2010 - Adoption og Samfund

adoption.dk
  • No tags were found...

2010 - Adoption og Samfund

Adoption & SamfundMedlemsblad for Adoption & Samfund | Nr. 2 | April 2010 | 34. årgangLæs i dette nummer:Landsmøde d 2010 | Når én bliver til to – at få et ekstra barnDet globale børnehjemsprojekt | Adoption, Kunst og Forskning


INDHOLDLeder: Vælg til og vælg fra ................................................... 3Kommer viden, kommer råd – Landsmøde 2010 ................................ 4Når en bliver til to ........................................................... 8Adoption, Kunst og forskning ................................................ 10Det globale børnehjemsprojekts udvikling – kan du bidrage? ................... 12En Ildsjæl i Ringsted ........................................................ 14Annoncer .................................................................. 16GEA - gruppen af eneadoptanter ............................................. 20Foreningen ................................................................ 21Lokalforeninger ............................................................ 22Landegrupper ............................................................. 22Rådgivningsguide ......................................................... 23Kalender .................................................................. 24Adoption & SamfundForeningstelefon (man. kl. 20-22): 65 92 00 18Hjemmeside:www.adoption.dkKOLOFONRedaktion:Hovgårdsparken 532670 Grevebladet@adoption.dkRedaktionsmedlemmer:Heidi Senderovitz 60 72 90 05Hovgårdsparken 53 (kontakt efter 19)2670 GreveAnne-LouiseLinnemann Bech 39 61 03 61Enighedsvej 49B2920 CharlottenlundTina Johansen Krogh 35 43 02 16Borgmester Jensens allé 22, st. th.2100 København ØAnne Marie Andresen 38 79 97 35Raunstrupvej 6 (kontakt 17 -19)2720 VanløseAnsvarshavende for dette nummer:Anne Marie AndresenMedlæser:Tina Krogh JohansenGrafisk produktion:Eks-Skolens Trykkeri ApS 35 35 72 76Oplag:4.300 stk.HOVEDBESTYRELSEFormand:Michael PaaskeKlanghøj 478670 Låsbymichael.paaske@adoption.dk65 96 05 21 (priv.) / 29 48 53 06 (mob.)Næstformand:Paul K. JeppesenGranparken 1652800 Lyngbypaul.k.jeppesen@adoption.dk27 29 34 61 (priv.) / 32 83 05 08 (arb.)Sekretær:Carl Erik AgerholmTeglvej 4, Frifelt6780 Skærbækcarlerik@fam-agerholm.com74 75 73 65Bestyrelsesmedlemmer:Inge FabriciusVermundsgade 322100 Kbh. Øinge.fabricius@adoption.dk44 53 04 0428 15 22 04 (mobil)Marianne ØstergaardVesterbrogade 191, 4.1800 Frederiksberg Cmarianne.oestergaard@adoption.dk33 22 95 53Jørn K. PedersenPrangerager 387120 Vejle Østjoern.k.pedersen@adoption.dk60 82 04 35Hans Ejnar BonnichsenKildevænget 86560 Sommerstedhans.ejnar.bonnichsen@adoption.dk74 50 47 74Bente PedersenAssensvej 52, st. th.5750 Ringebente.pedersen@adoption.dk62 62 20 51Louise SvendsenRymarksvej 99 3. th.ls@lsrt.dk2900 Hellerup26 24 40 64Lene BorgTveje-Merløse 2B4300 Holbæklene.borg@adoption.dk59 43 92 01Jens DamkjærVestre Fasanvej 538410 Røndejens.damkjaer@adoption.dk40 83 41 93Suppleanter:Sidsel Babette JohansenTandervej 458320 Mårsletsidsel.babette.johansen@adoption.dk86 78 27 22Henrik LundKærvej 12, Blovstrød3450 Allerødhenrik.lund@adoption.dk48 17 24 03Jette KristensenSolbakken 256933 Kibækjette.kristensen@adoption.dk97 19 16 43Kenneth AaenHøjager 377490 Aulumkenneth.aaen@adoption.dk97 47 37 36Kasserer (valgt uden for HB):Ellen LarsenGlenstrup Søvej 158990 Fårupkasserer@adoption.dk86 45 26 32Medlemsadministration:Helle JespersenSnerlevej 402820 Gentoftemedlemsadm@adoption.dkAdresseændring meddeles postvæsenetog medlemsadministrator Helle Jespersen(se til venstre).Abonnement kr. 375,-Medlemskab inkl. blad kr. 375,-Giro 214 3135.Annoncepris: Kr. 10,- pr. spaltemilimeter.Bladet modtager altid gerne billeder.Husk at oplyse om navn, adresse, motiv,afgiverland og tidspunkt. Bladet (inklusivebillederne) lægges altid efterfølgende påwww.adoption.dk. Billederne vil herudoverkunne anvendes i foreningens foldere ogøvrige publikationer.Artikler i bladet udtrykker forfatternessynspunkter og ikke redaktionens.Bladet udkommer i februar, april, juni,september, oktober og december.Annoncer: Henvendelse til foreningenskasserer (se til venstre).Forsiden: Wilma 3½, født i Kina, legeri Havneparken på Islands BryggeDEADLINE NÆSTE NUMMER:6. MAJ 20102 Adoption & Samfund


LEDERVælg til og vælg fraPå adoptionsområdet har det altid været almindeligpraksis, at man som ansøger måtte indstille sig på atkunne få nogle overraskelser undervejs. Det gælder ikkemindst, når der kommer barn i forslag, når barnet matchestil de kommende forældre. Her har det nogle gangegivet et andet udfald end det forventede. Ikke dermedsagt, at det uventede altid var negativt, men blot overraskende.For enkelte har det dog helt givet også været med negativtfortegn. Hvor man gik og ønskede sig en lille baby,måske endda en pige, kunne det være en voldsom oplevelseat modtage en dreng på knap 3 år.Men sådan har vores godkendelsessystem været indrettet.Valgmulighederne, om nogen, var få, og det er ofteblevet betegnet som uetisk, at nogle ”tillod” sig at ønskesig noget mere konkret end det abstrakte begreb ”barnmellem 0 og 36 måneder”. For visse lande kunne denneramme uden problemer præciseres til: Pige mellem 1 og2 år. Eller for andre lande: Dreng på 3-4 år. Hertil kommerdet helt specielle system med enten en almen eller enudvidet godkendelse, et system der faktisk ikke findesi andre lande.Vi har tidligere givet udtryk for at der kunne arbejdesmed disse meget vide rammer, at de kunne gøres merepræcise, og at man i højere grad kunne lade det væreop til ansøgerne selv at vurdere, hvilke eventuelle handicaps,de har ressourcer til.Det har der hidtil ikke været opbakning til at ændre på.Men det kan være, at det kommer nu. I hvert fald indledesnu et udvalgsarbejde under Familiestyrelsen, hvorrepræsentanter fra myndighederne, de formidlendeorganisationer og Adoption & Samfund skal drøfte fordeleog ulemper ved det eksisterende godkendelses- ogmatchningssystem.Det gennemgående hensyn er selvfølgelig, at det skalvære til barnets bedste. Vi ser frem til at få mulighed forat deltage i arbejdet i gruppen.MindeordDet er med stor sorg at jeg har modtaget meddelsen om,at Ingelise Jakobsen er afgået ved døden. Ingelise vargift med Ib Jakobsen, foreningens mangeårige sekretær.Jeg mødte Ingelise og Ib første gang tilbage i midten af90’erne, hvor vi som vordende adoptivforældre deltog iLokalforening Fyns arrangementer. Her var Ib og Ingelisealtid faste deltagere.Ingelise var desudenet vigtigt baglandfor Ib, og Ingelisedeltog i arbejdetmed foreningenssekretariat fra bopæleni Odense.Der er ingen tvivlom Ibs og Ingelises betydningfor vores forening. Minetanker går nu til Ib og de to voksnebørn. Æret være Ingelise Jakobsensminde.Michael PaaskeFormandNr. 1 | 20103


KommervidenrådLandsmødet 2010kommerDette års landsmøde, som blev afholdt den 5. og 6. marts på Vilcon Golfhotel i Slagelse, havde rådgivning somomdrejningspunkt. Hvilken vejledning er der brug for før, under og efter adoptionen? Hvilken vejledning er der særligbrug for? Hvem vejleder om hvad?Alle aktører var med: Familiestyrelsen, de formidlende organisationer, de professionelle rådgivere, landegrupper,lokalforeninger, hovedbestyrelse og bladet. En broget skare, som samtidig delte det skønne men også udfordrendelivsvilkår at være en del af en adoptivfamilie.Af: Annette Smedegaard ChristiansenFotograf: Henrik LundVi venter ved buffeten, ved kaffebordet,i toiletkøen. Vi har køkultur i Danmark; vispringer ikke over – selvom det kan værefristende. Og vi véd, at hvis vi forlader køen,er det om bagved. Vi opfinder kreative løsninger– aftaler, at håndvask efter toiletbesøgforegår uden for toilettet, så vi ikkeskal vente så længe. Også når vi vil dannefamilie, skal vi vente. Ventetiden på et adoptivbarner særlig lang og koster mange frustrationer.I denne fase i adoptionsforløbeter opstået et særligt behov for rådgivning.Såvel Danadopt som AC oplever, at delange ventetider slider på psyken hos familierne.De anvender derfor en del ressourcerpå at støtte de kommende adoptanter iden svære ventetid. Nogle familier bliver såopslidte, at de ender med at forlade køendefinitivt og dermed vælge adoptionen fra.Det er et vanskeligt valg, for samtidig med,at der ligger en fælles ressource i som parat kunne støtte hinanden, kan der opstå enDer lyttes...4 Adoption on &SSamfund


