Udviklingsplan for Jegerup landdistrikt - Haderslev Kommune

haderslev.dk

Udviklingsplan for Jegerup landdistrikt - Haderslev Kommune

IndledningIndholdsfortegnelseUdviklingsplaner i Haderslev Kommune........2Ressourcebeskrivelse.................................4Tema 1: Byudvikling................................12Tema 2: Bymiljø......................................19Tema 3: Børneinstitution..........................27Tema 4: Multicenter ”Egehuset”................29Tema 5: Nye aktiviteter..........................31Tema 6: Integration af tilflyttere...............35Tema 7: Netværk....................................36Oversigt over projekter............................39Udviklingsplan for Jegerup LanddistriktJegerup er en landsby med godt 250 husstande, centraltbeliggende ved hærvejen langs den jyske højderyg og denøstlige længdebane. Byens navn er kendt fra år 1492.Tidligere var her flere dagligvarebutikker, kro, frisør m.v.Disse er væk, og i dag handler de fleste i Vojens. Derfindes dog stadig en del håndværksindustri i byen.Landsbyen er kendetegnet ved et stort lokalt engagementog et rigt foreningsliv.Udarbejdelse af en handleplan for Jegerup blev påbegyndti foråret 2008 på initiativ af Jegerup Landsbyforening.Projektet startede med en temadag i marts 2008, hvor allelanddistriktets beboere var inviteret til at give deres besyvmed om Jegerup nu og i fremtiden, hvad der skal til for atbevare et aktivt landsbysamfund, hvor der er rart at bo ogleve.Timingen for projektet var perfekt i forhold til, atHaderslev Kommune netop havde besluttet at påbegyndeen langsigtet, strategisk planlægning i landdistrikterne for isamarbejde med borgerne at få skabt en bæredygtigudvikling. Jegerup blev derfor udvalgt som et af de førstepilotprojekter, og det videre arbejde skete i tætsamarbejde med Haderslev Kommune.Der blev på opstartsmødet i marts 2008 fremsat en langrække temaer/ønsker, som de ca. 50 deltagere ved hjælpaf flag skulle prioritere. Således nåede man frem til enrække indsatsområder, som der skulle arbejdes videremed. Det endelige resultat præsenteres i denne handleplanDer blev nedsat arbejdsgrupper, der hen over sommerenbearbejdede de forskellige temaer, som Jegerups borgerehavde udvalgt. Under ledelse af Haderslev Kommunesamlede og reviderede en mindre koordinationsgruppematerialet, ligesom der blev udarbejdet en intensivressourcebeskrivelse med historie, natur, bosætning,erhvervsstruktur, fritid og menneskelige ressourcerHandleplanen er nu endelig færdig, og resultatet er tænktsom et værktøj til at forblive en dynamisk landsby med etstort lokalt engagement.Jegerup Landsbyforening2


Udviklingsplaner i Haderslev KommuneHvad er en udviklingsplanEn handleplan er et dokument, der beskriverkonkrete udviklingsmuligheder og indsatsområderfor landdistriktet. Handleplanen udgør en logiskplan for, hvad landdistriktet skal arbejde med påkort sigt og hvilke initiativer, der skal fremmes pålangt sigt. Alle landdistrikter er forskellige og harforskellige forudsætninger for udvikling. Derfor erudviklingsmuligheder og indsatsområder formuleretog udviklet på baggrund af lokale forhold.Udviklingsplaner og ByrådetByrådet vil medvirke til at tilvejebringeudviklingsplaner for alle landdistrikter ikommunen. Det er bl.a. tanken, atudviklingsplanerne skal medvirke til at omsætteHaderslev Kommunes Landdistriktspolitik til meredetaljerede planer for mulige indsatser ogprojekter for de enkelte landdistrikter. Således viludmøntningen af Byrådets visioner for udvikling ilanddistrikterne ske i et samspil mellemkommunen og borgerne i de enkelte landdistrikter.En udviklingsplan er borgernes eget dokument. Enbred kreds af borgere har på møder og itemagrupper været inddraget i at formulereområdets styrker, svagheder og muligheder og påbaggrund heraf formuleret konkreteindsatsområder og projekter for landdistriktet. Deprioriteringer mellem indsatsområder og projekter,der kommer til udtryk i planen, er også borgernesegne.Processen har givet en bred debat om behov,muligheder og ønsker for udvikling i landdistriktetog har givet de lokale borgere en dybere indsigt ilokalområdes potentiale. Udarbejdelsen afudviklingsplanen har givet borgerne kompetence tilselv at spille en aktiv rolle i udviklingen af dereslanddistrikt. Processen har også styrketfællesskabet på tværs af foreninger i landdistriktetog har skabt netværk i lokalområdet.Byrådet har forpligtiget sig til i videst muligtomfang at tage hensyn til de udarbejdedeudviklingsplaner i forbindelse med udarbejdelse afpolitikker, kommuneplan og lokalplaner.Lovmæssige bindingerEn udviklingsplan er ikke en kommunal politik oger som sådan ikke godkendt af Byrådet.Realiseringen af projekter nævnt iudviklingsplanen vil således være underlagt den tilen hver tid gældende kommuneplan og degældende lokalplaner for de respektive områder.Kommuneplanen fastlægger de overordnede målom hvordan kommunen skal udvikle sig. Planenbeskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service ogrekreative områder skal placeres i forhold tilhinanden.Lokalplanerne er den mest detaljerede af defysiske planer og fastlægger udviklingen for etbestemt område i kommunen. Det er Byrådet, derudarbejder og vedtager lokalplaner. Planen kan fxfastlægge, hvordan et område skal anvendes,hvor meget der må bygges i området, eller hvorbebyggelse, veje, friarealer mm skal placeres.3


RessourcebeskrivelseJegerup og omegnshistorieJegerup Sogn ligger centralt i Sønderjylland på den jyske højderyg, der blevdannet ved den sidste istid for 12.000 år siden. De gamle veje fulgtehøjderyggen ned gennem Jylland, så derfor går den gamle Hærvej igennemsognet. På grund af de vandfyldte enge og moser har denne fulgt flere spor,både øst og vest om landsbyen. Syd for byen ligger Adelvejen, der varforbindelsen mellem slottene i Haderslev og Ribe. Byen har således liggetudsat i ufredstider, når fremmede tropper drog igennem.Byens navn kendes fra 1492, hvor den kaldes Egrip eller Igrip. Forstavelsen”Eg’s” oprindelse er lidt usikker, idet det kan være et mandsnavn eller enegebevoksning. Mange hælder til den sidste tolkning, idet landsbyen ligger iudkanten af de store uvejsomme egeskove – Farrisskovene -, der for 1000 årsiden bredte sig fra Lillebælt i øst til Vadehavet i vest.Jegerup har som andre landsbyer tidligere haft kro, mejeri, bager, adskilligehåndværkere, flere købmænd og andre små butikker. Desuden var der mangestørre og mindre landbrug, hvoraf der kun er få tilbage. Den gamleskolebygning fra 1888 er nu forsamlingshus. Midt i landsbyen ligger dengamle kirke, som omtales under ”særlige kulturværdier”.I 1865 kom jernbanen til sognet, da den østlige længdebane i Jylland blevetableret. Jegerup fik da et ”trinbræt”, altså en station, hvor togene kungjorde holdt, når der skulle passagerer på eller af. På grund af modvilje frabeboerne, måske anført af præsten i Maugstrup, kom sidebanen til Haderslevikke til at udgå herfra, men fra Vojens.Jegerup var tidligere en selvstændig sognekommune og omfatter udoverJegerup by bebyggelserne Kestrup, Selskær, Jegerup Frihed, Fyrskov ogVojens Mark. I 1970 blev sognet en del af den dengang Vojens kommune ogmed Strukturreformen i 2007 en del af Haderslev kommune.4


