'Os' og 'dem' - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

'Os' og 'dem' - Socialstyrelsen

'Os' og 'dem'- syv artikler om etniske minoriteter og socialt arbejdeFORMIDLINGSCENTRET STORKØBENHAVNÅrsberetning 2000


'Os' og 'dem'


'Os' og 'dem'- syv artikler om etniske minoriteter og socialt arbejde© Formidlingscentret Storkøbenhavn, juni 2001Redaktion: Kay Jokil og Karen PedersenFoto: Michael DaugaardLayout/produktion: GraPhiaOplag: 500ISBN: 87-90817-23-0Yderligere eksemplarer kan rekvireres i FormidlingscentretStorkøbenhavn så længe lager haves.Formidlingscentret StorkøbenhavnKøbmagergade 47, 2. th.1150 København KTlf. 3314 9070Fax 3314 9079E-mail: fck@fc-storkbh.dkwww.fc-storkbh.dkFormidlingscentret Storkøbenhavn forsøger at bidrage til såvel enøkologisk som en social bæredygtig udvikling. Formidlingscentrethar i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion afressourceforbruget og miljøpåvirkningerne i øvrigt.2 > ÅRSBERETNING 2000


ForordAf centerleder Kay Jokil, Formidlingscentret Storkøbenhavn"Af børn og fulde folk skal man høresandheden" – siges det med en gammeltalemåde. Det er naturligvis nogetsludder, som dog alligevel – formig – indeholder en kerne af visdom.I hvert fald tænker jeg tit over nogetaf det, min 11-årige søn fortæller migom den del af hans liv, som jeg ikkeselv tager direkte del i – livet blandtandre børn i skolen, i boligområdet, ifodboldklubben…Både min søn og jeg har et vistkendskab til mennesker med enanden etnisk baggrund end dansk:Jeg har læst om dem i aviserne, setog hørt om nogle af dem i fjernsynetog beskæftiger mig i øvrigt med problemstillingeromkring etniske minoriteteri en arbejdsmæssig sammenhæng.Han går i klasse med nogle af dem,spiller fodbold med andre og møderatter andre i ikke-strukturerede, "voksenfri"sammenhænge.Jeg har i nogen grad en viden omandre landes kulturer, religioner ogpolitiske forhold.Han ved, at Asams mor laver debedste pizzaer, han nogensinde harsmagt – men er ikke ganske sikkerpå, hvilket land hun kommer fra.Jeg "holder næsten altid med defremmede" – men taler kun relativtsjældent med nogle af dem (og kanhelt ærligt godt blive en smule bange,hvis jeg møder bare tre-fire andengenerationsindvandrerepå gaden enaften).Han har nogle af sine bedste vennerblandt børn med en anden etniskbaggrund end dansk – men der erogså nogle, han ikke kan li´.Jeg tror på de positive værdier i etmultikulturelt samfund.Han lever fint i ét…Etniske minoriteter har i de senereår til stadighed været et varmt emne isåvel den politiske som den almindelige,offentlige debat i Danmark. Ogdet synes som om, at etniske minoriteteri stadig stigende omfang i sigselv udgør et alvorligt socialt problem:Vi læser og hører om vold, hærværkog anden kriminalitet, som errelateret til unge andengenerationsindvandrere.Vi får at vide, at mangemennesker med anden etnisk baggrundend dansk har svært ved atbide sig fast på arbejdsmarkedet, ogmedierne bombarderer os jævnligtmed beretninger om de etniske minoriteterskultur, religion, skikke ogsædvaner, som får os til at tro, at dissemennesker og deres tilstedeværelsei Danmark muligvis udgør en trusselmod vores velfærd.Langt de fleste af os ved godt, atdet nok ikke er sådan, det hængersammen. Men vi kender "billedet" tilbevidstløshed og bliver nærmest dagligtkonfronteret med det. Og måskehar mange af os svært ved at opstilleet "modbillede", der har rod i personligeoplevelser fra vores egne liv. Altandet lige er det ikke mange af os,der til daglig er i nogen synderlig kontaktmed de etniske minoriteter iDanmark.Med andre ord er vi måske på vej tilat have konstrueret en offentlig "virkelighed",som ikke har meget medvores personlige "virkeligheder" ellerliv at gøre. Et element i denne offentlige"virkelighed" er brugen af begreberne"os" og "dem".Den kerne af visdom, som jeg harudledt af min søns fortællinger fra sithverdagsliv, handler naturligvis om,at jeg har fået et indblik i en andenvirkelighed, hvor begreber som etnicitetog "os" og "dem" ikke givernogen mening eller kan bruges tilnoget. Centralt i hans optik står i stedetbegrebet "sociale relationer".Dette hæfte handler om socialtarbejde og etniske minoriteter. I denførste af hæftets syv artikler indledersocialminister Henrik Dam Kristensenmed at skrive at:>>> ÅRSBERETNING 2000 < 3


"Er det et socialt problem at haveen anden kulturel baggrund endden danske? Det er det selvfølgeligikke. Alligevel ser vi, at flygtningeog indvandrere oftere rammes afsociale problemer end andrebefolkningsgupper. Jeg tror, der erbehov for en målrettet indsats,hvis vi skal sikre, at kulturel baggrundikke ender som et socialtproblem."I en anden af hæftets artikler skriversocialrådgiver Lizette Faaborg ogsociolog Lars Messell, at:"…Den etniske borgers møde medsocialarbejderen kan beskrivessom et møde, der ofte er belastetaf mere personlige barrierer (hossocialarbejderen), typisk i form afmistro og modvilje. Det kan blandtandet få som konsekvens, at alleetniske borgere skæres over énkam, frem for at de ses som personermed de særtræk og den individualitet,som en person repræsenterer."Og i en tredje af artiklerne udtalerpædagog Ümmü Karateke:"Integration går begge veje, mendet er, som om vi forventer, at minoritetenskal indordne sig. Det kanvære svært at blive integreret somudlænding."og"Men vi skal også være opmærksommepå os selv. Mange indvandrerehar ikke særlig meget skolebaggrund,de har svært ved atkapere alt det nye og kan ikkesproget. Så sker integrationenikke. Indvandrere har også fordommeover for danskere: De larmer ogdrikker og boller med hvem somhelst. Det snakker jeg da også medmine landsmænd om: ’Ved I hvad,jeg kender altså også danskere,der har været gift i 40 år…’ Vi er forskellige,ikke alle danskere drikker,og ikke alle udlændinge er røvereog banditter..."For mig at se illustrerer disse citateret væsentligt krydsfelt i det socialearbejde med etniske minoriteter: Skalvi som udgangspunkt fokusere påetnicitet eller på sociale relationer?Hvis der ikke findes noget entydigtsvar – hvornår skal vi så fokusere pådet ene, og hvornår på det andet? Oghvornår skal indsatsen for at sikre, atetnicitet ikke bliver gjort til et socialtproblem rettes mod "dem" og hvornårmod "os"?Artiklerne kredser alle – på forskelligvis – omkring dette krydsfelt. Degiver ingen entydige svar, men kanmåske inspirere til refleksioner, derkan bidrage til udviklingen af den fællesansvarlighed, som er nødvendigfor, at min søn og andre mennesker,som i dag befinder sig i vores knæhøjde,kan bevare og udbygge deres virkelighed.For anden gang har vi i FormidlingscentretStorkøbenhavn valgt at ladevores årsberetning tage form som enlille artikelsamling om et fagligt tema,der optager os. Vi vil godt sige tak tilde mennesker, som har bidraget tilartikelsamlingen – og gør samtidigopmærksom på, at der rundt omkringi publikationen findes en række kortfattedeoplysninger om FormidlingscentretStorkøbenhavn og voresarbejde i år 2000. Ønsker du at fåuddybet disse oplysninger, kan dukigge på vores hjemmeside:www.fc-storkbh.dk eller kontakte os.4 > ÅRSBERETNING 2000


IndholdEt fælles ansvarAf socialminister Henrik Dam KristensenUnge mangler forbillederAf Karen PedersenEtniske minoriteter og sociale problemerRundbordssamtale mellem Azam Javadi, forkvinde for Rådet for EtniskeMinoriteter, Vagn Ry Nielsen, borgmester i Horsens Kommune og formandfor Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg, ogJakob Reddersen, bydelschef i Bydelsadministrationen Kongens Enghave iKøbenhavn og bestyrelsesformand i Formidlingscentret Storkøbenhavn.Rigtige brobyggereAf Karen PedersenDen etniske undskyldning?Af Lizette Faaborg og Lars MessellBarrierer for det rummelighedenAf Karen PedersenEn multietnisk virksomhedAf Karen Pedersen


Et fælles ansvarAf socialminister Henrik Dam KristensenDer skal en målrettet indsats til for atsikre, at det at komme fra en andenkultur end den danske ikke blivergjort til et socialt problem. Kun hvisalle parter bidrager, kan flygtninge ogindvandrere blive ligeværdige medlemmeraf samfundet.Er det et socialt problem at have enanden kulturel baggrund end den danske?Det er det selvfølgelig ikke.Alligevel ser vi, at flygtninge og indvandrereoftere rammes af sociale problemerend andre befolkningsgrupper.Jeg tror, der er behov for en målrettetindsats, hvis vi skal sikre, at kulturelbaggrund ikke ender som et socialtproblem. Derfor arbejder jeg for at sikre,at flygtninge og indvandrere fårmulighed for at deltage i samfundslivetpå lige fod med den øvrige befolkning.Vores samfund skal bygge på rettighederog pligter, der gælder for alle –uanset hvem eller hvad man i øvrigt er.Flygtninge og indvandrere skal havede bedste muligheder for at få en heltalmindelig tilværelse i Danmark. Måleter, at alle bliver medlemmer af samfundetpå lige fod med danskerne. De skalmødes med udfordringer og krav. Passivhjælp er ikke nok. Menneskeligomsorg viser sig også ved, at der stilleskrav.Integration gennem arbejdeVi ved, at en af de vigtigste veje tilgod integration går gennem arbejdsmarkedet.Men vi må også erkende,at vi ikke har været gode nok til atintegrere de udlændinge, der kommerhertil. Det må vi fortsat arbejde på –og få gjort noget ved. Derfor prioritererregeringen aktiveringsindsatsenmeget højt – og alle sejl er sat til.Der er taget mange initiativer bådefor at give mulighed for at lære danskog for at komme i beskæftigelse – deto ting hænger jo sammen. Et af denye initiativer er den såkaldte "brobyggerordning",en forsøgsordningmed en slags kontaktpersoner, derskal introducere medarbejdere meden anden etnisk baggrund til det danskearbejdsmarked og hjælpe demmed at falde til. Ordningen skal tilskyndeprivate arbejdsgivere til atansætte flygtninge og indvandrere.Vi skal også blive bedre til at tænkei kombinationsforløb. Den enkelteskal have mulighed for at få udvikletsine kompetencer i en konkret arbejdssituationpå en virksomhed ogsamtidig få tilbud om danskkurser –arbejdspladsdansk. På den mådestyrkes samspillet mellem aktiveringog danskundervisning.Det er naturligvis ikke kun de privatearbejdsgivere og medarbejdere,der skal gøre en indsats. De offentligearbejdspladser skal også gøre deres.Det er et fælles ansvar. I den forbindelseskal vi også tilskynde til, atunge med anden etnisk baggrundsøger ind på de sociale uddannelser.Beskæftigelse og selvforsørgelse erafgørende for den enkeltes mulighedfor at deltage i samfundslivet – forselvværd og anerkendelse. Men dethar også en stor samfundsøkonomiskbetydning. Udviklingen i befolkningstalletgør, at vi kommer til at manglearbejdskraft, og det svækker mulighedernefor at udbygge velfærden.Det er regeringens mål, at der skal100.000 flere i beskæftigelse. Hvis viaktiverer de ressourcer, der findeshos flygtninge og indvandrere, kan viopfylde en væsentlig del af dette mål.Integrationsloven er det mest omfattendeinitiativ, som regeringen harsøsat på integrationsområdet. Lovengiver kommunerne ansvar for det indledendetreårige forløb, som sætterind inden for sprog, arbejde/aktiveringog undervisning om det danskesamfund. Integrationsloven trådte ikraft 1. januar 1999, og introduktionsprogrammeter en betydelig oprustningi forhold til tidligere, blandtandet med gode elementer om en6 > ÅRSBERETNING 2000


