TEMA: NETVERK - Adoption og Samfund

adoption.dk
  • No tags were found...

TEMA: NETVERK - Adoption og Samfund

Adoption & SamfundMedlemsblad for Adoption & Samfund | Nr. 4 | September 2012 | 36. årgangTEMA: NETVÆRKLandegrupper | Mødregrupper | Hentegrupper | ForældrenetværkFacebook-grupper | Lokalforeninger | Interessegrupper | Internetfora


tema: Netværkevents, og det er rigtig fedt at se! Der skernæsten hele tiden noget enten i Jylland,Fyn eller Sjælland.Netværkets mange arrangementerVi har haft mange slags arrangementer. Vihar haft flere pool parties, julefrokoster,middage og fester. Vi har også været ude atbowle, skyde med laser, været til koncerter,i biografen og rejst til Norge. Når vi mødes,så starter vi ud med at lære hinanden atkende, se hinanden an, få nogle råd og bareat være sammen med andre adopterede fraColombia. Personligt har jeg ikke haft dedybeste samtaler omkring for eksempel detat være adopteret eller andre spørgsmål,man kan have. Jeg fornemmer, at det erspørgsmål, man tager over Facebook vedprivate beskeder eller på gruppens side ellermed en ny ven/veninde, man har fået sigvia gruppens side ved at ses. Det er megetforskelligt. Både på gruppens side, og nårvi mødes, kan vi tale om alt mellem himmelog jord. Vi snakker om vores smukke landColombia.De, som har fundet deres rødder, snakkerom hele den proces fra at lede efter demtil at have fundet dem – både fordele ogulemper. Andre taler om deres adoptivforældre.Nogle taler om fælles interesser ellerfælles venner. Nogle er i gruppen eller medtil vores arrangementer for at få nogle rådomkring det at rejse i Colombia, eller hvilkepersoner, der kan anbefales til at finde deresrødder. Nogle taler om den politiske situationi Colombia, og andre taler om, hvorforColombia ikke siger dem så meget, eller détat finde sine rødder intet siger dem.Plads til alleDer er virkelig plads til alle i denne gruppe– uanset alder. Jeg er selv en af dem, somikke er interesseret i at få kontakt med minbiologiske far eller mor. Sådan har vi alleforskellige behov og interesser, og de respekteresog støttes. På grund af gruppensstørrelse har vi så mange fordele ved atbruge hinanden i dette netværk i forhold tilvores erfaringer som adopterede. Det betyderså meget, at man fordet første ved, at manikke er den enesteadopterede fra Colombia,men at man ogsåhar mulighed for atkomme med sine tankerog spørgsmål oghave mulighed for atstille dem i et lukketnetværk, som ingenandre end gruppens medlemmer kan se.Der bliver stillet personlige spørgsmål, somman ikke har lyst til at dele med sine forældre,familie eller venner. Meget af det, vitaler om, når vi mødes, er også det, vi talerom på gruppens side. Vi deler også nyhedereller artikler om Colombia eller adoption.Jeg er ret sikker på, at jeg ikke lyver, når jegfortæller, at alle er ret glade for gruppen ogbruger den.Personligt har jeg været rigtig glad forgruppen. Jeg har fået en masse gode vennerog veninder for livet. Nogle af gruppensmedlemmer skriver tit til mig for at få hjælpeller snakke. Jeg har fået et netværk, ikkekun personligt men også uddannelsesmæssigt.Man kan hele tiden følge med i andresrejseoplevelser til Colombia. Nu har jeg ikkeværet med til de sidste events, der har været,men via gruppen kan man følge medude på sidelinjen. Det er bare fedt at væreen del af dette netværk, fordi man kan fåhjælp og hjælpe andre med ting, som ikkekun omhandler Colombia eller adoption.Hver og en gør sit for at skabe en god stemningi gruppen. Der kan forekomme uenighederog misforståelser, fordi man nemtkan læse noget anderledes eller opfattenoget, man har læst anderledes, end hvadet andet gruppemedlem har ment, men jegsynes medlemmerne har vist tålmodighed,respekt og tolerance overfor hinanden. Alleer venlige, åbne og søde overfor hinanden,fordi vi har det tilfælles, at vi er adopteret fraColombia, og vi er stolte af det! •Nr. 4 | 20125


