brug frivillige mentorer.pdf - Social

nyidanmark.dk

brug frivillige mentorer.pdf - Social

Brug frivillige mentorer- En guide til frivillige foreninger og organisationerEr denne guide noget for dig?• Har din forening lyst til at bruge mentorer, der kan bidrage med støtte,inspiration og udvikling?• Vil du og din forening være med til at gøre en forskel for integrationen?• Kunne du tænke dig at etablere mentorforløb for nydanskere?Kan du sige ja til det meste, så læs videre...1


Valg af målgruppe hænger tæt sammenmedde udfordringer, I ønsker at tagehånd om. For at indkredse målgruppenkan I derfor med fordel sætte ord på,hvad mentee har brug for. Det kan fxvære:• Introduktion til personer, aktiviteterog uskrevne regler i en forening• Hjælp til at få styr på økonomi og dagligepligter, så der kan blive overskudtil andet• Adgang til et særligt netværk, fx indenfor en bestemt branche• Viden om det danske arbejdsmarkedog dansk arbejdspladskultur• Følelsesmæssig opbakning og hjælptil at styrke selvværd og selvtillid• Afklaring omkring uddannelses- ogkarrieremuligheder• Introduktion til et socialt netværkDefiner hvilke mentorer I har brug forNår I har fundet frem til, hvem der skaltilbydes en mentor, og hvad det er, mentorenskal hjælpe med, skal I finde ud af,hvem der bedst kan hjælpe mentee. Erder fx brug for:• Erfarne medlemmer med et godtnetværk i foreningen• Unge rollemodeller, der kan statuereet godt eksempel• Erhvervsfolk med særligt branchekendskabog netværk• Ildsjæle med stor empati og personligtoverskud til personlig og socialstøtte• Personer med særlig faglig viden omfx økonomi, jura eller psykologi• Nydanskere der kan videregive personligeerfaringerOvervej også, hvem det vil være realistiskat få til at stille op som mentor. Hvemkan have interesse i og tid til opgaven?”Hvert år udvikler vi 60 unge, så de kanvirke som rollemodeller for socialt udsattei lokalområdet. De unge skal påvirkelokale beboere til at føre en sund livsstil,og de skal motivere dem til at deltage iforeningslivet som aktive ledere.”(Dansk Folkehjælp)Mentornetværk medfire typer mentorerI ’Mentornetværk Esbjerg/Varde’arbejder de med forskellige typermentorer, som er klart defineretog beskrevet:Sprogmentor støtter mentee i attræne det danske sprog, blandtandet med lektiehjælp og udtaletræning.Faglig mentor sparrer medmentee om fælles faglighed medhenblik på at afklare menteeskompetencer, vejleder om opkvalificeringeller efteruddannelse, kravog vilkår på det danske arbejdsmarked,jobsøgning m.m.Social mentor mødes med menteeom fælles interesser og socialtsamvær, laver diverse aktivitetersammen med mentee – fx gåture,sport, cykler eller ser film – arbejderpå at mentee får et større netværkog bliver en aktiv medborger.Mentor for en ung ml. 16 og 30 årsparrer med mentee om valg afuddannelse, optagelse på en uddannelse,at finde et fritidsjob oggiver støtte under uddannelsen, fxlektiehjælp.(Mentornetværk i Esbjerg/Varde)6


