Årsberetning 2007 - Friluftsrådet

friluftsraadet.dk
  • No tags were found...

Årsberetning 2007 - Friluftsrådet

Årsberetning2007


IndholdFriluftsliv for alle 1Målsætninger 2007 - 2010 2Friluftspolitik i kredsene 6Indsatsområder 8Formidling og aktivitet 10Vækst i internationalt arbejde 14Partnerskaber og grønne drømme 17Bestyrelsen 18Medlemsorganisationer 19På de indre linier 20Friluftsrådets formålFriluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelseunder hensyntagen til natur og miljø.Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel detilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for oginteresser i et aktivt friluftsliv.Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for deoffentlige myndigheder.Billeder:Forside-billede: Grejbank Nordvest øgede sine aktiviteter i 2007 ogafprøvede nye koncepter for friluftsliv i Nationalpark Thy og det kystnærefriluftsliv ved Limfjorden over for mange forskellige målgrupper,bl.a. turister, familier, institutioner og foreninger. En af aktiviteterne ertræklatring, som instruktører fra grejbanken står for.Foto og copyright: Jacob Funder.Side 1: Fotograf Thorkild JensenSide 2: Thomas BrandtSide 5: Casper LindemannSide 10: Asbjørn Sloth TønnesenSide 11: Eigil LarsenSide 12: Mikal Holt Jensen (t.v), Mads Ellegaard (t.h)Side 13: New Tribe, OregonSide 15: Eigil LarsenSide 16: Resen SkovbørnehaveSide 20: Vibeke DalumCopyright til billeder hos den enkelte fotograf.Kunsten i årsberetningen stammer fra projektet ”Naturen i byen” oger indfanget i Storkøbenhavn i uge 40, 2007, af følgende kunstnere:Vignet: Peter KristensenSide 3: Thomas NielsenSide 4: Løbner-OlesenSide 9, 13 og 14: Merete JürgensenSide 16-17: Westy EsbensenSide 18: Jens Overgaard ChristensenLæs mere om projektet på side 20.Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavendeDesign og grafisk produktion: Meyer & Bukdahl as og trykt hosPrintdivision med licens til det nordiske miljømærke Svanen.Oplag: 3.500 eks.


Friluftsliv for alleÅrsberetninger er i ordets bogstaveligste forstand beretninger omdet, der er sket, og som vi som bestyrelse står til ansvar for over forvore medlemsorganisationer.Jeg vil imidlertid også gerne pege lidt fremad og løfte sløret for nogleaf de tanker, jeg og bestyrelsen gør om det fremtidige arbejde.Adgang vil altid være et kerneemne i Friluftsrådet. Vores formålsparagrafer her helt central: at støtte og opmuntre til friluftsliv ognaturforståelse og varetage både organisationernes og befolkningensbehov og interesser. Hertil kommer visionen: ”Friluftsliv for alle”,som Friluftsrådet har haft siden vedtagelsen af Det friluftspolitiskeHandlingsprogram i 1997.I 2007 blev vi på generalforsamlingen atter mindet om, at vi har etansvar for at arbejde for forbedrede adgangsmuligheder til naturen.Og jeg lovede, at vi ville følge op, bl.a. i forhold til de nye kommuner.Det har vi bl.a. gjort gennem kredsenes kommunale friluftsoplæg,hvor adgangsforhold står helt centralt som en forudsætning for etaktivt og sundt friluftsliv.Friluftsrådet ser et stort potentiale i at udvikle byens rum og arenaersom udgangspunkt for et bredt og varieret friluftsliv. Sammen medmedlemsorganisationerne har vi de seneste par år afholdt idékonkurrencerog lavet spørgeskemaundersøgelser for at afdække behovog ønsker. En tredje lidt skæv ny vinkel har været at undersøge, omder er basis for fælles mødesteder for forskellige organisationer ogmålgrupper.Resultatet er tre inspirerende hæfter med den overordnede overskriftByens Friluftsliv. Jeg håber, de vil give anledning til nytænkning ognye måder at bruge de blå og grønne rekreative arealer. Det vil væregavnligt for sundheden, klimaet og byerne som bosteder.Tak til medlemsorganisationer og samarbejdspartnere for samarbejdeti det forgangne år. Tak til kredsrepræsentanterne og isærkredsbestyrelserne, som yder et meget stort arbejde. Det værdsættervi, for det er en del af vores styrke og platform som organisation.I 2008 kommer på generalforsamlingen en fokusering på voreoverordnede mål og krav til bedre adgang. Samtidig vil vi inviteremedlemsorganisationerne til at formulere deres egen adgangspolitik.Her er der grund til at rose regeringen, som i sit regeringsgrundlagfra november 2007 skriver, at den vil fremlægge en strategi for, hvordannaturområderne bliver mere tilgængelige for befolkningen. Deter Friluftsrådet helt enige i! Og vi vil gerne leve op til vores formål omat rådgive myndighederne om dette, idet jeg selvfølgelig forventer,at regeringsgrundlaget ikke bare er ord, men følges op af konkretehandlinger!I 2007 fi k vi udpeget den første nationalpark, Thy. Vi har stadig tilgode at se andet end statsarealer inddraget, men vore lokale folk gør,hvad de kan for at udvide området.Bestyrelsen har vedtaget en handlingsplan for, hvordan vi i de kommendeår sikrer merværdi og -indhold i de udpegede nationalparkområder.Den får vi i høj grad brug for nu, hvor et bredt fl ertal iFolketinget den 17. januar 2008 udpegede endnu 4 nationalparker:Mols, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg synes, viskal glæde os – på naturen, kulturmiljøets og friluftslivets vegne. Vihar opnået et fornemt resultat, og vi har bidraget i hele processen.Det vil vi også gøre fremover, på alle måder.Lars MortensenFormand1


Målsætninger 2007 - 2010Hvert år prioriterer Friluftsrådets bestyrelse en række politiske områder.Det kan være en særlig indsats for eksisterende kerneområder,udefra kommende initiativer eller helt nye områder, som bestyrelsenønsker fokus på. I 2007 besluttede bestyrelsen 13 politiske målsætninger,som kort omtales herefter. Bestyrelsen budgetterer med enfi re-årig horisont, men justerer målsætningerne hvert år.Udover de prioriterede målsætninger fastholder Friluftsrådet enrække andre kerneområder som fx turisme, internationale aktiviteter,natursyn, landbrug, planlægning og generel strukturudvikling m.fl .De politiske målsætninger søges opfyldt ad fl ere veje: gennemsamspil med medlemsorganisationer, gennem kredsbestyrelsernesarbejde og gennem central interessevaretagelse.1. AdgangFriluftsrådet arbejder for, at adgangsforholdene til naturen og produktionslandskabetfortsat forbedres, så de bliver både praktiske ogacceptable. Naturen er grundlaget for friluftslivet, og natur- og kulturarvener fælles gods og dermed fælleseje. Derfor bør der ikke opkrævesbetaling for almindelig brug af naturen til friluftsliv. Spørgsmåletom retten til at færdes og opholde sig i naturen er en kerneværdi iFriluftsrådets virke. Bestyrelsen vil inddrage medlemsorganisationer iarbejdet med at sikre retten til at færdes og opholde sig i naturen.Læs mere under Indsatsområder på side 9.2. NationalparkerFriluftsrådet vil fortsat arbejde for, at der etableres et netværk afstore nationalparker i Danmark. Nationalparkerne skal understøtteet aktivt friluftsliv, en mangfoldig natur og et tilgængeligt kulturmiljøi et levende lokalsamfund. Friluftsrådet vil bidrage med visioner,viden, erfaring og konkrete forslag til aktiviteter og formidling. Deter afgørende, at de første nationalparker bliver en succes og såledeskan sikre en fortsat vækst i antallet af nationalparker i Danmark.Bestyrelse, kredse og medlemsorganisationer skal aktivt arbejde for,at Nationalparkerne reelt bliver et nyt tiltag i den danske naturforvaltning.Friluftsrådet lokalt får sæde i Nationalparkbestyrelserne,og Friluftsrådet centralt vil arbejde for oprettelse af et nationaltNationalparkråd.Læs mere på side 5.4. NaturvejledningFriluftsrådet vil sikre en fortsat udvikling af naturvejledningen iDanmark. Det skal bl.a. ske gennem udvikling af uddannelsen fornaturvejlederne samt gennem efteruddannelsen, som Friluftsrådet nuhar fået et særligt medansvar for.Læs mere under Formidling på side 11.5. NaturformidlingEn god naturoplevelse kan gøres bedre ved en øget viden om naturen.Derfor støtter Friluftsrådet, at der formidles om natur, landskab,kulturarv osv. Naturformidlingen sker gennem naturvejledere,skiltning og formidlingscentre m.m.. Friluftsrådet ønsker gennempartnerskaber at lave en yderligere formidling gennem indførelse af”natur-rum” i Danmark.Læs mere under Formidling på side 13.6. OBSnaturFriluftsrådet vil med fortsættelsen af kampagnen OBSnatur inspireredanskerne til at undersøge og observere den danske naturs mangfoldighedgennem samarbejde med organisationer m.fl .Læs mere under Formidling på side 10.7. Friluftsliv i byenHovedparten af den danske befolkning bor i byen. For Friluftsrådet erdet vigtigt, at befolkningen har let adgang til friluftsoplevelser i bådebyens blå og grønne områder. Friluftsrådet vil derfor arbejde for, atder sættes fokus på disse områder, og at der skabes fl ere aktivitetsmulighederi parker, grønne områder, på havnearealer, vandet, osv.Læs mere under Indsatsområder på side 8.3. Natura 2000Den danske natur er underlagt en international beskyttelse gennemHabitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen.De tre typer arealer kaldes også samlet for Natura 2000-områder,og er underlagt en koordineret planlægning og forvaltning.Friluftsrådet vil arbejde for at sikre en balance mellem beskyttelse ogbenyttelse i disse områder og dermed sikre, at friluftslivets mulighederikke forringes unødigt. Den sårbare natur skal sikres gennem etforbedret naturindhold og dermed større oplevelsesmuligheder. Bestyrelsen,kredsene og medlemsorganisationerne skal aktivt arbejdefor at sikre dette.Læs mere nedenfor samt på side 5 og 7.2


