Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer

sommelier.dk

Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer

SOMMELIER

MEDLEMSBLAD FOR DANSK SOMMELIER FORENING OG VENNER

3/2010

Franco Biondi Santi, den 88-årige ejer af Il Greppo, hvor brunello kom til verden, er still going strong. Og han har ikke

tænkt sig at gøre sine vine moderne. Se artiklen ”Brunellos fyrtårn”. Foto: Ib Sørensen.

FOKUS: Bourgogne

• 100 år med tysk

kvalitet

• Fristelser fra

Sardinien

• Bedre kaffe på

restauranter

• Al vin skal

dekanteres

• Ruinart: Buttet

elegance

• Billigt forsøg

på plagiat

• Østrigsk triumf

• Et bulgarsk

eventyr

• Gaja i Toscana

• Norsk snaps

• Walla Walla

• Fokus på topvine


Profilen

Christian Aarø Mortensen,

39, indledte sin karriere som

kokkeelev på Mogenstrup

Kro og siden tjenerelev på

Kanalen. Herfra gik turen til

Château Eza i Sydfrankrig

og Le Devellec i Paris inden

Christian på ny indtog Kanalen

og siden Krog's og Pierre

André. Efter en periode som

restaurantchef på Restaurationen

gik turen til London, hvor

Christian blev chefsommelier

på Neat. Hjemme i København

blev det til et gæstespil

på The Dining Room, inden

Prémisse åbnede i 2004 og

siden ændrede navnet til AOC

med nu en michelinstjerne.

Hvordan vil du beskrive dig

selv?

Meget ihærdig og perfektionistisk,

dedikeret til det, jeg

laver.

Hvad kan du bedst lide at

foretage dig?

Være en del af teamet på

AOC på en god aften. Og så

opholde mig i frisk luft et

sted, hvor Solen skinner.

Hvem beundrer du mest?

Barack Obama, fordi han

klarede den imod alle odds.

Hvad fortryder du mest?

At jeg aldrig fik taget en studentereksamen.

Hvad er du mest stolt over at

have gjort?

At AOC er blevet til det,

restauranten er i dag.

Hvad er dit højeste ønske?

At leve et godt liv fyldt med

succes.

Hvad vil være det værste, der

kan ske for dig?

At jeg gik konkurs.

Hvad er din største vinoplevelse?

Château d'Yquem 2001.

Mine resterende flasker kom-

Kom frit frem

mer sikkert til at give mig

endnu større oplevelser. Jeg

kan også nævne Latour 1961,

Mouton 1945 og Margaux

1900.

Hvilke tre vine ville du

medbringe, hvis du skulle

tilbringe resten af livet på en

øde ø?

Yquem 2001, Vieille Vignes

Francaises og rød bourgogne.

Har du en leveregel?

At behandle gæsterne i

min restaurant på samme

måde, som jeg gerne selv vil

behandles som gæst.

SOMMELIER har en ambition om at portrættere alle

medlemmer.

Et par håndfulde har foreløbig stillet op og besvaret de

faste spørgsmål.

Men der er brug for mange flere.

Det kræver blot, at alle I derude tager jer tid til at sende

en mail til redaktøren, som derpå straks sender en mail

retur med spørgsmålene.

Ingen behøver at frygte resultatet. Redaktøren er udlært

i disciplinen redigering, så eventuelle manglende kommaer

og lignende bliver der rådet bod på inden offentliggørelsen.

Så gør det nu!

Send en mail til aldrich@live.dk

Og husk at finde et vellignende portræt frem. Så er det

snart jeres tur til at pynte her på en af siderne i SOM-

MELIER.


SOMMELIER 3 3/2010 SOMMELIER 3/2010 3

SOMMELIER 3/2010

13. årgang

Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich

I redaktionen: Tim Vollerslev

Keld Johnsen

Annoncer: Birte Halger og Dennis Pihl

Layout og desktop: Catharina Oksen

Tryk: Tryk & Kopi

Udgiver: Dansk Sommelier Forening

Praktisk

Sommelier udkommer fire gange om året og sendes til

medlemmer og venner af Dansk Sommelier Forening.

Bladet er baseret på frivillig arbejdskraft. Alle indtægter

går til uddannelse, konkurrencer og fagligt samvær.

Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og tegnes ved

henvendelse til Bent Aamand, Skovhuset, Strandskovvej

15, Nordenhuse, 5800 Nyborg,

tlf. 6536 1026/2075 7702,

email: b.aamand@jubii.dk

Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s medlemsliste og

modtager SOMMELIER.

Alle henvendelser om adresseændringer, kontingentindbetaling

og fakturaer rettes til Bent Aamand.

Redaktionelt materiale sendes enten som email eller på cd

til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen 88, Dalby Strand, 4281

Gørlev, tlf. 2987 7695, email: aldrich@live.dk

Færdigt annoncemateriale kan sendes eller mailes direkte

til: Catharina Oksen, Fredensgade 6, 4800 Nykøbing F,

catharina.oksen@mail.dk

Deadline for annoncer til næste nummer af SOMME-

LIER er 15. november 2010.

Annoncer, nytegning og ændringer:

Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk

og

Dennis Pihl, tlf. 2830 1401, email: dp@sommelier.dk

Dansk Sommelier Forenings bestyrelse

Præsident: Jesper Boelskifte, tlf. 3311 4515,

email: jb@mashsteak.dk

Vicepæsident: Tim Vollerslev tlf.: 2360 3109,

email: tim@vollerslev.dk

Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant The Diplomat.

Tlf.: 4038 4480, email: madvin@post9.tele.dk

Kasserer: Bent Aamand. Tlf.: 6536 1026, mobil: 2075 7702,

email: b.aamand@jubii.dk

Sekretær: Christian Høj Jørgensen, cthj@webspeed.dk

Konkurrenceplanlægning: Christian Aarø Mortensen,

email: mail@aaro-co.dk

Annonceansvar: Dennis Pihl, email: dp@sommelier.dk

Sommeliertræning og smagninger:

Thilde Maarbjerg, email: thildemaarbjerg@hotmail.com

og Peter Pepke, email: peterpepke@gmail.com

Tilfældighederne

råder

SOMMERMÅNEDERNE er en stille tid for den slags vinbegivenheder,

som resten af året støt og roligt tager til i omfang: winemakers

dinners, smagninger, rejser. Der er bud efter vinskribenterne, og det

er jo godt, eftersom de gerne vil have noget at skrive hjem om.

Hvis der er et problem – og sådan et kan man vel altid få øje på – er

det den tilfældighed, som synes at herske på området. Både indenog

udenlandske invitationer udstedes til tider, så man må undre sig.

Hvorfor er den og den inviteret og ikke den og den?

Problemet springer især i øjnene i forbindelse med udenlandske

manifestationer, hvadenten det er smagninger eller rejser. Mønstret

er, at har navnet på en person fundet vej til arrangørernes emneliste,

bliver personen dér uanset hvad. Nye og måske mere relevante navne

har ingen interesse.

Det omvendte kan ske, når de professionelle bureauer, som ofte

står for alt det praktiske, herunder udstedelse af invitationer, bliver

udskiftet.

SOMMELIER har heldigvis ikke problemer med kontakten til både

inden- og udenlandske arrangører. Det er tværtimod et problem at

overkomme alle relevante invitationer. Så indholdet i dette blad er

som sædvanlig et udtryk for det muliges kunst.

Redaktøren har heldigvis fået assistance fra flere sider. Det gavner

mangfoldigheden. Men ingen læser skal være i tvivl om, at endnu

flere bidrag fra jer derude er stærkt velkomne. Send trøstigt en mail

– adressen står her til venstre på siden – og kom med forslag. Eller

send simpelt hen en artikel. Ingen skal frygte at blive ladt i stikken

under redigeringen.

I DETTE NUMMER har sommelier David Emil Barsoum vist vejen

med sin artikel om Bourgogne. Tak til David. Hvem tager tråden

op?

God fornøjelse med læsningen og på gensyn til december.

”Ingen læser skal være i tvivl om,

at endnu flere bidrag fra jer derude

er stærkt velkomment.”


4 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Erik Banti, årgang 1944, er en

hyppig gæst i Danmark, for

danskerne kan lide hans vine.

De sælges dels af Gobi, dels

af Carlo Merolli, og det var i

forbindelse med en smagning

af udvalgte Merolli-vine fra

Toscana, Veneto og Piemonte,

at Erik Banti senest var i

København.

Modsat mange italienske vinbønder

taler han andet end

italiensk. Pga. sine forældre,

italiensk far, dansk mor,

mestrer han begge sprog. Han

er i det hele taget ikke en

typisk vinbonde. Blandt mange

tidligere gøremål er fotografering

på et højt niveau

samt rejsearrangør ud over

det sædvanlige.

Da han besluttede at vende

tilbage til vinens verden –

han voksede op på vingården

La Braccesca i Montepulciano,

nu i Antinoris besiddelse

– kastede han sine øjne

på Maremma i det sydvestlige

Toscana. Han åbnede en

restaurant i landsbyen Montemerano

og tappede sin første

Morellino-vin i 1981.

Dengang var Scansano-området

ukendt for de fleste, men

det har ikke mindst Erik Banti

lavet om på. Mange af de

store, kendte italienske vinproducenter

har i dag etableret

sig i området.

Bantis bestseller er Morellino

di Scansano, en sangiovesebaseret

vin blandet med 15

procent merlot og cabernet

sauvignon. Riserva-udgaven,

”Ciabatta”, består af 90 pct.

sangiovese og 10 pct. caber-

En halvdansk

net. Det er saftige og meget

drikkelige vine, som bekræfter

Bantis holdning til brugen

af ”fremmede” druesorter.

Merlot giver ifølge Banti farve

og blødhed til den strenge

sangiovese, men også cabernet

samt syrah og petit verdot

har efter hans mening en rolle

at spille i Maremma.

Filosofien er modsat den

tendens, som vinder frem i

bl.a. Chianti Classico. Her

går flere og flere bort fra

merlot mv. og koncentrerer

sig om sangiovese plus evt.

et par andre klassiske toscanske

sorter. Årsagen er, at de

udefra kommende druesorter

opleves som altfor dominerende.

Men nok er både Maremma

og Classico toscanske regioner,

men druernes udviklings-

vinbonde

Erik Banti i København med

både sin bestseller, Morellino

di Scansano, og den hvide Vermentino.

betingelser er forskellige.

Hvad der er rigtigt det ene

sted kan sagtens være mindre

rigtigt det andet.


SOMMELIER 3/2010 5

Enestående

Côte-Rôtie!

Det hotteste navn i Côte-Rôtie i øjeblikket er Stéphane Ogier.

Han er ambitiøs, talentfuld og engageret, hans vine bliver rost til skyerne,

og er altid blandt områdets højstscorende, hvadenten det er Parker,

Wine Spectator eller Stephen Tanzer der smager dem.

Enkeltmarksvinene La Belle Hélène og Lancement er ‘second to none’ og

stærkt eftertragtede verden over. Den ‘almindelige’ Côte-Rôtie, Réserve du

Domaine er referencestandard for området og hans Vin de Pays La Rosine

og storebror L’Âme Soeur blindsmages tit som ægte Côte-Rôtie.

Vi er stolte over at repræsentere disse fænomenale vine i Danmark.

Tlf: 3332 8313

www.jersildvin.dk


6 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Spanske superproducenter

Af

J.O. KRISTIANSEN

Medejeren af Bodegas Alto

i Castilla y Leon og Bodegas

Aalto i Ribera del Duero,

Javier Zaccagnini, var i maj

på besøg i København hos sin

danske importør Theis Vine,

og lod fire af sine gode vine

smage på restaurant Steakhouse

Mash i Bredgade via

a vis vinimportørens egne

lækre lokaler.

Bredgade var gravet op, så

den lignede, jeg ved ikke

hvad, men i steakhouse Mash

er der rene linjer, og der var

også ren vin på bordet.

For at det hele ikke skulle

ende i bøffer altsammen, var

første ret let svitsede kammuslinger

med citronsauce,

og de stod godt til de to

hvidvine fra Castilla y Leon,

nemlig 2008 Bodegas Ossian

Her finder du Danmarks

bedste udvalg af Rhône-vine

Pierre Usseglio (Châteauneuf-du-Pape)

Clos Saint Jean (Châteauneuf-du-Pape)

Domaine de Cristia (Châteauneuf-du-Pape)

Domaine Bonnefond (Côte Rôtie)

Men vi er også stærke i resten af vinens verden

Domaine Fourrier (Gevrey-Chambertin)

Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino)

Mollydooker (McLaren Vale)

– vin med sjæl

til 250 kroner og sammes

Capitel til 469 kroner. Nu kan

man jo diskutere, hvilken af

vinene, der var bedst, men

Javier og flere i selskabet

var meget enige om, at den

billigste stod distancen fuldkommen.

Den har en friskhed

og en charmerende syre tillige

med masser af frugt, en

smule citron, og det kunne

kammuslingerne og de ganer,

de passerede, godt lide.

Bagefter var der bøf og

pommes frites, så det baskede,

og de to rødvine fra Ribera

del Duero matchede begge.

De var begge af årgang 2006.

Aalto Bodegas Aalto til 319

kroner og PS Bodegas Aalto

til 800 kroner.

Mange penge, men sidstnævnte

var det rene slik og

smøg sig omkring bøffen, der

var stegt til fuldkommenhed.

