FORSKERforum

forskerforum.dk
  • No tags were found...

FORSKERforum

DM’s · DJØF’s · JA’s · DF’s · DDD’sforskerforum209 november 2007TEMA: Talmudder 3-7Oddershede: Hokus-pokus 3Universitetsministeren er uenigmed studenter og Rektorkollegietom uddannelsesbevillingerne’Pengene fosset ind 4- i universiteternes kasser, påstoduniversitetsministeren veddebatmøde med KU-studenterHvad er ’fri forskning’ 7Definitionerne flyder, sigerforskningsordfører CharlotteFischer (Rad.): ”Sanders forklaringerer det rene volapyk, så gråzonenmellem fri og strategisk forskninger ikke blev mindre, men størreVidenskabsministeren er ude med direktiver og pegefingeren i denne tid . Her da han mødtes med KUs studenter til debatmøde d. 10. okt.Dobbelt bogholderi- mod Sanders styringsmani: Bestyrelser skriver udviklingskontrakter efterministeriets 16 målepunkter – og forfølger derefter egne strategierUniversiteternes bestyrelser har længe murret overden stærke politiske styring af sektoren. Hvorfor skalder være bestyrelser med eksterne medlemmer, nårpolitikerne alligevel detailstyrer ned i mindste detalje,spørges der.Ministeriets seneste udspil handler om, hvad ministerietkræver af tredje generations udviklingskontrakter.Det sker i form af 16 målepunkter, somuniversiteterne skal skrive ind i deres kontraktudkasttil ministeriet. Men udspillet får en kølig modtagelsei bestyrelserne.”Det er ikke vores målepunkter. Men vi skriver dekontraktmål ind, som ministeriet kræver, for de sidderpå pengekassen. Men vores medspil er helt minimalistisk,for bestyrelsen vil ikke binde sig til noget,som vi ikke står inde for. Det er vores egen strategiplan,som der skal arbejdes efter”, siger en bestyrelseskilde.Belært af erfaringerne siger man ikke ministerenog ministeriet direkte imod. Bestyrelserne indsenderminimalistiske kontrakter – og arbejder herefter videreefter egne strategi- og succeskriterier. Universiteterneser sig tvunget ud i at lave dobbelt bogholderi.Sådan er den underliggende strategi bag flere af deotte universiteters indspil.’Gør som de kræver, men ...”Det har jo ikke meget at gøre med en udviklingskontrakt,når man får diktater og succeskriterier proppetned over hovedet fra ministeriets side”, siger enkilde omkring universiteternes bestyrelser. Udtryksom ’østeuropæisk femårsplan’ bruges af flere kildersom karakteristik af ministeriets målepunkter. Meningen tør åbent kritisere ministeriets udspil, fordi Regeringenhar en urokkelig plan om, at universiteterneskal styres. Og fordi Videnskabsministeren er utroligtsensitiv – grænsende til det forfængelige – hvad angårkritik. Kritikere tages i skole bag lukkede døre, så universiteternehar valgt en strategi, hvor man stryger systemetog ministeren med hårene.Det medarbejdervalgte vip-medlem af KUs bestyrelse,Henrik Prebensen, kalder ministeriets procedureog de 16 målepunkter for østeuropæiskplanøkonomi: ”Formålet er ikke at skabe udvikling,men kontrol”.Det eksterne bestyrelsesmedlem Erik Bonnerup- tidl. formand for KVLs bestyrelse – udtrykker sigmere diplomatisk: ”Bestyrelsen gør, som ministerietønsker, men ministeriets 16 målepunkter er kun endelmængde af universitetets egen strategiplan”, forklarerhan. ”Jeg havde hellere set en procedure, hvoruniversitetet fik lov at udfolde sine visioner. Nu er derrisiko for, at det går til i bureaukrati og kontrol, hvordet bare handler om at have papirerne i orden – og såer kontrakten visionsløs set fra universitetets side”,siger han.Det ligner et passivt bestyrelsesoprør, når man talerministeriet efter munden for derefter bare at forfølgeinterne mål og strategier?”Sådan skal det ikke forstås. Nu må vi se, hvad detskal bruges til. Og jeg kan i øvrigt bedst lide åbneoprør, når noget er uhensigtsmæssigt”.jøSe side 8: Ministeriets 16 målepunkterMinisteriets seksten mål 9Udviklingskontrakter: Succesmålopfattes som visionsløse ogteknokratiske – kvantitative mål,som der kan kontrolleres og styresefter. Så universiteterne indgårminimalistiske kontrakterHøjere lektorløn 10- kræver formanden for ACsuniversitetsudvalg, Ingrid Stage.Men hvordan vurderer hunchancerne for, at AC vil hjælpe til?Og at arbejdsgiverne må bøje sig?INTERVIEWPolitiseret sektorforskning 13Fhv. miljøminister censurerede ipjese, hvis videnskabelige facts ikkepassede ham. Og pensionerede ellerfratrådte miljøforskere indrømmernu, at de lavede selvcensurDet grænseløse arbejde 15”Jeg ved godt, at nogle stejler,så snart man begynder attale om timeregnskab”, sigerpædagogik-lektor, som opfordrertil at finde strategier inden flerebryder sammen af stressUniversity Inc. 17Kendt økonom kritiserer nutidensforskningsmiljøer: Administratorervil lede forskningen som enpølsefabrikINTERVIEWAldrig noget kontroversielt 20- fra universiteterne, siger tohøjre-intellektuelle, der beskylderuniversiteterne for at være fulde aflammende S-SF-konsensus.INTERVIEW


Medlemsblad for DM’s universitetsansatte(ULA) , DM’s forskningsinstitutionsansatte, DJØF’s undervisningsogforsknings ansatte (under Overenskomstforeningen),samt JAs, DFs ogDDDs undervisnings- ogforskningsansatte.L e d e rAf seniorforsker Niels E. POULSEN,repr. f. sektorforskningenBladets leder udtrykker fælles holdninger.Øvrige artikler i bladet er ikkenødvendigvis i overensstemmelsemed afdelingernes synspunkter.Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DM ILektor Mogens Ove Madsen, DJØFSeniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3Lektor Lars Kamp Nielsen,PharmaDanmarkSeniorrådgiver Kirsten Pilegaard,DyrlægeforeningenAnders Correll, JA(ansv.hav. for dette nummer)Journalist Mette Engell Friis(mef@dm.dk)Red. sekr. Jørgen Øllgaard(Joe@dm.dk)Redaktionens adresse:forskerforumNimbusparken 162000 FrederiksbergTelefon: 38 15 66 33Fax: 38 15 66 32forskerforumudkommer 9 gange om året.Bladet udkommer den første ugei hver måned.Næste deadline:18. november 2007Se de seneste nyheder påwww.forskerforum.dkØvrige adresser:DMNimbusparken 162000 FrederiksbergTlf. 38 15 66 00DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. KTlf. 33 95 97 00PharmaDanmarkRygaards Allé 12900 HellerupTlf. 39 46 36 00JA – JordbrugsakademikerneEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88DyrlægeforeningenEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88Oplag: 7.500Grafisk Produktion:Poul Rømer DesignTlf. 44 53 05 51Tryk:DatagrafNORDISK MILJØMÆRKNING541Tryksag166Marginalisering af demudenfor universiteterneEfter fusionerne mellem universiteterne og enlang række af sektorforskningsinstitutionerneer den offentlige forskning uden for universiteterne,sektorforskningsinstitutioner og nationale forskningsinstitutioner,ved at blive udsultet i kampen omforskningsmidler. Fremover kan sektorforskningenuden for universiteterne kun indstille til Koordinationsudvalgetfor Forskning og til Grundforskningsfonden.Sektorforskningen var før fusionerne med universiteternegodt repræsenteret i bestyrelserne iforskningssystemet, Det frie Forskningsråd, Detstrategiske Forskningsråd, Højteknologifonden,Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks forskningspolitiskeRåd og. Koordinationsudvalget forForskning. I den varslede revision af loven omForskningsrådgivning frygter man, at SektorforskningensDirektørkollegium ikke mere skal være endel af det fælles interesseområde.Når politikere og andre i dag skriver i pressen el.deltager i debatten om offentlig forskning, er offentligforskning blevet synonym med universitetsforskning.Glemt er den offentlige forskning uden foruniversiteterne.Hvordan kan den offentlige forskning uden foruniversiteterne fortsat være en attraktiv samarbejdspartner,når den ikke længere deltager der,hvor der træffes vigtige beslutninger om uddelingaf forskningsmidler, af ph.d. projekter og såvidere? Er arbejdsmiljøforskning ikke fortsat vigtig?Er velfærdsforskning ikke central i forhold til globalisering,samfund og velfærd? Betyder det ingenting,at Danmarks vigtigste ressourcer – vand, råstofferog olie – bliver forskningsmæssigt marginaliseret.Danmarks gode økonomi og store offentlige overskudstammer i meget høj grad fra olieindtægterne.Skal forskning indenfor forebyggelse og bekæmpelseaf smitsomme sygdomme, immunologi og epidemiologinedtones?Ved forskningskommissionens arbejde i 2000 blevsektorforskningen sat i fokus i forhold til universiteternesundervisning. Ved revisionen af sektorforskningslovenblev det præciseret. Ved oprettelsenaf de tre nye nationale forskningsinstitutioner blevdet yderligere understreget, at institutionerne skalbidrage til universiteternes uddannelse af bachelorer,kandidater og ph.d.er inden for sine kerneområderog på områder, hvor institutionerne har særlig ekspertise.Forskerskolernes ledelse er kun underlagt universiteterne.Her sker prioriteringen af stipendierog andre bevillinger. Den offentlige forskning udenfor universiteterne skal bidrager til forskeruddannelseog de videregående uddannelser inden for sinefagområder. Undervisningen omfatter uddannelseaf ph.d. og specialestuderende, videreuddannelse afforskere, forskningsbaseret undervisning og kurserog så videre.Men den offentlige forskning uden for universiteterneskal bidrage med medfinansiering af ph.d.projekter uden at være inddraget i prioriteringerne.Post doc puljerne er reserveret universiteterne alene.Dem kan den offentlige forskning uden for universiteterneikke søge. Selv om der også her er behov forat sikre en fastholdelse af forskningsmæssig kapacitetog for at kunne rekruttere unge forskere til samfundsnyttigforskning.Forskeruddannelsesudvalget har gennemgåetde danske forskerskoler, og bedt fakulteterne om atforetage en mere entydig prioritering af forskeruddannelserne.Her kan særlig de tværinstitutionelleforskerskoler komme til at gå en vanskelig tid i møde.Den offentlige forskning uden for universiteternebliver økonomisk marginaliseret. Globaliseringspuljenbetyder flere basismidler til universiteternetil støtte for hjemtagning af EU-midler, samtmidler til øgning af antallet af ph.d.’ere og post docs.På begge områder har den offentlige forskning udenfor universiteterne tilsvarende opgaver og udfordringer.De økonomiske muligheder for den offentligeforskning uden for universiteterne vilkår bør værepå samme niveau. Også for den offentlige forskninguden for universiteterne bliver forskydningen mellemfrie og strategiske midler et stort problem, ikkemindst i lyset af at den offentlige forskning uden foruniversiteterne bliver marginaliseret i forskningsrådgivningen.Den offentlige forskning uden for universiteternedeltager også i hjemtagelse af internationale forskningsmidler,EU midler, og så videre. Det kræverstørre mulighed for medfinansiering. Den må nødvendigvisogså være en del af Danmarks samledeforskningssystem. Der er ikke råd til at marginaliseredele af den offentlige danske forskning. Det kanindebære en betydelig svækkelse af kvaliteten og relevansenaf områder, der med globaliseringen kanblive stedse vigtigere i det generelle forskningspolitiskebillede.Den glemte justering af bevillingssystemet medfærre penge til den offentlige forskning uden for universiteternevil betyde opdeling af dansk forskning isuperligaen el. 1. og 2. division. Færre penge til denoffentlige forskning uden for universiteterne vil betydemindre diversitet. Er der tale om en bevidst udsultningsstrategi,der skal få alle med i folden underuniversiteterne?Foto: Søren Hartvig(hvor ikke 2 andre er anført)forskerforum Nr. 209 november 2007


kortLukket møde:Sander mødte udvalgte KU-forskerePå Videnskabsministerens besøgsrunde d. 10. okt. deltogministeren i et offentligt møde med studenterne.Bagefter holdt han et timelangt møde med udvalgteforskere og KUs ledelse. Ledelsen havde udvalgt forskerne:- Professor Mogens Jacobsen, Institut for Fødevarevidenskab(biovidenskab).- Professor Thomas Bjørnholm, Kemi (nat.).- Lektor Lene Hansen, Statskundskab (samf.).- Centerleder Marie Louise Nosch, Grundforskningscenteretfor Tekstiler (hum.)- Professor Ole William Petersen, Cellulær ogMolekylær Medicin (sundhed).- Professor Hans Bräuner-Osborne, Med.kemi (farm.)- Professor i selskabsret Jan Schans Christensen,Jura- Lektor Pia Søltoft, Systematisk TeologiMødet var lukket for offentligheden. Ifølge rektorsblog drøftede parterne bl.a. bevillinger: ”Meldingentil ministeren var, at de mange nye midler hidtillader vente på sig. Med forskerne blev det dog også tilen interessant gennemgang af bl.a. sikkerhedspolitikog fødevarekontrol. For slet ikke at tale om europæisketekstiler”.Sander på besøgsrunde i Aarhus d. 15.nov.Universitetsministeren skal på besøgsturne på alleotte universiteter. Han har allerede været i Aalborg ogpå KU, og den 15 nov. gælder det så Aarhus Universitet.Her vil der være et offentligt debatmøde, hvor studenterneog lærere kan gå til ministeren, for der erlagt op til en ”tæt dialog med studerende, forskere ogledere”, jf. ministerens pressemeddelelse.Taksameterpenge: Opgørelsesmetoder?SF’eren Morten Homann er forvirret over den igangværendetalkrig mellem studenter og Videnskabsministeren,hvor studenterne påstår – bl.a. ved at henvisetil Rektorkollegiets tal – at taksametrene har været faldende,hvilket minister Sander hårdnakket benægter.Homann har derfor stillet følgende tekniskespørgsmål i Videnskabsudvalget: ”Ifølge Videnskabsministerietsopgørelse over “Bevillinger til universitetsuddannelser2003-2008” er der sket en markantstigning i bevillingen pr. STÅ fra 2006 til 2007. Er deten reel stigning, eller skyldes det en ændret opgørelse afSTÅ i forbindelse med taxameterreformen? Der ønskesen redegørelse for opgørelsen af STÅ før og efter reformen,og en beregning af, hvordan udviklingen villese ud, såfremt opgørelses-metoden ikke var lavet om iløbet af perioden” (alm.del - spm.1).Forskningspenge:Hvor meget strategisk forskning?Udvalget for Videnskab og Teknologi har kaldt videnskabsministerHelge Sander (V) i samråd om sin stillingtagentil strategisk forsknings omfang og den frieforsknings omfang. Samrådet er fremprovokeret aftalkrigen om forskningsbevillinger, hvor videnskabsministerHelge Sander påstod, at det ikke passer, atden strategiske forskning vokser på bekostning af denfrie forskning. Ministeren hævder tværtimod, at denstrategiske forsknings andel er faldet relativt fra 41 til37 pct. i perioden 2001-07.Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorstort et omfang han mener den strategiske forskningskal have, og hvordan han på den baggrund i fremtidenvil sikre den frie og uafhængige forskning? Spørgsmåleter stillet af Per Clausen (EL).Samrådet finder sted d. 7. nov. kl. 13.30 på Christiansborg.”Pengene er fosset ind iuniversiteternes kasser”- hele 18 milliarder kr. påstod Helge Sander på debatmøde medstudenterne, der ikke blev meget klogere på ministerens regnestykker påuddannelsesbevillinger. De syntes, ministeren var patroniserendeSalen er halvfyldt, og der bliver stadigskramlet med stolene, da prorektor for KøbenhavnsUniversitet, Lykke Friis, byderforskningsminister Helge Sander velkommentil en debat med de studerende. Det erfredagen før efterårsferien, måske er det enaf grundene til de tomme stole?”Nja,” siger en studerende fra statskundskab,”jeg tror lige så meget det handler om,at de fleste ikke synes, det nytter noget at debatteremed ministeren.”REPORTAGE: TALmudderMen det er ikke den tone, Lykke Friis frisktslår an i sin introduktion:”Her er lagt op til en hardtalk, som dethedder på nudansk,” siger hun, og sparkerderefter debatten i gang med et spørgsmål:“Du er på besøgsrunde. Så man fristesnæsten til at kalde dig for vor besøgsven. Ogsådan én har som bekendt altid kage ellerblomster med. Så hvad du med til os i dag?”De er skam sendt i forvejen, gaverne, forsikrerHelge Sander.”I form af de mange penge – næsten 18milliarder – der er givet til universiteterne,penge, som giver nye frihedsgrader, ændringeri dagliglivet og i det hele taget bedre muligheder,”siger ministeren med henvisningtil universitetsreformen, fusionerne og globaliseringspuljen.Sander har på sin hjemmeside forud formødet understreget, at han taler uden manuskript,og det eneste papir, der ligger foranministeren, er da også beregnet til at skrivenotater på, når de studerende senere kommertil orde.Men først opridser ministeren sine betragtningerom universiteternes fremtid,som han har fået et bedre udsyn til efter sinemange rejser til blandt andet Australien,Tyskland, Israel, Singapore og Kina.”Det er utroligt glædeligt at se, at KU arbejderpå den internationale bane, for det erafgørende, at vi kommer ud og samarbejdermed andre universitetsmiljøer,” understregerSander, og fortæller blandt andet om det engagementog målrettethed han oplevede påuniversitetet i Beijing.Der er tydeligvis noget at leve op til. OgSander vil gerne i debat om, hvordan de studerendemener, at KU kan målrette og markeresig i fremtiden.”Det helt afgørende spørgsmål for mig idag er: Hvad mener I, vi skal gøre i fællesskabfor at udnytte de 18 milliarder bedstmuligt?” spørger Sander.Talkrigen om taksameterbevillingerneFra tilhørerne er der ingen klapsalver til ministerensindledende øvelser. I stedet bliverder hvisket sammen. Sammenlignet papirermed udregninger og tabeller. Skrevet notertil indlæg.Første replik tilfalder formanden for studenterrådet,David Salomonsen. Man skalvære ignorant for ikke at have opfattet densenere tids talkrig mellem ministeren og destuderendes organisationer, og det var daogså her, Salomonsen valgte at tage fat. Forselv om Sander taler om, at bevillingernepr. studerende er steget, så mener de studerende,at de er faldet, samtidig med at hverdagenpå universiteterne på ingen mådeafspejler påstanden om flere midler.Og det er et problem, for: ”som de siger påteologi, er der kun én, der kan skabe nogetud af ingenting,” lyder det fra formanden tilsalens moro.At hans og hans medstuderendes fornemmelseikke er helt grebet ud af luften underbyggedeSalomonsen med rektorkollegietsudregninger om, at taxametrene reelt er blevetbeskåret med 10 procent over de senesteti år.Kære Pernille, lad nu væremed at køre sådan en skræmmekampagne.Jeg ved godt, at Ihar aftalt det, og lavet en folderomkring det her med brugerbetaling.Men hold nu op med densnak.Helge Sanderi svar til studerende”Og det kan man mærke ved, at der ermindre undervisning, mindre feedback påskriftlige opgaver, den fysiske plads skrumper,flere private aktører tilbyder undervisning,som man kan købe sig til, hvis man harpenge til det,” siger David Salomonsen ogholder det op mod de stigende politiske kravtil universiteterne, hvor alt skal kunne målesog dokumenteres.”Vi skal kort sagt kunne mere for færreressourcer. Og jeg er bange for, at de to kurversnart krydser hinanden. Når det sker, viluniversiteterne begynde at kigge sig om efterandre penge,” siger han og ser dermed enåben vej mod brugerbetaling.Sander: Forkert at lyveMed det dystre billede malet på tilhørernesnethinder gør Salomonsen plads til Sanderssvar. Og det kommer prompte: ”Hvisdu henviser til teologien, så ved du også, atdet er forkert at lyve,” begynder Sander, ogbeder om dokumentation for, at hans tal ikkeskulle være rigtige.”Vi har inviteret jer flere gange til atkomme og dokumentere jeres tal, men I4 forskerforum Nr. 209 november 2007


