Det ukendte vidunder – Petra

journet.sdu.dk
  • No tags were found...

Det ukendte vidunder – Petra

Det ukendte vidunderPetraDe fleste kender Petra som kulissen for filmen om Indiana Jones’ jagt på Den Hellige Gral. Men efter dengamle ørkenby er blevet kåret til et af verdens syv nye vidundere, er det jordanske fortidsmonument atterblevet sat på det internationale turistlandkort. Et besøg til Petra giver dig indblik i en for mange ukendthistorisk periode, overvældende naturoplevelser, og mulighed for at besøge en attraktion, som endnu ikke eroverrendt af turister.Døsigt, men forventningsfuldt trasker man af sted. Sandet knitrer under vandreskoene, og det lunknekildevand skvulper rytmisk rundt i plastikflasken. Bjergenes skygger lukker sig om én, og forventningen om atvidunderet dukker op bag den næste bjergsnoning er konstant i bevidstheden. Den kilometerlange tur gårgennem en snæver klippepassage, som snor sig mellem de høje, bulede ørkenbjerge. Som en andenIndiana Jones mærker man, at jagten er sat ind efter noget hemmelighedsfuldt fra fortiden.Med ét bryder enkelte solstråler frem mellem de hvælvede bjergvægge, og bag den næste krumning kanman skimte en høj, lyserød stensøjle, som er hugget ind i et bjerg. Langsomt trækker bjergsiderne siglængere og længere fra hinanden og blotter ”The Treasury” - et kæmpe gravmonument, som med ufatteligpræcision er hugget ind i den lyserøde stenvæg. Imponeret kigger man op på hovedattraktionen for detnykårede vidunder og føler, at man er vidne til noget stort. Noget ubeskriveligt som er skabt af fortidensmesterarkitekter.Historien svæver i vindenForan det 43 meter høje indgangsparti kan man ubesværet leve sig ind i, hvordan dagligdagen i fortidensørkenmetropol må have været under dens storhedstid fra år 8 f.kr. til år 40 e.kr. Et mylder af lokale beduiner ilange bomuldsklæder, som dagligt måtte trække deres overbelæssede handelsvogne den lange vej ind tilPetras markeder. Her kunne de udveksle varer med andre udenlandske produkter. Petra fungerede sammenmed byerne Jarash og Philadelphia (det nuværende Amman) som et af de centrale stoppesteder forhandlende i Middelhavsområdet. Byen blev kontrolleret af det nabatanske nomadefolk, der ligeledes brugtehandelsstaden som en kæmpe gravplads for deres forfædre. I dag kan man stadig se levn fra de hundredvisaf gravkamre, der er hugget ind i de skrantende klippevægge, som omkranser de mange monumenter.Fortidsbyen opdagesFra ”The Treasury” fortsætter jordvejen ned mod bymidten. Fra tid til anden kommer skrumlendehestevogne, som giver de mere magelige turister en mulighed for at springe den svedige vandretur over. Delokale tilbyder ofte en taxa-tur ”with air condition”, hvilket i Petra betyder en tur på en kamel.I centrum af den forhistoriske by er der et imponerende amfiteater, der, som et af de eneste i verden, erhugget direkte ind i bjergene. Den snoede hovedvej samler de forskellige dele af Petra og viser vejenigennem den imponerende handelsstad. På de omkransende bjergskråninger toner de enorme gravfacaderfrem, der ligesom ’The Treasury’ er hugget ind i klipperne. Konstant bliver de besøgende mødt afspændende udgravninger og interessante historier, som venter på at blive opdaget langs den grusbelagtehovedvej.Store oplevelser i svimlende højderNebetanerne har udvalgt Petra strategisk godt. Rundt om byen tårner de høje bjerge op og beskytter foruvelkommen indtrængen. Samtidig rummer klipperne hemmeligheder på toppen, som er sliddet værd atopdage. De to mest spektakulære steder er ”High place of Sacrifice”(Al-Madbah) og ”High Monastery”.Vejen op til ”High Place of Sacrifice” starter, inden man når amfiteatret i midtbyen. Små trappetrin er huggetind i det tårnhøje bjerg. Det virker svimlende højt, når man står på det første trin, men med en dyb indåndingog en beslutsomhed om at nå toppen, kommer man hurtig frem. Stien op ad bjerget er til tider en smulekringlet, og pladsen kan blive træng, når et æsel skal forbi. Enkelte gange bliver man nødt til at stoppe oggenvinde pusten på det stejle bjerg. Pauserne kan bruges til at betragte Petra fra oven, og få enfornemmelse af den store, betagende by. Et par ømme lår senere er toppen nået. Herfra er der en heltfantastisk udsigt. Og der er stille, helt stille. Kun afbrudt af enkelte rovfugle, der skriger mellemklippeskråningerne.Den mest spektakulære udsigt i PetraFor enden af hovedvejen kan man tage endnu en dyb vejrtrækning og besøge ”High Monestery” (Al-Deir).Det er et imponerende bygningsværk, der gemmer sig på toppen af det majestætiske bjerg.