tema: NetværkKina og få præsenteret os for hinanden. Vihavde jo 2 adoptivbørn i forvejen, én familiehavde en pige fra Kina og en ældre biologisksøn, ét par skulle have et lidt ældreadoptivbarn, én familie havde et biologiskbarn, og så var der 3 par, der skulle havederes første barn.Vi mødtes et par gange bl.a. til landemødei Slagelse og til fordeling af den kæmpemængde sponsortøj, som var fremskaffet.Faktisk så meget, at andre rejsegrupperblev søgt som aftagere på nettet.Børnene, vi fik i forslag, var 6 små pigeri alderen 8-12 mdr. og en dreng på 3 ½ år.Pigerne var fra samme børnehjem i byen iQinZhou i provinsen Guangxi. Drengen varfra et andet børnehjem i samme provins.Og så blev der ellers mailet imellem os medbilleder af vores kønne børn, oplysningertil hinanden om alt, hvad vi vidste, og voreideer til deres danske navne.De fleste familier var på samme flyver tilBeijing, og det var rart, at vi kendte hinandenaf udseende og også senere til informationsmødet,den første fælles middag og enfælles udflugt til muren. Her i øvrigt en stortak til AC’s Jytte Kiens, som var til stor støtteog omsorg for os alle og bidrog til at gøreturen til en dejlig oplevelse.Overdragelsen i KinaVi havde naturligvis ud fra vores tidligereto (meget officielle og højtidelige) vietnamesiskeoverdragelser en formodning om,hvad der skulle foregå, men i Kina skulle detvære anderledes.Hvor vi i Vietnam var 2 par, stod vi, efteret par dage og endnu en indenrigsflyvning,nu 7 par med børn, ledsagende svigerinder,niecer og svigermødre – alle lettereanspændte, vandkæmmede og i søndagstøjeti hotellets foyer og ventede på bussen,der skulle køre os til overdragelsen.Inden overdragelsen var vi enedes om atlade en kinesisk fotograf filme hele overdragelsenog brænde en DVD til hver. Påden måde kunne øjeblikket blive foreviget,uden at halvdelen af os skulle opleve detgennem en kameralinse. Det kan anbefales,især hvis man som i Kina er en størregruppe. Og gruppen plus guider, kinesiskerepræsentanter og fotografen fyldte ogsåventelokalet hos myndighederne godt op.Alt fulgte formentlig fastlagte procedurer,men for den uindviede rådede kaos.Familiernes navne blev råbt op ét af gangen,og vi fik hver overrakt et barn, som vinu så for allerførste gang. Og så startedetårerne fra alle sider – mest højlydt dog frabørnene. Vores egen Andrea var fuldstændigutrøstelig. Heldigvis havde vi jo prøvetdet før og trøstede os med, at det var enfuldstændig normal reaktion.Allerede samme aften blev der afholdtsammenkomst på gangen, hvor man kunnedukke op, hvis man havde overskud til det.Her snakkede vi om børnenes ve og vel,deres reaktioner på os, glæder og bekymringer.Vores Andrea reagerede f.eks. ved,at hun kun havde plads til at lukke en af osind – sin far. Skrig og skrål var der, hvis mornærmede sig. Og omsorgen var til at følepå, da de andre adoptanter i gruppen udtryktestor bekymring og medfølelse medmig over, at Andrea kun kunne rumme sinfar, omend vi selv tog det relativt roligt.Andreas afstandtagen varede i øvrigt kuntil kort efter hjemkomsten til Danmark. StorebrorMads (dengang 7 år) nåede dog atblive bekymret: „Mor, jeg kan ikke forstå, athun ikke vil være hos dig. Du skal bare vide,at jeg elsker dig rigtig højt.“ Og så bliverman jo helt varm indeni.Det var rart at kunne dele historier, rådog vejledning med hinanden rent praktisk,men måske mere til beroligelse, hvis der varbrug herfor. Der var blandt os både rigeligprofessionel viden og almindelig forældreerfaringat dele ud af.Mødregruppe og familietræfHjemme i Danmark igen dannede vi en ganskeuformel mødregruppe. Vi mødre mødtespå skift hos hinanden og talte om voresbørns udvikling, omgivelsernes reaktion påos, sjove episoder og så alt muligt andet.Der blev givet råd og vejledning til hinandenpå kryds og tværs, og vi og børnenehyggede os gevaldigt i hinandens selskab.Da barslen var ved at være overstået forde fleste, blev vi enige om, at vores spirendevenskaber naturligvis skulle fortsætte, og atvores mænd skulle have lov at deltage.Vi har siden set hinanden 6-7 gange omåret. Vi skiftes til at være værter og inviterertypisk hinanden på brunch søndag formiddag.I år spiste vi også sammen på årsdagenfor modtagelsen og holdt for første gang fastelavnsammen, og til påske blev der maletog trillet æg.Og selvom alle inviteres til de faste arrangementer,er gruppen ikke hellig. Vi sesogså fra tid til anden 2 og 2. Også de 2 familieri Jylland er altid velkomne til at deltage,og hvis nogle af os er i Jylland, er der altiden stående invitation hos dem. Ellers sesvi i hvert fald med dem en gang om sommeren,hvor vi samles i en hel weekend. Enfamilie har således adgang til et stort hus påLangeland, hvor vi alle kan være. Vi håber, attraditionen kan vare ved, og det har væretbragt på bane, om vi måske ved vort 10 årsjubilæum skulle tage til udlandet. I løbet afforåret uddelegeres ansvaret for måltiderneog indkøb og festudvalget nedsættes. Viankommer fredag eftermiddag og tager afsted igen søndag middag. Det er SÅ superhyggeligtfor både børn og voksne.Et stramt program er der imidlertid ikkeplads til, for børnene finder hurtigt hinandeni leg, og de voksne har altid meget atopdatere hinanden om. Børn og oplevelserer stadig hyppige emner, men som tidengår, falder snakken oftere og oftere på jobog husbyggeri, madopskrifter og formel 1og livets almindelige glæder og sorger.Og hvor dystert, det end måtte lyde, villevi i gruppen måske ikke være bundet sammenuden netop bekymringerne. Der erf.eks. et par af familierne, der har alvorligehelbredsproblemer tæt inde på livet, og så erdet rart, at de andre i gruppen kærer sig omen og spørger af ægte interesse og bekymringfor familien. Alle kan relatere sig til depågældende, og alle møder hinanden i øjenhøjde.Men glæderne deles naturligvis også;jobskifte, køb af ny bolig og familieforøgelser.Således er gruppen blevet forøget medbåde en lillebror fra Korea og en fra Kina.Pigerne glæder sig altid til at se hinandeni gruppen. Men først sidste sommer gik detop for dem, at de egentlig havde mere tilfælles.Lørdag aften spiste børnene før osvoksne. Snakken gik lystigt hos dem, indtilen af pigerne kom hen til sin mor og meddelte„Ved du hvad, de andre er også 4 år ogde er alle sammen født i Kina ligesom mig!“Ingen ser naturligvis frem til problemer,men børnene har i hvert fald, når de bliverlidt større, et sted at vende oplevelserneved at være kineser og adoptivbarn. Medtanke på at vi startede 7 familier alene medden ene ting til fælles, at vi skulle adoptereet barn fra Kina, og formentlig uden planereller ambitioner om et netværk, er det heleegentligt kommet helt af sig selv og bådenemt og gnidningsløst.Hos nogle konstellationer vil den fællesadoptionsplatform formentlig ikke være„lim“ nok til at skabe sammenholdet påtværs af forskellighederne i beskæftigelse,uddannelse, hjemstavn eller hobby. Menhvor forskellighederne i første omgangkræver tolerance, er de på den lange baneet plus for gruppen. Med det rette mål afnysgerrighed og interesse løber kilden såledesikke tør for samtaleemner, som tidengår, og vi alle bliver mere og mere „heltalmindelige“ børnefamilier. Men ingennetværk er naturligvis selvkørende, og alledeltagere skal ville netværket og være parattil at dele ud af sig selv og tage ansvar forgruppen, hvis projektet skal lykkes. •Nr. 4 | 20127


tema: NetværkNetværksom livlineI et lukket forum mødes forældre for at støtte hinanden og udveksleinformationer om det at have adopterede børn med særlige vanskeligheder.Af Anette Kaae-BødkerVores datter Anna er adopteret fra Kina meden almen godkendelse, så på papiret varhun sund og rask. Anna var 10½ måned,da vi fik hende i vores arme. På det tidspunkthavde vi ventet på Anna i små 3 år.Overdragelsen gik fint – Anna græd kun lidt,men det var lidt kaotisk at få hinanden på etstort offentligt kontor i Kina med en massefremmede mennesker, som vidner til vores„fødsel“.Vi blev i løbet af den første halve time klarover, at Anna var syg. Vi kunne mærke hvereneste vejrtrækning gennem både bryst ogryg. Og hendes vejrtrækning var meget rallende.Da vi kom tilbage på hotellet, skullevi til lægeundersøgelse. Lægen lyttede sporadiskpå hende, kiggede på hendes maveog numse og lyste hende i ørene med engul lommelygte – jep, hun er fin. Vi prøvedebegge at trænge igennem; at vi ville havehende undersøgt for lungebetændelse, oglægen mente så også, at det var en god ideat få hende på hospitalet. Så vi kørte af stedi den værste skramlekasse, vi endnu har set.Taxaen var i bogstaveligste forstand hæftetsammen af strips og tape. Afsted, afstedgennem millionbyen uden sikkerhedsseler.Jeg sad på bagsædet og krammede Annaalt for hårdt, men tænkte hele tiden på, atvi ikke havde seler på, hvis vi kørte galt.Og de kører helt vildt – ind og ud mellemhinanden. En meget voldsom oplevelse 2timer efter man er blevet forældre til en altfor tynd, lille forskræmt pige.Vi kom hen på børnehospitalet. Vi blevkastet rundt mellem de forskellige etagerog guiden snakkede og snakkede, og vispurtede efter hende fra det ene rum til detnæste. Endelig fandt vi en læge, der vidstenoget om lunger og vejrtrækning.Hun lyttede til Anna og sendte os til røntgen.Der skulle Anna have bar overkrop oglægges på en kold plade. Jeg gav ved enfejl slip på hendes lille hoved lidt for tidligt,og hun ramte en skarp metalkant og skregså hjerteskærende. Så blev hun lagt på deniskolde metalplade, og det lille menneskeskreg og begyndte at svede voldsomt. Hendeslille krop var spændt som en flitsbue ogrædslen lyste ud af hendes smukke, bruneøjne. Det var simpelthen frygteligt. Og vi fikbare besked på, at vi skulle holde hendesarme og ben fast. Den dag løb der mangestille tårer ned ad mine kinder.Billedet blev taget, og så skulle Thomasned og betale. Tilbage til lægen, som ikkevar i tvivl: Lungebetændelse. Og meget alvorligt.Hun havde været syg meget længe,og lægen mente, at Anna skulle indlægges.Det forhindrede vores guide heldigvis. Menen hel uge tog vi på hospitalet i dagtimerne,hvor Anna fik drop og damp.Sygdom og udredningAnna var meget syg det første halve år, vihavde hende. Det var svært at få kontakttil hende. Vi kunne næsten ikke få øjenkontakt,og vi måtte ikke ae hende. Når hun sadhos os, vendte hun sig lidt væk. Det tog ½år før jeg måtte ae hendes hånd, når hunskulle sove. Og sove… hvilket mareridt. Dettog flere timer at få hende til at falde i søvn,og natten igennem vågnede hun hver halvetime og skreg. Vi lagde hende ind mellemos, og så faldt der mere ro på hende. (Hunsover endnu mellem os, da hun stadig harbrug for den kontakt og tryghed, og hunligger og holder i mit hår hele natten). Menbegge dele kan være meget naturligt foradoptivbørn, så vi lagde ikke andet i det,end at det var adoptionsrelateret.Vi hørte ingen lyde fra Annas mund deførste 4 måneder. Hun pludrede slet ikke.Første lyd var et „grin“, en dag hun ved ettilfælde kom til at stikke sin finger op i minnæse, og jeg blev forskrækket. Det var sjovt,syntes Anna. Hun puttede heller ikke ting imunden.Der gik imidlertid ikke lang tid, før vibegyndte at lægge mærke til, at Anna varlangsom til at lære. Alt gik meget langsomt.Hun kunne ikke spise mad, og det var etkæmpestort og hårdt arbejde at få føde ihende. (Jeg er stadig påvirket af det i dagog må tage mig selv i at prøve at slappe af,når vi skal spise). Det tog os 10 måneder atlære Anna at vinke. Det tog os næsten et årat lære hende selv at tage noget mad opmed fingrene og putte det i munden.Sundhedsplejersken lavede en test påAnna, der viste at Anna var 6 månederbagud. Kort efter en ny test, der viste hunvar 10 måneder bagud. Vi blev urolige. Detvar startskuddet til vores bekendtskab medPPR. Vi fik tilknyttet en småbørnskonsulent,som var meget dygtig til at „læse“ Anna. Vifik mange redskaber til at træne, og vi trænededagligt grov- og finmotorik og kognitivt:hukommelse, former, farver mv.Vi kæmpede og kæmpede for at få enpsykolog til at kigge på Anna men fik heletiden afslag også til talepædagog, selvomAnna ikke kunne tale – det kan hun stadigikke. Alle sagde, at det blot var adoptionsrelateret.Vi konsulterede specielle psykologer,der arbejder med adoptivbørn, menblev ikke klogere. Annas adfærd var megetstereotyp, især i ukendte situationer. Hunkrævede min fulde opmærksomhed heletiden. Det var utrolig hårdt, slidsomt ogstressende. Småbørnskonsulenten sagdeen dag til mig: Anna har både symptomerpå at være retarderet, autist og ADHD… også alligevel ikke. Vi var meget kede af detog forvirrede.Hun trivedes heller ikke særlig godt i børnehaven.Hun sad med sin lille bog med billederaf os helt oppe ved døren og kiggedeefter, hvornår vi kom og hentede hende.Det var frygteligt at vide, at mens vi var påarbejde, sad hun bare der og ventede. Hverdag tog jeg på arbejde med dårlig samvittighed.Vores småbørnskonsulent søgte omnogle timers tabt arbejdsfortjeneste til mig,men vi fik afslag.Netværksforum som redningJeg var meget aktiv inde på det, der denganghed AdoptionZone.dk. Jeg spurgte,om vi ikke kunne få et forum til børn medsærlige behov. Flere skrev til mig, at der alleredeeksisterede et sådant forum: Forumfor adoptivforældre til børn med handicap.Men Anna var jo ikke handicappet! Tidengik, og en dag læste jeg om en pige, derkort tid efter hun var kommet til Danmarkselv kunne tage tøj på, og moderen synes,at udviklingen gik så hurtigt. Det slog mighelt ud. Jeg skrev, at jeg ville ønske, det varmin datter, der havde lært at tage tøj på.Kort tid efter fik jeg en privat besked fraen anden mor, som skrev, at hun synes, jegskulle blive medlem af det lukkede forum12 Adoption & Samfund


