Download som PDF-fil - FOA

applikationer.foa.dk
  • No tags were found...

Download som PDF-fil - FOA

IndholdsfortegnelseForordForord ..............................................................3Bilag 1: Silkeborgmodellen ............................... 14Pædagogisk assistentuddannelse........................4Fakta om grundlæggende voksenuddannelse (GVU)................................................5Overenskomstbestemmelser, ..............................6(vedrørende de ansattes adgang til at uddanne sig tilPædagogisk Assistent efter bestemmelserne omGrundlæggende Voksen Uddannelse, GVU)Lønforhold under uddannelse...............................6Lønforhold efter endt uddannelse.........................7KTO-aftalen.........................................................8Hvordan søger man om orlov til uddannelse?........8Motivation til uddannelse......................................9Jobrotationsordninger........................................ 10Bilag 2: KTO-aftalen......................................... 15Bilag 3a: Økonomiske og praktiske forhold vedjobrotation med jobrotationsydelse....... 16Bilag 3b: Økonomiske og praktiske forhold vedjobrotation med løntilskud.................... 19Bilag 4: Lovgivning om rotationsordninger.........22Bilag 5: TR-guide og udviklingsskema...............24Bilag 6: Realkompetencer og individuelkompetencevurdering...........................26Nyttige links.......................................................28FOAVejledningPædagogisk assistentuddannelse- som GVU på det pædagogiske arbejdsområdePolitisk ansvarlig: Jakob SølvhøjRedaktion & indhold: Gitte Vind, Jakob Sølvhøj,Finn Grønmar og Knud RøddikGrafisk tilrettelæggelse: Reklamebureauet OsTryk: Pjec1heden/FOAs trykkeri2. oplag, 2009Den pædagogiske assistentuddannelse er et godtuddannelsestilbud til mange af Pædagogisk Sektorsmedlemmer. Uddannelsen kan bidrage til den enkeltesfaglige og personlige udvikling, og der er med overenskomsternesnye selvstændige lønforløb for de pædagogiskeassistenter udsigt til en betydelig lønstigning tilde, der gennemfører uddannelsen. Overenskomsternesikrer også mange mulighed for at gennemføre uddannelsensom en grundlæggende voksenuddannelse(GVU) med løn i hele uddannelsesforløbet.Den pædagogiske assistentuddannelse er blevet til i ettæt samarbejde mellem FOA og Kommunernes Landsforening(KL). Vi har lagt års uenigheder om uddannelsespolitikkenpå området bag os, og der er i dag enighedom, at den pædagogiske assistentuddannelse er etrigtig godt uddannelsestilbud til både unge og voksne.KL’s positive medvirken til etableringen af uddannelsengiver god medvind i arbejdet. Det mærkes tydeligt iforhold til den ordinære uddannelse, hvor kommunernei det store og hele følger KL’s anbefalinger om at opretteelevpladser. Nu skal der arbejdes for, at kommunernespositive holdning til uddannelsen for alvor også slårigennem på voksenuddannelsesområdet.Kommunerne har i Trepartsaftalen fra sommeren 2007forpligtet sig til en stærkere indsats på voksenuddannelsesområdet.Aftalen indeholder et punkt om etableringaf 15.000 ekstra voksenuddannelsespladser i periodenfrem til 2015. Der er ikke i aftalen øremærket penge tilbestemte uddannelser, men i drøftelserne op til indgåelsenaf aftalen har der været arbejdet med tal på 5-6.000pladser på den daværende PGU. Det har altså været enfælles forudsætning, at der skulle ske en kraftig væksti antallet af voksenuddannelsespladser på det pædagogiskeområde. Det betyder også, at der for skolernesvedkommende ikke umiddelbart bør være begrænsningeri forhold til at tilrettelægge GVU-forløb for erfarnedagplejere, omsorgsmedhjælpere og pædagogmedhjælpere.De aftalemæssige rammer er dermed til stede for atsætte fuld fart på voksenuddannelsesindsatsen pådet pædagogiske område, men gode rammer gør detikke alene. Der er brug for en målrettet FOA indsats forfuldt ud at