En guldgrube til undervisningen - Cfu

IndholdForord......................................................................................................................................................... s. 4-51. Godt begyndt er halvt fuldendt! - Tilbud til de yngsteBørnenes Kunstklub - et samarbejde mellem 9 kunstmuseer i Region Syddanmark ................... s. 6-7Middelalderens Ribe - en del af projekt “Børn, natur og bevægelse”.............................................. s. 8-92. Hvad man i ungdommen nemmer - man aldrig glemmer! - Grundskolen og ungdomsuddannelserneEn guldgrube til undervisningen i Region SydRedigering:Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO og Dorthe Eriksen, Center for Undervisningsmidler,Aabenraa, University College SyddanmarkNerven i fortællingerne er søgt bevaret ved kun at redigere det mest nødvendige.Alle bidrag har derfor hver deres form.Copyright på fotos/billeder/tekster:Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillet til rådighedog selv har indhentet tilladelse til at bruge fra elevernes forældre.Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst.· Museum Sønderjylland har leveret fotografiet af guldbrakteaten, der bruges gennem hele hæftet.· Forside fotos er taget af Merete Essenbæk fra Museum Sønderjylland, Museerne i Fredericia,Mette W. Allison og Birthe Zimmermann, Alssund Gymnasium.· Ivan Malinowskis digt er gengivet med tilladelse fra Borgens Forlag.Præmiering:· Astrid og hendes 6. klasse på Midtals Friskole for den fine beskrivelse af besøget på Cathrinesminde s. 32-33.· Museumsformidler Martin Lyager fra Museerne i Fredericia s. 10-11 og lærer Charlotte Nordlund Borring fraLillebælt-skolen i Fredericia s. 12-13 for grundigt gennemarbejdede og vel illustrerede indlæg om besøget på Kringsminde.Læs mere om Center for Museumsundervisning i Region Syd på www.musko.dkLayout og korrektur:Dorit Grundahl, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa.Tryk: Filipsen Grafisk Produktion ApS, KoldingAntal: 2.000 eks.Livet på landet omkring år 1900......................................................................................................... s. 10-11En lærervinkel på oplægget: Livet på landet omkring år 1900...................................................... s. 12-13Miljøhistorie og Gram Å - Når museumsbesøget bliver en del af en eksamen........................... s. 14-15Projekt Kunstklasse - gennem 5 år..................................................................................................... s. 16-17Kulturel rygsæk i historie - Flygtningelejren i Oksbøl 1945-49..................................................... s. 18-19På opdagelse i 1800-tallet - et samarbejde mellem Øhavsmuseet, Faaborg ogFaaborg Sundskole............................................................................................................................... s. 20-21Projekt 4.a - mellem musik og billedkunst........................................................................................ s. 22-23Soldat på volden - 1849 ....................................................................................................................... s. 24-25Kalendermødet..................................................................................................................................... s. 26-27Arkæolog for en dag............................................................................................................................ s. 28-29Arven efter Carl Nielsen løftes bedst i fællesskab........................................................................... s. 30-31En dag i leret.......................................................................................................................................... s. 32-33Tog sine forældre med på kunstudstilling........................................................................................ s. 34-35Juleudstillinger på Langeland............................................................................................................ s. 36-37Eksperimenter med Eckersberg.......................................................................................................... s. 38-393. Digitale ressourcer - elektronisk museumsformidlingHar du saltvand i blodet? - et materiale fra e-muserum................................................................. s. 40-41Mit Vadehav - et undervisnings- og samarbejdsprojekt................................................................. s. 42-434. Pædagogisk erfaringsudvekslingLad genstandene fortælle deres historie........................................................................................... s. 44-45Lærerservice og JuniorGalleri på Vejle Kunstmuseum.................................................................. s. 46-47Vild med sild? Museet som en del af seminarieundervisningen.................................................. s. 48-49Undervisning og formidling i Museum Sønderjylland.................................................................. s. 50-51Til eftertanke ........................................................................................................................................ s. 52-53Digtet “Sejl og anker”........................................................................................................................... s. 54-55ISBN-nr. 978-87-87610-06-32 3

ForordForordHvorfor et Center for Museumsundervis ning iRegion Syd?Museerne rummer en type viden, der ikke kangoogles. De har autentiske genstandssamlingerog et særligt kendskab til den lokale historie ogdet lokale landskab, som er en guldgrube forundervisere på alle niveauer. Museerne givermulighed for en betydelig videns- og læringsressourceom kulturarven i form af muligheder foroplæg, materialer, projektvejledning, praktikopholdm.m. til både grundskolen og ungdomsuddannelserne.De autentiske miljøer danner rammenom genstandene, men medarbejderne tagergerne ud og videreformidler deres ekspertise.I informationssamfundet bombarderes vidagligt med kulturtilbud, information og viden.Formålet med det almene skolesystem er bl.a.at forberede eleverne til at kunne bruge dissetilbud både som borgere i det danske samfundog som medskabere af den demokratiske ogkulturelle udvikling. Demokratiet skal læresi hver ny generation. En vigtig forudsætningfor deltagelse i et demokrati er engagementog viden om, hvad man er rundet af. Kulturelforståelse er derfor en vigtig nøgle til fremtidenssamfund, hvor informationsbombardementetkonstant udfordrer identiteten. Her kan videnog kulturel forståelse være nogle af de vigtigsteelementer i en foran derlig verden. Museernegiver mulighed for faglige erkendelser, praktiskefærdigheder og gode oplevelser. Et fagligt ogpædagogisk udbytte af et undervisningsforløbkan ofte kvalificeres af den eksterne ekspertise,som museumsfolkene er. Museer, lærere ogpædagoger kan i et frugtbart samarbejde skaberammer om børn og unges faglige og pædagogiskeudvikling. Alle skoler har et museum inærheden. MUSKO, det nye center for museumsundervisningi Region Syd, skal være med tilat styrke samarbejdet mellem undervisnings- ogmuseumsmiljøer.MUSKO-Museumsundervisning SydCenter for Museumsundervisning i Region Syder et projekt under Kulturarvsstyrelsen startet1.8.2009. Projektets formål er at fremme kontaktenmellem undervisningsinstitutioner ogmuseer. Desuden skal det skabe mulighed forgensidig udveksling af erfaringer med museumsundervisning.Baggrunden for at starte centret er Kultur arvsstyrelsensundersøgelse af undervisningen på destatslige og statsanerkendte museer 2008.Undersøgelsen viste et behov for at synliggøre,udvikle og kvalificere de undervisningstilbud,museerne har. Den viste også, at museernes ressourcerkan udnyttes endnu bedre ved gensidigudveksling af erfaringer, materialer og dannelseaf netværk m.m.Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKOstår et konsortium bestående af 4 deltagere:·Museumsforum Syddanmark - herunder MuseumSønderjylland og Odense Bys Museer·Museerne i Fredericia·Sydvestjyske Museer·Center for Undervisningsmidler i Aabenraa (endel af University College Syddanmark.)MUSKO har et årligt budget på kr. 800.000 i 3 årog har ansat cand.comm. Trine Hyl lested, ph.d.som projektleder. Yderligere arbejdsindsats indkøbesforeløbig udefra.Hvordan kan MUSKO styrke samarbejdet mellemmuseer og skole?MUSKO er med til at sætte lokale projekter igang mellem museer og skoler, samt koordinereog organisere.Fx er MUSKO lige nu med i et projekt om undervisningsmaterialet:”Hvorfor Ribe?” sammenmed Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger.MUSKO medvirker også til et undervisningsmaterialeom ”Sønderjyllands historie”, som udarbejdesi sam arbejde med Museum Sønderjyllandog Center for Undervisningsmidler i Aabenraaunder University College Syddanmark.Der kan efter aftale med styregruppen forMUSKO tilbydes eksternt pædagogisk konsulentarbejde.MUSKO organiserer lokale fælles semina rer forlærere og museumsfolk. De første afholdes iforåret 2010.MUSKO samarbejder med Skoletjenesten påSjælland samt det nye Center for Museumsundervisningi Region Midt- og Nordjylland,der er startet samtidig med MUSKO. En af deførste fælles opgaver er sammen med UNI·Cat forbedre den landsdækkende elektronisketilgang til museernes undervisningstilbud ogmaterialer.Der arbejdes med den nye portal museumsundervisning.dkog en opdate ring af e-museum.dk.Der skal desuden samarbejdes om efteruddannelseaf museumsundervisere.En guldgrube til undervisningen iRegion SydStyregruppen er glad for at præsentere dettehæfte som et af MUSKO´s første initiativer. Enregional erfaringsindsamling med gode eksemplerpå museumsundervisning. Målet med initiativetvar at samle en perlerække af fortællingerom museumsundervisning på basis af skolersog museers praksis i Region Syd. Fortællingerneudgives til inspiration for museumsfolk ogundervisere. Hæftet rummer fortællinger fradaginstitutioner, grundskoler, ungdomsuddannelser,museer og andre læringsmiljøer uden forskolens fysiske rammer.Med uundværlig hjælp fra museumsfolk, lærereog elever i hele regionen har det været muligt atudgive disse eksemplariske fortællinger. Hæfteter redigeret af projektleder Trine Hyllested medstøtte fra pædagogisk konsulent Dorthe Eriksenpå Center for Undervisningsmidler i Aabenraa,University College Syddanmark.Fotos: Mette W. AllisonVi vil gerne sige tak til alle de medvirkendeog ikke mindst for tilskuddet fra UndervisningsministerietsTipsmidler, som har gjort detøkonomisk muligt at udgive hæftet.Styregruppen for MUSKOPeter Thor Andersen, Bodil Schelde-Jensen,Ulla Mejdahl og Lars Borst4 5

Børnenes Kunstklub- et samarbejde mellem ni kunstmuseer i Region Syddanmarkmed Trapholt som tovholderAf Projektmedarbejder Kirsten Jensen, TrapholtBørnenes Kunstklub er et tilbud til alle børn mellem4 og 7 år - både derhjemme i familierne og idaginstitutionerne. Formålet med klubben er atbringe nogle af regionens bedste kunstværker udtil børnene, der hvor de er til hverdag.At demokratisere kunsten og gøre den tilgængeligfor alle - ligegyldigt om man bor i nærhedenaf et kunstmuseum eller ej. Kunsten bliversåledes grobund for gode oplevelser for barnet ifamilien eller i daginstitutionen.Den voksne som formidlerUdgangspunktet for projektet er en praksis, deri mange år har været grundlag for formidlingenpå Trapholt. Her sættes barnets egen voksen(forælder eller underviser) i spil og får redskabertil selv at formidle kunsten. Ideen var at udbrededenne praksis til hele regionen og inddrageandre kunstmuseer i den. Det førte til samarbejdemed Faaborg Museum, Fyns Kunstmuseum,Johannes Larsen Museet, Ribe Kunstmuseum,Vejen Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og fraMuseum Sønderjylland: Kunstmuseet BrundlundSlot og Kunstmuseet i Tønder. Projekteter støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen ogRegion Syddanmark.Kunstklubbens opbygningEn udviklingsgruppe på Trapholt har i tæt teamsamarbejdemed formidlingschef Karen Grønudarbejdet konceptet for og indholdet i BørnenesKunstklub. På hvert af de ni deltagende kunstmuseerer der således udvalgt otte kunstværkerfra den faste samling - det kan være både maleri,skulptur og arkitektur, og med udgangspunkti disse i alt 72 kunstværker har team Trapholtlavet 72 forskellige opgaver, der udfordrerbørnenes billedsproglige og motoriske niveau.Da 7-årige kan mere end 4-årige, er opgavernerettet mod specifikke alderstrin i målgruppen.Der er således opgaver til de 4-årige, de 4½-årige,de 5-årige osv. Men aldersinddelingen er udelukkendevejledende. Man kan frit gå på op dagelsei de 72 opgaver og vælge dem, der passerbedst til det enkelte barn.I udarbejdelsen af opgaverne tog team Trapholthøjde for, hvordan børn instinktivt tegner påde forskellige alderstrin, hvad de synes er sjovt,samt hvad de formår rent motorisk. Hvornårkan de klippe lige med en saks, hvornår kan detrække streger mellem to punkter, hvornårbegynder de at tegne menneskefigurer osv.Børn udvikler sig hurtigt i den alder, så derforvægtede vi variation både i sværhedsgraderneog i selve aktiviteterne højt, sådan at alle alderstrinkan finde en passende udfordring. Fokusi opgaverne er børnene og ikke kunstværket.Det vigtigste er, at det er sjovt og motiverendefor børnene at give sig i kast med opgaverne ogdermed med kunsten. Samtidig skulle opgavenvære letaflæselig, sådan at børnene umiddelbartkan se, hvad der skal ske, uden at den voksnenødvendigvis bør give en lang forklaring.Opgaverne er dog forsynet med en kort opgavetekst,der ved hjælp af bogstavrim og ordspil påen sjov måde forklarer, hvad opgaven går ud på.På denne måde tilgodeses både voksne og børn.KunstmusenEn anden vigtigdel af klubbensformidling erKunstmusen.Han er logoog maskot forBørnenes Kunstklubog findespå alt, der harmed klubbenat gøre. Samtidig er han børnenes ven og lillehjælper, der går på eventyr og viser vej i demange opgaver. Han giver tip om hvilke materialer,der kan bruges, og hvilken historie, der kanudspille sig i opgaven.Børnenes Kunstklub i familienI familierne kan Børnenes Kunstklub først ogfremmest bruges som et samlingspunkt for kreativaktivitet og gode fællesoplevelser i trygge,hjemlige rammer. Forældrene får her også enmulighed for at følge med i og stimulere deresbarns billedsproglige udvikling. Skulle familienvælge at besøge et af de deltagende museer, vilbørnene være specialiserede ”eksperter”, da deallerede har stiftet bekendtskab med nogle afmuseets kunstværker på forhånd. >> Ved hjælp af BørnenesKunstklub vil børnene føleejerskab og kendskab tilvisse kunstværker De opfordres til ateksperimentere både medegne og andres udtryk