Bosætning ogErhvervsstrukturLokalhistorisk Forening har i 2007 lavet en uofficiel folke-tælling i det område,der tidligere var Jegerup sogne-kommune og som i dag henføres til Jegeruplanddistrikt.Folketal 2007 0–14 år 14-20 år 20-60 år60 år+ Total HusstandeJegerup by 88 11 232 117 448 190Kestrup 8 0 34 11 53 23Jegerup Frihed+ Fyrskov 13 4 18 14 49 17Vojens Mark +Selskær 15 11 34 6 66 21i alt 124 26 318 148 616 251BosætningJegerup har i dag 251 husstande med godt 600 indbyggere, heraf 53 iKestrup, 49 i Jegerup Frihed og Fyrskov, 66 i Selskær og Vojens Mark.Befolkningen bor nu hovedsageligt i parcelhuse, men der findes stadig noglelandbrugsejendomme, der sætter deres præg på landsbyen. Der findes bådeeje- og lejeboliger i lokalområdet.JegerupFrem til i dag har landsbyen Jegerup ændret sig fra at have mangelandbrugsbedrifter og flere dagligvarebutikker til i dag stort set ikke at havenogen. I takt med centraliseringer og koncentrationen i centerbyer er butikkeri landsbyerne lidt efter lidt forsvundet. Desuden brændte Jegerup Kro i 1995og blev ikke genopbygget.Byen har et aktivt forsamlingshus og en børneinstitution med børn fra 0-6 åri Jegerup skole, hvor skoledelen blev nedlagt i sommeren 2009.KestrupBebyggelsen Kestrup bestod tidligere af op til 15 gårde med folkehold, der varaktive i sognets foreninger. I dag er der kun få af gårdene, der harlandbrugsdrift og antallet af beboere er kun 53.Jegerup Frihed, Fyrskov, Selskær og Vojens Mark er spredt bebyggelse aftidligere landbrug og enkelte større gårde.5


RessourcebeskrivelseBosætning ogErhvervErhvervsstrukturFra tidligere at være et landbrugssamfund er Jegerup gået til i dag at være et(fortsat)industri- og håndværkssamfund med et velfungerende industriområde vedGl. Stadsvej. Her findes håndværksvirksomheder indenfor entreprenør,murer, tømrer- og malerbranchen, smedevirksomhed samt automekanikerErhvervslivet i Jegerup giver beskæftigelse til 80-100 personer. Det er vigtigtat bevare arbejdspladser og sikre mulighed for udbygning og nyetablering afvirksomheder. En trafiksanering til aflastning af Bygaden vil i densammenhæng være hensigtsmæssig.Landsbyforeningen arbejder på at få klargjort et område med flereerhvervsgrunde (se tema 1 om byudvikling). En mindre del af Jegerupsbefolkning arbejder i de lokale håndværksvirksomheder, og rigtig mangearbejder i Vojens-området, men mange kører også til f.eks. Haderslev,Åbenrå og Kolding. Selskær har lidt håndværksindustri, men består ellershovedsageligt af landbrugsejendomme.Naturen og det åbne land omkring JegerupDen sidste istid for ca. 12.000 år siden var bestemmende for, hvordannaturen og landskabet blev formet på egnen omkring Jegerup. Isen dækkedehele Skandinavien og Østersøområdet inklusiv hele det østlige Danmark ogdet østlige Jylland, og denne vældige iskappe har stået som en gigantisk murpå langs ned gennem Jylland og dannet en ås af sand og sten, som isen harskubbet foran sig. Det er denne ås, som i dag kendes som den jyske højderygeller vandskellet, som det også kaldes.At Jegerup er placeret lige midt på højderyggen, kan ikke siges mere præcist,idet området ude i Østermosen, øst for Jegerup by har et vandløb, der førervandet mod sydøst til Vojensgård og ud i tunneldalen mod Haderslev. Etandet vandløb løber mod vest nord om Jegerup og ud i Nørreåen.Jegerup var i gamle dage omkranset af vældige moseområder, hvilket nok eraffødt af, at tunneldalen har haft svært ved at aftage alt vandet fra isensafsmeltning. Meget pragmatisk valgte menneskene- efter at isen smeltede -at bosætte sig på højderyggen med de tørre områder. Det ses på det utal afgravhøje fra stenalder og bronzealder, der findes på Jegerup egnen og somhelhed på hele højderyggen samt på bakkeøerne vest for området. Naturligviskom al nord-sydgående færdsel til at følge højderyggen, der var tør og udenalt for store vandløb på tværs.Men netop egnen omkring Jegerup har bestemt ikke været nem at passeremed alle disse moseområder. Det vidner Hærvejens mange forgreninger om.Man valgte simpelt nok at færdes der, hvor der for tiden var mest farbart.6


Om end det for menneskelig aktivitet var besværligt med alle moserneomkring Jegerup, var her et sandt overflod af fugle-, dyre- og planteliv. Daman for et par generationer siden begyndte at afvande moserne til fordel forlandbrugsdrift, var det med datidens øjne et meget stort fremskridt.Med nutidens øjne må man begræde, at disse naturperler med den smukkeØstermose som den sidste er forsvundet og omdannet til marginaljord. Deter dog en glæde at opleve, at i resterne af Søndermosen i syd, Kraftmosen ivest, Ål Enge i nord og Østermosen mod øst, er små smukke områder bevaretog værd at besøge. Nævnes skal også den smukke og uberørte Bielsø bagSøndermosen.Ved kirkens nye parkeringsplads på Bygaden er anlagt et grønt område medborde og bænke, som vil kunne benyttes af kirkens besøgende,hærvejsvandrere og byens beboere.Et mødested i naturen er allerede blevet etableret i form af en bålhytte vedØstermosen på stedet, hvor den gamle spejderhytte lå. Stedet kan fritbenyttes af alle. Her er der mulighed for leg og virke, naturoplevelser ellernoget så enkelt som ensomhed, ro og eftertænksomhed.KulturhistorieJegerup kirkeJegerup kirkes ældste del stammer fra ca. 1100. Altertavlen er fra 1614 og er1838 hentet i Øsby kirke. Den oprindelige altertavle fra 1620 er restaureretog opsat på skibets nordvæg. Døbefonten er af granit med udhuggede figurer.Fra den katolske tid er unikke udskårne træfigurer af de 12 apostle bevaret.Disse altertavlefigurer er måske Danmarks ældst bevarede. Endvidere toudskårne nygotiske træfigurer: Maria med barnet og værnehelgen Johannes,begge fra 1275. I 2007 fik kirken et nyt orgel, der ligesom det gamle fra1890 er leveret af Marcussen & Søn i Aabenraa.HærvejenSom tidligere nævnt går Hærvejen igennem sognet, hvilket medfører atnutidens hærvejsvandrere i større og mindre grupper kommer igennemlandsbyen.I den nordvestlige del af det gamle Jegerup sogn ligger Slevadvej, som er etstykke af Hærvejen. Hvor denne møder Nørreåen, ligger Slevad Bro. På beggesider af Slevad bro er de gamle sten blevet rejst, så vejstykket ned tilNørreåen næsten ser ud som for 50 år siden. Nær ved vejen ligger en fredetudgravet gravhøj, hvor der ses to randstenskæder og en stensat grav fraYngre Sten- eller Bronzealder. En større randstenskæde - 10 m i diameter -indeni hvilken der ligger en mindre randstenskæde med en diameter på ca. 5m. Ved udgravningen blev der fundet en urne, trækul og potteskår. Syd forSlevad Bro ligger et flot naturområde, hvor Selskær Bæk løber ud i Nørreåen .7