udnytte de muligheder, der har åbnet sig forat sikre mange dagplejere, legepladsmedarbejdere,omsorgsmedhjælpere og pædagogmedhjælpere, enpædagogisk assistentuddannelse.Mange medlemmer har allerede søgt ind på den nyeuddannelse, men der er utvivlsomt også mange, der vilvære mere tilbageholdende med at give sig i kast meduddannelsen. Det kan selvfølgelig skyldes, at de harvalgt andre uddannelsesveje eller gjort sig andre overvejelserom deres arbejdsliv, men det kan også skyldes,at de oplever barrierer, der gør det vanskeligt at komme igang med uddannelsen. Nogle kan være bekymrede forat komme på skolebænken igen, hvis deres sidsteuddannelseserfaringer ligger mange år tilbage ogmåske ikke var de bedste. Andre kan opleve, at der ernegative holdninger til uddannelsen hos ledelsen ellerpædagoguddannede kolleger, og nogle får måske sletog ret at vide, at det er der ikke råd til.Derfor er der brug for en aktiv FOA indsats. Vi skal sørgefor, at kollegerne er godt informeret om deres rettigheder,og vi skal bidrage til at motivere til uddannelse ogtegne billedet af de nye muligheder, der åbner sig, hvisman vælger at give sig i kast med den pædagogiskeassistentuddannelse. Vi håber, vi med denne vejledningkan give afdelinger, fællestillidsfolk og andre inspiration tildette arbejde.Jakob SølvhøjFormand for pædagogisk sektor i FOA2 3


JobrotationsordningerSiden marts 2007 har det været muligt at etableresærlige økonomiske gunstige jobrotationsordninger, nårallerede ansatte uden uddannelse tilbydes uddannelsetil eksempelvis pædagogisk assistent. Fordelen er, atvikardækningen fuldt ud betales af statslige beskæftigelsesmidler.En jobrotationsordning går ud på, at der i forbindelsemed allerede ansattes uddannelsesforløb, rekrutteresledige, som indgår som vikarer, mens den ansatte erfraværende på grund af uddannelse.Hvis jobrotationen planlægges hensigtsmæssigt, kanden yderligere medføre, at de ledige der får beskæftigelsesom vikarer, efterfølgende kan ansættes på områdetmed henblik på senere uddannelse. Der er derfor ogsået væsentligt rekrutteringsperspektiv i jobrotationsordningen.Lovgivningen 8 om forudsætningerne for jobrotationsydelseer enkel og passer meget fint til det pædagogiskearbejdsområde.Flere modeller for jobrotationJobrotation kan planlægges på flere måder, dels i formaf en model, hvor man kombinerer VEU-godtgørelsemed løntilskud, dels i en form, hvor der anvendes rotationsydelse.Jobrotation med løntilskudRundt om i landet er der erfaringer med forskellige typeraf jobrotationsprojekter. En typisk model er jobrotationmed løntilskud, hvor den ledige, i første halvdel af vikariatet,er ansat med løntilskud (tidligere jobtræning) ogden sidste halvdel (mindst 26 uger) er ansat ordinært 37timer om ugen. Idéen er at bruge den lediges situationaktivt og samtidig give den ledige et bedre forløb endellers.For den ledige er fordelen, at der som minimum i de sidste26 uger garanteres ordinær ansættelse 37 timer omugen, og dermed fornyet ret til genindplacering i dagpengesystemet,hvis ikke fast ordinær ansættelse ellerovergang til kompetencegivende uddannelse er opnåeti forløbet.Jobrotationen kan organiseres som enkeltmandsrotationeller som hold.Jobrotation med rotationsydelseJobrotation med rotationsydelse forudsætter at institutionenansætter en ledig dagpengemodtager eller enledig på sociale ydelser som vikar i forbindelse med denansattes fravær til uddannelse.Den ledige skal have modtaget dagpengeydelse ellersociale ydelser i mindst 6 måneder.I praksis findes vikaren i samarbejde med det kommunalejobcenter, så institutionen har sikkerhed for at der kanudbetales jobrotationsydelse til uddannelsesprojektet.Efter ansøgning fremsendt til jobcentret, udbetales enjobrotationsydelse på 157 kr. pr. time til dækning af institutionensudgifter i forbindelse med jobrotationen.Den ansatte ”rotationsvikar” skal ansættes efter