MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN - Info - Aarhus Universitet

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992 - 1996MiljøforskningNr. 21MILJØFORSKNING FOR FREMTIDENNOV1995

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Det strategiske MiljøforskningsprogramDet strategiske Miljøforskningsprogramer et koordineret forskningsprogram meddeltagelse af følgende 6 ministerier:◆◆◆◆◆◆Arbejdsministeriet;Forskningsministeriet;Miljø- og Energiministeriet;Landbrugs- og Fiskeriministeriet;Sundhedsministeriet;Udenrigsministeriet.Programmet har en samlet bevillingsrammepå 350 mio. kr. og gennemføres i perioden1992-1996. Delprogram 8 blev imidlertidførst igangsat i 1994 for en 5-årig periode.Det er første gang, at et dansk forskningsprogramkoordinerer et så stort antal ministeriersforskningsindsats.Mere end 300 forskere på 44 forskningsinstitutionerdeltager i programmet.LedelsesgruppenProgrammet ledes af en gruppe bestående afen formand, Lauritz Holm-Nielsen, uddannelses-og forskningsrådgiver i Verdensbankensamt Ole Olsen, forskningsdirektør vedStatens Husdyrbrugsforsøg, ForskningscenterFoulum og Mogens Dyhr-Nielsen, kontorchefi Miljø- og Energiministeriet.Ledelsesgruppen, der er udpeget af regeringen,er den øverste myndighed for programmet.FaggrupperTil at rådgive ledelsesgruppen er der forhvert delprogram nedsat en faggruppe beståendeaf tre internationalt anerkendte eksperterinden for det pågældende delprogram.Yderligere informationYderligere information om de enkelte centrekan fås ved henvendelse til programsekretariatet:Det strategiske Miljøforskningsprogram,Forskerparken,Gustav Wiedsvej 10,8000 Århus C.Tlf.: 86 20 20 11 # 2305.Fax.: 86 13 59 10.E-mail: pia@smfp.aau.dk.Forskning inden for 8 delprogrammerIndsatsen i programmet sker inden for 8 delprogrammer,og forskningen udføres i såkaldteåbne centre med deltagelse af en rækkesamarbejdende forskningsinstitutioner:1: Atmosfære og luftforurening★ Center for Terrestrisk Økosystemforskning★ Center for Luftforureningsprocesser ogModeller2: Grundvand★ Grundvandsgruppen3: Jordoverfladen/øvre jordlag★ Center for Agerlandets Biodiversitet★ Center for Rodzoneprocesser4: Marine og ferske vande★ Center for Strategisk Miljøforskning iFerskvand★ Center for Strategisk Miljøforskning i MarineOmråder5: Samfund og kultur★ Center for Miljø- og Samfundsøkonomi★ Samfund, Økonomi og Miljø - et åbentforskningscenter (SØM)★ Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning(CeSam)6: Miljøfarlige stoffer iterrestriske og akvatiske økosystemer★ Dansk Center for Økotoksikologisk Forskning.7: Det humane delprogram★ Center for Biokemisk og ArbejdsmedicinskEpidemiologi.8: Bæredygtig udnyttelseaf naturgrundlaget i ulande (1994-1998)★ Miljøforskning i Sahel. Sahel-SudanEnvironmental Research Initiative;★ Center for forskning vedr. bæredygtigtlandbrug i semi-aride dele af Afrika;★ Center for forskning i kulturel og biologiskdiversitet i Andesbjergenes regnskove.2

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Indholdsfortegnelsenovember 95MILJØFORSKNINGNyhedsbrev forDet strategiskeMiljøforskningsprogramNr. 21, november 1995ISSN 0907-4678Redaktion:Lauritz Holm-NielsenOle OlsenMogens Dyhr-NielsenLars Stigel (ansv.)Tekst:VidenskabsjournalistGitte MeyerLayout:Søren LarsenForsidefoto:Niels Peter Holst Hansen,BioFotoBagsidefoto:Jan Kofod Winther,BioFotoTryk og sats:Handels-Trykkeriet,Aarhus a/sOplag:4000Trykt på 130 gMultiart Silk klorfrit papirEftertryk af artiklerkun tilladt efter aftaleReturadresse:Det strategiskeMiljøforskningsprogramForskerparkenGustav Wieds Vej 108000 Århus C451016202426283031344246IndledningKonsekvenserfrem på skærmen-om forvaltning af vådområderVintersæd under mistankeTilbage til 30'erne-søernes historieVandmiljøplanensmål kræver nye midlerGiver blæst og trawlnyt liv til fortidens synderGrønne enge på havbundenUtætte spildevandsanlægØrkenen som idealLandmanden,konsulenten og kontrollantenInd i de sorte bokse-fra måling af stoffer til målingaf stoffers effektA. Metal og krabberB. Digitaliseret bevægelseC. Mennesker og kræftNationens økonomiog de afledte udslipNyt fra programmetMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN3

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96IndledningForskere fortæller i dette nummer afMiljøforskning om deres arbejde, resultaterog overvejelser gennem en tolk.Redaktionen har bedt en videnskabsjournalistom at formidle glimt fra detarbejde, der foregår under Det strategiskeMiljøforskningsprogram, på en andenmåde end forskerne selv plejer atformidle deres arbejde. Hensigten er atnå bredere læsergrupper end miljøforskerneselv og deres nærmeste samarbejdspartnere.Miljøforskning er ikke kun for miljøforskere.Både forskerne og forskningensbrugere har behov for en dialog omforventninger til og forvaltning af forskningsresultater.Når det danske samfundhar afsat 350 millioner kr. til Detstrategiske Miljøforskningsprogram -1992-96 - så er det selvfølgelig,fordi samfundet harbrug for mere viden ommiljøforhold for at kunneregulere og administrerepå en indsigtsfuld måde.Forskningen forøger indsigten.Samfundet kankun nyttiggøre den, hvisden bliver formidlet sådan,at det bliver muligtat drøfte de forskelligekonsekvenser, som kan drages af den.Redaktionen af Miljøforskning badderfor videnskabsjournalist Gitte Meyerlave en serie af interview med nogle fåaf de i alt 300 forskere fra 44 forskningsinstitutioner,som deltager i Det strategiskeMiljøforskningsprogram. Ud frarapporter fra de 15 murstensløse forskningscentre,som er oprettet under programmet,valgte hun nogle stikord og temaer,som artiklerne skulle kaste lysover, og det førte til valg af de forskere,som blev interviewet. Andre stikord ogtemaer ville have ført til andre forskere.Miljøforskning er så bredt et emne ogberører så mange sider af tilværelsen, atdet er umuligt at tage det hele under behandlingpå én gang.Dele af den forskning, som bliver formidletpå de følgende sider, har forskernefør selv beskrevet, mens andet ikkeer fortalt før. Under alle omstændighederer måden at fortælle på her megetanderledes end den traditionelle forskerrapport.Sproget er anderledes. Indholdsmæssigter mange tekniske beskrivelservalgt fra, mens der til gengæld erlagt stor vægt på at sætte forskningenind i samfundsmæssige sammenhænge.Der er således ikke tale om formidling,der søger at erstatte den traditionelleformidling, men om et supplement. Detskal, ideelt set, skabe et fælles samtalegrundlagmellem på den ene side forskerne, på den anden side den engageredeborger, herunder politikeren og administratoren.Kravet til brugerne, til borgerne, er igrunden ganske stort.De kan ikke forvente, atforskerne leverer demenkle svar og klare retningslinier,som eliminererpolitiske valg. Demiljømæssige sammenhængeer simpelthen ikkesådan. Det går somen rød tråd gennem deFoto: Jon Arne Sæter / Samfoto / 2.maj mange interview. Derforer det ekstra nødvendigt,at forskerne får forklaret sig letforståeligtog samtidig nuanceret. Redaktionenhar altså søgt at imødekomme behovetved at sætte en journalist på opgaven.Hun har skrevet på nogle andrepræmisser end forskernes egne. Forskernehar derpå kontrolleret manuskripternesfaktuelle indhold.Redaktionen håber, at dette blad vilblive godt slidt. Skulle det inspirere tilønsker om at vide mere om den forskning,der foregår under Det strategiskeMiljøforskningsprogram, er alle og enhvervelkomne til at kontakte programmetssekretariat: Forskerparken, GustavWieds Vej 10, 8000 Århus C. Telefon:86 20 20 11 # 2305. Reaktioner påbladets form og indhold modtages ogsågerne på samme adresse.4

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Konsekvenser frem på skærmenForvaltning af vådområdernovember 95Kort og lokale data om natur ogproduktion røres sammen i en computer.Det skal blive til et system,som kan anskueliggøre sandsynligegevinster og omkostninger ved denneeller hin forvaltning af et vådområde.Systemet skal kunne noget,som nutidens specialiserede administratorer,politikere og interessegrupperhar stadigt vanskeligereved. Det skal kunne rumme konsekvenserfor landbrug, vandmiljø,dyreliv og samfundsøkonomi - ogikke blot for én af delene.Miljøpolitik og naturforvaltninger felter, hvor samfundeter rigt på detailviden ogpleje af særinteresser, men fattigtpå overblik. En tværfagligforskergruppe, der samler naturogsamfundsvidenskabsfolk, søgerat give det store overblikbedre betingelser. De arbejderpå at udvikle et system, som kangøre det lettere at overskue konsekvenseraf forskellige formerfor forvaltning af vådområder.Det lokale vådområde har betydningfor landbruget, for vandmiljøet, for dyrelivetog for samfundsøkonomien. Blandtandet. Hvert af disse emner har sinespecialister og frontkæmpere i den amtsligeadministration, i amtsrådssalen og ilokalområdet. Samtale om den fællesforvaltning af vådområdet foregår, nårman har tænkt færdig hver for sig.- Det system, vi arbejder på at udvikle,skal gøre det så let som muligt at tænkeog planlægge mere integreret. Hensigtener at nedsætte modstanden mod attænke på tværs fra starten af et projekt,siger forskningskoordinator, cand.scient.Niels Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser.- Vi har fået indrettet samfundet sådan,at planlægningsprocesserne foregårstykkevis og delt. Helheden kommerførst ind i billedet i de sidste faser. Nården endelige beslutning skal tages,"Der er absolutikke tale om enelektronisk versionaf oraklet iDelfi. Tanken erikke at erstatte politikmed teknik"kæmper og tillemper repræsentanternefor de forskellige synsvinkler sig frem tilet kompromis. Der er stor risiko for, atman blot ender med at enes om denmindste fællesnævner. I stedet for atramme en løsning, der både tilgodeserdet ene og det andet, finder man altså enløsning, der i grunden hverken tilgodeserdet ene eller det andet, kritisererNiels Christensen.Systemet, som er tiltænkt administratorer,politikere og offentlighed, kaldeset „beslutningsstøttesystem“. Niels Christensener ikke begejstret for ordet. Detsmager lidt af teknokrati, kan give associationeri retning af: tryk på enknap og ud i den anden endekommer den rigtige beslutning.Men der er absolut ikke taleom en elektronisk version aforaklet i Delfi, understregerhan. Tanken er ikke at erstattepolitik med teknik.- Tværtimod. Hensigten er athæve informationsniveauet, atgive den politiske debat etbedre grundlag ved at synliggøreoverordnede konsekvenseraf forskellige indgreb, siger han.Drømme og omkostningerVejle Ådal er valgt som det område, systemetbygges op om og prøves på. Vedhjælp af fire scenarier - beskrivelser afådalen under forskellige forudsætninger- skal det vises, hvordan systemet kanbruges til at belyse tre temaer: Kvælstofkredsløb.Naturens plante- og dyreliv.Og økonomi.I ét scenarie beskrives ådalen slet ogret, som den tager sig ud og fungerer idag. Op mod den beskrivelse kan manholde de tre øvrige scenarier. De erendnu ikke udvalgt, men skal repræsenterealternativer, forskelligartede eksemplerpå mål og deres konsekvenser.Et af de mulige alternativer er baseretpå godt hundrede år gamle kort. VejleMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN5

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Ådal så meget anderledes ud dengang,end den gør i dag. Åen var smallere ogmere snoet. Der var mere sump og langtmindre dyrket jord. Plante- og dyrelivvar et andet. Ved at studere de gamlekort, kan en trænet kortlæser danne siget billede af landskabet og alt efter sin"Der er stor risiko for, at manblot ender med at enes om denmindste fællesnævner"suggestionsevne tilsætte duft og lyd. Insekter,der summer og glitrer i luften.Mosekonens bryg ved slutningen af envarm sommerdag. Der var så dejligt udepå landet...Systembyggerne håndterer det gamlekort på anderledes nøgtern vis. De starterdér, hvor den svævende, duftendedrøm om de gamle dage slutter. Deresspørgsmål drejer sig om, hvad det villekoste, og hvad der kunne vindes ved atskrue Vejle Ådal tilbage til tilstanden frade tider, hvor guldaldermalerne medpensel i hånd og efter levende modelkunne prise dansk naturidyl.Hvor stor en del af den jord, som i dagdyrkes, skulle forsumpe? Hvad ville detkoste landbruget? Hvad ville det kostesamfundet? Hvilke gevinster ville dervære i form afmindsket kvælstofudvaskningog et rigeredyreliv?- Til dette scenariehar vi talt om atbruge de ældstekort, vi kunne finde.De viser ådalensom den så ud, førlandbruget tog nutidensmeget intensiveproduktionsformeri brug. Vi kanaltså give noglekonkrete ideer omforskellige formerfor konsekvenser af en rekonstruktion,forklarer Niels Christensen.Digitaliserede kort. Beregninger vedrørendekvælstofudvaskning til vandmiljøetunder forskellige forudsætninger.Oplysninger om jordbundsforhold, produktionsformer,afgrøder og udledningaf kvælstof fra landbruget. Den type råmaterialerindgår i systembyggearbejdet.Fugl eller fiskMan kan tage udgangspunkt i et kort,beskrive hvad der skal til for at skabenoget, der ligner, og regne på omkostningerneved en sådan operation. Mankan også tage udgangspunkt i forslagtil initiativer og derpå tegne et kort: Sådanvil det komme til at se ud og virke,hvis ...I ét scenarie kan ådalen gøres så vådsom vel muligt og udstyres med store søer.Den tænkte forslagsstiller har denene tanke i hovedet at mindske udslip afkvælstof til havet. Men hvad vil det betydefor landbruget, for samfundsøkonomien,for dyrelivet og for Vejleborgernessøndagsture, hvis ådalen indrettes sombiologisk renseanlæg?Et fjerde og sidste scenarie kan bliveet såkaldt landskabsøkologisk scenarie.Her forvaltes ådaleni tankerne ud fraden hensigt at skabesammenhængendenaturområder,som dyrelivet kantrives i. Vand, bevoksningog vejelægges tilrette, såpadder og fugle ikkelukkes inde på småøer i landskabet,men kan bevæge sigfrit over store afstandeog dyrke fourageringensog formeringensglæder.6Foto: Steen Agger / Biofoto

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Foto: Lars Serritslev / Biofoto"Det system, vi arbejder på atudvikle, skal gøre det så let sommuligt at tænke og planlæggemere integreret"Hvad ville en sådan planlægning indebæremed hensyn til udslip af kvælstoftil havet? Og hvad ville det betyde forlandbruget, for samfundsøkonomien ...De to sidstnævnte scenarier forstørrernogle typiske miljøpolitiske tankegange -teknikerens, gummistøvlebiologens - ogillustrerer konsekvenser, som de normaltikke har øje for.Eksemplerne kan forekomme grovkornedei deres ensidighed, men dels er dernetop tale om eksempler, dels er de ikkefjernere fra virkeligheden end, at de flestenok vil kunne nikke genkendende,når Niels Christensen skitserer konturerneaf en lokal miljødebat i Danmarkanno 1995: Turistchefen efterspørger savannelandskabog hader tanken omsumpskov. Formanden for landboforeningen finder, at tanken om at opgive dræningaf dyrket jord er blasfemisk. Lystfiskernevil bare have snoede vandløb.Amtsbiologen argumenterer for rodzoneanlæg.Den lokale afdeling af den ornitologiskeforening kan pege på tre truedefuglearter. Og så fremdeles.Niels Christensen: - Politikere og administratorerer ikke ene om vanskelighedernemed at finde balancen, når derpresses på fra mange sider. Den storedel af befolkningen, som hverken repræ-MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN7