8. DannelsesrejsenDen danske natur byder på mange fantastiske oplevelser. Mangedanskere kender dem imidlertid ikke, og det vil Friluftsrådet gerneændre. Gennem et udvalg af enestående lokaliteter vil alle kunne fåen unik oplevelse og forståelse af Danmark og det danske landskab,som kan præge dem for livet – en dannelsesrejse. Lokalitetenog formidlingen skal være lærende/informerende om Danmarkskultur-natur og tage udgangspunkt i landskabet som grundlaget fordanskernes selvopfattelse. Derfor har Friluftsrådet taget initiativ til atudarbejde en dannelsesrejse gennem Danmark.9. SundhedEn god oplevelse i naturen kan både give livskvalitet og fysiske udfordringer,der kan understøtte den enkeltes sundhed og forebyggeen række livsstilsrelaterede sygdomme. Friluftsrådet vil bidrage til enøget befolkningssundhed ved at skabe bedre muligheder for, at mankan røre sig og samtidig få naturoplevelser. Mange af Friluftsrådetsmedlemsorganisationer har aktiviteter, der fremmer sundheden.Friluftsrådets kredse sætter i de kommunale friluftsoplæg også fokuspå, at sundheden skal styrkes, hvilket bl.a. kan ske ved at forbedremulighederne for aktiviteter i byen og i det åbne land.Sekretariatet arbejder på at udvikle et projekt, der har til formål atoprette ”kløverstier” i alle større danske provinsbyer. Formålet erat bibringe brugerne natur- og kulturformidling om egen by samtbidrage til motion og bevægelse i det bynære rum. Projektet vil tageform i 2008 og har et fl erårigt perspektiv.Læs mere under Formidling -> naturvejledning side 1110. Ren NaturEn god naturoplevelse forringes nemt af affald i naturen. Friluftsrådetsbestyrelse bakker op om den tidligere miljøminister ConnieHedegaards initiativ om en fl erårig kampagne for at få danskerne til atrydde op efter sig, når de er i naturen.I starten af 2007 blev der af ministeriet nedsat en arbejdsgruppe,som skal sikre, at der sættes initiativer i gang, som kan minimere etstigende affaldsproblem. I arbejdsgruppen sidder udover Friluftsrådetrepræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, DanskLandbrug, Dansk Skovforening, KL, Vejdirektoratet, Dansk Retursystem,Miljøstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. En dybdegåendeundersøgelse af området vil blive offentliggjort i foråret 2008.Friluftsrådet har spillet en central rolle i forbindelse med udarbejdelsenaf et kommissorium samt undersøgelsens indhold. Friluftsrådetkommer også til at spille en central rolle i forbindelse med udarbejdelsenaf en fælles strategi for området.3


11. Bæredygtighed/klimaFriluftsrådet arbejder for en bæredygtig udvikling. Alle hensyn tilnatur og miljø bør tages for at opnå en forbedring af økosystemetsbæredygtighed. En vigtig del af en bæredygtig udvikling er fokus påændringerne i det globale klima, som har indfl ydelse på levevilkår ognatur og dermed på friluftslivet. Friluftsrådet vil fastholde et fokus påen udvikling af det bæredygtige samfund inden for Rådets arbejdsområder.Det handler ikke kun om kendskab til naturen men også omudvikling af handlekraftige borgere, der tager hensyn til forbrug ogproduktion af affald, energi, økologi, vand, kemi, klima, osv.Læs mere under Indsatsområder på side 9.12. Børn og UngeBørn og unges kendskab til naturen og et sundt og aktivt friluftsliv erfor nedadgående, hvorfor Friluftsrådet fortsat vil prioritere at udbredeglæden ved udeliv og kendskabet til naturen blandt disse grupper.Det skal ske gennem allerede kendte programmer som GrønneSpirer, Grønt Flag Grøn Skole, Skoven i Skolen m.v.Læs mere under Formidling på side 10.13. PartnerskaberMed Friluftsrådets mange interesser og brede samarbejdsfl adeønsker vi at udvikle nye samarbejdsformer bl.a. gennem indgåelseaf partnerskaber. Det gælder både lokale og centrale foreninger,organisationer, myndigheder m.fl . Friluftsrådet støtter ideen omlokale grønne partnerskaber og opfordrer lokale foreninger og myndighedertil at bruge denne mulighed til at skabe nye projekter foroplysning om og forbedring af naturen og faciliteter for friluftsliv.Læs mere på side 17.VildtforvaltningFriluftsrådet har været repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet sidenoprettelsen i starten af 1980’erne. De sidste 17 år har Friluftsrådethaft en kvinde siddende i rådet, og som den eneste organisationladet sig repræsentere af en kvinde. Friluftsrådets bestyrelse skiftedei 2007 sin repræsentant ud, og valgte at lade en mand overtageposten.Det var ikke velset i ministeriet, som ønskede, at Friluftsrådet skulleindstille en kvinde til posten. Men bestyrelsen stod fast, bl.a. pågrund af den manglende indsats fra miljøministeriets side til at sikre,at de øvrige organisationer også indstiller kvindelige repræsentanter.Miljøminister Troels Lund Poulsen fastholder samme linie som sinforgænger og har bedt Friluftsrådet om at genoverveje situationen.4


Nationalparker2007 gav en længe ventet lov om nationalparker og udpegningenaf den første nationalpark. Friluftsrådet tog med stor glæde del ibegejstringen og resultatet af loven. Med god grund. Siden 2002 harFriluftsrådet investeret mindst 20 millioner kr., sekretariatsbistand oget utal af frivillige ressourcer i den lange forudgående proces, somskulle føre til en lov om nationalparker.Friluftsrådet glæder sig over, at der er kommet så mange som femområder på plads, men tror fortsat, at der på sigt skal være plads tilfl ere.HjortevildtgrupperVildtforvaltningsrådet indgik et forlig, som ikke gav Friluftsrådetmedhold på ønsket om at frede kronhjortene i september. Tværtimodbetød forliget, at der nu går 6-8 år, før den sag kan tages op igen.Samtidig blev de hidtidige rådgivende kronhjortegrupper udvidet tilogså at omfatte andre hjortearter og ændrede derfor navn til regionalehjortevildtgrupper. Bestyrelsen besluttede derfor i september2007, at Friluftsrådet opgiver sin modstand mod at deltage i deregionale hjortevildtgrupper. Fremover vil Friluftsrådet aktivt søgeom en plads i de 12 hjortevildtgrupper for derigennem lokalt at fåindfl ydelse på hjortevildtforvaltningen.Natura 2000Screeningen af de 246 Natura 2000 basisanalyser og efterfølgendekommentarer til Natura 2000 idéfasen fyldte særdeles meget i 2007.Formålet med at screene de i alt 12.000 sider var at spotte de steder,hvor friluftsaktiviteter var nævnt som potentielle trusler for opnåelseaf gunstig bevaringsstatus. Idéfasen er blot første fase i Natura 2000planlægningen.Den indledende screening foregik centralt og i samarbejde medDanmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.Selve kommenteringen af basisanalyserne foregik i dialog medkredsbestyrelserne.Sekretariatet fandt 90 basisanalyser, som vi vurderede, at kredsbestyrelserneburde kommentere på. Derudover var der 23 basisanalyser,som sekretariatet vurderede, at kredsbestyrelserne kunnekommentere på hvis de ønskede det.I alt blev der sendt 95 indspil til miljøministeriet og miljøcentrene.Den 22. december 2008 starter en høringsfase på forslagene til destatslige Vand- og Natura 2000 planer. Høringsfasen strækker sigover et halvt år og slutter den 22. juni 2009. Også i denne fase vilFriluftsrådet følge nøje med, fordi planerne, som bliver bindende forkommunerne, vil blive udarbejdet på baggrund af de indspil, sommiljøcentrene har modtaget fra idéfasen.Læs også side 7.I de kommende år vil arbejdet koncentrere sig om at støtte kredsbestyrelsernesarbejde med de fem nationalparker, at deltage i detnationale koordinerende arbejde med nationalparkerne samt deltagei udvikling og koordinering af naturformidlingen i nationalparkerne.Friluftsrådet ønsker en fortsat udvikling af nationalparkkonceptet iDanmark, både med hensyn til indhold, størrelse og nye områder.Friluftsrådet fi nder det fortsat nødvendigt, at der dannes et nationaltnationalparkråd, der kan koordinere og opsamle erfaringer fra deenkelte nationalparker.Lov om nationalparker• Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007, men førstden 24. maj 2007 blev loven vedtaget med et bredt fl ertali Folketinget. Kun Enhedslisten stemte ikke for.• Den 29. juni 2007 blev Thy udpeget som den førstenationalpark, og Skjern Å og Mols blev nævnt som demest sandsynlige efterfølgere. Men også Vadehavet ogKongernes Nordsjælland blev af ministeren bedt om atsvare på en række spørgsmål for at kvalifi cere sig til andenrunde.• Den 17. januar 2008 mødtes forligspartierne igen ogbesluttede, at alle fi re ovennævnte områder i løbet af denæste to år skal blive nationalparker i denne rækkefølge:Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland.5


