Langsom genopretning af dansk økonomi gemmer på enormt privat ...

ae.dk

Langsom genopretning af dansk økonomi gemmer på enormt privat ...

konomisk prognose - forår 2011Langsom genopretning afdansk økonomi gemmer enormt privat vækstpotentialeArbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk


Økonomiskprognose - marts 2011Langsom genopretning af dansk økonomi gemmer enormt privat vækstpotentialeafchefanalytiker Frederik I. Pedersenstud.polit Jeppe Druedahlstud.polit Niels KniggeIndhold2 Resumé af prognosen5 Langsom økonomisk genopretning7 Bunden arbejdsmarkedet er nået - men meget svag fremgang forude12 Produktiviteten tilbage førkriseniveau16 Vækstudsigter for udlandet21 Kæmpe privat opsparingsoverskud gemmer stort vækstogbeskæftigelsespotentiale26 AppendixKontaktChefanalytikerFrederik I. PedersenTlf. 33 55 77 12Mobil 28 42 42 72fip@ae.dkKommunikationschefJanus BreckTlf. 33 55 77 25Mobil 40 61 34 38jb@ae.dk.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk


Økonomisk prognose – forår 20111. Resumé af prognosenDe nyeste tal fra Danmarks Statistik peger en økonomisk vækst i 2010 omkring 1,9procent. Ser man bort fra lagerinvesteringerne og væksten i det offentlige forbrug og deoffentlige investeringer, var der ikke meget gang i økonomien sidste år.Dansk økonomi havde i2010 en vækst 1,9pct.Vi forventer en økonomisk vækst i 2011 1¾ procent, og i 2012 omkring 2 procent.På trods af de nogenlunde ”normale” vækstrater, når vi i de kommende to år ikke engangtilbage det BNP-niveau, som vi havde inden den økonomiske krise satte ind. Først i år2013, mere end fire år efter finanskrisen for alvor brød ud, kan det forventes, at vi harindhentet det tabte. I lyset af den nedtur dansk økonomi har været igennem, forekommeren vækst omkring 2 procent derfor ikke specielt prangende.Prognosen forventeren vækst 1¾ pct. i2011 og 2 pct. i 2012.På trods af en relativpæn vækst, forventesdet tabte først at væregenvundet i 2013.Langsom genopretning af det danske bruttonationalprodukt (BNP)mia.kr2.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.20091 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12mia.kr2.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.200Kilde: AEs prognose marts 2011Sammenholdt med den væksttrend, der har været i BNP fra 1991-2008, før krisen satteind, ligger vi ved udgangen af 2012 fortsat mere end 150 mia. kr. under dette niveau. Detillustrerer den utilstrækkelige økonomiske genopretning, samt hvor lang vej tilbage der ertil det vækst- og velstandsspor, vi så i 1990’erne og frem til 2008.I 2012 er vi 150 mia. kr.under niveauet for denvæksttrend, der var, førkrisen satte ind.2


Økonomisk prognose – forår 2011På den positive side er der nu flere tegn , at bunden arbejdsmarkedet er ved at værenået. Vi forventer derfor ikke yderligere nedgang i den samlede beskæftigelse i 2011. Detdækker imidlertid over svag fremgang i den private beskæftigelse og fortsat fald i den offentligebeskæftigelse. Den samlede stigning i beskæftigelsen godt 20.000 personerfrem mod udgangen af 2012 skal dog sammenholdes med et fald mere end 160.000personer fra toppen i 2008 til udgangen af 2010. Baggrunden for den svage fremgang arbejdsmarkedet skal findes i den utilstrækkelige genopretning af den økonomiskevækst.Frem mod 2012 stigerbeskæftigelsen med20.000 personer. Sidenkrisen satte ind, erbeskæftigelsen imidlertidfaldet med mereend 160.000 personer.Når vi sammenligner med andre lande, står det klart, at Danmark er kommet dårligtigennem den økonomiske krise. Det er således kun de kriseramte lande Irland og Spanien,der har haft en større beskæftigelsesmæssig nedtur end Danmark. Selv lande somPortugal og Grækenland har ikke haft så store fald i beskæftigelsen som Danmark. I denmodsatte ende finder vi Sverige, Norge og Tyskland, der allerede ligger over det beskæftigelsesniveau,de havde, før krisen satte ind.Danmark er kommetbeskæftigelsesmæssigtdårligere gennemkrisen end lande, vinormalt sammenligneros med.Beskæftigelsen i 4. kvartal 2010 i forhold til før krisenpct.420-2-4-6-8-10-12-14-16pct.420-2-4-6-8-10-12-14-16IrelandSpainDenmarkPortugalUSAGreeceFinlandItalyEU-15NetherlandsUKFranceSwedenNorwayBelgiumGermanyAustriaKilde: AEs prognose marts 2011Det kan undre, at den langsomme genopretning af økonomien og den aktuelle situation arbejdsmarkedet, hvor en mærkbar vending er svær at spotte, ikke har fået størreopmærksomhed i den hjemlige økonomiske debat. Udfordringerne for dansk økonomibliver markant større, hvis arbejdsmarkedet tager skade af en længere periode med etunderdrejet arbejdsmarked. Det kan nemt ske, hvis langtidsledigheden bider sig fast et højere niveau, hvis en større andel af de nyuddannede unge ikke får brugt deres uddannelse,og hvis flere bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Den træge vending iøkonomien kan med andre ord ende med at give mere alvorlige skader den danskeøkonomi, der øger udfordringerne længere sigt.Det manglende fokus de aktuelle udfordringerkan give langsigtedeskader dansk økonomi.3


Økonomisk prognose – forår 2011Trods forventningen om pæne vækstrater i verdensøkonomien og blandt de danske handelspartnerei de kommende år, er udviklingen behæftet med væsentlige risici. Senesteeksempel er situationen i Japan, der er verdens tredje største økonomi. En anden betydeligusikkerhedsfaktor er, at de stigende oliepriser vil skade væksten i udlandet så meget,at vendingen det danske arbejdsmarked udebliver. Hertil kommer, at der stadig er storusikkerhed omkring det danske bygge- og anlægsområde samt ikke mindst boligmarkedet.De væsentligste negativerisici er konsekvenserneaf de stigendeoliepriser samtfortsat usikker boligmarkedet.Omvendt er der ligeledes store økonomiske potentialer. Som det vises i prognosen, stårvi med et rekordstort privat opsparingsoverskud. Det dækker over den meget markantenedgang i den private efterspørgsel fra det private forbrug, og ikke mindst de private investeringer.Beregninger i prognosen viser, at der ligger et meget markant vækst- og beskæftigelsespotentialegemt her. Hvis det skal aktiveres, skal de økonomiske udsigter forvækst og arbejdsmarked imidlertid tegne mere sikre, end de gør nu. Her hjælper regeringensgenopretningsplan og diskussionen om behovet for nye store fremtidige opstramningerikke.Rekordstort privat opsparingsoverskudgemmer enormtvækst- og beskæftigelsespotentiale.Rekordstort privat opsparingsoverskudpct. af BNPpct. af BNP1086420-2-4-6-8-1072 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 121086420-2-4-6-8-10Privat nettoopsparingsoverskudKilde: AEs prognose marts 2011Med de aktuelle udfordringer i økonomien bør man undlade at træde den finanspolitiskebremse, før vi har fået cementeret en vending arbejdsmarkedet. Strammes der fortidligt og for hårdt, hiver man vækst og beskæftigelse ud af økonomien samtidig med, atusikkerheden om fremtiden øges, hvilket skader den ønskede positive økonomiske spiral.Den førte finanspolitikbremser en ordentligvending arbejdsmarkedet.Den seneste opgørelse af de offentlige underskud for 2010 tyder , at ”kriseregningen”formentlig ikke bliver ligeså stor som ventet. Det bør give plads til, at man kan vente medat træde den finanspolitiske bremse. Frygten kan imidlertid være, at den offentlige”supertanker” nu for alvor har sat kursen ind besparelser, så finanspolitikken æderendnu mere af væksten, end det der er lagt til grund for prognosen.Kriseregningen bliverformentlig mindre endventet, men man kanfrygte at sparekursennu er låst fast.4


Økonomisk prognose – forår 20112. Langsom økonomisk genopretningEn forventet økonomisk vækst 1¾ pct. i år og 2 pct. i 2012 lyder umiddelbart rimelig i lyset af, at visiden 1970 har haft en gennemsnitlig årlig vækst omkring 2 pct. At det alligevel ikke er så tilfredsstillende,fremgår tydeligt af figur 1, hvor Danmarks vækstprognose er omregnet til en stilistisk kvartalsprofilgennem 2011 og 2012.Selvom vi har, hvad der svarer til nogenlunde ”normal” vækst set kvartaler gennem hele prognoseperioden,når vi ikke engang op det BNP-niveau, vi havde, inden den økonomiske krise satte ind. Viskal med andre ord helt ind i 2013 - mere end fire år efter finanskrisen for alvor brød ud - før vi bare ertilbage det vækstniveau, der var, før krisen satte ind. I lyset af den nedtur vi har været igennem, forekommeren vækst omkring 2 pct. derfor ikke specielt prangende.Figur 1. Udvikling i BNP i længere perspektivmia.kr2011-prisermia.kr2011-priser2.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.20091 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 122.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.200Anm.: Den lineære trend er beregnet over perioden 1991-2008.Kilde: AEs prognose marts 2011 og Danmarks Statistik.Sammenholder vi med den væksttrend, der har været i BNP fra 1991-2008, ligger vi ved udgangen af2012 mere end 150 mia. kr. lavere (i faste 2011-priser). Det illustrerer omfanget af den økonomiske kriseog den efterfølgende langsomme økonomiske genopretning. Der er meget lang vej tilbage til detvækstspor, vi så inden krisen.Krav om nye vækstdrivereDen økonomiske vækst i 2010 blev i det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2010 opgjort til knap2,1 pct. Siden er der kommet nye oplysninger, der viser en mindre vækst i det offentlige forbrug og deoffentlige investeringer svarende til ca. 4½ mia. kr. Vi har i prognosen indarbejdet de nye oplysningerfor det offentlige, der isoleret set barberer godt ¼ pct.enhed af BNP-væksten sidste år svarende til envækst godt 1,8 pct. I modsat retning har vi oplysninger, der peger en opjustering af vækstbidragetfra udenrigshandlen godt 0,1 pct.enhed, 1 hvorfor vi lander med en samlet BNP-vækst 1,9 pct.sidste år. Vi har ikke umiddelbart informationer om andre væsentlige revisioner, men der kan nemt vi-1 Denne revision er ikke indarbejdet eksplicit i udenrigshandelstallene som det offentlige område.5