overenskomstensnormale bestemmelser. Altså på heltalmindelige løn og ansættelsesvilkår i vikariatet.Jobrotationsydelsen kan opnås i maksimalt 12 måneder.Den ansatte der skal uddannes skal fortsat have løn iuddannelsesperioden. Der kan ikke opnås tilskud eksempelvisVEU godtgørelse samtidig med jobrotationsydelse.Den ansatte der går på uddannelse må ikke have en Jobrotation og uddannelse til pædagogiskanden erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse, assistent – GVUmedmindre uddannelsen ikke har været i anvendelse de Når en dagplejer, pædagogmedhjælper eller en omsorgsmedhjælperønsker at påbegynde et GVU-forløbsidste 5 år.til pædagogisk assistent, er det en god ide at dækkeReglerne om jobrotationsydelse finder du i Bekendtgørelsenr. 1676 af 19-12-2006 om en aktiv beskæftigelsestioni stedet for almindelig vikardækning. Institutionen fårfraværet i forbindelse med uddannelsen med en jobrotaindsats,§§ 166,166a og 166b.via jobrotation et væsentligt økonomisk tilskud til uddannelsesindsatsenUddannelsen til pædagogisk assistent har en varighedpå 54 skoleuger. Der er ikke praktikforløb indbygget i uddannelsen,da den tages som et GVU-forløb.Uddannelsens længde afhænger af den enkelte uddannelsesinstitution,men vil formentlig være ca. 1 år og 2måneder inkl. ferie.Det betyder at en jobrotation, hvor muligheden for atopnå jobrotationsydelse er 12 måneder, vil bestå af enperiode på 12 måneder hvor vikaren ansættes med jobrotationsydelseog ca. 2 måneder hvor vikaren ansættessom almindelig vikar.Du lærer atfå alleindI legen9 810 Arbejdsmarkedsuddannelse til ledige er også en mulighed. BEK nr. 1676 af 19/12/2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 166, 166a og 166b.11


Vikardækning og uddannelsesrotation idagplejenDer er behov for en ekstraordinær indsats for at sikredagplejere mulighed for at gennemføre den pædagogiskeassistentuddannelse. De særlige vilkår, der gør siggældende ved at arbejde i eget hjem, og hele dagplejensorganisationsform stiller krav om, at der arbejdeskreativt med uddannelsesplanlægningen på dagplejeområdet.Vikarproblemet kan umiddelbart forekommemere kompliceret at løse i dagplejen end på de øvrigepædagogiske arbejdspladser, men naturligvis lader detsig gøre.Et væsentligt problem, i forhold til at sætte uddannelsesindsatseni system på dagplejeområdet, har været detgenerelle problem med at rekruttere nye dagplejere. Herkan den generelle udvikling i retning af flere ledige påarbejdsmarkedet vise sig at lette rekrutteringssituationeni dagplejen. Det mærkes allerede i en del kommuner.Dertil kommer, at en synlig systematisk uddannelsesindsatsi dagplejen i sig selv kan gøre jobbet som dagplejermere attraktivt.Den konkrete organisering af vikardækningen vil afhængeaf, hvilke uddannelsesforløb den enkelte dagplejerskal igennem. Er det ét sammenhængende forløb aff.eks. 50 ugers varighed, eller arbejdes der med modulopdelteuddannelsesforløb?Der kan peges på forskellige modeller, der også vilkunne kombineres i den enkelte kommune.Helt enkelt vil der kunne ansættes nye dagplejere, somerstatning for de dagplejere, der starter på GVU, såledesat de uddannelsessøgende dagplejeres børn indskriveshos en nyansat dagplejer.Det vil også være muligt at etablere rotationsforløb, hvorrotationsydelse kan indgå i finansieringen. Der vil kunneetableres – midlertidige – stordagplejeordninger, hvorder ansættes nye dagplejere i 37 timers stillinger i tilknytningtil et dagplejehjem, således at der kan modtagesflere faste børn i den enkelte stordagpleje.Ved en samtidig ansættelse af en række nye dagplejerevil der, som led i et samlet rotationsforløb i en kommunesdagpleje, kunne tilrettelægges uddannelsesforløb for dekommende dagplejere forud for ansættelsen.Der vil endvidere kunne indgås aftaler med de ledige,der ansættes i rotationsforløb, om at de tilbydes ansættelsei faste stillinger som