Friluftspolitik i kredsene2007 var det første hele arbejdsår i de nye kredse og deres nye kommuner.Friluftspolitik og grønne råd stod højt på dagsordenen.Friluftsrådets kredsbestyrelser skal både opmuntre andre til partnerskaberog selv indgå aktivt i partnerskaber. Samtidig skal de gennemdeltagelse i grønne råd eller i partnerskabsgrupper kommentereforslag og ansøgninger til lokale grønne partnerskaber.Grønne rådRet tidligt på året blev der lagt pres på kommunerne for at oprettegrønne råd eller fora. Friluftsrådet havde en medarbejder i sekretariatettil at ringe til kommunerne og spørge ind til deres planer. En delkommuner rådførte sig med Friluftsrådet angående kommissorium ogsammensætning af et grønt råd. Samtidig benyttede mange af kredsbestyrelsernesig af at kontakte deres nye kommuner og spørge tilplanerne for inddragelse af borgerne. Gradvist ændrede landet farvefra gråt (ingen planer om grønne råd) til lysegrønt (under overvejelse)til mørkegrønt (besluttet).I april deltog Friluftsrådet med en stand på KLs Forum for Miljø ogTeknik, hvor vi på et stort Danmarks-kort viste, hvor der var grønneråd på vej. Den demonstration satte yderligere skub i nogle af kommunerne,som opdagede, at de fremstod som isolerede grå ”øer”omgivet af grønne kommuner.På generalforsamlingen i slutningen af april kunne Friluftsrådets formandderfor med tilfredshed konstatere, at kommunerne prioritererdialogen med de grønne foreninger højt. På det tidspunkt havde 56kommuner besluttet at oprette et grønt råd, og yderligere 26 varunder overvejelse. I januar 2008 var resultatet 81 grønne råd og 11kommuner har et grønt råd under overvejelse. Det er for Friluftsrådetat se et fl ot resultat. Kun Gladsaxe, Glostrup, Ishøj, Læsø, Odder ogSamsø Kommuner har besluttet ikke at oprette et grønt råd.******Grønne råd i kommunerne**?***Grønt rådEt grønt råd eller tilsvarende er oprettet,eller der er truffet beslutning herom.*********?? *******?**********************?**?**********?* *?**? *** ****?Grønt råd under behandlingDer er ikke truffet beslutning om atoprette et grønt råd eller tilsvarende,men forslag eller kommissorie er underudarbejdelse.Intet grønt rådDet er besluttet ikke at oprette et grøntråd, eller det er endnu uvist, om der skaloprettes et.Friluftsrådet er repræsenteret i rådetDet er uvist, om Friluftsrådet errepræsenteret i rådet.**Oplysningerne er baseret på en telefonundersøgelsegennemført af Friluftsrådet i januar 20086


FriluftsoplægFriluftsrådet har besluttet at udarbejde et friluftsoplæg til hver af de98 kommuner. Oplæggene giver Friluftsrådets lokale bud på visionerog konkrete ønsker til friluftsforbedringer i den enkelte kommune.Hensigten er at opfordre hver kommune til at udforme en friluftspolitik.Alle 23 kredsbestyrelser har været eller er i gang med detkrævende arbejde at skrive de mange oplæg.Alle oplæg indeholder fælles overordnede budskaber fra Friluftsrådet,ligesom der ligger en fast skabelon til grund for arbejdet, så dersikres et ensartet grafi sk præg.De kommunale friluftsoplæg er samtidig en opfølgning på publikationen”Friluftsliv – inspiration til politik, plan og praksis”, som kom iapril 2007. Den havde kommunernes embedsfolk som sin primæremålgruppe og blev godt modtaget som et værktøj til at få friluftsliv indi planlægningen.Processen med friluftsoplæggene er trukket lidt længere ud endforventet. De fl este kommunale friluftsoplæg bliver større og mereomfattende end først tænkt. Vi har nemlig så mange ideer, som vigerne vil præsentere!!Men i løbet af første halvdel af 2008 vil de fl este være afsluttet. Defærdige oplæg er et udtryk for, at både kredsene og sekretariatetføler ansvar og stolthed over resultatet.Med et kommunalt friluftsoplæg i hånden står kredsbestyrelsensærdeles godt rustet til at indgå i dialog og samarbejde med sinekommuner. Nogle kredse har allerede anvendt det i praksis, idet dehar brugt det kommunale friluftsoplæg som udgangspunkt for indspiltil kommuneplanstrategien.Natura 2000Natura 2000-arbejdet har i høj grad været en del af kredssektionenog kredsbestyrelsernes arbejde, ikke mindst fordi indspillene tilidéfasen netop er lokale og konkrete.Kredssektionen havde derfor i efterårsmånederne to studentermedhjælpereansat til at hjælpe med det store screeningsarbejdeog de notater, som det medførte. Arbejdet med at skrive indspil tilmiljøcentrene forløb over al forventning. Alle kredsbestyrelser bidrogtil idéfasen, og der blev udarbejdet mange gode indspil, i alt 95, tilalle relevante Natura 2000 områder.Som en del af processen blev der i løbet af efteråret holdt to fællesmøderfor kredsenes Natura 2000-ansvarlige, og sekretariatet sendteløbende informationer og vejledninger til kredsbestyrelserne.Læs også side 2 og 5.Bestyrelsen og kredseneFriluftsrådet centralt vil generelt understøtte Friluftsrådets kredse iarbejdet for at opnå bedre friluftsmuligheder og mere natur. Bestyrelsenprioriterer således kredsene meget højt og ønsker at spille enaktiv rolle i den fortsatte udvikling. Hvert bestyrelsesmedlem har tokredse, hvis arbejde han/hun følger:BestyrelseLars MortensenOve GasbjergJane Lund HenriksenNanna IlmerTorben KaasLynge KjeldsenKirsten NielsenLis NielsenEgon ØstergaardErik PreislerFlemming O. TorpJan Eriksen, direktørKredseStorstrøm og RoskildeSøhøjlandet og Århus BugtVendsyssel og Sønderjylland ØstStorkøbenhavn Nord og TrekantområdetSydvestsjælland og NordvestsjællandFyn-nord og ØstjyllandNordsjælland og SydvestjyllandStorkøbenhavn Vest og BornholmNordvest og MidtvestjyllandLimfjord Syd og Himmerland-AalborgKøbenhavn og ØstsjællandSydfynREKURegionskontaktudvalget er bindeleddet mellem kredsene og bestyrelsen,og bærer forkortelsen REKU.Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, somaf sin midte udpeger en formand. De fem regionsformænd udgørsammen med tre bestyrelsesmedlemmer REKU. Udvalget mødes2-4 gange om året og tilrettelægger bl.a. indholdet på fællesmøder,temadage og seminarer. Udvalget drøfter retningslinier for kredseneog bidrager til at fremme det centrale samarbejde mellem bestyrelsenog kredsene.Tilskud til møderFriluftsrådets medlemsorganisationer har i 2006 og 2007 kunnetsøge støtte til arrangementer, der har haft til formål at motivereorganisationens medlemmer til at deltage i Friluftsrådets kredsrepræsentationerog lette overgangen fra amts- til kredsrepræsentationer.Ordningen, som var støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet,ophørte med udgangen af 2007.Fakta om de 23 kredseGennemsnitligt hører der 3-4 kommuner til en kreds, men spændviddengår fra 1-8 kommuner.Kredsbestyrelsen vælges blandt medlemsorganisationernes lokalekredsrepræsentanter på det årlige kredsrepræsentantskabsmøde.Kredsbestyrelsen konstituerer sig selv.Kredsbestyrelsen arbejder på frivillig basis efter retningsliner, som erfastlagt af Friluftsrådets bestyrelse.7