tema: Netværkfor adoptivforældre til børn med handicap.Det var et stort skridt og noget, jeg ikke gavmange chancer, for Anna var jo ikke handicappet.Hun havde „bare“ særlige behov.Men det skulle vise sig, at det blev voresredning, at jeg kom med i det netværk af18-20 kvinder, der alle har børn med adoptivbaggrundog som slås med vanskeligheder– både fysisk og psykisk.Man skulle være aktiv for at være medi det netværk, hvilket jeg i starten var lidtnervøs for. Men det var en uudtømmeligkilde af informationer og omsorg, og jegoplevede for første gang, at jeg blev tagetalvorligt omkring mine bekymringerfor Anna. Jeg fik så mange informationerog ideer til nye træningsmetoder, hjælp tiltakling af det offentlige system, omsorgog trøst, når hverdagen var for hård, så jeghavde kræfter til at fortsætte kampen formit barn.Jeg lærte om børstning, „sandwich“, observationerog takling af sanseintegrationsproblemer,fik tip til, hvordan vi kunnestrukturere Annas hverdag, lærte om træningsmetodersom Castillo Morales, Tomatismetoden, Karlstadtmodellen, hvilketester, vi skulle igennem, hvor jeg kunnehenvende mig for at få Anna undersøgt. Jegfik kendskab til ergoterapeutiske øvelser, viselv kunne lave med hende, viden om anderledeskommunikationsformer som TegnTil Tale, PECS, Minspeak osv.På baggrund af alle de informationer, jegfik i netværket og den kærlige opbakning,jeg fik, bad jeg egen læge om en henvisningtil børnepsykiatrisk ambulatorium. Ijuni 2009 startede vi på udredning af Anna.Igennem hele forløbet støttede jeg mig tilmit netværk. Vi udvekslede erfaringer omde test, Anna var igennem, og de resultater,vi efterhånden fik. Efter et halvt år fik vidommen: Anna er middel til svært retarderetmed autistiske træk. SMASK – det størsteslag, jeg nogensinde har fået. Sorgenkan ikke beskrives med ord. Men jeg loverjer, den jul var rædselsfuld. Vi havde gåethele efteråret og bildt os selv ind, at Anna„blot“ havde oral og verbal dyspraksi, og atvi kunne træne os ud af det, og inden længeville vi have et normalt, dygtigt, glad og velfungerendebarn. Der var jo ingen test, derviste noget. A-dos testen viste, at hun ikkevar autist, hjerneskanningen var ok. Hørelsenvar ok. De endelige diagnoser blev „Andenmental retardering“ og „Atypisk autist“Vi følte, at vi på en eller anden måde havdemistet Anna. Vi havde jo ikke mistet Annafysisk, men drømmebarnet havde vi mistet.Nu skulle vi forholde os til vores barn i denvirkelige verden. Et barn, som ikke på sammemåde som andre børn eller i hvert fald førstlangt senere i livet, vil blive i stand til at føreet selvstændigt liv og som i langt højere gradog meget længere vil få brug for vores støttetil at leve et godt liv med venner, skole, kæresterog alt andet, som hører livet til, somvi forstår det. Vi kan se frem til et liv medsærlig støtte i form af specialundervisning,beskyttet job og bolig osv. samt et barn, somaldrig selv vil blive forælder og give os børnebørn.Det, at blive klar over, at man har ethandicappet barn, er så stor en sorg, at jegaldrig har oplevet noget, der bare kommeri nærheden. Det er også et meget stort arbejde,og man bliver hele tiden mindet om,at ens barn er anderledes. Når vi eksempelviser ude hos venner med jævnaldrende børn,bliver Anna valgt fra, hvis der er flere børn.Det gør simpelthen så ondt langt ind i sjælen,især når Anna selv er klar over det og sågerne vil lege med de andre børn.Jeg havde heldigvis mit netværk inde påAdoptionZone.dk, Lillezonen, som vi kaldtedet. Det var min livline. Vi delte alt. Vi varhinandens fortrolige. Sorg og vrede, kampemed kommunen, nye træningsmuligheder– alt blev delt og snakket grundigt igennem.Også glæderne. Jeg ved simpelthenikke, hvad jeg skulle have gjort uden detnetværk. Og uden det netværk havde vi sletikke presset så meget på for at få Anna ordentligundersøgt. Det ville have resultereti mange flere år med frustrationer, tabt træningog unødig sorg – både for Anna og os.Jeg kunne ikke acceptere Annas diagnoser.Det gjorde simpelthen alt for ondt. Følelsernerasede inde i os begge, og vi grædmeget den vinter. Jeg kontaktede en overlægeved Bispebjerg Hospital og fik en tid.Han sagde, at han ikke mente, at Anna varhverken retarderet eller autist, men blot ledaf svær oral og verbal dyspraksi. Håbet blevigen tændt. Men udviklingen udeblev, oghvor vi bare mærkede sorgen i foråret 2010.Det gjorde bare så ondt langt ind i sjælen.Jeg gik næsten op i limningen. Jeg kunneikke acceptere den børnepsykiatriske dom.Jeg tog kontakt til alverdens alternativebehandlere: En neuropraktiker, som lavedeet timelangt dagligt træningsprogram tilAnna. Det fik vi ikke implementeret, hvilketgav mig meget dårlig samvittighed, ogendnu et nederlag var føjet til vores historie.Jeg tog Anna til clairvoyant, healer, bodytappingog spædbørnsterapi. Ingen effekt afnoget som helst.Lettelse med en diagnoseI maj var vi til kontrol på børneambulatoriet.Børnelægen sagde, at han ikke så en sværtretarderet pige, der var autistisk, men enlettere retarderet pige med ADHD. Så hanville gerne tage en fuld kromosomtest. Sidstesommer fandt de så ud af, at Anna haren duplikation på det 17. kromosom på denkorte arm (dup(17)p11.2p11.2). Syndromethedder Potocki-Lupski Syndrom, forkortetPTLS.Symptomer for børn med PTLS er manglendetalesprog, svære mundmotoriskeproblemer, forsinket udvikling, mild mentalretardering, autismespektrumforstyrrelser,hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelser,skelen, dårlige tænder og en masseandre motoriske- og sanseintegrationsproblemer,bl.a. er Anna hypersensitiv over forhøje lyde og maskinlyde. Så småbørnskonsulentenhavde egentlig ramt plet i sin tid.Men hold da op … pludselig gav det helemening. Hvorfor hun havde haft så sværtved at lære at spise, hvorfor hun savlede, tilhun var 4, hvorfor hun skeler osv. Alle brikkerfaldt på plads. Vi fik ro i sjælen. Det varikke, fordi jeg havde tabt Anna den gang.Det var ikke fordi, hun var dybt traumatiseretaf at have været på børnehjem. Huner født sådan. Og nu ved vi, hvordan oghvorfor hun eksempelvis skal have mundmotorisktræning, taktil træning osv.AcceptVi er kommet langt i forhold til vores acceptaf, at vores elskede prinsesse har etsyndrom. Hun er nu 6 år, og vi elsker hendemed hud og hår. Anna er jo Anna, ikke påtrods af, men netop fordi hun er født, somhun er. I dag kæmper vi for, at Anna skalblive så dygtig som overhovedet muligt ogfå et værdigt voksenliv. Vi sparer op til etophold på Professor Feuersteins ICELP institut.Anna går nu i en specialskole, og hunstortrives dér.Efter Anna har fået diagnosen og erkommet i specialinstitution, har vi mødtmange forældre til børn med handicap.Også mange med nydiagnosticerede børn.Jeg kan mærke, at mange af dem brugermeget lang tid på at bearbejde sorgen – ogdet er en stor sorg. Jeg synes dog, at jeg erkommet meget langt i sorgbearbejdelsenog med de frustrationer, man oplever somforældre til et handicappet barn, hvilket jegogså kan takke mit netværk i Lillezonen for.Lillezonen er nu afløst af et netværk i A&Sregi,som er for adoptivforældre til børnmed handicap.Anna er det mest fantastiske lille menneske,hun har en kampgejst og en livsvilje, dersiger spar to. Og så er hun den skønneste,mest charmerende vidunderlige, smukke,dejlige pige, som dagligt beriger vores livmed sin dejlige latter og sit søde smil. •Nr. 4 | 201213


