VANDPLUS Rum til regn og aktivitet - Klimatilpasning

INVITATION OG INSPIRATION TIL KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABERVANDPLUSSØG STØTTETIL AT FÅBYLIV UD AFKLIMATILPASNING!

1. FORORD OG VISION 52. BAGGRUND 73. POTENTIALER OG UDFORDRINGER 8Nødvendigt, oplagt og smart 8Potentialerne 9Udfordringerne 104. FORMALIA 13Hvem kan søge? 13Støttebeløb og medfinansiering 13Organisering og tilknyttede rådgivere 13Forpligtigelser 14Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalg 16Kvalitative kriterier 16Objektive kriterier 175. PROCES OG TIDSPLAN 18Tidsplan 18Offentliggørelse og ansøgningsfrister 18Udviklingsforløb 18Konference 18Godkendelse, realisering og formidling 196. ANSØGNINGSVEJLEDNING 21Introduktion 21Projektbeskrivelse 21Tidsplan, organisering og forankring 22Budget 23Bilag 23Spørgsmål 24Sekretariatet for VANDPLUS 24Invitation og inspiration til kommuner og forsyningsselskaberer udgivet af partnerskabet bag VANDPLUS isamarbejde med Naturstyrelsen. Partnerskabet beståraf Lokale og Anlægsfonden og Realdania.Invitationen er udarbejdet af carlberg/christensen isamarbejde med partnerskabet og Naturstyrelsen.Design og layout: HVID HVERDAG ved Else Hvid.FEM CASES TIL INSPIRATION 25CASE 1: Rabalderparken 26CASE 2: Selmosen 29CASE 3: Det første klima kvarter 32CASE 4: Sankt Annæ Plads 35CASE 5: Klimatilpasning kokkedal 38REFERENCER OG LINKS 41Udgivet digitalt januar 2013.ISBN: 978-87-989966-7-5

1. FORORD OG VISIONMed dette call inviteres alle landets kommuner og forsyningsselskaber til atsøge om støtte til at koble de kommende års massive investeringer i klimatilpasningmed sociale, kulturelle og rekreative tiltag. Det kan eksempelvis væreleg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder og anderledesrumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Titlen på call’et er VANDPLUSRum til regn og aktivitet. Bag call’et står et partnerskab af Lokale og Anlægsfondenog Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen.Med VANDPLUS gives der således mulighed for, at op til fire projekter kanmodtage støtte til klimatilpasningsprojekter, som på innovativ vis demonstrererog nytænker, hvordan investeringer i klimatilpasning kan kobles til forbedringeraf det byggede miljø.Derved lægger call’et op til, at kommuner og forsyningsselskaber overvejer og diskuterer,hvordan samfundet kan få mere ud af de fremtidige investeringer. Hvor ogi hvor høj grad er det muligt at kombinere tekniske løsninger med sociale, kulturelleog rekreative funktioner? Hvor meget mere vil vi kunne få for pengene, og i hvorhøj grad kan vi få mere ud af den sparsomme plads i vores byer?Visionen er, at de realiserede projekter hver især bliver så overbevisende ognytænkende, at de kommer til at stå som pejlemærker, der kan inspirere andrepolitikere, forsyningsselskaber, kommunale planlæggere m.fl. til i fremtiden atskabe vandtekniske anlæg med sociale, kulturelle og rekreative funktioner samtæstetiske kvaliteter, der har betydning for livskvaliteten i det lokale bymiljø.Vi håber, at I sammen med os har lyst til at udvikle fremtidens klimaløsningerog realisere flerfunktionelle anlæg, som ikke alene sikrer vores byer mod skybrudog forhøjet vandstand, men samtidig skaber bedre byrum og mere byliv.Med venlig hilsenPartnerskabet bag VANDPLUS i samarbejde med Naturstyrelsen.

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspiration2. BAGGRUNDRegeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for kommunernesøkonomi i 2013 aftalt at løfte investeringsniveauet i klimatilpasningpå spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner. Denne investering er formentligblot den første i en lang række af store investeringer, som skal tilpasse Danmarktil det forandrede klima, hvor særligt skybrud er en akut trussel mod enrække byområder. Disse investeringer kan med fordel bruges som løftestangfor den samlede byudvikling, ved at synergimuligheder så vidt muligt medtænkesved investering i klimatilpasning. Der er både i ind- og udland eksemplerpå, at nytænkende anlæg til håndtering af regn samt stigende havvandstandhar resulteret i merværdi og bemærkelsesværdige, nye tilbud for byens borgere.Samtidig med offentliggørelsen af dette call er et forslag om ændringer af lovgivningenom betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber blevet vedtageti Folketinget. Med ændringerne åbnes der op for, at spildevandsforsyningsselskaberkan medfinansiere projekter i forbindelse med rekreative arealer, vejeog vandløb, som samtidig aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsatsmed at håndtere regnvand i forbindelse med klimatilpasning. Partnerskabetønsker med call’et at støtte projekter, som udforsker de muligheder for merværdiog samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab, der opstår medden nye lovgivning.THE CHEONGGYECHEON RESTORATION PROJECT, SEOUL, KOREAI Seoul, Korea, har man skabt et rekreativt blå-grønt forløb gennem byen ved at nedrive enfiresporet motorvej og genåbne et vandløb. Parken er blevet en betydelig turistattraktion og etnyt mødested for byboerne og turister. / Link til videre læsning s. 42-43.6 7

