Ny vækst og styr på gælden - Konservative Folkeparti

konservative.dk

Ny vækst og styr på gælden - Konservative Folkeparti

IndholdsfortegnelseIndledning ................................................................................................................................................................3Planen kort fortalt ....................................................................................................................................................4Forudsætninger ........................................................................................................................................................6Økonomisk oversigt ..................................................................................................................................................7Finansieringskilder ....................................................................................................................................................9Nye initiativer ........................................................................................................................................................ 14Bilag 1 .................................................................................................................................................................... 21Bilag 2 .................................................................................................................................................................... 23København – september 20132


IndledningDanmark har to store økonomiske udfordringer. Lav vækst og stigende gældsætning på grund af overforbrug.Hver for sig er de et problem, men når de kombineres, er de ødelæggende for et lands økonomi.Lav vækst giver mindre frihedLav vækst gør os løbende fattigere. Vi rutsjer langsomt men sikkert ned ad listen over verdens mest velståendelande. Hvor vi for få år siden var i top 10, nærmer vi os nu en 20. plads.Udviklingen er ikke bare tal på et stykke papir. Konkret betyder den lave vækst, at risikoen for at f.eks.arbejdsløshed rammer din familie stiger, og at jeres økonomiske handlefrihed i det daglige falder. Og for ossom samfund betyder det, at vi får stadig vanskeligere ved at finansiere de fælles goder som hospitaler, skolerog universiteter på samme niveau som vores nabolande. Vores service bliver ganske enkelt relativt dårligere.Det Konservative Folkeparti vil have vendt denne udvikling. Vi vil have væksten tilbage, og i denne plan giver vivores bud på, hvordan det skal ske gennem målrettede skattelettelser og investeringer i forskning oguddannelse. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og dem der arbejder skal have mere ud af det.Samtidigt skal de danske virksomheder have langt bedre arbejdsforhold gennem lavere skatter, dygtigeremedarbejdere og øget forskning.Gælden skal betalesDanmarks statsgæld rundede i juli måned 500 mia. kr., og siden februar er den dagligt steget med mere end400 mio. kr. i gennemsnit. Den stigende gæld skyldes ikke målrettede investeringer i øget vækst og innovation,men at vi løbende bruger flere penge, end vi har. Vi kører med massivt underskud på de offentlige finanserbåde frem mod og efter 2020. Og hvad værre er, regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan statensfinanser varigt kan balanceres og gælden tilbagebetales.Resultatet er, at vores generation smider regningen for vores overforbrug i børneværelset. Pengene skalbetales tilbage på et tidspunkt, og hvis vi ikke selv har modet til at træffe de nødvendige beslutninger,overlader vi problemet til vores børn og børnebørn. Det gør en ansvarlig familie ikke, og det skal vi heller ikkegøre som samfund. Det eneste ansvarlige er at rydde op efter sig selv. Derfor har vi i denne plan målrettet afsatmidler til at betale af på gælden.Mere frihed til familierneFamilien er og bliver byggestenen i samfundet, og den vil vi i Det Konservative Folkeparti prioritere. Derforafsætter vi i denne plan over 17 mia. kr. om året i 2020 til at gøre de danske familiers forhold bedre. Målet forDet Konservative Folkeparti er at give den enkelte familie mere fleksibilitet og bedre økonomi til selv atbestemme over eget liv. Friheden skal tilbage til familierne.Vi kan få væksten tilbage og efterlade et stærkere og mere frit Danmark. Hvis vi vil.3


ForudsætningerDenne plan tager udgangspunkt i regeringens 2020-plan ”Danmark i arbejde”, samt de opnåede resultater iVækstaftale DK. Estimaterne skal derfor ses som en udbygning til den allerede eksisterende plan for danskøkonomi og de seneste års indgåede aftaler. Der antages yderligere at være balance på den strukturelle saldo i2020, hvilket er sikret med vedtagelsen af budgetloven. Denne kræver strukturel balance i 2020, samtidig medat Danmarks årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 % af BNP.Frem mod 2020 er det regeringens ambition at hæve arbejdsudbuddet med 60.000 personer som følge af nyereformer. Regeringen estimerer, at dette vil bidrage med 0,5 % til væksten i BNP, hvilket suppleret med enproduktivitetsvækst på mellem 0,6 % - 1,2 % vil betyde en årlig vækst i strukturelt BNP på 1,0 – 1,7 %. Iindeværende regeringsperiode har regeringen i samarbejde med bl.a. Det Konservative Folkeparti løftetarbejdsudbuddet med 28.000 1 , bl.a. som følge af den seneste skattereform.Man skal dog være opmærksom på, at andelen af beskæftigede ift. befolkningen som helhed stadig vil faldefrem mod 2020. Derfor er det fortsat vigtigt at have fokus på det samlede arbejdsudbud, hvilket også har værettilfældet i denne plan. Denne plans samlede skattedel samt afskaffelsen af efterlønnen estimeres således atløfte arbejdsudbuddet med omkring 40.000 personer. Dette vil bidrage signifikant til væksten og løfte antalletaf beskæftigede.Grundlaget for de anførte estimater er som hovedregel svar på spørgsmål til ministerierne. Svarene er typiskopgjort på forskellige tidspunkter og med forskellige forudsætninger, hvilket naturligvis påvirker præcisionen afestimaterne. Der er så vidt muligt forsøgt taget højde for dette i beregninger og anførte estimater, der somudgangspunkt læner sig til den forsigtige side.I implementeringen af forslagene i denne plan vil der blive taget hensyn til den samlede, sociale balance.Således vil afskaffelsen af den grønne check til 4,1 mia. kr. først ske, når der er sket markante afgiftslempelserpå dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på i alt 6 mia. kr.Endvidere afsættes 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere påkontanthjælp og pension. Endelig så forbedres udsigten til varig beskæftigelse betydelig som følge af planenspositive effekt på Danmarks konkurrenceevne.1 CEPOS – ” De Svenske arbejdsmarkedsreformer sammenlignet med Løkke- og Thorning-regeringerne, August 2013.6