Javier Zaccagnini er oprinde-

Tilmeld dig vort nyhedsbrev på www.thewinecompany.dk

og få tilbud, nyheder og invitationer som den første.

thewinecompany@private.dk / www.thewinecompany.dk

ligt ikke vinmand, men han

fandt på et tidspunkt ud af, at

det kunne han egentlig godt

være, så han begyndte som

29-årig med støtte af winemakeren

fra berømte Vega

Sicilia, Mariano Garcia, som

er noget af et unikum og kan

det dér med at få den gærede

druesaft til at smage helt vidunderligt.

Javier studerer stadig vinfremstikllingen.

Han ved, hvordan

vinen skal laves, men han er

ikke bleg for at indrømme, at

der er meget at lære.

Javier Zaccognini var i godt

humør på Steakhouse Mash.

Foto: J.O. Kristiansen.

Støt Dansk Sommelier Forening

Annoncér i SOMMELIER

Det kan han sagtens få et

par timer til at gå med at

fortælle om, bl.a. at han er i

færd med at lave et nyt lille

vineri, hvor man om en halv

snes år er klar til at fremstille

økologiske vine, der lagres

på franske fade. Den tid den

glæde.

Forhandler:

www.theis-vine.dk

Kontakt Birte Halger, tlf. 6172 6645,

email: bal@kabelmail.dk

eller

Dennis Pihl, tlf. 2830 1401, email: dp@sommelier.dk


SOMMELIER 3/2010 [siden sidst] 7

Langmeil vandt

Langmeil i Barossa Valley

i South Australia har optegnelser

om vinmarker tilbage

til 1843, og da vinstokkene

på ejendommen formodes

at være plantet det år, er de

verdens ældste. Druesorten er

shiraz, og vinen fra dem, The

Freedom 1843 Shiraz, er elegant,

harmonisk, frisk og saftig.

De 15,5 procent alkohol

forstyrrer overhovedet ikke.

Det gjorde procenterne i andre

af de shiraz-vine, som Sam

Holmes fra Barossa Grape &

Vine præsenterede på et seminar

i tilknytning til ”Smag på

Australien 2010” i maj.

Temaet for seminaret var

”Barossa Old Vine Charter”.

Bag den overskrift gemmer

sig en kategorisering af vinstokkene

i Barossa: 35-70 år

gamle vinstokke, 70-100 år

gamle, 100-125 år gamle og

så dem ældre end 125 år.

Man kender faktisk ikke

alderen på alle markerne, og

sådan noget som genplantning

og podning er heller ikke

helt afklaret. Men ellers er

den god nok. Langmeil var

ved at forfalde, og der var

ikke fremstillet vin i otte år,

da ejendommen med bygninger

fra 1842 blev købt i 1996

af tre lokale venner. De reddede

i sidste øjeblik de gamle

vinstokke og brugte nogle år

at få dem genoplivet. De

var ved at bukke under for

ukrudt og anden dårligdom

og stod til at blive rykket op

og brændt.

Sam Holmes' præsentation

omfattede en hvidvin og seks

røde. Hvidvinen var Bethany

Wines' Semillon, en sprød,

frisk vin med god krop.

- Den sælger dårligt pga.

new zealændernes sauvignon

blanc, oplyste Sam.

Bethany Wines deltog også

med en velsmagende G.R. 9

Shiraz Reserve, og Glaetzer

havde sin Anaperenna med,

en varm og saftig blanding

af shiraz og cabernet sauvignon.

Hewitsons Baby Bush Mourvèdre

fra unge planter faldt

noget uden for konceptet, og

de øvrige deltagende rødvine

imponerede især med deres

voldsomme koncentration.

Hewitson Old Garden 1953,

Hobbs Shiraz og Lehmann

1885 Shiraz lå alle i et leje,

der kunne minde om amarone

eller portvin. J.A.


8 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Gør mere ud af kaffen

- Kaffen er det sidste indtryk,

gæsterne på en restaurant får

med sig, når middagen er indtaget.

Derfor bør der gøres

mere ud af den, end det for

det meste er tilfældet i dag.

Jeg kunne godt tænke mig, at

restauranterne havde et kaffekort

i stil med vinkortet.

Det siger Merete Bø, nordisk

sommeliermester med bopæl i

Oslo, vinskribent og rejsende

ambassadør for Nespresso, der

er ejet af schweiziske Nestlé

og specialiseret i gourmetkaffe.

Nespresso sælger maskiner,

som kan få god kaffe ud

af de små aluminiumskapsler,

der indeholder formalet kaffe

i lufttætte omgivelser.

Ved et par arrangementer i

Københavns Nespresso Boutique,

Kristen Bernikowsgade,

Under ristningen af bønnerne udvikles mange af kaffens egenskaber samtidigt, men især bitterheden

udvikles konstant. Derfor er det vigtigt at styre ristningen med stor nøjagtighed.

fortalte Merete Bø om kaffe

og demonstrerede, hvordan

kaffe i mange henseender kan

beskrives med samme ordvalg,

som når en sommelier

beskriver vin.

Kaffe kan være tung eller let,

elegant, aromatisk, krydret -

eller tør som en nebbiolovin.

Forskellighederne hænger

– ligesom for vin – meget

sammen med de betingelser,

kaffeplanterne har haft under

opvæksten.

Kaffeplanten – der kan blive

et træ på op mod en halv snes

meter – stammer fra Etiopien

og har derfra bredt sig

til lande som Kenya, Indien,

Indonesien, Mexico, Colombia

og Brasilien. Klimaet skal

helst være køligt, så bønnerne

ikke modner for hurtigt. Planten

yder sit optimale, indtil

den er omkring 25 år gamml.

Derefter producerer den færre

og færre bønner.

De to hovedsorter i kaffebønne-verdenen

er Arabica og

Robusta. Arabica er den mest

udbredte og den mest raffinerede

af de to. Der er dog

omkring 60 undertyper – med

navne som Canephora, Excelsa,

Liberica, Typica, Bourbon

og Geisha.

En røverhistorie ved

NM

Merete Bø mener, at med den

øgede bevidsthed om god

kaffe, vil fremtiden bringe

navne på gode producenter af

kaffebønner. Akkurat ligesom

det er vigtigt at kende de gode

producenter af vin. Hun fortæller

med et smil om et puds,

hun spillede dommerne, da

hun vandt Nordisk Mesterskab

for sommelierer.

- Da jeg blev eksamineret,

Merete Bø synes, restauranterne

skal fokusere mere på god kaffe.

Nespressos aluminiumskapsler

holder kaffen frisk i op til et år.

opfandt jeg en etiopisk kaffefamilie

og fortalte løs om den,

så dommerne sad helt ude på

kanten af stolene. Ingen var

jo i stand til at modbevise

historien.

Nespresso, som går ind for

bæredygtig produktion og

desuden har iværksat et indsamlingsprogram

for de kapsler

af aluminium, som kaffen

lukkes inde i, koncentrerer

sig om kaffe af grand crukvalitet.

Hvilket selvfølgelig

vil sige, at kaffebønnerne

hele vejen igennem fremstillingsprocessen

sorteres og

kvalitetskontrolleres.

Det er i sidste ende ristningen,

der – sammen med oprindelsen

- afgør kaffens smag. Ved

arrangementerne i Køben-


SOMMELIER 3/2010 [siden sidst] 9

Toppræstationer fra hele verden

- en naturlig del af vores sortiment

havn kunne deltagerne smage

brasiliansk Dulsão, colombiansk

Rosabaya og indisk Indriya,

som alle havde distinkte

aroma- og smagsprofiler.

De havde også ved serveringen

i små kopper en flot

crema, som man aldrig vil

finde i den gængse restaurant-

kaffe. Så Merete Bø's fromme

håb om bedre kaffe på restauranterne

går forhåbentlig i

opfyldelse. J.A.

� Felton Road, New Zealand

� Rippon, New Zealand

� Viñedo Chadwick, Chile

� Kistler Winery, Californien

� Castagna, Victoria

South Australia

� Leeuwin Estate

Western Australia

� Torbreck Winery, Barossa Valley

South Australia

� Tenuta di Trinoro, Toscana

� Clos-Saint-Jean, Côtes-du-Rhône

Læs mere på

www.hjhansen-vin.dk

Eller ring på 63 12 82 00

Kaffetræernes bær indeholder

normalt to korn eler bønner,

som er dækket med planteslim

og frugtkød. Ved høsten er det

vigtigt at være selektiv, så kun

de modne bær høstes, og de

umodne venter til næste plukning.


10 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Al vin skal dekanteres

Til glas-smagning med Maximilian Riedel

Som enhver golfspiller ved,

er det umuligt at nøjes med én

kølle. Sådan er det også med

vinglas.

Maximilian Riedel, tredje

generation i den berømte

glasproducent-familie, har

lært at forklare det indviklede

på en let forståelig måde.I

juni afviklede han på Børsen

i København en glassmagning,

som formentlig

overbeviste hovedparten af

deltagerne om, at det ikke er

ligegyldigt, hvilket glas man

hælder sin vin i.

Anledningen til arrangementet

var den serie af glas til

restaurant-brug, som Riedel

har udviklet. Glassene er mere

solide end de krystalglas, som

Riedel længe har været kendt

for. De kan endog gå i opvaskeren.

Forskellen på vine

skænket i restaurantversionen

og i krystalglassene er knap

så distinkte aromaer. Men det

er jo til at leve med, når man

nu kan få Riedel-glas til en

helt anden pris end hidtil.

Redesignede glas

Maximilian Riedel oplyste, at

der nu er Riedel-glas til alle

slags druesorter. På grund af

den udvikling, der er sket i

vinverdenen, har man redesignet

glassene til cabernet

og pinot noir. Og så kaldte

han det nyudviklede glas med

navnet ”Oregon Pinot Noir”

for ”det bedste champagneglas

i verden”.

- Det gør champagne egnet til

et helt måltid. Og frygt ikke,

at boblerne fordufter. Der er

20 mio. bobler i en flaske, så

der er nok at tage af.

Apropos champagne talte

Maximilian Riedel varmt for

at dekantere alle vine – også

champagne. Til det brug havde

han otte dekantere, den

ene mere outreret designet

end den anden. Dekanteren

med navnet Eve er f.eks. så

snedigt formgivet, at man kan

vende bunden i vejret på den

uden at spilde vin. Dråberne

kommer først, når man vrider

karaflen på en speciel måde.

Selve den overbevisende

demonstration af glassets

betydning for oplevelsen af

vinene foregik meget pædagogisk.

Vine som sauvignon

blanc, Montrachet, pinot noir

og cabernet blev skænket i

dels det ”rigtige” glas, dels

et ”forkert” og dels i et plastickrus.

Resultatet var hver

gang det samme: Vinene var

afgjort bedst i det ”rigtige”

glas – og selvfølgelig helt forfærdelige

i plastickruset.

Maximilian Riedel talte varmt

for at dekantere alle vine, inklusive

champagne.

Så er der linet op til smagning

af den nye serie restaurant-glas

fra Riedel.

Ekstra prøve

Undervejs blev deltagerne sat

på en ekstra prøve, da de

skulle gætte, hvad der var

i glas A og B. I glas A var

vinen – rødvin – behagelig,

bløde tanniner, fin eftersmag.

I glas B var vinen ret tør, let

bitter, lidt ”grøn”. Man havde

en anelse om, at der nok var

tale om samme vin, men forskellen

mellem indholdet af

de to ens glas var temmelig

stor.

Det viste sig da også, at

begge vine var fra Castello

Nipozzano, Frescobaldis fine

Rufina-ejendom. Forskellen

bestod i, at vinen i glas A var

dekanteret.

De nye restaurant-glas findes

i to serier. Der er 11 udgaver

i den billigste serie og fire i

den lidt dyrere. Forhandling:

H.J. Hansen Vin. J.A.


SOMMELIER 3/2010 [siden sidst] 11

Syre ja, tanniner nej

Kenneth Juhasz er pinot

noir-mand. Han er også ung

og allerede en mand med

et navn i vinverdenen. Han

fremstiller sine egne vine

under navnet Auteur og er

konsulent for de californiske

producenter Donum og Blue

Farm.

Sammen med Anne Möller-

Racke – hun stammer fra

Tyskland og er direktør for

Donum Estate og ejer Blue

Farm – besøgte Kenneth

Juhasz i juni deres importør,

Copenhagen Wine, og

stod for en smagning af kølig

pint noir. Donum Pinot Noir

kommer dels fra Carneros,

dels Russian River, og ifølge

Anne Möller-Racke kan man

sammenligne Carneros-pinot

med mørk chokolade og Russian

River-pinot med mælkechokolade.

Det fører hende også til at

tale om det mystiske ved

begrebet terrorir. Man foretager

sig nøjagtig det samme

på den ene mark som på den

anden, men resultaterne er

vidt forskellige.

- Jeg elsker, at der er noget,

man ikke kan forklare, bekender

hun.

For meget pisk

Man kan ikke smage pinot

noir uden at nævne bourgogne,

selv om man ifølge Kenneth

ikke bør sammenligne.

- Bourgogne er forbilledet,

så det er svært ikke at drage

sammenligninger. Jeg ville da

også gerne fremstille bourgogne,

men jeg kigger ikke

mod Bourgogne. Det er umuligt

i Oregon, hvor jeg henter

nogle af druerne til mine vine.

