Socialrådgiveren nr. 13-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 13-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

Sparer milliarder påbørn og handicappedeDe kommunale udgifter skal beskæres med milliarder i 2011, og mere end 40 kommuner har genåbnetderes budgetter for at finde besparelser allerede for i år, viser tal fra Offentligt Ansattes Organisationer.Det vil ramme den forebyggende indsats, advarer formanden for Foreningen af Socialchefer.TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO SCANPIX6 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


Nulvækst tager ikke højde for, at vi har fået flereældre, eller at vi har flere udsatte unge, der harbrug for ekstra foranstaltninger.Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer.70 af landets kommuner har varslet besparelserpå i alt fire milliarder kroner for2011. Samtidig har 43 kommuner genåbnetbudgetterne for 2010 for at finde yderligerebesparelser på en milliard kroner. Det viser enny opgørelse, der er foretaget af OffentligtAnsattes Organisationer (OAO) om kommunernesforventninger til de kommende årsøkonomi.Besparelserne, som blandt andet er enkonsekvens af regeringens krav om nulvæksti kommunerne frem til 2013, sætter kommunerneunder et historisk stort pres. Sådanlyder det fra socialdirektør Ole Pass, som harværet formand for Foreningen af Socialcheferi Danmark siden 2000.- Det er voldsomt, og det er første gangnogensinde, at jeg oplever en nulvækststrategi.Med nulvækst bliver kommunerne nødttil at skære ned på de dyreste områder, og deter især børne-, handicap- og ældreområdet,som udgør omkring 20 procent af de samledeudgifter. Og nulvækst tager jo ikke højde for,at vi har fået flere ældre, eller at vi har flereudsatte unge, der har brug for ekstra foranstaltninger,påpeger han.Ifølge Ole Pass vil kommunerne komme til atskære på nogle områder, som vil kunne mærkesaf mange af de borgere, der er i berøring meddet offentlige system. Samtidig vil der bliveskelnet mere skarpt mellem, hvad der er nødvendigt,og hvad der er absolut nødvendigt.- Hele diskussionen om kvalitet og økonomii forhold til børne- og handicapområdet ertilspidset i disse år, og derfor er der også prespå fagligheden. Med de nye besparelser kommervi endnu tættere på, hvor grænserne gårlovgivningsmæssigt og i forhold til Ankestyrelsen,fordi vi er nødt til at finde et økonomiskråderum. Og det er ærgerligt, for det kangå ud over for eksempel indsatser i boligområderog den tidlige forebyggende indsats,som er nogle af de områder, hvor vi ellers harmulighed for at påvirke udviklingen.Genåbnet budgettet for i årBornholms Regionskommune er en af de70 kommuner, der har varslet besparelserfor 2011. Samtidig har de genåbnet deresbudgetter for 2010 for at finde besparelserpå 20 millioner kroner på børne-, handicap- ogældreområdet, som dog især rammer foranstaltningerover for børn. Lige nu ser det udtil, at de kun kommer i hus med otte millionerkroner, og det betyder, at den resterendebesparelse skal findes i 2011, fortællercenterchef Rud Sletterød fra BørnecenterBornholm.- Selvom vi har lagt meget arbejde i at effektuerebesparelserne, har vi ikke nået voresmål. Det skyldes nogle uventede udgifter tilpsykisk syge unge og akutte familiesager.Problemet med de her budgetter er, at de ikketager højde for, at der pludselig er en ellerflere familier, hvor der bare skal sættes indmed foranstaltninger, selvom det sprængerbudgettet. Gennemførte vi ikke de foranstaltninger,ville vi komme på kant både medkvaliteten af vores arbejde og Ankestyrelsen.Så den store udfordring er hele tiden at findeden balance, hvor det er fagligt forsvarligt,men også billigst muligt, siger han.Ikke støtte til efterskolerCarina West Kofoed er socialrådgiver ogsagsbehandler på Børnecenter Bornholm.Hun og hendes kollegaer arbejder lige nu medat effektuere besparelserne. De generelleaflastningstilbud er halveret – fra to weekenderom måneden til en. Plejefamilier skal havemindre i løn, og så kan der ikke længere givesstøtte til efterskoler, med mindre det er somet alternativ til en anbringelse. Det vil sige, atder skal være et egentlig anbringelsesgrundlag.- Det er rigtig svært at arbejde med, og dethar givet os en masse ekstra arbejde. Vi harværet nødt til at gennemgå alle vores aflastningssagermed henblik på at nedsætte omfangetaf aflastningen. Det har været negativti forhold til familierne på den måde, at vi harmåtte ændret på ordninger, der ellers harfungeret godt, siger Carina West Kofoed, somogså oplever, at det fagligt er bekymrende.- Indtil nu har jeg ikke oplevet, at besparelsernehar tilsidesat lovgivningen eller barnetstarv, men det går jo ud over børnene og deresforældre, når vi laver serviceforringelser.Bare det, at vi ikke kan sende en ung på efterskole,før det står så slemt til, at den unge erpresset ud i en anbringelse. Det er utilfredsstillende,at vi skal finde løsninger, der ikkeer optimale, og som er styret af økonomien.Det er sundt nok at have fokus på, hvad tingkoster, men det er blevet så massivt, at vi somsagsbehandlere kan frygte, at vi mister voresfaglige fokus.Også hjemtagelse af børn bliver brugt påBornholm til at spare penge. Her har børnecentretdog haft held med at finde fagligt forsvarligealternativer og vendt det til en fordel,at en del af de anbragte unge skulle tilbage tiløen og deres familier.- Det er en svær opgave at etablere andreløsninger, som vi er sikre på er lige så gode,men indtil nu tror jeg, at det er lykkedes, sigerCarina West Kofoed og giver et eksempelmed nogle selvskadende unge piger, somhavde været indlagt på Bispebjerg Hospital iKøbenhavn:- Pigerne skulle anbringes rundt om i Danmark,efter de var blevet udskrevet. Men herhar vi i stedet lavet et dagtilbud i samarbejdemed et lokalt bosted. Og det kan vise sig atvære en fordel, for nu er pigerne tilbage i dereshjem og lokalmiljø, og det er hele familien,der bliver tilbudt hjælp, siger hun.Nulvækst til 2013Ifølge OAO´s opgørelse er det for tidligt atsige noget om de personalemæssige konsekvenseraf besparelserne. I de fleste kommunerhar man på nuværende tidspunkt ikkeoverblik over fordelingen mellem lønudgifterog andre driftsudgifter.Kommunernes spareforslag baserer sig på,at der er nulvækst frem til 2013. Hvis antalletaf arbejdsløse eller førtidspensionister stiger iperioden, skal der også findes penge til det. Abr@socialrdg.dkLæs mere om OAO´s undersøgelsepå www.oao.dkSOCIALRÅDGIVEREN 13 I 20107


Socialrådgiver bagprivat aktiveringsprojektEfter mange års arbejde med at aktivere misbrugere og kriminelle i kommunale projekter, valgtesocialrådgiver Mette Gadegaard at blive selvstændig. I dag har hun fået frihed til at tilbyde det, somhun synes virker bedst.TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO LOKALAVISEN VESTEGNENLokalerne er lyse og hyggelige i den fem-værelsespå anden sal på Hovedgaden i Tåstrup,hvor det private aktiveringstilbud DropUdhver dag huser omkring 25 personer, der skalhave hjælp til at lægge kriminalitet og stofferpå hylden for til gengæld at starte uddannelseeller arbejde. Og de familiære rammer er ikkenogen tilfældighed.– Det skal være rart at komme hos os. Vi vilgerne signalere, at vi har tid til folk, så valgetaf lokaler og indretning med den store sofai stuen er helt bevidst. Jeg har ikke ønsket,at det skulle ligne en institution, og på denmåde adskiller det her sig fra de steder, jegarbejdede, før jeg blev selvstændig, forklarersocialrådgiver Mette Gadegaard. Hun forlod i2008 en stilling som kommunal projektlederog har siden drevet sin egen konsulentvirksomhedDropUd, som i dag har afdeling både iTåstrup og Kongens Lyngby.– Jeg havde i mange år arbejdet sombehandler og projektleder med kriminelle ogmisbrugere, men da det aktiveringsprojekt,jeg arbejdede for, skulle gøres permanent,ændrede kommunen konceptet, så jeg ikkelængere fagligt kunne stå inde for det. Vækrøg hjemmebesøg, den telefoniske døgnkontakt,støtte-kontaktpersonerne, og i det heletaget den individuelle indsats, som jeg gennemårene har oplevet er så vigtig i forhold tilbrugerne, siger hun.Nedbringer kaosSom selvstændig har Mette Gadegaard fåetmulighed for at tilrettelægge aktiveringenpå sin egen måde. DropUd arbejder med at fåmisbrugere, kriminelle og andre med psykosocialeproblemer i beskæftigelse og ud afmisbruget. Metoden er at nedbringe kaos– det kan være gæld, boligproblemer ellerdårlig kontakt til familien, at skabe struktur ihverdagen for efter omkring seks måneder atetablere en praktik med mentorstøtte. Ligenu er hovedparten af brugerne mellem 18og 35 år, men DropUD modtager også ældrepersoner, fortæller Mette Gadegaard.– Kendetegnende for mange af vores brugereer, at de har mange nederlag bag sig og har haften broget opvækst. Derfor er det så vigtigt atsikre, at der bliver styr på eventuelt kaotiskeforhold. Det skaber en ro, så det bliver muligtat give plads til mere fremadrettede planer.I DropUd, som lige nu rummer omkring 50brugere, har alle en støtte-kontaktperson imellem fire og seks timer om ugen, og alle fårlagt hver deres ugeskema, der tager udgangspunkti den enkeltes ønsker og formåen. Derer morgenmad og frokost, frugt, fysisk træning,undervisning, samt forskellige aktiviteterlagt ind i ugeplanen. Efter brugernes ønskeer der også aftenaktiviteter.– Den røde tråd er den individuelle behandling,som har fokus på, hvad den enkelte brugergerne vil. Her finder de frem til, hvad dergør dem glade, og de finder deres ressourcer.På den måde kan de sætte sig et mål, som deselv har ønsket, og vi støtter dem i at gå helevejen. Vi har også en psykolog, som kan væremed til at afklare og bakke op om muligheder,og nogle gange skal de i skole for at kunnerealisere en uddannelse.Mere meningsfuldtNår Mette Gadegaard ser på, hvad det harbetydet for hendes aktivering, at hun nu haregen virksomhed, synes hun blandt andet, dethar fået mere tyngde.– Vi har ikke fået resultatet fra den eksterneevaluering, der er i gang, men jeg mener, vi kangive folk en mere helhedsorienteret indsats.Jeg opstiller selv rammerne, og det indebæreren tæt kontakt mellem støtteperson ogbruger. Vi laver mange ting sammen. Vi er tilrådighed for dem, de kan få fat i os hele døgnetom nødvendigt, og det er med til at skabeen tillid, som gør, at de rykker og har bedrechance for at klare sig socialt og på arbejdsmarkedet,siger hun.Og samtidig er det blevet muligt at tagestørre individuelle hensyn.– På et tidspunkt fik vi henvist en 30-årigmand, der var fuldstændig modløs. Han varnarkoman, havde mistet begge sine forældre,havde lige forsøgt at begå selvmord, og dagjorde vi det, at vi tog ham med i sommerhusi en uge for at give ham en rolig start. Det gavham mod på at starte hos os, og i dag er hanstoffri og i lære som kok i DGI-byens køkken.For Mette Gadegaard selv er hendes arbejdeblevet et helt andet, og ikke mindst er direktørrollenen udfordring.– Der følger mange ting med til at være direktør:Ansætte personale, finde lokaler, lave PRog budgetter. Der er ikke noget, jeg har drømtom. Og behandlingsarbejdet, som jeg altid harelsket, er overtaget af en daglig leder. Alligevelsynes jeg, det er vildt spændende. Og det ermeget tilfredsstillende, at vi i dag kan arbejdemed de her mennesker på en måde, jeg trorvirker, siger hun. Abr@socialrdg.dk8SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


ARBEJDSLIVRedigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dkFinder sig ikke i truslerDa en medarbejder i Skive KommunesJobcenter for nylig blev truet på livet af enborger, var afdelingsleder og socialrådgiverInger Aaes ikke i tvivl om, hvordan hun skulleforholde sig. Hun tog med det samme kontakttil politiet – helt i tråd med den nye procedure,kommunen har indført i forbindelse med truslerog vold mod ansatte.- Og det fungerede helt efter hensigten.Politiet reagerede meget hurtigt og håndfast,og det er vi dybt taknemmelige for, siger IngerAaes til TV Midt-Vest.Når en medarbejder trues på livet, som detsenest var tilfældet på jobcentret, påvirkerdet ikke blot den ansatte, men alle i heleafdelingen, påpeger Inger Aaes – og det er påingen måde acceptabelt.- Vi tolerer ikke trusler i Skive Kommune, ogvi har derfor lavet en meget konkret procedurefor, hvad vi gør i det øjeblik, vi oplever det.Jeg har to kontaktpersoner hos politiet, ognår jeg ringer, agerer de øjeblikkeligt. Det såvi tydeligt ved den seneste hændelse, og deter meget betryggende for både den medarbejder,som blev truet – og for hele afdelingen,siger Inger Aaes.I forbindelse med den nye procedure harkommunen også fået klare retningslinjer for,hvornår de skal ringe på 112 og 114 (se boks).Efter drabet på socialrådgiver BirtheChristiansen fra Jobcentret i Holstebro harmange kommuner indført en nul-tolerancepolitikover for trusler. En undersøgelse fraDansk Socialrådgiverforening fra 2007 viste,at mere end hvert fjerde medlem inden for detseneste år havde været udsat for trusler ellerpsykisk vold. 1,5 procent havde været udsatfor vold.DER FINDES TO NUMRE, DU KANBENYTTE, NÅR DU SKAL I KONTAKTMED POLITIET – 112 OG 114.112 er til situationer, hvor der er akutbehov for politiets udrykning.FOTO: SCANPIX114 er politiets servicenummer, somskal benyttes, hvis:• Du vil anmelde en forbrydelse, hvorder ikke er akut behov for politietsudrykning.• Du har brug for oplysninger ellervejledning om for eksempel tilladelsereller lignende, der udstedes afpolitiet.• Du har oplysninger eller tip til politietom en forbrydelse eller lignende.Kilde: politi.dkTal med en god kollegaSociale tillidsmænd er en ny slags kollega,som har succes på virksomheder i Randers,skriver dr.dk. De ser i hvert fald ud til at haveen gavnlig effekt på sygefraværet, viser talfra virksomhederne.Sociale tillidsmænd er et tilbud fra kommunenom at frikøbe medarbejdere nogle timerom ugen, uddanne dem og så bruge dem overfor kolleger, som tumler med for eksempelskilsmisser, alkoholmisbrug eller boligproblemer.Problemer, som typisk kan give sygefraværog mindske arbejdsglæden.- For eksempel stod en ansat med problemermed mand og børn også pludselig i akutbolignød, og det løste vi ved at hjælpe medat skaffe en lejlighed og yde et lån til boligindskud,som medarbejderen så kan afdrage,fortæller Torben Ingemann, social tillidsmandpå skofabrikken Green Comfort i Randers tilUgebrevet A4.Peter Hasle, seniorforsker på Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø, synes, atideen med sociale tillidsmænd til at få bugtmed en del af sygefraværet lyder fornuftig.- Det virker sandsynligt, at etableringenaf en social tillidsmand kan have en positiveffekt og få sygefraværet til at falde. At haveen uafhængig person, der ikke er viklet ind iledelsens dagsorden, men er der for at hjælpemedarbejderne med forskellige problemer, eren god ide, siger Peter Hasle til Ugebrevet A4.ArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaringaf dine muligheder for at tackle problemer,der skyldes arbejdsmiljøet på din arbejdsplads?Så ring til DS’ Arbejdsmiljøtelefon.Du får en halv times rådgivning af en erfarenkonsulent fra DS. Hensigten er, at give digoverblik og inspiration til at se mulighederneog handle på problemerne, inden devokser sig for store.Du kan ringe til Arbejdsmiljøtelefonen onsdagekl.16-18 på telefon 33 38 61 41– eller sende en mail tilarbejdsmiljoebrevkasse@socialrdg.dkLæs mere påwww.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonen10 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


Traumatisér ikkeunge psykisk sygeUnge førtidspensionister med psykiatriske diagnoser skal have revurderet deres sag hverttredje år eller slet ikke have førtidspension. Sådan lyder aktuelle forslag i debatten om enreform af førtidspensionen. Men det er urealistisk, mener eksperter.TEKST OLE LARSEN FOTO SCANPIXPolitikerne på Christiansborg skal i efteråret diskutereen reform af førtidspensionen, og der har allerede væretflere forslag fremme. Først spillede de konservative (K)ud med, at førtidspensionen tidsbegrænses for langt defleste under 40 år, så deres sag skal revurderes hverttredje år.Og fra Kommunernes Landsforening er meldingen, atingen unge under 30 år længere skal have førtidspension,men i stedet tilbydes et såkaldt udviklingsforløb.Men Merete Nordentoft, professor i psykiatri ogoverlæge på Psykiatrisk Center København, advarer modat tro, at kommunerne i dag giver unge psykisk syge enførtidspension, uden at det er nødvendigt.- Når vi dag ender med at give en førtidspension, så erder altså ikke andet at gøre. Jeg har været involveret iforløb, som har varet i fem år, og hvor den unge har væretigennem arbejdsprøvninger og utallige lægevurderinger.Og der er altså ingen arbejdsevne at hente. Og vi oplever,at det er en kæmpe lettelse for den unge at få afklaret sinlivssituation, siger Merete Nordentoft, der er en af landetsførende eksperter inden for socialpsykiatrien med etindgående kendskab til unge med psykiatriske diagnoser.Nogle kan arbejde igenI debatten om at begrænse førtidspension for unge, lyderdet blandt andet fra de Konservative, at syv ud af ti nyeførtidspensionister under 40 år tilkendes pension pågrund af en psykisk lidelse, men at der ofte er mulighederfor behandling.Og fra Arbejdsmarkedskommissionen, som kom medderes rapport i 2009, lød det, at knap hver tredje førtidspensionistover en periode på 13 år oplevede en forbedretfunktionsevne, og at syv procent ikke længere har enfunktionsnedsættelse. Samtidig oplever de fleste, knapto ud af tre førtidspensionister, en forværring af derestilstand.Merete Nordentoft er på den ene side glad for, at politikernefokuserer på mulighederne for at komme tilbagetil arbejdsmarkedet. For der er en gruppe af for eksempelunge med skizofreni, som faktisk har en positiv udvikling,og som med tiden kan komme i betragtning til et skåne-eller fleksjob. Men hun vil også gerne sende en advarsel tilde reformivrige politikere:- Jeg vil være ked af, hvis politikerne ikke er opmærksommepå det behov for tryghed og sikkerhed, som disseunge mennesker har. Hvis det bliver sådan, at unge skizofreneskal have deres pension revurderet hvert tredje år,så risikerer vi at traumatisere og stresse dem, og det vilvære til større skade end gavn, siger Merete Nordentoft.Hvis politikerne ønsker, at unge førtidspensionister skalmøde op på kommunen med jævne mellemrum, skal dervære tale om vejledende møder, hvor selve pensionen ikkeer i spil, mener Merete Nordentoft.- Folk skal have en tidsubegrænset førtidspension, fordidet skaber tryghed, hvilket er vigtigt for den her målgruppe.Når det er sagt, giver det god mening at lave vejledendesamtaler, hvor de, som oplever en positiv udvikling,får mulighed for at øge deres aktivitetsniveau.Hun vurderer også, at egentlig genbehandling af førtidspensionssagerfor eksempel hvert tredje år vil føretil stort spild af ressourcer. Kommunerne udfører i dag etstort arbejde med at undersøge og dokumentere blandtandet ansøgeres arbejdsevne, og det vil medføre stortspild af ressourcer, hvis alle sager skal genbehandles.Naive ideer, mener DSMerete Nordentoft bakkes op af formanden for DanskSocialrådgiverforening, Bettina Post, der overfor Altinget| Social kalder ideen om midlertidig førtidspension for“naiv”.- Det er mildest talt naive forslag – psykisk syge, derer blevet givet førtidspension, kan ikke komme tilbagepå arbejdsmarkedet efter tre år. Hvis man ønsker at begrænsetilgangen til førtidspension, bliver man nødt til atgøre det ved at behandle tidligere, altså inden der tildelesførtidspension.Ifølge Bettina Post er debatten skæv, fordi den fokusererså entydigt på beskæftigelsessystemet, mensbehandlingssystemet negligeres:- Det her handler om at tage hånd om mennesker, dernetop ikke kan være til rådighed for beskæftigelsessystemet,siger hun fast.Aol@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 11


10


Vi reagerer hurtigt på de underretninger,vi modtager, og det hænger sammen medsagstal og ressourcer.Erik Prøhl, tillidsrepræsentant, Ikast-Brande KommuneDer er ikke nogen evidens på området, så det vilvære dejligt at få noget mere eksakt viden om,hvad nedsatte sagstal egentlig betyder forkvaliteten i socialt arbejde.Anton Rasmussen, chef for Børne-familieafdelingen, Ikast Brande Kommune


