Landdistriktsudvikling - Sønderjysk Landboforening

slf.dk
  • No tags were found...

Landdistriktsudvikling - Sønderjysk Landboforening

LanddistriktsudviklingVærdier – Metode – Praksis1


Forord:Værdien af landdistriktsudviklingTiden kalder på nye løsninger indenforudvikling i landdistrikterne.Løsninger som kun kan udvikles franeden, fra landmænd og andre borgere ilanddistrikterne, i samarbejde med kompetentekonsulenter, organisationer ogmyndigheder med kendskab til områdetsmuligheder og udfordringer.De dage er for længst forbi, hvor udviklingenpå landet var ensbetydende med udviklingeni landbruget, og hvor næsten alle varbeskæftigede i eller på anden måde afhængigeaf det helt dominerende erhverv. Gikdet bonden godt, gik det alle godt.I dag er det under 10 procent af beboernei landdistrikterne, der er beskæftiget vedlandbruget, men de samme få ejer 90 procentaf arealet.Den udvikling giver nye udfordringer, oggennem sit landdistriktsprogram har EUstillet midler til rådighed til dem, der viltage udfordringerne op. Men for mangelandmænd og andre borgere er det fortsatuklart, hvad landdistriktsudvikling egentliger i nutidens samfund, hvilke værdier landdistriktsudviklingbygger på, og hvilkenværdi landdistriktsudvikling skaber.Det er baggrunden for det treårige projekt’Værdien af landdistriktsudvikling i praksis’,som er et samarbejde mellem Videncentretfor Landbrug, LandboNord, SønderjyskLandboforening og LandboforeningenGefion.Projektets mål er at demonstrere fordeleneved, at landmanden engagerer sig i landdistriktsudviklingog får en rådgivning, derafdækker og tager udgangspunkt i landmandensmål og værdier.Hensigten med nærværende hæfte er atformidle den viden og den arbejdsmetode,som har udkrystalliseret sig siden projektetsbegyndelse i 2010. Desuden er metodenmere udførligt beskrevet i et andet hæftemed titlen Manual til værdibaseret landdistriktsudvikling.Fra forfatternes side skal der lyde en stor taktil samtlige personer, der er omtalt i beskrivelsenaf de seks eksempler på praksis.Uden deres medvirken havde det ikke væretmuligt at lave en konkret beskrivelse af denværdibaserede metode til landdistriktsudvikling.God læselyst.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 3


Mangfoldighed afværdier i spilGod landdistriktsudvikling bygger på værdier,udvikler værdier og skaber værdier.I denne sammenhæng skal begrebet værdivel at mærke forstås som meget mere enden økonomisk term. Også landmandens fagligestolthed, livsglæde, naturens rigdom,det gode naboskab, lokalt tilhørsforhold,demokrati, æstetik og meget andet er i spil,når vi taler om værdier i forbindelse medlanddistrikter.Værdier er udgangspunkterI den tilgang til rådgivning, som er beskrevetpå de følgende sider, vil det altid være en afklaringaf værdier, som er udgangspunktet.Det er landmandens (eller andre rådgivnings-søgendes)værdier, som er basis forhele forløbet. Hvis eksempelvis både økonomiskfremgang, hensyn til naturen ogoplevelsen af at være anerkendt og respektereti lokalsamfundet er vigtige værdier forlandmanden, så må hans/hendes projektafspejle alle disse tre værdier.Meget ofte er et menneskes grundliggendeværdier ubevidste for den pågældende selv.De så at sige ligger på rygraden og dannergrundlag for vurderinger og handlinger,uden man egentlig tænker over det.Men når værdierne skal i spil i forbindelsemed et landdistriktsprojekt, skal de frem påbordet, og der skal tales om dem. Værdierneskal udgøre det kompas, som landdistriktsprojektetskal styres efter. Og kompassetkan kun bruges, hvis det er synligt.Derfor er det en fantastisk vigtig opgave irådgivningen at få italesat og skabt bevidsthedom den rådgivnes værdier.VÆRDIER KAN VÆRE:TRE BEGREBER• Arbejdsglæde• Økonomisk værdi• Nytteværdi• PR-værdi• Naturværdier• Glæde ved at sætte noget i gang• Selvstændighed• Goodwill for erhvervet• Individuelle værdier• Værdier for lokalsamfundet• og meget mereDefinitioner gældende i dette hæfte:LANDDISTRIKT: Alt der ligger udenfor de størrebyer; landbrugsarealer, naturområder, skov,landsbyer og mindre byer.LANDDISTRIKTSUDVIKLING: Den udviklingder skabes af projekter og andre aktiviteter,som har til formål at forbedre forholdene i landdistrikterne.LANDDISTRIKTSPROGRAMMET: EU’s programfor at støtte og styrke landdistriktsudviklingen.4LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