individuel handlingsplan. Programmethar naturligvis skullet have nogenindkøringstid, fx har handlingsplanerneikke i tilstrækkelig grad sigtet modintegration på arbejdsmarkedet eller iuddannelsessystemet; mange harventet for længe på aktiveringstilbud.Og det lokale erhvervsliv skal inddragesmere i indsatsen. Men alligevel:Jeg tror på, at vi nu begynder at høstefrugterne.Kortlægger sociale problemerEtniske minoriteter, flygtninge og indvandrereer ikke som udgangspunkt"særtilfælde" – men i nogle tilfældehar de brug for en målrettet hjælpinden for de rammer, som den socialelovgivning sætter.Flygtninge og indvandrere venderdesværre ofte den tunge ende nedad isocialpolitikken. Der tegner sig enoverrepræsentation af etniske minoritetsgrupperblandt de tunge socialegrupper som langvarigt ledige, økonomiskdårligt stillede, marginaliserede,svage ældre, hjemløse, unge medvoldelig adfærd mv. Derudover gørflygtninge og indvandrere mindrebrug af en række forebyggende tilbud,end danskere gør.For at kunne yde en mere målrettetog forebyggende indsats planlæggerSocialministeriet nu en landsdækkendekortlægning af sociale og personligeproblemer blandt flygtninge ogindvandrere. Kortlægningen skal giveos en mere sikker og præcis viden omforholdene. Den sociale indsats skalmålrettes og forebygge, at grupper afflygtninge og indvandrere bliver"sociale særtilfælde" på den måde,at de har flere, eller mere tunge, problemerend dem, der findes i denøvrige befolkning.Forebyggelse af, at nogle grupper afetniske minoriteter bliver "særtilfælde",ligger også i at gøre kontaktenmellem dem og de kommunale medarbejdereså god som mulig. De foreløbigeevalueringer af integrationsindsatsensiger, at de offentlige medarbejderenogle gange synes, at deter svært at få et godt forløb medmennesker fra andre kulturer, og atde føler sig overvældede af opgaven.Derfor skal vi styrke udviklingen ogformidlingen af metoder i det socialearbejde med etniske minoriteter. Deter afgørende. Selv nok så store budgetter,rigtige love og muligheder spillerfallit, hvis den enkelte flygtningeller indvandrer og den kommunalemedarbejder ikke – i bred forstand –kan gøre sig forståelige over for hinanden.Derfor ser jeg også frem tilresultaterne af det arbejde, Den EtniskeUdkigsfunktion nu går i gang medpå dette område.Alle må deltageEn vellykket integration betyder, at vialle deltager. Integration kan ikke klaresaf en enkelt sektor eller af detoffentlige alene. Der skal mere til.Erhvervslivet, det civile samfund – ogikke mindst flygtninge og indvandrereselv skal også gøre deres del.Integration er en proces, der skeralle steder, hvor mennesker mødes: Ifamilien, blandt venner, i klubberne,på arbejdspladsen og i mødet meddet offentlige.I dag er 4,9 procent af befolkningenindvandrere og efterkommere frasåkaldt 3. lande. Denne andel bliverikke mindre i fremtiden. Man kanspørge, hvor mange generationer dettager at blive dansker – eller hvorlænge man vedbliver at være "efterkommer"?Svaret er, at det afhængeraf, hvor gode "vi" og "de" er til atsikre en vellykket integration. Kunhvis alle parter bidrager, kan integrationsprocessenlykkes. Derfor skal viløse de reelle problemer og fastholdedet fælles ansvar.> ÅRSBERETNING 2000 < 7


Unge mangler forbillederAf journalist Karen PedersenSom far, så søn… Hvis unge indvandreremed sociale problemer skalhave en chance for at blive en aktivdel af det danske samfund, kræver detogså, at deres forældre får en pladspå arbejdsmarkedet, siger cand.pæd.Ahmet Demir.- Når jeg spørger Ali, hvad han vilvære, svarer han: "Det ved jeg ikke".Når jeg spørger, hvad hans far laver,svarer han: "Ikke noget". Hvis vi skalbryde det mønster, er vi nødt til atgøre en kanonindsats for at ladeforældregenerationen få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Både for atforstærke deres identitet og byggebro mellem etniske grupper og detdanske samfund, men også – og deter det vigtigste – fordi det påvirkerderes børns integration.Ahmet Demir er selv et eksempel påen mønsterbryder. Han kom til Danmarksom 18-årig i 1981 fra en kurdisklandsby i Tyrkiet. I begyndelsen boedehan hos sin far og sin onkel i enetværelses lejlighed og arbejdede påen fabrik.I dag er Ahmet Demir cand.pæd. ogfamilieterapeut og leder af det socialpædagogiskeprojekt Blæksprutten iAvedøre Stationsby. Blækspruttentager sig af socialt udsatte drengemellem 13 og 18 år, heraf mange indvandrerdrengemed problemer i familien,problemer med vold og kriminalitetm.m.- De unge, hvad enten det er iVollsmose, i Århus eller her i Avedøre,reagerer på forældrenes problemer.Mange af dem er destruktive ogaggressive, og det har flere årsager,siger Ahmet Demir.- For det første har de et identitetsproblem.De ved ikke, hvor de hørertil. Så har de generationskonflikter,kriser og nederlag i skolen, hvor deikke føler, de slår til fagligt og socialt.- Men det værste er, at de manglerfølelsesmæssig kontakt til deresforældre. De ser forældrenes elendighed.Ser, at de er isoleret fra omverdenen,ikke kan sproget og ikke hararbejde. Kort sagt er uduelige i bådeegne og andres øjne. Og når forældreneså giver udtryk for, at deres elendighedskyldes "det hvide samfund",får det måske Ali til at reagere ved atsnerre af uskyldige folk på gaden –blot fordi de er hvide og repræsenterersystemet.- Hvis vi ikke tager fat i problemerne,inden de bliver for store, og forholderos til den enkeltes og hele indvandrer-og flygtningegruppens integration,tror jeg, at vi om nogle år vilopleve en øget polarisering, at vigroft sagt bliver et sort og et hvidtsamfund.Politikerne vasker hænderAhmet Demir så gerne, at socialarbejdereog politikere i højere grad togderes del af ansvaret for de ungesproblemer.- Nogle af problemerne opstår, fordisocialarbejderne ikke er godt nokklædt på til mødet med de socialtudstødte unge. De har ikke indsigt i,hvorfor de unge reagerer, som de gør,og er usikre på, hvordan de skaltackle problemerne, påpeger han.- Fordi jeg kender Alis kultur, kanjeg forstå, hvorfor han reagerer, somhan gør, og handle ud fra det. En kollega,som ikke har den indsigt, kanvære med til at forstærke problemerne,hvis han fx bare beder Ali skride,hvis han ikke opfører sig ordentligt.Så går han måske ud og smadrer eteller andet, og så kommer vi på forsidenaf Ekstra Bladet. Men historienfortæller ikke om den pædagog, dersmed ham ud. Mange gange er vi selven del af det.- Den del savner jeg. Jeg har ikkeset pædagoger og politikere stå fremi offentligheden og tage deres del afansvaret for det, der sker i Vollsmose10 > ÅRSBERETNING 2000


eller på Nørrebro, eller hvor det nu er.Vi giver indvandrerne skylden ogvasker hænder, siger Ahmet Demir,der selv er aktiv i lokalpolitik.Jeg har min tyrkertroI Blæksprutten stiller de voksne op oglægger ører til de unges problemer.Drengene får lektiehjælp og går tilsport sammen, og deres familier bliverinddraget. En stor del af Ahmet Demirsarbejde foregår ude i familien.- Min primære opgave er at værebehandler i de familier, som andre ikkekan komme i kontakt med. Jeg har ikkesvært ved at komme ind på folk, og jegtror, det hænger sammen med minmåde at være på. Jeg siger tingeneligeud, også hvis forældrene har fejl.Det kan de bedre forholde sig til end atfå pakket budskaberne ind i julegavepapir.Samme lige ud ad landevejen-faconbruger Ahmet Demir over for drengene.- Da jeg fx hørte, at en dreng havdeoverfaldet en kvinde i rullestol, reageredejeg først og fremmest som menneskeog gav ham et kæmpe møgfald:"Du er jordens største røvhul, opførdig dog som en mand." Ikke nogetmed, at det var synd for ham, og atjeg godt ku’ forstå, han havde detsvært, fordi han var blevet smidt ud afFormidlingscentret StorkøbenhavnFormidlingscentret Storkøbenhavn er en selvejendeinstitution under Socialministeriet.Centret har til formål at indsamle, udvikle ogformidle viden og erfaringer om socialtudsatte og truede grupper i samfundet. Ogat bidrage til at udvikle nye metoder i detsociale arbejde i forhold til disse grupper.Formidlingscentrets faglige hovedområder er:Boligsocialt arbejde, by- og lokalsamfundsudviklingmed udgangspunkt i desvageste beboergrupperSocial indsats over for mennesker medsindslidelserSocial indsats over for andre udsattegrupper, herunder etniske minoriteter,stofmisbrugere, hjemløse, prostituerede,incestramte og selvmordstruede.Formidlingscentret løser opgaver for ogarbejder sammen med: Ministerier Amter og kommunerskolen. Jeg leverer først min skideballe,og så er jeg der: "O.k. kammerat,jeg stiller op, hvis du har brug formig".- Så kan det godt være, at sagsbehandlerenvil sige, at "sådan snakkerman ikke til børn", og at jeg skal væreOffentlige og private institutioner ogorganisationerProjekter, bruger- og interessegrupper påfeltet.Vi ser det som en vigtig opgave at være brobyggeremellem aktørerne på området og atmedvirke til at danne netværk mellem professionelleog frivillige i ministerier, amter,kommuner, organisationer og projekter.Centret arbejder med processtøtte, metodeudvikling,projektkoordinering, erfaringsopsamling,evaluering og formidling lokalt,regionalt og på landsplan.Opgaverne finansieres dels via en grundbevillingfra Socialministeriet, dels via pulje- ogprojektmidler og endelig ved indtægtsfinansieretvirksomhed.Formidlingscentret har i 2001 fået en ny,forbedret hjemmeside. Læs mere påwww.fc-storkbh.dk.professionel og faglig. Men jeg ermenneske først. Jeg involverer mig idrengene og giver dem modspil. Menjeg giver også noget af mig selv ogviser dem tillid. Når jeg laver en aftalemed en dreng, har jeg min tyrkertropå, at han nok skal overholde den. Jeg >>> ÅRSBERETNING 2000 < 11