Formanden for studenterrådet, David Salomonsen, holdt sit indlæg foran en mur af magtmænd og enkelte -kvinder ved debatmødet: Direktør Honoré, minister Sander,prorektor Lykke Friis, universitetsstyrelsesdirektør Jacobsen, specialkonsulent Hanne Melgaard og vicedirektør Bugge. Bagved sad så studenterne ...møder aldrig op,” lyder anklagen, inden Sanderforklarer, at det rigtignok gik grummetilbage for universiteterne i 90’erne, meni hans tid – altså siden 2002 – er det gåetfremad. Både med bevillinger og studerende.”Pengene er fosset ind i universiteterneskasser, David,” siger Sander, og beder igenom dokumentation for de studerendes tal.Gerne ved et direkte møde.”Men jeg vil gerne, at det er dig, der kommer,David. Om det så er klokken syv ommorgenen eller klokken 22 om aftenen, såskal vi nok finde et tidspunkt, der passer. Jegafventer en opringning fra dig med spænding.”David Salomonsen mindes ikke, at der harligget invitationer, som han eller Studenterrådetikke har taget imod. Men han mødergerne op med rektorkollegiets tal, og de studerendeserfaringer for mindre feedback ogundervisning, lyder hans svarLovgivning mod studiegebyrer?En anden studerende spørger til noget andet:”Du sagde i indledningen, at du skal tilAthen på efterårsferie. For to somre sidenvar en anden minister, Bertel Haarder, iAthen. Her sagde han, at han synes, det eren god idé med en form for brugerbetalingpå universiteterne. Jeg vil gerne høre, hvaddu mener om det? Og hvorfor I ikke vil vedtageen lov imod betaling?” spørger Mikkelfra sociologi.”Mens jeg er minister i denne regering, såer der ingen planer om betaling,” replicererSander, og gentager sine argumenter om, aten lov ikke er noget værd. For den kan altidlaves om.”Men når denne her regering ellers er såglad for signallovgivning, så forstår jeg ikke,hvorfor man ikke vil lovgive på dette område.Præcis som de har gjort i Norge,” undrerjurastuderende Pernille sig.Sander: ”Kære Pernille, lad nu være medat køre sådan en skræmmekampagne. Jegved godt, at I har aftalt det, og lavet en folderomkring det her med brugerbetaling. Menhold nu op med den snak. Jeg kan kun igenbekræfte, at der ikke er nogen planer ombrugerbetaling”.En mumlen breder sig på tilhørerrækkerne.”Hvordan fanden er det, han taler ned tilos?” hvisker én.”Han er da presset,” kommer det fra sidemanden.”Jesper Langballe vil jo noget andet,og han skal nok få gennemtrumfet det.”Rektor Ralf Hemmingsen prøver at gydeolie på vandene og siger med et øje på ministerenog et på salen, at når han hører HelgeSander sige, at der ikke er aktuelle planer ombrugerbetaling, så regner han med, at der ermere hold i det, end i Jens Otto Kraghs forsikringerom, at Danmark ikke skulle med i EF…Og med hensyn til tal-diskussionen, kanrektor henvise til universiteternes egen taskforce,Rektorkollegiet, som har dokumenterettaxameter-beskæringen på ti procentover ti år.”Men de 80 procent af nedskæringerneligger før 2002,” understreger Hemmingsen.”Det ændrer dog ikke ved, at vi står overforet ægte dilemma: Eliteuniversitetet overforet universitet med begrænsede midler”.Studenterne: Pinligt og platDebatten om tal og ressourcer fortsætter ihele den afsatte debattime, og Sander kan afrundendeopsummere:”Igen og igen siger I: ’Ministeren bliver vedmed at påstå…’. Men nej, det gør ministerenikke. Ministeren bliver ved med at citere frade officielle tal! Kommer David eller nogle afjer andre imidlertid med dokumentation forfejl, så er jeg villig til at ændre i Finansloven”,lyder ministerens afsluttende ord, før hanhaster videre til møde med KUs øverste ledelseog udvalgte forskere – som FORSKERforumikke måtte overvære.I ministerens kølvand står Davis Salomonsenog flere medstuderende tilbage.”Som udgangspunkt er det selvfølgeligrart, at han kommer her, et sted, der er udenforhans vante ramme. Men jeg synes også,at det er pinligt og plat, at han ikke vil forholdesig ordentligt til de ting, vi kom medomkring bevillinger og lovgivning,” sigerDavid Salomonsen, som i øvrigt har alle intentionerom at tage imod den ministerielleindbydelse om at møde op med dokumentation.”Vi er i gang med at lave en hukommelsesdatabase,hvor vi vil samle studerendesoplevelser af deres studieforhold over tid.Det vil jeg bestemt også gerne fremlægge,”siger studenterrådsformanden, inden hanforsvinder i efterårsferielarmen.mefforskerforum Nr. 209 november 2007 5


er ’fri forskning’erne til, så den diskret kan styre bevillinger i strategisk retning,mener oppositionenTalkrig omfri forskingForskningsrådene og ministerendiskuterer ’fri forskning’, men ud frahelt forskellige talSådan så det ud, da Videnskabsministeren var i samråd d. 10. oktober om uddannelsesbevillingerne. Fra venstreer det oppositionens Per Clausen (Enhedslisten), Charlotte Fischer (Rad.), Rasmus Prehn (S).Dernæst universitetsstyrelsens direktør Jens Peter Jacobsen, minister Sander (V) samt Hanne Severinsen (V)krete spørgsmål, om der er kommet relativtflere midler til fri forskning, svarer de, at deter korrekt ud fra, hvad der er ministerensdefinitioner af ’fri forskning’. Men de stillerspørgsmål ved, om rigtigheden i en stigningfra 37 til 41 pct. fordi definitionerne eruklare og ligger i en gråzone.Definitioner skrider”Basismidlerne er slet ikke så frie, som Regeringenvil give indtryk af. Definitionerneer uklare, så ministeren har fri adgang til atskrue op og ned. I nogle af de statistiske opgørelserser det tilmed ud til, at Regeringenhar medregnet infrastruktur-bevillingerblandt de frie bevillinger”, siger den radikalevidenskabsordfører. ”I forskningsstatistikkenvar der tidligere skarpe definitioner på, hvadder er fri forskning og strategisk forskning.Ministerens strategi er at skabe mudrede definitioner,så han kan slynge tal omkringsig, hvor definitionerne er borte: Mellem friforskning og strategisk, mellem forskning oginnovation osv. Det giver politisk frit spil for,hvordan Regeringen placerer bevillingerne,så Regeringen bag lukkede døre kan styre bevillingeri strategisk retning”.De Radikale stødte på definitionsproblematikken,da politikerne skulle udmønteglobaliseringsmidlerne. Her foreslog Regeringen,at der blev oprettet en stor pulje– 242 mio. kr. – såkaldte UNIK-midler tilstore, langsigtede forskningsprojekter istørre forskningsgrupper. Regeringen kaldtedisse for ”frie midler til universiteterne’, selvom de ikke bliver mere frie end at de skalsøges og fordeles efter konkurrence.”Jeg tror alle andre end Regeringen vilkalde denne pulje for ’strategisk’. Universiteterneskal søge UNIK-midlerne på bestemteprojekter og midlerne uddeles på bestemtekriterier med bindinger på, så det er absolutikke frie midler. Men det mener Regeringenaltså, og så skrider de almindelige definitioner”,mener Fischer.Gråzone umulig at gennemskue”Ministeren og hans embedsmænd er megetbevidst om definitionsproblematikken, nårhan klart afviste oppositionens ønske om, atmidlerne skulle rubriceres som strategiske.Ministeren vil have så mange midler puffetind under ’frie midler’ som muligt”, forklarerFischer. ”Jeg er ikke konspiratorisk anlagt,men ministeren fremlægger opgørelser, hvordefinitionerne er helt uklare eller hvor grænsernefor, hvad der er ’frie midler’ flyttes. Ogfor os andre som lægmænd – vi har ikke etembedsmandskorps bag os – er det umuligtat opdele tallene, så han har fri bane. I Folketingethar oppositionen prøvet at få fastlagtnogle klare definitioner, men Sanders forklaringerer det rene volapyk, så gråzonen erikke blevet mindre, men større”.Når ministeriet fremlægger større oversigterover forskningsmidlernes placering påhhv. frie og strategiske midler er det umuligtat genkende tallene, siger Fischer. De Radikaleog Enhedslisten har prøvet at få klaredefinitioner, men nu kræver man en skriftligliste over, hvad der er hvad.jøDen politiske styring af forskningens retning ertil ”ugunst” for dansk forsknings kvalitet, idet Regeringenensidigt satser på strategisk forskning.De frie forskningsråd stagnerer derimod, idet kunhver femte ansøger får de penge, der er søgt.Formændene for de fem frie forskningsråd gåri offensiven mod den politiske styring af den danskeforskning. Stort set alle ekstra midler fra Regeringensforskningssatsning går til strategiskeller program-forskning, mens den frie forskningstagnerer. Som målestok henviser de til, atdet strategiske forskningsråds bevillinger er voksetfra 30 pct. til 75 pct. af de frie forskningsråds(2004-2008).Samtidig sker der en voksende politisk styring,idet universiteterne fremover skal konkurrere ombasismidler ud fra strategiske prioriteringer: ”Dennye model til at fordele en del af basismidlerne... understøtter ikke fri forskning, men strategisktænkning”, bemærker de fem i POLITIKENs kronik.Og det bliver ikke bedre i fremtiden. I 2004 fikden frie forskning 9,9 pct. af de offentlige forskningsmidler,mens der er budgetteret med, at mankun får 5,7 pct. i 2012, konstaterede forskningsrådene.Videnskabsministeren: Et partsindlægIkke overraskende gik Videnskabsministeren tilangreb på de fem formænd: ”Det her er et partsindlæg,der går langt, langt ud over det rimelige,og det er en forvrængning af den virkelighed, vistår over for”, siger Helge Sander, som lægger optil talkrig ved at hævde den strategiske forskningsandel er faldet fra 41 pct. til 37 pct. i perioden2001-07. Det fremgår dog ikke, hvordan ministerenkommer frem til disse tal.De to debattører kæmpede om at defineredebat-rammen: Mens forskningsrådene villesammenligne de frie råds bevillinger med detstrategiske råds, ville ministeren hellere sammenlignegennem et totalbillede.Fællesformanden for de fem forskningsråd,J.C. Djurhuus: ”Ministerens udlægning afhængerhelt af hans definitioner. Den traditionelle definition– og forskningsrådenes – er, at ’fri forskning’er bottom-up, dvs. at forskere eller forskergrupperkan søge midler til fri videnskabelig undersøgelse,samt at midlerne uddeles efter kvalitet. Strategiskforskning er, når der sker afgrænsning af, hvad derkan søges og gives penge til eller at der er knyttetsærlige betingelser til”, forklarer han.Djurhuus havde senere et møde med ministeren:”Tal- eller definitionskrige er uproduktive.Men der må ikke ske et skred i definitioner, så detikke er klart, hvad ressourcerne går til. Vi må joforsøge at overbevise politikerne om, at der er enubalance mellem de frie og de strategiske midler”.jøforskerforum Nr. 209 november 2007 7