I stedet for at lade frygten styre voreslovgivning og adfærd må vi have en mereomfattende diskussion om, hvad vi vil medvores demokrati.Professor Peter Høilund- Vi har behov for at høre disse menneskersmening, men vi ser samtidig en ny sanktionsformvinde frem, som ikke har juridiskkarakter, men er en slags offentlig stigmatisering,en underkendelse af deres anseelse. Detskete blandt andet for den tidligere PET-chef,Hans Jørgen Bonnichsen, som har væretmeget brugt i medierne i forbindelse medomtale af terrorsager. Han er i den grad blevetstigmatiseret af blandt andet Dansk Folkepartii medierne for sine udtalelser, blandtandet efter at han offentligt kritiserede,at beviserne i tunesersagen ikke var blevetpræsenteret for en dommer.Peter Høilund erkender også, at han fleregange har rådet blandt andet socialrådgiveretil enten at søge alliancer eller gå til deresfagforening, hvis de ønskede offentligt at gøreopmærksom på for eksempel ulovlig praksiseller at kritisere forholdene i forvaltningen.- Som solist er det hårdt at opleve sanktionerfra for eksempel ledende politikere. Herstår man stærkere, hvis man er flere, ellerved at lade Dansk Socialrådgiverforening talesagen.Retlig knopskydning er sjuskEt andet gennemgående kritikpunkt i PeterHøilunds bog er det lovsjusk, som følger i slipstrømmenpå politikernes iver efter at sendehurtige signaler om handlekraft i kampen modtruslerne.- Jeg er for så vidt enig i, at det er vigtigtat sende politiske signaler, men det er velvigtigere, at lovgivningen kan løse de problemer,institutionerne sidder med? Og sådaner det ikke nu. Udlændingelovgivningen erskrækeksemplet. Den ændres konstant, dener grundlæggende uigennemskuelig, reglerneuforståelige og i høj grad båret af frygt. Ofreneer de stakler i institutionerne, som skaladministrere den – og de borgere, hvis retssikkerhedsvækkes. Og hver gang ministerenLØMMELPAKKEN:Lovpakke vedtaget i november 2009 op til FN-klimatopmødet COP15 i Københavnfor at forhindre optøjer. Ændringerne i Straffeloven giver politiet mulighed for administrativtat tilbageholde folk i op til 12 timer, og straffen for at forhindre politieti udførelsen af deres arbejde hæves til 40 dages fængselsstraf.TUNESERLOVEN:Ændring af Udlændingeloven fra december 2008, der pålægger personer på tålt opholdi Danmark en daglig meldepligt. Loven var en udløber af tunesersagen, hvor totunesere, mistænkt for at ville slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel, blevadministrativt udvist af Danmark på baggrund af “hemmelige beviser”, som hverkenblev forelagt forsvarer eller anklager.KNIVLOVEN:Ændring af Våbenloven fra juni 2008 som følge af blandt andet bandekriminalitet,der forbyder alle at bære kniv eller dolk på visse offentlige steder.SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 15


Vores demokrati er under pres, og formig at se, er grænsen for acceptableindskrænkninger i det politiske livnu overskredet.Professor Peter Høilund(Birthe Rønn Hornbech, red.) bliver spurgt ien sag, svarer hun, at det må komme an på enkonkret vurdering.Ifølge Peter Høilund betyder det en uigennemsigtighedog uforudberegnelighed, somsvækker retssikkerheden og nærer frygten.Som eksempel skriver han i sin bog, at udlændingelovenpå knap halvandet år, fra juli 2008til oktober 2009, blev ændret ni gange. Derknytter sig 38 bekendtgørelser til loven, 54cirkulærer og fire vejledninger.- For mig er den form for retlig knopskydningdet rene lovsjusk. Ingen kan gennemskuealle de regler og ved derfor heller ikke,hvad der sker, hvis de overtrædes – ellerhvornår de gør det. Man kunne aldrig forestillesig noget lignende på skatteområdet.Her ved alle i store træk, hvad vi må og ikkemå. Og den usikkerhed planter det, sociologenZygmunt Bauman kalder en ‘flydendefrygt’ – en blanding af frygt, som pr. definitioner rettet mod noget konkret, og angst,der ofte er diffus, som tilfældet er her. Manfrygter noget, man ikke helt ved, hvad er.Sådan har jeg det for eksempel, når jeg kørermed Metro eller S-tog. Jeg er selv blevetlidt frygtsom – jeg kigger efter tasker, somstår alene, og i lufthavnen holder jeg øjemed mennesker, der ser lidt mistænkeligeud. Det er flydende frygt.Demokrati og opposition ude af kraftKravet om politisk handlekraft og hurtige signalerer styret af det, Peter Høilund refererertil som ‘nødvendighedens lov’.- Lovteksterne er ikke længere det vigtigste– det er derimod et godt mediebillede. Manbliver ikke genvalgt på at lave gode lovtekster.Vi så det med bankpakke 1 og 2. De politiskeledere går ind bag lukkede døre og kommerud nogle dage senere med en bankpakke, derkører uimodsagt gennem Folketinget og blivertil lov. Ingen diskuterer det, ingen skriver om16 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010det, fordi politikerne spiller på en frygt: “Hvisikke vi gør noget, får vi græske tilstande.” Ogingen ønsker jo økonomiske tilstande som iGrækenland.Men hvad skulle man så have gjort – finanskrisenvar jo reel nok, og bankerne krakkedeom ørene på os?- Man skulle have ladet pluralismen virke.Ladet organisationer og politikere diskuteredet. For jeg tror ikke på, at bankerne krakkerså hurtigt. I dag kan ingen fortælle os, hvad debankpakker reelt set koster samfundet. Detkan meget vel være meget store beløb. Mender er ingen politisk opposition af betydning,aviserne skriver ikke noget og så videre. Fornår man henviser til nødvendighedens lov,afviser man borgerne som indflydelsesrige– ligesom organisationerne får kortere ogkortere tid til at afgive høringssvar og gøreopmærksom på uhensigtsmæssigheder ilovgivningen. Frygten styrer, påpeger PeterHøilund og illustrerer med et par privateeksempler:- Jeg havde for nylig en tømrer i min lejlighedtil at ordne loftet. Han skulle skære noget afog spurgte, om han måtte låne en kniv. “Du erda tømrer, har du ikke selv en kniv?” spurgtejeg. Men det turde han ikke køre rundt med– efter knivloven. Det er et eksempel på enuhensigtsmæssig virkning, som man kunnehave undgået med et ordentligt lovforberedendearbejde. Eller som da jeg sidste årskulle forny min private p-licens på posthuset,og postmedarbejderen bad mig legitimeremig “af hensyn til terrortruslen”, som hunsagde. Ja, man skal da virkelig passe på, atmine 179 kr. ikke falder i de forkerte hænder.Da jeg tjekkede op på det, viste det sig atgælde i sager med større pengebeløb. Menigen har det afsæt i frygten.If it ain’t broken, don’t fix itMen jo, frygt kan også afstedkomme fornuftiglovgivning som for eksempel da fugleinfluenzaenramte Europa, siger RUC-professoren:- Her er det helt fornuftig at lovgive om,hvordan landmændene skal forholde sig. Ogfrygt er ikke noget nyt. Den har altid eksisteret.Engang var vi styret af Guds frygt ogsenere frygten for magthaverne, som barekunne henrette folk, hvis de ville. Jeg var selvbarn i 1950erne og er vokset op med frygtenfor atombomben. Mine forældre havde storeforråd af dåsemad og andet. Problemet i dager, at frygten er kammet over. Man kan godtlave lovgivning ‘for en sikkerheds skyld’, menvi får et samfund, som ikke er til at holde ud atleve i. Jeg mener, at man kun bør ændre loveog regler, hvis man er sikker på, at ændringerer bedre, end det som var før.Som i: If it ain’t broken, don’t fix it?- Ja, præcis! Atjr@socialrdg.dkPeter Høilunds bog “Frygtens ret” udkom i junipå Hans Reitzels Forlag.FIGHTERS AND LOVERS-SAGEN:I marts 2009 idømmer Højesteretseks unge betinget fængsel for terrorisme.De har arbejdet politisk forPFLP i Israel og FARC i Colombia vedat sælge t-shirts og sende pengene tilorganisationerne.


Herfra kan manIKKE smides udAnnoncer Alle mennesker skal behandlesmed respekt og værdighedSOCIALPÆDAGOGISK OPHOLDSSTED 17


Nu kan borgernekigge socialrådgivereover skulderenBorgere og journalister får lettere ved at følge med i, hvad der foregår i social- og beskæftigelsesforvaltningerne.Nye regler om aktindsigt giver mulighed for at få blandt andet interne, faglige vurderingeri afgørelsessager om hjælp, støtte og pensioner – oplysninger, som ikke udleveres i dag.TEKST CLAUS LEICK FOTO SCANPIX18 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010Socialrådgivere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker ogandre faggrupper, som bidrager med faglige vurderinger isager om offentlig støtte og hjælp, må fremover regne medstørre åbenhed om deres vurderinger i afgørelsessager.Det er én af følgerne af nye regler om aktindsigt, som erpå vej efter anbefaling fra Offentlighedskommissionen,der blev nedsat af regeringen i 2002. Kommissionen harafsluttet sit arbejde og foreslår nu mere åbenhed, øgetaktindsigt og adgang til udtræk fra databaser hos alle offentligeinstitutioner.Ideen er at gøre det lettere at følge med i, hvad derforegår i kommunale institutioner, på rådhuse, i regionerne,i ministerier og andre offentlige institutioner. Det skal skeved at justere Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.Hvis en borger for eksempel søger sin kommune om støtte,hjælp eller aflastning, vil der i kommunens afgørelse typiskindgå en række faglige vurderinger. Som reglerne er nu, vilborgeren kun have ret til at se de faglige vurderinger, somunderstøtter afgørelsen. Men fremover vil alle de fagligevurderinger, der indgår i en sag, være tilgængelige – bådedem, der taler for og imod den endelige afgørelse.Tvivl og uenighed bliver synligDermed vil borgerne kunne se de argumenter, der er blevetlagt større og mindre vægt på. De vil også kunne få adgangtil de faglige argumenter, der måske direkte fraråder enkonkret afgørelse.– I dag er det sådan, at en borger ikke har krav på at se defaglige vurderinger, som myndighedens eget personale harskrevet, uanset om de har haft betydning for afgørelsen.Ideen med de foreslåede ændringer er, at borgerne skalhave ret til at kende alle faktiske oplysninger og fagligevurderinger, der indgår som grundlag for afgørelsen, forklarermediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole,der har siddet med i Offentlighedskommissionen,hvor ændringerne i Offentlighedsloven og Forvaltningslovenmv. er foreslået.Offentlighedskommissionen har primært arbejdet medændringsforslag til Offentlighedsloven, men foreslår ogsåmere åbenhed og bedre aktindsigt i forhold til Forvaltningsloven,der beskriver enkeltpersoner og partersindsigt i blandt andet sager om erstatning, støtte og hjælp.Får flere argumenter i klagesagerMed øget adgang til at se alle faglige vurderinger i afgørelsessager,må socialrådgivere og andre fagpersonerfremover vænne sig til, at alt skal kunne ”tåle” at blivelæst. En anden konsekvens er, at de, der søger aktindsigt,vil få flere og bedre argumenter i deres sag, hvis de foreksempel vil klage over en afgørelse. Her vil de kunne henvisetil de interne faglige argumenter, der taler imod ellerer skeptiske i forhold til afgørelsen.– Det vil i nogle sager belyse, at der stort set har væretenighed, men også at der i andre afgørelser måske harværet stor tvivl på grund af forskellige faglige vurderinger,siger Oluf Jørgensen.De nye regler gør det samtidig nemmere for medierneog borgere at få aktindsigt i sager, som de ikke heltpræcis kender eksistensen af. Offentlighedskommissionenlægger nu op til at ophæve reglen om, at en ansøger