Værdier udvikles og skabesVærdierne skal ikke kun være udgangspunktfor det enkelte landdistriktsprojekt; et vellykketprojekt fører også til udvikling ogskabelse af ny værdi.Igen er det vigtigt at have for øje, at ordetværdi både er et økonomisk begreb og harmange andre betydninger. Det gode landdistriktsprojektsigter ofte imod, at flereforskellige værdier udvikles og skabes isamme proces. I sidste del af nærværendepjece er der eksempler på, hvordan detkan gøres.mere af det allerede kendte, men prøver attænke i nye – og gerne fælles – muligheder.Nye tider med nye udfordringer kræver nyetanker for at bevare og udvikle de værdier,som allerede er skabt i tidligere tiders udviklingi landdistrikterne.Blandt andet har det vist sig muligt både atskabe større naturværdi og forøge landmandensindtjening. Og i et andet eksempel eret i forvejen godt naboskab blevet styrket,samtidig med der er skabt grundlag forudvidelse af bedriften.Kendetegnende for de beskrevne eksemplerer, at de er præget at nytænkning oginnovation. Landdistriktsudvikling er oftebedst, når aktørerne ikke har fokus på at fåLANDDISTRIKTSUDVIKLING ER OGSÅ FOR LANDMÆNDVed den seneste reform af EU’s landbrugspolitik for perioden 2007 til 2013 kom der foralvor fokus på landdistriktsudviklingen, da der blev overført midler fra enkeltbetalingentil landdistriktsprogrammet.Desværre kom det ikke til at stå klart, at hovedparten af midlerne i landdistriktsprogrammetstadig var og er målrettet landmændene. Fokus var i stedet på andre beboere i landdistrikterne,der via Lokale AktionsGrupper (LAG’er) kraftigt blev opfordret til at søgelanddistriktsprogrammets midler. Det betød, at mange landmænds tilgang til landdistriktsudviklingenovervejende har været og er skeptisk, idet det kan se ud som ordningenhar taget noget fra landmændene og givet til ”de andre”.Men midlerne til landdistriktsudvikling kan gå til meget andet end ”noget med forsamlingshuseog blomsterkummer”. Også landbrugserhvervet kan hente støtte i landdistriktsmidlernetil projekter med et perspektiv for både udvikling og bæredygtighed.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 5


Værdibaseret metodetil rådgivningI traditionel rådgivning sker den indledendekontakt til en landdistriktskonsulent typiskved, at landmanden eller dennes rådgiverhenvender sig med en konkret ide ellerspørgsmål. Forventningen er derefter, atlanddistriktskonsulenten enten udarbejderen realiseringsplan eller udfylder ansøgningsskemaertil relevante støtteordninger.Men rådgivningen i landdistriktsudviklingkan bidrage med langt mere, såfremt denhåndteres anderledes og i højere grad baserespå landmandens værdier.Den værdibaserede metodeVed denne metode indledes rådgivningsforløbetmed, at konsulent og landmandsammen afdækker hvilke værdier, der harbetydning for landmanden. Her er detvigtigt også at tale om de værdier, som villekomme i spil, hvis der ikke var nogen begrænsninger.Figur 1: Traditionelt landdistriktsrådgivningsforløbKontakt– f.eks. om en ideeller et spørgsmål,som landmandenhenvender sig medRealiseringsplanHvor kandet støttes?Afdækningen bringer en række oplysningerfrem om landmanden, hvoraf mangeumiddelbart ser ud til at være af indlysendekarakter. Alligevel er det vigtigt at få demalle frem i lyset, fordi de tilsammen danneret billede af hvilke værdier og interesser, derer relevante hos netop denne landmand, oghvordan disse prioriteres indbyrdes.Sagt på en anden måde er formålet medafdækningen at besvare spørgsmålene:Hvad er det personlige udgangspunkt forlandmanden? Hvad vil han/hun dybest setmed sit projekt, sin bedrift, sit lokalområde?Hvilke ressourcer og muligheder kan manUdarbejdelseaf ansøgning6LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