Nye Initiativer, Mia. Kr. Årlig udgift i 202010: Hensyn til den demografiske udvikling 11,311: Et dygtigere Danmark - øget forskning og innovation 4,712: Skattelettelser til borgere og erhvevsliv 23,112.1: Selskabsskat sænkes til 15 % 9,212.2: Topskatten fjernes 7,312.3: Højere beskæftigelsesfradrag 6,0 112.4: NOx-afgiften rulles tilbage 0,312.5: Reklameafgiften afskaffes 0,313: Frihed til familierne - En hverdag der hænger sammen 17,413.1: Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet 2,513.2: Afskaffelse af afgifter på dagligvarer 2,7 113.3: Lettelse af afgifter på grænsevarer 1,3 113.4: Fastfrysning af grundskyld 6,713.5: Arveafgiften fjernes 4,214: Andre nye K-initiativer 2,514.1: Mere hjælp til udsatte borgere 1,514.2: National Naturplan 0,314.3: Flere ressourcer til politiet 0,414.4: Styrkelse af kulturen 0,1514.5: Udenrigstjenesten 0,114.6: Veteranindsats 0,0515: Afbetaling af gæld 3,2I alt 62,21) En afskaffelse af den grønne check og et stop for fradrag for fagforeningskontingenter vil ikke finde sted før danskerne kompenseres af ethøjere beskæftigelsesfradrag og mindre afgifter på dagligvarer. Se afsnittet om forudsætninger for detaljer.8


- Konkurrenceudsættelse: Dansk Industri har dokumenteret, at mere konkurrenceudsættelse ikommunerne kan frigøre op mod 4 mia. kr. årligt 5 . F.eks. kan områder som drift, vedligehold ogrenholdelse af grønne områder og veje med fordel udliciteres til private aktører i langt flere kommunerend i dag. For at få sat gang i udliciteringen skal de bindende måltal for, hvor meget kommunerneløbende skal konkurrenceudsætte, som regeringen har afskaffet, genindføres.3: Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning: Ud over de produktivitetsforbedringer, der skersom følge af nye teknologier og forbedrede arbejdsgange, findes der i dag udgifter i den offentlige sektor,som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. Samtidigt vil der, hvis vi igen skal have gang ivæksten, være behov for massivt at opprioritere den offentlige erhvervsrettede indsats påforskningsområdet. Derfor skal der nedsættes en prioriteringskommission, som skal have til opgave atgennemgå de offentlige budgetter med en tættekam og finde forslag til områder som fremover børnedprioriteres i forhold til en øget forskningsindsats. Kommissionen skal bestå af politikere fra kommuner,regioner, stat, eksperter fra forskningsverdenen og erhvervslivet og have som mål at anvise besparelser formin. 4,7 mia. kr. om året frem mod 2020 (svarende til 0,25 % af BNP i 2013). Pengene skal ubeskåret gå tilat øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på i alt 1,25 % af BNP.4: Reform af beskæftigelsesindsatsen: Danmark bruger betydeligt flere ressourcer på den aktivebeskæftigelsesindsats end vores nabolande, og næsten tre gange så meget som gennemsnittet i OECD.Samtidigt er der intet der tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er bedre end indsatsen i voresnabolande til at få ledige i job. Derfor har vi sat et besparelsesmål på i alt 5 mia. kr. frem mod 2020.OECD 2010Procent afBNPMerudgifter iDK (mia. kr.)Danmark 1,12% 0,00Belgien 0,86% 4,73Sverige 0,83% 5,28Finland 0,78% 6,19Tyskland 0,69% 7,83OECD 0,38% 13,47Anm. Andel er fra 2010. Priser er i 2012 kr.Kilde: OECD Employment Database & DSTSøjlen til højre angiver, hvor meget Danmark kunne spare, hvis udgifterne til den aktivebeskæftigelsespolitik svarede til andre sammenlignelige landes andele af BNP. Der kan altså f.eks. spares5,28 mia. kr. årligt hvis vi som Sverige brugte 0,83 %, frem for 1,12 % af BNP på den aktivebeskæftigelsesindsats. Besparelsen kan bl.a. hentes ved forenklinger af indsatsen, færre regler og5 Dansk Industri – Kommunefakta: http://di.dk/DI/Regionalt/kommunefakta/Pages/kommunefakta.aspx?isredir=true10


