BILLEDER TIL BLADET - Adoption og Samfund

adoption.dk
  • No tags were found...

BILLEDER TIL BLADET - Adoption og Samfund

Adoption & SamfundMedlemsblad for Adoption & Samfund | Nr. 4 | September 2009 | 33. årgangLæs i dette nummer:Man har brug for at blive spejlet | Har du købt et barn med læbe-ganespalte?Den nænsomme overdragelse | Lad os beholde PAS-ordningen | Familieliv


INDHOLDLeder: Behov for fælles nordisk samarbejde om adoption ........................ 3Fra redaktionen ............................................................. 4Interview: Man har brug for at blive spejlet for at komme til stede i verden ........ 5Inger Thormann: Den nænsomme overdragelse ............................... 12Hvem skal have Adoptionsprisen 2009? ....................................... 13Indkaldelse til landsgeneralforsamling ........................................ 14Foredrag: Et adoptivbarn i familien ........................................... 14Paul K. Jeppesen: Har du købt et barn med læbe-ganespalte? ................... 15Christel Tajo-Hjenner: Lad os beholde PAS-ordningen .......................... 16Boganmeldelse: Miljøterapi med børn og unge ................................ 18Inge Fabricius: Reportage fra Rønde Højskole .................................. 20Lokalforeningerne har brug for din hjælp ..................................... 21Fra lokalforeningerne ....................................................... 22Annoncer .................................................................. 24Lokalforeninger ............................................................ 26Landegrupper ............................................................. 26Rådgivningsguide .......................................................... 27Kalender .................................................................. 28Adoption & SamfundForeningstelefon (man. kl. 20-22): 65 92 00 18Hjemmeside:www.adoption.dkHOVEDBESTYRELSEFormand:Michael PaaskeKlanghøj 478670 Låsbymichael.paaske@adoption.dk65 96 05 21 (privat)29 48 53 06 (mobil)1. næstformand:Paul K. JeppesenGranparken 1652800 Lyngbypaul.k.jeppesen@adoption.dk27 29 34 61 (privat)32 83 05 08 (arbejde)2. næstformand:Inge FabriciusVermundsgade 322100 Kbh. Øinge.fabricius@adoption.dk44 53 04 0428 15 22 04 (mobil)Sekretær:Carl Erik AgerholmTeglvej 4, Frifelt6780 Skærbækcarlerik@fam-agerholm.com74 75 73 65Bestyrelsesmedlemmer:Marianne ØstergaardVesterbrogade 191, 4.1800 Frederiksberg Cmarianne.oestergaard@adoption.dk33 22 95 53Jørn K. PedersenPrangerager 387120 Vejle Østjoern.k.pedersen@adoption.dk60 82 04 35Hans Ejnar BonnichsenKildevænget 86560 Sommerstedhans.ejnar.bonnichsen@adoption.dk74 50 47 74Bente PedersenAssensvej 52, st. th.5750 Ringebente.pedersen@adoption.dk62 62 20 51Kirsten KorningØster Skibelundvej 36, Askov6600 Vejen22 39 30 92Sidsel Babette JohansenTandervej 458320 Mårsletsidsel.babette.johansen@adoption.dk86 78 27 22Louise SvendsenRymarksvej 99 3. th.2900 Hellerup26 24 40 64Suppleant:Lene BorgTveje-Merløse 2B4300 Holbæklene.borg@adoption.dk59 43 92 01Kasserer (valgt uden for HB):Ellen LarsenGlenstrup Søvej 158990 Fårupellen.larsen@adoption.dk86 45 26 32Medlemsadministration:Helle JespersenSnerlevej 402820 Gentoftemedlemsadm@adoption.dkKOLOFONRedaktion: 44 64 44 29Bringekrogen 24, Jonstrup3500 Værløsebladet@adoption.dkRedaktionsmedlemmer:Heidi Senderovitz 60 72 90 05Hovgårdsparken 532670 GreveAnne-LouiseLinnemann Bech 39 61 03 61Enighedsvej 49B2920 CharlottenlundAnnette S. Christiansen 44 64 44 29Bringekrogen 24, Jonstrup3500 VærløseMarianne Krogh Jensen 33 16 01 16Tingskiftevej 42900 HellerupTina Johansen Krogh 35 43 02 16Borgmester Jensens allé 22, st. th.2100 København ØAnne Marie Andresen 38 79 97 35Raunstrupvej 62720 VanløseAnsvarshavende for dette nummer:Marianne Krogh JensenMedlæser:Anne Marie AndresenGrafisk produktion:Eks-Skolens Trykkeri ApS 35 35 72 76Oplag:4.425 stk.Adresseændring meddeles postvæsenetog medlemsadministrator Helle Jespersen(se til venstre).Abonnement kr. 375,-Medlemskab inkl. blad kr. 375,-Giro 214 3135.Annoncepris: Kr. 10,- pr. spaltemilimeter.Bladet modtager altid gerne billeder.Husk at oplyse om navn, adresse, motiv,afgiverland og tidspunkt. Bladet (inklusivebillederne) lægges altid efterfølgende påwww.adoption.dk. Billederne vil herudoverkunne anvendes i foreningens foldere ogøvrige publikationer.Artikler i bladet udtrykker forfatternessynspunkter og ikke redaktionens.Bladet udkommer i februar, april, juni,september, oktober, december.Annoncer: Henvendelse til foreningenskasserer (se til venstre).Forsiden: Rose, etiopiskfødt dansker på tre årDEADLINE NÆSTE NUMMER:10.09.20092 Adoption & Samfund


LEDERBehov for fælles nordisksamarbejde om adoptionAdoption & Samfund har gennem flere år haft det privilegiumat være medlem af bestyrelsen i NAC, NordicAdoption Council. Ikke alene er det et privilegium, mendet er også en unik mulighed for at påvirke adoptionsarbejdetlokalt, regionalt og globalt.Vi går ind for et styrket samarbejde mellem de nordiskeadoptionsorganisationer, og også mellem de nordiskemyndigheder. Vi tror på, at et sådant styrket samarbejdevil gavne det internationale adoptionsarbejde.De 15 medlemsorganisationer i NAC tæller 13 formidlendeorganisationer og 2 medlemsorganisationer. Organisationensformål er at arbejde for bedst mulige vilkårfor adoption og for adopterede. Arbejdet udspringer afFN’s børnekonvention fra 1989 og Haager-konventionenfra 1993. Begge udtaler sig om børns rettigheder, rettentil en familie og trygge rammer for børns opvækst.Det er vores oplevelse, at det nordiske samarbejde ihøj grad styrker adoptionstanken. Ved de årlige møderinviteres således ofte en række fremtrædende foredragsholderefra hele verden, de centrale myndigheder i deenkelte lande mødes, og også de seneste forskningsresultaterinden for adoptionsområdet præsenteres hyppigtved disse møder.Samarbejdet begyndte tilbage i 70’erne, blot da i enmere uformel form. I dag arbejdes der efter vedtægter,holdes generalforsamling osv.Som nævnt i indledningen er det for Adoption &Samfund et stort privilegium at deltage i det nordiskeadoptionsarbejde, og jeg forudser, at der vil være et størreog større behov for at arbejde tæt sammen med ligesindedei Norden. En samlet nordisk stemme over for andremodtagerlande, men også i forhold til afgiverlandene,er en styrke.Skolestart for adoptivbørn er vel ikke anderledes endandre børns? Den bemærkning kan en del af jer nikkegenkendende til, den har I hørt. Men, jo, der er en forskel,i hvert fald for rigtig mange adoptivbørn.Forskellen består i den særlige baggrund som vorebørn har. Den kan give sig forskellige udslag, fagligt ogsocialt, og derfor kan vi kun opfordre til at bruge voresudmærkede pjece omskolestart. Den kanfindes på adoption.dk som pdf, ligetil at downloade.Giv den gerne tillæreren.Michael PaaskeFormand for Adoption & SamfundPS: Vi håber, at I tager godt imodvort nye blad, der nu udkommer i etnyt layout og fra nyt trykkeri, jerestilbagemeldinger er velkomne.SkolestartMange håbefulde børn og forældre er netop nu kommeti gang efter sommerferien, og for mange børn er der taleom første skoledag.Nr. 4 | 20093


Boksetrolden Carl på knap 5 år er født i Sydkorea.Michael og Noah, der begge er født i Etiopien, morer sig med en sejltur i Middelhavet.Tilde på 7 år har lavet en meget kreativ hat. Tildeer født i Kina.En glad fødselsdagsdreng på 2 år. Daniel-Wu erfødt i Sydkorea.Clara på 6 år er født i Kina.Ansigtsløftning til bladetKære læserForhåbentlig har du allerede opdaget, at bladet ser anderledes ud, enddet plejer. Efter mere end 10 år med nogenlunde samme udseendefår bladet nu et nyt. Forandring fryder som bekendt, men det er ikkesådan, at du intet vil kunne genkende. Man kan sammenligne det medet hus, hvor fundamentet og ydermurene stadig står, men hvor detindendørs sættes i stand med ny maling på væggene, og hvor der errykket lidt rundt på møblerne. Tilsvarende er rammerne og indholdetfor bladet det samme: faglige artikler om alt, der handler om adoptionog mere generelt om børn og unge, artikler og indlæg skrevet af voresmedlemmer om deres egne oplevelser – henterejser, tilbagerejser,livet i adoptivfamilien – og af foreningens hovedbestyrelse og lokalforeningernem.m. Vi fortsætter også med temanumrene en til togange om året, hvor vi sætter specielt fokus på et enkelt område, derhandler om adoption.Vi håber, du kan lide fornyelsen. Det, vi har ønsket med forandringen,er at gøre bladet mere tidssvarende i sit udtryk og læsevenligt medmere luft, så trofaste læsere får en bedre oplevelse, og endnu flerefår lyst til at læse med. Vi håber, det er lykkedes.Skribenter søgesEn ting, bladet stadig mangler, er nogle frivillige folk, der vil skrive artikler,reportager eller andre indlæg. Det kan f.eks. være dækning afsærlige arrangementer i foreningen (årsmøde, temadage, foredrag,lokalforeningsarrangementer) eller andet … Hvis du har lyst til atbidrage, hører vi meget gerne fra dig på bladet@adoption.dk.Med venlig hilsenRedaktionen4 Adoption & Samfund


INTERVIEWMan har brug for at blive spejletfor at komme til stede i verdenAdoptivbørn er forskellige, men har alle det til fælles, at de har mistet tidligt i livet. Og selvom de fleste klarer sig godt,så har de alle en sårbarhed med sig, som det er vigtigt, vi ikke glemmer midt i al glæden over at være blevet forældre.Hvordan kan vi bedst møde vores børn, både når vi lige er kommet hjem med dem og i de første mange år, så vi kangive tilknytningsprocessen den nødvendige ro?Vi satte os for at spørge nogle af eksperterne herhjemme, så vi på den måde kan få suppleret og perspektiveret nogleaf de overvejelser, enhver adoptivfamilie må gøre sig.Af Marianne Krogh Jensenog Iben Høgsberg SørensenFørst talte vi med psykolog Lene Kamm, deri tyve år har haft adoptionsrådgivning somspecialeområde. Hun har i knap ti år væretfaglig leder af de adoptionsforberedendekurser og har i mange år været aktiv indenfor adoptionsområdet, blandt andet somforedragsholder, konsulent, rådgiver og terapeut.Dernæst talte vi med psykolog SusanneHøeg, der i mange år har arbejdet med rådgivning,støtte og behandling til adoptivfamilier,både i børne- og ungdomspsykiatriskregi og i egen privat praksis. Hun har ligeledesi mange år afholdt kurser og foredragsamt skrevet artikler om emnet. Hun er selvadoptivmor.Endelig besøgte vi psykolog Anne Bovbjerg,der blandt andet har specialiseret sigi psykotraumatologi. Hun har sammen mednogle kolleger startet Psykotraumecentreti Dansk Røde Kors og derfor de seneste årspecielt arbejdet med flygtningebørn ogderes familier. Hun er medforfatter til bogen„Det traumatiserede barn“ fra 2007.Alle tre psykologer fik tilsendt et lille oplæg,som vi bad dem reflektere over. Oplæggetlød nogenlunde sådan her:Hvornår er det for lidt og hvornår er detfor meget?Adoptivforældre gør meget for at sættesig ind i tingene og skabe de bedste forudsætningerfor en vellykket adoption. Vi sø -ger råd og vejledning f.eks. via PAS-projektet,læser bøger og tager til foredrag og kurserf.eks. i Adoption og Samfunds regi. Vi gørogså meget for at være åbne om vores børnslivshistorie og fortæller dem, hvad vi ved,om deres start på livet. Vi laver ’lifebooks’ ogviser billeder og video fra børnehjem m.m.Vi viser dem, at vi respekterer deres oprindelseslandog pynter måske vores hjem medlandespecifikke souvenirs, ligesom vi flagermed oprindelseslandets flag side om sidemed det danske flag til fødselsdage ellerlaver landespecifik mad m.v. Og vi taler omvores børn, når vi mødes, fordi vi er så stolte,og fordi vi gerne vil sparre med ligesindede.Vi rejser også gerne tilbage til vores børnsfødeland, enten for at hente en lille ny ellerblot for at opleve kulturen, men måskeogså for at besøge børnehjem eller biologiskfamilie.Vi gør alt dette i en god mening, fordi vivil vores børn alt det bedste, men spørgsmåleter, om vi i vores iver kan komme til atovergøre det, kan stresse og forcere ting, sådet får en modsat effekt?„Der er stor forskel på atacceptere, at der er enforskellighed og anderledeshed, også hele tiden at vende tilbage tilden og kommentere den.“Lene KammKan det tænkes, at tidlig konfrontationmed lyde, dufte, smags- og synsindtryk kanpåvirke vores børns tilknytningsproces? Ogkan andres og egen omtale af adoptionshistorienomkring spisebordet, i supermarkedet,legestuen og til træf stresse vores børnutilsigtet? Hvorledes tackler vi bedst balancenmellem at være åbne over for vores børnom dets oprindelse og give det en følelse af,at det er ok, samtidigt med at vi knytter os?Og hvordan skærmer vi vores børn for grænseoverskridendespørgsmål og respektløsomtale, samtidigt med at vi gerne vil visebarnet, at det er helt ok at være adopteret,og at det kommer fra et skønt land?Lene Kamm: Hvis vi går ca. 30 år tilbage, såvar der en tendens til, at man sagde, at børneneikke har nogen erindring om deresliv før adoptionen, og de kan ikke huskederes biologiske forældre, så deres liv starterførst rigtigt, når de bliver forenet med deresadoptivforældre. Nu ved vi jo godt, at sådaner det ikke. Det er meget vigtigt at hjælpe sitbarn med at få sammenhæng i sit liv ved attale om de biologiske forældre og om tidenindtil adoptionen.Men derudover har vi de senere år væretvidner til, at den kulturelle del af barnetsbaggrund for nogle kommer til at fylde formeget. Og det gør den efter min mening,når man fylder sit hjem med f.eks. etiopisketæpper eller laver sit hjem om til en indiansklejr eller hele tiden spiller Bollywoodfilm.Det er selvfølgelig vigtigt at anerkendeden side af barnets historie, men det måikke kamme over. Det er f.eks. fint at laveen bog med billeder fra henterejsen og påden måde værne om noget dybt personligtog dyrebart, men jeg synes bestemt ikke,det er en god ide, hvis man hele tiden hiverbogen frem, måske endda læser den somgodnathistorie i tide og utide.Det er klart, at vi skal forholde os til forskellen,og at vi ikke må fornægte den – der foreliggerjo mange års adoptionsforskning, derbekræfter dette. Men der er stor forskel på atacceptere, at der er en forskellighed og anderledeshed,og så hele tiden at vende tilbage tilden og kommentere den. Så kommer du til atstresse forskellen. Og hvis du oplever reaktionerfra barnet, når det hører om afgiverlandet,så fred det i nogle år. Barnet får rigeligt medpåmindelser alligevel, i børnehaven, i skolen,i fjernsynet osv. Giv det noget ro.Nr. 4 | 20095


