KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

ps.au.dk
  • No tags were found...

KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Kandestøberen2007IndholdDen søde juletid…LederElisabeth Steinerog Lasse Laustsenkanden@ps.au.dkLeder: Den søde juletid...Udfordringsstafet: Brems Knudsen vs. DamgaardTema: BrændpunkterBrændpunkt - en subjektiv opfattelseKampen om Hans Ø og NordpolenDarfur - offer for stormagtspolitikIrans fremtidErhversmesse 2007Hvor skal vi hen?Undersøgelse af nye stoleKaraktergivning: roulette eller konsistens?Wammens kamp mod et “sort proletariat”Den gode historie fra faglig dagStatskunskab nu på fransk IIIInterview: Morten “Morten” ØstergaardNat på borgenPlan B: Årets familiespilTerrorhjørnet med terrXXXXXNyt fra PBPublikationer, specialer og personaliaRedaktioneltKAleNDerENTryk: Møllegårdens Grafisk, Fårvang87 57 30 72 · www.mgrafisk.dk3478101214161822242830343640424446474950Fredag eftermiddag - men ikke en hvilken som helst fredag eftermiddag. Det er nemlig den førstefredag i november, hvorfor samfundsfaglig kantine, som traditionen byder det, hjemsøges af enusædvanlig stor skare af ølhungrende studerende, der får dollartegnene i fredagsbars-hadendecafe-indehaveres øjne til at rotere hurtigere end sovjetiske gymnastikpiger kunne slå flik-flak tilmorgentræning under Den Kolde Krig. Med andre ord: Juleøllen er på trapperne…Det hyggelige aspekt i denne begivenhed skal bestemt ikke forklejnes, men hen ad kl. 19.00, nårindgangskøen næsten kan nå Bartholins Allé, og menneskemængden i kantinen får en sydeuropæiskstrand i højsommeren til at ligne en øde slette, synes juleøllens lyksaligheder ikke såligefremme. Traditionens tvang er imidletid kun lige skudt igang.Snart, hvis ikke det allerede er sket, bombarderes vi med de krav den efterhånden fuldstændigtkommercialiserede jul stiller til os via tilbudsaviser. I disse belæres vi om de småkager, vi skalhuske at bage til den horde af julefrokoster med gamle og nye bekendtskaber, man fra midten afnovember og året ud skal huske at pleje, de gaver vi bør give til familie og kæreste osv. Samtidigindsocialiseres vi gennem studiet i den sædvanlige julepanik, der består af lige dele årstidsspecifikkekrav til ens sociale gøren og laden toppende med juledagen, og på den anden side denklassiske eksamenspanik, hvor vi som studerende har en forunderlig evne til at køre hinandenhelt ud på hysteriets overdrev.Altså er der tale om en tilbagevendende tilstand af massehysteri, der potentielt omfatter alle devågne timer i ens døgn. I år har Fogh så oven i hatten givet os en tidlig julegave i form af et efterårsvalg.Dermed kickstartes den ovenfor beskrevne proces, idet vores kære studie nærmestindbyder til, at vi alle – forskere som studerende - forfølger vores ”15 minutes of fame” frem tild. 13/11. Det være sig som kommentator, spindoktor eller kampagnehjælper.Det må fra en udenforståendes synsvinkel virke temmelig besynderligt, at vi år efter år vælger athoppe med på denne lemming-effekt, som jo ikke kun er et IFSK-fænomen , men stort set genfindesoveralt i samfundet. Man kunne f.eks. sprede sammenkomster med diverse gamle kammeratskaberud over hele året, så ens krop ikke hvert år udgøres af lige dele sylte, julekål og sildmed karrysalat, når afslutningen på december nås. Tilsvarende kunne man overveje at vise depersoner, man holder af, at det forholder sig således, på forskellige tidspunkter af året i stedetfor at koncentrere denne akt, der unægtelig herved får karakter af overstadighed, til slutningenaf november og december!Men måske tjener massehysteriet et andet og mere fundamentalt formål. Det er vel ikke utænkeligt,at den påtagede juletravlhed, og hvad der følger i kølvandet på denne, kan ses som en arteskapisme. Gennem de mange traditioner, som vi sammen med ikke mindst handelsbranchenbekræfter hinanden i at skulle overholde, opnår vi en slags indre fred, idet vi i den benævntehalvanden måneds tid ikke selvstændigt skal tage stilling til vores liv og færden. Dette er så atsige gjort for os af traditionens betontvang!Derfor kan du, kære Kanden-læser, muntre dig med dette nummers tema om “verdens brændpunkter”,før traditionens hvirvelvind også rammer dig og sender dig ud på juletidens verdensfjernemotorvej.2 3


Kandestøberen2007UdfordringsstafettenIntroduktion til stafetten!!!!!Denne gang udfordrer Tonny Brems Knudsen Erik Damgaard med spørgsmål omhandlende den generelleparlamentariske kontrol med danske regeringer.Kære ErikDer hersker udbredt enighed om, at angrebetpå Irak i marts 2003 var et brud på et af demest centrale principper i FN’s charter ogfolkeretten, nemlig forbudet mod militærmagtanvendelse. Danmark har sammenmed resten af koalitionen antagelig gjortsig skyldig i international aggression. Menden danske regering mener ligesom densparlamentariske grundlag ikke, at der er’noget at komme efter’. Er det ikke et problem,at der – i en situation med en de factoflertalsregering - ikke er anden demokratiskkontrol med dansk militær magtanvendelse,end vælgernes dom på valgdagen, hvoralle andre spørgsmål også skal vejes? Børgrundloven ændres, således at den forbyderdansk deltagelse i international aggression(med tilhørende domstolskontrol)? Bør etmindretal i folketinget kunne iværksætteersøgelseskommissioner eller høringer? Merepopulært formuleret: Er Tamil-sagen (somfik parlamentariske konsekvenser) ikke detrene vand ved siden af angrebet på Irak (somingen har fået)?Med venlig hilsenTonnyUdfordrerenVS.Kære TonnyTak for din udfordring, der nok kan give anledningtil lidt hovedbrud. Men lad migforsøge med et bud på besvarelse af destillede spørgsmål. Udgangspunktet er, hvadder ligner en dobbelt konstatering: På denene side er der udbredt enighed om, at Danmarksammen med den øvrige koalition antagelighar gjort sig skyldig i internationalaggression ved at overtræde FN’s og folkerettensforbud mod militær magtudøvelse. Påden anden side mener et parlamentariskflertal bestående af de to regeringspartier ogderes støtteparti, at der ikke er noget atkomme efter. Undertegnede, der hverken erjurist eller folkeretsekspert, ved ikke om denførste konstatering holder vand i byretteneller højere retsinstanser, men den andenkonstatering om folketingsflertalletsafvisende holdning er i hvert fald korrekt.På denne baggrund formulerer udfordringennogle alvorlige og væsentlige spørgsmål. Formig at se vedrører de overordnet betragtet enDen udfordredekonflikt mellem regering og opposition. I denaktuelle situation drejer det sig specielt ommulighederne for at kontrollere regeringensgøren og laden i henseende til den danskedeltagelse i angrebet på Iraki 2003. Det første spørgsmålvære et forslag om et mistillidsvotum til regeringeneller en minister. Denne definitionsiger af gode grunde ikke noget om medlemmernesmotiver for at udøve kontrolvirksomhed.Men det ville værenaivt at tro, at de alle sigterlyder således: ”Er det ikke et “jo, der er et demokratisk problem!på at realisere folkestyretsParadoksalt nok er denproblem, at der – i en situationmed en de facto flertal-med den udøvende magt.ædleste værdier om kontrolsregering – ikke er anden parlamentariske kontrol svagest,Men det gør måske hellerdemokratisk kontrol mednår der er mest brug for ikke så meget. Det finurligedansk militær magtanvendelse,den (nemlig under flertalsregeringer,er nemlig, at knap så ædleend vælgernes dom påmotiver for kontrolvirk-der kan selv)”valgdagen, hvor alle andresomhed meget vel kan havespørgsmål også skal vejes?”Denne tilforladelige formuleringkunne i princippet gælde for ikke blotmilitær magtanvendelse, men også alle muligeandre spørgsmål. Betragtningens kernesynes at være, om en regering er baseret pået fast flertal eller den lever under de mereusikre vilkår, en mindretalsregering typiskmå affinde sig med. Dansk Folkepartis rolle iforhold til VK-regeringen gør det rimeligt atsom et biprodukt, at kontrollenfaktisk finder sted.Folketinget har et stort antal kontrolinstrumentertil rådighed, så som forespørgsler, §20 spørgsmål, udvalgsspørgsmål, samrådmed ministre og udvalgshøringer med interesseredesagkyndige. I et bredere perspektivkommer hertil mulige kontrolinstrumentersom særlige undersøgelseskommissioner,Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, Ombudsmandsinstitutionentale om en ”de facto flertalsregering” i mangeog sågar (kan dethenseender. Partier og medlemmer i oppositiontil en regering har typisk synspunkter påparlamentarisk kontrol, der er forskellige fraregeringspartiernes. Det gælder uanset, hvilkekonkrete partier, der er i regering og opposition,hvilket er dokumenteret i talrigeundersøgelser. Medlemmer af regeringspartierhævdes) journalister, massemedier og interesseorganisationer.I et historisk perspektivkan to hovedtendenser identificeres i denneforbindelse: Der er indført flere og flere kontrolmidler,og de eksisterende midler anvendesi stigende grad, hvilket også er veldokumenteretpositionspartierbakker fx op om ministrene, medens op-kritiserer ministre. Hertilkommer så medlemmer af støttepartier, der ivekslende omfang bakker op og kritiserer.Om den parlamentariske kontrol så opfattesUmiddelbart kunne man på denne baggrundmene, at det ikke skorter på anvendeligeparlamentariske kontrolmuligheder i Danmark.Selv om det nok er rigtigt, giver det ossom tilfredsstillende kan afhænge af flere ikke svaret på udfordringens førstefaktorer, herunder: Hvad forstås ved kontrol?Hvilke kontrolmidler er til rådighed? I hvilkengrad anvendes de?spørgsmål. Sat på spidsen er svaret snarere:jo, der er et demokratisk problem! Paradoksaltnok er den parlamentariske kontrolsvagest, når der er mest brug for den (nemligKontrol kan defineres som aktiviteter, derudøves for at skaffe indsigt i situationer ogbegivenheder på diverse ministerområdermed henblik på at konstatere, om alt er i ordenog efter bogen, og som kan følges opmed sanktioner, dersom alt ikke findes atvære i orden. I værste fald kan sanktionenunder flertalsregeringer, der kan selv) ogomvendt stærkest, når der er mindst brug forden (nemlig under sårbare mindretalsregeringer).Det er sjældent attraktivt at kritiserepartifæller i regeringen. Dette ræsonnementgælder uanset arten og antallet af kontrolmidlerog deres anvendelse. Måske er der tale4 5