proceskrav, samt et mere effektivt refusionssystem, hvor kommunerne i langt højere grad belønnes for atfå folk i arbejde.5: Efterlønnen afskaffes helt: Den nuværende aftale omkring efterløn hæver aldersgrænsen gradvist med ½år hvert år fra 2014 til 2019. Selvom aftalen var et klart skridt i den rigtige retning ændrer det ikke på detgrundlæggende forkerte i at betale raske og rørige mennesker for at stå uden for arbejdsmarkedet. DetKonservative Folkeparti ønsker derfor en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen under hensyn til, atdanskerne så vidt muligt har tid til at indrette sig på det.Finansministeriet estimerer en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen til at forbedre de offentlige finansermed 11 mia. kr. i 2020, samtidig med at arbejdsudbuddet øges med 36.000 personer. Finansministerietsmodel indebærer dog en meget hurtig og dermed uhensigtsmæssig udfasning af ordningen. Vi tager derfori vores model udgangspunkt i den nuværende aftale om efterlønnen. Mod slutningen af perioden frem til2020 vil vi accelerere udfasningen, så aldersgrænsen i 2018 og 2019 stiger ½ år hurtigere end planlagt, og i2020 stiger den yderligere 1 år, så aldersgrænsen når 65 år. Dette bevirker, at muligheden for efterlønforkortes til 1½ år i 2020, mens den er gradvis længere i årene forinden, og maksimalt 4,5 år i 2014. Efter2020 vil ordningen blive helt afskaffet.Denne model over udfasningen vil bevirke, at der er to færre årgange på efterløn i året 2020. Med et skønpå 50.000 mennesker på efterløn i 2020 under den gamle ordning, vil den nye udfasning reducere detteantal til knap 17.000 efterlønnere. Af de 33.000 personer der ikke længere modtager efterløn, antages 20% at komme på andre sociale ordninger, hvorved beskæftigelsesløftet i 2020 antageligt vil være omkring27.000 personer. Skønsmæssigt vil dette give anledning til et løft på den primære saldo på 8,75 mia. kr. i2020. For at sikre at der er midler til at justere modellen fastsættes provenuet dog kun til 8 mia. kr.Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 276, 24. april 2013.6: Afskaffelse af den grønne check: Det Konservative Folkeparti har som mål, at vi skal have et langt simplereskattesystem, hvor alle nemt og hurtigt kan udregne, hvad de skal betale i skat. Derfor ønsker vi at afskaffeden grønne check på 1300 kr. om året, og den supplerende grønne check på 280 kr. om året. Afskaffelsenvil både øge arbejdsudbuddet og skabe et mere enkelt, retfærdigt og gennemskueligt skattesystem.Desuden er en række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere, herunder fedtafgiften,blevet ophævet eller sænket. Afskaffelsen af den grønne check vil først ske, når der er sket markanteafgiftslempelser på dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på ialt 6 mia. kr. Endvidere afsættes der 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mestudsatte borgere på kontanthjælp og pension (se side 18).7: Stop for fradrag for fagforeningskontingenter: Skatteyderne, statskassen og samfundets allersvageste børikke betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og forarbejdsmarkedets parter, og vi ønsker derfor at udfase fradraget. Fradraget er pt. fastfrosset på 3.000 kr.,11