KortklubHver 2. tirsdag i vinterhalvåret spilles der kort i klubhuset. Alle ervelkomne, og der spilles fortrinsvis skat og whist.Åben klubhusHver torsdag aften i sommerhalvåret kan børn, unge og voksne sammenhygge sig i klubhuset.Jegerup MenighedsrådJegerup Menighedsråd står for en del af de kulturelle aktiviteter ilokalområdet. Aktiviteterne foregår i kirken og præstegård, f.eks. fyraftens–og familiegudstjenester, kirkefrokost, adventskoncert, korsang for bådebørn og voksne, oplæsninger, koncerter, foredrag og studiekreds.Jegerup ForsamlingshusSamlingssted for Jegerup siden 1923, hvor det første forsamlingshus blevindviet. Det nuværende forsamlingshus var skole fra 1912 til 1957. I dag erforsamlingshuset samlingssted både til kulturelle og festlige anledninger forskole og foreninger samt til private fester.MotorsamlingI Jegerup findes en unik, privat motorsamling, bestående af 100 forskelligeenheder, heraf 65 køreklare, stationære motorer enten benzin, petroleumeller dieseldrevne. Desuden forskellige vandpumper/ stødhæverter, enrestaureret, indregistreret veteranlastbil med påhængsvogn årg. 1948,traktorer fra 1927–1954 og en indregistreret Ariel motorcykel fra 1954.11


Projekt 1: ByggegrundeBaggrundDen sidste nye udstykning af parcelhusgrunde i Jegerup findes påRanunkelvej (Lokalplan 41-01). Der er nu kun én ubebygget grund tilbage, ogder skal være valgmuligheder for kommende borgere i Jegerup. Der er franavngivne personer rettet forespørgsel til Haderslev Kommune om køb af nyeparcelhusgrunde. Næste udstykning (fase 2) på Ranunkelvej har væretmarkeret på Vojens Kommunes lokalplan, men blev fjernet, da der for nogleår siden var generel stagnation i byggeriet. Der er nu et presserende behovfor flere grunde. Jegerup Landsbyforening har med udgangspunkt i Lokalplan41-01 skrevet til Haderslev Kommune i april 2008. Det bemærkes at fase 2 og3 ikke er med i kommuneplanen, hvilket medfører at lokalplan 11.11.B0.03skal udvides.Efter Landsbyforeningens opfattelse vil efterspørgslen stige i takt med, atområdet bliver mere attraktivt, dels ved at flere grunde bebygges og giversociale muligheder, dels ved at en rørlagt bæk i området blotlægges, så denrekreative værdi i området øges. Se temaet bymiljø projekt 6. Se i øvrigt kortpå side 18VisionEtablering af et boligområde på Ranunkelvej. Boligområdet vil fylde hullet ibymidten ud og gøre byen mere harmonisk. En tilkørselsvej til Ranunkelvejfra Bygaden er markeret på lokalplan 41-01 og ønskes etableret til aflastningaf Overbæksvej. (Se kort side 18).Tidsplan2010-11 Lokalplan tilrettes, grunde klargøres, markedsføres ogsælges. De første byggetilladelser gives.2011-13 Boliger opføres i etape 2.2014-20 Byggegrunde i etape 3 klargøres, markedsføres ogsælges. Boliger opføresProjekt 2: ÆldreboligerBaggrundJegerup har ligesom resten af landet en voksende gruppe af seniorer. Dissetager aktiv del i landsbylivet og ønsker at tilbringe pensionisttilværelsen ilokalområdet. Det er derfor vigtigt, at der til enhver tid er et passende udbudaf tidssvarende boliger, som dækker ældres behov.Der findes for øjeblikket to kategorier af ældreboliger i Jegerup. En privatejetpå seks enheder (2x3 lejligheder) beliggende på Toftevej 6 og 8, (se kort side18) Disse lejligheder udlejes dog også udlejes til andre borgere end ældre.Boligerne er bygget i 70-erne og der er foretaget en meget begrænsetrenovering. Lejlighederne er på ca. 50 m2 boligareal samt en lille ”terrasse”;rimeligt små boliger i forhold til de krav nutidens de kommendeældregenerationer vil stille til en bolig. De fleste kommer jo fra parcelhuse.13


Tema 1: ByudviklingDen anden kategori er andelsboliger, som ejes af Boligselskabet af 1943 iVojens, beliggende på Bålhøjvej 3-11, (se kort side 18) der er 6 enheder i alt(2x3 rækkehus) på ca. 60 m2 med tilhørende udhus til hver lejlighed oggrønne arealer for og bag. Disse boliger lejes også ud til andre borgere endældre. Begge disse boligområder ligger i cykelafstand fra det nedenståendeområde, der ønskes ind i handleplanen.VisionDet skal være muligt at bo i Jegerup i hele menneskets livscyklus. Ældre iområdet har udtrykt konkret ønske herom. Det harmonerer samtidig medkommunens hensigt om, at ældre skal forblive længst mulig i egen bolig ellereget område.Et passende udbud af ældreboliger vil samtidigt øge mulighederne for attiltrække yngre familier til området, da der frigøres huse tidligere beboet afældre medborgere. Derfor skal der opføres nye tidssvarende ældreboliger iJegerup. (se kortudsnit 3). Boligerne skal af hensyn til transportmulighederligge tæt på færdselsårer, centralt i byen, tæt på forsamlingshus og kirke.Boligstørrelserne skal være på ca. 100 m2. Boligerne må gerne væreanpartsboliger eller andelsboliger. Det primære i boligens udformning er, atden er praktisk indrettet med brede adgangsveje i såvel bolig somadgangsarealer. Til boligen skal høre udearealer, der tilfredsstiller glæden ogdet helsebringende ved det grønne og det aktive liv i tæt kontakt mednaturen. Al yderligere specifikation omkring boligerne udarbejdes iprojektfasen ved etablering.Det er vigtigt ved planlægningen, at det tages højde for at evt. plejepersonalekan bevæge sig i boligområdet uden at skulle i bilen. Derfor er det indlysende,at de fremtidige ældreboliger har en rimelig afstand til de lejeboliger, somallerede er etableret på Toftevej og Bålhøjvej.Ældreboliggruppen ser gerne, at der oprettes et centralt lokale tilhjælpemidler og til plejepersonalets ophold i perioder med stort plejebehov iældreområdet.Arealet, som dækker de fleste af de beskrevne behov, findes i byen. (Senedenstående kort). Ejerne af arealet har været kontaktet af gruppen og deviser umiddelbart stor interesse for projektet. Skulle forhandlingerne medejerne gå i stå, vil et alternativt område være i forlængelse af område vedBålhøjvej, dette område skulle være et areal, der ejes af kommunen.14


