2010 Beskrivelse af KBHs havn.pdf

roklubbenfureso.dk

2010 Beskrivelse af KBHs havn.pdf

Roernes farvandKøbenhavns HavnSkrevet og tilrettet med inspiration fra forfatteren og tidligere TV-Ajournalist Peter OlesenTuren tager udgangspunkt med start fra Roklubben SASDen første del er hentet direkte på DFfR’s hjemmeside og fortæller om de generelleforhold for roning i Københavns Havn.Beskrivelse:Københavns Havn er et meget interessant sted at ro, idet der er mange utroligsmukke og spændende seværdigheder. Men man skal dog være megetopmærksom på, at havnen kan være stærkt trafikeret samt have viden om desøvejsregler og lanterneregler, der er gældende for Københavns Havn.Der er en del dispensationer der ligger til grund for nogle af de områder, hvor vimå ro. Disse dispensationer kan inddrages, hvis de ikke overholdes.Ved roning efter solnedgang og før solopgang samt i vejr med meget dårligsigtbarhed gælder følgende lanterneregler for Københavns Red og altså ogsåKøbenhavns Havn: Robåde og kajakker skal føre fast lanternelys agter, som kanses hele horisonten rundt (dvs. hvidt lys 360°) – den håndlygte, som ellers ertilstrækkelig for robåde og små sejlbåde, er altså ikke nok i dette trafikeredeområde. Lyset skal kunne ses i 2 sømils afstand.Københavns Red går fra Tårbæk i nord til Drogden i syd samt Avedøre Holme isydvest.Indsejling tilhavnenIndsejling viaLynetteløbet:Når I kommer nordfra og skal ind i havnen, har man tidligere frit kunne vælgeom man ville gå ind igennem Kronløbet eller Lynetteløbet syd for Trekronerfortet. Det er ikke længere tilladt at benytte Kronløbet, idet DFfR'sdispensation til at benytte dette pr. 4/6-2004 er inddraget! Det er derfor kuntilladt at benytte Lynetteløbet. Overtrædelse af reglerne kan medføreirettesættelse/bøde fra politiet/havnemyndighederne!Bemærk iøvrigt, at begge løbene kan være meget trafikerede, så væropmærksomme og ro altid i siden ved passage af løbet.Når man vil ind af Lynetteløbet og kommer nordfra, skal man være opmærksom,når Kronløbet krydses. Ro ind langs med stensætningen, til man er i en passendeafstand af Kronløbet, så man kan overskue trafikken i begge retninger ogsåledes, at I ror den vidt muligt korteste distance over løbet. Husk flyvebådenekommer med høj fart, og robåde og kajakker er svære at se på vandet!Derefter ror man forbi Trekronerfortet og ind igennem Lynetteløbet istyrbordsside. Når I er ud for den sidste kaj drejer I til bagbord forbi


Lynettehavnen og nordre Refshalebassinet. Når I er lige ud for indsejlingen tilLangeliniehavnen, kan I krydse over, hvis I vil ind i den havn eller ro videre nedsyd i havnen.I må også godt blive liggende ved Refshaleøen og ro videre syd på langs pælene.Dog skal I holde jer på ydersiden af det afmærkede område ved Nyholmen, dadet er militært område.På ydersiden af Refshaleøen ligger Margretheholm Havn som er en storlystbådehavn, hvor der også er adgang for robåde og kajakker.Der kræves særlig tilladelse til at ro ind i Trekronerhavnen samt at lægge til vedkajen.KøbenhavnsInderhavnNyhavnKanalerneHolmenNår havnens hovedløb krydses, skal der udvises stor agtpågivenhed, ogman bør krydse på de smalleste steder. Al roning ind og ud af kanalernemå foregå med stor påpasselighed af hensyn til trafikken i hovedløbet.Det anbefales ikke at ro ind i Nyhavnen når de forskellige rundfartsbåde sejler.Der er meget lidt plads til småbåde når de sejler og vender rundt. Hvis manendelig skal ind i Nyhavnen, så gør det uden for deres sejltid.Al roning ind og ud af kanalerne må foregå med stor påpasselighed af hensyn tiltrafikken i hovedløbet. I turistsæsonen, er der mange havnerundfarter ikanalerne, så vær opmærksom på disse.En populær lille langtur er turen gennem Christianshavns Kanal og over iFrederiksholms Kanal og rundt om Slotsholmen hvor Christiansborg ligger.Frederiksholms Kanal er ensrettet i retningen fra Bryghusbroen og til Niels JuelsBro. Derfor ror man ind i kanalen sydfra. Turen om Slotsholmen byder på et 90ovinkelsving ved første drejning. Hold god afstand til havnerundfarten, da den ernødt til at bakke for at komme rundt.Det er også meget hyggeligt at ro ind i Christianshavns Kanal. Det anbefales atro ind i kanalen nordfra, da det er samme vej rundt som rundfartsbådene. Væropmærksom på, at der ligger mange fritidsbåde til kajs, så passagen er noglesteder lidt trang.I de sidste par år har DFfR haft tilladelse til at ro bag om Holmen. Holmen beståraf Dokøen, Frederiksholm, Christiansholm og Arsenaløen. Det er en megetspændende tur, da man har renoveret de gamle kanonbådshaller samt mangeandre militære bygninger.Det er forbudt at gå i land på Holmen og vi risikerer at få tilladelseninddraget, hvis dette forbud ikke overholdes. Man skal væreopmærksom på både havnerundfarten og havnebusserne, da der er smalti kanalerne inde bag Holmen. En god ide er at ro samme vej rundt som dem.Det er forbudt at ro indenom afmærkningen ved Nyholmen, da detstadig er militært område. Man skal i stedet følge afmærkningernedirekte ud fra Holmen indtil man er kommet ud på den anden side afafmærkningerne i hovedløbet ved Nyholm.