er direkte og konsekvent, men på enomsorgsfuld måde.Konfrontationspædagogik hedderAhmet Demirs metoder med et fintord. Og det har han netop skrevet enbog om. "De forbandede unge" tagerudgangspunkt i eksempler fra hansdaglige arbejde i Blæksprutten og fortællerom de pædagogiske metoder.Det handler om at tage de unge alvorligt.At stille op og være der, når de harbrug for det, også efter klokken 17. Også handler det ofte om at handle. Attage telefonen og ringe til den far, somMustafa ikke har set i flere år. Eller attage rundt i Jylland for at finde det rigtigeanbringelsessted.Doktorgrad i kaffe og snak- I Danmark er vi vældig gode til atdrikke kaffe og snakke. Vi har nærmestdoktorgrad i at snakke om, hvorsvært det er. Jeg drikker selv kaffe,men min vej fra ord til handling errimelig kort, siger Ahmet Demir.- Ofte skal vi først bygge en motorvejeller en bro, men patienten dør,inden vi når frem! Jeg gør mig ogsåmine overvejelser, men jeg sidder ikkeog piller navle.Så i stedet for at snakke, skulle vihellere handle noget mere – og nogetfør, mener Ahmet Demir.Større aktiviteter og opgaver 2000Boligsocialt arbejde Processtøtte, erfaringsopsamling ogmetodeudvikling i forbindelse medByudvalgets beboerrådgiverordninger ogsociale aktivitetstilbud (1998-2003) Vidensfunktion og formidling i forbindelsemed byudvalgsprojekterne (1999-2003) Konsulentbistand til socialt kvarterløftprojektpå Ydre Nørrebro, København(1999-2000).Social indsats over for mennesker medsindslidelse Procesevaluering af SocialministerietsBotilbudspulje for sindslidende (1997-2000) Kortlægning af integrationsindsatsen iforhold til sindslidende i KongensEnghave bydel København (1999-2000) Evaluering af de socialpsykiatriske tilbudi Frederiksværk Kommune (1999-2000) Evaluering af samlingsstedet Kaktussen(2000) Brugerlærerkursus i samarbejde medSamfundSind (august 2000-januar 2001) Undersøgelse om holdninger til sindsli-Andetdende naboer, Lyngby-TaarbækKommune (december 2000-april 2001).Koordinerende sekretariatsfunktion forParaplyorganisationen på handicap-, frivilligheds-og ressourcesvageområdet(1999-2001)Evaluering af opgangsfællesskabetKagsåhuseDen Etniske Udkigsfunktion (kortlægningaf viden om sociale problemer blandtetniske minoriteter) (juli 2000-december2001)Kortlægning af unge med misbrug i forholdtil aktivering, Albertslund Kommune(september 2000-august 2001)Dyberegående undersøgelse af de private/frivilligeincestcentre i Danmark(2000-2001)Retssikkerhed for de svagest stillede – etprojekt under regeringsprogrammetService og Velfærd (2000-2003).Læs mere om formidlingscentrets aktiviteterog opgaver på www.fc-storkbh.dk- Vi kan ikke afskaffe vold og kriminalitet,men jeg tror, vi kan forebyggeog minimere den, hvis vi ellers eroppe på dupperne, når vi lugter problemer.Vi er selv med til at sætte deunge uden for pædagogisk rækkevidde,fordi vi ikke er opmærksomme noki børnehaven og skolen. Vi overser12 > ÅRSBERETNING 2000


problemerne, til de unge er 14-15 år,og problemerne så store, at vi ikkekan magte dem.- Vi gør også den fejl, at vi reagererpå symptomerne. Hvis Ali har problemermed dansk, får han ekstra timerog støttepædagog. Vi glemmer familien.Når Ali ikke opfører sig ordentlig iskolen, er det tit, fordi han reagererpå elendigheden derhjemme.- Som en af "mine" drenge sagdetil mig: "Min mor respekterer migikke, hun har ikke tillid til mig. Hunråber ad mig og er ligeglad medmig…" Det er gift for et menneskestrivsel. Hvis vi ikke går ind og arbejdermed den mors og fars holdning tilderes dreng, bliver han måske en afdem, der om kort tid er uden for rækkevidde.- Spørgsmålet er, om vi er professionellenok? Jeg mener, vi har brug forflere specialister til de socialt udstødteunge. Vi har pædagoger, menikke specialister. Ved en flykapring erdet heller ikke hvilken som helst soldat,der bliver sat ind, men specielttrænede styrker. Da vi sidste år havdevoldtægtssagen i Århus, blev dersat penge af til flere lukkede institutioner.Men jeg har ikke set noget uddannelsesprogramtil de pædagoger,der skal arbejde der.Integration kræver dialogUd over at være pædagog og lokalpolitikerer Ahmet Demir også en flittigdebattør og foredragsholder. Et afhans foredrag handler om integration,og hvordan indvandrere og flygtningekan komme til at føle sig somen del af det danske samfund.Hvordan lyder mon den opskrift?- Integration er meget komplekst.Det vigtigste er banalt, men basalt:Den enkelte skal føle sig betydningsfuldog føle, at andre har brug forham. Han skal have indsigt i sig selvog omverdenen og være klar over, atden kultur, han repræsenterer, erunder forandring både i hjemlandetog her.For at omsætte det til praksiskræver det dialog mellem danskereog indvandrere. Og måske kræver detogså nytænkning.- Vi har ideerne, men jeg har titsvært ved at se dem ført ud i livet, fxnår det gælder integration på arbejdsmarkedet.Vi har fagforeninger og jobkonsulenterog andre instanser, menjeg tror, vi skal være mere opsøgendeover for indvandrerne, gøre demopmærksom på, at det her er alvorligt.Mange indvandrere har en tendenstil at lægge deres problemer ihænderne på politikerne, "for så gårdet jo nok alt sammen". Men det gørdet ikke, de skal også selv gøre enaktiv indsats i forhold til deres liv,siger Ahmet Demir.En anden forudsætning for, atarbejdsmarkedet skal blive mere rummeligt,er, at også baglandet i kommunener med, og at arbejdsgivernetager imod Ali og Mustafa.- Jeg kan se på min egen søn, at detsmitter af på ham, at han har en far,der har arbejde, kan udtrykke sig ogrejser land og rige rundt. Det kan godtvære, at mange indvandrere har etpizzeria eller en kiosk eller kører taxi 15timer om dagen. Det kan også godtvære, de bygger kæmpe huse og hartykke bankbøger, men de er isoleredeog ved ikke nok om verden udenfor. Deer ikke socialt integreret. Det bedste er,at alle nationaliteter arbejder sammen.- Hvis kommunen ansætter en indvandrerkvindebag skranken i folkeregistereteller skatteforvaltningen,betyder det meget for mange indvandrere,både ældre og yngre. Det er derprestige i. At lade Ayse ekspedere minmor, er den bedste rådgivning, mankan give hende – og den bedste integration.Jeg kan snakke om det, menhun skal se det. Det samme skal deunge, som mangler forbilleder, sigerAhmet Demir.> ÅRSBERETNING 2000 < 13


Etniske minoriteter og sociale problemer…Af centerleder Kay Jokil, Formidlingscentret Storkøbenhavn, og journalist Karen Pedersen… hvad er myter, og hvad er realiteter?Azam Javadi, Vagn Ry Nielsen ogJakob Reddersen diskuterer problemerog udfordringer i boligområderneog på arbejdsmarkedet.Hærværk i Avedøre Stationsby, overfaldi Gjellerupparken, ungdomsbanderi Odense…Vi kender kun alt for godt overskrifternefra aviser og tv, og ofte erdet Hassan eller Mustafa, der erhovedpersoner i historien. Berettigeteller ej. Der er i medierne en tendenstil, at sociale problemer bliver gjortlig med etniske problemer.Men hvad er myter, og hvad er realiteteri den diskussion? Og hvordanløser vi bedst problemerne og fremmerintegration og etnisk ligestilling– i boligområderne, blandt børn ogunge og på arbejdsmarkedet?Formidlingscentret inviterede tilrundbordssamtale mellem AzamJavadi, forkvinde for Rådet forEtniske Minoriteter, Vagn Ry Nielsen,borgmester i Horsens Kommune ogformand for Kommunernes Landsforeningssocial- og arbejdsmarkedsudvalg,og formidlingscentretsbestyrelsesformand Jakob Reddersen,der til daglig er bydelschef iBydelsadministrationen KongensEnghave i København. Samtalen togafsæt i sociale problemer – og udfordringer– i forhold til boligområdetog arbejdsmarkedet.- Vi har i Danmark en del boligområdermed stor koncentration af beboeremed anden etnisk baggrund enddansk. Ofte kalder vi disse områderfor ghettoer. Men kan vi overhovedettale om etniske ghettoer – ellerer der snarere tale om sociale ghettoer?Vagn Ry Nielsen: - Jeg tager afstandfra begrebet ghettoer i det heletaget. Jeg bryder mig ikke om, atnogle områder bliver kaldt ghettoer,fordi der bor bestemte befolkningsgrupper.Så kan vi lige så godt taleom villaghettoer. Selvfølgelig er derproblemer i nogle af de boligområder,vi taler om, men der er ogsåmeget positivt. Og de problemer, derer, er snarere sociale end etniske.Det handler ikke om, at man er fremmed.Men fordi man er fremmed,kan man ikke få et job, og det skaberproblemer. Det gør det også blandtdanskere.- Jeg er i det hele taget ikke megetfor at skelne mellem etniske minoriteterog danskere. Jo flere specialgrupper,vi skaber, jo mere særligopmærksomhed skaber vi også. Vitilhører den samme gruppe, men harnogle forskellige problemer.Azam Javadi: - Jeg mener heller ikke,at vi har ghettoer i Danmark. Det eret amerikansk begreb, som vi kenderfra fx Harlem i New York, og somikke passer på danske forhold. Mennår nogle boligområder bliver identificeretmed ghettoer i kraft af, at derbor et stort flertal af etniske minoriteter,er vi nødt til at forholde os tildet. For det er det, der kommer til atpræge debatten og beslutningerne.Og beslutningerne er med til at bringestore grupper af borgere ind i enond cirkel. Det har en negativ betydningbåde for den nuværende ogfremtidige udvikling.Jakob Reddersen: - Ordet ghetto haren negativ klang, men vi kan velgodt tale om kategoribebyggelser iden forstand, at vi må konstatere, atbestemte kategorier af menneskerbor i bestemte by- og boligområder.- Tidligere byggede man såkaldtekategoribebyggelser – til unge, tilældre osv. – men så kom integrationi ordets videste betydning på dagsordenen.Alt skulle integreres i en16 > ÅRSBERETNING 2000