IndsatsområderI 2007 havde Friluftsrådet fi re indsatsområder (IO), hvoraf kun et blevafsluttet. Der blev ikke oprettet nye indsatsområder, men til gengældblev der startet fi re politiske udviklingsområder (PU).Forskellen på de to begreber er i Friluftsrådets sammenhæng, at etpolitisk udviklingsområde er et underudvalg under bestyrelsen ogbestår af nogle få bestyrelsesmedlemmer og 1-2 ansatte, mens etindsatsområde har max. to bestyrelsesmedlemmer, repræsentanterfra 6-10 medlemsorganisationer og en ansat som tovholder.Udviklingsområdets opgave er at fastlægge bestyrelsens holdningtil et bestemt politisk område. Måske resulterer det senere i etindsatsområde og dermed inddragelse af medlemsorganisationerne.Indsatsområdet har et kommissorium med et klart mål og spørgsmål/opgaver, der skal løses.Friluftsliv i byens blå områder har gennemført en spørgeskemaundersøgelsefor at kortlægge mulighederne for, hvordan foreningernekan skabe fl ere aktiviteter og mere rum ved de blå områder i byerne.En idékonkurrence i foråret 2007 indbragte en række nye anvendelsesmuligheder.Vinder blev Henning Larsen, Roskilde, for forslaget”Shelter til overnatning i byens blå rum”, som på bedste vis opfyldtekravene om nytænkning og udnyttelse af naturen i byen og det blåelement.Bestyrelsen har siden 2003 haft 14 indsatsområder, og 49 medlemsorganisationerhar haft repræsentanter med i én eller fl ere styregrupper.Indsatsområderne skaber dynamik og udvikling i organisationen.Elleve områder er afsluttede, og tre er i gang.For bestyrelsen har strukturen med indsatsområder betydet, at derde seneste år er blevet mere rum til fl ere politiske drøftelser påbestyrelsesmøderne.Når styregrupperne afslutter deres opgave, tager bestyrelsen over ogvurderer, hvordan resultaterne kan omsættes.IO-Friluftsliv i nationalparkerStyregruppen blev udpeget i marts 2006. Formålet med indsatsområdethar været at styrke medlemsorganisationerne lokalt, så deføler sig rustet til at deltage i etablering og udvikling af den enkeltenationalpark lige fra den første henvendelse fra Miljøministeren tiludvikling af handleplaner.Styregruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2007 med udgivelsen afen lille håndbog for lokale friluftsorganisationer: ”Friluftsliv på dagsordenen– i nationalparkerne!”.Byens FriluftslivUnder overskriften Byens Friluftsliv besluttede bestyrelsen i 2007at samle tre indsatsområder, idet de udviklede sig som tre sider afsamme sag. Det drejer sig om: Lokalt Friluftsliv – Fælles Mødested,Friluftsliv i byens grønne områder og Friluftsliv i byens blåområder.Den nye kommunalreform har betydet mange ændringer i kommunerne.Ikke alle nye tanker og ideer har været godt for naturen.Friluftsrådet har fulgt medlemsorganisationernes opfordring til at arbejdefor de grønne og blå arealer i byerne. De er vigtige for naturenog for befolkningens sundhed og mulighed for bevægelse.Fælles Mødested har som mål at tage højde for en udvikling, hvorlokale klubber og foreninger er med til at skabe rum og samarbejde,der kan inspirere det aktive friluftsliv. ”Fælles Mødested” er derforoplæg til fl ersidig anvendelse, som ikke kun dækker brug af arealer,men også udvikling og brug af fysiske møderum og faciliteter.Illustrationen, der fulgte med vinderforslaget af Henning Larsen, viser enfl ydende “shelter-ø” i havnen.Friluftsliv i byens grønne områder har ligeledes gennemført bådeen spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsorganisationerne ogblandt lokalforeninger i Ishøj, Aalborg og Næstved.Friluftsrådet ønskede viden om, hvordan medlemsorganisationerneselv ser og arbejder for friluftslivet i byens grønne områder. Man villegerne vide, hvor interesserede lokale foreninger reelt er for at tageansvar og hjælpe projekter i gang, og hvilke initiativer, der lokalt kanvære med til at fremme friluftslivet i de grønne områder.Undersøgelsen viste, at der er en stor bevidsthed om naturen,uventet stor åbenhed over for uorganiserede og en bred anvendelseaf byens grønne områder.Lokale klubber føler et stort ansvar for naturen men er usikre på,hvordan de skal forvalte det. Styregruppen bag indsatsområdet vilse nærmere på, om der mangler værktøjer og vejledning i forhold tillokale klubber.Undersøgelsen er gennemført som en bacheloropgave af LærkeKnudsen, Afdelingen for Park og Landskab, Det BiovidenskabeligeInstitut, Københavns Universitet.Alle tre indsatsområder under ”Byens Friluftsliv” kommer i løbet afforåret 2008 med en afsluttende rapport og manual til videre opfølgningaf de ideer og forslag, der er fremkommet. Rapporterne skal sessom input til de lokale kredse og organisationer. Realdania støtterudgivelsen af de tre rapporter.Læs mere på www.byensfriluftsliv.dk8


Politiske udviklingsområderAlle de politiske udviklingsområder leverer debatoplæg til bestyrelsen,som melder ud, når der er nået et resultat og en politikformulering,man vil lægge frem til debat uden for bestyrelsen.PU-Frivillige i naturforvaltningen var et politisk udviklingsområde i 1.halvår af 2007. Arbejdet tog sit udgangspunkt i en ny rapport ”Frivilligtarbejde i dansk naturforvaltning”, fra Center for Skov, Landskabog Planlægning, Københavns Universitet.Bestyrelsen afprøvede tankerne om at inddrage frivillige i naturforvaltningog partnerskaber, og man spurgte bl.a. kredsbestyrelserneog medlemsorganisationerne om deres parathed. Nogle organisationer,fx Danmarks Sportsfi skerforbund, har i mange år udført frivilligtarbejde i dansk naturforvaltning. Nogle gør det sporadisk, og forandre igen er det en fjern opgave. Dertil kommer, at ejernes holdningerog forventninger er forskellige. Konklusionen blev, at bestyrelsenbesluttede at henlægge udviklingsarbejdet, da der er andre opgavermed større fællesværdi, som Friluftsrådet ønsker at prioritere.Bestyrelsen nedsatte i forsommeren 2007 PU-Betaling. Udvalgethar til opgave at se på de forskellige ordninger og aftaler, der fi ndesomkring betalingsforhold i naturen. Det vurderes, at den tekst, somstår i Det friluftspolitiske Handlingsprogram fra 1997 skal revideres,set i lyset af bestyrelsens klare udmelding om ikke at ville betale foralmen adgang og ophold i skoven.På sekretariatsplan har der forud for PU-Betaling været en møderækkemellem Skovforeningen og Friluftsrådet, som fælles udarbejdedeet notat omkring betalingsforhold i skovene.PU-Adgang blev ligeledes nedsat i forsommeren 2007. Opgaven er atredefi nere Friluftsrådets adgangspolitik og se på de overordnede kravog mål. Adgangsspørgsmålet blev bragt op af medlemsorganisationernepå generalforsamlingen.Friluftsrådets centrale overordnede mål er koncentreret omkringnatfærdsel, fl adefærdsel og færdsel langs ledelinier.Det er imidlertid bestyrelsens holdning, at adgangsemnerne i højgrad bliver et fælles anliggende mellem Friluftsrådet og medlemsorganisationerne.Derfor vil der i løbet af 2008 blive inviteret til mødermed medlemsorganisationerne, som også vil blive opfordret til at sepå deres egen politik.PU-Bæredygtig-Klima blev tilsvarende nedsat i 2007. Udgangspunktetvar, at klimapolitik er blevet et centralt emne, også for almindeligemennesker. Der var behov for at se nærmere på, hvad der er Friluftsrådetspolitik på både klima og bæredygtigheds-området. Budskabeter: Enhver klimaindsats – stor eller lille – er noget værd.Friluftsrådet har i 2007 også deltaget i planlægningen af den 3. storenordiske bæredygtighedskonference, som fi nder sted i Odense iseptember 2008.9