Bourgogne er Bourgogne.

- Jeg kan f.eks. lide syren i

bourgogne og har prøvet at

plukke tidligt, hvilket resulterede

i grønne vine. Andre

over-koncentrerer vinene. De

pisker dem simpelt hen for

meget.

Apropos syre oplyser Kenneth,

at han til tider bliver

nødt til at tilføre syre til vinene.

- Men aldrig tanniner, pointerer

han.

Vinene fra Russian River har

i øvrigt bløde tanniner, mens

Oregons pinot noir har hårdere

tanniner og dermed ligger

tættere på den europæiske

stil.

Kenneth Juhasz – aldrig tilsætning af tanniner.

Det ømme punkt

Alkoholprocenterne i vinene

er et ømt punkt. De har en

konstant tendens til at snige

sig opad.

- Det må vi til at se på, siger

Anne. Det er svært at gøre

noget ved det, men det skal

gøres.

De høje priser på vinene er

der derimod ikke noget at

gøre ved.

- Det er simpelt hen dyrt at

fremstille pinot noir, siger

Anne.

Smagningen omfattede otte

vine, hvoraf de fem første

blev skænket fra magnumflasker.

De var alle fra Donum

Estate, og de tre Carnerosvine

demonstrerede forskelligheden

i årgangene

2005-2007. 2005 var mørk

og næsten massiv, 2006 ungdommelig,

”slank”, og 2007

var let drikkelig med charmerende

bærsmag og lidt

fedme.

Anne Möller-Racke er både

direktør for Donum Estate og

ejer af Blue Farm.

Druerne sorteres grundigt på

Donum Estate, før de går videre

i processen frem mod de eftertragtede

flasker.

Donums 2007 Russian River

var fed og lækker, rent syltetøj,

mens 2007 West Slope

vandt på sin elegante fremtoning,

der inkluderede fedme,

krydderi og harmonisk syre.

Anne Möller-Rackes egen

2007 Blue Farm Pint Noir var

i umiskendelig Bourgognestil,

og Kenneth Juhasz's to

Auteur-vine, 2007 Shea, Oregon,

og 2007 Sonoma Stage,

var elegante, harmoniske og

meget drikkelige.

Forhandler: www.cphwine.

dk J.A.


12 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Buttet elegance

Af

HENRIK STEEN

ANDERSEN

Man kan gøre meget for at

markere sig i et kompetitivt

marked. I champagnens

verden handler meget om at

skabe noget anderledes, noget

nyt, at arbejde med image

og prestige. Såsom farver,

etiketter, faconer og til tider

unødvendige gimmicks. I

værste fald fjernes fokus fra

det egentlige: vinen. For det

er jo, trods alt, det, det er.

En vin. Heldigvis har et stigende

antal gode restauranter

fanget denne vigtige detalje

og anvender champagne som

netop vin og ikke blot en glorificeret

apéritif.

Besværlige flasker.

Ruinart har som et af sine

kendetegn valgt en særlig,

lille og tykmavet flaske. Når

man ser den, ved man, det er

Ruinart. Og det er vel også

meningen. Men for den, som

skal finde plads på hylden

eller reolen, er det ærlig talt

ikke den letteste at få passet

ind. Lidt som Frankens fjollede

Bocksbeutel.

Men går vi til indholdet, er

der ikke fejl på Ruinart. Man

plejer en fin, delikat, ofte ret

mineralsk, stil. Feminin uden

at miste intensitet. Det er et

mellemstort hus med sine godt

to millioner flasker årligt. Det

er i høj grad en negociantproducent,

da omkring 90

procent af druerne indkøbes,

og kun 10 procent stammer

fra egne marker. Men man

har gode leverandører, der

sikrer en stabil kvalitet.

Kældrene er blandt de dybeste

og ligger i Reims. Firmaet

vil være mange sommelierer

bekendt, da man en årrække

har arrangeret Trophée

Ruinart – nærmest et VM for

sommelierer. Langt hovedparten

af husets champagne

er den normale NV og blanc

de blancs NV. Der laves under

halvanden procent af prestige-cuvéerne,

Dom Ruinart

og Dom Ruinart rosé. Husets

vintage sælges for tiden ikke

i Danmark – lidt ærgerligt,

faktisk.

Nye hænder.

Ruinart har tidligere i en længere

periode været importeret

af Taster Wine, men er

for et par år siden indgået i

den mangeårige ejer, LVMHkædens,

portefølje. Dér kan

huset knubbe sig op ad Krug,

Moët et Chandon og Veuve

Clicquot. Det har betydet, at

Ruinart er kommet ud på et

langt større antal restauranter,

og så er vi igen tilbage til

pointen om champagne som

vin. I kældrene er der også

Artiklens forfatter nyder

Dom Ruinart rosé og finder i

1996-udgaven små røde bær og

lidt orangeskal.

Ruinart-flaskernes facon er lidt irriterende, men deres indhold er

der ikke noget i vejen med.

for et par år siden kommet

nye hænder, idet chef de cave

nu er Fred Panaïotis, som

i maj var i Danmark for at

præsentere vinene hos Paul

Cunningham.

Den nye kældermester ønsker

at videreføre husets stil med

florale, friske og rene toner.

Den aktuelle NV baseret på

årgang 2006 med ca. 20-25

procent reservevin er præcis

en blomstrende, svævende

og indtagende champagne

med en god tørhed (ni gram

dosage). Netop for at bevare

friskheden går man ikke efter

ældre reservevin. Man bruger

officielt ikke pinot meunier i

cuvée normale, men er dog

klar over, at der kommer lidt

med fra dyrkerne, der ikke

altid har helt styr på de to

pinot-typer, meunier og noir.

Ruinart’s blanc de blancs er

– som man kunne vente – i

samme finesserige genre, og

husstilen egner sig fremragende

til netop chardonnaybaseret

vin. Ruinart lægger

sig sådan midt mellem den

knivskarpe (som Salon og

Charlemagne) og den mere

oxidererede (f.eks. Selosse)

stil blandt chardonnay-producenterne.

Men toppen nås i luksusvinene,

Dom Ruinart. Især

den hvide på ren chardonnay

har en burgundisk mineralitet,

som man skal meget højt

op i graderne for at finde –

måske lidt à la Raveneau eller

Carillon. Den friske elegance

balanceres af diskrete honningtoner

og en præcis syre.

Årgang 1998 er super lige nu,

mens en 1990 var lidt træt,

men absolut ikke uinteressant

– trøfler og svampe. Roséudgaven

af Dom Ruinart er

spækket med små røde bær

og en lille overlejring af orangeskal

i 1996.

Ruinart er ikke billig, men

det er en seriøs negociant. Så

trods de lidt irriterende flasker,

kan man bare gå til den.

De skal måske heller ikke

ligge så længe...

Importør: Moët-Hennessy,

www.moët-hennessy.dk.


SOMMELIER 3/2010 13

“Livet er for kort til dårlig vin

...og forkerte glas”

Spiegelau har gjort det igen

ADINA PRESTIGE

Inducon Spiegelau A/S • Østbanegade 21 • 2100 København Ø.

Tlf. 35435518 • inducon@spiegelau.dk

www.spiegelau.dk


14 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Fokus på topvine

Steve Smith er new zealænder,

ønolog og Master of

Wine. Han er også en stor

ynder af Bordeaux-vine.

- Da jeg som ung var rygsækturist

i Europa, drog jeg

til Médoc og arriverede på

Château Latour en weekend.

Der var selvfølgelig ingen

på arbejde, men daværende

direktør John Kolassa tog venligt

imod og viste mig rundt.

Det har jeg aldrig glemt ham

for, og Latour er stadig min

favorit blandt de store cru'er.

Ikke Lafite.

Det fortæller Steve under et

besøg i København – hans

første i Danmark – som forklaring

på, at han står for

Bordeaux-typerne på Craggy

Range, en kun 11 år gammel

vinproducent i Hawkes Bay

på New Zealands nord-ø. Han

kommer lige fra en smagning

i Bordeaux, hvor hans vine

klarede sig godt mellem de

lokale storheder.

Craggy Range fremstiller

også andre rød- og hvidvine,

bl.a. sprød riesling og indtagende

pinot noir. Der fokuseres

på topvine fra enkeltmarker,

og druerne kommer

dels fra egne marker, dels fra

kontraktdyrkere.

Lang drue-transport

Som noget helt specielt frem-

stilles der vine fra en stribe

regioner, nogle af dem ganske

langt fra Hawkes Bay, men

det er ikke noget problem,

siger Steve.

- Nogle druer presses lokalt,

og så fragtes mosten til viderebehandling

i Hawkes Bay.

Men selv om druer fra f.eks.

det meget sydlige Central

Otago skal vinificeres oppe

nordpå, drejer det sig kun

om at køle dem ned efter

plukningen og så sende dem

på en dags kørsel – og sejlads

– med lastbil.

- Det vil være for dyrt at have

lokale vinerier eller at leje sig

ind hos andre for at fremstille

vinen på stedet. Desuden er

det praktisk at have vores

team samlet på ét sted, for der

høstes ofte på samme tid i de

forskellige distrikter.

Kodeordene for Craggy Range's

vine er friskhed og elegance.

- Vi har Europas vine som

udgangspunkt, siger Steve.

Men det betyder ikke, at vi

f.eks. stiler efter at fremstille

Châteauneuf-du-Pape.

Den billigste serie vine fra

Craggy Range hedder Wild

Rock og omfatter en sauvignon

blanc med lidt viognier

og riesling blandet i, en ren

sauvignon blanc, en merlot

malbec og en pinot noir. Det

er så afgjort 2008 Pinot Noir

Cupids Arrow fra Central

Otago, der er mest interessant.

Det er en elegant og

meget velsmagende vin med

god frugt og typicitet.

- Vi går efter aroma og friskhed

i vores pinot noir, siger

Steve. Alkoholprocenten ligger

på 13,5-13,7.

Det er en smagssag, om man

bedst kan lide den rene sauvignon

blanc eller vinen med

lidt riesling og viognier. Det

er vigtigere, at ingen af vinene

har den aggressive aroma,

som skæmmer en meget stor

del af New Zealands populære

hvidvine.

Skruelåg - korkprop

Wild Rock-vinene er forsynet

med skruelåg, og det

fornuftige heri understreges

Steve Smith: - Har vinen skruelåg,

kan manden bag vinen ikke

give en korkprop skylden for, at

vinen ikke er perfekt.


SOMMELIER 3/2010 [siden sidst] 15

lidt senere i smagningen af

Craggy Range-serien, da hele

to af vinene, som er forsynet

med korkprop, må kasseres

pga. propsmag.

- Skruelåg betyder, at manden

bag vinen bliver hængt ud,

hvis den ikke er perfekt, siger

Steve. Man kan ikke dække

sig ind under korkproppens

negative indflydelse.

I Craggy Range-serien er

det en fornøjelse at smage

Riesling Te Muna, Sauvignon

Blanc Te Muna Road og

Chardonnay Kidnappers Vd.

Det er rentsmagende, tørre

vine. Der er lidt chablis over

chardonnay-udgaven, og sauvignon

blanc'en minder meget

om de klassiske slægtninge

fra Loire.

- Det er sauvignon blanc for

voksne, som Steve så rigtigt

siger.

To udgaver af pinot noir, begge

fra Martinborough, er også

kræs. Især 2008 Aroha, som

stammer fra La Tache-kloner,

smyger sig sødmefuld og buttet

om tungen.

2007 Le Sol Syrah Gimblett

Gravels fra Hawkes Bay har

foruden sødmen og fedmen

en lidt ristet smag og kan

minde om en god hermitage.

Fire Bordeaux-blandinger

er alle fra Hawkes Bay og

altså Steves domæne. Det er

seriøse vine, men også vine

i konkurrence med stort set

alle tilsvarende seriøse vine

fra hele verden.

Vinene fra Craggy Range

forhandles af www.philipsonwine.dk

J.A.

Giants Winery i Hawkes Bay

fremstiller alle vinene fra Craggy

Range. Transport af druer fra

fjerntliggende marker er ikke et

problem.

Gimblett Gravels i Hawkes Bay

leverer bl.a. druerne til Le Sol

Syrah, der kan minde om en god

hermitage.


16 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

100 år med VDP

Snigpremiere i Wiesbaden på hvide og røde tyske topvine

Af

JØRGEN ALDRICH

Mens augustsolen brændte

hedt over Wiesbaden, da

Verband deutscher Prädikatsweingüter

(VDP) i fjor

afviklede sin ”snigpremiere”

på medlemmernes topvine,

stod den i år på grå- og regnvejr.

Hvilket ikke betyder så

meget al den stund, man jo

sidder inden døre og smager

fra morgen til aften.

VDP fylder i år 100, og foreningens

omkring 200 medlemmer

formodes at stå for

Tysklands bedste vine. Ikke

desto mindre mangler der

stadig fodslag, så den klassiske

forvirring om tyske vines

organisering har blot nået et

højere og mere sofistikeret

niveau i VDP's regi.

Der opereres med begreberne

Grosses Gewächs og Erste

Lage, og skal man forklare

dem kort, betyder de fokusering

på de gode vinmarker og

maksimumgrænser for høstudbyttet.

Kvalitet frem for

kvantitet, med andre ord.