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspiration3. POTENTIALER OG UDFORDRINGERBåde i ind- og udland er der stort fokus på at koble investeringer i klimatilpasningmed byudvikling og etablering af nye byrum, naturområder m.m. I denneinvitation har vi samlet en række af de bedste danske samt enkelte udenlandskeeksempler. Eksemplerne viser, at det på mange måder er oplagt at tænkei synergi mellem klimatilpasning og andre funktioner. Eksemplerne viser dogblot, hvor udviklingen står lige nu. Med VANDPLUS skal idérigdommen foldesendnu mere ud, og der skal høstes erfaringer i forhold til, hvordan de godeidéer realiseres og efterfølgende vedligeholdes. I dette afsnit uddybes nødvendighedensamt det smarte og oplagte i at koble klimatilpasning med byudvikling.På den baggrund peges på en række af de potentialer, som kan udforskesmed VANDPLUS, samt nogle af de udfordringer, som det er oplagt at brugeprojekterne til at drage erfaringer i forhold til.Nødvendigt, oplagt og smartSamtænkning af vandtekniske anlæg og rekreative funktioner er både nødvendigt,oplagt og smart.• Det er nødvendigt, fordi mange af de oversvømmelsestruede områder ligger ieksisterende og fuldt udbyggede byområder, og fordi det i mange sammenhængeer mest oplagt at håndtere vandet lokalt. Mange steder er det derforslet ikke muligt at lave et udelukkende teknisk anlæg, idet de arealer, som er tilrådighed, allerede er i brug som veje, stier, pladser og promenader. Det er derfornødvendigt at relatere behovet for et vandteknisk anlæg til de eksisterendebymæssige funktioner og det dagligliv, som allerede finder sted.• Det er oplagt, fordi de nye anlæg, som skal håndtere regnvand fra skybrud ogsikre kysterne mod forhøjet vandstand, ofte kun vil være i brug som vandtekniskeanlæg enkelte gange om året – eller endnu sjældnere i tilfældeaf anlæg til 100-års-regn. Størstedelen af tiden vil regnvandselementernederfor være tørre elementer med potentiale for at rumme aktiviteter, som ikkenødvendigvis har noget med vand at gøre.• Endelig er det smart at tænke i synergi, fordi de store investeringer i klimatilpasningudgør en unik mulighed for at få skabt nye byrum og rekreative udfoldelsesmuligheder,som kan anlægges langt billigere, hvis de tænkes sammen medinvesteringer i klimatilpasning. Ved at koble investeringer i klimatilpasning medinvesteringer i byrum til fx ophold, bevægelse eller noget helt tredje kan klimapengenerække til langt mere end tomme bassiner og render.WESTERPARK, AMSTERDAM, HOLLANDWesterpark er et tidligere gasfabriksområde i Amsterdam, der i dag benyttes som et rekreativtparkområde. Store dele af den tidligere gasfabrik er revet ned, og fabrikkens to gastårne ertransformeret til søer, som opsamler regnvand og samtidig fungerer som urbant ’strandområde’.Westerpark er et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan transformeres til etgrønt landmark, og hvordan afledning af regnvand kan have en rekreativ værdi og bidrage medlandskabelige kvaliteter i bymiljøer. / Link til videre læsning s. 42-43.På den måde handler VANDPLUS om at bruge de offentlige investeringer påen måde, så samfundet får mest muligt ud af pengene, ligesom det handlerom at få det bedste ud af de værdifulde fællesarealer i vores byer.PotentialerneNår vandtekniske anlæg tænkes sammen med rekreative elementer, åbnes derop for, at de tekniske anlæg kan placeres langt flere steder, end det ville væremuligt, hvis det alene var et teknisk anlæg.EKSISTERENDE BYOMRÅDER: Rundkørsler, parker, pladser, veje, stier, søer, bække,idrætsarealer, skolegårde, overskydende asfaltarealer og parkeringspladserer nogle af de arealer, som potentielt kan opgraderes, optimeres eller nyan-8 9

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationlægges ved at blive koblet med de anlæg, som er nødvendige for at klimatilpasseet byområde. Et godt eksempel på dette er Det Første Klimakvater påYdre Østerbro (se side 32-34). I visse tilfælde vil der være behov for klimatilpasningi følsomme historiske og arkitektoniske områder, hvor optimeringen afbyrummet og implementeringen af regnvandshåndtering skal ske med respektfor en særlig arkitektonisk kontekst. Renoveringen af Sankt Annæ Plads nærNyhavn i København er et godt eksempel på dette (se side 35-37).EKSISTERENDE REKREATIVE ANLÆG: De rekreative funktioner, som kunnekobles med de tekniske anlæg, vil i en del tilfælde allerede eksistere, menvil kunne opgraderes og suppleres med nye aktiviteter. I Kokkedal vil man fxudbygge den lokale idrætshal med et udeareal til uformelle bevægelsesformer,som samtidig sikre forstaden mod skybrud. (se s. 38-40).UDVIKLINGSOMRÅDERNE: I nyanlagte byområder og udviklingsområder erproblematikkerne og mulighederne delvist anderledes. Her vil der være størrefrihed til at klimasikre fra starten og placere de nødvendige funktioner optimalti forhold til byens plan. Mange af de eksisterende eksempler på innovativkobling mellem klimatilpasning og rekreative funktioner kommer da også fraanlæg i nye byområder som fx Rabalderparken, der er en kombination af regnvandsbassinerog skatepark i den nye bydel Musicon i Roskilde Kommune (seside 26-28). I disse nye byområder er det ofte lykkedes at bruge de tekniskeanlæg og vandet til at give hvert enkelt byområde en særlig identitet. Samtidighar klimatilpasning ofte givet et ikke uvæsentligt økonomisk tilskud til at skabenogle uderum og aktivitetsmuligheder, der ellers ikke ville have været økonomitil at anlægge.DET STEDBUNDNE UDVIKLINGSPOTENTIALE: Viften af aktiviteter, som kan tænkessammen med vandtekniske anlæg, er bred. Bevægelse, mødesteder, idræt,dagdrømme, sport, biotoper, læring, marked, leg og hygge er blot eksemplerpå nogle af de aktiviteter og stemninger, som vil kunne finde rum gennemVANDPLUS. På mange måder er det kun fantasien og den lokale kontekst,som sætter grænser. Hvad er der brug for? Hvad vil kunne gøre en forskel?Hvad vil kunne få området til at udvikle sig i en positiv retning?UdfordringerneMed potentialerne følger også en række udfordringer, som det er nødvendigtat få udforsket og drage erfaringer i forhold til.VÅDT OG TØRT: Der er udviklet mange klimatilpasningsprojekter, hvor vandelementeter tillagt større betydning, end det kan leve op til. Langt størstedelen aftiden vil render, pytter og bassiner være tørre. Springvand og rislende vand vilKIRIAKE MINIATURE WATER PARK, JAPANI Japan designes miniaturevandparker, der kanaliserer regnvand over i soppebassiner, hvor børnog voksne kan lege og køle deres fødder. Lommeparkerne, som er futuristiske i deres udtryk,er designet uden begrønning, da vedligeholdelse sjældent er en del af budgetteringen hos dejapanske kommuner. (Foto: Takao Shiotsuka Atelier) / Link til videre læsning s. 42-43.som oftest kræve indkøb og drift af pumper. Dette kan i nogle sammenhængevære den rigtige løsning, men ofte vil det være smartere at tage udgangspunkti, at anlæggene er tørlagt langt de fleste af årets dage. Et godt eksempel pådette er skateanlægget Rabalderparken i Roskilde Kommune (se side 26-28).Omvendt skal vandet heller ikke afskrives. Vand er fascinerende og lægger optil leg og læring. Vandaktivitetsparken Selsmosen i Høje-Taastrup Kommuneer et godt eksempel på et projekt, som tager udgangspunkt i vandet, som detsamlende element (se side 25-31).DRIFT AF DOBBELTFUNKTION: Når et vandteknisk anlæg på samme tid fungerersom skatepark, legeplads eller byrum, vil der være andre krav til driftenpga. æstetiske, funktionelle og sundhedsmæssige forhold. Dette giver enrække tekniske udfordringer i forhold til at sikre rent vand og udvikle et design,som er nemt at renholde. Og det giver behov for at få fordelt det økonomiskeansvar for driften mellem eksempelvis forsyningsselskabet og kommunen, idet10 11