Formidling og aktivitetFriluftsrådet koordinerer eller deltager i en række projekter af kortereeller længere varighed. Fælles for dem er miljø- og naturformidling.På de følgende sider kan der læses mere om:• Grønne Spirer• OBSnatur• Grønt Flag Grøn Skole• Naturvejledning• Blå Flag• Overnatning i det fri• Naturrum i DanmarkGrønne SpirerGrønne Spirer er en ny mærkningsordning for børneinstitutioner. I2006 blev Grønne Spirer et fast tilbud til daginstitutioner. Forud vargået en pilotfase, hvor 80 institutioner deltog i udvikling og afprøvningaf materialer, kurser og koncept.Fremover tilmelder institutionerne sig et abonnement, som mod etårligt kontingent giver dem tilbud om kurser og materialer.Grønne Spirer-institutioner kan erhverve et ”Spirer-diplom” og”Spirer-fl aget” ved at opfylde Grønne Spirers kriterier om:• Handleplan• Naturaktiviteter• Kurser og dygtiggørelse• FormidlingFriluftsrådets mål med Grønne Spirer er at sætte fokus på naturensom rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. Grønne Spirerer også et særdeles velegnet redskab for pædagogerne, når de skalomsætte de pædagogiske læreplaner til praksis.Der blev i januar 2007 udgivet et baggrundshæfte til inspiration forbåde nye og gamle institutioner.En del af konceptet Grønne Spirer er videndeling. Derfor er der hvertforår og efterår en række heldags naturkurser, som afholdes i samarbejdemed inspirerende naturvejledere. Kurserne holdes fl ere stederi landet, for at deltagerne kan spare rejsetid.Grønne Spirer fi k i 2007 sin glade og igangsættende hjemmeside:www.gronnespirer.dk. Her er det muligt for alle, uanset om man ertilknyttet projektet, at hente inspiration og udfordringer til udendørsaktiviteter hele året.Læs mere på www.groennespirer.dkOBSnaturEn tidligere miljøminister havde en vision om at gøre naturovervågningtil en folkesag. Friluftsrådet tog visionen til sig og omsatteden i samarbejde med andre til OBSnatur. Den oprindelige idé varat opsamle og formidle almindelige menneskers iagttagelser i og afnaturen. Med internettet som platform blev det muligt at realiserevisionen.I 2007 opfyldte 49 institutioner kriterierne og modtog som følgederaf det grønne Spirer-fl ag. Mange avisartikler vidner ligesom beretningerfra institutionerne om, at modtagelsen af fl aget bliver fejretmed fest. De fl este fl ag bliver hejst af borgmesteren.Siden startskuddet til OBSnaturs første naturjagt i efteråret 2006har der været tre ”jagter” om året: Den Store Sneglejagt, Den StoreVinterfugletælling, Den Store Paddejagt, Den Store Muslingejagt, ogatter Den Store Vinterfugletælling.Omdrejningspunktet for formidlingen af OBSnatur er den interaktivehjemmeside www.obsnatur.dk. Her indtaster deltagerne deresobservationer i en web-baseret database, og bidrager derigennemsom enkeltperson, familie eller skoleklasse direkte til en fælles videnom den danske natur.Den Store Vinterfugletælling gentages i 2009, hvilket giver mulighedfor at få nogle andre informationer, fx om vejrets påvirkningaf fuglene i vinterhaven. Dansk Ornitologisk Forening er med somsamarbejdspartner.I foråret 2008 hedder aktiviteten ”Find Foråret”. Den løber af stablenfra 1. marts til udgangen af maj, og sker i samarbejde med Natur ogUngdom, der i mange år har haft en tilsvarende forårsaktivitet.OBSnatur er et 3-årigt projekt med 3 årlige ”naturjagter” efter udvalgtearter. Friluftsrådet inviterer til et tæt samarbejde med alle medlemsorganisationerog andre interesserede, som vil hjælpe med at udbredeprojektet. Danske Spil har støttet med præmier til konkurrencer ogtrykning af plakater til vinterfugletællingen både i 2007 og 2008.10


NaturvejledningFriluftsrådet administrerer sammen med Skov- og Naturstyrelsenordningen om uddannelse og efteruddannelse for naturvejledere.Koordinationen sker gennem Fællessekretariatet, som er regelmæssigemøder mellem to medarbejdere fra henholdsvis Friluftsrådet ogSkov- og Naturstyrelsen.Friluftsrådet har en koordinator ansat, hvis opgave er at få de mangeaktører omkring naturvejlederne (foreningen, arbejdsgivere i kommuner,organisationer eller staten, Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet,Skovskolen, m.fl .) til at spille sammen.OBSnatur er udviklet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening,Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.Projektet støttes i en 3-årig periode med tips- og lottomidler tilfriluftsliv.Læs mere på www.obsnatur.dkGrønt Flag Grøn SkoleGrønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning på højt niveau for eleveri grundskolen. I 2007 var der fokus på klimaforandringer, som blevintroduceret som et nyt tema på linie med de øvrige temaer: vand,energi, affald, natur, miljømærkning og økologisk produktion.Klimaforandringer er et komplekst tema, som derfor anbefales til skolensældste klasser. Materialet blev godt modtaget af skolerne, fordidet giver eleverne mulighed for bedre at kunne håndtere og sortere ide mange informationer fra medierne.I Danmark deltager ca. ti procent af de danske skoler i netværket, oghvert år får 50-60 skoler tildelt det grønne fl ag for deres miljøundervisningsprojekterinden for temaerne. Det grønne fl ag symboliserer,at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af højkvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift.I 2008 vil Grønt Flag Grøn Skole i samarbejde med Toyota afholdeen idékonkurrence for skolerne i netværket. Idékonkurrencen ”Miljøog innovation” er en international konkurrence, der skal opmuntreGrønt Flag skoler til at udvikle innovative og kreative løsninger påmiljø- og klimaproblemer.Konkurrencen gennemføres i 6 lande: Danmark, Finland, Italien,Norge, Portugal og Tyrkiet.I løbet af de næste år vil Grønt Flag Grøn Skole byde på en rækkenye tiltag, bl.a. et nyudviklet tema om hverdagens kemi.Friluftsrådet samarbejder med Biologforbundet og Geografforbundetomkring Grønt Flag Grøn Skole. Internationalt omfatter samarbejdetalle landene i FEE og bærer navnet Eco-Schools.Friluftsrådet gør en stor indsats for at tydeliggøre naturvejledernesinterne struktur og arbejdsfelt. Mange naturvejledere arbejder oftealene, og derfor bør strukturen til de andre naturvejledere og til ordningenvære klar, så alle oplever, at de er en del af en stor, internationaltanerkendt ordning.De naturvejledere, hvis arbejdsgivere modtager løntilskud fra tipsoglottomidler til friluftslivet, har et antal udviklingsdage om året.Udviklingsdagene forsøges anvendt til fx kursusaktiviteter, så andrenaturvejledere, pædagoger og lærere får gavn af vedkommendessærlige ekspertise.De nye storkommuner har for mange naturvejledere været enudfordring: nye netværk, nye krav, måske nye kolleger og samarbejdspartnereog for mange også et nyt geografi sk opland at arbejdei. Gennemgående er der gode tilbagemeldinger fra naturvejlederneom deres nye arbejdsvilkår.NationalparkerFriluftsrådet vil også i de nyudpegede nationalparker indgå som enaktiv formidlingspartner med udvikling og koordination, hvor detteer muligt. For eksempel er der indgået en formidlingsaftale mellemorganisationer, skovdistrikt og kommunen omkring Mols Bjerge, hvorSyddjurs Kommune ansætter en koordinerende naturvejleder. Også iVadehavet er der ansat en koordinerende naturvejleder.Endvidere vil der på landsplan blive etableret et netværk om naturvejledningi nationalparker.SundhedFriluftsrådet fi k i 2007 en sundhedskonsulent, hvis opgave er atstøtte og styrke naturvejledernes og organisationernes arbejde medat udvikle sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser. Detskal ske ved at• udvikle naturvejledningsaktiviteter• etablere nye samarbejdsfl ader• inddrage målgrupper med anderledes behov og• sprede viden og erfaringPå verdensplan deltager ca. 14.000 skoler, fordelt på 36 lande, fl esti Europa.Læs mere på www.groentflag.dkBag sundhedskonsulenten er der oprettet en projekt- og udviklingsgruppe,som består af tre naturvejledere samt to sundhedskonsulenter,der repræsenterer organisationer og kommuner.11