dagplejere efter endt rotationsforløb.Med den generelle rekrutteringssituation i dagplejen,vil der som udgangspunkt være gode mulighederfor at give en sådan jobgaranti, der vil kunne være etaktivt bidrag til at sikre rekruttering til området.Jamen – er der overhovedet nogen ledige, dervil deltage?Det kommunale arbejdsmarked anvendes i stort omfangtil ordinær jobtræning. Et aktivt samarbejde mellemJobcentret og kommunen kan sikre, at tilbuddet omdeltagelse i jobrotationsordningen prioriteres og gives tilalle ledige i målgruppen før ordinær jobtræning iværksættes.For den ledige rummer jobrotationen en række fordele,som alt efter jobrotationens konstruktion og vilkår, kanvære bedre eller betydelig bedre end et almindeligt jobtræningsforløb.Når der tilbydes 37 timers beskæftigelse for rotationsvikaren,er lønvilkårene betydeligt bedre end ellers iaktiveringsforløb.I det omfang der indbygges uddannelsestilbud og ordinærbeskæftigelse i jobrotationen, er det til stor fordel forden ledige.Jamen – er den ledige overhovedet egnet tilarbejde på det pædagogiske område?Det er vigtigt, at de ledige, der ønsker at indgå i jobrotationen,introduceres grundigt til arbejdet på området.En del af tilskuddet bør anvendes til introduktionsforløb,hvor de interesserede ledige sættes ind i arbejdet på detpædagogiske område.Økonomiske og praktiske forhold vedjobrotationJobrotation med jobrotationsydelse se bilag 3 aJobrotation med løntilskud se bilag 3 bFOA afdelingen kan indgå aftale om jobrotationensindhold og vilkår.For at få sat fokus på arbejdsmarkedslovgivningensmuligheder i relation til jobrotation på det pædagogiskeområde, bør den lokale FOA-afdeling medvirke til, atkommunen iværksætter rotationsforløb.I den forbindelse anbefales det, at der lokalt aftales nærmerevilkår for jobrotationen. Det gælder både vilkår forden ansatte, der skal uddannes, og den ledige, der skalvikariere i jobrotationen. Følgende emner kan overvejes;Den ansatte:• Betaling at transportudgifter• Betaling af bøger, uddannelsesmidler mv.Den ledige:• Introduktionsforløbet og indholdet heri• Muligheder for efterfølgende beskæftigelse på ordinærevilkår• Muligheder for efterfølgende uddannelse, fx denordinære elevuddannelse, eller senere uddannelse ijobrotationen.Introduktionsforløbet bør ligeledes anvendes til at skabepositiv kontakt mellem arbejdspladserne, der skal brugevikarer i forbindelse med uddannelsesprojekter.12 13


SilkeborgmodellenBilag 1KTO-aftalenBilag 2VARIGHEDINDHOLDFAGPRØVER&PROJEKTERMERIT1Udvikling & læringUge 2-10/099 ugerIntroduktion tiluddannelsen,studieteknik, skriftligog mundtligformidlingKommunikation,egen rolle iforbindelse medmålgrupperPædagogikKultur og aktivitetBevægelse og idrætSundhedsfagSprog,kommunikation ogpsykologiDanskMiniprojektGrundfag:Dansk C niveauEngelsk E niveauSamfundsfag CniveauPædagogisk assistent – på din måde2Individ, organisation&samfundUge 36-44/099 ugerIndsigt i individetsrolle og ansvar iorganisation ogsamfundOrganisatoriske ogsamfundsmæssigeforhold i relation tildet pædagogiskearbejdsfeltPædagogikKultur og aktivitetBevægelse og IdrætSundhedsfagSprog,kommunikation ogpsykologiDanskSamfundsfagValgfagProjekt /projektfremlæggelseBl.a. AMU-kurserunder overskriften:”Medarbejderne ogarbejdspladsen”3Kreativitet ogæstetikUge 1-9/109 ugerUdvikle indsigt ogfærdigheder ved atundersøge/afprøveæstetiskeudtryksformerDer arbejdeskreativt, teoretisksamt fysiskeaktiviteterPædagogikKultur og aktivitetBevægelse og idrætSundhedsfagSprog,kommunikation ogpsykologiDanskSpecialefagAfsluttes medplanlægning,udførelse ogevaluering afselvstændigt produktBl.a. AMU-kurserunder overskriften:”Aktiviteter for børnog unge”4Kommunikation ogsamarbejdeUge 35-43/109 ugerTeoretisk viden omkommunikation ogsamarbejdeomsættes tilpædagogisk praksisDer arbejdes medsamspil,samspilsrelationerog sproglig udviklingPædagogikKultur og aktivitetSprog,kommunikation