Download hele temaet om boligforliget i Boligen nr. 12 - BLBoligen.dk

blboligen.dk
  • No tags were found...

Download hele temaet om boligforliget i Boligen nr. 12 - BLBoligen.dk

politikVejen tilboligforligetHele temat om boligforliget er af Regnar Nielsen & Michael ThorbergOnsdag den 2. juniDa statsminister Lars Løkke Rasmussen indleder Folketingetsafslutningsdebat, slår han fast, at udviklingen i deudsatte boligområder er højt oppe på regeringens dagsorden.Han sagde blandt andet:”Regeringen vil udvikle en samlet ghettostrategi, dersætter ind over for både fysiske rammer og beboersammensætningi ghettoområder.””Det skal være lettere at lægge de mest utidssvarende lejemålsammen. Det skal være lettere at rive de sorte pletterned. Det skal være lette at hjælpe udsatte familier tilat flytte fra ghettoen. Det skal være lettere at få de ressourcestærkefamilier til at flytte ind. Vi vil ikke flere lappeløsninger.Vi vil varige løsninger”Tirsdag den 12. oktoberSocialdemokraterne og SF fremlægger deres udspil til forbedringer i deudsatte boligområder. Konkret foreslås det, at Landsbyggefonden fårmulighed for at renovere for 5,4 milliarder kroner i 2011, hvilket er tremilliarder mere end i den allerede vedtagne ramme for året. Oveni vil deto partier afsætte en milliard statslige kroner til renoveringer i de mestudsatte områder.Lørdag den 11. septemberI en pressemeddelelse afsendt fra Det Radikale Venstres landsmødemeddeler partiets næstformand og boligpolitiske ordfører, MortenØstergaard, at partiet vil bruge otte mia. kr. til at renovere lejligheder ialmene boliger. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden, der i en årrækkeskal suspendere støtte til nybyggeri for i stedet at koncentrere sigom at renovere.Tirsdag den 10. augustDet Konservative Folkepartis integrationsordfører, NaserKhader, fremlægger partiets boligpolitiske udspil. Af oplæggetfremgår det blandt andet, at partiet vil styrke renoveringsindsatseni de almene boligområder, så mereressourcestærke beboere kan tiltrækkes.Foto: Stefan Kai NielsenOnsdag den 11. augustSocialminister Benedikte Kiærindleder sine vidensbesøg ifire forskellige almene boligområder,da hun sammen medstatsminister Lars Løkke Rasmussenbesøger Tåstrupgård.Senere besøger BenedikteKiær Tingbjerg sammen medjustitsminister Lars Barfoed,Gellerup med integrationsministerBirthe Rønn Hornbækog kvarteret ”Den Grønne Trekant”på Nørrebro sammenmed undervisningsministerTina Nedergaard og beskæftigelsesministerInger Støjberg.Tirsdag den 24. augustFinansminister Claus Hjort Frederiksenfremlægger regeringens finanslovsforslag.I regeringens egen kommentar til forslagethedder det således:”Den onde cirkel, hvor dårlige boligforhold,manglende tilknytning til arbejdsmarkedetog lave sociale ressourcer forstærkerhinanden, skal brydes. Det er derforen højt prioriteret opgave for regeringenat bekæmpe ghettoisering både i forholdtil de fysiske rammer, beboersammensætningenog de negative socialekonsekvenser ved at bo i socialt udsatteboligområder.”Det bliver videre i regeringens egne kommentarerslået fast, at både rammen forLandsbyggefondens støtte samt Landsbyggefondensrefusion af statens udgiftertil nybyggeri er til forhandling.12 boligen 12 – 2010