om aktindsigt skal kunne angive en konkret sag eller etdokument.– Fremover skal ansøgeren blot angive det tema, somsagen eller dokumentet vedrører, oplyser Oluf Jørgensen.Det giver mulighed for en helt anden form for aktindsigt,hvor en journalist for eksempel kan ansøge om indsigt ide sager, der har været af en bestemt type inden for enbestemt afgrænset periode. Det bliver dog muligt at afslåanmodningen om aktindsigt efter temakriteriet, hvis detvil kræve et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.– Ved anmodning om tidskrævende aktindsigt bør myndighedenikke afslå som første reaktion, men anmode omen konkretisering, påpeger Oluf Jørgensen.Ifølge lovudkastet kan afslag med henvisning til stortressourceforbrug kun i sjældne tilfælde bruges over forjournalister og forskere.Åbner adgang til alle databaserDe bedre muligheder for aktindsigt er blot én af flere ændringeri retning af øget åbenhed og offentlighed. En andenkonsekvens, der vil berøre social- og beskæftigelsesområdeter, at borgere og presse fremover får ret til at få udtræk fraalle former for databaser, der måtte findes i en kommune,en forvaltning eller kommunal institution – også selvom deoplysningerne ikke bliver brugt eller findes som et egentligtdokument. Dataudtræk skal anonymiseres, før de bliverudleveret, men ellers bliver der vidtgående muligheder for atmedier og borgere kan få indsigt i langt flere informationer,end de har mulighed for se i dag. Det gælder blandt andetsygefraværsstatistikker, vente-lister, sagsbehandlingstider,oversigt over arbejdsskader, lønstatistikker, sagstypestatistikkereller udtræk af andre informationer, som er samlet ien database. Kun fantasien sætter i princippet en grænse forhvilke oversigter, der bliver pligt til at udlevere.Det vil i nogle sager belyse, at derstort set har været enighed, menogså at der i andre afgørelser måskehar været stor tvivl på grund afforskellige faglige vurderinger.Mediejurist Oluf Jørgensen, medlem af OffentlighedskommissionenDet giver offentligheden og især medierne en helt andenmulighed for at følge med i, hvad der foregår på sygehuseneog i den kommunale ældre- og sundhedssektor.Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, dernormalt er undtaget retten til aktindsigt, hvis det er muligtat anonymisere personfølsomme oplysning ved at slettenavne, cpr-numre, adresser mv.Ændringerne, som Offentlighedskommissionen foreslår,forventes at blive vedtaget i næste folketingssamling. ASocialrådgiveren bragte i 4/2010 en kommentar af juristJanni Dyring om samme emne.SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 19


KOMMENTARSpørg tildet usynlige problemFor det ufødte barn er alkohol det farligste af alle rusmidler. Mange gravide kvinder drikker, og socialrådgiverehar svært ved at spørge ind til problemet, som tit ikke er synligt.AF LISA LÆRKE IVERSEN, SOCIALRÅDGIVER, CAND.SCIENT.SOC. OG PIA SCHIØLER KESMODEL, JORDEMODERMange drikker spiritus under graviditeten.Hvis socialrådgivere og andre professionellerutinemæssigt spurgte ind til gravides forholdtil alkohol, ville det være muligt at opsporenogle af de gravide, som drikker for meget,og de ville hurtigere kunne få tilbudt relevanthjælp. Og dermed ville antallet af alkoholskaderpå ufødte børn kunne nedbringes.“Det kan da højst dreje sig om nogle få, megetsocialt belastede kvinder, som vi i forvejenkender, der drikker, mens de er gravide. Andredrikker vel ikke”, fristes man til at tænke. Deter svært at forestille sig, at alkoholindtag igraviditeten er en problematik, når man serpå det væld af graviditetsmagasiner, hjemmesiderog chatrooms, som gravide med storiver bruger for at få svar på deres bekymredespørgsmål. “Er det skadeligt for mit barn, atjeg har spist blå ost?” “Hvad med fisk, hvis nuder er tungmetaller i? “Skal jeg passe på medat løbetræne?” “Jeg har ikke taget folsyre,før jeg blev gravid. Mon mit barn har tagetskade?”. Med sådanne spørgsmål skulle mantro, at alkohol er bandlyst for gravide fra dendag, graviditetstesten viser to streger.20 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010Mange gravide drikkerMen sådan er det ikke. Nationale tal viser, attre ud af fire ikke er afholdende under graviditeten,og at en procent drikker mere endseks genstande om ugen under graviditeten.Samtidig vokser mere end 120.000 børn op ifamilier med alkoholproblemer ifølge tal fraSundhedsstyrelsen.I Alkoholbehandlingen i Århus Kommunesøger kvinder sjældent hjælp, før overforbrugethar stået på i 13-15 år. Tal herfra viser, aten ud af fire, som søger behandling på stedet,oplever, at alkohol allerede havde taget overhåndpå det tidspunkt, hvor de blev mødre.Det er umuligt at danne sig et klart billede af,hvor mange af de kvinder, det er lykkedes atholde en alkohol-pause under graviditeten,men tallene tyder på, at der er tale om en reelog bekymrende problemstilling.En kvinde, som drikker alkohol, mens hun ergravid, vil meget sjældent selv gøre opmærksompå sit alkoholforbrug over for professionelle.Det er muligt, at hun ikke er klar over,hvor lidt alkohol, der skal til, før det kan føretil skader på hendes barn. Måske har hun etmisbrug af andre rusmidler, som overskyggerhendes brug af alkohol. Måske vil hun gernefremstå som en kvinde med kontrol. Og måskeovervældes hun af skrækscenarier om at fåfjernet sit barn, hvis professionelle bliverbekendt med hendes alkoholforbrug.Kroniske skader hos barnetSet fra det ufødte barns perspektiv er alkoholdet farligste af alle rusmidler – langt mereskadeligt end stoffer som heroin og morfin, ogSundhedsstyrelsen anbefaler gravide helt atholde sig fra alkohol. Drikker en gravid, hvadder svarer til en flaske vin eller mere om dagen,risikerer hun, at hendes barn fødes medføtalt alkoholsyndrom – en meget alvorligalkoholskade, hvor barnet kan få specielleansigtstræk, kan være væksthæmmet oghjerneskadet. Disse skader er kroniske.Et ufødt barns hjerne og nervesystem er særligtfølsomt over for alkohol, og selv et mindreforbrug vil kunne øge risikoen for adfærdsforstyrrelserog indlæringsvanskeligheder.Sådanne skader bliver måske først synlige,når barnet når børnehavealderen, og på dettidspunkt er der oftest ingen, der tænker på,at forklaringen er moderens forbrug af alkoholunder graviditeten. Hovedparten af disseproblemer bliver derfor aldrig registreret somalkoholskader, og derfor fortsætter problematikkenmed at leve i usynlighed.Har svært ved at spørgeFra 2004 til 2009 forsøgte det nationale projekt“Børn i familier med alkoholproblemer” atøge fokus på de belastninger, som børn i familiermed alkohol lever med, for at hjælpe landetskommuner med at udvikle tilbud til børn ogforældre i familier med alkoholproblemer.I projektet blev det klart, at socialrådgivereog andre professionelle finder det vanskeligtat spørge til alkoholforbrug, selvom de erbekymrede for et barn. Alle undersøgelserviser, at professionelle har endnu sværereved at spørge, når det kommer til gravide.Derfor er to kommunale satspuljeprojektersat i værk for at udvikle og afprøve metodertil tidlig opsporing af gravide med et for stortalkoholforbrug.Der kan være mange grunde til, at socialrådgivereikke spørger til gravide klientersalkoholforbrug. Gravide, der drikker alkohol,ligner alle andre gravide, og i en travl hverdager der sjældent tid til at spørge til noget,som ikke er synligt. Andre synes måske, atSundhedsstyrelsens anbefaling om alkoholtil de gravide er overdrevet, og mange af os


har i det hele taget svært ved at spørge ind tilandres indtag af alkohol. Det er tabubelagt ogtilhører privatsfæren, og man frygter måske,at den gravide reagerer med vrede, fordi hunføler sig stødt og mistænkeliggjort.Det gør en forskelMange socialrådgivere tvivler måske også på,om det gør en forskel, hvis de rutinemæssigtspurgte: “Hvordan ser dine alkoholvaner ud?”.Ville en gravid, som drikker for meget, nogensindesvare ærligt? Det er ikke sikkert. Måskeer det vigtigste, at den gravide, hver gang enprofessionel sætter spot på alkohol, blivermere opmærksom på, hvad alkoholindtag kanmedføre. Det kan måske få hende til at træffeen beslutning om at drikke mindre eller helt atstoppe.En ting er i hvert fald helt sikkert: Så længeder ikke bliver spurgt til alkoholvaner i graviditeten,kan vi hverken forebygge eller tilbydehjælp, og problemet vil fortsætte med at levesit usynlige liv. AForfatterne er ansat i Gravid-projektet, etforsøgsprojekt i Århus, som har til formål atudvikle metoder til tidlig opsporing af gravide,der drikker for meget alkohol. Projektettilbyder faglig sparring og undervisning omalkohol og graviditet til professionelle samtinformation og rådgivning om alkohol tilgravide kvinder og ved behov familieorienteretalkoholbehandling. Er du interessereti at høre mere, kan du kontakte Gravidprojektet:Lisalliv@aarhus.dk ellerPia epk@aarhus.dkFOTO: SCANPIXSOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 21


DEBATRedigeret af redaktionenLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 14 er mandag d.13.. september klokken 9.00.Brug Etisk RådErik Petersen fortæller i Socialrådgiveren nr.12/2010, at han er blevet dårligt behandletaf andre socialrådgivere. Erik spørger, hvadman gør, “når man som socialrådgiver bliverklient i vores eget system”. Og han foreslår, atvi får nogle etiske regler, der klart viser, “atborgeren er i centrum og ikke kommunernespengekasse”.Sådan nogle regler, har vi allerede. SåvelSocialrådgiverforeningens Etikvejledning somden nye professionsetik, der skal behandlespå Repræsentantskabsmødet i november2010, slår fast, at det er borgeren, der er icentrum for vores indsats.Alligevel synes Erik Petersen ikke, at han harværet i centrum. Det kan skyldes, at han rentfaktisk ikke har været det, men det kan ogsåskyldes en reel og legitim faglig uenighed. Også er vi tilbage til spørgsmålet om, hvad mangør. Man henvender sig til Etisk Råd i DanskSocialrådgiverforening.Etisk Råd er sat i verden for at vurdere, omen borger er blevet behandlet i overensstemmelsemed de etiske værdier og standarder,som socialt arbejde efter Socialrådgiverforeningensmening bør bygge på. Erik kan skrivetil Etisk Råd og fortælle, hvordan han er blevetbehandlet og hvilke etiske regler, der efterhans mening er tilsidesat eller forulempet. Såvil Etisk Råd, der er sammensat af dygtige socialrådgiveremed stor etisk indsigt, vurderesagen og lave en udtalelse, vi forhåbentlig allekan blive klogere af.Med venlig hilsen Henrik Mathiasen,socialrådgiver, medlem af HovedbestyrelsenTænk på din faglighedErik Petersen (EP) starter sit læserbrev “Iklemme i systemet” i nr. 12/2010 med spørgsmålet:“Hvad gør man, når man som socialrådgiverbliver klient i vores eget system?”Mit tillægsspørgsmål er: “Hvad gør man, nårman bliver klient i jeres system?”.Jeg arbejder som selvstændig rådgiverog har mange private borgere, der oplevernøjagtig det samme som EP. Borgere, der ikkeoplever sig set og hørt, og som bliver smidtrundt til det ene “tilbud” eller lægeundersøgelseefter det andet. Jeg hører historier, somjeg aldrig havde troet ville foregå. Men det gørde, for jeg ser dokumentationen, når jeg læsersagsakter eller deltager i møder.Borgere der trues med stop af sygedagpenge,bare fordi de ønsker at få flyttet etopfølgningsmøde, så de kan få en bisiddermed. Sager, hvor kommunens udmeldtesagsbehandlingstider ikke overholdes, hvorder ikke træffes afgørelser om revalidering,selvom der er søgt for et år siden. Og enestebegrundelse for at der ikke er kommet enafgørelse er, at sagsbehandler har travlt medvigtigere opgaver..En kontanthjælpsmodtager, som deltager ien fritidsaktivitet, hvor hendes sagsbehandlertilfældigvis også deltager, og som så bliveranmeldt til kommunens kontrolteam, der gennemgårhendes økonomi ud fra en mistankeom, at hun nok tjener nogle penge på sinhobby. Et utrolig belastende forløb for hende,og spørgsmålet kunne have været afklaret,hvis sagsbehandler havde spurgt ind til mistankeni stedet for straks at overgive sagentil et kontrolteam. Der var intet at kommeefter, men kvinden har mistet enhver tillid tilsystemet.EP efterlyser nogle etiske regler, der viser,at borgeren er i centrum. Jeg efterlyser baremere omtanke hos sagsbehandlerne. Jeg ved,at I er presset af ledelsen, og at I skal spare,men det betyder ikke, at I skal spare på jeresmedmenneskelighed. Ville du selv være gladfor den behandling, du giver? Ville du føle, atder blev taget hånd om din problemstilling, atdu blev hjulpet videre i din sag - og frem for altville du føle en tillid til sagsbehandler og detsystem, vedkommende repræsenterer?Med venlig hilsen Susanne Obel FrydkjærSocialrådgiver & SupervisorForkortet af redaktionen22 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