02. Find og match mentorparUdvælgelse og matchning af mentorog mentee er en af de vigtigste ingredienseri et vellykket mentorforløb. HvisI prioriterer denne indsats, er der storsandsynlighed for, at engagerede mentorerfinder sammen med mentees, derhar mod på udvikling og læring – og at Idermed opnår resultater.Tag personlig kontakt til mentorerUndersøg, om I har nogle erfarne personeri jeres organisation eller forening,som kan og vil være mentorer. Har Ifx fastansatte, medlemmer, frivillige,instruktører, forældre og/eller andrepersoner, som kan træde til? Eller erder behov for, at I opsøger potentiellementorer uden for jeres forening ellerorganisation?Det vigtigste krav til jeres mentorerbør være, at de har nogle erfaringerog egenskaber, som jeres mentees kandrage nytte af, og at de har tid og lyst tilat indgå i en forpligtende relation.Sørg for at tage personlig kontakt tilpotentielle mentorer. Ellers risikerer I,at der er for få, der tilmelder sig. I kan fxprikke dem på skulderen, ringe til demeller indkalde dem til informationsmøde.Som supplement kan I fremsende skriftligeinvitationer og opslå invitationer pårelevante hjemmesider og fællestavler.I mange tilfælde er det en fordel atinddrage ildsjæle, ressourcepersonereller andre, som har målgruppens tillid,når I skal overbevise tvivlere om attilmelde sig.Måske kan I arbejde sammen med andreorganisationer, der kan hjælpe med atfinde mentorer.Mentorer findes i samarbejdemed andre organisationer”Det kan være godt at samarbejdemed andre foreninger og organisationer,som har medlemmer, derpasser på det, man gerne vil havefra mentorerne. Vi samarbejderfx med Handelshøjskolen i Århus,som har en mentorordning forafgangselever, der bliver tilbudtmentorer fra erhvervslivet. Deafgangselever, der får en erhvervsmentor,forpligter sig til at deltagei vores mentorordning, hvor defungerer som mentor for unge nydanskerei uddannelsessystemet.”(Dansk Flygtningehjælp)Informer om mentorrollenDe fleste tænker sig om en ekstra gang,før de melder sig som mentorer. Har jegmon tid til det? Er det overhovedet nogetfor mig? Har jeg overhovedet nogetat bidrage med? Potentielle mentorerssunde skepsis stiller krav til jer om atgøre mentoropgaven konkret og attraktivfor mentorerne.Tal blandt andet med potentielle mentorerom følgende spørgsmål:• Hvad får de ud af at deltage?• Hvad kan de bidrage med?• Hvem er mentees, og hvad vil degerne have hjælp til?• Hvornår går forløbet i gang, og hvorlang tid varer det?• Hvor meget tid skal de investere i det?• Hvilke aktiviteter indgår i forløbet, oghvor finder de sted?• Hvilke forventninger er der til mentorerne- fx krav til sproglige kompetencereller faglige færdigheder?”Mange af vores mentorer fortæller, at dehar sagt ja til mentoropgaven, fordi det harværet nemt at sige ja. De har fra begyndelsenfået præcis information om, hvadopgaven går ud på, hvor meget tid de skalinvestere, og hvad de kan få ud af det.”(Foreningen Nydansker)TJEKLISTE99Tag personlig kontakt til mentorer99Informer om mentorrollen99Find frem til mentees99Informer mentees grundigt99Lav skriftlig information99Skaf oplysninger om deltagerne99Match mentorer og mentees7