ogpsykologiDanskSamfundsfagValgfagBl.a. AMU-kurserunder overskrifterne:”Medarbejderne ogarbejdspladsen””Kommunikation ogsamarbejde”5Idræt, sundhed oglivskvalitetForår /119 ugerViden ommenneskekroppenog fysisk sundhed,kost og bevægelseArbejde med fysiskog psykisk velvære,herunder livskvalitetsamt arbejdsmiljøetsbetydningPædagogikKultur og aktivitetBevægelse og idrætSundhedsfagDanskSamfundsfagSpecialefagProjekt ogprojektfremlæggelseBl.a. AMU-kurserunder overskriften:Sundhedsfremmeogsygdomsforebyggelse6Faglig identitetForår /119 ugerSærlig indsigt i etafgrænset centraltområde ellerproblem af bådeteoretisk og praktiskkarakter indenfor detpædagogiskearbejdsfeltPædagogikKultur og aktivitetBevægelse og idrætSundhedsfagSprog,kommunikation ogpsykologiDanskSamfundsfagDansk ellerSamfundsfag(udtrækkes af UVM)Områdefag(udtrækkes af UVM)Afsluttende projektSocial og Sundhedsskolen i SilkeborgDen kommenterede udgave af ”Aftale om kompetenceudviklingpr. 1. april 2008” finder I på www.kto.dk.Pjecen indeholder også protokollat om udmøntning aftrepartsmidler til kompetenceudvikling på både KL’s ogRLTN’s områder med tilhørende fælles KL/KTO og RLTN/KTO vejledning.Den kan bestilles i trykt udgave eller downloades.Du lærer atgive børnpå atoplevemodverden”Samarbejde medbrugeren”14 15


Økonomiske ogpraktiske forholdved jobrotationBilag 3aMed jobrotationsydelseDet er en god ide, at institutionen der ønsker at vikardækkeet uddannelsesforløb med jobrotationsydelse,kontakter det lokale jobcenter i god tid, sådan at:– institutionen finder den rette vikar.– ansøgningen om jobrotationsydelse fremsendes i godtid.Den jobrotationsydelse institutionen er berettiget til, beregnesud fra den beskæftigelsesgrad, den ansatte, derskal på uddannelse, har. Det vil sige, at en fuldtidsansatder skal på uddannelse giver en jobrotationsydelse på37 gange 157 kr. pr. uge. En deltidsansat med 30 timergiver en jobrotationsydelse på 30 gange 157 kr. pr uge.I følgende eksempler er der beregnet et budgetoverslag,som viser den økonomiske virkning af en jobrotationset ud fra institutionens budgetvinkel. Det vil sige, hvadkoster det at uddanne en pædagogmedhjælper, en omsorgsmedhjælpereller en dagplejer, hvis der etableresen jobrotation i forbindelse med uddannelsen?1. En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16løngruppe 0 og 4.2. En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16løngruppe 0 og 4.3. En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18løngruppe 0 og 4.4. En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18løngruppe 0 og 4.5. En dagplejer ansat løntrin 20Eksempel 2En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16.Vikaren ansættes på løntrin 13 i 12,5 måneder.IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.Rotationsydelse 244.541 244.541VikarudgifterLøn -186.509 -196.428Pension* -11.657 -12.234ATP/AER/AKUT -4.384 -4.384Gruppeliv -2.150 -2.150Feriefradrag** 21.951 23.113Feriepenge -22.027 -23.194Overskud 39.764 29.264* Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes,at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget tilpension.** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie iperioden.Eksempel 1En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16.Vikaren ansættes på løntrin 13 i 12,5 måneder.Eksempel 3En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18.Vikaren ansættes på løntrin 15 i 12,5 måneder.IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.Rotationsydelse 301.600 301.600VikarudgifterLøn -230.028 -242.261Pension* -14.377 -15.088ATP/AER/AKUT -4.384 -4.384Gruppeliv -2.150 -2.150Feriefradrag** 27.073 28.506Feriepenge -27.167 -28.605Overskud 50.567 37.617IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.Rotationsydelse 301.600 301.600VikarudgifterLøn -238.027 -250.884Pension* -15.234 -15.999ATP/AER/AKUT -4.384 -4.384Gruppeliv -2.150 -2.150Feriefradrag** 28.053 29.563Feriepenge -28.151 -29.665Overskud 48.114 28.079* Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes,at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget tilpension.** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie iperioden.* Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes,at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget tilpension.** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie iperioden.16 17