KOMMENTARSamarbejdssamtalerfører parterne sammenFamilieplejeorganisationen Fabu har gode erfaringer med at bruge metoden ‘samarbejdssamtaler’i børnesager, fordi den styrker forholdet mellem de biologiske forældre og plejeforældrene.AF MALENE ABEL BRASK, SOCIALRÅDGIVER, FAGLIG KONSULENT, OG INGER-LISE MØLLERMARK, FAMILIEPLEJEKONSULENT, FABUHvis vi som professionelle læner os tilbage et øjeblik og tænker over,hvilke stærke følelser der er i spil i en anbringelse, er det ikke svært atforstå, at der er god grobund for misforståelser og sårede følelser.I familieplejeorganisationen Fabu har vi gode resultater med atbruge metoden “samarbejdssamtaler”, hvor de biologiske forældre,plejeforældrene og en neutral person drøfter barnets bedste ud fraparternes dagsorden. Når samarbejdet fungerer, får barnet mulighedfor at knytte sig til plejeforældrene og bevare de nære bånd til forældrene,og når problemerne bliver minimeret mellem de voksne, er dermere overskud til barnet.Bruger tid på at forstå hinandenForældre og plejeforældre bruger meget tid på at forstå hinanden,og kontakten bliver ofte til dårlige oplevelser og konflikter. Børnenesforældre er bragt i en situation, hvor deres drømme om at blive godeforældre er bristet. Vi står ofte med forældre, der er i krise og usikrepå deres fremtidige rolle som forældre. Det er derfor forståeligt, at deofte reagerer med uforløste følelser.Samtidig står der en plejefamilie med kommunens ‘blå stempel’ –godkendt som plejefamilie. For dem kan det være vanskeligt at levesig ind i, at andre ikke har det fornødne overskud til deres børn. Og detkan være svært for plejefamilien at tackle forældrenes sorg, der oftekommer til udtryk som frustration og vrede. Her kan samarbejdssamtalernebidrage til, at parterne forstår hinandens ønsker og motiverfor deres handlinger.Vi tilbyder modellen til forældre til anbragte børn og deres plejeforældreeller pædagoger. Samarbejdssamtalerne adskiller sig fra andresamtaler på den måde, at det er forældrene og plejeforældrene, deri fællesskab udarbejder en dagsorden. Til dagsordenen er der et kravom, at emnerne tager udgangspunkt i barnets behov. Der opstår en følelseaf fælles ansvar over for barnet, og de opdager, at de har sammeinteresse. Emnerne i samarbejdssamtalerne har fokus på mulighederfrem for begrænsninger. Et eksempel fra en konkret samtale var foreksempel at mor og plejemor kunne fortælle barnet om morens sygdom,og hvorfor hun ikke altid var i stand til atoverholde samværsaftaler.Der er afsat to timer til samtalen, der ledesaf en neutral og erfaren person, der har ansvarfor at fastholde rammerne og sikre en positivdialog. Under samarbejdssamtalerne kander ikke træffes beslutninger, der berørersagsbehandlerens kompetence. Modellenkan benyttes i konfliktfyldte sager eller somforebyggende samtaler i både etablerede ognye sager.Parternes erfaringer med metodenEt andet eksempel på resultaterne er fra ensamtale med en mor og plejemor. Her sagdeplejemoren: “Vi kender hinanden så godt, atvi ved, hvad hinanden mener. Det er derfornemmere at ringe, når der er problemer.”Morens kommentar var: “Samarbejdssamtalerneer mere uformelle, og jeg tør fortællemeget mere, når det er en neutral person, derer med. Det er svært at være fri til mødermed sagsbehandleren, selv om jeg godt kanlide hende. Det er vigtigt, at vi har god tid tilsamtalerne”. Plejemor supplerede med at sige:“Det er vigtigt, at vi lærer at lytte til hinanden”.Begge parter var enige om, at de kunne klaremange aftaler uden hjælp fra familieplejekonsulenteller sagsbehandler på grund af deresgensidige tillid. AMalene Abel Brask,socialrådgiver, fagligkonsulent, og Inger-Lise Møllermark,familieplejekonsulent,FabuSOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 23


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkFOTO: SCANPIXTEMAMØDEPsykiatrifaggruppenSæt allerede nu X i kalenderen ud fortorsdag den 18. november 2010, fra 12-17,hvor Psykiatrifaggruppen holder temaeftermiddagi DS’ lokaler i Fredericia.Temaet er “Flygtninge/Indvandrere ogpsykisk sygdom”.I oktober kommer der mere om indhold,program og tilmelding. Temadagen er gratisfor medlemmer af Psykiatrifaggruppen.REGION NORDFaglig kritik– undertrykkes den?Hvorfor er det vigtigt at kunne forholdesig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenserhar det, når ens kritiske røst bliverundertrykt? Eftermiddagen henvendersig til alle, som vil have begreber på deresfornemmelse af, at det bedre kan betalesig at tie end at sige sin mening.Temadag 5. oktober i Århus. Læs mere ogtilmeld dig senest 15. september påwww.socialrdg.dk/nord under kalenderREGION SYDUmyndiggørelseTør du sige din mening på din arbejdsplads,eller føler du dig presset af din leder eller afpolitikerne til at tie. Kom og hør et spændendeoplæg ved Rasmus Willig og deltag i debatten.Det sker 6. oktober i Fredericia. Læs mere ogtilmeld dig senest 30. september påwww.socialrdg.dk/syd under kalender. BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCEEfter lovgivningen om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)kan en borger nu frit vælge at overdrage arbejdsgiveransvarettil en privat virksomhed som HandicapHjælp Danmark.Vi tilbyder skræddersyede BPA-ydelser, som inkluderer:Lønudbetaling til hjælpereUdfærdigelse af hjælperkontrakterIndbetaling til SKAT, ATP og FeriekontoIndberetning af syge-/barselsdagpengeForsikringer af hjælpereIndberetning af lønstatistikker til Danmarks StatistikBorgeren får tilknyttet en fast kontaktperson samtadgang til et IT system, som gør det nemt og hurtigtat oprette hjælpere, lave vagtplaner samt indberettetimer til vores lønkontor.Hvis du vil vide mere om voresBPA-ydelser eller andet, kan dukontakte os på telefon 88 88 71 71eller mail til bpa@hhdanmark.dk.KØBENHAVNStationsalléen 42, 1. sal2730 HerlevTlf. 88 88 71 71ÅRHUSKarupvej 5A8000 Århus CTlf. 88 88 71 7124 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


DS:NUREGION ØSTFå inspirationtil din praksisTag en dag ud af kalenderen og få inspirationtil praksis og arbejdsliv ved en socialfagligdag i Region Øst 12. oktober kl. 9 - 15:30 iRoskilde.Morten Ejrnæs lægger op til debat omnytolkning af helhedssynetVi diskuterer professionsetik med næstformandUlrik FrederiksenOg sidst på dagen skal vi udfordres på voreskropssprog, Skuespiller Andrè Andersenvil lære os, hvordan vi via vores kropssprognedtoner og undgår vold og andre konfrontationer.Vi håber at se rigtig mange til en dag medspændende oplæg – indholdet er det sammebegge dage.Tilmelding på www.socialrdg.dk/oest senest29. september.Dagen er gratis, men der ydes ikke frikøb.Høring om kriminalitetstruedebørn og ungeDeltag i Dansk Socialrådgiverforenings høringom kriminalitetstruede børn og unge, hvor måleter at finde ’gyldne regler’ for god forebyggelse.Det sker mandag den 20. september iFællessalen på Christiansborg.Tilmelding senest 13. september Vær ogsåmed i debatten på www.socialrdg.dkJUBILÆUMStorgruppe 80 X – AUCDet er nu mere end 25 år siden, vi forlodAalborg Universitet som nyuddannede socialrådgivere.Er du interesseret i at storgruppengenetableres og i eventuelt at mødes med allefra den gang, så send en mail til en af os:Jette Hoffmeyer: j.hoffmeyer@mail.dkInge Salomonsen: ikosalomonsen@mail.dkEllen Margrethe Pedersen: e.m.pedersen@live.dkSENIORSEKTIONENEn gang socialrådgiver,altid socialrådgiverNår du går på efterløn, alderspension ellerførtidspension, behøver du ikke at sige farveltil faget. Du kan melde dig ind i Seniorsektionen,hvor du bevarer tilknytning til faget og tilfagfæller. Du får nedsat kontingent, modtagerSocialrådgiveren og kan deltage i en rækkearrangementer.Læs mere på www.socialrdg.dk/seniorsektionDS-KALENDERLæs mere om arrangementerne påwww.socialrdg.dk/kalender14. SEPTEMBER, ROSKILDEFå inspiration til din praksisSocialfaglig dag i Region Øst med oplæg omhelhedssynet, professionsetik og kropssprog.16. SEPTEMBER, ODENSEBeskæftigelsesfaggruppenFaggruppen Beskæftigelse holdergeneralforsamling.20. SEPTEMBER, KØBENHAVNKriminalitetstruede børn og ungeDS holder høring om kriminalitetstruede børnog unge.29. SEPTEMBER, KØBENHAVNKKSKøbenhavns Kommunale Socialrådgivereholder generalforsamling.30. SEPTEMBER – 1. OKTOBER, NYBORGLedersektionenSkab dit eget ledelsesrum – Ledersektionenholder konference og generalforsamling.30. SEPTEMBER, SKIVEFagbevægelsenFaggruppen Fagbevægelsen holdergeneralforsamling.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring og udvikling af dit jobforløbsom socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halvtimes coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støtte til ogudfordre dine egne tanker om din jobmæssigefremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonSynes du godtom Dansk Socialrådgiverforening?Er du på Facebook, så find DanskSocialrådgiverforening, klik på“synes godt om” – og følg med i voresnyheder og debatter. Nu du er der, såsend også en anbefaling til alle dinesocialrådgivervenner.DS har for nylig oprettet sin profil påFacebook som et supplement til deandre steder, hvor foreningen bringernyheder fra DS, opfordrer til debat ogindhenter gode råd og erfaringer fra“vennerne” til aktuelle sager.1. OKTOBER, REGION SYDGeneralforsamlingFagforeningshuset, Vesterballevej 3A,Fredericia2. OKTOBER, REGION ØSTGeneralforsamlingHotel Scandic, Søndre Ringvej 33, Roskilde.8. OKTOBER, REGION NORDGeneralforsamlingGolf Hotel, Randersvej 2, Viborg.12. OKTOBER, ROSKILDEFå inspiration til din praksisSocialfaglig dag i Region Øst med oplæg omhelhedssynet, professionsetik og kropssprog.SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 25