Kandestøberen> > >2007om et ægte dilemma, vi må leve med, forflertallet skal jo også have rettigheder. Ellersgiver det hele ikke megen mening.Udfordringens andet spørgsmål lyder: ”Børgrundloven ændres, således at den forbyderdersøgelseskommissioner eller høringer?”Efter de gældende regler er dette ikke muligt.Loven om undersøgelseskommissionerkræver, at arbejdet omfatter ”nærmerebestemte forhold af almenvigtig betydning”og siger udtrykkeligt, at en kommission skalTEMAdansk deltagelse i international aggressionnedsættes, hvis Folketinget vedtager en(med tilhørende domstolskontrol)?” Et mod-beslutning derom. Regeringen kan ikke afvisespørgsmål kunne som udgangspunkt være,en sådan flertalsbeslutning i Folketinget, menom dette ikke allerede er tilfældet i dag.Grundloven (§ 19) siger jo, at regeringen ikkeuden Folketingets tilslutning kan anvendemilitære magtmidler mod nogen fremmedstat. Der er dog den undtagelse, at regeringenuden Folketingets samtykke kan anvendemilitære magtmidler til forsvar mod et væbnetangreb på riget eller danske styrker. Menudfordringens spørgsmål synes at forudsætte,at der herudover findes en form for”international aggression”, som end ikke etparlamentarisk flertal kan autorisere. I stedetskal en retsinstans (Højesteret?) på en elleranden måde tage stilling til, om konkrete internationaleengagementer er retsgyldige. Ensådan bemyndigelse forekommer ret voldsom,selv om den naturligvis må ses i lyset af,hvordan en ”international aggression” defineres.Her er et spillerum for politisk-juridiskediskussioner, der bør føre til en afklaring,inden man skrider til ændringer af grundloven.Udfordringens tredje spørgsmål er: ”Bør etmindretal i folketinget kunne iværksætte un-et mindretal er altså ikke nok. Høringer i udvalgsregiforudsætter også et flertal derfor.I Tyskland kan et mindretal på en fjerdedel afForbundsdagens medlemmer forlange nedsættelseaf et undersøgelsesudvalg medhenblik på tilfælde af påståede regeringsforseelsereller –forbrydelser. I praksis styresarbejdet dog af et flertal i Forbundsdagen, ogofte bliver resultatet en flertalsrapport samten eller flere mindretalsrapporter. Man kansige, at udvalgene da fungerer som arenaerfor spillet mellem parlamentariske aktører.Derfor er institutionen måske ikke så frugtbar,som man umiddelbart kunne antage. Jegvil tro, at en lignende konklusion ville bliveresultatet, hvis man åbnede for mindretalsrettighedermed hensyn til oprettelse af undersøgelseskommissioneri Danmark.Med venlig hilsenErikHans ØIranBrændpunkter >>Følg med i decemberudgaven afKanden, hvor Erik Damgaard sendersemestrets sidste udfordring afsted.udfordringer> > >Darfur6 7


KandestøberenBRÆNDPUNKT - EN SUBJEKTIV FORSTÅELSETEMA: BrændpunkterPRAKTIKANTER SØGEStil forårssemestret 20082007Elisabeth Steiner20051552@ps.au.dkBrændpunkt. Et populært begreb, sommedierne oftere og oftere benytter ideres dækning af verdens konflikter. Deter netop nogle af verdens brændpunkter,som Kandestøberen i dette nummer vilrette fokus mod. Som indledning til dettetema virker det derfor relevant at forsøgeat besvare spørgsmålet: hvad er etbrændpunkt ?”Begrebet brændpunkt er hentet fra naturvidenskaben,hvor det beskriver det fænomen,at stråler samles i ét punkt, hvor temperaturenstiger. Derfor bruges begrebet i socialogsamfundsvidenskaben om tilspidsedekonflikter – konflikter, der er brudt ud.”.Således definerer Georg Sørensen, professori international politik og økonomi ved IFSK,begrebet brændpunkter og understreger, at”det er ofte mediernes, politikernes og befolkningenssubjektive opfattelse, der afgør,hvorvidt en konflikt kan bære prædikatetbrændpunkt.”. Derfor er det som oftest ’hypede’konflikter, der får betegnelsen brændpunkt.Sørensen lægger vægt på medierne, der erhelt afgørende for, om en konflikt kan defineressom brændpunkt: ”Det er hyppigt medierne,der konstruerer et brændpunkt, og degør det ud fra, hvor godt en konflikt opfyldernyhedskriterierne - aktualitet, væsentlighed,identifikation og sensation.”.Selvom et brændpunkt langt hen udspringeraf en subjektiv opfattelse, så er der alligevelnogle forhold, som skal gøre sig gældendefor, at en konflikt kan gives brændpunktsprædikatet.En formuleret konflikt, der er geografiskfikseretmodstridende parter og interesser, der er involvereti konflikten.For det andet skal konflikten være geografiskfikseret. Et brændpunkt forbindes med étspecielt område i verden, en geografisk lokation.Derfor kan hverken terrorisme,miljøproblemer eller HIV&AIDS betegnes sombrændpunkter; selvom alle tre emner udgørvæsentlige konflikter kan de ikke knyttes tilet bestemt sted.Georg Sørensen mener, at det ”alligevel ersvært at afgøre, hvilke konflikter, der kanbetegnes som brændpunkter. Det er ikkenok, at en konflikt er formuleret og fikseret iet geografisk punkt, for konflikten skal ogsåfå mediernes, politikernes og befolkningensopmærksomhed. Derfor er brændpunkterforanderlige – de kan miste prædikatet ogomverdens fokus kan fjerne sig, hvis enkonflikt løses, nedtrappes eller forekommeruvæsentlig i forhold til andre konflikter.”.Fokus flyttes – fra Darfur til tsunamiEt eksempel på brændpunkters foranderlighedsås tydeligt i vinteren 2004, hvor dedanske medier havde rettet fokus mod konflikteni Darfur. Der var arrangeret et stortstøttearrangement og konflikten blev tagetop i den politiske debat. Dette ændrede sigdog pludseligt, da tsunamiens bølgerhærgede Asien. Straks blev fokus flyttet fraDarfur til Asien, hvor tragedien berørte danskestatsborgere, og herved opfyldte mediernesnyhedskriterier endnu bedre. Samtidiger Darfur blevet en ”lav-intensitets-konflikt”der synes at blive ved og ved; dermed bliverden i mindre grad en tilspidset konflikt, etbrændpunkt. Brændpunkter kommer og gårifølge medierne. Men begrebet er så uklart, atman selv må vurdere karakteren af den konfliktder ligger bag.Til foråret 2008 har NIRAS Konsulenterne brug for 1-2 dygtige praktikanter.Praktikanter er en vigtig del af vores virksomhed og er for dig en mulighed forat arbejde med spændende og alsidige opgaver i et fagligt inspirerende miljø.Du bliver en del af ”holdet” og kommer til at stifte bekendtskab med alle deleaf konsulentarbejdet. Det drejer sig om:Deltagelse i både proces- og analyseopgaver.Deltagelse i researcharbejde, herunder dataindsamling og dataanalyse.Deltagelse i tilbudsskrivning, herunder udvikling af undersøgelsesdesign,samt i et markedsføringsforløbKundekontakt, herunder deltagelse i kundebesøg.Deltagelse i interne arrangementer, herunder kontormøder og afdelingsmøder,samt sociale arrangementer.Hvad forventer vi?Vi forventer, at du har de fleste af nedenstående kompetencer og erfaringer:At du er fagligt kompetent og har et højt ambitionsniveauAt du er god til at formidle komplicerede problemstillinger både mundtligtog skriftligtEr god til at tænke analytisk og har gode metodiske kompetencerAt du er fleksibel med hensyn til arbejdstid og kan overholde deadlinesAt du er udadvendt, udfarende og har nemt ved at samarbejdePraktikperiode og ansøgningsfristPraktikperioden har en varighed på fem måneder med start den 4. februar2008. Ansøgningsfristen er fredag den 9. november 2007. Praktiksamtalerafholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.Ansøgningen sendes til Mette Okkels på meo@niraskon.dk. Du erogså velkommen til at ringe til Mette Okkels og høre nærmere omstillingen på telefon 8732 3217.For det første må konflikten være tilspidset –i den sammenhæng skal det være klart, hvilke8 9Læs mere om NIRAS Konsulenterne på www.niraskon.dk


Kandestøberen2007Darfur – offer for stormagtspolitikTEMA: BrændpunkterJulian Sejr20063872@ps.au.dkI Sudan er kampen mellem oprørsstyrker fra Darfurprovinsen og den regeringsstøttedeJanjaweed militis fortsat i gang, og forklaringerne på dette er mange, men ikke alle erinterne.Konflikten i Sudan er egentlig ikke markantanderledes end de fleste andre afrikanskeborgerkrige. Landet har efter det kolonialebritisk-egyptiske styre været kastet ud i adskilligeborgerkrige – oftest har grunden fordisse hovedsageligt været spændinger mellemde forskellige folkeslag, som igen harværet af enten etnisk eller religiøs art.Hvad der dog markerer den store forskel fraandre afrikanske borgerkrige er, hvordanomfanget af konflikten har udviklet sig siden2003, hvor konflikten mellem oprørere fraDarfurprovinsen og den regeringsstøttedenomadiske milits har medført over 200.000døde samt flere millioner på flugt. Herudoverhar inddragelsen af nabolandene gjort, atkonflikten er yderligere eskaleret.De vestlige medier har dækket Darfur lige frastarten, og disse har især påpeget de forbrydelsermod menneskeheden, som findersted dernede. Dette har gjort det til en yderstprekær sag for FN, hvorpå der har været presfor at forhindre en eskalering i konflikten.Kofi Annan havde tilmed gjort forhåbningerom, at man kunne gennemføre en løsning indenudgangen af sin tid som generalsekretær.Dette skete dog ikke, men Sikkerhedsrådethar siden fået vedtagetresolution 1769i juli 2007. Dennetillader en interventionsstyrkepå 26.000Kofi Annan havde gjort forhåbninger om enløsning inden udgangen af sin tid som generalsekretær.Dette skete dog ikke.mand, der skal samarbejde med den AfrikanskeUnion, som allerede befinder sig i området.FN og Kinas rolle i SudanDen humanitære katastrofeog bruddene på menneskerettighedernekunne haveført til en FN-resolutionmeget tidligere, end detegentligt skete. En sådanresolution ville kræve, at manpressede Kina til at acceptereen mulig resolution i Sikkerhedsrådet,der omhandlede en accept af interventionen.Kinas krav var, at så længe interventionener i samhørighed med densudanske regering, vil de være med. Problemetved denne resolution er derved, at densudanske regering har kunnet trække tiden iforhold til muligheder, hvorpå FN kunneagere i landet.At Kina har været årsagen til denne langtrækningaf udformningen af en mulig resolutionskyldes ifølge Tonny Brems Knudsen,lektor på statskundskab, tre faktorer:Kina har nationale interesser i Sudan, idet dehar store olieaftaler med den nuværende regeringog samtidig ikke stiller nogen krav tilgengæld. Dette er en såkaldt cool cash indstillingtil måden at anskaffe sig ressourcerpå. Modsat mange vestlige lande, som stillerkrav om demokrati eller overholdelse afmenneskerettigheder i forbindelse med handelsaftaler,har Kina valgt intet at gøre veddenne problemstilling.Yderligere har Kina generelt været imod humanitærintervention, hvilket Kina ser som etforsøg på vestlig misbrug via indblanding iGenerelt har man kunnet sige, at klimaet erforandret i FN-regi. Efter Irak-krigen harmange lande, især ikke-vestlige lande såsomKina og Rusland, i Sikkerhedsrådet haft størreskepsis til måden at føre udenrigspolitik på.USA’s krig mod terror har gjort, at man harmistet tilliden til denne aktør inden for FNorganisationen, og desuden har USA hellerinterne statsanliggender. Kinaikke mange ressourcer, som kanforetrækker mellemstatslig konfliktløsningdeltage i FN-regi, eftersom man– hvad det som sagt USA’s krig mod vælger at bruge størstedelen afogså er blevet til i den endelige FNresolution.går uden om Sikkerhedsrådetsterror har gjort, at krigsmidlerne på operationer, derman har mistet tillidentil denne aktørinden for FN beslutninger.For det tredje har Kina fået en øgetskepsis siden 11/9, Irak-krigen og organisationen FN er ifølge Tonny Brems Knudsenhelt overordnet krigen mod terror,som de anser for en form for vestligværdiimperialisme og derudoverogså en ulovlig krig.knap så robuste som førhen og vili fremtiden køre på et lavere blus.De kan ikke længere foretage humanitæreinterventioner på samme plan, forFN vil i en sådan situation nok være nødsagetHvad der har været et internt statsanliggendei Sudan, er altså eskaleret i en sådan grad, atverdenssamfundet ikke har kunnet ignorerekonflikten. Desværre for de mennesker, derer ramt af borgerkrigen og de dertil følgendehumanitære problemer, er der gået stormagtspolitiki konflikten - Darfur er blevet etoffer i et større internationalt politisk spil.til at fremtvinge samtykke fra det lands regering,hvor man ønsker at forhindre enkonflikt.Derved vil hele ideen med en mulig interventionforringes, idet lande som ikke vil haveekstern indblanding, kan få frit spil, hvis deter det scenarium, de reelt ønsker, og dervedkan holde til det eksterne pres.Hvad der vil ske i Sudan og især i Darfurprovinsenvil tiden vise. Her i november 2007skal der komme en udmelding fra FN om,hvad der sker med implementeringen af resolutionen.Og så vil vi se, om brændpunktetDarfur omsider vil kunne slukkes af det internationalesamfund.Darfurprovinsen og den regeringsstøttedenomadiske milits har medførtover 200.000 døde samt flere millionerpå flugt. Herudover har inddragelsenaf nabolandene gjort, at konflikten eryderligere eskaleret.12 13