Blå Flag Danmark280 strande og lystbådehavne blev i 2007 belønnet med Blå Flag,hvilket kun var en lille nedgang på 8 i forhold til året før. De færrefl ag skyldtes ikke som forventet kommunesammenlægningerne, idetder tværtimod har været meget stor interesse fra de nye storkommuner.Derimod var det den meget varme sommer i 2006 medefterfølgende voldsomme regnskyl, som var årsag til en del dårligevandkvalitetsmålinger.Oplevelser og sikkerhedBlå Flag havde også i 2007 udvalgt et emne for en særlig kampagneindsatsover for børn. I 2007 var temaet sjove oplevelser og sikkerhedved vandet. Pointen er at have det sjovt, hvad enten man bader,leger eller fi sker efter krabber. Derfor skal også børn vide nogle fåting om fx bølger, strømforhold, farlige og ufarlige dyr.Blå Flags hjemmeside har en særlig side for børn, som både underholderog formidler god viden om sikkerhed og adfærd ved vandet.StrandsikkerhedFriluftsrådet har i samarbejde med Varde Kommune gennemført et pilotprojektom strandsikkerhed. Vejers Strand i det gamle BlåvandshukKommune fungerede i 2007 som forsøgsstrand og var genstand foren række undersøgelser, forsøg og løsningsforslag for strandsikkerheden.Der har været et tæt samarbejde med både lokale og nationaleinteressenter. En national følgegruppe har bestået af repræsentanterfra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Dansk RødeKors, Rådet for Større Badesikkerhed, SOK, Dansk Svømmeunion,Trygfonden, Falck og politiet. På lokalt plan er der samarbejdet medrepræsentanter fra Vejers Strand Grundejerforening, Handelsstandsforeningen,Strandfogeden, Oxbøl Skovdistrikt, det lokale politi,Varde Erhvervs- og Turistråd, Røde Kors Vejers Strand og Friluftsrådetskreds Sydvestjylland.Strandsikkerhedsprojektet er blevet så vellykket, at Rigspolitiet vedårsskiftet har overtaget projektet med henblik på at lade nogle af erfaringerneog retningslinierne indgå i vejledningen til politiets ordensbekendtgørelse.Et af redskaberne, som er udviklet i pilotprojektet, eret såkaldt strandsikkerhedshjul. Strandsikkerhedshjulet er en måde atorganisere arbejdet på, så der til stadighed er dynamik, evaluering ogfremdrift i forhold til aktørerne omkring stranden. Strandsikkerhedshjuletskal nu udbredes til strande i resten af landet.Baltic SeaBreezeBlå Flag landene omkring Østersøen har i fl ere år været involveret iBaltic SeaBreeze, et internationalt projekt, der handler om at holdeØstersøen ren. Fra dansk side har Friluftsrådet deltaget i samarbejdemed det tidligere Storstrøms Amt, Dansk Sejlunion og ForeningenLystsejlere i Danmark, FLID. Baltic SeaBreeze blev formelt afsluttetved en konference i Finland i november 2007, hvor alle resultaternefra projektet blev fremlagt. Projektet er beskrevet på www.balticseabreeze.orgFølg med på www.blaaflag.dk12


Overnatning i det friLandmænd, friluftsorganisationer, skoler, kommuner og andre meden stump naturskøn jord, som de ønsker at dele med andre, kantilmelde sig som værter for en naturlejrplads. Og som sådan kommemed i publikationen ”Overnatning i det fri”, der udkommer hvert andetår, og giver friluftsfolket mulighed for at overnatte for blot 20 kr.Bag publikationen står ”ERFA-gruppen for primitive overnatningspladser”.Friluftsrådet koordinerer arbejdet i ERFA-gruppen, sombestår af: Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Campingrådet,Dansk Cyklist Forbund, Dansk Forening for Rosport, DanskIslandshesteforening, Dansk Vandrelaug, Foreningen Frie Fugle, Friluftsrådet,Skov- og Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening.”Overnatning i det fri” udgives i april måned i lige år og kan købes iboghandlen eller via www.teltpladser.dkNaturrum i DanmarkEt partnerskab bestående af Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfondenog Arbejdsmarkedets Feriefond vil udvikle et nyt naturformidlingskonceptfor naturrum i Danmark. Partnerskabet blev aftalt i efteråret2007 med fi nansiering og en 3-årig projektansættelse i Friluftsrådet.Parterne forestiller sig, at naturrums-konceptet skal gøres konkretgennem en række eksempelprojekter. De nuværende naturformidlingstilbudhar oftest fokus på organiserede grupper, som skoleklasser,institutioner m.fl .Ambitionen med naturrum er at kunne skabe væresteder, som kanlokke familien Danmark længere og oftere ud i det fri – og berigederes natur- og friluftsoplevelser.Målet er at give den besøgende let adgang til viden og informationom et områdes natur, kultur og landskab i inspirerende fysiske rammermed adgang for alle, alle døgnets timer, året rundt. Et naturrumskal kunne tilbyde aktivitetsmuligheder i form af friluftsliv og naturundersøgelsertilpasset stedets naturtype. Det er vigtigt, at der er lokalinteresse og opbakning til et naturrum, bl.a. ved at inddrage lokaleforeninger og netværk i naturformidlingen.Naturrums-projektet er fi nansieret af Lokale- og Anlægsfonden,Arbejdsmarkedets Feriefond og Tips- og lottomidler til friluftslivet.13


Vækst i internationalt arbejdeFriluftsrådets internationale arbejde har tre ben at gå på. Dels er deret globalt omspændende arbejde i forbindelse med, at Friluftsrådethar sekretariatet og præsidentposten for FEE og dets fem kampagner.Dels er der et projektsamarbejde, som spænder fra miljøundervisningi Afrika og Østersølandene til opbygning af miljønetværk i Belarus.Endelig er der det nordiske samarbejde blandt friluftsorganisationerne.FEEFoundation for Environmental Education (FEE) er en internationalmiljøundervisningsorganisation. Det internationale sekretariat for FEEer placeret i Friluftsrådet. Jan Eriksen, Friluftsrådets direktør, er valgtsom organisationens præsident. FEE arbejder gennem sine fem miljøundervisningskampagner:Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, YoungReporters, Skoven i Skolen og Grøn Nøgle. Alle fem programmer erimplementeret i Danmark.I 2007 blev FEE udvidet med nye medlemsorganisationer fra Aruba,Jordan, Kina, Makedonien, Nordirland og Sint Maarten, så FEE nuer repræsenteret i 52 lande. Aruba og Sint Maarten er begge småøstater i Caribien.FEE har samarbejde med en lang række internationale organisationer.Der er således et formaliseret samarbejde med FNs miljøorganisation,UNEP, og i 2007 blev der indgået en lignende samarbejdsaftalemed World Tourism Organization, UNWTO. FEE har i 2007 ansøgtom internationalt NGO medlemskab af UNESCO.FEE etablerede sin egen CO 2fond i 2007, hvor der betales CO 2-kompensationfra alle rejser i FEE regi. FEEs CO 2fond kan også bruges afalle andre og blev i 2007 anvendt til kompensation i forbindelse meddeltagelse i to konferencer, arrangeret af UNWTO. Pengene i fondenbliver anvendt til plantning af skoleskov i forbindelse med FEEs skoleprogrammerrundt omkring i verden.Læs mere på www.fee-international.org.Blå Flag InternationaltFriluftsrådet er værtsorganisation for den internationale koordinationaf FEEs Blå Flag Program: Blue Flag International.Programmet er fortsat i fremgang og stadig mere verdensomspændende.I 2007 blev omkring 3.300 strande og lystbådehavne i 37lande tildelt Blå Flag. Rusland hejste sit første Blå Flag på en marina iSt. Petersborg. Og nogle af de nye medlemslande; Malta, Tunesien,Aruba, Chile og Brasilien er i fuld gang med implementeringen af BlåFlag.2007 markerede Blå Flags 20 års fødselsdag. Denne begivenhedblev markeret gennem en ”Beaches World Tour 2007 Conference”i Toronto i Canada. En række internationale aktører mødtes for atdiskutere best practice og aktuelle emner relateret til strande ogkystmiljø rundt omkring i verden.Det årlige møde for Blå Flags nationale koordinatorer fandt i 2007også sted i Toronto. Det vigtigste diskussionspunkt handlede omændringer i Blå Flags badevandskriterier. Emnet er aktuelt på grundaf EUs nye badevandsdirektiv samt et ønske om en større harmoniseringaf standarderne for Blå Flags badevandskvalitet i verden.I alle lande er Blå Flag det samme krævende symbol med højestandarder inden for vandkvalitet, sikkerhed, miljøinformation og–undervisning, faciliteter og miljøforvaltning.14