Kontakt– f.eks. om en ideeller et spørgsmål,som landmandenhenvendersig medFigur 2:Landdistriktsrådgivningsforløbmed afdækning af værdierAfdækningUdviklingsplanPROJEKT 1KonkretRealiseringsplanPROJEKT 2KonkretRealiseringsplanPROJEKT 3KonkretRealiseringsplanLANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 7


FOTO: KIRSTEN BIRKE LUNDforestille sig taget i brug for at nå målet?Og ud fra svarene på de første spørgsmål:Hvad kan der så gøres, for at vi kan nå fremtil målet?Afdækningen vil give et helhedsbillede ogsamtidig vise, at vejen til målet sandsynligviskan deles op i flere mindre etaper ellerdelprojekter. En opdeling kan være praktiskaf hensyn til overskueligheden. Muligvis kanman med det samme gennemføre en del afdet projekt, der oprindeligt gav anledningtil afdækningen, mens andre elementer ermindre konkrete eller af andre årsager måvente. Det er dog afgørende, at delprojekterneses som netop dele af en helhed, sådet lange perspektiv bevares.Afdækningen fører over i udarbejdelse afen udviklingsplan for bedriften, omfattendedelprojekterne. Udviklingsplanen fortællerom landmandens personlige værdier ogvisioner, og den angiver den samlede vejtil målet. Dermed giver udviklingsplanengrundlag for målrettet rådgivning indenforde enkelte delprojekter. Man skal have forøje, at udviklingsplanen er dynamisk ogløbende kan ændres.8LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF METODEN:En landmand henvender sig for at høre, om der kan søgesstøtte til det nye byggeri, han tænker på at gennemføre somet led i sin husdyrudvidelse.Under afdækningen bliver det tydeligt, at kunden prioritererfamilien og miljøhensyn højt, og at ægtefællen længe harønsket at arbejde på bedriften i stedet for at være udearbejdende.Konklusionerne fra afdækningen samles i en kortfattet udviklingsplan,som både landmand og konsulent har kopi af.Med udgangspunkt i udviklingsplanen undersøges det hvilketeknologier, der kan opfylde landmandens behov i forbindelsemed udvidelsen, hvordan deres miljøeffekt er, og omder kan søges støtte til dem.Derefter beslutter landmanden og konsulenten, hvordan derskal arbejdes videre, og om landdistriktskonsulenten evt. skaludarbejde en ansøgning om støtte.Sideløbende med dette iværksættes et forløb, hvor ægtefællentilmeldes et netværkstilbud i det regionale væksthus medhenblik på at opkvalificere sine kompetencer indenfor iværksætteri,regnskabsføring, markedsføring og udvikling.Når der senere opstår nye muligheder for de dele af udviklingsplanen,som i første omgang blev udskudt til senere,er planen et godt grundlag for nye samtaler og helt konkretrådgivning. Udviklingsplanen opdateres løbende ud fra denaktuelle situation.Se ’Manual til værdibaseret rådgivning i landdistriktsudvikling’for en mere udførlig beskrivelse af metoden.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 9


EKSEMPEL 1Plan om stald blev tilstort græsningsprojektDa Karlo Bundgård første gang greb sin telefonfor at ringe til landdistriktskonsulentenhos LandboNord, var det fordi han havdehørt, at der skulle være mulighed for at fåstøtte til at bygge en ny stald. Karlo kunnegodt bruge et par millioner til nyt husly forsit limousinekvæg, og et møde hos konsulentenblev aftalt.På mødet vurderede konsulenten dog, aten ansøgning om penge til en stald næppeville have mange chancer for at kommeigennem, og samtalen kom til at dreje sigom andre muligheder. Dermed var processenmed at afdække værdier, ressourcer ogmuligheder så småt i gang, og den fortsattepå efterfølgende møder.Her kom det frem, at det, Karlo Bundgårdville, var at afgræsse nogle af de store naturarealerved Vejlerne på grænsen mellemThy og Han Herred. Derfor kunne det værerigtig godt for ham at få en vogn til at transporterekreaturerne rundt med.Så i stedet for at søge penge til en stald, gikkonsulenten nu i gang med at hjælpe Karlotil at søge den lokale LAG (Lokal Aktions-Gruppe) om støtte til indkøb af en vogn.Under dialogen om denne ansøgning fikkonsulenten et endnu bedre billede af Karlosværdisæt og visioner.Grønne enge i stedet for rørDet blev klart, at Karlo brændte stærkt for atfå afgræsset store flader ved Vejlerne, så deblev til flotte grønne græsenge i stedet for atgro til med grå og brune rør. Kort sagt et projektsom ikke kun ville gavne Karlo selv, menogså fuglelivet, floraen, landskabets variationog i sidste ende også turismen.10LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