KandestøberenIrans fremtid2007TEMA: Brændpunkter– et reelt alt ernativ til teokrati og amerikansk invasion?Payam ZamaniHvis USA’s og dets allieredes reelle motiver var at mindske terrortruslen mod den vestligeverden, så kan det til stadighed vække en vis undren, at man valgte et forebyggendeangreb mod Irak og ikke Iran. Vogternes Råd, med deres kransekagefigur Ahmedinejad,er reaktionære fundamentalister, mens Sad -dams Irak var sekulært og tættere på vestligesamfundsstandarder. Hvad angår masseødelæggelsesvåben, har Iran mindst densamme kapacitet, som Irak besad under Saddam. Endvidere er det alment kendt, at Iranfinansierer terrororganisationer i Palæstina, Libanon og Irak, mens Saddam alene afideologiske og religiøse årsager, aldrig ville kunne have indgået et samarbejde med eksempelvisAl Qaeda eller andre ekstremistiske organisationer.Denne korte artikel vil stille spørgsmålstegnved, om der er sammenhæng mellem den påden ene side opflammende retorik imellemvestlige ledere og Iran, og på den anden sidemerkantile og geopolitiske interesser. Det erhøjst sandsynligt, at USA ikke ønsker, at Iranfår et affyringsklart atomsprænghoved, mensom artiklen vil forsøge at illustrere, er detmere uklart, hvorvidt man i løbet af de sidste28 år har ønsket et andet regime i landet. Deaspekter, som ikke belyses i vores medier, er,at Irans kapitalistiske præster i virkelighedenhar været garant for stabile olieleverancer ogkøb af militærudstyr, samtidig med at deresretorik for vestens ledere har muliggjort enpolitik baseret på frygt.Den Iranske oppositionHele denne mistanke om merkantile og ikkedemokratiske interesser, som bestemmendefor forholdet mellem vesten og Iran, er baseretpå den manglende fokus og støtte til deniranske eksil- opposition, der har eksisteretlige siden den islamiske revolution i 1979.Der er i denne artikel ikke plads til at belysealle aspekter af denne oppositions dagsordenog historiske konflikter, men jeg vilforsøge at skabe et overblik over nogle centraleaspekter.Oppositionsgruppen hedder ”Folkets Mujahedin”1 og er en politisk organisation, derhar dannet et eksil-parlament. Organisationenblev dannet i 1965 af unge middelklas-sestuderende fra universiteter og udgøres idag af intellektuelle, forskere, kunstnere, ogunge militær officerer, der fra en base i Irakfører en militær kamp mod regeringen i Iran.Organisationen er meget atypisk ledet af enkvinde ved navn Maryam Rajavi, og denspolitiske program har altid betonet sekularisme,demokrati, lighed mellem kønnene ogrettigheder for minoritets- og religiøse grupper.Det ideologiske grundlag forkaster enhverform for fundamentalisme og tager endvidereafstand til marxismen. Derimod harMujahedin altid haft en socialistisk orientering,og lederne har altid præsenteret sig sommuslimer.Disse karakteristikker er ikke noget, vi i vestennormalt forbinder med en terror organisation– men ikke desto mindre er Mujahedinplaceret på både USAs og EUs terrorliste. Argumenternefor denne blacklisting skal findesi de væbnede attentater, som organisationenbegik mod det amerikanskstøttede Shahstyreog amerikanske borgereog virksomheder i landeti denne periode. Dvs. Mujahedinsterrormærkat kommer fra en kampimod en diktator og de eksterne interesser,der holdt ham ved magten. Tiltider kostede disse bombesprængningervalgte man at indfryse Mujahedins midlerefter 11-9-2001, for derefter at blive blokereti denne handling af EUdomstolen,der i sin rede-i storbyergørelse efterlyste en mangelcivile ofre, men angrebenepå gennemskuelighed ivar aldrig rettet mod civile.Siden hen har kampene fortsatmåden, hvorpå terrorlistensammensættes.– nu med præstestyretsom fjenden. Prisen for dettehar været henrettelser ogtortur af mange af Mujahedinsstøtter og medlemmer.På trods af at Mujahedin medårene har bevæget sig mereog mere mod højre, og nuogså åbent erklærer sig somtilhængere af den fri markedsøkonomiog forsøger at efterligneForhandlinger imellem vesten og IranDet sørgelige i denne sag er, at Mujahedin istedet for at blive støttet i deres kamp, ifølgetoprådgivere i Clinton-administrationen ogNew York Times, er blevet gjort til forhandlingskortimellem USA, EU og Iran. Da USA i1997 ønskede at styrke bånd til de reformvenligefundamentalister i Iran, satte manderfor Mujahedin på terrorlisten som en formfor Goodwill. Ifølge BBC har Iran i 2003 tilbudtat mindske støtten til Hamas og Hezbollah tilgengæld for vestlig støtte til at bekæmpeMujahedin. Angiveligt skulle vice-præsidentCheney have afvist dette, hvilketvestlige paroler om kamp mod terror,valgte USA at bombe Mujahedins stillinger idet sydlige Irak og arrestere deres ledere, dade invaderede Irak i 2003. Artiklen indledtesmed spørgsmålet, om man i virkelighedenønskede demokrati i Iran? Hvis det iranskestyre skal væk, hvorfor så benytte endemokratisk opposition som forhandlingskortover for et diktatorisk regime? Uansethvilke problematiske aspekter, der måttevære ved Mujahedin, så ønsker organisationenfrie valg, hvilket vil sige, at folket givesmuligheden for at fjerne dem igen ved detefterfølgende valg.virker u -middelbart mystisk tagetde tre organisationers placering på For at forstå disse konflikteri verdens brændpunk-Slutteligt kan to pointerterrorlisten i betragtning. I hvertter, må man ikke lade sigderfor opstilles: For detfald er blacklisting politisk omtvisteti både USA og EU. I 2000 var retorik, da der ofte kan disse konflikter i verdenstilfredsstille af dekorativ første må man for at forståder således 200 medlemmer af være en stor diskrepans brændpunkter, ikke lade sigkongressen, der underskrev en mellem denne og virkeligetilfredsstille af dekorativ retorik,da der ofte kan væremotiver.erklæring, som støtter op om Mujahedinssag. Ligeledes har flere senatoreren stor diskrepans mellemog Europaparlaments-denne og virkelige motiver.medlemmer kritiseret Frankrig for at gøreIrans beskidte arbejde, da indenrigsminister(nu præsident) Sarkozy valgte at arrestereMujahedin-folk, der opererede fra Paris. I EUFor det andet eksisterer der i den konkreteIran-case både et alternativ til de fundamentalistisketeokrater i Iran og til en amerikanskinvasion af landet.1) Der er ingen sammenhæng imellem Mujahedin fraIran og de fundamentalistiske afghanske Mujahediner,14Maryam Rajavi, leder afder udgjorde modstandskampen mod den sovjetiske invasion15‘Folkets Mujahedin‘i1979