helhed og vi byggede "almennyttigeboligområder for alle fra vugge tilgrav", men sådan ser virkelighedenjo ikke ud. I dag er vi så småt ved atvende tilbage til at bygge boligeralene til ældre, fordi det ikke altid erhelt heldigt at blande unge mennesker,der støjer meget, med ældre,der har brug for ro og tryghed.Vagn Ry Nielsen: - Jeg synes ikke,man kan tale om kategoribebyggelser,fordi der i et område er fx 30ældreboliger, 20 ungdomsboliger,40 almennyttige boliger osv. Det ermangfoldigheden i kvarteret, der ervæsentlig, snarere end man i densamme opgang skal rumme alle. 350almennyttige boliger samlet i enklump hører fortiden til. Jeg mener,den kommende byplanlægning skalstræbe mod at have alle boligtyper.At vi skal satse på mangfoldighedensbyggeri frem for kategoribebyggelser.Jakob Reddersen: - Mangfoldigheder vel det, vi ønsker os, mens kategoribebyggelserer, som det ser ud ivirkeligheden…- Det er klart, at der er stor forskelpå at bygge 50 ældreboliger i etkvarter og de store almene boligbyggeriermed 2-3000 boliger, som viser mange steder især omkring destore byer. Men i og med, at det privateudlejningsbyggeri stort set erbyfornyet, søger folk, der ikke harandre muligheder på boligmarkedet,til kategoribebyggelserne. Jeg erenig i, at det ikke er et etnisk, men"Når nogle boligområder bliveridentificeret med ghettoer i kraftaf, at der bor et stort flertal afetniske minoriteter, er vi nødt tilat forholde os til det. For det erdet, der kommer til at prægedebatten og beslutningerne."Azam Javadiet socialt problem. Det er kategorimålt på ejerform, på størrelse oghusleje og derfor også på socialsammensætning.Vagn Ry Nielsen: - Vi kan ikke laveom på de boligområder, vi har. Menvi kan være meget mere opmærksompå at skabe variation, når viskal bygge nyt.- Samtidig må vi acceptere, at etniskeminoriteter, som kommer til landetog ikke kan sproget, søger hen,hvor deres landsmænd er. Denudvikling kan vi ikke standse.Jakob Reddersen: - Måske kan derogså være en fordel i, at menneskermed samme kulturelle baggrund borsamlet, fordi der ligger noget identiteti det?Vagn Ry Nielsen: - Der handler bådeom identitet og tryghed. Og vi kommerikke udenom, at der i visse byervil være nogle kvarterer, der ermeget befolket af bestemte etniskegrupper. Men ordet ghetto vil jegsimpelthen ikke høre.Færre muligheder i provinsen- Men hvad enten vi kalder detghettoer eller ej, så har vi noglebestemte boligområder – Vollsmosei Odense, Tåstrupgård i København,Gjellerupparken i Århus… – hvor derbor forholdsvis mange menneskermed en anden etnisk baggrund enddansk. Skal de spredes ud på flereboligområder, eller skal vi acceptere,at nogle områder har en højkoncentration af beboere medanden etnisk baggrund og i stedet>>> ÅRSBERETNING 2000 < 17


for at gøre de boligområder til ghettoergøre dem til spændende stederat bo?Vagn Ry Nielsen: - Jeg ville gernevære med til at lovgive om, at kommunerneskulle have en forpligtelsetil at bygge almene boliger. Og hvisde siger, de ikke har råd til det –hvad de ofte har – må de bygge demmed de lånemuligheder, der er, så vipå den måde kan opnå en vis formfor spredning.- Når det gælder familiesammenføring,må vi nok se i øjnene, at folkstadig vil rykke sammen i de storebyer. Jeg tror, vi må leve med, at dergår nogle år endnu, inden de småkommuner har den samme befolkningsandelaf etniske minoritetersom de større kommuner.Jakob Reddersen: - Hvis vi byggerboliger i tyndt befolkede områder,og de etniske minoriteter søger modde store byer, hvor der er flere ligesindede,er vi vel lige vidt? Vi kanikke styre menneskers valg af boligog geografi.Vagn Ry Nielsen: - Etniske minoritetermå selvfølgelig bo, hvor de vil, somalle vi andre, men man kan håbe på,at hvis mulighederne er der for enbolig i Hørsholm, Sønderborg ogNørre Nissum, så vil nogle af dem bliveboende der, og så vi vil få enstørre spredning.Azam Javadi: - Det er ikke min erfaring,at etniske minoriteter søger til destore byer, fordi de vil være sammenmed ligesindede, men snarere fordimulighederne for at lære sprog, få enuddannelse og finde arbejde er væsentligtringere i provinsen. Det, derhar første prioritet for de fleste, er atkomme videre med deres liv. At få lovtil at bruge de kvalifikationer, de harmed sig, eller få en uddannelse. Nårmennesker beslutter sig for at flygteeller udvandre, er det, fordi de stræberefter en bedre tilværelse, og ikke, fordide ønsker at havne i en betonbloksammen med en hel masse andre isamme situation.- Men det er vigtigt at være opmærksompå den udvikling, der harført til, at vi har de boligkvarterer, viher taler om. Det er et problem, atboligpolitikken ikke har ændret karakterog ikke er fulgt med samfundsudviklingen.Og det problem kobler vi numed folks etniske baggrund. En udvikling,der er kørt galt i 30 år, kan manikke vende på et par år.- Da indvandrerne kom til Danmark,havde man ikke planlagt det. De blev"importeret", fordi de var billigereend maskiner. Nu handler det om ifællesskab at planlægge en samfundsudvikling,der kan benytte sigaf de menneskelige ressourcer, ogikke fokusere så meget på problemerne.Bruger pengene forkertJakob Reddersen: - Jeg vil godt blivelidt ved kategoribebyggelserne. Derer i årenes løb brugt mange millionerkroner til at bygge om og bringehuslejen ned og forsøge at gøre debebyggelser mere attraktive, så ogsåfru Jensen og fru Sørensen har lysttil at bo der. Hvis vi i stedet havdebrugt de samme millioner til at laveet godt socialpolitisk program, trorjeg, vi kunne være kommet længere.- Tilgangen har måske været fejlagtig.Det hjælper med kvarterløftprogrammet1 , men hvis vi ser på,hvad der er sket i de første år afbyudvalgsarbejdet 2 , så har vi langthen ad vejen brugt penge på fysiskeforbedringer og aktiviteter, der tiltrækkerden brede befolkning, i stedetfor at føre en aktiv socialpolitikfor dem, der virkelig har behov fordet.18 > ÅRSBERETNING 2000


Azam Javadi: - Jeg tror, at det, der harværet galt i byudvalgsarbejdet – ogfesten fortsætter – er, at man harbrugt milliarderne til en række tiltag,som ikke løser de problemer, der erformuleret i Byudvalgets 30 forslag tilindsats. Her nævnes flygtninge og indvandreredirekte som årsager til problemernei de udsatte boligområder,men projekter eller foranstaltninger,som skal fremme integrationen, ernærmest usynlige.- Ifølge regeringens handlingsplangår god integration via arbejde, meningen projekter er målrettet mod at fåflygtninge eller indvandrere i arbejde.En stor del af Byudvalgets penge erbrugt til at gøre grimme betonblokkemere tiltrækkende ved at male dem ifriske farver og udstyre dem medmoderne faciliteter for at tiltrække"ressourcestærke" beboere. Tilgengæld har kun to af de beboerrådgivere,der er tilknyttet indsatsen, enetnisk minoritetsbaggrund.Vagn Ry Nielsen: - Det vigtigste socialpolitiskeprogrampunkt er at skaffefolk job. Det handler ikke om, hvorfolk bor. Der er én vej til at blive hurtigtintegreret og accepteret, og deter sprog og arbejde. Hvorfor bruger viikke penge på at bringe ledighedenblandt de etniske minoriteter ned?Hvordan kan det være, at vi accepterer,at etniske minoriteter har enarbejdsløshed på 17 procent, når dentilsvarende arbejdsløshedsprocent fordanskere ligger på 5? Hvis arbejdsløshedeni en anden gruppe var 20procent, ville hele verden stande ivåde for, at der skulle gøres noget.Azam Javadi: - Min erfaring siger desværre,at de etniske minoriteter, derhar job, betaler skat og sender deresbørn i danske institutioner, ikke erbedre accepteret på boligmarkedet.Jeg har en bekendt, som efter nogleår i udlandet vendte tilbage til Danmarkog fik arbejde her. Selv om hanhavde stået på venteliste i boligselskabeti ca. 10 år, var det eneste tilbud,han fik, en lejlighed i Tingbjerg(boligområde med stor koncentrationaf etniske minoriteter, red.). Vi hørerså meget om, at de etniske minoriteterskal sprede sig – så er det et problem,at de ikke har muligheden.- Jeg mener, at kommunerne skalbenytte sig meget mere af, at de haranvisningsretten til 25 procent af dealmene boliger – og bruge den anvisningsreti forhold til etniske minoriteter.Etniske familier skal også havetilbud om at bo i de velfungerenderækkehuskvarterer og ikke altid kunhenvises til de samme boligblokke.Jakob Reddersen: - Ud over at brugeanvisningsretten mere bevidst i forholdtil etniske minoriteter synes jegogså, at vi skal diskutere de privateandelsboligers forpligtelser. Mange"Hvordan kan det være, at viaccepterer, at etniske minoriteterhar en arbejdsløshed på 17 procent,når den tilsvarende arbejdsløshedsprocentfor danskere liggerpå 5? Hvis arbejdsløsheden ien anden gruppe var 20 procent,ville hele verden stande i våde for,at der skulle gøres noget."Vagn Ry Nielsenprivate udlejningsejendomme blivertil andelsboliger, når de bliver solgt,og vi må se i øjnene, at så snart detsker, er der lukket for social ansvarlighed.Så er det venner og vennersvenner, der flytter ind.- Endelig synes jeg også, at de storeinvestorer, pensionskasser og andre, >>> ÅRSBERETNING 2000 < 19


som køber og ejer boligkomplekserne,må spille en samfundsmæssig rolle.Vagn Ry Nielsen: - Jeg vil gerne væremed til at appellere til kommunerneom at bruge den anvisningsret, somloven giver. Jeg forstår ikke, at deikke benytter sig af den. Og selvfølgeligskal der ydes en boligsocial indsats.Boligforeningerne skal ikke kunadministrere boliger, de skal også fålivet i boligområdet til at fungere,uanset hvem bor der. Derfor skal viogså have meget mere gang i samarbejdetmed boligforeningerne og brugede positive eksempler.- Men jeg vil holde fast i, at detførst og fremmest handler om, at deetniske minoriteter skal have job pådet danske arbejdsmarked.Azam Javadi: - Desværre oplever deetniske minoriteter, der har job, ikkealtid, at de er mere accepteret i samfundet.En undersøgelse, "Oplevetdiskrimination", bestilt af Nævnet forEtnisk Ligestilling viser faktisk, at deter dem, der er mest integreret, somkan sproget, har arbejde osv., som klagermest over oplevet diskrimination.Vagn Ry Nielsen: - Det er med dem,som det er med bølge- og isbryderealle steder. De første får kløene ogbaner vejen for de næste.- Jeg tror, det er rigtigt, at der er virksomheder,hvor etniske medarbejderespiser frokost for sig selv, men detændrer ikke ved, at hvis man vil haveaccept, skal man ud på arbejdsmarkedet.Så må vi bagefter gøre en indsatsfor, at det på den enkelte arbejdspladsbliver noget helt naturligt, at vi ser forskelligeud og hedder noget forskelligt.Unge har det svært- Handler det også om boligpolitik ogsocialpolitiske programmer, hvis viskal gøre en indsats i forhold til deunge andengenerationsindvandrere?Vagn Ry Nielsen: - De unge skal havearbejde. Og deres forældre skal havearbejde. Det er den måde, de bliverintegreret og accepteret – og det er viikke gode nok til.- Jeg er selv gammel handelsskolelærerog har undervist mange etniskeelever. Selv om mange af dem taltegodt dansk og fik karakterer som debedste, fik de ikke job. Hvorfor vil viikke beskæftige de unge? Fordi detgiver problemer på arbejdspladserne.Kollegerne siger nej. De problemerkan ikke klares med sociale programmer.Det er en holdningsændring iden danske befolkning, der skal til.Det er alfa og omega.Jakob Reddersen: - Beskæftigelsespolitikkener vigtig, men i forhold tilbørn og unge spiller boligpolitikkenogså en stor rolle, fordi daginstitutionerog skoler jo ligger i nærområdet.Har vi en social segregering i bymønsteret,får vi også en socialsegregering i institutionsmønsteretog en opdeling i børns opvækst. Vifår bestemte skoler og daginstitutionermed en anderledes social profil –en slags kategori-institutioner. Jeghar oplevet indvandrere i almenebebyggelser, som sender deres børnpå privatskole, fordi der er 80 procentindvandrere i den lokale folkeskole.Vi skal måske gøre større indsats forat undgå de kategori-institutioner.- Med hensyn til de unge tror jegogså, det er vigtigt at tænke i en stærkerekobling mellem arbejdsplads oguddannelse, fordi man lærer mere ipraksis, end man gør i teorien. Det eren udfordring til hele uddannelsesogungdomspolitikken.Azam Javadi: - I forbindelse med mitarbejde har jeg interviewet en delunge, og jeg synes, det er frustreren-20 > ÅRSBERETNING 2000