OK08-krav nr. et: HøjereDMs formand Ingrid Stage er formand for forhandlingsudvalg for universitetsområdet, der skal koMen hvor højt prioriteres de universitetsansatte”Universitetsområdets og DMs hovedkravved februars overenskomst-forhandlingerer en markant forhøjelse af den almindeligelektorløn. Jeg vil ikke sætte absolutte tal på,for det kunne fungere som en begrænsningfor forhandlingerne. Men for at det ikke skalmisforstås, vil jeg sige, at vi kræver et markantløft – altså ikke bare noget, der svarertil to flasker vin om måneden. Og det skalvære sådan at alle lektorer skal kunne opnålønforhøjelsen, ikke bare enkelte udvalgte …”INTERVIEW: Overenskomst 08Sådan siger Ingrid Stage, der er chefforhandlerfor universitetsområdets forhandlingsudvalgunder AC. Hun – formand for DM – erogså medlem af ACs centrale forhandlingsdelegation,der skal forhandle med arbejdsgiverne.”Det skal ikke være nogen hemmelighed,at hvis der ikke kommer en markant forhøjelse,så bliver det rigtig svært for mig at anbefalemine medlemmer at stemme ja tilet forhandlingsresultat i foråret 2008. Mender er selvfølgelig den risiko, at universitetsgruppen– som den minoritet, den er iorganisationerne – stemmes ned af større interessegrupper.Men ingen skal i hvert faldbagefter kunne beskylde mig som formandfor universiteternes forhandlingsgruppe – ogsom formand for DM - for ikke at have taltlektorgruppens sag”.Forskellige modellerIngrid Stage vil ikke byde på, hvordan mekanismentil den markante forhøjelse af lektorlønnenkan ske. I dag er det sådan, at lektorerfår lektortillæg efter 14 år:”Det vil være uproduktivt at kræve, atalle automatisk hæves med et bestemt beløb.Men kravet er, at alle skal have mulighedenfor at få forhøjelsen inden for en kortereårække. En model kunne altså være et seniorlektortillægsom er anciennitetsbåret.En anden model kunne da være, at enhævning af lektorlønnen sker som en langsigtetaftale, fx som da lektortillægget i begyndelsenaf halvfemserne blev hævet med10.000 kr. over tre ok-perioder (eller seks år).Det vil i mine øjne være svært at komme udmed noget nu, der er ringere end dengang”,TIDSFORLØB FOR OK08-forhandlingerne:Eftersommer 2007: Sonderinger internti forhandlingsparaplyen AC, hvor de enkeltefagforeninger melder deres krav ind.Der er anmeldt ca. 80 store og små krav.Oktober-november: Kravafstemning iAC-systemet og tekniske sonderinger.Slut december: Start på forhandlingermed statens arbejdsgivere.Februar: Afslutning af forhandlingerne.siger hun. Betingelserne er til stede: De senesteoverenskomster har prioriteret forbedringerfor ph.d.erne og lektorerne har måttetstå i skyggen. Lønudviklingen for universitetslærernehar været markant ringere endi den private sektor, end for sammenligneligeoffentlige grupper (fx de statslige kontorchefer)og udenlandske professorer, forklarerAC-formanden.Statens arbejdsgiverevil parkere løn lokaltRegeringens lønstrategi har i mange år rettetsig mod ny-løn og mod individuelle tillæg.Det har tilsyneladende resulteret i en lønstigningfor de statslige kontorchefer og forprofessor-gruppen (som selv forhandler lønfra arbejdspladsens chefpulje).Statens chefforhandlere har ved de senesteok-forhandlinger afvist generellelønforhøjelser, dvs. centralt fastlagte tillægsstørrelser.Og dermed har man også blanktafvist krav om generel forhøjelse af lektorlønnen.”Man kan da også forudse, at modpartenvil prøve at parkere problemet ved at sendedet ud til lokal forhandling på de enkelteuniversiteter, dvs. at lektorer skal slås om individuelletillæg med hinanden som i dag.Det vil vi ikke være med til”, erklærer IngridStage.Dels har universitetsledelserne afsat utroligtfå penge til dette, så tillidsfolkene fortællerom alt for meget administration til atuddele alt for få tillæg.Dels viser undersøgelser at ny-løn systemetikke egner sig til universitetsområdet,fordi aktiviteterne ikke kan måles på enkleparametre, og fordi universiteternes budgetterikke kan indrettes herpå.Dels skal der gøres op med modpartensideologisk farvede opfattelse af, at ikke alleskal have tillæg, men kun enkelte – fx stjerneforskere- har fortjent ekstraløn. I stedetmå arbejdsgiverne anerkende, at universitetslæreresløn er sakket agterud, og at heltalmindelige lektorer, der sørger for en højkvalitet i undervisning, forskning og vejledningi det daglige, får en løn, der tilsvarerlignende grupper og al politikernes tale om’universiteter i verdensklasse’ osv.Man kan da også forudse,at modparten vil prøve at parkereproblemet ved at sendelønspørgsmålet ud til lokalforhandling på de enkelte universiteter,dvs. at lektorer skalslås om individuelle tillæg medhinanden som i dag. Det vil viikke være med til.Ingrid StageAC-notatet som blev vækAC-systemet har indirekte selv været med tilat sætte universitetslektorerne højt på prioriteringslisten.Et AC-notat fra marts om lønudviklingenfortalte, at lektorlønnen kun varsteget med 15 pct. mens professorlønningersteg med 23 pct. og kontorchefers med 25pct. (2000-2006). Det tydede på, at kontorchefernehar været den gruppe, som i størstgrad kunne drage nytte af de individualiserederedskaber i ny-løn –systemet.Logisk set burde notatet have givet universitetslektorernesløn høj-prioritet i ACsystemet.Men sådan er det slet ikke gået, fornotatet kom ud af fokus:”Jeg kan da ikke forestille mig, at nogle iAC-systemet fortryder at statistikken blevblæst op (på FORSKERforums forside i maj,red.), men det er da underligt, at notatet ikkeplacerede universitetslærernes lønefterslæbhøjere i AC”, siger Stage.”Notatet var en klokkeklar påvisning fraAC-systemet selv af, at lektorgruppen er sakketagterud. Alligevel sås der tvivl om notatetsindhold. Man møder argumenter om,at lektorlønnen ikke kan sammenligne medkontorchefers løn. Eller at professor mso’erneburde medtages i lektorgruppen, selv om detikke er faste stillinger.”.Er grundtankegangen i AC ikke lønlokomotivet:At forhøjelse af nogle gruppers løn viltrække andre med sig?AC-formand vil ikke love lønfestFormand for AC Sine Sunesen sagde i etportræt (Berlingske 23.10), at hun somtopforhandler for fagforeningerne ikke påforhånd vil garantere lønfest ved de kommendeoverenskomstforhandlinger. Sunesenhar ansvaret for at forhandle for175.000 statsansatte og skal både repræsentereLO og Akademikerne: ”Jeg ved, atder er nogle LO-kredse, der ser det somet problem. Det gør jeg ikke. Jeg kendertil hele det samspil, der skal være undersådanne forhandlinger,” sagde Sunesen,der har en fortid som embedsmand i Videnskabsministeriet,som formand forDJØF og i øvrigt har tre børn, mand oghus i Klampenborg.10 forskerforum Nr. 209 november 2007


lektorlønnkurrere med andre AC-grupper om overenskomst-lagkagen.i ACs top?(Foto: Henrik Petit)”Sådan er den almindelige tankegang.Men nogle mener alligevel, at det er uhensigtsmæssigtmed sådanne sammenligninger– men det er vel, fordi de har andre gruppersom højprioriterede …”.Med store bogstaver til ACAC er en forhandlingsparaply for alle akademikergrupper.I AC skal universitetslærerneud i konkurrence med andre offentlige grupperom løn-lagkagen.Og konkurrerende fagforeninger på ACområdethar ikke nødvendigvis samme interesser.Foreløbig er markeringen sket viaindmelding af kravlister til AC – ca. 80 storeog små krav samt igennem signaler i offentlighedenaf, hvad fagforeningerne prioritererhøjest:DJØFs højeste prioritet er chefgruppensamt specialkonsulenter i staten (den voksendegruppe mellem fuldmægtige og kontorchefer).DJØF, ingeniørerne og GL harogså lærere på erhvervsskoler højt på listen.Og DM melder sig altså med lektorkravet.Men i første omgang så det ud som omAC-systemet havde glemt lektorkravet:”Proceduren er sådan, at AC og statensarbejdsgivere indleder tekniske drøftelserom, hvad der kan komme til forhandling,og hvordan en aftale kan realiseres. Og herhavde AC indledt disse tekniske udredningerfor kun chefgruppen, specialkonsulenterneog erhvervsskolerne. Jeg har derfor numed meget store bogstaver krævet, at ACsdirektør indleder den samme type sonderinger,for at gøre AC-systemet klart, at det er ethøjprioriteret område for os og for at forberedearbejdsgiverne på lektorkravet. Teknikkenlægger nogle spor ud for de kommendeforhandlinger”.Er denne forglemmelse udtryk for, at kraveter lavt prioriteret i AC-systemet?”Man kan kun gisne om årsagen. Skal jeggætte, så er det fordi det i AC-systemet opfattessom et vanskeligt krav, set i lyset afde seneste ok-forhandlinger. Områder, hvorman går ind på arbejdsgivernes præmisserom ny-løn og tillæg, opfattes som noget merefremkommelige. Men det vil vi altså ikke affindeos med”.To flasker vin en fiasko?Skal man ikke forberede universitetslærernepå, at lektorkravet ikke har store chancer forat komme først igennem AC-systemet og dernæstarbejdsgiverne?”Sådan vurderer jeg ikke situationen. Delsstår en helt enig forhandlingsgruppe på universitetsområdetmed repræsentanter fra allefagforeningerne bag kravet. Dels er det faktiskdet højest prioriterede krav fra DM, somer den organisation med næstflest offentligtansatte medlemmer (efter DJØF), og jeg forventerda, at DM får sit topkrav igennem.Ved de seneste ok-forhandlinger har derværet ca. 150 mio. kr. til fordeling i AC-organisationspuljentil ’opfyldelse af særlige krav’.Det et en lagkage, som AC-systemet skal søgeat fordele til på medlemsgrupper – er der eninteressekonflikt mellem fagforeningerne iAC-systemet?”Jeg vil hellere kalde det ’en kammeratligkappestrid’ om AC-puljen. Men jeg harda en klar forventning om, at nu er det lektorernestur til at komme højt på kravlisten iAC og at der kommer noget ud af det hos arbejdsgiverne”1000 kroner-spørgsmålet: Vil det være enfiasko for universitetslærerne, hvis forhandlingsresultatetom et halvt år ender med, atlektorerne får et månedligt løntillæg på 200kroner?”Jeg vil ikke svare på, om det vil være’en fiasko’. Jeg vil ikke sige for meget om tal.Men jeg har da svaret, at to flasker vin pr.måned er alt for lidt. Det er vist et 1000-kronerssvar …”, slutter formanden for ACs universitetsudvalg.jøHvem skal have lønstigninger:Sygehjælperne eller akademikerenNogle grupper offentligt ansatte – i førsterække sygehjælpere og hjemmehjælpere,men også folkeskolelærere,sygeplejersker og politifolk – står stærktfør forårets overenskomstforhandlinger.De protesterede i forlængelse af Regeringensvelfærds-planer voldsomt over dereslønvilkår og har udbredt sympati i befolkningensom ’lavtlønsgruppe’. FinansministerThor Pedersen har ikke villetlove dem noget, men Dansk Folkeparti -Regeringens støtteparti – støtter syge- ogplejepersonalets lønkrav og at der afsættesekstra penge på finansloven til netopdisse grupper. Arbejdsmarkedsforskerevurderer, at Regeringen vil spille hårdtmod-hårdt- og at arbejdsmarkedet derforstår overfor en storkonflikt. Og hvisRegeringens faktisk ender med at imødekommenogle lavtlønsgrupper, så forudsesdet, at andre grupper skal betale:”Det er helt klart, at de kommendeoverenskomstforhandlinger præges afkravene fra de store mellemuddannelserog lavtlønsgrupper. De kræver markantelønstigninger. Men AC-systemet harmarkeret, at penge hertil ikke skal tagesfra AC-systemet. Der skal ikke ske enskævdeling mellem grupperne, så nogleoffentlige grupper skal betale for andreslønstigninger. Der er da en risiko for, atdet sker, fordi Regeringen er sat underpres af disse store lavtlønsgrupper – mendet ændrer jo ikke ved, at universitetslærerneer en lavtlønsgruppe i AC-sammenhæng”.IDAs formand:Tillæg løfter lønnen- også for den almindeligeingeniør-universitetslærerUenigheden imellem AC-fagforeningerne handler ihøj grad om, hvor meget de er villige til at gå ind påstatens tankegang om at ekstra løn skal uddeles viany-løn og lokale tillæg. IDAs formand medgiver, atdet afslører forskelle i DMs og IDAs lønstrategier:”I IDA går vi ind for, at alle skal have rimeligegrundvilkår, mens det ikke nødvendigvis er alle, somskal have tillæg”, siger Lars Bytoft.Striden om lønstrategier er typisk, for nogle fagforeningermener, at deres medlemmer er på arbejdspladser,hvor det faktisk er muligt at hentelønstigninger via (lokale og individuelle) tillæg. DMmener ikke, at tillægsstrategien alene er nok, fordider ikke er større tillægspuljer på universiteterne,men det er ikke IDAs erfaring:”I IDA er vi ikke imod store individuelle tillægsordninger.Vi mener faktisk selv, at vi har formået atskaffe vores medlemmer gode tillæg de steder, hvorder er en fornuftig tillidsmandsdækning. Vores filosofier, at det gælder om at skaffe flest lønmidler påden ene eller den anden måde. Hvor DM måske ermere til faglig kamp, så vil vi hellere forhandle”, sigerIDAs formand.Lokale eller individuelle tillæg betyder traditionelt,at enkelte får, mens andre intet får?”At dem med de bedste kvalifikationer får mest,er der vel meget få som kan være uenige i! Så somsagt: Der skal være tillægsmulighed ud over rimeligegrundvilkår”.Hvad er ’rimelige grundvilkår’?ACs lønnotat peger på, at universitetslærerne ikkehar ’rimelige grundvilkår’ sammenlignet med andregrupper. Betyder det, at IDA støtter universitetslærernesok-krav om, at universitetslektorerne skal højprioriteres,når AC-puljen til særlige formål (ca. 150mio. kroner) skal fordeles?”Der er jo mange interesser, som skal afvejes, herunderuniversitetslærernes. Men jeg tror faktisk,at IDAs universitetsmedlemmers totalløn – inklusivetillæg – viser sig at være rimelig fornuftig”, svarerBytoft.Normalt hedder det sig, at universiteterne ikkehar råd og derfor ikke prioriterer tillæg til den bredelektorgruppe. Skyldes Bytofts tro til tillægssystemetså ikke, at Regeringen i særlig grad forkæler ingeniørognaturvidenskabsområdet med penge?”Der er da noget udbud-efterspørgsel over løndannelsen,jo. Og som sagt: Vi er dialogbaserede oggår ind for at bruge hele systemet bedst muligt, herundertillæg - hvor jeg kunne have det indtryk, atDM kun går ind for at løfte fra bunden.”jøforskerforum Nr. 209 november 2007 11