Økonomisk prognose – forår 2011se sig faktorer, der trækker både op og ned i den økonomiske vækst, næste gang nationalregnskabetoffentliggøres. 2Samlet forklarer lagrene, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer isoleret set omkring 80pct. (1½ pct.enhed) af den samlede vækst 1,9 pct. sidste år. Det fremgår ved at betragte søjlerne ifigur 2. Selv når man har in mente, at lagerinvesteringerne har et stort importindhold, var der altså underliggendeikke meget gang i hjulene i 2010.Figur 2. Sammensætning af BNP-væksten 2010-2012pct.enheder1,51,00,50,0-0,5-1,0pct.enheder1,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-1,5Privat forbrugOffentligtforbrug og inv.Private fastebruttoinv.LagreNettoeksport2010 2011* 2012** prognose.Anm.: Der er tale om en simpel vækstbidragsberegning.Kilde: AEs prognose marts 2011 og Danmarks Statistik.Med opfyldelse af Genopretningspakken samt indhentningen af de offentlige budgetoverskridelser fra2010 forventes det offentlige forbrug at gå fra 1,2 pct. i 2010 til minus ½ pct. i 2011. Da væksten i deoffentlige investeringer imidlertid ikke kom op i de omdrejninger, der var planlagt sidste år, ventes dergivet budgetterne kun en mindre nedgearing i investeringsvæksten i 2011. Det betyder dog, at økonomienalene fra den offentlige front mister et vækstbidrag ½ pct.enhed. 3 Det viser figur 2. Da vækstbidragetfra lagrene samtidig forventes at falde fra ca. 1 pct.enhed i 2010 til nul i 2011, mister vi et samletvækstbidrag fra lagre og det offentlige 1½ pct.enhed fra 2010 til 2011.At væksten den baggrund ikke forventes at geare mere voldsomt ned, skyldes forventningen om, atde private faste bruttoinvesteringer vil trække modsat. I 2011 bidrog de private faste bruttoinvesteringerisoleret set negativt til væksten med minus 1 pct.enhed. I 2011 forventer vi en fremgang svarende tilet positivt vækstbidrag 0,4 pct.enheder. Samtidig forventer vi et lidt større vækstbidrag fra nettoeksporten,mens vækstbidraget fra det private forbrug ventes at gå lidt ned. Det viser figur 2.2 En særlig joker her er problemerne med opgørelsen af virksomhedernes eksportsalg i momsstatistikken. Tidligere lå eksportopgørelsen framomsstatistikken under eksportopgørelsen fra betalingsbalancestatistikken. I 2010 oversteg eksportopgørelsen fra momsstatistikken imidlertidopgørelsen fra betalingsbalancen med 55 mia. kr. Nye indberetninger til SKAT kan ifølge Danmarks Statistik have øget størrelsen af den angivne,ikke-momspligtige omsætning og dermed den samlede omsætning. Danmarks Statistik er i gang med at undersøg konsekvenser af ændringerne.3 Finanseffekten vurderes med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra Finansministeriet at ligge ca. -0,4 pct. i 2011. Det betyder, at finanspolitikkenisoleret set bremser den økonomiske vækst med 0,4 pct. i år.6


Økonomisk prognose – forår 20113. Bunden arbejdsmarkedet er nået - men meget svag fremgang forudeDer er flere tegn , at bunden arbejdsmarkedet er ved at være nået. Beskæftigelsesindikatorerne istarten af 2011 tegner positive for industri, svagt positive for private serviceerhverv, mens de ”kun” ersvagt negative for bygge- og anlægssektoren. Det viser figur 3a. Samtidig er fyringsvarslerne faldet tiltæt førkriseniveau, ligesom der er kommet en svag positiv tendens i antallet af ledige jobs i statensJobnet. Det viser figur 3b. Udviklingen i fyringsvarslerne dækker over et fortsat højt niveau inden fordet offentlige, mens de private ligger niveauet fra før, krisen satte ind. Som det fremgår af figur 3bligger antallet af ledige jobs dog fortsat et historisk lavt niveau.Figur 3a. Beskæftigelsesindikatorernettotal, pct.403020100-10-20-30-40-50-60-7098 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Privat service B&A Industrinettotal, pct.403020100-10-20-30-40-50-60-70Figur 3b. Fyringsvarsler og job i Jobnet, trend1.000stillinger504540353025201507 08 09 10 11Varslede fyringerLedige job (højre akse)1.000personer3,53,02,52,01,51,00,50,0Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af den faktiskeudvikling i måneden og de foregående to måneder frem til og med februar 2011.Dernæst er indikatoren forlænget med indikatoren for beskæftigelsesforventningerne(til de kommende 3 måneder).Kilde: Danmarks Statistik og AE .Anm.: Trend fra sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. Jobindsats.Vi forventer ikke yderligere nedgang i den samlede beskæftigelse i 2011. Det dækker imidlertid over, atden offentlige beskæftigelse forventes at falde svagt igennem 2011, mens der ventes svag fremgang iden private beskæftigelse. Fremgangen i den private beskæftigelse fortsætter ind i 2012, mens nedgangeni den offentlige beskæftigelse stopper. Samlet stiger beskæftigelsen i det stiliserede kvartalsforløbmed godt 20.000 personer frem mod udgangen af 2012. Stigningen modsvarer kun 13½ pct. afdet fald, vi har oplevet siden slutningen af 2008 i alt 163.000 personer. Vendingen arbejdsmarkedetmå i det lys betegnes som svag. Det viser figur 4.At vendingen tegner svag, ses ligeledes ved, at beskæftigelsen i år falder med 3.000 personer sammenholdtmed 2010. Det skyldes, at den svagt positive beskæftigelsesudvikling igennem 2011 ikke kankompensere for det lave udgangspunkt, der var fra beskæftigelsen sidste år. 4 I 2012 ventes en fremgang årsplan ca. 12.000 personer. Sammenlignet med AE’s septemberprognose er beskæftigelsesudviklingensamlet opjusteret ca. 8.000 personer i prognoseperioden.4 I 4. kvartal 2010 ligger beskæftigelsen ca. 7.000 personer lavere end årsgennemsnittet for 2010,7


Økonomisk prognose – forår 2011Figur 4. Beskæftigelsesudvikling i prognosen1.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7001.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7002.65002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 122.650Kilde: Danmarks Statistik og AE.Væksten er ikke høj nok til at skabe en mærkbar vending arbejdsmarkedetBaggrunden for den svage fremgang arbejdsmarkedet skal findes i den utilstrækkelige genopretningaf den økonomiske vækst. Det fremgår af figur 5. Her ses der den historiske sammenhæng (de blåfirkanter) mellem vækst og beskæftigelse – en såkaldt ”okun-kurve”.Figur 5. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelseBeskæftigelse(ændring i pct.)864220082012y = 0,7721x - 1,1937R2 = 0,625802010-2-420092011BNP-vækst (pct.)-6-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 1980-2007, da 2007 er det seneste endeligeår i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 2008 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse.Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det gældende år og væksten i det foregående år.Kilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.8


Økonomisk prognose – forår 2011Okun-kurven viser, at væksten set over en toårig periode skal op over 1½ pct., før der kan ventes fremgangi beskæftigelsen. Der ses væksten over en toårig periode, fordi den afsmitning, væksten har arbejdsmarkedet, normalt kommer med nogen forsinkelse. Det er den underliggende produktivitetsfremgangi økonomien, der gør, at positiv vækst ikke er en tilstrækkelig betingelse for at få fremgang arbejdsmarkedet.Som det fremgår af figur 5, rammer det beskæftigelsesfald, der var i 2009 og 2010 (blandt de rødeprikker), en anelse over den historiske okun-kurve. Det indikerer, at faldet i beskæftigelsen skulle haveværet større sammenholdt med den økonomiske vækst. Prognosen for 2011 og 2012 ligger tæt kurven:2011 ligger med et lille årligt beskæftigelsesfald en anelse under kurven, mens den lille stigning i2012 ligger en anelse over kurven.At opnå en årlig fremgang i 2011 i beskæftigelsen fx 30.000 personer, som det man så i 2005 efterden seneste konjunkturvending, vil ifølge den historiske sammenhæng kræve en årlig BNP-vækst setover 2010 og 2011 op i nærheden af 2,9 pct. Med 1,9 pct. vækst i 2010 skal væksten i 2011 op i nærhedenaf 3,8 pct. i stedet for kun 1¾ pct. Det viser, at dansk økonomi skal op i et helt andet vækstgear,hvis vi skal gøre os forhåbninger om en mere mærkbar vending arbejdsmarkedet.At Danmark er kommet relativt dårligt igennem den økonomiske krise, ser man samtidig ved at sammenlignevores arbejdsmarkedsudvikling med andre sammenlignelige lande. Af figur 6 fremgår det, atkun Irland og Spanien har haft en større beskæftigelsesmæssig nedtur end Danmark. I den modsatteende finder vi Sverige, Norge og Tyskland, der allerede nu ligger over det niveau, de havde, før krisensatte ind.Figur 6. Beskæftigelsen i 4. kvartal 2010 sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 2008)pct.420-2-4-6-8-10-12-14-16pct.420-2-4-6-8-10-12-14-16IrelandSpainDenmarkPortugalUSAGreeceFinlandItalyEU-15NetherlandsUKFranceSwedenNorwayBelgiumGermanyAustriaAnm.: Sæsonkorrigerede tal. Der er endnu ikke tal for Grækenland, Irland og Nederlandene i 4. kvartal 2010, derfor er tallet fra 3. kvartal 2010 anvendt.For Sverige og USA har Eurostat ikke beskæftigelsestal, hvorfor serierne her er taget fra OECD.Kilde: AE baggrund af Eurostat og OECD.9