uenighed omkring, hvornår ”nok er nok”.Da gennemsnitsalderen for adoptanter er38-40 år, ligger det biologiske ur der somen ekstra dimension. Ud over tabet af barnog familiedannelse ender det også i fleretilfælde med skilsmisse.Et kig fra hotellet...Mens vi venterHos de formidlende er man bevidst om forældrenesbehov for hjælp og støtte i ventetiden.Danadopts socialrådgiver MetteGarnæs understreger samtidig vigtighedenaf hele tiden at huske på fundamentet foradoptionstanken, nemlig at ”Vi (de formidlende,red.) finder ikke børn til forældre, vifinder forældre til børn“.Danadopt har ventetiden som tema på landemødernemed fokus på egne reaktionerog hvad man selv kan gøre. Adoptanternehjælpes til at fokusere på det, de kan gørenoget ved. Man har pludselig tid til at tageden efteruddannelse eller foretage denjordomrejse, som blev skrinlagt på grundaf den forestående adoption. I stedet forat gå i stå i ventetiden kan man gøre ting,man også gjorde før adoptionen, og sombåde var spændende og gav én energi. ”Vived godt, at folk har haft et liv før os,” sigerMette Garnæs.I AC opfordrer man også adoptanterne tilat have andre projekter i ventetiden. Detkunne for eksempel være at sætte sig indi kulturen og lære sig sproget i det valgteland eller at danne netværk med andre isamme situation.Den generelle formidlingssituation medfærre børn, større børn og special needsbørn smitter af på rådgivningen i ventetiden.Hvis adoptanterne har et billede af etbarn på seks måneder men får et barn på toet halvt år i forslag, kan det for nogle væresvært at knytte an til barnet i den førstetid, eller den ene part kan godt, den andenkan ikke. Her er der behov for en rådgivningomkring forventninger. En arbejdsgruppeer nedsat under Familiestyrelsen, der netopskal se på godkendelsesrammerne i forholdtil barnets alder.Forventningsafstemningen gælder ogsåbarnets historie. De formidlende rådgiverom, hvorfor børnene bliver forladt,hvad det gør ved dem, og hvad man kanforvente som familie. ”Det vigtigste er atkunne mærke sin egen mavefornemmelseog få den benævnt”, siger socialrådgiverPia Jørgensen fra AC. Der er altid en risiko,når man bliver forældre, og den risiko er enlille smule større ved adoptivbørn end vedbiologiske børn. Dertil kommer hele overdragelsen,et andet sted, i en anden kultur,i en atmosfære af kaos og utryghed, med etbarn der er i en chokfase.Flere adoptanter overvejer special needsbørn, og her går de formidlendes rådgivningpå, hvad man med et sådant valg vælgertil. Det kan være, at barnet skal opereres,og det pirrer til grundangsten og frygten forat miste. Selvom mange overvejer et specialneeds barn er det langt fra alle, der går videremed det, oplyser Mette Garnæs.Større børn, større vanskeligheder?AC har gennemført en undersøgelse af 1000adoptivbørn hjemtaget i årene 1992-95.Den er tilgængelig på deres hjemmeside(www.a-c.dk), og baserer sig på adoptivforældrenesbeskrivelse. Statistikken opererermed tre grupper: a-gruppen, som ikke harnogen problemer, b-gruppen, hvor der optrædermiddelsvære problemer og hvor deløses kommunalt, og c-gruppen med tungeproblemstillinger, heriblandt dem, der førertil institutionsanbringelse. Undersøgelsenviser, at jo ældre barnet er ved modtagelsen,jo højere er sandsynligheden for, at dethar vanskeligheder. En tilhører bemærker,at der generelt stilles mange flere diagnoserpå børn i Danmark, og at det vil være naturligt,hvis det også afspejler sig i gruppen afadoptivbørn. En anden forklaring kan være,at forældrene på grund af de adoptionsforberedendekurser er blevet bedre til at beskrivebørnene.Muligheder frem for begrænsningerMange frygter at miste deres godkendelse,hvis de sygemelder sig på grund af ventetidsstress.Holdningen hos de formidlendeer, at det omvendt er at vise ansvarlighed atsøge professionel hjælp, hvis man i en periodeer i krise og føler sig nedslidt. Her vejlederde om, hvordan man skal forholde sigi forhold til Statsforvaltningen eller støtterforældrene i at komme ind i et professioneltforløb hos en psykolog. De henviser også tilAdoption og Samfunds frivillige rådgivere.Psykolog og bestyrelsesmedlem i DanadoptSusanne Høeg gør opmærksom på dennye ”mulighedserklæring”, som fra oktober2009 erstatter lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed.Erklæringen fokuserer pådet, man kan under sin sygdom. Sammenmed sin arbejdsgiver kan man for eksempelaftale, at man passer sit arbejde delvistunder sygdomsforløbet, og at arbejdstidog opgaver tilpasses én. Socialrådgiverne iAdoption & Samfund vil kunne vejlede nærmereomkring erklæringen.Barnets bedste - historisk setHvilke strukturer og hvilken udvikling erbestemmende for adoption og rådgivning?Spørger Dorrit Sylvest Nielsen, direktøri Familiestyrelsen og næstformandi Adoptionsnævnet, og giver et historiskrids af udviklingen på området. I 1851 blevden første moderne adoptionslov vedtageti Massachusetts, USA. Den var moderne,fordi den havde som afgørende præmis, atadoptivforældrene var egnede til at opfostreet barn. I 1923 fik Danmark sin førsteadoptionslov. Også den havde barnet i fokus.Adoptionen skulle kun finde sted, hvisden var til gavn for barnet, og man lagdevægt på en undersøgelse af adoptanterne.Men der kunne ikke gives bevilling til adoption,hvis adoptanten havde livsarvinger.Med reformen af adoptionsloven i 2000 ogindførelsen af de adoptionsforberedendekurser blev forældrene givet et stort medansvarfor en adoption. Det er nu også optil forældrene at afgøre, om de er egnede.Det er de internationale adoptioner, derhar trukket udviklingen, og i dag kræveradoption af danske børn også deltagelse ikurser. Rådgivningen af forældrene foregårnu på kurserne, der udgør fase to i godkendelsessystemet.Her bliver kigget både påNr. 1 | 20105


arnets og forældrenes vej til adoptionen.Som Dorrit Sylvest Nielsen udtrykker det:„Det er ikke bare en ren ble, en seng, et kysog et kram, der skal til.“Som en gøg i en spurveredeFørhen var tanken om blandede familier,både etnisk og temperamentsmæssigt,fjern. Ofte vidste barnet ikke, at det varadopteret, og matchningen blev derfor ansetfor at være vigtig. Indtil Adoptionsnævnetsoprettelse i 1976 stod Mødrehjælpenfor de danske adoptioner. Dorrit SylvestNielsen citerer Vera Skals, tidligere direktøri Mødrehjælpen, som i 1953 udtaler: ’Derer i forvejen megen ulykke og taktløshedomkring spørgsmålet adoption, og et lyshåret,blåøjet barn, hvis forældre var højereend normalt, vil passe hos små mørkhårede,mørkøjede forældre som gøg i en spurveredeog stadig møde spørgsmålet: hvorfor?Vi ville heller ikke anbringe et barn, hvisforældre var udprægede kunstnernaturer,hos adoptivforældre, der er meget pernittengrynede.Den synlige adoption, som de internationaleadoptioner har medført, har ogsåsmittet af på de danske adoptioner, og heropstår der et vejledningsbehov, hvis barnetførst sent får at vide, at det er adopteret.Det er Dorrit Sylvest Nielsens opfattelse, atHaagerkonventionen, som Danmark tilsluttedesig i 1997, med sine etiske standarderog vægt på processen er med til at højnedebatten om adoption.I 2009 blev det muligt at adoptere udensamtykke fra de biologiske forældre, de såkaldtetvangsadoptioner. Såvel ved frivilligeadoptioner som ved tvangsadoptioner erder mulighed for at bevare kontakten medden biologiske slægt og få fastsat et samvær.Et typeeksempel kunne være et forældreparuden forældreevne, men med enmormor, der løbende har haft en kontaktmed barnet. Efter adoptionen arrangeressamvær mellem mormor og barn, så enkontakt opretholdes. Her opstår et juridiskdilemma, som Justitsministeriet er inde atse på, da retsforholdet til den biologiskeslægt netop ophæves ved adoption.Bit Boel fortæller omselvhjælpsgrupper.Børnelægerne bruges ikke nokTil Adoptionsnævnet er knyttet en rækkebørnelæger, som kan rådgive kommendeadoptanter om de konkrete børn, der erstillet i forslag, før den endelige beslutningom adoptionen tages. Også de formidlendeorganisationer har børnelæger tilknyttet.Nævnets børnelæger bruges dog kun afti procent af ansøgerne, men skulle gernebruges meget mere, siger Dorrit SylvestNielsen. De hovedgrupper, der benytter sigaf denne rådgivning, er ansøgere, der fårbørn bragt i forslag uden for godkendelse,og førstegangsadoptanter.At finde hinandenFamiliestyrelsen får mange henvendelserfra biologiske familier og adoptivbørn ogfornemmer, at der er et uopdyrket behovfor rådgivning til denne gruppe. Styrelsenrådgiver kun om, hvordan man kan findehinanden, men hvad sker der, når man findereller ikke finder sin biologiske slægt?„Det er ikke altid idelig lykke at finde sinbiologiske familie, heller ikke her i landet“,siger Dorrit Sylvest Nielsen, og der kan væreet behov for rådgivning omkring forventningertil mødet, hvorvidt man skal gøredet eller ej, osv.Adoption - en familiedannelseblandt mange„I dag er adoption en ud af mange måderat danne familie på“, slutter Dorrit SylvestNielsen. Familiebegrebet er blevet udvidet.Vi lever i en tid med rugemødre, kunstig inseminationog homoseksuelle forældrepar.I hver familietype er der særlige problemstillingersom kræver særlig rådgivning.Rådgivning efter adoptionenBehovet for rådgivning fortsætter efteradoptionen. Der er den uformelle rådgivning,hvor vi snakker med familie og venner,mødes i mødregrupper, landegrupperosv., men det rækker ikke altid. Der kanvære behov for at snakke med sagkyndigei omstillingsprocessen mod et fungerendefamilieliv. Hvilke eksterne rådgivere, der erbrug for, afhænger af problemets karakter.På landsmødet møder vi både forældreneog de professionelle, der med stort engagementfortæller om familieliv, tilknytning,psykisk sygdom og sundhed.Når sindet bristerKirsten Andersen, pårørendeforeningenBedre Psykiatri, leverer en meget personligfortælling om livet med en psykisk sygbiologisk søn. Hun fremhæver den pårørendeundervisning,hun fik fra sygehuset, somgjorde det nemmere at forstå sønnens sygdomog fjernede noget af den skyldfølelse,hun bar på som forælder. Sønnen fik via sintilknytning til socialpsykiatrien en størresygdomserkendelse, og hele familien indgiki et samtaleforløb med såvel individuellesamtaler med sønnen som samtaler medhele familien.Landsforeningen Bedre Psykiatri kan kontaktes,uden at man behøver at være medlem(www.bedrepsykiatri.dk).Psykolog Susanne Høeg påpeger, at psykiatriener et omsorgsområde, der skal tagesind i rådgivningen til adoptivfamilien.Vi kender ikke vores børns historie, derforkan vi ikke forebygge på samme måde.Det tager årevis at blive oplært inden forområdet, og det er vigtigt med kontinuiteti rådgivningen. „Adoptivbørnenes udviklingsmulighederskal normaliseres, og deskal kunne tilbydes de rette støttemuligheder,“siger hun og nævner behovet for etvidenscenter på området.Tilknytning varer hele livetOpholdet på børnehjem kan have udvikletet sårbart nervesystem hos barnet, somgør, at det nemt disintegrerer, at det har enmanglende evne til fleksibilitet. „Man kortslutterhurtigere, eksploderer, der opståroverload, og barnet går i rødt felt,“ forklarerpsykolog Marie Olsen Kludt i sit oplæg„Fra børnehjem til familie til daginstitution“.Hun læner sig op ad den Susan Harts teorierom den neuroaffektive udviklingsteori samtDaniel Sterns udviklingsteorier. Hjernensfølelsesmæssige udvikling kræver omsorgog kontakt, og at kunne rumme barnetsfølelser stiller omvendt krav om et veludvikletnervesystem hos den voksne, der imødet med adoptivbarnet også må vendeblikket mod egen personlighed og egnereaktionsmønstre. „Den største udviklingsforstyrrelseet barn kan få, er, hvis en forælderikke forelsker sig i sit barn,“ siger MarieOlsen Kludt, der mener, at forældreevnenkan have behov for at blive vækket eller bestyrket.Hun arbejder med det, hun kalder„now-moments“, øjeblikke af samhørighedmellem forælder og barn. I legen skal denvoksne tage den følelsesmæssige styringog signalere engagement og struktur. Ogde professionelle skal tage medejerskab.Netværket omkring barnet, for eksempeldaginstitutionen, skal samarbejde med familienom at tage ansvar for at skabe godeudviklingsbetingelser for det.Marie Olsen Kludts pointe er, at såvel adoptionsom tilknytning varer hele livet. Nårbarnet har en afvigende adfærd, er det kontaktenmed omsorgspersonerne, der fremtrædersom afvigende - ikke barnet alene.Jo flere risikomomenter, for eksempel ensvag psykologisk funktion hos forældreneog et vanskeligt temperament hos barnet,jo større er faren for, at barnet udvikler etutrygt tilknytningsmønster.6 Adoption & Samfund