”Det blev klart, at Karlobrændte stærkt for at få afgræssetstore flader ved Vejlerne, såde blev til flotte grønne græsengeFOTO: KIRSTEN BIRKE LUNDI sin tid havde Karlos far kvæg gående påengene. Så for Karlo er det en familietraditionat drive et landbrug, som er med tilat opretholde Vejlernes særegne natur. Entradition som også hans søn Anders, der ermed i gårdens drift, meget gerne vil fortsætte.Et større projekt tager formEn samtale med driftslederen for Vejlernebekræftede, at også han ville være megetinteresseret i et afgræsningsprojekt, og atKarlos limousiner ville være ideelle somnaturplejere i området.Da visioner og perspektiver blev mere afklarede,blev ansøgningen om midler fra denlokale LAG til en vogn udvidet ved, at Karloog konsulenten søgte om støtte til planlægningaf et større naturprojekt med fokus påhelheden. Det vil sige et projekt, hvor denlandbrugsmæssige drift, naturplejen ogoplevelserne for turister og lokalbefolkninggår op i en højere enhed.NaturErhvervsstyrelsen bevilgede penge tiludarbejdelse af det store projekt, som konsulentenog Karlo nu arbejder på i dialogmed flere andre interessenter og landbrugskonsulenter.En helhedsorienteret udviklingsplaner under udarbejdelse.Karlo Bundgaard med en af sine powergræssere, somhan kalder limousinerne.FOTO: KIRSTEN BIRKE LUNDLANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 11


EKSEMPEL 2Da drømmen om et ridecenter blev virkelighedDa Vibeke Hardis flyttede ind hos sin kærestepå hans slægtsgård på Sydsjælland,begyndte drømmene om at starte sit eget ridecenterat tage form. Igennem flere år blevder udviklet på drømmen, alligevel blev denikke realiseret. Dels fordi Vibeke ikke besadtilstrækkelig kapital til at iværksætte ideen,og dels fordi hun ikke havde overblik over,hvordan projektet skulle gribes an.Desuden var kæresten tilbageholdende;både fordi det ville betyde omlægning afslægtsgården, og fordi han ikke vidste nogetom drift af et ridecenter. Det sidste ville veden ulykke, en skilsmisse eller tilsvarendei værste fald betyde, at han ikke selv villevære i stand til at drive gården videre.En dag, da de begge to er inde hos deresøkonomikonsulent, kobles landdistriktsrådgivningenpå for at få afklaret, om der kangives tilskud til opførelse af et ridehus.Ny ide udviklesUnder et afdækningsforløb i form af en rækkesamtaler mellem landdistriktskonsulenten,Vibeke og hendes kæreste kommer nyeudviklingsmuligheder frem, og der opstår enide om at kombinere ridehus og stald.Konsulenten får lavet beregninger på ideen,og det viser sig, at en ændring i udformningenaf ridehuset samt integration af etstaldsystem langs den ene langside betyder,at projektet bliver økonomisk bæredygtigtved kun 50 procent belægning.Dele af de Natura 2000 arealer, somejendommen forpagter, kan øge deresdækningsbidrag, ved at de fremadrettetafgræsses af det opstaldede hestehold, ogder samtidig tegnes MVJ tilsagn med forpligtigelsetil afgræsning. På den resterende delaf Natura 2000 arealerne tages der slæt tilvinterfoder til hestene.Naboerne kontaktes, og der indgås aftalerhvor naboer og genboer accepterer ridningpå udvalgte dele af deres arealer. Dermedskabes der attraktive og sammenhængenderideruter, hvor der er opstillet regler forrytterne, således der tages hensyn til naboerog lodsejere.Succes fra startenMarkedsføring indgik som en vigtig del afridecentrets opstart, og de nye ridestier ogafgræsning af Natura 2000 arealerne bliveromtalt i lokalaviserne. Artiklernes vinkel er,at landbruget foretager aktiv naturpleje afsårbare arealer, uden at der gives køb på deerhvervsmæssige udviklingsmuligheder.To år senere kommer Vibeke og hendes kæresteigen ind på kontoret. Ridecentret er etableret,og ikke alene har der været 100 procentbelægning fra den første måned, de har sidenda haft en venteliste. Omtalen af naturplejen,de gode foldmuligheder og de attraktiveridestier har fået kunderne til at stå i kø, ogvirksomheden giver et fornuftigt afkast.Havde Vibeke og hendes kæreste ikke fåetværdibaseret, men mere traditionel rådgivning,var den ide formentlig ikke opstået,som gjorde projektet realistisk og gav modettil at gå i gang.12LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