Ikke alle klassificerede vinmarker

er dog lige kvalificerede,

så man skal stadig

kigge sig godt for i den tyske

vinjungle. Det sikreste er at

gå efter de producenter, som

har ry for at fremstille god vin

år efter år.

SOMMELIER deltog i

Wiesbaden-smagningen. I en

særskilt artikel bringes navnene

på de producenter, som

gjorde sig bedst. Deres hvide

vine havde den syre, som må

være et ufravigeligt krav til

tyske topvine. En hel del af

de smagte vine var faktisk

uharmoniske, kluntede og

sødlige i stedet for at være

rentsmagende og elegante.

Rødvine har også en plads i

smagningen, og det var især

Spätburgunder (pinot noir),

som havde interesse. Hverken

Rheingau eller Rheinhessen

kunne være med her, mens

Pfalz, Baden og især Ahr præsterede

gode eksempler på

den tyske pinot noir-bølge.

En mindre hær af sommelierer

betjener de mange vinskribenter

og indkøbere, som i to dage

smager løs i Wiesbadens Kurhaus.

De bedste producenter

Riesling

Mosel-Saar-Ruwer Grosses

Gewächs 2009

Reichsgraf von Kesselstatt

(Schwarzhoferberg, Sonnenuhr,

Goldtröpfchen)

Karthäuserhof (Karthäuserhofberg

Dr. Loosen (Sonnenuhr)

S.A. Prüm (Domprobst)

Schloss Lieser (Niederberg

Helden, Juffer Sonnenuhr)

Fritz Haag (Juffer- Sonnenuhr)

Rheingau Erstes Gewächs

2009

Schloss Schönborn (Domdechaney,

Pfaffenberg)

Baron Knyphausen (Steinmorgen)

Schloss Rheinhartshausen

(Schlossberg)

Balthasar Ress (Nussbrunnen,

Berg Schlossberg)

Fritz Allendorf

(Hasensprung, Jesuitengarten)

Friedrich Fendel (Kirchenpfad)

Graf von Kanitz (Pfaffen-

wies, Kapellenberg)

Nahe Grosses Gewächs 2009

Dönnhoff (Hermanshöhle,

Felsenberg)

Emrich-Schönleber (Frühlingsplätzchen,

Halenberg)

Schäfer-Fröhlich (Halenberg,

Kupfergrube, Felsenberg,

Felseneck)

Pfalz Grosses Gewächs 2009

Knipser (Mandelpfad, Steinbuckel)

Philipp Kuhn (Steinbuckel,


SOMMELIER 3/2010 [siden sidst] 17

Kirschgarten)

Acham-Magin (Pechstein)

Bassermann-Jordan (Pechstein,

Jesuitengarten, Freundstück,

Kalkofen, Hohenmorgen)

Reichsrat von Buhl (Pechstein,

Ungeheuer, Kirchenstück,

Paradiesgarten)

Dr. Bürklin-Wolf (Pechstein,

Jesuitengarten, Ungeheuer,

Kirchenstück, Gaisböhl)

Georg Mosbacher (Pechstein)

Karl Schaefer (Pechstein)

von Winning (Jesuitengarten)

Bergdolt – St. Lamprecht

(Reiterpfad)

Ökonomierat Rebholz (Im

Sonnenschein, ”Ganz Horn”

im Sonnenschein)

Friedrich Becker (Sonnenberg)

Hør nærmere om vores

Billecart-salmon

amBassadørprogram

Franken Grosses Gewächs

2009

Bernhard Höfler (Apostelgarten)

Baden Grosses Gewächs

2009

Andreas Laible (Plauelrain)

Dr. Heger (Schlossberg,

Winklerberg)

Salwey (Eichberg)

Württemberg Grosses

Gewächs 2009

Weingut des Grafen Neipperg

(Ruthe, Schlossberg)

Weisser Burgunder

(pinot blanc)

Baden Grosses Gewächs

2009

Salwey (Kirchberg, Henkenberg)

Dr. Heger (Winklerberg)

H. Schlumberger (Altenberg)

Spätburgunder

(pinot noir)

Pfalz Grosses Gewächs

Knipser (Kirschgarten 2007,

Burgweg 2007)

Ökonomierat Rebholz (Im

Sonnenschein 2005)

Dr. Wehrheim (Kastanienbusch

2007)

Baden Grosses Gewachs

2008

Bernhard Huber (Sommerhalde,

Bienenberg, Schlossberg)

Dr. Heger (Schlossberg,

Winklerberg, Winklerberg

”Häusleboden”)

Blankenhorn (Sonnenstück)

H. Schlumberger (Altenberg)

Württemberg Grosses

Gewächs 2008

Staatsweingut Weinsberg

(Himmelreich, Burg Wildeck)

Weingut des Grafen Neipperg

(Schlossberg)

Gerhard Aldinger (Gips)

Rainer Schnaitmann (Lämmler)

Jürgen Ellwanger (Lichtenberg)

Ahr Grosses Gewächs 2008

Nelles (Landskrone)

Meyer-Näkel (Kräuterberg,

Sonnenberg, Pfarrwingert)

J.J. Adeneuer (Gärkammer,

Rosenthal)

Kreuzberg (Sonnenberg, Silberberg)

Jean Stodden (Sonnenberg,

Rosenthal, Herrenberg

tlf. 62 66 11 20

www.theis-vine.dk

post@theis-vine.dk


18 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Sardiske fristelser

Temaet var Sardinien, da

Achille Melis en septemberaften

åbnede dørene til

sin Ristorante San Giorgio

i Københavns Rosenborggade.

Fra Sardinien var Beppe

Pinna, eksportchef i familiefirmaet

Argiolas (se SOM-

MELIER 1/2010) taget hertil

for at lede en vinsmagning til

den syv retter lange menu.

Achille Melis er både sarder

og tilmed født og opvokset få

km fra Argiolas, så han havde

lagt særligt mange kræfter i

at komponere retter, som harmonerede

med vinene. Der

var da heller ingen mislyde.

Der kunne end ikke klages

over, at det var umuligt at

spise sig gennem så mange

retter, for de var af en så

tilpas størrelse, at deltagerne

hverken var proppet til randen

eller havde behov for at

frekventere en pølsevogn på

hjemvejen.

Den indledende jomfruhum-

merrulle med catalana coulis

blev ledsaget af hvidvinen

Selegas, en enkel, frisk og

”anderledes” vin på den sardiske

druesort nuragus. Næste

hvidvin, Is Argiolas, fremstilles

af vermentino, og den

harmonerede perfekt med en

salat af kammuslinger, Karl

Johan-svampe, rucola-pesto

og drys af mørk chokolade.

Vermentino-druen i skikkelse

af Argiolas' hvidvin Costamolino

har i øvrigt for nylig

vundet over 17 konkurrenter i

en blindsmagning arrangeret

af New York Times.

Så var det rødvinenes tur.

Først Perdera, en ungdommelig

vin – helst serveret

køligt – på druesorterne

monica, carignano og bovale

sardo til ravioli med svampe,

parmesancreme og purløg.

Derpå Costera til lammekotelet

paneret med krydderier

og friske nødder. Costera er

en cannonau-domineret vin

med lidt carignan og bovale

sardo blandet i, et sødmefuldt

og meget behageligt bekendtskab.

I familie med

grenache

Cannonau er i familie med

grenache og er vidt udbredt

på Sardinien. Den tilskrives

egenskaber, som er gavnlige

for hjertet, og det er en kendsgerning,

at der er rigtigt mange,

som opnår en høj alder

på øen. Stifteren af Argiolas,

Antonio Argiolas, blev f.eks.

103 år og tog sig til det sidste

sine daglige glas cannonau.

Tredje rødvin til grillet andebryst

med aubergine og mirtosauce

– mirto er en sardisk

bærbaseret spiritus – var Is

Solinas, en næsten 100 pct.

carignano med blot en smule

bovale sardo iblandet. Det er

en lidt barsk og meget seriøs

vin fra planter, som vokser i

sandet jord og dermed aldrig

har været udsat for phylloxera.

Vinstokkene kan blive

op til 200 år gamle.

Jersey-mørbrad med skalotteløg

og merianblomst

var tredje ogsidste kødret,

og sidste rødvin var Argiolas'

topvin, 2005 Turriga. Det

er en stor, fed og sødmefuld

vin med lang levetid. 20 år,

mente Beppe Pinna. Vinen

er ”opfundet” af Giacomo

Tachis, den tidligere chefønolog

hos Antinori, som på et

tidspunkt vejledte Argiolasfamilien

om veje og vildveje

inden for vinproduktion.

Med den søde Angialis til

desserten sluttede opvisningen

af sardiske vine til San

Giorgios formåen, og Beppe

Pinna drog videre ud i verden

for at åbne endnu fleres øjne

for den lidt ukendte ø dernede

i Middelhavet.

Det er Jens Wine i Kolding,

som repræsenterer Argiolas i

Danmark.

Der er plads nok på Sardinien

til både vinmarker og millioner

af får.


SOMMELIER 3/2010 19

MÉDOC – HAUT-MÉDOC – MARGAUX – MOULIS

LISTRAC-MÉDOC – SAINT-JULIEN – PAUILLAC – SAINT-ESTÈPHE

MÉDOC

MØDER MIELCKE

& HURTIGKARL

ONSDAG DEN 27. OKTOBER 2010 KL. 17.00

INVITERER MÉDOC SOMMELIERER TIL SMAGNING

OG MIDDAG HOS MIELCKE & HURTIGKARL

SMAGNING:

René Langdahl Jørgensen, vinskribent i Gastro, introducerer til området og

kommenterer vinene (4 vine årgang 2000 og 4 vine årgang 2007)

MIDDAG:

Kom og få inspiration til din vinmenu når Mielcke & Hurtigkarl sammensætter en

efterårsmenu med bl.a. vildt og svampe til vinene fra Médoc.

Til middagen serveres 5 store vine

Se liste over vinene på www.sopexa.dk - Médoc

Specialpris for sommelierer: DKK 700 inkl. moms for smagning af otte vine og

middag med fem vine (normalpris for menu og vinmenu DKK 1.700)

Tilmelding til Dorte Pontoppidan

dorte.pontoppidan@sopexa.com inden den 18. oktober 2010

De 35 pladser fordeles efter ”først til mølle” princippet

www.medoc-bordeaux.com


20 [siden sidst] SOMMELIER 3/2010

Så lidt vin som muligt

Luca Sanjust er egentlig

kunsthistoriker, men da han

også er tredje generation i en

vinfamilie, vandt vinen over

kunsten. Den løber jo heller

ingen steder, kunsten. Den

kan man dyrke og nyde til

hver en tid.

Familiens vingård hedder

Tenuta di Petrolo, og den ligger

– som Luca formulerer

det – lige på kanten, men

uden for Chianti Classicodistriktet,

nærmere bestemt

nordøst for Berardenga mellem

to så kendte Classicoproducenter

som Brolio og

Felsina. Det vil sige, at hvis

Petrolo valgte at fremstille

chianti, ville vinen have

appellationen Colli Aretini,

og det er der ikke penge i.

Så Luca besluttede i begyndelsen

af 90'erne tilskyndet af

sin mor – hun er den egentlige

ejer af vingården – at gøre

op med den hidtidige produktionsform.

I 1947 fremstillede

bedstefaderen over 3000

hektoliter vin, i dag ligger

produktionen fra langt flere

vinstokke end dengang på

sølle 600 hl.

- Jeg forsøger at overbevise

vinplanterne om at producere

så lidt som muligt, siger Luca

under et besøg i København.

Ejendommens 31 hektarer

vinmarker er tilplantet med

sangiovese, merlot og cabernet

sauvignon. Merlot kom

ind i billedet sidst i firserne,

efter at Lucas mentor, ejeren

af L'Eglise-Clinet i Pomerol,

havde kigget på jordbundsforholdene

og set potentialet

for dyrkning af merlot.

Petrolos klassiske vine hedder

Torrione og Galatrona,

og de formodes at være fremstillet

af hhv. sangiovese og

merlot. Det holder nu ikke

helt, indrømmer Luca.

- Det vigtigste er vinens tilstand,

så undertiden tilsætter

jeg Torrione lidt merlot og

Galatrona lidt sangiovese.

Petrolo udgiver også rødvinene

Boggina (sangiovese)

og Campo Lusso (cabernet

sauvignon), men de var

ikke med ved smagningen i

København.

Torrione er med sin ligefremme

stil og drikkelighed i klasse

med en superchianti, men

Luca gør en del ud af at pointere

sin manglende respekt for

den berømte toscanske vin.

- Man kan finde alt inden

for den appellation, siger han,

og det har han på sin vis ret

i. Der findes ikke en enkelt

chianti-stil, fordi det er tilladt

at anvende så mange forskel-

lige druesorter ud over sangiovese.

Galatrona er af Wine Spectator

blevet udnævnt til Toscanas

svar på Petrus, og det har

selvfølgelig lidt på sig, da

begge vine er merlot-baserede.

Men som Luca siger:

- Folk tror normalt ikke,

Galatrona er merlot, fordi den

smager af Toscana.

Der blev skænket fire årgange

Galatrona, og af dem var

2007 klart en vinder med sin

friskhed, elegance og modne

tanniner. 2005 og 2001

smagte også bare godt, mens

2006 – et vanskeligt år – sakkede

agterud i sammenligningen.

Den manglede lidt sul på

kroppen.

Det er Philipson Wine, der

importerer vinene fra Tenuta

di Petrolo. J.A.