tema: NetværkSkal det væreeksotisk eller praktisk?Der er meget at hente i forskellige former for forældregrupper og netværk, mendet er en god ide at gøre sig helt klar på, hvordan formen skal være, og hvaddet er, man vil have ud af det.Af Tom EkerothMin kone Lene og jeg adopterede i 1995 ogsenere i 1996 Ann og Liv, biologiske søstrefra et børnehjem i nærheden af Hanoi. Deer i dag 20 og 16 år. Ann var tre og et halvtår, da vi hentede hende. Hendes lillesøstervar på det tidspunkt ikke født endnu, menvi blev spurgt, om vi ville have hende korttid efter, at hun var født. Det ville vi gerne.Vores „proces“ var i øvrigt uproblematisk.Vi oplevede hverken bureaukrati eller langeventetider i Danmark eller i Vietnam, som visiden har rejst i med stor glæde. Børnenehar ikke ønsket at møde deres biologiskemor, og der har heller ikke været et ønskeden anden vej.Dybest set er man vel altid på HerrensMark, når man får børn uanset hvordan,men man er et par grader mere i vildrede,når man adopterer børn fra et andet sted iverden. Man har heller ikke den naturligeadgang til mødregrupper etc. I hvert faldvar det naturligt for os at deltage i et forældrenetværk,da vi havde hentet Ann pået børnehjem 80 kilometer uden for Hanoi.Da hun var over tre år, var vi også lige iudkanten af assistance fra sundhedsplejersken.Hende havde vi et enkelt besøg af,og det var ikke imponerende. Det meste afsamtalen handlede om, hvor hårdt det varat være sundhedsplejerske.Vietnam-gruppenVores Vietnam-gruppe kom til at bestå afnogle forældre, vi havde mødt på forhånd.Kontakten var formidlet af DanAdopt tilnogle par, som var i Hanoi nogenlundesamtidig med os. Nogle kom til bagefter.Seks familier fra København, Roskilde ogNordsjælland. Nok i virkeligheden megetens, i hvert fald i uddannelse og indtægtsniveau,pænt uddannet middelklasse. Fællesvar også en fornemmelse af, at Vietnam ikkevar et hvilket som helst land, men specielt ikultur og historie.Igennem en række år mødtes vi på skifthos hinanden; fire gange om året i starten,men færre og færre gange siden hen for såat opløses, uden at det egentlig var besluttet,men det havde nok haft sin tid og varbegyndt at føles som en pligt. De første årvar netværket et godt forum for det, mankalder „erfaringsudveksling“ både om børni al almindelighed (de var jo i nogenlundesamme aldersspand, og moderne familierhar vel generelt mindre praktisk børneekspertiseomkring sig) og om vietnamesiskebørn i særdeleshed fx deres højde og vægteller oplevelse af racisme – hvad vi nu stortset aldrig oplevede.I starten af vores forældreskab var deteksotiske element meget stærkt til stede.Vi var til adskillige Vietnam-træf etc., ogdet „vietnamesiske“ var også til stede ivores sammenkomster. Det var fint nok,men som børnene blev ældre, hang detetniske indslag flere af dem ud af halsen.Og de ville regulært hellere være sammenmed nogle af deres venner. Måske følte desig også engang imellem lige lovlig megetbetragtet. Men undervejs var netop nogetaf det, vi fik mest ud af, at se på de andrebørn. Der var da også mange interessantediskussioner, som matcher nogle af denuværende adoptionsdiskussioner: Skulleman sørge for, at børnene kom til at mødesmed deres biologiske ophav, hvis manrejste til Vietnam?Svagheden i gruppen begyndte, da denmere og mere blev en kvartårlig vejfestmed snak om job og omprioriteringer (dervar nogle heldige husejere i flokken). Detvar gruppen simpelt hen ikke matchet tilinklusive det faste „keeping up with the Joneses“,som ofte indtræffer, når man mødesved sammenkomster i familier, hvor manikke har så grundfæstet et fællesskab. Ogder kom heller ikke nye ind i det, hvad dermåske ellers godt kunne have skabt lidtmere dynamik.Som forældre til teenagere har man joi høj grad brug for at snakke med andrei samme kritiske situation, men det villenæppe heller havde været denne gruppe,man havde kunnet bruge. Mest fordi detikke er noget, man sætter sig ned og snakkerom hver tredje måned. Og ingen af osblev så nære venner, som det kræver, hvisman f.eks. er fortvivlet for alvor.Det var godt, at vi havde Vietnam-gruppen,og selv om den havde sin tid, kunnevi selvfølgelig også godt tænke os at se,hvordan det egentlig var gået de forskellige,som alle hver på deres måde var menneskermed store kvaliteter.En række overvejelserJeg mener, at forældregrupper og fora, hvorman kan udveksle erfaringer er af det godeog kan være en stor hjælp, og jeg har prøvetat opstille nogle overvejelser og anbefalinger:• Er det mennesker, som man også villevære sammen, hvis det det ikke handledeom adopterede børn? Hvis svaret ernej, skal man nok betænke sig.• Skal det være eksotisk eller praktisk? Deter ikke så mærkeligt, at man synes, atdet land, ens vidunderlige børn kommerfra, også er vidunderligt, men hvor megetskal det have lov til at dominere denmåde, man mødes på?• Hygge og fælles måltider er jo hyggeligt,men gør det sværere at tage noglestore diskussioner. Helt jordnært: Hvader det, man skal bruge en gruppe til?Jeg læste for nogle år siden en artikel,der mente, at vi lader arbejdslivet inficereprivatlivet: vi lægger skemaer, holdermøder, tager vanskelige samtaler ogproduktudvikler. Det er jeg enig i, menforældregrupper er jo netop ikke familie,og lidt afsmitning fra arbejdslivet kunnevære velplaceret.• En gruppedannelse gør det lettere atindkalde folk udefra – altså eksperter –og det bør man benytte sig af.• Der går hurtigt Forenings-Danmark i det.Nogen elsker det, andre hader det. Dethjælper, at man på forhånd er enige i,hvad formen egentlig er. Så der ikke ernogen, der forgæves sukker efter dagsordenen.• Der findes ikke magttomme rum og enhver,der har overværet et almindeligtforældremøde, ved, at der altid er nogle,der føler sig kaldet til lederskab. Ikke altidde bedst egnede.• Leger lige børn bedst? Sådan ender det ihvert fald ofte, men lidt mangfoldighedville bestemt ikke være af vejen også isådanne sammenhænge. Og så er detmåske en fordel at indtænke et „nye forældrekan begynde her“. •14 Adoption & Samfund