TidsplanEtablering af området skal ske senest inden for de næste 5 år, da en størredel af Jegerups ældre vil være i den alder, hvor behovet vil være størst.2010-11 Haderslev Kommune udarbejder lokalplan i samarbejdemed Jegerup Landsbyforening.2011-13 Klargøring af område og detailprojektering, kontakt tilmulige investorer, boliger opføres og udlejes/sælgesafhængig af type2014-20 Ældre trives i de nye boligerProjekt 3:ErhvervsområdeJegerup har en central beliggenhed midt i Haderslev Kommune og har etvelfungerende håndværksområde på Gl. Stadsvej med ca. 80 til 100arbejdspladser alt efter årstid. Arbejdspladserne er vigtige for området, og deter vigtigt at bestående og nye virksomheder har samme betingelser somøvrige erhvervsvirksomheder i kommunen.BaggrundErhvervsområdet i Jegerup er attraktivt på grund af den centrale beliggenhedmidt i Haderslev Kommune. Der er gode til- og frakørselsforhold både fraVojens-Sommersted og Maugstrup/ Haderslev-siden.Der er p.t. 80-100 arbejdspladser i erhvervsområdet. Det er primærthåndværksvirksomheder, og det er vigtigt for lokalområdet, aterhvervsvirksomhederne har rimelige betingelser, og at de lokalearbejdspladser bevares.Det eksisterende erhvervsområde i Jegerup er stort set udbygget.Omgivelserne er ikke klar over, at der findes et ubebygget areal i detbestående erhvervsområde.VisionAt give bestående og nye virksomheder optimale betingelser i lokalområdet.Til enhver tid at kunne tilbyde industrigrunde til interesserede virksomheder.GennemførelseAf lokalplan 17 fremgår, at der syd for det bebyggede industriområde findeset ubebygget areal. Arealet er til salg. Ejeren er en privat lodsejer, og køberskal selv forestå r byggemodning af arealet. Industriarealet bør markedsførespå Jegerups hjemmeside (www.jegerup.dk), ligesom der bør være et link fraHaderslev kommune til hjemmesiden.En projektgruppe under Jegerup Landsbyforening har fastsat rammer for dennæste udstykning, syd for det nuværende industriområde i lokalplan 17.. Herønskes etableret småindustri og håndværk på grundstykker på op til 3000m2.15


Tema 1: ByudviklingVirksomheder, der ønsker grundstykker over 3000 m2, henvises til denvestlige side af Gl. Stadsvej, grænsende op til den på lokalplan 17 indtegnedeomfartsvej fra krydset Gl. Stadsvej/Haderslevvej til Billundvej. (Se næsteafsnit)Til forbedring af de trafikale forhold foreslås den i lokalplan 17 indtegnedeomfartsvej fra Gl. Stadsvej til Billundvej etableret. Denne omfartsvej vilaflaste Bygaden for tung trafik til og fra industriområdet samt lede en ikkeubetydelig gennemgående trafik til og fra Maugstrup-siden uden om byen.Tidsplan2009-10 Ubebygget areal i industriområdet angivet i lokalplan 17markedsføres på www.jegerup.dk2010-11 Retningslinjer for videre udbygning af industriområdetfastlægges af en projektgruppe under JegerupLandsbyforeningAnsvarligJegerup Landsbyforening og private lodsejere.Projekt 4:Cykelsti og rundkørselGrundidéen er en trafiksikker cykelsti langs Billundvej til Vojens samtetablering af rundkørsel.. Det er vigtigt for landsbyens videre beståen ogvækst, at såvel skolebørn som alle andre indbyggere i Jegerup kan kommesikkert til Vojens, hvor folkeskolen og indkøbsmulighederne ligger.BaggrundHistorisk set har der ikke tidligere været behov for etablering af hverkenrundkørsel eller bedre cykelsti til centerbyen. Men grundet øget trafik påBillundvej og det faktum, at den eksisterende cykelstribe er 15 år gammel, ogat der er tiltagende trafik af skolebørn som følge af skolelukningen i Jegerup ,er det nu nødvendigt at bringe vejens sikkerhed op på et nutidigt niveau. Dader inden for de seneste år, grundet høj hastighed og dårlig oversigtsforhold,er sket ulykker med dødelig udgang, vil også etableringen af en rundkørselvære med til at gøre strækningen meget mere trafiksikker.VisionAt få et trafiksikkert alternativ til privat og kollektiv trafik, ikke kun for alleindbyggere i Jegerup, men også for indbyggere i Vojens eller andre der måttehave lyst til at besøge Jegerup på et ikke forurenende transportmiddel og forat skabe ensartethed mellem Jegerup, Over Jerstal, Vojens og Sommersted.Her er rundkørslerne blevet adgangsport.16


Delprojekter1. Etablering af en cykelsti, der er fysisk adskilt fra hovedvejen vha. 2-5 meter bred rabat (se kortet herunder)2. Etablering af hastighedsbegrænsning indenfor de ”blå byskilte” på60–70 km/t, for at øge trafiksikkerheden.3. Etablering af en rundkørsel ved Billundvej/Kirketoften/Smedeløkkeeller alternativt i forbindelse med omfartsvejen, beskrevet i lokalplan17 og i erhvervsdelen (skitseret på kortet herunder).GennemførelseProjektet skal udføres af en projektgruppe under Jegerup Landsbyforening isamarbejde med relevante myndigheder. Gennemførelse af planen vilmedføre tilpasning af lokalplan samt tilførsel af økonomiske ressourcer.Projekt ”etablering af rundkørsel” kan eventuelt udføres på sammen medprojekt ”etablering af omfartsvej”.FinansieringProjektet ses gennemført dels vha. kommunale anlægsmidler og dels vha.midler fra Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse eller ved fondsstøtte.17


Tema 2: BymiljøVisionen er, at Jegerup skal være et rart sted at bo, et sted hvor beboerneføler sig hjemme og viser omsorg for hinanden; et sted hvor der også er rartat være, når man bevæger sig udenfor egen matrikel:• Nærområdet skal være nemt tilgængeligt og attraktivt at komme imed stier, grønne områder, bynær skov og beplantninger medblomster og buske og træer.• Der skal være legesteder ogmødesteder for børn og voksne.• I nærområdets natur skal der være opholdsmuligheder til leg og virke,undervisning og fest eller fredfyldt fordybelse (bålhytte, festplads,bord/bænke mm).• Mulighed for visuel kontakt med naturen (stisystem i nærområdetsnatur).• Rabatter, fortove og grønne områder skal holdes pæne, så besøgendeog tilflyttere får et godt indtryk af byen.• Den enkelte husstand skal motiveres til at gøre en indsats for at fåbyens gader og veje til at fremstå pæne og harmoniske.• Byen skal for udefra kommende og gennemrejsende fremtræde somet pænt og attraktivt sted og give et godt førstehåndsindtryk.De nævnte visioner er gældende for alle efterfølgende punkter, menbaggrunden for hvert projekt beskrives særskiltAnsvarlig for projekterne fremoverJegerup LandsbyforeningTidsplan for projekter2010 2011-13 2014-20Kontaktpersonordning•Opsætning af juletræ•Forskønnelse af indfaldsveje tilbyen, byens gader og veje samtbyporte og viadukt• • •Etablering af attraktiveopholdssteder, herunder bytorv•Vartegn/skulptur og gadekær•Reetablering af vandløb oganlæg af stier• • •Plantning af træer på udvalgtesteder• • •19