nordvest til nordøst. Det er meget stenfyldt og lavvandet område langs Amagerkyst fra det inddæmmede areal på Vestamager til Dragør. Vær derfor megetopmærksom på sten, og ro i en passende afstand som forholdene nu tillader det.Syd for Amager findes et militært område, hvor skydning foregår underiagttagelse af de normale signalforanstaltninger området er afmærket med.Vil man gøre ophold i Dragør, kan man lægge til ved Dragør Roklubs pontonbro ibugten nord for Dragør havn. Vær opmærksom på at bugten nord for DragørRoklub også er et lavvandsområde og at der kan forekomme sten.Herefter kommer man til Københavns Lufthavn og videre op til Kastrup Gl.lystbådehavn, som kommer umiddelbart efter lufthavnen. Roklubben Øresundligger inderst i den gamle lystbådehavn.Når man ror videre nordpå fra roklubben Øresund vil man passere den nylystbådehavn i Kastrup. Derefter kommer Femøre og Tiøren med Kastrup Fort ibaggrunden. Turen gå så videre op langs Amager Strandpark, forbibadeanstalten Helgoland. Området fra Kastrup Lystbådehavn til Helgoland erlavvandet så vær opmærksom. På Femøren afholdes der om sommeren titudendørs koncerter.Fra Helgoland går roturen udenom Prøvestenen og videre op imodMargretheholm Lystbådehavn samt indsejlingen til Købehavns Havn.Selve guiden fra Roklubben SAS starter her.Vi starter med at ro i Sydhavnen og ror mod nord og Langebro. På Amagersiden passerer viførst Amager Ro- og kajakklub (ARK). Umiddelbart derefter begynder der 2 km havnekaj op modLangebro. Området hedder Islands Brygge og har en positiv historie. Både den gamle og den heltnye. Det allerførste ”bare” stykke kaj skal gennembrydes og der skal etableres en indsejling og etbassin til både og strand mellem roklubberne og det, der hedder Lossepladsvej – det bliverspændende hvad det kommer til at betyde for klubberne.Det gamle byggeri på Islands Brygge er fra først i 1900-tallet og er af høj kvalitet med beliggenhed udtil vand, men har tidligere ikke været nær så eftertragtet som andre adresser i København, f.eks.området ved de kunstige søer på kanten af Østerbro, idet, der tidligere var støj og forurening. Kalkogmørtelværkerne læssede af og på og svinede meget og for enden af Bryggen lå Soyakagefabrikkenog stank og var en tikkende miljøbombe. Den eksploderede jo også på et tidspunkt i80’erne.


Nu er det hele anderledes – her er mondænt og eftertragtet. Støj og svineri er afløst af en af byensallermest attraktive parker – direkte ud til havnen. Der er kulturhus lige på kajen. Den park, der erblevet lavet for ca. 25 mill. kr. blev til ved at beboerne selvbestaltet startede etablering af området ogogså indtog havnekajen. I stedet for at slås, som andre steder i byen, ja indgik beboere og kommuneet frugtbart samarbejde om etablering af havneparken.Ja det er blevet så stor en succes, at der også blev etableret et havnebad, hvor man lavede enkunstig bund. Der er nemlig stadigvæk så meget kviksølv og andet skidt bundet i den rigtige havbund,at det har været nødvendigt med at hæve havnebadets bund.Umiddelbart efter det åbne område lige efter roklubberne ligger der et par både – den ene ”Eisbär” eren tidligere østtysk spiontrawler – antennerne kan stadigvæk ses. Den bruges nu som en slags forungdomsherberg.Vi passerer LO’s hovedkvarter, en ny lille lystbådehavn. Og straks herefter ror vi underBryggebroen, der forbinder Islands Brygge med Fisketorvet ovre på Sjællandssiden. Det er en cykeloggangbro, der drejes, når den åbnes. Roklubberne på Amager samt B & W Roklub har hvert år enregatta. Sidste år var det ARK, der var arrangør – og det er nu blevet svært at arrangere denneregatta, da vi på grund af broen, er nødsaget til at vende banerne. Tidligere var der plads til 6 baner,men nu er kun plads til max. 5 baner – og så må de forskellige styrmænd og roere holde tungen lige imunden og ikke mase for meget!! Der er tilmed planer om endnu en bro længere mod syd og Slusen.Så al den snak om at politikerne på Rådhuset gør meget for Idrætten, ja den kan vi roere ikke brugetil så meget.Ved Bryggebroen står der 2 runde siloer – Frøsiloen. Der er 84 luksusejerlejligheder – underbyggeriet opdagede man, at der var sket en lille regnefejl, da man klistrede altanerne på!! De varsimpelthen ved at falde ned, så det kostede entreprenøren, NCC, 25 mill. kr. at retablere.ØK havde to store gamle siloer. Frøsiloen og Wennbergsiloen. I Wennbergsiloen er der 142lejerlejligheder i 16 etager.Når arbejderstagerne er herude, skal der også være plads til arbejdsgiverne. Håndværkets Hus medHåndværksrådet, Bagermestrene, Frisørerne, Malermestrene og en række andre håndværksfag holdertil i bygningen.Den ”lille” røde bygning er noget af det eneste, der er tilbage fra Soyakagefabrikken. Læg mærke tilden del, hvor altanerne sidder, ja det er det eneste originale, der er tilbage for Soyakagefabrikken fra1909. Den er simpelthen så smuk den bygning.Der kommer nu et langt stykke med plæner og faciliteter for Bryggens beboere. En varm sommerdagog ditto aften er der sort af mennesker. Der bades fra den lave bro, der er lavet – selv om det erforbudt!! Der grilles, laves spontane sociale aktiviteter.Læg mærke til den gamle træbåd, der er vendt på hovedet – og nu bruges som enmusiktribune. Den har flere af Jer nok sejlet med…… Der er en kop kaffe, til den der gætter navnet påbåden!!