Susanne Høeg: Først vil jeg sige, at det er etrigtigt, rigtigt svært emne, I tager op her,også fordi der er så uendeligt mange forskelligetilknytningshistorier, og der følgerderfor et stort ansvar med, når man forsøgerat generalisere.På den ene side skal vi være varsommemed at udstille vores børn og med at fokuserepå problemer, ellers ender det med, atforældre kan finde på at sige til deres børn,at de ikke må lege med lille Andreas, mensamtidigt skal vi jo også have fokus på, atvi skal være særligt omsorgsfulde, og at visom adoptivfamilie har en særlig sårbarhed.Ja, de har haft en livshistorie, før de komhjem til os. Vi ved ofte ikke, hvad der er sket,men vi ved, at det aldrig er godt at bliveskilt fra sin mor, at ligge fuldstændig aleneog at blive overgivet først til den ene, så tilden anden, og så til den tredje … så voresbørn kan være sårbare, de kan, i forskelligeudviklingsperioder, i forskellige situationer,være alene i verden, og derfor skal de førstog fremmest have lov til at være børn derhjemmeog ikke hele tiden skulle forholdesig til, at det havde været bedre, hvis vi var iBolivia, og vejret var også bedre der, og kandu huske dengang … barnet vil ofte blivekonfronteret med sin anderledeshed, bareovre i børnehaven kan det få spørgsmål omhudfarve og ’din rigtige mor’, og der er detvigtigt hjemmefra at give det en forståelsefor, at sådan er vi som familie, snarere endsådan er du.Pas på med at forstærke forskellen!Lene Kamm: Omstillingsprocessen for detlille barn er så omfattende og foregår påså mange forskellige planer, og der er heletiden situationer, der af barnet bliver oplevetsom kiler, hele tiden små bemærkningerog situationer, der forstyrrer tilknytningen.Barnet skal have ro til at finde ud af, hvorhan eller hun er havnet henne, hvad det erfor mennesker, for et land, by, hus, værelse,seng, og hver gang den lille kile kommer… bang! så er barnet kastet ud i det ’ingenmandsland’,som alle børn befinder sig i, førde bliver adopteret.MKJ: Når man tænker over det, så er derjo hele tiden små anledninger … hvis manf.eks. ser på et verdenskort med sit barn – detkunne være i bussen, i avisen eller andet– så kan man da godt have lyst til at visedet, hvor dets fødeland ligger … er det såat skabe en kile?Lene Kamm: Det er vigtigt at være opmærksompå, hvor meget man snakker om det pågældendeland og – når man gør det – hvadder bliver sagt. Hver gang du f.eks. peger pådine børns fødeland på et kort – og det herer altså på foranledning af dig og ikke barnet– så forstærker du forskellen, så fjerner dubarnet en lille smule fra dig i stedet for atlade det komme tættere på. Og hverdagener jo fyldt med sådanne ting.For mig at se så handler det mest grundlæggendesvigt eller traume, på et dybt eksistentieltniveau, om at barnet kan haveen oplevelse af ikke at have ret til at værei verden. Den følelse opstod, da de mennesker,der skulle beskytte det, ikke kunnebeholde det. Barnet kan måske på et seneretidspunkt, på et intellektuelt niveau, forstå,hvorfor dets biologiske forældre måtte forladedet, men den kognitive og den følelsesmæssigeforståelse af dette forhold kommeraldrig til helt at mødes.„Det er vigtigt hjemmefraat give barnet en forståelse for,at sådan er vi som familie, snarereend sådan er du.“Susanne HøegSusanne Høeg: Jeg mener også, vi er nødt tilat beskytte vores børn og vores familie, nårvi er ude. Der er noget, vi snakker om derhjemmeog deler med hinanden, men ikkemed andre. Det kan godt være, man kommertil at overtræde nogle kodeks for, hvordanman er sammen med andre mennesker,men det er i orden at sige til sin bordherreeller til forældrene til et andet barn i børnehaven:„Det vil jeg faktisk ikke snakke meddig om“.Den biologiske familieIHS: Nogle adoptivfamilier besøger deresbørns afgiverland og til tider også børnenesbiologiske familie, ind imellem op til fleregange. Hvilken betydning kan det have forbørnene?Lene Kamm: Jeg siger ofte til forældrene, atde må tage ansvar. De har jo valgt at adopterebarnet, at påtage sig ansvaret – og dermedogså ’skylden’. De har sagt ja til barnet,og så må de tage valget på sig, forholde sigtil det, drage dyb omsorg og beskytte det.Det skal ikke hives rundt i verden; for defleste børn vil det være en for stor belastningat skulle frem og tilbage mellem to sæt forældre,for barnet kan ikke bære det. Der måman sige til barnet, at det her er en adoption,det er sådan det er, og når du engang blivervoksen, så må du gøre hvad du vil, og detvil jeg gerne hjælpe dig med, men indtil dapåtager jeg mig ansvaret, og du må gerneblive sur og vred og irriteret på mig, men deter mit ansvar, og sådan er det.IHS: Men hvis man nu har mulighed for atskrive eller holde en eller anden form forkontakt med den biologiske familie … skalman gøre det?Lene Kamm: Du kan ikke holde en afgørendekontakt med en slægt, der ikke er din, mensom er dit barns uden at dit barn ved det. Såer vi ude i løgn og fortielse, og først da bliverdet rigtigt farligt. Hvad så, når barnet bliver15 år og får at høre, at du i 10 år har haftkontakt med den biologiske mor … hvadhar du så mere glemt at fortælle?Så hvis du har en kontakt, så må du læggedet frem. Det er klart, at der er alle muligeniveauer i det her – børn er forskellige oghar forskellige behov, der er børn, der sletikke er interesserede, og så er der børn, derhele tiden spørger til det – men generelt setmener jeg ikke, du kan have en kontakt mednogen og så ikke dele det med dit barn. Såmå du give det i små passende bidder, derpasser til dit barns niveau, og så er det dig,der er den voksne, og som har ansvar for,hvad dit barn kan kapere.Susanne Høeg: Det er jo også sådan, at detvi har med i fødsels- eller skal vi sige adoptionsgave,det er det med, at vi er uperfektesom forældre, at vores børn jo til hver en tidkan komme og sige til den voksne, at dugjorde det ikke godt nok. Nej, men hvis mani hvert fald har gjort sig umage med at væreså troværdig som muligt, ja, så gjorde man ihvert fald det bedste, man kunne.Det kan godt være, at der bliver en vanskelighistorie at formidle til sit barn, menden skal fortælles, og den skal fortællesmed omsorg og respekt. Det er vigtigt, viarbejder med os selv som familie og bestræberos på at være så rummelige, at viselv kan udholde, at sådan er livet. Et øjebliksrysten og vi kunne selv have været der.Vi taler pænt om andre, lige meget hvilketudseende de har, og hvor svært et liv dehar.IngenmandslandMKJ: Lene, du refererede før til et ’ingenmandsland’– der hvor, som du siger, allebørn befinder sig, før de bliver adopteret.Kan du sige noget mere om det?Lene Kamm: Den eksistentielle ensomhedsfølelseer voldsommere, når du ikke har fåetetableret den relation, du skulle i løbet afde første ca. 6 levemåneder. Når det kuner dig, der kigger ud på verden og ser dineomsorgspersoner, men disse ikke spejlerdig tilbage, så har du svært ved at etableredig selv som person, at etablere din egenintegritet, din oplevelse af dig selv … manhar brug for at blive spejlet for at komme tilstede i verden.Børnene mangler ofte den intersubjektivitet,og de har derfor en større sarthed6 Adoption & Samfund


med sig i form af en ensomhedsfølelse. Atføle sig udenfor, føle sig som ikke-en-del-af… så hver gang man stresser anderledesheden,forstærkes den her følelse, og denpresser sig på: … jeg er anderledes, jeg erikke ligesom mor, ikke ligesom de andre. Nårdamen nede i supermarkedet siger „nåhh,det er sandelig en dejlig lille dreng, hvorer han fra? … „, så er den der igen, og såer det, at det er forældrenes ansvar at fåbarnet bragt ind igen. Hvis man ikke gørdet, så er barnet endnu engang alene medoplevelsen af ensomhed, usikkerhed, sorg,smerte og angst.Man må tage det på sig, som man harvalgt. Der er en indledende omsorgsperiode,og den tager fra ca. 1 – 4 år alt efterdet barn, man har fået. Du kan ikke forceredet, du kan følge det, være der, gøre alle deting du skal gøre, i det hele taget bedst bliveklog på, hvordan du kan møde dit barn, legemed det, spejle det … Det tager den tid, dettager. Man må møde barnet, hvor det er. Dethjælper at sige tingene højt, men børnenemå ikke eksponeres igen og igen, for så rutsjerde ned i det her ’ingenmandsland’ igen.Det er en præverbal oplevelse, og de kanikke sætte ord på den og sige „mor, jeg bliverså bange, jeg er så alene“. De ryger barederned, og hjælper forældrene dem ikke,så forstærkes oplevelsen negativt. De skalsammen med forældrene udvikle redskabertil at kunne bringe sig selv tilbage.Susanne Høeg: Jeg plejer at tegne et billedeaf en lille båd på et stort hav. Alle vores børnkender til at sidde alene i den lille båd, og herer det vigtigt, at vi ikke forsøger at hale demind til os, hvor vi står, men selv bevæger osud ved siden af dem, lærer dem at kende også først derefter arbejder på at få dem medind på fast grund.Barnet har overlevet og har dannet nogleoverlevelsesstrategier, og disse skal afdækkes.Det var nogle ressourcer, som barnetførhen kunne klare sig med, men som ikkelængere er brugbare. Derfor er det vigtigt athjælpe det med at finde nye strategier, forman kan jo grundlæggende aldrig tillade sigat tage noget fra barnet, før man har givetdet noget andet.Vi skal lære barnet at kende og give dettid, komme helt ned i tempo. Man skal ikkestresse og fare i zoologisk have og kiggepå giraffer og elefanter men komme heltderned, hvor barnet kan holde ud at være:„Hold da op … det er jo en lille myre … derhar vi s-ø-r-m-e en lille myre … „.Barnet har jo overlevelsesstrategiernemed sig, og når noget bliver forstyrrende ellerstressende – eller det kan være en flyvetur,der udløser en gammel utryghed – så trækkerdet derud igen, i båden, som det kenderså godt, og hvor man ikke altid kan nå det.IHS: Så hvis ens barn stresses af ydre påvirkninger,er det vigtigt at samle det op igenhurtigst muligt?Susanne Høeg: Ja, du kan arbejde med barnet.Du kan sige: „Det, der skete, var dengang,du var lille. Der var ikke nogen til atpasse ordentligt på dig, far og mor villegerne have været der, men det kunne viikke, men det kan vi nu. Du er vores barn,og vi er her, og vi hjælper dig“. På den mådekan man sige, at det, der bliver reaktiveret,får en ny slutning og dermed et nyt håb forat det aldrig kommer til at ske igen.Lene Kamm: Det er vigtigt at samle barnet ophver gang, det udsættes for en ’kile’. Sig: „Duer min, vi hører sammen“, genskab relationen.Eksponeringen er ikke barnets ansvar,men de voksnes. Barnet har krav på sin egenprivate historie, på at leve og være til.Barnets signalerMKJ: Hvad kigger man efter hos sit barn?Hvornår skubber man lidt til barnet, og hvornårskal man give det fred til processen, ogkan man altid det?Lene Kamm: Det kommer meget an på detenkelte barn. Er barnet specielt interessereti noget om afgiverlandet, snakker det måskeom, hvordan den biologiske mor ser ud,og hvordan det selv ser ud? Udgangspunkteter, at det almindeligvis skal komme frabarnet selv. Det skal være et tydeligt udtaltbehov hos barnet, at det gerne vil høre om„Eksponeringen er ikke barnetsansvar, men de voksnes. Barnethar krav på sin egen privatehistorie, på at leve og være til.“Lene Kammeller se f.eks. billeder, video eller afgiverlandet,simpelthen fordi omstillingsprocessener så omfattende, at du nemt går ind ogforstyrrer mere, end du gør godt. Hvis derer en åbenhed i familien om dets livsbetingelse,så fornemmer barnet det og er ikkei tvivl om, at muligheden er der, hvis detønsker det.Hvis man har et barn, der i forvejen er lidtsart, hvor tilknytningen er lidt svag, hvor derer angst, og barnet sover dårligt og reagerermeget, og humøret kører op og ned, så kandet være nogle signaler, der fortæller, at manskal være varsom, for det er børn, der i forvejenreagerer meget, og som er meget åbneover for alt, hvad der foregår. Det er jo igendet, der sker som reaktion på et børnehjemsophold,med alle de ting, der er sket … børnenekan have svært ved at filtrere indtryk.Hvis man f.eks. som forældre læser enbog med barnet, som udfordrer dets sarthed,eller barnet eksponeres af andre ogstresses, så må du igen ind og genskaberelationen og spejle den kaosfølelse, sombarnet ryger ud i ved den pågældende påvirkning.Barnet skal kende sin historie, ogden skal fortælles så tidligt som muligt, mendet er ikke meningen, at man på eget initiativskal gå tilbage til den igen og igen.Der skal nok komme masser af situationersenere hen, hvor den kommer af sig selv,og hvor man så bliver nødt til lige at gribefat og sige: „Du er min, vi hører sammen …og hold da op, hvor var hun tåbelig, hendeder sagde noget andet i formiddags da …Du er min unge, og jeg elsker dig“.Tilbage- og henterejserMKJ: Det er almindelig kotume at tage størresøskende med, når adoptivforældre rejserud for at hente en lille ny. Er det altid detbedste at rejse som en samlet familie?Anne Bovbjerg: Nu ved jeg ikke så meget decideretom adoptivbørn og har ikke erfaringmed familiers henterejser, men jeg ved lidtom barnets tidlige sansninger og forskelligehu kommelsessystemer. Det, som barnet haroplevet på et så tidligt tidspunkt, lagrer sig iet hukommelsessystem eller -spor, der ikkeer sprogligt funderet, men som alligevelkommer til at ligge som en erfaring. Detspor kan så senere blive aktiveret, når barnetudsættes for såkaldte ’exposures’, altsåeksponeringer, hvor barnet tvinges ind ien slags gen-oplevelse. Det kan være viadufte, lyde, synsindtryk, der matcher noget i’hukommelsessystemet’, såsom kropslugte,bilstøj eller måske blot en rød kjole, der blafrerpå en bestemt måde. Og reaktionerneer ofte stor motorisk uro, netop fordi erfaringerneer ikke-sproglige. Hvis barnet harhaft en traumatisk oplevelse, kan de her ’exposures’i værste fald udsætte barnet for enretraumatisering. Man kan aldrig være heltsikker.Lene Kamm: Det kan godt være et kaos, sombarnet bliver kastet ud i i det øjeblik, hvor familienkommer til det pågældende afgiverland;når de træder ud af flyet i lufthavnen,så kommer varmen, duften og lydene væltende,og barnet kan tage sig en ordentligrutsjetur tilbage.Hvis nu vi skal være helt ærlige, kan vi jokonstatere, at der ikke er nogle af børnene,som ikke har haft voldsomme oplevelser,inden de kom her til Danmark. Om ikke andetså har de alle oplevet at blive forladt afen kvinde, deres mor, hvilket er det værste,man kan opleve som lille barn. Det er ganskeforfærdeligt, fordi man bliver kastet udi det her ’ingenmandsland’, hvor man ikkeNr. 4 | 20097


FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELMads på 9 år er adopteret fra Vietnam.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELMed topmave på sommerferie i Italien. Benjaminpå knap 2 år er født i Etiopien.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELJeg snupper lige en mere … Andrea på 2 årer født i Kina.ved, om der kommer nogen og samler enop eller ej. Barnet har jo ikke nogen videnom hvad, der skal ske, og kan ikke forholdesig til noget, det bliver bare kastet ud i ettomrum. Så kan man kigge på børnehjemmene,som selvfølgelig er af noget forskelligkvalitet i de forskellige lande, men stadigvæk… det er børnehjem, og børnenefår slet ikke dækket deres primære behovfor omsorg.På den baggrund kan man så godt fundereover, om det altid er en god ide attage storesøskende med ned og hente lillesøskende.Man skylder i hvert fald sit barnat gøre sig de overvejelser. Det kunne ogsåvære, det var en god ide at lade det storebarn blive tilbage på hotellet sammen medfar eller med bedsteforældre, lade dem hyggesig ved poolen, mens det nye barn bliveroverdraget på børnehjemmet. Det er hensynettil barnet, der må veje tungest.IHS: Men er det ikke vigtigt, at det er helefamilien, der sammen får overdraget det nyebarn, så man får en god fællesoplevelse, derbinder sammen? Der er måske nogen, somvil mene, at man ikke bare kan komme hjemmed et barn, som var det en ny kat.Lene Kamm: Jeg har da heller ikke haft minebørn med til deres søskendes fødsel! De kankomme, når barnet er født, og så tager mandet med hjem, men der er ting, børn eftermin mening ikke bare kan være med til, ogder skal de beskyttes.Sårbarhedens mange ansigterMKJ: Hvordan vurderer man det her? Er detet barn, der er faldet godt til og er godt tilknyttet,der kan klare en sådan rejse eller … ?Hvilke reaktioner skal man kigge efter?Lene Kamm: Det kan være alt muligt. Måskelukker barnet en lille smule ned og kontaktenbliver dårlig. Måske virker barnet heltuberørt, og der er ligesom ingenting, der gørindtryk, og så pludselig kommer reaktionensom et kølleslag. Det handler også om atkunne tyde børnenes signaler; nogle børner måske enormt gode til at komme meden anden forklaring, det kunne være, at deer bange for at flyve, for hvordan skulle dekunne verbalisere det, som er så svært …hvordan skulle de kunne italesætte, at de erbange for at falde fra hinanden?For nogle børn er det direkte skadeligt atkomme ned til deres fødeland. De er så skrøbelige,at de næsten går i stykker, og forældrenebruger meget lang tid efterfølgendepå at samle dem op igen. Nu havde barnetellers været hjemme i 2-3-4 år, og familienhavde lige så stille fået opbygget et, omendskrøbeligt, fundament, og så kommer rejsenefter lillebror eller lillesøster og – pjiuuvww,så bliver tæppet rykket væk igen, og manved ikke, hvor langt ned barnet falder. Også kan man så starte forfra med at få barnettil at tro på, at det ikke bliver efterladt, atdet ikke skal byttes, at der ikke er nogenfare, at far og mor er her. Jeg plejer at sige,at hvis man tager barnet med, så sørg for atfå etableret historien derhjemme så godtsom muligt, og snak om det: „Når vi kommertilbage, så skal vi lave … og så dit værelse… og så din seng … ”.Susanne Høeg: Sårbarheden kan have mangeforskellige ansigter. Det kan også være, atbarnet bygger en slags mur mellem sig selvog andre, simpelt hen for at beskytte sig selv.„Man kan sige, at ved at tænkeover det liv, barnet muligvishar haft før adoptionen, kanman få nogle indsigter ogdermed redskaber til at hjælpebarnet videre.“Susanne HøegMen presset kan være så stort, at der bliveren ubalance, lidt ligesom det lille barn, derer ved at lære at tale og slet ikke kan nå atfå alle ordene i hovedet ud af munden i tide;der bliver et udpræget misforhold mellembarnets indre følelsesmæssige niveau og såden alder, barnet reelt har.Her er det, som vi var inde på tidligere,vigtigt, at vi tager vores ansvar som forældrealvorligt. Barnet er blevet givet væk, denbiologiske mor har givet tilladelse til det, dethar nogle konsekvenser, og det er derfor, deter blevet vores barn. Det er ikke det sammesom at sige, at vi ikke skal fortælle historien,men vi må hjælpe barnet med at forstå, atnu er vi her. Og vi beskytter det.Traumer og overlevelsesstrategierIHS: Hvad er et traume egentlig?Anne Bovbjerg: Man kan kun tale om ettraume, når det lille barn har været udsatfor en form for chok. Det er som et pludseligtslag. Det kommer af det græske ordfor ’sår’. Om barnet så bliver traumatiseretaf chokket, kan man først vide senere.Symptomer hos helt små børn kan væretilbagetrækning, en slags dissociering ellerdet, man også kalder spaltning. Dissocieringen– som ikke blot kan være forårsaget aftraumatiske oplevelser, men også af slemdeprivation – er jo en forsvarsmekanisme,der hjælper barnet med ikke at blive overvældetaf den smerte, det udsættes for pådet psykologiske plan. Problemet er, at detogså kan gå hen og blive en del af barnetspersonlighed.8 Adoption & Samfund


Lene Kamm: Et traume er en voldsom oplevelse,som psyken ikke kan håndtere, det eren slags rystelse, der påvirker hele dit system.Her er det, at rigtigt mange af de småbørn på børnehjemmene går hen og laveren dissociering, altså en ’spaltning’, ’går ud afkroppen’. Man plejer at sige, at overlevelsesstrategierer strategier, der handler om ikkeat mærke sig selv. Så hele det efterfølgendearbejde handler egentlig om at få barnet tilat turde komme ned i kroppen og komme ikontakt med sine behov, hvilket er en langsommeligog langvarig proces.Susanne Høeg: Jeg lavede for nyligt en øvelsepå et kursus, jeg holdt for 72 adoptivforældre.Her viste jeg dem nogle film, der viserbørns opvækstvilkår på forskellige børnehjem,og bagefter satte jeg kursisterne til atreflektere over, hvilket af børnene der kunnehave været deres ift. overlevelsesstrategierog reaktioner, både lige efter hjemtagelsenog nogle år senere. Det gav dem virkeligtmeget, kunne jeg se. Nogen havde f.eks. fåetet barn, der næsten ikke reagerede, og dehavde tænkt, at det var da et nemt barnog her er da ikke nogen særlige hensyn attage. Og så pludselig havde barnet reageretmeget voldsomt, og forældrene følte sigmagtesløse og som dårlige forældre. Ved atse den her film fra børnehjemmet fik de såmulighed for at reflektere over, at barnet nufaktisk havde vist, at det turde reagere, turdevise hvem det var, turde ’fortælle’ hvordandet havde haft det. Man kan sige, at ved attænke over det liv, barnet muligvis har haftfør adoptionen, kan man få nogle indsigterog dermed redskaber til at hjælpe barnetvidere.MKJ: For lige at samle op på det her medtilbagerejserne … hvornår er barnet så gammeltnok til at rejse med tilbage?Lene Kamm: Det er meget individuelt. Hvisdu er 14-15 år gammel og virkelig optagetaf det her, snakker meget om det og bliverved med at vende tilbage til det, ja ja, så lados gøre det – vel vidende, at det så alligevelbliver en rystende oplevelse, for kroppen’husker’. Så skal man altså være godt forankretog have god kontakt til sine forældre.Og man skal kunne udtrykke sine behov ogkunne sætte ord på nogle af de følelser, derforegår. Godt nok er landet smukt, og turenkommer til at byde på masser af dejlige fællesoplevelser,men det er også det land, hvorbarnet har haft dårlige oplevelser engang.Formidling af barnets historieIHS: Lad os prøve at vende lidt tilbage tildet med barnets historie, som du var indepå tidligere, Lene. Vi skal værne om barnetshistorie både før, under og efter adoptionenog fortælle barnet, hvad vi ved. Kan I prøveat uddybe det lidt mere?Lene Kamm: Ja, man må som sagt aldrig lyveeller fortie noget for sit barn, for barnet vedjo godt på et ubevidst plan, hvad der ersket. Det er dit ansvar at formidle din videni små bidder ad gangen på barnets niveauså tidligt som muligt. Det, barnet får, er enfølelsesmæssig oplevelse af at blive mødt ogforstået, og så er det ikke længere alene. Detmærker barnet og forløses måske derved.Nogle børn har været udsat for mishandling,og det, at forældrene italesætter det, gør,at de kan ændre relationen, for barnet gårrundt med en angst for, at tingene gentagersig.Susanne Høeg: Vi kan ikke lave nogle smålyserøde historier. Hvis ikke vi selv gør det,så skal andre nok fortælle, hvordan verdenser ud. Man skal se på, hvad det er for etbarn, man har, og man skal se på sig selvog faktisk være temmelig robust i forhold tildet med at kunne udholde at være i alle defølelser, og der er det vigtigt, at forældrenefår noget støtte til at være i det, så de kanhjælpe barnet så tidligt som muligt.MKJ: Som i spædbarnsterapi?Lene Kamm: Inden for spædbarnsterapi fortællerterapeuten barnet historien fra heltlille, mens forældrene er til stede. Teorien er,„Jeg bliver meget overrasket,når jeg hører kvinder i dag havesvært ved at sige mor om denkvinde, der har født deres barn.Det er jo kernen i adoption,det er jo sådan det er.“Lene Kammat så er det usagte sagt, og kroppen kan dervedfrigøre eventuelle traumer. Man skal forenkledet meget og fortælle barnet historienallerede, når man møder det i afgiverlandet:„Nu har jeg fået dig. Din biologiske mor harfødt dig, men kunne ikke passe på dig, hunvar fattig … nu skal vi være sammen og rejsetil Danmark og bo der sammen“ … Det ervirkeligheden, det er barnets historie.Susanne Høeg: Når man fortæller historieni små bidder, skal den kobles til hverdagssammenhænge,og det skal ske derhjemmeunder trygge rammer. Når barnet f.eks. fåren ny tand, så kan man sige: „Hold da op, deter godt nok en flot tand, jeg er helt sikker på,at din biologiske mor må have spist godt,siden du får sådan nogle flotte tænder … “.Det er ikke en historie, der skal fortælles igenog igen, men det er en anerkendelse af barnet,at ja, der er en anden mor, der har fødtdet, hun var der, før jeg var, og når barnetså bliver ked af det, så er vi nødt til at sige:„Hold da op, hvor var du alene den gang,hvor må du have været bange og ked af detog sur, det må have gjort ondt, og hvor villejeg gerne have været der til at passe på dig,men det kunne jeg jo ikke, for jeg har ikkekunnet få dig før“, og så kan man fortællehistorien og sige, man er her nu. Det skalbare ikke være godnathistorien og det skalikke fortælles 14 dage før børnehavestart.Men jeg tror, at jo før man får det sagt og jomere tro man kan være i forhold til sig selv,jo lettere bliver historien også, fordi voresbørn spejler sig i os.MKJ: Man hører også om børn, som legerfødsel og baby?Susanne Høeg: Ja, jeg siger ofte til mødrene:„Prøv at tage en stor trøje på og sig til ditbarn, at det skal hoppe her ind under … ogsid der … og bank lidt på maven … og nårhh,hvad er det for en lille en, der kommer der… og så kan man sige, nej, det var ikke mig,der fødte dig, men jeg ville ønske at det var,for så ville jeg have sunget en sang for dig ogsnakket med dig, mens du lå herinde … “. Ognej, det var ikke sådan, det var, og børneneved det, men de elsker den historie.Det er bare så vigtigt, at vi stille og roligter i det og hviler med det. Som adoptivfamilierhar vi, mere end andre, brug for ro,struktur og forudsigelighed, og det er igendet der med den lille myre … Vores børn harså mange ting, de skal falde til ro med. Det eren oplevelse at blive kastet fra det ene stedtil det andet og overhovedet at finde ud af,hvad en mor og far er for noget.IHS: Jeg har bemærket, at I konsekvent sigerden biologiske mor og ikke Colombia-mor,mavemor, damen, der fødte dig …Susanne Høeg: Vores børn kigger på os oghvis de kan se, at vi ikke kan sige ’din biologiskemor i Kina’ uden at det bliver sådanhelt nu-kan-jeg-næsten-ikke-trække-vejretagtigt,ja, så kan de jo godt se, at „hold da op,det der, det skal jeg ikke have spurgt mereom nogensinde igen“ eller modsat „hvis jegbliver rigtig sur på min mor, så ved jeg da,at jeg bare skal sige det her, så knalder hunda helt ud … “. Vi skal fortælle historien, somden er, og det er jo barnets biologiske mor.Lene Kamm: Jeg bliver meget overrasket, nårjeg hører kvinder i dag have svært ved atsige mor om den kvinde, der har født deresbarn. Det er jo kernen i adoption, det er josådan det er.Nr. 4 | 20099


Behov for idylliseringMKJ: Lene, kan du prøve at uddybe det medløgne og fortielser?Lene Kamm: På fase 2-kurserne og i PASrådgivningenbruger vi meget tid på at forholdeos til adoptivforældres behov for idyllisering.Der er en stor trang til at viske detvæk, der har været af ondt, før barnet blevadopteret, og det er jo forståeligt, fordi deter næsten ikke til at bære at forholde sig til,at det barn, som man nu elsker og beskytter,har været udsat for ting, som nærmest er udover vores fatteevne og slet ikke til at bære.Det har oplevet tab, smerte og sorg, angstog forladthed. Det er bare så vigtigt ikke atplante en løgn, for barnet ved af erfaring, at„det der, enten så passer det ikke, de ved joingenting, og så kan jeg ikke stole på dem,eller også så er min perception af verdenforkert, så er mit sanseapparat forkert, ogergo er jeg helt forkert“. Det er vigtigt atvære troværdig.Idylliseringen kommer også til udtrykved den der trang til at dyrke det landespecifikke.At hejse flag til landegruppetræf ogsynge landets nationalsang f.eks. Det virkertemmeligt meningsløst for mig og stresserblot forskellen. Børnene har ikke brugfor omskrivninger af virkeligheden, de vedgodt, hvordan virkeligheden er. I stedet forkunne man lave f.eks. et dansk-etiopisk selskab,hvor de voksne kan komme og spisemad og danse og høre om kultur. Det ervigtigt at skelne mellem børnenes behovog de voksnes behov.IHS: Men det er vel godt at sørge for, at ensbørn har nogle at spejle sig i, nogle identifikationsobjekter?Lene Kamm: Det er fint at se andre adopterede,men det kunne gøres i mindre grupper.For eksempel hvis man har nogle venner, derogså har adopteret.Det er en kæmpe omvæltning for forældreat adoptere, måske først og fremmestfordi man kan blive så overvældet af barnetsreaktioner, af egne følelser og af det kæmpepres, man udsættes for, når ens barn haroplevet rigtigt voldsomme ting.Jeg tror, det er vigtigt at få nogle menneskerind i sin omgangskreds, der kan fungeresom en slags rollemodeller for børnene. Børnenehar rigtigt godt af at se nogen, der serud som dem selv, men det behøver ikke nødvendigvisvære andre fra samme fødeland,det kan også være en flygtningefamilie, maninviterede til middag. En slags inspirationsmøder.Det kan også sagtens være nogleandre fra en bestemt landegruppe, men detskal ikke være i for stor målestok, og detskal først og fremmest være for at snakkeog lege, ikke for at dyrke et bestemt land.Ellers synes jeg, grundlaget for mødet kanblive skævt.Netværk og identitetAnne Bovbjerg: Man skal aldrig vælge børnehaveog skole efter, om der er andre medsamme hudfarve, men snarere om stedernepasser med din kultur. Der hvor du trives,trives dit barn også. Det handler om at fålov til at være barn – ikke adopteret. Børn ersammen om det, de er gode til f.eks. tenniseller ridning. Det er selvfølgelig anderledesmed et barn, der er 8 år ved adoptionen.Jeg tror blot først, at børnene får glæde afsamvær med ligestillede, når de når puberteten.Identitet er meget komplekst, og manskal passe på ikke at sætte den op på farveog geografi.Det er vigtigt med netværk, der ikke erkunstige, altså hvor de voksne har lyst til atvære sammen, og hvor børnene kan spejlesig i hinanden, år efter år. Når børnene så ertyve, kan det være, de støder på hinandennede på Roskilde, og så kan de drikke en ølsammen og måske få vendt nogle ting medhinanden.„Det er godt med et privat adoptionsnetværk,for som adoptivfamiliekommer vi ind imellem inogle situationer, som ingen andreaner, hvad handler om. Heller ikkevores nærmeste familie og venner.“Susanne HøegSusanne Høeg: Det er godt med et privatadoptionsnetværk, for som adoptivfamiliekommer vi ind imellem i nogle situationer,som ingen andre aner, hvad handler om.Heller ikke vores nærmeste familie og venner.Vi står alene med nogle meget storespørgsmål, og vi har brug for at snakke medhinanden, diskutere og støtte hinanden, fortælleom de momenter, hvor vi er usikre,hvor det lykkes, hvor noget gør ondt, oghvor fantastiske vores børn er. Og også voresbørn har brug for at spejle sig i andre og forat kunne være i et rum, hvor de ikke skalforsvare sig, men bare kan få lov til at være.Derfor må vi også forpligte os på hinandensbørn, uanset deres psykiske bagage.Her synes jeg, det er positivt, at der eropstået alle de her fora, hvor vi kan mødespå forskellig vis og på kryds og på tværs.Eksempelvis det virtuelle netværk Adoptionzone,som jeg jo af gode grunde ikke kanfå adgang til, men som jeg hører, at rigtigtmange adoptivforældre benytter sig af.Adoption er jo i den grad et livsvilkår; deudfordringer, vi møder som adoptivfamilie,er ikke blot koncentrerede om de år, hvorman modtager sit barn, men viser sig gennemhele livet og fylder vores bevidsthed,nogle gange hver eneste dag. Vi skal ikkei behandling resten af vores liv, fordi vi harvalgt at blive en adoptivfamilie, men vi skalsparre, diskutere, spejle(s), støtte(s), sammenlignerammer og normer osv. osv.Lene Kamm: Det, som er spændende, er,hvad det gør ved en, når man vokser op iet homogent samfund og ser anderledesud, hvordan reagerer folk på det, og hvadskal man have med sig af redskaber for atkunne klare sig, hvilket syn skal man havepå sig selv for at få et ordentligt liv? … deter enormt komplekst. Vi er berøringsangsteomkring det racemæssige i vores samfund.Vi siger f.eks. ikke engang ’transracial adoption’,men ’international adoption’.Det er dejligt, at adoptivforældre er entusiastiske,det handler bare om at findebalancen mellem at være ærlig og åben ogrummelig over for barnet og så at give glædenog forventningen over endelig at bliveforældre plads. Det er vigtigt at nuancere billedetog bygge bro. Den verden barnet haroplevet og bærer med sig, og den verdensom forældrene har i sig, den er så forskellig,så jeg siger igen og igen til familierne:„Byg bro, så forskellen minimeres, og minimeridylliseringstrangen, den hjælper ikkebarnet. Du har taget det her barn til dig, forat det skal være dit eget“. Bollywood-filmmv., det er altså kammet over. Det er ikkemeningen, at børnene skal gå og balanceremellem to verdener … mere end de alleredegør i forvejen … for det gør de ganske afsig selv, uden at de får nogen som helstpåvirkning, og det er rigeligt. Toverdensopmærksomhedener indbygget i dem og skalhave ro til at sætte sig.Fremtidige PAS-tiltag?MKJ: Vi kan alle blive enige om, at der børvære gode netværk og fagpersoner, derstøtter op om vores anstrengelser for atskabe et godt familieliv. Men faktum er, atvi står meget alene. Vi bliver godkendt efteralle kunstens regler, fint nok, men lige såsnart vi har hentet barnet, så er vi alene,og der er intet sikkerhedsnet. Hvad er jeresønsker til fremtidige PAS-tiltag?Lene Kamm: Hvis tabuiseringen var mindreog åbenheden større, så ville det blive mereacceptabelt at sige, at adoption både er fantastiskog utroligt og den største lykke OGpå samme tid rigtigt svært og komplekst ogudfordrende. Og set i det lys synes jeg, atPAS-tilbuddet ikke blot skulle være et tilbud,sådan som det er nu, men være en del af heleadoptionsforløbet, således at familierne pr.automatik blev kontaktet lige efter hjemkomst.Det skal være lige så naturligt, som10 Adoption & Samfund