Miljøundervisning i AfrikaFriluftsrådet er involveret i Afrika, fordi miljøundervisning kanbruges som redskab til at bekæmpe fattigdom og øge befolkningenskompetence og handlekraft i forhold til miljøproblemer. FNhar udpeget tiåret 2005-2014 til Undervisning for BæredygtigUdvikling, der bygger på integration af økonomisk, miljømæssigog social udvikling. Friluftsrådets projektarbejde i Afrika tager afsæt iFEEs Eco-Schools program og er konkrete bidrag til Undervisning forBæredygtig Udvikling.Friluftsrådets Eco-Schools projekt i Kenya er i en ekstern konsulentevalueringblevet rost for sin evne til at mobilisere samarbejdemellem skoler og lokalsamfund. Endvidere fremhæves Eco-Schools iKenya for sin tilgang til at tackle lokale miljø- og fattigdomsproblemer.Netop samarbejdet mellem skoler og lokalsamfund har vist sig somnøglen til at sikre bæredygtigheden på lokalt niveau. Eco-Schoolsskolerne gennemfører helt konkret en række mindre miljøprojekteri samarbejde med det omliggende samfund. Disse miljøprojekter erkendetegnet ved også at generere indkomst til skolen, hvilket er etstærkt incitament for lokalsamfundet til at kopiere dem på husstandsniveau.I samarbejde med lærere og lokale partnere integreres miljøundervisningeni læseplansundervisningen. I Kenya er det et opbrudmed traditionen for fagspecifi k og teoretisk undervisning. Men detvirker, og både lærere, elever og forældre er glade for projektets nyetilgang til undervisning, der er med til at øge elevernes handlekompetenceover for miljø- og fattigdomsproblemer.Og miljø- og fattigdomsproblemer er der rigeligt af i Afrika. For eksempelhar de globale klimaforandringer langt voldsommere konsekvenseri Østafrika end i Danmark. For en familie kan det betyde livettil forskel, at børnene og deres familier lærer at opsamle tilstrækkeligtregnvand til at kunne vande afgrøderne i tørre perioder. Og ikkemindst vælge de afgrøder, der passer bedst til lokale miljøforhold.Skolerne har mange børn, som har mistet en eller begge forældretil HIV/ AIDS. Det gør det ekstra vigtigt, at skolen giver børnenehandlekompetence over for de udfordringer, de står overfor. Og dekonkrete projekter på skolerne er fl ere steder med til at sikre elevernesfrokost. Det kan i sig selv være motivation for at komme i skoleog i hvert fald en forudsætning for indlæring.Eco-Schools projekterne er også med til at ændre undervisningspolitikkenog har med succes påvirket læseplanerne til at adresseremiljøundervisning. I både Uganda og Kenya er Friluftsrådets samarbejdspartnerei tæt dialog med myndighederne om udformningen afnationale strategier for Undervisning for Bæredygtig Udvikling.Friluftsrådet har været involveret i Kenya siden 2003, og i Ugandasiden 2006. Den kenyanske organisation, Kenyan Organisation forEnvironmental Education, er nu som resultat af samarbejdet, blevetmedlem af FEE.Friluftsrådet har i 2007 i samarbejde med Danmarks Jægerforbundarbejdet på et kommende projekt i Malawi. Her er det meningen, atFriluftsrådet skal bidrage med formel undervisning i bæredygtigt miljø.Det sker som i Kenya og Uganda ved at opbygge lokale NGO’ersfaglige kompetencer inden for miljøundervisning. Projektet forventesi gang i foråret 2008.På baggrund af de gode erfaringer med at opbygge miljøundervisningi Afrika, har FEE fået øjnene op for, at dets programmer medsucces kan anvendes til at håndtere fattigdomsbekæmpelse. Det harmedført, at FEE i samarbejde med UNEP i efteråret 2008 holder enkonference med det formål at udbrede miljøundervisning i fl ere landei det sydlige og østlige Afrika.Danida støtter Friluftsrådets projekter i Afrika.NGO-støtte til BelarusFriluftsrådet har i 2007 medvirket til at få opbygget et netværk af miljøorganisationeri Belarus. Projektet er støttet af UdenrigsministerietsNaboskabsprogram.COPEIdeer og erfaringer fra COPE-projektet (2004-06) er nu tilgængeligi form af en projektguide. Projektguiden giver en kort teoretisk baggrundsamt masser af konkrete ideer til, hvordan man kan gennemføreet projekt, hvor børn og unge engagerer sig i at tage vare på deresegen sundhed i relation til natur, miljø og friluftsliv.Det to-årige projekt bygger på, at børn har ret til sundhed, en rignatur, et rent miljø og plads til leg og andre udendørs aktiviteter – ogikke mindst børns ret til at arbejde for deres egne interesser for enrig natur, et rent miljø og muligheder for friluftsliv.COPE-projektet involverede 3300 børn og unge i 42 skoler og fritidscentrei nordiske og baltiske lande. Eleverne har med stort engagementudarbejdet ikke mindre end 8-900 forslag. Heraf blev omkring15


Allemandsret i Norden60 projekter om bedre natur, bedre miljø og især bedre mulighederfor friluftsliv gennemført.Projektguiden kan anvendes i undervisningen i grundskolen, påfritidshjem, i lokale sundhedsprojekter, i byplanlægning, til efteruddannelseaf lærere og sundhedspersonale, af naturvejledere samtorganisationer, der arbejder med natur, miljø og friluftsliv.Projektguiden kan downloades fra Nordisk Ministerråds hjemmeside:www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2007:586.I 2006 blev Friluftsrådet af Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe forMiljøstrategier for Jordbrug og Skovbrug anmodet om at varetageet nordisk projekt, der skulle undersøge sameksistensen mellemjordbrug og friluftsliv.Det var adgangsforholdene til naturen, der var omdrejningspunktet,eller allemandsretten, som de øvrige nordiske lande kalder det. Mentrods den fælles betegnelse var der forskelle i både brug, traditionog lovgivning. Disse kom frem gennem møder og samtaler medrepræsentanter fra landbrug, skovbrug, friluftsliv og myndigheder ide enkelte lande.Projektet blev afviklet i første halvår af 2007, hvor der blev afholdtfokusgruppemøder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.I juni var der en to-dages opsamlingskonference i Danmark, hvordeltagerne aktivt bidrog til at formulere rapportens konklusioner.Rapportens konklusioner kan læses på www.friluftsraadet.dk/2139NetværkDet Nordiske FriluftsNetværk består af FRIFO og FriluftsrådenesLandsforbund i Norge, Svenskt Friluftsliv i Sverige, Ulkoilufoorumi(FriluftsForum) i Finland og Friluftsrådet i Danmark.Friluftsrådet har en unik netværksfl ade, når man sammenfatterFEE-kontakterne, som for Nordens vedkommende også omfatter debaltiske lande, Skt. Petersburg og Kaliningrad, det Nordiske Netværksamt de nordatlantiske kontakter, som dels kommer fra FEE og delsfra mange års arbejde på Grønland.16


Partnerskaber og grønne drømmeTips- og lottomidler til friluftslivet er med til at fi nansiere mange grønnedrømme og friluftsprojekter. Det sker både som ”seed-money”,altså hjælp til selvhjælp, og i etablerede partnerskaber som fx LokaleGrønne Partnerskaber. Finansieringen af denne pulje er kommet istand gennem et partnerskab, idet midlerne kommer fra Miljøministeriet,KL, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.Puljen blev åbnet 1. januar 2007 og løber til udgangen af 2009.Endnu er der ikke kommet overvældende mange ansøgninger ind,så der er al mulig grund til at forsøge at få realiseret ens grønnedrømme. Så længe de er lokalt forankret og udmøntes gennem etlokalt samarbejde.Læs mere på www.groennepartnerskaber.dkHvad sker der med en ansøgning?Sekretæren modtager ansøgningen og sender straks et modtagelsesbrevtil ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster defaktuelle oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet.Sagsbehandlingen går i gang. Tipskonsulenterne gennemgår defl ere hundrede sager og sorterer dem på baggrund af bestyrelsenskriterier.Kredsbestyrelsernes tipsambassadører får tilsendt en liste overansøgninger fra deres kreds. Derved har de mulighed for at kommemed supplerende oplysninger.Tipsudvalget, der består af tre bestyrelsesmedlemmer, holder mødemed tipskonsulenterne. Tipsudvalget vurderer, om der er nye tendenserpå vej.Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledningog rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, e-mail ellerbesøg. Oplysninger indhentes fra mange sider.Afdelingslederen er sidste led i den egentlige sagsbehandling. Indenda har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen.Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen,arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødetudskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag.Der er nu i de fl este tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningenkom ind.Friluftslivets tipsmidlerI 2007 behandlede Friluftsrådets Tipsafdeling 1.055 ansøgninger,og bestyrelsen bevilgede støtte til 505 projekter foret samlet beløb af 51,8 mio. kr.Friluftsrådet har siden 1993 administreret ”Tips- og lottomidlertil friluftslivet”, som blot er en lille del af overskuddet fraDanske Spil: procentuelt er der tale om 3,39 procent, ellerca. 53 mio. kr. om året.Midlerne har støttet tusinder af personer, foreninger oggrupper til at realisere netop deres grønne drømme ombedre natur- og friluftsoplevelser.Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og1. november.17