og gevinsten udvandes derfor med inflationen. Besparelsen ved at fjerne fradraget er estimeret til 1,3 mia.kr. i 2012 efter tilbageløb, mens de 0,6 mia.kr. er den varige provenuvirkning.Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 162, 19. november 2011.8: Ramme til lempelser for erhvervslivet: I forbindelse med Vækstaftale DK blev der afsat en udisponeretpulje på i alt 2 mia. kr. som er til rådighed fra 2017 til 2020. Det Konservative Folkeparti har tidligeremeddelt, at pengene fra denne ramme skal bruges til en fjernelse af arveafgiften ved generationsskifte ifamilieejede virksomheder.Kilde: Vækstplan DK9: Tilbagerulning af SRSF politik: Den nuværende regering har vedtaget en række ændringer, som trækkerDanmark i den forkerte retning. Man har bl.a. fjernet kontanthjælpsloftet, så det for mange par påkontanthjælp reelt ikke kan betale sig at arbejde, og man har lempet udlændingereglerne, såintegrationsindsatsen er blevet forringet og mulighederne for misbrug øget. Alle disse ændringer vil DetKonservative Folkeparti tilbagerulle.9.1 Kontanthjælpsloft genindføres: For mange par på kontanthjælp vil der ikke være nogen økonomiskgevinst for den ene ved at tage et arbejde til en løn under 30.000 kr. om måneden. Derfor skalkontanthjælpsloftet genindføres. Estimatet er under revidering. Der ventes svar på spørgsmål frabeskæftigelsesudvalget (spm. 352) fra den 15. maj 2013. Det vurderes ikke, at der vil forekommevæsentlige ændringer.Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 147, 17. januar 2012.9.2 Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles: Den tidligere regering indførte en række udlændinge- ogarbejdsmarkedspolitiske stramninger, der skulle mindske tilstrømningen af flygtninge og gøre det mereøkonomisk attraktivt for de, der fik opholdstilladelse, at integrere sig. Disse regler var reelt med til atfremme integrationen og sortere dem fra, der primært søgte asyl af økonomiske årsager. Denne postindeholder indtægter fra en tilbagerulning af regeringens udlændingepolitiske lempelser. Først ogfremmest genindførelse af Starthjælpen og 225-timers reglen. Estimaterne er af ældre dato, og nyeberegninger forventes i sammenhæng med spørgsmålet om kontanthjælpsloft. Ligeledes tilbagerullesregeringens "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere" hvortil der var afsat 286 mio. kr.årligt fra 2012.Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 146 & 148, 17. januar 20129.3 Udviklingsbistanden fastlægges til 0,8 %: Regeringen har hævet udgifterne til udviklingsbistand med234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013. Dette er ikke midler, som Det Konservative Folkeparti ønsker atafsætte permanent. De samlede 834 mio. kr. i stigninger vil derfor blive tilbagerullet. Frem mod 2020fastsættes Danmarks udviklingsbistand årligt til 0,80 % af BNI i stedet for de 1 %, som er regeringens mål.Dette skal ses i sammenhæng med, at FN’s mål om at yde 0,7 % af BNP i udviklingsbistand kun er opfyldt af12


fem lande (2011), inkl. Danmark. Den gennemsnitlige indsats i OECD er på 0,37 % af BNI. Forskellen på 0,8% og 1,0 % af BNI er i 2014-priser på knap 4 mia. kr. årligt.Kilde: OECD & Udenrigsministeriet (http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=1ec86ce1-84ba-4a7d-ab91-bface5a25d2813


Nye initiativer10: Hensyn til den demografiske udvikling: Danskerne lever længere, og antallet af ældre stiger. Det betyderøgede udgifter til bl.a. hospitaler og ældrepleje. Det Konservative Folkeparti ønsker et fortsat højtserviceniveau for vores ældre, og vi afsætter derfor de nødvendige midler hertil. Finansministerietberegner det demografiske pres mekanisk. Det vil sige, at de indregner omkostningen ved én ekstra ældreeller én ekstra studerende som værende lig med den gennemsnitlige omkostning. Man må derfor formode,at de afsatte 11,3 mia. kr. er et forsigtigt estimat, da det offentlige burde kunne drage fordele af ”stordrift”.I de fleste henseender må det forventes at én ekstra person bærer mindre end den gennemsnitligeomkostning. Endvidere antages det i beregningen, at udgifterne til politi, forsvar mv. vokser proportionaltmed befolkningen, hvilket også må siges at være en yderst forsigtig antagelse. Når nulvækstenkomplementeres af et demografisk hensyn på 11,3 mia. kr., så er der potentiale for fuld dækning afændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at serviceniveauet per person i 2020 vil værenøjagtig som i dag eller bedre.Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 340, 341, 343 & 344, 3. juni 2013.11: Et dygtigere Danmark – øget forskning og innovation: Innovation og et højt vidensniveau er den vigtigsteforudsætning for vores fælles velstand. I regeringens 2020-plan er det et mål, at de offentligeforskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 % af BNP. Det Konservative Folkeparti er mere ambitiøse ogønsker at investere yderligere i vækstfremmende initiativer. Fremover skal forskningsbevillingerne derforudgøre 1,25 % af BNP. Dette vil betyde en merudgift på omkring 4,7 mia. kr. (2013 priser). Finansieringhertil findes vha. Prioriteringskommissionen. Der er i regeringens økonomiske politik, som denne planbygger ovenpå, allerede afsat midler til reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne.Kilde: Budgetoversigt 2, 2013.12: Skattelettelser til borgere og erhvervsliv: Danske borgere og virksomheder er tynget af meget høje direkteog indirekte skatter. Både i form af egne skatter og afgifter, men også det forhold, at de ekstremt højepersonskatter presser lønningerne op i et niveau, der koster konkurrencekraft og dermed arbejdspladser.Samtidigt fratager det høje skattetryk købekraft og dermed handlefrihed fra danskerne og deres familier.Danskernes mulighed for at forme deres eget liv bliver ganske enkelt mindre.I forbindelse med knopskydningen af skattesystemet er der desuden opstået et voldsomt bureaukrati, hvorder i stor stil skal måles, vejes, mærkes og kontrolleres, uden at samfundet samlet set bliver rigere.Tværtimod trækker bureaukratiet vigtige ressourcer væk fra de dele af samfundet, der skaber væksten, ogborgernes rettigheder kommer løbende under pres fra et stadigt mere aggressivt og nærgåendeskattevæsen. Det Konservative Folkeparti vil derfor sætte ind med en lang række skatte- ogafgiftslempelser, der vil gøre det lettere og billigere at skabe vækst og arbejdspladser, og som derfor øgervores fælles velstand betragteligt.14