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspiration4. FORMALIAHvem kan søge?Call’et er målrettet kommuner og forsyningsselskaber. Det er kommuner, derskal stå som ansøgere, og som vil få støtten udbetalt. Det er dog et krav, atkommunen skal søge sammen med det relevante forsyningsselskab. Herudoverkan andre aktører såsom boligselskaber, foreninger og private bygherrerdeltage. Se mere om organisering nedenfor.URBAN WATERSCAPE, BERLIN, TYSKLANDPå Potsdamer Platz i Berlin bliver regnvandets funktionelle kvaliteter kombineret medregnvandets æstetiske kvaliteter. Projektidéen går på, at regnvand skal håndteres lokaltfremfor at blive kanaliseret væk via kloaksystemer. Tagene omkring Potsdamer Platz opsamlerderfor omkring 23.000 m3 regnvand årligt, som benyttes i de lokale bygninger, hvorefter detresterende vand kanaliseres ud i vandlandskaber, der løber mellem bygningerne og bidrager tilområdets æstetiske udtryk. (Foto: Atelier Dreiseitl) / Link til videre læsning s. 42-43.forsyningsselskabet ikke kan dække den del af omkostningerne til driften, somskyldes det ekstra behov for drift, som eksempelvis en legeplads vil kræve.Læs mere i erfaringskataloget fra Klimatilpasning Kokkedal: Erfaringskatalog.Lokal Afledning af Regnvand (LAR) som merværdi og synergi.Støttebeløb og medfinansieringOp til fire projekter støttes med op til 4,5 mio. kroner hver – den samlede støttesumer på 12 mio. kroner. Heraf skal der betales en fondsafgift på 17,5 procentaf cirka 4,5 mio. kroner. Denne udgift på cirka 950.000 kroner vil blive fordeltmellem de udvalgte projekter, så de betaler en lige stor procentdel af den tildeltestøtte i fondsafgift. Støtte gives til den skattefinansierede del af projektet, somgår ud over den takstfinansierede del. Dvs. at støtten udbetales til at dække endel af den merudgift, som som er forbundet med at tænke regnvandsanlæggetsammen med sociale, kulturelle og rekreative byrumstiltag.Der støttes med op til 50 procent af den del af projektet, som går ud over dentakstfinansierede del af projektet. Der forventes således en medfinansiering frakommunen og øvrige parter på mindst 50 procent. Medfinansieringen på 50procent skal alene være målrettet anlæg og den hertil tilknyttede rådgivning.Dvs. at der ikke må medregnes udgifter til medarbejdertimer, rejser m.m. ikommunen eller forsyningsselskabet. Det er også tilfældet i sammenhænge,hvor kommunen eller forsyningsselskabet løser opgaver, som kunne have væretløst af eksterne rådgivere. Forsyningsselskabets takstfinansierede udgifter tilprojekter kan ikke indgå som en del af medfinansieringen.Ansøger skal redegøre for, hvordan medfinansieringen skaffes. Det vil væreafgørende for bedømmelsen af projektet, at der er sikkerhed for, at den samledefinansiering kommer på plads. Medfinansieringen behøver dog ikke at væreendeligt bevilliget og kan eksempelvis godt blive udløst i forbindelse med dekommunale budgetforhandlinger for 2014. Se afsnit 6 for detaljer vedr. budget.Organisering og tilknyttede rådgivereDet kommunen, der skal stå som ansøger, og som vil få støtten udbetalt. Ansøgningenskal dog bygge på et forpligtende samarbejde med det relevanteforsyningsselskab, der skal stå som medansøger og underskriver af ansøgningen.12 13

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationHUSK!UDVIKLINGS-WORKSHOP15. MAJ 2013Internt i kommunen skal projektet være baseret på et tværsektorielt samarbejde.Hvilke forvaltninger og afdelinger som skal deltage, vil afhænge af det konkreteprojekt, men det vil i mange tilfælde være oplagt, at medarbejdere fra fagområdernemiljø og plan er ansvarlige for projektet, mens medarbejdere fra fagområdernekultur og fritid samt børn og unge deltager i projektudviklingen.Der skal være knyttet både tekniske og landskabsarkitektfaglige/arkitektfagligerådgivere til projektet. Det er dog ikke et krav, at der er tegnet kontrakt påansøgningstidspunktet, men der skal anføres, hvilke rådgivere der forventes atgive tilbud på rådgivningsydelsen. Rådgivernes evne til at tænke innovativt vilvære et vigtigt bedømmelseskriterium (se nedenfor).Rådgiverne skal deltage i en udviklingsworkshop 15. maj 2013, hvorfor der hurtigstmuligt efter tilsagn om støtte fra partnerskabet skal tegnes kontrakt.ForpligtigelserAnsøgere forpligter sig til følgende:Ansøgerne skal deltage i et udviklingsforløb, som bl.a. rummer en udviklingsworkshop15. maj. I udviklingsforløbet skal repræsentanter for forsyningsselskabet,rådgivere samt de forskellige afdelinger i kommunen deltage. Dogmaksimalt syv deltagere i alt.WATER SQUARE BENTHEMPLEIN, ROTTERDAM, HOLLANDWater Square Benthemplein i Rotterdam vil det meste af tiden være en plads uden vand, meni tilfælde af store regnskyl, forvandles pladsen gradvist til et interaktivt regnvandsbassin, somændrer udtryk og funktion alt efter den vandmængde, som pladsen skal rumme. Projektetforventes realiseret i 2013. (Illustration: DE URBANISTEN) / Link til videre læsning s. 42-43.På konferencen om VANDPLUS 5. september skal som minimum den kommunaleprojektleder og en repræsentant for forsyningsselskabet deltage.Det ansøgte projekt skal være indsendt til godkendelse hos Forsyningssekretariatet.Det kan oplyses, at Forsyningssekretariat gennemfører en ekstraordinæransøgningsrunde for prisloftet for 2013. Fristen for ansøgningtil Forsyningssekretariatet for 2013-prisloftet forventes at være ca. 1. marts2013. Der er ikke krav om, at der er modtaget svar fra Forsyningssekretariatet.Ansøger og medansøger forpligter sig til at videreudvikle deres projekt og omnødvendigt ansøge Forsyningssekretariatet om en ny godkendelse af projektet,hvis udviklingsforløbet ændrer på forudsætningerne for den oprindeligeansøgning.I projektets tidsplan skal der være afsat tid til at indgå i et udviklingsforløb, dersom minimum går fra april 2013 til august 2013. Det betyder, at anlæg, som vilhindre eller formindske mulighederne for at integrere rekreative funktioner, ikkeskal igangsættes, før det videreudviklede projekt er godkendt af partnerskabet.14 15