Børn og grupperEn anden psykolog, hovedbestyrelsesmedlemJens Damkjær, har i sit foredrag om forældrerollerog socialisering en anderledesindfaldsvinkel til tilknytning, inspireret afpsykologen Judith Rich Harris’ teorier. Vi ermeget sammen med vores børn - måske formeget. Tilknytningen skal tanke børneneop, så de kan gå ud og udforske verdenog være sammen i kammeratskabsgrupper.Hans fokus ligger på samhørighedeni kammeratskabsflokken, idet høj eller lavstatus i gruppen har en varig indvirkningpå personligheden. Vi socialiseres i grupper,og kultur overføres ikke fra forældre tilbørn men fra forældrenes netværksgruppetil børnenes kammeratskabsgruppe. JensDamkjær har nogle helt konkrete råd tiladoptivforældre:• Opfat ikke det at være adopteret som nogetsærligt, men at være forskellig som alleandre er forskellige.• Lad barnet gå til mange fritidsaktiviteter.Sport er en vigtig arena for socialisering,og ved at være i mange forskellige sammenhængeoplever barnet, at det har forskelligeroller - og status - i de forskelligegrupper.• Lad være med at trække indkøringsfasen idaginstitutionen ud - barnet vil gerne selvi gang med at skabe sit eget rum og sineegne venner.• Vær ikke bange for Nintendo DS - den eren vigtig arena for socialisering. Børn skalunderstøttes i at kunne håndtere socialeelektroniske medier, så de kan indgå ikammeratskabsgruppen.Men hvad er så forældrenes funktion? Førstog fremmest skal de sørge for tryghed i situationer,hvor barnet føler sig truet. De skalyde fysisk og følelsesmæssig omsorg overfor barnet og sikre kontinuitet og konsekvensi barnets liv. Derudover skal de haveen følelsesmæssig investering i barnet.Forældre er de vigtigste, men ikke de enestetilknytningspersoner i barnets liv. Ogsåbedsteforældre og andre kan spille denrolle. Der opstår naturligt et tilknytningshierarki,som afhænger af en række faktorer såsom omsorgstid, omsorgskvalitet, gradenaf følelsesmæssig investering fra omsorgspersonensside og omfanget af omsorgspersonenstilstedeværelse.Den raciale stilhedJens Damkjær har en drøm. „Vi skal i gangmed at italesætte forskellighed som nogethelt naturligt“, siger han og henviser til LeneMyong Pedersens Ph.D. om adoption. Afhandlingenpeger på, at en adopteret skalligne normen så meget muligt - danskhedener sat i centrum. Vi taler ikke om forskellighed,for eksempel „hvidhed“, i Danmark,hvor der hersker en med Lene Myong Pedersensord „racial stilhed“. Forskningsmaterialetpeger på det nævnte behov forat italesætte forskelligheden. Det gælderi skolen som på arbejdspladsen, hvor etgodt miljø er karakteriseret ved, at manikke bare tolererer forskelle, uenighederog konflikter, man stimuleres også af dem.Jens Damkjær ser denne italesættelse somen opgave, Adoption og Samfund kan væremed til at fremme.En hel fortælling - et helt menneskeOgså for adoptivbarnet er det vigtigt atkunne fortælle en hel historie om, hvemman er. Målet er at opbygge selvtillid ogselvværd hos barnet, så det med naturlighedkan sige „Jeg er dansker og jeg kommerfra Etiopien“. Denne udvikling kanfremmes ved „det fælles tredje“, nemlig detat være sammen om noget og dele en nysgerrighed.Det kan være slåskampe, computerspil,musik eller fodbold, og det kanvære det, en søskendeflok har sammen.Jens Damkjær nævner også Henrik Lundskortfilm „Hvor kommer du fra?“, som også erpå programmet, som et eksempel på noget,der også kan virke understøttende.Hjælp til selvhjælpBørnene kan stille store krav til familien,og familien kan stille store krav til børnene.Hvor går man hen, når kravene bliveruoverstigelige? Bit Boel fra Lokalforeningeni Århus har sammen med Selvhjælpsgrupperi Århus taget initiativ til støttegrupperfor udsatte adoptivfamilier. Det kan værefamilier, hvor barnet har måttet anbringesuden for hjemmet, familier hvor kontaktener brudt mellem forældre og voksne børn,eller familier der har modtaget børn medhandicap eller adfærdsforstyrrelser.I selvhjælpsgrupperne er der plads til deuforløste følelser men også de destruktive.I stedet for at isolere sig som familie kanman hér inspirere hinanden til ressourcetænkning.Deltagerne oplever, at de fårhjælp til forsoning, til at respektere egenindsats. Man kan slippe den faste rolle, manhar fået over for sin partner, og få et nyt blikpå sig selv. Man kan spejle sig og opleve,at ens egen historie bliver mere normal. „Viskal have det godt med os selv for at kunnevære gode forældre“, siger Bit Boel og understreger,at initiativet henvender sig tilfamilier med et rimeligt funktionsniveau. Erman i dyb krise, skal man have professionelrådgivning.Bit Boels drøm er, at lokalforeningerne afholdernetværksaftener med oplæg fradem, der har startet selvhjælpsgrupper. PåAdoption og Samfunds hjemmeside kunneman oplyse om grupperne og initiativerne,og i bladet kunne der være henvisningertil igangværende og kommende grupper.På www.selvhjælpsgrupperiaarhus.dk ogwww.frise.dk kan man hente flere oplysninger.Hvad gør vi nu?Hvordan tegner fremtiden sig? Hvilke vejledningsinstanserer der særlig brug for?Hvordan skal den struktureres? Aktørernekommer med en række anbefalinger i denafsluttende workshop.• PAS-tilbudet bør udvides og nuanceres,så der kommer fokus på senere livsperioder,bl.a. latensperioden og puberteten.Tilbuddet kunne omfatte såvel gruppeseancersom enkeltseancer, og det bør værelivslangt. Det skal ikke nødvendigvis væregratis, men tilbuddet skal være der. Detskal have fokus på såvel forebyggelse sombehandling og rette sig mod både adoptanterog adopterede.• Der skal oprettes et videnscenter. Her skalrådgivningen samles, og det skal omfattebehandlingtilbud samt vejledning af deprofessionelle i normalsystemet, dvs. pædagoger,lærere osv.• Der skal tilbydes flere kurser for fagfolk,med et bredere sigte end kun adoption.Det kunne for eksempel være temadageom særlige udfordringer ved særligt sårbarebørn. Jo bredere overskrift, jo størremotivation i institutionerne til at sendepersonalet på kursus.• De eksterne rådgivere skal i højere gradinviteres til at skrive artikler om adoptivbørnbåde til foreningens blad og til deprofessionelles fagblade.• Der skal udarbejdes mere informationsmaterialeom fx special needs børn ogsent adopterede børn.• Lokalforeningerne skal formidle deres tiltagtil de professionelle.• Der skal uddannes adoptionsrådgivere,der kan sidde med ved samtalerne i børnehaven,ved skole-hjem samtalerne osv.• Adoption kunne indgå som en del af etproblemfelt i læseplanerne på uddannelserne.• Foreningens mål må være at gøre sig selvoverflødig. Der skal arbejdes for etableringenaf et offentligt system, der ikke erbaseret på frivillige kræfter. Det frivilligearbejde er alt for afhængigt af ildsjæle,og det frivillige rådgiverkorps, med al denros, det skal have, kan være svingende ogtilfældigt.Tiden er gået, Landsmødet er ovre. Drømme,indspark og ideer stod i kø, men de fik ordog stemme. Tiden vil vise, hvor mange afdem, der bliver hængende i køen og hvormange der rykker frem og kommer igennem.Nogle gange skal der spidse albuertil. ■Nr. 1 | 20107


Når én bliver til to– Om glæden ved at få et „ekstra“ barn.Da vi for fire år siden hentede den ene af vores to adoptivbørn, tænkte vi nok på, hvor svært det var for hende at skulleforlade det velkendte miljø og børnehjemmet, som havde været hendes hjem i flere år. Vores datter fyldte 6 år, mens vihentede hende, og hun havde derfor en lang barndom og fortid i et andet land. Alligevel tænkte vi ikke så meget over, atder måtte være andre børn, hun havde knyttet sig til og om-vendt, og at det for nogle af dem var som at miste en elsketlillesøster, da vores datter forsvandt.Af Lisbet Mogensen, bestyrelsesmedlem,Adoption & Samfund i Vestjylland.Vores datter tilpassede sig hurtigt flytningen– måske også for hurtigt, og vi villegerne hjælpe hende med at nuancerefølelsesregistret lidt. Derfor satte hun og jegos en dag, da hun havde boet hos os cirkaet halvt år, og kiggede på hjemmesiden frahendes gamle børnehjem. Stor var glædenover at gense det hele, og hun fortalte løsom alt det, hun så på billederne. Pludseligstoppede hun op med et stort smil, for hunhavde fundet et billede af sin „storesøster“Andrea!Pludselig stoppede hun opmed et stort smil, for hun havdefundet et billede afsin „storesøster“ Andrea!Andrea, vores datters “storesøster“.Ikke storesøster i biologisk forstand,men den af de større piger, der havde betydetmest for hende. For mig faldt derpludselig en brik på plads, for jeg havde inogen tid undret mig over, at vores datterofte nævnte et pigenavn. Ikke bare fornavnet,men hele navnet. Nu vidste jeg, hvemdette navn tilhørte, og kunne gætte mig til,hvorfor det var blevet sagt.Brev fra fortidenBørnehjemmet ønskede at finde faddere tilderes børn for at få en ekstra indtægt, så vitegnede straks et fadderskab til pigen Andrea,der dengang var 12 år gammel. Detbetød, at vi for et mindre beløb hver månedkunne være med til at støtte hendesuddannelse, men vi gjorde mere end det.Hurtigt efter at vi havde fået reetableretkontakten med børnehjemmet, skrev voresdatter og jeg et brev til Andrea via børnehjemmetse-mail og sendte fotos af voresdatter. Vi talte meget om Andrea, og somforældre holdt vi vejret lidt, for bare det nuikke betød for meget savn og længsel, oghvad nu hvis vi ikke fik svar?Næste dag lå der en e-mail fra Andreaog nogle fotos af hende. Vores datter varlykkelig. Vi læste brevet mange gange, oghun sov med et af fotografierne under hovedpudenden første nat.For vores datter var det at få et brevfra fortiden fantastisk, og at høre fra denelskede „storesøster“, der skrev, at hun savnedehende, elskede hende og aldrig villeglemme hende, betød, at den livslinje,der med flytningen til Danmark var blevetbrudt, nu igen var intakt.Vi læste brevet mange gange,og hun sov med et affotografierne under hovedpudenden første nat.8 Adoption & Samfund


Andreas liv fylder i DanmarkDet er nu over tre år siden vi fik kontakt medAndrea, og siden da er der fløjet mangebreve og fotos via e-mail tværs over jorden.Vi hører om dagligdagen på børnehjemmet,og vores datter kan nikke genkendende tilNår Andrea skriver„Husker du, hvordan vi omlørdagen fik specielle tortillas?“ja, så står alt lyslevende igen– og så laver vi også tortillas iDanmark den lørdag aften!alle rutinerne, maden, skolegangen og pligterne.Når Andrea skriver „Husker du, hvordanvi om lørdagen fik specielle tortillas?“ja, så står alt lyslevende igen – og så lavervi også tortillas i Danmark den lørdag aften!Vi følger med i Andreas skolegang, hørerom hvilke fag hun er glad for, og hvilke hungør fremskridt i. For to år siden begyndtehun på en katolsk pigekostskole væk frabørnehjemmet, men er „hjemme“ hver andenmåned og i ferierne, hvor hun arbejderpå børnehjemmet med at passe de små oglave mad. Det glæder os meget, når vi frabørnehjemmets leder hører, at Andrea liggeri toppen af sin klasse.Vi glædede os sammen med Andrea, dahun til jul skrev, at hun for første gang i sitliv skulle fejre juleaften sammen med sinmor og en storesøster. Søsteren ville hentehende på børnehjemmet få dage før jul, oghun glædede sig ubeskriveligt. Og vi føltemed hende i hendes sorg og fortvivlelse, davi fik at vide, at hun aldrig var blevet hentet.Familien havde endnu en gang svigtethende. Stakkels pige. Hvor meget ondt kanman gøre et barn! I sådan en situation er derikke meget, der trøster, og man ønsker blot,at man ikke var så langt væk.Det er en stor glæde at følge med i Andreasliv – især for vores datter, men ogsåfor resten af familien, og vi ved, at det ogsåbetyder meget for hende, at vi er der. Vihåber det bliver muligt inden for nogle fåår, at Andrea kan rejse over og besøge os påen lang ferie, så de to piger kan mødes igen.FadderskaberJeg har ikke kendskab til, hvor mange børnehjem,der har en stor aldersspredning,og hvor de store børn, der af forskelligeårsager ikke bliver bortadopteret, blivertilbage, passer deres skolegang, hjælper tilpå børnehjemmet og langsomt bliver udsluseti verden. Men de findes. Disse størrebørn og unge flytter senere ud til et liv, derofte er fyldt med ensomhed, afsavn, svigt,misbrug, prostitution og kriminalitet. Deder er heldige at få en uddannelse, klarersig selvsagt bedst, da de er i stand til atfå arbejde, en indtægt, en bolig og indgåi sociale relationer og dermed få mulighedfor at leve et ordentligt liv.På vores datters børnehjem er dermange store og større børn. Så vidt detAndrea sammen med sine venner.overhovedet er muligt, er det et mål, at alleskal følge en skolegang og videreuddannesig, hvis evnerne er til det. Uddannelse eren stor post på børnehjemmets budget, ogderfor kan der ligge en dobbelt interessei at opbygge „fadderskaber“ eksternt, denøkonomiske og så relationen til fadderne,der kan være af mere eller mindre tæt karakter.Det er så lidt tid og penge, der skal tilfor at gøre en stor forskel for et barn på etbørnehjem. Vi føler, at vi har fået et „ekstra“barn i vores familie. Hun er langt væk,ja, men ikke længere end at vi hurtigt eri dialog med de kommunikationssystemer,der findes i dag. Det er naturligvis ikke allebørnehjem, der har ressourcer til at hjælpebarnet med breve og fotos, og det er enbegrænsende faktor.Med denne lille fortælling vil jeg opfordreandre adoptivforældre, der adoptererstørre adoptivbørn til at etablere kontaktmed tilbageblevne børn på børnehjemmet,hvor det overhovedet er muligt. Bådeaf hensyn til den „søskende“ der bliver tilbage,men især for ens eget adoptivbarnsskyld. Kan det ikke lade sig gøre, kan jegkun opfordre til, at man indgår i forpligtendefadderskaber til andre børn på andrebørnehjem. ■Hvis du ønsker yderligere information ellerhjælp til, hvordan man kan få et „ekstra“ barn,er du velkommen til at sende en e-mail til LisbetMogensen liasmo@mail.dkNr. 1 | 20109