Andel af BNP50,0Skattetrykket, 201145,040,035,030,025,0Danmark Sverige Finland Norge Tyskland OECDAnm.: OECD gennemsnittet er fra 2010Kilde: OECD Tax StatisticsDanmark havde i 2011 OECD’s højeste skattetryk, og regeringen forventer en yderligere stigning i 2013 tillige knap 50 %.Kilde: OECD & Økonomisk Redegørelse, Maj 2013.12.1 Selskabsskat sænkes til 15 %: En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effektpå væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investeres i nyeteknologier, maskiner og nye medarbejdere. CEPOS har tidligere beregnet, at en sænkelse afselskabsskatten med 3 procentpoint i gennemsnit ville øge produktiviteten og på sigt lønningerne med 0,8%. Ud fra beregninger fra Skatteministeriet estimeres en sænkelse fra 22 % til 15 % at koste 8,1 mia. kr.,under antagelse af en lineær sammenhæng mellem skattesats og provenueffekt. Beregningerne er fraudgangen af 2012, og udgiften i 2020 kan vise sig højere pga. virksomhedsskatteordningen. Afforsigtighedshensyn fremgår derfor en udgift i 2020 på 9,2 mia. kr. i tabellen.Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 109, 5. november 2012. og http://www.cepos.dk/publikationer/analysernotater/analysesingle/artikel/reduktion-af-selskabsskatten-til-svensk-niveau-haever-loen-med-ca-3000-kr/12.2 Topskatten fjernes: Personer som yder en ekstra indsats skal ikke straffes – tværtimod. Alene derforbør topskatten afskaffes. Desuden er det økonomisk sund fornuft. En afskaffelse af topskatten er blandt demest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen.De 7,3 mia. kr. er efter skattereformen i juni 2012, og efter tilbageløb og adfærd. Skatteministerietskønner, at arbejdsudbuddet forøges med ca. 7.800 personer.Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 81, 26. oktober 2012.12.3: Højere beskæftigelsesfradrag: Alle danskere skal have mere ud af at arbejde. Derfor vil vi forhøjebeskæftigelsesfradraget som kommer alle i beskæftigelse til gode. Et højere beskæftigelsesfradragforbedrer desuden incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet, da det forøger forskellenmellem at være i arbejde og ikke være i arbejde. Vi har afsat 6 mia. kr. om året til at løfte fradraget. For15