KandestøberenErhvervsmesse 2007ErhvervsmesseNikolaj T. Rævdal20051302@ps.au.dkKandidatforeningen åbnede 4. oktober2007 op for erhvervsmesse, hvor 16 forskelligeoffentlige og private arbejdspladerdeltog. Der var lagt op til, at mankunne få et indtryk af de muligheder, encand.scient.pol. uddannelse giver på arbejdsmarkedet.Jeg blev meget overrasket, da jeg mødte op ikantinen torsdag d. 4. oktober. Væk var define nye stole og borde, der var stillet op iløbet af sommerferien, og i stedet erstattet afstande, hvor 16 forskellige arbejdspladserhavde taget opstilling. Disse arbejdspladseromfattede både private og offentlige organisationer,hvor hovedvægten i høj grad lå påoffentlige organisationer, og hertil 3-4 fradet private erhvervsliv.IndtrykJeg havde på forhånd udset mig nogle enkelteaf de fremmødte organisationer, somjeg fandt interessante i forhold til min fremtidigestatskundskaber karriere. Samtidig fikjeg også hørt, hvad en række af de andre organisationerkunne tilbyde med hensyn tilkommende jobmuligheder, praktik og studiejobs. Dermed fik jeg udvidet min viden om,hvilke muligheder der er som cand.scient.pol.Der var stor forskel på, hvordan de forskelligeorganisationer og virksomheder valgte atgøre netop deres felt interessant over for destuderende. Der var nogle, der havde valgtden klassiske fremgangsmåde, hvor delokkede interesserende til ved at byde på slikog chips. Andre valgte at være opsøgendegennem en mere direkte henvendelse til destuderende, og flot udsmykning af stande eraltid et godt blikfang. Jeg fik mig nogleuformelle samtaler med en række af de 16fremmødte arbejdspladser, hvilket jeg fandtrigtig indbringende. Jeg fik en idé om, hvordanen hverdag som færdig uddannet kunneforme sig.UdbytteJeg synes det generelle indtryk af messenudstrålede en professionel udførelse på flereniveauer. Endvidere følte jeg, at man fik enhel del information med hjem i forhold til,hvad man kan se frem til at bruge sin uddannelsepå. Man kan også se et besøg på messensom en mulighed for at få åbnet øjneneop for en række nye områder og felter, hvorman kan drage nytte af en cand.scient.pol.Det eneste problematiske ved messen er tendensentil en enorm akkumulering af papirfra de forskellige organisationer, som ofteender hjemme i ens skraldespand eller på enhylde, hvor man tænker de nok skal finde nyttepå et eller andet tidspunkt. Dette overskyggerdog ikke det samlede indtryk af envel gennemført messe.Som interviewer i Rambøll Management er du medtil at sætte dagsordenen i medierne. Mange af deundersøgelser, vi foretager påvirker den offentligedebat.Arbejdsopgaverne består af gennemførelse af telefoninterviewsmed virksomheder og privatpersoner.Du ringer og stiller spørgsmål ud fra et foruddefineretspørgeskema. Der er ikke tale om telefonsalg.Interviewjobbet kræver, at du er: FleksibelVil du være med til at sætte dagsordenen?--- God til at tale med alle slags mennesker Engageret og initiativrig Har mod til at udfordre egnekommunikations- og overtalelsesevnerTelefoninterviewere søgesVi tilbyder: Godt arbejdsmiljø og indblik i eninternational virksomhed Studierelevant erfaring i blandt andetinterviewteknik Mulighed for seriøs sparring og coaching Et højt fagligt niveau En reference for fremtidenDer er mulighed for at arbejde dag og aften samt iweekenden. Arbejdstid er fra 10-37 timer om ugeneller efter aftale.Arbejdssted: Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus NEventuelle spørgsmål kan rettes tilKatrine Nissen Hansen på 8944 7885.Søg via www.ramboll-management.dk/jobEn af boderne ved årets erhvervsmesse16


KandestøberenKLUMME: Hvor skal vi hen?Hvor skal vi hen?- Politik med (mer)værdi2007Bjarke Tarpgaard Hartkopf20063106@ps.au.dkI andet interview i serien ”hvor skal vi hen?” efterlyser forhenværende Idehistorie-instruktorher på instituttet Alex Young Pedersen en værdidebat. Altså netop en rejseplanfor hvor vi skal hen.Med hovedfag i Idehistorie og et snarligtoverstået sidefag her fra instituttet har AlexYoung Pedersen en stærk teoretisk baggrund.Med udsyn fra sin altan på 7. etage iBrabrand problematiserer han med bådeMarx og Locke i baghovedet udbytningen isamfundet. Overordnet advarer han primærtmod en ensretning af holdninger og meningeri samfundet:”Det er en ensretning som har at gøre medden måde som vores samfund er indrettet på,og de udfordringer som vi hele tiden får tudetørerne fulde af, at vores velfærdssamfundstår overfor. Det skaber et netværkvis humanistiske studier, som man brænderfor, eller skal man gå efter det som samfundetumiddelbart har brug for her og nu for atfremme konkurrenceevnen, forstået i ensnæver og kortsigtet økonomisk forstand.Dette pres kan have den langsigtede konsekvens,at mennesker kommer til at træffeforkerte valg, og at de så må gøre valgeneom senere, eller det kan føre til identitetskriser,som alt andet lige ikke vil gavnekonkurrenceevnen og fornyelsen af vort samfundi det lange løb, men nærmere være eneffektivitets- og kvalitetsforringelse. En konsekvenssom jo egentligt går stikaf måder folk ser hinanden på,“Det er det økonomiskeimod selve intentionen bag effek-måder folk bedømmer hinanden på,rationale, tivitetskravet. Kravet er megetsom genererer nogle forventninger der slår igennem præcist og rammende blevettil fremtiden, som egentlig kommer helt ned på individplani de valg viudtrykt af videnskabsminister HelgeSander i sloganet Fra tanke tiltil at være meget lig hinanden.”træffer.”faktura, som måske hellere skulleOg denne ensretning udspringeraltså af de udfordringer som vihave valgt Danske Banks slogan -Gør det du er bedst til”mødes med, eller som den enkelte mødesmed?Du ligger ikke skjul på, at du i høj grad erinspireret af Marx. Men ser du også en udbytning”Der er i hvert fald en udfordring som vi allei samfundet som det er nu?sammen står overfor, og det er en udfordringom at være en effektiv, omstillingsparat og ”Jeg vil mene, at det er et faktum at der findeskompetenceudviklende forbruger i et både udbytning og social udstødning i samfundetmarkedsgjort samfund som konkurrerer medandre lande om at kunne finansiere denfremtidige velfærd. Det er det økonomiskerationale, der slår igennem helt ned på individplani de valg vi træffer. Studievalg er etoplagt eksempel; skal man vælge eksempelforbundeti dag. F.eks. er det at være arbejdsløsmed meget lav social anseelse,fordi du ikke passer ind i den fremherskendenoget for noget-tænkning eller workfaretænkningenom man vil. Det er social udstødning.Med hensyn til udbytningen kanman jo bare se på de enorme overskud somdanske virksomheder og multinationale selskaberfremviser i deres årsregnskaber. Eks.Med 15000 ansatte havde Danske Bank etoverskud efter skat på 12,5 milliarder i 2005.Do the math! Hvor kommer denmerværdi fra? Den bliver jo skabtlyder måske naivt og banalt, men de strukturervi lever under, er jo menneskeværk.Derforligger det også i menneskers hænder atændre dem. Udbytningen vil, så længe vi leverunder den kapitalistiske samfundsorden, ikkebringes til ophør. Spørgsmåleter blot om den kan formindskesaf nogen eller noget, så det er Ingen strukturer er så faste,eller sættes til at arbejdeklart, at der finder en udbytningat de ikke kan ændres viafor os og ikke omvendt. Og detbevidste handlinger. Ligesomalle ”sandheder” ersted, og at den er mere eller mindreer et politisk spørgsmål, ikke etskjult for os i hverdagen, detvar jo netop en af Marx's pointer,historisk kontingente. Detlyder måske naivt og banalt,økonomisk. Konkret kræver detat politik sættes over økonomi,men de strukturer vi le-også på globalt plan. Men detat det kapitalistiske samfunds udbytninger mindre gennemskueligvil også kræve en politiskver under, er jo menneskeværkend tidligere produktionsmåder.demokratisk holdningsændringSet i det lys at det simpelthen nogetvrøvl når folk fra bl.a. CEPOSgår imod omfordeling, de ønsker endda mereomfordeling bare med omvendt fortegn.”og nogle visioner, og det er detjeg mener der mangler i dag.Problemet er, at politik bliver ligegyldigt, hvisdet kun handler om justeringer og effektivitet.Vi mangler rejseplaner for hvilken retningMen kan man så også afhjælpe denne udbytningstrukturelt?vores velfærdssamfund skal bevæge sig i, derrækker længere end næste valgperiode.””Ingen strukturer er så faste, at de ikke kanændres via bevidste handlinger. Ligesom alle”sandheder” er historisk kontingente. DetTo af tidens største politisketænkere Karl Marx og JohnLocke er stor inspirationskildefor Alex Young Pedersenstænkning.Hvilke visioner er det så man burde stræbeefter?18 19


Kandestøberen”Det kunne være en vision om at skabe etsamfund, hvor der er mulighedsbetingelserfor at man kan skabe sig en tilværelse, derikke er afhængig af markedskræfterne. Størrelighed ville være med til at skabe et mere dynamisksamfund - ikke omvendt, ulighed skaberderimod et statisk samfund, hvor samfundetsbund blot reproducerer sig selv. Dethandler om at få et samfund, hvor folk basaltset føler, at de har de samme muligheder,ligeværd og berettigelse.om religiøs tolerance, som selv er udtryk foren religiøs forestilling om et to-sværds regimente– det verdslige og det åndelige: I ditindre følger du din gud, men i alle ydre forholdoverholder du den gældende lov. Her erjeg nok lidt protestantisk farvet, som Lockeogså var det, men jeg har svært ved at se, atdet skulle kunne fungere på andre måder.Lad det så være min snæversynethed. Faktumer jo nok nærmere at religion altidvil spille en rolle i samfundet på“Jeg mener, at man den måde, at det kan være med tilmå praktisere sinJeg er klar over, at visionerne ikkeat flytte normer i et givent samfund;folk begynder at handle påreligion så megetbliver gennemført ved en revolution,man vil, så længehvilket jeg også er glad for. man overholder nye måder. Og religion kan aldrigDe skal ændres gennem en konstantbevidstgørelse af hvad derer på færre, og hvordan vi ændrerlandets love” holdes ude af politik, for hvis politikbasalt set handler om værdier,så vil religiøse værdier jo spilletingene. Det der er brug for er nogle klaremed.”visioner, så vi igen kan kende forskel på depolitiske partier, og så politik igen kan få betydningfor alle. Det er egentlig en stilleEr det så også okay at bruge en skriftfundamentalistiskreligiøs argumentation?demokratisk revolution og en reel politiskkamp.””Jeg har svært ved at se, at man skulle kunneudelukke dem fra en samfundsmæssig debat.Den Marxistiske tilgang tilsidesættes dog nårdet gælder religionens rolle i samfundet. Itråd med den tidligere advarsel om ensretningi samfundet lader Alex sig her inspirereaf den liberalistiske tradition:”Jeg mener, at man må praktisere sin religionså meget man vil, så længe man overholderHvilken vægt man skal tillægge religiøse argumenter,er op til det fora hvori det bliverytret. Og i en politisk debat vil et religiøst argumentnok ikke vinde særlig stort gehør,men det betyder da ikke, at de ikke ervelkomne. Vi har jo ytringsfrihed i Danmark.”landets love. Det er jo John Locks forestillingJuledagOnsdag d. 5. december14:00 - JuletaleBarerne åbner16:00 - 1. forestilling af årets Julerevy18:00 - 2. forestilling af årets JulerevyBarerne lukker21:00 - Årets store julefestBilletsalg: 28. til 30. nov.kl. 12:00-12:30 i kantinenVil du være hjælper?Så skriv en mail til:jul@ps.au.dk”Hvor skal vi hen?” er en artikelserie med interviews her i kandestøberen, som har ladetsig inspirere af barnet på bagsædet, der insisterer på at få at vide hvor vi skal hen, oghvornår vi er der. Hvad er problemet i den overordnede samfundsudvikling? Hvad kanman gøre ved det? Og hvad skal man egentlig tro om det hele?Hovedsponsor for Juledagen 2007JUL PÅIFSK20