Økonomisk prognose – forår 2011Svagt faldende ledighed og svagt stigende arbejdsstyrkeDen svage vending arbejdsmarkedet afspejler sig i vores prognose for arbejdsløsheden. Som mankan se af figur 7, forventer vi svagt faldende ledighed gennem hele prognoseperioden.Samlet falder bruttoledigheden fra omkring 168.000 fuldtidspersoner til 155.000 ved udgangen af2012. Nettoledigheden følger i store træk bruttoledigheden, om end faldet gennem prognosen er enanelse mindre. Det afspejler, at antallet af aktiverede ligeledes forventes at falde en smule.Figur 7. Prognose for arbejdsløsheden1.000fuldtidspersoner18016014012010080601.000fuldtidspersoner18016014012010080604007 08 09 10 11 1240NettoedighedBruttoledighedKilde: AE pba. Danmarks Statistik.Som man kan se af figur 8, er arbejdsstyrken – defineret som summen af beskæftigelsen og nettoledigheden- faldet med 105.000 personer fra toppen i 2008 til udgangen af 2010. Dermed forklarer afgangfra arbejdsstyrken en langt større andel af beskæftigelsesfaldet end nettoledigheden.Samlet ligger arbejdsstyrken ved udgangen af 2010 kun 20.000 personer højere end seneste lavpunkt islutningen af 2004. Dermed er næsten 85 pct. af den arbejdsstyrkefremgang, der var under den senestehøjkonjunktur, sat over styr igen. Som det også fremgår af figur 8, ventes svagt stigende arbejdsstyrkegennem prognoseperioden.10


Økonomisk prognose – forår 2011Figur 8. Prognose for arbejdsstyrken1.000 personer1.000 personer3.0002.9802.9602.9402.9202.9002.8802.8602.8402.8202.80002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 123.0002.9802.9602.9402.9202.9002.8802.8602.8402.8202.800Kilde: Danmarks Statistik og AE.Med det kæmpefald der har været, kan man frygte for mere langvarige skader arbejdsstyrken. Påden ene side har Nationalbanken i 4. kvartalsrapport fra december 2010 vurderet, at den faldende arbejdsstyrkeisær er modsvaret af stigende aktivering, flere i uddannelse, færre udlændinge og flerepersoner, der søger arbejde uden at være offentlig forsørgelse.Samtidig finder Nationalbanken det bemærkelsesværdigt, at afgangen fra arbejdsstyrken kun i begrænsetomfang ser ud til at være sket til varig offentlig forsørgelse som f.eks. førtidspension. Den storetilgang til uddannelsessystemet er glædelig, hvis den indebærer, at de unge rent faktisk også fårfærdiggjort de uddannelser, de går i gang med.Omvendt må man konstatere, at der er sket en betydelig stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere, der ikke optræder i arbejdsstyrken. Det gælder ikkemindst blandt de unge.Samtidig kan man frygte for en skjult ledighed og langtidsledighed blandt arbejdssøgende personeruden offentlig forsørgelse. Der kan gemme sig personer her, der har fravalgt a-kassen, mens tidernevar gode, og som nu ikke har ret til kontanthjælp.Med den relativt sløje arbejdsmarkedsudvikling, der tegner sig, kan man samtidig frygte, at de ældreigen begynder at trække sig tidligere tilbage. Billedet indtil nu har ellers været, at der trods af krisener kommet færre og færre efterlønsmodtagere.Risikoen for længerevarende skader øges betydeligt, hvis vi skal igennem en længere periode med etsløjt arbejdsmarked.11


Økonomisk prognose – forår 20114. Produktiviteten tilbage førkriseniveauProduktiviteten voksede meget markant sidste år. Med en vækst i BNP per beskæftiget 4,1 pct. varder også en noget større stigning end ventet i AE’s septemberprognose. Den højere produktivitetsvækstmå imidlertid ses i lyset af et større produktivitetsfald i både 2008 og 2009, end det der var registreretved udarbejdelsen af AE’s septemberprognosen. Den højere produktivitetsvækst end ventetsidste år modsvarer ikke de historiske nedrevisioner.Som det fremgår af figur 7, forventes en nedgearing af produktivitetsvæksten til mere normale vækstrateri 2011 og 2012. Set over begge år ligger vi med en gennemsnitlig produktivitetsvækst knap 1,7pct. Det er lidt over det historiske gennemsnit, men skal stadig ses i lyset af det fald, der har været iårene 2007-2009.Med prognosen kommer vi i 2011 næsten tilbage til det produktivitetsniveau, der var i 2006, før produktivitetenbegyndte at falde. Selvom produktiviteten vokser pænt i 2012, er der stadig et stykke vejop til den historiske trend. Og skal vi hurtigt tilbage dertil, vil der fortsat ligge et nedadgående pres det danske arbejdsmarked.Figur 7. Produktivitetsudvikling (BNP per beskæftiget)1000 kr. (2000-kæde) per person5501000 kr. (2000-kæde) per person55050050045045040040035035030080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12300Anm.: Lodret streg angiver overgang til prognosen. Trenden, den lineære trend, er beregnet baggrund af udviklingen fra 1980-2008.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Investeringerne skal trække vækstenTabel 1 viser nøgletallene i AE’s martsprognose 2011. I appendiks 1 er der en nærmere beskrivelse afbaggrunden for vores prognose med fokus forsyningsbalancen og den indenlandske efterspørgsel.Her finder man ligeledes en sammenligning med vores prognose fra september 2010.12


Økonomisk prognose – forår 2011Tabel 1. Nøgletal fra AE’s økonomiske prognose marts 20112009 2010 2011 2012Realvækst i procent (kædede værdier)Bruttonationalprodukt -5,2 1,9 1,7 2,0Indenlandsk efterspørgsel -6,5 1,6 1,3 1,8- Privat forbrug -4,5 2,1 1,7 1,7- Offentligt forbrug 3,1 1,2 -0,5 0,3- Offentlige investeringer 4,6 8,7 7,0 -8,8- Boligbyggeri -16,9 -10,4 3,5 3,0- Erhvervsinvesteringer. -15,8 -4,7 2,8 8,4- Lagerinv. (vækstbidrag) -2,0 1,0 0,0 0,0Eksport -9,7 2,4 5,1 5,1Import -12,5 1,9 4,6 5,1NiveauÆndring i 1.000 personerBeskæftigelse 2824 -59 -2 12Arbejdsstyrke 2922 -43 -4 71.000 personerBruttoarbejdsløshed 131 165 167 161Årlig stigning i pct.Forbrugerprisindeks 1,3 2,3 2,4 1,9Boligpriser, en.fam. huse -12,8 2,2 0,0 1,0Pct.Effektiv obligationsrente 3,8 2,7 3,2 3,8Årlig stigning i pct.Produktivitet (BNP per. besk.) -2,4 4,1 1,8 1,5Kilde: ADAMs databank og AE.Det private forbrug voksede i 2010 med 2,1 pct., hvilket ikke er helt så meget som forventet i sidsteprognose. I lyset af de politisk-økonomiske tiltag, der har været rettet mod at stimulere det private forbrug(skattelettelser 2009 og 2010 samt afskaffelsen af SP-ordningen), må udviklingen de senere årbetegnes som skuffende. Endnu mere skuffende er sammensætningen det private forbrug, idet omkring80 pct. af væksten sidste år var trukket af bilkøb samt el og brændsel. Ingen af disse komponenterer de store jobskabere.I både 2011 og i 2012 ventes en vækst i det private forbrug 1¾ pct. Det er stort set det samme som iAE’s septemberprognose. Med et fortsat svagt arbejdsmarked, en negativ eller kun svagt stigende reallønsudviklingsamt skattestigninger i forbindelse med indfasningen af skattereformen og Genopretningspakkener det en øget forbrugstilbøjelighed, der skal trække fremgangen. Da vi samtidig ikke kanforvente, at hverken bilkøb eller forbruget af el og brændsel kan trække i samme omfang som i 2010,skal andre forbrugskomponenter op i omdrejninger. Det gælder f.eks. detailsalget og forbruget af tjenesteydelser,der begge kun steg marginalt sidste år.De sædvanlige drivere for stigende forbrugstilbøjelighed såsom stigende boligpriser og faldende arbejdsløshed,ser vi ikke meget af, hvorfor den stigende forbrugslyst primært skal ses som en forsinket13