PoliFhv. miljøminister censureredeUniversitetslærere iorganisationsklemmeUniversitetslærerne er en minoritet i AC-systemeti forhold til de administrativt ansattei stat og kommuner og risikoen er, at de bliverkørt over af de større medlemsgrupper,når overenskomstkrav prioriteres internt iAC – nærmest inden forhandlingerne medarbejdsgiverne går i gang.Overenskomst-spil”Det er da en risiko, jo, og det er set før.Men hertil er der kun at sige, at universitetslærernei de enkelte organisationer må læggepres på deres forhandlere, for at universitetskravkommer højt på ACs kravliste. Det ermin oplevelse, at lønspørgsmålet for mangelektormedlemmer er en prøvesten på, omdet er værd at være medlem af en AC-fagforening”,svarer Ingrid Stage, formand for DM.Universitetslærerne i deenkelte organisationer må læggepres på deres forhandlere,for at universitetskrav kommerhøjt på ACs kravlisteIngrid StageAC blander sig i universitetspolitikAC er forhandlingsparaplyen for alle fagforeningerne.Traditionelt blander ACs ledelsesig ikke i de store fagforeningers interessevaretagelse:DJØF tager sig af de administrativtansatte jurister, IDA af ingeniørerne ogLægeforeningen af lægernes. Men når detgælder universiteterne, så politiserer AC i offentlighedenog deltager i lukkede møder omuniversitetspolitik med Videnskabsministerietsembedsmænd. Og ACs formand deltogsom personligt udpeget i Statsministerensomdiskuterede Globaliseringsråd.”Det skyldes det ulykkelige forhold, atuniversitetslærerne er spredt på forskelligefagforeninger, og at de her – bortset frai DM – er en minoritet, der har svært ved atsætte sig igennem”, forklarer Ingrid Stage.”Men samtidig er der en opfattelse i fagforeningerneaf, at alle fagforeninger jo er ’aftagere’af universiteternes uddannelser, ogat man derfor har ret til at blande sig i universitetspolitik.Men det får den ulykkeligekonsekvens, at de ser på området med ’aftagerinteresser’og ikke ud fra de universitetsansattesinteresser”.Det klassiske eksempel var, da AC gik udmed et universitetspolitisk udspil sammenmed arbejdsgiverne i Dansk Industri og medCO-Industri, der krævede afdemokratiseringaf universiteterne. Ingrid Stage fortæller, atda DM modsatte sig dette udspil, lød svaretfra DJØFs forbundsformand og IDAs direktør,at de var klar over, at DMs holdninger låtættest på universitetslærernes, men at disseikke var bestemmende for DJØFs eller IDAsgenerelle universitetspolitiske holdninger.Hertil svarer Ingeniørforeningens formandLars Bytoft: ”Det er da rigtigt, atsamtidig med, at IDA lytter til vores universitetsansattesinput, så er der også andrehensyn som skal varetages, fx samfundshensyn.Vi mener, at der skal være en fornuftigbalance eksempelvis mellem den frie forskning- forskningsfriheden - og så det, samfundetefterspørger”.Universitetslærere i kartel?”Det svækker interessevaretagelsen foruniversitetsområdet, når AC og noglefagforeninger ser sådan på det. Hvis universitetsmedlemmerneer tilfredse med tingenestilstand, så er det jo bare tingenestilstand. Men hvis universitetsansatte erutilfredse med interessevaretagelsen, så måde organisere sig på en anden måde, der ermere slagkraftig”, siger Ingrid Stage.DM har tidligere foreslået, at der lavesforhandlingskarteller, hvor universitetslærernesamles i et kartel (på tværs af fagforeninger).En mere drastisk model kunne væreoprettelse af et egentligt forsker- og underviser-forbund,som samler universitetslærerei samme organisation (på linie med GL forgymnasielærerne)?”Som formand for DM, som højprioritererforbedringer af de universitetsansattes vilkår,kan jeg kun anbefale, at man samler sigher, hvis man ønsker en stærkere interessevaretagelse.Hvad det så siden vil kunne udviklesig til, er en anden sag”.At ingeniører skulle samle sig i DM, isamme forhandlingskartel eller i en ny organisationtror IDA-formand Lars Bytoftikke på:” På løndelen er IDA mindst lige så godesom DM! Jeg tror, at IDAs mange universitetsansatteer tilfredse med IDAs evne til athente tillæg hjem. Og generelt tror jeg, at ingeniørerforetrækker IDA til at varetage bådederes løn- og ansættelsesvilkår samt ikkemindst deres professionsmæssige interesser”.jøSektorforskningen var slet ikke så uafhængigog upolitisk, som det blev påstået, før deblev fusioneret ind under universiteterne. Nugiver pensionerede eller fratrådte sektorforskerekonkrete eksempler på censur og politisering.Miljøminister Hans Christian Schmidtbrugte i perioden 2001-04 overstregningspennentil at nedtone forskeres konklusionerom, hvorvidt klimaændringer var menneskeskabte.Fagkundskabens advarsler blev nedtonet,og billedet af fremtidens klima blevgjort mere positivt. Samtidig blev udgivelserom tilpasning til det nye klima syltet. Detpassede ikke Regeringens skattestop, at derskulle bruges ressourcer på dette problem.”Jeg oplevede konkret, at da jeg i 2002 lavededet faglige oplæg til en pjese om klimaændringerfor Miljøstyrelsen, at pjesenaldrig blev offentliggjort, angiveligt fordimiljøminister Hans Chr. Schmidt ikke brødsom om de videnskabelige facts – som fagfolkvar helt enige om – om menneskeskabtglobal opvarmning. Ministeren var tilmedbegyndt at rette i pjesen, men den blev altsåaldrig offentliggjort med ham som minister.Til gengæld er pjesen – og de videnskabeligefakta - nu kommet frem under Connie Hedegaard”,fortæller Jes Fenger, som 72-årig pensioneret,men adjungeret seniorforsker ogsom sådan laver han stadig konsulentopgaverfor DMU.Hans Chr. Schmidt:Forskning er også politikDaværende miljøminister Hans Chr. Schmidt(V) benægter ikke sin indblanding iden konkrete sag. Miljøministeriet udgiverpjeser, som er skræddersyede efter, hvadRegeringen mener, og der var i øvrigt ikkekonsensus blandt forskerne dengang, sigerhan. Og for ham er forskning også politik:”Alt handler om hvilke prioriteter du vælger,og det er et valg, man skal træffe” (JP 18.10).Jes Fenger: ”Jeg tog censuren og udsættelsenrelativt afslappet dengang i 2002. Menpolitisk set er det jo interessant, at en ministerprøver at tone dette problem ned, og ihistoriens lys kan jeg da bagefter godt se problemeti, at en minister nedtoner eller forsinkerudbredelsen af vigtig viden om voresmiljø”, siger han.”Nu skal jeg jo ikke være for ond, men selvminister Schmidt ikke er forsker, så kunneman forlange, at hans indgriben har fagligebegrundelser og ikke blot politiske. Deter altså ikke hensigtsmæssig for de alvorligeklimaproblemer, at en regering bare stak hovedeti busken og håbede, at problemer løsersig selv”.Fenger: Politisering via finansieringenJes Fenger fortæller: ”Nu er en pjese jo ikkeforskning, men formidling, så jeg tog forsinkelsenret afslappet dengang. Men det er dapolitisering, når en minister prøver at ændre12 forskerforum Nr. 209 november 2007


tisering i sektorforskningenog forhalede pjese om klimaændringer fordi de videnskabelige facts ikke passede regeringens politik.Forskning er også politik, lyder ministerens forsvareller fortie viden, som fagligt set er videnskabeligterkendt i hele verden dengang. Det varda dumt af ham”, siger Fenger uden at nævneregeringens promovering af Bjørn Lomborg.Jes Fenger har ikke på DMU oplevet rettelseri eller politisering af sine rapporter:”Men der var da et tilfælde – også omkring2002 – hvor jeg lavede en undersøgelseom tilpasning til klimaændringer for Energistyrelsen.Rapporten blev betalt, men styrelsenoffentliggjorde den aldrig. Det gjordeDMU så efter nogen tid...”Fenger har ikke følt et pres for at lave bestillingsforskning– dvs. med resultater ien bestemt retning. Men der er en gråzone:”Når man laver sektorforskning, så er manjo afhængig af, at den bliver betalt. Man skallave noget, der har praktisk betydning, dvs.at oplysningerne kan bidrage til den politiskbeslutningsproces. Herved sker der en fagligudvælgelse og fravalg, som man ikke kankalde ’censur’. Men det kan da ligge i luften,at nogle ting rører man ikke ved. Og jeg vilda ikke afvise, at der findes ’bestillingsforskning’,men i mine øjne hænger det helt sammenmed finansieringen”.Det kan da ligge i luften,at nogle ting rører manikke ved. Og jeg vil da ikkeafvise, at der findes ’bestillingsforskning’,men i mine øjnehænger det helt sammen medfinansieringen.Pens. seniorforskerJes FengerPolitisering skabtefrygt i miljøforskningenKilder i sektorforskningen fortæller, at derumiddelbart efter at regeringen trådte til i2001 opstod ”en nervøs stemning” over, hvadman kunne tillade sig at sige. Den var mereeller mindre direkte affødt af Statsministerensnytårstale om ”eksperter og smagsdommeri”i 2002. Og kort efter blev der skåreten del på råd og nævn, samtidig med at regeringenskar hårdt på miljøforskning, fordiden tidligere miljøminister Svend Auken (S)havde forkælet m.m.På miljøområdet var der kontroverserom landbrugets kvælstofudledning, menikke mindst opponerede regeringen kraftigtmod teorier om menneskeskabte klimaændringer.Regeringen gav Bjørn Lomborgsit eget center, hvis kongstanke var, at klimaændringerer overdrevne, og at en cost-benefitanalyse fortæller, at det er bedre økonomiat bruge ressourcer på andet end miljøet. Også var der en forsker, som fik en særbevillingudenom finansloven til at studere solens effektpå klimaændringer – en teori som passedeRegeringen noget bedre.Hans Chr. Schmidt-historien blev introduceretaf de to Politiken-journalister LarsDalager og Michael Rothenborg (som snartudgiver en bog om Regeringens håndteringmiljøproblemer).’Bestillingsforskning’Eigil Kaas var tidligere forskningsleder påDMI (som ikke er en sektorforskningsinstitution,red.) og er nu professor ved KU-meteorologi:”Mit skifte til universitetet har væretoplevet som en enormt større frihed. Herkan man udtale sig efter bedste faglige overbevisning”,siger han. ”Ikke sådan at forstå, atjeg blev udsat for censur eller at der blev retteti mine rapporter. Men der har da væreteksempler på, at vi har lyttet til ledelsen rådom at holde lav profil”.Politisering foregik i en udefinerbar gråzone:”På DMI blev der ikke rettet. Jeg menerogså, at vi fik formidlet vores saglige budskabom, at klimaændringer skyldes den menneskeligefaktor. Men det var direktørens klarepolitik i kontroversielle sager, at ’DMI gårikke i polemik – DMI informerer’. Det var etsignal om, at være tilbageholdende, så vi varda nølende overfor at udtale os, blandt andetaf angst for at blive ’smagsdommere’ og atdet kunne få konsekvenser for vores bevillinger”.Men sektorforskningen afviste dengang -hårdnakket - universitetsfolks påstande om,at der blev lavet bestillingsforskning – forskningmed ført hånd?”Jeg har ikke selv lavet bestillingsforskning,men der verserede da historier om deti miljøet. Og censuren af Fengers klimaadvarslerer da et eksempel på, at der foregik enpolitisering bag lukkede døre”, svarer professoren.Sektorforskningen: Uafhængigeforskere eller loyale embedsmænd?Ifølge Kaas var problemet med strukturenmed sektorforskningen direkte under et ressortministerium,at forskerne skulle opføresig som en kombination af uafhængige forskereog som embedsmænd, fordi man varRegeringens forskningsrådgivere.”Kommandoforholdet var jo sådan, at ensoverordnede kunne give henstillinger til,hvad der skulle stå i en rapport. En forskningslederkunne rette i rapporter eller endirektør kunne sige, at nu udtalte man sigikke mere om visse sager med henvisning til,at rapporten i sidste ende var deres ansvar”.Mit skifte til universitetethar været oplevet som enenormt større frihed. Her kanman udtale sig efter bedste fagligeoverbevisning.Professor Eigil KaasMed de nye fusionsuniversiteter med sektorforskningopstår der et dilemma for detuafhængige universitetet, der nu skal tilat udføre de samme ’myndighedsopgaver’,som ministerier tidligere fik udført af loyalesektorforsknings-institutioner. Hvorforskal et ministerium betale for en rapport,som måske vil komme med resultater som eruvenlige for Regeringens politik?”Det er jeg også spændt på”, svarer han.”Hvordan det problem afklares uden at universitetsforskningensuafhængighed anfægtes,er jo ikke afklaret: Hvordan skaberman rimelig loyal information samtidig medden kritiske og åbne debat. Der bliver da etdemokratisk problem, hvis ikke universitetsforskere– herunder de nyfusioneredesektorforskere – har friheden til at udtale sigefter bedste faglige overbevisning”.NEDTÆLLING i sektorforskningen:1 år og 2 måneder tilbage- indtil fagministerier kan ’konkurrenceudsætte’myndighedsopgaver. Herefter kan Miljøministerietvælge at udlicitere tidligere sektoropgavertil private konsultentfirmaer eller ministerierkan oprette deres egne kontorer, som overtageropgaverne.Hermed risikerer sektorforskningen at mistemillionbeløb – og universiteterne skal spare ogfyre medarbejdere. Hele 42 pct. af DTU (inkl.RISØ og Fødevareforskningen) er eksterne indtægter.og hele 29 pct. af Aarhus Universitetets(inkl. jordbrugsforskningen og DMU) er eksterne.Det er dog ikke muligt at registrere bevægelsermellem de forskellige konti i finansloven2008, som også angiver budgetskøn for de følgendeår. Men ingen af de involverede ministerierhar villet spille ud allerede nu ...jøforskerforum Nr. 209 november 2007 13


Det grænseløse arNej til tilstedeværelsespligt. Men der må være en måde at skille arbejds- og privatlivet, iEllers ender det med en stor gruppe udbrændte akademikereHun laver en cirkel foran sig med armene. Enlille vold, former de. Så skubber hun hænderneudad.”Når jeg taler om, hvordan vi skal håndteredet grænseløse arbejde, så handler detom at dæmme op for det,” siger CharlottePalludan, og illustrerer sine ord med atforme volden med armene. Et lille rum, somhun selv sidder midt i, mens hun forestillersig arbejdshavet, der bliver holdt en smule påafstand.Interview: det hele livMen det kan være svært at sidde enekvinde og holde bølgerne ude. Charlotte Palludaner til daglig lektor og tillidsrepræsentantpå Institut for Pædagogisk Antropologived DPU. Ved siden af er hun også medlemaf DMs hovedbestyrelse. Hun mener ikke, atdet er den enkelte ansattes projekt at findeud af, hvordan arbejdslivet og privatlivet kanfungere sammen.”En kollega jeg har, taler om ’kollegial arbejdshåndtering’.Det begreb kan jeg godtlide, for det viser, at vi som kolleger kanhjælpe hinanden med at få tingene til atglide. Og det er afgjort vigtigt. Især når voresledelse ikke hjælper os til det,” siger hunskarpt.Jeg ved godt, at noglestejler, så snart man begynderat tale om timeregnskab. Deresreaktion er: ’hallo, tror du, du erlønarbejder i en industrivirksomhed’.Men det hjælper migCharlotte PalludanIngen konkret ledelsesbeskyttelseHun påpeger, at den lokale ledelse selv er forskereog har en klar fornemmelse af, hvad deansattes job indebærer. Derfor er der også enforståelse for, at det ikke er nemt at få forskning,undervisning, formidling, administration,deltagelse i netværk og udvalg interntog eksternt til at gå op i en højere enhedinden for en normal arbejdsuge.”Vi ser imidlertid ikke reelt nogen konkretetiltag, der søger at håndtere det grænseløsearbejde. Og den hjælp, som manmåske kunne forestille sig, der kunnekomme fra den centrale personaleledelse iform af dialog om arbejdets konkrete organiseringi det daglige, er svær at få øje på.Tværtimod får vi ustandseligt at vide, at ’herarbejder vi altså 37 timer om ugen’, hvis viproblematiserer arbejdsopgaverne. Langtde fleste uger arbejder vi meget mere! Menvores arbejdsindsats er åbenbart ikke synlig,når vi eksempelvis er på feltarbejde, skriverartikler og bøger, formidler vores forskninguden for universitetet og holder møder interntog eksternt. At administration ogsåtager virkelig meget tid, har vi dog haft heldmed at få ledelsens øjne op for,” siger CharlottePalludan, som bekymret gisner om, atdet nok er det åbenbart usynlige arbejde, derhar fået ledelsen på Københavns Universitettil at tale om tilstedeværelsespligt.Lav et skufferegnskabHun ryster på hovedet: ”Tilstedeværelsespligt!Det er jo helt ude af trit med virkeligheden,der reelt indebærer, at vi ikke bare erpå universitetet, men er til stede mange forskelligesteder for at løse de arbejdsopgavervi har”Men en anden måde at synliggøre arbejdetpå, vil hun gerne være med til.Selv laver hun skufferegnskaber, og i sinegenskab af tillidsrepræsentant opfordrerhun også gerne kollegerne til den lille øvelse.”Det er en ’tæm dig selv’-strategi,” somhun siger, og den går i al sin enkelthed ud på,at man dagligt fører et lille regnskab med,hvor timerne forsvinder hen. To timer tilmøder, en til administration, fire til forskningsprojektet.”Jeg ved godt, at nogle stejler, så snartman begynder at tale om timeregnskab.Deres reaktion er: ’hallo, tror du, du er lønarbejderi en industrivirksomhed’. Men dethjælper mig,” understreger hun, der selv erinvolveret i en DM-kampagne om ’det grænseløsearbejde’.”Skufferegnskabet er specielt godt i perioder,hvor jeg føler mig meget stresset. Dakan jeg godt føle, at jeg arbejder 50 timerom ugen. Men når jeg så kigger på regnskabet,så kan det vise sig, at det passer megetgodt med en almindelig arbejdsuge. Så vedjeg, det er tid til at standse op og tænke over,hvorfor jeg alligevel føler, det hele er vedat vælte. Måske får jeg ikke sovet godt nok,måske glemmer jeg at holde ordentligt fri.Skufferegnskabet er en rigtig god indikatorpå den slags,” siger hun. ”Det grænseløsearbejde er præcis som grænseløse mennesker.Det vælter bare ind over en, derfor erdet vigtigt at finde nogle redskaber, som kanhjælpe til at lave grænser.”UnderfinansieringMen selv om der er ting, man selv kan gøre,for at holde styr på tid og grænser i det dagligearbejde, så er der ingen tvivl om, at ansvareti sidste ende påhviler ledelsen.Helt overordnet er det dem, der skal haveoverblik over arbejdsforholdene.”Det ville være rart med en ledelse, derturde gå ind og aktivt være med til at vurdere,hvor meget forskning, man kanforvente for en given sum penge,” siger CharlottePalludan og hentyder til det faktum,Det grænseløse arbejdeer præcis som grænseløse mennesker.Det vælter bare ind overen, derfor er det vigtigt at findenogle redskaber, som kan hjælpetil at lave grænser.Charlotte Palludanat forskerne søger penge til et bestemt velbeskrevetprojekt. Ofte får man bare ikke såmange penge, som man har søgt om, og hvorer det så, der skal klippes en undersøgelse ogskæres en konklusion?”Vi ønsker jo alle sammen, at vores forskningskal være helt unik og original. Det liggeri hele universitetets opdrag. Men indimellem er der måske ikke penge til det, oghvad stiller man så op? I det tilfælde ville detvære dejligt, at ledelsen deltog aktivt med enprioritering,” siger Charlotte Palludan.Som det er i dag, tager hver enkelt forskeret kæmpe ansvar for, at søge penge nok tilat kunne opretholde deres egen løn, menerhun.Ledelsen har oversigten”Samtidig skal vi også prioritere vores arbejdsområderog tage os af alle de andreting, som arbejdsdagen bringer,” påpegerhun.”Men det er i bund og grund ledelsen,som bør have overblikket over sammenhængenmellem de økonomiske midler, arbejdsopgaverneog de ansattes arbejdstid ogkvalifikationer. Det er dem, der skal sørgefor, at folk får mulighed for at bruge deresviden og udvikle deres kompetencer på denbedst mulige måde i forhold til de arbejdsopgaver,der skal løses. Men de initiativer findesikke i dag.”Charlotte Palludan beklager, at der heltgrundlæggende mangler en kommunikationmellem top og bund. Der findes ikke organer,hvor man kan tale direkte med ledelsen. Noker der samarbejdsudvalg, men det er forsvin-(Foto: Henrik Petit)14 forskerforum Nr. 209 november 2007


