Danmark på slankekur eller Velkommen til Leanland - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Danmark på slankekur eller Velkommen til Leanland - Friskolebladet

Ud medde frie skoler– spændendeudeskole i alle fagKonference om udeskole for friskoler,efterskoler og højskoler d. 8.-9.sept. 2008 på Den frie Lærerskole.Eleverne i de danske skoler er oftere uden forskolens mure i undervisningen. Det har vistsig, at regelmæssig udendørs undervisning bidragertil større læringsmotivation, mere fysiskaktivitet og bedre forankring i lokalområdet.Konferencens sigte er at vise ny viden omudeskole og give inspiration til lærere i allefag, som vil ud med deres elever. I forskelligeworkshops vil faglærere give deres bud på fornyelsei udeskole inden for bl.a. drama, matematik,billedkunst, dansk og idræt.Programmet bliver sendt ud til alle friskoleri slutningen af april.Se www.udeskole.dkLars HansenDen frie LærerskoleTLF.98241099HØJSKOLEVEJ 7, 9440 AABYBROwww.aabybroungdomsskole.dkDanmarkslankekurellerVelkommen til LeanmarkJeg måtte tage hatten af for socialdemokraten Mette Frederiksen,da hun lancerede sine ni teser for et fremtidensDanmark. Hun virker oprigtig, og man mærker, at hunbrænder for sagen, hvilket man ikke kan sige om ret mangeaf vores politikere. Det ville fylde for meget at gå ind påalle ni teser, men en skatteomlægning og 100% økologisklandbrug ville gavne os alle på langt sigt. Og budskabetom en større følelse af pligt over for vores fælles samfunder der sikkert ingen, der kan have indvendinger imod.Men denne forpligtelse over for fællesskabet vil kræve enhelt anden samfundskurs. En ændring i den ønskede retningforudsætter, at et tilstrækkeligt antal vælgere undladerat stemme med pengepungen. Det vil yderligere forudsætte,at den nuværende uhellige alliance mellem regeringenog Dansk Industri bliver ophævet. Man gør en dyd ud af atfremhæve, at man ikke må blande religion og politik sammen.Men burde man ikke også begrænse DI' s enormeindflydelse på regeringens politik?Den nuværende regering stormede ind på Christiansborgi 2001 med Anders Foghs drejebog under armen. Ibogen 'Fra socialstat til minimalstat' siger Anders FoghRasmussen bl.a.:”Der findes kun én brugbar målestok for belønning:Hvad er produktet eller ydelsen værd for andre mennesker?Den, der er dygtig til at tilfredsstille andre menneskersønsker og behov, får en stor belønning. Den, der ermindre dygtig, får en mindre belønning. Det frie markedafgør belønningens størrelse.Markedsbelønningen er hverken rigtig eller forkert, retfærdigeller uretfærdig. Den er blot et faktum.” (’Fra Socialstattil minimalstat’ , 1993). Dette citat er uden omsvøbet eklatant udtryk for et merkantilistisk livssyn!I tråd med regeringens virksomhedstænkning skal altdetailstyres fra begyndelse til slutprodukt, så selvfølgelighar borgerne også brug for styring og vejledning. Så forstårman også de forskellige indgreb i uddannelsessektoren,selv friskoler og børnehaver skal kontrolleres.Næste station i drejebogen blev kommunalreformen,domstole og politi osv. De to sidstnævnte oplever uoverstigeligearbejdspukler, men de ansvarlige politikere lover,at det nok med tiden skal komme til at virke. De nyekommuner har også svært ved at finde deres økonomiskeben. Og nu kommer så kvalitetsreformen. Vi er i virkelighedenen del af et dristigt eksperiment. Siden midten af90' erne har konsulenter haft travlt med at få implementeretdet, der hedder ‘Lean' i store og mellemstore danskevirksomheder. Nu er turen kommet til den offentlige170