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationVed ansøgning forpligter ansøger og medansøger sig til selv at stå for drifteneller have sikkerhed for, at andre står for projektets fremtidige drift. Ansøgerstår også inde for, at projektet ikke strider med gældende lokal- og kommuneplaneller på anden vis er i strid med gældende lovgivning.Pressemeddelelser eller anden form for ekstern kommunikation omkring dentildelte støtte, projektets indhold og dets gennemførelse må kun ske efter forudgåendeaftale med partnerskabet. Partnerskabet har ret til at anvende og offentliggørealle oplysninger om projektet (herunder billedmateriale) i sine formidlingsaktiviteter.Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalgEn dommerkomite vil udvælge op til fire projekter. Dommerkomiteen består af:• Planchef Per Schulze, Lokale og Anlægsfonden• Projektleder Anne-Mette Gjeraa, Realdania• Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen• To fagdommereDommerkomiteen kan tilknytte rådgivere, i det omfang det skønnes relevant.Dommerkomiteen vil i bedømmelsen tage udgangspunkt i følgende kriterier:Kvalitative kriterier• Projekterne skal være nytænkende og inspirerende eksempler på, hvordandet er muligt både at håndtere regnvand og/eller stigende havvandstand ogskabe attraktive, æstetiske og inspirerende byrum med plads til fx leg, bevægelse,idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder, æstetiske og anderledesrumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Der forventes ikke færdigudvikledeprojektforslag, men idéoplæg, som efterfølgende skal udvikles i samarbejdemed partnerskabet.• Den faglige kvalitet og evne til nytænkning hos de rådgivere, som forventesat blive tilknyttet.• Forankring tværsektorielt i kommunen.• Forankring i lokalmiljøet (borgere, foreninger, erhvervsliv m.m.).• Projektets finansiering skal i overbevisende grad være sikret (se afsnit 6 ombudget nedenfor).TANNER SPRING PARK, PORTLAND, OREGON, USATanner Spring Park ligger i et tidligere vådområde og industriområde i hjertet af Portland,Oregon. Visionen med parken har været at skabe en bæredygtig park på den forurenedeindustrigrund, som samtidig tager udgangspunkt i områdets historie som vådområde. / Link tilvidere læsning s. 42-43.Objektive kriterier• Projektet skal bygge på et forpligtende samarbejde mellem som minimumkommune og forsyningsselskab.• Projektet skal overholde relevant lovgivning i forhold til godkendelse hosForsyningssekretariatet. Herunder at den takstfinansierede del af projektetikke må være dyrere end en traditionel spildevandsløsning med tilsvarendeserviceniveau inden for spildevandsforsyningen, og at kun de ikke taktsfinansieredeudgifter indgår som medfinansiering i ansøgningen til VANDPLUS.• Projektet skal være i overensstemmelse med relevant plangrundlag og andenlovgivning såsom miljølovgivning.• Projektet skal være placeret i en byzone.16 17

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspiration5. PROCES OG TIDSPLANVANDPLUS er bygget op omkring et udviklingsforløb, hvor de udvalgte projektervidereudvikles og skærpes i samarbejde med partnerskabet og et advisoryboard af udvalgte eksperter.TIDSPLANOffentliggørelse og ansøgningsfrister• 25. januar: VANDPLUS offentliggøres og invitation udsendes.• 18. marts: Frist for ansøgning. (Se detaljer i afsnit 6).• Medio april: De udvalgte projekter offentliggøres. Alle ansøgere får direktebesked.UdviklingsforløbEfter udvælgelse af projekterne starter et forløb, hvor de udvalgte projektervidereudvikles. Hvert projekt får en skriftlig begrundelse for udvælgelsen, hvorider peges på punkter, som det i dommerkomiteens perspektiv vil være oplagtat kvalificere og arbejde videre med.15. maj afholdes en heldagsudviklingsworkshop i Københavns-området, hvorde forskellige teams bag de udvalgte projekter møder hinanden, partnerskabet,Naturstyrelsen og advisory boardet. På workshoppen vil der være fokuspå at udvikle de enkelte projekter og på, at det bredt sammensatte hold fårmulighed for at arbejde sammen.Efter udviklingsworkshoppen vil resten af udviklingsforløbet finde sted i deenkelte teams. Der vil dog være dialog med partnerskabet, Naturstyrelsen,advisory boardet og sekretariatet. Det endelige projekt skal godkendes af partnerskabet.HUSK!KONFERENCE5. SEPTEMBER2013projekterne, kravene og udfordringerne ved at arbejde sammen på tværs afsektorer og fagligheder samt på de lovgivningsmæssige rammer, som projekterudvikles indenfor.Godkendelse, realisering og formidlingDe første projekter forventes godkendt og realisering påbegyndt i efteråret2013. De sidste projekter forventes afsluttet senest i slutningen af 2014. Derealiserede projekter evalueres, og erfaringerne med call’et formidles til landetsøvrige kommuner og forsyningsselskaber gennem publikationer, artikler ogforedrag.Konference5. september afholdes en heldagskonference om klimatilpasning og merværdi.De udvalgte projekter vil her blive præsenteret og diskuteret i samspil med oplægom andre steder i ind- og udland, hvor klimatilpasning har givet en socialog rekreativ merværdi. Der vil være fokus på den tænkning, som ligger bag18 19

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspiration6. ANSØGNINGSVEJLEDNINGAnsøgningen til VANDPLUS skal på bedst mulig vis anskueliggøre, at projektetlever op til bedømmelseskriterierne, herunder at det er nytænkende i forhold tilat få merværdi ud af at koble klimatilpasning med rekreative funktioner.Der forventes ikke færdigudviklede projekter, men i stedet en grundig beskrivelseaf en visionær projektidé, som kan realiseres sammen med partnerskabet.Ansøgningen skal være på maks. 10 sider + bilag og skal være i A4-format.Ansøgningen skal som minimum rumme følgende elementer:DE FEM HAVER, SØNDERBORG, DANMARKI parcelhuskvarteret Digterhaven har Sønderborg Forsyning valgt at udnytte regnvand som enlokal og rekreativ ressource. På et tidligere græsareal anlægges fem regnvandsbassiner, somomgives af begrønning og med tiden vil blive til fem haver med rekreative faciliteter. / Link tilvidere læsning s. 42-43.Introduktion (1 side)Titel på projektet.Navn på ansøger (kommune), medansøger (forsyningsselskab) og evt. samarbejdspartnere.Resume af projektets idé og vision med fokus på det nytænkende i forhold tilmerværdi og dobbeltfunktion.Projektbeskrivelse (de enkelte punkter kan sammensættes frit) (3-6 sider)Beskrivelse af projektets idé og vision med introduktion til de vandmæssigeudfordringer, som projektet skal håndtere, og den rekreative funktion, somtænkes koblet hertil. Der skal lægges vægt på, hvordan projektet er nytænkende,og hvordan synergien mellem de forskellige funktioner vil give samfundsmæssigmerværdi.MONTGOMMERY STREET PORTLAND, USAPå billedet ses regnbede på Montgommery Street i Portland. Gaden skal på sigt udgøre en grønkorridor gennem byens centrum, som skal bidrage med attraktive opholdsrum og en forbedringaf biodiversiteten. Portland by har gennem årtier haft fokus på klimatilpasning i byens offentligerum og er foregangseksempel for andre amerikanske storbyer. (Foto: Antje Backhaus) / Link tilvidere læsning s. 42-43.Præsentation af det sted, hvor projektet tænkes gennemført. Der forventessom minimum:• Luftfoto, kort og plan, hvor projektområdet er indtegnet.• Luftfoto, kort og plan, som indplacerer projektområdet i den relevante bymæssigekontekst.• Karakteristiske fotografier af projektområdet.• En beskrivelse, som giver et fyldestgørende indtryk af stedets udfordringerog potentialer. (Luftfoto, kort og planer skal være forsynet med målestoksforhold).Uddybende beskrivelse af den rekreative funktion. Hvilket behov imødekommerfunktionen? Hvilke målgrupper tænkes at have glæde af/bruge funktio-20 21