Vi passerer Bryggens Kulturhus og Havnebadet og kommer straks til Langebro. De grå betonpillerbar tidligere jernbanespor fra Sjælland til Amager. Blev faktisk brugt sidste gang i en Olsen-bandefilm. På Sjællandssiden kan vi se den udendørs temperatur på Nykredits gamle hovedkvarter.På den anden side af Langebro ligger et restaurationsskib – koster mange penge – og DR’s vejrbåd”Valborg”.Vi krydser nu over til Fredriksholms Kanal, og under en bro, hvor der er masser af plads. Kanalenblev bygget som en del af Københavns Befæstning. På styrbordsside passerer vi Chr. IV’s Bryghus,der nu er en del af Tøjhusmuseet. Bryghuset nærmer sig stærkt sit 400 års jubilæum. Istedløvenstår lige bag Bryghuset foran Søkvæsthuset = gl. hospital. På bagbordsside over for Bryghuset servi Fæstningens Materialgård og derefter Civiletatens Materielgård fra 1771. Bygningen erberømt for sine beboere: billedhuggerne Wiedewilt, H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie CarlNielsen og hendes mand komponisten Carl Nielsen.Hestgardens Kaserne fra 1792 husede tidligere ”Den kongelige Livgarde til Hest”. Indtil 1921 varder artellerikaserne og i tiden herefter har bygningerne været anvendt til ministerielle kontorer oginstitutioner.I kanalen ligger det gode gamle, røde Fyrskib nr. 11. På modsat side er der et par bådelaug. Og pågadeniveau ligger Borups Højskole fra 1741 og et Adelspalæ fra 1741, det sidste ejet afDanmarks største jorddrot, ejeren af Frijsenborg og Wedellsborg, kammerdame, godsejer IreneWedell-Wedellsborg. Hun er den sidste danske herremand, der stadig har råd til at bevare sit gamlepalæ i hovedstaden. De øvrige er solgt fra til kontorbrug. I gamle dage havde herremændene behovfor at have en bolig i byen – for at være tæt ved kongen og hoffet, hvor mange gjorde tjeneste, ogfor at kunne tilbringe dele af de lange, mørke og kolde vintre i hovedstaden, hvor der trods alt foregikmere end på landet. Men de tider er forbi, i dag er det en bedrift i sig selv at få det til at løbeøkonomisk rundt som ejer af en dansk herregård, og at kunne holde den bare nogenlunde ordentligtved lige.Der ligger en kunstnerbåd ”Aniara”, og bag denne har vi Kirke- og Undervisningsministeriet, derholder til i en gammel staldmestergård, der blev opført 1703-05 som bolig for kongens staldmester.Nabo er et 3. ministerium Trafikministeriet.Og ved de næste 2 broer, skal der ”kigges til åren” – afhængig af din båd, er der ikke meget plads!!Efter den anden bro i kanalen passerer vi til styrbord resterne af det første Christiansborg, derbrændte i 1794 og jog kongefamilien til Amalienborg. De krumme bygninger rummer bolig for nogleaf hofetatens ansatte, og ellers ses her Christiansborg Ridebane, De kongelige Stalde og Denkongelige Ridehal. Højesteret har sæde her.Hofmarskallen bor i den øverste etage i den krumme bygning.Læg mærke til den 3. bro – Marmorbroen fra 1739 og dermed den ældste bro i de københavnskekanaler. Den er rigt dekoreret. Én af figurerne i midten ligner til forveksling den tidligere formand forSF Gert Petersen.