ejdegennem individuelle strategier og hjælp fra ledelsen., spår pædagogik-lektordende få VIP’ere, der sidder i disse udvalg.Der er ikke tilstrækkeligt med fora for debatmellem ledelse og medarbejdere.”Når der ikke er en dialog, så er det, vi begynderat gå og skyde hinanden nogle motiveri skoene. Og i den atmosfære kan deropstå tanker som den om tilstedeværelsespligten,for så gør man da noget,” siger hunmed en hovedrysten.Et forudsigeligt sammenbrudHvis ledelsens svar på det grænseløse arbejdeer et gammeldags stempelur, så frygterCharlotte Palludan, at man ender medendnu flere syge og udbrændte forskere, endtilfældet allerede er.”Vi kan tage lidt af trykket fra den grænseløsestrøm af arbejdsopgaver ved på skiftat stampe hysterisk i gulvet, mens de andreholder den gående, så længe sammenbruddetvarer,” siger Charlotte Palludan med etskævt smil. Men alvoren er ikke langt væk.”Det er simpelthen nødvendigt, at vi fårskilt arbejdsopgaverne mere ad og får diskuteretnogle retningslinier for, hvad der kanforventes, og hvad vi ikke skal - nogle regler.Også selv om der er nogle, der vil protestereover det. De, der har det godt, vil nemligmed det samme fremhæve den udstrakte frihedog fleksibilitet, vi har i vores arbejde.Men de, der er faldet ud over kanten, orkerikke friheden. De har brug for grænser. Også er der alle os, der balancerer lige på bakkekarmen,det er nok os, der skal gøre noget.”Derfor skal antallet af arbejdsopgaver reduceresså de passer til en normal arbejdsdag.”Til den øvelse er det nødvendigt at turdediskutere en form for timeoptælling eller beregning,der kan giver et fingerpeg om, hvorlang tid det egentlig tager eksempelvis atskrive en artikel, lave administrativt arbejde,forberede sig på undervisning, eller hvormange timer, der skal bruges på et forskningsprojekt,”siger Charlotte PalludanPå skriveophold i sommerhusetIndtil den slags initiativer bliver en realitet,findes der fornuftige strategier i kampen forat overleve. Blandet andet ser Charlotte Palludan,at flere af kollegerne gør brug af er atvære på ’skriveophold’.”Når folk trækker sig hjem, tager i sommerhuseller rejser til udlandet for at skrive,så er det i mine øjne et udtryk for, at mansøger at sætte en grænse. Det sker oftere ogoftere, at jeg får en mail om, at folk er tagetpå skriveophold. Det kan jeg sagtens forstå,for når man skriver, er det legitimt at meldesig ud af alt andet. Man skal ikke til møder,besvarer mails eller pleje netværk. Det eren måde at komme til sig selv på – samtidigmed, at man får lavet noget fagligt,” påpegerhun.Selv trækker hun ind imellem internetstikketud af computeren. Alene fornemmelsenaf at være offline giver ro. I hvert fald nården første lille rædsel over, om man nu gårglip af noget, har lagt sig, som Charlotte Palludansiger - med et smil.mefStress-løsning: Få et barnPå nogle institutter er det legalt og almindeligt, at telefonernebipper under et møde, når et barn skal have fat i sin mor eller far -men alligevel trives den dårlige samvittighed, som giver stressLige ovenfor Charlotte Palludans computerhænger der to sort/hvide fotografier. Tokønne teenage-piger smiler fra væggen tilderes mor, dernede bag den bærbares opslåedeskærm.”De billeder er en meget god reminderom, at der findes en verden derude,” sigerlektoren, der er ansat på DPU-antropologi.I det samme bipper en sms igennem på mobilen.Hun kigger flygtigt på den og smiler:”Gider du købe noget make-up-fjerner medhjem”, læser hun op fra beskeden. Jo, det skalhun nok huske. Når hun altså går hjem om etpar timer.”Da børnene var yngre, havde jeg en heltanden disciplin. De skulle hentes, og jegskulle være sammen med dem, så da fik jeggjort mig færdig til at gå. I dag er de 13 og 17år, så nu kan jeg godt blive siddende lidt længere,”hun ryster selv lidt på hovedet overkonklusionen, men den er rigtig. På et institutmed mange små-børns forældre er CharlottePalludan ofte den første om morgenenog tit den sidste om aftenen. Selv om hunved, det er dumt, er det alligevel et faktum.Derfor kalder hun ligefrem den disciplinering,som er en direkte følge af en børnefødsel,for et middel mod det grænseløsearbejde.”På min arbejdsplads bliver det blandtkollegaerne helt klart accepteret og respekteret,at du skal hjem og tage dig af dine børn.Og det gælder faktisk børn af alle arter –også børnebørnene,” smiler hun.Den dårlige samvittighedMen selv om der er forståelse for situationensom børnefamilie, så rækker rummelighedenikke altid ind i den mødrene eller fædrenesjæl.”Noget af det allersværeste at komme tillivs er vores egen dårlige samvittighed ogpligtopfyldenhed. Jeg tror faktisk ikke, at derer ret mange arbejdspladser, hvor det er ligesåaccepteret, at man går for at hente børn,eller at man arbejder hjemme, hvis barnet ersygt i flere dage. Der er ingen, der blander sigi, hvornår vi kommer eller går – hvis vi vel atmærke laver vores arbejdsopgaver. Det er joher der ligger en hund begravet. Vi får ikkereduceret arbejdsopgaverne fordi vi har sygebørn. Derfor får vi også dårlig samvittighedog sørger for at tage arbejde med hjem, somvi så kan lave, når barnet er lagt i seng, elleri weekenden, hvis den anden forældre kantage lidt over,” siger Charlotte Palludan.”Vi er faktisk vores egen værste fjende,når vi løser opgaven under urimelige betingelserfrem for at stille nogle fælles kravom at få vores arbejdsvilkår reguleret, så arbejdsmængdeog arbejdstid harmonerer.”mefforskerforum Nr. 209 november 2007 15


UniversityØkonomiprofessor og tidl. overvismand Niels Kærgård er bekymret for universitetsmiljøets udDer var engang…Sådan kunne Niels Kærgård starte etforedrag for økonomistuderende.For der var engang, hvor klassiske, akademiskedyder ikke var under pres af resultatkontrakterog erhvervslivets aktuelle behovfor forskning. Det var den gang, hvor universitetsstrukturenvar flad, og ledelsen varvalgt og ikke ansat med kortsigtede resultaterfor øje. Den gang hvor en professorkunne gå rundt i sit kontor og nedfælde sinestrøtanker, som siden måske blev til artiklerog bøger. Måske til en Nobelpris. Men resultaterneindfandt sig sjældent som resultataf en fastlagt strategi. Ting tog den tid, somhjerner skulle have.interview: djøfisering”I gamle dage var der også en mere fundamentaltillid mellem forskere og samfund.Den tillid eksisterer ikke i dag, derfor harman nu en næsten ekstrem trang til at måleog evaluere. Faktisk kan man i dag foretageen evaluering uden at behøve at kunne læse,Blå bog:Niels KærgårdUddannelseCand.polit. 1970, ph.d. 1975 og dr.polit.1991, alle fra Københavns Universitet.AnsættelseProfessor i jordbrugspolitik ved KVLsiden 1993. Lektor i makroøkonomi vedKøbenhavns Universitet 1975-1992.ForskningArbejder med jordbrugspolitik, økonomiskpolitik, økonometri, økonomiskhistorie og teorihistorie samt metodespørgsmålog velfærdsstatsforskning.UndervisningUnderviser i øjeblikket i økonomisk politikog introducerende økonomi. Hartidligere undervist i jordbrugspolitik, makroøkonomi,økonometri og økonomiskhistorie.Administrative opgaver, udvalg mv.Medlem af Akademisk Råd ved KVL, ibestyrelsen for FOI, KVL’s repræsentant iGl. Estrups Styrekomite, i direktionen forCarlsberg Fondet, i bestyrelsen for CarlsbergA/S, formand for ForskningspolitiskUdvalg i Videnskabernes Selskab, i styrelsenfor Center for Velfærdsforskning,Syddansk Universitet, og censor ved diverseuniversiteter.hvis bare man kan tælle” siger Niels Kærgårdmed et glimt i øjet.DJØF’iseringDen tidligere overvismand og nuværendeprofessor på Fødevareøkonomisk Institutved Københavns Universitet er ikke bangefor at sige rent ud, at universiteterne er udsatfor en ”DJØF’ificering”, som han findermeget betænkelig.”Og det er ikke for at sige noget grimtom min egen fagforening,” fastslår han medet smil. ”Men der er en klar tendens til, atforskningen går fra et være en lønnet hobbytil et mere almindeligt lønmodtagerarbejde.”Med det mener han, at forskere før i tidenarbejdede langt mere, fordi forskningen varnoget, de brændte for, og arbejdstiden kunnederfor ikke altid holde sig indenfor en tidsrammefra ni til fem. Muligvis var den arbejdsmoralikke kun af det gode, men denuværende kontrakter er for Niels Kærgårdendnu værre.”Forestil dig, at du laver en femårskontraktmed en forfatter, hvor han bliver bundettil at skrive mindst én bog om året. Detkan der måske komme noget godt ud af,men risikoen er i høj grad, at ingen af de fembøger bliver værd at læse, fordi forfatterenikke får mulighed for eftertanken, eller forat gøre tingene i sit eget tempo” siger professoren.På samme måde med forskernes åremålsansættelser:Måske kommer der noget ud afdet, men det er på bekostning af frihed og eftertanke.Og det er i sidste ende ikke til gavnfor en nation, hvor regeringen har som sit erklæredemål, at forskningen skal være i denabsolutte verdenselite. Man får let kvantitet istedet for kvalitet.Fra riddere til landsknægteDet er præcis det dilemma, som har fåetham til at stille spørgsmålet: Hvor længe kanman behandle riddere som landsknægte,uden at de bliver til landsknægte?Spørgsmålet er polemisk men alvorligt.For både en hobby og et arbejde kan værehårdt, men når man er i gang med sin hobby,er man ikke underlagt kontrol og evalueringernei en lind strøm. Man arbejder med det,man har lyst til, finder sin plads i samfundetog bidrager til det fælles bedste.Præcis som en ædel ridder med trukketlanse, som kæmper i en højere sags tjeneste.Han arbejder af lyst. Landsknægtene arbejderalene for at skaffe sig det daglige brød.Og helst på så nem en måde som muligt.Med andre ord: Et forskningssystem medmegen kontrol avler ikke nytænkere. Kontrolskaber de resultater, man beder om. Hverkenmere eller mindre, er Kærgårds holdning.I dag handler det – takketvære resultatkontrakter ogjagten på patenter – om konkurrence.Som gammel overvismandog som økonom menerjeg bestemt, at konkurrenceofte er godt, men i mange tilfældeer den også en ulempe.Niels KærgårdKravet om synlighedEt andet dilemma er forskernes konstantebehov for at være synlige. For synlighed kanvære lige med forskningskroner.”Vi har nogle råd og fonde, som uddelerpenge på cv’et. Kan man fremvise en karriere,er der gode chancer for at få penge.Andre forskere formår at komme direkte påfinansloven, fordi de blander sig i den offentligedebat på en måde, som de magthavendepolitikere sætter pris på.” siger professoren.”Og der er ingen tvivl om, at det atvære synlig kommer til at betyde mere ogmere. Der vil også være flere, der offentliggørederes resultater, før deres undersøgelserer helt færdige, eller som går i mediernemed deres resultater, før de er publiceret i etforskningstidsskrift. Alt samme for at skabeopmærksomhed, som gerne skulle give afkast.”Niels Kærgård er ellers en varm fortalerfor, at forskere skal deltage i den offentligedebat: ”Men den slags eksponering er ofteikke et udslag af interesse for debatten, menalene udtryk for et behov for at være synlig.Og det er ofte med baggrund i et pres fra arbejdspladsen.”På samme måde fremhæver han, at de flesteinstitutter med respekt for sig selv i daghar en presse- eller informationsmedarbejder:”Det er ikke et krav til disse medarbejdere,at de nødvendigvis skal sørge for envederhæftig debat, men at de skal give deresinstitut al den opmærksomhed, det er muligt.”Det var sjovere før i tiden ...Uden det skal lyde som en gammel surmands rosenrøde erindringer, så menerNiels Kærgård faktisk, at det ofte var sjoverefør i tiden.Nok var der den gang mange forskere,som sad i deres studerekamre i årevis og arbejdedemed en disputats og følte sig alene.Men der var også en udpræget tendens til at16 forskerforum Nr. 209 november 2007