Middelalderens Ribe- en del af projekt “Børn, natur og bevægelse”Af Projektkoordinator Dorit Iversen, Dagtilbud, Esbjerg KommuneProjekt ”Børn, natur og bevægelse” er et samarbejdei Esbjerg Kommune mellem Dagtilbud,Dagplejen, Skoletjenesten, Kultur - & NaturformidlingscenteretMyrthuegård, skovens folk,Sydvestjyske Museer og Ribe Roklub. Det erfinansieret med puljemidler fra Indenrigs- ogSocialministeriet i projektperioden 2006-2009.Her beskrives vores mest vellykkede brobygning.Formålet med undervisningsforløbetAt dagplejebørn og børnehavebørn får en kulturelog historisk oplevelse, imens de er i bevægelse.Oplevelsesstien er desuden tænkt somen eksemplarisk model til senere brug på institutionensudeareal eller i dagplejerens have.MålgruppenDagplejebørn og børnehavebørn i Esbjerg kommune.Alder 0-6 år.Kurser for pædagoger og dagplejere:Pædagoger og dagplejere i Esbjerg kommunedeltog i et ”kørekortkursus” i formidling afaktiviteterne på oplevelsesstien ”MiddelalderensRibe”. Der blev arbejdet med den enkelte kursistsegen forståelse for udvikling af kroppensbehov for bevægelse i forhold til udvikling ogalder. Målet var at kvalificere pædagogen ellerdagplejeren til at formidle aktivitetsmulighedernefor sin egen børnegruppe og benytte oplevelsesstienpå egen hånd.Indholdet af forløbetForberedelse, vidensdeling og samarbejdspartnere:Samarbejde mellem projekt ”Børn, natur og bevægelse”og Sydvestjyske museer, Ribes Vikingerom:·Etablering af opstartssted i museumsgården tilrekvisitter, dragter og middelaldervogn.·Vidensdeling om historiske skikke, steder oghændelser i Ribe by.·Vidensdeling om dragter, rekvisitter til brug iformidlingen.· Vidensdeling om historiske sange og folkevisersom udgangspunkt for aktiviteter ogfortællingen om Dronning Dagmar.·Bogen Dronning Dagmar: Samarbejde med museet,projekt ”Børn, natur og bevægelse”, tegnerog forfatter til udarbejdelse af ny børnebogtilrettet for dagplejebørn og børnehavebørn.·Her ud over: Samarbejde med Ribe Roklub omopsætning af aktivitetskasser til rekvisitter tilbrug i formidlingen på slotsbanken.·Samarbejde mellem skoletjenestens fælleskontor,projektkoordinatoren og museet om bookningaf de enkelte formidlings ture.Sådan foregår det i praksis:Tilmeldte børnegrupper på maks. 20 børn, deltageri et dagsforløb, varighed 3-4 timer.Børnene iføres middelalderdragter, når de mødesmed instruktøren på museet.Instruktøren er tilknyttet projekt ”Børn, natur ogbevægelse”.Børnene indgår i en historisk tidsramme, hensigtener, at de får muligheden for at opleve middelaldereni de aktiviteter, de møder undervejspå vandringen gennem middelalderens Ribe udtil Ribe Slotsbanke. Der gøres holdt ved historiskesteder på oplevelsesstien, og aktiviteter, derformidler historien for børnene, indgår. På Ribeslotsbanke indgår fortællingen om DronningDagmar. Børnene indgår herefter i et rollespil udfra fortællingen om Dronning Dagmar og ValdemarSejr.På slotsbanken kan der arbejdes med flereforskellige drejebogstemaer. Temaet kan væreat bygge med reb og taljer. Ridderskole, hvorpagerne trænes i våbenbrug og forsvarsteknikkereller markedsdage, og hvor enkelte middelalderlegeindgår.Børnene lærer nye begreber ved at lytte, smage,lugte, iagttage, løbe, gå, trille og hoppe, og fårher igennem udviklet deres sprog.Børnene lærer om middelalderens samfundsopdelingi rollespillet. Formålet er, at børneneherved udvikles personligt og socialt.Der arbejdes med enkelte naturfænomener somf.eks. strømmen i Ribe å. Der arbejdes med begrebersom skomager og patinemager, gadespejl,hellebarder, armbrøst, trædesten samt navne påmiddelalderens beklædning og møntenheder.De pædagogiske læreplaner samt Esbjerg KommunesDagtilbudspolitik er tænkt ind i heleformidlingen.Som ringe i vandetVi har fået en række tilbagemeldinger fra daginstitutioner,der har deltaget. Børnene, der harværet med en dag i ”Middelalderens Ribe”,fortæller de øvrige børn i børnehaven om livet imiddelalderen i flere dage efter besøget.Nogle børn tager deres forældre med på slotsbankeni weekenden, de må op at se, hvemDronning Dagmar er. En daginstitution havdeinden forløbet arbejdet med temaet konger ogdronninger, historiske og nulevende, så børnenekendte Dronning Dagmar, da de kom på slotsbankenog kunne fortælle om vores nuværendeDronning Margrethe. Vi kunne her drage parallelleri dialogen. En tredje børnehave har efteret besøg henvendt sig og fortalt, at de er blevetopmærksomme på vigtigheden af børnenes ogpædagogernes viden om egen kultur og harvalgt i det næste kalenderår at arbejde med Ribeshistorie som et hovedmål. De vil her benytteoplevelsestien ”Middelalderens Ribe”, som entilbageven dende aktivitet.Projektet videreføresEsbjerg kommunes Dagtilbudschef, Karin Christensenhar efter projektets udløb valgt at fastansætteprojektkoordinatoren.Oplevelses stien ”Middelalderens Ribe” samt detre øvrige stier i projektet bliver et fremtidigttilbud til børnehavebørn og dagplejebørn i Esbjergkommune.Læs evt. mere om projekt Børn, natur og bevægelsepå:www.bnb.esbjergkommune.dk8 9

Livet på landet omkring år 1900Af Martin Lyager, Museerne i FredericiaMuseerne i Fredericia har en smuk firlængetgård i Egeskov.Året rundt har Kringsminde besøg af kommunensskoleklasser. Inden besøget har klassenarbejdet med ”Livet på landet i gamle dage” -familielandbruget omkring år 1900. Nu skal deopleve det på deres egen krop - altså den erfaringspædagogisketilgang. Iført vest og kasketeller forklæde og tørklæde arbejder børnene udeog inde. Drengene muger ud hos dyrene, saverbrænde, ordner have og så videre. Pigerne er ikøkkenet og laver mad på brændekomfuret ellertager sig af storvasken i bryggerset. Der er ogsåtid til en kop formiddagskaffe og ved middagstidspiser de den gode solide mormormad.Vel tilbage på skolen kan børnene tegne ogskrive om deres erfaringer og oplevelser påKringsminde.Mange specialklasser benytter undervisningstilbuddet,fordi de praktiske opgaver på gårdengiver også de bogligt - og sprogligt svage eleverkonkrete succeser og anerkendelse.Rollespillet ”Livet på landet”Når eleverne kommer i 5. klasse, kender de flesteaf dem museumsformidlerne og gården. De erfortrolige med arbejdsopgaverne. Nu tilbydeseleverne at spille rollespil - og det er noget andetog mere, fordi der tilføjes en social dimension.Formålet med rollespillet er at give eleverne· viden om de sociale forhold på landet omkringår 1900. Herunder forholdet mellem jordejereog jordløse. De fattiges forhold.· mulighed for at opleve de sociale skel på egenkrop og dermed mulighed for at reflektereover forskelle og ligheder mellem nutiden og”gamle dage”. Således øges elevernes historiske(og sociale) bevidsthed.LæseplanerRollespillet er et tilbud til 5.-7. klasse i dansk oghistorie. I begge fag skal børnene arbejde meddrama, værkstedsundervisning og rollespil.Og i begge fag skal eleverne øve sig i at stillespørgsmål, problematisere og formulere sig iskrift og tale.Forarbejdet på skolenDramakonsulenten assistererDet forudsættes, at klassen har arbejdet medtemaet ”Livet på landet i gamle dage”, indende skal spille rollespil på gården. Klassen hararbejdet med fag- og skønlitteratur, set billederog film, holdt foredrag for hinanden m.m.Lærerne inviteres til et formøde, hvor vi i fællesskabdrøfter mulige tilgange og materialer tilundervisningen.Museets dramakonsulent underviser 2 x 2 timerpå skolen før besøget på museet.Han taler med eleverne om, hvem der boedeog arbejdede på en gård i gamle dage; familien,gårdens faste folk og daglejerne. Taler med demom de sociale forhold på landet og om den enkeltessociale placering og status.Dramakonsulenten hjælper eleverne med at forståog prøve, hvad rollespil går ud på. Han givereleverne mod på og lyst til at træde ud af deresvante roller og afprøve nye.Hver elev får en rolle, som eleven skal lære atkende og forholde sig til:· Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie,arbejde og titel.· Hvad er min sociale placering og status?· Hvordan taler jeg til - og bliver talt til - af medspilleremed en anden eller den samme statussom mig?· Hvordan skal jeg opføre mig - og hvorfor?· Hvad forventes og kræves der af mig?· Hvad drømmer jeg om?Eleverne får hver et rollekort med oplysninger.Rollespillet på gårdenNår eleverne ankommer, får de deres kostumer.Silkebroderede veste og smukke kjoler til ejerneog usle, beskidte laser til rakket. Alle har et navneskilt,så vi kan huske hinandens rollenavne ogstatus.Så er alle klar til at spille rollespil. Gårdmandsfamilienog de faste folk sendes over i stuehuset.Her er der dækket op med kaffe, hvedebrød,smør, marmelade, brændevin… Det er lidt af enfestdag, for faster Laura er på besøg, og datterenSine er hjemme med den lille Dorte.Lidt senere kommer Tosse Hans og KrænWollesen og nogen daglejere. De sidder ved etandet bord og får rugbrød, fedt og vand. VaskeMaren og hendes småtkørende døtre skal hjælpemed storvasken.Et par forskræmte, udsultede børn bankerforsigtigt på. Det er polakungerne, der tigger.Madmor forbarmer sig over dem, og de fåren humpel brød at gnave på, men de kommernaturligvis ikke ind i stuen, for de har både fnatog lus. Det er bestemt ikke rart at være en polakunge,så de roller kræver robuste elever.Så er scenen sat, og resten af forløbet minder aktivitetsmæssigtom et almindeligt Kringsmindebesøg, men rollerne er anderledes. Nogen harfysisk hårdt arbejde - andre har hænderne godtbegravet i lommerne. Nogen bestemmer, andrehar bare at adlyde.Vores erfaringerKonceptet er godt og fungerer.Eleverne synes, det er spændende, morsomt ogkrævende at spille rollespil. De indlever sig i rollen.Mange af dem er både vrede og forargede,fordi ”.. det er uretfærdigt”. Og deres forargelsekender ingen grænser, når husbond skråsikkertgør det helt klart, at naturligvis har rakket bareat være taknemlige, fordi de får arbejde og mad.Rollespillet giver eleven en mulighed for attræde ud af sin - ofte fastlåste - rolle i klassen oghermed en mulighed for at afprøve en ny rolle; >>Det er krævende oggrænseoverskridende