når sundhedsplejersken kommer på besøg.Derudover kunne jeg godt tænke mig, at derblev kigget mere på godkendelsesproceduren,altså kriterierne, ligesom det ville værefantastisk, hvis vi kunne tilbyde et kursustil forældrene, lige før de skulle rejse afstedefter deres barn.Susanne Høeg: Det ville være så givtigt, hvisadoptivfamilien løbende havde mulighedfor at vende nogle ting med en adoptionskyndigperson. Mange gange kan forældremåske tænke, at det går vel meget godt,men når de så får vendt nogle detaljer meden PAS-rådgiver, kan de godt se, at barnetsadfærd kan forstås på en anden måde, ogat det kræver en række redskaber at støtteop om på rigtig vis. Her kan det være fint atsnakke med en fagperson, der kan trækkediskussionen væk fra de meget stærke følelserog ud i et rum, hvor den ikke bliverså farlig.Der er et stort behov for, at PAS-rådgivningenbliver gjort permanent, og for atden varer livet igennem, måske med en lilleegenbetaling på længere sigt.IHS: Afslutningsvis kan vi konkludere, at tingeneskal komme naturligt, barnet skal havero,det skal kende sin historie, og forældreneskal kunne rumme historien, som den er.Men det er vel også vigtigt, at vi ikke går indog bliver dogmatiske og hævder, at der er énbestemt måde, der fungerer bedst?FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELFødt i Etiopien for snart 6 år siden … og klar til atriste pølser.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELDavid på godt 2 år sammen med sin kusineEllen, 5 år. David er født i Vietnam.Susanne Høeg: Ja, det er meget vigtigt, foralle adoptivfamilier er forskellige. Børnenesbaggrundshistorier er meget forskellige, ogforældrenes historier er meget forskellige.Derfor er der ikke én rigtig måde at gøreeller være på … det er vigtigt, at vi ikkedanner nye overskrifter, som står som endegyldigeløsninger, men at vi samtidigt siger,at vi er sårbare familier, fordi vores børn kanvære sårbare. Og så er vi tilbage ved denlille myre. ■FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELDet kiiilder … Vincent på 5½ år leger med sin lillesøster Veronica på 3 år. De er begge født i Bolivia.HUSK!BETALING AFMEDLEMSKONTINGENTINDBETALINGSKORTBLEV UDSENDTI JULI MÅNEDAnders på 13 og Sofie på 9 (født i Colombia) leger på klatrevæg i Svendborg.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELNr. 4 | 200911


Den nænsommeoverdragelseAf Inger Thormann– om at få barnets liv tilat hænge sammenSom psykolog på Skodsborg Observationsogbehandlingshjem har jeg været med til atmodtage mange børn. Børnene er mellem 0og 6 år gamle, og de er alle omsorgssvigtedeog kommer fra vanskelige familieforhold.Over en periode på mange år er voresinteresse for, hvordan børnene anbringes,blevet større og større sideløbende med, atvi tydeligt ser, hvordan kvaliteten af selveanbringelsen får betydning for barnets trivsel,såvel som for vores samarbejde medforældre og pårørende.Nogle anbringelser sker akut. Det kanvære et barn, der er fundet under omstændigheder,der kræver øjeblikkelig indgriben.En medarbejder fra de sociale myndighederkommer og afleverer barnet, og vi har enkort samtale med vedkommende, der indeholderde helt aktuelle oplysninger ombarnet. Herefter er det vores opgave at mødedet lille menneske, og alle vores samledeerfaringer sættes i spil for at løse en sådanopgave så godt som overhovedet muligt.Børneperspektivet skal afspejles i vorehandlinger. Vore egne følelser må i baggrunden,mens det vi ved skal kunne genkendes idet vi gør. Vores viden er omfattende. Mangeaf Skodsborgs medarbejdere har som jegværet ansat på institutionen i mange år, ogvi har sammen udviklet os på en måde, dergør os bedre i stand til at møde det nye barnbedst tænkeligt. At have børneperspektivetfor øje betyder, at vi indlever os i barnetssituation, sætter os i barnets sted og møderbarnet på den måde, vi helst selv vil mødes,når vi befinder os i en sårbar situation ogmøder nye mennesker.BAGGRUNDDen ikke-akutte anbringelse foregår overkortere eller længere tid. Barnet besøgerSkodsborg og tager hjem igen. Barnet pakkersine ejendele, legetøj og tøj og fotografier.Derefter lægger det sammen med mortingene i skab eller kommode, og langsomtflytter det ind støttet af sit netværk.Anbringelse er altidforbundet med tabI 1995 skrev vi bogen: „Hånden på hjertet.Omsorg for det lille barn i krise.“ Kapitel 4hedder: „Anbringelse set med barnets øjne“.Her indleder vi med at konstatere,at anbringelse altid er forbundet medtab, og at den, som mister, sørger.Vi erkender, at alle, der skal hjælpebørn med at ændre opholdsted,med at skifte omsorgsgivere, skalvide, at barnet mister noget af værdi, uansethvor gode vi er til at give omsorg. Barnethavde et liv, inden det kom til Skodsborg.Barnet havde omsorgsgivere, som det holdtaf, og som det var afhængigt af og måskeforbundet med af følelsesmæssige bånd.Uanset hvor mangelfuld omsorgen måttehave været, mister barnet noget af værdi.I erkendelsen heraf må vi hjælpere væreydmyge og respektfulde i vores tilnærmelsetil barnet. Vi kender ikke barnet, og barnetkender ikke os. Og det varer længe, inden vikender hinanden.OvergangsobjekterI 1998 udgav vi bogen: „Den nænsommeanbringelse“, hvor vi igen sætter fokus på,hvor afgørende det kan være for et barn,I 1994 udgav den franske børnepsykiater Caroline Eliacheff bogen „Krop og skrig“, hvor hunfortalte om, hvorledes hun arbejdede med helt små børn, ofte spædbørn ned til 2 månedergamle, og deres historie: Lige så stille fortalte franskmanden det lille barn om dets historie udfra den overbevisning, at hvis man ikke får italesat, bevidstgjort og frigivet sine tidligere, oftemeget svære oplevelser, kan smerten ikke lindres, og al energi suges ud af børnene.Få år efter rejste psykologen Inger Thormann, der er ansat på Skodsborg Observations- ogbehandlingshjem, ned til Paris for at studere metoden, og hun har siden introduceret den i endansk sammenhæng som det, der nu er blevet kendt som ’Skodsborg-metoden’. Det har sidendannet skole for spædbarnsterapi, som udøves af stadigt flere herhjemme.Redaktionen har bedt Inger Thormann skrive en lille artikel om overdragelsen, dvs. når barnetskifter miljø og omsorgsgivere. En situation, som alle adoptivforældre (og adoptionsbureauer)på et eller andet tidspunkt stifter bekendstskab med.at anbringelsen sker nænsomt. Det nyfødtebarn er parat til at kommunikere med allesine sanser, og lugtesansen er den tidligstudviklede sans. Berøring kan selv for et lillebarn opleves som grænseoverskridende, ogderfor spiller vores viden om barnets sansemæssigeressourcer en stor rolle, når vimodtager et barn.En af vores grundlæggende regler er, atnye børn ikke skal i bad. Tidligere var det megetalmindeligt, at barnet kom i bad, straksdet kom i professionelle hænder. I dag vil viopfatte en sådan handling som et overgreb„Hvad tænker vi hver især om at blive klædtnøgen kort efter at være ankommet til etfremmed sted med fremmede mennesker?“rettet mod et andet menneske i en sårbarsituation. Med bad følger nøgenhed. Hvadtænker vi hver især om at blive klædt nøgenkort efter at være ankommet til et fremmedsted med fremmede mennesker?Med bad og nyt tøj mister barnet sinegen lugt, lugten af det kendte, af mor elleranden omsorgsgiver, af livet som detvar før anbringelsen. Kommer barnet udenejendele, er kropslugten og tøjet det eneste,det har. Tager vi det, har barnet intet, der vilkunne støtte det i oplevelsen af kontinuiteti livet.Endelig vil barnet måske forstå det somfølgende budskab: det, du kom fra, var ikkegodt, og du er ikke blevet passet ordentligt.Men barnet har ikke brug for en sådan foragtfor dets liv før anbringelsen.I den praksis, vi udøver på Skodsborg, indgår– ud over at barnet ikke skal i bad som detførste – den rutine, at barnet beholder sit egettøj. Er det snavset, kan det blive vasket om natten,mens barnet sover. En beklædningsdelbliver altid skånet for vask, ofte en lille bluseeller undertrøje, som barnet har i sin seng somstøtte i den første svære tid på Skodsborg.Vi kalder denne beklædningsdel for et overgangsobjekt,altså en ting der hjælper barnet iden svære overgang mellem to miljøer.At fortælle historienOrdene til barnet er vigtige. Den voksnepræsenterer sig for barnet og fortæller, at12 Adoption & Samfund


det nu er kommet til Skodsborg, som er etsted, hvor der også bor andre børn, at vived, at barnet vil savne de mennesker, somdet holder af, og at vi vil gøre alt, hvad vikan, for at hjælpe det. Vi vil også gøre, hvadvi kan for at få dets mor, far eller andre tilat komme og besøge barnet, ligesom vi vilgøre, hvad vi kan for at få detstøj og legetøj til institutionensamt billeder af forældrene.Ved en akut anbringelse bliveralt dette særlig vigtigt.Vores praksis har til hensigtat sikre, at vi voksne forbliveri vores faglige verden, i voresfaglige referenceramme, holderbørneperspektivet i centrum og nedtonervore følelsesmæssige behov for at føleos som gode mennesker, der får små børnssmerte til at høre op. Så enkel er barnets verdennemlig ikke, og idet vi ønsker, at barnetskal komme i overbevisende udvikling ogtrivsel, bestræber vi os på at få barnets liv tilat hænge sammen. Hele livet. Barnets liv begyndtejo ikke på dørtrinet til Skodsborg.Udslusning til en familieNår børn forlader Skodsborg, kan vi almindeligvislave en plan for barnets overdragelse/udslusning til en plejefamilie på barnets præmisser.Vi er nemlig dem, der kender barnetbedst og derfor ved, hvad der vil være bedstfor det pågældende barn. Har barnet knyttetfølelsesmæssige bånd til sin primære omsorgsgiver,tager udslusningen ca. en måned,og der er tale om samvær mellem eksempelvisplejemor og barnet hver anden dag.Formålet med udslusningen er, at barnet skalforstå, hvad det er, der sker, og langsomt læresin plejemor at kende. På et tidspunkt ’vælger’barnet sin plejemor og viser os, at det harforstået og accepteret overdragelsen.„Vi erkender, at alle, der skal hjælpe børn med atændre opholdsted, med at skifte omsorgsgivere,skal vide, at barnet mister noget af værdi, uansethvor gode vi er til at give omsorg.“Mine mange erfaringer fra arbejdet medsmå børn på Skodsborg gør, at jeg er fortroligmed området: at blive anbragt og at bliveadskilt fra sine kære. Dette gælder også,når et barn skal bortadopteres. Skodsborgmodtager danske spædbørn til anonymbortadoption. Når et forældrepar kommertil Skodsborg og skal møde deres ca. 4 månedergamle barn for første gang, hjælper videm med at møde barnet på barnets præmisser.Langsomt. Forældrene flytter ind ivores anneks og bliver boende i ca. 3 døgn.Langsomt overtager de pasningen af barnetmed primærpædagogen på sidelinien. Vibruger alt, hvad vi har lært om nænsomhedmed nøgenhed og kropskontakt, brugen afovergangsobjekter og ’ordene’ til barnet.Jeg ved kun lidt om adoption af udenlandskebørn og om de omstændigheder,der er forbundet med det. Men jeg ved, atoverleveringen ofte foregår hurtigt, på fåtimer for eksempel. Måske kan det praktiseres,at adoptivforældrene besøger barnetnogle gange og er sammen med barnet entimes tid hver gang inden selve afhentningen.Barnet vil herved blive forberedt på det,der skal ske og kunne genkende sine forældrefra gang til gang. Selv en kort ’udslusning’vil kunne forebygge en krisereaktionhos barnet. Måske kan man som forældreoverveje de muligheder, der er nævnt ovenforsom støtte for barnet, som f.eks. at ladebarnet beholde sit tøj, sin lugt og sin historie,netop fordi barnets liv ikke begyndte vedafleveringen. ■Inger Thormann og Charlotte Guldberg:„Hånden på hjertet. Omsorg for det lille barni krise“. (1995)Bogen er udsolgt fra forlaget, kan lånes påbiblioteket.Inger Thormann og Charlotte Guldberg:„Den nænsomme anbringelse“ (1998)Bogen er udsolgt fra forlaget, kan lånes påbiblioteket. Bogen planlægges at udkomme iny udgave, når Barnets Reform foreligger.Inger Thormann og Charlotte Guldberg:„Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser“.(2003)Alle bøger er udgivet på Hans Reitzels Forlag.Hvem skal have2009?ADOPTIONSPRISENAdoptionsprisen gives som påskønnelse af en ekstraordinærindsats inden for adoptionsområdet. Det kan væreen indsats inden for f.eks. politik, forskning, oplysningeller andet. Det afgørende er, at der skal være tale om enindsats, der har gjort en positiv forskel for adopterede ellervil kunne komme til at gøre det på længere sigt.Har du et forslag til hvem, der skal have Adoptionspriseni 2009?Prismodtageren kan være en person, en gruppe eller enorganisation.Selve prisen, der består af en kunstgenstand, vil bliveoverrakt i forbindelse med Adoption & Samfunds landsgeneralforsamlingi november 2009. Adoption & Samfundbetaler prismodtagerens udgifter til rejse og eventueltophold i forbindelse med modtagelse af prisen.Adoptionsprisen blev i 2007 uddelt for første gang oggik til læge Grete Teilmann for hendes banebrydendearbejde med tidlig pubertet hos adoptivbørn. I 2008 fikpsykolog Lars von der Lieth adoptionsprisen for sit livslangearbejde med forskning, formidling og rådgivninginden for adoptionsområdet.Hvis du har et forslag til, hvem der skal have Adoptionspriseni 2009, bedes du sende forslaget sammen med enkort motivation til adoptionsprisen@adoption.dk senestden 1. oktober 2009.Nr. 4 | 200913