Økonomisk prognose – forår 2011reaktion SP-suspensionen og skattelettelserne. Da renterne samtidig forudses at stige gennemprognoseperioden, ligger der en stor usikkerhed her.Det offentlige forbrug skønnes med de nyeste oplysninger fra Danmarks Statistik at være steget med1,2 pct. sidste år, hvilket er mere end ventet. Med Genopretningspakken samt indhentning af overskridelserfra 2010 betyder det, at det offentlige forbrug (realt) skal falde med ca. ½ pct. i 2010. I 2012 erder plads til en mindre fremgang i det offentlige forbrug godt ¼ pct.Boliginvesteringerne faldt sidste år med 10½ pct. Det var et mindre fald end ventet, hvilket skyldes enkraftig fremgang i 4. kvartal 2010. Det formodes, at en stor del af denne stigning kan henføres til, atsalg af byggegrunde efter 1. januar 2011 er blevet belagt med moms. Det har øget tilskyndelsen til atbegynde nybyggeri i 2010. Vi tolker derfor stigningen som en engangseffekt og forventer derfor enmindre nedgang ind i 2011. At boliginvesteringerne i år øges med 3½ pct., er derfor udelukkende et udtrykfor, at udviklingen i 4. kvartal 2010 giver anledning til et højt udgangsniveau (overhæng). I 2012forventes en begrænset vækst 3 pct.På den ene side må vi konstatere, at der har været en stigning i statistikken for det begyndte boligbyggeriigennem 2010. Da der normalt er en vis forsinkelse fra begyndelsen registreres, til det forplantersig til en egentlig boliginvestering, kan det tale for fortsat fremgang i boliginvesteringerne i2011. På den ene side må vi også konstatere, at der stadig er masser af boliger til salg, boligpriserneudvikler sig fladt, og renterne stiger. Det er derfor svært at få øje de faktorer, der for alvor skal trækkegang i boliginvesteringerne igen, så her ligger der ligeledes en pæn usikkerhed. Begynder boligprisernefor alvor at falde, kan udviklingen nemt ende i det negative spektrum igen.Væksten i de offentlige investeringer har de senere år været meget lav ift. de udmeldinger, der erkommet fra regeringen. For eksempel lød meldingen i maj 2010 en stigning i de offentlige investeringer(realt) 20 pct. i både 2009 og 2010. De nyeste tal peger en stigning 4,6 pct. i 2009 og8,7 pct. i 2010. Givet det udmeldte budget og Genopretningspakken forventes der i år en vækst omkring7 pct., mens der næste år forudses et fald knap 9 pct.Erhvervsinvesteringerne faldt sidste år med 4¾ pct., hvilket var et noget mindre fald end ventet. Vurderetud fra de tilgængelige oplysninger, er det erhvervslivets investeringer i bygninger og anlæg, dertrækker voldsomt ned, mens der har været en overraskende pæn fremgang for erhvervslivets investeringeri maskiner, transportmidler, inventar, software mv. Det sidste kan afspejle, at virksomhedernetrods ledig kapacitet har valgt at udnytte den rekordlave rente.Der er stadig meldinger om ledig kapacitet. Det gælder både inden for industrien, men også mere generelt,at der er masser af ledige kontor- og produktionslokaler. Alligevel forventer vi, at den vækstmæssigefremgang vil øge behovet for investeringer i især maskiner, transportmidler, software mv.(den såkaldte accelerator), mens behovet for investeringer i bygninger og anlæg kun forventes at stigesvagt gennem prognoseperioden.Samlet forventes erhvervsinvesteringerne at stige 2¾ pct. i år og 8¼ pct. næste år. Som det fremgår affigur 8, indebærer det en relativ langsom genopretning af det meget store fald, der har været i erhvervslivetsinvesteringskvote efter 2008.14


Økonomisk prognose – forår 2011Figur 8. Erhvervsinvesteringskvotenpct.242220181614121080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12pct.2422201816141210ErhvervsinvesteirngskvotePrognoseAnm.: Målt som erhvervsinvesteringerne i pct. af privat BVT begge i løbende priser. Den vandrette streg angiver gennemsnittet fra 1980-2008.Kilde: AE pba. ADAM.Væksten i eksporten sidste år 2,4 pct. tegner umiddelbar skuffende og mindre end ventet. 5 Udviklingendækker dog over et overraskende fald i eksporten af tjenesteydelser (herunder søfart) 2½pct. mod et ventet plus 4 pct. Modsat steg vareeksporten med 5 pct., hvilket er mere end de ventede3¼ pct. Udviklingen i eksporten af tjenester mener vi skal tolkes forsigtigt, jf. boks 1.Boks 1. Tjenesteeksport med forbeholdSom det fremgår af figur A, er der markant forskel , om man betragter tjenesteeksporten i løbende eller faste kædedeværdier i nationalregnskabet. I løbende priser steg eksporten af tjenester sidste år med 13 pct. I faste kædede værdier varder et fald 2½ pct. Det betyder, at priserne den øvrige tjenesteeksport sidste år skulle være steget med 15½ pct. Selvomtjenesteeksporten i faste kædede værdier voksede gennem det meste af 2010, betyder et lavt udgangsniveau (stort underhæng)fra 2010, at vi samlede endte med et fald 2½ pct. for året som helhed.Figur A. Eksporten af øvrige tjenester20006q1=1001401351301251201151101051009506 07 08 09 1020006q1=10014013513012512011511010510095Faste kæde priserLøbende priserAnm.: Ekskl. turismeKilde: AE pba. Danmarks Statistik.I lyset af hvor meget søfart betyder for tjenesteeksporten, og at verdenshandlen voksede markant sidste år, virker detmærkværdigt, at der ikke skulle være kommet mere gang i mængderne via søfarten. Samlet mener vi derfor tallene skal fortolkesforsigtigt, men da forbeholdet også gælder importen af tjenester, hvor vi ser et lignende mønster, får eventuelle revisionerikke nødvendigvis indflydelse vækstbidraget fra udenrigshandlen.5 Der er efter de foreløbige nationalregnskabstal kommet reviderede betalingsbalance statistik for 2010. Der ligger her en opjustering af både eksportenog importen ikke mindst tjenestesiden. Revisionerne er ikke indarbejdet eksplicit i prognosen, men det skønnes - givet uændret prisudvikling- at der ligger en opjustering af vækstbidraget fra udenrigshandlen godt 0,1 pct. Dette vækstbidrag er lagt lagrene.15


Økonomisk prognose – forår 2011Eksporten (i løbende priser) har haft en virkelig positiv udvikling i slutningen af 2010 og starten af 2011.Det gælder både for vare- og tjenestedelen (også når der korrigeres for eksporten af en boreplatform ijanuar 2011). Samtidig steg indikatoren for industrivirksomhedernes eksportordrebeholdning kraftigt ijanuar 2011 og blev for første gang positiv siden 2008. Det viser figur 9.Figur 9. Eksportordrebeholdning i industrivirksomhederneNettotal (pct.)Nettotal (pct.)3020100-10-20-30-40-50-60-7098 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 113020100-10-20-30-40-50-60-70Anm.: Nettotallet er antal af virksomheder, som melder om ’større end normal’ eksportordrebeholdning, minus dem, som melder om ’mindre endnormal’. Et positivt tal bør altså indikere, at eksportordrebeholdningen er større end normalt for virksomhederne set under et.Kilde: AE (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik (konkjunkturbarometer).Vi er den baggrund, og med udgangspunkt i vækstudsigterne for udlandet, jf. nedenfor, optimistiskeomkring udviklingen for dansk eksport i 2011 og 2012. Der ventes en vækst i eksporten godt 5 pct. ibåde 2011 og 2012, hvilket svarer til en lille opjustering i begge prognoseår.Importen voksede med knap 2 pct. mindre end ventet sidste år, hvorfor vækstbidraget fra udenrigshandlenstort set kom så positivt ud som ventet i AE’s septemberprognose. I 2011 og 2012 forventesimportvæksten at geare op i takt med, at udviklingen i den indenlandske efterspørgsel bliver mere rettetmod den private sektor - ikke mindst investeringerne. I år ventes en importvækst 4,6 pct., mensvi næste år får en vækst godt 5 pct.Samlet bidrager udenrigshandlen positivt til væksten i begge prognoseår, hvilket er en medvirkendeårsag til, at betalingsbalancen holder sig et rekordhøjt niveau i underkanten af 100 mia. kr.5. Vækstudsigter for udlandetDansk økonomi er via sin store eksport relativ følsom over for udviklingen i verdensøkonomien, og isærdeleshed store samhandelspartnere som Sverige og Tyskland. Netop disse to lande overraskede deinternationale prognosemagere gevaldigt i løbet af 2010 og endte med at komme betydeligt stærkereigennem 2010 end ventet. I tabel 2 er vist en oversigt over vækstprognoserne for Danmarks 10 størstesamhandelspartnere, og den sammenvejede vækst sammenlignes i bunden af tabellen med septemberprognosen.16


Økonomisk prognose – forår 2011Tabel 2. Udenlandske vækstskøn bag AE’s martsprognose 20112010 2011 2012Tyskland 3,5 2,6 1,9Sverige 5,3 4,1 2,9Storbritannien 1,3 1,9 2,1USA 2,8 3,1 3,3Norge 0,4 3,0 3,2Holland 1,6 1,7 1,7Frankrig 1,5 1,6 1,7Italien 1,1 1,0 1,1Finland 3,1 2,9 2,2Spanien -0,1 0,7 1,3Vægtet gennemsnit mar. 2011 2,8 2,7 2,3Vægtet gennemsnit sep. 2010 2,3 1,9 2,0Anm: Væksten i 2010 er baseret foreløbige officielle nationalregnskabstal. Resterende er prognoseværdier.Kilde: AE pba. Consensus Forecasters marts 2011.Især Sverige har imponeret i 2010. Væksten endte hele 5,3 pct., hvilket var langt mere end ventet.Tyskland overraskede også positivt med en vækst 3,5 pct. De to lande er kraftigt medvirkende til, atdet vægtede gennemsnit for væksten i 2010 hos Danmarks 10 største handelspartnere endte 2,8pct. i stedet for 2,3 pct., til trods for svag vækst i mange af de resterende lande og for euroområdetsom helhed.Den mere positive udvikling har smittet af både 2011 og 2012, hvor vækstprognoserne – især i 2011– er opjusteret. Således ventes væksten nu at nå 2,5 pct. i det vægtede gennemsnit i 2011 og 2,2 pct. i2012. Det er henholdsvis 0,8 pct.enheder og 0,3 pct.enheder mere end i septemberprognosen. Ud overopjusteringer af vækstprognoserne for Sverige og Tyskland, tegner væksten i USA også noget højere i2011 end i seneste prognose.En opjustering af vækstforventninger i landene, vi handler meget med, vil alt andet lige medføre størreefterspørgsel efter danske varer. De mere positive toner fra nabolandene bør særligt give anledning tilstørre optimisme til dansk eksport.For at vise, hvad den forøgede vækst hos Danmarks handelspartnere isoleret set betyder for danskøkonomi, er der i tabel 3 via ADAM-modellen beregnet konsekvensen af den højere vækst i udlandetsammenlignet med septemberprognosen. I beregningen er det forudsat, at kun markedsandelen forindustrivarer virkes positivt af den øgede vækst i samhandelslandene.17