Chianti Classico ligger lige

præcis uden for rækkevidde af

Tenuta di Petrolo.


SOMMELIER 3/2010 21

C M Y CM MY CY CMY K


22 [fokus] SOMMELIER 3/2010

Eftertragtede og dyre

Vinene fra Domaine Comte Georges de Vogüé

er blandt Bourgognes fineste og næsten umulige at få fat

Af

ANNE JUEL

CHRISTENSEN

Mit første møde med Domaine

Comte Georges de Vogüé

fandt sted i Bourgogne i maj

2009, da vi smagte forskellige

fade af årgang 2008 før

den malolaktiske gæring. En

hårrejsende oplevelse, hvor

man selv som garvet vintøs

måtte erkende, at man ikke

fattede en brik.

Ønologen François Millet er

kendt for sit opfindsomme,

poetiske og meget floromvundne

sprog, og for en

gangs skyld var det rart med

undertekster for bare at forstå

et lille hjørne af de vine, han

selv kender så godt som sin

egen bukselomme.

Fleurs du matin og fleurs de

l’aprés-midi var blandt de ord,

som blev sat på de meget subtile

forskelle, der var at finde

i de indadvendte, tætte, kolde,

syrlige og lukkede vine.

François Millet har haft

ansvaret for domænets vine

siden1986. I de første 12 år

af sin karriere arbejdede han

som konsulent i det meste

af Frankrig, og måske er det

her, man skal finde årsagen til

hans intuitive og åbne tilgang

til vinfremstilling.

Han har set andet end Bourgogne

og lader sig ikke lulle

i søvn af ”plejer”. Han rejser

stadig meget og smager så

mange vine, han kan overkomme

fra andre egne. Han

vil ikke risikere at blive blind

af at tulle rundt i de mørke

kældre på Domaine Comte

Georges de Vogüé. Når man

har ansvaret for at vinificere

druer fra Bourgognes fineste

og mest eftertragtede cru’er

skylder man også sig selv

og sin omverden at holde sin

viden opdateret og sine sanser

klare.

En udsøgt fornøjelse

Efter den hårdkogte begyndelse

med årgang 2008 var

det en udsøgt fornøjelse at

få lov at smage seks vine

fra 2007 fra det legendariske

vinhus. Det gav ikke noget

skår i glæden at møde Jean

Luc Pépin, direktøren for hele

herligheden. Han er fuldstændig

usnobbet og så langt nede

på jorden, man nu engang

kan komme, når man repræsenterer

vine, hvor en kasse

af slagsen bruges som pant

og kaution i kriseramte rigmandsfamilier.

De ædle dråber fra Domaine

Comte Georges de Vogüé er

nemlig så holdbare, at banken

gerne tager imod og lægger

dem i boks, indtil folk igen

har fået skrabet sammen til

at betale diverse kreditter og

renters rente.

Årgang 2007 var ikke nem,

de klimatiske forhold var i

vid udstrækning sendt fra

helvede, men der var et par

lyspunkter. April og maj var

helt utroligt milde og solrige,

og ikke siden 1921 har et burgundisk

forår været så varmt

og tørt, så vinstokkene blomstrede

tre uger før normalt.

Jean Luc Pépin mener, at det

er her, man skal finde årsagen

til den charmerende sødmefuldhed

i de bedste vine fra

2007.

I juli og august var det decideret

koldt og vådt, så det gav

problemer med råd. Under

høsten blev druerne sorteret

hele fire gange for at

ordentlige råvarer i hus, og

det satte udbyttet 30 procent

ned. To gange blev klaserne

efterset i marken. Alle klaser

blev sniffet til, og dem med

lugt af mug, svamp eller råd

blev kasseret, også selv om

de tilsyneladende var fine og

pæne.

Problemet med mug- og kælderlugt

i rød bourgogne er

nemlig tiltagende, et mystisk

problem, som opstår uden

entydige forklaringer. Lidt af

et mareridt, når man fremstiller

så dyre og fine vine.

Der pløjes selvfølgelig med

heste på den berømte Chambolle

Musigny-mark Les Amoureuses.


SOMMELIER 3/2010 23

������������ ������ ����

������� ������� �

���������� �������

��� ���������� ����������� �����������

�������� ������ ���� ������� � ���� ��

���������� � ����������� ��� �� ������

������������ �� ������ ������������ �

�������������� ������������ ������ ���

����������� ����������� ����������� � ��

���������� ������� �� ��� ������

��������� �� ����������������������

��������� ������ ��� �������� ��

����������� �� �������������� ����������

�� ������� �� ����� �� �����������������

���������� �� ���� �� ��������������

���������� �� ������� �������� �����������

�� ����� �� ������������� ������� ��

��������������� �� �������� �� ���� ������

�� ��� ������������

����� ������� �������� ��������

� ��� ��� ����� ��������� ��� �����������

��� ��� �� ������������ ������� ������

���������� �������� ��������� �����

�������� � ������� ��� ��������� ��

�������� ������ ���� ������� �� ���� �����

��� �������� �������� ��� ����������

��������

����������� ��������� ������������

�������� ����� �� �� ��������� ���

������� �������� ��� �������� ��� ��

����� ������������ ��� ������� ���������

���� ����� ������� ������� �������� ���

����� ������������ ������ �� �����

������� ������ �� ������ �� �� ����� �� ��

������������� � �� ����� �� �� ����� ������ ��

������������ ������� �� ���������� � �����

����������� �������������������� �

����� �������

�������� ��������� ������������

���� ��� ����� ������������� �� ���

����� ������ �� �� ��� ��������������

�������� ���� �������� ��������� ��������

������ �� ��������� ���� ������� ��������

���� ���������� ���� ������� ���� �� ����

�� ���������� ���� �������� ���������

�� ����������� �� ����� �� ������������

���� �� ��������� ���� �� ������ ��

�����������

���� ����������� ������� �� ����

���������� � ������� ��� ��� ��������

��� ������������ ������� ����� ���

������� ������ ������� ������������� ��

�������� ������������� ����� �������

������������ �� ����� �� �� ���� ���������

��� ������ ���� �� �� ������ ������� ��

��������������� ������������������ �����

�������� ������ ���������������

����� ����������� �� ������������������������������

410010002_CWI 180x258 DK Sommelier.indd 1 17-05-2010 21:04:18


24 [fokus] SOMMELIER 3/2010

80 procent af Musigny ejes af Domaine Comte Georges de Vogüé.

Vinstokkene er 50 år gamle.

Tanniner fra stilkene

Normalt afstilkes druerne,

men i årgange hvor stilkene

er modne, kan det ske, at nogle

cuvéer vinificeres med hele

klaser. Tanninerne fra klaserne

kan nemlig nogle gange

være mindre bitre og blødere

end dem, man udtrækker fra

skallerne, hvis man lader dem

ligge i den færdiggærede vin

for længe.

Hvis druerne ikke er hårdt

angrebet af råd, får de lov til

at macerere i åbne træfade

inden gæringen går i gang.

Hvis gæren på druerne ikke

sætter gæringen i gang af sig

selv, tilsætter François Millet

kulturgær og holder en

maksimal temperatur på 33

grader.

Alt efter hvilket terroir, druerne

kommer fra, ligger de

med skallerne i 15 dage til en

måned. Den fritløbende most

og pressemosten lagres hver

for sig. Som regel blander

han dem senere i Chambolles,

der har tendens til at være let

og feminin. Den skal peppes

op af den kraftige og tanninholdige

pressemost. I andre

cuvéer er det kun en del af

pressemosten, der tilsættes.

Andelen af nye fade er et sted

mellem 40 og 70 procent,

og hvor meget nyt fad, der

bruges, bestemmes af årgang

og mark.

Vinene blandes så sent som

muligt, inden vinen skal på

flaske, og fadene omstikkes

efter behov, nogle gange først

i forbindelse med den definitive

sammensætning af vinene.

Vinene filtreres hvis de er

uklare og det er de som regel

ikke. Hvis de klares, sker det

med æggehvide, men visse

vine har bedre af gelatine,

fordi det er mere effektivt

som klaringsmiddel ud fra

devisen om, at det er bedre

med lidt gelatine end mange

æggehvider.

Domaine Comte Georges de

Vogüé fremstiller kun 48.000

flasker om året, så de er svære

at få fat på. Vinrosen importerer

en lille smule og de er som

regel udsolgt, før de kommer

til landet. Regn med at betale

cirka 550 kr for de billigste

og 2500 kr for de dyreste

flasker.

Chambolle Musigny

Vinen har en fin klokkeren

frugt som minder om syrlige

kirsebær kombineret med en

raffineret duft af velintegreret

fad. Efter et lille stykke tid

frigiver den alt for unge vin

noter af bivoks, maltbolscher

og sød lakrids, mens en fin lille

nuance af pelsværk sender

tankerne ind i fremtiden for

dette skønne glas vin. Lige nu

er den læskende frisk og sødmefuld

med en eftersmag af

små modne, røde bær. Denne

Chambolle Musigny indeholder

altid druer fra de to bittesmå

arealer, domænet ejer på

1. cru-parcellerne Les Baudes

og Les Fuées. Det kan ikke

betale sig at vinificere markerne

for sig selv, udbyttet er

alt for lavt.

Chambolle Musigny

1er Cru

Faktisk er vinen ren Musigny,

for alle vinstokke under 25

år leverer druerne. Man kan

godt kalde det en nedgradering,

for vinen kunne hedde

Musigny, men det navn gemmer

Domaine Comte Georges

de Vogüé til vinen lavet på

gamle stokke. Vinen er tættere

end sin lillesøster med

en mørk, kødagtig duft holdt

oppe af modne kirsebær. Hertil

kommer en yndig, blomsteragtig

duft i retning af blå

iris. Vinen er slank og silkeagtig

i sin struktur, igen med

en udadvendt smag af sød

lakrids, modne bær og en fin

stålsat syre.

Bonnes Mares Grand

Cru

Vinen dufter af brombær,

kirsebær og friske mandler

men den har også en krydret

dimension med spidskommen.

Den er skamløst

nem at drikke allerede med

bløde tanniner og en utrolig

diskret fadlagring. Årgangens

sødmefulde charme fornægter

sig ikke i Bonnes Mares

Grand Cru

Chambolle Musigny

Les Amoureuses

Vinen alle skriger efter er

den mest lukkede i denne

smagning, men den har en

flot struktur og en kakaoagtig

duft med kirsebær, malt og

en florlet note af krydderier.

Marken har et højt indhold af

kalksten, og det giver vine,

som er lyse i farven, men det

skal man ikke lade sig narre

af. Frugt og koncentration er

garanteret i mindst 10 år.

Musigny

Domaine Comte Georges de

Vogüé ejer 80 procent af marken,

og vinstokkene er plantet

i 1960, så her er der tale om

Vielles Vignes. Vinen åbner

med en duft af sød lakrids og

pinot-druens kølige kirsebær

kombineret med en urtet note

og en tæt, koncentreret syrlig

og frisk stil. Fadlagringen

opleves igen som fnuglet og

elegant, og vinen har en krystallisk

renhed.

Bourgogne Blanc

Er lidt af en tilsnigelse, for

det er faktisk en ung, hvid

Musigny og derfor er det

ikke underligt, at den koster

og hører til blandt de bedste

hvide bourgogner, man kan

få i glasset. Et høstudbytte på

sølle 25 hl/ha skaber en koncentreret

vin med en indladende

duft af hvide blomster

og en fedmefuld konsistens

holdt oppe af en cremet syrlig

frugt og en finurlig og charmerende

friskhed.


SOMMELIER 3/2010 [fokus] 25

Biodynamiske Bourgogne

Fremtidens tendenser diskuteret på seminar i København

Af

DAVID EMIL BARSOUM

Foto:

THOMAS ANDERSEN

Det er den 24. juni, og BIVB

(Bureau Interprofessionnel

de Bourgogne) er i byen for

at holde et seminar anført

af Jacob Kocemba. Tilstede

er Jeanne-Marie de Champs,

som er talskvinde for BIVB,

for at tale om fremtidens tendenser

i regionen.

Bourgogne er måske en af

vinverdenens mest betydningsfulde

regioner og referencepunktet

for næsten al

vin lavet på pinot noir. Fra

Dijon i nord til Lyon i syd

strækker sig Côte d’Or, hvor

de elegante rødvine og de

komplekse hvidvine bliver

til, fremstillet af henholdsvis

pinot noir og chardonnay.

Regionen har været kendt for

vindyrkning helt tilbage til år

312 efter vores tidsregning,

da de første skriftlige beviser

for vindyrkning er fundet.

Dette er området, hvor vi

hører om munkene fra Cluny

og Citeaux, som efter sigende

gik her og smagte på jorden,

hvilket kan være den spæde

begyndelse til begrebet terroir,

som vi kender det i dag.

Forventninger til

2009

Vinene fra 2009 er der store

forventninger til. Vinstokkene

har haft det ideelt, da

nedbørsforholdene har været

perfekte i forhold til antallet

af solskinstimer. Vinene fra

2009 har god modenhed med

en perfekt balance i syre og

frugtsukker og har generelt

den elegance, som Bourgogne

er kendt for.

På grund af stabilt sommervejr

helt til høsttidspunktet

viser vinene allerede nu deres

store potentiale uden dog at

have det præg af overmodenhed,

som vi husker fra 2003

og 2005.