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Foto: David Trood / 2.majsenterer særinteressereller specialviden,har detsamme problem.Det kan være u-hyre svært at findeud af, hvadman skal tro ogmene, når manpræsenteres for argumenter fra den ene,den anden og den tredje part. Derfor eren af mine visioner, at ikke alene de direktebeslutningstagere skal kunne brugedet værktøj, vi udvikler, men at derfor eksempel også bliver adgang til detpå bibliotekerne i forbindelse med lokaledebatter om projekter.Begrænsninger- Desværre, lyder Niels Christensenssvar på spørgsmålet om, hvad systemetvil kunne fortælle om tilførsel og udledningaf fosfor. Man har valgt at fokuserepå kvælstof. Brugeren af systemet gørklogt i at huske på den begrænsning.Særligt i forhold til det våde elementgælder det nemlig ofte, at hvad der ergodt til at holde på kvælstoffet, det slipperfosforen løs. Og vice versa.Det har været nødvendigt at vælge fra,forklarer Niels Christensen. Dels vil systemetaldrig kunne afspejle hele denvirkelige verdens mangfoldighed. Delshar der været praktiske begrænsninger.Der er en vis rum tid og en vis sumpenge til rådighed for projektet. Ognogle oplysninger er lettere tilgængeligeend andre. For eksempel findes der merekontant viden om kvælstoffets veje i miljøetend om fosforens. Også æstetik erfravalgt som tema. Man vil ikke kunnebruge systemet til at få oplysning om etindgrebs konsekvenser for landskabetsskønhed.Systemet vil altså nok kunne rummeflere, men ikke alle mulige tankegangeog hensyn. Og det vil ikke kunne levereandet end begrundede gæt over konsekvenseraf indgreb. De begrundede gæter resultater af beregninger, som igen erbaserede på mængder af målinger, påstatistik og på eksperimenter. Beregningerneer koncentrerede udtryk for denviden, med tilhørendefejl og usikkerheder,somfindes i dag. Nårmange forskelligeberegninger samlesi ét system, såmødes også de fejlog kortslutninger,de hver for sig måtte være behæftedemed.- Men redskabet bør i hvert fald kunneblive så godt, som den viden, der findes idag, og som er for omfattende til, at enkeltpersonerumiddelbart kan overskueden, siger Niels Christensen.Så mange regneresultater som muligtvil blive præsenteret i form af kort påskærmen, fortæller han. Men ikke altkan gøres op i tal og omsættes i digitalekort, så brugerne må også forberede sigpå en del prosa. Beskrivelse af samfundsgruppermed forskellige interesseri forhold til et vådområde. Beskrivelse afde juridiske rammer for forvaltning afvådområder. Det er eksempler på emner,der nok bedst egner sig til ord.Fremtidsperspektiver for systemet, ellermåske i det hele taget for systemer afden type, kunne være, at det blev taget ibrug på nationalt plan, at det blev brugttil undervisning, og at det blev anvendttil kontrol af projekter. De forventninger,som knyttes til naturprojekterne, vilvære konkrete og specifikke. De vil kunnesammenholdes med virkeligheden,som den tager sig ud ti, tyve og trediveår efter.- I forbindelse med naturprojekter bliverdet forbavsende sjældent kontrolleret,om målene bliver nået. Måske skyldesdet, at den type projekter har en sålangsigtet karakter, kommenterer NielsChristensen.Overvågning og kontrol af målopfyldelseer også en måde at blive klogerepå, gør han opmærksom på. Holdt antagelsernestik? Eller hvorfor ikke? Vejentil bedre beslutninger - og beslutningsstøttesystemer- er brolagt med svar påde spørgsmål.Niels Christensen. Tlf. 46 30 12 00. TilknyttetDansk Center for Rodzoneprocesserunder Det Strategiske Miljøforskningsprogram.8

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Skal miljøhensyn styre braklægningen?De danske miljømyndigheder bør tage konkret stilling til, om de vil betragte realiseringenaf EU-kravet om braklægning af landbrugsjord som en samfundssag eller alenesom en sag for den enkelte landmand. Det mener biologerne Brian Kronvang og NielsChristensen, henholdsvis seniorhydrolog og forskningskoordinator i Danmarks Miljøundersøgelser.De beskriver begge braklægningen af 15-18 procent af landbrugsjordensom et muligt redskab til at føre konstruktiv miljøpolitik. Derfor opfordrer de blandt andreamterne til at tage diskussionen op.- Braklægningen kan føres ud i livet efter kludetæppe-princippet, hvor omkring en syvendedelaf landbrugsjorden lægges brak i et tilfældigt mønster, styret af de enkeltelandmænds valg. Eller anledningen kan benyttes til at præge det danske landskab vedat placere de braklagte arealer i et mønster, der er bestemt af hensyn til mindsket udvaskningaf næringsstoffer til vandmiljøet, af hensyn til dyre- og planteliv, rekreativeformål og så videre, siger Niels Christensen.- Det, som politikerne skal tage stilling til, er, om braklægningen skal være landmands-eller miljøstyret, præciserer Brian Kronvang.Skal braklægningen falde på de tørre steder, eller måske tværtimod på de potentieltvåde? Brian Kronvang og Niels Christensen vil ofte være tilbøjelige til at pege på detsidstnævnte alternativ. Mange landmænd vil nok foretrække at bestemme selv. UnderDet Strategiske Miljøforskningsprogram beskæftiger Brian Kronvang og Niels Christensensig begge med vådområder.Foto: Svend Tougaard / BIOFOTOK o m m e n t a rMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN9

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Foto: Elvig Hansen / BiofotoVintersæd under mistankeFosfor-tab til vandmiljøetForanstaltninger, som hjælper modudvaskning af kvælstof til vandmiljøet,kan have den modsatte virkningmed hensyn til tab af fosfor tilsamme vandmiljø. Det er et påtrængendemiljøpolitisk problem, at beslutningstagerneøjensynlig harsvært ved at tænke på mere end étstof ad gangen.Det danske land er blevet grønnereom vinteren, dels af naturskabte,dels af menneskeskabte årsager. Vintreneer milde. Og landmændene er blevetpålagt at holde mindst 65 procent afmarkerne vintergrønne. Hensigten meddenne foranstaltning er at holde påkvælstoffet i jorden og således beskyttevandmiljøet mod udvaskning af kvæl-10

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95stof. Landmændene har mere end levetop til kravet, og med hensyn til kvælstofser logikken i politikken ud til at holde -i hvert fald i det omfang markerne tilsåsmed vækster, der ikke skal gødes, ogsom er gode til at bruge af kvælstoffet ijorden. Projekt vintergrønne markerkan således ligne miljøpolitik, der virker,hvis man nøjes med at tænke påkvælstof. Hvis også fosfor inddrages iovervejelserne, bliver det imidlertidstraks mere tvivlsomt, om der er tale om"I praksis er der imidlertid entendens til at sætte en klap fordet ene øje og nøjes med attænke på kvælstoffet"en succes.- Meget tyder på, at vanderosion er etvoksende problem, når det gælder tab affosfor til vandmiljøet. Vi har en mistankeom, at vanderosionen øges, når markernetilberedes og tilsås med vintersædom efteråret, siger seniorforsker, lic.agroErik Sibbesen, Statens Planteavlsforsøgi Foulum.Ved kraftige eller langvarige regnskyl,når kun en del af vandet at sive nedgennem jorden. Resten samles i stadigtstørre strømme på jordoverfladen og løber,afhængigt af kuperingen, ned tilnærmeste vandløb. Det sker især i vinterhalvåret.Store mængder fosforrigoverfladejord kan rives med undervejs.Det er vanderosion med tab af fosfor tilvandmiljøet.En ujævn pløjemark kan rumme merevand på overfladen og opsuge mere vandend en jævn vintersæds-mark, simpelthenfordi pløjemarken har en størreoverflade og er mere løs. Derfor er ErikSibbesen tilbøjelig til at mene, at vintersæds-markerud fra et fosfor-synspunktfører til en øget belastning af vandmiljøet.Erik Sibbesen leder for tiden to forskningsprojekter,der drejer sig om vanderosionog tab af fosfor til vandmiljøet.Hans speciale er planteernæring i almindelighedog fosfor i særdeleshed, oghan synes, det er et påtrængende problem,at det øjensynlig er meget svært attænke på mere end ét stof ad gangen,når miljøet udforskes og miljøpolitikkenudformes.Formålet med Vandmiljøplanen er atmindske overfodringen af vandmiljøetmed begge næringsstofferne, kvælstof ogfosfor. De to næringsstoffer opfører signok så forskelligt. Det burde miljøpolitikkentage højde for. I praksis er derimidlertid en tendens til at sætte en klapfor det ene øje og nøjes med at tænke påkvælstoffet, kritiserer Erik Sibbesen.Han fremhæver reglerne om, hvor mangehusdyr en landmand må have i forholdtil sin ejendoms areal som et andeteksempel på énøjet fokusering.- Reglerne er øjensynlig udformet medtanke på kvælstoffet. At følge reglerneer ensbetydende med, at jorden tilføresmere fosfor end nødvendigt for afgrødernesvækst. Det øger risikoen for tab affosfor til vandmiljøet, siger han.For lidt og for meget- En vigtig forskel på kvælstof og fosforer, at de to stoffer slet ikke har det sammeforhold til vand. Kvælstof elskervand. Fosfor hader vand, forklarer ErikSibbesen.Det betyder ikke, at fosfor holder sigpå lang afstand af vandløb, grundvand,søer og hav. Men det betyder, at fosforensog kvælstoffets veje til vandmil jøeter forskellige. Kvælstoffet slutter gladeligtkontakt med vandet. Fosforen bindesderimod meget hårdt i jorden og flyttesførst og fremmest over i vandmiljøetsammen med jorden.Det kan altså ske ved vanderosion. Detkan ske i forbindelse med vinderosion,også kaldet muldflugt. Og det kan skeved nedsivning, hvor fosforholdige partiklersiver med vand ned gennem jorden.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN11

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Fosforens tilbøjelighed til at binde sigtil jorden betyder, at der let ophobes fosfori markerne. Når 20 kilo fosfor hældesud på en mark, får planterne umiddelbartfat i cirka 2 kilo. Det følgende år fårplanterne måsketag i et enkelt afde resterende 18kilo.Det meste afden tilførte fosforbindes hurtigt. Istarten er denkoncentreret dér,hvor den bringesud. Efterhåndensom den reagerermed jorden, spredesden og bliversværere tilgængeligfor planterne.Foto: Søren Holm / Chili- De har et kontaktproblem, siger ErikSibbesen.Planterne kan ikke klare sig uden fosfor.Stoffet har betydning for energistofskiftethos planter og dyr og er iøvrigtvigtigt for menneskers knoglebygning.Ved dyrkning bliver der tappet af fosforlagrene.Hver gang en afgrøde høstes,fjernes fosfor. Uden gødning bliver resultatet,at jorden bliver mindre frugtbar.Den udpines.Erik Sibbesen minder om, at fosfor udfra en global betragtning er en mangelvare- „måske den største“ - og en knapressource. Mange steder i den tredje verdener mangel på fosfor i jorden det heltstore problem.- Det er et krisetegn, når jorden er megetfattig på fosfor, gør Erik Sibbesenopmærksom på.For 100-150 år siden var de danskelandbrugsjorder udpinte, på linje medjorden mange andre steder i Europa. IEngland og Tyskland var der folk, somfandt ud af, hvordan man kunne skaffesig fosfor ved at syrebehandle knusteknogler. Efterhånden kom der også gangi udnyttelsen af råfosfatlejer. Der er ik-ke uoverskuelige mængder af dem, mende findes blandt andet i Nordafrika. Derkom gang i fosforproduktionen og i anvendelsenaf kunstgødning.I dag er der fortsat vældigt gang i beggedele. I voresdel af verden erjorden gødet opog det i en grad,så dét nu er blevetet problem.Midlet mod gårsdagensproblemer blevet årsag tilnye problemer.For lidt og formeget fordærversom bekendt detmeste. Holland erskræmmeeksemplet.Dér er dermange steder akkumuleretså megen fosfor i jorden, atden er helt mættet. Hvilket vil sige, atnår der hældes et kilo fosfor på i den eneende, så kommer der faktisk også et kilofosfor ud i den anden ende.Viden med hullerI Danmark er vi godt med, selvom vi ikkenår de hollandske højder.- Mange steder i den danske landbrugsjorder der i dag unødvendigt megenfosfor. Allerede i trediverne var derlandbrugsforskere, der vurderede, atlandmændene egentlig godt kunne holdeigen med fosfortilførslen og nøjes med atgøde for at vedligeholde jordens indholdaf fosfor, fortæller Erik Sibbesen.Han henviser til den skala, som LandbrugetsRådgivningscenter i Skejby brugerfor fosfortilstand i jorden. På skalaenrepræsenterer tallet 4 et højt niveau og2-4 et middelniveau, mens 0-2 er lavt.De danske jorder ligger i snit på 4,5.En jordbundsanalyse kan vise jordensfosfortilstand. Den informationskilde bliveri høj grad brugt. Hvert år bliver der12

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95lavet omkring 100.000 jordbundsanalyseri Danmark. Forbruget af kunstgødninger da også dalet noget de senere år.- Men der er nok stadig en tendens til,at landmændene vil være på den sikreside, så der bliver gødet mere end nødvendigt,mener Erik Sibbesen og tilføjerilsomt, at overgødskningsproblemet ogsåhænger sammen med husdyrtætheden.Det er i de husdyrtætte områder, derfor alvor overgødes med fosfor. Sidenvandmiljøplanen blev til i 1987, er dendanske svineproduktion øget med omkringen fjerdedel. Og reglerne for husdyrtætheder altså ikke indrettet medhenblik på at beskytte vandmiljøet modtab af fosfor fra jorden.Erik Sibbesen: - Den første udredningom tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet blev lavet for en god halv snes år siden.På det tidspunkt fandtes der ikkemegen viden om, hvordan fosfor flyttersig fra jord til vand. Man fandt et lavtniveau af fosfor i drænvand framarker og konkluderede derpåegentlig, at fosfor fra landbrugetikke var et problem. Det var lidtforhastet. Man søgte ikke detrigtige sted.Der er fortsat store problemermed at få styr på, hvordan fosforenbevæger sig og i hvor storemængder.„Sammenfatningen medtager ikke fosforpå grund af problemerne med at fortolkefosfortransporterne i vandløb,“hedder det således i de seneste rapporterfra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram.Antagelsen er nu, at fosfortransporternei vandløb hidtil er blevet undervurderet.Fosfortilførsel spiller en væsentlig rollefor forarmelsen af danske søer, menerforskningsprofessor John Anderson,Danmarks Geologiske Undersøgelse.Som Erik Sibbesen beskæftiger han sigmed fosfor. Han ser sagen fra modtagerensside og arbejder på at beskrive konsekvenserfor livet i en sø, der tilføres forstore mængder fosfor. Det ser ikke for"reglerne forhusdyrtæthed eraltså ikke indrettetmed henblikpå at beskyttevandmiljøet modtab af fosfor frajorden"godt ud. Men fosforens veje fra land tilvand er altså fortsat temmeligt dunkle.ÆndredeproduktionsformerFosfor kan sive ned gennem jorden medvandet, men det er næppe det store problem,når talen er om landbrugsproduktion.Det er i dag kendt, at denne nedsivningikke foregår så jævnt og ensartetsom tidligere antaget. Vandet følger storeporer og sprækker og siver altså i forskelligmængde og forskelligt tempo frasted til sted. Erik Sibbesen skønner, aten betydelig del af den nedsivende fosforstammer fra spildevand fra spredt bebyggelse.Udforskning af sammenhænge i miljøetfører ikke nødvendigvis til, at det bliverlettere at lave enkle regler. Sammenhængeneviser sig for detmeste at være alt andet end enkle.Det gælder også for vanderosionen.- Da jeg læste på landbohøjskolen,talte man overhovedet ikkeom dette problem. Forklaringenbehøver ikke at være, at erkendelsenaf problemet har væretsen. Mig forekommer det meresandsynligt, at vanderosion faktisk ikkehar været et synderligt stort problemtidligere, siger Erik Sibbesen.- Vi tror, at vanderosion er et voksendeproblem. Foreløbig kan vi ikke bevisedet, men vi har en begrundet mistanke,tilføjer han. Og udpeger ændrede produktionsformeri landbruget som denudløsende faktor.Landmændene bliver stadigt mere specialiserede.Der bliver ikke alene flerehusdyr, men de koncentreres også mereog mere i stedet for at være spredt i etjævnt lag ud over landet. Og på de storekornmarker anvendes landbrugsmaskiner,som har taget alvorligt på i vægt iforhold til tidligere tiders. De tunge ma-MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN13