For at motivere mentorerne, kan I medfordel fremhæve en række positive argumenterfor at påtage sig mentorrollen, fxat den giver mulighed for:• At få udvidet sit netværk og få flerevenner med en anden etnisk baggrundend dansk• At gøre en forskel for et andet menneske– og det danske samfund• At få lærerige og spændende oplevelser• At lære noget nyt om en anden kultur• At få trænet sine samtalekompetencerFind frem til menteesDer er mange forskellige måder atkomme i kontakt med mulige menteespå, og hvad der virker, afhænger først ogfremmest af, hvem jeres målgruppe er. Ermålgruppen medlemmer i jeres forening,som I møder i det daglige og kan tage enpersonlig snak med, eller er det personerudefra, som I ikke kender og ikke harnogen berøringsflade med?Vurder, om det er mest hensigtsmæssigtat begynde med at informere bredtom muligheden for at få en mentor,med information via fx nyhedsbreve oghjemmesider, eller om I skal tage direktekontakt til målgruppen ansigt til ansigteller via telefon eller e-mail.Boligforeninger finder frem tilmentees”Man skal ud i lokalområdetog lade rygtet sprede sig for atkunne rekruttere mentees blandtensomme, isolerede menneskermed anden etnisk baggrund enddansk. Skriftlige annoncer rykkerikke noget.Vi indledte et samarbejde med desociale beboerrådgivninger i boligforeningen,som fandt mennesker,der var ensomme og isolerede, ogsom havde brug for en livsguide.”(Livsværkerne Gellerup)Samarbejde med sprogcentregiver fordele”Vi har god erfaring med atsamarbejde med sprogcentre omat finde mentees. De kender dereskursister godt og har daglig kontakttil dem. Det har været medtil at sikre, at mentees har hafttilstrækkelige sprogkundskaber, atde forstod, hvad det handlede omat få en mentor, og at der kun blevtilmeldt mentees, der var motiveredefor at gennemføre mentorforløbet.Sprogcentre blev en fast rekrutteringsbase,der også kunne væremed i forankringen, da projektetsluttede.”(JCI Danmark Nyt Netværk)”Man må bruge flere kommunikationsformerinden møderne, både skriftligehenvendelser og telefonopkald – det erikke nok at skrive en e-mail.”(Frelsens Hær, Kalejdoskop)Hvis det er personer uden for foreningen,skal I måske finde en samarbejdspartner,der har kontakt til målgruppen,og som kan hjælpe med at finde denbedste måde at nå ud til dem på. Samarbejdspartnerekan være kommunen,andre foreninger, skoler, lektiehjælpscaféer,sprogcentre og mange andre.Informer mentees grundigtInden mentees siger ja til at blive matchetmed en mentor, er det vigtigt, at de ved,hvad det indebærer. Sørg blandt andet forat informere mentees om følgende:• Hvad kan de få ud af at få en mentor?• Hvem er mentorerne, og hvad kande hjælpe med (og hvad kan de ikkehjælpe med)?• Hvornår går forløbet i gang, og hvorlang tid varer det?• Hvor meget tid skal de investere i det?• Hvilke aktiviteter indgår i forløbet, oghvor finder de sted?• Hvilke forventninger stilles til mentees- fx krav til danskkundskaber ogmotivation?8


Vær opmærksom på deltagernesgrænserHjælp mentorer og mentees til at bliveopmærksomme på og respektere deresegne og hinandens personlige grænser.Tal med dem om, hvor deres grænser gåri forhold til at involvere sig i den anden.Er der emner, de ikke ønsker at berøre,og er der opgaver, de helst ikke vil involveresi?Det kan være, at mentee ikke ønskerat tale om sin fortid i hjemlandet ellerom religiøse spørgsmål. Det kan være,at mentor ikke ønsker at involvere sigi mentees problemer i hjemmet ellerfamilien eller ikke vil ind over menteeskontakt til kommunen eller andre myndigheder.Det er vigtigt, at både mentor og menteeløbende tænker over sine grænser, og atde taler om, at det er i orden at sige fra,når man når til en grænse. Når man førsthar overskredet sine egne grænser ogsagt ja til at hjælpe med noget, kan detvære svært at trække i land igen.Sæt fokus på forventningsafstemningDet er vigtigt, at mentorer og menteesfra begyndelsen får afstemt deresforventninger til hinanden og deres samarbejde.Tal om forventningsafstemningsom et led i forberedelsen og understregvigtigheden af, at mentorer og menteesbruger tid på det i begyndelsen afforløbet og senere hen, hvis det blivernødvendigt.”Det er meget vigtigt at afstemmeforventninger hos mentorer og mentees.Nogle gange skal de samme tingfortælles igen og igen. Vi har fx væretude for, at en mentee ikke mente at hansmentor hjalp ham nok med at skaffe job,fordi han ikke var blevet introduceret formentorens chef.”(JCI Danmark Nyt Netværk)I kan vælge at give deltagerne ensamarbejdsaftale, som de kan udfyldesammen. Samarbejdsaftalen kan beståaf en række spørgsmål, som mentor ogmentee sammen drøfter for derefter atnotere, hvad de kommer frem til. Samarbejdsaftalenkan fx indeholde:Praktiske oplysninger:• Navn• Kontaktoplysninger• Hvornår træffes jeg bedst• Uddannelse• ErhvervserfaringMentees udgangspunkt:• Hvad vil jeg gerne have hjælp/støtte til?• Hvad vil jeg gerne opnå?• Hvor meget tid kan jeg investere?• Hvad forventer jeg af min mentor?Mentors udgangspunkt:• Hvad kan jeg bidrage med?• Hvad vil jeg gerne opnå?• Hvor meget tid kan jeg investere?• Hvad forventer jeg af min mentee?Spilleregler for samarbejdet:• Hvor ofte mødes vi?• Hvor længe varer møderne?• På hvilke tidspunkter kan vi mødes?• Hvor mødes vi?• Hvem arrangerer møderne?• Gyldige grunde til at aflyse møder• Hvilke emner taler vi om/taler vi ikkeom?• Hvordan håndterer vi fortrolighed?• Hvordan evaluerer vi møderne oghvor ofte?• Vores mentorforløb slutter den...13