Tirsdag den 26. oktoberI Socialministeriet fremlægger socialminister BenedikteKiær, justitsminister Lars Barfoed, beskæftigelsesministerInger Støjberg, integrationsministerBirthe Rønn Hornbæk og undervisningsministerTina Nedergaard regeringens boligudspil”Ghettoen tilbage til samfundet”.Udspillet lægger op til, at både renoveringersindsatsenog de boligsociale aktiviteter skal fortsætte.Men der er ikke sat beløb på.”Det skal forhandles med forligspartierne,” forklarersocialminister Benedikte Kiær.Oplægget foreslår desuden en række værktøjer,der kan ændre beboersammensætningen i demest udsatte boligområder.Foto: Scanpix/Jens Nørgaard LarsenTirsdag den 2. novemberDansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup tager på studietur til Tingbjerg,hvor de blandt andet møder BL’s direktør, Bent Madsen, repræsentanterfra boligorganisationen KAB samt lokale bydelsmødre, sundhedsplejersker medflere. En lang række forskellige institutioner besøges. Målet med besøget erblandt andet at indhente input til forhandlingerne om det kommende boligforlig.Onsdag den 27. oktoberSocialminister Benedikte Kiær og engruppe embedsmænd mødes til de førsteforhandlinger med repræsentanterfra forligspartierne bag det senesteforlig om det nye og kommende forlig.Det Radikale Venstre er repræsenteretved Morten Østergaard, Dansk Folkepartived Peter Skaarup og AnitaKnakkergaard.Foto: Peter SørensenOnsdag den 3. novemberDer forhandles mellem regering og forligspartier. Efter aftenens og de foregåendedages forhandlinger sender Dansk Folkeparti – tilsyneladende for at presseregeringen – en pressemeddelelse ud, hvor partiets næstformand, PeterSkaarup, slår fast, at partiets krav er, at Landsbyggefonden skal have lov til atyde støtte til renoveringer for otte milliarder kroner ud over den alleredeeksisterende finansieringsramme.Mandag den 8. novemberKlokken cirka 17.00 meddeler socialminister BenedikteKiær, at der nu er indgået et forlig mellem regeringen,Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre.boligen 12 – 2010 13


politikpluk afboligforligetDen boligsociale indsats fortsætterLandsbyggefondens ramme til den boligsociale indsats i de udsatteboligområder videreføres med årligt 440 millioner kroner i perioden2011-2014.De 220 millioner skal investeres i projekter der blandt andet fremmertrygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, beskæftigelsesogerhvervsmuligheder samt kultur- og fritidstilbud i områderne.De resterende 220 millioner kroner kan anvendes til nedsættelse af huslejeni problemramte boligafdelinger.Kriminelle kan ikke anvisesKommunerne får fremover forbud mod at anvise dømte, der løslades frablandt andet institutioner under Kriminalforsorgen til boliger i områder,som er opført på Socialministeriets liste over områder, der kan anvendekombineret udlejning.Det samme gør sig gældende for personer, der har overtrådt reglerneom god skik og orden i ejendommen og derfor er blevet udsat af boligorganisationen.Nemmere at udsætte ballademagereLejeloven ændres, så fogedretterne får mulighed for at afgøre oplagtesager, hvor retten efter afhøring af nogle få vidner kan fastslå, at der ergrundlag for at ophæve lejeaftalen, således at der kan ske en hurtigereudsættelse af beboere, der klart har overtrådt reglerne om god skik ogorden i ejendommen.Større støtte til renoveringer fra LandsbyggefondenDen nuværende renoveringsramme, der løber frem til og med 2012, forlænges.Det betyder, at Landsbyggefonden i årene 2013 - 2016 hvert årkan give tilskud til en samlet årlig investeringsramme på 2,64 milliarderkroner.For at afvikle den eksisterende renoveringskø til støtte fra Landsbyggefondenforhøjes investeringsrammen ekstraordinært i 2011 med 2,5 milliarder.I 2012 med 1,5 milliarder og i 2013 med en milliard.Det er endvidere en del af aftalen, at forligspartierne løbende skal følgeudviklingen i køen til renoveringsstøtte og – når nødvendigt – sikre, atrenoveringsrammen øges for at nå målsætningen om, at køen afvikleshelt.Aktuelt er renoveringskøen til Landsbyggefonden på otte milliarder kronerfordelt på 200 boligområder.Støtte til nedrivninger og bedre infrastrukturDer afsættes i Landsbyggefonden en støtte på 500 millioner kroner tilstrategiske udvalgte nedrivninger. Det skal give plads til nye boligformerog nye erhvervsarealer, der kan skabe bedre sammenhæng med omkringliggendebyområder.De 500 millioner til nedrivninger skal fordeles i perioden 2011 til 2014.Der etableres i årene 2011-2016 en pulje i Landsbyggefonden, der årligtkan yde 150 millioner kroner i støtte til ændringer i udsatte boligområdersinfrastruktur.Refusionen fortsætterLandsbyggefonden skal i perioden 2011 - 2014 fortsat refundere 25 procentaf statens udgifter til alment nybyggeri.Ny lov om salg af almene boligerDet bliver lettere for en boligorganisation at sælge hele blokke oggrunde. Socialministerens mulighed for at godkende salg af en afdelingeller dele heraf til tredje mand lempes. Det bliver også muligt for socialministerenat godkende, at nettooverskuddet ved salg af boligafdelingereller grunde, der sker som led i en godkendt helhedsplan, helt eller delvistkan anvendes til finansiering af helhedsplanen.Den hidtidige forsøgslov om salg af almene boliger til beboerne gørespermanent. Men med ændringer og tilføjelser af nye muligheder. Hvis etflertal af en afdelings beboere ønsker, at boligerne skal kunne sælges tilbeboerne, skal kommune og boligorganisation tage stilling til sagen. Erder enighed mellem kommune og boligorganisation, sælges boligerne.Er der uenighed, kan salget gennemføres, hvis to tredjedel af lejerne veden urafstemning stemmer for salget, og hvis kommune eller boligorganisationsandsynliggør, at der ikke opstår tab ved salget.Fleksibel udlejning strammesReglerne for fleksibel udlejning ændres således, at kommunen fremoverikke behøver boligorganisationens samtykke, hvis den beslutter, at boligernei et udsat område, der lever op til kravene for fleksibel udlejning,kun skal lejes ud til eksempelvis personer med fast arbejde og indtægt.kombineret udlejningDet bliver i tilknytning til kombineret udlejning fremover muligt at ladeboliger stå tomme i 12 måneder mod de nuværende seks.Se hele aftalen med alle ændringer påwww.blboligen.dk14 boligen 12 – 2010