Umiddelbart herefter har vi på bagbordsside Prinsens Palæ – i dag huser det Nationalmuseet.Palæet er fra 1744.Og nu skal I rorsmænd, ditto kvinder og karle til at arbejde. Vi skal nemlig underStormbroen – derfor ÅREN TVÆRS og se til årebladet. Når I kommer gennem Stormbroen,skal vi dreje 90 grader, så bagbord skal ro og styrbord lægger åren på vandet. Se ligeefter langtursflaget, når I kommer ud under broen!!Stormbroen er fra 1900. På bagbordsside passerer vi det nuværende Kulturministerium, der erbygget i 1730. På modsat side ser vi Bertel Thorvaldsens Museum i den gule/orange firkantedebygning. På styrbordsside kommer vi forbi en anløbsplads for havnerundfarterne og Gammel Strandhvor Fiskerkonerne fra Skovshoved stod og solgte nattens fangst. Der er et par fiskerestauranter idag.Vi ror under Højbroen – se efter om der er sut i munden på løven midt på broen!! - derforbinder Slotsholmen og Højbro Plads. På pladsen poserer Københavns grundlægger, biskopAbsalon (1128-1201) til hest. Rytterstatuen er lavet af Vilhelm Bissen i 1902. Lige efter broen erDanmarks eneste undervandsskulptur: Agnete og Havmanden (kan beklageligvis kun ses, når vandeter klart) Der står en farvandsafmærkning (gul/sort) og fortæller, at vi skal ro syd om skulpturen!! Derer sgu heller ikke plads nord om!! Om Agnete og Havmanden skriver Peter Olesen:”Skulpturen Agnete og Havmanden er Danmarks, måske en af verdens eneste undervandsskulpturer.Med sin tilknytning til H.C. Andersens eventyr skal den selvfølgelig holde til under vandet og gernekunne ses om aftenen, når det bliver mørkt. Derfor har Københavns kommune også forpligtet sig atbelyse skulpturen, som er en gave til byen fra kunstneren Suste Bonnén – støttet af Kulturfonden ogHøjlundfonden. Men kommunen overholder bestemt ikke sin aftale, hvorfor skulpturen Agnete ogHavmanden (i øvrigt uden Agnete, men forestillende Havmanden og hans syv sønner) ofte er usynligaften og nat. Og så ryger jo unægtelig noget af ideen, for ikke at sige hele ideen med den.Figurgruppen af at bronze, og af og til vælter en af figurerne, når folk ubetænksomt kaster cykler ellerandet skrammel i kanalen. Men så rykker Københavns Brandvæsens dykkerkorps heldigvis ud ogrydder op.”Vi passerer Christiansborg Slotskirke, der sidste gang brændte i 1992. Slotskirken er opført i 1828og overlevede som det eneste af det 2. Christiansborg branden i 1884.Det nuværende Christiansborg er det 3. og blev opført i starten af 1900-tallet. Midt på Slotspladsenstår Frederik den Syvende til hest, på soklen står skrevet ”Grundlovens Giver” og FolketsKiærlighed – min Styrke”.Christiansborg rummer i dag Folketinget, Statsministeriet og Dronningens repræsentationslokaler medbl.a. Riddersalen, hvor Dronningen giver audiens og holder nytårskure og statsråd.


Bygningen til venstre for Christiansborg er Finansministeriet. På venstre hånd (Styrbordsside) har viden helt tørlagte Holmens Kanal og det smukke palæ Gustmeyers Gaard – et hus med høje søjler påfacaden. Huset er fra 1796 og på facaden kan man læse: ”Her fødtes Niels Bohr 1885”.Der ligger en række ministerier: Beskæftigelses-, Social- og Forsvarsministerierne og vedFinansministeriet i Kancellibygningen ligger Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet,Indenrigs- og Sundhedsministeriet og det nu nedlagte Boligministerium i C.F. Tietgens Hus, nabo tilBørsen om Chr. IV opførte. Disse ligger ministerier ligger hvor der oprindelig var en kanal,der ulykkeligvis blev lukket, ligesom Holmens Kanal. Som Peter Olesen skriver: ”Måttevandet komme tilbage som i den tidligere lukkede å i Århus. Det kan lade sig gøre, atfortryde fortidens synder”.På styrbordsside passerer vi, lige efter endnu en bro, en anløbsbro for de såkaldte Netto-både. Herkan man få en guided tur rundt i kanalerne for kun 30 kr. for voksne. Turen tager ca. 1. time. Ogumiddelbart herefter ser vi så Holmens Kirke – flådens, søværnets og Kongehusets kirke.Kirken er fra 1641. Oprindelig var huset smedie og kongelig mønt. Chr. IV ombyggede bygningen tilkirke. Det var her Dronningen og Prinsen blev gift i 1967.Inde i kirken ligger søheltene Niels Juel og Peder Wessel Tordenskjold begravet i sakrofager.Og lige herefter ligger Nationalbanken – kaldet ”kummefryseren” eller ”dybfryseren” - i den hvidebygning, som Arne Jacobsen har tegnet.Overfor på bagbordsside har vi endnu et af Chr. IV bygningsværker ”Børsen”, fra 1624. Børsen erberømt for sit snoede dragehaletårn, hvor fire drager ender i en spids med tre kroner, symboliserendestorriget Danmark, Norge og Sverige.Bygningen har haft en omskiftelig tilværelse. Oprindelig var det varer, der blev handlet med. C.F.Tietgen havde kontor – Privatbankens grundlægger. I 1903 opførte Tietgen i stedet lidt længerefremme. Tietgen satte gang i meget DFDS (har en roklub vi kommer til senere i dag), KTAS, (her fikTietgen, som formand, byens første og bedste telefonnr.: ”København nr. 1”). De skiftendeBoligministre havde domicil i bygningen.Her plejer vi roere fra SAS at skifte plads i båden, vi trækker derfor ind mod bagbord. Når vi harskiftet plads fortsætter vi turen ud i Københavns Havn gennem ”aluminium-søjlerne” – der er godplads, hvis den nye styrmand ellers styrer midt i…. ;-))Bliv nu ikke forskrækket, der kan være dønninger fra de gule Havnebusser og bådene fra kanalrundfarterne!!!Broen vi ser til styrbord er Knippelsbro. Lige overfor udsejlingen ligger Udenrigsministeriet påAsiatisk Plads. Her er det nyt og gammelt byggeri. Her er hvad Peter Olesen synes om den bygning(hold på hat og briller):