Mentoraftale er et vigtigt redskabI ’Mentornetværk i Esbjerg/Varde’er det et krav, at alle mentorer ogmentees indgår en mentoraftalei begyndelsen af mentorforløbet.En kopi af aftalen skal sendes tilmentornetværkets tovholder.”Der vigtigt, at begge parter i etmentorforhold får noget ud af det.Det forudsætter selvindsigt og afklaringaf motivation og interesse.En mentoraftale er et nødvendigtog afklarende redskab til at findeud af, hvilke forventninger mentorog mentee har til hinanden og tilmentorforholdet. Den udstikkernogle praktiske retningslinier: Hvortit parterne mødes, og hvordande kontakter hinanden osv. Menden indeholder også formuleringerom, hvilke forventninger parternehar til forholdet og til hinanden.Aftalen tages løbende op til evaluering,når der er behov for at se,om forventningerne har ændretsig undervejs.”(Mentornetværk i Esbjerg/Varde)”De fleste mentorpar foretrækker atskrive ind i samarbejdsaftalen, hvad deaftaler fra starten. Men der er nogle, somikke er så stærke skriftligt, og så nøjes demed at tale om de forskellige emner oglave mundtlige aftaler om spillereglerne.”(Foreningen Nydansker)Sørg for løbende opfølgningEfter forløbets opstart bør I løbendefølge op på mentorparrene. Ring gernetil dem en gang om måneden og spørg,hvordan det går, og om der er noget, Ikan hjælpe dem med. Det er med til atholde dem motiverede for at mødes,og ofte er det en forudsætning for, atde overhovedet kommer i gang med atmødes.Hvis I afholder arrangementer og aktiviteterfor deltagerne undervejs i forløbet,er det en god anledning til at følge op på,hvordan det går med de enkelte par. Sørgfor at få talt med alle under arrangementetog gør det klart, at de kan kontaktejer, hvis de har brug for at snakke mereom noget.Suppler gerne dialogen med SMS’er oge-mails, hvor I viderebringer små succeshistorierfra forløbet. Det får deltagernetil at føle, at de er en del af en vigtighelhed.Giv plads til erfaringsudvekslingMange mentorer har stor gavn af at talemed andre mentorer om opgaven. Det erderfor en god idé at lave nogle arrangementer,hvor mentorerne kan tale sammen,uden at mentees er til stede.Mentees kan ligeledes have glæde af atudveksle erfaringer og viden, hvis de stårmed nogenlunde samme udfordring.I kan samle mentorer og mentees hverfor sig på forskellige tidspunkter, eller Ikan lave et fælles arrangement, hvor Isørger for at opdele mentorer og menteesi forskellige lokaler noget af tiden.Et fælles arrangement for både mentorerog mentees giver mulighed for, at deltagernekan netværke på tværs af mentorparrene,og det kan give en følelse af atvære en del af en større indsats.”Mange mentorer oplever mentorforløbethelt forskelligt, og erfamøder givermulighed for at de kan dele deres oplevelserog blive inspireret af hinanden.Det giver dem en chance for at sparreog modtage gode råd om, hvordan manskaber den mest effektive og positivementorrelation.”(Kvinfos mentornetværk)14