Bilag 3bEksempel 4En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18.Vikaren ansættes på løntrin 15 i 12,5 måneder.IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.Rotationsydelse 244.541 244.541VikarudgifterLøn -192.995 -203.420Pension* -12.352 -12.972ATP/AER/AKUT -3.555 -3.555Gruppeliv -2.150 -2.150Feriefradrag** 22.746 23.970Feriepenge -22.825 -24.053Overskud 33.410 22.360Med VEU godtgørelse (løntilskudsmodellen)Princippet i en jobrotation med VEU godtgørelse er, at 1. En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16den ansatte der går på uddannelse modtager VEU-løngruppe 0 og 4.godtgørelse under uddannelsen, eller at arbejdsgiveren 2. En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16modtager VEU- godtgørelsen som refusion, hvis denløngruppe 0 og 4.ansatte modtager løn under uddannelsen.3. En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18løngruppe 0 og 4.VEU godtgørelsen udgør i 2009 kr. 3.625 kr. pr. uge.4. En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18løngruppe 0 og 4.I de følgende eksempler beregnes økonomien i en uddannelsesmodelmed uddannelsesløn til den ansattedækningen er beregnet som en nyansat dagplejer5. En dagplejer ansat løntrin 20 løngruppe 0 og 4. vikar-på uddannelse, VEU refusion til arbejdsgiveren, og fuldpå løntrin 20. Der er ikke beregnet jobtræningsforløb ivikardækning. Vikaren ansættes i halvdelen af tiden idette eksempeljobtræning.* Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes,at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget tilpension.** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie iperioden.Eksempel 5En dagplejer løntrin 20.Vikaren ansættes på løntrin 18 i 12,5 måneder.Eksempel 1Pædagogmedhjælper 37 timers ansat.IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.Rotationsydelse 301.600 301.600VikarudgifterLøn -249.981 -263.905Pension* -16.061 -16.894ATP/AER/AKUT -4.384 -4.384Gruppeliv -2.150 -2.150Feriefradrag** 29.469 31.104Feriepenge -29.572 -31.212Overskud 28.921 14.159* Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes,at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget tilpension.** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie iperioden.IndtægterLøngruppe 0kr.Løngruppe 4kr.VEU refusion 196.354 196.354UdgifterLønudgift ved uddannelsesløn 355 3.953Løn vikar 115.014 121.131Pension vikar 14.377 15.088ATP/AER/AKUT vikar 4.384 4.384Gruppeliv vikar 2.150 2.150Feriefradrag vikar -14.333 -15.089Feriepenge vikar 14.382 15.141Overskud 60.024 49.59618 19


TR-guideBilag 5En inspirationsguide til hvordan Tillidsrepræsentantenskaber kontakt til sine ikke-uddannedekollegaer, og hvordan man kan begynde atskabe motivation til uddannelse.Hvor starter du?Inden du går i gang, skal din lokale FOA-afdeling haveafklaret proceduren for opgaveløsningen med arbejdsgiveren.Derefter aftaler du det videre forløb med lokalafdelingen.En måde at gå frem på kunne være, at der via MEDsystemetindgås en skriftlig aftale med arbejdsgiveren,om hvordan opgaven med at få uddannelse til de ikkeuddannedeløftes.Tag kontakt til den personaleansvarlige for at hente oplysningerom personalet fordelt på arbejdspladsniveau.Indkald til et TR-møde, hvor der gives orientering om denaftale, der er indgået med arbejdsgiveren. Lav aftalerom, hvordan man på arbejdspladserne vil arbejde videre.TR/FTR opgaver på arbejdspladsenLav en aftale med din leder på