Tema 2: BymiljøProjekt 1:KontaktpersonordningBaggrundSkader på veje, fortove, defekte gadelamper kan være til gene/irritationigennem længere tid, inden de bliver udbedret. Ofte videregives de ikke tilrelevant ansvarlig i Haderslev Kommune, eller flere personer anmeldersamme skade.VisionAt en koordinering af henvendelser til Haderslev kommune vil være til gavnfor både Jegerup og kommunen.GennemførelseLandsbyforeningen har udpeget 2 personer, der af byens beboere kontaktes,når der opstår skader eller andet på områder, der henhører under kommunen,f.eks. veje, fortove og gadebelysning. Disse kontaktpersoner retter hurtig ogrelevant henvendelse til rette vedkommende i kommunens administration.FinansieringProjektet fordrer kun menneskelige ressourcerProjekt 2:Opsætning af juletræBaggrundKommunen har tidligere hvert år umiddelbart før 1. søndag i advent opsat etjuletræ ved forsamlingshuset. Kommunen har nu sparet juletræet væk.VisionAt opretholde traditionen med et centralt placeret juletræ i Jegerup.GennemførelseEn af Landsbyforeningen nedsat gruppe samarbejder med HaderslevKommunes afdeling for Teknik og Miljø. Evt. opsættes juletræer flere steder.FinansieringBeboere har indsamlet økonomiske midler.20


Projekt 3:Forskønnelse afindfaldsveje til byen,byens gader og vejesamt byporte og viaduktBaggrundDet visuelle indtryk af byen er vigtigt. Indfaldsveje og Bygaden er byensfacade udadtil. Et rodet og uharmonisk udseende giver potentielle tilflyttereog besøgende et dårligt indtryk. Indfaldsvejene til Jegerup er ikke specieltindbydende. Det ønsker Landsbyforeningen at ændre på.VisionAt give besøgende og tilflyttere et godt indtryk af byen ved at holde rabatter,fortove og grønne områder pæne. At motivere den enkelte husstand til atgøre en indsats for at få byens gader og veje til at fremstå pæne ogharmoniske.At vurdere muligheder for etablering af nye grønne områder, når nye veje,erhvervs- og boligområder planlægges/ etableres og videregive forslag tilkommunens planlæggere.At iværksætte en årlig ”ren by” kampagne, hvor der sættes fokus på ting, derkan være med til at omgivelserne bliver pænere, herunder plantning afblomster og blomsterløg på udvalgte steder.På en tydelig måde at markere ind- og udkørsel af Jegerup by.At forskønne viadukten ved den østlige indkørsel til Jegerup.GennemførelseProjektet igangsættes i 2010 og skal udføres af en projektgruppe (grøngruppe) under Jegerup Landsbyforening. Gruppen skal ligeledes sørge for atvedligeholde tilplantede arealerEn af Landsbyforeningen nedsat gruppe skal i løbet af 2010 udarbejde etforslag til etablering af byporte ved de 3 indkørsler til byen. Der er foreslåetbyporte i form af specielle gadebelysninger, men andre muligheder skalundersøges.Ligeledes skal en af Landsbyforeningen nedsat gruppe i løbet af 2010/2011udarbejde et forslag til, hvorledes viadukten og det tilhørende område kanforskønnes.FinansieringI muligt omfang via Landsbyforeningen. Ved etablering af nye områdereventuelt med kommunalt tilskud.SamarbejdspartnereLandsbyforeningen samarbejder med Haderslev Kommunes afdeling forTeknik og Miljø.21


Tema 2: BymiljøProjekt 4:Etablering af attraktiveopholdssteder, herunderbytorvBaggrundOmrådet omkring Jegerup skole er byens naturlige center og samlingssted.Området fungerer som parkerings- og gennemgangsområde. Børnehavebørnfærdes i et aflukket område på skolens østlige side. Folkeskoledelen lukkede isommeren 2009, så det øvrige område omkring skolen er frit tilgængeligt.Områdets asfaltbelægning er nedslidt, og cykelskuret er saneringsmodent.Hele området trænger generelt til et løft.VisionAt udlægge området omkring Jegerup Skole, klubhus og kommendemulticenter som et spændende miljø med en central torveplads. At gøreområdet til byens naturlige samlingssted til indendørs- og udendørsaktiviteter. At placere byens vartegn samt borde/bænke og informationstavlepå pladsen.GennemførelseI samarbejde med Haderslev Kommune, idet området er kommunalt ejet. Enaf Landsbyforeningen nedsat gruppe udarbejder en plan.FinansieringEvt. kommunale midler, fondsmidler eller statslige midler.22


Projekt 5:Vartegn/skulpturBaggrundEgetræet indgår i Jegerups historie og i byens navn. Et signifikant egetræeller et andet egnet vartegn bør derfor placeres på en central placering iJegerup, gerne på det kommende bytorv ved Jegerup skole.VisionAt markere baggrunden for Jegerups navn ved at placere et markant egetræeller et andet egnet vartegn på en central plads i byen.GennemførelseEn af Landsbyforening nedsat gruppe skal inden 2014 fremkomme medforslag.SamarbejdspartnereLandsbyforeningen samarbejder efter behov med Haderslev Kommunesafdeling for Teknik og Miljø og andre relevante myndigheder.FinansieringUndersøges, når godkendt projekt foreligger.Projekt 6:Reetablering af vandløbog gadekær samt anlægaf stierBaggrundI 1962 blev et stykke af Østerkærsgrøft rørlagt. I dag grænser strækningenop til et parcelhusområde og ønskes reetableret som naturligt vandløb.Før 1965 var der i området ved Overbæksvej et gadekær (branddam) medtilslutning til Østerkærsgrøft. Dette gadekær ønskes genskabt.Der er allerede etableret stisystemer, hvor man kan bevæge sig til fods i ogomkring Jegerup. Gennem flotte og spændende omgivelser forbindesbydelene, men også andre smukke omgivelser ønskes gjort tilgængelige vedanlægning af nye stier.VisionAt reetablere det naturlige vandløb på den rørlagte strækning afØsterkærsgrøft ved Ranunkelvej og derved højne områdets landskabelige ogrekreative værdi.At genetablere et gadekær ved Overbæksvej/Ranunkelvej.At udbygge det eksisterende stisystem i og udenfor Jegerup til gavn forlokalbefolkningen.GennemførelseI 2009 blev der nedsat en gruppe under Landsbyforeningen til at udarbejdeprojektbeskrivelse for reetableringen af vandløbet. Projektet skal ogsåindeholde en sti, som vil få sit udgangspunkt ved Østerengvej og følge detreetablerede vandløb for at møde det eksisterende stisystem vedRanunkelvej.23


Tema 2: BymiljøEn af Landsbyforening nedsat gruppe skal undersøge, om der er mulighed forat lave et gadekær ved Overbæksvej/ Ranunkelvej. Hvis dette er muligt, skalder udarbejdes en plan for anlæg af dette.En af Landsbyforeningen nedsat gruppe skal i løbet af 2011 udarbejde etforslag til nye stier på relevante og mulige strækninger, evt. i forbindelse medallerede anlagte stier.SamarbejdspartnereEtablering skal ske i samarbejde med involverede lodsejere.Landsbyforeningen samarbejder med Haderslev Kommunes afdeling forTeknik og Miljø og områdets beboere.FinansieringUndersøges, når godkendt projekt foreligger.24