Overvej, om I skal arrangere et fagligtoplæg eller noget underholdning, somkan være med til at tiltrække deltageretil arrangementet. Det kan også væreen god idé at invitere et mentorpar medgode erfaringer til at fortælle deres historie– hvordan de har arbejdet sammen,og hvad de har fået ud af det.Husk at afsætte god tid til socialt samværog server eventuelt noget mad.Tilbyd hotlineBåde mentorer og mentees kan undervejsfå brug for at tale med en af depersoner, der står bag mentorindsatsen.Det kan dreje sig om alt fra problemermed at få mentorforholdet til at fungeretil praktiske spørgsmål om aktiviteter.kan tage fat i, hvis der opstår situationereller udfordringer i mentorforløbet,som de ikke selv kan håndtere eller ikkehar den fornødne viden til at løse. Fxhvis mentor får mistanke om, at menteebærer rundt på traumer, og der kanvære brug for psykologhjælp eller hvisder opstår behov for viden om menteesmuligheder for job med løntilskud i forbindelsemed jobsøgning.Fortæl mentorerne, hvor de kan henvendesig, eller opfordr dem til at kontaktejer, hvis der opstår noget, så I kan sendedem videre til de rette personer.Hvis I har mulighed for det, vil det væreen god idé at lave en form for hotline,hvor deltagerne kan ringe og få en snakeller stille spørgsmål. Udlever telefonnumreog eventuelt e-mailadresser på eneller flere personer, der står bag mentorindsatsen,så de kan komme i kontaktmed jer. Oplys eventuelt tidspunkter,hvor jeres hotline er ”åben”.Mentorerne kan også have stor gavn af,at I opbygger et netværk omkring demaf personer eller organisationer, som de15


04. Koordiner indsatsenMange gode intentioner og tiltagstrander på grund af manglende opbakningfra ledelsen, samarbejdspartnere,mentorer og mentees. Det gode mentorforløbforudsætter, at I er omhyggeligemed at koordinere indsatsen, og at Iinddrager relevante samarbejdspartnerefra starten.Skab opbakning og vælg en koordinatorFrem for alt er det en god idé, at dinbestyrelse eller ledelse er med på rådfra starten. De skal helst føle så megetejerskab til indsatsen, at de er parate tilat prioritere tid, penge eller øvrige ressourcertil forløbet. Ledelsens opbakninger en forudsætning for, at I kan fastholdeaktiviteterne i jeres forening eller organisation.Sørg også for, at eventuelle samarbejdspartnerebliver inddraget i den tidligefase i etableringen af mentorforløbet.Lav nogle klare aftaler med dem om deopgaver, de skal stå for.Vælg en eller to koordinatorer, som haransvar for, at jeres planer bliver ført udi livet. Forbered dem på, at de ofte skalbruge flere timer om ugen på opgaven,alt efter ambitionsniveauet, medmindrede har mulighed for at uddelegereopgaver.Typiske koordinatoropgaver vil være at:• Skaffe ressourcer til forløbet• Rekruttere mentorer og mentees• Introducere deltagerne til forløbet• Koordinere undervisning af mentorer• Matche mentorer og mentees• Koordinere eventuelle fælles arrangementer• Følge op på de enkelte mentorforløb• Opbygge og fastholde samarbejdsrelationer• Formidle erfaringer fra forløbet• Være kontaktperson og hotline fordeltagereFå overblik over jeres ressourcerSkaf jer et overblik over de ressourcer, Ihar til rådighed, så I har en klar fornemmelseaf, hvor mange aktiviteter, I kanmagte.Undersøg blandt andet, om jeresorganisation eller forening kan afsættepenge til forløbet. Tjek også, om I harnogle medlemmer, trænere, ansatte ellereksterne samarbejdspartnere, som I kantrække på. Det kan konkret gøres ved, atI skriver en liste over netværk og aftaler,hvem der ringer til hvem.Tag kontakt til samarbejdspartnereDer er ingen grund til at opfinde dendybe tallerken flere gange. Tag derforkontakt til organisationer og foreninger,som har erfaringer med mentorforløb.De fleste erfarne folk vil sandsynligvisgerne sætte tid af til en snak med jer.Måske kan I endda bruge dem somsamarbejdspartnere. I kan blandt andetkontakte:• Dansk Folkehjælp, www.folkehjaelp.dk• Dansk Flygtningehjælp,www.flygtning.dk• Foreningen Nydansker,www.foreningen-nydansker.dk• Kvinfo, www.kvinfo.dkMentoraktiviteterne kan også udføres isamarbejde med lokale partnere som fxkommunens integrationsråd, kultur- ogfritidsforvaltningen, boligorganisationer,skoler, sprogcentre, virksomheder, foreningerog klubber. Derudover kan detvære oplagt at etablere samarbejde medudvalgte landsdækkende organisationersom fx Kvindekrisecentre, Mødrehjælpen,Natteravnene, DGI, DBU og DIF.Spar på ressourcerneI kan nå langt med få penge, hvis I planlæggeraktiviteterne omhyggeligt.Hvis I laver fælles arrangementer ellerkurser for deltagerne, kan I fx spørgeTJEKLISTE99Skab opbakning og vælg enkoordinator99Få overblik over jeres ressourcer99Tag kontakt til samarbejdspartnere99Spar på ressourcerne99Få støtte til aktiviteter99Overvej hvordan aktiviteter kanvidereføres16