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Foto: Jorderosion /Erik Sibbesenskiner presser jordensammen, så det kan blivevanskeligt for vandet atsive. I den situation måoverfladeafstrømningennaturligvis blive større.Erik Sibbesen og hans kolleger undersøgernu ti landbrugsområder langs medvandløb og søer. De måler de riller, somvandet har gravet i jordoverfladen, og deanalyserer de sedimenter, som vandethar aflejret. Hensigten er at nå frem tilkvalificerede skøn over mængden afvanderoderet jord - med samt fosfor. Disseskøn skal sammenholdes med oplysningerom jordtype, topografi, afgrøderog dyrkningsmetoder.Erosions-modelI alt bliver der samlet oplysninger omhundrede marker i tre år. Erik Sibbesenhåber, at det vil give tilstrækkeligt medoplysninger til, at der kan laves en modelvedrørende risiko for vanderosion.Forsynet med oplysninger om forholdsom jordtype og topografi skal modellenkunne levere beregninger over sandsynligvanderosion og fosfortab ved valg afdenne eller hin afgrøde og dyrkningsform- og under forudsætning af denneeller hin nedbørsmængde og -fordeling.Erik Sibbesen nævner landbrugskonsulenterog amtslige miljømyndighedersom mulige brugere af modellen. Forlandbrugskonsulenterne kan modellenvære et redskab til at indbygge miljøhensyni rådgivningen. Miljømyndighedernevil kunne støtte sig til modellen iforbindelse med forsøg på at udforme enbraklægningsstrategi.Computere er så venlige at regne påde mange målinger fra de hundredemarker. Beregningerne bliver til statistikover, hvordan tingene plejer athænge sammen. Det er disse statistiskesammenhænge, som så bruges til produktionaf forudsigelser. Modellen byggermed andre ord på den antagelse, atde statistiske sammenhængeafspejler de fysiskeditto. Den antagelseholder formentliget langt stykke ad vejen,men det er letsindigtat tro, at statistikken afspejler enhvereventualitet, understreger ErikSibbesen.Derfor skal modellen ikke bruges ukritiskog uden iagttagelse af de faktiskeforhold på marken. Og derfor suppleresindsamlingen af målinger til modellenmed eksperimenter, hvis sigte er at forstå,hvordan forskellige dyrkningsformerpåvirker vanderosion.Eksperimenterne foregår på en halvsnes forsøgsparceller. Vinterhvede såspå tværs og på langs. Én parcel liggerhen som pløjemark. Én overvintrer medstub, én med græs. Og så videre. Detfælles spørgsmål er: Hvad betyder dennevintertilstand for vanderosionen?Eksperimenterne kan forbedre grundlagetfor at vurdere fornuften i modellensforudsigelser, inden den slippes løstil brugerne. Desuden vil de bidrage tilat belyse, hvad der er fornuftigst hvor oghvornår, hvis man vil forebygge fosfortabtil vandmiljøet på grund af vanderosion.Erik Sibbesen: - I et landbrugslandsom Danmark må vi acceptere, at der forekommertab af næringsstoffer til vandløb.Vi kan ikke forvente at få noget, derligner naturlige tilstande, i betydningenfravær af menneskers påvirkning. Menvi kan fastsætte nogle mål for hvilkespor, vi vil efterlade os, for eksempel forhvilken tilstand vi vil acceptere i vandløbene.Mindskelse af vanderosion fralandbruget er et af flere midler til at nåsådanne mål.Erik Sibbesen. Tlf. 89 99 17 21. TilknyttetDansk Center for Rodzoneprocesserunder Det Strategiske Miljøforskningsprogram.14

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Foto: Søren Holm / ChiliFoto: Henrik Saxgren / 2.majFoto: Niels Peter Holst Hansen / BiofotoFORSLAG: PLANT LÆHEGN IGENDer var engang, hvor opdyrkningen af Danmark var en folkesag, og hvordet offentlige gav støtte til driftige bønder, som ville plante læhegn for at holde på jorden.Den støtte er borte. Omdannelsen af det danske landskab til én stor, gylden kornmarker ikke længere det lysende mål for alt folket, og hvis landmænd vil plante læhegnfor at holde på jorden, så er det deres egen sag.- Det ville være klogt at genoverveje støtten til læhegn. I dag tjener de nemlig et andetformål end dét, vi er vant til at forbinde dem med. De modvirker det tab af fosfor tilvandmiljøet, som skyldes vinderosion, siger seniorforsker, lic.agro. Erik Sibbesen, StatensPlanteavlsforsøg i Foulum.- Selv efter at jorden er tilberedt, kan de øverste tre-fire cm. sagtens blive ført bort afvinden. Tidligere fokuserede man på, at landmanden på den måde gik glip af megetværdifuld muld. Det betragtes ikke længere som et samfundsproblem. Men jeg tror ikke,det er gået op for samfundet, at den muld, som føres bort med vinden er ekstremtrig på fosfor, og at en del af den havner i vandløb og søer.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN15

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Tilbage til 30'erne?Søernes historieSøernes bund er et historisk arkiv,fordi sedimenterne på søbundenkan aflæses. De kan fortælle ommenneskets påvirkning gennem årtusinder.Nu skrives et kapitel af deseneste 150 års historie for otte danskesøer - historien om ernæring ogoverernæring. ForskningsprofessorJohn Anderson ville gerne udvideindsigten ved at gå meget længeretilbage i tiden. Men han betragtersøernes tilstand for 50-60 år sidensom det realistiske mål, når talen erom restaurering.Det er næppe realistisk at forestillesig, at vi i praksis kan komme længeretilbage end til situationen, som denvar i 30’erne. Under de givne samfundsmæssigebetingelser tror jeg ikke, det ermuligt.Udtalelsen fremsættes af forskningsprofessor,Ph.D. John Anderson, DanmarksGeologiske Undersøgelse, og dendrejer sig om restaurering af danskesøer. John Anderson leder et forskningsprojekt,der går ud på at skrive en lillehalv snes danske søers ernærings-historiei de seneste 150 år. Samtidig finpudsesdet redskab, som kan bruges tilat skrive det samme kapitel af andrelavvandede søers historie: Analyser af"Det kan føre til håbløs stræbenefter mål, som kun kan nås vedeliminering af mennesket. I sidsteende bunder det i en forestillingom et modsætningsforholdmellem menneske og natur, en ideom at mennesket ikke er en del afnaturen."sedimenter fra søernes bund.Mennesket har påvirket livet i søerne iårtusinder, understreger John Anderson.På det grundlag kan det virke, somom han sigter meget lavt, når han betegnertilstanden for 50-60 år siden som etrealistisk mål, men søerne var faktiskhelt anderledes levende dengang, end deer i dag.Menneskene gik rundt på land og i bymed udviklingsoptimismen i behold, ogom søndagen kunne man tage på roturmed berettiget forventning om at hjembringenogle af de fisk, som færdedesmellem vandplanterne - en god storaborre eller måske en gedde - til aftensbordet.I dag er vandplanterne og de gode,store spisefisk ved at være en saga blot.Næringstilførslen har passeret det niveau,som gav dem livsbetingelser. Nufavoriseres i stedet en blandet planktonsuppe.At satse på at føre søerne tilbage til entilstand, der minder om 30’ernes kanderfor være et fornuftigt, konkret mål -helt anderledes håndtérligt end en vagide om at føre søerne tilbage til en „naturlig“tilstand, mener John Anderson.Ansvarlighed er konkretHan synes, det er vigtigt at få aflivetden romantiske opfattelse, at søer oglandskab kan gøres naturlige, i betydningenupåvirkede af menneskelig aktivitet.I hele Vesteuropa findes der næppeen eneste sø, som er naturlig i denforstand. Og det er ikke kun det moderneindustrisamfund, der har sat sigspor i landskabet. Pollenanalyser fortællerom afskovning, som satte i gang for6000 år siden. Man kan finde spor efteratmosfærisk forurening, der kan førestilbage til smeltning af bly i romertiden.- Mange miljøadministratorer er ikkeopmærksomme på, hvor langt mennesketspåvirkning af naturen rækker tilbage,siger John Anderson.Det kan føre til håbløs stræben eftermål, som kun kan nås ved eliminering afmennesket. I sidste ende bunder det i enforestilling om et modsætningsforholdmellem menneske og natur, en ide om at16

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95mennesket ikke er en del af naturen. Pålangt sigt fremmer det næppe en ansvarligforvaltning af søerne eller af landskabeti det hele taget.John Anderson: - Det vesteuropæiskelandskab er i dag stort set et kulturlandskab,og det er vi bedst tjent med at erkende.Det betyder, at vi må og kan definereog arbejde os frem mod konkrete,kvalitative mål, for eksempel for hvordanvi ønsker, at livet i søerne skal være.Det vil være naivt at tro, at man udenfor at sigte fornuftigt og få mål og midlertil at passe sammen.Sigtbarheden i søerne. Mængden ogvariationen af planter og fisk. På sådannepunkter kan man sætte sig målog analysere og regne på, hvordan mankan nærme sig målene, og hvad det vilkoste. Sedimenterne på søens bund fortællermeget om, hvordan det har været,og hvorfor det holdt op med at være sådan.- Vi finder det samme mønster overalt,fortæller John Anderson på baggrund afSøbygaard Sø, Østjyllandvidere kan få genskabt en tidligere tilstand.At restaurere en sø er at prøve atpåvirke et dynamisk system, der hele tidenændrer sig i samspil med omgivelserne.Der går ikke nogen vej tilbage.Men sætter man sig konkrete mål, erder mulighed for at påvirke den fremtidigeudvikling. Forståelse af den hidtidigeudvikling giver det bedste grundlagFoto: J.O. Ravn-Nielsen / Biofotode foreløbige resultater fra seks af de søer,som undersøges. Den typiske danskesø er i dag en plankton-sø uden vandplanterog større fisk. John Andersonpeger på tilførsel af fosfor som den vigtigstedel af forklaringen på forarmelsenaf søernes liv.Mejerier, vandklosetter og intensivtlandbrug. Det er nogle af de faktorer,MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN17

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96"Mangel på historiskperspektiv er et genereltmiljøpolitisk problem.Det giver let spil,såvel for dommedagsudsagnsom for bagatelliseringaf alvorlige,menneskeskabte ubalancer."som i det seneste århundrede har bidragetsolidt med fosfor til søerne. De harforspist sig. Det har ført til en stor produktionaf alger, der skygger, så vandplanterneikke kan gro, og som har givetnæring til store mængder af dyreplankton.Planktonædende småfisk er blevetbegunstigede. Til større fisk er der hverkenernæring eller skjulesteder. Sammensætningenog variationen med hensyntil bunddyr og insekter er også ændret.Der er tydelige sammenhænge mellemmængden af fosfor i søerne og ændringernei plante- og dyreliv. Det viser analyserneaf sedimenterne.Fosfor-niveauet gennem tiderne kankonstateres ved analyser af kiselalger.Disse éncellede algers cellevægge er byggetaf silicium, der nedbrydes uhyrelangsomt - så langsomt, at man kan fåoplysninger, der rækker titusindvis af årtilbage.På samme måde har dansemyg særdelesbestandige hovedkapsler. Andre dyrefterlader andre spor, for eksempel æg.Resterne af svundne tiders smådyr ogplanter lader sig datere ved hjælp af radioaktivesporstoffer. Tressernes atombombe-testog katastrofen i Tjernobylhar for eksempel sat sig spor, der bruges,når efterladenskaberne tidfæstes.Ved at sammenstykke informationfra en række sporstofferkan man datere retnøjagtigt op til 150 år tilbage.Og kulstof-14-metodenkan sætte tid på materiale,der er mere endcirka 300 år gammelt.Mellem disse dateringsmetoderer der endnu ettidsmæssigt gab på 150-200år. Her mangler metoder.Oplysningerne om tid kobles medbasal biologisk viden om forskellige organismerskrav til tilværelsen og om,hvem der æder hvem og hvad. Sådankan forskerne ved hjælp af sedimenternetegne en skitse af livet i søerne til skiftendetider. Og når dette lægges sammenmed informationerne om mængdenaf fosfor i søerne på de samme tidspunkter,begynder det at blive muligt atskimte sammenhænge og at indkredsesmertetærskler eller tålegrænser. Mankan udpege vendepunkter for livet i søerne:Hvornår forsvandt dén vandplanteog dén? Hvornår begyndte det for alvorat gå ned ad bakke for dén art og fordén? Hvor mange næringsstoffer var deri søen på samme tidspunkt?Miljøhistorie er sjældenUdbyttet er dels konkret historieskrivningfra sø til sø, dels beskrivelse af generelleudviklingstendenser. Oplysningernekan også anvendes til at teste matematiskemodeller, der udvikles medhenblik på at vurdere søers fremtidigeudvikling under forskellige forudsætninger.Modellerne baseres på statistik ogsandsynlighedsberegning. Analyserne afsø-sedimenterne bygger på materiale fraden virkelige verden og på indsigt i biologiskeog kemiske sammenhænge. Derforkan analyserne bruges til kontrol afmodellernes præcision.Hensigten med modellerne erat få kvalificerede bud medhensyn til udvikling overtid. Hvis de kan regnenogenlunde rigtigt medhensyn til, hvad der foreksempel skete fra1950 til 1970, så øgerdet sandsynlighedenfor, at prognoser for udviklingenfra 1995 til2005 er realistiske. Hvis enmodel rammer skævt, når denafprøves på et tidsrum, hvor historiskedata findes, så giver de historiskedata grundlag for at søge og rette fejl.Adgangen til at få skrevet kapitler afsøernes historie er om ikke unik, så ihvert fald sjælden. Mangel på historisk18

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95perspektiv er et generelt miljøpolitiskproblem. Det giver let spil, såvel fordommedags-udsagn som for bagatelliseringaf alvorlige, menneskeskabte ubalancer.Om de danske søer findes derkun sjældent beskrivelser, der rækkerlængere end 20-30 år tilbage. Konstateringenaf, at søbunden er et veritabelthistorisk arkiv, giver en helt ualmindeligadgang til at forvalte miljøet på baggrundaf viden om konsekvenser af mennesketspåvirkning gennem tiderne.John Anderson har været drivkraftbag udviklingen af analysemetoderne,der oprindelig blev taget i brug på stikordeneforsuring og klimaændringer.Når emnet er klimaændringer og konsekvenseraf klimaændringer er det nødvendigtat bevæge sig langt tilbage i tidenfor at få et pålideligt overblik. Udfra akutte, danske behov gælder detteikke, når emnet er næringsstoftilførselog konsekvenser af næringsstoftilførsel.Rundt omkring i landet er der voksendeinteresse for restaurering af søerne, tilbagetil et mere mangfoldigt liv end dét,som nu er det gængse.Til det konkrete formål, sø-restaurering,er det imidlertid tilstrækkeligt atfå kortlagt de sidste 100-150 års udvikling.Det er også, hvad forskningsprojektetstid og penge rækker til.John Anderson vil gerne meget længeretilbage i tid. Viden om næringsstofbelastningaf søerne for 500, 1000 og 1500år siden og om denne belastnings konsekvenserfor livet i søerne vil kunne sammenstillesmed den historie, som er skrevet- om samfundsudvikling, befolkningstæthed,produktionsmetoder ogkriser. Selvom sådan indsigt ikke ligeher og nu vil kunne anvendes målrettetaf miljømyndigheder, vil den alligevelvære nyttig, fordi den vil kunne kvalificereden løbende diskussion om nutidigtog fremtidigt træk på naturen, menerJohn Anderson.Søernes hukommelse er lang og detaljeret.Foreløbig er kun nogle få af demange erindringer kaldt frem på skærmen.John Anderson. Tlf. 31 10 66 00. TilknyttetCenter for strategisk Miljøforskningi Ferskvand under Det StrategiskeMiljøforskningsprogram.Søbygaard SøFoto: J.O. Ravn Nielsen / BiofotoMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN19