Nyhed:10 års garanti!GælderW465H ogW475H100.000 driftsikre maskiner ude i vaskerierne.Så nu hæver vi garantien på hovedlejer fra 5 til 10 år!Electrolux Professional hæver nu garantiperioden på hovedlejerfra 5 til 10 år på alle vaskemaskiner af type W465H og W475H.Det tør vi gøre, fordi maskinernes lejekonstruktion har vist sig atvære uhyre driftssikker. 100.000 vaskemaskiner med denne lejekonstruktionkører i dag på fuldt tryk i vaskerier over hele verden.Vi ved derfor, hvor få maskiner, der får problemer med hovedlejerne.Garantiforlængelsen gælder vaskemaskiner, som er købt efter1. januar 2010. De skal i hele garantiperioden vedligeholdesefter forskrifterne og må ikke udsættes for misbrug ellerhærværk.Læs mere på www.electrolux.dk/laundrysystemsElectrolux Professional A/SVaskeriløsningerHammerholmen 24-282650 Hvidovrewww.electrolux.dk/laundrysystemsboligen 12 – 2010 15


politikKommentarer tilboligforligetVi har bedt hver afkommentatorerne om atgive boligforliget enkarakter på en skala fra 0til 10 (hvor 10 er bedst).Karaktererne står ikommentatorernes foto.Finn Muusdirektør BoligkontoretFredericia8Hvad synes du overordnetom boligaftalen?Jeg synes, det er en fornuftig aftale, fordider kommer flere penge til renoveringer afsåvel ghetto-områder som andre områder,der ikke er på ghettolisten. Jeg mener dog ikke, der er afsat penge noktil renoveringer, eftersom de fem milliarder ikke dækker det reelle behovpå otte milliarder.Hvad er du mest glad for i aftalen?At køen til Landsbyggefonden skal afvikles. Og at man med øget bevågenhedfølger udviklingen af nye sager. Jeg er glad for muligheden forhurtigere udsættelse af lejere ved overtrædelse af husordnen. Det erogså godt med udfordringsretten, som giver en generel dispensationsregeli det almene regelsæt. Ligesom det er fint med etableringen afenergi-garantiordningen i Landsbyggefondens regi.Hvad havde du helst set anderledes?At Landsbyggefonden var sluppet for at skulle refundere 25 procent afydelsesstøtten. Jeg havde gerne set, at man ikke udelukkende brugtestatistikker til at afgøre, om en afdeling er en ghetto. I hvilken generationholder man op med at være indvandrer? Det at være ældre ellerpensionist er det med til at gøre afdelingen til en ghetto?Niels Olsendirektør DABHvad synes du overordnetom boligaftalen?8Den almene sektor løser væsentlige samfundsopgaverog fortjener anerkendelse ogpolitisk bevågenhed. Boligaftalen imødekommernogle af de problemstillinger, sektorenstår overfor, og den åbner en værktøjskasse, der kan tilpasses lokaleforhold. Jeg glæder mig over, at Landsbyggefonden får mulighedfor at bruge flere penge til nødvendige renoveringsprojekter.Hvad er du mest glad for i aftalen?Det er positivt, at Landsbyggefonden kan støtte de renoveringsprojekter,der står på ventelisten. Nu kan vi arbejde forebyggende, og de boligsocialeaktiviteter kan videreføres.Hvad havde du helst set anderledes?Jeg så gerne, at omkostningerne, der er forbundet med at løse problemernei de udsatte boligområder, også blev finansieret af staten og ikkeudelukkende af penge fra Landsbyggefonden. Der er tale om en samfundsopgave,som man ikke kan lægge på de almene beboeres skuldre.Og så vil jeg appellere til, at ordet ghetto udgår – det er uværdigt ogskadeligt for den store opgave, der skal løses.16 boligen 12 – 2010