Inc.vikling, som er mere styret af resultatkontrakter end af liberal rummelighedse kollegerne som netop kolleger. Om de såkom fra Aarhus-, Oslo- eller Oxford Universitet.”I dag handler det – takket være resultatkontrakterog jagten på patenter – om konkurrence.Som gammel overvismand og somøkonom mener jeg bestemt, at konkurrenceofte er godt, men i mange tilfælde er denogså en ulempe. Hvis forskere for eksempelholder på deres resultater og offentliggøredem uden at have diskuteret dem medkolleger, så er det en klar ulempe. På sammemåde som hvis Aarhus eller Københavnsuniversitet holder på en god idé eller et resultataf frygt for, at de andre skal løbe medæren. Det er ikke godt for hverken det danskeeller det internationale samfund”, fastslårKærgård.Ligesom det heller ikke er til fordel for detinternationale samfund, hvis forskningenførst og fremmest bliver styret af patenter ogderes afsætning. Sådan er det allerede i højgrad, men Kærgård frygter, at det vil bliveendnu mere udtalt.Eksempelvis indenfor jordbrugsforskningen,hvor forskning, der kan afsættes til virksomhederog store landbrug i rige lande vilhave langt større prioritet end forskning itørkeresistente planter til fattige udviklingslande,som ikke har råd til at betale.’Nulforskere’ helt skævt perspektivMen endnu bliver der i høj grad forsket. Omder så er prestige i forskningen eller ej. Detforkætrede begreb om nulforskerne er tæt påat være en saga blot. Og måske har de dovneforskere altid været mere en saga end et faktum.”I de 35 år jeg har været i forskerverdenen,kan jeg da godt pege på et par stykker,der endte som nulforskere, men i virkelighedensverden var der langt flere, der arbejdedevæsentligt mere end deres 37 eller 40 timer,” siger Niels Kærgård og tager et øjeblik vismandsbrillenpå næsen. For hvis man skal sepå forskningen med økonom-øjne og lave enbenhård cost/benefit-analyse, så har de seneste10 års reformer næppe været til arbejdsgiverensfordel. Og så er vi igen tilbage vedkontrollen og arbejdsglæden.”Hvis man arbejder, fordi man synes, deter spændende, så er man også tilbøjelig tilat lægge mere af sig selv og sin tid i arbejdet.Den drivkraft er på mange måder ved atblive slået ihjel med den megen kontrol ogønsket om at drive universitetet som et almindeligtfirma.”Nye universiteter:DJØF-ledelse uden fagkundskabKærgård er meget kritisk overfor de nye universitetsledelser,hvor lederne ikke nødvendigvisførst og fremmest er forskere, men istedet har en fortid som ledere fx i det privateerhvervsliv”I det gamle system var der nok en tendenstil, at man ofte valgte folk, der var lidtbløde i mælet og ikke havde så mange kanter.Måske valgte man derfor ikke altid denI de 35 år jeg har væreti forskerverdenen, kan jeg dagodt pege på et par stykker, derendte som nulforskere, men ivirkelighedens verden var derlangt flere, der arbejdede væsentligtmere end deres 37 eller40 timer.Niels KærgårdForskere som djævelens advokatMange forskere tier i disse år. Økonomiprofessor Niels Kærgårdudtaler sig mere og mere: Jeg er 64 og kan jo bare gå på pension ...Niels Kærgård kaster sig gerne selv ind i debatter.Senest har han blandt andet skrevetkronikker om forskningsfrihed og tillidenmellem samfund og forskere:”Hvis ikke vi har nogle tilbage, der harmulighed og tør sende kontroversielle budskaber,så risikerer vi at få en debat, der erpræget af mainstream-synspunkter, dermåske er objektivt forkerte. Det kan være beslutninger,der bliver truffet ud fra almindeligkonsensus, hvor det ville være godt, aten eller anden ’djævelens advokat’ eller hofnarbragte nogle sandheder frem i debatten”,sagde han i september under rubrikken:”Frygt for ballade får forskere til at tie” (A417.sept.)Personligt har han altid blandet sig. Frasetlige de perioder, hvor han som lederhavde nok at gøre med at administrere. Menhans tone er måske blevet skarpere de senereår. Dels fordi der er flere ting at sætte fokuspå. Dels fordi han ikke selv længere harnoget at risikere ved en mere bramfri tone.”Jeg føler mig relativt fri i forhold til denye institutioner, forstået på den måde, atjeg som en gammel professor på 64, der ovenbedste til jobbet, fordi han var lidt for kantet.Så der var nok behov for reformer, mennår man laver et system, hvor lederne er folkmed en hurtig ph.d. i ledelse samt hovedsageligterfaring som administratorer, så risikererman, at de leder forskningen som enpølsefabrik,” siger Niels Kærgård med ensnert af vrede i stemmen.Men en fordel ved at ansætte folk med ledererfaringkunne være – som nogle siger – atarbejdsmiljøet er elendigt på universiteterne,fordi der ikke er ledelse?”Klart, at mange forskere risikerer at siddealene med deres arbejde, og det kan gå udover arbejdsmiljøet. Også intensiv konkurrencekan gå ud over arbejdsmiljøet. Derforer det afgjort en vigtig opgave for forskningsledelsenat se på arbejdsmiljøet”, svarer Kærgård.”Men i det store og hele så frygter jegmere, hvad der sker med forskningen og arbejdsmiljøet,hvis universiteterne bliver tiltopstyrede firmaer - end jeg frygtede forarbejdsmiljøet i den gamle demokratiskestruktur”.mefi købet er tjenestemand, jo bare kan gå påpension, hvis jeg bliver træt af det hele,” påpegerhan.Nogle mister arbejdsglædeMen endnu er han ikke for træt til at diskutere.Tværtimod.”Jeg kan jo se, at mange mister deres arbejdsglæde.Og hvis jeg var ung i dag, så villejeg virkelig overveje, om det nu også var forsker,jeg skulle være! Jeg blev forsker i sintid, fordi jeg brændte for mit fag, og fordi jegikke ville have en chef, der skulle koste rundtmed mig. I dag ville jeg overveje, om manikke skulle vælge et ministerium eller et konsulentfirma,hvor man kunne få langt bedrearbejdsforholdene, avancementmulighederneog løn” siger han.”For mig at se er den store gevinsten vedat arbejde på universitet, at man har frihedentil at lave, hvad man vil. Man skal synes, deter sjovt, ellers er prisen for høj. Og min fornemmelseer, at rigtig mange af de unge forskereikke synes, det altid er sjovt i dag.”mefforskerforum Nr. 209 november 2007 17


FORSKERforums absurdo-indeks1. Forskellige (identificerede) begrundelserfor at have sex 2372. Statslige bevillinger til forskning og udvikling(anlæg, drift og tilskud, mio. kr. 2008) 12.9613. Statslige bevillinger til forskning og udvikling på 8 danskeuniversiteter (mio. kr. 2008) 7.2824. Samlede udgifter (mio. kr. 2006) til det US-universitetmed højeste forbrug på forskning og udvikling,John Hopkins Univ. 7.5795. Indtægt ved fundraising (mio. kr. 2006) til USuniversitetetmed højeste funds-indtægter, Stanford 4.7826. Indtægter fra fondsstøtte (mio. kr. 2006) tilUS-universitetet med højeste foundation support,Harvard 9667. Indtægter fra erhvervsbevillinger (mio. kr. 2006) tilUS-universitetet med højeste corporate support,Univ. Of Southern California 5518. Århus Universitets indtægter fra Forskningsfonden(Cheminova), den eneste danske universitetsfond9. Øget madindtagelse (pct.), når man spisersammen med en anden 3510. Øget madindtagelse (pct.), når man spisersammen med hhv. fire eller syv andre 75 / 9611. Millioner mennesker, som har fødselsdagsamme dag som dig 912. Antal ure i Las Vegas’ casinoer? 013. Måneder som det - under ideelle omstændigheder- ville tage 2 rotter at få en million efterkommere 1814. Erstatninger i US $, som den katolske kirke iUSA har udbetalt siden 2002 til at forlige præsterssexovergreb mod børn 1.073.000.00015. Gennemsnitlig professorløn i US$ ved hhv. offentligeog private universiteter i USA 102.000 / 128.00016. Gennemsnitlig studieafgifter i US$ ved hhv. offentligeog private universiteter i USA 5.351 / 19.29217. Antallet af private ’sikkerhedsfirmaer’ (fx Blackwater),som har opgaver for US-myndigheder i Iraq 18018. Dagslønnen i US-$ for en lejesoldat hosvagtfirmaerne 60019. Antal dræbte hhv. sårede US-lejesoldater i Iraq(som ikke indgår i hærens statistik over 3775 dræbte) 1000 / 13000Kilder:1. Cindy Meston, University of Texas. 2-3. ’Forskningens finanslov 2007’ (Regeringen, maj 2007). 4-7. The Cronicleof Higher Educations Almanac 2007-08 (31.aug.07). 8. Århus Universitets årsregnskab 2006. 9-10. Brian Wansink,Cornell Uni. 11-13. Uselessfacts.com. 14. States Conf. of Catholic Bishops (Harpers research okt.07). 15-16.The Cronicle of Higher Educations Almanac 2007-08 (31.aug.07). 17-19. Daphne Eviatar (Harpers okt.07)Månedens NobelprisAt dyrkJørgen E. OlesenDen 10. december overrækkes Nobels Fredspristil Al Gore og FNs Klimapanel - og dermedogså til forskningsprofessor Jørgen E.Olesen. Han er en del af klimapanelet, sombestår af 2.500 forskere og eksperter fra flereend 130 lande. Olesen er en af verdens førendeeksperter inden for området jordbrug ogklima, og hans opgave i klimapanelet er atbidrage med viden om, hvorledes klimaændringernepåvirker verdens fødevareproduktion.Til daglig arbejder Jørgen E. Olesen på Institutfor Jordbrugsproduktion og Miljø vedDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitet, som har til huse i ForskningscenterFoulum.Hans forskningsinteresser er: Tilpasningaf landbrugets produktionssystemer til klimaændringer,udledning af drivhusgasser fralandbruget, økologiske og integrerede planteproduktionssystemer,og modellering afjord-plante-atmosfæresystemet og af næringsstof-strømmepå landbrugsbedrifter.Hvad skal fredsprisen efterdin mening bruges til?”Jeg håber bestemt, at den vil bidrage til, atverden tager klimaændringerne meget alvorligt!Det er vigtigt, at vi forstår, at det ikke erændringer, der sker om mange år – vi stårmidt i dem. Og jeg kan da også mærke, at deren stigende interesse for at forstå, hvad dersker, efterhånden som folk ser og mærker eksempelvismere ekstremt vejr. Det gør problematikkenmeget håndgribelig.Derfor mener jeg også, at det er berettiget,at Gore og Klimapanelet får fredsprisen.Vi ved, at klimaændringerne vil føre til etmere tørt klima mange steder i verden. Detbetyder, at vand bliver en sparsom og megetværdifuld ressource, og vi ved allerede nu fraflere steder i verden, at netop adgangen tilvand kan være gnisten til konflikter mellemlande og regioner – og risikoen for konflikterog miljøflygtninge bliver større i fremtiden,hvis vi ikke tager vores forholdsregler.Samtidig håber jeg, at fredsprisen vil væremed til at skubbe på kommunikationen omkringklimaændringerne. Det har vi nemliglige så meget behov for som for mere forskningpå området. Det er ikke nok, at forskernehar en erkendelse; den skal spredesud til befolkningen. For eksempel kan detvære så enkelt et budskab som, at 18 procentaf alle drivhusgasser stammer fra animalskproduktion af fødevare. Den procent kunnevi nedbringe ved at spise mindre kød og ost.Eller ved at spise mindre oksekød, som er detværste for klimaet, og i stedet spise fjerkræ.18 forskerforum Nr. 209 november 2007


e forskningshøjdenEr den slags kommunikation så nogetaf det, du arbejder med lige nu?”Jahh, på en måde. Det bliver jo til nogle interviewsi forbindelse med fredsprisen, ogdet giver naturligvis mulighed for at kommemed den slags budskaber.Men ellers har jeg gang i forfærdeligmange ting. Lige nu interesserer jeg migmeget for at reviewe udledningen af drivhusgasserfra husdyrgødning. Vi har for lidtfokus på andre kilder til klimaændringerneend de fossile brændsler, og et område, manbør se nærmere på er husdyrgødningen, så vier ved at lave en oversigt, hvor vi gennemgåhele processen fra foder til gødning.Hvor arbejder du bedst?”Det gør jeg på mit kontor. Det er nemlig etrigtigt dejligt kontor – lyst og stort og meden vidunderlig udsigt til en gammel gravhøj,hvor der i øjeblikket er nogle heste, der græsser.Det er fantastisk at sidde og se ud på,hvis koncentrationen lige svigter.Er der nogle fagbøger, der harbetydet specielt meget for dig?”Jeg læser egentlig ikke så mange fagbøger.Det bliver mere til tidsskriftartikler. Men dervar en bog, der betød meget, da jeg for alvorbegyndte at interessere mig for spørgsmåletom klimaændringer, ”The impact of climatechange”. Det var en af de første tværfagligebøger om klimaændringer, og den er skrevetaf professor Martin Perry, som jeg siden hararbejdet en del sammen med.Hvilke tabuer er der indenfor dit felt?”Hmm… der skal nok være nogen. Og detkan da sagtens være, at jeg selv er grebet afnogen af dem… kan vi lade det vente lidt? Såtænker jeg lige over det.I stedet kan du så fortælle mig, hvordanman bliver god indenfor dit fag?”Man arbejder meget. (Jørgen E. Olesen lerhjerteligt). Jeg har altid selv haft en megetbred interesse, og jeg tror, at hvis man skalforholde sig til et så bredt område som klima,så nytter det ikke at grave sig ned i detaljen.En generel, bred, videnskabelig basis er nødvendigfor at blive dygtig, vil jeg mene.Hvis du blev Videnskabsminister imorgen, hvad ville du så tage fat iførst?”To ting: Det største problem for forskningenog det videnskabelig arbejde i Danmarker, at vi ikke er gode nok til at rekruttereunge videnskabsfolk. Vi skal gøre megetmere for at øge unges interesse, og det skalvi helst gøre helt fra børnehaven. Derfor børvi også gøre noget alvorligt ved pædagogernesog folkeskolelærernes interesse og videnJørgen E. Olesen- medlem af FNs klimapanel,som får Nobels fredsprisom naturvidenskab. Det ville jeg nedsætte enhurtigarbejdende og tværministeriel kommissiontil at arbejde med.Det andet problem er at fastholde de bedstevidenskabsfolk og forskere. Løsningenkunne blandt andet være ved at give universiteterneet vink med en vognstang om atlave rigtig gode forskningsmiljøer. Og detskulle de have en klump penge til, så videnskabsfolkenekunne få tid og mulighed for atforske i det, der interesserer dem mest. Udenbindinger. Det ville medvirke til at dyrkeforskningshøjden.Hvad ville du gerne læse iForskerFORUM?Det, jeg måske godt kunne tænke mig at læseom, er, hvad der sker i andre landes forskningsmiljøer.Forskersnakken i Danmark kangodt blive meget navlebeskuende, og jeg finderselv, at der er meget inspiration at hentei andre lande.Er du kommet i tanke omnogle tabuer?Ja, noget af det, som vi har problemer med,er at følge vores interne diskussioner ordentligttil dørs. For eksempel diskussionen ommenneskeskabte klimaændringer overforsol- og kosmisk stråling. Det er en væsentligdiskussion, men den er svær at tage, fordiden er politisk betændt. Internt viger vi tilbagefra at tage den, og fordi vi ikke melderklart ud, har lægfolk ingen chance for at vurdere,hvad der er op og ned. Det er i hvertfald ét tabu.Og så siger Jørgen E. Olesen farvel for atslutte sig til familiens efterårsferie. Naturligvisbliver en del af den holdt på Eksperimentariumi København, hvor FORSKERforumfangede ham …mefint.Tyskland: Seks nye elite-universiteterUniversiteterne i Heidelberg, Freiburg, Konstanzog Göttingen samt den tekniske hochschulei Aachen og Frie Universität Berlinvar vinderne, da den tyske regering for andengang bedømte universiteter under det såkaldte”Excellent-initiativ”.Sidste år, da excellentmærkatet blev uddeltfor første gang, blev tre udvalgt: Det varde to tekniske hochschuler TH München ogTH Karlsruhe samt Ludwig Maximilians-Uni. München.Mærkatet uddeles – efter ansøgning –til institutioner, der står for topforskning ienkelte videnskabsgrene samt have fremtidsstrategier,som placerer faggrupper strategisk,at man kan opbygge topforskning ogkan konkurrere på højeste internationale niveau.Kriterierne er blevet kritiseret, fordi deisær er indrettet på de tekniske videnskaberskriterier, men en fjerdedel af de uddelte excellentmærkatergik i denne ombæring til humanistiskeområder.De belønnede universiteter kommer isærfra delstaten Baden-Wüttemberg, mens deti første omgang gik til Bayern. Sidste rundeblev da også mødt med en besk kommentarfra den bayerske videnskabsminister: ”Sidsteår var det en videnskabelig beslutning, detteår en politisk”.Med opgraderingen følger kontante forskningsbevillingerpå 50-100 mio. kr til de enkelteuniversiteter. (Frankfurter AllgemeineZeitung 20.okt.)Sverige: Rektorlønninger megetlavere end de danskeDen svenske løntopscorer blandt rektorernefår 50 pct. mindre i løn end den danske topscorer.Den højstlønnede svenske rektor fordet medicinske Karolinska Instituttet fårblot 1.058.000 danske kroner mod den dansketopscorer, KU-rektor Ralf Hemmingsens,på 1.800.000 kr. (tallene inkl. pension). Ogsvenskeren kommer i øvrigt heller ikke i nærhedenaf Aarhus-rektor Lauritz Holm-Nielsensløn på 1.550.000 (se FORSKERforum195/2006). .Der er relativt ensartede lønninger blandtde svenske rektorer, men den danske mellemgruppeligger alligevel langt foran. Rektorernefor Uppsalas, Lunds, Gøteborgsuniversiteter tjener blot 1 mio. (danske) modderes danske modstykker: DTUs med 1,4,Aalborgs og RUCs med 1,33 mio. kr. (Dedanske rektorer har tilbagegangsstillinger ogdet fremgår ikke, om det også gælder for desvenske).Lønstatistikken er offentliggjort i detsvenske UNIVERSITETS-läreren (14/07). Herfindes lønninger for alle 37 universitets- oghögskola-rektorer. Men det er også ganskeinteressant, at lønnen for den øverste embedsmand(universitetskansleren / universitetsdirektøreni ministeriet) ligger lige underKarolinska-rektorens, men over alle de andre.Begrundelsen for, at de danske rektorerfik en 50 pct.’s lønstigning i 2006 var bl.a. atmed den nye universitetsstruktur med bestyrelserog udpegede rektorer samt større topstyring,så har rektorerne fået et meget størreansvar. I Sverige har man også bestyrelser ogansatte rektorer.forskerforum Nr. 209 november 2007 19