Adoption, kunst og forskningMåske er det måden, vi tackler adoption på i Danmark, der trænger til en diskussion. Det var et af flere forskelligeemner, der kom frem, da der i januar var seminar om adoption på Københavns Universitet.Tre kunstnere – alle med koreansk baggrund - kom med indspark til diskussionen i form af digte og film.Af Gunhild Korsgaard”Måske kan vi kunstnere sige noget på ensubjektiv måde, som kan bruges i forskningen.”Sådan sagde Camilla Lee Fabricius, journalistog filmmager, som den sidste oplægsholderpå seminaret ”Hvad adoption ogsåer” på Københavns Universitet i januar.Og sandt er det, at Camilla Lee Fabricius ogdigterne Eva Tind Kristensen og Joan Rangsatte mange ting på dagsordenen, som godtkunne trænge til en nærmere analyse.De tre satte blandt andet fokus på racisme– i Danmark, i de nærmeste omgivelser ogi (adoptiv)familien – de talte om splittetidentitet og mange andre ting. (Mød de trekunstnere i et interview i næste nummer afAdoption og Samfunds blad.)Seminaret viste tydeligt, hvor få penge derer til forskning i adoption, oplægsholderneoptrådte for eksempel gratis, men som dagenskred frem, blev det lige så tydeligt,at der faktisk er forskningsresultater at forholdesig til.Barnløse mødreAntropologen Ing-Britt Christiansen fortaltei et oplæg om dén person, som næstenaltid er usynlig i stort set samtlige adoptivhistorier.Hun fortalte nemlig om den biologiske morud fra en undersøgelse (upubliceret materiale),som hun lavede midt i 1990erne.”Den forskning, der på det tidspunkt varblevet lavet om adoption, var lavet af adoptivforældre,hvis man kan sige det på denmåde – og derfor var der spørgsmål, somaldrig var blevet stillet.””Dem ville jeg gerne stille, og derfor søgtejeg at komme i kontakt med mødre, derhavde adopteret deres børn væk. Det sketei et samarbejde med ugebladet Femina, ogmin frygt for ikke at få kontakt forsvandt,lige så snart bladet var på gaden. Telefonenringede og blev ved med at ringe i et halvtår, efter at artiklen var blevet bragt.”Èt af de spørgsmål, Ing-Britt Christiansengerne ville stille de barnløse mødre, somhun også kalder dem, var, om de opfattedesig selv som det bortadopterede barns ”rigtige”eller egentlige mor.”Det er et spørgsmål, som måske har optagetmig meget, fordi jeg selv er adopteret,”forklarede hun i sit oplæg og tilføjede,at ”det kan man bare ikke se, fordi jeg er”hvid”. ”Svaret fra de kvinder, som kontaktede Ing-Britt Christiansen, var, at de ikke følte sigsom det bortadopterede barns mor.”De sagde til mig: ”Jeg er ikke barnets mor”.De opfattede sig mere som en slags ansvarsfuldtante og ville først og fremmestgerne vide, hvad der var sket med barnet,”forklarede antropologen på seminaret i januar.”Undersøgelsen viste, hvis jeg skal sige detdirekte til alle adoptivmødre, at de ikke harnoget at frygte fra børnenes biologiskemødre. De forestiller sig ikke at genindtrædei en mors rolle,” sagde hun også.Digt af Eva Tind Kristensen.10 Adoption & Samfund


Brune børn i hvide familierI modsætning til Ing-Britt Christiansen kanman tydeligt se, at Lene Myong Petersenikke er etnisk dansk.Det er bare ikke noget, vi er særligt godetil at snakke om i Danmark, mener LeneMyong Petersen eller Cho Shin-hee medudgangspunkt i sin ph.d.-afhandling”Adopteret – fortællinger om transnationalog racialiseret tilblivelse”.”Vi taler ikke særligt meget om race i Danmark.Det er et problematisk begreb, sloghun fast i sit oplæg på seminaret ”Hvadadoption også er”.”I Danmark er alle lige. Der er ikke blevet taltmeget om adoption og om race, og når detsker, bliver det understreget, at det at væreadopteret ikke er anderledes.””I Danmark formuleres ligestilling oftestgennem lighed – at man skal gøre sig ensmed normen,” sagde Lene Myong Petersenom dét, hun kalder ”stærke danske normaliseringstendenser”.Tendenser, der kan være svære at håndtere,hvis man tilhører en ikke-norm somden transraciale familie, og tendenser, derbliver fejet af bordet med en henvisning til,at alle er lige.Lene Myong Petersen talte også om den”farveblindhed”, som bæres oppe af godeintentioner, men som kan ende med at fåmodsat effekt.”Der opstår et spændingsfelt, når man påden ene side erfarer, at race har betydning,for der er meget hverdagsracisme også tætpå én – og på den anden side hele tiden fårfortalt, at der ikke er racisme (i Danmark),”sagde Lene Myong Petersen i sit oplæg.Hendes afhandling er allerede udsolgt, menkan lånes på biblioteket.StatistikSeminaret bød i øvrigt også på oplæg omresultater af ny registerforskning – altsåhvor man samkører forskellige registre forat se, om dét at være adopteret viser sig atvære en risiko i sig selv.Resultaterne har været offentliggjort i”Ugeskrift for læger”, men konklusionenpå de første data er først og fremmest, atmere forskning i adoption er relevant, fortalteforsker Merete Laubjerg, der sammenmed lektor Birgit Petersson står bag registerforskningen.”Vi har indtil videre lavet tre undersøgelser,som giver basis for nye undersøgelserog som viser, at det især kan være måden,vi tackler adoption på, der har betydning,sagde Merete Laubjerg blandt andet medhenvisning til tal fra Grønland, hvor manpraktiserer en meget mere åben form foradoption.Der var stort fremmøde til seminaret. Isærmange kvinder deltog. ■FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELThao på 5 år elsker dyr. Thao er født i Vietnam.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELAlba Oreoluwa 3 år, født i Nigeria, sammen med mormor.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELEa Samrawit 10 mdr. og Maja Mihret 9 mdr., begge født i Etiopien.Nr. 1 | 201011


Det globalebørnehjemsprojektsudviklingOversættelser...– kan du bidrage? Udbredelse...For nylig havde jeg i min konsultation en aften med en gruppe adoptivforældre, som har måttet få deres pubertetsbørnanbragt uden for hjemmet. Børnene var så omsorgssvigtede før adoptionen, at de udviklede store vanskeligheder iforhold til kammerater og adoptivforældre.At anbringe et barn, man har adopteret, er jo nok den sværeste beslutning ansvarlige forældre kan tage, og aftenenhandlede både om det, og om hvordan man kommer videre i tilværelsen.Af aut. cand. Psych. Niels Peter Rygård,www.tilknytningsforstyrrelse.dkForfatter til „Tilknytningsforstyrrelse“, se www.forfatterforlaget.dkI den gruppe adoptivforældre jeg selv tilhører(vi mødes stadig af og til, fordi vi sammenadopterede børn fra Kina) er der også flere afbørnene, som har flere vanskeligheder endalmindeligt, og som forældre er vi selvfølgeligoptagede af at lette vejen for dem ogvære i dialog om vores børn.Ser man på adopterede børn, er det klart,at vilkårene i de lande, de kommer fra, sletikke matcher vores børneliv i Danmark –derfor bliver mange børn til „problembørn“i det øjeblik, de bliver adopteret til Danmark,selv om de måske i afgiverlandet ikke harflere vanskeligheder end andre børn (hvilketjo set med vores øjne er mange!).Adopterede børns vanskelighederAdopterede er en meget ujævn gruppe, somgroft sagt iflg. forskningen kan deles op i tre:Ca. 80 % af de adopterede klarer sig godt,endda med en smule bedre skolepræstationerend danske børn i 12-årsalderen. Det ertypisk børn, som er blevet adopteret tidligt(0-12 mdr. gamle), og/eller børn, som harfået god omsorg også før adoptionen. Ca.15 % har forskellige mindre vanskeligheder(sprog, hørelse, mindre fysiske handicapseller til tider behov for specialpædagogiskindsats). Ca. 8 % har mere gennemgribendefølger af omsorgssvigt før adoptionen (deter ca. 3 gange så mange med omsorgssvigtsom i den danske befolkning). De er typisksenere adopteret (over 3 år), og har desudenværet udsat for svært omsorgssvigtfør adoptionen (levet på gade eller på etunderstimulerende børnehjem, er måskeogså for tidligt født, eller der har været andrebelastninger i graviditet og fødsel).Ser man på unge adopterede i forskelligeundersøgelser, ligger de dobbelt såhøjt i antallet af henvisninger til ungdomspsykiatriskeafdelinger. Her skal man huske,at de begivenheder unge typisk indlæggesfor (selvmordsforsøg, psykotiske episoder,selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser,etc.) kan måles i promiller i den almindeligebefolkning, så det er få, der rammes, selvom frekvensen er dobbelt så stor.Der er mange faktorer som gør livet nogetvanskeligere for adoptivbørn, men en afde væsentligste er de forhold, barnet havdefør 3-årsalderen. Tidlige belastninger sætterspor. Ser man f.eks. på efterundersøgelseraf de børn som oprindeligt blev adopteretfra de meget ringe rumænske børnehjemunder Ceausescus styre, blev en gruppeundersøgt for, hvilke vanskeligheder dettog længst tid at komme over. De fysiskevanskeligheder (vækst, vægt, etc.) blevovervundet for de flestes vedkommende,men de psykiske og sociale vanskelighedervar sværere at slippe af med. Nedenståendeliste viser ikke, hvor mange børn der havdeet bestemt problem, men hvor mange derstadig havde problemet som 4-årige, hvis dehavde det, da de blev adopteret. Listen kanderfor læses som en opregning af, hvilkevanskeligheder der er sværest at behandle:• ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsatproblemet som 4-årige• Autismelignende adfærd (institutionsautisme):91 %• Stereotypier (gentager meningsløs adfærd)71 %• Aggressiv adfærd 69 %• Ukritisk kontaktform 67 %• Selvskadende adfærd 60 %• Ekstrem tilbagetrukkethed 50 %• Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove)43 %• Spiseproblemer 38 %• Apatisk adfærd 21 %Dette er også de vanskeligheder, jeg møderofte hos adopterede. Desværre har jeg ikkeset en genundersøgelse af, hvor mange dervar vokset fra disse problemer som 12-årige,men det vil formentlig være langt flere endhos de 4-årige.I praksis betyder det, at adoptivforældreog professionelle bør indstille sig påat være meget tålmodige og ikke nødven-12 Adoption & Samfund