Indkaldelse til generalforsamling iLandsforeningen Adoption & SamfundLørdag den 14. november 2009 kl. 13:00, på TRINITY, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 FredericiaForeløbig dagsorden for generalforsamlingen1. Valg af dirigent2. Godkendelse af dagsorden3. Bestyrelsens beretning4. Regnskab for 2008/09 – forelæggelse og godkendelse5. Indkomne forslag:a. Godkendelse af interessegrupper6. Arbejdsprogram for det kommende år7. Orientering om budget for igangværende år samt■ fastlæggelse af kontingent for kommende år■ fastlæggelse af abonnementspris for bladet „Adoption & Samfund“ for det kommende år■ fastlæggelse af lokalforeningers og interessegruppers andel af det samlede kontingent8. Valg til hovedbestyrelse9. Valg af suppleanter til hovedbestyrelse10. Valg af revisor samt revisorsuppleant11. EventueltRegnskab og budget sendes til lokalforeningerne ultimo september, herunderforslag til medlemskontingent for det kommende år samt abonnementsprisfor bladet for det kommende år og forslag til lokalforeningernesog interessegruppernes andel af det samlede kontingent.Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden skriftlig i hændesenest den 24. oktober. Hvis der sker ændringer i dagsordenen, sendesden endelige dagsorden til lokalforeningerne senest 1. november.HOVEDBESTYRELSENLF Midt-og Vestsjælland inviterer til TEMA-AFTEN med emnet:ET ADOPTIVBARN I FAMILIENTemaaftenen henvender sig primært til nye og kommende bedsteforældreeller pårørende til adoptivfamilier, men også kommende adoptivforældreo.a. interesserede er meget velkomne til at deltage i temaaftenen,der afholdesTirsdag, den 3. november 2009 kl. 19:00 – ca. 21:30i Læsesalen på Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13,4300 HolbækHer kan man som pårørende blive klogere på, hvad der er i spil, når etadoptivbarn kommer ind i familien, og ikke mindst hvilke udfordringerden nybagte adoptivfamilie står med.En mormor fortæller om sine erfaringer med sine adopterede børnebørn,og om hvordan den første tid var på både godt og ondt. Hun giver noglegode råd til, hvad man kan yde af hjælp til en nybagt adoptivfamilie.Hun vil også komme ind på, hvor hårdt det var i den første tid, hvor denybagte forældre af hensyn til børnenes ve og vel måtte isolere sig.Endelig beretter hun om det dejlige forhold, hun og morfaderen har til deresbørnebørn i dag – 7 år efter! De er alle en meget stor del af hinandens liv!Psykoterapeut og adoptionsrådgiver Karen Fabricius Hansen holder oplægog svarer på spørgsmål.Der vil være meget information at hente for kommende og nybagteadoptivfamilier og deres pårørende. Karen Fabricius Hansen vil bl.a.fortælle om, hvordan man som nærmeste pårørende kan hjælpe dennybagte adoptivfamilie, og hvad man som pårørende skal være opmærksompå.Vi får indblik og indsigt i, hvilken opgave de nybagte adoptivforældrestår med. Bedsteforældre har jo alle været forældre og ved, hvad børnhar brug for, men hvad betyder det så, når det nye barn i familie ikkehar fået det, det havde brug for fra livets start? Hvad kan man sombedsteforældre gøre, og hvordan bevarer man de varme hænder og detvarme hjerte – også hvis den nybagte familie har brug for at isolere sig?Bedsteforældre skal ifølge Karen Fabricius Hansen lytte til deres børn ogspørge ind, og så skal de have respekt for det, som deres børn gerne vilhave dem til. Hvordan man griber det an, vil den erfarne adoptionsrådgiverog underviser give nogle bud på.Tilmelding skal ske via indbetaling af kr. 75,- pr. deltagersenest den 9. oktober 2009 til foreningens konto reg. 0539 kto.nr. 1020236.HUSK at angive NAVN & TELEFONNUMMER ved indbetaling.Betalingen dækker entre samt kaffe, the og kage.Tilmeldingen er bindende, og pengene refunderes derfor ikke ved evt. afbud.14 Adoption & Samfund


Har du købtlæbe-ganespalte?et barn medFølgende artikel blev i juli 2009 bragt i LLG-bladet (Landsforeningen Læbe-Ganespaltes medlemsblad) som svar på noglebemærkninger i en leder i LLG-bladet i april 2009. Denne leder havde udløst flere medlemshenvendelser til Adoption& Samfunds hovedbestyrelse.Af Paul K. Jeppesen1. næstformand i Adoption & SamfundFor et par år siden traf jeg en afgørende beslutning.Min dejlige, men lidt for værkstedsgladeRenault måtte skiftes ud. Jeg sonderedenybilsmarkedet og fandt en Honda,der passede mit behov. Tog en rundtur tilforhandlerne for at få den bedste bytteprisog bestilte så den nye. En populær modelmed lidt ventetid.Forhandlerens gæt på ventetiden vardesværre alt for optimistisk. Jeg ringede ogringede, der var aldrig nyt. En dag ringedeforhandleren selv og tilbød et alternativ.Et yngre par havde anskaffet en tilsvarendebil et par måneder forinden, men dehavde ikke ressourcerne til at betale. Bilenhavde kørt et par tusinde km., men var helt iorden. Og den kunne leveres hurtigt, enddalidt billigere.Efter en dags overvejelse og et kig påbilen slog jeg til. Jeg har aldrig fortrudt.Kinesiske LG-børn – en handelsvare?Hvad i alverden laver den historie i LLG-bladet?Jo, i april-nummerets leder skrev formandFlemming Grothen om kinesiske LGbørnsom en form for handelsvare til danskeadoptanter. En handelsform, som LLG efterformandens opfattelse enten skal accepterestiltiende eller måske endda modarbejde.For snart 11 år siden blev jeg far til endejlig dreng fra Kina. Født med stor læbegumme-ganespalte.Storesøster var hentetet par år forinden. Jeg selv har de seneste 14år arbejdet aktivt for at fremme forståelsenfor adoption og adoptivbørns vilkår og er idag næstformand i Adoption & Samfund.Desuden er jeg mangeårigt medlem af LLGefter god rådgivning, inden min søn komtil landet.Min søns handicap var utvivlsomt et stortchok for hans kinesiske mor. Om han nogensindehar set sin far, vides ikke. For som stortset alle andre kinesiske adoptivbørn er hanhittebarn. Fundet som en klynkende tøjbyltpå en markedsplads i storbyen, kun med enanonym bøn på en seddel tæt ved kroppen– Hjælp mit barn!I Danmark står der en specialuddannetsundhedsplejerske i døren inden for 24 timer,når et læbe-ganespaltebarn fødes.Den kinesiske mor fik ingen hjælp og måttetræffe sin ulykkelige beslutning. Men hungjorde, hvad hun kunne, for at opfylde denregel, der i adoption står over alt andet: Tilbarnets bedste.Ingen gav hende penge for drengen. Detgode menneske, der fandt ham og afleveredeham på politistationen, fik måske ikkeengang tak. De offentligt ansatte læger, dernødtørftigt lukkede læben, fik sammen medsygeplejerskerne og børnehjemspersonaletderes beskedne løn.I Danmark køber vi ikke børnVi har som alle andre adoptivforældre betaltde omkostninger, der har været ved adoptionen.Børnehjemmets udgifter til barnets ophold,den statsautoriserede og absolut ikkeprofitgivende danske adoptionsformidlendeorganisations udgifter, lidt stempelafgifterbåde i Danmark og i Kina og så vore merepersonlige udgifter til rejse, ophold etc.Det kostede den første ejer titusinder afkroner at tilbagesælge en næsten ny bil tilforhandleren, der så solgte den videre meden større fortjeneste end på nyvognssalg.Alligevel var jeg den glade køber. Men detvar bare en bil!Madonna betaler millioner til børnehjemi Malawi. I Danmark køber vi ikke børn!Både i Kina og i Danmark er der megetstreng statskontrol med adoptionerne.Adoption & Samfund bakker op om denstrenge kontrol. Vi ønsker at hjælpe børnene,ja, men det skal gå ærligt til!En hovedregel i international adoptioner, at børnene først skal søges placeret inærtstående familie, derefter ved indenlandskfremmedadoption, og, som sidstemulighed, udenlands.Afsøge andre muligheder,til børnenes bedsteKina har i mere end 10 år været en succeshistoriei international adoption. Nationaleadoptioner har af mange grunde været få,så titusinder af hittebørn har fundet nyefamilier i udlandet. Heldigvis for Kina – oguheldigt for danske ansøgere – har ansøgertallenede seneste år langt oversteget antalletaf børn til formidling. Det har medført enmeget lang ventetid.Danske familier er kræsne. Det perfektebarn står øverst på ønskelisten hos de fleste.Heldigvis er der også mange, der finder ressourcernetil at gøre en ekstra indsats forbørn med særlige behov.At danske adoptionsansøgere under denlange ventetid afsøger andre mulighederend det første valg er vel kun menneskeligt.Når den afsøgning oven i købet resulterer i enærlig erkendelse af, at man føler sig klar til athjælpe et af de børn, der har de største behov,er der ingen grund til at beklikke motiverne.Selvfølgelig er gevinsten tydelig påbegge sider. Ansøgerne springer frem i køenog barnet får den hurtige hjælp fra voredygtige læger og den familie, det aldrig villekunne få i Kina.Det skal LLG hverken anerkende stiltiendeeller ligefrem modarbejde. Det harintet med handel at gøre, men er alene tilbarnets bedste. Så vi opfordrer i stedet LLGtil højtråbende anerkendelse.I Adoption & Samfund lægger vi mangeressourcer i arbejdet for at fremme adoptivbørnenesvilkår. Vi har ved konstruktivtarbejde skabt mange resultater og indgår idag som en naturlig samarbejdspartner forpolitikere, myndigheder m.v., når nye love ogforanstaltninger skal udformes og sættes iværk. Læs mere herom på www.adoption.dk.Vi glæder os til et fremtidigt samarbejdemed LLG, hvor vi har fælles interesser. Tilbørnenes bedste. ■PS: Grundet ændrede behov er min Hondanu sat til salg. Min pragtfulde søn på 11 årskal snart igennem sin 7. operation. Han er enuvurderlig glæde resten af livet.PPS: LLGs formand har efterfølgende beklagetde uheldige ordvalg i sin leder. LLG er i forholdtil Adoption & Samfund en noget mindre forening,men foreningen gør generelt et godtarbejde og kan derfor anbefales til de familier,der måtte overveje adoption af et LG-barn.Nr. 4 | 200915


Lad os beholde PAS-ordningen, så vi kan fåden nødvendigeHJÆLP!– tanker om adoptivfamiliers store behov for rådgivning og sparringAf Christel Tajo-HjennerAllerede mens vi var i Thailand, kunnejeg mærke, at noget ikke var helt,som det burde være med mig selv.Jeg kunne ikke rigtigt sove og følteheller ikke rigtigt, jeg kunne vågne,jeg var konstant træt, og jeg, dernormalt er handlekraftig og vant tilat planlægge, følte mig nærmest somen slatten grøntsag.Alle ved, at det tager tid og grundig forberedelsesamt en del papirarbejde at blivegodkendt til adoption, at der foretagesen yderst grundig undersøgelse, hvor derspørges ind til ting, som kan være megetprivate. Dette havde min mand og jeg ingenproblemer med, og vi var åbne og ærligehele vejen igennem. Vi syntes også, at deadoptionsforberedende kurser var gode, ogdet var spændende at mødes med andre,som også skulle adoptere. Vi gjorde, somalle andre sikkert også har gjort, læste også alt, hvad vi kunne få fat i om adoptionog talte med så mange som muligt, somhavde erfaringer.Vi tænkte, at når godkendelsesprocedurener så grundig, så må der jo også væreen lige så stor opfølgning, når man kommerhjem. Men her tog vi grundigt fejl.I november 2005 kom vi hjem med tobrødre på fem og seks år fra Thailand. Drengenevar rimelig velfungerende, selv om lillebrorhavde en del uro og mentalt ofte varmere som en tre-årig end som en drengpå fem år, mens storebror kunne være lidtafvisende.Allerede mens vi var i Thailand, kunnejeg mærke, at noget ikke var helt, som detburde være med mig selv. Jeg kunne ikkerigtigt sove og følte heller ikke rigtigt, jegkunne vågne, jeg var konstant træt, og jeg,der normalt er handlekraftig og vant til atplanlægge, følte mig nærmest som en slattengrøntsag. Jeg syntes, vores børn varsøde, men hvordan var de egentlig havnethos os? Helt konkret kan jeg huske, at da viforlod børnehjemmet og sad i taxaen medhvert sit barn på skødet, tænkte jeg på, omvi dog ikke kunne skrue tiden tilbage. Detvar meget overvældende, men ikke på denglædelige måde, og det var jeg dybt ulykkeligover. Det hele føltes fuldkommen uoverskueligt,og det var bestemt ikke drengenesskyld, for de var – og er – rigtigt søde ogskønne, men jeg havde det ikke godt, ogdet var jeg frygtelig ked af. Jeg burde jovære superlykkelig, være kæmpestolt over,at vi havde fået to skønne, smukke drenge– hvorfor følte jeg mig så så utilstrækkelig?En svær startJeg troede, at jeg efter hjemkomst ville faldetil ro og få styr på mig selv igen. Dette sketeikke, og jeg blev blot mere og mere ulykkelig.Hvis vi havde fået to små drenge, villevi have fået tildelt en sundhedsplejerske,som måske ville have opdaget, hvordan jeghavde det, men når man adopterer størrebørn, er der ingen hjælp at hente. Jeg kontaktedevores egen læge for at få drengenetjekket, og de havde det fint, men min læge,som jeg nærmest aldrig havde besøgt, dajeg sjældent er syg, kunne godt se, at detikke var rigtig fat med mig. Jeg valgte selvat kontakte en psykolog, som sagde, at jegikke havde en depression, som jeg frygtede,men var meget, meget stresset – det var før,det blev ’moderne’. Følelsen af kun at havefri, hvis jeg var væk hjemmefra, var megetpåtrængende. Jeg havde svært ved, at mitliv var helt ændret, og at der aldrig var etøjebliks ro. Jeg har aldrig haft en baby, menjeg kan forestille mig, at der er nogle roligeøjeblikke, mens barnet sover, men sådan erdet ikke, når man har større børn, så er manpå, fra de står op til de går i seng. Der er ikkeet øjeblik, hvor man kan tænke én sammenhængendetanke, og det stressede mig.Jeg har ofte nydt at være alene uden atføle mig ensom, men nu stod jeg og føltemig dybt ensom uden nogensinde at værealene. Og hvordan flygter man fra den stress,der er i ens eget hjem? Og hvordan får manhjælp? I 2005 var der ikke meget hjælp athente for os, specielt ikke da det ene sted,jeg henvendte mig, fortalte mig, at vi grebdet helt forkert an: De så kun på vores børnsom helt små, men glemte at de faktisk varstore og med de behov, store børn har.UtilstrækkeligNår man adopterer fra Thailand, skal maninden for det første halve år have tre hjemmebesøgaf sagsbehandleren. Derudoverer adoptionen ikke endelig godkendt, førThailand har modtaget tre rapporter og afsluttetsagen. Dette kan uden problemervare op til to år. De to ovenstående faktorerhar naturligvis stor betydning for, hvad man’tør’ fortælle sin sagsbehandler, da alting jonedfældes i rapporterne, og hvad nu hvisman fra Thailands side besluttede, at vi ikkevar egnede som forældre til vores drenge,fordi jeg havde det så dårligt? Det er enfrygtelig situation at stå i, for hvis man ikketaler om, hvor dårligt man har det, kan manumuligt få det bedre, og samtidig er detufatteligt sårbart at føle sig utilstrækkeligog tale om det. Hvem har lyst til offentligtat erkende, at de føler sig som en dårligforælder?Hvorfor kunne vi ikke få hjælp nogen stederfra? Da vi var på et kort besøg hos voresadoptionsbureau, og jeg nævnte, at jeg ikkehavde det særlig godt, blev jeg svaret medstor forbavselse, at det havde de aldrig hørtom før. Og jeg tror bestemt ikke, de talteusandt, for hvem tør melde til de mennesker,som sidder med ens sag, at man ikke følersig tilstrækkelig som forælder? At jeg så efterfølgendehar fundet ud af, at vi desværrenærmest er i hobetal, er en anden historie.At det er rigtig svært, når forventninger ikkeholder stik med fakta og virkelighed, og at16 Adoption & Samfund