”Kommer man mod Knippelsbro fra Christiansborg kan man allerede ved Christiansborg tænke: Åhnej, er broen nu oppe igen??”. Men nej, det er bare Udenrigsministeriets trøstesløse og vinduesløsegavn, der er ligeså dødssyg og ligegyldig at skue som bagsiden af en broklap!! Trist, grå og udennogen form for appel til iagttageren, uden stolthed eller nytænkning, bare et trist hus, som endda skalbruges til at modtage store mænd og kvinder fra alverdens lande. Ikke en god appetitvækker ellersmagsprøve på ellers megen god dansk arkitektur gennem tiderne.Den nyeste del af opført mellem 1977 og 1980. Vinduesløsheden er åbenbar til vandsiden. Kungangarealerne har kik til havnen. Selv ikke udenrigsministeren, der har kontor øverst til venstre, kankikke over til sin anden arbejdsplads, Christiansborg. Men man skal selvfølgelig heller ikke sidde ogspilde arbejdstiden med at glo ud over vandet!!”Den gamle del af ministeriet er Eigtveds Pakhus fra 1748-50 og to andre pakhuse heriblandtAsiatisk Kompagnis hovedbygning.Til styrbordsside passerer vi Arkitekternes og Gl. Dok. Det store glasbord indeholder en restaurant.Der er der da vandudsigt!!Lidt længere fremme komme vi til Grønlandske Handels Plads. På modsat side har vi Havnegade ogNyhavn. Her kommer vi ikke ind. Der er ikke plads!!Det store pakhus er fra 1767 og er nu indrettet som Nordatlantens Brygge for de tre lande, Island,Grønland og Færøerne. Her er ambassade for Island og repræsentationslokaler for Grønland ogFærøerne. Bagved ligger Christianshavns Kanal, som vi kommer igennem senere.Vi passerer på styrbordsside indsejlingen til Christianshavns kanal. Der ses et markant kedel- &maskinhus samt en bygning med røde porte, der ejes Pressens Fælles Papirindkøb. Bygningen erfyldt med papirruller til avisproduktion. De to bygninger ligger på Christiansholm. Bådene fra de tofirmaer, der driver havnerundfarterne ”sover her” på Christiansholm. Lige overfor er det Kgl. Teaterved at få opført det nye skuespilhus. På dette areal lagde Bornholmer-færgen og Oslo-båden tidligeretil. De er nu forflyttet til henholdsvis Køge og Nordhavnen.Vi drejer nu til styrbord og får Dokøen med Operaen til bagbord. Operaen ligger i en akse fraMarmorkirken via Amalienborg Slotsplads tværs over vandet og så Operaen. Den er jo skænket afMærsk Mc-Kinney Møllers Fond. Skibsrederen havde nogle ønsker til byggeriet, og dem fik handesværre opfyldt. Det er fronten, der er blevet ændret. Bygningen har allerede fået nogle øgenavne:tankstationen, brødristeren, frugtkurven, kikskagen, kasketten eller den gravide papkasse medbowlerhat. Desværre er det ikke aften, når I er her. Så skulle I se Operaen – DER TAGER DEN SIGFLOT UD!!På styrbordsside har vi Arsenaløen, det er besværligt at komme derind, da DFDS’s kanalrundfarterholder til inde i hullet.Til bagbord kommer så Frederiksholm. Det er først fra år 2000 vi roere har fået tilladelse til at roherind – selv om havnerundfarterne gerne måtte sejle her!! Der var lukket af i over 300 år.Frederiksholm var nemlig flådens område.


I dag er der gjort plads til fire uddannelsessteder og en stribe boliger og kontorer. Arkitekt-, Film- ogTeaterskoler, samt Rytmisk Musikkonservatorium.De røde masteskure på bagbordsside er nu i en elendig forfatning, men er heldigvis blevet fredet, sånu afventes kun en fornuftig renovering og behandling – akkurat som det er sket medKanonbådsskurene længere fremme.Vi passerer også Holmens tidligere Bådeværft fra 1865, der i dag er omformet til 18 luksuriøseejerboliger.På modsat side passerer vi Andelsboligforeningen ”½-12”, der er opført omkring år 2000.Boligforeningen har også en roklub, der hedder det samme.Her forlader vi Havnerundfarternes rute og ror nu ind i en ”blindtarm” – Trangraven. Herinde liggeren del af Fristaden Christiania – enkelte af husene kan vi se fra båden. Herinde er det populært at”gå på æblerov”, når det er tid for den slags. Her er ikke så meget plads, når vi er så mange både, sålad de første både der vender, vente på de sidste når vi, ror tilbage til Torpedohallen, hvor der nu erindrettet 67 lejligheder. Priser på den anden side af de 5 mill. kr. Fra pålidelig kilde kan oplyses, at deikke alle bruges til beboelse, men også til repræsentative formål, f.eks. når der kommer en direktør oghan har sin unge smukke sekretær med – det kan kilden nemlig se, hvorfra den bor.På styrbordsside har Refshalevej, der fører ud til hvor Burmeister & Wains skibsværft lå. Det lukkede i1996. Der ligger en række Bastioner på den anden side af vejen. Til bagbord passerer vi 32Kanonbådsskure, der for de flestes vedkommende nu er sat i stand til kontorformål. Skurene er fra1820’erne og 30’erne. De er fredede – der er i dag reelt bygget nye huse inde i de gamle skure. Alleskævheder skulle bevares, også i taget. Desværre brændte det ene hold skure i efteråret 2006 – enbrand, der kunne ses over hele København. Og vi må desværre ikke lægge til her!! Pausen kommerom ca. 1 km.Vi ror forbi og drejer nu mod Nordvest, under en bro – læg mærke til de smukke lamper, der ståroppe på og ved siden af broen.På styrbordsside har vi resterne af Flådens område. Vi kan være heldige at passere skoleskibet ”GeorgStage”. På bagbordsside er der et stoppested for Havnebussen – det er altså ikke alle skibsførere,der tager hensyn til os, så pas på og hold pladsen i konvojen. Der er lagt afspærring ud mod nord.Søværnet har dykkerskole og bruger området til det, så vi skal ud til selve havneløbet og dreje 90grader til styrbord når vi er kommet igennem hullet. Afspærringen kaldes Estakaderækken, ogdet følger vi et par hundrede meter frem. Inde på det afspærrede område ses Fregatten ”PederSkram” – det var den, der nedlagde et sommerhusområde på Sjællands Odde!! Den er i dag museumog kan bruges som vandrerhjem!!