Projekt 7:Plantning af træer påudvalgte stederBaggrundVirksomme og fremsynede mænd oprettede ved sidste århundredeskifte enplanteforening i Jegerup Sogn. Som følge af foreningens virke har der altidværet mange gamle og flotte træer i og omkring byen. Alder, sygdomme ogorkanen i 1999 har nu gjort det af med en del af disse smukke gamle træer.VisionAt plante nye træer, fortrinsvis egetræer på egnede steder i Jegerup til glædeog gavn for nuværende og kommende generationer.Gennemførelse og ansvarLandsbyforeningens grønne gruppe finder egnede steder til plantning af nyetræer og udarbejder en plan for plantning, der kan gennemføres, nårøkonomien tillader.Gruppen skal ligeledes, så vidt muligt inden udgangen af 2010, forsøge atfinde et område til beplantning af en bynær skov, hvor Jegerup borgere kankøbe en aktie i form af deres personligt plantede træ. (Se kort side 26).SamarbejdspartnereBerørte lodsejereFinansieringFondsmidler25


Tema 3: BørneinstitutionProjekt 1:0-6 års institution +fritidsklubTemaet er vigtigt fordi• Det får folk til Jegerup• Det er et samlingspunkt for byens borgere• Institutionen har en god beliggenhed mht. Legemuligheder• Institutionen rummer et overskueligt miljø før børnene• Forældre vil gerne have sikkerheden ift en dagplejer (sammemennesker hver dag, også ved sygdom hos personalet)• Skoledelen er en naturlig udviklingBaggrundSkolen startede i 1958, børnehaven startede i 1995, i 2004 blev de lagtsammen til en integreret institution med fælles ledelse. Som en del af den nyskolestruktur i Haderslev kommune blev skolen nedlagt i sommeren 2009.Børnehaven ændrer navn til Børnehuset Egely og omdannes pr. 1. januar2010 til en 0-6 års institution.Vision0-6 års inst.: Normering til mindst 60 børn.Fritidsklub: Visionen er at bibeholde et fritidstilbud til de børn der i dag går ivores SFO. Stikord: Netcafe, benytte multihus til aktiviteter, også større børn.Skole: Visionen er at Jegerup rummer en uddannelsesinstitution i 2013. Detteser vi som en naturlig udvikling i forhold til 0-6 års institutionen ogfritidsklubben, og kan derfor se et naturligt behov for et sådant skoletilbudVærdier: Fleksibel læring, anerkendende tilgang, rummelighed, plads tilforskellighed, ligeværdighedGennemførelseAnsvarligFor 0-6 års institutionen deles ansvaret mellem kommunen og denforældrevalgte bestyrelse. For både fritidsklubben og skoledelen kan sammemodel bruges, men vi ser også muligheder i at eventuelle samarbejdspartnerekan være private investorer.27


Tidsplan2010 Børnehaven afløses pr. 1. januar 2010 af en 0-6 årsinstitution2013 0-6 års institution med 60-70 børn + fritidsklub + enskoledel2021 0-6 års institution med 60-70 børn + fritidsklub + enskoledelFinansieringHaderslev KommuneHaderslev Kommunes kommentarerBørne- og familieservice:Der er ikke nogen juridiske vanskeligheder ift. ønskerne fra lokalområdet. Politisk er der, som bekendt, truffetbeslutning om lukning af skolen her pr. 1.8.09 pga. et ringe antal børn. Rent prognosemæssigt er der ikkegrund til at formode nogen synderlig ændring i i børnetallet, hvorfor en genåbning af skolen allerede i 2013må betegnes som meget usikker.Børn & Familie har ikke nogen kommentarer til private investorers ønske om, sammen med beboerne, atoprette en friskole - ud over, at vi selvfølgelig vil være behjælpelige ift. lovgivning og optagelse i detfællesskab, som Børn & Familie har med øvrige private skoler i kommunen.Vedr. 0-6 års institutionen må det, bedømt ud fra befolkningsprognosen, også anses for meget usikkert, atder vil blive behov for flere pladser end de 42, som der vil være pr. 1.1.10.28


Tema 4: Multicenter ”Egehuset”Projekt 1:Multicenter ”Egehuset”Det et vigtigt for et lokalområde at have gode fysiske rammer til sportslige,foreningsmæssige og kulturelle aktiviteter. Området er kendetegnet ved etstort lokalt engagement med mange foreninger og et rigt foreningsliv.BaggrundDe nuværende, fysiske rammer for aktiviteter i Jegerup er stort setbegrænset til et ikke særlig velegnet forsamlingshus. Foreninger kan ikkebenytte forsamlingshuset, når det er udlejet til private formål/fester.Gymnastik foregår i forsamlingshusets festsal, der er forsynet med ribber iden ene side. Boldspil er forbudt. Huset giver ikke mulighed for f.eks.familieidræt, og de yderst begrænsede bade- og omklædningsfaciliteter ernedslidt og ikke tidssvarende.VisionAt opføre et multicenter, som kan give lokalbefolkningen mulighed for atdyrke indendørsaktiviteter både af sportslig og kulturel art.Multicenteret bygges sammen med det bestående klubhus og danner rammeom aktiviteter såsom gymnastik, badminton, volleyball, boldspil,håndbold/fodbold, tennis/bordtennis, indendørshockey, handicapidræt,motionscenter, dans, arrangementer for børneinstitution og foreninger samtinteresseklubber/hobbyarbejde (Se kort side 22).GennemførelseEgehuset er etableret som en selvejende institution under JegerupLandsbyforening. Institutionen blev på papiret grundlagt i 2006, og samme årblev der etableret en støtteforening med det formål ved lokal indsats atindsamle økonomiske midler til huset.Situationen omkring den fremtidige anvendelse af skolebygningen i Jegerup erpå nuværende tidspunkt uafklaret. Der afventes en beslutning fra HaderslevKommune i løbet af efteråret 2009. Der foreligger derfor to scenarier::Multihuset opføres som hidtidig skitseret i tilknytning til det beståendeklubhus med plads til senere indretning af mødelokaler, ungdomsklub m.v.Mødelokaler m.v. indrettes i skolebygningen. Multihuset opføres som et stortaktivitetsrum i tilknytning til bestående klubhusSåfremt scenarie 2 realiseres, vil det betyde, at anlægsprisen for multihusetkan reduceres.AnsvarligDSI. Jegerup Multicenter29


Tema 4: Multicenter ”Egehuset”Tidsplan2010-11 Planlægning og finansiering2011-13 Etablering af delfaserSamarbejdspartnereHaderslev Kommune og byggefirmaFinansieringDer er fremskaffet midler til forprojektering fra Art. 33 ordningen til udviklingaf landdistrikter, og der søges tilskud til etablering fra Haderslev Kommune,LAG midler, Lokale- og Anlægsfonden samt andre relevante fonde. En del afarbejdet vil blive gennemført med frivilligt arbejdskraft, og restsummenlånefinansieres. Det er indtil nu lykkedes gennem frivilligt arbejde atoparbejde en kapital på ca. 800.000 kr.30