lokale foreninger og virksomheder, omde vil bidrage med udlån af lokaler ogfrivillige arbejdstimer. Det kan fx være iform af gratis undervisning af mentorerog mentees.Derudover er det værd at undersøge, omnogle af mentorerne har ressourcer ogkompetencer, som kan bringes i spil. DetVirksomheder sikrer kvalitet ogstor tilslutningVi har lavet nogle af vores mentorforløbi tæt samarbejde medlokale virksomheder. Virksomhedernefinansierede uddannelse afdeltagerne og højnede niveauet.Der dukkede flere op til arrangementerne– både mentorer ogmentees. De ledige tog det mereseriøst, når det var på en stor virksomhed,der kunne være en potentielarbejdsplads. Mentorer togdet også alvorligt, når de var påderes arbejdsplads sammen medkollegaer og måske deres chef.Vi fik også mange flere mentorerved at samarbejde ved virksomhederne.På nogle virksomheder varder venteliste på at blive mentorer.(JCI Danmark Nyt Netværk)er som regel muligt at få deltagerne til attage kage, mad eller kaffe med til jeresarrangementer. Det er også sandsynligt,at mentorerne kan bidrage med oplægog aktiviteter omkring kultur, sport, madlavningog meget mere. Måske har enaf jeres mentorer erfaringer som coach,så han eller hun kan holde et oplæg omcoaching for de øvrige deltagere?”Den sværeste vej at gå er at satse påat få penge fra bestyrelsen, kommunen,ministeriet eller andre barmhjertigeorganisationer. Det enkleste kan væreat holde udgifter på et minimum og inddrageen masse dygtige frivillige.”(Foreningen Nydansker)Få støtte til aktiviteterHvis I vælger at søge om støtte, kan Iførst og fremmest undersøge, om jeresegen forening eller organisation liggerinde med midler, som I kan trække på.Derefter kan I undersøge, om der findesmidler hos kommunen, ministerier,hovedorganisationer eller private fonde,som I kan få del i.Hvis I har brug for råd og vejledning, kanI fx kontakte Center for frivilligt socialtarbejde, der har udgivet pjecen ”Økonomiskstøtte og praktisk hjælp”. Læs merepå www.frivillighed.dk.”Det er tit svært at forankre aktiviteter,der har krævet mange penge i projektperioden,fordi de kræver ressourcer ogmanpower, som ophører, når der ikke erflere penge.”(Foreningsguiderne i København)Overvej hvordan aktiviteter kanvidereføresI behøver ikke have et mål om, at jeresaktiviteter skal forankres til al evighed.Men hvis I ønsker at forankre aktiviteterne,kan I satse på en eller flere affølgende strategier:• Få en fastansat person til at koordinerementorordningen.• Sørg for, at tilstrækkelig mange afjeres medlemmer og frivillige er klædtpå til at videreføre aktiviteterne.• Etabler et fast samarbejde med enstørre organisation eller kommunalenhed, som kan lægge ressourcer iforankringen.• Formidl jeres erfaringer via artikler,møder eller guides, som nye frivillige ijeres organisation eller andre foreningerog organisationer kan bruge, nårde skal gennemføre mentorforløb.17