Betingelserne har været så

stabile, at vinproducenterne

virkelig har haft muligheden

for at sætte deres personlige

præg på vinene, fordi de har

kunnet høste, når det passede

dem. Alt i alt en årgang, der

er bedre end gennemsnittet,

og som bourgogne-elskere

kan se frem til med glæde.

Succesfuld biodynamik

De biodynamiske principper

stammer fra begyndelsen af

1920´erne, da en gruppe bønder

søgte hjælp hos filosoffen

Rudolf Steiner, fordi de oplevede

en forringelse af jordens

kvalitet. Steiner havde sat sig

for at undersøge og forstå

hvilke kræfter, der spiller ind

i forhold til alt omkring livscyklus

og vækst.

Samarbejde medførte, at de

biodynamiske principper så

dagens lys efter en lang række

foredrag og lektioner i 1924

på Koberwitz Universitet i

Tyskland. I bund og grund er

biodynamikken en opgradering

af økologien, som lægger

sin vægt på begrebet terroir.

Nøgleordene er balance og

harmoni, men ikke kun for de

mikro- og makroklimatiske

forhold på vinmarken, men

Jeanne-Marie de Champs, talskvinde for BIVB, gjorde rede for tendenserne

i regionen.

også de kosmiske forhold i

relation til vinstokken.

Der bliver sået og høstet efter

Månen og stjernernes cyklus,

da man som biodynamiker

også tror på, at universet spiller

en afgørende rolle. Der

er siden Steiners tid blevet

udviklet kalendere og retningslinjer

for alt fra begyndelse

til slut på vinmarken, og

de overholdes strengt.

I de sidste par år har fokus

især været på de mindre

”værdsatte” områder i og

omkring Côte d’Or. Dette

gælder specielt områderne i

Mâconnais hvor der i dag er

tendens til, at især yngre producenter

fremstiller vin efter

biodynamiske principper. Det

har været en succes, da de har

formået at bringe liv og virilitet

til vinene fra området, der

ellers har haft et ry for at være

karakterløse og sekundære.

Måske ikke idealet

Ifølge Jeanne-Marie de

Champs har biodynamikken

en masse gode aspekter, men

er ikke nødvendigvis idealet

for Bourgogne eller resten af

vin verdenen.

Man skal huske, at for

Bourgognes vedkommende

begyndte det her tilbage i

1976. Dette var et år uden

regn, og man begyndte over

hele Bourgogne at rapportere,

at vinstokkene opførte sig

mærkeligt, og at noget klart

var galt. Indtil da havde man

i årevis sprøjtet markerne

med pesticider for at beskytte

imod skadedyr. Forståelsen

for, at de mikroorganismer,


26 [fokus] SOMMELIER 3/2010

Seminaret havde samlet et velvoksent antal deltagere.

som lever i markerne, har en

afgørende betydning for stokkenes

ve og vel og derved

vinenes kvalitet, var blevet

ignoreret for længe, og nu

skulle regningen betales. Derved

opstod behovet for nye

tanker og idéer.

Bize-Leroy kontra

DRC

Blandt de mest kendte og

samtidig mest succesrige

eksempler på producenter,

som laver vin efter de biodynamiske

principper, er

Domaine Leroy og Leflaive.

Men især dramaet imellem

Madame Lalou Bize-Leroy

og Aubert Villaine fra Domaine

Romanée Conti (DRC) tilbage

i begyndelsen af 80'erne

kan siges at være et godt

eksempel på den polemik, der

følger med i diskussionen om

biodynamik.

Bize-Leroy ville have, at

DRC redefinerede sin filosofi

og tilgang til vindyrkning hen

imod biodynamik. Men da

det ville betyde et betragteligt

tab på udbyttet, mødte det

Og så var der smagning.

stor modstand fra bestyrelsen.

Dette resulterede så i bruddet

mellem Bize-Leroy og DRC,

og Domaine Leroy var født.

Sidenhen er DRC officielt

blevet biodynamisk.

Som overordnet filosofi er

biodynamikken at foretrække,

siger de Champs, da den

appellerer til en rationel tilgang

til jordbrug med stor

respekt for naturens egen

regulering og uden for stor

menneskelig indblanding.

Men når principperne skal

bruges i praksis, møder de

problemer.

Et godt eksempel er Clos de

Vougot i Côte de Nuits. Med

sine lidt over 50 hektarer og

over 80 producenter vil det

eksempelvis her være umuligt

at gøre det biodynamisk,

da hver enkelt vinbondes

filosofi vil påvirke naboens

i Clos'et.

Med mindre alle vinbønderne

er med på den, vil det selvfølgelig

være muligt, men det

virker umiddelbart ikke sandsynligt,

at dette vil ske.

Sund fornuft

Ifølge Jeanne-Marie de

Champs er biodynamikkens

indtog et udtryk for en modsætning

til 70'ernes overforbrug

af pesticider. Hun mener

klart, at det ikke er vejen

frem at hoppe fra den ene

ende af skalaen til den anden.

Hun spår, at fremtiden ikke

vil domineres af biodynamik

og alle de restriktioner, som

det medfører, men mener dog

at biodynamikken stadig vil

have en betydelig rolle som

ideal.

Hun mener at der i fremtiden

ikke vil være et behov for den

enkelte bonde at kalde sig

biodynamisk efter de standardiserede

regler, der findes.

Nærmere spås det, at tendensen

vil pege i retning af,

at vinbonden bruger de dele

af den biodynamiske filosofi,

som denne nu finder passende

til sine egne marker.

Der er forskel på os alle som

mennesker, og det gælder

også jorden, stokkenvine og

druerne. Derfor vil det ifølge

de Champs være mere at

foretrække for forbrugerne,

at vinbønderne gør op med,

hvad de reelt har med at gøre

og skræddersyr deres tilgang

efter det. Altså en tilgang, der

i bund og grund vil sige at

bruge sin sunde fornuft.

Uanset hvilke metoder, der

vil diktere i fremtiden, er det

et faktum, at vi lever i en

verden, der for tiden bevæger

sig hen imod en levestil

hvor økologien og respekten

for naturen er i højsædet. De

biodynamiske principper tiltaler

klart denne livsstil og

forventes at have lige så

stor - hvis ikke større - appel i

fremtiden for både den enkelte

vinbonde og forbrugerne.


SOMMELIER 3/2010 [rejsebreve] 27

Brunellos fyrtårn

88-årige Franco Biondi Santi bøjer sig ikke for moderniteten

Af

JØRGEN ALDRICH

Alle, der interesserer sig

for vin, har læst om fantastiske

årgange i Bordeaux,

Bourgogne og andre steder.

Årgangsvine, som i dag er

enten uopdrivelige eller utroligt

kostbare.

En del spørger sig med god

grund, om den type vin fremstilles

i dag, for alt har jo

ændret sig. Senest er det klimaet,

som får skylden for, at

moderne vine smager, som

de gør.

Sandheden er dog i de fleste

tilfælde, at man modsat gamle

dage nu ved en masse om,

hvordan vin gøres drikkelig

her og nu, samt at forbrugerne

ikke er tålmodige. Hvem

køber vin for først at drikke

den om 10, 20 eller 30 år?

Udviklingen i Italien har fulgt

mønstret i den øvrige vinverden.

Store vine fra både

Piemonte og Toscana er drikkelige

langt tidligere end før.

Men nogle få holder fast i de

klassiske metoder.

I Toscana er den mest navnkundige

Franco Biondi Santi

fra Tenuta Greppo i Montalcino,

stedet, hvor brunello

blev født i 1888.

Speciel sangioveseklone

Det skete, da Ferruccio Santi

udvalgte en speciel sangiovese-klone

- sangiovese grosso

- og plantede den på sine

marker ved Il Greppo. Hans

søn, Tancredi, fortsatte arbej-

det med at sætte standarden

for den vin, som fik navnet

brunello, og som efterhånden

opnåede international

opmærksomhed. Franco

Biondi Santi, som nu er 88,

er Ferruccios sønnesøn, og

han agter ikke at ændre noget.

Det fik for nogle år siden

hans søn, Jacopo, til at forlade

Il Greppo og begynde for

sig selv i Maremma-distriktet

ved den toscanske kyst. Hans

vingård i Scansano hedder

Castello di Montepò.

Franco Biondi Santi er en

rank herre med rødt silketørklæde

i stedet for slips og

med en stok som støtte. Han

tager imod sammen med sine

to store, hvide hyrdehunde og

accepterer tålmodigt at blive

fotograferet.

Professionel

Da vi har sat os ned for at

indlede et interview, går han

professionelt til værks. Det

her har han prøvet før.

- Jeg er født her på Il Greppo

og overtog fremstillingen af

vinene i 1970, da min far,

Tancredi, døde.

- Far lærte mig alt, og det er

takket være ham, at vi i dag

stadig har et par flasker tilbage

af den allerførste brunello,

den fra 1888.

- I 1994 arrangerede jeg en

smagning af vores vin gennem

100 år, og om 1888

skrev den britiske vinskribent

Nicolas Belfrage: ”Gammel,

ja, død, nej.”

- Hvad har ændret sig her

siden 1888?

Franco Biondi Santi: - 1997

er den bedste årgang i mit liv.

Foto: Ib Sørensen.

- I vinmarkerne intet. Hver

gang vi genplanter en mark,

bruger vi vores egne stiklinger.

Her er ikke brug for

fremmed blod. Universitetet

i Firenze undersøgte over en

årrække plantemateriale, og

ud af 70 kloner gav vores

det bedste resultat. Den bliver

nu kaldt BBS-11 efter

BiondiSanti.

- Den største ændring var, da

vi for 15 år siden holdt op

med at pode ude i marken. Nu

foregår det i drivhuse.

- I kældrene er der indført

rustfrie ståltanke, cementtankene

er blevet foret med

epoxy, og vi har fået temperaturkontrol.


28 [rejsebreve] SOMMELIER 3/2010

Tenuta Greppo – her kom brunello

til verden i 1888. Foto: Ib

Sørensen

Naturen gør

arbejdet

- Det vigtigste for os er, at

lade naturen gøre arbejdet for

os. Vi skal ikke skynde os.

Vinplanterne sprøjtes ikke

med giftstoffer, og gæringsprocessen

foregår med den

naturligt forekommende vildgær.

- Vi laver en for-høst for at

kunne hjælpe gæringen i gang,

hvis der skulle opstå problemer.

Mosten gærer med drueskallerne

i 12-15 dage, indtil

farven er, som den skal være.

Siden fortsætter gæringen, så

der udvikles harmoni mellem

frugt og tanniner. Den malolaktiske

andengæring sker af

sig selv. Vi provokerer den

ikke frem.

- Jeg arvede gode resultater

fra mine forfædre, så der er

ingen grund til at ændre på

metoderne.

Den færdige vin ligger på

cementtanke, og der omhældes

flere gange i løbet af

tre-fire måneder, inden den

lægges over på store træfade

fra begyndelsen af forrige

århundrede.

- Vi bruger kun fade af

slavonsk eg, ikke de små fade

af fransk eg. Vores vin har det

hele i sig. Den behøver ikke at

få tilført alt det, som moderne

træfade giver fra sig.

Så hvad mener Franco Biondi

Santi om de moderne brunello’er?

Den rigtige brunello

- Typisk brunello er min brunello.

Det er den, der har

gjort brunello berømt over

hele verden. I 1932 blev der

udstedt et officielt dokument,

som stadfæstede, at brunello

fra Biondi-Santi er den rigtige

brunello.

- Vi behøver ikke at gå efter

markedets luner, fordi vi er

vel etablerede og kan tage

tingene roligt. Forbrugerne

er også trofaste, så selv om

vores vine er dyre, behøver vi

ikke at lave noget om.

Før vi forlægger residensen

til smagelokalet, slår Franco

Biondi Santi et par kendsgerninger

fast:

- Vine fra Il Greppo kommer

udelukkende fra vores egne

22 hektarer marker. Riserva

fremstilles kun i exceptionelle

år og kun fra vinstokke, der

er mere end 25 år gamle.

- Annata fremstilles i gode år

fra vinstokke, der er 10-25 år

gamle. I almindelige år fremstiller

vi to udgaver af Rosso

di Montalcino. Den ene - med

et rødt bånd tværs over etiketten

- fra vinmarker over 10 år

gamle, den anden med hvid

etiket fra vinmarker yngre

end 10 år.

- Når man serverer mine

riserva-vine mere end 20 år

gamle, anbefaler jeg, at man

mindst en uge før serveringen

stiller dem oprejst, så bundfaldet

kan synke ned. Mindst

otte timer før serveringen bør

man trække proppen op og

skænke lidt vin, så der kommer

luft til resten.

- Når tiden er inde til servering,

bør det ske direkte fra

flasken.

Også rosé

Montalcino er ikke stedet,

hvor man møder meget andet

end rødvine, men Biondi-

Santi fremstiller skam en rosé

af 100 procent sangiovese.

Mængderne er små. Først i

2004 kom produktionen op

på 3000-4000 flasker, så der

var fornuft i at sende den på

markedet. Det er en saftig og

frisk vin med god krop.

Men det er brunello, det handler

om, så jeg bliver præsenteret

for tre årgange.

Annata 2003 er fra en årgang,

som gav problemer alle vegne

pga. den ekstremt varme sommer.

Biondi-Santi høstede 4.

september, og det var det tidligste

nogen sinde.