Økonomisk prognose – forår 2011Tabel 3. Konsekvenser af bedre industrieksport som følge af øget vækst i samhandelslande2010 2011 2012 I altSamlet vareeksport, pct.enheder 0,7 0,8 0,2 1,8Effekt BNP, vækst pct.enheder 0,1 0,2 0,1 0,4Effekt beskæftigelsen, vækst 1.000 pers. 2,4 4,4 2,0 10,8Anm: Der er alene regnet industrivarerne ekskl. skibe og fly. Der er stødt til eksportmarkedsvæksten med 1,4 pct.enheder i 2010, 1,6 pct.enhederi 2011 og ½ pct.enhed i 2012. Eksportmarkedsvæksten er beregnet ud fra et sammenvejet BNP-vækst udtryk for landene, idet der samtidig er korrigeretfor det historiske forhold, der har været mellem den danske eksportmarkedsvækst og BNP-væksten (sammenvejet) i disse lande i ADAM.Kilde: AE baggrund af ADAM.Som det ses, har opjusteringen af markedsvæksten en mærkbar effekt dansk økonomi. Vareeksportenløftes med 0,7 pct.enheder i 2010, yderligere 0,8 pct.enheder, mens der er en mindre effekt 0,2pct.enheder i 2012. Den højere markedsvækst forklarer dermed en væsentlig del af den opjustering,der ligger i vareeksporten i prognosen set over årene 2010-2012. Omregnet til BNP løftes væksten medgodt 0,1 pct.enhed og 0,2 pct.enheder i 2010 og 2011, mens der i 2012 er en effekt 0,1 pct.enhed.Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsesvæksten med henholdsvis 2.400, 4.400 og 2.000 i2010, 2011 og 2012.Samlet øges BNP isoleret set med knap ½ pct. over de tre år, mens beskæftigelsen løftes med knap11.000 personer som følge af den øgede markedsvækst i Danmarks vigtigste samhandelslande.Det kan bemærkes, at effekten BNP og beskæftigelse godt og vel fordobles, hvis ændringen i markedsvækstenogså får lov at slå igennem landbrugsvarer, energivarer og tjenesteeksporten. Isærtjenesteeksporten (inkl. søfart) er dog i højere grad virket af udviklingen verdensmarkedet, endvarehandlen der er mere fokuseret vores nabolande og EU.RisikoscenarierTrods forventningen om pæne vækstrater i verdensøkonomien og blandt de danske handelspartnerede kommende år, er der ikke lutter blå himmel i horisonten. Den seneste grå sky er katastrofen i Japan.Japan er verdens tredjestørste økonomi, og selvom de ganske vist ikke fylder meget eksportmæssigtfor et land som Danmark, så kan det få nogle indirekte effekter via nedgang i andre landes eksport, ligesomdet er uvist, hvad den uro, der opstået de finansielle markeder, kan betyde.Japan har ikke haft nogen god økonomisk udvikling de senere år, og der har ikke været forventning om,at landet skulle bidrage nævneværdigt til væksten globalt. Der har indtil videre ikke være meldinger omdramatiske nedjusteringer af det japanske BNP. Risikoen synes nuværende tidspunkt derfor først ogfremmest at ligge i, hvad der kommer fra de finansielle markeder. Hvis der fx spreder sig dårlige vibrationer aktiemarkedet, kan det smitte negativt af forbrugs- og investeringslysten mere bredt iverden.En anden betydelig usikkerhedsfaktor er konsekvenserne af de hastigt stigende oliepriser. Disse har imodsætning til stigningerne i 2007 og 2008, der især var drevet af stigende efterspørgsel, mere karakteraf egentlige olieprischok som følge af den politiske uro i Nordafrika og Mellemøsten. Det er beskrevetnærmere i boks 2.18


Økonomisk prognose – forår 2011Boks 2. Oliepris og globale vækstudsigterEn risikofaktor i udsigterne for den globale vækst er de hastigt stigende oliepriser, man har oplevet siden slutningen af 2010og især i starten af 2011. Prisudviklingen er afbilledet i figur A.Figur A. Prisen i US-dollars for en tønde Brent-olie 2009-2011USD14012010080604020009 10 11USD140120100806040200Kilde: ICE data via MacroBond FinancialDen præcise effekt af de højere oliepriser er ikke kendt, men der er en række forskellige bud størrelsen. Vurderinger frafx den amerikanske centralbank og NIESR angiver et tab af amerikansk BNP 0,2 pct. det første år og 0,5 pct. det andet årfor en forøgelse af olieprisen 10 dollar. Der er dog tale om beregninger, hvor niveauet af olieprisen var lavere. Beregningerlavet betydningen af en relativ stigning i olieprisen fra ECB viser, at en forøgelse af olieprisen 10 pct. vil sænke BNPmed mellem 0,4 og 0,6 pct. efter 2 år i USA, og med mellem 0,1 og 0,3 pct. i euroområdet, afhængigt af estimationsmetoden.Selvom det høje niveau netop nu over 115 dollars per tønde – som især må tilskrives urolighederne i Mellemøsten ogNordafrika - ikke forventes at fastholdes, er der stadig tale om en mærkbar stigning i den forventede oliepris fremadrettetift., hvad forventninger var for godt et halvt år siden ved AE’s septemberprognose. I tabel A er vist forskellen i markedetsforventning til olieprisen var hhv. i slutningen af august 2010 (AE’s septemberprognose) og februar 2011 (AEs martsprognose).Tabel A. Olieprisvurderinger forskellige tidspunkter (US-dollars per tønde Brent-olie)2010 2011 2012AEs prognose september 2010 77,0 80,9 83,7AEs prognose marts 2011 79,5 109,7 114,1Kilde: AE pba. ICE data via MacroBond Financial.Med opjusteringer af olieprisen i 2011 næsten 30 dollars (mere end 35 pct.) kan der, med baggrund i tidligere nævnteestimater, potentielt være tale om et tab i omegnen af 1,5 pct. af BNP to års sigt i USA (mindre effekt eurolandene).Det er ikke umiddelbart til at gennemskue om, og i hvor høj grad de kraftigt forøgede olieprisforventninger er medtaget i deinternationale prognoseudsigter, men der er en risiko for, at de internationale prognoser denne baggrund kan være ensmule optimistiske Det kraftigt stigende råvarepriser fx olie kan være det grus i maskineriet, som får det internationaleopsving til at tabe farten, og som sender de internationale vækstrater under de historiske gennemsnit igen i 2011 efter dengenerelt pæne udvikling i 2010.En anden faktor som i denne sammenhæng er særdeles giftig, er de øgede olieprisers virkning af den samlede inflationstakt.Da centralbankerne i både USA og Europa har et mål om prisstabilitet kan olieprisstigninger indirekte via inflationenføre til, at renterne hurtigere sættes i vejret end ellers, for at dæmpe inflationspresset og ikke mindst inflationsforventningerne.Højere renter ad denne kanal kan medvirke til at suge yderligere luft ud af økonomien.19


Økonomisk prognose – forår 2011Selvom forventningerne til olieprisen i både 2011 og 2012 er løftet med i omegnen af 30 dollars, har dettilsyneladende endnu ikke virket vækstskønnene i de internationale prognoser negativt. Det fremgåraf figur 10a og 10b, der viser, hvordan konsensusskønnene har bevæget sig over tid.Figur 10a. Vækstudsigter for USAFigur 10b. Vækstudsigter for euroområdetPct.Pct.Pct.Pct.4,04,02,52,53,53,03,53,02,02,02,52,51,51,52,01,52,01,51,01,01,02010 20111,00,52010 20110,52011 20122011 2012Anm.: Løbende månedlige prognoser for det år som kurven afbilleder.Kilde: AE pba. Consensus Forecasters.Anm.: Løbende månedlige prognoser for det år som kurven afbilleder.Kilde: AE pba. Consensus Forecasters.Da der er risiko for, at olieprisstigningerne endnu ikke er ordentligt indregnet i de udenlandske prognoser,ses der i det negative scenario de isolerede konsekvenser af en stigning i olieprisen 35 pct.via den udenlandske vækst og effekterne heraf for Danmark. Med udgangspunkt i resultaterne fra etarbejdspapir fra Den Europæiske Centralbank 6 er der beregnet en isoleret nedrevision af den sammenvejedevækst i udlandet 0,6 pct.enheder i 2011 og 0,7 pct.enheder i 2012. Det dækker over, at USAbliver relativt hårdt ramt, mens nedjusteringen er lidt mindre i de europæiske lande.De lavere vækstrater for udlandet er efterfølgende omregnet til markedsvækst, og effekterne Danmarker beregnet via ADAM-modellen. I tabel 4 er gengivet et resume af konsekvenserne, såfremt denændrede markedsvækst slår igennem alle typer eksport 7 .Tabel 4. Effekten i Danmark af lavere vækst i udlandet som følge af 35 pct. højere oliepris2011 2012Eksport, realvækst pct.enheder -1,0 -1,3BNP, realvækst pct.enheder -0,3 -0,4Beskæftigelse årlig niveau, 1.000 personer, -5,5 -16,7Anm: Der er stødt til alle konjunkturfølsomme eksportgrupper. Der er stødt til eksportmarkedsvæksten med -1,5 pct.enheder i 2011 og -1,9pct.enheder i 2012. Eksportmarkedsvæksten er beregnet ud fra en sammenvejet BNP-vækst udtryk for landene, idet der samtidig er korrigeret fordet historiske forhold, der har været mellem den danske eksportmarkedsvækst og BNP-væksten (sammenvejet) i disse lande i ADAM.Kilde: AE baggrund af ADAM.Som det ses i tabellen, er effekten dansk økonomi ved et sådant tilbageslag i international økonomibetydeligt. Ift. basisscenariet i denne prognose vil eksportvæksten virkes negativt med godt 1 pct. ibåde 2011 og 2012. BNP-væksten vil som følge deraf blive reduceret med 0,3 pct.enheder 2011 ogyderligere 0,4 pct.enheder i 2012. Det giver en samlet reduktion af BNP 0,7 pct. over de to år.6 af Den Europæiske Centralbank: ”Working Paper Series”, No. 362 / maj 2004.7 Der er i scenariet stødt til alle eksportgrupper under antagelse af, at en olieprisstigning rammer den globale økonomi mere bredt, og dermed ogsåvil virke Danmarks eksport af fx tjenesteydelser i form af søtransport. Hvis man begrænser effekten til at ramme industrivarer alene, bliver effekten BNP og beskæftigelse cirka halveret.20