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationHvilke kompetencer vil blive inddraget fra de forskellige aktører i kommune,forsyningsselskab m.fl.?Hvilke rådgivere forventes at blive tilknyttet projektet? Hvilke relevante referencerog erfaringer rådgiverne?Hvordan tænkes projektet forankret hos de fremtidige brugere og interessenter?Kontaktperson: navn, titel, organisation, mail, telefon og postadresse.BudgetAnsøgt beløb.Budget for hele projektet inklusive den takstfinansierede del. Budgettet skalopbygges med budgetposter, som gør det muligt at se, hvad der forventes atblive brugt til udviklingsforløb (udgifter til rådgiver) og til anlæg. Anlægsudgifterneopdeles i budgetposter, som redegør for udgifterne til de forskellige deleaf projektet. Det angives, hvilke budgetposter som dækkes af taksfinansieredemidler, og hvilke dele som ikke gør.CYKELSTIER I MIDDELFART, DANMARKVillavejen Strømøvænget i Middelfart er ofte plaget af oversvømmelser. Fremfor at forøgekapaciteten i kloaksystemet har den lokale forsyning imødekommet problematikken ved at rettevejens gang- og cykelsti ud, sænke den cirka 20 centimeter og anlægge høje kantsten langsstien. / Link til videre læsning s. 42-43.nen? Hvilken betydning vil funktionen have for det byområde, som anlæggettænkes placeret i?Beskrivelse af den principielle værdi af projektet. Hvorfor er det en god idé atkoble de to beskrevne funktioner? Hvilke perspektiver er der i at kunne gøredet andre steder?Beskrivelse af projektets succeskriterier. Hvilke parametre skal projektetssucces efterfølgende kunne måles på? Både objektive (målbare) og kvalitativekriterier kan indgå.Tidsplan, organisering og forankring (2-4 sider).Beskrivelse af udviklingsproces i forhold til den ovenfor beskrevne tidsplan forVANDPLUS samt tidsplan for hele projektets realisering.Hvordan vil projektet være organiseret?Beskrivelse af hele projektets finansiering med angivelse af hvilke midlerder går til de taktsfinansierede dele af projektet, og hvilke dele der går til deikke-finansierede dele af projektet. For hver del af finansieringen angives, omfinansieringen er sikret, og hvorfra finansieringen stammer. Finansieringen afden ikke-takstfinansierede del af projektet kan stamme fra andre end kommunenfx andre fonde og private bygherrer. Hvis dele af finansieringen ikke erbevilliget, forklares det, hvordan finansieringen vil blive sikret.BilagKopi af ansøgning til Forsyningssekretariatet.Evt. referencer fra de rådgivere, som forventes at blive tilknyttet projektet.Ansøgningen skal være underskrevet af ansøger (kommune) og medansøger(forsyningsselskab).Ansøgningen skal senest 18. marts 2013 kl. 12.00 sendes digitalt tilVANDPLUS@carlbergchristensen.dk og i 12 fysiske kopier til:carlberg/christensenKrudtløbsvej 11439 København KMrk. VANDPLUS22 23

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationHUSK!ANSØGNINGSFRIST18. MARTS 2013KL. 13.00FEM CASESTILINSPIRATIONDe fysiske kopier skal være modtaget senest 19. marts 2013.Den 20. marts 2013 sendes bekræftelse på modtagelse af ansøgning digitalttil alle ansøgere.Der kan ikke afleveres plancher og modeller.SpørgsmålAfklarende spørgsmål kan rettes til sekretariatet. Spørgsmålene vil frem til den1. marts 2013 blive offentliggjort på www.klimatilpasning.dk/VANDPLUSSekretariatet for VANDPLUScarlberg/christensenKrudtløbsvej 11439 København KProjektleder Helene Schytter: hs@carlbergchristensen.dk / 2921 1777Partner Søren Møller Christensen: smc@carlbergchristensen.dk / 2572 148224 25

VANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 1RABALDERPARKENSkateanlæg og regnvandsbassin i étRabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forenerregnvandsopsamling med rekreative faciliteter og viser, hvordan enteknisk løsning kan danne udgangspunkt for selvorganiserede aktiviteterog fungere som social løftestang for lokalsamfundet.Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt aktivitetsområdefor Roskilde bys børn og unge, som på hjul indtager parkens skatebowlog -ramper. Langs tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældreog ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer, nyttehaver,grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter.Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke Rabalderparkens primærefunktion. Rabalderparken ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musiconi Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes ad kanaler tilparkens skatebowl, sø og nærtliggende eng. Ved store regnskyl fyldes detre regnvandsbassiner et for et – ved 10-års-regn står de alle fyldte.Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at udnytte den overskudskapacitet,som regnvandsløsninger ofte rummer. Bassinerne vil i langtstørstedelen af tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er isidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et regnvandsanlæg villehave kostet, et langt lavere beløb end hvad anlæggelsen af en lignendepark til rekreativ brug alene ville have kostet.Med planlægningen af kombinerede anlæg følger tværfaglige samarbejder,og Rabalderparken er resultat af en række aktørers bidrag, hvordet lokale forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter, skatere fraHal 12, fonde og kommunalt ansatte har bidraget med hver deres faglighedi projektudvikling og udførelse.Foto: Rune JohansenVANDPLUS / Invitation og inspirationVISIONAt idræt og bevægelse skal medvirke til atkombinere klimatilpasningsløsninger medrekreative faciliteter.HOVEDGREBAt kombinere skatefaciliteter med et regnvandsanlæg.LÆS MEREwww.musicon.dk/webtop/site.aspx?p=18245www.danskbeton.dk/bladet+beton/udgivelser/2012/beton+1-2012www.byplanlab.dk/byplanprisen/2012STED / MUSICON, ROSKILDE KOMMUNEPROJEKT PERIODE / 2010-2012SAMARBEJDSPARTNERE / LOKALE OG ANLÆGS-FONDEN, FORENINGEN ROSKILDE FESTIVAL,NORDEA FONDEN SAMT UNICON BETON.TEGNESTUE / SØREN NORDAL ENEVOLDSEN,NORDARCHSAMLET BUDGET / 35 MIO KRONER.OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / 10 MIO. KRONER2627