tema: NetværkSparring og frirum i et godt netværkMuligheden for at læsse af, når dethele er lidt for broget er en del afnetværket for adoptivforældre til børnmed handicap.Af Bente HeltbergI sommeren 2011 fik jeg mail fra en gammelven – vi ses ikke tit, for vi er godt beskæftigethver især med vores dejlige børn – voresbørn stiller nemlig særlige krav! Mailen varen invitation til at være en del af netværkfor adoptivforældre til børn med handicap.Min datter er adopteret med en almindeliggodkendelse, og erkendelsen af hendeshandicap, hendes særlige behov, er kommetlidt efter lidt, jo ældre hun er blevet. Foros var det ikke et vilkår fra starten at haveet barn med særlige behov, men et vilkår vier vokset med undervejs.Jeg har haft nogle turbulente år sammenmed min datter, og dagligdagen kræverstadig sit. Selvom der er et dejligt netværkomkring os, så kan det være svært at delealle tanker og oplevelser. For det er speciellevilkår i vores familier – for os er det hverdag,men mange oplevelser lyder næsten forrykteog overdrevne for andre mennesker,der ikke står med samme livsbetingelser.Netværket virkerJeg tog imod opfordringen om at blive endel af netværket. Først var jeg passiv, læsteindlæg, og genkendte mange af beretningernefra hverdagen og tænkte også: ”Holdda op nogle seje og stærke forældre, derkæmper for deres børn”. Det gik også opfor mig, at muligheder for hjælp skifter frakommune til kommune – meget berigendeat høre erfaringer andre steder fra. Senerefik jeg mod på at dele overvejelser omkringmin datter, og det var en god oplevelse. Jegoplevede genklang, accept og forståelse ogfik også gode idéer og tanker. Kort og godtvirker netværket! Der er både mulighedfor sparring og for at have et frirum, hvorman kan læsse af, når det hele bliver lidtfor broget.Netværket foregår primært over internettet.Det betyder, at jeg kan læse og skrive,når jeg vil – der er altid åbent. Og det eret åbent netværk og ikke en eksklusiv forening.Der er en meget fin forståelse af etik, hvilketer nødvendigt for os alle. Vores børnsmest private forhold er ja, private og skalderfor ikke udbredes offentligt. Vi er allesårbare, og derfor er det nødvendigt at ydenoget for at kunne deltage - alle skriveren kort præsentation. Derefter kan mandeltage på to måder: enten i det fælles forum,der er åbent for alle medlemmer, elleri det aktive forum, der indebærer, at manjævnligt læser og giver respons på andresindlæg og jævnligt skriver en status ”Sådangår det her”.Der er netop afholdt den første ordinæregeneralforsamling, og det var dejligt at fåsat ansigter og levende mennesker på identiteternefra cyberspace. Og så var mødetkombineret med et spændende foredragud fra temaet ”Anbring først iltmasken pådig selv” – men det er en anden historie. •Du kan få fat i netværket ved at henvende digtil formand Bernadette Marsh på bernedettemarsch@gmail.comGRUPPEN Af adoptivforældre til børn med handicapDu kan få mere information og tilmelde dig foreningen ved at kontakteBernadette Marsh på bernadettemarsh@gmail.com.Kontingentet er på 100 kr. om året.Du kan også være støttemedlem, modtage to årlige nyhedsbreve og fåinvitationer til arrangementer. Det koster mindst 75 kr. om året.Der er andre i samme situation. Sammen står vi stærkere.Vi er en lille gruppe af adoptivforældre, der alle har det til fælles, atvores børn har en gennemgribende langvarig fysisk og/eller psykiskfunktionsnedsættelse.Vi er en blandet skare. Nogle har børn med autisme, ADHD, udviklingsforsinkelseeller fysiske handicaps, andre har børn med en alvorligtilknytningsforstyrrelse. Nogle har fået deres barn på en almindeliggodkendelse, andre har søgt via „Børn søger forældre“-listen.Foreningen blev stiftet den 15. maj 2011.Foreningens formål er• at sætte fokus på adoptivfamiliernes særlige vilkår, når de harbørn/unge med et handicap• at indsamle og udveksle viden og erfaringer om lovgivning, behandlingsmulighederog støtteforanstaltninger til både barnet ogfamilien• at skabe netværk for adoptivfamilier med børn med handicap• at rådgive om adoption af børn med handicap.Som medlem af foreningen får du adgang til et lukket netværk påInternettet, Minizonen. Her kan du finde:• en imponerende samling af links og litteraturhenvisninger omhandlendealle aspekter af behandlings-og støttemuligheder tilbørn med handicaps• et fælles forum, hvor du kan holde dig orienteret om, hvad der skeri foreningen og deltage i diskussioner. Alle medlemmer præsenterersig.• et aktivt forum, hvor vi deler mere personlige emner. Her er derkrav om tavshedspligt og et vist aktivitetsniveau. Her vil du mødeandre engagerede forældre, som har været i samme situation somdu selv. Og her vil du kunne få kvalificeret sparring, når de sværebeslutninger vedrørende dit barn skal træffes.Som medlem af foreningen bliver du desuden inviteret til 1-2 arrangementerom året. Det vil være faglige arrangementer, med fokus påde udfordringer vi har og de handlemuligheder der er for at forbedrefamiliens hverdag. Møderne bliver tilrettelagt, så der er god mulighedfor at få talt med andre i samme situation.Foreningen vil også gerne være en platform for medlemmernes egneideer, så alle har mulighed for at tage initiativ til et møde eller et arrangement,hvis der er noget de har særlig viden om eller behov for atmødes med andre om.Vi vil desuden gerne være med til at påvirke de fag- og socialpolitiskeprocesser og på den måde skabe nogle bedre rammer for vores børn.Nr. 4 | 201215