05. Formidl jeres aktiviteterDer kan være mange gode grunde til atfortælle omverden om jeres mentorindsats.Det kan fx bidrage til at skaffedeltagere og samarbejdspartnere tilforløbet eller sikre indsatsen en fremtidi jeres organisation. Stil skarpt på, hvadI vil formidle, hvordan I vil formidle, oghvem der skal stå for formidlingen.Sæt mål for formidlingenStart med at sætte mål for, hvad I vilhave ud af at formidle jeres indsats. Målkan være, at:• Skaffe flere mentorer og menteesPositive historier om jeres mentorforløbkan få flere til at melde sig sommentorer eller mentees.• Sikre finansiering af jeres aktiviteterGod omtale af jeres aktiviteter kanvære en forudsætning for, at sponsorer,fonde, kommuner og medlemmervil finansiere jeres aktiviteter.• Styrke samarbejdsrelationerDet vil som regel have en positiveffekt på jeres relation til samarbejdspartnere,at jeres forløb bliver omtalti medierne – især hvis samarbejdspartnernebliver omtalt positivt.• Påvirke dagsordenenI kan være med til at påvirke dagsordeneni det offentlige rum ved atbringe cases eller eksempler på bestpractice.• VidensdelingI kan dele jeres viden og erfaringer,så jeres aktiviteter bliver bredt ud tilandre foreninger og organisationer.Del fx jeres viden på vidensportalenwww.nyidanmark.dk/integrationsviden.Vær opmærksom på de gode historierVær hele tiden opmærksom på historier,der er værd at formidle. Det kan fx væreen solstrålehistorie om et succesfuldtmøde mellem en mentor og en mentee,som kan motivere flere personer til atblive en del af jeres mentorforløb.”Medierne er ofte mere interesserede idet personlige møde mellem menneskerend i aktiviteternes formål og samfundsmæssigeperspektiver.”(Dansk Flygtningehjælp)Det kan også være historien om, at flereend ventet meldte sig til jeres mentorforløb,og at kommunen eller andresamarbejdspartnere derfor bør overvejeat sætte midler af til jeres indsats.Kimet ned efter TV indslag”I vores erhvervsmentorforløb forledige nydanskere kom 21 ud af22 mentees i kompetencesvarendejob eller uddannelse. Det budskabville vi gerne have ud i medierne– blandt andet for at få endnuflere til at melde sig som frivilligementorer.Vi tog kontakt til den lokale oglandsdækkende presse, og enhåndfuld medier bad os eftersendenoget information om projektetog et par cases. Pludselig blevvi ringet op af en journalist fraAftenshowet hos DR. Han spurgte,om vi kunne have et mentorparklar til at gå på TV to dage senere.Det sørgede vi for, og det gav enstærk omtale af vores forløb ogresultater. Efterfølgende blev vi kimetned af mentorer og mentees,som gerne ville være med i voresmentorforløb.”(Foreningen Nydansker)TJEKLISTE99Sæt mål for formidlingen99Vær opmærksom på de godehistorier99Benyt flere formidlingskanaler99Vær opmærksom på sprogligebarrierer18


54 54GPanchayat UnionElementary SchoolPandravedu-631208PandraveduA.S.Rajendran Head MasterPanchayat UnionElementary SchoolPandravedu-631208944481051455 55GPanchayat UnionElementary SchoolGollala Kuppam-631208GollalaKuppamShanmugamS.G.AsstPanchayat UnionElementary SchoolGollala Kuppam-631208944487188656 56GPanchayat UnionElementary SchoolGollala Kuppam-631208GollalaKuppamKrishnamanthadiS.G.AsstPanchayat UnionElementary SchoolGollala Kuppam-6312089787527349


20Baggrundsmateriale til guiden erindsamlet og formidlet af LG Insightog Foreningen Nydansker forIntegrationsministeriet.

More magazines by this user
Similar magazines