære relativt let at få i gang med forældre, som selvhar haft et positivt forløb i en dansk skole, hvorimoddet kan være noget vanskeligere, hvis forældrenehar haft negative oplevelser i skolen.I forhold til nydanske forældre uden personligtkendskab til det danske skolesystem vil der i mangetilfælde være behov for, at man fra skolens sideyder en særlig indsats for at få samarbejdet til atfungere.Dette hæftes eksempler på og beskrivelser af nogleaf de indsatser, som skole-hjemvejledere og andredeltagere i Social- og Integrationsministerietsinitiativ har haft positive erfaringer med, kan forhåbentligtinspirere dig og andre til at gå i gang medlignende aktiviteter.27


Bøger om skole-hjemsamarbejdeBøger om skole-hjemsamarbejdeHjem og Skole – Hvordan skaber man et bedre samarbejde?Thomas NordahlHans Reitzels Forlag 2008Skole-hjemsamarbejde i den flerkulturelle skoleLaid BouakazVIA Systime 2010Uhørte stemmer – Sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolenLene Timm & Bergthóra S. KristjánsdóttirVIA Systime 2011Når lærere samarbejder med forældreJens Peter Christiansen m.fl.University College Lillebælt 2009Downloades fra www.ucl.dkDet gode skole-hjemsamarbejdeDownloades fra www.integrationsviden.dk29


SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSISLinksLæselystwww.laeselyst.dkFor-di-projektetwww.skole-foraeldre.dk/Videnbank/Temaer/For-di.aspxIntegrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp: I dialog med skolenwww.integrationsnet.dk/index.php?id=1956Global Skolewww.globalskole.dkEuropean Research Network About Parents in Educationwww.ernape.netInvolve Parents – Improve Schoolwww.involve-migrants-improve-school.euGet-in – Gender EThnicity INtegrationhttp://www.get-in.info/30

More magazines by this user
Similar magazines