Kandestøberen2007Karaktergivning: Rou lette eller konsistens?KaraktergivningRune Stubagerstubager@ps.au.dkDer er intet, der kan ophidse stemningen, som tvivl om grundlaget for de karakterer, derfølger som belønningen for eksamenslæsningen efter hvert semester, og det med godgrund. Gennem tiden har mangen en skummel konspirationsteori således haft sit udspringi diskussioner ved opslagstavlen, hvor listerne med de magiske tal bliver slået op.Og blandt instituttets undervisere er karaktergivningen også et emne, der kan optagesindene.Nu er det i udgangspunktet altid godt med envis skepsis over for, om de små tal nu ogsåhar en så determinerende betydning for indehavernesvidere færd i verden, som nogenmåske tror (utallige er eksemplerne på, at detikke er tilfældet), men det er ikke til at kommeuden om, at de vies en ikke ubetydeligopmærksomhed, disse tal. Dette var fx ogsåtilfældet i Kandestøberen sidste efterår, ogda året 2006 samtidig indebar en vis forøgelseaf anvendelsen af intern censur pågrunddelsfagene, blev det ved Studielederensmellemkomst besluttet at skaffe et overblikover situationen. Formålet var dobbelt: fordet første at undersøge, hvor stor en spredning,der er i karaktererne mellem de forskelligefag og mellem de enkelte rettere indenfor de enkelte fag, og for det andet at undersøge,hvorvidt der er sket nogen ændring iniveauet med den øgede anvendelse af interncensur. Undersøgelsen blev foretaget af undertegnedemed god hjælp fra Erik NedergaardHansen, og jeg vil i det følgende redegørefor de væsentligste resultater.Først lidt om undersøgelsen: Datagrundlageter de offentliggjorte lister med karaktererefter de ordinære eksaminer i de karakterbedømteforelæsningsbaserede grunddelsf-ag, der undervises af instituttets egne ansatte(dvs. Økonomi er undtaget). Der ses her bortfra de meget få tilfælde, hvor karakterer ændresefter klager samt fra syge- og reeksamineruden for de ordinære terminer. Undersøgelsenomfatter karakterer givet efterundervisning gennemført i årene 2004, 2005og 2006 (dvs. for fag i efterårssemesteret erkaraktererne først givet i det følgende kalenderår).For ikke at drukne læserne i tal, vil jegholde mig til at afrapportere tallene fra 2006.Disse vises i Tabel 1, hvor det for hvert fag eropgjort, hvad det overordnede karaktergennemsnitvar, samt hvor stor den maksimaleafvigelse mellem dette gennemsnit og gennemsnittetfor de enkelte rettere var.Og hvad kan vi så lære af tallene: For detførste må man sige, at der er en endog megetbeskeden forskel på gennemsnittene for deenkelte fag – og de forskelle der er, er ikkesignifikante. Over tid (resultaterne ikke vist)er de eneste tendenser, at International politikligger en smule højere end de øvrige fag(men forskellen er altså ikke signifikant i2006), og at Komparativ politik synes at liggelidt lavere, hvilket muligvis skyldes, at dettefag er det eneste med en 6 timers skriftligeksamen (alle andre fag i undersøgelsen erindtil nu blevet afsluttet med ugeeksaminer el.lign.). Og det bemærkelsesværdige er, at der ikkeer sket nogen ændring i niveauet for gennemsnittene som følge af den forøgede anvendelse afintern censur – der gives med andre ord lige så gode (eller dårlige) karakterer nu som før!Ser vi dernæst på afvigelserne inden for de enkelte fag, er der lidt større spredning i feltet. Menpå dette punkt dækker tabellen over betydelige forskelle mellem de enkelte fag: Mens hver rettersåledes i nogle fag i gennemsnit skal rette 16-18 opgaver, er tallet i andre fag helt op til 78. Dettefår den konsekvens, at der kan opstå væsentligt større forskelle imellem de enkelte rettere i deførste fag, alene fordi det at rette færre opgaver betyder, at den enkelte retters gennemsnit blivermere følsomt over for enkelte meget gode eller dårlige opgaver. De resultater, der viser sig i tabellen– fx for Offentlig forvaltning – afspejler i betydeligt omfang denne mekanisme.Fra underviserside er vurderingen af resultaterne af den samlede analyse således, at karaktergivningenved instituttet i al væsentlighed foregår på en betryggende måde. Som nævnt vies emnetogså stor opmærksomhed blandt underviserne, og det er hensigten at følge situationen og retteop på, hvad der måtte forekomme af alvorlige afvigelser – og det før, de sætter sig spor på opslagstavlen.Således arbejdes der blandt retterne i de enkelte fag hele tiden med tiltag, der sikrerensartethed i bedømmelserne, hvilket fx udmønter sig i anvendelsen af både for- og eftercensur.Med præsentationen af undersøgelsens resultater på denne plads er det håbet at øge gennemsigtighedenpå dette væsentlige punkt, således at alle kan forvisse sig om, at der altså er tale omkonsistens snarere end roulette i karaktergivningen.Tabel 1: Karaktergennemsnit og maksimale afvigelser herfra for enkelte rettere, 2006.Fag Karaktergennemsnit Maksimal afvigelseMetode 8,1 0,5Politisk teori og idehistorie 8,0 0,1Sociologi 8,2 0,1International politik 8,2 0,6Komparativ politik 7,9 0,1Offentlig politik 8,2 0,4Offentlig forvaltning 8,1 0,8Note: Se tekst vedr. datagrundlaget.24 25


!"#$! !""" #$%&''""() *+( "


KandestøberenWammens kamp mod et”sort proletariat”Amnesty International søgerpraktikanterHar du lyst til at blive praktikant i verdens største menneskerettighedsorganisation? Såhar du nu chancen.Interview med Nicolai WammenAf Anne P. Knudsen20053284@ps.au.dk”Hele Århus, inklusive Aarhus Universitet,må stå sammen i kampen modghettodannelser med et sort proletariat if.eks. Brabrand”. Dette var borgmesterNicolai Wammens ord til Faglig Dag. Menhvad mener han egentlig med det oghvorfor vælge at bruge et så negativtladet ord om en befolkningsgruppe?Aarhus Universitet vil muligvis hjælpeI kampen mod ghettodannelser har ÅrhusKommune sammen med Brabrand Boligforeningfremlagt en helhedsplan, som overen årrække skal omdanne Gellerup og Toveshøjfra udsatte boligområder til en attraktivbydel.Borgmester Nicolai Wammen synes, at detville være spændende, hvis Aarhus Universitetville støtte op om helhedsplanen, hvorforhan har bragt sagen frem for Aarhus Universitetsledelse. Nicolai Wammen forestillersig eksempelvis, at universitet kan lægge aktiviteterog arbejdspladser i området, mendet var der umiddelbart ikke særlig stor opbakningtil. Det skyldes, at universitetets ledelseønsker, at universitetet skal ligge på etsamlet ”campus”.Men bestyrelsen vil dog gerne se på, hvilkemuligheder der er for, at Aarhus UniversitetEn del af borgmesterens plan har bl.a. været muligheden28for at lægge dele af Universitetet i Gellerupparkenkan støtte op om helhedsplanen. NicolaiWammen fortæller videre, at i modsætning tilAarhus Universitet, virker både Teknisk Skoleog SOSU-uddannelserne ret interesserede iat lægge dele af skolen i Bra-brand.Hvorfor bruge ordet ”sort proletariat”?Ifølge diskursteorien fastlægges betydningog mening gennem sproget. På den baggrundkan det virke mærkeligt, at Nicolai Wammenvælger at koble befolkningen i Brabrandmed et så negativt ladet begreb som et ”sortproletariat”. Man kunne i diskursteoriens lysopfatte dette som en hjælp til en ”anti-indvandrer”diskurs, hvor indvandrere kobles tilnegative ting.I senere snak herom siger Nicolai Wammen,at ”Man er århusianer, lige meget hvilkenhudfarve og religiøs opfattelse man har. Mendet er også vigtigt at gøre opmærksom på, athvis der ikke gøres noget, så er der en risikofor, at der dannes et ”mørkt proletariat”, altsåen underklasse bestående hovedsageligt afetniske minoriteter, i områder som f.eks.Gellerup”. Nicolai Wammen mener ikke, athan sætter nogle i bås ved at omtale helegruppen som et muligt ”sort proletariat”, menunderstre-ger samtidig, at det er vigtigt atfokusere på de positive aspekter i stedet forde negative.Valgløfter om opbakning til helhedsplanenNicolai Wammen ser derfor også positivt påflere udtalelser i løbet af valgkampen, hvorbåde Helle Thorning-Schmidt og Karen Jespersenhar givet udtryk for, at de er parate tilat støtte helhedsplanen økonomisk. Om detkun er løfter, bliver interessant at se, men NicolaiWammen vil uanset den nye regeringspartifarve prøve at holde dem fast på løfterneog søge et tæt samarbejde for at løfte detteområde.Amnesty International i Århus søger 4 nye praktikanter til foråret 2008. Du får mulighed for atafprøve dig selv i en arbejdssammenhæng, hvor andre forventer noget af dig. Du får erfaring i atarbejde som en del af et stort internationalt netværk. Desuden får du god mulighed for at afprøvedine kompetencer, selvstædighed, kreativitet og meget mere i et uhøjtideligt miljø på kontoret iÅrhus.Praktikant til formidling af menneskerettighederFrontløber i Amnestys menneskerettighedsundervisningMarkedsføre foredrag og lave opsøgende aktiviteterUdvikle og afholde foredragGive input til videreudvikling og forbedring af foredragsområdetPraktikant for Youthnetværket og LokalforeningerServicering af og kontakt til eksisterende grupper samt oprettelse af nye i Jylland ogpå FynPlanlægning og gennemførsel af arrangementer for youth-grupperMobilisering af youth og lokalforeninger i forbindelse med aktivitetspakkerPraktikant for events og AmnestygrupperOverordnet ansvar for koordinering af arrangementer i Århus (temaaftener, FN-mærkedage,kulturarrangementer, SPOT-festival m.m.)Oprettelse og servicering af AmnestygrupperAnsvar for uddannelse af nye aktiveKommunikationspraktikantAnsvarlig for lokalt PR og pressekontakt i forbindelse med eventsSkrive nyhedsbreve og evt. artiklerVedligeholdelse af tekst på hjemmesidenUdvikling og implementering af e-undervisningSend din ansøgning til Amnesty International, Mejlgade 50, Baghuset, 1. sal, 8000 Århus C ellervia mail: sschousboe@amnesty.dk helst inden den 15. november 2007, men fristen er fleksibel.Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Sofie Schousboe på telefon 86 19 84 77.Læs mere om alle praktikstillingerne på www.amnesty.dk