Indkaldelse til generalforsamling iLandsforeningen Adoption & SamfundLørdag den 3. november 2012 kl. 13.00 på Trinity, G. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 FredericiaForeløbig dagsorden for generalforsamlingen.1. Valg af dirigent.2. Godkendelse af dagsorden.3. Bestyrelsens beretning.4. Regnskab for 2011/12 – forelæggelse og godkendelse.5. Indkomne forslag:■ Vedtægtsændringer.■ Godkendelse af interessegrupper.6. Arbejdsprogram for det kommende år.7. Orientering om budget for igangværende år samt■ Fastlæggelse af kontingent for kommende år.■ Fastlæggelse af abonnementspris for bladet „Adoption & Samfund“ for det kommende år.■ Fastlæggelse af lokalforeninger og interessegruppers andel af det samlede kontingent.8. Valg til hovedbestyrelse.9. Valg af suppleanter til hovedbestyrelsen.10. Valg af revisor samt revisorsuppleant.11. Eventuelt.Regnskab og budget sendes til lokalforeningerne ultimo september, herunder forslag til medlemskontingent for det kommendeår samt abonnementspris for bladet for det kommende år og forslag til lokalforeningernes og interessegruppernes andel af detsamlede kontingent.Forslag der ønskes behandlet , skal være formanden skriftlig i hænde senest den 13. oktober. Hvis der sker ændringer i dagsordenen,sendes den endelige dagsorden til lokalforeningerne senest 20. oktober.HOVEDBESTYRELSENKONTAKTSØGESVi er en familie bosat på Vestsjællandmed en teenagepige, som lider af enspiseforstyrrelse.Derfor søger vi kontakt til andre adoptivfamilier,der har lignende problematikkerinde på livet. Vi vil gerne udveksleerfaringer og eventuelt skabeet netværk.Interesserede kan henvende sig tilbladet@adoption.dk, og redaktionenvil formidle kontakt. Mærk din mail„Kontakt“.Hvem skal haveAdoptionsprisen 2012?Adoptionsprisen gives for en ekstraordinær indsats for adopterede eller deres familier.Det kan være en indsats inden for f.eks. politik, forskning, oplysning, rådgivning eller andet.Der skal være tale om en indsats, der har gjort en positiv forskel for adopterede eller vilkunne komme til at gøre det på længere sigt. Prismodtageren kan være en person, en gruppeeller en organisation – gerne én, der har bidraget til at sætte adoption og adopteredes vilkårpå dagsordenen i en bredere sammenhæng.Adoptionsprisen er tidligere givet til læge Grete Teilmann for hendes banebrydende arbejdemed tidlig pubertet hos adoptivbørn, til psykolog Lars von der Lieth for hans livslange forskning,formidling og rådgivning inden for adoptionsområdet og til psykolog Susanne Høeg forhendes mange initiativer og aktiviteter inden for rådgivning af adoptivfamilier.Hvis du har et forslag til, hvem der skal have Adoptionsprisen i2012, bedes du sende forslaget sammen med en kort motivation tiladoptionsprisen@adoption.dk senest den 1. oktober 2012.Prisen vil blive overrakt i forbindelse med Adoption & Samfunds landsgeneralforsamlingden 3. november 2012.18 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Midt- og VestsjællandLF Midt-og Vestsjælland afholdergeneralforsamling og foredrag afIna D. Dygaard med temaet”Ung ogadopteret”Mandag den 22. oktober 2012kl. 19.00 - kl. 22.00 i RingstedSportscenter, Tværalle 8,4100 Ringsted!Vi starter med en hurtig generalforsamling,hvorefter vi fortsætter med foredraget!Mange af vore unge adopterede tumler i hverdagenmed diverse udfordringer, og vi har fåetIna D. Dygaard til at komme og dele sine tankerog oplevelser med os, så vi kan få et indbliki, hvordan det er at være ung og adopteret iDanmark.At være ung og adopteret er på mange måderfantastisk, men det er også nogle gangesvært. Hvorfor det er svært, vil Ina forsøge at giveos et indblik i. Hun kommer også ind på nogleaf de fordomme, adopterede ofte mødes medog ikke mindst, hvorfor de unge adopteredenogle gange har brug for en anden og mereomfattende hjælp end andre unge danskere.Ina er formand for ASU (Adoption & Samfund,Ungdom), og denne gruppe vil hun naturligvisogså fortælle om.Ina er født i Sri Lanka og blev som spædadopteret af en dansk familie. Hun er voksetop i Skanderborg, men bor nu i Århus. Hunlæser p.t. på Århus Universitet, hvor hun på3 semester læser BA tysk og virksomhedskommunikation.GeneralforsamlingDagsorden til generalforsamling iflg. foreningensvedtægter.1. Valg af dirigent2. Valg af 2 stemmetællere3. Valg af referent4. Bestyrelsens beretning5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab6. Indkomne forslag7. Valg af bestyrelse8. Valg af delegerede til LandsforeningensGeneralforsamling den 3. november 20129. Valg af revisor samt suppleant for denne10. EventueltEvt. forslag skal sendes til formand Lene Borg,Lene.Borg.2B@gmail.com senest 14 dage førgeneralforsamlingen.Vi har brug for nye kræfter i bestyrelsen– vil du være med og gøre en forskel?Desværre har 2 ud af 3 bestyrelsesmedlemmervalgt ikke at genopstille til bestyrelsen, så derer virkelig brug for nogle nye kræfter, der kanvære med til at køre lokalforeningen videre. P.t.er der en kandidat, der har meldt sig, men viskal minimum være 3 personer i bestyrelsen.Er det noget for dig eller vil du høre mere omhvad bestyrelses-arbejdet går ud på, så kontaktformand Lene Borg pr. tlf. 40 60 92 01 eller viamail Lene.Borg.2B@gmail.comForeningen byder på kaffe/the og kage. Øl ogvand kan købes.Da der er begrænset antal pladser til generalforsamlingen/foredragethar medlemmeraf LF Midt-og Vestsjælland ved overbookingfortrinsret til arrangementet.Bindende tilmelding skal ske senestden 14. oktober 2012 pr. mail tilLene.Borg.2B@gmail.comHUSK at oplyse medl.nr. (De sidste 5 cifre bagpå dette blad) samt navn, adresse og tlf. nr. pådeltagerne!@ ET HJERTESUK @Vi sender IKKE trykte nyhedsbreve og invitationerud mere pga. den høje portoudgift,men vi sender altid invitationer m.v. ud til deaf vore medlemmer, som vi har en korrektmailadresse på. MEN vi mangler rigtig mangemailadresser på vore medlemmer, så skynddig at sende din/jeres mailadresse til Lene.Borg.2B@gmail.com så du/I også fremoverkan modtage nyheder fra os.Vi glæder os til at se en masse af vore medlemmertil en spændende aften.På bestyrelsens vegneLene BorgFormandMateriale fra foreningenAdoption & Samfund udgiver en række pjecer om adoption og adopterede. For eksempel:Når adoptivbørn skal passes, Adoptivbarn i klassen, Adopteret og voksen og Adoptionsrådgivning– før, under og efter adoptionen.På www.adoption.dk under „Få råd og hjælp“ kan duse alle udgivelser fra foreningen og finde rådgivningog information om adoption generelt. Her kan duhente pjecerne som pdf, ellerdu kan bestille dem hossekretaer@adoption.dk.På www.adoption.dk kan du også læse foreningensblade, som rummer artikler og temanumre om altfra henterejser og skolestart til sent adopteredebørn.På http://litteratur.adoption.dk finder du en listemed litteratur om emner med relation til adoption.Billedertil bladetVi vil meget gerne have billeder afjeres børn til at bringe i vores blad.Send venligst max. 3 billeder ad gangen.Husk at oplyse navn, land, alder,adresse og lignende. Billederne skalvære i høj opløsning (min. 1 MB).Bladet (inklusive billederne) læggesaltid efterfølgende på Adoption &Samfunds hjemmeside.Billederne skal sendes til:bladet@adoption.dkVenlig hilsen Redaktionen20 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen FynForeningen af Adoptivforældre til Børn med Handicapog Foreningen Adoption & Samfund Fyn inviterer tilforedrag med Lars Rasborg, cand.psych., specialist iklinisk børnepsykologi, praktiserende psykolog.Spejling og jeg-støtteaf adopterede børnog ungeLørdag den 29. september 2012 kl. 13.00 - 17.00Tietgenskolen, Kantine K, Lerchesgade 295000 Odense CMange af de børn, der adopteres fra udlandet, har før adoptionenlevet under vanskelige forhold i kortere eller længere tid, f.eks. ideres biologiske familie eller på et børnehjem med mange børnog få voksne. Hvis et barn har psykiske eller sociale vanskelighederefter adoptionen, kan det skyldes disse forhold. Det kan også værereaktioner på den omvæltning, som selve adoptionen er – eller enblanding af begge dele. Når almindelige pædagogiske metoderikke løser problemerne, kan spejling og jeg-støtte ofte være hjælpsommemetoder. Spejling og jeg-støtte kan anvendes af forældreog desuden af pædagoger og lærere.Dagen indledes med et oplæg (cirka en time), hvor de udviklingsogtilknytningsproblemer, som adopterede børn kan have, beskrives,og metoderne spejling og jeg-støtte præsenteres og illustreresmed eksempler.Derefter danner deltagernes spørgsmål og kommentarer udgangspunktfor uddybning af oplægget og for supplerende oplæg om deemner, der særligt har deltagernes interesse.Umiddelbart efter arrangementet kan de deltagere, som måttevære interesseret, samles med arrangørerne og foredragsholderenog tale om dannelse af mindre grupper, hvor man under vejledning(eller måske på mere egen hånd) kan arbejde videre medspejling og jeg-støtte med henblik på at blive så fortrolig medmetoderne, at man kan anvende dem i hverdagen.Foredraget bygger på Lars Rasborgs bog Sunde børns problemer(Akademisk Forlag, 2009). Artiklen „Spejling og jeg-støtte ved omsorgssvigt“er en kort introduktion til metoderne. (Den findes pås. 181-93 i Adoptionshåndbogen, redigeret af Iben Krarup Høgsbergog Anette Buch-Illing, Hans Reitzels Forlag, 2012).Prisen for deltagelse inkl. Kaffe/the og brød er kr. 150,- for medlemmerog kr. 200,- og ikke-medlemmer. Beløbet bedes indbetalt påkonto 3600 3600141899 (husk navn i tekstfeltet), efter accept påtilmelding.Tilmelding senest den 20. september til Ulla Gehlert på mailusgehlert@yahoo.dk eller på tlf. 66 15 10 98.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen NordjyllandGeneralforsamlingNørhalne Skole, Bygaden 24, Nørhalne, 9430 VadumLørdag den 6. oktober 2012 kl. 11.00 til ca. kl. 16.00Dagsorden til Generalforsamlingen (kl. 11.00 til ca. 12.30)1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab4. Indkomne forslag (skal være formanden, Else Jungersen Overbye,i hænde senest lørdag den 15. september)5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:Pia Buus: genopstillerJeanne Andersen: genopstillerHeidi Kjærsgaard: genopstiller ikke (1. suppleant CharlotteMønster er indtrådt i januar 2012 og genopstiller).6. Valg af 2 suppleanter7. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling, jf. § 68. Valg af revisor samt revisorsuppleant9. EventueltDer serveres en let frokost efter generalforsamlingen, ligesom vandog juice kan købes.Efter generalforsamlingen kl. 13.00 fortæller læge ph.d. GreteTeilmann ud fra temaetTidlig pubertetsudvikling hos adopterede børn.For tidlig pubertetsudvikling kan være et problem - både fysisk,socialt og psykologisk.Forskning har vist, at der er en høj hyppighed af for tidligpubertet blandt adopterede børn, og i foredraget fortæller lægeGrete Teilmann om resultater af undersøgelser på området.Derudover bliver der tid til at tale om, hvilke tegn der er på, atpuberteten er ved at starte, og hvad vi som forældre kan gøre, oghvor man kan få råd om pubertetsudvikling.Grete Teilmann er speciallæge i børnesygdomme og har skreveten ph.d.-afhandling om pubertetsudvikling hos adopterede pigersamt har arbejdet med ungdomsmedicin i flere år. Grethe modtog i2007 adoptionsprisen.Prisen for dette spændende foredrag er DKK 75,00 for medlemmerog DKK 100,00 for ikke-medlemmer. Kaffe, te og kage serveresunder foredraget, ligesom vand og juice kan købes.Tilmelding senest den 24. september 2012 kl. 12.00 til:adoptionnordjylland@sol.dk eller Jens Næsby tlf. 22 50 13 15.Vi glæder os til at se jer til dette arrangement.Venlig hilsenAdoption og Samfund, Lokalforeningen i NordjyllandVi gør opmærksom på, at foreningen ser sig nødsaget til at eftersenderegning for deltagerbetaling ved udeblivelse uden afbud, som kanmeldes telefonisk samt på e-mail til foreningen.Husk i øvrigt at besøge os på Facebook-gruppen „Adoption Nordjylland“,samt på vores hjemmeside www.adoptionnordjylland.dk/.I er meget velkomne til at lave opslag etc. på Facebook-gruppen.Nr. 4 | 201223