EKSEMPEL 3Med landdistriktskonsulenten som sparringspartnerudviklede Anna Lise Svaneborgen plan for, hvordan det gamle husLille Brødløs kunne få nyt liv som butik.Tante Annas lille butikI 25 år havde Anna Lise Svaneborg væretmedhjælpende hustru på sin og ægtefællenOles gård nær Fjerritslev, men efterhåndenrakte kræfterne ikke længere til det hårdefysiske arbejde. En medhjælper blev ansat.Men Anna Lises energi og trang til at skabenoget fejlede intet, og hun havde en drømom, at den stråtækte idyl Lille Brødløs skullebruges til noget mere end bare stå og se kønud. Lille Brødløs er et hus fra 1777, som førstAnna Lises svigerforældre og siden hun selvhavde brugt meget tid på at holde i fin stand.Hun kontaktede kommunen for at høre omdens interesse for det gamle hus. Det nedslåendesvar var, at det ville være bedst bareat rive det ned.Det ville Anna Lise og Ole ikke være med til.Fra sine unge dage havde Anna Lise en butiksuddannelse,og nu drømte hun om på en elleranden måde at lave en butik i Lille Brødløs, såhun stadig kunne arbejde i hjemmet.Men hvordan skulle hun komme i gang, fåde nødvendige tilladelser og så videre? Detvar hun i vildrede med. Og kunne det monoverhovedet lade sig gøre?Kontakt til konsulentFor at få hjælp kontaktede hun den lokalelanddistriktskonsulent. Ved at få konsulentensom sparringspartner, der var klartil at lytte og stille konstruktive spørgsmål,blev Anna Lise mere bevidst om, hvad hunegentlig ville. Og hun fik mere mod på at gåi gang. En proces som blev yderligere forstærket,da konsulenten bad hende skrivesine tanker og planer ned.Beskrivelsen blev brugt til en ansøgning tilden lokale LAG om etableringsstøtte. Ansøgningenblev dog ikke imødekommet, menbare det at skrive den hjalp Anna Lise til atformulere sig meget konkret med sine planer.1. november 2011 åbnede Anna Lise butikkenTante Anna med salg af tøj og brugskunst.Lokalsamfundet blev en arbejdsplads rigere,Anna Lise har fået opfyldt sine drømme omat give Lille Brødløs nyt liv, åbne en butik og arbejdehjemme; og sommerens turister har fåeten mulighed mere for en idyllisk oplevelse.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 13


EKSEMPEL 4Biavlere fik gang i markedsføringLokale sjællandske biavlere havde gennemen periode oplevet, at deres produktionvar stagneret eller faldende, hvorfor dehenvendte sig til deres brancheforening.Brancheforeningen tog kontakt til landdistriktsrådgivningenfor at få afdækket, omde sjællandske biavlere kunne opnå en elleranden form for støtte til at udvikle deresproduktioner eller markedsføring.Der gennemførtes en afdækning på et mødemellem landdistriktskonsulenten og to repræsentanterfor brancheforeningen. Her kom detfrem, at problemet med stagnerende eller faldendeafsætning i virkeligheden var af generelkarakter for mange honningproducenter.Dette var selvfølgelig årsag til irritation.Men mest udpræget var, at mange producenterhavde givet udtryk for, at den fagligestolthed blev såret, når markedsandele giktil udenlandske produkter.Efter mødet drøftede repræsentanternefor brancheforeningen udbyttet af afdækningenmed deres medlemmer, og landdistriktskonsulentenundersøgte mulighedernefor tilskud til markedsføring.En samlet udviklingsplanParterne mødtes igen, og der var nugrundlag for at lave en udviklingsplan medudgangspunkt i den problemstilling, at denfaldende afsætning skyldtes manglendesynlighed af danske honningprodukter.På den måde den oprindelige ide vendtrundt til, at brancheforeningen søger etsamlet markedsføringsprojekt hjem, indeholdendeen lang række delprojekter iform af efteruddannelse, nye kompetencerlokalt, netværk på tværs af producenterne,inddragelse af udenlandske erfaringer etc.Ved den traditionelle rådgivningsmetodekunne de biavlere, der oprindeligt henvendtesig, måske have opnået et mindre tilskud,der havde styrket deres markedsposition foren kort periode.Men ved at afdække en langt mere overordnetproblemstilling blev der iværksat etlængerevarende projekt med fokus på atsynliggøre de danske produkter og kvalitetenaf samme som en helhed. Målet er atøge den samlede danske markedsandel.Projektets bæredygtighed kan derved ses iet langsigtet perspektiv, ligesom værdien afden faglige stolthed bliver inddraget som etvigtigt element.Konsulent Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening,deltog i den afdækning, der resulterede i, atprojektet fik et mere langsigtet perspektiv.14LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 15FOTO: RIKKE SØNDER