Bestyrelsen - pr. 1. januar 2008Lars Mortensen, formand, (opstillet af KFUM-Spejderne i Danmarksamt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps,DUI-Leg og Virke, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og Degrønne pigespejdere) - på valg i 2009På valg i 2008:Jane Lund Henriksen, næstformand, (opstillet af Dansk CyklistForbund)Kirsten Nielsen, næstformand, (opstillet af 4H og LandboUngdom)Torben Kaas (opstillet af Danmarks Sportsfi skerforbund samtCampingrådet, DK-Camp, DK-Camping Club, Dansk AutocamperForening, Dansk Caravan Klub, Dansk Camping Union, DanskNaturist Union, Forenede Danske Motorejere, Foreningen afdanske Turistchefer, Samvirkende danske Turistforeninger)Lynge Kjeldsen (opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)– genopstiller ikkeFlemming Torp (opstillet af Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- ogUngdomspædagogernes Landsforbund)På valg i 2009:Ove Gasbjerg (opstillet af Dansk Orienterings-Forbund)Nanna Ilmer (opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund)Egon Østergaard (opstillet af Dansk Ornitologisk Forening, Biologforbundet,Dyrenes Beskyttelse og WWF-Verdensnaturfonden)Lis Nielsen (opstillet af Dansk Vandrelaug)Erik Preisler (opstillet af Danmarks Idræts-Forbund)18


Medlemsorganisationer - pr. 1. januar 2008A-medlemmer (70)Landsorganisationer, der varetager væsentlige friluftsinteresser, somkan tilslutte sig Friluftsrådets idégrundlag, og som ikke udelukkendehar et erhvervsmæssigt sigte:4HBiologforbundetBoligselskabernes LandsforeningBørne- og Ungdomspædagogernes LandsforbundDanhostel Danmarks VandrerhjemDanmarks civile HundeførerforeningDanmarks Cykle UnionDanmarks Fritidssejler UnionDanmarks Idræts-ForbundDanmarks JægerforbundDanmarks socialdemokratiske UngdomDanmarks Sportsfi skerforbundDanmarks Tursejler ForeningDansk Amatørfi skerforeningDansk Autocamper ForeningDansk Automobil Sports UnionDansk BjergklubDansk Camping UnionDansk Caravan KlubDansk Cyklist ForbundDansk Faldskærms UnionDansk FirmaidrætsforbundDansk Forening for RosportDansk Fritidsfi skerforbundDansk Golf UnionDansk IslandshesteforeningDansk Kano og Kajak ForbundDansk Kennel KlubDansk Land-Rover KlubDansk Legeplads SelskabDansk Naturist UnionDansk Orienterings-ForbundDansk Ornitologisk ForeningDansk Ride ForbundDansk SejlunionDansk SkiforbundDansk Skytte UnionDansk Svævefl yver UnionDansk Ungdoms FællesrådDansk VandrelaugDanske Baptisters SpejderkorpsDanske Gymnastik- og IdrætsforeningerDanske NaturisterDe grønne pigespejdereDet Danske SpejderkorpsDK-CampDK Camping ClubDyrenes BeskyttelseFDF, Frivilligt Drenge- og Pige-ForbundFolkeFerie.dkForenede Danske MotorejereForeningen NOAHGeografforbundetHavkajakroerneKFUM-Spejderne i DanmarkKolonihaveforbundet for DanmarkKongelig Dansk AeroklubLandboUngdomLandsforbundet DUI-Leg og VirkeLandsforeningen af UngdomsskoleledereLandsforeningen Frie Børnehaver og FritidshjemLandsforeningen Natur og UngdomLandsforeningen Praktisk ØkologiLandsforeningen UngdomsringenNaturvejlederforeningen i DanmarkPublic CampSamvirkende danske TuristforeningerSct. Georgs Gilderne i DanmarkVisitDenmarkWWF VerdensnaturfondenB-medlemmer (19)Organisationer eller institutioner, som ikke opfylder betingelserne forA-medlemmer, men som Friluftsrådet dog har betydelig interesse i atsamarbejde med:CampingrådetDansk Falkejagt KlubDansk Forum for Natur- og FriluftslivDanske Skov- og LandskabsingeniørerDe Samvirkende InvalideorganisationerDen Økologiske HaveDet Danske HaveselskabEfterskoleforeningenFiskeringenForeningen af Danske TuristcheferForeningen Frie FugleForeningen Lydum MølleHistorisk-Arkæologisk Forsøgscenter, LejreKommunale Park- og NaturforvaltereKongskilde FriluftsgårdSammenslutningen af Danske SmåøerSjællandske Sports- og Lystfi skerforeningers SamarbejdsudvalgSkjern-Egvad MuseumZoologisk Have19


På de indre linierNy strukturFriluftsrådets ledelse gennemførte i efteråret 2007 en strukturomlægning,som betød, at der blev ansat 5 mellemledere og dannet 5sektioner. Hensigten er at frigøre ledelsen fra en del af de dagligerutineopgaver og personaleansvar til fordel for en mere strategiskledelse.De fem sektionsledere blev fundet internt, og sektionerne trådteformelt i kraft pr. 1. januar 2008:Tips/NaturvejledningJakob SimonsenAfdelingslederHenning EnemarkInternationale projekterTorbjørn EriksenDirektørJan EriksenRegnskabschefIlsebeth SchlægerKredseneMads EllegaardPolitiskAnker MadsenFEEFinn Bolding ThomsenFriluftsrådets sekretariatsledelse, inklusiv de fem nye sektioner og sektionsledereAlle Friluftsrådets medarbejdere kan fi ndes på www.friluftsraadet.dk/1446Sundhed2007 blev et særligt år, hvor de produktive og sunde medarbejderesatte en usædvanlig rekord: Ikke mindre end 20 procent af alleansatte (tre kvinder og tre mænd) blev forældre til seks nye verdensborgerei perioden fra maj til november. I nogle sektioner komfamilieplanlægningen lidt på tværs af arbejdsplanlægningen, men develskabte babyer vidner om, at friluftsliv giver sundhed.Det samme tør vi godt udlede af den samlede sygestatistik for 2007,som ligeledes var en bemærkelsesværdig rekord. Friluftsrådetsansatte havde et sygefravær på bare 1 procent i 2007.I 2008 udstiller:DANE – Danske Naturkunstnere for Natur og Miljø (jan)Lise Pfl ug – (jan-marts)Lissi Anette Hansen og Christa Julin - (april-juni)Carl Christian Tofte (sept.-nov. 2008)Naturen i byenFriluftsrådets beliggenhed har gennem årene været genstand formange kommentarer. En åben og naturskøn beliggenhed ville passebedre. Men folk bor i byerne, og derfra starter deres daglige friluftsliv.Det er en god øvelse at kunne få øje på naturen i byen, den lillenatur på de små arealer. Sådan er det også i Sydhavnen.Friluftsrådet inviterede i efteråret 2007 Danske Naturkunstnere forNatur og Miljø til at skildre byens natur og naturen i byen. Projektetfandt sted i uge 40 og var en spændende udfordring for kunstnerne,som gennem 5 dage tegnede og malede naturens liv i Storkøbenhavn.I løbet af ugen blev der inviteret til en aftensammenkomst (sebillede nedenfor), hvor huset blev fyldt med kunstnere og gæster,der med stor interesse studerede de foreløbige skitser og værker. Idecember blev de ca. 100 værker udstillet.Smukke rammerFriluftsrådets hus er fra 1920 og nænsomt renoveret og vedligeholdt.I 2005 påbegyndte vi udskiftning af de store, gamle vinduer, og i2008 bliver vi færdige med den proces. De nye vinduer giver etæstetisk samlet ydre, og indvendigt har det betydet et bedre indeklimaog mindre støj. Huset er kendetegnet ved store, højloftede rum.Sammen med de store vinduer, som giver et fl ot naturligt lysindfald,gør det Friluftsrådets lokaler yderst velegnede til kunstudstillinger.RegnskabFriluftsrådets bestyrelse prioriterer at få årsberetningen ud så tidligtpå året som muligt, og regnskabet er derfor ikke med i denne beretning.Hovedtallene er tilgængelige på Friluftsrådets hjemmeside fra midtenaf april 2008.KunstenTre-fi re gange om året holder Friluftsrådet fernisering og bydervelkommen til en eller fl ere kunstnere. Udstillingerne hænger 2-3måneder og kan besøges af alle, der vil lægge vejen forbi i sekretariatetstelefontid. Kunstkortene, som laves i forbindelse med hverudstilling, er sponsoreret af vores grafi ske samarbejdspartner, somindtil december 2007 var Saloprint. Fremover er det fi rmaet Meyer &Bukdahl as, som bistår os på det grafi ske og kommunikationsmæssigeområde.I 2007 udstillede:Pernille Koch og Lene Stevns Jensen (jan-marts)Helle Mathiasen (april-juni) – jubilæumsudstilling (nr. 25)Kirsten Lehrmann Madsen (sept.-nov.)DANE – Danske Naturkunstnere for Natur og Miljø (dec)20


FriluftsrådetScandiagade 13DK-2450 København SVTlf. +45 3379 0079Fax +45 3379 0179fr@friluftsraadet.dkwww.friluftsraadet.dk

More magazines by this user
Similar magazines