digvis kunne løse problemerne ved at tagebarnet fra den ene behandler til den anden– det er nok mere relevant at udvikle familiestrategier,som gør at man kan leve medproblemerne og støtte en noget langsommereudvikling end normalt.Adopterede– en lille del af de forældreløsePå et tidspunkt skrev jeg en bog om behandling(www.attachment-disorder.net)som førte til en del undervisning rundtom i verden. Der gik det helt op for mig, atadopterede kun er en lille del af en langtstørre gruppe med svære vilkår. Forældreløsebørn udgør en gruppe på 143.000.000,eller en god del mere end Ruslands befolkning.Det er faktisk den 3. største befolkningsgruppepå kloden. 11 % er under 5 år,og det er fra denne gruppe langt de flestebliver adopterede.Samtidig var det indlysende, at ressourcemangelpå børnehjem selvfølgeliger et problem, men det største problem ermangelen på uddannelse hos de, der skalpasse især de spæde børn. Denne mangelfører til, at man indretter ustimulerendemiljøer med mange tilfældige voksenskift,hvor ressourcerne faktisk kunne anvendeslangt bedre ved at lave mere stimulerendemiljøer og bedre voksenkontakt til sammepris. Børn har jo to grundlæggende behov:stabile kærlige omsorgsgivere tidligt i livetog et tilhørsforhold til en gruppe. Jegbesluttede derfor at designe en internetbaseretuddannelse, som 3.-verdensbørnepasserekunne downloade gratis på dereseget sprog.Fair Start projektet:www.fairstart.netI første omgang blev det til et toårigt EUprojekt i samarbejde med Social og Sundhedsskoleni Århus. Efter 2 års samarbejdemed Rumænien, Tyrkiet, Spanien, Italienog Cypern er vi ved at have praksis-testetudviklings-/undervisnings-programmer forbørnehjem og plejefamilier, og deltagernebidrager med videoklip og tekster om deresudvikling ud fra programmets principper.Deltagerne lærer disse principper, og udviklerud fra dem deres egen lokale model forforbedret småbørnsomsorg. Da mange ikkeer særligt uddannede, er det vigtigt, at mankan lære uddannelsen på sit eget sprog.Vi kan derfor afslutte det til jul 2010med en anbefaling til EU-kommissionenom, hvordan uddannelse af de, der passerforældreløse, bedst kan foregå ud fraet internetbaseret træningsforløb. Det harværet fantastisk at se, hvor store anstrengelserprofessionelle fra hele Europa har lagt iudviklingen af deres institutioner.Fair Start og vores erfaringer med udviklingenbliver så på et tidspunkt grundlagetfor et mere ambitiøst globalt projekt:Det globale uddannelsesprojekt:www.Globalorphanage.NetHensigten med det globale projekt er, atalle der arbejder med forladte/ forældreløsebørn kan downloade uddannelse på dereseget lokale sprog med mange videodemonstrationeraf de pædagogiske principper fortidlig kontakt og stimulation. Hvis man gårind på siden, kan man klikke på et sprog, dernæstpå „video“ på forsiden, og derpå vælgeen af fire foreløbige undervisningsvideoer,som projektgruppen har produceret.Læsernes bidrag:udbredelse og oversættelserBegge projekter har i høj grad brug forlæsernes støtte til udbredelse og oversættelse,især det globale projekt som ingenfonde hidtil har villet støtte.Så har I som læsere kontakt til børnehjem/plejefamilier, så send dem gernelinket til hjemmesiderne med en kort beskrivelse.Og har i kendskab til personer, som viloversætte hjemmesidernes tekster til dereseget sprog, kan de bare maile oversættelsernetil mig på npr@erhvervspsykologerne.dk,så bliver de på et tidspunkt indsatpå siderne. Da vi ikke har en krone, kanoversættere desværre kun blive belønnetmed bevidstheden om at have bedret mulighedernefor god omsorg. Inden I bedernogen oversætte, så check lige på hjemmesidenøverst til venstre, om det pågældendesprogs flag allerede findes (den kinesiskeoversættelse er på vej takket være en rarkinesisk forretningsmand i Beijing).Skulle I arbejde i virksomheder, som vilstøtte økonomisk eller for eksempel trykkeDVD til gratis udbredelse, medievirksomhedereller organisationer som beskæftigersig med uddannelse/hjælp i 3 verden, hørervi også gerne fra jer.Tak for jeres hjælp til indsatsen for atstøtte også de senere adopteredes vilkår. ■FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELFOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELTo glade piger... Anna 9 år og Sofie 8 år er begge født i Indien.Amanda 2 år har fået fat i mors sko.Amanda er født i KinaNr. 1 | 201013


((((ildsjælEn ildsjæl i Ringsted((Den 30. januar gæstede psykolog Susanne Høeg Ringstedhallerne som foredragsholder ved et temamøde under titlen„Adoption – en livsproces for forældre og deres børn“. Susanne Høeg var inviteret af Landsforening Sydsjælland ogLandsforening Midt- og Vestsjælland, og foredraget sigtede mod at give kommende og nuværende adoptanter indblik iadoptivbarnets overlevelsesstrategier både i den nystartede og i den mere etablerede adoptivfamilie.((Af Annette S. Christiansen„Hun er en ildsjæl.“ Med disse ord præsentererLene Borg, formand for LokalforeningenMidt- og Vestsjælland, eftermiddagensforedragsholder. Både fremmøde og forventningerer store, og mange har trodsetkulden, fygesneen og de hvide veje medfare for at køre af sporet eller sidde fast. Menvi er kommet frem, for vi flytter os gernelangt for vores børn.Den perfekte uperfekte familieFor at nå det hele – sund kost, mundhygiejne,rengøring, søvn, sex, arbejde, avislæsning,pendling, venner, vasketøj, motionog familiehygge – må man multitaske. Mankan for eksempel børste tænder, dyrke sexog vaske gulv – samtidig. Det er konklusioneni den kædemail, Susanne Høeg harprintet ud fra sin mailboks, og som hun indledningsvislæser højt. Med humoren somtilgang sætter den spot på vores prioriteringeri hverdagen.„Hold de gode råd lidt på afstand,“ smilerpsykologen. Også adoptivfamilien erfanget ind af idealet om den perfekte familie.Om at nå det hele på den halve tid, om atvære „rigtige“. I stedet for bør vi give os selvro og acceptere, at vi er „perfekte, uperfekteforældre“, lyder det fra Susanne Høeg.Adoptivfamilien er en familie, hvor vi erforskellige, ikke ens. Hvor æblet altid falderlangt fra stammen. Hvor omstillingsprocessentil en familie ikke er gradvis menpludselig. Den ene dag forlader vi et fuldtidsjobmed multitasking og fuld skrue forat få barn, og den næste dag studerer viindgående myren i skovbunden med detlille barn ved hånden. Det er en brat overgang.Samtidig skal vi finde balancen i atvære en adoptivfamilie med de berigelserog udfordringer, der ligger i det, uden atdyrke for meget, at vi er en adoptivfamilie.„Så bliver det for eksklusivt og for mærkeligt,“siger Susanne Høeg. Hun synes hellerikke, at man nødvendigvis skal dyrke detat børnene kommer fra samme land. „Baggrundshistorienhandler ikke om at kommefra et bestemt land,“ mener hun.Myten om det skadede barn„Det er en myte, at adoptivbørn er grundlæggendeskadede,“ siger Susanne Høeg.Hendes fokus er på det normale frem for detikke-normale. Desværre lever myten mangesteder i det offentlige system, og mange afde henvendelser, hun får i sin egen adoptionsrådgivning,handler om sammenstødmellem familien og systemet. Det vil typiskvære fejlvurderinger af barnet, hvilket viser,at der mangler viden blandt de professionellepå området.Også familierne kan profitere af rådgivningfor at få afklaret, hvad der er normalereaktioner på adoptionen eller et led i børnsalmindelige udvikling, og hvad der ikke er.Her opfylder PAS-rådgivningen et behov.Dog er tilbudets tidsramme på tre år efterhjemtagelsen ikke nok, mener SusanneHøeg, som ser adoption som en livslangproces.Gråden om nattenMange af os har måske oplevet en stor sorg,hvor vi har klaret os gennem dagene ved atgå på arbejde og køre på rutinerne. Men nårnatten og mørket er over os, bryder alle forsvarsammen, og da kommer gråden. Det eren smerte men samtidig en forløsning. Detsidste, vi ønsker, er, at nogen skal bede osom at holde op med at græde.På samme måde med adoptivbarnet,der oplever sorg, typisk ved skiftet til Danmark.„De styrer det om dagen, lad demhave det om natten“, siger Susanne Høeg.Men vi skal være der, taget barnet op, taleberoligende, trøste.“ I går ikke fra jeres barn,når det græder,“ siger Susanne Høeg medbestemt stemme og hæver en finger.Måske vil barnet afvise nærheden, forden har det ikke været vant til, så vi skalkunne rumme en afvisning.Den manglende nattesøvn, måske kobletmed en afvisning, er en udfordring forhele familien. Og her har Susanne Høeg etpar lavpraktiske råd: Kør ind på en rastepladsog luk øjnene et øjeblik, eller lyt tilet meditationsbånd. Sproget på båndet erikke afgørende; en beroligende stemme erdet vigtigste, også for den voksne.Hvis man har mistanke om, at grådener udtryk for noget mere alvorligt, skal derdog søges kvalificeret hjælp. En vedvarendegråd kan også være tegn på neurologiskeskader i hjernen, måske en kommende epilepsi.Og så kan det også, ganske enkelt, somen tilhører beretter, handle om, at barnet erved at få tænder. Av!En lille båd på et stort havHar man fra fødslen fået dækket sine behovfor omsorg og kontakt, er man i princippet„vaccineret mod angst“, som SusanneHøeg udtrykker det. Det er vores børn ikke.Barnet har en grundangst, der billedligt taltgiver det følelsen af at befinde sig i en lillebåd, alene, ude på et stort hav. Dets erfaringer, at det er blevet efterladt alene her i verdenog er nødt til at klare sig selv.Adoptivforældrenes opgave består i atfinde ud af, hvordan de kan være sammenmed barnet, når det er drevet til havs. Ogforstå, hvad barnet gør for at finde ind tilland igen. Med andre ord, hvordan vi støtterbarnet bedst muligt, og hvordan vi afkoderdet.I de situationer kan det være hårdt atvære forældre og stå inde på bredden. Viskal derfor turde arbejde med vores egenselvtillid og egne tilknytningsmønstre.Hvad gør vi for eksempel, når vi skændesmed vores partner? Bliver vi, eller tager viflugten?Kommer tid, kommer rådEndelig skal vi vide, at det tager tid at smeltesammen.Når nybagte frustrerede forældre henvendersig og ikke ved, hvad de skal gøre,14 Adoption & Samfund


minder Susanne Høeg dem om, at de ogbarnet „jo kun har haft hinanden i kort tid –og det er en stor og lang proces.“Barnet har typisk nogle tilknytnings- ellerregulationsproblemer, som dog ikke måforveksles med tilknytningsforstyrrelser,understreger Susanne Høeg. Måske kenderdet ikke engang selv sine egne behov, hverkenfysiske eller psykiske. Det kan være, atdet overspiser, fordi det på børnehjemmetblev fodret på faste tidspunkter, uanset omdet var sultent eller ej, eller at det ikke græder,når det slår sig, for på børnehjemmetkom der ikke nogen, når det græd. Det kanderfor være, at barnet skal have ekstra opmærksomhedi institutionen.Det kan også være, at barnet er ukritiski forhold til fremmede. En voksen erlig med overlevelse. Vi skal derfor lære atafgrænse vores barn. Omgivelserne – detvære sig bedsteforældre eller fremmede isupermarkedet – skal have at vide, at deikke må tage barnet op, da det endnu ikkeved, hvor det hører til. Grænserne for almindelighøflighed risikerer at blive overtrådt,men alternativet er, at tilknytningentil adoptivforældrene forhales eller blivervanskeliggjort.„Hvordan ved jeg, hvornår mit barn erknyttet til os og kan skelne mellem os somforældre og alle andre?“ Spørger en tilhører.„Man kan mærke på suget i maven, nårens barn ’forlader’ én, eller bare er nysgerrig“,svarer Susanne Høeg og siger i sammeåndedrag, at det er vigtigt ikke at forcereinstitutionsstarten, da barnet så risikerer atblive et „veltilpasset børnehjems-børnehavebarn“.Når verden rysterHvordan handler vi, når konflikterne opstår?Det har Susanne Høeg en række bud på:• Gå aldrig med i et raserianfald, men bevarroen• Giv omsorg, når verden ryster• Giv fysisk kontakt i forhold til, hvad barnetmagter• Acceptér barnets vrede i stedet for atstille krav• Sæt ord på barnets reaktion, så det faldertil ro• Husk på, at barnet altid har flere aldre:den biologiske, den sociale og den følelsesmæssigeSom snydt ud af næsenTeenagere bruger lang tid foran spejlet. Noterersig fysiske ændringer, men også lighedermed de biologiske forældre.For den adopterede teenager er lighedernemed forældrene ikke synlige påsamme vis. Men han eller hun er også„snydt ud af næsen“ på sine adoptivforældre.I kropssproget, i tankegangen. Denunge skal have de indre ligheder integrereti sig. Susanne Høeg lægger i sin praksisvægt på at trække disse ligheder op: Hvadhar den unge fået med sig fra sin adoptivfamilie?Hvordan ligner han eller hun sineadoptivforældre?Der kan være megen aggression fra denunges side, og en del af det er hormoneltbetinget.Til den afvisende, aggressive unge plejerSusanne Høeg at sige, at uanset hvad,bliver han eller hun nødt til at opføre sigordentligt. Den unge er en del af sin familie.Han eller hun må lære sine forældre atvære forældre til en, der er i pubertet. Så nården unge har fået „kikkertsyn“ og kun kanfokusere på det negative, beder SusanneHøeg den unge om at fortælle, ikke hvadhan eller hun ikke gider, men hvad han ellerhun gider være med til. Og på det grundlagkan den unge og forældrene indgå enkontrakt.Som forældre må vi heller ikke glemme,at den unge stadig gerne vil gøre ting sammenmed os, måske bare gå en tur ellerandet.Og forældrene skal holde fast i, at derskal snakkes over middagsbordet. Detkunne være om, da far og mor var unge,hvordan det er at have venner, osv.At pakke angsten væk„Det er os, der bestemmer over angsten,ikke omvendt“, siger Susanne Høeg. Hunstarter derfor en angstbehandling med atafdække, hvad der foranlediger angsten.Nogle børn fortæller, at selve mødet medde nye forældre var angstprovokerende.„De var grimme og havde store næser,“ kande berette.FOTO ILLUSTRERER IKKE ARTIKELDernæst spørger hun ind til, hvor barnetkan mærke angsten i sin krop. Ved hjælpaf fysiske øvelser, bl.a. åndedrætsøvelser,hjælper hun barnet til at få kontrol overangsten.Hun arbejder også med at visualisereangsten. Hvordan ser den ud? Ét barn såfor eksempel døde mænd i lænker.Og endelig snakker hun med barnet om,hvem der bestemmer over angsten. Måskekrammer hun og barnet angsten sammensom en svamp, eller de lægger den i en skotøjsæskemed bånd om. Det kan også være,at de smider angsttankerne i toilettet. Ogtrækker ud.Tiden er gået. Hvis vi kom efter en manual,fik vi den ikke, for den findes ikke. Hvis vikom efter redskaber til en øget forståelseog indsigt, både i forhold til os selv og voresbørn, fik vi noget.Vi tager afsked og drager ud på de hvideveje igen. Det er holdt op med at fyge, ogvejene er blevet mere farbare i løbet af dagen.■SUSANNE HØEGSusanne Høeg er autoriseret psykolog ogvidereuddannet specialist og supervisor ibørnepsykologi og psykoterapi.Susanne Høeg blev i 2007 tilknyttet PASordningenefter i mange år at have arbejdetmed området. Hun tilbyder rådgivningog behandling til adoptivfamilier i bådeprivat og offentligt regi og har desudenskrevet en række artikler om adoption.En gavtyv og en gavtyv.Nr. 1 | 201015