Inde på land til bagbord passerer vi A.P. Møller Mærsk’s hovedkvarter, der er sikret som ”FortKnox”. Grim klods lige op ad den smukke Toldbod, der i dag er hovedkvarter for KøbenhavnsHavnevæsen. De 2 små træpavilloner, Dronninge- og Kongepavillonen, blev oprindelig bygget i1905, da prins Carl og prinsesse Maud skulle tage afsked med Danmark for at blive Kong Håkon den7. og Dronning Maud af Norge. I dag bruges de som ”venteskur”, når de kongelige skal vente påchaluppen, der skal sejle dem over til Kongeskibet Dannebrog. Og er I nu heldige igen, ja så vilKongeskibet Dannebrog ligge på red ved bøje nr. 1 – lige overfor.Bag Kongeskibet ser vi Hovedvagtshuset og Chr. V’s Mastekran. Og det er herfra BatterietSixtus saluterer, hver dag døgnet rundt ved solopgang og solnedgang. Dog aldrig før kl. 8.00 ommorgenen. Når der er særlige mærkedage i Kongehuset, saluteres der også, ligeledes når Dronningenom foråret går ombord og igen i september, når hun går fra borde. Der bliver også saluteret, når derer officielle statsbesøg i Danmark.Når I kigger ud mod det gamle B & W-område, ser I en stribe hvide gipsskulpturer – de er alle en restfra kulturbyåret 1996. De er lavet af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.Længere ude ligger Refshaleøen – ”den syltede ø” kaldet; der må nemlig ikke bebygges før Ørestadenmed Danmarks Radio er fuldt bebygget!! Sikken en masse skønne boliger, der kunne blive her, medadgang til vandet!! Og kanaler vi kunne til at ro i…..Den store grå kæmpehal – ”Jubii Hallen” indeholder indendørs golfbane i 2 etager!!Vi ror nu over til Langelinie-havnen. Der er ikke plads til alle både ved broen, så når de 2 første bådeer tømte, tager dem op på land. Vejret afgør om det er nødvendigt, at tage flere både på land. Der eren slidske, hvor vi kan få bådene op. Herinde ligger der 2 roklubber B&W og DFDS. Tidligere havdeØK også en roklub her. Og her findes der en mulighed for at benytte et toilet. Koden fås vedhenvendelse til en SAS’er.Og så er det tid til frokost – en lille én til maven, måske en STOR is, hvis vejret er til det. Her kan detanbefales, at købe en is ved Isbjørnen – de er gode og desværre også dyre. Isbjørnen ligger påbegyndelsen af den 1 km lange Langeliniekaj.I kan også gå hen til Den lille Havfrue og hvis I går noget længere – bag Langeliniekajen – kan I seden alternative lille Havfrue, som Bjørn Nørgård – ham med Dronningens Gobeliner – har skabt. Herkan I også få glimt af Oslo-færgen. Det er af ”sikkerhedsmæssige årsager” ikke tilladt os roere, at rorundt om Langelinie. Vores statsminister synes at det er i orden, at USA’s præsident vil have sikkerhedfor alle pengene og meget mere for sine landsmænd. Så dem må vi ikke komme for tæt på. Det varellers en yndet tur tidligere, og vi er blevet fotograferet af mangen en amerikansk turist, når han/hunsad i sin lejlighed på ét af de store krydstogtskibe. Nå – det var lige min private og måske ikke særligobjektive mening, der kom til orde!!Bag ved Roklubberne ligger Kastellet. Det var igen igen Chr. IV, der startede etableringen af området i1660’erne. Kong Frederiks den III fuldførte. Det var oprindelig et forsvarsanlæg, der afsluttede denfæstningsring, der lå rundt om byen. I dag Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg.