Tema 5: Nye aktiviteterEt dynamisk samfund skal konstant udvikle sig og tilpasse aktiviteter til detaktuelle behov. Jegerup planlægger følgende nye aktiviteterProjekt 1:InternetcaféBaggrundJegerup mangler samlingssteder for unge mennesker. Det vil derfor være enoplagt idé at kombinere dette med etablering af en internetcafé, som skalvære åben en eller to dage om ugen. Her vil lokale unge kunne hygge sigomkring en fælles interesse med sjov, spænding og aktion.VisionAt give landdistriktets beboere adgang til en internetcafe, idet internettet erblevet et uundværligt værktøj i danskernes og ikke mindst de unge danskereshverdag. Visionen er samtidig at give lokale unge et værested, hvor de kandyrke en stor fælles interesse.GennemførelseJUIF tager initiativ til – efter en forudgående behovsanalyse – at etablere eninternetcafé, gerne i skolebygningen i Jegerup. Internetcafeen kan ogsåbruges til fritidsundervisning af voksne.En projektgruppe udpeget af JUIF udarbejder først en behovsanalyse for atafdække behovet. Hvis der er et aktuelt behov, udarbejdes en handleplan(hvor der bl.a. undersøges mulighed og betingelser for lån af lokale samtfremskaffelse af udstyr). Der udarbejdes et budget for etablering og drift,brugerregler og -priserAnsvarligJegerup Ungdoms- og IdrætsforeningTidsplanBehovsanalyse igangsættes i 2009. Såfremt behovsanalysen viser et aktueltbehov, udarbejdes handleplan. En internetcafé kan tidligst etableres i 2010.SamarbejdspartnereJUIF i samarbejde med Haderslev Kommune om lokaler og udstyr.FinansieringEtableringsomkostninger i samarbejde med Haderslev Kommune eller ensponsor. Driften skal være selvfinansierende ved at brugerne betaler for atvære med, evt. pr. time eller pr. gang.31


Tema 5: Nye aktiviteterProjekt 2:Juniorklub for skolebørnBaggrundEftersom der ikke længere findes en skole i byen, har børn hjemmehørende iJegerup ikke noget lokalt værested. Der ønskes derfor indrettet et værested,hvor børn kan opholde sig efter skoletid i stedet for at gå hjem til et tomt hus.VisionAt give børn et værested sammen med lokale kammerater efter skolegang,også for at bevare tilknytningen til det lokale fritids- og foreningsliv.GennemførelseJUIF tager initiativ til at undersøge mulighederne. Klubben skal værehjemmehørende på Jegerup skole og kunne bruge skolens indendørs- ogudendørs faciliteter. Det skal være et rart og hyggeligt sted med aktivitetersom f.eks. leg, sang, musik, lektiecafé, bagning, kreative ting, computer ogmeget mere.En projektgruppe under JUIF udarbejder en behovsanalyse over forventetantal brugere. Såfremt analysen viser et behov, skal der udarbejdes enhandleplan for, hvordan klubben kan etableres, finansieres og drives. Somhjælpere i klubben foreslås evt. et bedsteforældrekorps og/ellerførtidspensionister. Detailplanen skal også definere åbningstider, brugerregler,og priser.AnsvarligJegerup Ungdoms- og IdrætsforeningTidsplan2010 Behovsanalyse2010-11 GennemførelseSamarbejdspartnereJUIF og interesserede hjælpere. Lokaler i samarbejde med HaderslevKommuneFinansieringLokaleleje betales af Haderslev Kommune. Materialer og evt. øvrigedriftsudgifter betales af brugere.32


Projekt 3:Værested for ungeBaggrundJegerup har en kommunal ungdomsklub for unge fra 6. klasse op til 18 år.Ungdomsklubben har åbent en hverdagsaften i vinterhalvåret. Resten af tidener ungdommen henvist til gaden eller privatboligen. De unge opholder sigderfor ofte udendørs omkring skole og cykelskur.VisionAt etablere et værested, hvor de lokale unge sammen kan hygge sig en gangom ugen.GennemførelseJUIF tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der undersøgermulighederne for at etablere et fælles værested for Jegerups unge i detbestående klubhus f.eks. en fredag pr. måned. Det reelle behov og relevantaldersgruppe vil blive undersøgt og vurderet. Såfremt det besluttes atetablere et værested, skal et brugerråd, udpeget af JUIF, opstilleretningslinjer for brug af lokalet og afgrænse, aldersgruppen. De unge skalselv drive klubben men under supervision af voksne. Klubben finansieres vedbrugerbetaling.AnsvarligJegerup Ungdoms- og IdrætsforeningTidsplanSamarbejdspartnereFinansieringBrugerne skal selv betale eventuelle omkostninger33


Tema 5: Nye aktiviteterProjekt 4:Fællesspisning eller”aftensmad for alle”BaggrundFortravlede familier haster hjem med trætte børn for at skynde sig at laveaftensmad. For at give familier og andre mulighed for en gang imellem atslippe for at lave mad ved blot at møde frem til et veldækket bord oghyggeligt selskab og så blot rejse sig igen og gå fra bordet uden at tænke påopvask og oprydning.VisionAt styrke fællesskabe???, og at familier en gang imellem slipper for at lavemad og blot sætter sig til bords i hyggeligt selskab og rejser sig igen, nårmaden er spist. Formålet med projektet er en gang i kvartalet at tilbydefamilier og andre nem ”aftensmad for alle” i hyggelige rammer..GennemførelseJUIF tager initiativ til at nedsætte en projektgruppe, der udarbejder enhandleplan for etablering, opstart og markedsføring af en madklub, som medregelmæssige mellemrum (f.eks. en gang i kvartalet) og primært påhverdagsaftener tilbyder at lave aftensmad til alle, der ønsker at være med.Her kan travle familier og andre aflastes for madlavning og samtidig havefornøjelsen af socialt samvær i et par timer. Det er ikke tænkt som ethelaftensarrangement.Madklubben er ansvarlig for den mad, der serveres, og klubben kan bestå afet fast antal medlemmer, som selv sørger for løbende udskiftning.Medlemmer kan melde sig til ”madholdet”, som står for næste fællesspisning,som foregår i forsamlingshus eller evt. klubhus.Klubben er ansvarlig for, at prisen ikke bliver højere end, at alle har mulighedfor at deltage.AnsvarligJegerup Ungdoms- og IdrætsforeningTidsplan2010SamarbejdspartnereFinansieringProjektet skal være selvfinansierende og brugerbetalt.34


Tema 6: Integration af tilflyttereProjekt 1:Integration af tilflyttereBaggrundLokalsamfundet kan af udenfor stående nemt opfattes som vanskeligt at bliveintegreret i. Tilflyttere mangler også ofte informationer om hvad der sker ibyen, hvilke aktiviteter der findes ,og hvor man henvender sig.VisionAt blive bedre til at tage imod nye indbyggere i byen og optage dem i detlokale fællesskab og at holde velkomstfolderen ajour. Dette skal givetilflyttere gode muligheder for at blive integreret i lokalsamfundet.GennemførelseProjektet gennemføres ved, at Landsbyforeningen udpeger personer til etantal velkomstkomiteer, der på gade- eller områdeplan byder tilflytterevelkommen og samtidig informerer om lokalsamfundet, herunder hvilkeforeninger og aktiviteter/tilbud, der findes i lokalområdet, og hvor manhenvender sig.Tilflyttere får udleveret en bestående Jegerup folder, som indeholder lidthistorie samt praktiske oplysninger over det, der findes i lokalsamfundet.Folderen skal holdes løbende opdateret og udleveres i børneinstitutionen, ikirkens våbenhus og i præstegården. Jegerup folderen udgives afLandsbyforeningen.Informationer kan desuden hentes på Jegerups hjemmeside påwww.jegerup.dk. Hjemmesiden tilhører Landsbyforeningen.AnsvarligJegerup LandsbyforeningTidsplan2009SamarbejdspartnereLandsbyforeningen og byens foreningerFinansieringJegerup Landsbyforening35