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Vandmiljøplanensmål kræver nye midlerSusåen v. HolløseFoto: Benny Génsbøl / BiofotoForståelsen af næringssaltes omsætningog bevægelser i naturen varfor ringe, da vandmiljøplanen blevlavet i 1987. Mål og midler passedeikke sammen. Det har stimuleretforskningen, blandt andet vedrørendeprocesser i vandløb og omsætningaf kvælstof i vådområder.Nu er det på tide at støtte praktiskeforsøg med genopretning af vådområder,mener seniorhydrolog BrianKronvang. Han anbefaler, at statenstøtter demonstrationsprojekter,som kan inspirere amterne til at gåi gang.Det gælder for næringssaltes bevægelserfra rodzone til grundvand.Det gælder for samspillet mellem biologiskeog fysiske faktorer i og omkringvandløb. Forståelsen var for ringe, davandmiljøplanen blev lavet i 1987. Dissedele af naturens kredsløb var sorte bokse.Man vidste ikke, hvad der foregik idem og fulgte så en almindelig tilbøjelighedmed hensyn til antagelser om detukendte. En lige streg blev trukket gennemdet ukendte område. Det var sikkertmeget enkelt altsammen. Antagelsenholdt ikke stik. Nyere forskning påde to områder afdækker tværtimod megetkomplekse processer.- Man har nok underforstået regnetmed nogle enkle sammenhænge fra énårsag til én virkning. For eksempel mådet have været en antagelse, at hvis20

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95landmanden halveredetilførslen af kvælstof,så ville det ogsånærmest automatiskføre til en halveringaf udledningen afkvælstof til vandmiljøet. Nu ved vi, atdet ikke er slet så enkelt, siger seniorhydrolog,cand. scient. Brian Kronvang,Danmarks Miljøundersøgelser.Brian Kronvang leder et forskningsprojekt,der blandt andet går ud på atbeskrive og modellere omsætning af næringsstofferi vandløb og vådområder.Han har meget tilovers for vandmiljøplanensmål om halvering af udledningenaf kvælstof til vandmiljøet og 80 procentsmindskelse af udledningen af fosfor.Men midlerne, som blev indbygget iplanen, betragter han som mangelfulde.Der blev sat filter i nogle punktkilder -rensning af spildevand fra byer. Det virkede.- Men for at få nedbragt den diffusebelastning med næringsstoffer fra denæsten to tredjedele af Danmark, som erlandbrugsareal, er andre midler nødvendige,siger han. Og peger på omsætningenaf kvælstof i vådområder som enlænge overset proces.Forstå processerI de årtier, hvor miljøforvaltning har udvikletsig til at blive et stadigt tungerepolitikområde, har fokus været påpunktkilder til belastning af miljøet.Man har koncentreret sig om at indkredseog beskrive de store huller. Ogom at lukke dem. På mange store hullerer der nu sat lap. Positive effekter kanmåles. Mindsket fosforudslip fra byspildevander for eksempel en målbar effektaf intensiveret spildevandsrensning.Samtidig er det imidlertid blevet klart,at de store huller kun var den umiddelbartoverskuelige del af miljønedslidningensårsager.Især i det seneste årti er miljøforsk-"Desuden er der etpåtrængende behov for enmere overordnet formålsdebat.Meget tyder på, at deter lykkedes at få identificeretet redskab, der kan tage toppenaf kvælstofudledninger."ningens fokus derforflyttet fra punktkildernetil diffuse kilder tilbelastning af miljøet,blandt andet med næringsstoffer.Nedfaldfra atmosfæren. Ophvirvling af slam frahavbunden. Nedsivning og afstrømningfra landbruget. Og så videre.Det ligger i ordet, at diffuse kilder ervanskeligere at få hold på end punktkilderne.Og at de ikke er egnede til de relativtenkle, omend kostbare midler sompåsætning af lapper - for eksempel spildevandsanlæg- er. Der skal andre midlertil. Vejen går over forståelse af deprocesser, der betinger den diffuse belastningaf miljøet.Brian Kronvang arbejder på at øge forståelsenaf processer i og omkring vandløb.Han sammenfatter forskningens udviklingpå feltet det seneste tiår, sidenden første danske udredning om belastningaf vandmiljøet med kvælstof, fosforog organiske stoffer, NPO-redegørelsen,blev skrevet:- NPO-redegørelsen kiggede på vandløbeneog beskrev hydrodynamikken,hvordan vandet strømmede. Vandløbeneblev nærmest opfattet som en slags lukkedekasser, som vandet strømmede i.Og vandets strømning og transport afnæringsstoffer blev egentlig studeret,som om det kun drejede sig om fysik.Man interesserede sig næsten ikke forsamspil mellem biologiske og fysiske faktorer,og der var ringe interesse forvandløbenes grænseflader, for processerpå bunden og på overfladen. Den hydrodynamiskeforståelse var nødvendig,men ikke tilstrækkelig. I dag er det processernenede i kassen og omkring den,som vi søger at forstå.Hvad betyder fysisk stress som sandtransportfor livet i vandløbet, for algerog dermed også for bunddyr og fisk?Hvilke stoffer udveksles hvordan i degrænseflader, hvor vand møder jord ogluft? Hvordan påvirkes plante- og dyrelivog omsætning af næringsstoffer, nårMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN21

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96vandløb fratages naturlige reguleringsmekanismersom oversvømmelser efterkraftige regnskyl?Det er sådanne spørgsmål, som nu er isøgelyset.Glemt erkendelseVandløb reetableretDe naturlige reguleringsmekanismerhar i dag ikke nogen overvældende gennemslagskrafti Danmark. Der har tidligereikke været nogen tilbageholdenhedmed hensyn til afvæbning af vandløbene.Der findes cirka 35.000 km vandløbi landet. I løbet af de seneste 200 årer 97 procent blevet drænet eller udrettet.- Tidligere var det almindeligt, at manvar ude med gravemaskinen hvert andeteller tredje år for at gøre vandløbene dybereeller bredere. De fysiske forhold erspoleret totalt, siger Brian Kronvang.Ørreder forsvinder fra vandløb, nårman fjerner de sten, hvor de plejer atgyde. De færreste sammenhænge mellemfysiske og biologiske faktorer er såletfattelige, men det gør dem ikke mindrebetydningsfulde.Når Gudenåen nutildags er tre meterbred, hvor den for hundrede år sidenkun var en halv meter bred, så betyderdet ikke blot, at et nutidigt fotografi fraområdet ser anderledes ud end et gammelt.Det betyder også, at åen fungereranderledes, end den gjorde. Det betyderblandt andet, at kvælstof fra vandløbetikke får lov at trænge ud og blive fortæreti jorden langs med åen.Ny erkendelse? Egentlig ikke. Om vådområdersevne til at omsætte kvælstofkan man erkundige sig i ældre lærebøgerfor biologistuderende. Men først i desenere år, hvor overflod af næringsstofferi vandmiljøet har forårsaget problemer,der ikke kan ignoreres, er erkendelsenblevet taget op fra skuffen igen.Den uddybes, forfines, stykkes sammenmed ny viden fra fysik og kemi og omsættesi modeller, der simulerer og illustrereren række af de komplekse processer.Nu er det på tide for alvor at prøveat omsætte den nye viden i praktiskeforsøg med at genoprette vådområder,mener Brian Kronvang.Billigt?Foto: Lars Bahl / 2.majInteressen for at restaurere vandløb harefterhånden bredt sig. Det er dokumenteret,at det lader sig gøre, men også atdet er kostbart. Brian Kronvang tror, atman kan nå langt og for langt færremidler ved at genskabe vådområder.- Mulighederne skal afprøves og vises istor skala. Det er ikke nok at fortælleom dem, siger Brian Kronvang og henvisertil gode erfaringer fra demonstrationsprojektervedrørende restaurering afvandløb. Det samme må kunne gøres medrestaurering af vådområder, mener han.22

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Sådan restaurering kræver ikke nødvendigvisde store initiativer. Det drejersig snarere om at lade være med at tageinitiativer, at afholde sig fra handling.Nogle stikord er braklægning og undladelseaf dræning. Sagt med ord, der harfået valør i en tid med andre holdninger:„Forsumpning“. Og undladelse af vedligeholdelseaf „vandlidende“ områder.Man vil sandsynligvis kunne gøre megetved at lade være med at gøre noget. Demonstrationsprojekterville kunne visetekniske muligheder og svagheder. Deville kunne give erfaringer med hensyntil holdningsmæssige og organisatoriskebarrierer. Og de ville give grundlag forkonkrete beregninger af omkostningerved genopretning.- Opgaven går kort sagt ud på at givede naturlige reguleringsmekanismermulighed for at virke og således tilnærmeområderne den tilstand, de havde,før landbruget blev så intensivt, som deter i dag, sammenfatter Brian Kronvangog tilføjer:- De modeller, vi udarbejder over omsætningenaf næringsstoffer i vandløb ogvådområder, vil snart blive publiceret.Og amterne er rimeligt udrustede medbiologer, der vil kunne bruge modellernelokalt. Efter seks års arbejde i marken iforbindelse med overvågningsprogrammetvedrørende vandløbskvalitet, er degodt inde i problemstillingerne.Kundskab om lokale forhold er afgørende.Der findes ikke to oplande, som"Sådan restaurering kræver ikkenødvendigvis de store initiativer.Det drejer sig snarere om at ladevære med at tage initiativer - atafholde sig fra handling."fungerer ens og tåler det samme. Detkrav om retfærdighed og ens behandlingover hele landet, som kan fremføres, nårtalen er om socialpolitik, giver ikke meningi forbindelse med naturforvaltning.Resultaterne fra udforskningen af processernei og omkring vandløbene viserstor variation fra sted til sted. Modellerog planer for områderne må varieres tilsvarende.Brug for debat om formålAmtsgrænserne kan fungere som en barrierefor planlægning og prioritering afrestaurering af vådområder. Vandløbsoplande respekterer ikke grænser mellemamter, når lige bortses fra Fyns Amtog Bornholms Amt. De fleste af landetsamter må samarbejde med op til flerenaboer, hvis vådområde-projekter skalgive mening.- Miljøforvaltningerne er ved at værevant til at samarbejde over amtsgrænser.Det er næppe et stort problem, vurdererBrian Kronvang. Men for at projekteroverhovedet skal komme til verden,er det nødvendigt, at også beslutningstagernesnakker sammen på tværsaf amtsgrænserne.Desuden er der et påtrængende behovfor en mere overordnet formålsdebat.Meget tyder på, at det er lykkedes at fåidentificeret et redskab, der kan tagetoppen af kvælstofudledninger. Det ervigtigt at få overvejet samme redskabsbegrænsningerog at få drøftet, hvordandet skal bruges.Brian Kronvang: - I hvilket omfang vilvi bruge naturen som rodzoneanlæg?Hvilke andre hensyn skal vi tage?Brian Kronvang. Tlf. 89 20 14 00. TilknyttetCenter for strategisk Miljøforskningi Ferskvand og Dansk Center forRodzoneprocesser, begge under Det strategiskeMiljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN23

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Giver blæst og trawlnyt liv til fortidens synder?Havbunden har vist sig at være genbrugsstationfor næringsstoffer. Nårde hvirvles op, kan de stimulere tilalgevækst med risiko for iltsvind -trods påpasselighed med udledningaf kvælstof og fosfor. Det betyderikke, at det ikke nytter at være påpasselig,men at vi må lære at tænkei et længere tidsperspektiv, menerdocent Christian Christiansen.For et års tid siden blev det sidstepunktum sat i en forskningsrapport,som rummede højst overraskende oplysningerom algeproduktionen i havetrundt om Danmark. Oplysningerne, dervar baserede på konkrete målinger,stemte overhovedet ikke med de beregninger,som indtil da var blevet brugt tilat vurdere algeproduktionen. Dér, hvorman havde målt i virkelighedens verden,var der hele fire gange så mange alger,som modellen mente, at der burdevære.Der var ikke noget galt med målingerne.Men det viste sig, at der var nogetgalt med beregningerne.De tog udgangspunkt i en beregnetpulje af tilførte næringsstoffer fra luft,land og vand og nåede frem til et skønover, hvor mange alger det kunne blivetil. De tog ikke højde for, at blæst og måskeogså trawl kan hvirvle store mængdernæringsstoffer op fra havbundensamt fra dybt vand og således givegrundlag for endnu flere alger.Først fornylig er det blevet erkendt,hvor stor betydning sådan ophvirvlingkan have. Affødt af den forbavsendeuoverensstemmelse mellem virkelighedog beregninger er dette blevet uddybetog konkretiseret. Nogle uforståeligt højekoncentrationer af næringsstoffer kannu forklares med ophvirvling.Beregningerne vil kunne gøres merevirkelighedsnære, men det betyder ikke,at de også bliver mere opmuntrende.Umiddelbar belønning for møje er enmotiverende faktor på miljøområdet, såvelsom på andre områder. Men erkendelsenaf havbundens funktion som spisekammerer en understregning af, at delussinger, vi får i dag, kan være et resultataf adfærd, der ligger år tilbage.- Erkendelsen betyder ikke, at det ernyttesløst at skære ned på tilførslen afnæringsstoffer til havet. Efterhåndensom tiden går, vil spisekammeret blivetømt, når der ikke fyldes så meget i det.Men vi er nødt til at lære at tænke i etbetydeligt længere tidsperspektiv i forholdtil miljøet. Der kan gå lang tid, førman kan se den fulde effekt af dét, vigør i dag. Nye beregninger anslår tyveår, hvis vi skal være helt sikre, siger docent,dr.scient. Christian Christiansenfra Geologisk Institut på Aarhus Universitet.Han leder et forskningsprojekt,hvis formål er at bygge en pålidelig modelfor transport samt ophobning af næringssaltei havmiljøet nær kysterne.Genbrugsstation- Havbunden har vist sig at være enslags genbrugsstation. Døde alger tagernæringsstoffer med sig, når de synker tilbunds. På et eller andet tidspunkt kommerde i omløb igen. De hvirvles op afstormvejr eller måske trawl, forklarerChristian Christiansen.Så materialiserer fortidens synder sig iform af fornyet produktion af alger, ogdet kan være vanskeligt for folk at begribe,hvorfor i alverden de skal postemilliarder af kroner i rensningsanlæg oggylletanke. Når det alligevel ikke hjælper...Christian Christiansen gør opmærksompå, at også nutidens dyder vil aflejresig - eller rettere sagt: undlade ataflejre sig - på havets bund og på langtsigt bidrage til gode cirkler i havmiljøet.- Og vi kan faktisk konstatere mindreindhold af specielt fosfor i vandet langsde danske kyster, siger han. Længereude på havet, på 20-30 meters dybde, erder ingen virkning at spore. Og effekternelangs med kysterne er ikke lige24

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95frem drabelige.Men de er der ogkan bidrage tilat tage toppen afalgevæksten omforåret - denvækst som i sensommerenkanforårsage iltsvindog fiskedød.Koncentrationerneaf kvælstofog fosfor ikystområdernekan måles. Detsamme gældertransporten afkvælstof og fosfori vandløbenesamt udledningenfra renseanlæg.Men der erikke nogen enkelog direktesammenhæng Kutter i hård sømellem det eneog det andet. Havet tilføres også næringsstofferi store mængder fra andrekilder. Modellens opgave er at beregne,hvor meget der transporteres rundt.Kommer der mere eller mindre end før?Har vandmiljøplanen overhovedet betydningfor vandmiljøet i kystområderne?Hvilket indhold af næringssalte er dergrundlag for at forvente - på kort og pålangt sigt?- Modellen kan for eksempel give etkvalificeret bud på, hvilke koncentrationeraf næringssalte der ville have væreti havet, hvis der var blevet tilført merefra land, end der faktisk bliver. Den kanaltså give befolkningen og politikerne etgrundlag for at tage stilling til, om detkunne betale sig at ofre 12-13 milliarderkr. på en vandmiljøplan. Om vi overhovedethar fået noget for pengene. Om vihar fået nok for pengene. Om vi vil brugeflere penge på lignende vis, sigerChristian Christiansen.- Ingen kunneved planens vedtagelsesige,hvilke koncentrationeraf næringsstofferdetville føre til i havet,tilføjer han.Der er måltmindskede koncentrationeraffosfor i vandløb,og frem for altudledes der mindrefosfor endfør med byernesspildevand. Forhavets vedkommendeer måletom 80 procentmindre fosfor fraland tæt på atvære nået. Dakun to - fem procentaf næringssaltenei kyst-Foto: Ib Trap-Lind / Biofotoområderne kommerlokalt fra land - atmosfæren og andrehavområder bidrager med langt detmeste - er der dog totalt set ikke tale omen drastisk mindskelse af mængden affosfor.Med hensyn til kvælstoffet er der ikkesket så meget. Der er ikke målt ændredekoncentrationer i vandløb, ej heller i havet.- Vi kan fodre modellen med den påstand,at der i 1990 kun blev udledt 50procent af det kvælstof som faktisk blevudledt fra land. Derpå kan vi beregne,hvordan kvælstofkoncentrationerne ihavet ville have været under den forudsætning,altså hvis vandmiljøplanenhavde været opfyldt med hensyn tilkvælstof. De virkelige koncentrationerfra 1990 er kendt. Forskellen giver os engod ide om vandmiljøplanens effekt, forklarerChristian Christiansen.- En vigtig effekt ser ud til at være en30 procents mindskelse af kvælstofkon-MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN25