de, at de ikke ser lyst på fremtiden.Mange af de velfungerende ungeovervejer at flytte væk fra Danmark,når de har fået deres uddannelse. Ogde mindre velfungerende søger sammenmed ligesindede, fordi de manglerrespekt og accept.- Kategori-institutioner og den form,nogle af tiltagene for de unge har,bekymrer mig også. Fx bliver der satordninger med lektiehjælp i gang, ogdet er godt nok, men nogle ungeføler, at de taber prestige og bliversat i bås, hvis de går til sådannesærlige tilbud. Samtidig oplever de ideres sociale liv, at de ikke kan kommeind på diskotekerne osv.- Jeg spørger mig selv, om vi er igang med at opdrage unge til at findesig i diskrimination i stedet for at givedem mulighed for at arbejde aktivtimod at blive hængt ud som grupper.Vagn Ry Nielsen: - Igen – det handlerom holdningsændring, det er en proces,og ikke noget, vi bare kan lovgiveos ud af.- Albertslund Kommune fordeler kommunensbørn med anden etnisk baggrundend dansk på alle kommunensskoler og kører dem rundt på skolernemed bus. Det er vel et eksempelpå en kommune, somforsøger at lov- ellerregelgive sig ud af enproblemstilling?Vagn Ry Nielsen: - Jegsynes, de gør det fremragendei Albertslund,men man kan ikke lovgiveom holdninger, ogheller ikke om, at etniskeminoriteter skalhave fortrinsret vedansættelser osv. Derskal skabes en forståelsefor, at vi alle erdel af det danske samfund.Azam Javadi: - Når detgælder etnisk ligestilling,har vi meget atlære fra kønsligestillingsarbejdet,dengang kvinderneskulle på arbejdsmarkedet. Her kan vihente redskaber til at skabe denmanglende ligestilling blandt etniskeminoriteter.Vagn Ry Nielsen: - Betingelserne forat kunne gøre det er, at kvalifikationerneer lige. For ti år siden var detmændene, der fik lederstillingerne, iFormidlingscentrets bestyrelsepr. 1.4.2001Bydelschef Jakob Reddersen, BydelsadministrationenKongens Enghave (formand) (personligt udpeget)Fuldmægtig Anne Brams, SocialministerietKontorchef Birgit Hedegaard, Kommunernes LandsforeningKontorchef Martin Lund, Københavns AmtKontorchef Helle Rasmussen, Københavns KommuneFuldmægtig Hanne Yde-Andersen, Frederiksberg KommuneSocialdirektør Lene Hald, Lyngby-Taarbæk KommuneRektor Lone Severinsen, Den Sociale Højskole, KøbenhavnDirektør Henning Andersen, Boligselskabet AKBCand.psych. Ida Koch (personligt udpeget)Socialoverlæge Peter Ege (personligt udpeget)Konsulent Lis Døssing (medarbejderrepræsentant)dag er det også kvinderne, fordi vihar et uddannelses- og kvalifikationssystem,der gør, at vi er på lige fod.Dansk selvtilstrækkelighedAzam Javadi: - Ja, og her har de etniskeminoriteter et problem. For detførste er mulighederne for, at de kanopkvalificere sig, meget ringe. For detandet er det et problem, at mange> ÅRSBERETNING 2000 < 21>>


ikke får lov at bruge de kvalifikationer,de har.- Jeg var med til at stifte Foreningenaf Akademikere for Etnisk Ligestilling –ikke for at bevise, at vi var bedre endandre, fordi vi var akademikere, menfordi vi med ordet akademiker villesignalere, at vi havde nogle kvalifikationer.En af mine pårørende har læst tillæge i Danmark. Han fortæller, at devar 22 med anden etnisk baggrundend dansk, som startede. 20 af dem eri dag rejst ud af landet, fordi de følersig i klemme i Danmark.Vagn Ry Nielsen: - Det er katastrofalt,og jeg fatter det ganske enkelt ikke.Det er helt ubegribeligt, at vi ikke kanbruge den arbejdskraft – hvad enten vitaler om læger eller automekanikere.- Når der kommer en læge eller eningeniør eller en anden højtuddannetfra et andet land hertil, skal han nærmestbegynde forfra med alting. Vitror, vi er de bedste i verden. Menhvis vi selv rejser ud, bliver vi fornærmede,hvis vi ikke bliver anerkendtfor alt det, vi kan. Det er en underligoverlegen fornemmelse af selvtilstrækkelighed.Jakob Reddersen: - Også de ufaglærte,som der forholdsmæssigt er flestaf blandt de etniske minoriteter, hardet svært. Tendensen på arbejdsmarkedetgår i retning af, at de store virksomhederudliciterer opgaver somtelefonpasning, rengøring og kantinedrifttil højt specialiserede partnere."Har vi en social segregering ibymønsteret, får vi også en socialsegregering i institutionsmønsteretog en opdeling i børns opvækst.Vi får bestemte skoler ogdaginstitutioner med en anderledessocial profil."Jakob ReddersenSamtidig automatiserer vi og laverganske avancerede arbejdspladseroveralt, tænk bare på IT-udviklingen ikommunerne.Vagn Ry Nielsen: Det kan godt være,at flere kommuner går over til IT, menså er der til gengæld plads til, at deetniske minoriteter kan blive lærereog sygeplejersker og gå ind der, hvorvi mangler arbejdskraft. Vi kommerbåde til at mangle ufaglært og uddannetarbejdskraft.- Derfor må vi også gøre en indsatsfor, at "den brede almenbefolkning"blandt de etniske minoriteter får densamme beskæftigelsesmæssige status,som den tilsvarende danskebefolkning har. Og en indsats for atforhindre, at højt uddannede og kvalificeredeindvandrere og flygtningeforlader Danmark for at få arbejde etandet sted, i stedet for at få job her,når der er efterspørgsel på deresarbejdskraft.Kommunerne skal mere påbanen- Er der andre områder, vi skal satsepå for skabe etnisk ligestilling påarbejdspladserne?Jakob Reddersen: - Jeg mener, atkommunerne må drive en mere aktivbeskæftigelsespolitik og i fællesskabsatse på en helt anden måde overfor de etniske minoriteter. Hvis viikke gør det nu, står vi med fletningernei postkassen om ti år. Der ermangel på arbejdskraft, og især påkvalificeret arbejdskraft.- Kommunerne har så travlt med,at de private virksomheder skal væresocialt ansvarlige, men er ikke selvsærligt socialt ansvarlige arbejdspladser.Når vi går ud og sælger bud-22 > ÅRSBERETNING 2000


Formidlingscentretsmedarbejdere pr. 1.4.2001Centerleder Kay Jokil, socionomKonsulent Ole Thomsen, socionomKonsulent Lis Døssing, socialrådgiver ogkultursociologKonsulent Jette Nyboe, lærerKonsulent Lars Messell, sociolog ogernærings- og husholdningsøkonomKonsulent Ditte Ehrenreich, cand.mag. ireligionssociologi og retorikKonsulent Lizette Faaborg, socionomKonsulent Karl Bach Jensen, lærerKonsulent Per Lorang Sørensen, socialpædagogKonsulent Nina Lund-Andersen,cand.mag. i religionssociologi og forvaltningKontorassistent Sarah de Voss,ernærings- og husholdningsøkonomStudentermedhjælper Tanja Nyboeskabet om etnisk integration ogsocialpolitisk medleven, gør vi detikke med baggrund i egne erfaringerfor, hvad der skal til for, at det er vellykket.- Jeg kunne godt tænke mig, at derblev indarbejdet en forpligtelse til enaktiv integrationsindsats i forhold tilarbejdsmarkedet i kommuneforhandlingerne.Vagn Ry Nielsen: - Jeg er enig i, at dedanske kommuner i for ringe omfangbeskæftiger etniske minoriteter, menjeg tror oprigtigt talt, det kommer.Nu har vi i fem år snakket om rekrutteringsproblemer,og jeg tror, atkommunerne er kommet til en erkendelseaf, at nu skal der handles –og det er de etniske gruppers mulighed.Azam Javadi: - Da jeg startede iRådet for Etniske Minoriteter, ønskedejeg at være med til at organisereintegrationsrådene i kommunerne,så de kunne bidrage til at skabe netværkmellem virksomheder, kommunerog etniske minoriteter på lokaltplan. Men jeg må sige, at jeg harværet skuffet over manglende opbakningfra Kommunernes Landsforening.Vi kunne sagtens havemere dialog og samarbejde.- Vi har konjunkturerne med os, ogdet er et godt tidspunkt at tale omintegration og ligestilling, men jegvil være ked af, hvis vi kun fokusererpå markedet og tager etniske minoriteterind, hvor der er brug for dem.Det samfund, som jeg ønsker, ogsom jeg også gerne vil bidrage til, eret samfund, hvor udviklingen hængersammen med de grundlæggendemedmenneskelige værdier som ligestillingog demokrati.1 12 boligområder i Danmark deltager i et forsøg med kvarterløft.Formålet er at forbedre de enkelte boligområder som helhedog at inspirere til modeller for fremtidens bypolitik.2 I en række udsatte boligområder over hele landet er dersiden 1994 etableret boligsociale projekter med støtte fraregeringens Byudvalg. Indsatsen har til formål at forbedre vilkåreneog mulighederne for såkaldt socialt svage grupper iboligområderne og samtidig gøre områderne mere attraktiveog give dem et bedre omdømme.> ÅRSBERETNING 2000 < 23