KOMVIKAR søger vikarerKOMVIKAR søger dygtige medarbejdere i hele landet,som er klar til en spændende hverdag, hvor du som denstørste naturlighed varetager sagsbehandlingen på et afnedenstående områder.Kvalitetsstyret arbejdspladsKOMVIKAR er en landsdækkende kvalitetsstyret virksomhed,hvor alle bliver vurderet på deres evne til at skabekvalitet og resultater for kunden, virksomheden. Det giverpersonlig frihed, men det fordrer samtidig stor ansvarlighedhos den enkelte.MedarbejdertilfredshedVi lægger vægt på at den enkelte medarbejder følertryghed og frihed under ansvar. Vi er stolte af at medarbejderneføler engagement og får personlig udvikling ideres arbejde.Vi lægger stor vægt på hele tiden at udvikle vores fagligekompetencer og dele vores viden, så vi på alle fagområderbesidder meget stærke spidskompetencer. Vi kan lovedig faglige udfordringer, stærk coaching, samt et lønsystemder modsvarer de forventninger og krav, vi stiller tildig.Vi søger vikarer indenfor:• Sygedagpenge• Kontanthjælp• Ledighedsydelse• Jobkonsulent funktionerOm StillingenDin rolle bliver i samarbejde med virksomheden, at udføresagsbehandlingen for et af områderne. Du arbejder tætsammen med dine kolleger i virksomheden, og har tilenhver tid mulighed for professionel sparring, hos såvelledelse og coach. Dette indeholder både løsning af sagsbehandlingen,samt for egen personlig udvikling.Din baggrundVi forestiller os, at du eksempelvis sidder som socialrådgiverog kender et af områderne, eller du måske kommerfra en lignende stilling, hvor du har indsigt og interessefor området. Du er vant til god indsigt i sagsbehandlingeni et eller flere af områderne.Du er forandringsparat og finder det udfordrende ogspændende at skifte arbejdsplads. Din placering vil typiskvære i et jobcenter i en kommune.Om digDu er klar til nye udfordringer i en privat virksomhed, somvælger dig som medarbejder. Du forstår at indgå i forskelligeafdelinger, være den gode kollega, men samtidig optrædeprofessionelt. Du får noget fra hånden, og er stabil.Du trives med en travl hverdag i en virksomhed, hvorder er højt til loftet, og alle yder en indsats med devisen”sammen er vi bedst”.Ansøgningen vedlagt CV sendes til KOMVIKAR,att. Proceskonsulent Annette Rasmussen,Maglebyvej 19, Magleby, 4672 Klippinge ellerpr. mail abr@komvikar.dk.General forsamling i DS’ regionerAlle aktive medlemmer og seniormedlemmer har stemmeret vedgeneral-forsam lingerne. Seniormedlemmer har dog ikke stemmerettil valg af repræsentanter. Se nærmere dagsorden på regionernessider på www.socialrdg.dkGENERALFORSAMLINGRegion NordFredag den 8. oktober 2010 på Golf Hotel,Randersvej 2, Viborg. Vi begynder kl. 15, hvorLars Olsen holder foredrag om “Klassesamfundetversion 2.0”. Kl. 16.30-20 er der generalforsamling,hvorefter vi byder på middag.Tilmelding senest 20. september tilds-nord@socialrdg.dkRegion SydFredag den 1. oktober 2010 i Fagforeningshuset,Vesterballevej 3A, Fredericia. Vibegynder kl. 16, hvor MF Villy Søvndal giveret socialpolitisk oplæg – der er indskrivning ogkaffe fra 15. Kl. 17 begynder generalforsamlingen,efter den byder vi på middag til kl. 22.Tilmelding senest 24. september på mailds-syd@socialrdg.dk eller telefon 87471300Region ØstLørdag den 2. oktober 2010 kl. 13 på HotelScandic, Søndre Ringvej 33, Roskilde. Derer indskrivning fra kl. 12.30. Efter generalforsamlingener der politisk debat med ThorMöger Pedersen, nyvalgt næstformand for SFog Majbrit Berlau. Vi afslutter med middag oghyggeligt selskab.Tilmelding senest 22. september påds-oest@socialrdg.dk eller telefon 33386222Læs mere om programmerne påwww.socialrdg.dk/regionerVil du være regionsbestyrelsesmedlem?Generalforsamlingerne i region Nord, Syd og Øst skal vælgemindst 10 ordinære bestyrelsesmedlemmer til hver af de tre bestyrelser.Hertil kommer formanden, der vælges ved urafstemningog to studerende udpeget af de studerendes organisationer.Vil du vide mere om arbejdet i regionsbestyrelsen,så kontakt regionsformand– Trine Quist (Nord) telefon 22 40 18 99, mail, tq@socialrdg.dk– Anne Jørgensen (Syd) telefon 87 47 13 01, anj@socialrdg.dkeller– Maibrit Berlau (Øst) telefon 33 38 62 20, mbb@socialrdg.dk26 SOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010


REGIONSLEDERAF KONSTITUERET REGIONSFORMAND TRINE QUIST, REGION NORDKamp om kronerneVelfærden og den offentlige service har trangekår. Opgaverne på socialområdet bliver flere ogflere ude i kommunerne, hvor der er et stigendebehov for hjælp og støtte til vores samfunds udsattegrupper - men regeringen mener tilsyneladendeikke, at disse opgaver er statens problem.Kommunernes problemRegeringsaftalen om kommunernes økonomidikterer nulvækst og viser ingen vilje til økonomiskat anerkende det stigende pres. Det erhelt og holdent kommunernes egen opgave attilpasse budgetterne, så der ikke er røde talpå bundlinjen.Det betyder, at langt de fleste kommunerskal finde besparelser i budgetterne for 2011.Den seneste prognose fra Offentligt AnsattesOrganisationer peger på, at mindst 70 ud aflandets 98 kommuner skal finde besparelser.Det betyder, at den offentlige velfærd bliverendnu ringere, og at der i den daglige serviceaf kommunens borgere skæres endnu længereind til benet. Kan vi blive ved med at kalde oset velfærdssamfund, når overliggeren for enacceptabel service af vores syge og svage, afvores ældre og børn, af vores udsatte grupperbliver lavere og lavere?Forslag fra medarbejderneI Randers Kommune skal man spare godt 200mio kr. på budgettet for næste år. Byrådethar inviteret kommunens medarbejdere ogborgere til at komme med forslag til besparelser.Den invitation har medarbejdernesrepræsentanter i det øverste samarbejdsorgan– Hovedudvalget – taget imod. Udsigtentil, at det endnu engang var kerneydelser ogmedarbejdere, der skulle spares på, fik dem tilat udarbejde et spareforslag som er ca. 28,8mio kr. værd. Et forslag, som slanker ledelsesniveauernebetydeligt, i stedet for beskæreendnu mere i den borgerrettede service.Der er stor uenighed i Randers om, hvorvidtforslaget er godt eller ej, men jeg synes detfortjener stor ros. Ros fordi medarbejderneforeslår organisatoriske ændringer i stedetfor forringelser af servicen til borgerne ogderes egne arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Deter medarbejderne, som har fat i den langeende her – og som heldigvis ikke har glemtdet, som regeringen tilsyneladende har: at detoffentlige velfærdssystem har til opgave athjælpe og støtte samfundets borgere, når defår behov for det.Det bliver et langt og sejt efterår med kampom kronerne ude i kommunerne. Men hvis visom medarbejdere ikke tænker alternativt ogsiger klart og tydeligt fra over for urimeligenedskæringer, som forringer både serviceniveauog arbejdsvilkår, så bliver de kommendeår i kommunerne endnu længere og hårdere.God kamp og god arbejdslyst!Forslag og tidsfrister til repræsentantskabsmødetDansk Socialrådgiverforenings ordinære repræsentantskabsmøde afholdes 26.-27. november 2010på Vingstedcentret, Bredsten, VejleLovændringerAlle aktive medlemmer, studentermedlemmer og seniormedlemmerkan stille forslag til ændringer i DS’s love. Fristen for at indsendelovændringsforslag er slut.ForslagØnskes et andet emne optaget på dagsordenen, skal der sendes enskriftlig og motiveret anmodning til hovedbestyrelsen senest fem ugerfør repræsentantskabsmødet. Tidsfrist er derfor 22. oktober 2010.Fristen gælder ikke forslag til udtalelser, der også kan fremsættespå repræsentantskabs-mødet. Forslag til dagsorden for et ordinærtrepræsentantskabsmøde kan stilles af aktive medlemmer, studentermedlemmerog seniormedlemmer.På repræsentantskabsmødetUnder repræsentantskabsmødet kan der ikke stilles nye forslag, mender kan stilles ændringsforslag til de udsendte forslag. Ændringsforslagskal for at kunne behandles enten være af ren redaktionel art og/eller holde sig inden for det indhold/de intentioner, som er i det oprindeligeforslag. Dette skal sikre, at repræsentanterne har mulighed forat være forberedte på det indhold, der behandles på repræsentantskabsmødet.Uanset ovenstående vil der være mulighed for at stilleændringsforslag til det udsendte budgetforslag.Brug sekretariatetEr der noget, du er i tvivl om i forbindelse med denne notits, så kontaktAase Madsen, sekretariatet, telefon 33 38 61 43 eller e-mailaam@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 13 I 2010 27


AnnoncerEn almen efterskole:– med 8., 9. og 10. klasse.– med mulighed for folkeskolensafgangsprøver.– med fokus på kost og motion ogvægttab.– med fokus på selvværd og motivation.Kongensgaard Efterskole- gør livet lidt lettere.Nygårdvej 2, 7620 LemvigKontakt os via:www.kge.dk – kge@kge.dk – 97 89 15 44. DanskSocialrådgiverforeningKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udviklingaf dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv timescoach ing af en erfaren konsulent fra DS.FAMILIEBEHANDLINGBørns problemer skal løses i familien- forbyggende arbejdeEt døgntilbud til gravide, unge mødre og familier der har så storesociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer, at de har brug forbeskyttede rammer for at sikre barnets trivsel.• § 50 undersøgelser• Akutberedskab• Afklaringsforløb• Forælderkompetenceundersøgelse• Døgnbehandling• Individuel behandling af barnet• Intern skole (0. – 7. klasse)• Forældreundervisning• Individuel, par og familiebehandling• Praktisk pædagogisk behandlingSom noget nyt tilbydes behandling af traumatiserede kvinder i enkvindegruppe.Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egnetanker om din jobmæssige fremtid.28Åben mandage kl. 15-18 på tlf. 33 93 30 00.Læs mere på www.socialrdg.dk/karrieretelefon.grundlagt 1/4 1997Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dk