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96centrationen langs kysterneom foråret. Detvil sige, at vi dér harfået skåret en top afkoncentrationen på dettidspunkt af året, hvor algeproduktionenforegår, uddyber han.Ikke „Sandheden“Modellen rammer „rimeligt godt“, vurdererChristian Christiansen, når mansætter den til at beregne koncentrationeraf næringsstoffer og sammenlignermed tal fra målinger af de faktiske forhold.Bedst er træfsikkerheden medhensyn til overfladelaget i havet. I dennesammenhæng er det også det vigtigste,fordi det er dér, algeproduktionenforegår.For at kunne lave modellen har detværet nødvendigt at benytte et stort antalinformationskilder. Fra Fyns Amt ogfra Vejle Amt har forskerne fået oplysningerom transport af næringsstoffer ivandløb. Fra en lang række forskelligeforskningsprojekter er der plukket information,for eksempel om kvælstofnedfaldfra atmosfæren til havet. Viden omsammenhænge mellem faktorer somvandstand og saltholdighed i de øversteog nederste lag i vandet samt om dissefaktorers betydningfor strømmene i havetog dermed transportenaf næringssalte erbygget ind i modellen.Og viden om betydningen af nedbør,stormvejr og temperatur. Et væld af data,af statistik, og af fysisk indsigt erkort sagt blevet omsat til ligninger ogstykket sammen til en model. De muligefejlkilder er lige så mange som informationskilderne.Christian Christiansen: - Nogle år indenvi startede arbejdet, var jeg megetskeptisk med hensyn til matematiskemodeller. I dag er jeg egentlig imponeretover, hvor godt det kan gøres. Men ingenfår mig nogensinde til at tro, at vikan ramme rigtigt hele tiden. Modellerneer ikke bedre, end vi er. De bygger påvores viden og erfaringer.Det forbehold er generelt, understregerhan, og det gælder således også forden forbedrede stormflodsvarsling for deindre danske farvande, som har væreten sidegevinst af modelarbejdet. Oversvømmelserkan varsles med større sikkerhedend før. Det er et utilsigtet, menvelkomment afkast af den øgede, basaleforståelse af vandmassers bevægelse,som det har været nødvendigt at arbejdesig frem til for at udvikle en pålidelignæringsstofmodel.Grønne enge på havbunden?Ålegræs-enge er gode til at bruge afnæringsstoffer i havet, men engeneer skrumpet.Landkrabber er ikke de eneste, forhvem grønne enge er et gode. Detgælder også for livet i havet. Men degrønne enge på havbunden er et stadigtknappere gode. De skrumper. I havet iÅrhus Bugt var der for en god snes år sidenfrodige ålegræs-enge helt ned til 6,5meters dybde. I dag finder man kun åle-"Nogle år inden vi startedearbejdet, var jeg megetskeptisk med hensyn tilmatematiske modeller. I dager jeg egentlig imponeretover, hvor godt det kangøres."græs ned til 2,5 meters dybde. ÅrhusBugt er ikke speciel i den sammenhæng.Den samme udvikling er foregået mangeandre steder langs de danske kyster. Pågrund af den øgede udledning af næringssalteer der flere partikler i vandetend før. De skygger, så ålegræsset nukun får tilstrækkeligt lys tæt underoverfladen.Mindre ålegræs betyder bedre vækstbetingelserfor alger, fordi de får næringsstoffernei vandet for sig selv. Flere26

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95alger betyder blandt andet endnu mereuklart vand og endnu mindre ålegræs.Men måske kan man starte en god cirkelved at plante ålegræs på havbunden?Dét forslag vil blive belyst som et resultataf et tværfagligt forskertræf i Løgstørved Limfjorden denne sommer.Tværfaglighed ved LimfjordenDen 7. august samledes 40 naturvidenskabsfolkfra forskellige fagområder vedLøgstør for at studere alle aspekter afkvælstofkredsløbet. Hensigten var, påsamme tid og sted, at få svar på spørgsmålsom: Hvor meget kvælstof kommerfra luften? Hvor meget tilføres med vandetfra øst og vest? Hvor meget hvirvlesop fra bunden? Hvor meget forbruges afalger, af bunddyr, af ålegræs? Hvor megetlægger sig til hvile på bunden? Hvormeget forsvinder op i den blå luft somfrit, uskadeligt kvælstof?I rapportenfra undersøgelserneskal regnestykketgåop. Der skalvære enighedom, hvad derblev tilført, oghvor det blevaf. Forsøget vilsætte fokus påsamspillet mellemde enkeltedele af naturen,som normaltstudereshver for sig.ÅlegræsDelene skal passes sammen. Svage overgangeskal indkredses.Mange af erfaringerne vil kunne brugesandre steder, under hensyntagen tillokale forhold, vurderer dr.scient. ChristianChristiansen, docent ved GeologiskInstitut på Aarhus Universitet og en afdeltagerne i det tværfaglige forsøg vedLøgstør.- Det kan for eksempel tænkes, at detviser sig, at man kan fjerne en del afnæringssaltene i vandet ved at sørge for,at der vokser godt med ålegræs. I så faldvil det også kunne nyttiggøres andre steder,tilføjer han.Ålegræs optager næringssalte og ålegræs-engerummer mange muslinger,der filtrerer vandet for partikler. Vandetbliver mere klart. Der kommer mere lystil bunden. Derfor bliver der mere vegetation.Sådan kan man beskrive startenpå en god cirkel, forårsaget af plantningaf ålegræs. Men alt med måde. I tæt vegetationnedsættes strømhastighed ogbølger. Dæmpes bølgeaktiviteten forkraftigt, får det negative konsekvenserfor indpiskningen af ilt.Iøvrigt er der ingen garanti for, at ålegræsvil slå rod og gro, blot fordi detplantes. Et enkelt forsøg har tidligereværet gjort forgæves i Limfjorden. Formentligvar der på det sted for mange ogkraftige bølger til, at ålegræsset kunnesætte sig fast.Nu er der altsåudsigt til nyeforsøg.Det tværfagligeprojekt harikke alene omfattetnaturvidenskabsfolk.Samfundsforskerehar ogsåværet involveret.Forslag omplantning afålegræs vil såledesblive led-Foto: S.E. Jørgensen / Biofotosaget af vurderingeraf for eksempel muslingefiskeresreaktion og lokale økonomiske konsekvenser.Christian Christiansen. Tlf. 89 42 28 99.Tilknyttet Center for strategisk Miljøforskningi Marine områder under DetStrategiske Miljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN27

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Utætte spildevandsanlæg?I den seneste halve snes år har detdanske samfund oprustet spildevandsrensningenfor milliarder afkroner. Kolossale mængder kvælstofsamles i få punkter, hvor vandetrenses. Ingen benægter, at deter godt for vandmiljøet. Men hvadbetyder processerne i anlæggenefor frigivelse af kvælstof til atmosfæren?Processerne er hidtil ikkeblevet undersøgt og beskrevet tilbunds.Nu undersøges de.Det danske samfund har i det senesteårti ofret store ressourcer på at forbedrerensningen af spildevand for næringsstoffersom kvælstof. De processer, somforegår i de mange, store renseanlæg,renser vandet effektivt for kvælstof. Processernevirker. Men i grunden er deringen, som forstår dem til bunds. Derforer der heller ikke grundlag for at vurdere,hvad processerne måtte betyde forfrigivelse af lattergas og kvælstofilte tilatmosfæren.Processerne undersøges og beskrivesnu, dels ved hjælp af målinger i storeanlæg, dels ved hjælp af eksperimenter.Lektor lic.scient. Peter Westermann,Afdeling for Generel Mikrobiologi vedKøbenhavns Universitet er ansvarlig foret projekt, hvis formål er at belyse, hvadder egentlig foregår, når vand renses forkvælstof i et spildevandsanlæg.- Tidligere blev store mængder kvælstoftilført vandmiljøet fra by- og industrispildevand.Nu samler man det i ekstremteffektive anlæg og renser dér. Viinteresserer os især for, hvad det betyderfor frigivelse af kvælstofilte og lattergastil atmosfæren, fortæller PeterWestermann.De foreløbige resultater af udforskningentyder på, at rensningen af vandet ibeskedent omfang bidrager til forureningaf luften. Set i forhold til de fordele,som vandrensningen medfører, har dennegative sideeffekt dog nok kun minimalbetydning.Der er formentlig forskel mellem forskelligetyper anlæg, også på dettepunkt. Når arbejdet er ført til ende, vilvi vide mere om, hvordan rensningsanlægfungerer, og den viden kan brugesaf blandt andre ingeniører til at indretterenseanlæg, så de bliver så tætte sommuligt i forhold til atmosfæren.Bedre anlægBakterier, som findes i jorden og i rensningsanlæg,kan ilte ammonium og organiskbundet kvælstof. Iltningen omdannerammonium til nitrat, der omsættesaf andre bakterier til frit og uskadeligtkvælstof - det, som udgør tre fjerdedeleaf vores atmosfære. Sådan foregården vellykkede kvælstof-rensning afspildevand fra køkkener, kloakker og fabrikker.Ikke alle bakterier er imidlertid ligegode til arbejdet. Nogle bakterier kørerikke processen til ende. De tager fri eteller andet sted i forløbet. Det kan føretil, at der i stedet dannes lattergas ogkvælstofilte, som forsvinder ud i denblå luft.- Man har længe vidst, at det kunneske, men det er ikke tidligere blevet rigtigtundersøgt i rensningsanlæg, sigerPeter Westermann.Lattergas bidrager til drivhuseffekten.Kvælstofilte indgår i kemiske processer,som danner ozon, der kan give skove ogmennesker åndenød.Målinger på et stort og moderne rensningsanlægtyder på, at ganske småmængder kvælstofilte og lidt størremængder lattergas frigives til atmosfæren.De foreløbige resultater er ikke chokerende,men oplyser dog om en kilde tilluftforurening, der ikke er helt ligegyldig,når den multipliceres med antalletaf rensningsanlæg i landet. Dertil kommer,at det er en forureningskilde, somformentlig kan lukkes til ved hjælp afindsigt.Sammensætningen af spildevandet.Anlæggets indretning med ét eller flerebassiner. Indpiskningen af ilt. Det er28

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95DE FORELØBIGE RESULTATER ER IKKE CHOKERENDE, MEN OPLYSER DOGOM EN KILDE TIL LUFTFORURENING, DER IKKE ER HELT LIGEGYLDIG, NÅRDEN MULTIPLICERES MED ANTALLET AF RENSNINGSANLÆG I LANDETnogle af de faktorer, der har betydningfor, hvilke bakterier man får i et anlæg,og hvordan de arbejder. Peter Westermannantager, at risikoen for udslip afuønskede stoffer er størst i overgangsfaserne.Præcis viden på disse punkter erforudsætningen for optimal indretningaf anlæggene.Lattergassen er den letteste at måle ogi det hele taget at forfølge, fordi der findesrimeligt sammenhængende viden omden. Kvælstofilte er langt vanskeligereat have med at gøre. Dels indgår denlynhurtigt i kemiske processer i luften,så man skal være på pletten med uhyrefintmærkende apparatur for at måleden. Dels er der ifølge Peter Westermann„gabende huller“ i den eksisterendeviden om kvælstofilte.Et af de alvorlige huller bliver megetvanskeligt at fylde ud: Udslippenes historieskrivninger såre mangelfuld, janæsten ikke-eksisterende. Der findeskun usikre tal for, hvad der hidtil er blevetfrigivet fra forskellige kilder.Målingerne af udslip fra nutidens anlægfortæller om problemets omfang.Forklaringerne søges først og fremmest ilaboratoriet. Her eksperimenteres medmodel-rensningsanlæg, som udstyresmed slam fra virkelige anlæg. Forskelligeprocesser testes. Det tilførte spildevandanalyseres. Bakterierne i slam fraforskellige anlæg beskrives. Udslip tilluft måles. Det øger forståelsen, trin fortrin, og vil således dels forbedre mulighedernefor at eftergøre de mest effektiveprocesser, når nye anlæg bygges,dels måske afdække behov for at ændreindretningen af eksisterende anlæg.Biologisk filter på vandrenseanlægFoto: Søren Breiting / BiofotoMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN29

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Ørkenensom ideal?Foto: Mikael Andersson / Mira / 2.majPlanterødder er gode for meget,også for frigivelse af lattergas tilatmosfæren. Nye målinger viser enklar sammenhæng. Jo flere planterødder,der findes i et område, jomere lattergas slippes ud i luften.Det skal dog ikke forlede nogen tilat opfatte skovrejsning som nogetnegativt og i stedet gøre ørkenen tilidealet, der kan holde drivhuseffekteni skak, advarer lektor, lic.scient.Peter Westermann, Afdeling for GenerelMikrobiologi på KøbenhavnsUniversitet. Han er en af forskernebag konstateringen af sammenhængenmellem planterødderne og denløsslupne lattergas.- Den sammenhæng, vi har fundet,kan bruges til at forbedre demodeller, der beskriver og fremskriverudslippet af lattergas. Det erkendt, at blandt andet temperaturenog nedbørsmængden har betydningfor udslippet. Her er altså enny brik. Der skal også tages højdefor mængden af planterødder, forklarerPeter Westermann og kommenterer:- Der mangler masser af andrebrikker. Det gælder ikke kun forforståelsen af, hvad der betingerudslip af lattergas. Den basale indsigtpå miljøområdet er så mangelfuld,at modelberegninger og måleresultaterskal bruges med stor skepsis. Deter letsindigt at tro, at vi begriber nok tiluden videre at kunne slå ned på fejlagtigetal, som kan fremkomme, når vigtigesammenhænge overses.Peter Westermann iler med at illustrereved at tage et forbehold med hensyntil den konstaterede sammenhæng mellemplanterødderne og frigivelsen af lattergas.Han peger ud af vinduet. Der erikke noget specielt at se, men der er nogetspecielt at mærke. Hed, tør luft.Sommer i Danmark i 1995. Også jordener tør. Jordens vandindhold er ualmindeliglavt. Hvis forskningsresultaterneskal have gyldighed, når vandspejlet pånynår mere normale højder, skal der iberegningerne tages højde for effektenaf lavt vandspejl. Peter Westermann hartiltro til, at det vil lykkes. Men omtalenaf den ualmindeligt varme og tørre sommerkommer til at fylde mere end enfodnote, når resultaterne publiceres tilkollegerne.Projektet vedrørende lattergas ogplanterødder foregår i tilknytning tilCenter for Terrestrisk Økosystemforskningunder Det strategiske Miljøforskningsprogram.Peter Westermann. Tlf. 35 32 20 46. TilknyttetCenter for Luftforureningsprocesserog -modeller under Det strategiskeMiljøforskningsprogram.30