Kandestøberen2007Den gode historiefra faglig dagReportage: Faglig DagAf Rasmus Præst20051268@ps.au.dkTo hovedingredienser til en god og letbenet historie er ifølge moderne nyhedskriterierkonfrontation og kendte mennesker. Med udsigt til begge dele troppede undertegnedeop til faglig dag med forventning om at kunne støve nogle spændende komponenter op,som kunne blive til en interessant historie.Det er onsdag, det er efterår, det er koldt.Der er en stille summen i kantinen. Gratisrundstykker og kaffe fortæres, gårsdagensrunde i Champions League vendes og et parmorgenfriske politologer finder FernetBranca frem fra tasken. Der er lagt i ovnentil en dag på IFSK, der er lidt anderledes endnormalt.Anledning til indtagelsen af den italienskeskarntyde og de andre levnedsmidler varden årligt tilbagevendende faglige dag. Igeni år havde Politologisk Forening og Statsrådetlagt sig i selen og strikket et interessantprogram sammen. I år var temaet: Danmark– Hvor er vi på vej hen? Det var med en visforventning, undertegnede havde set fremtil dagen, da der var programsat flere debatter,som havde potentiale til at udviklesig til noget, der med en journalistspiresøjne kunne blive rigtig interessant. Debatterneinvolverede nemlig flere kendte personermed meget modstridende holdninger.Der var med andre ord udsigt til verbalekonfrontationer mellem kendisser – detkunne ikke være bedre…De høflige drillerierFørste debat, hvor der var udsigt til en gangvelkvalificeret mudderkast var en debatmellem Villy Søvndal og Martin Ågerup(direktøren for CEPOS, red.), der omhandlede,hvilken type velfærdsstat Danmark ifremtiden bør have. Debatten blev en fuserfor de personer, der var mødt op for atovervære en omgang usagligt mundhuggeri,der let kunne omsættes til en interessanthistorie. Tonen mellem debattørerneblev holdt lettere jovial, og den mest aggressivetone blev primært ført af ordstyrerenover for spørgerne, der kom med mereeller mindre begavede indlæg fra salen.Hvorfor den store konfrontation udeblevDirektøren for den liberale tænketank CEPOSlagde vejen forbi Faglig Dag til en duel på ideermed Villy Søvndahkskal være usagt. Om det var fordi VillySøvndal gemte krudtet til en konfettidiskussionenpå Borgen, eller fordi Ågerup automatiskkom i defensiven pga. egen mødedisciplin(eller mangel på samme), kan derkun gisnes om.Slukøret måtte jeg forlade debatten og findenye steder at opsøge noget smuds.tonen sober. Håbet om at finde en god oglet fordøjelig historie, måtte jeg se forsvinde.Men intet er jo som bekendt skidt,uden det er godt for noget.Et godt afbrækAt jeg ikke blev vidne til en gang usagligtmudderkast, må jeg nok tage som et tegnpå, at faglig dag kørte business as usual.Politologiske PlayboysDet oplagte sted at finde skandaler villeDette erFapåingen måde ment negativt.glig dag levede i høj grad opvære at tage til debat- ten, hvortil traditionen om genereltMorten Messerschmidtgode arrangementer, hvordeltog.det faglige niveau varDanmarks svar pårelativt højt. FagligPaul Potts meddag er med andrekroniske motorikproblemerord et rigtig fintsupplement tili højre armden daglige undervisning,var dogdanæsten lidtdebatternefor let løsningi min søgen efter enogdragenefore-trækkerb e g i v e n h e d ,tråde ud i dender kunnevirkelige verden,blive enmen med udgangspunktgod historie.iHan vil jostof som vinok alligevelIFSK’ere fornøjerkomme igen tilnæste år. Alternativetvar at tagened og se Svenningos med årets resterende364 dage. Enestetraditionsbrud i årvar, at der ikke varDalgaard, der også isyltetøj til rundstykkerne,det forløbne år havdegjort sig uheldig bemærketmed ureglementeretbrug af diverse kropslemmer.PF’s Samling af politologiskeplayboys talte en delprominente navne til Faglig Dag.men det hørervist til i småtingsafdelingen.Så det må konstateres,Han skulleat der ikke var nogledebattere det snævre emne Danmark, EU ogVerden med SF’s tidligere formand HolgerK. Nielsen, samt det socialdemokratiskehotshot Jeppe Kofod og sidst, men ikkemindst vores egen Georg Sørensen. Scenenvar altså sat til en verbal infight mellem engode historier at berette om fra faglig dag,hvis man ser på dagen gennem nyhedskriteriebrillerne,men det er på bundlinjen nokmeget godt, for det kunne tages som ettegn på, at der er en vis faglig substans ifaglig dag.kvartet af politologiske playboys.Igen måtte jeg til min store skuffelse erfare,at det saglige niveau blev holdt højt og30 31


Stem på din lokale liste på statskundskabPolitologisk StudenterforumSTEM PÅ STUDENTERRÅDETS LISTERTIL UNIVERSITETSVALGETJonas R. ElsborgStatskundskab, 9. sem.Anna BagerStatskundskab, 3. sem.Mikael BomholtStatskundskab, 3. sem.Christian JølckASBN.C. Selchau-MarkHistorieMikkel KrogsholmStatskundskabSTUDENTERRÅDETSMÆRKESAGER ER:Sarah K. PedersenStatskundskab, 3. sem.Vores politiske mærkesager er:- Ekstern censur påbachelordelen- Fuld merit for praktik- Øget skriftlighed påbachelordelen- Bedre fysisk studiemiljøPolitologisk studenterforum stiller optil universitetsbestyrelsen, akademiskråd og studienævnetpolitologisk studenterforum støtterstudenterrådets spidskandidater tiluniversitetsbestyrelsenRonni MikkelsenMedicin- Stærkere studiemiljø- Bevarelse af fredagsbarerne- Billige boliger til allestuderende- Øget fokus på svagestuderendes vilkårStudenterrådet stiller op til Universitetsbestyrelsend. 19.-22. november 2007.Studenterrådet er den eneste liste, der kanog vil repræsentere de studerendes interesserbredt i Universitetsbestyrelsen.Se mere på www.stem-sr.dkS t u d e n t e r r å d e tv e d A a r h u s U n i v e r s i t e t


Kandestøberen2007Statskundskab – nu påfransk! IIISerie om udvekslingsopholdJohanne Sofie Roelsgaard Bang20041759@ps.au.dkDer er ikke meget, der kan konkurreremed fornemmelsen af at lære et nytsprog. Især ikke når man har skulletdanne sig en hel ny hverdag og klaremange af livets forskellige facetter på enslags volapyk, man kun langsomt bliverbedre til. Derfor er det virkelig en sejr,når tanken i hovedet rent faktisk også erdet, der kommer ud af munden.Efter ca. 1½ måned i det nordfranske er sprogetkommet meget mere på plads. Har opnåetstore forbedringer, men der er stadig lang vejendnu, før jeg er flydende. Det tror jeg dogikke, jeg opnår i denne omgang – det er jegikke længe nok i Frankrig til samt mine kundskaber,før jeg kom, var for dårlige.Det har en gevaldig betydning, at jeg nu, 4dage om ugen, har forelæsninger på fransk,og stort set kun taler fransk med de andreudvekslingsstuderende. Så efter en månedmed forelæsninger forstår jeg meget meresamtidig med, at jeg faktisk er i stand til attage noter, der giver mening.UniversitetetLige så flot en fransk by kan være - lige såkedelig kan forstæderne være. Instituttet IEP(Institut d’etudes politiques) har til huse i sådanet kvarter, og selve bygningerne er ikkesærligt prangende og ligner en gammel fabriksbygning.Der er ikke en rigtig kantine,men et fællesrum, hvor en studenterorganisationsælger sandwich, ingen lækker park,et lille bibliotek med få læsepladser mv. Detlyder nok værre end det er, for det er medforvænte århusianske øjne, jeg vurderer stedet.Dette betyder, at jeg kun er på universiteteti forbindelse med undervisningen.Systemet med at vælge fag er en del anderledesend i Århus. De første 14 dage kanIndgangen til IEP. Giver et meget godt billede af restenaf bygningen. Normalt er trappen fyldt med studerende.man ’shoppe’ rundt mellem alle fagene for atfinde de fag, man synes er mest spændende.Derefter indskriver man sig og får de fag,man ønsker - ikke noget med lodtrækningher.Dog er det ikke helt så simpelt og serviceminded,som det lyder. De fag, der starterefter 14 dages valgperiode, kan man ikke fåen forsmag på, før man vælger. De skalvælges ud fra titel og en kort skriftlig introduktion.Desuden skulle man tro, at dervar den samme procedure på forårssemesteret,men dem, der bliver et helt år, skalligeledes vælge fagene for forårssemesteretsamtidig med at fagene for efterårssemesteretvælges. Hvorfor denne facon kan kunforklares ud fra en fransk logik.Men valgsystemet gjorde, at jeg gik til enmasse forskellige fag de første 14 dage ogvar meget forvirret omkring, hvilke fag jegskulle vælge, og det betød, at jeg fik lavetmange forskellige kombinationer for mitfagvalg, inden jeg kom frem til den endeligekombination.Der er nemlig mange fag, der lapper ind overhinanden, så man skal ligeledes være op-Franskmændene er generelt venlige og derkræves ikke megen overtalelse før man somudvejsllingsstuderende kan få lov at lånenoter!mærksom på, at man ikke får valgt fag, derligger samtidig. Så i alt har jeg valgt 6 fag (4ETCS hver) - 4 på fransk og 2 på engelsk.Undervisning på franskUndervisningen minder på nogle punkter omundervisningen på IFSK. Har kun den klassiskeforelæsning, hvor man tager noter somen gal. Må indrømme, at det er noget af enudfordring både at lytte og tage noter, mengør det for dels at fastholde tankerne, dels attræne i at skrive fransk, da de fleste eksamenerer skriftlige. Heldigvis er det megetnemt at få lov til at låne noter af franskmændene,som jeg så vil bruge til eksamenslæsningen.Desuden er forelæsningerne præcis to timer– dvs. intet akademisk kvarter. Det er hellerikke sikkert, at der er en pause, hvilket varierermeget fra time til time. Virker ikke specieltpædagogisk, da min koncentration tageren pause i løbet af sådanne to timer. Dog erdet blevet nemmere at bevare koncentrationeni to timer, hvorved det nok til en visgrad er en vanesag.Derudover er der ikke et egentligt pensum.Man får udleveret en bibliografi, og så skalman selv vurdere, hvad man skal læse. Megetfrustrerende og uoverskueligt, da det ermeget svært at vide, hvor man skal begyndeog ende. Desuden kan man først låne bøgermed hjem, når man har fået sit studiekort,hvilket jeg først fik midt i oktober. Dog er detmuligt at læse bøgerne på biblioteket. Mende har kun et eksemplar af hver bog, så deter ikke sikkert, man kan finde de bøger, mangerne vil.Da jeg ikke bruger lige så meget energi påstudiet her som i Århus, betyder det, at jeghar mere fritid. Derfor har jeg besøgt mangeforskellige byer nær Lille. F.eks. ligger Paris 1time væk med TGV, mens Bruxelles kun ligger35 min væk. Desuden arrangerer ’LesRats’ (studenterorganisation red.) mangeforskellige ting – alt fra fester, over udflugtertil bl.a. EuroDisney til billige billetter til operaen.Så der er nok at lave. Det er bare om atvælge.34 35