plikEn replik til tidens politik,kultur og samfundsektor (kommunerne især). Det udføres i stort omfang afde samme konsulenter, der også arbejder i industrien, ogde har jo også et produkt, de gerne vil sælge. ‘Lean' -princippet har efterhånden fået religiøs status. På Venstreslandsmøde for et par år siden introducerede en stoltstatsminister, ledsaget af en kortfilm, en børnehaveleder,som havde indført ‘Lean' i sin børnehave. Hvad går detteLean-princip egentlig ud på?Starten på ‘Lean' skete lige efter 2. Verdenskrig i Japan,som var udbombet og skulle starte på en frisk. Nogle japanskeingeniører og teknikere fik som led i Marshallhjælpenet uddannelsesophold i USA, hvor de blevundervist af Prof. Deming, som tog udgangspunkt iTQM' s (Total Quality Management) 14 punkter. Japanerneomsatte så disse teorier i praksis. Et vigtigt incitamentfor japanerne var samtidig, at der ikke var kapital til lagremodsat de store amerikanske fabrikker, som havdemasser af kapital efter krigen, og som derfor ikke troedepå disse teorier og fortsatte med store lagre. Senere badTaiichi Ohno Prof. Deming om at komme til Japan for athjælpe med Toyotas bilproduktion. Resultatet blev kendtsom TPS, Toyotas Produktion System. Som en del af TPSimplementerede Toyota JIT (just in time), som går ud på,at leverandørerne leverede præcist de efterspurgte mængderpå rette tidspunkt.(Det hører også med til historien, at en stor fabrik, derfremstillede bremsedele til biler og leverede til samtligejapanske bilfabrikker, brændte ned til grunden, med detresultat, at hele den japanske bilproduktion blev lammeti en periode.)'Lean' er først og fremmest en filosofi, som går ud på atundgå spild af tid, resurser og unødvendige arbejdsprocesser.Men denne filosofi går helt tilbage til F.W. Taylorog Henry Ford i begyndelsen af det 20. årh. i USA, så Leaner i grunden slet ikke en japansk, men en amerikanskeffektivitetsfilosofi; altså gammel vin på nye flasker meden vis modificering. Taylor opdagede, at effektivitet er dedovnes princip. Når han studerede arbejdsgange i industrien,stillede han sig ikke bagved den flittige, men dendovne arbejder, som ikke gjorde nogen unødvendige bevægelser.Det var gennem dette princip, Ford udkonkurreredede andre bilfabrikanter, så de måtte slå sig sammenfor at overleve.her har vi at gøre med død materie, materie som kan fastholdesi en stabil ensartethed og underkastes streng kvalitetskontrol.Produktionen hhv. arbejdsgangen kan dermedindføjes i en fastlagt procedure og kvalitetsikres. Ogman skal ikke lade sig narre af de flotte Powerpoint præsentationeraf ‘Lean’, for det drejer sig først og fremmestom tallene på bundlinien. 3F kunne i 2006 berette ommange sygemeldte arbejdere, der var gået ned med stressefter indførelsen af ‘Lean’.Nu er man så i fuld gang med at indføre ‘Lean’ i stortset alle offentlige institutioner, og spørgsmålet er så: Kanman tage en virksomhedsfilosofi fra industrien og overføreden til et område, hvori samspillet mellem menneskerer det primære ‘produkt’? I hele omsorgs- og uddannelsessektorener det især interessen for det andet menneske,der skaber kvaliteten. ‘Lean’ kan bidrage til at fastlæggeen effektiv procedure, men alt for ofte har vi oplevet,at fokus på selve mennesket forsvinder til fordel foroverholdelsen af en fastlagt, tidsbestemt procedure.Nu står vi foran en ‘kvalitetsrefrom’. Hvis det blivermere af samme skuffe, ser det ikke særlig opmuntrendeud for fremtiden.Hvis jeg skulle komme med et indspark til en kommendekvalitetsreform, ville den omfatte hele samfundet.Jeg ville starte en folkebevægelse der ville hedde:LEAN FORBRUG!En sådan folkebevægelse kunne bevirke mange godetiltag også til gavn for de kommende generationer: Vi kannøjes med de lossepladser, vi har, så vi ikke behøver ateksportere affaldet til ulandene. Samtidig bevirker det enmindre belastning af miljøet. Vi kunne komme fedmeepidemienog andre livsstilssygdomme til livs, hvilket villeaflaste sundhedsbudgettet med 50% eller mere, osv. Deter klart, at de mennesker, der i dag henter deres identitetog status gennem forbrug, må lære, at en virkelig holdbaridentitet skabes gennem interesse for medmennesket ogfællesskabet. Værs' go' Mette Frederiksen!Gad vide om, nogen politikere turde gå med i en sådanbevægelse.Per RønnowPensioneret steinerlærerTQM-Lean-princippet virkede forbløffende effektivt. Men171

More magazines by this user
Similar magazines