En lærervinkel på oplægget:Livet på landet omkring år 1900Af folkeskolelærer Charlotte Nordlund Borring, Lillebælt Skolen, Fredericia4. klasse på Lillebælt Skolen i Fredericia vendteblikket mod ”Bondeliv i Danmarkshistorien”.FormålFormålet var, at elever skulle få en personligoplevelse af, hvad det vil sige at være beboer ellerarbejder på en bondegård i Danmark i 1765 ogomkring år 1900.Indledende lærerkursusForløbet startede med et kort lærerkursus, hvorjeg var på besøg på Kringsminde (Museerne iFredericia) og fik en gennemgang af, hvad manlaver på gården, hvilke forløb de har, og hvadde forventer af lærerne. Vi lavede også mad ogspiste sammen - så det blev lidt mere eksemplarisk.Vi fik lidt læsestof med hjem, så vi varforberedte til vores besøg.De første oplevelser på KringsmindeI starten af 4. klasse besøgte klassen KringsmindeMuseumsgård i Egeskov ved Fredericia. Herfik klassen en idé om, hvordan en bondegårdfungerede omkring år 1900 i Danmark. Vi fiken rundvisning på gården, og vi lavede mad,rensede fisk, huggede brænde og lavede gækkebreve.Børnene var meget engagerede og kastedesig ivrigt over alle opgaverne. Alle følte sig somen del af miljøet, da vi fik veste, kasketter (drengene)og tørklæder og forklæder på (pigerne).Museumspædagogerne forklarede eleverne enmasse om traditioner, kultur og kønsroller på engård omkring år 1900.Arbejdet tilbage på skolenI historie arbejdede vi med bogen ”Thomas ogIngeborg fra Soelegården” (Alinea), som gav osviden omkring religion, bolig, mad, påklædning,skolegang, legetøj og børneliv, traditioner, fester,landbrugsarbejde på en autentisk gård i Danmarki 1765. Det betød ikke så meget, at besøgetpå Kringsminde og gården i bogen ikke foregårpå samme tidspunkt. Det gav om mulighed for atsammenligne de to perioder.Museumpædagogen tager ud på skolenEfterfølgende skulle klassen lave rollespil påKringsminde. Fra Museerne i Fredericia fik vito gange besøg af en dramainstruktør, som komud i klassen og lavede forskellige dramaøvelsersammen med os. Her skulle eleverne lære nogleteknikker til at spille rollespil, og de skulle læreat overskride nogle grænser og leve sig ind iandre personers status og følelsesliv. Elevernehar været rigtig glade for forløbet. De syntes, detvar sjovt og udfordrende - men også lidt skræmmende(på den spændende og gode måde). Elevernefik også roller til det kommende rollespil, ogher var opgaven at leve sig ind i en person medhøj, lav og mellem status på en gård.Det var svært at arbejde med status over for kammeraterne- men det gav rigtig meget - da der varbyttet om på de sædvanlige pladser i hierarkiet.>>Der var byttet om på de sædvanligepladser i hierarkiet

Miljøhistorie og Gram ÅNår museumsbesøget bliver en del af eksamen.Et museumsundervisningsforløb mellem Alssundgymnasiet Sønderborg ogMuseum Sønderjylland i GramAf lektor Birthe ZimmermannFormålÅrsprøven i biologi for 2.g elever med biologi påA-niveau (målgruppen!) tager sit udgangspunkti den danske natur: Med temaet: ”Miljøhistorieog Gram Å” padler holdet mandag den 30. maj2005 nedad Gram å og når den 8. millioner årgamle havbund i Gram Lergrav.Undervejs bliver der lavet biologiske målinger,og spørgsmålet ”Hvad viser landskabet om åensmulige anvendelse gennem tiden?” giver anledningtil forskellige observationer gennem landbrugsland,eng, hede og skov. Observationerneindgår i den faglige formidling, der skal skemundtligt 14 dage efter samarbejdet med Museeti Gram.Er man tre i en kano har midterpersonenhænderne fri til at kunne foretage praktiskemålinger.Kanoerne nærmer sig Gram: Her skal vi grave iGram leret og se det nyåbnede museum.Træerne i den nyetablerede atriumgård vedMuseet i Gram, bl.a. tempeltræet, Ginko bilobaog tulipantræet, Liriodendrum tulipifera, er indvielsesgaveraf træarter, der alle er fundet materialefra i Gram leret. Hensigten er, at træerneigen skal vokse på området.Det faktum, at et hold geologer dagen indengravede sælknogler ud af Gram leret, skærpergravelysten!”Kan man grave hvaler med en skruetrækker?”spørger museets folk – og viser os vej til lergravenudstyret med skovle, spande og støvler.Vi besøger også udstillingen med bl.a. Astartemuslinger,som findes hyppigt i Gram leret, ogvi ser træ af forskellige arter, som er fundet iGram leret med og uden borehuller.Museets ansatte fortæller med begejstring omknoglefundet og graver videre i håb om at findemere.Det er lidt svært at forestille sig, at vi er på bundenaf et flere hundrede meter dybt hav. Mendet helt sorte ler fortæller sin egen historie om deabiotiske forhold på datidens havbund! Det stenfriog meget finkornede ler tyder på dybt vanduden strømning, og den sorte farve tyder på iltfriforhold. Disse faktorer medvirker til, at fossilerneer velbevarede, om end skrøbelige!Dels lodtrækning om fordeling af personeri kanoerne, dels det faktum at hver kano fårsit særlige eksamensspørgsmål med krav omsamarbejde om undersøgelser til vands og i leret- suppleret med teoretiske underspørgsmål, somskulle indgå i den mundtlige fremlæggelse.Tør jeg nævne, at alle elever - uden undtagelse –udtaler sig meget positivt og fremhæver, at detvar spændende at prøve en anden eksamensformend den traditionelle?Det synes læreren også:“Jeg fungerede i rollen som supervisor, og jeg gentagermeget gerne årsprøveformen - hvis den ellers ladersig gentage i vores nu reformerede gymnasium.”www.ags.dkVed den efterfølgende mundtlige eksamen –medio juni 2005 - præsenterer eleverne dereserhvervede faglige viden indenfor dels emnerneevolution, vandløbsbiologi og miljøhistorie.Ved spørgeskemaer tilkendegiver eleverne,hvordan de har oplevet denne anderledes årsprøveform:14 15

Projekt Kunstklasse - gennem 5 årAf Signe Jacobsen, museumsinspektør og Susanne Baldus Pedersen, lærerog museumsformidler - begge Vejle KunstmuseumAf deres evalueringer bagefter fremkom dettydeligt, at det havde været en stor og afgørendeoplevelse for mange af dem.>>Af evalueringerne fremkomtydeligt, at det havde været enstor og afgørende oplevelse

Kulturel rygsæk i historie. 700 eleveri flygtningelejren i Oksbøl 1945-49Af Mette Bjerrum Jensen og John V. Jensen, Museet for Varde By og OmegnDenne succes er et eksempel på en succes, derer under udvikling og målretning, derfor er dentaget med her (red.).ScenenApril 2008. 700 helt nye teenagere på vej til atfå fyldt, ikke kun konfirmationsgaver, menogså historie i deres kulturelle rygsæk. Dettescenarie var ilddåben for en næsten nyetableretskoletjenestegruppe på Museet for Varde By ogOmegn. Hvordan blev eleverne stillet overforhistoriens dilemmaer? Hvad tog de med hjem irygsækken? Hvorfor gør vi det anderledes næstegang?Den kulturelle rygsækDen kulturelle rygsæk er et projekt, hvor alleVarde Kommunes børn gennem hele skolelivetpræsenteres for en bred vifte af kulturelle tilbudog kunstarter, fra opera over film og teater tilarkitektur. Ideen er at give eleverne lyst til ogsåsenere i livet at deltage aktivt i kulturlivets mangeartedeoplevelser og muligheder.Også kulturtilbuddet ‘Historie’ er en del af ‘DenKulturelle Rygsæk’. Museet har i den forbindelseudviklet en internetportal om den tyske flygtningelejri Oksbøl efter 2. verdens krig:www.oksbol1945-49.dk.Oksbøl 1945-49Millioner af mennesker blev drevet på flugtfra det tyske område i 2. Verdenskrigs sidstemåneder. Det Tredje Riges sammenbrud betødenden på tyske besættelse af Danmark. Menmere end 200.000 kvinder, børn og ældre kunneikke umiddelbart vende tilbage til det sønderbombedeTyskland. I Danmark var stemningeni 1945 alt andet end positiv over for de tyskeflygtninge, som tilhørte det regime, der havdeudplyndret og holdt landet besat gennem fem år.Flygtningenes tilstedeværelse blev oplevet som”den anden besættelse”.Situationen rejste en mængde dilemmaer.Hvordan skulle man tage sig af disse mangetusind mennesker, der blev anset som fjendensfolk? Hvad måtte deres ophold koste? Hvor gikgrænsen mellem det anstændige og det uanstændigei at spærre mennesker inde bag pigtråd?Hvor længe ville flygtningene i det hele tagetblive? Kunne man fra dansk side medvirke til en’demokratisering’ af mennesker, hvis kendskabtil demokrati var uhyre spinkelt?Mange af de spørgsmål og dilemmaer, somdanske politikere befandt sig i fra 1945-49 erendnu aktuelle i nutiden, hvor det som denganghandler om holdninger, principper og fordelingaf ressourcer. Er det en succes, når flygtningenekan vende tilbage til hjemlandet - eller enkatastrofe, hvis opholdet blev fatalt for flygtningenesbørn?Emnet Oksbøl 1945-49 rummer således en rækkekvaliteter, der gjorde det til et oplagt valg for dethistoriske bidrag til Den Kulturelle Rygsæk. Detindeholder dilemmaer, der er aktuelle i dag - derer altså en mulighed for, at nutidens unge kan”lære af historien”. Dilemmaerne giver mulighedfor at kombinere en faktuel historieformidlingmed en mere etisk betonet. Emnet er et lokaltkulturelt fyrtårn: Flygtningelejren i Oksbølgjorde byen til Danmarks 6. største by, og lejrområdetsamt flygtningekirkegården besøges fortsataf mange mennesker fra ind- og udland. Det erdesuden nemt at relatere historien til unges liv idag: Ville du selv kunne leve på rugbrød og kartoflerog med et bad en gang hver anden uge?Ideen med internetportalen om flygtningelejreni Oksbøl er at kombinere historiefaglig videnmed personhistorier fra såvel flygtningene somde daværende lokale Oksbølborgere. Portalener målrettet folkeskolens ældste klassetrin fra7. klasse. Der er udarbejdet forslag til opgaveri forbindelse med undervisningen, der liggerintegreret på sitet. Alle tekster bliver desudenoversat til tysk.Det er museets forventning, at arbejdet med portalenvil give lærere og elever lyst til at besøgede tilbageværende rester af flygtningelejren iOksbøl - gerne med omviser fra museet.LæringssituationenDe 700 elever fra kommunens 22 skoler ankommed bus over tre dage til Oksbøl. Først blev debudt på en fælles introduktion til emnet’Hvad er historie’ med fokus på den tidligereFlygtningelejr i Oksbøl. Bagefter blev eleverne ihold af 2-3 klasser guidet rundt i de stadigt eksisterenderester af flygtningelejren: En køkkenbarak,hospitalet og flygtningekirkegården.Alle 700 elever opførte sig virkelig pænt.Men på trods af, at netop foråret for mange rummeren symbolik i form af befrielsen den 5. maj1945, var tidspunktet en uge før konfirmationenikke velvalgt; hjerner og hjerter var fyldt af forventningertil den store dag.EvalueringDer var således en række forhold, der gjorde,at en del af de 700 elever måske fik for lidt medhjem i rygsækken. Der var praktiske forhold:Man kunne ikke blænde vinduerne i det lokale,hvor museet holdt den generelle introduktion,så eleverne fik ikke meget ud af diasshowet.Der var manglende erfaring med formidlingtil målgruppen: Museet lærte, at man ikke kanforklare flygtningenes situation ved at henvise tilrussernes succes på Østfronten og De Allierede,når 7. klasse tidsmæssigt er nået til 1850. Der varundervisningsmæssige forhold: Klasserne kanikke bruge timer på at arbejde med internetportalen,når de kun har ganske få historietimer tilrådighed, og de primært bliver brugt på bustransporttil Oksbøl.Kulturel Rygsæk fremoverProblemerne blev imidlertid startskuddet til enkonstruktiv dialog mellem skolerne og museet.Nordenskov Skole havde en positiv oplevelse afat arbejde med emnet og har siden været medtil at udvikle en række opgaver, der kan styrkebrugen af internetportalen i undervisningen.Dette materiale bruger vi i årets udgave af DenKulturelle Rygsæk – der skal fortsætte fremoversom en kulturel satsning i Varde Kommune.Museet er via dialogen blevet realistisk omkringskolernes investering af tid i projektet og har lagtop til, at opgaverne kan klares ud fra forskelligtambitionsniveau hos elever og lærere.Dialogen har også medført en mere kreativtilgang til at løse problemet med alt for få historiefagligetimer til at gå i dybden med et emnesom de tyske flygtninge. I dette års opgaverlægger vi op til en tværfaglig brug af internetportalen.Dansk er oplagt at inddrage i læsningaf fagtekster og brugen af forskellige mediertil afrapportering. Matematik kan bruges til atomregne de mange tons rugbrød til kilojoules.Valgfag som hjemkundskab og tysk kan medfordel inddrages til at afprøve opskrifter pålejrkaffe og at lytte til den tidligere flygtningsfilmede beretning.Det største problem med at bruge Oksbøl 1945-49 som det historiske bidrag til den KulturelleRygsæk viste sig imidlertid at være, at projektetsatsede forkert med hensyn til Folkeskolenslæreplaner og fælles mål. 7. klasserne i VardeKommune har kun perifert beskæftiget sig med2. Verdenskrig og har faktisk ikke plads til atinddrage dette emne i undervisningen. Dettevar et problem, hverken museet eller kommunesansvarlige for Den Kulturelle Rygsæk havdetaget højde for inden lanceringen af projektet.Vi har lært af erfaringen, og fra næste år kommerden historiefaglige del af Den Kulturelle Rygsæki Varde til at ligge i 8. klasse. Netop på det tidspunktaf skoleåret, hvor klasserne arbejder medtiden under og efter 2. Verdenskrig.www.vardemuseum.dk18 19