”Hold for fanden din mund og følg- hvis en borgerlig akademiker ønsker sig en karriere indenfor universitetsverdenen, mener to erklærede borgerkonsensus-tyranni et sted mellem S og SF ...”Det er forbavsende, så ens folk tænker. Derkommer aldrig noget kontroversielt fra universiteterne.De spændende debatter og denye tanker bliver fostret i helt andre fora.Og det undrer mig såre, for det burde værepå universiteterne, at de nye tanker blivertænkt. Det sker bare ikke, for folk, der arbejdermed ånd og intellekt er lette at udsættefor gruppepres,” mener filosof og projektlederhos CEPOS, Henrik Gade Jensen.Interview: værdikamp”Statsministerens angreb på diverse råd ognævn var helt berettiget, fordi rådene optrådtesom smagsdommere. Men opgøret var desværreikke nok,” siger filosoffen, som mener, atåndslivet på universiteterne stadig er prægetaf en ensretning, fordi konsensus ligger et stedmellem Socialdemokraterne og SF.Henrik Gade JensenBorgerlige dissidenterI det gamle DDR bevarede man en facadeudadtil. Holdt sine meninger for sig selv ogtrampede af sted sammen med flokken udenat skille sig ud.Men det betød ikke, at ikke blev luftet kritik– det foregik bare ikke åbenlyst. I stedetironiserede man metaforisk, indirekte,så kun de indviede kunne forstå det. Aldrigblev det utilsløret systemkritisk.Nok er Danmark ikke DDR, men GadeJensen sammenligner alligevel tilværelsenfor danske borgerlige akademikere medDDR-tidens dissidenter: ”Alle ved jo, at derer en officiel jargon i universitetsmiljøet. Derer ting, man skal sige, ting, der skal fraseres,hvis man vil passe ind,” siger Henrik GadeJensen.I stedet bliver der blandt ligesindede taltmere åbent. Ironiseret. Som en ventil forugens anstrengte enighed.Mere ideologi end forskning?Regeringen og den borgerlige presse harsiden 2001 kørt kulturkamps-fejder. Førstvarslede Statsministeren kamp mod eksperterog smagsdommere. Så var der opgøretmed 1970’er-venstrefløjens blødhed overfor socialistiske diktaturer. Debatten om verdenskrigenssamarbejdspolitik. Og senestopbygningen af en storstilet national kulturkanon.Handler Gades kritik af universitetsmiljøeti virkeligheden om, at han vil førekulturkamps-fejden ind på universitetet?”Nej, der er ikke noget målrettet angrebpå universitetet lige nu”, svarer Gade.Men han er uenige med dem, som mener,at nutidens universitet er en tavshedskultur,hvis problem er, at mange holder sig tilbagefra at ytre sig.Gade: Konsensus og jantelovFor Gade Jensen er konsensus kodeordet iuniversitetsmiljøet i dag. Og jo mere udtaltkonsensus er, jo større er dissonansen mellemdet, man skal sige udadtil, og det folkrent faktisk mener. Men det er en dissonansmed en dyb klangbund.”Konsensus er en ny kollektivisme, somtvinger mennesker til at rette sig ind. Ellersom den russiske forfatterinde, Ayn Rand,siger, er konsensusstyre som fascisme, fordiden tvinger mennesker til at indordne sig,”siger han.”Det er for farligt at være for meget imodsætning til mainstream. Der er kampom bevillinger og stillinger i et miljø, hvorJanteloven også trives fint, så derfor er detbåde lettest og karrieremæssigt fornuftigstat rette ind,” mener han, eller som han sidsteår skrev i et bidrag til en antologi: ’Deter de højtråbende, der bestemmer politikken.Derfor er kampen om meningen, kulturkampen,så afgørende. Og det har denaltid været. Gå i spidsen for den offentligemening og den vil bære dig frem, laddig drage med af den og den vil rive digomkuld, gå mod den og den vil knuse dig,sagde Viggo Hørup, der selv kæmpede enlivskamp for en anden offentlige mening’,skrev Gade Jensen.Hans HaugeHans Hauge:En flok gamle marxister og leninisterPå Aarhus universitet sidder dr. phil og lektorved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur,Hans Hauge. Også han mener, atuniversitetsverdenen gør livet besværligtfor akademikere med klare højreorienteredemeninger. Han angriber især de nye satsningsområder,hvor forskere bliver tvungetsammen om projekter.”Det tvinger folk, der lever af at væreuenige, til at være enige. Det kan måske værei orden på kemi eller medicin, men det erhelt uholdbart på humaniora. En fransk filosofhar sagt, at konsensus er terror – det erjeg helt enig i,” siger Hans Hauge, som i dagsidder med i et projekt om Norden i verden.Der endte han, fordi det umiddelbart var detprojekt, hvor han var mindst uenig i præmissen.Han kunne også have valgt at rette indmod satsningsområder opstået som efterdønningerpå Muhammed-krisen.”Den er der penge i at være imod,” somHans Hauge siger. Men han ønsker ikke atdeltage i forskning omkring sameksistens,fordi han uenig i udgangspunktet. For hamvar Muhammed-tegningerne ikke en fejl,den efterfølgende krise kom ikke bag påham, og han ønsker ikke at søge nogen størreforståelse. Eller som han skrev i sin klumme,Hauges Hjørne, i Jyllands-Posten i oktobersidste år: ’Jeg er helt vild med tankenom parallelsamfund. Hvad skal vi med alden integration, der ikke lykkes alligevel?Det er spildt arbejde, og alle de mennesker,der tjener deres penge i integrationsindustrien,kunne bruges til nyttige tingpå andre steder - passe gamle og gå medaviser. Jeg gider ikke høre på hverken islamistereller anti-islamister. De må sigegrimme ting om islam eller pæne ting, jegsiger blot ingenting.’Derfor endte Hans Hauges forskningsvalgpå det blødere emne om Norden. Men hellerikke her, kan man ifølge ham navigere i konfliktløstfarvand:”Jeg sidder sammen med en flok gamlemarxister og leninister, som insisterer påat tale klasseskel. Det er jeg fundamentaltuenig i, men vi skal finde en konsensus, sådet ender med at blive mainstream og politiskkorrekthed. Resultatet bliver formentligendnu en antologi, som ingen gider læse, ogsom aldrig bliver brugt.”At der imidlertid ikke er andet at gøre,end at rette ind og holde mund, er der efterHans Hauges ingen tvivl om.Skjulte kollegiale skulderklap”Der er et stort gruppepres på de enkelte forskere.Man er nødt til at deltage, ellers misterman ganske enkelt sit arbejde,” siger han. Oghan deltager. Men holder ikke mund.”De kan ikke røre mig mere,” kommer detmed et grin. ”Jeg er 60 år, og jeg lever af atvære provokerende.”Provokationerne kommer blandt andetud igennem interviews, som i Berlingske Tidendesøndag den 7. oktober, hvor Haugeslog ud efter universiteternes måde at førekulturkamp på: ’Borgerlige samfundsrevserefører en kulturkamp, og universiteternesvarer igen ved at give millioner tilkulturradikalismens sidste frontkæmper.Det er også en hævn over regeringens opfordringtil kulturkamp.’Eller i hans klumme i 2004, hvor han polemiskskrev: ’Så kom kulturkampen 2001,og den gjorde kultur til politik igen, og detvil sige noget, vi skal kæmpe om. Kampmå der til, skal livet bestå’.20 forskerforum Nr. 209 november 2007


flokkenlige, der oplever universiteterne som etNår den slags udtalelser kommer kollegernefor øre, bliver der ifølge Hauge klappetpå skulderen de næste dage: ”Så får jeg atvide, at det er godt, jeg har skrevet det. Men atde ikke selv ville turde. Der er jo masser, dertænker det samme, men de fleste retter indog holder mund i det daglige,” siger provokatøren.”Jeg kan leve af at være uenig. Men detville jeg ikke kunne, hvis jeg var 40 eller 50 år.Så ville jeg sætte min karriere i stå.”Til de unge: EmigrérHenrik Gade Jensens karriere er heller ikke ifare, når han udtaler sig om det, han ser somuniversitetsverdenens ensretning. Som projektlederhos CEPOS er hans holdninger pålinie med hans arbejdsgivers, så der er ingenproblemer her.Men er Gade i virkeligheden ikke mereideolog end forsker - og hører han derfor ikkemere hjemme i det superliberale CEPOS endpå universitetet?”Jeg har et værdigrundlag/grundholdninger(nøjagtigt som CEPOS), og det motivererens arbejde, men resultatet/fakta, analysen etc.skulle gerne kunne holde i enhver diskussion”.Anderledes ser det ud for de unge, menerhan. De, der lige nu er ved at færdiggøre etstudie, eller som just er begyndt på en forskerkarriere,og som finder deres politiskeholdepunkt til højere for midten. De har detsvært, mener Gade Jensen, der tidligere i årblev citeret for, at de unges bedste mulighedfor en karriere var at emigrere.”Det var nu mest sagt som en provokationog lidt i sjov, men der er ingen tvivl om, athvis man er ung, og hvis ens holdninger er tilhøjre for midten, så skal man indstille sig påat falde ind i konsensus – og følge den, nården ind imellem skifter. Alt andet er alt forfarligt, når man har investeret tid og penge ien lang uddannelse,” siger han.Hold mund og ret indMen hvad er da de to akademikeres råd til deåndsfæller og kolleger, der måtte kæmpe medde samme faldgruber, som de to kender til?”Hold for fanden din mund og følg flokken,”kommer det prompte fra Henrik GadeJensen, ”lær at leve med at sandheden ofte eresoterisk”.Han opfordrer også til – belært af bittererfaring efter at hans navn optrådte på hjemmesiderfor det ekstreme højre - at man passerpå, hvad man lader ligge rundt om påinternettet: ”Især skal man efter min meningpasse på med at skrive på weblogs, fordi ensord kan poppe op, hvor som helst.”Hans Hauge er lidt mindre bastant i sinholdning: ”Der er ingen tvivl om, at der erflest penge i at holde mund. Men jeg frygterogså, hvad der vil ske, hvis alle bare tierog dermed indirekte samtykker,” siger han.”Nogle skal jo tale imod den almindeligekonsensus.”mefIkke sortering på politiske holdningerInstitutleder kan ikke genkende udfald mod ensretning påuniversiteterne. TværtimodEn underlig diskussion.Sådan er en KU-institutleders reaktion påkritikken fra Hans Hauge og Henrik GadeJensen af universiteternes konsensusjagt ogmarginalisering af borgerlige forskere.”På den ene side sigter de til kulturkampen,og siger indirekte, at det har været oger svært at få job, hvis man tilhører den borgerligefløj. Det kan jeg slet ikke genkende.På mit institut er det svært at få job og harværet det længe, men det er ikke begrundet ifolks politiske holdning. Det kan jeg sige heltklart,” påpeger Marianne Ping Huang, institutlederpå Institut for Kunst og Kulturvidenskabpå Københavns Universitet.Marianne Ping Huang”Det andet, der undrer mig, er, at HansHauge vælger at slå ud efter satsningsområder,hvor man laver kollektive forskningsprojekter.Efter min mening er det netop isådan et forum, de frugtbare diskussioneropstår, fordi der her er repræsenteret menneskermed forskellige faglige holdninger.Det er ikke min opfattelse, at det arbejde skalende i konsensus. Her er netop plads til diskussioner.Så jeg synes langt fra, at han harret,” siger Marianne Ping Huang, og tilføjer,at hun er bevidst om, at Hauges angreb ogsåi høj grad har til hensigt at provokere.”Det er hans måde at deltage på. Efterhans mening er konflikt produktivt, og haner en dygtig debattør, som er god til at udfordresine læsere og tilhørere.”Værdikamp omkring forskningMen hvor provokerende det end er ment, såkan institutlederen ikke genkende det mindstegran af to forskeres politiske frustrationerfra sit eget institut. Hun hverken hørereller fornemmer, at de samme følelser gemmersig her.”Nu vil der jo nok være nogen, der tænker,at jeg kun siger sådan, fordi jeg selv i dengrad er indrulleret i det her konsensussystem,”kommer det med et skævt smil. ”Ogsådan kan diskussionen så blive ved. Menideologisering er altså efter min bedste overbevisningikke en problematik, som vi ser idagligdagen,” siger hun.”De folk, der peger på sig selv som marginaliserede,vælger efter min mening en altmodishmåde at betragte sig selv på.”For Marianne Ping Huang at se, er isærHenrik Gade Jensens udtalelser derfor førstog fremmest et signal til oprustning i en værdikampomkring forskningen.”Det er en kamp, der bliver sat med etpolitisk formål, som i virkeligheden ikke harret meget med forskning eller vidensarbejdeat gøre. I stedet er det en kamp, der har nogleøkonomiske konsekvenser, og den har samtidigi en årrække været med til at kunnescreene dele af universiteterne, på en måde,som har betydet, at man har sagt: De her deltagerikke, de er mærkelige, det skal havekonsekvenser” siger institutlederen.”Men det er en usandhed. Folk deltagermeget. Både internt på institutterne og udadtili samfundsdebatten eller i tværfagligeprojekter med andre institutioner. Og skalman sige noget godt om kulturkampen, såer det dét: Man har i den grad fået øjnene opfor sin egen deltagelse.”Netop synligheden er også det modtræk,hun forestiller sig vil være mest effektivtoverfor angreb om konsensus-tyranni og forbenetmarxisme.”Universiteterne skal i gang med et pr-arbejde,som sætter fokus på, hvad det er, vigår og laver. Både på institutter og grundforskningscentrene.Vi skal vise, at vi deltageraktivt i samfundslivet – og at det langtfra sker ud fra et ideologisk tankesæt,” slutterMarianne Ping Huang.mefCEPOS medie-darlingHenrik Gade Jensen beklager sig over, at deter svært at komme til som borgerlig på universitetet.Han kan til gengæld ikke klageover, at hans borgerlige synspunkter ikketrænger igennem i offentligheden. En analysevia INFO-media-søgning viser nemlig atden borgerlige tænketank CEPOS, som Gadeer ansat hos, brager totalt igennem i medierne.En umiddelbar sammenligning medfagbevægelsens tænketank AE (ArbejderbevægelsensErhvervsråd) viser, at• CEPOS er 39 pct. mere synlig end AE• CEPOS er citeret 34 pct. flere gange endAE• CEPOS sætter selvstændige dagsordener35 pct. flere gange end AE.CEPOS er mediernes foretrukne kommentator,idet CEPOS har kommenteret 230gange mod AEs 144 gange. CEPOS er tilmedbilligere i drift, 8 mio. kr. mod AEs 10 mio.(Berlingskes Nyhedsmagasin 5. oktober).forskerforum Nr. 209 november 2007 21