Peter Skaarupnæstformand forDansk FolkepartiHvad synes du overordnetom boligaftalen?8Det er godt, at aftalen har større fokus på atløse problemerne i ghettoområderne endtidligere aftaler, og at der er klare målsætningerom at nedbringe antallet af ghettoer. Desuden forstærkes renoveringsindsatseni den almene boligsektor. Der er afsat fem milliarder kronersom ekstraordinære midler til afvikling af den venteliste med renoveringer,der er oparbejdet. Det er et kæmpeløft!Hvad er du mest glad for i aftalen?Målsætningen om at antallet af ghettoområder skal reduceres medmindst en fjerdedel i 2016 og mindst halveres i løbet af de kommende 10år – ikke mindst fordi det negative image, som ghettoerne har, prægerden almene boligsektor i almindelighed. Det er også godt, at mulighedernefor at smide beboere ud, der overtræder husordensreglerne, forbedres.Ikke mindst af hensyn til de andre beboere. Jeg er også glad for,at kommunerne får bedre muligheder for at afvise boligsøgende på førtidspensionog længerevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge. Detgør det muligt at stoppe den negative spiral, som ghettoerne er prægetaf.Hvad havde du helst set anderledes?En total klar målsætning om, at politi, brand- og redningskøretøjer og almindeligeborgere skal kunne færdes i ghettoområderne, som var det andresteder. Man skal ikke være blind for, at bander og utilpassede ungenogle steder mere eller mindre har overtaget magten – det er utilfredsstillende,ødelæggende og synd for alle de lovlydige beboere. Det blivernu en opgave i forbindelse med udmøntningen af politiaftalen at sikre, atpolitiet kommer så tilstrækkeligt synligt til stede i ghettoerne, at de lovlydigeborgere får den nødvendige hjælp.>>Peter Westermannboligordfører for SFHvad synes du overordnetom boligaftalen?3Jeg synes ikke, den er ambitiøs nok oghavde efter regeringens mange storeord om ghettoer forventet et større løft afden almene boligsektor. Vi står i dag meden renoveringskø på otte milliarder kroner. Så er det ikke nok at smørefem milliarder kroner ud over tre år.Lars Stohr HansenFormand for Dansk ByggeriHvad synes du overordnetom boligaftalen?7Det er glædeligt, der tages hul på køen afrenoveringsopgaver. Selvom der kunne brugesendnu flere penge, er fem milliarderkroner over tre år rigtig godt. Med hensyntil indsatsen i de 29 udsatte områder er det positivt, at indsatsen er flerstrengetmed både renovering, sanering, bedre infrastruktur og socialtarbejde.Hvad er du mest glad for i aftalen?Jeg er – trods det lave ambitionsniveau – glad for, at der kommer flerepenge – særligt til renovering af almene boliger. Det er desuden udmærket,at infrastruktur, tilgængelighed og sociale forhold er tænkt med iaftalen. Men det havde været klædeligt, hvis disse indsatser var fulgt opaf statslige midler.Hvad havde du helst set anderledes?Det er ikke rimeligt at lade lejerne i den almene sektor betale hele indsatsenvia Landsbyggefonden. Problemerne er hele samfundets. SFhavde derfor, sammen med S, sat en milliard af på vores finanslovsforslagtil en indsats i udsatte boligområder. I øvrigt mener jeg, at renoveringsrammenburde være langt højere.Hvad er du mest glad for i aftalen?At det blev erkendt, at den hidtidige årlige ramme på 2,6 milliarder ikkeer nok til virkelig at få gjort noget ved problemerne, og at der nu tageshul på renoveringskøen.Hvad havde du helst set anderledes?At der var taget hul på opgaverne tidligere, og at hele køen var blevetmedtaget. Byggeriet har kapaciteten, priserne er lave, så det ville tilmedvære en god forretning.boligen 12 – 2010 17