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 1Rabalderparken (fortsat)CASE 2SELSMOSENFra grøn til blå parkI Selsmosen i Høje-Taastrup er stisystemer blevet til broer, og græsplænerblevet til øer. En udvidelse af Selsmosen, som skulle hindre oversvømmelseri den centrale del af byen, blev en mulighed for kommunentil at skabe et blåt parkrum, der i dag både fungerer som et aktivtmødested og en forbedret forbindelse til byens stationsområde.Rabalderparken er en del af udviklingsområdet Musicon, Roskilde. (Foto: Rune Johansen).Selsmosen er et eksempel på, at klimatilpasningstiltag i eksisterendebyområder må tilpasse sig og forholde sig til stedets byliv og flow afmennesker. Udvidelsen af Selsmosen har betydet, at store dele af dettidligere parkområdes græsareal og stisystemer er blevet inddraget tilregnvandsbassin uden at kompromittere de lokale beboeres rekreativemuligheder. Resultatet er et blåt parkrum, hvor vandet er en ressource,der skaber mulighed for leg, læring og bevægelse. Selsmosen rummersåledes i dag tømmerflåder, en vandlabyrint, klatrestativer og vandkikkerter,hvormed man kan undersøge små vandhaver under overfladen.Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem- også uden for ’regntider’ - men når store regnskyl falder, stigervandstanden. Den svingende vandstand betyder, at en række af elementerneforsvinder under massivt regnvejr. Dette gælder fx Selsmosenskarakteristiske cement-øer, som udgør alternative forbindelseelementerpå tværs af vandoverfladen.Udover at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektetgivet mulighed for at etablere en forbedret forbindelse frastationsområdet til Taastrup Teater. Stien er belyst med lamper i træerneog fører de gående over den nyanlagte Selsmose-bro til teatret. Meddens centrale placering i Høje-Taastrup har Selsmosen dermed fået enrolle som et nyt, aktivt mødested for borgerne og en forbedret forbindelsetil en af byens primære kulturinstitutioner.LÆS MEREwww.loa-fonden.dk/inspiration/udendoers-idraet/vandaktivitetspark-i-selsmosenDet kombinerede anlæg har samlet set kun været 10 mio. kroner dyrere end et traditionelt ogudelukkende teknisk regnvandsanlæg (Illustration: Roskilde Kommune).www.innovationsledelse.greve.dk/Innovationskatalysatoren/Innovationshistorier/Fra%20land%20p%C3%A5%20vand%20til%20vandland.aspxwww.htk.dk/Service/Om_kommunen/Boligsocialindsats/Kulturringen.aspx28 2929

VANDPLUS / Invitation og inspirationFoto: Rune JohansenVISIONAt give Selsmosen et positivt skub gennem klimatilpasning.Visionen er at undgå oversvømmelser ogsamtidig skabe bedre forbindelser og rekreative mulighederfor områdets beboere og gæster.HOVEDGREBAt omdanne Selsmosen fra grøn til blå aktivitetsparkog skabe nye forbindelser mellem TaastrupTeater og Taastrup Station ved at udvide det eksisterenderegnvandsbassin og placere aktiviteter tilleg og læring samt alternative forbindelser på tværsaf vandspejlet.CASE 2Selsmosen (fortsat)VANDPLUS / Invitation og inspirationVandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for ’regntider’ -men når store regnskyl falder, stiger vandstanden og cement-øerne forsvinder under vandoverfladen.(Foto: Rune Johansen).STED /TAASTRUP BYMIDTE, HØJE-TAASTRUP KOMMUNEPROJEKT PERIODE / 2008-2012SAMARBEJDSPARTNERE / OMRÅDEFORNYELSEN, PLAN-OG MILJØUDVALGET, FRITID- OG KULTURSUDVALGET,LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, FRILUFTSRÅDET, HTKFORSYNING, BOLIGSELSKABET AKBTEGNESTUE / FORCE4ANLÆGSSUM / 18 MIO. KRONERUd over at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed forat skabe sammenhæng i området og binde de forskellige kulturinstitutioner sammen.(Foto: Rune Johansen).OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / CA. 7 MIO. KRONER30 31

VANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 3DET FØRSTE KLIMA KVARTERKlimatilpasning i gadeplanSkt. Kjelds Kvarter ligger på Ydre Østerbro og er et almindeligt hverdagskvartermed 24.000 indbyggere. Området er udpeget som udstillingssted forklimatilpasning for Københavns Kommune og udgør under overskriften DetFørste Klimakvarter stedet for en række smukke, nytænkende og performativebyrumsprojekter, som alle kombinerer klimatilpasning med byudvikling. Fællesfor projekterne er, at de demonstrerer klimatilpasning i tæt, eksisterende byog bruger regnvandshåndtering som et middel til at disponere uderummenebedre og optimere byen både fysisk og socialt.VANDPLUS / Invitation og inspirationVISIONAt skabe fysisk og social sammenhængved at koble klimatilpasning med byudvikling.HOVEDGREBAt demonstrere klimatilpasning i gadeplan,som bidrager til at optimere den eksisterendeby på det bæredygtige, sociale ogsundhedsmæssige niveau.Dette gælder eksempelvis kvarterets rundkørsel, Skt. Kjelds Plads, hvor detrafikale forhold ændres, så rundkørslens midte foldes ud som et urbant naturområdemed soppebassin. Desuden omlægges en række af kvarterets vejetil skråparkering i skyggesiden, så solsiden frigøres til regnbede og kanaler –uden at det koster parkeringspladser. Endelig opgraderes store dele af kvarteretsoverskydende asfaltområder og ubrugte arealer til nye grønne byrum.Et eksempel på dette er Tåsinge Plads, som tidligere var en utryg og tristhundeluftepark, men som fremover vil udvikles med fokus på selvforsyning,nærmiljø og grønne mødesteder. Bl.a. åbnes de omkringliggende caféer ogbutikker op mod det grønne, og selve pladsen anlægges med boldbaner ogbyhaver. Haverne skal passes af områdets beboere og vandes med vand fra ethøjt vandtårn, som kombinerer klatremuligheder med regnvandsopsamling. Påsigt er det planen at omdanne regnvandet til drikkevand og anlægge et mikrobryggeripå Tåsinge Plads, som kan brygge lokal øl af vandtårnets regnvand.Det Første Klimakvarter illustrerer, hvordan klimatilpasning kan kombineresmed smarte trafikløsninger, bedre udnyttelse af overskydende asfalt ogrekreativ byudvikling. Det forventes, at 20 procent af Skt. Kjelds Kvarterssamlede areal vil kunne omdannes til nye attraktive og klimasikrede byrum,og at 50.000 m2 overskydende asfaltareal vil få nye, bæredygtige, sociale ogsundhedsmæssige kvaliteter.STED / SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNELÆS MEREwww.klimakvarter.dkwww.tredjenatur.dk/portfolio/klimakvarterPROJEKT PERIODE / 2011-2016SAMARBEJDSPARTNERE / KØBENHAVNS KOMMUNE VEDCENTER FOR PARK OG NATUR, OMRÅDEFORNYELSENSKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS GÅRDHAVER,HOFOR OG MILJØPUNKT ØSTERBROTEGNESTUE / TREDJE NATUR VED FLEMMING RAFNTHOMSEN OG OLE SCHRØDERSAMLET BUDGET / ER ENDNU IKKE AFKLARET3233Illustration: Tredje Natur