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-Landmanden,konsulenten og kontrollantenPROGRAM1992-96november 95tilførsel af næringsstoffer til jorden? Deter Søren Winters spørgsmål.Som sine naturvidenskabelige kollegersøger han at identificere antagelser iplaner, der ikke stemmer med virkeligheden,og hvor det er nødvendigt at tænkeom igen og revidere metoderne, hvismålene skal nås.- Vandmiljøplanen opstiller regler ogkrav til landmænds adfærd. Antagelsenhar været, at landmændene derpå villelæse reglementerne og føre dem ud i livet,og at forvaltningen og miljøtilsynetville foregå relativt automatisk. Den antagelseer næppe korrekt, siger SørenWinter og fortsætter:- Meget tyder på, at landmændene, betragtetsom gruppe, faktisk har ændretadfærd og i et vist omfang retter sig eftervandmiljøplanens krav. Det er ikkeensbetydende med, at det ikke kunnegøres bedre.- Nogle landmænd følger planen bedreog mere helhjertet op, end andre gør.Det er derfor relevant at undersøge, omder er systematiske sammenhænge mellempå den ene side landmændenes adfærd,på den anden side det tilsyn ogden rådgivning, de bliver gjort til genstandfor i det daglige.Foto: Elvig Hansen / BiofotoHvad betyder arten og omfanget aftilsyn og rådgivning for landmændsadfærd i forhold til vandmiljøplanen?Det er et af mange ubeskrevneled, som indgår ikvælstoffets kredsløb fra jord tilvand.Vandmiljøplanens ti-års jubilæum er isigte, den oprindelige skæringsdatoforlængst passeret, men der måles fortsatoverflod af kvælstof i vandløb, søerog hav. Kvælstoffets kredsløb har vistsig at rumme mange gåder. Naturvidenskabsfolksøger forklaringer på søernesbund, på havbunden, i grundvandet ognede i vandløb og vådområder. De prøverblandt andet at kortlægge kvælstoffetsvej fra mark til vand. Samfundsvidenskabsmanden,lektor, cand.scient.pol. Søren Winter, Institut for Statskundskabpå Aarhus Universitet, undersøgersider af den menneskelige faktor.Han ser på forløbet fra vandmiljøplanensvedtagelse på Christiansborg og tilplanen skal stå sin prøve ude på landmandensmark.Hvilke forhold i samfundets forvaltningog i omgangen mellem menneskerhar hvilken betydning for landbrugetsMange kokkeResultater af undersøgelsen foreliggerendnu ikke. Den er først ved at blivegennemført. Den direkte anvendelse afprojektet til organisatoriske formål ersåledes ikke inden for rækkevidde. Mende overvejelser, der har inspireret tildet, kan der godt deles ud af til almindeligeftertanke. I den hidtidige planlægninghar de ikke været inddraget.Kontrollen lægges tilrette af offentligemyndigheder. Mange forskellige myndighederbidrager. De har hver deres rutinerog hver deres perspektiv på opgaven.Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt,hvor de selv står, ikke nødvendigvishvor landmanden står.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN31

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Høsten overståetFoto: Peter Bang / BiofotoSet fra landmandens ståsted er kontrolrutinernealt ialt temmeligt indviklede.Mange myndigheder er involverede.Deres territorier fremstår ikkeskarpt afgrænsede. Ansigterne veksler.Omgangsformen veksler.Kommunerne har nogle opgaver. Defører for eksempel tilsyn med gylletanke,staldbygninger og gårdsplads, møddinger,husdyrtæthed og udbringningstidspunktfor gylle.Amterne har andre opgaver. De førertilsyn med de helt store svineproducenter,der går ind under reglerne om særligtforurenende virksomhed. De stårogså for kontrollen af vandkvaliteten ide vandløb, som modtager næringsstofferfra landbrugsejendommene.Plantedirektoratet under Landbrugsministeriethar atter andre opgaver.Herfra kontrolleres de gødningsplanerog -regnskaber for såvel husdyr- somkunstgødning, som landmændene er forpligtedetil at lave.Dertil kommer så landboforeningerne,hvis konsulenter tager sig af rådgivningenaf landmændene, og som befindersig i spændingsfeltet mellem hensyn tilmiljøet og til landmændenes økonomi.- Jo flere myndigheder, der er involveret,jo flere problemer kan der blive,konstaterer Søren Winter.Derfor ønsker han at undersøge, hvordansamspillet mellem myndigheder,foreninger og landmænd foregår i detdaglige. Modtager landmændene desamme signaler fra de forskellige instanser- eller?Det er relevant at stille lignendespørgsmål om hver enkelt myndighedsmåde at arbejde på: Hvor forskellige erde signaler, som landmænd modtager iforskellige kommuner og amter? Hvilkeressourcer afsætter de kommunale politikeretil tilsynet? Hvor ofte kommer tilsynspersonaletog landbrugskonsulentenpå besøg? Hvilke og hvor mange indgrebfører deres virksomhed til? Hvordan32

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95vurderer forskellige landbrugskonsulentermulighederne for at få økonomi ogmiljøhensyn til at gå i spænd? Hvilkekonflikter fører tilsynet og rådgivningentil? Hvordan prøver personalet at løsedem?Den slags oplysninger vil tilsammendanne et billede af tilsyns- og rådgivningsadfærden,som så kan holdes opmod landmændenes adfærd - unge ogældre landmænds adfærd, landmænd iforskellige kommuner, landmænd medog uden bierhverv og så videre.I dag er kontrol og rådgivning adskilt.De offentlige myndigheder repræsentererdet vagtsomme øje. Landbrugskonsulenternerepræsenterer den hjælpendehånd. Det kan tænkes, at landmændeneer mere tilbøjelige til at lære af konsulenterneend til at samarbejde med ogrette sig efter myndighederne. En undersøgelsevil måske vise en høj grad afefterlevelse af vandmiljøplanens krav iområder, hvor konsulenterne læggerstor vægt på miljøhensyn - uafhængigtaf, hvordan for eksempel kommunerneprioriterer tilsynsopgaven. Omvendt kandet også tænkes, at en undersøgelse vilvise en klar sammenhæng mellem megenkontrol og god efterlevelse af planen.Og det kan for den sags skyld tænkes,at landmændenes alder ville fremtrædesom den helt afgørende faktor.Foreløbig kan man gætte helt frit oglade forslag om øget kontrol eller tværtimodom overgang til selvregulering følgei kølvandet på sine gæt. Det er egentligdet, der er humlen i projektet. Hvis løsegæt kan erstattes med begrundede formodninger,kan det give grundlag for entilsyns- og rådgivningsvirksomhed, hvisenkelte dele ikke blot er gennemtænkte,men også sammentænkte.Søren Winter. Tlf. 89 42 13 32. TilknyttetCenter for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning(CeSam) under Det strategiskeMiljøforskningsprogram.Foto: Henrik Saxgren / 2.majMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN33

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95IND I DE SORTE BOKSEFra måling af stoffer til måling af stoffers effektFoto: G. Johansson / Mira / 2.majFoto: G. Johansson / Mira / 2.majBio-markører er etnyt redskab, som erpå vej til miljøforvalterne.En biomarkører en ændringi en organisme,som kan tilskrivesen bestemtpåvirkning fra miljøet.Den miljøpolitiskegevinst vedde nye redskaber er,at deres grundlager biologisk forståelseaf biologiskeprocesser. Men deter nødvendigt atvæbne sig med tålmodighed.At gøreen bio-markør klartil brug er en tidkrævendeopgave.Der er ingen garanti for,at en person får stor videnom et emne, fordi manforærer hende en masse udmærkedebøger om det. Manved jo ikke, om hun læserbøgerne. Og hvis hun læserdem, er det ikke sikkert, hunbegriber indholdet. Påsamme måde har oplysningenom, hvilke retter der erblevet stillet på bordet til enflok børn, kun begrænset nytteværdifor den, der interesserersig for, om børnene fåren tilstrækkelig og tilstrækkeligtvarieret kost. Man måi det mindste vide, hvad derblev båret urørt ud i køkkenetigen, før man giver sig tilat regne. Disse slutninger måforekomme de fleste så banale,at det nærmest er pinligt.Ikke desto mindre byggernutidige rutiner med hensyntil kontrol af skadeligestoffer i miljøet på målinger,hvis informationsværdi ikkegår stort dybere end oplysningenom de indkøbte bøgerog det serverede måltid.Man måler udslip. Man målereventuelt koncentrationenaf de skadelige stoffer idyrs eller menneskers blod.Men de målinger fortællerikke om stoffernes effekt iorganismerne, og kan derforsåvel føre til under- som tilovervurdering af risici. Interessenfor, hvordan forskelligeorganismer forvalterstofferne, er temmeligt ny,men nu udforskes dette påflere felter. Der bliver søgtefter bio-markører. Det erændringer i en organisme,der kan tilskrives en bestemtpåvirkning. En biomarkør giverden oplysning, at detteeller hint stof faktisk er blevetoptaget af organismen oghar sat processer i gang.Anvendelsesmulighedernefor biomarkører er mange.Markører kan gøre det muligtat spore effekter af stoffer,også når stofferne ikkelængere selv kan spores.Markører kan gøre det muligtat spore effekter på ettidligt stadium og af megetsmå doser. De kan brugesved fastsættelse af grænseværdierog som redskab vedgodkendelse af kemiske stofferog produktionsprocesser.De kan kort sagt anvendestil forebyggelse og kontrol.Hvis de er gode nok.Det er et kolossalt arbejdeat nå til den indsigt, der gøren bio-markør god nok, altsåpraktisk anvendelig. Arbejdetgår ud på at åbne og dechifrereindholdet i sortebokse i levende organismer.Forskerne bevæger sig ind ibiologiske processer, hvor virvaretaf modsatrettede mekanismerer umådeligt, oghvor forestillinger om enklesammenhænge mellem årsagog virkning ikke giver mening.Ti år, lyder et slag på taskenfra en forskergruppe,der på Odense Universitetarbejder med en biomarkørfor metalpåvirkning. Sålænge skønner de, at det medden nuværende bemandingog finansiering vil vare, førde kan slippe markøren fri tilpraktisk brug. Et uundgåeligtafkast af arbejdet vilvære øget indsigt i, hvordanforskellige organismer omsættermetaller som cadmium,kobber og zink.34

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95A Metal og krabberMetallothionein er et protein, som defleste levende væsener frembringerunder visse omstændigheder. Somproteinets navn antyder, så er metalpåvirkningén af disse omstændigheder,og den mest kendte. Mennesker lavermetallothionein. Blågrønalger gør det også.Der er tale om en meget basal reaktion,der dog ikke omfatter alt, som kan vokse.Bænkebidere er én markant undtagelse.De synes at kunne slæbe rundt på ubegrænsedemængder af metal i kroppen,uden at det slipper ind i stofskiftet.- Dem kan man nærmest smelte, sigercand.scient. Knud Pedersen, som sammenmed cand.scient. Søren Pedersenog professor, Ph.D. Poul Bjerregaard,Biologisk Institut påOdense Universitet, arbejder medmetallothioneinets mysterier.Men bænkebiderne er altså enaf undtagelserne. For de flesteorganismer gælder, at kroppensprocesser påvirkes af metal. Produktionaf metallothionein, derer et såkaldt stress-protein, erdet første trin i én eller flere kæderaf reaktioner. Finder man ethøjt niveau af metallothionein hosen strandkrabbe, så kan det være et signalom, at krabben og andre vandvæsenerstresses af metal. Det kan dreje sig omuhyre små mængder, som traditionellemålemetoder ikke vil fange, men som altsåpåvirker dyrene.Metallothionein-forskningen på OdenseUniversitet er koncentreret om strandkrabberog muslinger og om tungmetallersom cadmium, kobber og zink.For at kunne måle en unormalt høj koncentrationaf metallothionein i strandkrabber,må man kende det normale niveau,som er en yderst vidtrækkende størrelse.Mængden af metallothionein, somen strandkrabbe producerer, afhænger afblandt andet temperatur, saltholdighed ivandet, årstid, dyrets køn, alder og størrelsesamt af, hvor den befinder sig i denfortløbende proces, der udskifter detkobberholdige skjold. Forskellene fra"Der er udsigttil, at viden om,hvordan forskelligedyr og planterreagerer påmetaller, kankomme til at erstatteløse skønog politiske forhandlinger,nårgrænseværdierlægges fast."krabbe til krabbe er uhyre store. Spektretfor det normale er så bredt, at én krabbekan lave ti gange så meget metallothioneinsom en anden, uden at det er ensbetydendemed en udefrakommende, skadeligpåvirkning.For at det ikke skal være løgn er der ogsåforskelle i metallothionein-niveauet mellemgrupper af strandkrabber, der leverforskellige steder. At finde sammenligneligestrandkrabber er kort sagt ikke nogenlille opgave. Og tages springet til andredyr, så er det normale atter noget heltandet.Metallothionein har iøvrigt ikke aleneopgaver i forbindelse med omsætningaf metal. Både UV-strålingog forskellige giftstoffer og hormonerser også ud til at stimuleremetallothionein-produktion. Ogproteinet har formentlig opgaveri forbindelse med vækstperioder,hvor organismer bruger meremetal end ellers.- Der er perioder i mennesketsfostertilværelse, hvor metallothionein-niveaueter højt, fortællerSøren Pedersen som en illustrationaf proteinets mangfoldige funktioner.Han har beskæftiget sig meget medden proteinkemiske side af sagen og harværet med til at beskrive proteinstruktureni strandkrabbens og to andre krebseartersmetallothionein. Proteinet er udformet lidtforskelligt fra art til art.Den del af menneskets metallothioneingen,som aktiveres i forbindelse med metalpåvirkning,bruges i mange forskelligeformer for forskning, fordi det har vist sigogså at være følsomt over for meget andetend lige netop metal, fortæller han.Advare tidligtListen over sammenhænge, hvor metallothioneinspiller en rolle, vokser. Dermedvokser også listen over forhold, der skaltages højde for ved målinger. Og såledesvokser også listen over forhold, der skalMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN35

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Strandkrabbeundersøges. Dertil kommer, at der endnuikke er enighed i den internationaleforskerverden om, hvordan man skal målemængden af metallothionein. Der arbejdesmed forskellige metoder, som ikkegiver de samme resultater. Det krævermed andre ord masser af forsøg og storakkuratesse at få rimeligt styr på alle deforhold, der skal tages højde for, hvis manvil bruge metallothionein-niveauet hosstrandkrabber som et mål for mængden afbiologisk tilgængeligt metal i et område.- Når vi kommer så vidt, vil et totaltal fortilstedeværelsen af metal i et område kunnesuppleres med et mål for det tal, der kan gåFoto: Elvig Hansen / Biofotohen og blive et problem. Der vil væremulighed for at registrere skadelig metalpåvirkningaf dyreliv, før der er ydre tegnpå skade. Det vil give adgang til at gørenoget ved problemet på et tidligt tidspunkt,siger Poul Bjerregaard.Overvågning og tidlig advarsel er to afkodeordene. Et andet er grænseværdier.Der er udsigt til, at viden om, hvordanforskellige dyr og planter reagerer på metaller,kan komme til at erstatte løse skønog politiske forhandlinger, når grænseværdierlægges fast.Knud Pedersen beskriver metallothionein-markørensom ét af flere redskaber i36