Projekt 4.a - mellem musik ogbilledkunstAf Birgitte ØrumI skoleåret 2006-2007 adopterede Esbjerg Kunstmuseumen 4. klasse fra Danmarksgade Skole iEsbjerg i et nyskabende samarbejde med VMK -Konservatoriet for Musik og Formidling. Klassenblev gennem hele skoleåret én formiddag omugen undervist i dansk, musik og billedkunstsom ét fag, skiftevis på museet, konservatoriet ogpå skolen.ForskerundersøgelseFjerdeklassens elever blev fulgt af et forskerteam,der interviewede børnene tre gange:Inden projektets start, midtvejs i projektforløbetog ved afslutningen. Den omfattende dataindsamlinggiver mulighed for på et videnskabeligtgrundlag at få indblik i, hvilken indflydelsekunst kan få på børns måde at tage verden tilsig på, og hvordan deres nærkontakt med kunsti det hele taget kan påvirke deres tilværelse.Forskerteamet har netop færdigbehandlet detomfattende datamateriale og i første omgangudgivet en række resultater i en artikel i BilledpædagogiskTidsskrift (nr. 3/Oktober 2009).UndervisningenEleverne førte hele skoleåret logbog over deresoplevelser. Den første dag på kunstmuseetvalgte de hver især et værk i samlingen, somskulle være ‘deres’ gennem året og danneudgangspunkt for forskerteamets tre samtalermed børnene. Nogle foretog nye valg undervejs.Vi havde forskellige billeddialoger og udvalgtemusikstykker til værkerne og fik på den mådefortsat nye oplevelser med de samme værker.Samarbejde med udøvende musikereTRANZART er en metode, hvor man bruger enkunstart til at reflektere en anden kunstart. Gennemdenne metode, som er udviklet af EsbjergKunstmuseum og VMK i fællesskab, fik børnenebl.a. stillet et orkester til rådighed foran udvalgtemalerier i museets udstillinger. Musikerne stodtil rådighed som den enkelte elevs forlængedefølelses- og fortolkningsregister. Gennem demoverførte eleverne deres oplevelser med udvalgtebilleder til musik. Børnene udvalgte bådeværkdetaljer og instrumenter og kommenteredemusikernes fremførelse kritisk og justerede dem.Til sidst dirigerede børnene musikstykket ud fraværket ved at pege på alle de forskellige elementer,som var blevet sat i spil. Eleverne brugtelang tid foran værkerne, der først blev brudt nedi enkeltdele, for derefter at blive samlet igen ikraft af musikken. En meget avanceret musik,der lå helt udenfor, hvad børnene kendte ogalmindeligvis lyttede til. Alligevel var de åbne,dybt engagerede og kritiske.Det sjoveste i dag var at spille det sidste billede,for jeg kan godt lide musik med gang i. Ikkesådan noget kirkemusik. Jeg var helt målløs, daklaveret spillede den glade musik, fordi det lødbare så godt, og jeg fik også en underlig følelseindeni. Det har været så megasjovt og inspirerende.(Martin 4.a)TRANZART blev i projekt 4.a - mellem musikog billedkunst udfoldet til også at rumme andrekunstformer. I samarbejde med rapperne Jødenog Jonny Hefty skrev klassen i grupper rap tiludvalgte billeder. De fandt ord og sætninger, derkunne stemme overens med deres oplevelser ogfortolkninger af værkerne, satte dem på rim ogfik hjælp til rytme, vers og fremførelse af de professionellerappere. På konservatoriet er klassensrap blevet indspillet, og de indgår nu i museetsgenerelle formidlingsmateriale.Det bedste var rap. Det var bare så sjovt ogspændende, det var ikke spor kedeligt! De rappereder var her, var jo også professionelle. Detville jeg gerne gøre en gang til. Jeg fik sådan engod følelse i maven og alle fik lavet en god rap.Det var bare så godt, det er næsten ikke til atbeskrive.(Mads 4.a)Undervejs i forløbet eksperimenterede klassenmed farver, skrev digte og fortællinger og arbejdedeeksempelvis med billedsproglige portrætter,lydportrætter, abstrakte selvportrætter oganderledes portrætter i museets samling.Afslutning og resultaterForløbet blev afsluttet med en aften for familieog venner, hvor klassen udstillede digte, tekster,billeder og logbøger og optrådte med rap, sanget kunstværk og fortalte, hvad de havde oplevetsom det bedste i forløbet.www.eskum.dkJeg har prøvet at beskrive billeder med følelser!Jeg har set nogen ting på en helt anderledesmåde.Jeg er blevet mere modig!Jeg er blevet overrasket over, at jeg er mindregenert og mere fri nu.Jeg tør sige min mening mere nu.Jeg har lært at fortælle andre, hvad jeg mener.Jeg har lært, at man ikke skal være bange for atlave fejl.(Charlotte, Frederikke, Anna, Nicklas ogMathilde 4.a)Klassens dansklærer, Birgit, konkludererfølgendeBørnenes ordforråd er i almindelighed blevetstørre, deres fornemmelse for ord og ords mulighederog betydninger er øget, de anvendermere abstrakte ord og finder nye måder at brugedem på. Der er opstået en leg med ord og en lysttil at skrive. Gennem de tværæstetiske øvelserhar børnene fået flere perspektiver på tingene,der kan blive anvendelige i projektarbejde senerei skoleforløbet – den type perspektiveringer, derhæver karakteren til eksamen.PerspektiverDet er museets klare overbevisning, at mødernemed de professionelle kunstnere, oplevelser mednye kunstformer og tværæstetiske øvelser, heltnye måder at associere på og strukturelt anderledeslæringsformer, har befordret et nysgerrigtengagement hos eleverne. På museet ogkonservatoriet har det ikke været intentionen atskabe undervisning baseret på facit eller entydigesvar - men på gode svar, nuancerede svarog mange svarmuligheder. På oplevelser dersætter sig, og ikke bare bliver noget tillært, menindoptaget også gennem sanserne. Børnene harfået nye perspektiver på læring gennem nye oganderledes måder at se tingene på, eksempelvisvia følelserne. Det er vores antagelse, at dette ergrundlæggende for en åben og ligefrem tilegnelseaf viden og af verden i det hele taget.Fra fjerdeklassen rekrutterede museet en rækkesærligt interesserede elever, der nu fungerersom museets junior guides. Dette nyskabenderundviserkorps introducerer på en personlig ogengageret måde værker for museets gæster oghar også udviklet en audioguide.Bl.a. på denne måde bidrog projekt 4.a mellemmusik og billedkunst til museets fortsatte udviklingaf nye måder at formidle på. Samtidiggiver erfaringerne ideer til nye metoder og tiltag,der kan styrke samarbejdet mellem skolen ogmuseet.22 23

Soldat på volden - 1849“Hvordan i hede hule helvede er det, De står mand? Ret Dem op, nårDe bliver talt til af en officer!”Af Martin Lyager, ByMuseet, FredericiaFredericia er en fæstning, og den 6. juli hvert årfejrer byen danskernes glorværdige udfald modde tyske belejrere i 1849.Den historie skal børnene naturligvis kende.Problemet er bare, at årsagerne til treårskrigen ervanskelige at forstå – selv for voksne. Nationalisme,hertugdømmer, storpolitik og besynderligedokumenter fra Ruder Konges tid giver ikkemeget mening, når man kun er et barn.Derfor benytter vi æstetiske læreprocesser imuseets formidling af den historie, således atfølelser og fornuft, krop og intellekt udgør indbyrdesforbundne dele. Rollespil er et af undervisningsmidlerne,hvor eleverne på egen kropog med alle sanser oplever og afprøver det, somde har fået fortalt om og arbejdet med i skolen.Oplever lavstatus og social uretfærdighed, hvordialog og medbestemmelse er afløst af hierarkiskkæft, trit og retning. Rollespillet giver eleverneen mulighed for at spejle deres egen hverdagi historien og perspektivere den. På den mådeforsøger vi at udvikle elevernes historiske bevidsthed.Rollespillet ”Soldat på Volden, 1849”Vi er i fæstningen Fredericia sommeren 1849.Byen bliver bombarderet af de tyske belejrere,og civilbefolkningen er flygtet til Fyn. Enkeltekvinder er dog blevet i byen for at sørge for madtil de tapre landsoldater. Nu venter 20.000 soldaterpå angreb af eller et udfald fra fæstningen.En flok rekrutter ankommer til fæstningen (vedmuseet), og så er rollespillet i gang.De fleste er bondekarle, for overklassens sønneregner sig naturligvis ikke til den slags, harmagthaverne bestemt. Rekrutterne modtages afofficerer. Tonen er rå, nedladende og ubehagelig!Sproget gammeldags og mange udtryk uforståelige.Efter navneopråb får rekrutterne uniform,tornyster, gevær og øvrigt udstyr. Eksercits ogedsaflæggelse inden soldaterne går i gang medat hugge palisadepæle, flette skansekurve medvidere. Det er hårdt, træls og trivielt at væresoldat. Lyspunkterne er maden, kammeratskabetog måske et brev hjemmefra.Brave kvinder fra by og land er også taget tilfæstningen for at yde deres bidrag til Fædrelandetsforsvar. De følger med marketenderskenog får kjole, forklæde og kyse på, inden de går igang med at tilberede formiddagskaffe og guleærter til frokost.Undervejs i spillet har vi episoder med såredesoldater, angreb, general Bülows inspektion aftropperne, fægtetræning og meget andet.Vi slutter ved middagstid, træder af i civil ogsiger pænt tak for i dag til hinanden.Målgruppe5.-7. klasse i Fredericias skoler. Undervisningener gratis for kommunens skoler. Udenbys skolerbetaler efter aftale.Fagområder og læseplanerNår vi skal begrunde vores rollespil, anvendervi fagenes læseplaner - fx i historie, dansk ogtværfagligt forløb. Vigtigt er det, at eleverne ihistorie skal ”.. deltage i værkstedsaktivteter” og”.. rekonstruere og dramatisere”. Læseplanen fordansk anfører om Teater og Drama: ”Gennempraktisk arbejde og oplevelser med forskellige formerfor improvisationer, rollespil og teaterforestillingerudvikler eleverne færdigheder i at forstå og udtrykkesig gennem den dramatiske udtryksform. Det specielleved den dramatiske fiktion er at spille en rolle - detteat være en anden end sig selv, en figur inden for densærlige virkelighed, hvis rammer er et fiktivt rum oget fiktivt forløb.”Forarbejde på skolenVi forudsætter, at klassen har arbejdet medTreårskrigen, inden de skal forberede og spillerollespil. Undervisningen skal give eleverne:· viden om Treårskrigen 1848-50 og krigen 1864.Baggrund, forløb og resultat(er).· viden om og forståelse for begreberne nationalisme,”ånden fra 48”, borgerkrig og fjendebilleder.·indsigt i det klassedelte samfund omkring 1850;enevælden og overgangen til demokratiet medgrundloven 1849.· værnepligt for bondestanden og brugen af børnesoldater.· mulighed for at trække paralleller til og perspektiveredatidens konflikt til nutidige nationale,etniske og sociale konflikter.Klassen kan arbejde med fag- og skønlitteratur,se billeder, læse breve og/eller arbejde med museets3 it-historier om Fredericia underTreårskrigen.(www.fredericiaindvandring.e-museum.dk)Dramakonsulenten og vores garder underviserpå skolenTo af museets ansatte underviser på skolen i 2x 2 timer. Dramakonsulenten hjælper elevernemed at forstå, hvad rollespil går ud på. Hangiver eleverne mod på at træde ud af deres vanteroller og afprøve nye.Dramakonsulenten hjælper også eleverne med atforstå og forholde sig til:· den menige soldats sociale baggrund (bondeeller håndværker)· den menige soldats hverdag med eksercits,march, forplejning, udstyr, indkvartering.·den militære hakkeorden, disciplin og straf,tone og tiltaleform·det kønsopdelte samfund og -arbejde·de sociale skel.Hver elev får en rolle, som eleven skal lære atkende og forholde sig til:·Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie, børn,civil profession. Det står på elevens rollekort.·Hvad er min sociale placering/status.·Hvorfor er jeg her i fæstningen, og hvad forventesog kræves der af mig.·Hvad frygter jeg; håber og beder til?Endelig lærer museets garder soldaterne marchog simpel eksercits, således at de ikke bringerskam over kompagniet, hvis generalen skullefinde på at inspicere tropperne!RessourcerRollespillet er et udstyrsstykke, men en frivillighar syet alt tøjet, en anden tornystrene og tekniskskole har lavet geværer til os. To bankerhar givet os penge, og vi har mødt stor velvilje,når vi har tigget om udstyr. Militæret har blandtandet givet os kongeligt porcelæn, så rekrutterneikke skal spise af bliktallerkener.Endelig har kollegerne i de historiske værkstedergivet os mange gode råd(www.historiskevaerksteder.dk).Det kræver også mange medarbejderressourcer,så foreløbig spiller vi kun fire gange op til sommerferienog fire gange efter.Vores erfaringerKlasserne er begejstrede for at spille rollespillet”Soldat 1849”. De synes også, at det er hårdt.Både fysisk og psykisk. Det er varmt at marchereog arbejde iført en tung, ulden uniform. Det ersvært at lave mad over et rygende bål. Det erkrævende at skulle spille en voksenrolle og væresmeden Frederik Hammer fra Tølløse i stedetfor at være Akmed fra Fredericia. Grænseoverskridendeat være den fornemme, sarte frøkenSophie Honoré i stedet for at være en almindeligskolepige i 2009.Rollespillet stiller så store krav til børnenesomstillings- og indlevelsesevne, at det ikke kangennemføres som en ”event”.Halvstore drenge finder sig ikke i at blive brøletind i hovedet af en gammel idiot, hvis ikke deforstår, at nu spiller vi et spil - og jeg som museumsformidlerspiller med og har en vigtig rolle.www.fredericiahistorie.dk24 25