EKSEMPEL 5I dialog med lokalsamfundetTiden var ved at nærme sig for et generationsskiftepå malkekvægsbedriften Nr.Haugaard nær Lønstrup. Sønnen KasperStougaard var allerede ansat som driftslederog boede på ejendommen sammen med sinkæreste, mens far og ejer Karsten Stougaardboede andetsteds.Almindeligvis ville far og søn have tagetnogle møder med rådgivere om jura,økonomi og miljø, og så ville planerne forejendommens fremtid være afgjort. MenKarsten og Kasper ville andet og mere.De ville godt arbejde med planlægning i etstørre perspektiv, og de ville gerne deltagei et projekt, som LandboNord gennemførersammen med Hjørring Kommune og Videncentretfor Landbrug. Et projekt som går udpå at afprøve nye metoder til planlægning idet åbne land.Samtale om værdier og mulighederSammen med en medarbejder fra kommunensteknik- og miljøforvaltning gennemførtelanddistriktskonsulenten derfor en overtre timer lang struktureret samtale med deto generationer Stougaard. Formålet var atafdække og drøfte værdier og mulighederfor Nr. Haugaards fremtid.Undervejs blev det klart, at mulighedernefor bedriftens udvikling i høj grad hængersammen med forholdet til en række andreFOTO: KNUD SUHRKøkkenet på gården dannede ramme om det møde, hvor Kasper og Karsten Stougaard, landdistriktskonsulentenog en kommunal medarbejder afdækkede værdier og muligheder for Nr. Haugaards fremtid.16LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


FOTO: KIRSTEN BIRKE LUNDEt møde med en række interessenter fra lokalområdet gav en god dialog om udviklingen af Nr. Haugaard.interessenter, især i lokalsamfundet. Og hvisman kunne inddrage disse interessenter iplanlægningen, ville man formentlig få etmere sikkert grundlag for planerne.Møde med lokalområdetDerfor blev der arrangeret et møde med17 deltagere. De inviterede var naboer,repræsentanter for turismen og erhvervsliveti lokalområdet, naturfredningsforening,lystfiskere, golfklub og andre, som kan påvirkeog blive påvirket af landbruget på Nr.Haugaard.Resultatet blev et meget positivt møde meden god og konstruktiv dialog.Karsten og Kasper fortalte om deres planerom at udvide fra 230 til måske 300 jerseykøerog om deres ønsker om at etablere etbiogasanlæg og starte egen kødproduktion.Reaktionen fra gæsterne var, at det kunkunne gå for langsomt med at få biogas ogdermed billig varme til lokalområdet, ogat de lokale restauranter vældig gerne villehave lokalt produceret kød på menukortet.Der kom også et forslag frem om at gøre Nr.Haugaard til et besøgslandbrug for turisterog lokalbefolkning.Ja til gylle, nej til pilSom en detalje på mødet fortalte de tolandmænd, at de bevidst undlod at køregylle ud på et stykke jord, som ligger ligeved siden af en lokal kunsthåndværkermed åbent værksted. Kunsthåndværkerensreaktion var, at det ikke gjorde noget medgyllelugt nogle få dage om foråret, og at detville være meget værre, hvis de såede majseller plantede energipil på arealet. For såville kunsthåndværkerens værksted ikkekunne ses fra vejen. Et ønske som landmændenenemt kunne opfylde.Takket være stormødet kom landmænd ogomkringboende til i højere grad end før atse hinanden som partnere i forhold til denlokale landdistriktsudvikling, og nye mulighederfor samarbejde blev afdækket.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 17