det er der, den kokser for mange af os, somer vante til at planlægge og styre vores egenhverdag.Hvad er normal børneadfærd?Hvorfor var der ingen sundhedsplejerske ellerlignende til os med større børn? Er adoptivbørnmindre vigtige end bio-børn? Hvorforskulle vi tjekkes så grundigt forinden ogbagefter stå med følelsen af at blive sluppetpå dybt vand? Ofte havde jeg fornemmelsenaf at stå med en splinterny brandbil medfuldt opladte batterier, en fjernbetjening,jeg ikke vidste hvordan jeg skulle betjene,og manualen? – ja, den var altså ikke ligemed i pakken.Hvis PAS-ordningen havde eksisteret,havde jeg grebet den med kyshånd. Dentrådte først i kraft et års tid efter, vi kom hjem,men så meldte vi os til og har gjort god brugaf den. Hvad er ’normal’ børneadfærd, oghvad er adoptionsrelateret? Hvordan skullejeg komme overens med ikke at have fåetmoderglæden forærende, men at måttekæmpe for at få den? Det har efterfølgendeværet rart at få konkrete løsninger på konkreteopgaver samt at få en forståelse for, atfølelser kan tage tid at udvikle. Jeg fortryderintet i dag, men det gjorde jeg i starten, ogdet er jeg naturligvis ked af, men jeg harmåttet lære at acceptere, at sådan var detdengang. Havde jeg haft en mødregruppe,sundhedsplejerske eller lignende, kunne jegmåske have fået at vide, at mange af defølelser og frustrationer, jeg sadmed, slet ikke var unormale,når man er stressetog presset til detyderste. Men hvorfinder man adoptiv-mødregrupperfor store børn?Spørgsmål på spørgsmålDa jeg kom tilbage på arbejde og tilfældigttalte med to-sprogskonsulenten, somjeg har haft kontakt med i forbindelse medflygtningebørn, spurgte hun mig, om hvorforjeg dog ikke havde kontaktet hende. Jegkunne blot svare, at jeg ikke engang vidste,at jeg måtte gøre brug af hende i forbindelsemed adoptivbørn! Da jeg ringede tilpladshenvisningen for at få børnehavepladser,nævnte de på intet tidspunkt, at der ivores kommune findes en integrationsbørnehavefor to-sprogede og flygtningebørn,som ville have været super til vores børn,da de skulle lære dansk i en fart! Det varto-sprogskonsulenten, der fortalte mig det!Og desværre var vores børn på det tidspunktstartet i en børnehave, som slet ikke var gearettil store adoptivbørn, men tør man flyttedem, når de skal starte i skole forholdsviskort tid efterfølgende? Skal man lade demfå endnu et skift … ? Spørgsmål, spørgsmålog spørgsmål – uden mulighed for svar! Alledisse spørgsmål kunne jeg måske have fåetsvar på hos PAS?!Hjælp og vejledningKunne det tænkes, at adoptionsbureauerneudarbejder en liste, hvor man kan henvendesig, når man kommer hjem – også med storebørn? Hvorfor skal vi selv finde ud af dethele, når vi står her med de ’nye brandbiler’og ikke ved i hvilken retning, de skalkøre? Det må være muligt, at de på dereshjemmesider kan oprette links til hjælp ogvejledning, når mankommer hjem,f.eks. tilto-sprogskonsulenter i relevante kommuner,integrationsbørnehaver, PAS, hvordanman søger statsborgerskab, får registreretsit barn, finder (adoptions)sundhedsplejerske,adoptivmødregrupper, landegrupperog generelt bare at få sig et netværk.Mit store håb for nuværende og kommendeadoptanter er, at man vælger at prioritereog bibeholde PAS-ordningen. At deformidlende bureauer gør en ære ud af atholde opfølgende samtaler med deres klienterog ret beset gør et stykke arbejde forat hjælpe efterfølgende. De skal lære reelt atspørge ind til, hvordan det går, for jeg tror,langt de fleste adoptanter sidder og rysterlidt i bukserne for bureauerne, sagsbehandlerem.fl., for hvad nu hvis vi erkender overfor dem, at det ikke går så godt, er der såen risiko for, at vi ikke får lov til at beholdevores barn/børn? Og hvad nu hvis vi ønskerat adoptere senere, vil det så blive brugtimod os, at vi ikke syntes, det bare kørtehøjt og flot afsted i starten? Gør det mig tilen dårlig mor? Heldigvis havde vi en klogsagsbehandler, som sagde: selv om man erblevet godkendt til at være forældre, kan detgodt tage lang tid at lære at blive det!Jeg har lært det, men det havde tagetlængere tid uden Lene Kamms hjælp gennemPAS-samtalerne. Samtaler hvor hunstøttede mig i, at det, jeg gjorde, var rigtigt,at jeg skulle følge min intuition og stole påmig selv, som jeg altid tidligere har gjort. Atjeg ikke bare var en tilfældig kvinde i minebørns liv, at jeg var kvinden i deres liv, forjeg er deres mor! Bare ærgerligt, at PAS ikkevar der, dengang vi kom hjem! ■Nr. 4 | 200917


BOGANMELDELSES P E J L I N G E RAf Marianne Krogh JensenLars Rasborg:Miljøterapi med børn og unge,Akademisk Forlag, 2005Det kan være forbundet med stor smertefor adoptivforældre at komme hjem medderes længe ventede barn og så opleve, atbarnet ikke ønsker at tage imod den kærlighed,de ønsker at give. At barnet – entenfra starten eller nogle år senere, hvor dethar fået sprog og bevidsthed – afviser forældrene,får store raserianfald, modsættersig alt, slår og bider, er vred og deprimeretog i det hele taget følelsesmæssigt megetustabil.De fleste forældre ved godt, at deresbarn kan have haft en omsorgssvigtet tilværelsei det land, hvori de er født. De vedogså, at det er en traumatisk oplevelse pludseligat skifte omsorgspersoner, fysiske rammer,land og verdensdel med alle de kendtedufte og lugte. Men når barnet endelig erhjemme, er motivationen, lysten og kærlighedenofte så stor hos forældrene, at ‘nuvil barnet få det godt’. Nu er det hele overstået,og et nyt liv med kærlighed og omsorgkan begynde.Men sådan er det desværre ikke altid, fornogle børn kan have svært ved at modtageden kærlighed og omsorg.Den voksne som fjendePsykologen Lars Rasborgs bog „Miljøterapimed børn og unge“ handler om dette. Ikkeom adoptivbarnet som sådan, men om detomsorgssvigtede barn, der efterfølgendehar så svært ved at tage imod omsorg. Deter en bog, der er skrevet for terapeuter ogpædagogisk personale på behandlingshjem,for plejeforældre og lign., men denkunne lige så godt have været for adoptivforældre,der ikke kan forstå deres barnsreaktioner. Og som selv ønsker at ændre enrække grundlæggende ting i deres relationertil barnet.Som sit første ærinde sætter Rasborg sigfor at beskrive det verdensbillede og menneskesyn,et omsorgssvigtet barn kan haveudviklet, for heri ligger nøglen til at agerehensigtsmæssigt: Via den vedvarende omsorgssvigtkan barnet nemlig have udvikleten formodning om, at den voksne altid vilvære en fjende, og selve formodningen ermed til at vedligeholde en adfærd, der handlerom kamp og overtilpasning. Inden forpsykologien er det kendt som en ‘indre arbejdsmodel’,eller man kunne også beskrivedet som et par briller, barnet altid har på,når det ser ud på verden. Som det ikke ved,det har på. Og som det ikke kan tage af. I deførste mange år i hvert fald.Det er her, det bliver så svært for adoptivforældrene,for det virker meget håbløst, atbarnet fortsætter sin destruktive adfærd, nårnu det er kommet i en omsorgsfuld familie.Som forældre kan man føle sig afmægtig,sorgfuld, skuffet og endda meget irriteret,hvorved man blot bliver en del af kampen.Utilsigtet kommer man til at hjælpe barnetmed at sætte brillerne endnu bedre fast, forafmagt og irritation bekræfter blot barnet i,at verden virkelig er fjendtlig.Hvad gør man så? Når nu man ikke barekan viske tavlen ren og starte ‘på en frisk’.SpejlingDet nytter ikke noget at være pædagogisk,argumenterer Rasborg: „Det normalt udvikledebarn vokser af kritik; grundlæggendeset føler barnet sig holdt af, og det følersine færdigheder værdsat, og derfor hardet styrke til at lære noget nyt og bedre.Det omsorgssvigtede barn opfatter deri-18 Adoption & Samfund


mod pædagogik som en negativ kritik, givetaf fjendtlige voksne. Derfor vokser detomsorgssvigtede barn ikke af pædagogik.Tværtimod genaktiverer pædagogik omsorgssvigtet”.Det nytter med andre ord ikkeat forklare, forsikre, give alternativer, roseosv., for det er alt sammen et udtryk for denvoksnes vurderinger, og barnet har brug forden voksnes indlevelse i dets adfærd, hvorabsurd denne så end kan forekomme.Den voksne må se meningen i barnetskonfliktfulde adfærd, skriver Rasborg, haneller hun må støtte barnets oplevelser afkropsfornemmelser og hjælpe det med atudvikle sine følelser og tanker. Barnet skalføle sig accepteret som det er – også selvomdets adfærd er fuldstændigt uacceptabel.Kun derved vil det opleve, at forældrene udviseromsorg. Og metoden er at spejle barnet– dvs. ikke forsøge at ændre dets adfærd,men at give mening til den. Man hjælperså at sige barnet med at få øje på brillerne,der får verden til at virke angstfremkaldendeog fjendtlig.Som hos spædbarnetI bund og grund er det at spejle blot – medforsinket virkning – at give sit barn dennaturlige omsorg, som en moder giver sitnyfødte barn, når hun sætter ord på ogrummer alle dets frustrationer og andretilstande: „Sikke træt, du må være“, sigerhun, når barnet har været udsat for mangestimuli og er kropslig urolig. Eller „du er såsulten, så sulten, kan jeg høre, nu skal jegnok skynde mig med maden”. Hun fortællerbarnet, hvad hun fornemmer, hun viserbarnet sin egen ro, og hun bærer og lindrerbarnets frustrationer og opkørthed, så detgradvist lærer at regulere sig selv. Ligeledeslærer spædbarnet gennem spejling, at kroppen,dens fornemmelser og aktiviteter kanforbindes med ord, og langsomt udviklesdets følelser og forestillinger. Alt dette eradoptivbarnet ofte ikke blevet givet. Detkan have en lav frustrationstærskel, havesvært ved at mærke sig selv, og det får heletiden, gennem skæld-ud og irettesættelser,at vide, at dets adfærd er forkert. Det brugeral sin energi på at fornemme situationen, eraltid orienteret mod sine omgivelser og kanikke finde ro til at ‘mærke efter’ og forbindekroppens indre tilstande med tænkning.Refleksion og bearbejdningUd over at forklare nogle af de grundlæggendeårsager til og mekanismer bag barnetsfrustrationer, angst og vrede, brugerRasborg en pæn del af bogen til detaljeretat forklare, hvad en spejling er, og hvordanden kunne lyde.En spejling er først og fremmest en refleksion.Refleksion hos den voksne, der ernødt til at tænke over, hvordan han ellerhun indvirker på barnet i den pågældendesituation, og som også skal sætte ord på defølelser og oplevelser, barnet kan tænkes athave. Det må også gerne føre til en refleksionhos barnet, der således kan tænke, at „nåja,det er jo sådan, jeg har det“. De føromtaltebriller bliver synlige.Derefter er en spejling en hjælp til barneti retning af at forstå, at der er en forskelmellem ‘verden derude’ og ‘min oplevelseaf den’. En spejling er altså ikke bare passivtat gengive barnets følelser og tanker, ”jegkan godt se, du bliver vred” for eksempel.Det er også en bearbejdning og perspektivering,så barnet opnår en bedre forståelseaf sig selv: „Jeg kan godt se, du bliver vred,når lillebror kommer hen til det legetøj, dulige er ved at lege med. Du kan vist godtblive nervøs for, at han tager det fra dig“.Og her er det vigtigt at huske, at en spejlingaldrig afsluttes med en anvisning, for så ervi bare tilbage i pædagogikken. Det er LarsRasborgs erfaring, at børnene selv ændreradfærd, når de er blevet spejlet nok til athave tillid.TilknytningEndelig er spejling en fantastisk metode tilat øge tiknytning mellem forældre og barn:Spejling er en proces, og langsomt får barneten erfaring med, at her findes en voksen,der kan ‘holde’ til dets adfærd, tanker ogfølelser, og som kan hjælpe med at forstådem. På meget længere sigt vover barnetmåske lige så stille at tage brillerne af i formodningom, at den voksne er en, det kanstole på og som vil hjælpe det, når det er ivanskeligheder.Det lyder så simpelt, men det kan væremeget vanskeligt, skriver Rasborg. Man kanhos barnet møde et billede af én selv, derslet ikke stemmer overens med det billede,man selv har. Det er svært at forstå, at ensimpel opfordring såsom „kom lige herhen“hos barnet kan opleves som et slags overgrebog udløse en modvilje og aggression.Og det kan være noget af en udfordring atfinde det meningsfulde i at slå. Det kræveren ubetinget givende holdning – akkuratsom man ser hos den omsorgsfulde forældermed det lille spædbarn.En brugbar forståelsesrammeBogen om miljøterapi for børn og unge harnaturligvis sine begrænsninger ift. mangeadoptivfamiliers velkendte problematikker,såsom vrede og sorg over anderledes udseende,ikke at have tilbragt hele livet sammen,at blive forladt, ikke at høre til osv. Altsammen nogle problematikker, som spejlingeraf adoptivbarnet kunne handle om. Ogi den her kontekst fremstår det også somen svaghed ved bogen, at den ikke direktehenvender sig til ressourcestærke forældre,sådan som adoptivforældre i den grad måsiges at være. At der hele tiden tales ombørn, der er fjernede fra hjemmet og anbragtandetsteds kan virke ret så voldsomtat læse.Når det så er sagt, så burde bogen alligevelfå en central plads i den litteratur,adoptivfamilier altid henvises til; der findeset stort, gråt og kvalitativt yderst svingendemarked for rådgivning og terapi inden foradoption, så hvis man formår at byggebro mellem det psykosociale og det specifiktadoptionsrelaterede område, så kanbogen tilbyde en forståelsesramme og enrække redskaber, der virkelig kan hjælpefamilien. ■FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELReemas første sommer i Danmark. Hun er godt 5år og født i Chennai, Indien.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELDitte på 6 år er adopteret fra Vietnam. Hun erhelt klar til sin første skoledag.Nr. 4 | 200919


REPORTAGE FRA RØNDE HØJSKOLEFamilieliv34 voksne og 36 børn var i ugen 5.-11. juli samlet på Rønde Højskole til emnet Familieliv – Foredrag ogdebat om adoption og trivsel. „Masser af aktiviteter for børn, unge og voksne. Mulighed for at dannenetværk“. Sådan stod der i folderen til kurset, og det levede programmet helt op til.Af Inge Fabricius2. næstformand i Adoption & Samfund„I dag skal vi høre en historie fra et land, hvorjeg ikke tror, der er nogle børn herinde, derer født“ lød det fra Irene til morgensamling.En pige var hurtig og svarede „Danmark“.Det var det nu ikke, men det kunne det ligeså godt have været, for i rummet sad 36børn, født i 9 forskellige lande.Vi var i alt 36 børn og 34 voksne samlet tilen uge om Familieliv, med fokus på adoptionpå Rønde Højskole på Djursland. Initiativtagertil kurset er Irene og Jens TranholmDamkjær, som er henholdsvis lærer og lederpå Rønde Højskole. De er selv forældre til 3søskende, adopteret fra Etiopien.Jeg havde fået lov at deltage som repræsentantfra Adoption & Samfund sammenmed mine piger på 9 og 15 år. Jeg var ogsåblevet bedt om at fortælle om Adoption &Samfunds historie, og hvad vi arbejder med.God stemning og godt programOg sikken en uge det blev. Det var helt fantastiskat opleve, hvor hurtigt børnene fandtsammen. En stor håndsrækning til det var, atAsta har lavet smykker af cykeldæk.da vi ankom, skulle vi mødes på torvet, ogher var der sjippetov, hulahopringe, boldeog andre ting, som børnene kunne legemed. Det gjorde, at der blev snakket og grinetsammen. Det var fantastisk at opleve debånd, der hurtigt blev knyttet mellem børnene,og hvordan det var naturligt at høre,hvor hinanden var født og andre spørgsmålom ting, som alle havde til fælles. Der var frastarten en utrolig god stemning både hosbørn og voksne.Ugen var tilrettelagt med oplæg omadoption for forældrene en eller to gangeom dagen og nogle gange for de ældstebørn, og ligeledes var der en masse spændendeaktiviteter for de yngre børn. Børnenevar delt op i 3 grupper: 0-6 år, 7-12 årog 13 år og opefter. Størstedelen af børnenevar mellem 7 og 12.Derudover var der fællesaktiviteter såsommorgensang og aftenbål samt kreativeværksteder og friluftsaktiviteter. Alt i alt etmeget spændende program.Foredrag og børne- og familielegeFor de voksne var der oplæg om: Adoptionshistorieni Danmark ved Lars von der Lieth, Far,mor og børn – og hva' så? ved PAS-psykologArne Lyngby Thomsen, Styrk adoptivbørnsselvværd ved pædagog og Marte Meo-terapeutAnni Poulsen, Adoptivbørn i skolen vedpsykolog Lars von der Lieth, Rejsen tilbage tilrødderne ved Ninna Hjort, Bliv en del af flokkenved højskoleleder Jens Damkjær, Adoptionset i global sammenhæng ved MargrethePrimdahl, AC Børnehjælp og atter Adoptionset i global sammenhæng denne gang vedPia Brandsnæs fra DanAdopt.Derudover blev der tid til at samles i eninteressegruppe, sammensat efter børnenesalder, hvor forældrene kunne udveksleerfaring.For de mindste børn var der musik, legog kreative aktiviteter såsom trylledej ogoplevelser ved vandet.For de 7-12 årige var der bålmad, borgdyst,faneleg, sport og leg samt workshopmed Lars von der Lieth med titlen Jeg erdansk, men født i … , som foregik sammenmed de ældste børn.For de ældste børn/unge var der Fortællingerom at være adopteret ved AnniPoulsen. Lær at lægge makeup, der passertil dig, bueskydning, klatring, rejseglimt.Derudover deltog de sammen medde voksne i Rejsen tilbage til rødderne vedNinna Hjort. Ninna Hjort er adopteret fraKorea og var i 2006 på tilbagerejse for atmøde sin familie. En meget stærk og barskhistorie, som gjorde dybt indtryk på osalle.Fælles for alle var der hen over to eftermiddagemulighed for at sy i cykelslanger,lave bålmad, spille verdensmusik, klatresamt ro i kano.Anna syr penalhus i cykeldæk.Lidt for enhver smagDen sidste eftermiddag var der verdensdag,hvor der blev serveret kaffe efter etiopiskskik, flettet hår, skrevet kinesiske skrifttegnog leget lege inspireret fra Afrika. Bageftervar der en gruppe med afrikansk baggrund,der spillede og lærte os afrikansk dans.Hver morgen var vi samlet for at synge,høre en historie (hver dag fra et nyt land)samt få dagens praktiske informationer. Efteraftensmaden var der aftensamling, hvorder blev sunget og fortalt en fortløbendehistorie. Hvis vejret ikke tillod bål, samledesvi i teatersalen.Om aftenen var der også mulighederfor at samles i caféen, lære at danse salsa,ligesom der var ølsmagning og wellness ogmassage.20 Adoption & Samfund