Arkæolog for en dagAf Merete Essenbæk - Museum Sønderjylland - Arkæologi HaderslevFormål· At give eleverne indsigt i, hvad arkæologi er ogden arkæologiske arbejdsmetode· At opleve en arkæologisk arbejdsplads i virkelighedenmed rigtige arkæologer!· At deltage i en udgravning, hvor deres arbejdebetyder noget og indgår i arkæologernes arbejde.HvornårOnsdage og torsdage 16/9 - 8/10-2009 kl. 9-12.Målgruppe4.-6. klasse (der deltog 240 elever fra 3.-6. klassesamt en lille gruppe på 15-22 fra STU Haderslev).steder var der arkæologer tilstede, så man kunnespørge og snakke. Desuden var det eleverne,der fandt en del af udgravningen, og som sådandeltog de i arbejdet.tet om, hvad der er fundet der, hvor de bor. Deser magasinerne og søger oplysninger i museetsarkiv om genstandene. Før, under og efterforløbet rundt på museet introduceres elevernetil forskellige arkæologiske begreber og termer:kronologi, typologi og dateringer.2) Oldtidsdetektiverne. Et par timer på museet,hvor der arbejdes med begreberne typologi, kronologiog det at udforske og slutte sig til hændelser.Eleverne får i små grupper udleveret enplastikpose med en bunke affald, der i følge instruktørener samlet op på rastepladsen, i villaenog på stranden. De skal nu ud fra spørgsmål, derkan lede dem på vej, deres egen fantasi og isærgenstandene finde ud af, hvad der er sket: hvem,hvor, hvad, hvor mange osv. Bagefter taler manom det og får løsningen. Når det er gjort, får alleudleveret en kasse med arkæologisk affald, og såbliver det straks sværere!Se mere på:www.museum-sonderjylland.dkunder Arkæologi Haderslev og undervisningbl.a. i “mikrolitten”.IndholdPotteskår, romersk jernalder, rendegraver, soldog nivellering. Arkæologi er fyldt med gammelt”ragelse”, masser af historier og eventyr.Arkæologerne graver i jorden. Her finder despor i jorden efter fortiden. Det kan være affaldshuller,der er fyldt med trækul, potteskår,knoglesplinter, træstykker og måske en jernstump.Affald efter jernalderfamiliens måltid ogdagligliv for 2000 år siden.En dag som arkæolog begyndte ude på udgravningen.Eleverne fik en kort introduktion til,hvad arkæologi er, hvorfor graver arkæologerne,hvordan ved de, at der er noget, og hvad gør jeg,hvis jeg finder noget (lovgivning, topografi (at seet landskab) og danefæ). De hørte lidt om, hvilkeredskaber arkæologen bruger - fra gravemaskinetil pensel.Herefter blev gruppen delt i to. Det ene holdgik til udgravningen. Det andet hold gik medarkæologen ned over markerne og fik historienom, hvad man her havde fundet. Der blev gjortholdt forskellige steder, og hvert sted blev dervist ting. Man fik lov at se genstande, der varfundet på stedet og ikke mindst blev historienfortalt. Der blev fortalt om middelaldergårde,vist stolpehuller og jernaldersmedjer, og man fiklov at se og røre det slagge, der var tilbage. Derblev vist perler fra en offermose og et kranie afen ko fra en brønd. Turen sluttede ved udgravningen,hvor resten af gruppen gravede. Her byttedeman.I udgravningsgruppen fik eleverne lov til entenat grave i en affaldsgrube fra jernalderen ellervar med til at solde jord for fund. Begge stedervar der mulighed for at finde noget og beggeDet mest fantastiskeAt se elevernes begejstring over et lille potteskår,som de selv havde fundet. Det kunne tydeligtmærkes, høres og ses, at de havde fået en indsigti, hvad arkæologi er, og hvor omfattendearbejdet er, før resultaterne kan ses på museet iudstillingen.Andre tiltag og ideerVil man udbygge undervisningsforløbet omarkæologi, kunne det gøres på flere måder:1) Museet bag kulisserne. En dag på museet,hvor man ser og oplever, hvordan tingene behandles,når de er kommet op af jorden (vaskning,nummerering, registrering og arkivering.Eleverne ser konserveringen, hvor skårenenummereres og pakkes. De prøver selv atnummerere. De ser, hvordan tingen arkiveresdigitalt og søger selv oplysninger på Internet-Erhvervspraktik på museetMit navn er Kevin Christensen. Jeg er 16 år gammel og jeg kommer fra Haderslev EUCs10ende klasse, ungdomsklassen. Jeg har været en uge i praktik som arkæolog vedMuseum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev.Igennem hele uge 47, 2009 har jeg været i praktik på museet, og vi har fundet noglespændende ting efter min mening. Vi har fundet både keramik, gravsteder og en massestolper som tegn på huse.Jeg brugte de første dage hos Hemming (arkæologistuderende). På en udgravning i Sønderborgfandt jeg en god grube med keramik. Onsdag var jeg hos Pernille (arkæolog) iKliplev. Der var vi i gang med at udgrave et hus. På udgravningen er der også fundet ovne,som var blevet brugt til at udvinde jern. Torsdag var jeg desværre så uheldig at ligge syg,ellers skulle jeg have været ude hos Pernille igen og ”snitte” en masse stolpehuller, ogforhåbentlig finde en masse historie om netop det område. Fredag var jeg inde på museetog fik en rundvisning i selve udstillingen og så, hvordan de vaskede keramik og gemte detpå deres lager.Det har været en rigtig fed praktik-uge med masser af ny viden og nye udfordringer. Mankommer til at møde en masse skønne mennesker, der ved meget om det, de arbejder med.De gør, hvad de kan, for at en praktikant får en god oplevelse.Hvis jeg kunne, var jeg gerne blevet i mere end 1 uge, for selvom ugen har været meddårligt vejr og lidt solskin, har jeg haft en rigtig god tid!Mange tak til folkene på Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslevfra Kevin Christensen28 29

Arven efter Carl Nielsen løftes bedsti fællesskabAf museumsinspektør Ida-Marie Vorre, Odense Bys Museer &viceskoleinspektør Irene Larsen, Carl Nielsen SkolenCopyright: Odense Bys Museer/Carl Nielsen MuseetEt konkret samarbejde med Skolen i Nr. Lyndelse- Carl Nielsen SkolenEt af Carl Nielsen museernes satsningsområderer børn og unge. Det er museets ønske, at børnog unge skal have lejlighed til dels at lade sigfascinere af de spændende historier, der knyttersig til museets område, dels skal de selv havemulighed for at prøve kræfter med de kreativefag som kunst og musik. En oplagt samarbejdspartneri det regi er Carl Nielsen Skolen. Ikkenok med at skolen bærer komponistens navn,den er også beliggende i Nr. Lyndelse, lige midti komponistens barndomsland. Det er et stortønske fra skoleledelsens side, at skolens elevernetop i løbet af deres skoletid skal opnå et solidtkendskab til Carl Nielsen. På den baggrundindledte Carl Nielsen Skolen og Odense BysMuseer i foråret 2009 et samarbejde omkringformidling af viden om Carl Nielsen, og skolenhar fået tildelt status af en slags fadderskole forde to museer.Samarbejdet er til gensidig glæde for beggeinstitutioner: Skolen kan bruge museets fagligeekspertise i undervisningsforløb, mens museetnår ud til børn og unge i lokalområdet, en målgruppe,som tidligere har været svær at nå.Besøg og aktiviteter på Carl Nielsen Museet eren del af det faglige tilbud. De lidt ældre børntager på cykeltur ”I Carl Nielsens fodspor”med udgangspunkt i de steder, som nævnes ierindringsbogen Min fynske Barndom, filmatiseringenderaf bruges også og nogle klassetrinarbejder med musiklærerforeningens undervisningsmateriale.Overbygningsklasserne arbejder mere analytiskmed erindringer og litteratur. Ægteskabet medbilledhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen belyses,og der arbejdes med hendes kunst.Hvad er ideen?Det er tanken, at eleverne ved at arbejde medoplæg udefra, biografi, musik og billeder får øgetderes kendskab til Carl Nielsen og hans samtid,den lille Carls barndom og opvækst på landet iet spillemandsmiljø og senere udvikling til en internationaltanerkendt komponist. De får indbliki hans varierede værk, der spænder fra folkeligesange over kammermusikken til stort anlagtesymfoniske værker og møder udøverne deraf,det være sig både de studerende ved Det FynskeMusikkonservatorium og de professionellemusikere i Odense Symfoniorkester.Endelig får de kendskab til, hvad et museum er,og hvordan der her arbejdes.Et spændende samarbejde har taget afsæt – vi serfrem til at videreudvikle konceptet.www.museum.odense.dkwww.carlnielsenskolen.skoleintra.dkwww.carlnielsen.dkwww.vejmus.dkOdense Bys Museer består af i alt syv museer,hvoraf to netop relaterer sig til Danmarks nationalkomponistpar excellence, Carl Nielsen. Detene er Carl Nielsens Barndomshjem, som ligger iNr. Lyndelse/Faaborg-Midtfyn Kommune. Herfortælles - i autentiske rammer - historien omden unge Carl - bl.a. hans familieforhold, opvækstenpå landet og det musikliv, der udspilledesig i hjemmet, hvor faderen var en eftertragtetspillemand. Det andet, der slet og ret hedderCarl Nielsen Museet, er beliggende i OdenseKoncerthus, og på trods af navnet er det i ligeså høj grad et museum for Carl Nielsens hustru,billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen,som det er for komponisten. Udstillingen herfortæller historien om to særdeles selvstændigekunstneres liv og virke; to kunstnere, der bådesammen og hver for sig satte afgørende præg pådet danske kulturliv ved overgangen til modernismen.FødselsdagshyldestDen overordnede vision for samarbejdet er, atalle klassetrin hvert år på Carl Nielsens fødselsdag,9. juni, skal arbejde med et Carl Nielsenrelateretemne eller besøge relevante steder somfx de to museer, men også andre steder i lokalområdet,som har direkte tilknytning til komponisten.Skolen har simpelthen udnævnt dennedag til Carl Nielsen dag.Der tilbydes både fællesaktiviteter og aktivitetertil de enkelte klassetrin. Fælles aktiviteterne er fxfællessang og musikalske oplevelse med studerendefra Det Fynske Musikkonservatorium.Af klasseaktiviteter kan fx nævnes besøg vedCarl Nielsens Barndomshjem med fortællingerog børnesange. De yngste udstiller tegninger iskolens aula. Der arbejdes med gamle lege og detat være barn i sidste del af 1800-tallet.Copyright: Odense Bys Museer/Carl Nielsen Museet30 31