Thailandsforeningens 10-årsjubilæumWeekendarrangement d. 5. – 6. juni 2010 i Mølle Lejren i HøveThailandsforeningen inviterer til sammenkomst i MølleLejren, en bondegård i Høve, for at fejreforeningens 10 års jubilæum. www.mollelejren.dkAnkomstLørdag d. 5. juni 2010 kl. 14.00 til kaffe, saftevand og kage.Eftermiddagen vil blive brugt til div. aktiviteter for bådebørn og voksne.Aftensmaden laves i fællesskab, hvorefter der igen vilvære mulighed for leg og hygge.Vi har booket en del værelser med soveplads til henholdsvis2 og 4 personer, men da overnatningsmulighederne erbegrænsede, gælder først-til-mølle-princippet.Bindende tilmelding og betaling kan ske til Gitte på email:gittos@regionsjaelland.dk eller på mobil 21340853.Indbetaling til Jyske Bank på kontonr.: 5010 1811813,senest d. 15. april 2010.Husk at skrive hvor mange børn og voksne I kommer, ogom I overnatter.Arrangementet slutter senest søndag d. 6. juni 2010 kl.11.00.Pris: 150 kr. pr. voksen / 75 kr. pr barnOvernatning tilbydes for 100 kr. pr. familiePrisen er inkl. bespisning lørdag samt søndag morgen,men ekskl. drikkevarer.Foreningen søger i øjeblikket fondsmidler mhp. dækningaf omkostninger til lejen af bondegården. Hvis vi er så heldige,at modtage fondsmidler, så er overnatningen gratis.Familier fra Fyn og Jylland får dækket 380 kr. til en weekendbrobillet.Prisen er inkl. rengøring.MedbringEgne drikkevarer til hele arrangementetDyner, hovedpuder og sengelinnedLegetøj til indendørs- og udendørsaktiviteterUdendørsaktiviteter:Kratluskesti, park, folde til ponyer, lamaer og geder,petanquebane med kugler, legeplads m ed sandkasse,gynger, jorden-er-giftig-bane, bålplads, basketnet og bold.Indendørsaktiviteter:Bordtennis, div. brætspil og lign.På glædeligt gensynThailandsforeningenFyraftensmødeBarnets reform og intentionerne bag – med særligt fokus på tvangsadoptionerv. Karen Fabricius Hansen, socialrådgiver, psykoterapeut MPF og kursusleder på de adoptionsforberedende kurser.Barnets reform blev vedtaget i 2009. Vi vil se på de senesteændringer på adoptionsområdet med vægt på de nye reglerfor tvangsadoption. I hvilke situationer kan tvangsadoptionkomme på tale og hvordan er procedurerne? Udsprunget afden nye lov skal ansøgere til national adoption som noget nytpå et adoptionsforberedende kursus, ligesom ansøgere til internationaladoption har skullet i en årrække. Karen vil redegørefor de adoptionsforberedende kursers placering og formål iforbindelse med godkendelsesforløbet; intentioner, form ogoverordnet indhold for kurserne. Der vil være rig lejlighed tildiskussion og debat i løbet af eftermiddagen.Karen har arbejdet i mange år med børn unge og deres forældrei forskellige anbringelsesformer. De seneste år har hun fungeretsom selvstændig psykoterapeut, kursusleder, konsulent ibørnesager og som § 54 støtteperson til forældre, der har barnanbragt uden for hjemmet.Arrangør: Kreds København Frederiksberg og Adoptionsnetværket.Adoptionsnetværket består af professionelle behandlereog forskere, som i deres daglige arbejde kommer i kontaktmed adopterede og adoptanter.Tid og sted: 21.5.2010 kl. 15-17:30, Dansk Psykologforening,Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø lokale 3A.Tilmelding ikke nødvendig. Men da vi sørger for kaffe og sødt,vil vi gerne høre fra dig alligevel, hvis du kommer.Louise Svendsen, LS@LSRT.dk, 2624 4064.16 Adoption & Samfund


Familieliv - adoption og trivselHøjskoleuge med fokus på adoption og trivsel i familien.Spændende og tankevækkende foredrag, oplevelser og aktiviteter forbåde børn, voksne og unge.Mød bl.a.Psykolog Lars Von der LiethPAS-psykolog Anna WejdemannPsykoterapeut & PD.psyk. Karen HesselAC, Danadopt og Adoption og Samfund.27. juni - 3. juli 2010Europahøjskolen på Kaløeuropahøjskolenat kunne tale sammenSkovridervej 1 · DK-8410 Rønde · +45 8637 1286www.europahojskolen.dk · adm@europahojskolen.dkAdoptivbørn tilkunstfotoprojektsøgesDigteren og kunstnerenEva Tind Kristensen søgeradopterede piger i alderen 4-12år til et fotoprojekt, der skalbelyse dét at skille sig ud i enflok. Fotoserien vil, som fotoserien„family“ ende som en del af endigtsamling og evt. kunstudstilling.For yderligere information,kontakt Eva Tind Kristensen:info@arkit.dkmobil: 31221118www.arkit.dkJasmin 6 år er i gang med at lave snobrød ilegoland. Jasmin er født i Sydafrika.Etiopisk prinsesse.Nr. 1 | 201017


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Midt- og VestjyllandKlub for adoptivbørnog -unge iMidt- og VestjyllandSavner din adoptivsøn eller -datter mellem ca. 10 og15 år en mulighed for at mødes med andre børn ogunge, der også er adopteret?Der vil være en voksen (eller flere), der hjælper med koordineringog planlægning, og det kræver også noget forældrekørsel.Men først skal vi finde ud af behovet. Derfor: er dine adoptivbørni den rette alder, og har de lyst til at være med, så senden mail med oplysning om navn og alder til: Liasmo@mail.dk,Lisbet Mogensen, bestyrelsesmedlem af Adoption & Samfund,Vestjylland.Tilbagemeldingsfrist senest den 1.5. 2010.De fleste præ-teenagere og unge har heldigvis knyttet godevenskaber i skole og fritidshjem, men alligevel er der nogetsærligt ved at være sammen med andre adopterede, der ogsåhar anderledes udseende og forhistorie. Nogen at spejle sig i.Nogen, der forstår én, som ingen andre gør.Hvis der er behov, vil vi i samarbejde med børn og unge danneen klub, hvor de kan mødes måske hver anden måned og deltagei forskellige fælles aktiviteter.Det kunne være at gå i biografen sammen, følges ad til nogetmusik eller andet kulturelt. Deltage i sportsarrangementer,mødes hos hinanden eller på skoler og se film eller holdesodavands-diskotek, snakke, spille, skrive og hvad de ellers harlyst til.Det er dem, der skal bestemme indholdet.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen SydøstjyllandForedragsaften med Anne Jensen, autoriseret psykologAdoptivbørnog tidlig pubertetTorsdag den 15. april 2010 kl. 19.30 til 22.00 på Cuben,Østprøven 1, Christiansfeld.HVORFOR unge adopterede har tendens til tidlig pubertet, harAnne ikke noget klart svar på. Man forsker på Rigshospitaletf.eks. i, hvilke signaler man skal holde øje med, og hvor man skalhenvende sig, hvornår og hvad man kan gøre sig af overvejelseri den anledning.Hun vil også gerne fortælle noget om puberteten hos adopteredeog de udviklingsfaser, der ligger forud, og om hvilkenrolle det spiller i puberteten, hvordan de har været tacklet,så folk med børn, der endnu ikke er i puberteten, kan „forebygge“.Hvad foregår der følelsesmæssigt, tilknytningsmæssigtog mentalt hos teenageren? På et ikke-genkendeligt plan vilhun fortælle om erfaringer fra familier med unge adopteredei hendes praksis.Foredraget henvender sig til både adoptivforældre og SFO- ogskolepersonale.Tilmelding nødvendig til sydoestjylland@adoption.dk senestfredag den 9. april 2010.Prisen for deltagelse inkl. kaffe og kage er kr. 100,00. Der kanbetales kontant ved indgangen. Ligeledes kan beløbet overførestil konto nr. 7910 1051658 inden den 12. april 2010. Husk atmedbringe kvittering for indbetaling ved fremmøde.Læs mere på www.psykolog-aarhus.com18 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Midt- og VestjyllandLeg grinet frem i Gerlev Legepark!LF Midt- og Vestsjælland inviterer til en sjoveftermiddag i Gerlev Legepark,Skælskør Landevej 28, 4200 SlagelseSøndag, den 6. juni 2010 fra kl. 12.00Kom og grin sammen med andre adoptivfamilier eller kommendeadoptanter.Vi starter med at nyde vores egen medbragte mad og drikke,der kan nydes rundt om i legeparken. Herefter er der ”fri leg”på egen hånd.Kl. 14.00 kommer der en professionel instruktør fra Gerlev Legepark,som guider os gennem en række fysisk aktive lege, derfor de flestes vedkommende har en historie, der rækker flerehundrede år tilbage i tiden. En anderledes familieoplevelse,hvor alle får smil på læben og røde kinder.Gerlev Legepark er en levende turistattraktion for dem, der nyder at lege og bevæge sig sammen i smukke naturomgivelser.Her kan du udfordre din familie i styrkelege fra vikingetiden, selskabslegefra den gamle landbrugskultur og spille nogle af demere end 50 spil fra hele Europa, som findes på spillepladsen.Ved fælleslegene med instruktør kan børn fra ca. 3 år sagtensvære med, og derudover er der et utal af lege i legeparken foralle aldersgrupper.Bindende tilmelding skal senest den 10. maj 2010 ske via indbetalingaf 50 kr. pr. person til foreningens kto. 0520-438918samtidig med at der sendes en mail til Linda Meinert: fam.meinert@gmail.com med angivelse af antal personer og alderpå børn samt tlf.nr. Børn under 4 år er gratis, men angiv alligevel,at de kommer.Der leges uanset vejret, så tag tøj på efter forholdene.Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte: LindaMeinert, tlf. 5761 9092 eller pr. mail.Alle medlemmer af Adoption & Samfund er velkomne!På gensynLF Midt- og VestsjællandStiftende GF i Burkina-gruppenKære AlleI inviteres hermed til stiftende general-forsamlingi Burkina-gruppen.Arrangementet finder sted lørdag d. 8 maj 2010hos Oskar, Olivia, Mette & Madspå adressen Råhøjvænget 24, Stavtrup i Viby J.Program:Kl. 12:00 - ankomst og frokostKl. 14:00 - stiftende generalforsamling1. Valg af dirigent2. Gennemgang af foreningens økonomi3. Godkendelse af navnet Burkina-gruppen (eventuelle andreforslag til foreningens navn bedes modtaget senest d. 25/04-20104. Valg af logo(eventuelle forslag bedes modtaget senest d. 25/04-2010)5. Gennemgang af forslag til vedtægter, disse fremsendes mellemd. 26/04-2010 - 01/05-20106. Fastsættelse af årligt kontingent7. Valg af bestyrelse - (I må meget gerne lade mig vide indengeneralforsamlingen, om I ønsker at stille op til bestyrelsenog eventuelt til hvilken post)Formand Næstformand KassererMenigt medlem 1Menigt medlem 2Første suppleantAnden suppleantValg af Webmaster (jeg håber, Carsten fortsætter det gode arbejde- se www.burkinagruppen.dkEfter generalforsamlingen vil der være kaffe og kage samt planlægningaf foreningens næste træf; hyttetur anden weekend iseptember 2010.Skulle nogen have brug for/ lyst til overnatning, har Mette & Madstilbudt muligheden for dette - kontakt gerne Mette direkte påMettefruelund@live.dk, hvis I ønsker overnatning.Tilmelding skal ske til undertegnede senest søndag d. 25/04-2010.Prisen for at deltage vil være DKK 50 per person over 18 år, børnunder 18 år er gratis.Vi håber på et stort fremmøde - vel mødt!Med ønske om et dejligt forårKh Benedikte LohseNr. 1 | 201019