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen ØstjyllandGeneralforsamlingLørdag den 27. oktober kl. 15-16, DGI-husetVærkmestergade 17, ÅrhusDagsordenen for generalforsamling, LF-Østjylland:1. Valg af dirigent2. Valg af 2 stemme optæller3. Valg af referent4. Formandens beretning5. Forlæggelse og godkendelse af regnskab6. Indkomne forslag7. Valg af bestyrelses medlemmerPå valg:Jonna Kallehave - genopstillerHelle Andersen - genopstiller8. Valg af revisor + evt. suppleant9. Valg af delegerede til landsgeneralforsamlingenForslag til dagsordenens punkt 6 skal være formanden skriftligt ihænde senest 14 dage før generalforsamlingen.Adresse: Jeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 Mårslet.Mail: adoption.lyk@profibermail.dkDe gældende vedtægter kan findes på www.adoption.dk.Vi har brug for flere personer i bestyrelsen, som har ideer og lyst til at lavearrangementer for både adoptanter og adopterede. Bestyrelsen mødesca. hver anden måned på hverdagsaftener. Hvis det er noget for dig, såkontakt Jeanette Lyk og hør nærmere.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen ØstjyllandFamiliearrangementLørdag den 27. oktober kl. 14-16,DGI-huset Værkmestergade 17, ÅrhusKom og få et par timers sjov leg og en hyggelig eftermiddag sammenmed jeres børn.Lokalforeningen har igen lejet springhallen og på opfordring ogsåklatrevæggen i DGI-huset. Bestyrelsen vil derfor gerne invitere ”legebørn”i alle aldre til et par hyggelige timer. Der vil være mulighed forspring, leg og tummel. Vi har ligesom sidste år instruktører på, som vilsætte gang i løjerne. Kom og vær med til et par sjove timer.Efter et par timer med sved på panden, ca. kl. 16 vil bestyrelsen inviterepå lidt spiseligt til at gå hjem på.Arrangementet er gratis, men af hensyn til bestilling af mad og drikkevarerer tilmelding til familiearrangementet nødvendigTilmelding senest den 12. oktober til Helle Andersen 41 12 53 75eller mail HAHBA@stofanet.dk ved tilmeldingen oplys venligst antalbørn og voksne, samt børnenes alderANNONCEAdoptionsrejserSpar besværet - lad os arrangere flyrejsen• flybilletter med stor fleksibilitet• anerkendte flyselskaber• billetter til alle rejsemål• ekstra bagagemængde• de bedste priserRing på tlf. 87 23 12 35eller se www.unitasrejser.dkANNONCEÅben for nye klienterTerapi til adopterede børn”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”Psykoterapeut, Børneterapeut og PædagogSolveig Lund Bechwww.SolveigB.dkemail: solveigbech@gmail Tlf: 2513 042824 Adoption & Samfund