Rigtige brobyggereAf journalist Karen PedersenGlem fordommene og de firkantedekasser og vær åben og nysgerrig.Sådan lyder opfordringen fra pædagogerneÜmmü Karateke og Dunia Zaari,der bygger bro mellem kulturerne pådaginstitutionerne i Ballerup Kommune.Dunia Zaari er ude på konsulentbesøg.Hun sidder på gulvet og legermed en flok børn, da en mor kommerind for at finde en pædagog. Morengår forbi børnene og Dunia og direkteud til medarbejderen i køkkenet.- Hun står og arbejder, så man kangodt regne ud, at det er køkkendamen.Men hun er lyshåret – altså erdet nok bedst at spørge hende!, sigerDunia Zaari.Ümmü Karateke supplerer med sinvariant af samme historie:- Når jeg kommer rundt som konsulent,præsenterer jeg mig som pædagogog fortæller, at jeg kommer fraSesam. Flere gange er jeg blevetspurgt, om jeg nu også er rigtigpædagog.Lad os med det samme slå fast, atbåde Dunia Zaari og Ümmü Karatekeer rigtige pædagoger. Med rigtigeeksamensbeviser fra et rigtig danskpædagogseminarium.34-årige Dunia Zaari kom til Danmarki 1986 som flygtning fra Irak.Ümmü Karateke på 37 er andengenerationsindvandrerfra Tyrkiet. Hun flyttedehertil med sin familie, da hun varsyv år.Dunia og Ümmü er kolleger i Sesami Ballerup, en lille børnehave med arabisk-og tykisktalende børn. Tre dageom ugen arbejder de to pædagoger iSesam. Resten af tiden fungerer desom kulturelle konsulenter i kommunens105 øvrige daginstitutioner.Nogle gange skal kollegerne der ligese konsulenterne lidt an.- Men når de så har lært mig at kende,har jeg da flere gange været udefor bemærkningen: "Hvis bare deandre var ligesom dig…" (underforstået,du er ligesom os, så det er o.k.,men tag et tørklæde på og begynd atsnakke lidt med accent…), fortællerÜmmü Karateke, der har været ansat iSesam ni år.- Det var ikke været svært at faldetil i Sesam. Vi er et team fra forskelligekulturer, men vi arbejder ud fraden samme grundholdning. Vi er godetil at snakke om tingene og til at superviserehinanden. Det er sværere,når vi kommer ud til andre institutioner.Her har vi en anden rolle, fordi vikommer udefra.- Når jeg kommer rundt, kan jegisær se, at det kan være vanskeligt atvære den eneste udlænding blandtdanske kolleger. Nogle oplever, at dekun bliver brugt til bestemte ting ibegrænset omfang. At det fx altid erdem, der skal formidle det negativevidere: "Husk nu at sige til forældrene,at støvlerne mangler". De følerikke altid, at de får lov til at brugederes faglige kompetence. Man skalvære tålmodig og dygtig – nogle gangedygtigere – for at være på lige fod.Bygger bro mellem to kulturerÜmmü Karateke gjorde sig mangeovervejelser, da hun skulle ud at søgejob efter seminariet.- Jeg ville gerne bruge mit sprog ogmin kultur i mit fag. Jeg giver en stordel af mig selv i mit arbejde. Det kanvære svært rent følelsesmæssigt, menjeg kender selv fornemmelsen af atvære syv år, komme til et fremmedland og være dødbange for at blivevæk. Her var koldt, her var sne, og jegkunne ikke sproget. Når vi kører ud,møder vi små børn, der tæller dage,til vi kommer.Dunia Zaari: - Der er ting, jeg forstårbedre end danske pædagoger. Vi harden samme uddannelse, men jeg harkulturen og sproget oveni.- Jeg kan huske min første dag i26 > ÅRSBERETNING 2000


Sesam. Det var svært, men også dejligt,fordi jeg følte, at der var brug formig. En lille ny dreng bare græd oggræd. Ingen kunne trøste ham, menda jeg begyndte at snakke med hampå hans eget sprog, faldt han til ro.Når Dunia og Ümmü er ude af husetfungerer de som "brobyggere" mellempædagoger og forældre, mellembørn og pædagoger og mellem børneneindbyrdes. Desuden arbejder detæt sammen med kommunens sundhedsplejersker,skolepsykologer, talepædagogerog andre, som har brugfor vide noget om børnenes kultur ogsprog.Men det er ikke altid let at værebørnenes advokater. Der kan væreforældre, der er sure over, at de udenlandskebørn har friplads, "det erogså for meget, at man hele tidenskal gøre noget specielt for dem".Der kan være forældre og kolleger,der bare ikke vil forstå, hvorfor muslimergår med tørklæde og ikke spisersvinekød. Og pædagoger, der harsvært ved at skjule, at de hellere såMuhammeds hæl end tå.Ümmü Karateke: - Når jeg ringer tilen institution for at fortælle, at Muhammedskal begynde hos dem, fornemmerjeg sommetider reaktionen:"Åh, nej skal vi nu have en til", selvom barnet er helt normalt og velfungerende.Her kommer fordommenefrem. Hvis vi skal have integration tilat fungere i praksis, kræver det, atman er åben og nysgerrig og i stedettænker: "Nej, hvor bliver det spændende…"Bange for fremmedeSamme princip gælder, når det handlerom at tage godt imod om en nykollega med et fremmed navn.Ümmü Karateke: - Man skulle tro, atdet sociale område var mere åbent,men det synes jeg ikke, det er. ISesam har vi talt om at opfordreBørne- og UngdomspædagogernesLandsforbund til at tage stafetten (enrække organisationer og foreningerhar siden det europæiske år modracisme i 1997 taget imod en "stafet"og arbejder for at modvirke diskriminationog fremme etnisk ligestilling,red.). Det vil være oplagt, at det kommerovenfra og ned, og jo flere steder,det kommer fra, jo bedre.Dunia Zaari: - Jeg synes også, at deri undervisningen på pædagogseminarietburde være mere om menneskesynog andre kulturer. Jeg tror, atmange er bange for det fremmede,mange institutioner tør ikke engangansætte en udlænding som vikar.Både Dunia og Ümmü har måttetslås for deres uddannelse. Duniabegyndte på pædagogseminarietefter kun 1 1 /2 år i Danmark og kæmpedeisær med sproget. For Ümmü knebdet med opbakningen hjemmefra:- Jeg begyndte at læse, da jeg var26 år og havde to små børn. Hvis jegskulle have mit liv her i Danmark, villejeg også have en uddannelse. Det varhårdt, og jeg fik ingen støtte fra minmand. Hvis jeg beklagede mig, sagdehan, at jeg bare kunne holde op! Mineforældre syntes heller ikke, det var ensærlig god ide. Men jeg er glad for, atjeg gennemførte uddannelsen. Bådefor min egen skyld og for andres, for"når Ümmü kan, så kan jeg også". Påden måde er jeg også et slags forbilledefor andre.Det er én vigtig pointe. Den anden er,at flere nydanskere på arbejdsmarkedetmåske kan være med til at åbnedanskernes øjne for andet og mere endavisernes ofte lidet flatterende historierom de fremmede.Ümmü Karateke: - Som udlænding erman mere sårbar. Og det gør det joikke bedre, at medierne kun fortællerom alt det negative. De steder, hvor tingenelykkes, hører vi ikke så meget om.- Integration går begge veje, mendet er, som om vi forventer, at minori- >>> ÅRSBERETNING 2000 < 27


teten skal indordne sig. Det kan væresvært at blive integreret som udlænding.Hvis man har lidt accent, og folkskal bruge lidt mere tid på at lytte,glemmer de tit den anden side. Detænker ikke: "Hold da op, hun harbrugt mange år og meget energi på atlære det, hun kan". Den toleranceKonferencer og temadage2000 Socialt kvarterløft Ydre Nørrebro Syd –konference afholdt for kvarterløftprojektet,18.-19. marts 2000 Incestkonference – afholdt forSocialministeriet, 4.-5. maj 2000 iFredericia To temadage for botilbud med bevillingfra Socialministeriets Botilbudspulje1997-99 – afholdt maj-juni 2000i Høje Taastrup og Middelfart.mangler en gang imellem.Dunia Zaari: - Man skal være perfekt…Ümmü Karateke: - Men vi skal ogsåvære opmærksomme på os selv.Mange indvandrere har ikke særligmeget skolebaggrund, de har sværtved at kapere alt det nye og kan ikkesproget. Så sker integrationen ikke.- Indvandrere har også fordommeover for danskere: De larmer og drikkerog boller med hvem som helst.Det snakker jeg da også med minelandsmænd om: "Ved I hvad, jeg kenderaltså også danskere, der harværet gift i 40 år…" Vi er forskellige,ikke alle danskere drikker, og ikkealle udlændinge er røvere og banditter.Det hjælper ikke, at vi putter hinandeni de kasser.Får meget igenTil gengæld kunne det måske hjælpe,hvis flere arbejdspladser indførte enetnisk personalepolitik, mener BirtheNielsen, der er leder af Sesam.- Det er vigtigt, at vi løbende diskuterermenneskesyn, etiske regler ogholdninger, og at vi også skriver detned. Og så handler det, som Ümmüsiger, i høj grad om at møde andremed åbenhed og nysgerrighed.- Det gør vi i Sesam. Ud over Ümmüog Dunia har vi en ansat en pædagogfra Polen og en fra Schweiz. Vi er todanske ud af seks pædagoger. Nårjeg ansætter en ny medarbejder, serjeg det ikke som en barriere, hvorvedkommende kommer fra, men tænker:"Hvad kan hun være med til atgive vores hus". Det kunne være enhvilken som helst arbejdsplads.Birthe Nielsen er meget bevidst om,at personalet skal være så blandetsom muligt.- Det har altid været meget vigtigtfor mig – for os. Det er klart, at eftersomjeg er leder, er jeg også toneangivende,så hvis min holdning var, atvi skulle være flest danskere, ville detnok have set anderledes ud. Vi kommerikke udenom, at lederens holdningbetyder meget på arbejdspladsen.- Jeg ser utrolig mange fordele i, atvi er så blandende. Jeg har væretpædagog i 25 år, men jeg har aldrighaft et så rigt et liv som de sidste 10år i Sesam, jeg har aldrig oplevet såmange positive udviklinger som her.Jeg fatter ikke, at der ikke er flere, derkan se, at de får mere igen, end degiver, ved at lukke dørene op fornydanskerne, siger Birthe Nielsen.28 > ÅRSBERETNING 2000


Den etniske undskyldning?Af konsulent Lizette Faaborg og konsulent Lars Messell, Formidlingscentret StorkøbenhavnEr der blandt etniske minoriteter socialeproblemer, som ikke ligner danskernessociale problemer? Og hvis der er,er der så brug for særlige og nye metoderi det sociale arbejde med at løsedisse problemer? Det forsøger FormidlingscentretStorkøbenhavn at findeud af i Socialministeriets "etniskeudkigsfunktion". Artiklen præsenterernogle refleksioner, som Formidlingscentrethar gjort sig efter en pilotundersøgelsei projektets første fase.Som et led i Den Etniske Udkigsfunktionhar Formidlingscentret gennemførten pilotundersøgelse ometniske minoriteter og sociale problemer.Pilotundersøgelsen bestod af enspørgeskemaundersøgelse suppleretmed telefoninterview. Undersøgelsenrettede sig mod tre typer institutionerog organisationer:De kontorer i Socialministeriet,som retter sig mod/beskæftigersig med børn og familier, handicap,arbejdsmarkedet og ældresamt Socialpolitisk Kontor."Vidensproducerende miljøer" pådet sociale område, dvs. landsdækkendevidenscentre og formidlingscentreunder Socialministerietog lignende.Tværetniske organisationer medlandsdækkende virke, der bredtarbejder med sociale forhold ogintegration.Pilotundersøgelsen viste nogle tankevækkendetendenser i de indkomnesvar:1. Undersøgelsens deltagere mente,at der mangler viden. Både omsociale forhold blandt etniske minoriteterog om eventuelle særligevanskeligheder med at løse socialeproblemer blandt etniske minoriteter.2. De mente desuden, at der er enrække barrierer for at løse socialeproblemer blandt etniske minoriteter.Barrierer knyttet til medarbejdernei socialsektoren.3. Endelig mente de, at det danskevelfærdssystem er meget "dansk"og ikke gearet til at tackle en rækkeaf de sociale problemer, der findesblandt etniske minoriteter.Manglende videnPilotundersøgelsens deltagere mener,at der er behov for mere viden på stortset alle områder, når det gælder socialeproblemer blandt etniske minoriteter.De efterlyser mere viden af to typer:Uddybende viden om problemstillinger,der allerede har været gjort tilgenstand for undersøgelser eller projekter.Det gælder fx inden for børnog unge-området og inden for socialeproblemområder som hjemløshed,prostitution og selvmordsadfærd.Viden om, hvilke metoder der kananvendes til at løse sociale problemerblandt etniske minoriteter.Undersøgelsens deltagere mener, atmange medarbejdere i socialsektorenikke kender til "best practise", eksemplarisksagsbehandling, i detsociale arbejde med etniske minoriteter.Pilotundersøgelsen har ikke afdækket,i hvilket omfang denne "bestpractise"-viden faktisk eksisterer.Det giver anledning til refleksionerover, hvor meget viden der liggerspredt og uformidlet mellem mangeinstanser og institutioner.BarriererBarriererne hos medarbejderne handlerom, at de har svært ved at kommunikeremed den etniske klient. Derblev i undersøgelsen givet et væld afkonkrete eksempler på vanskelighederpå dette område.>>> ÅRSBERETNING 2000 < 29