En dag i leretAf lærer Elin Værge, Midtals FriskoleKlassetur til Cathrinesminde TeglværkAf Agnes Kjær Nielsen, 6. klasseHvert andet år tager vi 5.-6. klasse med tilCathrinesminde til ”En dag i leret”. Det er endag børnene ser frem til, og det er en dag, dehusker. De får brugt deres krop, deres sanser oghar fingrene direkte nede i historien.Vi bruger altid nogle timer på at forberededagen. I år brugte vi en hel emnedag og et partimer mere på skolen. Vi havde lånt et par emnekasserpå Sønderborg Slot med diverse redskaberog materialer, der har med teglfremstilling atgøre. Tingene blev vist frem, og der blev gættetog fortalt om, hvad det var.Vi så ”Teglværksfilmen”, som viser arbejdsgangenpå et fynsk teglværk i 1930-erne.I forbindelsen med denne film og en bid af filmenom Cathrinesminde Teglværk udfyldteeleverne en tipskupon med spørgsmål vedrørendeteglproduktionen og teglværker.Herefter blev de ind delt i 2-3 mandsgrupper, derskulle specialisere sig i forskellige processer, fxbrænding i ringovn.Der blev læst i det glimrende materiale, der varblevet sendt ud i forbindelse med vores besøg.Alle grupper fremlagde for hinanden.Nu var de forberedt på de processer, de skulledeltage i på teglværket.Eleverne kom med ønsker til, hvilke værkstederde gerne ville på, og jeg fordelte dem på opgaverne.Da vi kom hjem, tog vi en snak om, hvordandagen var gået, og hvordan arbejdet var.Onsdag den 30/9 stod der på skemaet ’’En dag ileret’’. Min klasse og jeg skulle besøge CathrinesmindeTeglværk, hvor vi skulle lære, hvordanman lavede tegl i gamle dage. Det skulle vi gøreved at arbejde, som de gjorde dengang. Vi havdehjemmefra hver valgt 2 ting, vi kunne tænke osat arbejde med.Da vi kom derhen,skulle vi gå ind i etlille rødt hus, hvorvores ”guide” fortalteos nogle ting. Inde idet lille røde hus varder 2 lange borde meden masse forskelligeslags tegl og murstenpå, spredt ud over dethele. Vi skulle så finde3 stykker, der passedesammen.Nogle af murstenenehed munkesten ogvar de første mursten,man brugte. De varstore, tykke og tunge.Det var munkene,der i sin tid havdebrugt dem til at byggeklostre med. Så skullevi deles ud på deforskellige opgaver.Nogle skulle grave ler,andre skulle ælte det.Der var også nogen,der skulle køre kulog sten. Nogen skullestable de mursten, dervar blevet brændt - ogskrabe dem af, så de ikke var ujævne.Jeg skulle forme mursten. Man skulle tage etbræt og så lægge en form ovenpå. Så tog manen ordentlig klat ler og klaskede ned i formen.Derefter tog man en klat til og klaskede ned i formen,og sådan blev man ved, til formen var fuld.Til sidst tog man et bræt og skrabede hen overformen, så murstenen blev helt glat. Så løftedeman formen op, så man havde en våd murstenpå et bræt. Brættet tog man over på en trillebør,som kunne køre dem til tørring. Målet var, at viskulle nå at lave 100 mursten, og vi nåede at lave128. Det var jo godt arbejde!32 33Så skulle vi spise. Vi fik saftsuppe til forret,ligesom man ofte gjorde i gamle dage. Der varsvesker i, og det var der ikke så mange, derkunne lide. Men vores guide fortalte, at i gamledage ville man være meget glad for at få ensveske, og man skulle sørge for at spise en masseaf forretten, for man havde ikke råd til, at allekunne spise sig mætte ihovedretten, som oftestville være dyrere endforretten. Til hovedret fikvi skrædderduels medrødbeder og kartofler.Skrædderduels er enslags sovs med bacon oglidt grøntsager.Da vi havde spist, skullevi så til at arbejde igen.Denne gang skulle viarbejde med noget andetend første gang. Der varnogle, der skulle vaskekedeldragter med etvaskebræt, og det så rethårdt ud. De skulle heletiden løfte kedeldragten,som var fyldt med vand- op og vride den, ned ogop og ned og op… Jegskulle egentlig grave ler,og det så rigtig hårdt ud.Desværre prøvede jeg detaldrig, fordi guiden pludseligsagde, at vi skullehjælpe ham med nogetmeget vigtigt. Det vigtigevar, at vi skulle stableog pakke de mursten,der var blevet lavet af andre børn for lang tidsiden. De skulle pakkes ned for vinteren, forellers ville de gå i stykker, når det blev frostvejr.Så var klokken desværre ved at blive mange, ogvi skulle pakke sammen. Vi blev hentet af voresforældre.Det var en rigtig sjov dag, og jeg ville rigtiggerne derned igen en dag. Dog er jeg ret sikkerpå, at det ville være utrolig kedeligt at arbejdemed dét hele sit liv.www.midtalsfriskole.dk

Tog sine forældre med påkunstudstillingAf Birgitte Kjøller, Kunsthallen BrandtsI Kunsthallen Brandts blev der fra den 13.06 –06.09.2009 vist en stor maleriudstilling med deninternationalt anerkendte norske kunstner OlavChristopher Jenssen (f. 1954). Omkring 40 storemalerier samt et udvalg af skulpturer viste enkunstner, der til stadighed undersøger og udfordrerkunsten.Brandts Formidlingscenter rummer et billed-,foto- og medieværksted og varetager formidlingaf aktuelle udstillinger ihuset, med særlig fokuspå samtidskunsten. Dertilbydes undervisningtil alle aldersgrupperindenfor et bredt kunstog mediefelt.Billedværkstedet påBrandts tager udgangspunkti Kunsthallensudstillinger og arbejdetforegår som en vekselvirkningmellem teoriog praksis, hvilket tilgodeserde æstetiske læreprocesser.Kendetegnendefor de æstetiskelæreprocesser er, at detman har sanset, følt elleroplevet bliver giveten form ved hjælp afet æstetisk formsprog.Undervejs i processener der tænkt, reflekteret,eksperimenteret ogvalgt til og fra. Besøgeti udstillingerne foregåri dialog med eleverne,hvilket inddragereleverne i undervisningen og sætter kunsten ikontekst. Dialogen skærper samtidigt elevernesrefleksive kompetencer og evnen til at fortællesamt lytte til hinanden. I det billedskabendearbejde lægges der vægt på, at eleverne kommerså nær kunstnerens arbejdsmetoder, teknikkerog værkintentioner/udstillingens koncept sommuligt, derved opnås der større indsigt og forståelsehos eleven for kunstens særlige væsen ogudtryksform.I forbindelse med Olav Christopher Jenssensmaleriudstilling tilbød billedværkstedet undervisningsforløb,hvor man efter en dialogbaseretomvisning med skitsearbejde i udstillingen selvskulle arbejde eksperimenterende, undersøgendeog fortolkende i billedværkstedet for derved, attilegne sig forståelse for det abstrakte, formalistiskeog konkrete samtidsmaleri.3. klasse på besøgKunstformidler BirgitteKjøller (undertegnede)fik i forbindelsemed udstillingenbesøg af en 3.klasse fra OtterupRealskole på Fyn.Forløbet startede ibilledværkstedet,hvor eleverne fiken kort introduktiontil huset samtdagens indhold, ogder blev delt tegneplader,skitsepapirog farver ud. Vi giki udstillingen, hvortitlen ”Panorama”blev foldet ud blandtandet ved, at eleverneskulle fortællehvilken betydningenordet havde for dem.Allerede ved præsentationenaf de førstemalerier af kunstneren,var eleverneaktive medskabere afdialogen og kom med input og impulser.Eleverne oplevede bestemt naturens tilstedeværelsei de abstrakte billeder!>>Sammen med læreren havdeklassen kigget på naturalistiskog abstrakt kunst og kom dervednærmere en forståelse af detabstrakte maleriSkitsen, dialogen samt elevenssubjektive oplevelse blevudgangspunktet for det fortolkendebilledarbejdeJeg skal jo vise demtil min mor og far

Juleudstillinger på LangelandAf Helle Ravn, museumsinspektør, Øhavsmuseet, LangelandI godt 25 år har samtlige børnehaveklasser ogførsteklasser på Langeland fået undervis ningom julens mangfoldigheder på LangelandsMuseum. Det vil sige, at alle børn i både kommunaleog private skoler har været to gange påmuseumsbesøg, hvor de har fået undervisning iet vedkommende emne, hvor de selv har udførtaktiviteter. Et besøg varer 1½ time og består afindlæring, aktivitet, sange og fremstilling af enlille ting til at have med hjem med relation tiltemaet.Heldigvis sætter samtlige skoler midler af, såeleverne kan blive transporteret til Rudkøbing tilarrangementet, så hvert år er det højst en enkeltklasse, som ikke kommer på museet.Hvert år er der et tema for museets juleudstilling,og eleverne får undervisning om det specifikketema. Her er en liste over nogle af temaerne,men der har været mange flere:· Juletræer og juletræspyntens ændringer gennem200 år· En bid af grisens historie – Selvforsyning ogudnyttelsen af en gris·Jul i skoven – dyr, planter, lyde og nisser iskoven· Nisser – hvilken rolle har nisser haft? Hvaddækker nissesagn over? Julenissen· Julens bagværk – hvorfor bage specielt til jul?Hvad?· Fedt og chokolade – godter og støbte figurer afbegge materialer· Julens lys – mørke, lyskilder og energi·Julemanden – skytshelgenen Sct. Niklas, julemandenog rensdyrene, julegaver·Halm og jul – til tider et overskudsprodukt,andre tider et materiale med stor anvendelse·Julehjerter – godgørenhed, hjertet i folkeligbrug, julepynt·Julekalendere – der tælles ned til jul, vejrvarsleri bondesamfundet· Julens planter – grøntsager og frugt i julemaden,julens blomster.Min. Aktivitet5 Velkomst, børnene går rundt og iagttager, julesang15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn.Helårsnisser, gårdnisser, drillenisser, nissen flytter med, tøjet.20 Lave æbleringe til tørring på tændt brændekomfur.Bage pebernødder, som klassen får med hjem15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn.Skovnisser, skibsnisser, grød, øl.10 Højtlæsning inde i nissehule af Valdemar Våben:Nisserejsen med diasvisning af bogens illustrationer15 Smørklatkastning med smørklatkastemaskine og kaneldryssemaskine fra DR Nissebanden.Spise risengrød af fælles fad. Lege “Mus med pebernødder”5 AfslutningssangForløbet er opbygget, så der veksles mellem indlæring og aktivitet. Der er tre museumsansatte,der står for aktiviteterne, så museet prioriterer forløbet højt.Børnene lærer naturligvis noget om jul og får dermed sat julen ind i en lidt større sammenhæng.Udstillingerne er opbygget med museumsgenstande efter interiørprincippet,og vi bestræber os på hvert år at aktivere så mange sanseindtryk som mulig så som smagepebernødder og grød, lugte kanel, føle varme fra komfuret og høre historier.Børnene får to år i træk oplevelsen af, at et museum kan være et spændende sted, og det ertydeligt, at de husker besøgene mange år efter. Så sent som i dag spurgte min tandlæge, omvi også skulle bage pebernødder i år – hun havde selv gjort det som barn!I en årrække havde vi mange flere klasser end de nævnte, idet der kom en del klasser fraTåsinge og Svendborg, men det er vi ophørt med af kapacitetsmæssige årsager. Dels varvi tidligere 4-5 personer i aktivitet ved hvert eneste besøg, og der er mindre personale endtidligere, og dels er jeg som museumsinspektør i aktivitet hele tiden, og der er også løbendeopgaver af anden art, som skal passes.Det skal lige nævnes, at der også kommer rigtig mange voksne og ser udstillingen. I gennemsnitser cirka 14-15 % af den langelandske befolkning år efter år Langelands Museumsjuleudstilling. Det kan da kaldes en succes.Klasserne får hver især sendt en direkte invitation,og læren ringer ind og bestiller tid.Et besøg forløber efter et fastlagt skema, og i nisseudstillingenforløb det således:www.ohavsmuseet.dk36 37