Op til Kastellet ligger den engelske kirke, Sct. Alban Kirke i Churchill-parken.Bag Den lille Havfrue, finder I Langeliniepavillonen fra 1958 og Gefionspringvandet. Det sidste er nukommet lys i om aftenen. Det er flot!!.Kigger I ud mod vandet, finder I Trekroner – herom skrive Peter Olesen:”Trekroner er sammen med bl.a. Middelgrunden, 3 km ude, og Flakfortet, 6 km ude, en del af dentidligere søbefæstning omkring København. Her havde man op til 800 soldater ad gangen for at holdeøje med, om uindbudte gæster nærmede sig og burde holdes tilbage.Da vi nåede til Slaget på Reden i 1801, lykkedes det ikke danskerne at holde fjenden på afstand, ogsenere viste det sig, at overvågning af fjendens stillinger foregik bedst med nymodens radarer og fly.Så Trekroner blev i begyndelsen af 1900-tallet fægteskole og fra 1934 til og med 1939 forlystelsesø iskarp konkurrence med Tivoli og Dyrehavsbakken. Faktisk kom der 250.000 mennesker ud hversommer i de 6 år. De kom for at gå på kro, i biografen og til billard. Men så kom tyskerne den 9. april1940 og ødelagde det hele og Trekroner forfaldt siden ganske markant, forsømt som den blev.Nu er man så småt ved at forsøge at genoplive den kunstige ø, hvorfra, der er en fantastisk godudsigt over København, til Hven og til den svenske kyst og Øresundsbron.Øverst på kasematbygningen er man fire etager over vandspejlet. I sommertiden juni – august sejlerDFDS Canal Tours fra Nyhavn og herud i ½-times drift, så kan man så gå på restaurant i den gamle,røde Kommandantbolig fra 1839 eller leje sig ind med et selskab i den ligeledes røde officersbygning.De to røde huse er hver sat i stand for 8 mill. kr. Søfortet er fredet i sin helhed, og efter dengennemgribende istandsættelse er det i 1995 blev tildelt den prestigefyldte og eftertragtede EuropaNostra Pris, som gives for god istandsættelse af helt særlige huse i Europa. Kun kasematbygningenmangler endnu den store tur, før den er rigtigt indbydende.”Da der er offentlig adgang med DFDS Canal Tours, ja kræver det særlig tilladelse at komme derud irobåd. Den skal faktisk søges mere end ½ år i forvejen, så det må I have til gode til en anden gang.Mere end halvvejen er nu roet.Efter pausen, skifter vi plads i bådene og forlader nu Langeliniehavnen og ror nu tilbage til RoklubbenSAS og tro mig, der er mere at se på endnu!!Vi passerer Den lille Havfrue, den tidligere kaj, som færgen til Polen benyttede – er nu ude ved Oslobåden– og som i dag bruges til kaj for luksuslinere, når der ikke er plads ved Langelinie (her må vigodt ro lige op og ned af amerikanerne!! Moral er godt, dobbelt moral er dobbelt så godt!! – Gefionspringvandet,Toldboden med de små kongelige huse, en endestation for Havnebusserne, Mærsk’shovedkvarter og kommer til Vestindisk Pakhus, fra 1781-83. I dag indrettet til opbevaring afGipsafstøbningssamlingen for Statens Museum for Kunst. Øverst oppe har Det Kgl. Teaterkostumemagasiner. Foran står Michelangelos 500 år gamle statue af David.


Det gule Pakhus er fra 1777-78 – nedbrændt i 1968 – men genopført, så det det kunne bliver tilejerlejligheder med sublim udsigt og beliggenhed.Det sidste pakhus er Det blå Pakhus fra 1781-83. I 1979 blev det indrettet til ejerligheder, nogleaf de allerførste af slagsen på havnefronten.Herefter kommer vi forbi Amaliehaven skænket til byen København af den gode hr. Møller – ham medalle pengene!! Godt vi sidder i en robåd for gående langs kajen kan ikke se Amalienborg!!Amaliehaven er det område, der tidligere hed ”Larsens Plads”.Alle kalder Amalienborg for Amalienborg Slot, men det er altså fire selvstændige adelspalæer, somkun blev bolig for den kongelige familie, da denne blev hjemløs ved Christiansborgs brand i 1794. Ogat bo i et palæ er ikke mindre fint end i et slot. Midt på slotspladsen står den berømte rytterstatue afFrederik V.Og overfor har vi Operaen og den virker enorm her fra.Vi kommer nu til en stor byggeplads – Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads bliver i dagombygget til det Nye Skuespilhus, der skal erstatte Det Kgl. Teaters Skuespilhus. Skt. Annæ Pladshuser bl.a. Forligsinstitutionen, Den Svenske Ambassade og Den Finske Ambassade.Om området her skriver Peter Olesen:”Kvæsthusbroen er kendt af stort set enhver bornholmer og nordmand. Det er hertil man i mangeår er ankommet til København fra Rønne og Oslo, og herfra man er taget fra København til de to byer.Og i gamle dage til en lang række andre danske byer som Århus, Aalborg, Odense, Haderslev m.fl.Men det er nu en saga blot, Den stakkels, lille bornholmerbåd er jaget til Køge, ikke at der er noget ivejen med Køge, tværtimod, men det er jo ikke det samme at lande her så tæt ved Nyhavn. OgOslofærgen er sammen med Polenfærgen sendt til Frihavnen, hvor – bevares – trafikafviklingen vilblive mere smidig og logisk end midt i byen og Nyhavn. Men savne de store skibskroppe midt i byen,det er vi mange, der allerede gør. Nu er Kongeskibet Dannebrog pludselig det største skib iinderhavnen, og det er jo ikke voldsomt, når man er vant til den kæmpestore Oslofærge.”Vi kommer til indsejlingen til Nyhavn – men igen går vi ikke derind – i stedet ror vi ind iChristianshavns Kanal, der har indsejling lige overfor. Indsejlingen foregår mellem herlige husbåde ogdet interessante, gamle kedel- og maskinhus, hvor de blå Nettobåde har husly.Hidtil har styret i København ikke brudt sig særlig meget om husbådene. Hvad er det for individer, derkan finde på at bo sådan!! Nogle få har dog fået lov til at snige sig ind i kanalen. Den første harværet omtalt i ”Bo Bedre” – en toetages flodpram med 150 m2 og med terrasse oppe og nede. Enanden nabo er ”Brandsø”, der tidligere sejlede som færge på Lillebælt mellem Assens og Brandsø.