GEA (Gruppen af Eneadoptanter)– en forening under Adoption & SamfundBondegårdstur til BarresøgårdGEA arrangerer igen i år en bondegårdstur til besøgsbondegården Barresøgård iLynge.Vi mødes søndag, den 2. maj 2010 kl. 10.30 på Barresøgård, Slangerupvej 29, 3540Lynge. På bondegården klapper vi køer, heste, får og grise og der serveres kaffe,the, saftevand, brød og kage ad libitum.Entré: Medlemmer: Pr. voksen: kr. 70,00 og pr. barn: kr. 30,00. Børn indtil to år kommergratis ind. For ikke-medlemmer opkrævesyderligere et gebyr på kr. 25,00 pr. voksen. Arrangementet er kun for eneadoptanterog deres børn.Tilmelding: Er obligatorisk og bindende senest den 26. april 2010 til Linda Berkowitz,e-mail adresse: berkolinda@gmail.com. Tilmelding er kun gyldig ved samtidigindbetaling af entréen enten via NetBank til reg. nr.: 1551, kontonr.: 6003-2610eller ved indbetaling af girokort på posthuset til girokontonr.: 6003-2610. Husk atmærke indbetalingen BARRESØGÅRD.For yderligere information kontakt venligst Linda Berkowitz på e-mail adressen:berkolinda@gmail.com .GEAs årlige skovtur til DyrehavenAmare 6½ år er på Fanø. Han er født i Etiopien.Igen i år samles vi i Dyrehaven nord for København og tager en tur i hestevogn.Vi mødes søndag, den 6. juni 2010 kl. 11.00 på hjørnet ved hestevognene og riderpå GEAs regning ud i Dyrehaven. Derefter finder vi et sted i Dyrehaven, hvor vi spiservores medbragte mad. Hver familie medbringer en ret til et fælles frokostbordog drikkevarer til eget forbrug. Har man udendørs legetøj, kan det med fordeltages med.Tilmelding: Er ikke nødvendig men ønskværdig til Linda Berkowitz på e-mailadressen: berkolinda@gmail.com senest den 4. juni 2010. Arrangementet er kunfor eneadoptanter og deres børn.Aflyses i tilfælde af stærk regn.For yderligere information kontakt venligst Linda Berkowitz på e-mail adressen:berkolinda@gmail.com .Informationsmøde forinteresserede i eneadoptionKom og hør nærmere om eneadoption og livet som eneadoptantfamilie.Mødet afholdes tirsdag, den 18. maj 2010 kl. 19.00-21.00 i Marthagade 6, 3. th. 2100København Ø.Tilmelding: Nødvendig til Linda Berkowitz på e-mail adressen: berkolinda@gmail.com senest den 14. maj 2010.Vel mødt.Signe 6½ år, født i Gansuprovinsen i Kina.20 Adoption & Samfund


LUKKETFORÆLDREFORUM!Er du forælder til et adopteret barn medtilknytningsvanskeligheder?Og har du lyst til at mødes under privateforhold med andre forældre i sammesituation?Willum, 10. mdr., født i Sydafrika.Vi er to kvinder i København, der beggeer mødre til børn med forskellige formerfor tilknytningsvanskeligheder. Børnenesvanskeligheder viser sig bl.a. som vrede,aggression, mistillid, dissociering, uro ograstløshed.De seneste par år har vi haft stor glædeaf at støtte og udveksle erfaringer medhinanden, både indadtil i forhold tilfamilielivet og udadtil i forhold til børnenesmøde med omverdenen.Nu ønsker vi at udvide kredsen oginviterer derfor andre mødre/fædre iKøbenhavn til at tage del i en række heltuformelle og private møder til fortsatudveksling og sparring.Hvis du er interesseret, så senden e-mail til os på HYPERLINK„mailto:lukketforum@hotmail.com“lukketforum@hotmail.comVi respekterer selvfølgelig ønske omabsolut diskretion og glæder os til athøre fra dig.Sarah 10 mdr., født i Etiopien.MATERIALE FRA FORENINGENForeningen har udgivet nogle forskellige pjecer med mere, som kan bestilles hossekretæren.Særligt skal nævnes pjecerne Når adoptivbørn skal passes og Adoptivbarn i klassensamt Adopteret og voksen og Adoptionsrådgivning – før, under og efter adoptionen.Herudover har vi udgivet en „litteraturliste“ (blad).Vi er ligeledes i besiddelse af en del ældre blade, især vores temablade om skolestartog sent adopterede børn samt andre temanumre. Herudover har vi også en del aftillægget til decembernummeret 2007 med overskriften Fortællinger om hjem.Der henvises ligeledes til vores hjemmeside:www.adoption.dkHer kan der også findes meget rådgivning og information.Ovenstående materiale kan bestilles på: sekretaer@adoption.dk.Vi vil også gerne gøre opmærksom på folderen International adoption, som kan findespå Adoptionsnævnets hjemmeside: www.adopt.dk.Med venlig hilsen Agnete og Hannah,begge Østerbro.BILLEDERTIL BLADETVi vil meget gerne have billeder af jeresbørn til at anbringe i vores blad.Send venligst max. 3 billeder ad gangen.Husk at oplyse navn, land, alder,adresse og lignende. Billederne skalvære i høj opløsning (min. 1 MB).Bladet (inklusive billederne) læggesaltid efterfølgende på Adoption &Samfunds hjemmeside. Billedernevil herudover kunne anvendes i foreningensfoldere og øvrige publikationer.Billederne skal sendes til:bladet@adoption.dkVenlig hilsen RedaktionenNr. 1 | 201021


LOKALFORENINGERHer finder du din lokalforening. Ikke alle harhjemmesider.Er du i tvivl om dit tilhørsforhold, så se underadresser og links på wvw.adoption.dkLokalforeninger i Region NordjyllandNordjyllandTorben Fristrup, Wilhelm Jensensvej 1,9500 HobroWeb: http://nordjylland.adoption.dkMail: nordjylland@adoption.dkTlf.: 98 52 55 42Lokalforeninger i Region MidtjyllandGudenåenMona Østergård, Sanglærkevej 12, Mønsted,8800 ViborgWeb: http://gudenaaen.adoption.dkMail: gudenaaen@adoption.dkTlf.: 86 64 61 72VestjyllandCharlotte Christensen, Ringkøbingvej 1,7400 HerningWeb: http://vestjylland.adoption.dkMail: vestjylland@adoption.dkTlf.: 97 21 17 78ØstjyllandJeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 MårsletMail: oestjylland@adoption.dk, tlf.: 86 29 76 63Lokalforeninger i Region SyddanmarkSydvestjyllandKirsten Korning, Øster Skibelundvej 36, Askov,6600 VejenWeb: http://sydvestjylland.adoption.dkMail: sydvestjylland@adoption.dkTlf.: 22 39 30 92SydøstjyllandUlla Grau, Hydevadvej 28, 6270 RødekroMail: sydoestjylland@adoption.dkTlf.: 74 69 38 13FynSanne Pedersen, Lundsbjergvej 38, 5863 FerritslevWeb: http://fyn adoption.dkMail: fyn@adoption.dkTlf.: 65 97 22 97Lokalforeninger i Region SjællandSydsjællandCharlotte Flaskager Thomasen, Ladebyvej 76,4700 NæstvedMail: sydsjaelland@adoption.dkTlf.: 21 84 62 46Midt- og VestsjællandLene Borg, Tveje-Merløse 28, 4300 HolbækWeb: http://midtogvestsjaelland.adoption.dkMail: midtogvestsjaelland@adoption.dkTlf.: 59 43 92 01Lokalforeninger i Region HovedstadenKøbenhavnKurt Nielsen, Dæmningen 55, 2500 ValbyWeb: http://koebenhavn.adoption.dkMail: koebenhavn@adoption.dkTlf.: 36 16 87 25Københavns OmegnLene Brydensholt, Virum Stationsvej 200, 2830 VirumWeb: http://koebenhavnsomegn.adoption.dkMail: koebenhavnsomegn@adoption.dkTlf.: 45 83 02 22NordsjællandSune Rasborg, Bentevej 3, 3060 EspergærdeMail: nordsjaelland@adoption.dkTlf.: 49 13 57 55BornholmMail: bornholm@adoption.dkVAKANTLANDEGRUPPERBoliviaAnette Buch-Illing, buch-illing@privat.dkBenny Nielsen, egeskellet24@mail.dkKatinka Hoydal, hoylysdal@mail.dkwww.landegruppe-bolivia.dkBulgarienBo Perssonfam.persson@gmail.comhttp://bulgarien.adoption.dkBurkinagruppenBenedikte LohseKollundvej 38 Kastrup, tlf. 60 17 13 16bmlohse@hotmail.comColombiaAnn GeertsenFaksingevej 7, 2700 Brønshøj, tlf. 29 76 71 62www.hola.dkDanmarkFam. Behmertlf. 64 82 62 20EcuadorJens ReiermamEnglystvej 46, 3600 Frederikssund, tlf. 31 64 11 13jens@reiermann.dk, www.ecuadorkluben.dkEtiopienJens L. Tranholm Damkjærtlf. 86 29 20 28jensld@mail.dk, www.etiopien-foreningen.dkGuatemalaAnni Bech Nielsentlf. 47 52 77 76HvideruslandPeder MarloAsgård 92, 9700 Brønderslev, tlf. 98 80 04 18IndienSvend Erik Holmtlf. 64 47 38 35sve@holm.mail.dkwww.123hjemmeside.dk/indiengruppenKaliningrad/MoskvaHelle Pedersentlf. 97 17 31 01KinaMichael JohansenTandervej 45, 8320 Mårslet, tlf. 86 78 27 22kontakt@kinaforeningen.dk, www.kinaforeningen.dkKoreatrolde (Landegruppe for Sydkorea)Sisse Jacobsentlf. 30 23 34 08koreatrolde@koreatrolde.dk, www.koreatrolde.dkNepalHanne og Hans Doktortlf. 75 65 48 36hanne.veis@adr.dkNigeriaFormand: Maija-Liisa Kylmäluoma PedersenMail: kippis@mail.dk, tlf. 25 18 83 71Medlemskontakt: Yvonne Hedegaard HansenMail: yvonnehedegaard@hotmail.com, tlf. 29 64 17 04nigeriaadoption.dkPeruBjørn Rude VoldborgÆblehaven 1, 3400 Hillerød, tlf. 48 25 05 95bgv@pharmexa.comRumænienHanne Trøstruptlf. 74 82 07 81romania@adoption.dk, www.rumania.adoption.dkSri Lanka (Dansk Sri Lanka Forening)Flemming BratvedGårdager 10, 2640 Hedehusene, tlf. 46 56 30 18flemming@bratved.dk, sri-lanka.adoption.dkSydafrikaHanne Forsbæk MortensenKjærsvej 6, 4220 Korsør, tlf. 58 35 00 54landegruppesydafrika@gmail.comwww.landegruppesydafrika.dkThailandEbbe Møllertlf. 45 79 24 46 / 40 64 55 84ebbemoeller@yahoo.dkTjekkietAnne-Lise Balletlf. 66 14 31 95www.tjekkiet@adoption.dkVietnamPeter SkjøtVigerslevstræde 12, 2500 Valby, tlf. 36 30 05 28formand@vietnamadoption.dkwww.vietnamadoption.dkInteressegrupperBal Vikas Venner, IndienAnnette Havemann Linnet, tlf. 49 19 09 13Hanne Juhl Holm, tlf. 26 36 27 23www.balvikas.dk, info@balvikas.dkColombia – Fanas vennerTorben Sørensen, tlf. 86 41 57 08bestyrelsen@fana.dk, www.fana.dkEneadoptanterLene Rohde, tlf. 38 81 10 70Linda Berkowitz, tlf. 39 18 04 12Børnehjemmet Palna, IndienMetteThomsen, tlf. 38 28 50 2522 Adoption & Samfund