Økonomisk prognose – forår 2011En sådan vækstnedgang vil også sætte sine spor arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvæksten bliver i2011 reduceret med 5.500 personer, mens der kommer en yderligere reduktion i 2012 godt 11.000personer. Sammenlignet med beskæftigelsesudviklingen i prognosen, vil det kvæle den svage vending,der ellers er udsigt til. Det viser figur 11.Figur 11. Beskæftigelsesudvikling ved lavere vækst i udlandet sfa. højere oliepris1.000 personer2.9302.9102.8902.8702.8502.8302.8102.7902.7702.7502008 2009 2010 2011 20121.000 personer2.9302.9102.8902.8702.8502.8302.8102.7902.7702.750Beskæftigelse, prognoseBeskæftigelse, negativ scenarioKilde: AE baggrund af ADAM.Det er værd at notere, at antagelsen om et olieprischok 35 pct. svarer til at antage, at den forøgedeoliepris slet ikke er medtaget i de internationale prognoser. Dette taler for, at effekten er mere begrænsetend angivet ovenfor.Der hersker også fortsat uro omkring de gældsplagede europæiske økonomier, hvor næste land i rækkentil at modtage en hjælpepakke i stil med Grækenland og Irland meget vel kan være Portugal – herer regeringen dog netop trådt tilbage, hvilket kan være med til yderligere at øge usikkerheden, da dettepotentielt kan lamme Portugal rent politisk i måneder, før en ny regering er endelig plads.De europæiske sparepakker, der følger af de EU-henstillinger, som landene har modtaget pga. ekstraordinærtstore underskud den offentlige saldo, træder for alvor i kraft i 2011. Der er også risiko for,at disse ikke er ordentligt indregnet i de internationale prognoser, hvorfor der kan ligge en ny potentielnegativ joker her.21


Økonomisk prognose – forår 20116. Kæmpe privat opsparingsoverskud gemmer enormt vækst- og beskæftigelsespotentialeMed et rekordstort betalingsbalanceoverskud og samtidig et stort offentligt underskud har vi en rekordhøjprivat nettoopsparing 8 . Fra 2008 til 2010 er vi gået fra et offentligt overskud 3,3 pct. af BNPtil et underskud 2,9 pct. af BNP i 2010. Samtidig er overskuddet betalingsbalancens løbende posterøget fra 2,7 til 5,5 pct. BNP. Det modsvarer, at det private opsparingsoverskud samtidig er stegetfra minus ½ pct. til et plus omkring 8½ pct. De viser figur 12.Figur 12. Opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse) i den private sektor pct. af BNPpct. af BNP1086420-2-4-6pct. af BNP1086420-2-4-6-8-10Ikke-finans sels. Finans. sels. Husholdninger I alt1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010-8-10Anm.: For 2010 er kun kendt fordelingen frem til 3. kvartal 2010. 4. kvartal er skønnet ud fra opgørelsen af betalingsbalancen, den nyeste årligeopgørelse af den offentlige saldo samt fordelingen sektorer de tre første kvartaler 2010.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Af ændringen i den private nettoopsparing i alt ca. 9 pct.enheder af BNP (ca. 160 mia.kr.) forklarerhusholdningerne ca. 1/3, mens ikke-finansielle virksomheder forklarer ca. 2/3. Stillingen i de finansielleselskaber er nogenlunde uændret fra 2008-2010. Det viser figur 12. Udviklingen afspejler den megetmarkante nedgang i den private efterspørgsel fra det private forbrug og ikke mindst de private investeringer.Udviklingen i og størrelsen den private nettoopsparing viser, at der er et meget stort potentiale forat øge den private efterspørgsel i økonomien. Som et positivt scenario ses derfor situationen, hvorinvesteringskvoten for erhvervslivets investeringer stiger mere markant, end det er tilfældet i prognosen.Konkret er der regnet en situation, hvor investeringskvoten øges med ca. 2½ pct.enhed fra 2010 til2012. Det er linje med udviklingen fra 2005-2007 efter den seneste konjunkturvending og knap 1¾pct.enhed mere, end det der ligger i prognosen. Forløbet er illustreret i figur 13. Her fremgår det også,at vi trods af forøgelsen stadig har en investeringskvote i 2012, der ligger mærkbart under det historiskegennemsnit. I tabel 5 er vist de økonomiske konsekvenser af øgede investeringstilbøjelighed.8 Betalingsbalancen er per definition lig den offentlige saldo og den private nettoopsparing.22


Økonomisk prognose – forår 2011Figur 13. Positivt scenario - større stigning i erhvervslivets investeringerpct.242220181614121080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12pct.2422201816141210Erhvervsinvesteirngskvote, prognosePositiv scenarioAnm.: Der er regnet marginalt en situation, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 2½ pct. fra 2010-2012 linje med stigningen vedseneste konjunkturvending. Løftet i investeringskvoten er nogenlunde ligelig fordelt maskiner mv. og bygninger/anlæg. Den vandrette stregangiver gennemsnittet fra 1980-2008.Kilde: AE-beregninger ADAM.Som det fremgår af tabel 5, løftes realvæksten i erhvervsinvesteringerne i scenariet med knap 7¾pct.enheder i 2011 og yderligere 7 pct.enheder i 2012 sammenlignet med grundforløbet. BNP-vækstenøges tilsvarende med 0,8 pct.enheder i 2011 og 0,9 pct.enheder i 2012.Tabel 5. Effekt af øgede erhvervsinvesteringer2011 2012Erhvervsinvesteringer, realvækst pct.enheder 7,7 7,1BNP, realvækst pct.enheder 0,8 0,9Beskæftigelse niveau, 1.000 personer 14 34Betalingsbalance saldo, 2011-kr. niveau -8 -18Offentlig saldo, 2011-kr. niveau 8 19Anm.: Der er regnet marginalt en situation, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 2½ pct.enhed fra 2010-2012 linje med stigningenved seneste konjunkturvending. Løftet i investeringskvoten er nogenlunde ligelig fordelt maskiner mv. og bygninger/anlæg.Kilde: AE-beregninger ADAM.Sammenlignet med prognosen indebærer scenariet, at dansk økonomi i år vil vokse med ca. 2½ pct. ogknap 3 pct. i 2012. Væksten vil dermed blive trukket op et niveau, hvor man ser en mærkbar fremgang arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen bliver ifølge beregningen løftet med 14.000 personer i år ogyderligere 20.000 personer næste år, så niveauet i 2012 i alt er øget med 34.000 personer i 2012sammenlignet med prognosen. Som det fremgår af figur 14, bliver vendingen arbejdsmarkedetsammenholdt med prognosen meget mere markant.23


Økonomisk prognose – forår 2011Figur 14. Beskæftigelsesudvikling ved øgede erhvervsinvesteringer1.000 personer1.000 personer2.9302.9102.8902.8702.8502.8302.8102.7902.7702.7502008 2009 2010 2011 20122.9302.9102.8902.8702.8502.8302.8102.7902.7702.750Beskæftigelse, prognoseBeskæftigelse, positiv scenarioAnm.: tabel 2.Kilde: AE-beregninger ADAM.Selvom betalingsbalancen bliver reduceret med 8 mia. 2011-kr. i år og 18 mia. 2011-kr. næste år, er dermed udsigt til betalingsbalanceoverskud i nærheden af 100 mia. kr. i begge år rigeligt at tære af.Som det også fremgår af tabel 5, forbedres den offentlige saldo med henholdsvis 8 og 18 mia.kr. i 2011og 2012. Det følger af stigende skatteindtægter og lavere udgifter til overførselsindkomst. Det viserogså, at der er store gevinster for de offentlige kasser, hvis der kommer mere gang i vækst og beskæftigelse.Størrelsen og udviklingen i det private opsparingsoverskud viser sammen med det positive scenario, atder ligger et meget stort vækst- og beskæftigelsespotentiale, hvis vi kan få aktiveret erhvervslivets investeringer.Kan vi yderligere samtidig få aktiveret forbrugernes lyst til at forbruge, begynder det virkeligat ligne den ønskede positive spiral.For lidt fokus kort sigtDet er overraskende, at den langsomme genopretning, den aktuelle situation arbejdsmarkedet samtudsigt til svag vending ikke har større opmærksomhed i den hjemlige økonomiske debat. Fokus ligger istedet de mellem- og langfristede udfordringer. Problemet ved at skulle igennem en længere periodemed et underdrejet arbejdsmarked er, at en langtidsledigheden kan begynde at sætte sig fast ethøjere niveau, at en større andel af de nyuddannede unge ikke får brugt deres uddannelse, og at flerefra de svage grupper bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Vi risikerer med langsom økonomiskvending at få skader arbejdsmarkedet, der direkte kan øge udfordringerne længere sigt.Blikket bør rettes tilbage de aktuelle udfordringer. For det første anbefaler vi, at man venter med attræde den finanspolitiske bremse, til vi set en ordentlig vending det danske arbejdsmarked. Fordet andet er det decideret skadeligt at lægge store besparelser uddannelse og forskning og udvikling,områder der netop skal hjælpe os med den fremtidige vækst.24