LOKALFORENINGERNEHAR BRUG FOR DIN HJÆLP!LOKALFORENINGERNE (KALDET LF) HAR BLANDT ANDET TIL OPGAVE:Talentshow, hiphop og filmPå skolen var der i samme uge et andetkursus, hvor en flok unge mennesker medanden etnisk baggrund end dansk deltog.Der var rigtig god kontakt mellem deltagernepå det to kurser, hvilket blandt andetførste til, at de unge tog initiativ til at arrangereet talentshow for børnene fra voreskursus samt undervise i hiphop. Et dejligtinput for alle.En anden gave til deltagerne var, at HenrikLund, der deltog på kurset med familie,og som til daglig laver film, tilbød at filmehele forløbet. I løbet af ugen optog han deforskellige aktiviteter, som blev sammensattil en 15 minutters film med glimt fra helekurset. I dag har vi deltagere en film omhele arrangementet, og ikke mindst kan vivoksne se, hvad børnene lavede, når vi sad tilforedrag. Tusind tak for det. Jeg er sikker på,at den DVD vil blive set rigtig mange gangei løbet af vinteren.Forpustet på den gode mådeNår jeg sådan ser alt det, der blev tilbudt,bliver jeg helt forpustet, men jeg må klartsige, at sådan føltes det ikke. Det var dejligtat deltage i de forskellige aktiviteter, og dervar samtidig også masser af tid til at snakkesammen.En stor tak til Irene og Jens for initiativet.Jeg tror, vi er mange, der håber, at detkan blive en tradition, at der hver sommerafholdes et lignende kursus, så mange flerefår mulighed for at deltage i et forum, hvorden fællesnævner, der hedder adoption,kan samle familier og give rum for fagligtinput og udveksling af erfaringer. Samtidigtfår børnene mulighed for, og frirumtil, at være sammen med andre børn medsamme baggrund. Der blev knyttet mangenye venskaber og udvekslet mobilnumre.Efterfølgende er der sendt mange SMS‘erog skrevet på Facebook.Til sidst skal der også lyde en tak til personaletog de frivillige, der var med til atgennemføre aktiviteterne, sikken et engagementog glæde der blev spredt. ■■ at give vejledning og oplysning til personer, der overvejer atadoptere eller befinder sig i adoptionsprocessen m.m.■ at afholde sociale arrangementer, hvor børn og voksne mødesog hygger sig sammen, og hvor man som adoptivfamilie kan fådannet sig et netværk med andre adoptivfamilier.■ at afholde foredrag og tema-arrangementer af enhver art medrelation til adoption.Det kræver mange resurser at holde en forening kørende, og flere afvore LF mangler både nye suppleanter og bestyrelsesmedlemmersamt hjælpere til de sociale arrangementer, som f.eks. juletræsfestero.a. Uden nye personer i bestyrelsen kommer der færre sociale tiltag,foredrag og tema-arrangementer, og i værste fald kan konsekvensenblive, at din LF må opløses og lægges sammen med en andenLF, hvilket betyder længere transporttid til arrangementer!At være adoptivforældre er en livsvarig proces, og vi har derfor brugfor både kommende adoptanter (på venteliste), adoptivforældre tilmindre børn samt erfarne adoptivforældre!HAR DU LYST TIL AT:■ være med i bestyrelsesarbejdet og få indflydelse på aktiviteternei din LF?■ skabe dig et netværk allerede mens du står på venteliste, ellerefter hjemtagelsen, eller når dit barn er blevet større og måskeer blevet teenager?Kontakt din LF og hør, om de kan bruge dig, eller mød op til generalforsamlingeni din LF!PS. Er du i tvivl om bestyrelsesarbejdet er noget for dig, kan du joaltid starte som hjælper!Vi ser frem til at høre fra dig!LOKALFORENINGERNE IADOPTION & SAMFUNDNB! Du finder navn og telefonnummer på formanden for din lokalforeningbagerst i bladet!Nr. 4 | 200921


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Midt- og VestsjællandLF Midt-og Vestsjælland inviterer vore medlemmer til generalforsamlingog foredrag af Marte Meo-terapeut Jannie HolmTirsdag den 6. oktober 2009 kl. 19:00i Ringsted-Hallerne, mødelokale 4 + 5Tvær Alle 2-8, 4100 RingstedDagsorden iflg. foreningens vedtægter:1. Valg af dirigent2. Valg af 2 stemmetællere3. Valg af referent4. Bestyrelsens beretning5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab6. Indkomne forslag7. Valg af bestyrelse8. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling9. Valg af revisor samt suppleant for denne10. EventueltEvt. forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage førgeneralforsamlingen!Foredrag om Marte Meo-metoden ved Jannie HolmEfter generalforsamlingen går vi straks videre til foredraget afJannie Holm, der vil fortælle om Marte Meo-metoden. Der vilnaturligvis være mulighed for spørgsmål og debat undervejs.Jannie Holm blev uddannet socialrådgiver i 1982 og har sidenda arbejdet med børn og familier, hovedsagelgt i børne- ogunge-afdelinger i mindre kommuner, men også som socialrådgiverpå børnepsykiatrisk ambulatorium og som familieplejekonsulent.Jannie er herudover uddannet som supervisor og ercertificeret Marte Meo-terapeut.Hun har selv 3 børn og 2 børnebørn og er p.t. ansat v/StatsforvaltningenSjælland i Roskilde.Jannie vil give os et indblik i, hvordan vi som forældre kanbenytte Marte Meo-metoden.Marte Meo betyder ved egen kraft og er en konkret og løsningsorienteretmetode, hvor terapeuten tager udgangspunkt i deressourcer, der i forvejen er til stede i personerne, og hvor derfokuseres på samspil og relationer. Metoden bruges til at forbedrekommunikationen mellem voksne og børn - både i plejefamilier,biologiske familier, adoptivfamilier og i institutioner!Af hensyn til det praktiske arrangement bedes tilmeldingske senest den 25. sept. 2009 til formand Lene Borg, e-mail:lene.borg.tv2b@hotmail.com eller pr. tlf. 59 43 92 01.P.b.v.Lene BorgFormandADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen ØstjyllandDer indkaldes til generalforsamling i Adoption & Samfund, LF-ØstjyllandDGI-Huset, Værkmestergade 17, ÅrhusSøndag den 27.9. 2009 kl. 14-15Giv jeres børn og jer selv en god og forhåbentlig sjov eftermiddag.I forbindelse med generalforsamlingen er springhallen lejet forbørn og voksne fra kl. 13-15.Caféen er herefter åben for snak og mulighed for dannelse afnye lege/netværksgrupper indtil kl. 17.Af hensyn til serveringen og deltagelse i springhallen er tilmeldingnødvendig senest 20.9. til Helle Andersen: 41 12 53 75,mail hahba@stofanet.dkPris for efterfølgende fortæring i caféen er kr. 50,- pr. familie.Oplys venligst om antallet af børn og voksne.Deltagelse i generalforsamlingen er frivillig og kræver ingentilmeldelse.Dagsorden for generalforsamling, LF-Østjylland:1. Valg af dirigent2. Valg af 2 stemmetællere3. Valg af referent4. Formandens beretning5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab6. Indkomne forslag7. Valg af bestyrelsesmedlemmer:Jeanette Lyk: Ønsker genvalgLene Bach: Ønsker genvalgAnne-Mette Knudsen: Ønsker genvalgThomas Loft: Fortsætter som kasserer8. Valg af revisor samt evt. suppleantForslag til dagsordenens punkt 6 skal være formanden skriftligti hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.Adresse: Jeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 Mårslet.De gældende vedtægter kan findes på www.adoption.dk.Skulle der være medlemmer, der ikke modtager Nyhedsbrevet forLF-Østjylland enten i form af mail eller med post, bedes I rettehenvendelse til Jeanette Lyk på: adoption.lyk@profibermail.dk.22 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen NordjyllandAdoption & Samfund Nordjylland afholder generalforsamlingpå Vadum skole (gratis).Efter generalforsamlingen er der foredrag af Vanda Hundrup(betaling).Lørdag d. 3. oktober 2009 kl. 11: 00 til ca. 16:00Dagsorden til generalforsamlingen (kl. 11:00 til ca. 12:30)1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab4. Indkomne forslag (skal være formanden Torben Fristrup ihænde senest lørdag d. 19. september)5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:Else: GenopstillerJens: GenopstillerTorben: Genopstiller6. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling,jf. § 67. Valg af revisor samt revisorsuppleant8. EventueltForedrag om sansemotorik ved Vanda HundrupKl.13:00 til ca. 16:00. Indledes med let frokost kl. 12:30 -13:00.Pris: 50 kr. medlemmer / 75 kr. ikke-medlemmerVed udeblivelse uden rimelig framelding eftersendes regning.Vanda Hundrup er uddannet motoriklærer. Hun arbejder blandtandet som motorikkonsulent på skoler med individuel træning afmotorisk usikre børn. Hun har arbejdet med sansemotorik gennemmere end 15 år og har træningsstedet „Motorikken“ i Århus.Hvis børn skal kunne lære, er det en forudsætning, at sanseapparatetfungerer. Men det er ikke altid, adoptivbørn har fået enoptimal sansemotorisk stimulation.De tre basale sanser (følesansen, balancesansen og stillingssansen)har betydning for, hvordan børn bevæger sig og klarersig motorisk.Hvis der er samspil mellem impulserne fra de tre sanser, er kropsbevidsthedenstor og børnene i bedre harmoni. Et sansemotoriskstimuleret barn ved, hvor hårdt de skubber til kammeraten,hvor hurtigt de bevæger sig, og hvor løst eller fast de har fat omblyanten. Men alt det kræver, at børnene er blevet stimuleret.Adoptivbørn er nogle af de børn, der er i risikogruppen for atvære understimulerede sansemotorisk. Samtidig har de oplevettidligt svigt, adskillelse og måske store psykiske omvæltninger,og nogle har måske været syge eller underernærede.Alt sammen noget, der kan skabe kaos for samspillet mellemsanserne.En ’forfinet’ levevis kan også underudvikle børn sansemotorisk.F.eks. inaktivitet, servicering af børn, overdreven overvågning, misforståetoverbeskyttelse, stress og travlhed i barnets hverdag.De børn, der ikke har en alderssvarende sansemotorik, kan gennemtræning opnå bedre motorik, kropsbevidsthed og størreveltilpashed.Hør Vanda Hundrups bud på, hvordan vi bedre kan stimulerevores børn.Der serveres let frokost, kaffe, te og småkager.Øl og vand kan købes.Tilmelding kan ske til: adoptionnordjylland@sol.dk ellerJens Næsby, tlf. 22 50 13 15, Torben Fristrup, tlf. 98 52 55 42Senest den 20. september 2008NB! Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 28. novemberkl. 13:30 -17:00, hvor foreningen holder juletræsfest. Invitationenerudsendes kun pr. mail (i uge 44) – så send jeres e-mail-adresse påadoptionnordjylland@sol.dk, hvis I ikke allerede har gjort det.Husk også at sende evt. ændringer til e-mailadresse. Indbydelsernekan også ses på hjemmesiden.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen VestjyllandAktivitetsdag/generalforsamling i Momhøje ved KibækSøndag den 20. september kl. 13:00-16: 00Som noget nyt vil vi i år invitere jer alle til en aktivitetsdag iMomhøje for hele familien.Momhøje er et nyere naturcenter, med gode muligheder forvandreture, leg og fysiske udfoldelser på naturlegepladsen.Vi håber på en god dag, hvor solen smiler til os fra en skyfrihimmel og hyggeligt samvær, med tid til snak og leg.Der vil være aktiviteter for børn på legepladsen, bål bliver optændttil popcornfremstilling samt skumfiduser over bål.Vi håber, at mange har lyst til at deltage i en KORT generalforsamling,inden at vi alle skal nyde kaffen og kage i det fri, hvisvejret er til det (ellers har vi også et lokale indenfor).A&S er vært med kage samt popcorn og skumfiduser med kikstil børnene. I sørger selv for kaffe/the og drikkevarer.Pris for arrangementet:voksne: 30 kr./ børn: 20 kr.Vi mødes ved Momhøje Naturcenter, Kibækvej 19, 6933 Kibæk.Vel mødt til en hyggelig dag – vi håber at se mange!Tilmelding til Rie Østergaard på telefon 97 22 12 87 / 22 43 91 52eller mail: rie_stig@tdcadsl.dk senest den 13. september.PS: Det er muligt at medbringe egen madkurv, der er flere hyggeligegrillsteder, hvor grillen kan tændes op efter arrangementet.Nr. 4 | 200923


Frida på 6 år og Johanna på 5 laver smykker på deres sommerferie på Bornholm. De er begge fødti Kina.Josefine på 12 og Jacob på 10 er født i Kina.Her er de i svenske nationaldragter på Skanseni Stockholm.ANNONCETerapi for adopteredebørn og unge• Kunstterapi • Sandlegsterapi• Historieterapi • Spædbørnsterapi• VejledningJenny VejbækKunstterapeut / SandplayterapeutHolstebroTlf . 41 42 21 21, hverdage 8.30 - 9.30ANNONCEPsykologSusanneHøegMangeårig erfaring med adoptionRådgivning og terapi tiladoptivfamilier, unge og voksneadopterede.Klinikken i København tlf. 30 13 36 00Klinikken i Aalborg tlf. 30 13 76 76www.susannehoeg.dkANNONCEAdvokatMichael JørgensenJuridisk bistand til klage over adoption.Mangeårig erfaring på adoptionsområdetfra Adoptionsnævnet og Familiestyrelsen.Få et prisoverslag ved henvendelse til:Michael Jørgensen, advokatCPHLEX ADVOKATERNy Vestergade 17, 1471 København KTlf: 33 12 79 13, mj@cphlex.dkMATERIALE FRA FORENINGENForeningen har udgivet nogle forskellige pjecer med mere, som kan bestilles hossekretæren.Særligt skal nævnes pjecerne Når adoptivbørn skal passes og Adoptivbarn i klassensamt Adopteret og voksen og Adoptionsrådgivning – før, under og efter adoptionen.Herudover har vi udgivet en „litteraturliste“ (blad) samt en bog fra vores behandlerkonference2003. Foredragene fra konferencen kan fås på DVD eller VHS.Vi er ligeledes i besiddelse af en del ældre blade, især vores temablad om skolestartsamt andre temanumre.Herudover har vi også en del af tillægget til decembernummeret 2007 med overskriftenFortællinger om hjem.Der henvises ligeledes til vores hjemmeside:www.adoption.dkHer kan der også findes meget rådgivning og information.Ovenstående materiale kan bestilles på: sekretaer@adoptionogsamfund.dk.Vi vil også gerne gøre opmærksom på folderen International adoption, som kan findespå Adoptionsnævnets hjemmeside: www.adopt.dk.BILLEDERTIL BLADETVi vil meget gerne have billeder af jeresbørn til at anbringe i vores blad.Send venligst max. 3 billeder ad gangen.Husk at oplyse navn, land, alder,adresse og lignende. Billederne måmeget gerne have en høj opløsning(min. 1 MB).Bladet (inklusive billederne) læggesaltid efterfølgende på Adoption &Samfunds hjemmeside. Billederne vilherudover kunne anvendes i foreningensfoldere og øvrige publikationer.Billederne skal sendes til:bladet@adoption.dkVenlig hilsen Redaktionen24 Adoption & Samfund


Tjekkiet-træf 2009Weekenden d. 2.- 4. oktober i Lejrcenter Vork v. VejleKom og vær med til en hyggelig weekend i samvær med andre og kommende tjekkiet-adoptanter.I år mødes vi i Lejrcenter Vork midt i den skønneste natur. Her er plads og rigtig gode faciliteter både ude og inde.Træffet starter fredag kl. 17.00 og slutter søndag middag, men der er mulighed for at deltage på forskellig vis altefter, hvad I har tid og lyst til.Glæd jer til en weekend med:Erfaringsudveksling med andre adoptanter • glade børn i alle aldre • trylleshow• aktiviteter • leg • hyggeligt samvær • generalforsamling lørdag og meget mere.Se programmet på Tjekkietgruppens hjemmeside.Pris: Fredag Lørdag SøndagVoksen/barn 150 kr./50 kr. 250 kr./100 kr. 100 kr./25 kr.Ikke-medlemmer betaler 150 kr. ekstra.Ved overnatning fra lørdag til søndag betales for begge dage. Overnattende familier bor i familierum med eget badog toilet.Tilmelding:Bindende tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på foreningens konto i Jyske Bank; reg. nr. 7590 konto nr. 175515-9.Angiv navn, antal børn og voksne, samt hvilke dage I deltager.Tilmeldingsfristen er den 4. september 2009Vi glæder os til at se Jer i Lejrcenter Vork!Mvh.TjekkietgruppenYderligere information ved Bende Hansen, email bbhansen@c.dk, tlf. 74 64 60 60 eller på hjemmesidenhttp://tjekkiet.adoption.dkSjov i swimmingpoolen. Patrick og Ronaldo er begge født i Tjekkiet.Nr. 4 | 200925