Eksperimenter med EckersbergAf Bente Sonne, formidlingsinspektør, Museum Sønderjylland, Brundlund SlotProjektet med titlen “Eksperimenter med Eckersberg”tog udgangspunkt i Museum Sønderjyllandssamling af C.W. Eckersberg (1783-1853).315 børn fra Aabenraa og Als arbejdede medmuseets samling.FormålFormålet var, at eleverne skulle lære C.W.Eckersbergs kunst at kende, som en væsentligdel af kunsthistorien. Det var et ønske fra voresside at formidle Guldalderen som en vedkommendeog lærerig periode. Vi ville medvirke tilen igangsætning af elevernes aktive skaben udfra C.W. Eckersbergs værker og træne børnene iat iagttage billederne.Det hele skulle afsluttes med udstilling i dialogmellem børnene og Eckersberg.LærerkursusLærerne blev indkaldt til en inspirationsdag iC.W. Eckersberg-samlingen, hvor vi gennemsamtale med hinanden gav og modtog ideer tilarbejdet med de enkelte værker. Der blev skabten fond af ideer til hvert værk, og lærerne skulleselv beslutte hvilket billede af kunstneren, deville præsentere for deres klasse og arbejdevidere med. Der var eksempler på portrætkunst,på marinebilleder, på mytologiske scener, pågenrebilleder og værker fra hans tid i Rom.Vi blev konsulenter, som de kunne opsøge vedindholdsmæssige eller teknisk/æstetiske problemstillinger.i klasser fra 1.-8. klassetrin var optagede af C.WEckersberg som person og kunstner, men at deogså var engagerede i det praktiske arbejde medbillederne. De glædede sig meget og var stolte afat få lov til at udstille på et kunstmuseum.installation skabt af en 2. klasse. Klassen havdetalt med deres lærer om pigen på billedet ogde unge mænd i billedets baggrund. Børnenegættede på, at hun nok var forelsket i en af dem,og de fik den idé at skrive nogle kærlighedsbreve.Læreren stillede dem en billedkunstneriskopgave, der modsvarede dette ønske. Børnenerullede kugler med rød, hvid og sort farve henover små stykker papir, og der opstod tegnlignendestrukturer, som kunne repræsenterekærlighedsbrevet. Læreren limede brevene oppå små flade klodser i hvidpigmenteret træ, derbåde fungerede som ramme og gjorde brevenetil små objekter, der blev sat op i tilfældig ordenpå væggen i et tårnrum. I midten af tårnrummetpå gulvet anbragte de et skulpturelt træ. Endel af et træ var sat på en juletræsfod, det stiveEvalueringEvalueringen af hele projektet var igen megetpositiv. Lærernes tilbagemelding var, at elevernenu vidste noget om en maler, der hed C.W.Eckersberg.Gennem arbejdsprocessen med billedkunstenhavde de beskæftiget sig længe med ét billedeaf maleren, så de i hvert fald kendte mindst étbillede af maleren indgående.Selvom børnene havde arbejdet med guldalderkunst,var der nu mulighed for, at deres øjneogså blev åbnet mod nutidskunsten ved arbejdetmed installationerne i udstillingsrummene.Lærerne selv gav udtryk for, at de følte sigvelkomne, de havde selv lært noget om billedkunstog havde haft medindflydelse på processen.Forarbejdet på skolerneVi besøgte nogle af klasserne på skolerne, nårde var klar til det. Tidligt tænkte både lærere ogelever over, hvordan udstillingen skulle byggesop i forhold til de rum, der var til rådighed.Flere lærere benyttede sig af tilbuddet om atbruge museets kunstformidler som konsulent.Fx havde en lærer arbejdet med noget fingerstriki en 2. klasse og havde problemer med atfå det integreret i en installation til Landskabmed Strikkende Malkepige af C.W. Eckersberg.Klassen fik det råd at dyppe strikket i fortyndethvid akrylmaling, hvorved det blev stivere, mereskulpturelt og mere integreret i installationensøvrige univers.Gennem forløbet med dette projekt var der storarbejdsglæde at mærke på skolerne. Lærernefortalte, at eleverne på de 16 deltagende skolerIndhold i udstillingenSelve udstillingen blev tilrettelagt som en sammenstillingaf C.W. Eckersbergs malerier ogbørnenes eksperimenter. Således kunne man ihvert rum se et eller flere værker af ham præsenteretpå en stor rød firkant malet på væggen.Børnenes arbejde til billedet blev installeret i enslags dialog til C.W. Eckersberg. Skiltningen irummene blev klaret med nogle sjove plastikrammeri røde og grønne farver. Rammerneindgik i udstillingens helhed og var med til atstrukturere udstillingen og skabe sammenhæng iden brogede mængde af eksperimenter. 315 børnhavde været i gang og afleverede meget forskelligearbejder, der genfortalte C.W. Eckersbergsværk på en ny måde - naturligvis ’i børnehøjde’.C.W. Eckersbergs genremaleri Landskab medStrikkende Malkepige, ca. 1809, blev sat op til enfingerstrik fra Landskab med Strikkende Malkepigevar spændt ud mellem nogle af grenene,og forkromede haner var sat op på træet, som enmoderne udgave af malkepigens spande.På gulvet gik en sti af små afstøbninger af elevernesfødder fra maleriet på den røde firkantrundt om og hen til træet i midten. Eleverne i 2.klasse på Brundlund Skole gik bogstavelig talt iC.W. Eckersbergs fodspor.Mange af de 315 elevers forældre, søskende ogkammerater besøgte udstillingen. Ca. 1000 personerså C.W. Eckersberg gennem børnenes øjneog havde måske oplevet maleren for første gang.www.museum-sonderjylland.dk38 39

Har du saltvand i blodet?- et materiale fra e-museumAf museumsinspektør Nicolai Larsen, Øhavsmuseet, Faaborg”Saltvand i blodet” er et søstærkt undervisningsmaterialeom børn og unges opvækst og rolle isøfartssamfundet fra sejlskibstiden i 1800-talletog udviklingen frem til vore dages moderne containerskibe.Undervisningsmaterialet omhand lersøfart, med klart fokus på de mennesker, derlevede på, af og med skibene. De små, lokalesøfartssamfund kom i kontakt med den globaleverden længe før, globalisering blev et velkendtbegreb. Søfolk havde, trods det farefulde liv,en enestående chance for at rejse og mødefremmede kulturer. ”Saltvand i blodet” henvendersig primært til folkeskolens 7.-10. klasseog kan anvendes indenfor fagene dansk, historieog samfundsfag og tværfagligt indenfor dissefag.efter hvordan en lærer vil tilpasse materialet situndervisningsforløb.Et eksempel er ”Far Vel”, der fortæller om,hvordan det var at vokse op i et søfartssamfundog starte sit voksne liv som sømand. I sejlskibstidenville man som dreng ofte blive sendt ud atsejle fra havnen nær sin hjemby lige efter konfirmationenog var derefter væk, måske i årevis.Kontrasten hertil er temaet ”Far Vel” i containerskibenesperiode (dvs. nutiden), hvor det atblive sømand er et karrierevalg, som man skaluddannes til. Når man påmønstrer i dag, kan detforegå med fly og transport til den havn, hvorskibet faktisk ligger.Websiden ”Saltvand i Blodet” er udviklet af de5 sydfynske kulturhistoriske museer; FaaborgKulturhistoriske Museer, Langelands Museum,Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museumog Ærø Museum. ”Saltvand i Blodet” er blandtden første generation af websider udarbejdet til>> Saltvand i Blodet” erblandt den første generationaf websider udarbejdettil e-museum

Mit Vadehav- et undervisnings- og samarbejdsprojektAf Dorthe Vind, pædagogisk udviklingskonsulent, Esbjerg KommuneMit Vadehav er et undervisningsprojekt, derer udviklet ved et samarbejde mellem naturogkulturinstitutionerne og skolevæsnerne iVade havsområdet samt en række andre samarbejdspartnere.Projektet er støttet af Friluftsrådetog andre bidragsydere. Omdrejningspunktet erhjemmesiden mitvadehav.dkKendskab, viden og stolthedFormålet med Mit Vadehav er at give eleverne ivadehavsregionen kendskab til, viden om ogstolthed over at bo i netop dette område. Detteopnås gennem arbejdet med folkeskolens fagligemål. Samtidig håber vi også, at lærere og elever iresten af Danmark vil få glæde af Mit Vadehav.>>Viden om og stolthed overat bo i netop dette område

Lad genstandene fortælle dereshistorieAf Inger Lauridsen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie TønderErhvervspraktikanter på Museum SønderjyllandKulturhistorie TønderFormålVi ønsker, at de unge får en virkelig fornemmelsefor, hvad museumsarbejde består af, så vihar udtænkt et ugeforløb, der får den unge til atstifte bekendtskab med fire af museumsarbejdetsfem søjler. Vi har tidligere oplevet, at mangeerhvervspraktikanter ofte blot så til, mens de vari erhvervspraktik i forskellige erhverv.Danske museer har fem hovedopgaver med hensyntil arbejdet med kulturarven, nemlig:• Indsamling• Registrering• Bevaring• Formidling• ForskningEn elev i 9. klasse kan på en uge nå at stiftebekendtskab med fire af disse grundlæggendediscipliner, nemlig de første fire. Det sker påfølgende måde:Indsamling og registreringNår en ung fra en 9. klasse møder på museetmandag morgen kl. 8, fortæller den inspektør,der er ansvarlig for elevens praktik lidt om,hvad de fem hoveddiscipliner består af, og hvadde indebærer. Samtalen munder ud i, at elevenbliver spurgt, om der er et emne, som han/huner særlig interesseret i, med mindre museet harhaft mulighed for at stille dette spørgsmål tileleven på forhånd.Hvis eleven har svært ved at tænke i et emne,der skal kunne formidles gennem genstande,hjælper vi eleven på vej ved for eksempel atfortælle lidt om hvilke genstande, der er indkommettil museet for nylig, og sammen findervi ud af, om der er nogle af disse genstande,der eventuelt kan danne udgangspunkt for enlille udstilling. Hvis det er muligt, har museetforin den elevens start aftalt at afhente noglegenstande hos en privatperson, der har ønsketat donere noget af interesse for museets ansvarsområde.Hvis eleven begynder sin praktikmed selv at være med til at hjemtage genstande,bliver hans/hendes interesse straks lettere vakt.Når de genstande, der skal indgå i elevensudstilling er blevet valgt, skal eleven prøve atregistrere dem på museumsmæssig vis.Det betyder, at han/hun skal fotografere genstanden,beskrive den, så man ud fra beskrivelsenaf den vil kunne genkende den og måleden op. Disse oplysninger sættes ind i et digitaltregistrerings kort. Samtidig med registreringentaler den ansvarlige inspektør om lignendegenstande, som museets har i sine samlinger,og dagen ender med, at eleven kommer med påmuseets magasin og personligt ser på nogle genstande,der ligner den, der er valgt som emne.VidensindsamlingAndendagen skal eleven begynde at tænkedybere over, hvilken kontekst han/hun vil sættede valgte genstande ind i. Hvis genstanden foreksempel er et sæt ”Mekano” med stænger ogskruer og møtrikker fra 1930’erne, kan den kontekst,som eleven vælger, være andre lignendebyggesæt, der er ældre, eller det kan være yngreog anderledes byggesæt som fx legoklodser.Ud fra hvilken synsvinkel, eleven vælger, skalhan/hun dels søge oplysninger på nettet, dels pådet stedlige bibliotek, og eleven skal begynde attilegne sig viden om det valgte emne. Denne delaf processen kan opleves som vanskelig for nogleelever, men den er altid givende, fordi elevenoplever at overvinde en faglig hurdle. Eleven arbejderden dag en del alene, men hele tiden medden ansvarlige inspektør som sparringspartnerog vejleder.BevaringTredjedagen besøger eleven Museum Sønderjyllandskonserveringsværksted i Gram medbringendeden genstand, der blev registreret førstedag, idet der næsten altid er rengøring af genstanden,rustfjernelse, reparation eller lignende,som genstanden trænger til. Eleven får af enkonservator en masse at vide om bevaring afmuseumsgenstande, hvad man skal passe på, oghvorledes man opdager forfald. Den dag oplevesmeget ofte som meget givende for eleven.FormidlingFjerdedagen skal udstillingen planlægges oggennemtænkes. Udstillingen er en montre, somer overskuelig, men som samtidig kan rummenogle genstande og ledsagende tekster.Eleven skal tage stilling til, hvilken farveholdningmontren skal have, hvordan bogstaverskal skrives, hvilke ledsagende billeder, der skalindgå i den lille udstilling. Nu har eleven rigtigtravlt. Der skal også findes andre genstande, derunderstøtter den fortælling, som udstillingen imontren indeholder, og der skal skrives korteog præcise tekster til udstillingen, både baggrundsteksterog genstandstekster, og genstandeneskal prøveopstilles i montren.Femtedagen skal udstillingen stilles op. Elevenskal nu tage de endelige beslutninger om hvad,hvordan og hvorfor, stille genstandene på pladsi montren, sørge for, at alle tekster og billeder erklæbet op og skåret ud, således at det æstetiskeudtryk bliver, som eleven ønsker det.EvalueringFemtedagen er også udstillingens åbningsdag,og på et i forvejen fastsat klokkeslæt har eleveninviteret sin lærer, evt. nogle kammerater, sinfamilie og museets personale til åbning af udstillingen.Her fortæller eleven med egne ord, hvadhan/hun har villet med udstillingen, og hvadhan/hun synes, at den besøgende skal læggeekstra mærke til. Efter talen byder museet på etglas juice til de unge og et glas vin til de voksne.Derefter takker den ansvarlige inspektør elevenfor arbejdet og overrækker en boggave til elevenfor det gode arbejde. Med dette slutter eleven sinuge på museet.Vi har indtil nu haft omkring 30 elever igennemdenne ordning. Der har været udstillet mønter,sko, tasker, knipleredskaber, fund fra renæssanceborge,legetøjsdyr, byggesæt, dukker og megetmere.Udstillingerne bliver stående, indtil montrenigen skal i brug til en erhvervspraktikant. Vi harto montrer, der altid er i brug til dette formål,hvilket betyder, at en udstilling ofte står mellemtre måneder og et halvt år. Det er vores erfaring,at eleven flere gange kommer tilbage for at tilsesin montre, ofte med bedsteforældre eller andreslægtninge.Billedet forestiller en montre lavet af JonasThomsen, Bylderup Skole. Jonas var i praktik påMuseum Sønderjylland, Kulturhistorie - Tønderd. 16.-20. november 2009.www.museum-sonderjylland.dk44 45