For enden af indsejlingen ser vi Islands Plads og til højre for den Bodenhoffs Plads. På bagbordssidehar vi Overgaden oven Vandet og til styrbord har vi Overgaden neden Vandet. I den første gade ser vien stor, markant rødstensejendom fra 1901 – udstyret fra starten med glasudestuer medbindingsværk. Allerede dengang forstod man at udnytte solenergien og forlænge ”sidde-udesæsonen”.Christianhavns Kanal kaldes af nogen for det københavnske Amsterdam, og det er egentligforståeligt nok, når man ser på bygningsbestanden – ikke mindst når vi kommer længere ned ikanalen. Her ligger nyere sejlbåde, ikke gamle træskonnerter som i Nyhavn, og så er her godeeksempler på husbåde.På bagbordsside passerer vi den store, majestætiske bygning Søkvæsthuset, der er fra 1754-55.Det var først opfostringshus og allerede 20 år gammelt blev det søværnets sygehus, Holmensinfirmeri. I dag holder Søfartsstyrelsen til her. Naboen er Orlogsmuseet – endnu en generøs gavefra A.P. Møllers Fond.En gammel militær kaserne ”Wildersgades Kaserne” er lavet om til store, rummelige andelsboliger. Påhjørnet ved den Wilders Kanal ligger sømandsstiftelsen ”Prinsesse Maries hjem for gamleSømænd og Sømænds Enker”. Prinsesse Marie var gift med prins Valdemar. Henne ved broen sesVor Frelsers Kirke, som man kan komme op i!! Der er en enestående udsigt deroppefra.Efter broen ser vi til bagbord de to nabohuse, Sandkagen og Lagkagehuset. Sandkagen er enkelog også lidt kedeligere end Lagkagen, der er kræs. Til styrbord ser vi en hyggelig kanalcafe påvandet. Der er også bådeudlejning, og hvis der er gang i den, så kan det være lidt af en opgave, at fåvores både bragt sikkert gennem Christianhavns Kanal – søvejsregler kender udlejningsbådenes roereikke noget til!!Vi kommer under endnu en bro. Oppe på siden af den der en Metro-station, Christianshavns Torv. Ogpå bagbordsside passerer vi en række huse, der minder meget om Amsterdam/Holland. Det var herdet legendariske Rock-band ”Gasolin” og Kim Larsen slog sine folder.Lige før vi når til Tuborg-svinget – navnet fordi der tidligere lå en masse bøjer i vandet – og varstyrmanden ikke opmærksom, ja så kostede det omgang hjemme i klubben – passerer vi den gamleB&W grund. Her var motorfabrikken – i dag er det kun den originale facade, der står, den er fra 1875.Rundt svinget, hvor vi igen skal skifte plads i bådene (det plejer SAS at gøre her), kommer vi til at fåkik til Christians Kirken. Her N.F.S. Grundtvig prædikant fra 1832 – 1839. Vi nærmer os nu Havnenigen. Og ret fremme ser vi Den sorte Diamant, der blev indviet i september 1999. Det er en tilbygningtil Det kongelige Bibliotek. Der er et meget flot lys om aftenen fra Diamanten.På hjørnet til bagbord har vi Danisco-byggeriet fra 1912 – et byggeri af meget høj kvalitet. Et kigned ad Langebrogade lige efter Danisco-bygningen, hvor vi kan se hvor Flyttemand Olsen huserede i”Huset på Christianshavn”. Emma’s Rottehul eksisterer stadigvæk den dag i dag.


Langebro, som vi kender den i dag er fra 1954. Den gamle Langebro fra 1875 – 1954 slog et knækpå midten. Og lige før vi kommer til Langebro passerer vi tæt på DR’s vejrbåd. Og så kommer vitilbage i Sydhavnen.Allerførst – lige op og ned ad Langebro – ses det gamle Hotel Europa, der siden hen blevfagforeningen HK’s hovedkvarter. Nu er det vandrerhjem.På Sjællandssiden til styrbord ser vi Kalvebod Brygge – en skandale; her bor ikke så meget som eteneste menneske – her er kun kontorer og en særdeles lukket mur ned mod havnen. Fra Langebromed Nykredit’s nye hovedkvarter, Hotel Mariott. De skal begge opleves om aftenen, der er derrigtig meget lys i bygningerne. Derefter følger Ingeniørernes Hus, det hedengangne dagbladAktuelts bladhus og et par røde bygninger, der huser bl.a. en tysk bank og Københavns Miljøkontrol.Og længst ude – i Gasværkshavnen – et stort indkøbs-center Fisketorvet. Svenskerne læggerrigtig mange penge her.Bag alle disse bygninger kan Politigården, Post – og Godsterminalerne ses. Triste og gråbygninger. Politigården er nu flottest indefra. En fantastisk cirkelrund gård i midten, hvor der nu ogsåer begyndt anvendelse til kulturelle formål.Vi passerer nogle pæle, hvor Statens Isbrydere tidligere havde sommerbase. Det var inden de blevflyttet til Frederikshavn.Vi passerer atter Bryggebroen og også indsejlingen til Tømmergraven, hvor Københavns Roklubligger nede i bunden til venstre.Vi skal forbi en skrotplads, som heldigvis kun har få år tilbage her. Så skal der nemlig også byggesher.Det var alt, og når I har roet denne tur, ja så får i 16 km mere på kontoen.God tur!!

More magazines by this user
Similar magazines