LOKALFORENINGERHer finder du din lokalforening. Ikke alle harhjemmesider.Er du i tvivl om dit tilhørsforhold, så se underadresser og links på wvw.adoption.dkLokalforeninger i Region NordjyllandNordjyllandTorben Fristrup, Wilhelm Jensensvej 1,9500 HobroWeb: http://nordjylland.adoption.dkMail: nordjylland@adoption.dkTelefon: 98 52 55 42Lokalforeninger i Region MidtjyllandGudenåenMona Østergård, Sanglærkevej 12, Mønsted,8800 ViborgWeb: http://gudenaaen.adoption.dkMail: gudenaaen@adoption.dkTelefon: 86 64 61 72VestjyllandHelle Pedersen, Tyttebærvej 7, 6920 VidebækWeb: http://vestjylland.adoption.dkMail: vestjylland@adoption.dkTelefon: 97 17 31 01ØstjyllandJeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 MårsletMail: oestjylland@adoption.dkTelefon: 86 29 76 63Lokalforeninger i Region SyddanmarkSydvestjyllandKirsten Korning, Øster Skibelundvej 36, Askov,6600 VejenMail: sydvestjylland@adoption.dkTelefon: 22 39 30 92SydøstjyllandUlla Grau, Hydevadvej 28, 6270 RødekroMail: sydoestjylland@adoption.dkTelefon: 74 69 38 13FynSanne Pedersen, Lundsbjergvej 38,5863 FerritslevWeb: http://fyn adoption.dkMail: fyn@adoption.dkTelefon: 65 97 22 97Lokalforeninger i Region SjællandSydsjællandClaus Holmstrøm, Sandageren 23, 4700 NæstvedMail: sydsjaelland@adoption.dkTelefon: 55 73 37 70Midt- og VestsjællandLene Borg, Tveje-Merløse 28, 4300 HolbækWeb: http://midtogvestsjaelland.adoption.dkMail: midtogvestsjaelland@adoption.dkTelefon: 59 43 92 01Lokalforeninger i Region HovedstadenKøbenhavnKurt Nielsen, Dæmningen 55, 2500 ValbyWeb: http://koebenhavn.adoption.dkMail: koebenhavn@adoption.dkTelefon: 36 16 87 25Københavns OmegnBirgitte Dünweber, Mindevei 32,2870 DyssegårdWeb: http://koebenhavnsomegn.adoption.dkMail: koebenhavnsomegn@adoption.dkTelefon: 39 69 91 07NordsjællandSune Rasborg, Bentevej 3, 3060 EspergærdeMail: nordsjaelland@adoption.dkTelefon: 49 13 57 55BornholmMail: bornholm@adoption.dkVAKANTLANDEGRUPPERBoliviaAnette Buch-Illing: buch-illing@privat.dkBenny Nielsen: egeskellet24@mail.dkKatinka Hoydal: hoylysdal@mail.dkwww.landegruppe-bolivia.dkBulgarienBo Persson: fam.persson@gmail.comColombia – Fanas vennerAnn Geertsen: Faksingevej 7, 2700 Brønshøj,tlf. 29 76 71 62www.hola.dkDanmarkFam. Behmer: tlf. 64 82 62 20EcuadorJens Reiermam: Englystvej 46, 3600 Frederikssund,tlf. 31 64 11 13jens@reiermann.dkwww.ecuadorkluben.dkEtiopienJens L. Tranholm Damkjær: tlf. 86 29 20 28jensld@mail.dkwww.etiopien-foreningen.dkGuatemalaAnni Bech Nielsen: tlf. 47 52 77 76HvideruslandPeder Marlo: Asgård 92, 9700 Brønderslev,tlf. 98 80 04 18IndienSvend Erik Holm: tlf. 64 47 38 35sve@holm.mail.dkwww.123hjemmeside.dk/indiengruppenKaliningrad/MoskvaHelle Pedersen: tlf. 97 17 31 01KinaMichael Johansen: Tandervej 45, 8320 Mårslet,tlf. 86 78 27 22kontakt@kinaforeningen.dkwww.kinaforeningen.dkNepalHanne og Hans Doktor: tlf. 75 65 48 36hanne.veis@adr.dkPeruBjørn Rude Voldborg: Æblehaven 1, 3400 Hillerød,tlf. 48 25 05 95bgv@pharmexa.comRumænienHanne Trøstrup, tlf. 74 82 07 81romania@adoption.dkwww.rumania.adoption.dkSydafrikaHanne Forsbæk Mortensen: Kjærsvej 6, 4220Korsør, tlf. 58 35 00 54landegruppesydafrika@gmail.comwww.landegruppesydafrika.dkThailandEbbe Møller: tlf. 45 79 24 46 / 40 64 55 84ebbemoeller@yahoo.dkTjekkietAnne-Lise Balle: tlf. 66 14 31 95www.tjekkiet@adoption.dkVietnamPeter Skjøt: Vigerslevstræde 12, 2500 Valby,tlf. 36 30 05 28formand@vietnamadoption.dkwww.vietnamadoption.dkInteressegrupperBal Vikas Venner, IndienAnnette Havemann Linnet: tlf. 49 19 09 13Hanne Juhl Holm: tlf. 26 36 27 23www.balvikas.dk, info@balvikas.dkColombia – Fanas vennerTorben Sørensen: tlf. 86 41 57 08bestyrelsen@fana.dk, www.fana.dkEneadoptanterLene Rohde: tlf. 38 81 10 70Linda Berkowitz: tlf. 39 18 04 12Børnehjemmet Palna, IndienMetteThomsen: tlf. 38 28 50 2526 Adoption & Samfund


RÅDGIVNINGSGUIDEAdoption & Samfund tilbyder rådgivning i alle faser af en adoption. Rådgiverne er enten faglige rådgivere med en specifik relevantuddannelse og særlig viden om adoption eller adopterede og adoptanter, som gerne lægger øre til din historie og kan komme med rådbaseret på deres personlige erfaringer og foreningens viden i øvrigt.Rådgiverne arbejder på frivillig basis. De har tavshedspligt. De fleste rådgivere besvarer rådgivningsopkald i deres hjem.Bemærk faglige- og sær lige rådgivere har lukket i juli. Sagsrådgiverne kan kontaktes hele sommeren. Generelt vil det være mest belejligt,hvis I ringer efter kl. 20.SAGSRÅDGIVERE:Sagsrådgiverne svarer på generelle spørgsmålom adoption og rådgiver i alle faser afadoptionsproceduren fra de første overvejelserom adoption til adoptionsbevillingener givet.Simple spørgsmål kan fremsendes på mail tiladressen: raadgivning@adoption.dkFor egentlig rådgivning i adoptionssager erdet bedre at henvende sig telefonisk til en afrådgiverne nedenfor, især hvis det drejer sigom lidt mere komplicerede sager, f.eks.:■■■■Sager, hvor ansøgerne fornemmer risikofor helt eller delvist afslag på godkendelse.Anke- og klagesager.Problemer i matchningssager.Problemer i forhold til de formidlendeorganisationer.Mie Olesen 36 45 02 08Annike Kjær Hansen 35 82 35 43Bente Romanoff 33 22 88 68Josie Køhlert 43 64 70 10Katrine Nordland 32 57 66 86Claus Stenmose 59 44 14 32FAGLIGE RÅDGIVERE:Rådgiverne er fagfolk, der frivilligt rådgiverinden for deres professionelle fagområde.Socialrådgiver:Tilbyder råd og vejledning om det at samarbejdemed sociale myndigheder, dvs. at findevej i systemerne, rådgivning om lov og ret,herunder at forstå bevillinger og afslag. Rådgiverenkan ikke afgøre eller omstøde kommunensafgørelse, men bistå med vejledningom muligheder for at anke en afgørelse.Lise Rytter Krogh 51 22 07 68Læge:Besvarer spørgsmål, der vedrører helbredsoghandicapforhold hos såvel adoptionsansøgeresom barn i forslag og adopterede.Jesper Mørk-Hansen, 62 25 12 63Helst e-mails:m.h.gudme@dadlnet.dkTyge Fogh 44 34 16 09Sundhedsplejerske:Rådgiver om den gensidige tilknytningsprocesmellem barn og forældre, almindelige reaktionsmønstrehos barnet f.eks. i forbindelsemed søvn, måltider og andre dagligdags tingsom pusling og bad. Hvordan kan man somforældre hjælpe sit barn gennem skiftet frabørnehjem/plejefamilie til adoptivfamilie.Gitte Korsholm Jørgensen 74 83 22 57Pædagogisk konsulent:Rådgivning i forbindelse med institutionsstart,indskoling og vanskeligheder i institutioner/skoler.Gitte Stæhr Larsen 48 24 51 55 / 40 57 48 26Speciallærer:Rådgiver hvis der er behov for eller overvejelserom en særlig undervisningsindsats iskolen, særligt i forbindelse med omsorgssvigtedebørn.Pia Robinson 21 66 76 18E-mail:pia-robinson@hotmail.comTalepædagog og speciallærer:Rådgiver om tale- og sprogvanskelighederfør eller efter barnets ankomst. Sparrer evt.med den lokale talepædagog.Irene Bjerregaard 27 12 93 07Psykolog:Rådgiver unge og voksne adopterede ogadoptivfamilier. Herudover kan psykologenmedvirke til at videreformidle eventuelle behovfor længerevarende indsats til relevantebehandlere og/eller instanser.Birgit Cederholm 44 44 33 82FORÆLDRERÅDGIVERE:Rådgiverne er medlemmer med særlig interessei et bestemt emne inden for adoptionsområdet.Skoleproblemer:Rådgivning i forbindelse med vanskelighederknyttet til den adopteredes skolegang.Bente Pedersen 62 62 20 51Adoption af danske børn:Rådgivning om anonym adoption af danskebørn. Rådgivningen vejleder ikke i forbindelsemed familie- eller stedbarnsadoption.Fam. Behmer 64 82 62 20Adoption af større børn:Rådgivningssamtaler samt mulighed forkontakt til andre familier, der har modtagetstørre børn, som tilbyder telefonisk støtte oghjælp omkring de problemer, der kan væreforbundet hermed.Anne Marie Poulsen 33 14 14 56E-mail:ulfi @get2net.dkAdoptionslinien:Voksne adopterede tilbyder rådgivning omkringdet at være adopteret.Telefontid tirs. kl. 19.30-21.00 70 22 23 03Eneadoptanter:Gruppen af EneAdoptanter, GEA, tilbyder eneansøgererådgivning før, under og efter godkendelsesamt efter hjemtagelse af barn. Endviderehar GEA faglige rådgivere, hvis udgangspunkter eneadoption. GEA tilbyder desuden hjælptil opstart af samtalegrupper på et hvilket somhelst tidspunkt i adoptionsprocessen.Charlotte Posselt 20 67 14 94E-mail:charlotte_posselt@yahoo.dkLinda Berkowitz 39 18 04 12Tab af barn i forslag:Rådgivning som hjælp og støtte til dem, derhar mistet et barn, som de har haft i forslagog været godkendt til.Janne Skov 66 13 63 02Adoption af præmature børn:Rådgivning om det at få et præmaturt barn iforslag eller at have et præmaturt barn.Trine Boardman / Klavs Frisdahl 46 37 07 08Ventelistefrustrationer:Anette Mark 98 43 19 23E-mail:anettemark@webspeed.dkNr. 4 | 200927


Afsender:Adoption & SamfundTeglvej 4, Frifelt6780 SkærbækID-nr: 46528Magasinpost BADOPTIONSKALENDERHusk, du er altid velkommen til at deltage i etarrangement i andre lokalforeninger end din egenDato Tid og sted Arrangement Arrangør Kontakt og tilmelding07.09.09 kl. 19:00 - ca. 21:30HovedbiblioteketAhlmanns Allé 62900 HellerupFamiliemedlem til et adopteret barnSe mere på: http://kal.adoption.dk/50.pdfLFSe annonce11-13.09.09 Bjerge Strand lejrenKalundborgBulgarientræfSe mere på: http://kal.adoption.dk/51.jpgBulgarienforeningenSe annonce12.09.09 kl. 14:00 - 17:00Ferritslev FriskoleLundsbjergvej 385863 FerritslevGrill, gøgl og generalforsamlingSe mere på: http://fyn.adoption.dk/Andet/Generalforsamling.2009.docLF FynBente Pedersen:bep@5750.dk, tlf. 62 62 20 51Gerne tilmelding12.09.09 kl. 9:30 - 16:00Vadum skoleTemadag for bedsteforældre og forældreSe mere på: http://nordjylland.adoption.dk/temadag_i_adoption_og_samfund.htmLF NordjyllandTorben Fristrup:torben.fristrup@mail.dk17.09.09 kl. 19:00 - 22:00Stationen, MedborgerhusetLl. Sct. Hans Gade 98800 ViborgSansemotorik & generalforsamlingSe mere på: http://sansemotorik.net/ oghttp://adoption.mono.net/LF GudenåenMaibritt Vestergaard:gudenaaen@adoption.dk,tlf. 86 65 93 90. Tilmeldingsenest d. 10. sept 2009.27.09.09 kl. 13:00 - 17:00 Generalforsamling i LF-Østjyllandsamt arrangement i springhallenSe mere på: http://kal.adoption.dk/52.docLF-ØstjyllandHelle Andersen:HAHBA@stofanet.dk,tlf. 41 12 53 7502-04.10.09 Lejercenter VorkVejleTjekkiettræfNærmere info vil følge på TjekkietGruppenshjemmeside: http://tjekkiet.adoption.dk/TjekkietGruppenBende Hansen:bbhansen@c.dk,tlf. 74 64 60 6003.10.09 kl. 10:00 - 18:00 Adoption og tilknytning – fordybelseskursusSe mere på: http://www.karenfabricius.dk/PrivatFamilieterapeut Michel Gorju:tlf. 30 24 47 64 og psykoterapeutMPF Karen FabriciusHansen: tlf. 26 28 42 1303.10.09 kl. 11:00 - 12:30og 13:00 - 16:00Generalforsamling i LF Nordjyllandog foredrag af Vanda HundrupLF NordjyllandJens Næsby:adoptionnordjylland@sol.dk, tlf.22 50 13 15 og Torben Fristrup:tlf. 98 52 55 4203.10.09 HB-møde HB Forslag til dagsorden bedessendt til HB påforeningen@adoption.dk senest14 dage før mødet.04.10.09 kl. 10:00 - 18:00 BedsteforældrekursusSe mere på http://www.karenfabricius.dk/PrivatFamilieterapeut Michel Gorju:tlf. 30 24 47 64 og psykoterapeutMPF Karen FabriciusHansen: tlf. 26 28 42 1306.10.09 kl. 19:00Ringsted-HallerneMøde lokale 4 + 5Tvær Alle 2-84100 RingstedForedrag om Marte Meo-metodenog generalforsamlingLæs mere på http://kal.adoption.dk/54.docPrivatLene Borg:Lene.Borg.TV2B@hotmail.com,tlf. 59 43 92 01. Tilmelding pr.mail senest d. 25. sept. 200907.10.09 kl. 19:00Tornbjerg KirkeSkærm hatten 15220 Odense SØSpædbørnsterapi v/Grethe AagaardSe mere på http://fyn.adoption.dk/Andet/2009/Foredrag_spaedboernsterapi.docPrivatUlla Gehlert:usgehlert@yahoo.dk,tlf. 24 46 66 90. Tilmeldingsenest d. 25. sept. 200908.10.09 kl. 19:30Holsted SognegårdVestergade 156670 HolstedGeneralforsamlingLF Sydvestjylland25.10.09 kl. 10:00Ryparken LilleskoleGartnerivej 32100 København ØÅrsmøde i GEA GEA Linda Berkowitz:berkowitz@kvaeld.jay.net,tlf. 39 18 04 12 ogCharlotte Posselt:charlotte_posselt@yahoo.dk03.11.09 kl. 19:00 - ca. 21:30Læsesalen, Holbæk BibliotekNygade 9-134300 HolbækEt adoptivbarn i familienLæs mere på http://kal.adoption.dk/53.docLF Midt-og Vestsjælland Lene Borg: tlf. 59 43 92 01Tilmelding skal ske senestd. 9. okt. Ved senere tilmeldingsend da også en mail tilmidtogvestsjaelland@adoption.dk14.11.09 Landsgeneralforsamling HB15.11.09 Konstituerende HB-møde HBForkortelser: HB = Hovedbestyrelsen, LF = Lokalforening | Se flere detaljer om arrangementerne på http://kal.adoption.dk | Optagelse til kalenderen: kalender@adoption.dk

More magazines by this user
Similar magazines