arbejdspladsen om, hvordander tages fat på opgaven. Det kunne evt. være på etpersonalemøde eller via det lokale MED-udvalg (personalemødet).Sørg for at alle dine kollegaer informeres om aftalensindhold.Derefter tager TR initiativ til at opsøge målgruppen for attage en første samtale om uddannelse. Der er vedlagt etsamtaleskema, der registrerer medarbejderoplysninger,uddannelsesønsker og forslag til uddannelsesplan.TR mødes med lederen og drøfter mere konkret, hvordanuddannelsesønskerne omsættes til uddannelsesaftaler.Uddannelsesaftalerne vil kræve, at flere personerinddrages, da vilkår under uddannelse og tilbagevendentil job indgår i aftalen. Andre personer kan fx være fra:• den lokale FOA-afdeling (aftalens ordlyd og overenskomstmæssigeforhold)• uddannelsesinstitutionen (kompetencevurdering)• det kommunale jobcenter (med henblik på vikardækning)• den lokale a-kasse (refusion af VEU-godtgørelse tilarbejdsgiver)Efter aftale kan skolen invitere til informationsmøde omuddannelsesmuligheder, eller den enkelte arbejdspladskan invitere repræsentanter fra skolen til et orienterendepersonalemøde.Herefter søges optagelse på en uddannelsesinstitution.Forud for optagelse skal skolen foretage en individuelkompetencevurdering af den uddannelsessøgende.Skema til brug ved samtale om motivation tiluddannelse som pædagogisk assistentKommuneArbejdspladsens navn, adresse og tlf.Kontaktpersoner (leder og TR):DatoNavnCPR-nummerAdresseTelefon – lokalnr.Uddannelsesbaggrund:- Folkeskole- Gymnasium/HF- Grunduddannelse- AndetTidligere beskæftigelseNuværende beskæftigelsessituationHar du før søgt om optagelse på enuddannelse til dette jobområde?Hvilke uddannelsesplaner har du?Hvad er grunden til, at du ikke harsøgt uddannelse på området (før nu)?Hvad skal der til for at du starter påuddannelse?Forslag til uddannelsesplanEventuelt yderligere oplysninger24 25


RealkompetencerBilag 6og individuelkompetence vurderingDer har gennem de senere år været en stigende samfundsmæssiginteresse i at finde frem til, hvad menneskerkan, uanset om de har papir på det eller ej. Derer mange grunde til, at realkompetencer og individuelkompetencevurdering (IKV)10, er kommet i fokus. Enrealkompetencevurdering (RKV) reducerer dobbeltuddannelseog synliggør såvel praktiske som teoretiskekompetencer og motiverer til fortsat uddannelse. Endeligstyrker en vurdering progressionen i uddannelsen,når undervisningen tager udgangspunkt i deltagerensfaktiske indgangsniveau. Samfundsmæssigt vil RKV øgemobiliteten på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden,lokalt, regionalt og internationalt, og personen fårhøjere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitetmed i købet.Definition på realkompetencer“Realkompetencer omfatter en persons samledeviden, færdigheder og kompetencer, det vil sige alt,hvad personen kan og ved – uanset hvor og hvordandenne person har lært det. Det kan fx være lærtgennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet,gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter,gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign.”Realkompetencevurderingen er i første omgang tænktind i uddannelsessystemet, og primært med fokus på deufaglærte. Tal viser at Danmark i 2015 vil have et overskudaf ufaglærte på 135.000, og vil have et tilsvarendeunderskud af faglærte på 136.000, så der er behov for etvoldsomt løft i det generelle uddannelsesniveau, og herer RKV tiltænkt en vigtig rolle. På lidt længere sigt vil derogså komme fokus på virksomhedernes samlede kompetenceportefølje,som afdækkes ved at lave en RKVeller lignende, på alle medarbejdere, for at øge fleksibilitetenog effektiviteten.Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaringskal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på baggrundaf realkompetencevurderingen tilbydes højere niveauer,mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet oghurtigere nå slutmålene. En IKV eller RKV kan tage fra ½dag og op til 14 dage.Realkompetence omfatter en persons samlede viden,færdigheder og kompetencer. Det gælder uanset om deer erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdsliveteller i andre sammenhænge.Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier:De formelle kompetencerKompetencer erhvervet og vurderet gennem detformelle uddannelsessystem – det vil sige, at man hardokumentation for kompetencerne, som kan væremeritgivende efter meritreglerne.10Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og vurderingssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med kompetencevurdering,nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøj. Der er altså ikke noget modsætningsforholdmellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder (LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU1. august 2007.De ikke-formelle kompetencer fraorganiserede læringsmiljøerKompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø,eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleopholdeller lignende. Denne form for læring førertraditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, mender kan som oftest fremskaffes forskellige former fordokumentation, udtalelser mv.ArbejdslivetUddannelsessystemetRealkompetenceFolkeoplysningog foreningsliv mv.De uformelle kompetencerKompetencer erhvervet fra læring, som ikke er foregåetunder skolemæssige forhold, men som finder sted i allelivets sammenhænge.Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserneAlle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, skalhave udarbejdet en personlig uddannelsesplan. Dengiver et overblik over de faglige udfordringer, som elevenskal igennem for at nå sit uddannelsesmål. Planen skaludformes på baggrund af elevens reelle kompetencer.Således sikrer realkompetencevurderingen, at elevenfår netop den personlige uddannelsesplan, som passertil elevens forudsætninger – uanset om de er dokumentereti form af eksamensbeviser eller er erhvervet påanden måde.Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor ogmeget forskellig hvad angår uddannelsesmæssig baggrund,alder og erfaring. Er ansøgeren 25 år eller deroverog har mindst 2 års relevant erhvervserfaring oghar forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveaui fag, der er relevante for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet i forhold til den erhvervsrettedegrunduddannelse for voksne (GVU), somhar sin egen individuelle kompetencevurdering GVU-IKV.Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for – vedat kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser –at gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Detbetyder, at voksne med erfaring inden for et fagområdeikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftalemed en arbejdsgiver for at blive faglært og få et officieltanerkendt bevis på deres kvalifikationer. Gennem GVUvil den enkelte deltager nå samme mål og samme fagligeniveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse.Deltageren gennemfører samme afsluttendeprøve (svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemførerden tilsvarende ungdomsuddannelse.GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit aftilbuddene til kortuddannede voksne, herunder klareog synlige regler for hvilke kurser, der giver ret til meriti GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte kortuddannedesforudgående erfaringer og kvalifikationer, sådisse bliver udnyttet på bedst mulig måde. Det betyder,at hver enkelt kortuddannet har mulighed for at trædeind i GVU på lige præcis det niveau, som de forudgåendekvalifikationer giver mulighed for.26 27


Nyttige linkswww.sosuinfo.dkwww.uvm.dkwww.retsinformation.dkwww.foa.dkwww.kto.dkwww.oao.dkwww.pass.dkwww.kl.dk

More magazines by this user
Similar magazines