KandestøberenInterview: Morten ’Morten’ØstergaardInterviewAf Jonas Toxvig Sørensenog Nikolaj Thomsen Rævdal20050944@ps.au.dk20051302@ps.au.dkMorten Østergaard er cand.scient.pol. fra IFSK, og i sommer blev han ny næstformandfor Det Radikale Venstre, hvilket gør ham til en af de højest placerede statskundskaberei dansk politik. I dette interview fortæller han bl.a. om, hvad han har brugt statskundskabtil i praksis, og hvordan man bliver næstformand allerede som 31-årig.Morten Østergaard er et af de eksempler aviser og andre medier ynder at trække frem,når snakken falder på IFSK som “magtens rugekasse”.Vi møder en veloplagt Morten Østergaard påstudiestartsmessen, hvor han som deradikales spidskandidat i Århus er godt igang med at kapre vælgere til det kommendefolketingsvalg. Han kunne dog ikke sige nejtil at deltage i et interview med sit gamle institutblad,og med sit kendskab til statskundskabved han helt sikkert, at der findes mangepotentielle radikale stemmer på studiet. Derforgjorde vi et forsøg på at lukke messensstøj fra knasende kager, overbevisendesælgere og løbende fadølshaner ude, for istedet at høre Morten Østergaards historieom statskundskab i praksis og ikke mindstsit liv i toppen af dansk politiks centrum.Interessen for politikMorten Østergaards interesse for politik blevskabt allerede i gymnasiet, hvor han til etspørgsmål om sit drømmejob svarede, at hanville være Generalsekretær for FN. Dette svarvar med til at give ham det øgenavn, som denopmærksomme læser allerede har spottet ioverskriften, der altså ikke skyldes hverkentastetræghed, eller at skribenterne ser dobbelt.Grunden er derimod, at Morten Østergaardsgymnastiklærer, efter at have hørtnavnet på den daværende Generalsekretær,Boutros Boutros-Ghali, fra da af kaldte denunge FN-drømmer for Morten ’Morten’Østergaard.FN’s tidligere generealsekretær BoutrosBoutros-Ghlai, der var et forbillede for denunge Morten Østergaard.Gymnasiet i Risskov var i det hele taget medtil at forme den kommende politiker, for ifølgeMorten Østergaard var det allerede isamfundsfag, at han ”for første gang stiftedebekendtskab med den socialliberale ideologi,som trak mig i retning af Der Radikale Venstre”.Men før han blev politiker skulle han entur på ’statsministerskolen’ i sin hjembyÅrhus – nemlig IFSK.Statskundskab i praksisMorten Østergaards udgangspunkt for atstudere statskundskab var ikke, at han villevære politiker, men derimod en drøm om enteninternationalt arbejde eller et arbejdesom offentlig embedsmand. Konsekvensenaf disse drømme var, at han koncentreredesig mest om fag inden for offentlig forvaltningpå overbygningen, så hvis du er en af destuderende, der ikke ved, hvad man skal brugeoffentlig forvaltning til i praksis, så gør duklogt i at læse næste afsnit i denne artikel.Den unge statskundskabers første job varsom konsulent inden for digital forvaltninghos Dafolo. I dette job brugte han mange afteorierne fra offentlig forvaltning i praksissom projektleder, der tog rundt i offentligeorganisationer for at optimere forvaltningen.I Folketinget har Morten Østergaard ligeledeshaft brug for sine forvaltningskundskaber.Eksempelvis nævner han engang, hvor Finansministerietsembedsmænd ud fra egneberegninger betegnede et radikalt finanslovsforslagsom uansvarligt: ”Jeg vidste dog, atdet var en forkert påstand, og samtidig kendtejeg til det politiske pres, regeringen læg-2007ger på forvaltningen, så derfor kunne jeghurtigt gennemskue embedsmændenes forkerteberegninger”Derudover har han anvendt faget internationalpolitik til at analysere internationaleforhold, hvilket interesserer ham meget. Hanhar f.eks. engageret sig i Europarådets kampfor bådflygtninges vilkår og er netop vendthjem fra en rejse til Sicilien, hvor han medegne øjne oplevede flygtningenes kummerligevilkår. I første omgang koncentrerer hansig dog om sin nye post som radikal næstformand.Næstformand for De RadikaleI kølvandet på Margrethe Vestagers udnævnelsetil formand for folketingsgruppen,blev en dengang relativt ukendt MortenØstergaard udnævnt til de radikales nyenæstformand. Årsagen er ifølge ham selv, athan er integrationsordfører, hvilket har storbetydning for de radikale, og desuden er derstor respekt omkring ham internt i folketingsgruppen.Desuden nævner han tillid somen central faktor, for ”dengang MargretheVestager var Undervisningsminister, var jegofte til kaffe i ministeriet, og derfor har jeg etgodt og tillidsfyldt forhold til hende”. Altsåmå artiklens budskab til spirende ungestatskundskabere være, at både substans og’networking’ er centralt, hvis man har ambitionerom at ende i toppen af dansk politik.Politisk set går Morten Østergaard meget op iradikale mærkesager såsom en anstændigudlændingepolitik, en grøn skattereformsamt ansvar til den enkelte ansatte i den offentligesektor. Samtidig lægger han vægt på,at ”der skal skabes et rum for nye politiskemuligheder over midten”. Om dette betyderradikal støtte til Fogh eller Thorning som nystatsminister kan Kanden dog trods talrigeforsøg ikke lokke ud af den velformuleredeog medievante næstformand.Det afgørende for de radikale efter MortenØstergaards mening er, at de får politisk indflydelsepå en kommende regering, men hanindrømmer dog, at som sagerne står i øjeblikket,så ligner det mere radikal støtte tilThorning frem for Fogh. Spørgsmålet er så,om den nye radikale kurs vil resultere i, atMorten Østergaard følger i Auken og Haardersfodspor som den næste minister fraIFSK?36 37


www.lundpoulsen.dkBrug dinstemme godtEn stemme på Troels Lund Poulsen- politisk ordfører for Venstre -er en stemme på ung indflydelse:Hænder og hoveder til alle opgaverFuld integration af alle med indvandrerbaggrundGod og fleksibel offentlig serviceStyrket indsats mod klimaforandringerVælg Troels Lund PoulsenYngste kandidat for Venstrei Østjyllands StorkredsSe mere på www.lundpoulsen.dkAlle vælgere i Hedensted, Horsens, Skanderborg, Odder, Århus, Samsø, Favrskov, Randers,Syddjurs og Norddjurs kommuner kan stemme personligt på Troels Lund Poulsen


KandestøberenNat på Borgen!Kanden på ekskursionAf Allan Birkmose,Anders Ziegler Kusk,Lasse Laustsen,og Sune Stenum-Jensen KringKandens dækning af ”Borgen” under kulturnatten i København er så småt gået hen ogblevet en institutionaliseret begivenhed a la Dronningens nytårstale. Som kandens trofaste,og store, læserskare selvfølgelig er klar over, er det således tredje gang, at turengår forbi, eller rettere sagt igennem, magtens, i Dansk sammenhæng, ypperste koncentrationspunkt(det var jo f.eks. herfra, at beslutningen om at sende Sælen – Danmarksubetinget farligste, og eneste!, u-båd – til golfen under Irakkrigen, blev truffet).Vanen tro er det imidlertid ikke politiske ligegyldigheder, f.eks. i form af et kommende valg, derer interessant for undertegnede skribenter, men derimod på hvilken måde Danmarks spidsertager sig ud i den velkendte og modedikterende Charlies Angels positur, der i øvrigt ifølge unavngivnekilder, i stor stil praktiseres blandt Folketingets medlemmer uafhængigt af Kandenstilstedeværelse. Øvelse gør jo som bekendt mester!For en god ordens skyld vil vi som følge af valgudskrivelsen advare om, at kandens karaktergivningaf politikernes fotogenheds-formåen med stor sandsynlighed vil medføre, at læserens stemmeafgivelsed. 13/11 sættes andetsteds end beregnet. En magt vi som kandens skribenter anerkenderog accepterer at være i besiddelse af. Det er nu en gang vores lod som socialiserendetrendsættere. Vi vil dog henlede opmærksomheden på det faktum, at Kanden som apolitisk bladved karakterbedømmelsen ikke tager højde for politisk orientering, hvorfor vi ikke kan klandresfor efterfølgende bivirkninger som følge af regeringssammensætningen, og den deraf førte politik!Med denne orientering begiver vi os videre til artiklens egentlige formål – at give læserenmulighed for at vælge, hvor stemmen skal placeres ved det kommende valg.Kristen TouborgHos SF var der blæst til kamp imod den siddende regering.Således blev vi klar over, at Touborg ofte befandtsig i denne positur, når der i Folketingssalen skullestilles kritiske spørgsmål til statsministeren. Men påtrods af det uden tvivl akkurate sigte, er det bare ikkevildt farligt at være iklædt en rød skjorte, når man skalvælte en regering. Truckkæden i bukserne trak i øvrigtikke op!Karakter: 9Christian Thulesen DahlChristian Thulesen Dahlvar som taget ud af enBond film. Det er ifølgekandens ekspert ipsykologi, ganske sikkert,at han ofte stårforan spejlet og siger;”my name is Dahl,Thulesen Dahl!”. Da detimidlertid ikke var ’ChristiansborgRoyal’ der vartemaet, måtte vi i denneomgang afstå fra at giveham topkarakter.Karakter: 102007Kristian JensenSidste års 13-tal, folketingets absolut mest fotogeneog velklædte storcharmør Kristian Jensen, var somaltid i topform, da Kanden lagde vejen forbi Venstrespartilokale. Således udbrød skatteministeren somdet første, ”Charlies Angels - jeg har ventet på jer”,samtidigt med at han med tydelig rutine foldedehænderne i en form, der ville være en Dessert Eagle(Israelsk superpistol) værdig! Hele tre forskelligeportrætter blev det til, inden Kandens udsendte medeskorte måtte forlade borgen som følge af en episodemed et lyssværd og en masse karameller…Karakter: 11Line BarfodLine Barfods potentiale som dødbringendeLars BarfoedSom det også var tilfældet sidste år, varLars Barfoed bare klar til at være CharliesAngel. Der er ingen tvivl om, at mandenkan lide at have våben i hånden, men det ermed Lars som det er med De konservative.Lille og ufarlig!Karakter: 8Pia KjærsgaardDanmarks ukronede dronning var svær at overtale,hvilket måske til dels skyldtes Lasses partisantørklæde,der formentligt ikke er en beklædningsgenstand hosden typiske DF’er. Med slet skjult mistro indvilgede Piaimidlertid i at lade os trænge igennem ringen af PET’ere,hvorefter vi på typisk dansk facon gav håndtryk – nogetder lettede stemningen en del. Desværre var Pia ikkeudstyret med det sædvanlige kæmpekors om halsen,hvilket trak en smule ned under bedømmelsen.Karakter: 10Charlies Angel må siges at være markantHelge Adam Møllerlav. På trods af to års erfaring i ’gamet’ er”Det er en potentielt farlig situation,” råbte den tidligereder ikke meget frygtindgydende over hendespistolføring, der på kapitulerende visjægersoldat, da vi uden at advare viste ham, hvorledeshænderne skulle formes som en sigtende pistol. Etligeså godt kunne have været i følgeskabsplitsekund efter undveg Sune med nød og næppe enmed sætningen ”hey, vi fra Enhedslistentribbel slag combo fra manden, der om muligt er sejeresynes lige pludselig ikke længere, at religioner opium for folket”. Hvor var As-end B.S. Christiansen. Kunne man forestille sig en tv-seriea la ’Bubber og B.S. i Afrika’, med titlen ’Barfod og H. A. imaar??Folketinget’? Kun det nu hedengangne 13-tal er stortKarakter: 7nok!40 41Karakter: 13