TolkeproblemerMange af eksemplerne handler om tolkeproblemer.Enten i form af manglendetolkebistand, vanskeligheder medat få tolk med til samtalerne eller iform af ukvalificeret tolkebistand.Ukvalificeret tolkebistand er fx, når tolkener i familie med klienten, dvs. er(for) involveret i sagen, eller når tolkenikke er uddannet til at tolke. Det skaberusikkerhed om kvaliteten og deetiske aspekter i tolkeprocessen. Eteksempel på det er fra sundhedssektoren,hvor en ikke-uddannet tolkmedvirker ved et lægebesøg. Lægensdiagnose er "jernmangel", men tolkenoversætter det til "hjernemangel"!Manglende faktuel videnNogle af deltagerne i undersøgelsenmener, at medarbejdernes utilstrækkeligeviden om etniske minoriteters kulturbaggrundog livssyn kan komme tilat overskygge klientens sociale problemkompleksi sagsbehandlingen.Altså at man som socialfaglig medarbejderstirrer sig blind på det, manikke forstår omkring kulturen, og dermedmister grebet om den fagligeviden, man har og kan bruge om socialeproblemer. Et eksempel:En socialrådgiver med mange årserfaring og en specialistfunktion i enFormidlingscentrets målsætninger for detrummelige arbejdsmarkedFormidlingscentrets sociale ansvar gør siggældende på to fronter: dels som et ansvar iforhold til socialt udsatte og truede grupper,som befinder sig i genstandsfeltet for centretsarbejde, dels som et socialt ansvar somvirksomhed på arbejdsmarkedet.Centret ser det som et socialt ansvar atbidrage til at modvirke marginalisering afsocialt truede og udsatte grupper ved atfokusere på forebyggelse af udstødning ogved at fremme metoder og modeller til inclusionog fremme af beskæftigelse.Formidlingscentrets ønske om at leve op tilsit sociale ansvar som virksomhed er udmønteti centrets personale- og lønpolitik.Politikken bygger på et værdigrundlag, somgør det muligt at handle socialt ansvarligt,både når det gælder om at fastholde ogrekruttere medarbejdere. Centret har oprettetjob på særlige vilkår og har som mål atudarbejde et egentligt socialt regnskab.kommune blev på et videreuddannelsesforløbbevidst om, at hun i sitarbejde var "kommet til" at sylte ensag med en etnisk familie – og at familienikke fik tilbudt samme rådgivningog hjælp som danske familier med tilsvarendeproblemer.Hun havde i arbejdet med sagensyntes, at det virkede, som om familienhavde svært ved at forstå, hvadhun sagde og mente. Det drejede sigblandt andet om at rådgive familienom sorgreaktioner.Det gjorde hende bange for, om demed deres anden kulturbaggrund følte,at hendes indsats var blufærdighedskrænkendeeller på anden mådeforkert, og hun fandt det svært atrådgive familien på en god måde medde metoder og den viden, hun i forvejenhavde, fordi hun fandt metoderneforankret i de værdier og normer, derer for det danske samfund. Hun følteutilstrækkelighed og dårlig samvittighedkombineret med irritation og frustration.Derfor udskød hun på mangemåder og i flere omgange den kontakt,som hun skulle skabe til familien.Efter uddannelsesforløbet skrev hunet brev til familien, hvor hun undskyldte,at der var gået så lang tid. Essenseni brevet var en invitation til at32 > ÅRSBERETNING 2000


mødes, hvis og hvor familien ønskededet. Dagen efter stod faderen på hendeskontor med tårer i øjnene og takkedefor brevet.Personlige barrierer hos medarbejderneNogle af undersøgelsens deltagerebeskriver den etniske klients mødemed socialarbejderne som et møde,der ofte er belastet af mere personligebarrierer, typisk i form af mistro ogmodvilje. Det kan blandt andet få somkonsekvens, at alle etniske borgereskæres over én kam, frem for at de sessom personer med de særtræk og denindividualitet, som en person repræsenterer.Derved kommer medarbejdernemåske også til at indføre automatikløsninger,at presse en forståelseog på forhånd definerede løsningerned over hovedet på den enkelte etniskeborger, uanset om det passer tilhans eller hendes særlige problem.Systemet er ikke gearet til attackle problemerneEn tredje tendens i resultaterne frapilotundersøgelsen er, at mange af deadspurgte mener, at det danske velfærdssystemreagerer trægt og ufleksibelti forhold til at løse sociale opgaverblandt etniske minoriteter.Et illustrativt eksempel på dette erde ældre etniske borgere, som i dekommende år vil vokse i antal. Uansetfamilietraditioner og kulturforskelle vilder derfor blive behov for flere pladserpå plejehjem til etniske medborgere.Men de danske plejehjem er kun i ringegrad opmærksomme på, at dennegruppe har andre – "udanske" –ønsker og behov for bolig og pleje. Derer heller ikke oprettet møde- og aktivitetsstederfor denne gruppe af ældre.Et andet eksempel fra undersøgelsener, at deltagerne mener, at derikke findes (tilstrækkelig) informationpå hjemlandets sprog om relevantesociale tilbud. Denne manglende informationkan forhindre en mere grundlæggendeog samlet forståelse hosden etniske borger af, hvilke socialeydelser der tilbydes.Endelig udtrykker enkelte etniskeorganisationer, at der, inden ny lovgivningvedtages, bør foretages bedre ogmere research, så lovgivningen rammerde "rigtige" målgrupper frem forsom med spredehagl alle etniske minoriteter.Perspektiverne for Den EtniskeUdkigsfunktionOplysningerne fra pilotundersøgelsentyder altså på, at det er grundlæggendeog tværgående elementer af detsociale arbejde – kommunikation, kulturforståelse– der udgør en væsentligbarriere for at løse sociale problemerblandt etniske minoriteter. Og at eventuellepraksiserfaringer, viden om"best practise" kun i ringe omfang erindsamlet og formidlet.Næste fase af "Udkigsfunktionen"bliver at indsamle viden om "bestpractise" med henblik på at oprette enhjemmeside for Socialministeriet – enFormidlingscentrets målsætningerfor en bæredygtigudviklingFormidlingscentret ønsker at medvirke tilen bæredygtig udvikling på miljøområdet.Det sker blandt andet ved en grøn indkøbspolitikog grøn affaldshåndtering.Ved at gøre den miljømæssige indsats tilen del af centrets profil kan centret væremed at til gøre andre virksomheder opmærksommepå, at også de kan væremed til at udvikle miljømæssig bæredygtighed.En sådan bæredygtig udvikling erkun mulig, hvis alle yder et bidrag.slags elektronisk opslagsbog medoplysninger om, hvor man kan henteviden om etniske minoriteter og socia->>> ÅRSBERETNING 2000 < 33


le problemer, og – i kortfattet form –hvad denne viden går ud på. Målgruppernefor hjemmesiden vil værealle, der i deres daglige arbejde møderetniske borgere, fx personale i de kommunaleforvaltninger, beboerrådgivereog sundhedspersonale.Også andre former for mere dybdegåendeviden vil blive formidlet viahjemmesiden. Det kan fx være videnfra Formidlingscenter Århus’ landsdækkendevejledningstjeneste om"det rummelige arbejdsmarked", derblandt andet har fokus på etniske minoriteter.Eller det kan være formidlingaf den vidensopsamling om den socialpsykiatriskeindsats med særlig vægtpå flygtninge og indvandrere, somVidenscenter for Socialpsykiatri er igang med. Formidlingen kan også skepå konferencer, gennem rapporter mv.Udkigsfunktionen skal desuden initiereen tværgående undersøgelse, dernærmere skal analysere nogle af deovenfor omtalte barrierer, der opstår,når den etniske borger møder det danskesystem. Hvor går det galt? Hvadbetyder det for løsningen af det socialeproblem, som den enkelte etniskeborger har? Hvilke konsekvenser fårdet for den samlede socialpolitiskeindsats? Hvilke løsninger kan derpeges på for praktikersiden?Den Etniske UdkigsfunktionFormidlingscentret Storkøbenhavn har fået til opgave at stå forSocialministeriets "etniske udkigsfunktion". Baggrunden for opgavener, at etniske minoriteter er overrepræsenterede blandt socialt tungegrupper som langvarigt ledige, hjemløse og marginaliserede.Socialministeriet ønsker derfor at få klarlagt, om etniske minoriteter harsærlige sociale problemer, for at kunne tilpasse den socialpolitiske indsatsog foretage evt. lovgivningsmæssige justeringer.Udkigsfunktionens opgaver er: at indhente viden om udviklingen i de etniske gruppers sociale forhold at indhente viden om metoder i det sociale arbejde med etniskegrupper at bearbejde og analysere indhentet viden på særlige områder at udarbejde halvårlige rapporter til Socialministeriet at deltage ad hoc i Socialministeriets opgaver vedrørende etniskeminoritetsgrupper, herunder bidrage til Socialministeriets deltagelsei det ministerudvalg om integration og utilpassede unge, der skalovervåge og videreudvikle integrationspolitikken.Formidlingscentret har i første fase af projektet gennemført en pilotundersøgelsei form af en scanning af Internettet for at registrere, hos hvem der findesviden om sociale problemer hos etniske minoriteter en spørgeskemaundersøgelse blandt 47 institutioner og organisationer,som formodes at have viden om området.Og endelig, har de særlige sociale problemerblandt etniske minoriteter etanderledes indhold og en andenbetydning, eller skjules disse problemerbag et "etnisk" slør – den etniskeundskyldning?34 > ÅRSBERETNING 2000


Barrierer for rummelighedenAf journalist Karen PedersenManglende international erfaring ogfor ringe kendskab til andre kulturerer de væsentligste barrierer for at fåflere indvandrere i arbejde. Mangevirksomheder har heller ikke opfattetden markedsføringværdi, der ligger iat have nydanskere på lønningslisten,mener Foreningen Nydansker.Når danske virksomheder holder igenmed at ansætte medarbejdere meden anden etnisk baggrund end dansk,handler det til dels om, at de manglerinternational erfaring.- Der er ikke så mange problemermed de store virksomheder, som erinternationalt orienteret. Den storeudfordring ligger hos de små og mellemstorevirksomheder, som ikke harinternational erfaring, men har stærkedanske islæt i kulturen, og hvor danskeværdier har fortrin. Generelt erder nogle kultur- og værdiforskellemellem danskere og nydanskere, somgør det sværere for os at benyttenydanskerens kompetencer, og sværerefor dem at blive selvfinansierende,siger direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen til integrationaf nydanskere på arbejdsmarkedet.Foreningen Nydansker, som denhedder i daglig tale, blev dannet fortre år siden af en gruppe personalecheferfra en række større virksomheder– med det formål at fjerne devæsentligste barrierer for nydanskernepå arbejdsmarkedet og fremmebeskæftigelse og integration.Og det kan der være god brug for.Ledigheden blandt nydanskerne ermarkant højere end hos den øvrigedanske befolkning. Tre gange så storhos indvandrere og dobbelt så storhos deres efterkommere. Det svarertil, at kun 57 procent af indvandrerneer på arbejdsmarkedet. Regeringensmål er, at det tal skal op på 65 procenti 2010. Skal det blive en realitet,kræver det blandt andet, at politikkenfor et mere rummeligt arbejdsmarkedformår at nedbryde de barrierer, derer i omgivelserne.Symbolske barriererIfølge Foreningen Nydansker er barrierernelangt hen ad vejen af symbolskkarakter.- Virksomhederne er bange for detsymbolske. Når det kommer til detkonkrete, er det meget lettere athåndtere. Jeg har endnu ikke væretude for "et kulturelt problem", somikke kunne løses i praksis, sigerTorben Møller-Hansen.- Skal der for eksempel være pladstil at bede på arbejdspladsen? I kulturelforstand nej, for religion og arbejdehører ikke sammen. Men i praksisja. Det er ikke mere besværligt at givetid og plads til det end til den medarbejder,der skal ud for at ryge femgange i løbet af dagen.Manglende danskkundskaber, somellers ofte bliver fremhævet som denvæsentligste barriere for, at nydanskernekan kan få job, står ikke øverstpå Torben Møller-Hansens liste.- Langt de fleste taler jo efterhåndenengelsk. Selvfølgelig skal mankunne tale dansk ikke mindst så mankan "smalltalke" på arbejdspladsen,men vi har brug for nydanskerenskompetence, så det er bare med atkomme i gang fra dag et. Så må kravetom efteruddannelse komme bagefter.Vi ser i USA og Canada, at folkkommer i arbejde, inden de kan sproget,her er kulturen, at man lærermens man arbejder.- Vi har brug for arbejdskraft, ognydanskerne tilfører virksomhederneny dynamik. Det har vi masser af erfaringermed i vores netværk. Herudoverligger der også en markedsføringsværdii at ansætte nydanskere. Det undrermig, at ikke flere virksomheder herhjemmehar fået øjnene op for, at detsociale ansvar også er en god investering,siger Torben Møller-Hansen.>>> ÅRSBERETNING 2000 < 35