dette beløb vil man kunne hæve loftet med 11.700 kr. og forhøje beregningsprocenten med 3,58 %. Eftertilbageløb og adfærd estimeres dette til en samlet udgift på 5,98 mia. kr.12.4: NOx-afgiften rulles tilbage: Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, nårproduktion bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor afsættes der 300 mio. kr. tilen afskaffelse af NOx-afgiften. En afskaffelse forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have enpositiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer.Kilde: Dansk Metal (http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/November/NOx%20afgift%20truer%20mindst%201300%20danske%20job.aspx)12.5: Reklameafgiften afskaffes: Ligesom NOx-afgiften er her tale om en afgift til stor gene forerhvervslivet. Derfor afsættes der 300 mio. til at afskaffe afgiften på reklametryksager. Tilbudsaviserne ermed til at skabe gennemsigtighed om priserne og holde konkurrencen oppe, ligesom det for nyevirksomheder er en urimelig begrænsning på muligheden for at komme i kontakt med mulige kunder.13: Frihed til Familierne: Den moderne familie har mange udgifter og er presset på tid. Vi vil gerne give dedanske familier større frihed til at indrette sig som de vil og et økonomisk råderum, der giver plads tilordentlige fødevarer og mulighed for at købe praktisk hjælp i hjemmet. Her følger de økonomiskeprioriteringer af Det Konservative Folkepartis familiepolitik.13.1 Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet: For mange familier er ejerboligen den størsteinvestering i deres liv. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne gøre det lidt lettere at vedligeholdeinvesteringen samtidigt med, at vi gerne vil mere af det sorte arbejde til livs. Derfor gøres bolig-jobordningen permanent og fradraget øges til 40.000 kr. årligt svarende til den svenske ordning. Estimatet på2,5 mia. kr. bygger på svenske erfaringer og beregninger fra Dansk Erhverv og er antaget fastholdt nomineltfrem til 2020. I vækstaftalen blev afsat 1,7 mia. kr. i 2014 til ordningen, så der er tale om en udvidelse. Altandet lige må det forventes at mere sort arbejde bliver hvidt, hvilket vil gavne statskassen. Dette bidrageryderligere til usikkerheden omkring estimatet, men vil kun trække i retning af at mindske udgiften. DanskErhverv har estimeret servicedelen til at have et maks. provenutab på 411 mio. kr. i 2013-2014, mens atDansk Byggeri vurderer håndværkerdelen til en samlet udgift på 1,6 mia. kr. Estimatet tager dermedhensyn til usikkerheden omkring efterspørgslen.Kilde: Dansk Byggeri og Dansk Erhverv – ”Perspektiv”. oktober 2011, nr. 5413.2 Afskaffelse af afgifter på dagligvarer: Staten opkræver i dag afgifter på en lang række dagligvarer.F.eks. opkræves der årligt over 250 mio. kr. i afgifter alene på kaffe. Samtidigt er en række af afgifternemildest talt kuriøse. Eksempelvis er der en afgift på 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallentages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr. Viafskaffer 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og kosterværdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Estimatet på 2,7 mia. er en mekanisk beregning påstatens indtægter af de pågældende afgifter. Se bilag 1 for en oversigt over de 28 varer.Kilde: SKAT, Indtægtsliste 201216


13.3: Lettelse af afgifter på grænsevarer: Selv om trafikken over grænsen efter billige øl og sodavand ertaget af efter afgiftssænkelsen på sodavand i sommer, er trafikken stadig betydelig. Derfor skal den danskeølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidigt er det et mål i sigselv for Det Konservative Folkeparti at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så de danskefamilier ikke skal betale mere end nødvendigt. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl erestimeret til 346 mio. kr. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms på afgiften og tilbageløb i form afmindre grænsehandel. Samtidig skal afgiften på vin sænkes parallelt, både til gavn for forbrugeren oggrænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket paralleltmed afgiften på øl. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab i indtægter på op mod 1 mia. kr. årligt.Kilde: Skats Indtægtsliste 2012.13.4: Fastfrysning af grundskyld: Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, ogden risikerer at rive tæppet væk under mange husejere i og omkring de store byer. Derfor er der behov forro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig,fordi den falder i værdi på grund af øgede skatter. Grundskylden begrænses til kun at stige med inflationen.Dermed risikerer familierne ikke ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. Regeringen regnerallerede med indtægter fra en stigende grundskyld, så selvom skatten justeres med inflationen, vilstatskassen stadig få færre indtægter end planlagt. En fastfrysning koster ca. 6,7 mia. 6 kr. efter tilbageløbog adfærd, hvis grundskylden begrænses til at stige med inflationen fra 2013.13.5 Arveafgift fjernes: Arveafgiften er en urimelig ekstra skat på økonomisk påpasselighed og detøkonomiske bånd mellem generationer. Desuden suger den ekstra skat på virksomheder, der går i arv,livsnødvendig likviditet ud af mange virksomheder og koster innovation og arbejdspladser. Lempelsen afhele arveafgiften er estimeret til 4,2 mia. kr. i 2013 og 2,7 mia. kr. i 2012, efter tilbageløb og adfærd. IVækstaftalen lempes den eksisterende henstandsordning, således at bo- eller gaveafgift kan indefryses pålempeligere vilkår. Der figurerer dog ingen provenuberegninger, og under alle omstændigheder vurderesbetydningen at være minimal. I vækstaftalen er der afsat en pulje på 2 mia. kr., som nu indgår i oversigtensom provenu. Afskaffelse af arveafgiften (boafgiften) ved generationsskifte af de familieejedevirksomheder alene er udregnet af Skatteministeriet, som vurderer provenutabet til 1-1,5 mia. kr. årligt.Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr.107 og nr. 350, af henholdsvis 5. november 2012 og 8, marts 2013. Vækstaftale DK. Danmarks Statistik.14: Andre nye K-initiativer: I Det Konservative Folkeparti har vi en lang række områder, som vi ønsker atprioritere ekstraordinært. Vi vil bl.a. gøre mere for vores allersvageste og sikre flere ressourcer til politiet,kulturen og Danmarks tilstedeværelse på verdens eksportmarkeder. Der afsættes derfor en årlig ramme på2,5 mia. kr. til nye konservative initiativer. Nedenfor følger en oversigt over de områder, vi bl.a. ønsker atprioritere.6 Egne beregninger.17