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95"Der vil være mulighed for at registrere skadelig metalpåvirkning af dyreliv, før der er ydretegn på skade. Det vil give adgang til at gøre noget ved problemet på et tidligt tidspunkt."en værktøjskasse, som markør-forskningenefterhånden vil kunne stille til rådighedfor miljøets forvaltere. Kassen vil delskomme til at rumme nogle meget generellemarkører, der slet og ret signalererstress, dels et større antal specifikke markører,som vil kunne anvendes til at indkredse,hvad det er, der stresser.Det bliver andre fagfolks opgave at forfølgeen konstateret effekt fra strandkrabbensceller og op til økosystem-niveau- at slutte sig til de miljømæssige konsekvenseraf den metalpåvirkning, som kanspores i krabben. Én konkret anvendelsesmulighed,som har været berørt i forbindelsemed forskningsprogrammet Hav-90,er, at målinger af metallothionein-mængdeni sediment på havbunden kan give etvarsel om risikoen for iltsvind. Ved laveiltkoncentrationer frigives metaller fra sedimentet.BDigitaliseret bevægelseProteiner er meget langt fra at være deeneste mulige biomarkører. Vælger manat bruge et protein, er man ganske tæt påorganismens indledende reaktioner på enkemisk påvirkning. Man er lige i hælenepå DNA-reaktionerne, men der er et godtstykke ubeskrevet vej til virkningerne påøkosystemet. Vejen går, firkantet formuleret,over effekter på organer, på individerog på populationer.Jo længere væk man kommer fra startpunktet,jo mere komplekse og svært overskueligebliver sammenhængene. De bredersig som et floddelta. Til gengæld er dermulighed for at få et bedre billede af samogmodspil mellem forskellige processer iog mellem levende væsener, hvis man studererdet komplekse i stedet for at studerede enkelte små dele hver for sig.Lektor, Ph.D. Erik Baatrup, BiologiskInstitut på Aarhus Universitet, har valgtat tage sit udgangspunkt stort set midt ikæden, med lige meget ubeskrevet land påbegge sider af sig. Erik Baatrup har placeretsig på individ-niveauet. Det forskningsprojekt,som han leder, handler om at gørebevægelsesadfærd til en markør.- Vores ide går ud på at lade dyret væresit eget måleinstrument. Det er dyret allerede,men vi skal lære at aflæse det, sigerErik Baatrup og tilføjer:- Det gælder om at finde det niveau, hvorman kan følge med indsigtsmæssigt, hvordet lader sig gøre at slutte bagud til årsagerog fremad til økologiske konsekvenseraf ændret adfærd. Ændringer i et dyrsbevægelsesadfærd som følge af kemiskstress er netop et samlet udtryk for samtligepåvirkninger inde i dyret. Bevægelseindgår i de fleste vigtige livsprocesser indenfor og imellem arter - formering, fødesøgning,vandringer, fangst og flugt. Derforkan målinger af bevægelsesadfærd værebindeleddet fra cellen og individet til populationenog økosystemet.På det helt overfladiske plan gør alle ogenhver brug af biomarkøren bevægelsesadfærdtil daglig. En sjusket påklædt mand,der slingrer hen ad en gade med flaske ihånd, får uvilkårligt diagnosen „brandert“af de forbipasserende. Den ellers livligehund, der pludselig ligger tung og ubevægeligi sin kurv, er tydeligvis sløj.Lige netop objektive er de ikke, disseslutninger ud fra bevægelsesadfærd. Detsete afhænger som bekendt af øjet, der ser,og forventninger kan spille en uhyre storrolle for, hvad man mener at se. Iøvrigtgiver almindelig iagttagelse af bevægelsesadfærdheller ikke grundlag for slutningerpå et særligt detaljeret niveau. Indtagelseaf en enkelt øl giver sig for eksempelyderst sjældent udslag i aparte gang, somkan registreres direkte og med det blotteøje.- Studier af dyrs adfærd har ikke væretMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN37

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96særligt anerkendt og brugt i naturvidenskabeligesammenhænge, fordi det subjektiveelement normalt er ganske stærkt.Studierne er afhængige af iagttagelse, ogderfor kan man kun dårligt sammenligneresultater fra undersøgelser. Der er ingensikkerhed for sammenligneligheden. Voresstore bestræbelse har derfor været atundgå det subjektive element i beskrivelsenaf forsøgsdyrenes bevægelsesadfærd,siger Erik Baatrup.Den helt lidenskabsløse iaggtager afspringhalers og miders bevægelser i laboratorieti Århus er et videokamera. Optagelserneaf dyrene digitaliseres. Billederneses umiddelbart på en skærm, og samtidiglagres alle registreringer af dyrenes bevægelserfra felt til felt på forsøgs-kvadratet.Det er muliggjort af den informationsteknologiskeudvikling i løbet af det senestetiår.Resultatet er kontante, nøgterne oplysninger:Hvor hurtigt har hvert enkelt dyrbevæget sig? Hvor længe? Hvor langt?Hvor længe varer det, før en springhalebliver bytte, og før en mide får bytte?Drejningsadfærd - for eksempel zigzagellercirkelbevægelse - opgøres i grader.Alt opgøres i computerens éntydige sprog:tal.Viser langtidsvirkningerOg tallene taler faktisk. Projektet har væreti gang så længe, at der er samlet mangeoplysninger om, hvordan forsøgsdyrenenormalt bevæger sig under de kontrolleredeforhold i laboratoriet, og hvordanderes bevægelsesadfærd påvirkes af faktorersom ændret luftfugtighed og temperatur.Forsøgene med at undersøge ændretbevægelsesadfærd efter giftpåvirkning ergodt i gang, og de første resultater foreligger.Ét resultat handler om langtidsvirkningeraf det miljøgodkendte insektmiddeldimetoat. Dimetoat er absolut ikketænkt som et middel mod springhaler ogmider. Landmænd har intet udeståendemed disse dyr, tværtimod. Springhalernestimulerer vækst af svampe og hyfer, somigen stimulerer omsætningen i jorden.Mider er rovdyr, der blandt andet spiserbladlus.- 21 dage efter at bænkebidere er blevetudsat for dimetoat, kan vi fortsat konstatere,at deres bevægelsesadfærd er påvirket,fortæller Erik Baatrup og forklarer,hvorfor det resultat er opsigtsvækkende:- Det er det, fordi alle undersøgelserviser, at dimetoat i dyret hurtigt nedbrydes."I flere uger efter sprøjtning ernyttigt småkravl på markenpåvirket på måder, der hardirekte betydning for deresevne til at finde føde, beskyttesig og forplante sig."Væk er ikke væk. At sprøjtemidlet forsvinderefter kort tid betyder ikke, at virkningenogså er kortvarig. I flere uger eftersprøjtning er nyttigt småkravl på markenpåvirket på måder, der har direkte betydningfor deres evne til at finde føde, beskyttesig og forplante sig.Erik Baatrup giver sig ikke af med at spåom, hvad fremtidige målinger vil vise medhensyn til langtidseffekter af andre stoffer,som hurtigt forsvinder fra miljøet,men han har en del tilovers for det konkreteresultat. Det viser, at markøren„bevægelsesadfærd“ kan fange og videregiveinformation, som traditionelle målemetoderikke registrerer.Erik Baatrup: - Dels kan markøren viselangtidsvirkninger, dels kan den brugestil at påvise tilstedeværelse af kemisk forurening,der ikke optages af dyret, mensom alene påvirker dets sanser, for eksempellugtesansen. Markører på molekylærtniveau kan ikke påvise effekt af et stof, derikke optages af dyret. En analyse afbevægelsesadfærd kan afsløre, at dyr holdersig på afstand af et bestemt område.Det er et signal om, at der er noget i38

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95området, som dyrene ikke bryder sig om.Det kan udmærket have økologiske konsekvenser,selv om det ikke optages af dedyr, vi undersøger.Forskningen koncentreres nu om at findede parametre, hvor der er den mindsteforskel mellem forskellige individers adfærd.Drejningsadfærd ser ud til at bliveen god markør, fortæller Erik Baatrup.Når en edderkop pludselig begynder atgå i ring, udviser den ændret drejningsadfærd.Optræder adfærdsændringen i forbindelsemed giftpåvirkning giver det ikkekun mulighed for at konstatere, at giftenpåvirker dyrets måde at bevæge sig på.Det giver også et grundlag for at søge svarpå, hvor i dyret giftvirkningen starter.Når edderkoppen cirkulerer, er det sandsynligt,at den er helt eller delvist lammeti den ene side, og at der er tale om enpåvirkning af nervesystemet.I laboratoriet kan alle betingelser holdeskonstante bortset fra én - giftpåvirkningen.Det giver gode betingelser for testning afforskellige stoffers langtidsvirkninger, foreksempel som led i miljøgodkendelser afstoffer.Erik Baatrup venter sig en del af denanvendelsesmulighed. Han peger på, atmetoden tegner til at blive billig, enkel oglet at forstå. Når grunden er lagt medbeskrivelse af springhalers og midersbevægelsesadfærd og deres reaktioner pådimetoat og på kobber, så er det såmændblot et spørgsmål om tid, slid og tålmodighedat udstrække metoden til andre dyr -deres normale bevægelsesadfærd skal kortlægges- og til andre stoffer.Apparaturet er imidlertid blevet udviklet,så det kan tages med ud i naturen. Deter også oplagt at prøve at nyttiggøre markørenuden for murene, hvor forholdene ermere komplekse, til at spore effekter afforurening og til at skaffe sig forståelse afsamspil mellem flere forskellige former forpåvirkning.Grå bænkebiderFoto: Søren Breiting / BiofotoMILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN39

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96CMennesker og kræftLigesom hos strandkrabber, muslinger,springhaler og mider kan man også i denmenneskelige organisme finde markører,der viser effekt af kemisk påvirkning. Nårdet gælder mennesker, stiller forskernesig imidlertid ikke tilfredse med at findeen markør, der ser ud til pålideligt atkunne vise, at et kemisk stof er smuttetind i det store kredsløb og nu er i aktion iøkosystemet. Når det gælder mennesker,bliver der målrettet søgt efter markører,som er tegn på tidlig sygdomsudvikling.Markørerne skal brugestil at vise eventuel helbredsskadeligvirkning af kemisk påvirkning.Det er først og fremmest indenfor arbejdsmedicinen, der er interessefor markører, men de kanogså bruges som miljømedicinskredskab i bredere forstand.Professor, Ph.D. Herman Autrup,Inst. for Miljø- og Arbejdsmedicinpå Aarhus Universitet, beskrivermarkørerne som „kemiske ændringeri molekyler, for eksempel i DNA - ændringerder er relevante for en sygdomsproces, foreksempel for udviklingen af kræft“.De redskaber, som arbejds- og andenmiljømedicin hidtil har været afhængig af,har den store svaghed, at de forklarer forlidt og derfor også giver for dårligt grundlagfor vurderinger af konsekvenser af engiven påvirkning.Man kan dels måle forekomsten af etkemisk stof i blod eller anden biologiskvæske og således eventuelt konstatereunormalt høje koncentrationer. Dels kanman ved hjælp af epidemiologiske undersøgelserkonstatere, om en bestemt sygdomforekommer oftere i én befolkningsgruppeend i befolkningen som helhed.Konstateringerne kan holdes op modhinanden. Måske finder man i sammebefolkningsgruppe en unormalt høj koncentrationaf et kemisk stof i blodet og enunormalt hyppig forekomst af en bestemtsygdom. Det giver grundlag for mistankeom en sammenhæng, men der er megetlangt mellem punkterne."Markørerne erredskaber til atdiagnosticereproblemer imiljøet, ikkehos personen.De er ikke egnedetil lægeligbehandling,men til samfundsmæssigregulering."Konklusionen drages i fugleflugt, hen overukendt land, uden viden om de veje, somstoffet følger i menneskekroppen. En markørgiver oplysning om det ukendte land,om hvad der foregår i den sorte boks. Manmåler effekt af stoffet.Man kan gå efter overkrydsninger mellemkromosomer, hvor der så at sige flyttesrundt på arvemateriale, som såledeskommer til at indgå i nye sammenhænge.Eller målepunktet kan være et gen, hvisbetydning for forsvarsmekanismer,herunder undertrykkelseaf kræftudvikling, er erkendt.Mutationer i sådanne gener kanøge risikoen for kræft eller andensygdomsudvikling. I det omfangden genetiske viden er tilrådighed, kan der søges megetspecifikt efter mutationer, derhar betydning for bestemte sygdomme.Og man kan se efter enzymer,der dannes, når kemiske stoffermøder molekyler i levende organismer.Sådanne enzymer har afgiftningsom opgave i forhold til nogle stofgrupper,mens de tværtimod virker befordrende iforhold til andre stofgrupper. Måling afenzym-niveau og undersøgelser af de gener,der koder for enzymerne, giver oplysningerom forsvarsreaktioner og modstandskraftover for et stof.Herman Autrup lægger stor vægt påbetydningen af internationalt samarbejdepå området. Det er nødvendigt for at fåtilstrækkeligt med oplysninger. Han henvisertil et stort nordisk projekt, hvor 3500personer undersøges to gange med ti årsmellemrum. De undersøges for bestemtemutationer og kromosom-overkrydsninger.Resultaterne vil give et værdifuldtsammenligningsgrundlag, et begreb omdet normale, som man må have for atkunne få øje på det unormale.Gruppers risikoForsvarsmekanismerne veksler fra indi-40

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Foto: Lars Gejl / Biofotovid til individ. De individuelleforskelle bliverstadigt større, jo fleretrin, man kommer indi den proces, der startermed en påvirkningfra miljøet, og som kanende med sygdom. Derforer det nødvendigtat undersøge store grupper af personer forat få information om et stofs biologiskeeffekt. Og det er vigtigt at være opmærksompå, at resultaterne netop kun gælderpå gruppeniveau og ikke kan anvendes tiltidlig diagnose af sygdom hos enkeltpersoner.- Med den indsigt, vi har i dag, kan viikke bruge markørerne til at klarlæggeindividets sygdomsrisiko, men vi vil kunnebruge dem til at vurdere generellesundhedsrisici, som er knyttet til bestemtestoffer, der igen indgår i bestemte teknikker.Det vil ofte være muligt med storsikkerhed at sige, at nogle - mange eller få- vil blive syge. Vi vil ikke kunne sige,hvem der bliver syge, siger HermanAutrup. Markørerne er redskaber til atdiagnosticere problemer i miljøet, ikke hospersonen. De er ikke egnede til lægeligbehandling, men til samfundsmæssig regulering.Hvis anledningen gribes til at inddragesundhedsrisici for mennesker, når nyteknologis eventuelle miljøskadelighedbliver undersøgt, så ville det være et stortfremskridt, synes Herman Autrup, derundrer sig over den generelt beskedneinteresse for mennesker i debat, forskningog regulering vedrørende miljø.- Man skulle tro, at mennesket ikke varen del af det økologiske system, siger han.Indbyggerne i en dansk landkommune,der praktiserer halmafbrænding. Buschaufføreri København. Det er nogle af degrupper, hos hvem man har fundetsygdomsrelevante, molekylære ændringer,som viser, at giftige stoffer i luften ertrængt ind i organismen og har startetprocesser, der er indledende trin i ensygdomsudvikling.Aktuelt knytter HermanAutrup forhåbningertil en undersøgelseaf væv fra engruppe ansatte frakorn- og foderstofindustrienherhjemme. Vævetskal undersøges foren bestemt mutation,der ofte findes hos personer med leverkræft.Mutationen optræder hyppigt i afrikanskeog asiatiske lande og er blevetkædet sammen med udsættelse for en giftigsvamp, der producerer stoffet aflatoksin.Den findes mange steder i miljøet i de deleaf verden. Herhjemme er svampen ikke såalmindelig, men den trives i korn og foderstoffer.Og blandt danske arbejdere i kornogfoderstofindustrien er der en overhyppighedaf leverkræft.Hvis vævsundersøgelserne fører til u-normalt mange fund af dén bestemte mutation,vil det være lykkedes at indskyde etbiologisk forklarende led mellem konstateringenaf tilstedeværelsen af aflatoksini arbejdsmiljøet og påvisningen af de ualmindeligtmange tilfælde af leverkræftblandt de ansatte. Begrundelsen for specifikforbedring af arbejdsmiljøet vil værestærk. Og da man har noget konkret at gåefter, vil handlemulighederne formentligogså være gode.Herman Autrup har tro på, at markørervil blive gode hjælpemidler ved kvalitativvurdering af sundhedsrisici i miljøet, menhan advarer mod forventninger om, atrisikoen ved forskellige former for og graderaf påvirkning vil kunne opgøres i skråsikreprocenter. Dertil er kompleksitetenfor stor - folk er for forskellige.Poul Bjerregaard, Knud Pedersen og SørenPedersen (tlf. 66 15 86 00) er tilknyttetDansk center for Økotoksikologisk forskningunder Det Strategiske Miljøforskningsprogram.Det samme gælder ErikBaatrup (tlf. 86 12 71 88). Herman Autruper leder af Center for Biokemisk og ArbejdsmedicinskEpidemiologi (tlf. 86 12 8288), som ligeledes er et center under DetStrategiske Miljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN41