Annoncer29


SUPERVISION • ORGANISATION • LEDELSE • SAMARBEJDE • COACHINGAnnoncerKOLLEGIAL RESPONS- med hjerte og hjerneAlbatrosVESTERG ADE 41 • 8000 ÅRHUS CTLF. 86 18 57 55 • WWW.ALBATROS.DKTidsfristerforindleveringaftekstsideannoncernr. Udkommer Sidste fristfor bestillingaf annoncer14 23. september 8. september15 7. oktober 22. september16 21. oktober 6. oktober17 11. november 27. oktober18 25. november 10. november19 9. december 24. novemberBEMÆRK AT DEADLINE FORAFLEVERING AF FÆRDIGTMATERIALE ER TO DAGE EFTERBESTILLINGSFRISTEN KL. 12Send din annonce tilDG Media, epost@dgmedia.dkfax 70 27 11 5630


Annoncer 32


Multidimensional Treatment Foster Care er et familiebehandlingsprogrammålrettet unge med svære adfærds- og følelsesmæssigeproblemer. Behandlingen varer op til 12 mdr.MTFC tilpasses individuelt med udgangspunkt i den unges mål, ønsker, ressourcer og vanskeligheder.MTFC giver den unge personlig og social trivsel.MTFC giver den unge færdigheder til at lykkes i familien, skolen, sammen med kammerater og i fritidslivet.MTFC har dokumenteret effekt også i forhold til forebyggelse af kriminel adfærd.AnnoncerI samarbejde med Servicestyrelsen tilbyder CESA og MTFC - Hovedstaden MTFC-behandling til 12-17 årigeunge og deres familier.Du kan læse om MTFC og metoden på www.cesa.dk og på www.mtfc-hovedstaden.dk.Kontakt os for visitation eller yderligere information:• CESA på tlf. 62 62 39 72 eller post@cesa.dk• MTFC-Hovedstaden på tlf. 48 46 08 37eller mail info@mtfc-hovedstaden.dkBASEN SKOLE/DAGBEHANDLING– Et undervisnings/dagbehandlingstilbud forunge med ADHD o.lign. adfærdsforstyrrelserBasen Skole/dagbehandling tilbyderfaglig, kvalitativ og struktureret undervisningog behandling, som tilrettelæggesud fra den enkelte unges behovi samarbejde med Basens interne psykolog.Det faglige mål er Folkeskolensafgangsprøve.Vi henvender os primært til hjemmeboendeunge mellem 11-17 år, som harbehov for et lille overskueligt undervisningsmiljø.Undervisningen og behandlingentilgodeser særligt elever medADHD, samt elever der har behov foren støttende og struktureret hverdag.Vores behandlingsarbejde er funderet iden systemiske tænkning. Behandlingsmetodenfor unge med ADHD består afstøttende samtaler, hvor der arbejdesmed at udvikle gode strategier, inddragelseaf familien i behandlingsarbejdet,hjælp til etablering af struktur ogoverblik i den enkelte elevs tilværelse,en positiv og anerkendende tilgang tilden enkelte elev.Basen Skole/dagbehandling er placeretpå Østerbro i København tæt på Svanemøllenst. Vi modtager unge fra heleStorkøbenhavn.For yderligere information kontakt os på T 3929 6767 eller www.basencph.dk.33


Annoncer VISODEN NATIONALE VIDENS- OGSPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATIONKonference 201030. november på Nyborg StrandViden til gavnHør oplæg fra formand for BørnerådetLisbeth Zornig Andersen og psykologSusan Hart. Deltag i workshops medVISOs specialister og videnscentre og fåredskaber med hjem inden for handicapogudsatteområdet.Læs mere og tilmeld dig påwww.servicestyrelsen.dk/visoFår du brug for enarbejds miljøkonsulent,skal du:Kontakte Region Nord på telefon 87309191, hvis du har arbejde i Region Nordjyllandeller Region Midtjylland.Kontakte Bo Ulrick Madsen, telefon 87471313 eller 2177 0451, hvis du har arbejde iRegion Syddanmark.Kontakte Region Syd på telefon 3338 6222,hvis du har arbejde i Region Hovedstadeneller Region Sjælland.34


Højskoleophold for enligemed børnPå Familiehøjskolen har vi mange års erfaring i at lave højskolefor enlige mødre og deres børn. Vi har løbende optagog mulighed for at tilbyde specialtilrettelagte forløb medfx vejledning, samtaler og tilbagemeldinger målrettet denenkelte families behov.Vi underviser i styrkelse af familie- og forældrekompetence,forandringsprocesser, kost og ernæring samt sunde og sjovemotionsvaner. Efter behov tilbyder vi desuden undervisningi fx privatøkonomi, samfundsforhold, læse/skrivefærdigheder,børns udvikling og basale behov, konflikthåndtering ogopdragelse.Kontakt os på tlf. 97 12 43 90 eller besøg os påwww.familiehojskolen.dkFamiliehøjskolen Skærgården ligger smukt placeret vedsø og skov syd for Herning. Vi har i 40 år lavet højskolefor enlige mødre og deres børn og tilbyder et uniktfrirum til forandring.Bo og dagtilbud til unge over 16 år- I KøbenhavnVi tilbyder• pladser på kollegielignende opholdssted og i støttet botilbud godkendtefter Lov om Social Service § 142,5 og § 107• pladser i botilbud med mere intensiv støtte godkendt efter Lov omSocial Service § 107• støtte/kontaktordning for unge i egen lejlighed eller værelse• dagtilbuddet Projektskolen, STU-forløb, erhvervsafklaring ogundervisningVi giver• personlig støtte og omsorg, der er målrettet den enkelte ungesvanskeligheder og udviklingspotentialer• støtte til uddannelse• støtte til inddragelse af den unges familie og øvrige netværkVi er• socialfagligt og håndværksmæssigt uddannede med mange årssocialfaglig erfaring.Casa Blanca har p.t. 32 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-, uddannelsesogerfaringsgrundlag. Casa Blanca er en privat virksomhed med holdninger, derforener de faglige målsætninger – at skabe resultater sammen med beboerne –med bestræbelsen på at skabe en attraktiv og udviklende arbejdsplads med etgodt arbejdsmiljø for de ansatte og ejerne, der selv arbejder i virksomheden.Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03Læs mere på www.cbbe.dkCasa Blanca Bo & Erhverv, Valby Langgade 227, 2500 ValbyAnnoncerVil du gøre en forskel,bliv socialrådgivervikar!Hos Hartmanns får du mulighedenfor at gøre en forskel for dig selv,dine kollegaer og dit fagVi tilbyder dig vikarjob, som matcherdine ønsker, kvalifikationer og krav.Du får faglig sparring og en personligpersonalekonsulent tilknyttet. Viafholder netværks-caféer og kurser fornyuddannede.Velafgrænsede opgaver og faglig fordybelseSom vikar i Hartmanns har du mulighed for at bruge din faglighedtil at fordybe dig i på forhånd veldefinerede opgaver. Denførste dag i dit vikariet tager vi med ud på din arbejdsplads ogafstemmer gensidige forventninger. Vi er garant for, at du fåren god oplevelse gennem hele vikariatet - både fagligt og personligt.Overskud, gå-på-mod og “hår på brystet”Hos Hartmanns har vi de bedste socialrådgivere. Det er altafgørende,at du kan agere selvstændigt på dine opgaver fra dagét samt holde et højt fagligt niveau.Hartmanns er en holdningsvirksomhed!Når du er vikar i Hartmanns, er du ansat i en værdibaseretvirksomhed, som tager del i det sociale ansvar. Hartmannsarbejder ud fra værdierne: gensidig respekt, samarbejde,resultatskabelse og innovation.Send din ansøgning og CVtil markedschef Hanne Nyström på hanne.nystroem@hartmanns.dkeller personalekonsulent Hanne Thaulov påhanne.thaulov@hartmanns.dk.Hanne Nyström +45 41 21 13 20 - Hanne Thaulov +45 41 21 14 82Tlf: +45 70 20 03 83 · www.hartmanns.dk35


StillingsannoncerStillingsannoncer Region ØST 2010Send din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12SIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 14 10. september 23. septemberSocialrådgiveren nr. 15 24. september 7. oktoberSocialrådgiveren nr. 16 8. oktober 21. oktoberSocialrådgiveren nr. 17 29. oktober 11. novemberSocialrådgiveren nr. 18 12. november 25. novemberEr du til ledelse,så er muligheden der nu Herberget Lærkehøj på Frederiksberg søger en nydaglig leder til institutionens 25 engagerede og dygtigemedarbejdere. Vi lægger vægt på, at vores nyeleder forstår at motivere og inspirere sine omgivelserog samtidig evner at skabe synlige resultater indenfor et fagområde som berører nogle af samfundetsmest udsatte.Der er tale om et spændende, alsidigt og udviklendeledelsesjob, hvor du bl.a. bliver involveret i arbejdetmed implementeringen af hjemløsestrategien.Er du interesseret, så kig ind på vores hjemmesidewww.laerkehoej.dk, hvor du kan læse mere omstillingen.Lærkehøj har plads til 26 misbrugere og psykisk syge. I tilknytning til Lærkehøj findes ennatvarmestue med plads til 12 brugere. Lærkehøj hører under den selvejende institutionLindevangen og er tilknyttet KFUKs sociale arbejde.Dansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.w