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 3Det Første Klimakvarter (fortsat)CASE 4SANKT ANNÆ PLADSKlimatilpasning i historisk følsomme områderSankt Annæ Plads ligger mellem Nyhavn, Amalienborg og Marmorkirken idet indre København som en klassisk grøn akse, der forbinder Frederiksstadenmed Københavns Havn. Den aktuelle renovering af pladsen var ikke iudgangspunktet koblet til klimatilpasning, men efter de seneste års voldsommeskybrud er håndtering af regnvand blevet en integreret og naturligdel af projektet.Succeskriteriet for at kombinere klimasikring med byfornyelse og trafiksaneringhar netop været at få de tekniske elementer til at indgå naturligt ogvelbegrundet i pladsens design, hvor visionen er at skabe byliv og sammenhængi et arkitektonisk følsomt byområde. Den færdigrenoverede pladsvil derfor være indrettet, så den både leder vandet væk fra de gamle huseog samtidig opleves som en klassisk plads med respekt for de historiskerammer.Tåsinge Plads forventes at blive kvarterets nye grønne mødested med caféer og urbanenyttehaver, som passes af beboerne i de omkringliggende karreer. Bagerst ses vandtårnet.(Arkitekt: Tredje Natur).Projektets tværfaglige team af landskabsarkitekter, vandteknikere og trafikeksperterhar gennem hele planlægningsforløbet haft fokus på pladsensudformning og fremtidige funktion som roligt opholdsrum med høj arkitektoniskværdi. Resultatet er en skålformet plads, som indbyder til opholdpå kanterne og samtidig diskret fungerer som overløbsbassin ved ekstremeregnskyl. Den vandbegrundede forsænkning bidrager dermed til at styrkebylivet ved at skabe en række uformelle siddepladser. Vandet ledes desudenvæk fra husfacaderne via to forløb, hvor det ene følger fortovskanten,mens det andet leder vand fra kørebanen via underjordiske rør for at undgååbne render og direkte kontakt med forurenet vand.Sankt Annæs Plads er eksempel på synergi mellem byfornyelse og klimatilpasning,hvor de tekniske løsninger falder ubemærket ind i pladsens indretning,og hvor man har tænkt byliv før klimatilpasning og tørvejr før regn.Sidstnævnte rummer en vigtig, generel pointe, da elementer til håndtering afregnvand er tørre størstedelen af året.LÆS MEREwww.kvaesthusprojektet.dkSkt. Kjelds Plads er i dag en rundkørsel, omgivet af trafik, unødvendigt meget asfalt og udentilgængelighed for beboerne i kvarteret. Ved at omlægge trafikken åbnes rundkørslens midte opsom urbant naturområde. (Arkitekt: Tredje Natur).www.realdania.dk/Projekter/Byen/Kvaesthusprojektet.aspx34 3535

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationVISIONAt styrke pladsen som en hverdagsplads medgode rammer for byliv, trafik og ophold. SanktAnnæ Plads er del af Kvæsthusprojektet, sombestår i en renovering af Sankt Annæ Plads ogKvæsthusgade.HOVEDGREBAt skabe arkitektonisk helhed ved at udvide ogvidereføre det klassiske grønne byrum med de totrærækker, så byrummet afsluttes mod Kvæsthusmolen,og forbindelsen til havnen styrkes.CASE 4Sankt Annæ Plads (fortsat)STED / SANKT ANNÆ PLADS, KØBENHAVNS KOMMUNEPROJEKT PERIODE / 2010-2015SAMARBEJDSPARTNERE / REALDANIA VIA KVÆSTHUSSEL-SKABET I TÆT SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMU-NE OG HOFOR (HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB,TIDLIGERE KØBENHAVNS ENERGI)TEGNESTUE / LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER ISAMARBEJDE MED SCHØNHERR. RAMBØLL ER UNDER-RÅDGIVER PÅ VAND- OG TRAFIKDELENPlantegning for Sankt Annæ Plads. Den grønne akse, som samtidig fungerer som recipient vedekstremregn, er inddelt i skiftende opholdszoner og forsænkninger, som spænder fra det roligeog trygge ophold med leg og lokale aktiviteter til områder tilegnet større og mere udadvendtearrangementer. (Illustration: Schønherr).SAMLET BUDGET / CA. 96 MIO. KRONER. HERAF 37 MIO.KRONER TIL KLIMASIKRINGSDELENDiagram over håndtering af regnvand. Pladsens tværprofil vendes, så Sankt Annæ Plads får form somen skål med laveste punkt i midten af det grønne anlæg. Skålen er estimeret op til en såkaldt 10-årsepisode.(Illustration: Schønherr).Illustration: Schønherr36 37