R Å D G I V N I N G S G U I D EAdoption & Samfund tilbyder rådgivningi alle faser af en adoption. Rådgiverne erenten faglige rådgivere med en specifikrelevant uddannelse og særlig viden omadoption eller adopterede og adoptanter,som gerne lægger øre til din historie ogkan komme med råd baseret på derespersonlige erfaringer og foreningensviden i øvrigt.Rådgiverne arbejder på frivillig basis. Dehar tavshedspligt. De fleste rådgiverebesvarer rådgivningsopkald i deres hjem.Bemærk faglige- og sær lige rådgivere harlukket i juli. Sagsrådgiverne kan kontakteshele sommeren. Generelt vil det væremest belejligt, hvis I ringer efter kl. 20.SAGSRÅDGIVERE:Sagsrådgiverne svarer på generelle spørgsmålom adoption og rådgiver i alle faser afadoptionsproceduren fra de første overvejelserom adoption til adoptionsbevillingener givet.Simple spørgsmål kan fremsendes på mail tiladressen: raadgivning@adoption.dkFor egentlig rådgivning i adoptionssager erdet bedre at henvende sig telefonisk til en afrådgiverne nedenfor, især hvis det drejer sigom lidt mere komplicerede sager, f.eks.:■ Sager, hvor ansøgerne fornemmer risikofor helt eller delvist afslag på godkendelse.■ Anke- og klagesager.■ Problemer i matchningssager.■ Problemer i forhold til de formidlendeorganisationer.Bente Romanoff 33 22 88 68Claus Stenmose 59 44 14 32Josie Køhlert 43 64 70 10Mie Olesen 36 45 02 08Annike Kjær Hansen 35 82 35 43FAGLIGE RÅDGIVERE:Rådgiverne er fagfolk, der frivilligt rådgiverinden for deres professionelle fagområde.Læge:Besvarer spørgsmål, der vedrører helbredsoghandicapforhold hos såvel adoptionsansøgeresom barn i forslag og adopterede.Jens Bertelsen, 23 45 49 97E-mail:musaeus@dadlnet.dkIda Bjerrum Bach 25 78 41 24E-mail:ibb@dadlnet.dkSundhedsplejerske:Rådgiver om den gensidige tilknytningsprocesmellem barn og forældre, almindelige reaktionsmønstrehos barnet f.eks. i forbindelsemed søvn, måltider og andre dagligdags tingsom pusling og bad. Hvordan kan man somforældre hjælpe sit barn gennem skiftet frabørnehjem/plejefamilie til adoptivfamilie.Gitte Korsholm Jørgensen 74 83 22 57Pædagog:Rådgivning i forbindelse med barnets/børnenesstart i institution og dagpleje samteventuelle vanskeligheder i institutionen/dagplejen.Rie Østergaard 97 22 12 87Charlotte Christensen 97 22 12 87Telefontid kl. 9.00 - 21.00Pædagogisk konsulent:Rådgivning i forbindelse med institutionsstart,indskoling og vanskeligheder i institutioner/skoler.Gitte Stæhr Larsen 48 24 51 55 / 40 57 48 26Speciallærer:Rådgiver hvis der er behov for eller overvejelserom en særlig undervisningsindsats iskolen, særligt i forbindelse med omsorgssvigtedebørn.Pia Robinson 21 66 76 18E-mail:pia-robinson@hotmail.comTalepædagog og speciallærer:Rådgiver om tale- og sprogvanskelighederfør eller efter barnets ankomst. Sparrer evt.med den lokale talepædagog.Irene Bjerregaard 27 12 93 07Psykolog:Rådgiver unge og voksne adopterede ogadoptivfamilier. Herudover kan psykologenmedvirke til at videreformidle eventuelle behovfor længerevarende indsats til relevantebehandlere og/eller instanser.Birgit Cederholm 44 44 33 82Socialrådgiver:Tilbyder råd og vejledning om det at samarbejdemed sociale myndigheder, dvs. atfinde vej i systemerne, rådgivning om lov ogret, herunder at forstå bevillinger og afslag.Rådgiveren kan ikke afgøre eller omstødekommunens afgørelse, men bistå medvejledning om muligheder for at anke enafgørelse.Lise Rytter Krogh 51 22 07 68FORÆLDRERÅDGIVERE:Rådgiverne er medlemmer med særlig interessei et bestemt emne inden for adoptionsområdet.Ventelistefrustrationer:Rådgivning om at håndtere den situation, somkan overvælde ’en, når man er i et adoptionsforløb,og man oplaver, at forløbet ikker går somforventet, eller når det opleves som vanskeligtat klare ventetiden.Anette Mark 98 43 19 23E-mail:anettemark@webspeed.dkAdoption af danske børn:Rådgivning om anonym adoption af danskebørn. Rådgivningen vejleder ikke i forbindelsemed familie- eller stedbarnsadoption.Fam. Behmer 64 82 62 20Adoption af større børn:Rådgivningssamtaler samt mulighed forkontakt til andre familier, der har modtagetstørre børn, som tilbyder telefonisk støtte oghjælp omkring de problemer, der kan væreforbundet hermed.Anne Marie Poulsen 28 29 26 18E-mail:amfp@pbhome.dkAdoption af præmature børn:Rådgivning om det at få et præmaturt barn iforslag eller at have et præmaturt barn.Trine Boardman 46 37 07 08Klavs Frisdahl 32 13 23 52Tab af barn i forslag:Rådgivning som hjælp og støtte til dem, derhar mistet et barn, som de har haft i forslagog været godkendt til.Janne Skov 66 13 63 02Skoleproblemer:Rådgivning i forbindelse med vanskelighederknyttet til den adopteredes skolegang.Bente Pedersen 62 62 20 51Eneadoptanter:Gruppen af EneAdoptanter, GEA, tilbyder eneansøgererådgivning før, under og efter godkendelsesamt efter hjemtagelse af barn. Endviderehar GEA faglige rådgivere, hvis udgangspunkter eneadoption. GEA tilbyder desuden hjælptil opstart af samtalegrupper på et hvilket somhelst tidspunkt i adoptionsprocessen.Charlotte Posselt 20 67 14 94E-mail:charlotte_posselt@yahoo.dkLinda Berkowitz 39 18 04 12E-mail:berkolinda@gmail.comAdoptionslinien:Voksne adopterede tilbyder rådgivning omkringdet at være adopteret.Telefontid tirs. kl. 19.30-21.00 70 22 23 03Nr. 1 | 201023


ID-nr: 46528ADOPTIONSKALENDERHusk, du er altid velkommen til at deltage i et arrangement i andre lokalforeninger end din egenDato Tid og sted Arrangement Arrangør og tilmelding21.04.10 kl. 18.30 - ca. 20.30DigtervejsskolenKarrebækvej 704700 Næstved26.04.10 kl. 19.00 - ca. 21.30Tornbjerg KirkeSkærmhatten 1Odense SØ26.04.10 kl. 9.00 - 16.00Park InnCopenhagen AirportHvad kan vi vide eller tro om vores børnsopvækstvilkår, før de kom til os?En aften i selskab med Lars von der Lieth.Pris: 75 krAdoption – en mulighed?Har I lyst til at vide mere om en anderledes,men ligeværdig løsning på barnløshed.Læs mere på: kal.adoption.dk/62.docAt skifte forældreKursus v/Niels Peter Rygaard. Om tilknytningog personlighedsudvikling.Se mere på: kal.adoption.dk/64.pdfPris pr. deltager er kr. 2.371,- ekskl. moms.LF Sydsjællandchristinaschmidt@get2net.dk, 56 3115 48. Tilmelding på: sydsjaelland@adoption.dk inden 15. april 2009.Indbetaling på reg.nr. 1551 kontonr.6140461235 med angivelse af navn +antal deltagere.LF Fynmai.lan@mail.dk, 20 47 02 35privatwww.seminarer.dkTilmelding senest 27. marts 201027.04.10 Scandic Kolding At skifte forældreKursus v/Niels Peter Rygaard. Se ovenfor.privatwww.seminarer.dkTilmelding senest 27. marts 201002.05.10 kl. 10.30Indgangen til BarresøgårdSlangerupvej 293540 Lynge.Udflugt til BarresøgårdPris: Voksne kr. 70,00, børn kr. 30,00.Betaling: NetBank reg.nr. 1551, kontonr.6003-2610 eller girokonto 6003-2610.Husk at anføre betalingen BARRESØGÅRD.GEALinda Berkowitz,berkolinda@gmail.comTilmelding senest 26. april 201008.05.10 HB møde HBForslag til dagsorden indsendessenest to uger før.foreningen@adoption.dk08.- 09.05.10 kl. ?Bøsøre Strand Camping18.05.10 Kl. 19.00 - 21.00Marthagade 6, 3. th.2100 København Ø21.05.10 kl. 15.00 - 17.30Dansk PsykologforeningStockholmsgade 272100 Københvan Ølokale 3a30.05.10 kl. ?Frederiksberg Have05.- 06.06.10 kl. 14.00Mølle Lejren, HøveGeneralforsamling og træf i KoreatroldeLæs mere og tilmeld dig på: koreatrolde.dkInformationsmøde forinteresserede i eneadoptionBarnets reform og intentionerne bag – medsærlig fokus på adoption uden samtykkeVed Karen Fabricius Hansen, socialrådgiver,psykoterapeut MPF og kursusleder på deadoptionsforberedende kurser. se mere påkal.adoption.dk/67SommerudflugtVi gentager successen og mødes i FrederiksbergHave.Thailandsforeningens 10-års jubilæumMølle Lejren, en bondegård i Høve.www.mollelejren.dkPris: 150 kr. pr. voksen, 75 kr. pr barn.Overnatning tilbydes for 100 kr. pr. familie.Se mere på: kal.adoption.dk/66.docKoreatroldekoreatrolde@koreatrolde.dkTilmelding nødvendigGEAberkolinda@gmail.com,39180412Tilmelding senest den 14. majDansk Psykologforening ogAdoprionsnetværketLouise Svendsen 26244064LF Københavnasn-priv@mail.dkTilmelding nødvendig – yderligereinformation følgerThailandsforeningengittos@regionsjaelland.dk, 21 34 08 53Tilmelding senest 15. april 201006.06.10Kl. 11.00Hjørnet ved hestevogneneved Klampenborg st.Årlig skovtur i DyrehavenMedbring en ret til det fælles frokostbord.Gratis for medlemmer og kr. 25,00 pr. personfor ikke-medlemmer.GEAberkolinda@gmail.com, 60 93 05 5919.06.10HB mødeForslag til dagsorden indsendessenest to uger før. Gerne pr. mail.27.06 -3.07.10Europahøjskolen på Kalø,RøndeFamilieliv – adoption og trivselHøjskoleuge. Se mere på:www.europahojskolen.dk/korte-kurser/familieliv-og-adoption-.aspxPrivatJens Lund Damkjær, 40 83 41 9306.11.10 Generalforsamling i hovedforeningenAdoption & SamfundHBSe flere detaljer om arrangementerne på http://kal.adoption.dkOptagelse til kalenderen: kalender@adoption.dkForkortelser: HB = Hovedbestyrelsen, LF = Lokalforening

More magazines by this user
Similar magazines