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95Nationensøkonomi og deafledte udslipProduktion giver indtægterog arbejdspladser.Produktion kræverforbrug af energi og dermedudslip til miljøet.Den økonomiske modelADAM har længe kunnetlevere vurderingeraf konsekvenser af økonomiskpolitik for indtægterog arbejdspladser.Nu udstyres ADAMmed satellitter, der kanfremskrive energiforbrugog udslip.Christiansborg. Foto: David Trood / 2.majAfgifter på energi har betydning formiljøet. Det plejer i det mindste atvære argumentet for sådanne afgifter.Dyrere energi fører til større sparsommelighed,og det fører til mindre udslip.Afgifter på energi har også betydningfor økonomien. Det er ofte et argumentimod sådanne afgifter. Dyrere energi førertil større produktionsomkostninger,og det fører til mindre produktion og beskæftigelse.Logikken bag de to argumentationskæderer den samme. Om man hældertil den ene eller den anden er et spørgsmålom prioritering. Mange politikereforetrækker at varetage både det ene ogdet andet hensyn og taler for afbalancering.Summen af politikere har ikke rigtignoget valg. Det er deres opgave attræffe beslutninger. Grundlaget for denpolitiske diskussion er imidlertid ikkeafbalanceret. Økonomiske konsekvenseraf for eksempel en ny energiafgift kanberegnes. Det kan de miljømæssige konsekvenseraf samme afgift ikke.Medierne kan referere den ene lejr fortørre tal, den anden for påstande, derfremstår mere svævende. I møderum ogkorridorer kan forhandlingerne blivevanskeliggjort ud i det absurde, fordiparterne egentlig ikke taler sammesprog.Manglen på fælles sprog og samtalegrundlagkan der gøres noget ved. Deter faktisk ved at blive gjort. Inden længevil den økonomiske model ADAM væreudstyret med satellit-modeller, der kanpræstere fremskrivninger af udslip tilmiljøet som produkt af energiforbrug,som produkt af samfundsøkonomien.Seniorforsker, cand.oecon. Frits MøllerAndersen, Danmarks Miljøundersøgelser,arbejder med opgaven. Han har ingendrømme om, at de nye fremskriv-42

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95"Alle, der bruger ADAM, vil kunne lave en energifremskrivning.Forskellige fremskrivninger, baseret på forskellige forudsætningerog altså på forskellig politik, vil kunne sammenlignes direkte."nings-værktøjer vil betyde enklere beslutningsprocesser.Værktøjerne hverkenkan eller skal ophæve reelle holdningsforskelle.De skal blot gøre det muligtat vurdere såvel de økonomiske somde miljømæssige konsekvenser af politiskevalg.EnergiGrunden er lagt med udarbejdelse afmodeller vedrørende energiforbrug ogbidrag til drivhuseffekt, til forsuring afatmosfæren, til produktion af ozon ogåndenød på land og i vand. Sagt på kemisk:udslip af CO 2 , svovl og kvælstofilter.Der har længe eksisteret en række,mere begrænsede modeller vedrørendeudslip fra servicesektorens energiforbrug,fra biltrafik og så videre. De erblevet bygget sammen med hinanden ogmed en forsyningsmodel, tidligere udarbejdetpå RISØ, som belyser, hvor storedele af energiforbruget, der stammer frahenholdsvis fjernvarme, vedvarendeenergi og så videre. Alt ialt bliver det tilen beskrivelse af samfundets totaleenergistofskifte - forbruget, dets oprindelseog de udslip, det forårsager.Satellitmodellerne hægter sig på deligninger, som ADAM bruger til at fremskriveproduktion, beskæftigelse og betalingsbalance.- Alle, der bruger ADAM, vil kunnelave en energifremskrivning. Forskelligefremskrivninger, baseret på forskelligeforudsætninger og altså på forskellig politik,vil kunne sammenlignes direkte,forklarer Frits Møller Andersen og eksemplificerer:- Finansministeriet vil kunne lave enfremskrivning, baseret på fjernelse afalle energiafgifter. ArbejderbevægelsensErhvervsråd vil kunne beregne konsekvenseraf en tredobling af afgifterne.De vil bagefter ikke skulle bruge tidenpå at mundhugges om, hvem der harden dummeste eller klogeste model, menvil kunne koncentrere diskussionen omde ønskelige konsekvenser, ikke alenemed hensyn til beskæftigelse, men ogsåmed hensyn til miljøet.Grundmodellen er ved at være klar.Den er testet på historiske data og harpræsteret, hvad Frits Møller Andersenkalder „rimelige fremskrivninger“ pådem. Når man fodrer den med oplysningerom produktion og energiforbrug á la1980 rammer den med andre ord ganskepænt de faktiske udslip á la 1985. Det vilvære en ret enkel sag - „ikke vanskelig,bare tidkrævende“ - at udbygge den medmoduler vedrørende andre forurenendefølger af energiforbrug, for eksempel methanog lattergas.Nu finpudses modellen. Derefter skalden lægges ind i ADAM og distribuerestil alle brugere.AntagelserFør forslag og beregninger begynder athagle gennem luften fra talglade planlæggere,understreger Frits Møller Andersenmodellens begrænsninger.ADAM blev oprindelig bygget til atlave prognoser for den økonomiske udviklingpå kort sigt, 3-5 år frem i tiden.Siden ADAM blev lavet - og udbredt tilat være det mest anvendte værktøj tilvurderinger af økonomisk udvikling iDanmark - er interessen vokset for vurderingerpå noget længere sigt, nemlig10-15 år. Som led i den løbende pleje afADAM er den blevet forbedret og kan nuogså lave beregninger over udviklingenpå det noget længere sigt. Disse vurderingerkaldes ikke prognoser, men scenarier.De er mindre sikre end prognoserne.Frits Møller Andersen: - De skitserermulige udviklingsforløb, hvor den internelogik er i orden. De modsiger altsåikke sig selv med hensyn til grundlæggendesammenhænge. Men vi nøjes medat tale om mulige udviklingsforløb, ikkeom sandsynlige forløb.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN43

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Trafikløsninger og -omkostningerDen begrænsning gælder også forADAMs satellitter.Og der er andre forbehold at tage.- Økonomiske modeller er matematiskeog empiriske. De bygger på historiske,statistiske data og beskriver kunhidtidige årsagssammenhænge. Derforkan de ikke tage højde for dét, som aldriger sket før, fortsætter Frits MøllerAndersen.Modeller skal ikke alene fyldes medobjektive data. De skal også fyldes medforudsætninger. Dels forudsætninger omen bestemt økonomisk politik. Dels antagelserom, hvordan folk vil reagere påden politik.Man kan sikre sig mod, at regneresultaternefarves af enkelte sære sneglesadfærd. Effekten af enkeltpersoners opførseldrukner simpelthen i det menneskehav,hvis handlinger beregningernetager udgangspunkt i. Ud i den andenende får man et billede af et ikke-eksisterendegennemsnitsmenneske, detøkonomiske flokdyr, netto-resultatet afde manges, ofte modsatrettede handlinger.Det billede holder, til det ikke holderlængere. Det gør det for eksempelikke, hvis den enkelte sære snegl har ensådan grad af gennemslagskraft, at hunFoto: Henrik Saxgren / 2.majskaber en folkebevægelse i sit kølvand.- Hvis folk opfører sig anderledes endforventet, så kommer beregningerne ikketil at stemme. En økonomisk modelkan ikke af sig selv forudsige en pludseligudbredt tilbøjelighed til at sove ivandseng eller en bølge af omsorg forhønsevelfærd, siger Frits Møller Andersen.Det, som energimodellerne kan levere,er begrundede skøn over udslip af CO2,svovl og kvælstofilter under forskelligeøkonomiske forudsætninger, for eksempelunder forudsætning af uændret økonomiskpolitik. Det kan lede til forskelligepolitiske konklusioner, hvis konsekvenserfor økonomi og miljø, man såigen kan lade modellerne regne på.Hvad vil et konkret forslag betyde forantallet af arbejdspladser? Hvad vil detbetyde for udslip til miljøet. Så længeman spørger tilstrækkeligt konkret, vilden udvidede ADAM også kunne leverekonkrete svar.Et spørgsmål kunne være, hvad detville koste, og hvordan det ville påvirkeCO2-udslippene, hvis tilskuddet til solfangereblev fordoblet. Brugeren af beregningerneburde blot huske, at antagelserom antallet af borgere, som øgede44

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96november 95"En økonomisk model kan ikke af sig selv forudsige en pludselig udbredttilbøjelighed til at sove i vandseng eller en bølge af omsorg for hønsevelfærd."tilskud ville stimulere til at gå over tilsolvarmning af vandet, netop ville væreantagelser.AffaldEnergimodellen er ikke den eneste planlagtemiljø-satellit til ADAM, men den,der er kommet længst. Det er også tankenat bygge modeller, der kobler affaldsproduktionog på længere sigt ogsåvandforbrug til den økonomiske udvikling.Arbejdet med at vurdere forholdet mellemøkonomisk vækst og affaldsbjergetsditto er gået i gang, men her ligger detlidt tungt med de historiske data. Sidenandet halvår af 1993 har Miljøstyrelsenhaft et datasystem, som bygger på indberetningerfra alle affaldstransportøreri landet. De skal oplyse, hvor storemængder og hvilke typer affald de hartransporteret hvorhen og til hvilken behandling.Der er ikke andet galt med oplysningerneend, at de ikke går langtnok tilbage.Mens tiden går, og flere data akkumuleres,tilpasser Frits Møller Andersen isamarbejde med Danmarks Statistik deeksisterende data til nationalregnskabetsopdelinger. Når den tilpasning erfuldført, kan man begynde at regne på,hvilke erhverv der giver anledning tilhvilke mængder og typer af affald og affaldsbehandling.Med stor forsigtighedkan det derpå måske lade sig gøre atanalysere udviklingen, at stille og antydesvar på, hvad for eksempel en fordoblingaf slagteriernes produktion vilbetyde for omfang og art af affald, somsamfundet skal håndtere.- Erhvervene må vurderes hver for sig.Ser der ud til at være et rimeligt stabiltforhold mellem deres produktion og økonomiog affaldsproduktion, vil det væremuligt at lave fremskrivninger. Menegentlige prognoser vil der ikke væregrundlag for, kun løsere vurderinger,fastslår Frits Møller Andersen.Han er endnu ikke i stand til at sige,om det vil lykkes at indfange husholdningernesaffaldsproduktion i en model,men tvivler på, at der findes tilstrækkeligtmed data til det.Ikke tal på altProduktionens påvirkning af miljøet.Det er, hvad ADAMs nye satelitter skalsætte tal på. Skulle det være helt rigtigt,så skulle der også regnes den anden vejog sættes tal på, hvad ændret miljø betyderfor produktionen. Så rigtigt skalman ikke forsøge at gøre det, for denmundfuld er for stor til, at tallene kangabe over den, mener Frits Møller Andersenog tilføjer, at der blandt økonomerikke er enighed om den sag.Der bliver udført forskning med detsigte at regne den anden vej. I Norgehar økonomer for eksempel gjort forsøgpå at beregne, hvad sundhedsskader,som kan henføres til luftforurening ibyer, koster samfundet.Frits Møller Andersen kommenterer:- Men den slags kan næsten ikke undgåat blive meget spekulativt, og for at nåfrem til ét tal på bundlinjen må man undervejsbruge kroner og øre til at værdisætteting, som egentlig ikke kan værdisættespå den måde - det være sig livskvalitet,eksistensen af hede i Vestjyllandeller antallet af snegle i danskeskove. Argumentationen for at gøre deter, at politikere ikke kan forstå andetend tal, helst meget få tal og allerhelstkun et enkelt stort tal. Jeg ved ikke, omdet passer, men vi foretrækker i hvertfald at nøjes med at gøre dét, som vi føleros klædt på til. Hidtil er der heller ingen,som har bedt os om at gøre andetend det.Frits Møller Andersen. Tlf. 46 30 12 00.Tilknyttet Center for Miljø- og Samfundsøkonomiunder Det StrategiskeMiljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN45

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Nyt fra programmetMiljø i forskningspakkenI regeringens forslag til finanslov 1996 erDet strategiske Miljøforskningsprogramblevet foreslået styrket med 30 mio. kr.årligt til en ny indsats inden for følgendeområder:v Pesticider og grundvand.v Hormonlignende stoffers forekomstog virkning på reproduktionen.v Økologiske jordbrugsmetoder.v Økonomiske modeller.Programmet vil i samarbejde med de deltagendeministerier i løbet af de kommendemåneder tilrettelægge forskningsindsatsensgennemførelse og herefter annoncerebetingelserne m.v. for deltagelsei forskningsopgaverne.Seminar - luftforureningsepidemiologiSeminaret vil omhandle generelle epidemiologiskeundersøgelser af luftforureningog effekt:v Small area epidemiologyv Occupational respiratory epidemiologyv Geographical information systemsv Modelling air pollutionv Markers of exposurev Time series studies using neuralnetworkingv Individual susceptibility in environmentalepidemiologyv Gene environment interactionv Twin control method in APE CollegiumTid: 28. - 30. nov. 1995Sted: Kræftens Bekæmpelse, København.Yderligere information og tilmelding:Torben Sigsgaard, Institut for Miljø ogArbejdsmedicin, Universitetsparken, bygn.180, 8000 Århus C. Tlf.: 8942 2945. Fax:8942 2970.Ny sekretariatslederCand. scient. pol. Bo Bjerre Jakobsen erden 1. oktober tiltrådt i stillingen somsekretariatsleder for Det strategiske Miljøforskningsprogram.Han afløser Lars Stigel,der er blevet kontorchef ved StatensPlanteavlsforsøg.Nyt faggruppemedlemFaggruppen "Bæredygtig udnyttelse afnaturgrundlaget i ulande": Stein W. Bie erudtrådt af faggruppen. I stedet er indtrådtDirektør Arnor Njøs, Jordforsk, Ås, Norge.PublikationerHansen, Lars Gårn: Water and EnergyPrice Impacts on Residential Water Demandin Copenhagen, Land Economics,vol. 72. Feb. 1996.Hansen, Lars Gårn: Grønne afgifter;skal provenuet øremærkes til bestemteformål?, Økonomi og Politik, årgang 68 -nr. 3, 1995.Klip fra InternetDiskussionsgrupper på engelsk:v International discussion list for professorsof environmental law.Subscription information:mailserv@oregon.uoregon.edu.v Discussion list for anyone with academicinterest in environmental ethicsand philosophy.Subscription information:mailbase@mailbase.ac.uk46

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96Bestilling af materiale fraDet strategiske Miljøforskningsprogramnovember 95❏Jeg ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet Miljøforskning samt andetmateriale udgivet af programmet.❏ Jeg ønsker tilsendt følgende allerede udgivet materiale:❏ Nyhedsbrev nr. 7 - tema: Atmosfæreforskning i Danmark❏ Nyhedsbrev nr. 8 - tema: Grundvandsforskning i Danmark❏ Nyhedsbrev nr. 9 - tema: Jordbrugsvidenskabelig miljøforskningi Danmark - del 1 (næringsstofoptagelse m.v.)❏ Nyhedsbrev nr. 10 - tema: Jordbrugsvidenskabelig miljøforskningi Danmark - del 2 (pesticidforskning).❏ Nyhedsbrev nr. 12 - tema: Miljøforskning i ferske vande - del 1.❏ Nyhedsbrev nr. 13 - tema: Miljøforskning i ferske vande - del 2.❏ Nyhedsbrev nr. 14 - tema: Strategisk Forskning.❏ Nyhedsbrev nr. 15 - tema: Økotoksikologisk forskning.❏ Nyhedsbrev nr. 17 - tema: Strategisk miljøforskning efter 1996- del 1.❏ Nyhedsbrev nr. 18 - tema: Strategisk miljøforskning efter 1996- del 2.❏ Nyhedsbrev nr. 19 - tema: Kerneområder for strategisk miljøforskningefter 1996 - skrivegruppens oplæg.❏ Nyhedsbrev nr. 20❏ Præsentationsmappe med beskrivelser af programmets 15centre. ❏ Dansk ❏ Engelsk❏ Mid-term evaluation 1995❏ Samlet publikationsoversigt (juli 1995)❏ Diskette med database over dansk miljøforskning (indeholder mere end200 forskningsafdelinger, der driver miljøforskning). ❏ Dansk ❏ EngelskStilling:Navn:Institution/Firma:Adresse:Tlf.:Sendes til:Fax:Det strategiske Miljøforskningsprogram,Forskerparken,Gustav Wieds Vej 10,8000 Århus C.eller pr. fax på 86 13 59 10.MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN47

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-9648ISSN 0907-4678