CAR Lolland søger medarbejderetil Team AfklaringTeam Afklaring er en decentral enhed under Center for Aktiveringog Revalidering Lolland Kommune, ”CAR Lolland”. Team afklaringvaretager aktiveringsopgaver for ca. 200 borgere på adressenVejlegade 35 i Nakskov.Omdrejningspunktet t for aktiveringsindsatsen i Team Afklaring eraltid ”borgeren i centrum” og spørgsmålet ”Hvad skal der til for,at du kommer i job eller uddannelse”.Omdrejningspunktet t for indsatsen er medarbejdernes relation tilborgeren. Hvad ”virker” og hvorledes sikrer vi en effektiv motiverendeindsats? Samarbejdet i teamet t bygger derfor på store kravtil den enkelte medarbejders evne til refleksion, empati, engagementog faglighed og bygger på en kontinuerlig dialog omkringopgavernes indhold samt metoderne og værdierne bag.Nogle af dine nøgleopgaver vil blive modtagelse af nye borgere,og at være primær kontaktperson for ca. 25. borgere. Samtidigvil der være afvikling af samtaler, opfølgning på jobplan samtvejledning og undervisning af såvel større som mindre grupper.Vi forventer, at du har en relevant mellemlang videregåendeuddannelse som eks. socialrådgiver, sygeplejerske, lærer, m.fl.,og lyst til at forestå undervisning/vejledning af borgere. Du harlyst til indgå i et dynamisk team og samtidig god til at strukturereeget arbejde i en til tider hektisk hverdag.Springbræt søger socialrådgiverSpringbræts team for Job & Uddannelse udvider og har brug foren erfaren socialrådgiver, der brænder for at hjælpe borgere medandre problemer end ledighed tilbage til arbejdsmarkedet elleruddannelsessystemet.Hvis du har engagement, en socialfaglig uddannelse og godeskriftlige formuleringsevner, så send os hurtigst muligt en ansøgning.Erfaring fra et jobcenter er en fordel.Du skal kunne trives med selvstændigt arbejde i en travl ogomskiftelig hverdag. Dine primære opgaver vil være individuellesamtaler med borgere, der skal visiteres til den rette forløbstype,opfølgning på praktik- og uddannelsesforløb samt udarbejdelseaf progressionsrapporter. Flere af opgaverne løses i samarbejdemed vores jobkonsulenter.Vi tilbyder en arbejdsplads med gode, dygtige og engageredekolleger, en attraktiv beliggenhed og en række personalegoder.Løn og ansættelsesvilkår i henhold til særlig overenskomst medDS/SL.Spørgsmål til jobbet kan rettes til teamleder Susanne Rasmussen3332 5999.Send din ansøgning hurtigst muligt til Springbræt,Toldbodgade 51 d, 4. sal, 1253 KøbenhavnK eller til lotte@springbraet.dk.Springbræt ser mangfoldighed som en ressourceog værdsætter, at medarbejderne hverisær bidrager med deres særlige baggrund,personlighed og evner.Stillingsannoncer Region ØST 2010Til gengæld kan vi tilbyde et job med udfordrende og spændendearbejdsopgaver, hvor du har stor indflydelse på dit arbejdestilrettelæggelse samt kompetente og engagerede kollegaer. Vi liggerstor vægt på et arbejdsmiljø, hvor trivsel, supervision, refleksionsdageog faglig udvikling har høj prioritet.Har du lyst til at vide mere ? Læs hele stillingsopslaget t påwww.lolland.dk/job.Du er også velkommen til at kontakte teamleder Heidi Mersebakpå tlf. 29 61 30 94 eller centerleder Søren Østerbypå tlf. 20 83 78 99AnsøgningsfristDin ansøgning skal være os i hænde senest torsdagd. 23. september 2010.Vi forventer, at afholde ansættelsessamtalerd. 27. og 28. september 2010.Din ansøgning sendes tilCAR LollandSkolevej 1g4900 NakskovEller pr. mail til haols@lolland.dkUngerådgiver til Center for Børn &FamilierHar du lyst til at blive en del af et stærkt team af socialrådgivereog – formidlere?Og synes du at det er spændende at arbejde med vanskeligt stilledebørn, og unge med kriminalitetsproblemer?Ungerådgiveren arbejder med børn, unge og deres familier for athindre kriminalitet, vold, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd.Du vil blive en del af Center for Børn & Familier, hvor faglighedog udvikling er i centrum.Læs mere om stillingen på www.greve.dk.Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld,og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder forudvikling.37


2010Stillingsannoncer Region ØST/SYD/NORDIntegrationsmedarbejder til Jobcenter FaxeSagsbehandling af flygtninge/indvandrere i integrationsperioden.De væsentligste arbejdsområder er:Vi forventer af dig, at du:viteter ger. Forstander søges til Bostedet Ellengården,ÅrhusBostøttetilbud til sårbare familierBostedet Ellengården er en selvejende institution under foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjemmed overenskomst med Århus Kommune.Bostedet har internt plads til 16 familier og 3 enlige kvinder, hvortil kommer, atder ydes støtte til familier i eksterne boliger.Personalet er på ca. 15 personer – de fleste pædagoger.Stedet har en socialrådgiver og en stedfortræderstilling.Vi søger en leder, der:• Har lyst og evner til at være en tydelig og åben ledelsesperson med ledelseserfaring• Har den faglige kompetence, der er nødvendig for at stå i spidsen for etbostøttetilbud for sårbare familier• Evner og har blik for udviklingsmulighederne hos et engageret personale• Har engagement og kan tilslutte sig såvel Århus Kommunes som Jysk børneforsorg/FredehjemsværdigrundlagDu kan forvente:• En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor både bestyrelse og medarbejdereer indstillet på en løbende udvikling og forandringsproces• Gode fysiske rammer samt et meget efterspurgt botilbud primært dækkendeÅrhus Kommune• At du som leder kommer ind i fællesskab med andre ledere i såvel ÅrhusKommune som i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Bostedet har et veludvikletsamarbejde med kommunens sociale forvaltningLøn iht. overenskomst/aftale.Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jysk børneforsorg/Fredehjemskontor, tlf. 8616 7699 og/eller den nuværende konstituerede leder afBostedet, Jørn Østergaard, tlf. 8940 1050/mobil 3162 1931.Du er også velkommen til at besøge Bostedet efter nærmereaftale.Ansøgning stiles til bestyrelsen for Bostedet Ellengården, c/oJysk børneforsorg/Fredehjem, Bethesdavej 81, 8200 Århus Nsenest den 24. september 2010.”At lære at være ung”Klub7000 søger projektleder til 4-årigt unge-projekt.Vi skal have en nysocialrådgiverkollega påOnkologisk Afdeling R,OUHDet er en 32 timers stilling, til besættelse 1. oktober2010. Du vil blive en del af et team på 6 socialrådgivere.Du vil få kontakt til patienter med kræft – ogderes pårørende.Få mere at vide på www.ouh.dk – ansøgningsfristener 23. september. Ansættelsessamtaler afholdes 28.september. Der indkaldes til samtale 27. september.Fredericia Kommune ønsker i sit arbejde med unge at styrke fokus påempowerment og forebyggelse af ungdomskriminalitet.I samarbejde med en række interessenter skal du forestå projekt”At lære at være ung” – et projekt, som tager udgangspunkt i gadeplansindsatsi et udsat boligområde. Projektet skal afprøve en helhedsorienterettilgang til den unge på tværs af sektorer og lovgivning.Primær målgruppe er 14-17 årige kriminalitetstruede unge. Projektetskal medvirke til, at målgruppen får en perspektivrig tilværelse i ungdomslivetfri for kriminalitet.Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset frem tilforåret 2013.Vil du vide mereKontakt klubchef Jesper Larsen, 7210 7118,mail: jesper.larsen@fredericia.dk ellerchefkonsulent Lars Kølner, 7210 7148,mail: lars.jorgensen.fredericia.dkSøg online via www.fredericiakommune.dk/jobsAnsøgningsfrist: 23. september 2010.Se det fulde stillingsopslag påwww.fredericiakommune.dk/jobsw


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseTrine Quisttq@socialrdg.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkFlora Ghoshflora.ghosh@drc.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkSusanne Lyngsøsannelyng@mail.dkHenrik Mathiasenhmt@fa.aarhus.dkNicolai Paulsennipa@ucl.dkBirthe Povlsenbpo@spesoc.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkMarie Overbymarieoverby@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseVindegade 72-745000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i NørresundbySkansevej 90B9400 NørresundbyTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Eva HallgrenTlf. arb: 96 99 29 29Tlf. prv: 97 42 90 86www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 61 22 57 40www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45Faggrupper og seniorerSe DS’ hjemmeside forkontaktpersoner ogtelefonnumre.www.socialrdg.dk


LEDERAF BETTINA POST, FORMANDFOTO: KRISTIAN GRANQUISTVi sælger ikke udPå et møde i Personalepolitisk Forum 1 førsommerferien, udspandt der sig en debat omde aktuelle økonomiske udfordringer i kommunerne,der som bekendt har blikket stiftrettet mod det sociale område. Jeg forfægtededet synspunkt, at socialrådgivernes ansvarførst og fremmest er at lave socialfaglige undersøgelser,vurderinger og indstillinger, somhar fokus på de mennesker, vi er ansat til athjælpe. Svaret fra borgmestrene i forummetvar meget overraskende, at det løb dem koldtned ad ryggen, hver gang jeg sagde “socialfaglighed”…Ikke det bedste udgangspunkt forefterårets forhandlinger om de kommunalebudgetter for 2011.Jeg vil imidlertid fastholde, at vi svigter voressocialfaglige ansvar, hvis vi lader os brugetil at spare urimelige summer på indsatserneoverfor socialt udsatte. Så mister vi voresberettigelse og kan i princippet erstattes aftrænede aber, som kan kende små udgifter frastore og konsekvent vælge de billigste løsninger,uden at skele til lovgivningens intentioner,problemernes løsning og borgernes behov.Jeg ved godt, at det er nemmere sagt endgjort at sejle op imod finansministerens kravom 0-vækst. Og vi skal da også bidrage tildiskussionen om, hvad indsatserne må koste.Men vi skal betjene os af flere parametre endfarven på bundlinjen i det nærmeste budgetår.Der er nemlig intet sparet ved at yde en forkert,for sen eller for begrænset indsats.Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dkDe forvaltningsretlige principperHeldigvis er der hjælp at hente til den socialfagligeargumentation i noget så usexet som de forvaltningsretligeprincipper. De er nemlig til bl.a. for atsikre, at afgørelser har hjemmel i loven, og at detikke er usaglige hensyn, der afgør beslutningerne.Da det sommetider kan være vanskeligt at afgøreog argumentere for, hvordan en bestemt regel skaltolkes, skal vi ifølge det såkaldte “legalitetsprincip”skele til lovens intentioner i tolkningen. Når derfra 1. januar 2011 står i formålsbestemmelsen forkapitlet om børn og unge, at loven har til formål atsikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljømed nære og stabile relationer til voksne,er det derfor ulovligt, hvis kommunalbestyrelsenbeslutter, at kommunen skal hjemtage børn til egneforanstaltninger på trods af, at barnets netværkog tilknytning til skole, fritidsliv og kammerater erudenfor kommunen.Kommuner skal være sagligePrincippet om saglighed i forvaltningen - magtfordrejningslæren– indebærer, at offentlige myndighederikke må forfølge usaglige eller uvedkommendehensyn, når der skal træffes afgørelse i ensag efter den sociale lovgivning. Der må altså ikketages hensyn til interesser, der ikke kommer sagenved. Dermed er det ulovligt, når en kommune f.eks.afviser at stille et socialt tilbud til rådighed for enborger, der opfylder betingelserne i loven, alenemed henvisning til at det er for dyrt, eller at åretsbudget er opbrugt. Til gengæld må – og skal – dertages økonomiske hensyn, når det drejer sig omvalget mellem to forskellige tilbud, som er ligegode, men ikke er lige dyre. Det er her, socialrådgivernekan bidrage.Kombinerer vi disse vidunderligt jordbundneprincipper med de handicappolitiske principper omligebehandling, solidaritet, sektoransvarlighed ogkompensation, lovens bogstav og intentioner samtregnedrengenes snusfornuft, er der håb for, at vikan komme igennem budgetforhandlingerne udenat sælge ud af anstændigheden. Lad os prøve!bp@socialrdg.dk1Det Personalepolitiske Forum er et debatforum, nedsat afoverenskomstparterne på det kommunale område, som gennemdialog og debat sætter fokus på behovet for en aktiv ogsynlig personalepolitik. Det er Michael Ziegler (KL topforhandler)og Dennis Kristensen (FOA) der sidder for bordendenfor hhv. A- og B-siden.UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42189AL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99

More magazines by this user
Similar magazines