Økonomisk prognose – forår 2011Strammes der for tidligt og for hårdt, bremser man vækst og beskæftigelse og forhindrer måske, at vikommer ind i den ønskede positive økonomiske spiral igen. Som opgørelsen og beregningerne ovenforviser, ligger der et meget markant vækst- og beskæftigelsespotentiale i det rekordstore private opsparingsoverskud.Hvis det skal aktiveres, skal de økonomiske udsigter for vækst og arbejdsmarked tegnebedre og mere sikre, end de gør nu. Her hjælper regeringens Genopretningspakke og den megen snakom behovet for nye store fremtidige opstramninger ikke. Det er nemt at forestille sig, at de danskehusholdninger og virksomheder i lyset af den krisesnak, der til tider nærmest sender dansk økonomi udover afgrundens rand igen, holder igen med forbrug og investeringer. Endelig kunne man overveje initiativerrettet mod at aktivere det store opsparingsoverskud i de danske virksomheder.Den seneste opgørelse af de offentlige underskud for 2010 tyder , at ”kriseregningen” måske ikkebliver helt så stor som ventet. Det bør give plads til, at man kan vente lidt med at træde den finanspolitiskebremse. Frygten kan være, at den offentlige ”supertanker” nu for alvor har sat kursen ind besparelser, så finanspolitikken piller endnu mere af væksten, end det der er lagt til grund for prognosen.Kigger man en international sammenligning af dansk økonomi, er det helt tydeligt, at det er denindenlandske efterspørgsel via privat forbrug og investeringer, vi ligger markant dårligere end de flesteandre sammenlignelige lande. Det viser figur 15.Figur 15. Status for den indenlandske efterspørgsel 4. kvartal 2010 med førkrise-niveaupct.50-5-10-15-20-25pct.50-5-10-15-20-25IrelandGreeceSpainDenmarkUKEU-15NetherlandsFinlandItalyPortugalFranceBelgiumUSAGermanyAustriaNorwaySwedenAnm.: Sæsonkorrigerede tal. Der er endnu ikke tal for Grækenland og Irland i 4. kvartal 2010, derfor er tallet fra 3. kvartal 2010 anvendt. For Sverigeer der ikke angivet en indenlandsk efterspørgsel, hvorfor denne er fundet ved en simpel baglæns beregning af BNP, import og eksport-Kilde: AE baggrund af Eurostat og OECD.25


Økonomisk prognose – forår 20118. Appendiks. BaggrundI tabel A1 ses en sammenligning af den aktuelle prognose med den forrige prognose. Samlet tegnervæksten sidste år højere end ventet. Det skyldes dels et lidt større bidrag fra lagrene, men især, at investeringerneikke faldt helt så meget som ventet. Modsat steg det offentlige og private forbrug ikke såmeget som ventet. I 2011 er væksten opjusteret en ¼ pct.enhed, mens væksten i 2012 stort set eruændret.Tabel A1. Sammenligning af AE’s prognoser marts 2011 og september 2010Mar.prognose 2011 Sep. prognose 20102010 2011* 2012* 2010* 2011* 2012*Realvækst i pct. kædeRealvækst i pct. kædePrivat forbrug 2,1 1,7 1,7 2,5 1,8 1,7Offentligt forbrug 1,2 -0,5 0,3 0,8 -0,1 0,5Faste bruttoinvesteringer -4,7 3,5 4,8 -6,6 0,2 4,7Heraf boliginvesteringer -10,4 3,5 3,0 -13,8 0,0 2,0erhvervsinvest. -4,7 2,8 8,4 -9,5 3,8 7,9offenltige invest. 8,7 7,0 -8,8 25,9 -13,5 -5,5Lagre 1) 1,0 0,0 0,0 0,8 0,5 0,0Eksport 2,4 5,1 5,1 3,4 4,4 4,7Import 1,9 4,6 5,1 3,0 4,5 4,6Bruttonationalprodukt 1,9 1,7 2,0 1,3 1,5 2,0Ændring 1.000 personerÆndring 1.000 personerBruttoarbejdsløshed 34 2 -6 38 9 -10Beskæftigelse -59 -3 12 -61 -10 11* prognose1) Bidrag til BNP-væksten i pct.enheder.Kilde: AE pba. ADAM-modellen.I det følgende gennemgås prognosen for de indenlandske efterspørgselskomponenter lidt mere detaljeretend i hovedteksten.Det private forbrugEfter et stort fald i 2008 har det private forbrug været jævnt stigende. Væksten i 2010 endte 2,1 pct.Trækkes forbruget af elektricitet og brændsel ud af opgørelsen, var væksten dog kun 1,7 pct. Ydermereforklares mere end 2/3 heraf af bilsalget. Ud over bilkøb og elektricitet og brændsel voksede det privateforbrug således kun med ca. 0,4 pct. i 2010. Når vi i vores prognose arbejder med en vækst i det privateforbrug i både 2011 og 2012 1,7 pct., er der derfor tale om en opgearing i det private forbrug forde resterende komponenter. Figur A1 viser, at AE’s foreløbige forbrugsindikator peger svag vækst iførste kvartal af 2011 grundet fald i forbruget af elektricitet og brændsel. Det afspejles i prognosen.Fremadrettet holdes væksten i det private forbrug nede af skattestigninger i 2011, en fortsat lav beskæftigelseog en svag lønudvikling især det offentlige område. Vi forventer en vækst i det privateforbrug 1,7 pct. i både 2011 og 2012.26


Økonomisk prognose – forår 2011Figur A1. Prognoser og estimat af det private forbrugMia.190Mia.19018518518018017517517017016505 06 07 08 09 10 11 12Privat forbrug Estimat Prognose165Anm.: Estimatet er lavet pba. det regresserede forhold mellem det private forbrug og nyregistreringen af personbiler, dankortomsætningen (deflateretmed forbrugerprisindekset) og den gennemsnitlige rente for alle stats- og realkreditobligationer. For 1. kvartal 2011 er der brugt skønnedeværdier for marts.Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik (ADAM).I 2010 brugte husholdningerne med den givne definition en lidt større andel af deres disponible indkomst privat forbrug end i 2009. Det viser figur A2. Det afspejler generelt mindre usikkerhed i økonomiensamt en udfladning af arbejdsløsheden og svagt stigende boligpriser. Samlet ventes husholdningerneat bruge en større andel af deres disponible indkomster privat forbrug de kommende år, ogi 2012 er vi tæt at være tilbage det historiske gennemsnit.Figur A2. ForbrugskvotenPct.100Pct.100959590908585808080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12ForbrugskvoteEstimatPrognose Gennemsnit 1980-2010Anm.: Forbrugskvoten: Forbrugskvoten er målt som privatforbruget i løbende priser over lønindkomsten tillagt overførselsindkomst,nettoudbetalinger fra SP og husholdningernes restindkomst, men fratrukket bidrag til sociale ordninger og alle direkteskatter undtagen selskabsskat og pensionsafkastskat. Regression: Estimatet er fremkommet gennem en regression af forbrugskvoten den laggede forbrugskvote, arbejdsløshedsprocenten og væksten i den reale kontantpris et enfamiliehus (også lagged)samt såvel en konstant som en trend.Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik (ADAM).27


Økonomisk prognose – forår 2011Figur A2 viser ligeledes, at forbrugskvoteudviklingen i vores prognose i 2011 er noget mere positiv endet estimat baseret den historiske sammenhæng mellem arbejdsløsheden og de reale boligpriser den ene side og forbrugskvoten den anden side. Det tyder , at risiciene mest er i den negative retning.I 2012 er der dog en vis konvergens mellem prognosen og estimatet.BoliginvesteringerneFra 2009 til 2010 faldt boliginvesteringerne med 10,4 pct. Faldet skyldes dog hovedsagligt et stort underhængog fald i begyndelsen af 2010. Boliginvesteringerne fladede ud i midten af 2010 og steg hereftermed 7 pct. fra 3. til 4. kvartal. En del af denne stigning kan dog henføres til, at salg af byggegrundeefter 1. januar 2011 er blevet belagt med moms. Det øgede salg af byggegrunde i slutningen af 2010fremrykkede derfor også en række begyndte byggerier.Boligpriserne steg med 2,6 pct. i de tre første kvartaler af 2010, og forlænges Danmark Statistiks opgørelsemed tal for 4. kvartal fra Realkreditrådet, fås en samlet årsvækst ca. 2,3 pct. Da renterne nu erbegyndt at stige igen, og udviklingen i indkomsterne er forholdsvis svag, forventer vi en nulløsning boligmarkedet i 2011 og 1 pct. vækst i boligpriserne i 2012 i takt med, at arbejdsmarkedet for alvor begynderat bevæge sig i den rigtige retning igen. Denne prognose er med til at lægge en dæmper voresforventninger til boliginvesteringerne.Samlet set forventer vi en positiv udvikling i boliginvesteringerne fremadrettet med en vækst 3½pct. i 2011 og 3,0 pct. i 2012. Hvis stigningen i 4. kvartal 2010 udelukkende var fremrykninger kan denneprognose vise sig at være i den positive ende.Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i boliginvesteringerne og boligprisudviklingenrelativt til prisen at bygge nye boliger. Det viser figur A3. På det seneste er boliginvesteringernedog faldet lidt mere end den relative kontantpris. Vi forventer fremadrettet en tilbagevendingtil ligevægten i form af faldende eller konstant relativ kontantpris og stigende boliginvesteringerne.Figur A3. Boliginvesteringer og relativ boligprisMia. kr. - 2000-kædede værdier90Indeks,2000=100150,075127,560105,04582,53080 85 90 95 00 05 1060,0BoliginvesteringerRelativ kontantprisAnm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren forboliginvesteringerne.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM).28