14.1: Mere hjælp til udsatte borgere: Selvom vi i dag bruger milliarder på sociale initiativer, kan vi alligevelse, at vore allersvageste borgere ofte lades i stikken. Det ønsker vi ikke. Et samfund måles bl.a. på detsevne til at tage vare på sine allersvageste borgere, og Det Konservative Folkeparti vil derfor prioritere enekstra indsats mod samfundets allersvageste frem mod 2020. Der afsættes 1,5 mia. kr. årligt til styrkelse afindsatsen overfor udsatte borgere. Dette inkluderer bl.a. 120 mio. kr. til akuthuse i Aarhus og Københavnhvor narkomaner kan få hjælp døgnet rundt, når de vil ud af deres misbrug, samt midler til at styrke ogforbedre indsatsen overfor udsatte børn, hjemløse, mennesker med psykiske lidelser og fattigepensionister.14.2: National Naturfond: Mangfoldigheden i vores natur er i tilbagegang. Det Konservative folkepartiønsker at gøre en langt større indsats for at kunne bevare en ren og mangfoldig natur til gavn forkommende generationer. Der afsættes 300 mio. kr. årligt til basisfinansiering af en ny uafhængig nationalnaturfond, efter anbefaling af Natur- og Landbrugskommissionen. Fonden skal bl.a. bruges til atgennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere nye naturområder og styrke indsatsen for størrebiologisk mangfoldighed.14.3: Flere ressourcer til politiet: Politiet har i dag flere opgaver, end de kan løse. Derfor er det nødvendigtmed en generel styrkelse af politiet, så de med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseretkriminalitet og de alt for mange indbrud. Der tilføres yderligere 400 mio. kr. årligt til at styrke politietsindsats mod bander og organiseret kriminalitet. 400 mio. kr. svarer til ca. 200 ekstra betjente på gaden. I2012 har det Konservative Folkeparti desuden stillet beslutningsforslag om at hæve straffen for indbrud.Kilde: Retsudvalgets spørgsmål nr.677, 11.april 2012.Beslutningsforslag B86, samling 2011-2012.14.4: Styrkelse af kulturen: Det Konservative Folkeparti er stolte over vores danske rødder og kultur.Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal fremtidssikre vores danske kulturarv og tilføre midlertil vore store kulturinstitutioner. 50 mio. kr. af pakken skal bruges til at brande Danmark internationalt ogsikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan ogsåtiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Vi vil derfor afsætte 150 mio. kr. til at styrkekulturens position i samfundet.14.5: En styrket udenrigstjeneste: Den økonomiske vækst afhænger i høj grad af, hvor godt vi formår atkoble os på verdens helt store vækstmarkeder. Derfor afsættes 100 mio. kr. ekstra til udenrigstjenesten. 50mio. kr. skal gå målrettet til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og dermed styrke dansk eksport, og 50mio. kr. skal gå til at øge den danske tilstedeværelse (ambassader mv.) på fremtidens vækstmarkeder i bl.a.Afrika.14.6: Veteranindsats: I Det Konservative Folkeparti værdsætter vi den store indsats, danske veteraner harydet rundt om i verdens brændpunkter. Desværre er mange veteraner kommet hjem med store sår påsjælen, som vi i dag ikke har formået at hjælpe godt nok. Derfor ønsker vi generelt at opprioritere veteran18


Mia.Kr.indsatsen fremover. Der afsættes derfor 50 mio. kr. om året til øget anerkendelse af og hjælp til de danskeveteraner.15: Afbetaling af gæld: Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke brugeløs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. I dag erDanmarks statsgæld på godt 500 mia. kr. og siden februar i år er den steget med over 400 mio. kr. omdagen (se bilag 2 for en opgørelse over gælden). Det betyder, at hver dansker fra baby til olding skylderknap 90.000 kr. væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skalpåbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 pga. midlertidige indtægter fraomlægningen af kapitalpensionsordningerne 7 . Dette er ikke holdbart, og det udgør en særligproblemstilling når gældopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommendegenerationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og harudelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte.550500450400350300250200150Udviklingen i statsgælden1002003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Kilde: Danmarks Nationalbank, DNSOSBAnm.: Beholdningstal er opgjort ultimo perioden. Januar 2003 - Juli 2013Det Konservative Folkeparti ønsker et brud med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at havefokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde afhøjkonjunktur. Den konservative 2020-plan er derfor i balance samtidigt med at vi afsætter målrettetedemidler til at påbegynde afbetalingen af statsgælden samtidigt med, at vi sætter gang i væksten gennemmassive skattelettelser og øgede investeringer i forskning og uddannelse.7 Kilde: Finansministeriet - Budgetoversigt 2, August 2013. Uden de midlertidige indtægter ville underskuddet i 2014 blive 3,2 % af BNP, hvilket overstigerdet maksimale niveau på 3,0 % af BNP, hvilket er hovedkravet i Danmarks EU-henstilling.19