Nysprog: Har vi lært noget af Holberg?Af rektor FINN KJÆRSDAM, Aalborg UniversitetEn meget mærkelig tendens har grebet voresvideregående uddannelser. Uddannelser, derintet har med akademisk niveau eller universitetat gøre, skal pustes op med akademiskebegreber, som universiteterne har slidti århundreder for at skabe respekt om. Universiteterneskal til gengæld betjene sig afbegreber, der er meget lidt universitære.PÆREVÆLLINGFremover er det således hensigten, at dekorte videregående uddannelser skal betegnesakademiuddannelser. Dette til trods forat akademibetegnelsen normalt knytter antil de højeste akademiske selskaber fra PlatonsAkademi til Det Svenske Akademi,der udpeger årets nobelpristagere, og voreshjemlige Akademiet for de Tekniske Videnskabersamt Det kongelige danske Kunstakademi.At Sorø Akademi også anvenderakademibetegnelsen har sin oprindelse i detridderlige akademi, der uddannede den danskeoverklasse.De nye professionshøjskoler har endviderefået lov til at besmykke sig med titlen’University Colleges’, de opfordres til at indrettesig med fakulteter, og de har henvendtsig til universiteternes rektorkollegium medønsket om at betegne sig professionsuniversiteter.Dette selvom der på ingen mådeer tale om hverken universiteter eller universitycolleges. Der er ikke forskning ellerforskeruddannelse, de underviser ikke til højesteniveau, og de er ikke underlagt et universitetstilsyn med hensyn til kvaliteten afderes uddannelser.Hertil kommer, at universiteterne harværet professionsuniversiteter siden de førsteuniversiteter så dagens lys for snart tusindeår siden, hvor de uddannede præster,læger og advokater, startende på universiteteti Bologna og efterfulgt af de andre universiteteri Norditalien og Paris. Dennetradition har de danske universiteter byggetvidere på, så de i dag udbyder professionsuddannelserpå højeste niveau til bl.a. revisor,ingeniør, læge, landinspektør, teolog, psykolog,gymnasielærer , farmaceut, tandlæge,dyrlæge, økonom og jurist, ligesom universiteterneudbyder tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelseri København,Slagelse, Nykøbing Falster, Odense, Sønderborg,Esbjerg, Kolding, Århus, Herning ogAalborg.Revisionen af de korte og mellemlangevideregående uddannelser bygger på et postulatom, at universiteter er for verdensfjerne,så tekniske skoler, handelsskoler ogCVU´ere må påtage sig ansvaret for at sikresamfundet den nødvendige professionelle arbejdskraftuden unødig indblanding fra universiteterne.For at gøre introduktionen afnysprog komplet er universiteterne samtidigblevet tildelt betegnelser, der er megetlidt universitære.På universiteterne er konsistorier såledesblevet erstattet af bestyrelser, fakulteterblevet omdøbt til hovedområder, kandidater,der vil have en forskeruddannelse, skaltil at gå i skole igen på en ph.d. - skole underledelse af en skoleleder, og Danmarks PædagogiskeUniversitet er blevet omdøbt tilDanmarks Pædagogiske Universitetsskole.At universiteterne får frataget noget afderes aura i en periode, er ikke det store problem.De klassiske begreber kan jo altid genindføres.Derimod er det et stort problem,at de udtyndes, og langsomt mister deresoprindelige mening. Dette er en irreversibelproces. Erasmus Montanus besmykkelsemed lånte betegnelser har for alvor sat sigigennem.Måtte det få en ende.Debat- eller læserbreveer velkomne i FORSKERforum. Gør det kort og præcist - højest 1000 tegn,som i det engelske ugemagasin THES Send det til joe@dm.dk mrk. “Læserbrev”LÆSERBREVNyborg: Tone og argumentationsniveauVi får FORSKERforum ind ad brevsprækkenhelt automatisk via vores medlemskab afen AC-organisation. Når et tidsskrift bærernavnet FORSKERforum, forventer man etvist (akademisk) debatniveau – og vel også(?), at redaktionen har et redaktionelt ansvarfor tonen og argumentationsniveauet i indlægog hvem man vælger at bringe udtalelserfra i artikler. Det sidste synes ikke at væretilfældet, og dette læserbrev for utvetydigt atmarkere utilfredshed og afstandtagen.Et lavpunkt blev nået i sidste nummermed lektor Morten Kjeldgaards svar på etlæserbrev fra Helmuth Nyborg. For det førsteskal et billede udgøre bevis for Nyborgtilknytning til Pioneer Fund. Hvis detteskal gøre det ud for naturvidenskabelig argumentationog bevisførelse – noget der angiveligtligger Kjeldgaard på sinde – sigerjeg velbekomme: guilt by association. Jeghar i en e-mail spurgt Morten Kjeldgaardom dette – uden at få svar. Hans forsøg påat være ironisk ved en parafrase af Nyborgsvarer beklemmende, fordi han for første igivet fald bringer sig på det lave argumentationsniveau,han mener, Nyborg betjener sigaf, og for det andet unddrager sig at sandsynliggørepåstande i artiklen, der førte tilNyborgs brev. I stedet henviser han til enhjemmeside, han har oprettet.Besøger man den, får man igen en tankevækkendeillustration af en naturvidenskabsmandsargumentationsniveau, når hanbeskæftiger sig med, hvad han betegner somsin hobby. Skal hobby – i modsætning tilaktiv forskning på feltet – kvalificere til atblive brugt som sandhedsvidne i en artikeli FORSKERforum? På samme hjemmesidekan man i øvrigt se et indlæg fra Kjeldgaardlagt ind d. 1. oktober, hvor han mistænkeliggørRaben Rosenberg. Det er sandsynligvislagt ind efter, at Kjeldgaard har læstRosenberg læserbrev i samme nummer afFORSKERforum. Direkte adspurgt herom,har Kjeldgaard heller ikke svaret. Rosenbergslæserbrev drejer sig om to forhold, delsmanglende akademisk niveau i FORSKERforum,dels en illustration af, hvordan hantidligt selv måtte kæmpe med fordomme og’forfølgelse’, da han plæderede for en merebiologisk forståelse af psykiatri. et kvalificerernu til på Kjeldgaards hjemmeside at blivekaldt ’loyal støtte’ for Nyborg. Ak ja!Professor Kjeld Møller Pedersen,Syddansk UniversitetSvar:Kjeld Møller Pedersen anker over tonen ogargumentationsniveauet i et læserindlæg. Redaktionenvil ikke censurere indlæg. Debatsidener åbne for indlæg, som ikke indeholderinjurier, som er skrevet af tilregnelige personer,der står til ansvar for deres holdninger,og som holder sig inden for rimelige formsmæsssigerammer fx hvad angår længde.Red.22 forskerforum Nr. 209 november 2007


Forskningsmåling som Melodi Grand PrixPublikationspres og forskningstællinger styrer forskeres opførsel og påvirker forskningens indholdDet er en sjovøvelse atforestille sig at fxsangskrivere blevevalueret, sådansom forskere bliverdet nu om dage.Sangene skullerangordnes efter,hvilke radiostationer,der spillededem i de første 14dage efter udgivelsen.Sangskriverneville jo hurtigt finde ud af, at det var megetmere karrierefremmende at skrive elendigejulenumre og indsmigre sig hos de populæreradioværter end at skrive rigtig musik. Heltså sjovt er det ikke, at det i den virkeligeforskningsverden er tvivlsomme evalueringskriteriersåsom impact factors og citationer,som nu er direkte bestemmende overfor forskernes tænkning, deres adfærd ogderes karriereforløb. Vi er nået dertil, hvor vihar skabt vores egne monstre, som nu truerhele det videnskabelige foretagende. Det harallerede medført, at vi har fået et ”evalueringssamfund”,hvor forskere tvinges til atprioritere opfyldelsen af evalueringskravenefrem for at forsøge at forstå verden og denssammenhænge.Forskere evalueres efter de impact factors,der er gældende for de tidsskrifter, hvorideres forskning publiceres. Selvfølgelig erder en vis sammenhæng mellem et arbejdeskvalitet og tidsskriftets impact factor, menmålemetoden er behæftet med flere fejl. Heltafgørende er det, at impact factors forvrængesaf positiv feedback – mange citationerer baseret ikke på, at man har læst artiklen,men på at man har læst andre artikler,herunder især anmeldelser. Tag f.eks. de 48citationer jeg fik på en artikel, jeg var medforfattertil i 2002: kun de 8 var retvisende,3 var decideret forkerte og de 37 var tilfældige.Citationer bestemmes altså ofte mereud fra synlighed end indhold. Og nu har vifået en ny trend: forskere rangordnes efter etenkelt tal, det såkaldte ”H-indeks”, som tællerderes publikationer og de citationer, defår. Jeg forudsiger, at citationsfiskeri og citationsbytningbliver væsentlige beskæftigelserfremover.Udviklingen har fået mange konsekvenser.For det første er det nu megetalmindeligt, at folk gatecrasher forskningsarbejdefor at komme med som medforfatterpå noget, som de dybest set ikke har forstandpå: det sker f.eks. enten som led i en studehandelmellem forskergruppeansvarlige ellerved at misbruge egen autoritet eller magt.For det andet er det nu helt afgørendeat få publikationer med i de højtprofileredetidsskrifter med høj impact factor: bare enenkelt en af den slags kan forandre fremtidsperspektivernefor en post.doc fra ikke-eksisterendetil særdeles lyse. Det har haft storekonsekvenser for hele vores tilgang til forskningsarbejdet,idet fokus nu ikke længere isamme udstrækning er på videnskabeligeproblemer, men snarer på publikationsprocessen.Rædselshistorierne om artikler, dertager turen hele vejen ned fra tidsskrift tiltidsskrift, udgør nu et gennemgående indslagi den videnskabelige diskurs. Det er ikke ualmindeligt,at en forsker bruger et helt år påat forsøge at få noget med i et prestigetidsskrift.Der er et kæmpe spild af tid og energi,som ikke desto mindre godt kan kaste nogetaf sig karrieremæssigt. Derfor kunne jeg godttænke mig, at bevillingsmyndighederne undersøgte,hvor meget tid de forskergruppeansvarligeegentlig bruger på det dræbendepapirarbejde.For det tredje er man nødt til at ændreforskningsstrategi for at kunne opfylde kriterierne:det er altså klogest at følge moden oggør som de andre, for kaster man sig ud i detukendte, løber man den risiko, at der ikke ernogen, der gider høre på dig, og publikationsmulighederindskrænker sig.For det fjerde finder forskere hurtigt udaf, at det kan betale sig at gøre reklame forderes arbejde, typisk forenkler man fortællingenog forøger sensationsværdien vedenten at ignorere eller skjule uhensigtsmæssigeresultater.For det femte skubbes folk ind i størregrupper, hvor den gruppeansvarlige står somhovedforfatter – og jo flere folk, jo flere artikler.Jeg har desuden en mistanke om, atet stigende antal yngre forskere kommertil kort i store grupper, men fordi man ikketager højde for det, får det ingen praktisk betydningfor de gruppeansvarlige i forhold til,hvor produktiv vedkommende ser ud til atvære. I et forsøg på at øge antallet af artikler,behandles de ph.d.-studerende mere somTAP’er, og dermed går de glip af chancen forat lære, hvordan man bedriver forskning.For det sjette bliver det helt afgørendeat tage ud at rejse,at dyrke netværk ogetablere gensidige tillidsforholdtil kollegerrundt omkring, hvorafnogle kommer til atbedømme dine indsendteartikler. Deter ikke så underligt,at så mange succesfuldeforskere brugernærmest usandsynligmeget tid på at turnererundt.For det syvende betyder kampen om atoverleve i moderne forskning forringede mulighederfor de beskedne og mindre insisterende,men der er ikke noget, der tyder på,at den slags mennesker er mindre kreative.Da de mindst aggressive primært er kvinder,burde det ikke komme bag på nogen, at derikke er sket nogen nævneværdig stigning iantallet af kvindelige stjerneforskere.De største skurke her er mode, management-tankegangenog tidens politisketendenser. Man har glemt, hvorfor vi egentlighar de institutioner, vi har, og den øgedefokusering på interne processer har medførtet stigende bureaukrati på bekostning afforskningsarbejdet. Men forskerne selv harogså deres andel i miseren, da vi helt uden atgøre modstand har tilladt, at alt dette er sket.Vi må slå igen, gøre opmærksom på problemerneog indføre forandringer lokalt. For eksempelskal bedømmelses- og ansættelsesudvalghele tiden tænke på, at det ikke er et tal,de forholder sig til, men et menneske med enrække forskellige kompetencer, hvoraf originaliteter en af de væsentlige. Vi har brugfor en etisk kodeks og midler til at håndhæveden, især med hensyn til publikation. En offentligdiskussion om forfatterskabets kriterierville være et godt udgangspunkt.Der er også problemer med, hvordan manuskripterbliver vurderet: anonyme referees,der slagter manuskripter for egenvindings skyld bør drages til ansvar. En mulighedkunne være for bevillingsinstanserneat etablere en ombudsmand, som man kunnehenvende sig til i tilfælde af, at man menersig uretfærdigt behandlet. Tiden er inde til atfå lagt magten tilbage i hænderne på den, derarbejder på at få ny viden om verden.Peter A. Lawrence er forsker i zoologived Cambridge Universitet samt MRC Laboratoryof Molecular Biology.Kilde: Times Higher, 24-08-2007Oversættelse: Martin Aitkenforskerforum Nr. 209 november 2007 23


Rodehovedertjener bare mere9.000 ekstra ind på din konto, hvis du er resultat-orienteret og dynamisk ogikke bare pålidelig og grundig, fortæller helt uvidenskabelig undersøgelsePersonegenskaber og lønResultatorienteret Dynamisk 33000Analytisk 33000Målrettet 3200032000Kontaktskabende 30000Ambitiøs Initiativrig 29000Tillidsvækkende 29000Engageret 29000Energisk 29000Systematisk 28000Velformuleret 28000Kreativ 28000Selvstændig 28000Udadvendt 27000Effektiv 27000Kvalitetsbevidst 27000Ansvarsbevidst 27000Fleksibel 26000Humørfyldt 25000Samarbejdsvillig 25000Serviceminded 25000Pålidelig 24000Grundig 2400024000Jobansøgningen – eller din lokale lønforhandling –skrider langsomt frem. Du har svært ved at karakteriseredig selv:Grundig er du. Det må med. Ansvarsbevidst erdu også, ned på papiret med det. Systematisk ogselvstændig skal også med i samlingen. Sådan! Detsidste punktum er sat.Desværre har du med disse ord også afskrevet5-9.000 gode lønkroner om måneden. For personer,der karakteriserer sig selv om ’resultatorienterede’og ’dynamiske’ tjener nemlig i snit 33.000kroner om måneden, mens der kun er 28.000 til de’systematiske’. Endnu ringere står du, hvis du kalderdig selv for ’grundig’ , for så kommer der kun24.000 ind.Udregningerne stammer fra internetportalenJobindex, som har begået en helt uvidenskabelig,men tankevækkende undersøgelse ud fra deresmange tusinde indtastede cv’er.Folks selv-karakteristisk er sigendeKåre Danielsen er direktør for Jobindex, som ogsåer hans egen opfindelse. Og det er ham, der har begåetden lille undersøgelse ved at studere de ord,som folk beskriver sig selv med, når de indtasterderes cv på jobsitet.Og selv om resultatet ikke er videnskabeligt,mener Kåre Danielsen absolut, at det kan brugessom et fingerpeg, når man søger sit næste job:”Tydeligvis betyder det noget, hvordan man beskriversig selv. Det sender et andet signal at kaldesig dynamisk, end hvis man skriver, man er pålideligog grundig,” forklarer direktøren, som selv haren forskerfortid i datalogi. Og selv om han holdermeget af at fordybe sig og fundere over tingene, såhar han også et indbygget drive, som får ham til atville noget nyt. Skabe ting. Bestemme selv. Det viserlivserfaringen ham, og det viser den personprofil,som han har taget på Jobindex.Også i ens personprofil er der penge at tjene.For Danielsens undersøgelse af folks personprofilerviser, at ekstroverte personer i gennemsnit tjener ca.4000 kr. mere om måneden end introverte.Som en ekstra bonus har ekstroverte endogstørre chance for at blive gift og få børn. Det kunnedermed godt se skidt ud, hvis man ser på den stereotypeforsker, der er introvert, grundig og selvstændig.Konsekvens: Lille løn og ingen familie.Rodehoveder tjener bare mereMen der er et lyspunkt for forskerne: ”Fælles fordem er jo nok, at det er personer, der bruger lang tidpå at tænke sig om. Sådan er jeg også selv. Jeg kangodt lide at fordybe mig, og jeg tager helst kontrollerederisici, hvor der både er en plan b, c og d, hvisnoget skulle gå galt. Jeg har en forskers tilgang tilmit arbejde,” griner direktøren, som garanteret ikkenøjes med en månedsgage på 24.000 kroner. Så derer håb. Især hvis du også er et rodehoved.Lad derfor blikket glide en gang igennem ditkontor. Opdager du dermed, at bunker og stablerser ud til at æde sig ind på dit skrivebord, skal duikke skamme dig, men glædes over, at rodehovederi snit tjener 3000 kr. mere om måneden i løn end develorganiserede.Rod tyder nemlig på, at du foretrækker at væreåben for alle chancer og tænke alle mulighederigennem en ekstra gang. Siger altså den uvidenskabeligeundersøgelse.mefMaskinel magasinpostID-nr. 42026Afsender:Postbox 77777000 FredericiaÆndringer vedr. abonnementring venligst: 3815 6676

More magazines by this user
Similar magazines