Stor viden i kommunerneDe fleste af de 180 virksomheder i foreningenNydansker er private, menogså en række kommuner har meldtsig ind og dannet deres egen erfagruppe,hvor de diskuterer integration.- Staten og kommunerne får destørste rekrutteringsbehov i de kommendeår. De offentlige arbejdspladserkan ikke konkurrere på lønnen, såjeg tror, at de private vil gå på hugsthos det offentlige, når det for alvorbegynder at snerpe til med mangel påarbejdskraft. Derfor burde stat ogkommune faktisk være endnu dygtigereend de private til at integrere –nydanskerne er en vigtig del af deresfremtidige arbejdskraft.- Fordi en stor del af regeringensintegrationsindsats går gennem kommunerne,er kommunerne dem, derved allermest om integration. De harbare ikke forstået at formalisere ogudnytte den viden. Hvis de brugteden kompetence, ville de have godemedarbejdere og gode konsulenter,som de kunne bruge i forhold tilerhvervslivet, siger Torben Møller-Hansen.Offentlig eller privat – ikke to virksomhederer ens, og derfor er detogså meget forskelligt, hvordan enarbejdsplads vælger at tilrettelæggesin integrationsindsats.- Nogle starter med at ansætte en"isbryder" (uddannet indvandreransat med løntilskud fra det offentlige,red.), andre med at lave en etniskpersonalepolitik. Uanset hvordanman griber det an, er det vigtigt, atindsatsen er forankret i virksomhedensledelse, understreger TorbenMøller-Hansen.- Det koster tid, kræfter og penge atintegrere, derfor må man også afsætteressourcer til det på samme måde,som hvis man indfører et nyt edbsystem.Alle virksomheder må tilpassesig det omgivende samfund, ogmed til det hører at have en strategifor at gøre arbejdspladsen attraktivfor nydanskerne.Vær professionelOgså Arbejdsformidlingen spiller enrolle for at få flere nydanskere i job.Som et led i resultatkontrakterne medAF overvejer Arbejdsministeriet nu atindføre økonomiske incitamenter for AFfor at fremme målene om at få de langvarigtledige, hvor nydanskerne eroverrepræsenteret, i arbejde. Et initiativ,som foreningen Nydansker hilservelkomment.- Jeg synes, det er fint at belønnedem, der gør en god indsats, og jegsynes, at Arbejdsformidlingens indsatstrækker i den rigtige retning. Men derer et lille men. Når AF skal formidle job,er det vigtigt, at mødet bliver succesfuldt.Det er en følsom situation, oghvis parterne ikke er forberedt på den,kan det blive en negativ oplevelse,som er med til at cementere fordommefra begge sider. Jeg så gerne, at AFogså havde mulighed for at give ærligsparring til arbejdspladserne om debarrierer, der er, siger Torben Møller-Hansen.Og så er vi tilbage ved kulturen. Forkun ved at være bevidste om de kulturelleforskelle og normer, kan vi agere iforhold til dem, mener han.- Der er utrolig mange misforståelser,når vi taler etnisk personalepolitik. Ogdebatten bliver tit meget følelsesladet:Hvis jeg siger nej til en nydansker erjeg så racist? Det er ikke det, dethandler om. Folk må tænke og meneog stemme, som de vil, men det erdybt uprofessionelt, hvis man ikke kanfinde ud af at arbejde sammen mednydanskere. Her er det ledelsensansvar at være professionelle. Denleder, der ikke tør ansætte en medarbejdermed en anden hudfarve, har etproblem.38 > ÅRSBERETNING 2000


En multietnisk virksomhedHos McDonald’s i Århus er en andenkulturel baggrund end den danskeingen hindring. Virksomheden har itre år arbejdet sammen med ÅrhusKommune om at få flere unge indvandrerei job.- Vi kan lige så godt forberede os på,at vi er på vej mod et multietnisksamfund. 10-12 procent af befolkningeni Århus er indvandrere, og det måmin virksomhed gerne afspejle. Menjeg er da heller ikke blind for, at detogså handler om image.Det siger restauratør Alan Rasmussen,som ejer McDonald’s fem restauranteri Århus. De sidste tre år harhan arbejdet tæt sammen medArbejdsmarkedsnetværket i ÅrhusKommune om at få unge indvandrere iarbejde. Og det med så stort held, atman nu både i og uden for kommunentaler om McDonald’s-metoden.- Jeg tror, at det, der går galt mangesteder, er, at ledelsen træffer en overordnetbeslutning om, at man gernevil ansætte en indvandrer. Ofte er derbare ikke nogen, der spørger denmellemleder eller lagerforvalter, ellerhvem det nu er, som skal få det til atfungere i det daglige, om hans mening.Han ikke kender den nye kollegasbaggrund og de kulturforskelle,der er – også mellem danskere ogsvenskere og mellem kurdere og somaliere,siger Alan Rasmussen.Derfor tog han sidste år initiativ tilet seminar for virksomhedens ledereog mellemledere og en gruppe medarbejderefra kommunen. McDonald’sudenlandske medarbejdere blev inviterettil at fortælle om deres baggrundog kultur og lægge op tildiskussion om kulturforskelle.- Det gav os en basisviden. De flesteaf os ved ikke, hvad der sker påBalkan, eller hvad det er for en krig iSomalia. Får man den viden, bliverman også mere motiveret til at gøreen indsats for indvandrerne i det daglige,siger Alan Rasmussen.Learning by doingI løbet af de sidste tre år har 50-60unge haft job i en af de fem Mc-Donald´s-restauranter. En del af deunge har mange andre problemerend arbejdsløsheden med sig, når debliver ansat, og derfor har kommunenog virksomheden nu intensiveretsamarbejdet. Som regel bliver deunge ansat med løntilskud fra kommunendet første halve år. En ordning,som Alan Rasmussen er godttilfreds med.- Jeg betragter det som et integrationskursuseller en slags elevplads.De første tre-fire måneder koster detofte penge at have dem, derefterskulle det gerne tjene sig ind, sigerhan.Kravet til de unge er, at de skal fungereallround på arbejdspladsen,ekspedere og være med i produktionen.Og så skal de kunne tale dansk– i hvert fald til husbehov.- Her er vores virksomhed god, fordiman arbejder i team. Gør man ikkedet, bliver burgerne ikke færdig tiltiden, og så lever vi ikke op til voreskvalitetskrav. Derfor bliver medarbejdernetvunget til at kommunikere pådansk, det er learning by doing,understreger Alan Rasmussen.Alle nye indvandrere, som bliveransat, får tilknyttet en såkaldt "buddy",dvs. en kollega, som de kansnakke med og betro sig til, hvis dehar brug for det. Det er også buddyen,som griber ind, hvis den unge blivervæk fra arbejde, fordi han ellerhun måske har problemer derhjemme.Og her giver virksomheden længeresnor end normalt.Lovgivningen giver bøvlMcDonald’s model har ført til mangesolstrålehistorier, men der har ogsåværet en del besvær undervejs. Mest> ÅRSBERETNING 2000 < 39>>


på grund af regler og paragraffer.- Kollegerne tager godt imod indvandrerne,og kulturforskellene giverikke de store problemer i hverdagen.Vi har fx et tørklæde, som muslimerkan bære til uniformen, og vi accepterer,hvis en medarbejder ønsker enpause til at bede. I begyndelsen kandet virke lidt mærkeligt, men detvænner man sig til, siger AlanRasmussen.- Problemerne ligger snarere i lovgivningen.De unge, som bliver henvistfra kommunen, har ikke sammevilkår. Hvis de er under 25 år, får dekun kontanthjælp, hvis de er over 25får de samme løn som andre nyansatte.Det har givet nogle gnidningerundervejs. På et tidspunkt var der tounge, som skred, da de opdagededet. Så ville de hellere blive ved medat stjæle biler…Udgivelser 2000Rapporter og pjecerBoligliv – Byudvalgskonferencen 20.-21.januar 2000 på Nyborg Strand / redaktion:Jørgen Olsen, Boligselskabernes Landsforening,Torben Bonde, KommunernesLandsforening, Anne Brams, Socialministeriet,Pia Nielsen, By- og Boligministerietog Kay Jokil, FormidlingscentretStorkøbenhavn, 24 s.Demokratiet i samlingsstedet Kaktussen –Evalueringsrapport / Karl Bach Jensen, DitteEhrenreich og Ole Thomsen. 49 s.Integration af sindslidende i KongensEnghave – Kortlægningsrapport / JetteNyboe og Ole Thomsen. 107 s.Kvalitetsudvikling i socialt arbejde – firebidrag til den løbende diskussion. Årsberetning1999 / Kay Jokil og Karen Pedersen. 22 s.Luk arbejdsmarkedet op for sindslidende /Anita Barfod og Else Stenbak, SocialtUdviklingscenter SUS. Udgivet afFormidlingscentret Storkøbenhavn forSocialministeriet. 31 s.Medlemmerne af Paraplyorganisationen påhandicap-, frivilligheds- og ressourcesvageområdet– Aktiviteter 2000 / Henriette JulHansen. 30 s.Opgangsfællesskabet Kagsåhuse –Evalueringsrapport / Karl Bach Jensen ogOle Thomsen. 43 s.Socialministeriets botilbud for sindslidende1997-1999 / Jette Nyboe, FormidlingscentretStorkøbenhavn og Charlotte Søegaard,Konsulentkompagniet. 81 s.Socialpsykiatrien i Frederiksværk –Evaluering af psykiatriplanen 1995-99 /Elizabeth Martinell Barfoed og Ole Thomsen.81 s.Socialt kvarterløft. Lokalsamfundet YdreNørrebro Syd. Konferencerapport fra konferencefor beboerrepræsentanter den 18.-19.marts 2000 / Lars Messell. 43 s.ArtiklerBrugerindflydelse – realitet og dilemma / OleThomsen. I: Socialpsykiatri nr. 1, 2000, s. 5-6.Kvalitet i socialt arbejde med udsatte – myteeller åbenbaring / Ole Thomsen. I: NordiskSosialt Arbeid nr. 2, 2000, s. 86-91.40 > ÅRSBERETNING 2000

More magazines by this user
Similar magazines