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 5KLIMATILPASNING KOKKEDALDanmarks hidtil største klimaprojektKokkedal i Nordsjælland er på vej til at realisere Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt.Ud over at demonstrere hvordan, klimatilpasning kanindtænkes i forstadens centerområder, stisystemer, fritidsarealer og almeneboligområder, er projektet unikt ved at være organisatorisk nytænkende.Visionen er at realisere en ambitiøs helhedsplan, som forener investeringeri klimatilpasning med mødesteder, bevægelse og biodiversitet ved både atsynliggøre forstadens vand og tage højde for perioder uden regn.VISIONAt udnytte regnvand til at skabe sammenhængog attraktive aktivitets- og mødesteder iKokkedal.HOVEDGREBAt skabe sammenhæng mellem vandets ogborgernes veje og anvende vandet som etlandskabeligt og arkitektonisk element, somkan skabe netværk og helhed.Baggrunden for Klimatilpasning Kokkedal er sammenfaldet mellem nødvendighedenaf at klimasikre Kokkedal mod oversvømmelser og en rækkeeksisterende byrumsprojekter, som allerede var på tegnebrættet i Kokkedal.Blandt disse var renovering af det centrale torv, anlæggelsen af en multibanesamt renoveringer af to store, almene bebyggelser. I tæt samarbejde medbl.a. Realdania og Lokale og Anlægsfonden lykkedes det kommunen at findeøkonomi til igangsættelse af et klimatilpasningsprojekt, hvor finansiering tilde øvrige byrumsprojekter også indgik. Resultatet er et bredt samarbejde påtværs af fonde, kommune, forsyning og boligselskaber, hvor finansiering afanlæg og drift allerede er sikret forud for projektstart og et klimatilpasningsprojekt,som kobler klimatilpasning med løsninger, som skaber bedre rammerfor det rekreative og sociale liv i forstaden.Projektet rummer en række identitetsgivende og rekreative hovedelementer,som kombinerer anlæg til håndtering af regnvand med anlæg til bevægelseog uformelle fritidsaktiviteter, herunder mødesteder for børn, unge og familier,men også mere utraditionelle målgrupper, der fx får mulighed for atanvende opsamlet regnvand til bilvask i den såkaldte Drengerøvszone.I bymidten anlægges Øen, en uformel aktivitetszone, og Vandets Tårn, etidentitetsgivende landmark, som begge udgør en udendørs forlængelse afden lokale idrætshal og skaber nye rum for uformelle aktiviteter ved at kobleLokal Afledning af Regnvand (LAR) med leg, skating og udsigtsmuligheder.Desuden anlægges regnvandselementer, som tilføjer byrummet æstetiskekvaliteter i form af vandkunst, filmlærreder, belysningsstrategier og smukkebelægninger, som viser vandets vej gennem bymidten.LÆS MEREwww.fredensborg.dk/kokkedalwww.schonherr.dkSTED / KOKKEDAL, FREDENSBORG KOMMUNEPROJEKT PERIODE / 2013-2016SAMARBEJDSPARTNERE / FREDENSBORG KOMMU-NE, REALDANIA, BOLIGSELSKABET AB HØRSHOLMKOKKEDAL V/ BOLIGKONTORET DANMARK, BOLIG-FORENINGEN 3B, FREDENSBORG FORSYNING A/S OGLOKALE OG ANLÆGSFONDENTEGNESTUE / SCHØNHERR V. TORBEN SCHØNHERR. ISAMARBEJDE MED BIG OG RAMBØLLSAMLET BUDGET / 118 MIO. KRONER3839Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationCASE 5Klimatilpasning Kokkedal (fortsat)REFERENCEROGLINKSPlan over bymidten. Ved almindelige nedbørsforhold afledes regnvand til de rekreative områder sydfor bymidten og opsamles til anvendelse til bilvask. I tilfælde af skybrud afvander bymidten til en nyanlagt sø i de rekreative områder. (Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll).Holmegårds Plads i det centrale Kokkedal opgraderes med ny mondriansk belægning, somleder vandet væk og samtidig illustrerer vandets vej gennem forstaden. (Arkitekt: Schønherr isamarbejde med BIG og Rambøll).40 41

VANDPLUS / Invitation og inspirationVANDPLUS / Invitation og inspirationReferenceliste og links til videre læsningCYKELSTIER I MIDDELFART, DANMARKwww.grontmij.dk/DK/Ydelser/Forsyning/Afloebsteknik/Documents/OversvømmedehaveriMiddelfarterensagablot.pdfwww.laridanmark.dk/middelfart-cykelsti-som-regnvandsbassin/30662DE FEM HAVER, DANMARKwww.e-dialog.dk/vand/haver-udnytter-voldsomme-regnskylwww.sonfor.dk/?page_id=1324DET FØRSTE KLIMAKVARTER, DANMARKwww.klimakvarter.dkwww.tredjenatur.dk/portfolio/klimakvarterSELSMOSEN iHØJE TÅSTRUP, DANMARKwww.innovationsledelse.greve.dk/Innovationskatalysatoren/Innovationshistorier/Fra%20land%20på%20vand%20til%20vandland.aspxwww.htk.dk/Service/Om_kommunen/Boligsocialindsats/Kulturringen.aspxTANNER SPRING PARK, PORTLANDwww.landarchs.com/tanner-springs-park-atelier-dreiseitlwww.dreiseitl.net/index.php?id=auswahl&lang=en&choice=1KIRIAKE MINIATURE WATER PARK, JAPANwww.evolo.us/architecture/kiriake-miniature-water-park-takao-shiotsuka/www.shio-atl.com/english/e_work_62.htmlKLIMATILPASNING KOKKEDAL, DANMARKwww.fredensborg.dk/kokkedalwww.schonherr.dkwww.hausenberg.dk/sites/default/files/pdf/erfaringskatalog_lar.pdfMONTGOMMERY STREET, PORTLAND, USAwww.portlandoregon.gov/bes/44407www.byplanlab.dk/byplanprisen/2012SANKT ANNÆ PLADS, DANMARKwww.kvaesthusprojektet.dkwww.realdania.dk/Projekter/Byen/Kvaesthusprojektet.aspxTHE CHEONGGYECHEON RESTORATION PROJECT, SEOUL, KOREAwww.design21sdn.com/feature/19www.lafoundation.org/research/landscape-performance-series/case-studies/case-study/382/URBAN WATERSCAPE, TYSKLANDwww.sqeen.dreiseitl.com/index.php?id=82&lang=enRABALDERPARKEN I ROSKILDE, DANMARKwww.musicon.dk/webtop/site.aspx?p=18245 http://www.danskbeton.dk/bladet+beton/udgivelser/2012/beton+1-2012www.loa-fonden.dk/inspiration/udendoers-idraet/vandaktivitetspark-i-selsmosenwww.portlandonline.com/parks/finder/index.cfm?PropertyID=1273&action=ViewParkwww.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer-2/alle-cases/vand/berlin-regnvand-skaber-byrum/WATER SQUARE BENTHEMPLEIN, HOLLANDwww.urbanisten.nl/wp/?portfolio=waterplein-benthempleinwww.urbanisten.nl/wp/?portfolio=waterpleinenWESTERPARK, HOLLANDhttp://sl.life.ku.dk/forskning/landskab_og_byer/vand_ressourcer_og_haandtering/2bg_black_blue_green/~/media/Sl/Forskning_Research/Landskab_byer/water_resources_and_management/2BG_WorkingPaper1_Holland_Excursion.ashxwww.amsterdam.info/parks/westerpark/42 43

VANDPLUS / Invitation og inspiration44