EKSEMPEL 6Fra frustration til engagementi miljøprojektPeter Christensen fra Køng Sogn på Sjællandhenvendte sig en dag for nogle år siden tillanddistriktskonsulenten i landboforeningenGefion. Lettere opgivende.De mange udpegninger, beskyttelseslinjer,randzoner, planer og kortlægninger betyder,at det nogle gange er svært at opretholdeoverblikket og udvikle en rationel drift.Peter havde netop konstateret, at der varfremlagt et planforslag som indebar at enstor del af hans arealer skulle oversvømmesfor at gavne miljøet og naturen.Som lodsejer fandt han det ikke rimeligt,at forpligtigelsen til at bevare overblikketover de til tider modstridende restriktionerog planer påhvilede ham alene. Derfor varhans ønske, at søge støtte til at en rådgivergennemgik restriktioner og planlægning påhans jord, og derefter rådgav ham om hvordanhan burde forholde sig til det.Værdier blev afdækketHurtigt blev samtalen drejet over på afdækningaf værdier. Her viste det sig, at for Petervar det ikke af afgørende betydning at fåafværget det konkrete forslag. Det var langtvigtigere at forstå baggrunden for tiltageneog derved sikre, at han fremadrettet havdeindflydelse ikke bare på sin egen jord, menogså på det lokalsamfund han var en del af.Et andet aspekt, der blev afdækket, varPeters ønske om at udnytte evt. støtteord-ninger til at optimere de ekstensive arealer,samtidig med det blev gjort synligt for omgivelserne,at den form for produktion/plejeer i samfundets interesse.18 lodsejere involveretDet efterfølgende rådgivningsforløb togderfor udgangspunkt i lokalsamfundet.Peter Christensen koordinerede til 18 af denærmeste lodsejere, mens konsulenternesøgte midler hjem til et kursusforløb på forsamtlige lodsejere.Kurset på cirka 30 timer blev gennemførtover nogle uger. Målet var at øge forståelsenfor planlægningen i Køng Sogn ogkvalificere lodsejerne til at skabe og opnåindflydelse på forvaltningen.Som et led i kursusforløbet udarbejdededeltagerne en optimeringsplan for deresmarginaljorde med henblik på at optimereindtjeningen i en koordineret indsats. Dervedblev placering og plejen af arealernesikret i forskellige aftalekonstruktioner, somville være svære at ophæve, hvis planforslagetmed at oversvømme området skulleblive en realitet.Konstruktiv dialogTiltagene blev fremlagt for myndighedernemed henblik på at indgå en konstruktivdialog, ligesom det blev sikret, at lodsejernesnatur- og miljøhensyn fik omtale i lokalpressen.FOTO: RIKKE SØNDER18LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS


”Dialogen med myndighedernegik rigtig godt.I stedet for oversvømmelser fiklodsejerne ok til at pleje arealerneEt rådgivningsforløb med afsæt i landmandens værdier førte til et stort miljøprojekt, som involverer et heltlokalsamfund.Dialogen med myndighederne gik rigtiggodt. I stedet for oversvømmelser fik lodsejerneok til at pleje arealerne, og i dag erder 46 medlemmer af den forening, somlodsejerne har dannet.Ved at gennemføre et rådgivningsforløb,der tog afsæt i en afdækning af Peters værdisæt,blev et helt lokalsamfund involveretog engageret i udviklingen.LANDDISTRIKTSUDVIKLING. VÆRDIER – METODE – PRAKSIS 19


Agro Food Park 15 | DK 8200 Aarhus N | T +45 8740 5000 | vlf.dkLandmandens værdier sombasis for landdistriktsudviklingI projektet ’Værdien af landdistriktsudvikling i praksis’ har Videncentretfor Landbrug, LandboNord, Sønderjysk Landboforeningog Landboforeningen Gefion sammen arbejdet med at vise, atrådgivning om udvikling i landdistrikter giver størst udbytte, hvisrådgivningen er baseret på den enkelte landmands personligeværdier.Dette hæfte fortæller om erfaringerne, og der beskrives sekskonkrete eksempler på, hvordan den værdibaserede metode eranvendt i praksis.

More magazines by this user
Similar magazines