K o m m e n d et e m a n u m r eBIDRAGEFTERLYSES!Ida, født i Etiopien.Redaktionenarbejder påen rækketema numretil denkommendetid, og derforvil vi megetgerne havebidrag fra læserne.Vi modtager ogsåmeget gerne idéer til,hvad I kunne tænke jerat læse om.Del dine erfaringer og skriv om:BEDSTEFORÆLDREVær med til at sætte spot på bedsteforældrerollen og adoption.Skriv om tanker i ventetiden, hjemkomsten og reglerfor samvær i den første tid, børnebørn med en historie ibagagen, biologiske vs. adopterede børnebørn, reservebedsteforældre,manglende tilknytning og selvfølgelig alleglæderne ved lige netop jeres/dit barnebarn.Deadline 10. november 2012Noah Wu nyder sommeren. Han er født i Sydkorea.ANNONCEWORKSHOP FOR ADOPTEREDE (over 18 år):Historien om din historieSøndag den 30. september fra 10-17 i Ribe.WORKSHOP FOR ADOPTIVFORÆLDRE:Spejlings-dag – hvad /hvordan/hvornår?Søndag den 7. oktober 11 – 17 i Ribe.Terapi & konsultationRibe/MidtjyllandMail: kirstennordahl@gmail.comTlf: 45 40 20 15 81TIDLIG PUBERTETHyppighed, årsager, forskning, erfaringer fra adoptivfamilier.Alle bidrag sendes til bladet@adoption.dk.Venlig hilsen RedaktionenBilleder til temanumreVi modtager også meget gerne billeder til temanumrene.Send venligst maks. tre billeder pr. e-mail.Husk at oplyse navn, børns alder, adresse og lignende.Billederne skal være i høj opløsning (min. 1 MB).Bladet (inklusive billederne) lægges altid efterfølgendepå Adoption & Samfunds hjemmeside.Nr. 4 | 201225


LokalforeningerHer finder du din lokalforening. Ikke alle harhjemmesider.Er du i tvivl om dit tilhørsforhold, så se underadresser og links på wvw.adoption.dkLokalforeninger i Region NordjyllandNordjyllandElse Jungersen Overbye, Parallelvej 12, Nørhalne,9430 VadumWeb: http://nordjylland.adoption.dkMail: nordjylland@adoption.dkTlf.: 98 17 17 11Lokalforeninger i Region MidtjyllandGudenåenMona Østergård, Sanglærkevej 12, Mønsted,8800 ViborgWeb: http://gudenaaen.adoption.dkMail: gudenaaen@adoption.dkTlf.: 86 64 61 72VestjyllandCharlotte Christensen, Ringkøbingvej 1,7400 HerningWeb: http://vestjylland.adoption.dkMail: vestjylland@adoption.dkTlf.: 97 21 18 78ØstjyllandJeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 MårsletMail: oestjylland@adoption.dk, tlf.: 86 29 76 63Lokalforeninger i Region SyddanmarkSydvestjyllandJørn K. Pedersen, Prangeager 38, 7120 Vejle ØstWeb: http://sydvestjylland.adoption.dkMail: sydvestjylland@adoption.dkTlf.: 60 82 04 35SydøstjyllandUlla Grau, Hydevadvej 28, 6270 RødekroMail: sydoestjylland@adoption.dkTlf.: 74 69 38 13FynSanne Pedersen, Lundsbjergvej 38, 5863 FerritslevWeb: http://fyn adoption.dkMail: fyn@adoption.dkTlf.: 65 97 22 97Lokalforeninger i Region SjællandSydsjællandPia Thomsen, Faunedalen 12, 4700 NæstvedMail: sydsjaelland@adoption.dkTlf.: 31 72 01 02Midt- og VestsjællandLene Borg, Tveje-Merløse 28, 4300 HolbækWeb: http://midtogvestsjaelland-adoption.dkMail: midtogvestsjaelland@adoption.dkTlf.: 59 43 92 01Lokalforeninger i Region HovedstadenKøbenhavnKurt Nielsen, Dæmningen 55, 2500 ValbyWeb: http://koebenhavn.adoption.dkMail: koebenhavn@adoption.dkTlf.: 36 16 87 25Københavns OmegnElisabeth Rolffes Becker, Trongårdsvej 13A, 2800 LyngbyWeb: http://koebenhavnsomegn.adoption.dkMail: koebenhavnsomegn@adoption.dkTlf.: 45 88 06 01NordsjællandSofie Bay, Falkenbergvænget 30, 3140 ÅlsgårdeMail: nordsjaelland@adoption.dkTlf.: 25 62 46 25BornholmHanne Nielsen, Anhøjvej 6, 3700 RønneMail: bornholm@adoption.dkTlf.: 56 47 08 12Landegrupper/InteressegrupperBoliviaAnette Buch-Illing, buch-illing@privat.dkAase Wodstrup Jensen, aase.wodstrup@mail.dkKatinka Hoydal, hoylysdal@mail.dkwww.landegruppe-bolivia.dkBulgarienBo Perssonfam.persson@gmail.comhttp://bulgarien.adoption.dkBurkinagruppenBenedikte LohseKollundvej 38 Kastrup, tlf. 60 17 13 16bmlohse@hotmail.comColombiaKate Nielsentlf. 56 14 28 16colombialandegruppen@gmail.comwww.holagominisite.dkDanmarkLau Rasmussen, tlf. 64 82 55 56 / 29 86 55 56www.danskadoption.dkEcuadorJens ReiermamEnglystvej 46, 3600 Frederikssund, tlf. 31 64 11 13jens@reiermann.dk, www.ecuadorkluben.dkEtiopienJens L. Tranholm Damkjær, tlf. 86 29 20 28jensld@mail.dk, www.etiopien-foreningen.dkGuatemalaAnni Bech Nielsen, tlf. 47 52 77 76Hvideruslandwww.hvideruslandklubben.dkIndienSvend Erik Holm, tlf. 64 47 38 35sve@holm.mail.dkwww.123hjemmeside.dk/indiengruppenKaliningrad/MoskvaHelle Pedersen, tlf. 97 17 31 01KinaSøren LodbergHjortevej 17, 7100 Vejle, tlf. 60 74 12 50formand@kinaforeningen.dk, www.kinaforeningen.dkLandegruppe for SydkoreaSisse Jacobsen, Engdraget 25, 3450 Allerødtlf. 30 23 34 08koreatrolde@koreatrolde.dk, www.koreatrolde.dkNepalHanne og Hans Doktortlf. 75 65 48 36hanne.veis@adr.dkNigeriaMedlemskontakt: Yvonne Hegaard HansenMail: yvonnehegaard@hotmail.com, tlf. 29 64 17 04www.nigeriaadoption.dkPeruBjørn Rude VoldborgÆblehaven 1, 3400 Hillerød, tlf. 48 25 05 95bgv@pharmexa.comRumænienLars Birk Sørensentlf. 86 41 51 13larsbirk@skylinemail.dk, www.rumania.adoption.dkSri Lanka (Dansk Sri Lanka Forening)Flemming BratvedGårdagervej 10, 2640 Hedehusene, tlf. 46 56 30 18flemming@bratved.dkdansksrilankaforening@gmail.comwww.dansksrilankaforening.dkSydafrikaLaila BrobergRebekkavej 12, 1. sal, 2900 Hellerup, tlf. 61 79 48 08landegruppesydafrika@gmail.comwww.landegruppesydafrika.dkThailandEbbe Møllertlf. 45 79 24 46 / 40 64 55 84ebbemoeller@yahoo.dkTjekkietAnne-Lise Balletlf. 66 14 31 95tjekkiet@adoption.dkVietnamJeanett StefansenTeglværksbakken 31, 2900 Hellerup, tlf. 35 55 78 74jeanett.jeppe@gmail.comwww.vietnamadoption.dkInteressegrupperBal Vikas Venner, IndienAnnette Havemann Linnet, tlf. 49 19 09 13Hanne Juhl Holm, tlf. 26 36 27 23www.balvikas.dk, info@balvikas.dkColombia – Fanas vennerUlla Gehlert, Julagervænget 22, 5260 Odense S,tlf. 66 15 10 98, sugehlert@yahoo.dkEneadoptanter (GEA)Gitta Wörtwein, tlf. 40 93 11 03geagitta@gmail.comBørnehjemmet Palna, IndienMette Thomsen, tlf. 38 28 50 25Gruppen af adoptivforældre til børn med handicapBernadette Marshbernadettemarsh@gmail.com26 Adoption & Samfund


ID-nr: 46528Afs: Adoption & Samfund, Medlemsadministrationen, Skibbroen 6, 2., Postboks 13, 6200 AabenraaBladet Adoption & Samfund har i år 35 års jubilæum. Det førstenummer udkom i juli 1977, og mange emner er stadig aktuelle!Kalenderen over arrangementer finder du på adoption.dk

More magazines by this user
Similar magazines