Lærerservice og JuniorGalleri påVejle KunstmuseumAf museumsinspektør Signe Jacobsen &lærer og museumsformidler Susanne Baldus PedersenPå Vejle Kunstmuseum tilbyder vi lærere atblive tilmeldt et netværk. Tilmeldingen skervia hjemmesiden, og man modtager herefterundervisningsrelaterede nyhedsmails og andenrelevant information.Formålet med lærerkurserne er at gøre det nemtfor lærerne at bruge kunstmuseet i undervisningen.De får en masse materiale om udstillingernemed hjem, og hvis de ønsker det, kan de med detsamme booke tid til en omvisning.På lærerkurserne fortæller vi nye medlemmeraf lærernetværket om lærernes mulighed for atbruge museets samling og særudstillinger, ogvi giver ny inspiration til tidligere deltagere. Vipræsenterer den kommende sæsons store udstillingerog programmet i JuniorGalleriet. Lærernefår grundlæggende oplysninger om lærerservice,og vi gennemgår altid, hvordan hjemmesidenkan bruges, og hvor de forskellige informationerligger.Vi lægger særlig vægt på det interaktive undervisningsprogram”Levende Grafik”, hvor manselv har mulighed for at prøve ætsning/koldnålteknikkenog ”lave sin egen Rembrandt”.Herefter er der omvisning i huset og samtaler ombrug af værkerne i undervisningen, og den sidstehalve time er sat af til, at lærerne fra grundskolenkan se den aktuelle udstilling i JuniorGalleriet,dele erfaringer og inspirere hinanden.Kurserne holdes en tirsdag eftermiddag kl. 14.30-17.00 og begynder altid med kaffe og kage.bruge udstillingen i undervisningen.Beskrivelserne bliver også lavet til undervisningsrelevanteudstillinger i resten af huset.Til Anders Moseholm-udstillingen blev eksempelvisen 4. klasse inviteret til først at se udstillingenog derefter selv male billeder til en udstillingi JuniorGalleriet. Undervejs i deres forløb fikde besøg fra kunstmuseet.Vi skrev pressemeddelelser, så udstillingen ogsåblev omtalt i avisen, og læreren sørgede for atsende pressemeddelelse til den lokale avis.Vi åbnede deres udstilling på samme måde, somvi åbner andre udstillinger.Der blev holdt taler, og der var et lille traktement.Til åbningen var der 75 gæster. Børnene varmeget stolte og glade, og efter åbningen af deresegen udstilling viste de deres gæster rundt iMoseholm-udstillingen.www.vejlekunstmuseum.dkLærerserviceGennem 20 år har lærerservice været en vigtigdel af museets arbejde. Vi har tilbudt nogle heltbasale tjenester til skolerne: Omvisninger forbørn og unge i en skolesituation og kurser forderes lærere. Dertil har vi nu føjet JuniorGallerietog aktiviteterne her.>>At gøre det nemtfor lærerne at bruge kunstmuseeti undervisningenJuniorGalleriet bruges afbørnehaver, billedskoler ogskoleklasser op til 6. klasse

Vild med sild? Museet som en del afseminarieundervisningenAf lektor Ida Guldager, Pædagoguddannelsen, University College SyddanmarkOplevelser udvikles til en naturfaglig læreprocesBakken med sild og ulk lugter lidt og lysten til atrøre fiskene er hos nogle af de studerende ikkesærlig stor. Vi har lånt laboratoriet hos skoletjenestenpå Fiskeri- og Søfartsmuseet(http://www.fimus.dk) og studerende frapædagoguddannelsen (delvist netbaseredepædagoguddannelse, UCSyddanmark, Aabenraa)med linjefag i ”Værksted, natur/teknik”skal undersøge og sammenligne de to fisk for attilegne sig viden om, hvor i havet fiskene lever,og hvad de lever af.>>Langsomt afløses det umiddelbareubehag ved tanken omat håndtere fiskene til en nysgerrighedog en fascination affiskenes tilpasning De studerende får til opgaveat finde et museum i deres lokalområde- Undersøge hvad der eraf pædagogiske muligheder

Til eftertankeAt undervise handler om at ”vise undere”. Foralle undervisere handler det om at skabe lige denmentale brudflade, netop de særlige udfordringer,som det enkelte barn eller den enkelteunge behøver for at kunne tilegne sig kulturellefærdigheder, der kan udvikle dem og kvalificeredem til livet og det samfund, de er en del af.Dette hæfte er en buket af fortællinger om tilbudfra museerne og andre læremiljøer udenfor skolernei Region Syd. Fortællinger om aktiviteter,som børn og unge er og har været i kontakt medsom en del af deres undervisning eller dagtilbud.Fortællingerne er udgivet til inspiration formuseumsfolk og undervisere. Sidst, men ikkemindst, er fortællingerne dokumentation oginspiration til ansvarlige bevillingshavere på alleniveauer for at synliggøre de mange ressourcersom museer og skoler rummer, hvis de får rammernetil det.Flere sider - samme sagMuseumsfolk, lærere og elever har i dette hæftefået mulighed for at beskrive undervisningsforløb,praktikforløb, materialer og ideer, somde selv har oplevet som succeser. I fortællingenfra Museerne i Fredericia, museumsgårdenKringsminde fortælles fra henholdsvis museetsog lærerens synsvinkel, hvilket tydeliggør de forskelligeperspektiver:• Museet har et særligt fagligt kendskab til dethistoriske forløb, der skal formidles. Det harde fysiske rammer og redskaber, der kan gøreformidlingen mere autentisk og give mulighedfor stoflig erkendelse. Museumsfolk er specifiktfaglige engagerede, dygtige og trænedeformidlere, der underviser i deres hjerteblod.Fortællingen viser, hvordan museets samlederesurser gøres tilgængeligt i en dialogiskformid lingsform for kommende brugere.• Lærerne har en bred faglig og pædagogiskopgave, hvor de i samarbejde med forældreneog i rammen af klassefællesskabet skal udviklebørnene til at mestre samfundsbestemte kulturellefærdigheder, der skal udvikle elevernetil demokratiske medborgere. Læreren sætter isin fortælling blandt andet fokus på, hvordaneleverne kan bruge den viden, de har erfaretsig til ved at få mulighed for at leve sig ind ien historisk periode. Museet skaber de fysiskerammer og formidler specifik viden, lærerenviderefører erfaringerne med forløbet i andrefaglige og pædagogiske sammenhænge.Fortællingerne viser derudover, hvordan undervisningog museumsformidling kvalificererbegge områder. Læreren kommer på et målrettetfagligt kursus, som relaterer direkte til undervisningen.Museet får formidlet sin faglige viden ien dialogisk sammenhæng og kan derved heletiden justere og udvikle på sine formidlingsformer.I stedet for at basere sig på forestillingerom hinandens hverdag og virkelighed, kan etgensidigt samarbejde udvikle mere målrettedeprojekter til gavn for alle parter, museer, lærereog elever.I brudfladen mellem de to verdener, skolensdaglige undervisning og museets formidlingsstrategierligger uendelige muligheder.Fortællingerne i dette hæfte viser mange eksemplerpå disse muligheder. Et digitalt projekt om”Mit Vadehav” viser, hvordan de digitale resurserkan supplere og gøre viden tilgængelig i sammenhængmed de autentiske læremiljøer.I Vejle har et længerevarende kunstforløb dannetbaggrund for en lærebog for billedkunst- ogdansklærere. På museet for Varde By og Omegnerfarede man, at elevernes forventning og baggrundsvidener vigtig for det faglige udbytte,”Man ikke kan forklare flygtningenes situation vedat henvise til russernes succes på Østfronten ogDe allierede, når 7. klasse tidsmæssigt er nået til1850”. I Fåborg er der arbejdet efter en megetkonkret model i forhold til formidlingsdelen,idet der var tænkt autentiske og vedkommendeformidlingsformer ind i elevernes brug af denopnåede viden om emnet. På Fyn og i Sønderjyllandhar lokale kulturpersonligheder, som CarlNielsen og C.W. Eckersberg dannet ramme forfortællinger. I eksemplet med forløbene om CarlNielsen er brugt et spiralisk princip.De samme elever har haft mulighed for at mødeCarl Nielsen på tre forskellige niveauer i løbet afderes skoleforløb.En elevfortælling fra Cathrinesminde i Sønderjyllandviser elevens engagement og giverin spi ration til at arbejde med skriftlig fremstillingi relation til den oplevelse og de fagligebegreber, eleven har fået kendskab til. At lademuseumsbesøget være en del af årsprøven ibiologi virker helt indlysende, når man hørerfortællingen fra Alssundgymnasiet.Beskrivelsen af praktikforløb på Tønder Museum,giver ideer til også at lade elever stå forsærudstillinger på andre lokale museer.”Hjernen er ikke en krukke,der skal fyldes,men en ild, der skal tændes”( Plutarch ca. år. 46-127 e.kr.)Hvordan blev hæftet til?Alle bidragsydere blev bedt om at beskrive deres”succes” mht. formål, indhold og målgruppefor forløbet, og hvorfor de syntes, at forløbetvar en succes. De blev spurgt, hvilke praktiskeaktiviteter og hvilke faglige begreber, de havdearbejdet med, og hvordan aktiviteten havdestyrket deres sammenhold i gruppen. Hvad varsamarbejdet blevet brugt til efterfølgende, oghvordan var det blevet evalueret på henholdsvismuseet og på skolen.Langt de fleste fortællinger viser, at mødet medmuseet i sig selv ikke skaber sociale processer ellerlæring. Det handler om hvilken sammenhængmødet sættes mødet ind i. Målet nås ikke kun,fordi man besøger museet eller eleverne møderen formidler. Det kommer an på, hvilke forventningermuseumsfolk, lærere og elever har tildette møde, og på hvilken måde det behandlesefterfølgende.Mange af tankerne i disse fortællinger synes atvære oplagte emner at tænke med i de lokalelæseplaner. Der findes næsten i ethvert lokaltsamfund fortællinger og kulturskatte, der kanperspektiveres til aktuelle og vedkommende kulturelleforhold i nutiden og i den øvrige verden.Det gælder blot om at få øje på dem og udvikledem i samarbejde med de fagpersoner, der arbejderi de forskellige områder.Dette at undervise er aldrig en statisk proces,men altid en aktivitet i udvikling, der afspejlerdet samfund og de historiske og kulturelle rammer,den er en del af. Undervisningen på museerog andre eksterne læremiljøer er en dynamiskproces tilrettelagt i krydsfeltet mellem formål,indhold, målgruppe og afsender.Vores viden og indsigt skal være vores sejl, menogså vores anker, men..... ” Min viden er et ørige,derfra kan man bestemmestjernenes højde, mens Rommå bestemme den pr dekret.”som Ivan Malinowski så præcist beskriver det ihæftets afslutningsdigt.Tak til alle de medvirkende!Dorthe Eriksen og Trine Hyllested52 53

Statslige og statsanerkendte Museeri Region SyddanmarkLokaliseret på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside januar 2010Billund Museum.www.billundmuseum.dkDanmarks Mediemuseum.www.brandts.dkEgnsmuseet på Sønderskovwww.sonderskov.dkEsbjerg Kunstmuseumwww.eskum.dkFiskeri-og Søfartsmuseetwww.fimus.dkFaaborg Museumwww.faaborgmuseum.dkGive-Egnens Museumwww.gem.dkMarstal Søfartsmuseumwww.marstal-maritime-museum.dkMiddelfart Museumwww.middelfart-museum.dkMuseerne i Fredericiawww.fredericiakommune.dkMuseerne på Vestfynwww.museerne-vestfyn.dkMuseet for Fotokunstwww.brandts.dkMuseet for Varde By og Omegnwww.vardemuseum.dkMuseet på Koldinghuswww.koldinghus.dkMuseum Sønderjyllandwww.museum-sonderjylland.dkNaturamawww.naturama.dkOdense Bys Museerwww.museum.odense.dkRibe Kunstmuseumwww.ribe-kunstmuseum.dkSvendborg Museumwww.svendborgmuseum.dkSydvestjyske Museerwww.sydvestjyskemuseer.dkTrapholtwww.trapholt.dkVejen Kunstmuseumwww.vejenkunstmuseum.dkVejle Museumwww.randboldal-museet.dkÆrø Museumwww.arremus.dkØhavsmuseetwww.ohavsmuseet.dkØstfyns Museerwww.kertemindemuseer.dk55

University CollegeSyddanmarkCenter forUndervisningsmidlerBirkelund 1, 6200 Aabenraawww.cfu.dk - tlf. 7322 7200 - fax 7462 6183ISBN-nr. 978-87-87610-06-3