4Thomas Jensenboligpolitiskordfører forSocialdemokraterneHvad synes du overordnet omboligaftalen?Regeringen løber fra regningen. Deter endnu engang lejerne, derselv skal betale via Landsbyggefonden. Det havde klædt regeringenat tage sin del af ansvaret for den boligsociale indsats vedogså at komme med statslige midler. Der er elementer i aftalen,vi kan støtte, fordi det er skridt i den rigtige retning. Men aftalenløser desværre ikke de grundlæggende problemer i de udsatteboligområder.Hvad er du mest glad for i aftalen?At der trods alt kommer gang i renoveringerne. Men derkunne gøres mere, hvis staten også gik ind og tog sin del af ansvareti stedet for at lade lejerne betale hele gildet. I dag er deren renoveringskø på otte milliarder i Landsbyggefonden. Forligetgiver kun fem milliarder til at fjerne køen. Derfor vil der stadigvære mange boliger, som ikke bliver renoveret.Hvad havde du helst set anderledes?At regeringen og forligspartierne havde taget ansvar for, at udsatteboligområder er et fælles samfundsproblem, som vi alleskal være med til at betale for at løse, og var kommet med statsligepenge til de udsatte boligområder.Morten Østergaardboligpolitisk ordførerfor Det Radikale VenstreHvad synes du overordnetom boligaftalen?8Vi får det største renoveringsniveaui nyere danmarkshistorie, og der erenighed om at afvikle ventelisten tilrenovering. Sammen med de fortsatte investeringer i boligsocialehelhedsplaner har vi givet Landsbyggefonden værktøjettil at sikre en attraktiv almen sektor til glæde for nuværendeog kommende lejere. Dermed imødegås også udviklingen i desærligt problemramte områder, og vi undgår, at nye områder forfalder.Hvad er du mest glad for i aftalen?Det Radikale Venstre spillede tidligt ud med kravet om afviklingaf ventelisten til Landsbyggefonden. Og vi insisterede til det sidstepå en massiv ekstraordinær indsats. Resultatet blev et ekstraordinærtløft på fem milliarder. Jeg er også glad for undersøgelsenaf en mulig energiordning i Landsbyggefonden. En ordningsom kan sikre større fokus på energibesparelser i forbindelsemed renovering.Hvad havde du helst set anderledes?Vi mener, at staten som minimum burde matche Landsbyggefondensboligsociale indsats. Dvs. 400 mio. kroner årligt fra finansloventil at imødegå de sociale problemer, som er hovedudfordringeni de udsatte boligområder. Det er en samfundsudfordring,lejerne ikke skal finansiere alene. Jeg synes endvidere, atregeringens ghetto-retorik er uhensigtsmæssig og skinger. De 29områder, som nu er på ministerens liste over særligt problemramteområder, har vitterligt sociale problemer med lav beskæftigelses-og uddannelsesgrad, samt kriminalitet. Men det er afgørendefor at vende udviklingen, at den berettigede indsatsikke stigmatiserer områder og dermed forstærker problemerne.Benedikte KiærsocialministerHvad synes du overordnetom boligaftalen??Jeg er meget glad for boligaftalen, som vihar et bredt flertal bag - det skaber stabilitet.Aftalen vil skabe positiv udvikling på rigtigmange områder lige fra den nye salgsordning,der hviler godt på beboerdemokratiet, til en stærk boligsocialindsats samt en massiv renoveringsindsats. Aftalen sikrer, at vi kan opretholdeen ordentlig standard i de almene boliger i hele landet. Det betyder,at alle borgere – uanset indkomst – sikres en ordentlig bolig. Aftalenunderstreger, at den almene boligsektor er en væsentlig hjørnesten ivelfærdssamfundet, som vi vil værne om.Hvad er du mest glad for i aftalen?Jeg er særligt glad for, at der blev sat historisk mange penge af til renoveringsindsatsen.Dermed sikrer vi, at renoveringskronerne kommer ud oggør gavn i alle dele af Danmark. Vi har nu mulighed for, at der både kanske renoveringer i de udsatte boligområder og i det store flertal af boligafdelinger,som er velfungerende, men har behov for støtte til renoveringer.Hvad havde du helst set anderledes?Jeg vil ikke ændre et komma i aftalen. Det er en super god aftale, som giveret historisk løft til boligområdet. Men det er da klart, at hvis den økonomiskesituation var en anden, ja, så ville jeg selvfølgelig gerne have satendnu flere midler af til renoveringsindsatsen, for jeg er med på, at vi haren stor udfordring her. Men vi tager et kæmpe skridt – faktisk et historiskstort skridt – med denne boligaftaleIngen karakterJeg vil ikke give mit eget forlig karakterer. Det lader jeg andre om. Menjeg vil give en høj karakter til Boligselskabernes Landsforening og de boligorganisationer,der lagde afdelinger til, som har været konstruktivemed såvel de vidensmøder, der dannede baggrunden for ghettoplanen,til et godt med- og modspil helt frem til aftalen lå klar.18 boligen 12 – 2010

More magazines by this user
Similar magazines