Tema 7: NetværkProjekt 1:Lokale netværkNetværk er et moderne ord for samarbejde. Både interne og eksternenetværk er vigtige, når der tales om udvikling af landdistrikter oglokalsamfund.BaggrundJegerup har mange ildsjæle, som gør et stort og frivilligt arbejde forlokalsamfundet. Ved at styrke og udbygge samarbejdet mellem lokaleforeninger og institutioner kan en bedre koordinering medvirke til en optimaludnyttelse af ressourcerne.”Egerødderne” var tidligere et koordineringsforum for arrangementer i skoleog foreninger i Jegerup, men desværre er ”Egerødderne” gået i stå.VisionAt fastholde og udbygge interne netværk gennem samarbejde med beståendeforeninger og institutioner, og at koordinere indsats og arrangementergennem et fælles forum.Et samarbejde kan give inspiration og samtidig medvirke til, at arbejdetfordeles på flere skuldre frem for at der ”drives rovdrift” på enkeltpersoner.Samtidig kan ildsjæles indsats og entusiasme på en positiv måde brugesendnu bedre.GennemførelseLandsbyforeningen vil tage initiativ til igen at få et koordineringsforum op atstå. Herigennem skal diverse arrangementer koordineres en gang i kvartaletog indføres i arrangementskalenderen på www.jegerup.dk. Ved regelmæssigtsamvær vil netværket – og derigennem et øget samarbejde - naturligt opstå.Samtidig vil det medvirke til, at ressourcerne kan udnyttes bedre.AnsvarligJegerup LandsbyforeningTidsplan2010SamarbejdspartnereLandsbyforeningen og byens øvrige foreninger, menighedsråd m.v.36


Projekt 2:Eksterne netværkindland - JUIFEksterne netværk indland er et samarbejde med andre foreninger oglandsbyer udenfor lokalområdet.BaggrundSpecielt indenfor idrættens område gør de små årgange fra midten af 70’ernedet vanskeligt for små klubber at oprette egne hold indenfor f.eks. håndboldog fodbold. Et samarbejde med naboklubber vil gøre det muligt at opretteflere og større hold. Via et samarbejde med foreninger udenfor Jegerup kander hentes inspiration og ideer, og mulighederne for at udnytte de frivilligeressourcer bliver bedre.VisionAt danne eksterne netværk gennem DGI Sønderjylland, hvor bestyrelse,ledere og trænere her kan hente inspiration og danne netværk med andremed samme interesseområde. JUIF ønsker også at samarbejde medforeninger i nabolandsbyer for at udnytte de frivillige ressourcer endnu bedreog muliggøre flere og større hold.Når der er etableret kontakt til en venskabsby, kan JUIF som en naturlig del,være med til at udbygge dette netværk.GennemførelseGennem DGI Sønderjylland tager JUIF kontakt til relevantesamarbejdspartnere, specielt naboforeninger, hvor punkter af fællesinteresse, bl.a. et samarbejde omkring udnyttelse af lederressourcer tilkonkrete aktiviteter drøftes.AnsvarligJegerup Ungdoms- og IdrætsforeningTidsplan2009-Projekt 3: Eksternenetværk indland -LandsbyforeningenBaggrundLandsbyforeningen har indtil nu primært arbejdet internt i lokalsamfundet.Derudover samarbejdes i dag primært med Haderslev Landdistrikter /Kommune bl.a. omkring nærværende handleplan. Omkring specifikkeprojekter som f.eks. Multihuset har Landsbyforeningen også fået samarbejde igang med andre foreninger.VisionAt fastholde og udbygge det eksterne samarbejde for udveksling af ideer ogerfaringer til videreudvikling af landdistriktet.GennemførelseJegerup Landsbyforening vil tage kontakt til relevante samarbejdspartnere forat udveksle ideer og samarbejde omkring små og større projekter af fællesinteresse.37


Tema 7: NetværkAnsvarligJegerup LandsbyforeningTidsplan2009-Projekt 4:Netværk udlandSamarbejde med venskabsbyer kan være berigende for alle parter, give nyeimpulser og inspiration, et bredere udsyn samt større tolerance og forståelsefor andre menneskers levevisBaggrundIgennem nogen tid har lokale borgere udtrykt ønske om en venskabsby.Temaet er videregivet til Landsbyforeningen, som har lavet research på,hvordan sagen gribes an. Foreningen Norden arbejder bl.a. også medvenskabssamarbejde ikke kun i Norden, men også i øvrige lande. Jegerupønsker en venskabsby i et naboland, gerne i Tyskland og gerne i detnordtyske område, idet afstanden ikke bør være for stor.VisionAt etablere en venskabsby i det nordtyske område ud fra rimelig afstand,sammenlignelig kultur og levevis.GennemførelseLandsbyforeningen gennemfører projektet i henhold til nedenståendehandleplan:Nedsættelse af arbejdsgruppeKriterier for et samarbejde med en udenlandsk venskabsby udarbejdesEt område, der kunne være interessant, udvælges.Mulige emner indhentes, evt ved hjælp fra Foreningen Norden.Egnede emner udvælgesDer tages kontakt til udvalgte emner med interessetilkendegivelse.Efter første udvælgelse aflægges besøg for at lære hinanden at kende ogfinde ud, om der er basis for at blive venskabsbyer.Samarbejdet etableresAnsvarligJegerup LandsbyforeningTidsplan2010-38


Oversigt over projekterTema 1: Byudvikling1. Nye byggegrunde2. Flere ældreboliger3. Udvikling af erhvervsområde4. Etablering af cykelsti og rundkørselTema 2: Bymiljø1. Etablering af kontaktpersonordning2. Opsætning af juletræ3. Forskønnelse af indfaldsveje mm.4. Etablering af attraktive opholdssteder5. Vartegn/skulptur6. Reetablering af vandløb og gadekær samt anlæg af stier7. Plantning af træer på udvalgte stederTema 3: Børneinstitution1. 0-6 års indstitution + fritidsklubTema 4: Multicenter ”Egehuset”1. Etablering af multicenter ”Egehuset”Tema 5: Nye aktiviteter1. Etablering af internetcafé2. Etablering af juniorklub3. Etablering af værested for unge4. Etablering af fællesspisningTema 6: Integration af tilflyttere1. Integration af tilflyttereTema 7: Netværk1. Udvikling af lokale netværk2. Etablering af eksterne netværk - JUIFUdviklingsplan for Jegerup LanddistriktUdarbejdet af borgerne i Jegerup i 2008 og 2009 på initiativ af JegerupLandsbyforeningTrykt i 500 eksemplarerUdviklingsplanen er udarbejdet med støtte fra Haderslev KommuneogIndenrigs- og Socialministeriets Landdistriktspulje39

More magazines by this user
Similar magazines