Vinen er meget ung og med

den karakteristiske markante

syre, som vil få mange til at

løbe skrigende bort - eller i

hvert fald slå kors for sig ved

oplysningen om, hvad sådan

en udrikkelig vin koster.

Annata 2000 er allerede langt

venligere. Tanninerne er markante,

men med lidt luft bliver

vinen smidig og elegant.

Riserva 1998 demonstrerer

trods sin ungdom, hvad der

er i vente for den, der har

tålmodighed. Frugten er fed

med middel koncentration og

frisk syre. En elegant vin med

et langt liv foran sig.

Da vi tager afsked, skal jeg

have en Riserva 1983 med

hjem. Det er en sjælden

gestus, som ikke mindsker

min veneration for dette fyrtårn

i Brunello-land.

Franco Biondi Santis mesterstykke

er ifølge ham selv

årgang 1997.

- Det er den bedste årgang i

mit liv, siger han.

Men hvem ved. Måske kan

han stadig nå at overgå sig

selv.


SOMMELIER 3/2010 [rejsebreve] 29

Gaja i Toscana

Af

JØRGEN ALDRICH

Angelo Gaja, årgang 1940, er

nået langt, siden han i 1961

gik ind i familiefirmaet i Barbaresco.

I dag råder han over

et helt lille imperium, som

foruden vinmarkerne i Barbaresco

og Barolo omfatter

Pieve S. Restituta og Ca'Marcanda

i Toscana.

Ca'Marcanda ligger i Maremmas

berømte Bolgheri-distrikt

syd for Livorno og er den

senest tilkomne vingård, købt

i 1996.

Pieve S. Restituta, som blev

overtaget to år tidligere, ligger

sydvest for Montalcino i

brunello-land. Den gamle del

af vingården har egen kirke,

som dog ikke har fungeret i

mange år, samt et smukt rum

til præsentation af vinene.

Den nye del rummer faciliteterne

til vinfremstilling. De er

i high tech-stil og hovedsagelig

underjordiske. Det er først

i år, at nybyggeri og restaurering

er så langt fremme, at

dørene har kunnet åbnes for

besøg.

Skandaler er godt

Angelo Gajas datter, Gaia

Gaja, tager imod, viser rundt

og fortæller. Hun kommenterer

oven i købet skandalerygterne

om brunello med

følgende udsagn:

- Skandaler er godt, for så gør

alle sig umage med at komme

videre.

Pieve S. Restituta omfatter 16

ha vinmarker, som ved overtagelsen

var tilplantet med

30-35 år gamle vinstokke

Pieve Santa Restitutas gamle del omfatter bl.a. en nedlagt kirke med

tårn og klokke. Der ringes dog ikke med klokken, for det bryder den

tidligere ejer sig ikke om.

med meget lav plantetæthed.

Det er der lavet om på ved

genplantninger i 1994-1995.

Ifølge Gaia Gaja undervurderede

familien i begyndelsen

sangiovese-druen.

- Vi mistede farve. Men

grundlæggende er vinifikationen

den samme som i Barbaresco.

Ingen Rosso di

Montalcino

Der produceres kun brunello

på ejendommen, ikke Rosso

di Montalcino. Desuden blev

Gaia Gaja: - Vi undervurderede

i begyndelsen sangiovese.

der ikke produceret brunello

i hverken årgang 2002 eller

2003.

Hidtil er der udkommet to

slags brunello: Rennina sammensat

af druer fra tre marker

og Sugarille af druer fra

vinmarken af samme navn.

For fremtiden ændrer Rennina

navn til blot Brunello di

Montalcino.

Gaia Gaja demonstrerer med

en smagning fra 1996 til 2008,

at Sugarille så absolut ligger i

en klasse for sig. Ikke mindst

årgang 2004 er formidabel.

Rennina kan have en tendens

til at mangle charme, men

skal formentlig blot kombineres

med noget passende fast

føde for at komme til sin ret.


30 [rejsebreve] SOMMELIER 3/2010

Norsk snaps til nordisk mad

Af

FLEMMING KYED

Når man rammer Oslo ved

den majestætiske fjord på den

første sommerdag, ja så forstår

man bedre de norskes

begejstring for Norge og

nordmænd. Og så hjælper det

også at være gæst, så man

ikke skal have pungen op i

denne verdens dyreste by.

PR-folkene hos Arcus, de

norske spritfabrikker, havde i

den grad heldet og vejret med

sig, da de netop på den første

sommerdag holdt Linie-

Awards 2010, en kokkekonkurrence

mm., som skal tjene

til at sælge idéen om norsk

akvavit som ledsager til gourmetmad

– også varm – på

nordiske råvarer.

Alle sejl var sat til med skønne

kvinder fra medie-, modeog

sportsverdenen, mesterkokke

og selveste Halvor

Heuch, den eneste nordmand

med licens til lovligt at fremstille

brændevin. Heuch er

en mand med statur som en

vikingehøvding og en selvfølelse

på størrelse med et

mellemstort fjeld. Han er just

blevet hædret med en statslig

orden, hvilket er noget

af et gennembrud i et land,

hvor afholdsfolk traditionelt

er løbet med medaljerne.

Lagring på egefade

For at forstå norsk akvavit, og

hvordan den adskiller sig fra

f.eks. dansk, er det afgørende

at vide, at al norsk akvavit

er lagret på egefade. Fra

et tidligere besøg på Arcus-

Linieakvavit til pocheret helleflynder

– den sammensætning

var ikke heldig.

fabrikken husker jeg kolossale

mængder af fade, som kun

kan sammenlignes med, hvad

man finder i de største bodegaer

i Rioja. Fadlagringen gør

den norske snaps rundere og

mere aromatisk end den danske,

og så er det ifølge norske

akvavit-kendere en dødssynd

at drikke den iskold. Højst

kælderkold, om de må be´ .

Selve kokkekonkurrencen

havde dansk indslag i form

af Tommy Friis fra Molskroen

som deltager og Per

Hallundbæk fra Falsled Kro i

dommerpanelet. Og til dansk

Tommy Friis var en fortjent

vinder for sin smukke og appetitlige

fiskeret.

tilfredshed endte konkurrencen

med sejr til Friis for en

ualmindeligt smuk og appetitlig

fiskeret, som vi desværre

ikke havde mulighed

for at smage.

Mens der blev kokkereret,

fik gæsterne en menu, der

skulle overbevise om kombinationen

af varm mad og

norsk snaps. Forretten var

norsk jomfruhummer med

grønne asparges. Hertil var

en norsk dild-akvavit bestemt

passabel.

Men Linieakvavit til hovedretten

med bl.a. pocheret helleflynder,

enebærrøget bacon

og kartofler lagt i lag med

kongekrabbe skurrede fælt.

Deltagerne blev også sendt en

tur på fjorden sammen med

nogle af de væne norske møer.

Linie er alt for bastant til den

fine, hvide fisk.

Og da der så blev serveret

jordbær med karamelliseret

butterdej og is på sur fløde

med akvavitlikør – ja så røg

kæden af.

De fadlagrede norske akvavitter

er et kvalitetsprodukt,

men jeg vil ikke sætte mange

norske kroner på, at det lykkes

Halvor Heuch og hans

hirdsmænd at udbrede deres

brug til det varme gourtmetkøkken

hinsides Norges land.


SOMMELIER 3/2010 31

- supplier of fine american wine

KK Wine importerer kvalitetsvine udelukkende fra USA og primært fra Californien. Vine som man ikke normalt

falder over. Enten fordi de laves i så små mængder, at alene det at finde dem er en bedrift i sig selv, eller

fordi de er så eftertragtede, at der er meget stor efterspørgsel på dem. KK Wine er f.eks. en af de eneste der

importerer fra det lille AVA vinområde Santa Rita Hills, som er beliggende i Santa Barbara County. Derudover

importeres der også vine fra Sonoma Coast, Sonoma County, Napa Valley, Central Coast, Oregon og Washington.

Se udvalget og kommende nyheder på www.kkwine.dk

TENSLEY

COPAIN

Waters

Substance

AARON POTT

DIATOM

Côte Bonneville ArborBrook Sean Thackrey

OvidAlban

Turley Wine Cellars

DUMOL HIRSCH LARKMEAD

SHEA WINE CELLARS

Karl Lawrence Ken DUMOL Shea Wine Cellars MELVILLE

Harrison Clarke

Brewer-Clifton

DUMOL

Herb Lamb Mount Eden Herb Lamb

Diatom DiatomROCHIOLI

RITCHIE CREEK

Kapcsandy

WRIGHT

CELLARS

KK Wine | Fredensvej 37 E | 2920 Charlottenlund | Telefon: +45 35 10 20 17 | mail@kkwine.dk | www.kkwine.dk


32 [rejsebreve] SOMMELIER 3/2010

Fra frugt og korn til druer

Af

KELD JOHNSEN

I 1960'erne begyndte nogle

pionerer i Washington State at

eksperimentere med vinproduktion,

efter at der i mange

år havde været dyrket frugt,

korn, majs, bær og masser

af grøntsager i dalene bag

Cascade Mountains.

Seattle er hovedbyen ved

vandet. Byen kan minde om

San Francisco. Gader, der

bugter sig igennem byen, en

flot kyststrækning og den

afslappede stemning. Der er

masser af restauranter, som

er åbnet, efter at vindyrkningen

greb om sig. Der er stor

fokus på de gode råvarer i

området, masser af fabelagtige

fisk og skaldyr. Når man

ser på fiskemarkedet, hvor

private kan købe fisk, får men

en flov smag i munden ved

tanken om, hvad vi kan præsterer

i Danmark, som endda

er omgivet af vand.

Vinområderne ligger omkring

to timers kørsel ind i landet i

de lavtliggende dale, hvor der

er mange solskinstimer modsat

Seattle, hvor der falder en

del regn.

Vinområder neblev for mere

end 30 år siden etableret af

frugtfarmere, som ville sælge

druer til de få tosser, som

mente, at de kunne lave vin

her. De boede som regel ikke

i vinområderne, men omkring

Seattle.

De købte så druer fra vinbønderne

i dalene og fragtede

dem ind til små garager

og huse, som de boede i,

og begyndte at lave vin. Der

blev gjort mange fejl, men

mange havde blikkene stift

rettet mod deres kolleger fra

Californien, som surfede sig

frem på en bølge af succes

med deres vine i 1970'erne og

1980'erne.

Fra 8-10 vingårde til

400

Da jeg i 1982 begyndte at

interessere mig for Washington

State-vinene, var der 8-10

vingårde såsom Colombia

Winery, Chateau Ste. Michelle,

Houge Cellars, Seven Hill

Winery og et par medløbere.

I dag er der omkring 400

vingårde, og området er blevet

heftigt tilplantet med vinstokke.

Der er masser af plads

inde i dalene, så der kommer

helt sikkert flere vingårde til.

Washington State er i dag den

næststørste vindyrkende stat

efter Californien.

I dag rider Washington State

på en succesbølge, alle taler

om vinene herfra. De har

den rette balance, fylde og

elegance, som man forventer

af verdensklasse-vine. Selv

diverse vinguruer har fået

øjnene op for Washingtonvinene.

Priserne er også i de

senere år nået op på niveau

med topvine fra Napa Valley

og Bordeaux.

Og vinene modner meget flot.

Seattles bugnende fiskemarked

kan gøre en dansker både misundelig

og lidt flov.

Mark Ryan Winery – én af de

mange nye vinproducenter i

Washington State.

Jeg smagte på min tur vine

fra 90'erne, som var super

lækre. Seven Hill Vineyard

med Klipsun Vineyard fra

1990 var uden tegn på alder,

imponerende. I dag ser man

selv Parker slynge sig om

med toppoint til Washingtonvinene.

Flere af vingårdene er

nærmest hysterisk kult med

topstatus i vinens verden, og

mange har lukket deres ventelister

for mere salg.

Columbia Valley

Washington-vinene er spredt

over et stort område i staten.

Underområdet hedder Columbia

Valley, og det deles op i

mindre vinområder: Yakima

Valley, Horse Heaven, Red

Mountains og så det, som

i dag kaldes det nye Napa

Valley: Walla Walla. Herfra

kommer en masse super gode

og dyre topvine.

Washington State er også

spcialiseret i enkeltmarksvine.

Markerne er anlagt af

en del fremsynede vinfolk

og gamle familier med frugt,

urte eller kornmarker, som


SOMMELIER 3/2010 [rejsebreve] 33

Walla Walla er Columbia Valleys

bedste underdistrikt og

sammenlignes med Californiens

Napa Valley.

idag dyrker druer. Der kan

være flere ejere om de enkelte

vinmarker. Der kan også være

en ejer af marken, som sælger

sine druer til flere forskellige

vingårde. Systemet kan minde

lidt om det, man kender fra

Bourgogne.

I dag er der en løs og uofficiel

klassificering af vingårde og

vinmarker.

Cabernet sauvignon og merlot

har været hoveddruerene,

men en del vinfolk er begyndt

at dyrke Rhône-druerne i nogle

af Washingtons meget varme

områder, hvor der næsten

ikke falder regn, så man er

nødt til at kunstvande.

I Walla Walla-området hvor

der er meget varmt, og regnen

stoppes af en stor bjergkæde,

er syrah ved at blive en

kult-drue, oftest med viognier

iblandet som i Côte Rôtie.