Her skal vandreskoene spændes en ekstra gang og vanddunken være fuld, for der er langt op. Til gengælder den hårde tur opad en naturoplevelse, som man ikke må snyde sig selv for, uanset hvor ømme fødderneer.Undervejs er der små boder, hvor børn og kvinder sælger håndlavede smykker. Tanken strejfer én, at dermå være en form for kartelaftale for bjergsouvenirs, da alle smykker koster det samme. Dog er detraditionelle halskæder og armbånd meget billige og en fin souvenir at tage med hjem.Turen opad kan godt blive længere end forventet, for bjergenes udformninger og det vilde landskab kanfængsle opmærksomheden i adskillige minutter. Der er mulighed for at gå lidt væk fra den oprindelige sti ogfinde et stille og uberørt sted.Efter adskillige trin er toppen nået, hvor ”High Monestery” viser sig bag en klippe. Monumentet er ligeså stortsom ”The Treasury”, men har færre detaljer. Den forekommer mere rå og uberørt. Efter kampen op adbjerget er det et betagende syn, som fuldendes af en udsigt ud over ørkenlandskabet.En underfundig udgangStille og roligt begynder solen at gå ned. De gyldne stråler giver et smukt skær over Petra. Langsomt traskerman igennem byen og op mod den snævre bjergindgang igen. Kameler kommer rytmisk vuggende ved sidenaf og giver en fornemmelse af, at det er tid til at forlade den fortryllende by. Klippevæggene lukker sig om én,og snart er man ude af fortidsbyen igen - omgivet af ivrige sælgere, der håber på at få dagens sidste handel ihus.Fakta:Inden man indtager Petra, er det en rigtig god idé at købe Lonely Planet’s guide til Jordan. Den beskriver detmeste, som er værd at vide om vidunderet og området omkring.Hvordan kommer man dertil?At komme til Petra er ikke en større videnskab. Offentlige busser kører flere gange dagligt fra bådehovedstaden Amman og badebyen Aqaba ved Det Røde Hav. Afgangstiderne er fleksible. Det afhængernemlig af, hvornår bussen er fyldt op. Turen kan være en blandet fornøjelse uden air condition, men med ensovepille i maven skulle det ikke være umuligt at slumre lidt hen og ignorere den ikke altid vedligeholdteinfrastruktur. Det positive ved busserne er dog, at prisen er lav – fra Amman koster det jD 3 (jD 1 svarer tilcirka 7 kroner).Taxa er en anden og mere komfortabel mulighed, som dog kan blive væsentlig dyrere end busser. Derfor erdet behændigt at finde forhandlergenet frem, inden man sætter sig i plastiksæderne.Endelig er King’s Highway – også kendt som Road of the Sultan – en mulighed for bustur med stop vedforskellige attraktioner fra Amman til Petra - blandt andet mosaikbyen Madaba, Mount Nebo, hvor Moses fiktildelt det Hellige Land, og Det Døde Hav.Hvor skal man bo?Hotellerne i Petra spænder vidt i prisleje. I nabobyen Wadi Musa findes hoteller til cirka jD 10 pr. nat, somdog er muligt at forhandle ned i pris. Om end hyggelig atmosfære er værelserne dog også tilsvarende prisen.Er man villig til at slippe lidt ekstra dinarer pr. nat, er der mulighed for at komme til at bo i lækrere omgivelsertil omkring mellem jD 20 og 60. Fra disse hoteller er der gåafstand til indgangen til Petra.Skal overnatningerne være i stilfulde lokaler, kan flere hoteller som blandt andet Mövenpick tilbyde pool,jacuzzi og buffet til mellem jD 100 og 130 pr. nat.Besøgstidspunkt:Det er allerbedst at besøge Petra fra tidlig morgenstund. Omkring klokken 7, hvor solen sniger sig overhimlen, og den første turistbus endnu ikke har gjort sit indtog, er stien til ’The Treasury’ stadig helligetenkelte søvndrukne æsler og morgenfriske eventyrer.Omkring kl. 8.30 står solens skarpe stråler ned på hovedmonomentet, og scenen til det perfekte foto er sat.Er man ikke a-menneske, bør turen til Petra vente til efter de hede eftermiddagstimer. Derved er enkelteturistbusser ved at vende forenden den anden vej igen, og man kan næsten uforstyrret udforske bjergene oggravkamrene.Budget:


For at se herlighederne som bjergene gemmer på, må man for én dag betale jD 21. Har man planlagt attilbringe flere dage ved vidunderet (hvilket klart er anbefalelsesværdigt), kan man for to dages adgang slippejD 26 og for tre dage jD 31. Derefter kan man traske ørkenbyen tynd fra klokken 6 om morgenen, til beneneikke kan overkomme mere (dog senest klokken 21) hver dag.Selvom Lonely Planet’s Jordan guide lokker med studierabat, er medarbejderne ved billetkontoret ikke villigetil at lade de studerende betale mindre end andre.Generelt er priserne i Petra ikke helt lave, men i de mange boder er der ideelle muligheder for at forhandlemed beduinerne om en rimelig pris.Guider:I Petra Visitor Center, som har åbent fra klokken 6 til 21, er det muligt at købe sig til en autoriseret guide,som kan vise byen frem og fortælle om historien bag. Guiden kan købes for 2½ time, 4 timer eller 6-7 timerfor mellem jD 20 og 70. Her kan man både være heldig og uheldig med viden, engagement og tidsramme,men at følge en lokalkendt er en oplevelse i sig selv.Dog kan Lonely Planet’s Jordan guide anbefales som god supplement til både historie og forslag til hikingture.Udstyr:De stejle klippetrapper og lange vandreture i sandet udfordrer klipklapper og sandaler unødvendigt. Derfor ergode vandresko eller –støvler er et must, når Petra skal udforskes.Indfinder man sig i ørkenbyen i sommerhalvåret er det vigtigt at huske solcreme, vand og noget at dækkehovedet til med, når solen bager fra den mærskblå himmel.Det er muligt at købe vand inde i Petra - men til en klar overpris.Dertil er et overdimensioneret turistkamera eller bare et lille lommedigital er vigtigt, så Petras mangefascinerende detaljer kan blive foreviget.Hvor skal man spise?Inden for Petras bjerge er der to restauranter, som byder på blandt andet buffet og traditionel jordansk mad.Pas dog på pengepungen, for jordanerne ved, hvad de kan kræve af turisterne - og det er ikke kun et lillegreb i lommen. Derfor er det en god idé at medbringe en madpakke.Hvor end blikket falder i Wadi Musa, lander det på en restaurant. Der er mange forskellige smagsoplevelserat vælge imellem, men igen er prisen lovligt høj sammenlignet med resten af Jordan. Specielt pizzaer forstårrestaurantejere at tage penge for, og der er vigtigt at træde varsomt, da de kan indeholde underligesmagsingredienser - heriblandt kanel.Selvom Jordan satser stort på turismen, bør man stadig huske på, at det er et muslimsk land. Det betyder, atdet er nærmest umuligt at finde lokale restauranter, som serverer alkohol til maden. Har man brug for en koldøl efter en slidsom dag i ørkenbyen, må man enten begive sig ind på et af byens internationale hoteller ellerforhøre sig hos de lokale købmænd. Enkelte sælger nemlig alkoholiske drikkevarer fra de bagerste hylder ikiosken.

More magazines by this user
Similar magazines