Konkret afsætter vi 3,2 mia. kr. til afbetaling af gælden i 2020. Dette tal tager udgangspunkt i dennuværende regerings vækstforudsigelser. Den konservative 2020-plan vurderes at give en højere vækst,hvorfor beløbet sandsynligvis bliver betydeligt højere.20


Bilag 1Fakta om lettelser af fødevareafgifterNeden for er oplistet afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti børafskaffes, idet de gør danske dagligvarer dyrere, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværligeat administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. Det samlede provenutab ved atafskaffe disse 28 afgifter forventes at beløbe sig til ca. 2,5-3 mia. kr. i 2014, hvoraf en væsentlig del kommertilbage til statskassen i form af adfærdseffekter og tilbageløb.Det er f.eks. ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallentages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr.Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 18,39 kr. pr kg.Kaffeafgiften indbragte 256 mio. kroner i 2012, mens afgiften på the blot ikke engang indbragte 10 mio. kroneri provenu. Spørgsmålet er, hvad det administrativt koster 250 registrerede the-virksomheder at beregne ogafregne en afgift med et så beskedent provenu?1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhverart.2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak oglakridsrod og lign.3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer afsådanne masser.4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser ellerfarve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.5. Tyggegummi6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter.7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign.8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helteller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser.9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele afvarens rumfang.10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde,hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævntevarer.11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign.12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner ogkakaobønner samt ubehandlede cashewnødder.13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samtbehandlede cashewnødder.14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner,pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald,restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varenskønnes uegnet til menneskeføde.21


15. Behandlede hasselnøddekerner16. Mandler i skal17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal18. Behandlede jordnødder19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal20. Kokos21. Behandlede jordnødder22. Rå kaffe23. Brændt kaffe24. Kaffeekstrakter25. Kaffeerstatning mv.26. Te27. Teekstrakter28. Konsum-is og konsumis-miks22


Bilag 2Fakta om den offentlige gældDer sondres normalt mellem tre offentlige gældsbegreber: ØMU-, Netto- og Statsgæld. Nedenfor findes enforklaring på hvert enkelt begreb, hvad de indeholder og hvad de bruges til. Til sidst ser vi på udviklingen iStatsgælden og den præcise opgørelse af dette tal, jf. Nationalbanken.Gældsbegreber (Mia. Kr.)2012 2013* 2014*Nettogæld 133 164,2 202,7ØMU-Gæld 829,5 814,1 829,5Statsgæld 486,8 - -Kilde: Danmarks National Bank & Økonomisk Redegørelse, August 2013.Anm.: * markerer ØIM' prognose.ØMU-gælden inddrager stat, kommuner, regioner (og evt. gæld fra amter) samt a-kasser og LønmodtagernesGarantifond. Opgørelsen dækker primært den offentlige sektors passiver. Derfor kaldes ØMU-gælden også forbruttogælden. ØMU-gældens andel af BNP må i henhold til EU’s Stabilitets- og vækstpagt ikke overstige 60 pct.af BNP.Nettogælden omfatter alle finansielle aktiver og passiver i den offentlige sektor. På statens aktivside indgårblandt andet indeståendet i Danmarks Nationalbank, udlån til blandt andet Metroselskabet I/S og FinansielStabilitet A/S samt de statslige aktiebesiddelser (f.eks. aktierne i SAS). Nettogælden i stat og kommuner erudgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i kommuner, regioner samt socialekasser og fonde. Statsgælden er i vidt omfang optaget i form af statsobligationer. Statsgælden er primært enbruttoopgørelse med fokus på statens passiver (Med undtagelse af a-kasser og fonde, samt statens kontonationalbanken). Staten udsteder obligationer i både kroner og udenlandsk valuta. Regeringen ogNationalbanken har aftalt en norm for låntagningen, der indebærer, at staten udsteder obligationer i kroner forat dække de løbende underskud og afdrag på indenlandsk gæld. Lån i udenlandsk valuta foretages af hensyn tilvalutareserven. Aktiverne i de statslige fonde fraregnes i Statsgælden. Dette drejer sig om Den SocialePensionsfond (94,4 mia. kr., ultimo 2012), Højteknologifonden (14,4 mia. kr., ultimo 2012) og Fonden forforebyggelse og fastholdelse (1,5 mia. kr., ultimo 2012). Statens konto i nationalbanken fraregnes også densamlede gæld. En af kontoen funktioner er at skabe sikkerhed. I urolige markeder fungerer kontoen som enbuffer, der tillader regeringen at undlade refinansiering af lån under ugunstige forhold. Staten må ikke laveovertræk på kontoen, og den indeholder derfor altid en betydelig reserve, som man typisk vil forøge ikriseperioder.23

More magazines by this user
Similar magazines