Økonomisk prognose – forår 2011I figur A4 ses det, at der historisk (før 2007) har været en tæt sammenhæng mellem det begyndteboligbyggeri og boliginvesteringerne. Siden da er der kommet en vis niveauforskel, men der sandsynligvisstadig en sammenhæng relativt set.Figur A4. Påbegyndelser og boliginvesteringerneetage m21.6001.4001.2001.000800600400mia. kr. 2000-kædede værdier272421181512920094 96 98 00 02 04 06 08 10 126Påbegyndelser, bolig Boliginvesteringer PrognoseKilde: AE pba. af Danmarks Statistik.Boligpriserne er historisk set stadig steget mere end byggeomkostningerne (figur A6). Fra 2000 til 4.kvartal 2010 steg boligpriserne 28 pct. mere end byggeomkostninger. Store fremtidige boligprisstigningerer derfor udelukket.De resterende indikatorer viser også, at der stadig er problemer boligmarkedet. Liggetiderne (figurA6) er stadig høje og svagt stigende for parcel- og rækkehuse, mens de er begyndt at falde svagt forejerlejlighederne. Udbuddet (figur A7) af parcel- og rækkehus er stabilt, men historisk højt. For ejerlejlighederneer udbuddet mere begrænset. Prisnedslagene er historisk høje for parcel- og rækkehuse (figurA8), mens de for ejerlejlighederne er faldet fra et meget højt niveau.Samlet set taler disse forhold for, at vores boligprisprognose ligger i den positive ende, og at der er envis fare for direkte faldende boligpriser.Figur A5. Boligpriser og byggeomkostningerFigur A6. LiggetiderIndeks200Indeks200Dage300Dage300180180250250160140120160140120200150200150100100100100800001 02 03 04 05 06 07 08 09 10Boligpris (DST) Boligpris (RKR) Byggeomkostninger80500405 06 07Parcel- og rækkehuse08 09Ejerlejligheder1050Anm.: AE sæsonkorrektion. Den relative udvikling i RKRs boligprisopgørelse erbrugt for 4. kvartal 2009.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og RKR.Anm.: AE sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. RKR.29


Økonomisk prognose – forår 2011Figur A7. Udbud af boligerFigur A8. Prisnedslag1.000 1.0005050Pct.10Pct.104040883020302064264210100000405 06 07Parcel- og rækkehuse08 09Ejerlejligheder100-20405 06 07Parcel- og rækkehuse08 09Ejerlejligheder10-2Kilde: AE pba. RKR.Anm.: Prisnedslaget udregnes som forskellen mellem udbudsprisen og nedtagningsprisen(solgt og usolgt).Kilde: AE pba. RKR.Øvrige bygge- og anlægsinvesteringerFigur A9 viser en relativ tæt sammenhæng mellem det begyndte byggeri i produktion, administrationmv. og bygningsinvesteringerne (ekskl. boliger) tilbage til 1994 9 . Både begyndelserne og bygningsinvesteringernelå i 2010 stabilt, men meget lavt niveau. Fremadrettet forventer vi en svagstigning i bygningsinvesteringerne i tråd med den generelle økonomiske vending. Tal fra Dansk Ejendomsmæglerforening(figur A10) viser samtidig, at over 8 pct. af kontorerne står ledige (højeste sidenstatistikken begyndte i 1988), og at over 5 pct. af produktionslokalerne står ubenyttet hen (højeste siden1992). Denne overkapacitet gør kraftig vækst i byggeaktiviteten usandsynlig. Også de faldende offentligeinvesteringer trækker nedad i 2012. Samlet forventer vi, at byggeinvesteringerne stiger med3,8 pct. i 2011 og 1,8 pct. i 2012. Bagved dette gemmer der sig dog vækster i de private bygningsinvesteringer ca. 1,8 pct. i 2011 og ca. 8,6 pct. i 2012.Figur A9. Påbegyndelser og øvrige bygge- og anlægsinvesteringeretage m22.5002.2001.9001.6001.3001.000700mia. kr. 2000-kædede værdier2220181614121040094 96 98 00 02 04 06 08 10 128Påbegyndelser, ikke-boligPrognoseByggeinvesteringer og anlæg (eksl. Bolig)Prognose (uden off. Inv.)Anm. Prognose (uden off. Inv) er udregnet ved at tage de samlede øvrige bygge- og anlægsinvesteringer og fratrække 63 pct. af ændringer i deoffentlige investeringer siden 4. kvartal 2010.Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik.9 Bygningsinvesteringerne udgør ca. 70 pct. af de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer, om end andelen har været faldende.30


Økonomisk prognose – forår 2011Figur A10. Ledige produktionslokaler og øvrige bygge- og anlægsinvesteringerPct.5,0mia. kr. 2000-kædede værdier204,0183,0162,0141,0120,094 96 98 00 02 04 06 08 10 1210Ledige produktionslokalerPrognoseByggeinvesteringer og anlæg (eksl. Bolig)Prognose (uden off. Inv.)Anm. Prognose (uden off. Inv) er udregnet ved at tage de samlede øvrige bygge- og anlægsinvesteringer og fratrække 63 pct. af ændringer i deoffentlige investeringer siden 4. kvartal 2010.Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik og Dansk Ejendomsmæglerforening.Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsområdet (figur A11) er begyndt at stigeigen, men ligger stadig et ret lavt og negativt niveau. Positivt er det også, at ordrebeholdningen (figurA12) er steget, og at antallet af konkurser er faldet (figur A13). Det er dog stadig mere end hvertredje virksomhed i bygge- og anlægsbranchen, som melder om manglende efterspørgsel (figur A14).Figur A12. Sammensat konjunkturindikatorFigur A13. OrdrebeholdningNettotal (pct.)40Nettotal (pct.)40Nettotal (pct.)40Nettotal (pct.)40202020200-200-200-20-400-20-40-40-40-60-60-600001020304050607080910-60-800001020304050607080910-80Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Figur A14. KonkurserFigur A15. Mangel efterspørgselAntal100Antal100Pct.50Pct.507575404050503020302025251010000010203040506070809100000010203040506070809100Anm.: AE sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Anm.: AE sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.31


Økonomisk prognose – forår 2011Investeringerne i maskiner, software mv.Investeringerne i maskiner, software mv. steg samlet med 3,8 pct. i 2010. Denne tendens forventerfortsætter i 2011 med en stigning 3,4 og accelerer herefter til 7,0 pct. i 2012. Meget store stigningeri investeringerne synes nuværende tidspunkt usandsynligt. For det første fordi der stadig er tegn overkapacitet i de danske virksomheder. Fx faldt kapacitetsudnyttelsen i industrien fra 77,7 til 76,2 pct.i 1. kvartal 2011. Næsten 25 pct. overkapacitet betyder, at virksomhederne kan tilfredsstille en storstigning i efterspørgslen uden at lave nye investeringer. At ordrebeholdningen nu er begyndt at stige(figur A17), viser dog, at der er fremgang vej. For det andet må de stigende renter forventes læggeen bremse investeringerne i et fremadrettet perspektiv.Figur A16. Kapacitetsudnyttelse mv.Figur A17. OrdrebeholdningPct.90Nettotal, pct.60Nettotal (pct.)40Nettotal (pct.)4085402002008020-20-20750-40-60-40-607090 92 94 96 98Kapacitetsudnyttelse (vs)00 02 04 06 08 10Overskud af produktionskapacitet (hs)-20-8098990001020304 05Industri0607080910-80Anm.: AE sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Anm.: AE sæsonkorrektion.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Figur A17 viser, at der historisk har været en rimelig tæt korrelation mellem materielinvesteringskvoten(maskininvesteringerne i pct. af BNP) og outputgabet. Denne sammenhæng fortsættes i prognoseperioden,hvor outputgabet antages at indsnævres langsomt og løbende i perioden 2010-12.Figur A18. Outputgabet og materielinvesteringskvotenPct.7,56,04,53,01,50,0-1,5-3,0-4,5-6,0-7,580 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12Pct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5Outputgab (venstre akse)Materielinvesteringskvoten, afvigelse fra trend (højre akse)Anm.: Outputgabet er beregnet med udgangspunkt i OECD’s outputgab.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og OECD.32


Økonomisk prognose – forår 2011LagerinvesteringerVirksomhederne nedbrød fortsat lagre i 2010, men dog i meget mindre grad end i 2009, hvorfor lagrenefaktisk bidrog med 1 pct. point til væksten. Vi forventer, at lagernedbrydningen nu vil stoppe i løbetaf 2011, men at lagreopbygningen vil være meget begrænset. I vores prognose er der lagt til grund, atlagrene bidrager med 0,0 pct. point til væksten i både 2011 og 2012.33


Udgivet afAE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlovsgade 14, 1. sal1651 København V.Telefon: 33 55 77 10E-mail: ae@ae.dkwww.ae.dk

More magazines by this user
Similar magazines