KandestøberenÅrets familiespil– idehistorie for begyndere2007KlummeMaren Bach Grønbæk20052250@ps.au.dkSom ny studerende på IFSK kan man opleve at afstanden til familien vokser. Dette sker ikke bare,fordi man fysisk er flyttet hjemmefra, men også fordi man mentalt bevæger sig ind i en andenverden. Man får ny viden og bruger begreber som tidligere blot var svære fremmedord. Selv omdet er nyttigt at lære de rigtige fagtermer, er der dog også en værdi i at kunne kommunikere medalmindelige mennesker.Derfor introducerer Plan B ”Idehistorie for begyndere.” Dette spil kan man spille sammen med sinfamilie, når man er hjemme på besøg. I starten kan bruge det som normalt memory, men undervejskan man begynde at fortælle om personer og begreber. Derved får man trænet sin egenviden og ens familie kan få et billede af, hvad man laver.ET ANDERLEDES VALGLitteraturvidenskab, biologi, statskundskab, økonomi eller noget helt femte. Alleuddannelser kan bruges, hvis blot du har drive, lederevner og er dygtig til det, dulaver. Fra første dag kommer du til at arbejde med topledelsen i verdens største ogmest spændende virksomheder. Dine kolleger er unge, blandt de bedste inden forderes felt, og trives med et højt tempo og internationale udfordringer.Tag et anderledes valg og bliv managementkonsulent hos McKinsey.Idehistoriespillet kan klippes ud og benyttes som memoryspil - man kan evt. selv udvide med flere tænkere.Hør mere om det optimale springbræt til en karriere i det private erhvervsliv, når viden 6. december besøger Aarhus Universitet. Tilmelding til arrangementet foregårwww.mckinsey.dkpå www.oekonomiskforening.dk, og der er et begrænset antal pladser.42 43


Kandestøberen2007Bibliografisk Nyt v/Jørgen Elklit & Birgit Kanstrup.............................................................................................................................................Midt i en klunketid!Bačlija, I., & Johannsen, L. (2007). Komo Zaupamo?: Recipročnost zaupanja med političnimi elitamiin državljani v Sloveniji in izbranih srednjeevropskih državah. Teorija in Praksa, XLIV(1-2),103-121.Politologisk BogformidlingMaria Heickendorff-på foreningens vegnepb@ps.au.dkI et nummer af Kandestøberen, som unægteligkommer til at handle om jul, er detnaturligvis oplagt for PB at hoppe med påslæden og fortælle noget om vores julebar tilIFSK’s legendariske juledag den 5. december,berette om den kombinerede hyttetur/julefrokostden 30. november eller informere omdet store bogudsalg den. 7. december fra kl.9-15.Imidlertid har der længe lydt en sagte hviskeni krogene; PB’s faste side i Kandestøberen erlidt for informativ, ja nærmest støvet og næstenkedelig. Nu er vi jo en bogformidling –endog en politologisk én af slagsen. Det liggerderfor også i kortene, at det nok villevære en hård opgave at ”brande” PB, som enexceptionel up-beat, fresh og fremme-iskoene-forening.Men når Herning-firmaetJBS (mere eller mindre succesfuldt) gørforsøget på at connecte med de urbanetrendsetting youngsters gennem en kampagne,hvis grundlæggende præmis erafklædte kvinder kun iført boksershorts itvivlsomt design, så kan PB vel også væremed på beatet!Man kunne tænke sig et scenario, hvor denberømte PB-kaffe blev præsenteret, som encustomized (der er valgfri sukker ogmælkepulver) trendkaffe, håndlavet på oldschoolkaffemaskine med det formål at skabeet wake-up frontal angreb på de unge ogmoderne statskundskabsstuderende medmax street appeal. Om dette ville penetrerevores målgruppe, udvide ”brand”-kendskabettil PB og ikke mindst skabe positiv omtale afforeningen, er nok usikkert.Det kan derfor virke helt befriende at konstatere,at Politologisk Bogformidling stadiger et non-profit foretagende, som har tilformål at holde priserne nede for de studerendesskyld - til trods for at tidsånden umiddelbartkræver et ”sexy” image og en markedsorienteretstrategi.I PB befinder man sig således et sted, hvortitlen på bogen ”Midt i en klunketid” stadighenviser til en indretningsmæssig detalje, oghvor kaffen bliver skænket uden så megetpjat. Umoderne? Måske, men så ved du i detmindste, at semesterhylden stadig vendermod mokka!Vi ses i PB og på pol-bog.dk..............................................................................................................................................Jakobsen, M. L. (2007). Many Goals - One Performance Measure!: An assessment of the impact ofDRG and activity based financial management on efficiency and quality in the Scandinavian healthcare systems. I Permanent Study Group on Public Sector Financial Management. (s. 1-24). Aarhus:Department of Political Science, University of Aarhus..............................................................................................................................................Odgaard, L. (2007). The Balance of Power in Asia-Pacific Security: U.S.-China Policies on RegionalOrder. The Korean Journal of Defense Analysis, 19(1), 29-46..............................................................................................................................................Odgaard, L. (2007). China: Security Cooperation with Reservations. I: Global Security Governance:Competing Perceptions of Security in the 21st Century. (s. 199-218). London: Routledge..............................................................................................................................................Odgaard, L. (2007). China’s Premature Rise to Great Power. Audit of the Conventional Wisdom,07-07,1-3..............................................................................................................................................Odgaard, L. (2007). National Threat Perception: Survey Results from China. U.K.: GARNET WorkingPaper No. 18.3, GARNET Project JERP 5.3.2...............................................................................................................................................Odgaard, L. (2007, Feb.). Chinese foreign policy in Northeast Asia: Taiwan, Japan, Korea. Paperfremlagt ved International Studies Association (ISA) 48th Annual Convention, Chicago, USA..............................................................................................................................................Petersen, M. B. (2007, 24-10-2007). Evolution. Vores holdninger blæser i vinden. Politiken..............................................................................................................................................Serritzlew, S., & Mortensen, P. B. (2007). Medierne set fra rådhuset I: Nye kommunalvalg?: Kontinuitetog forandring ved valget i 2005. (s. 191-204). Odense: Syddansk Universitetsforlag..............................................................................................................................................Skaaning, S. E. (2007, Oct.). From Each According to His Need, To Each According to His Ability:An Exploration into the Causes of Post-Communist Corruption. Paper fremlagt ved Die Leistungsfähigkeitvon Demokratien: DVPW AK Demokratieforschung, Lüneburg, Tyskland..............................................................................................................................................Togeby, L. (2007). Integration og social kapital I: Social kapital som teori og praksis. (s. 141-166).Fredriksberg: Forlaget Samfundslitteratur.46 47


Kandestøberen2007PersonaliaRedaktioneltThomas Pedersen er bevilget orlov uden løn fra sin ansættelse som lektor for perioden 1. september2007 – 31. august 2008.Michael Bang Petersen er ansat som adjunkt for perioden 1. september 2007 – 31. august 2010.Line Thomsen har opsagt sin stilling ved Studienævnet pr. 1. december 2007.Nye specialerJürgensen, Larissa D., De asiatiske-europæiske møder (ASEAM) og dette forums betydning for depolitiske relationer mellem EU og Asien: Et ny-institutionalistisk perspektiv.Schriver, Jesper Bach, Taxameterstyring på de danske grundskoler. En analyse af de teoretiskeargumenter for anvendelsen af taxameterstyring, problemet med manglende troværdighed og debudgetmæssige effekter af forskellige grader af troværdighed.Husk at afgive stemme til åretsunderviser og årets forsker senestmandag den 26.november kl.20.00.Send din nominering til:kanden@ps.au.dkStudenterredaktionen bestående af:Kristian Brårud Larsen, Johan Langlet, Jeppe Thvilum, Orhan Gökcen, Mette Grønvald Nielsen,Lasse Lausten, Elisabeth Steiner, Peter Fisker, Søren Konnerup, Anne P. Knudsen, Line Bækgaard,Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Jonas Toxvig, Sebastian Frandsen, Julian Sejr, Steffen JuulKrahnFraværende på dagen: Rasmus Præst, Morten Andersen, Amit Sharma, Bjarke B. Petersen, LouiseJørgensen, Anders Ziegler Kusk, Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, Dorthe B. Mikkelsen, AnneHarreKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adresse: www.ps.au.dk/kandenNæste Deadline: Ultimo oktober 2007.Rasmus Brun PedersenLars Thorup LarsenBirgit KanstrupGitte Sommer Harrits>> i fællesredaktionen48 49


Kandestøberen2007KalenderenTirsdag den 13. november:FOLKETINGSVALGFredag den 23. novemberTIMBUKTUSvenskerhiphop til op over beggeører. Det bliver BOMBEN!20.00 på VoxhallS ø n d a gd. 2. decemberFørste søndag i advent– husk at tænde et lys Iadventskransen.Fredag den16. novemberFredagsbarEtnografisk fredagsbar– ja, de kan også, deetnografer. Stik dognæsen forbi!Etnografisk institut kl1319. - 22. november:Valg på AUValg til de styrende organerpå AU. Man stemmerpå www.au.dk/valg.Her kan du også findestemmesedlerneFredag den 16.novemberElectronicaSå er der nyt til alleelectronica fans. Aftenensprogram IpAKHUSET er spækketmed computermusiklavet på Commodore64 ellerAmiga. Zvook Mescalin,The ArtificialLimbs og Snake &Jet’s Amazing Bulletband er blandtnavnene21:00, pAKHUSETVi går ud fra at instituttet ligger tysthen på denne dag, hvor hele mandskabetsandsynligvis trækker I de blåarbejdsbukser og kommenterer valgdagensfremskriden.Sted: din lokale valgurne.Onsdag den 14. novemberErhvervsPhD - Inspirationsmødefor virksomhederHør om mulighederne for at ansætteen ErhvervsPhD forsker.Måske møder du din kommendeforsker?14.00 i Aulaen, Handelshøjskolen.Onsdag den 14. novemberSpanking New Music Tour:Onsdag d. 5. decemberJuledag med revy påIFSKVi klæder instituttet udfra top til tå, og alle såvelforeninger som instruktorerleger med,når dine velkendte kontorerleger bar for eneftermiddag. Oplevblandt andet kandens“medieluderbar” og blivopvartet af din instruktor.Årets revy går Iluften hele to gange, ogud på natten kan du sikkertikke komme udenomen lille brandert Iselskab med kantinenog forhistorisk.Spleen United (DK) Beta S3RD Tsunami Agency & MTV Præsenterer : Spleen United (DK) Beta Satan(DK) + Special Guest Kærlige musikalske klaps i vente, når tre danske rockelektroniskehybridbands tager på mini-tour i det danske.20.00 på Train50 51

More magazines by this user
Similar magazines