Der er nogle meget store

vingårde i WA og en masse

meget små med en produktion

på omkring 5000 kasser

og mindre.

Rimelige priser

Chateau Ste. Michelel er den

største og laver en mængde

forskellige vine af meget høj

kvalitet og til meget rimelige

priser. En del af deres enkeltmarker

er meget flotte. Horse

Heaven Hill, Cold Creek.

Quicelda Creek er et vinhus,

der altid laver topvin, meget

mørke og intense, fyldige.

Leonetti Cellarrs er en super

producent, som laver flotte og

balancerede vine på merlot.

Andrew Will er en mindre producent,

som laver forrygende

vine, meget velafbalancerede

og næsten altid blandinger

henimod Bordeaux-traditionen

fra enkeltmarker.

Så er der et par superproducenter

med høj profil. De har

ofte arbejdet på Chateau Ste.

Michelle, hvor mange i staten

har begyndt deres læretid, og

så er begyndt for sig selv og

ofte med hjælp fra Michelle.

Betz Winery: Flotte, tanninrige

og meget Bordeaux-agtige

vine.

Jauniks Winery: Elegante og

raffinerede vine, bløde og

saftige, især enkeltmarken

Still Water.

Cayuse med specialer af

syrah-druen fra forskellige

marker, meget intense, men

stadig bløde.

K Vintners, Charles Smidt,

har i sine unge år været i Danmark

som rockpromoter. Han

laver en hel del flotte vine på

syrah og en del vin med noget

skøre navne, men altid af god

kvalitet.

Fra amatør til

profesionel

Der er meget stor industri

i Seattle-området, Microsoft,

Starbucks, Boeing.

Boeing havde en amatør-vinklub

tilbage i 70'erne, hvor

personalet kunne lave vine,

og det benyttede mange sig

af. Nogle er i dag fuldtids

vinfolk og har stadig del i

Glade miner i vinkælderen.

Washington States vinproducenter

rider på en bølge af succes.

de vinmarker, som blev

etableret i begyndelsen af

vineventyret,da druedyrkerne

skulle sælge derers druer til

nogle, der ville prøve at lave

vin.

Dette er et par af dem, som

enten har andel i marker eller

har egne marker:

Cadance Winery med flotte

enkelts marks vine.

Soos Creek Winery med

lækre og elegante vine. En

del fra de to bedste marker,

Champoux og Chiel du Chavaler,

ved at blive en Parker

darling.

Så er der en del profesionelle

vintjenere og restauratører,

som ville prøve at lave vin

selv og i dag har stor succes:

Gramercery Cellars ejet af

Greg, forhenværende sommelier

og vinindkøber, som laver

saftige, flotte vine på syrah

fra egne enkelt marker.

Her er en del, som det kan

svare sig at holde øje med i

fremtiden:

Champoux Vineyard, de mest

kraftfulde vine, meget efterspurgte

Chiel du Cheval med meget

elegance, saftighed og langt

liv.

Seven Hill Vineyard og

Winery, en af de først anlagte

vinemarker med flere ejere,

raffinerede og elegante mere

end kraft. Flotte merlotvine.

Smagte på vinhusets vine fra

1990 som var super flotte.

Klipsun Vineyard Cabernet

Sauvignon, super frisk og

uden tegn på alder.

Sheridan Vineyard.

Pebber Bridge Vineyard,

saftige, tanninrige og mørke

vine.


34 [vinøst] SOMMELIER 3/2010

Sådan åbnes en vin

med en sko

Hvem kender ikke problemet? Man sidder på hotelværelset og

skal lige have kop vin, men hvor er proptrækkeren?

Fortvivl ikke. Find en sko frem og få proppen op.

Er det en spøg?

Se selv på http://www.wimp.com/wineshoe

Ny gin

Darnley's View er det romantiske navn på en ny gin lanceret af

Wemyss-familien, som også står bag Domaine de Rimauresq i

Provence og Fonty's Pool fra Pemberton, Vestaustralien samt

whiskyproducenten Wemyss Malts.

Det er en gin i genever-stil med markant citrusduft og en frisk,

blød og krydret smag, som gør den drikkelig solo og anvendelig

som erstatning for akvavit til frokostsilden.

Darnley er adelsmanden, som i 1565 besøgte Wemyss Castle

og her mødte skotternes dronning, Mary Stuart. Mary giftede

sig senere med Lord Darnley, men parrets førstefødte, den

senere James

VI, blev muligvis

undfanget på

Wemyss Castle.

Samme James

blev senere

konge for både

Skotland og

England under

navnet James I

og symboliserer

dermed den

nye gins ambition

om at kombinere

de bedste

traditioner

for skotsk og

engelsk destillering.

Darnley's View

forhandles af

www.vin-kompagniet.dk

Uddannelse

for alle

I løbet af august og september har Wine & Spirit Education

Trust (WSET) gennemført vin- og spirituskurser for både

professionelle og alment interesserede. I løbet af oktober gennemføres

det såkaldte Level 3, som er sidste trin før diplomkursuset,

Level 4. Dette planlægges gennemført i efteråret

2011. Program og pris vil formentlig foreligge primo 2011.

Yderligere oplysninger på www.wisi.dk

Ny uddannelse

Deutsche Wein- und Sommelierschule, som har hovedkvarter

i Koblenz, tilbyder nu en ny uddannelse for dem, som har

ambitioner om at indtage topstillinger inden for vinhandel og

hotel- og restaurantdrift. Der kan optages 15 studerende årligt.

Uddannelsen fokuserer ikke så meget på vinkundskab som på

indkøb af vin, styring af en stab osv.

Yderligere oplysninger på www.weinschule.com

Billigt forsøg på plagiat

”Den nye danske afdeling af AIS (Italiens Sommelier Forening),

som jeg er præsident for, har til formål yderligere at

øge interessen for italienske vine og kultur. Fra 2011 organiseres

professionelle kurser i Danmark med lærere fra Italien.

Kurserne er opdelt i tre niveauer, og efter at have afsluttet

niveau tre får man et diplom, som anerkendes af AIS, den

verdensomspændende sommelierforening.”

Sådan kan man læse på websiten www.sommelier-uddannelse.

dk. I en kommentar kalder Dansk Sommelier Forenings vicepræsident

Tim Vollerslev foretagendet ”et billigt forsøg på

plagiat”.

- Landmand og vinhandler Gabriele Zingoni, Holstebro, kalder

sig ”Præsident for Danish Sommelier Ass.” Denne forening

forsøger at sælge vin og kurser , men den ”nye” Italienske

Sommelier Forening, der er medlem af den ”nye” såkaldte

Internationale Sommelier Forening, er lige useriøse, skabt af

folk, der ikke kan begå sig i rigtig sommelier-sammenhæng.

- Jeg tror ikke, den danske forening har medlemmer. Gabriele

Zingoni holder formodentlig ikke længe.

Præsident Jesper Boelskifte er lige så klar i mælet:

- Det er et klart scam fra den ”anden” internationale sommelierforening,

som Tim og jeg har stiftet bekendskab med ved

ASI-møderne. Absolut ikke noget, der skal tages seriøst!


SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 35

Bordeaux på afveje

Arne Ronold, MW, dansk/

norsk redaktør af bladet Vinforum,

er en hård kritiker af

den kurs, slotsejerne i Bordeaux

har fulgt de senere tiår.

I sin leder i majnummeret

giver han på ny sin ubesmykkede

mening til kende.

Storhedstiden for Bordeaux

var i Arnes øjne 1940'erne og

1950'erne. Så begyndte overforbruget

af kunstgødning og

kemikalier i markerne, og

med højere høstudbytter sank

vinenes kvalitet. Den tendens

er vendt i løbet af de seneste

10-15 år, men – som Arne

skriver - ”hvad hjælper det,

når mange slotsejere følger

(Robert) Parkers vurderinger

og laver søde og alkoholrige

egemonstre?

Han fortsætter:

”Klassisk bordeaux skal

i mine øjne være stramme,

tørre og raffinerede vine med

markante druetanniner og

uden for meget alkohol og

eg, men der bliver færre og

færre af dem.

Når toneangivende journalister

(Parker er ikke den eneste)

konsekvent giver høje

scoringer til vine med sød

frugt, lav syre, meget alkohol

og meget eg, da svigter de

Bordeaux's historiske stil og

skaber grundlag for en udvikling,

som går den gale vej.”

Arne Ronold slutter med at

konstatere, at Kina nu er Bordeaux's

største oversøiske

marked. Kinesiske vindrikkere

har dermed ingen mulighed

for at vide, hvad klassisk

bordeaux er, men må følge

”eksperternes” dom.

”Hvor skal dette ende”, spørger

Vinforums redaktør.

Arne Ronold – bekymring for

Bordeaux og for kinesernes

opfattelse af bordeaux-vin.

www.adriatvinimport.dk


36 [vinøst] SOMMELIER 3/2010

Triumf for østrigsk pinot noir

Willi Klinger: - Nu er Østrig

også kendt for sine røde vine af

verdensklasse.

Ved en blindsmagning i Singapore

med deltagelse af

internationale vinskribenter

og sommelierer triumferede

østrigsk pinot noir ved at erobre

12 af pladserne blandt de

20 bedste vine. Det var en

ren pinot-smagning, og resultatet

glædede naturligvis den

i Danmark kendte chef for

den østrigske vin-marketing,

Willi Klinger:

- Vi har i mange år været

kendt verden over for udelukkende

vores hvide vine, men

nu bliver vi desuden mere og

mere sat i forbindelse med

røde vine af verdensklasse.

Listen over de 20 vine, som fik flest point, ser således ud:

1 Wieninger, Pinot Noir Grand Select 2004, Wien, Østrig

2 Comte Georges de Vogüè: Chambolle-Musigny, 1er Cru

2005, Bourgogne.

3 JR Reinisch, Pinot Noir "Holzspur" Grand Reserve 2007,

Thermenregion, Østrig.

4 Markowitsch, Pinot Noir Reserve 2004, Carnuntum, Østrig.

5 Felton Road: Pinot Noir, Block 5, 2006, New Zealand.

6 Schloss Halbturn, Pinot Noir 2004, Burgenland, Østrig.

7 Schneider, Pinot Noir Reserve 2004, Thermenregion,

Østrig.

8 DRC: Vosne-Romanee, 1er Cru 2006, Bourgogne.

9 Paul Achs, Pinot Noir 2004, Burgenland, Østrig.

10 Georges Roumier: Chambolle-Musigny "Les Cras", 1er

2006, Bourgogne.

11 Claus Preisinger, Pinot Noir 2004, Burgenland, Østrig.

12 Auer, Pinot Noir Reserve 2002, Thermenregion, Østrig.

13 JR Reinisch, Pinot Noir "Holzspur" Grand Reserve 2004,

Thermenregion, Østrig.

14 Markowitsch, Pinot Noir Reserve 2006, Carnuntum,

Østrig.

15 Auer, Pinot Noir Reserve 2007, Thermenregion, Østrig.

16 Mèo Camuzet: Clos de Vougeot, Grand Cru 2006, Bourgogne.

17 Auguste Lignier: Clos de la Roche, Grand Cru 2004, Bourgogne.

18 DRC: Echézeaux, Grand Cru 2001, Bourgogne.

19 Juris, Pinot Noir "Hochreit" 2004, Burgenland, Østrig.

20 Domaine Serene: Pinot Noir "Jerusalem Hill" 2006, Oregon,

USA.

Der deltog i alt 34 vine fra årgangene 2001-2008 i Singaporesmagningen.

En annonce i

SOMMELIER

lever længe

Se bladet på

www.sommelier.dk


SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 37

Et bulgarsk eventyr

Stephan von Neipperg er tysk

greve, slotsejer i Bordeaux

og nu desuden vinproducent

i Bulgarien. En mildest talt

usædvanlig kombination.

Man skulle umiddelbart

tro, at der var nok at rive i

med seks slotte fordelt på

Saint-Emilion (La Mondotte,

Canon la Gaffelière, Clos de

l'Oratoire, Peyreau), Côtes de

Castillon (Château d'Aiguilhe)

og Pessac-Léognan (Clos

Marsalette).

Men sammen med Karl Heinz

Hauptmann, finansmand med

mangeårige interesser i Central-

og Østeuropa, har grev

Stephan kastet sig ud i et pro-

Bessa Valley Winery omfatter 300 hektarer jord, hvoraf foreløbig de

145 ha er tilplantede med vinstokke.

jekt, som umiddelbart ligner

halsløs gerning.

Bulgarsk vin har en forholdsvis

lang historie herhjemme.

I en del år forsøgte bl.a.

Anne-Mette Krygell at holde

gryden i kog og fik f.eks.

Dansk Supermarked med

på vognen. Men forholdene

i det tidligere østblokland

var for ustyrlige i længden.

Kvaliteterne var ikke stabile,

produktionsapparatet på

vingårdene nedslidt, og forretningspartnernes

mentalitet

var ofte præget af manglende

lyst til at påtage sig ansvaret

for noget som helst. En typisk

reminiscens fra sovjettiden.

Grev Stephan von Neipperg

– nu også vinproducent i Bulgarien.

Man kunne allerede dengang

støde på vine, som trods de

elendige odds smagte ganske

godt. Med passende investeringer

i marker og kældre

ville der være et godt potentiale

for populære vine. Men

netop dér lå problemet. Hvis

man investerede de summer,

der skulle til, ville vinene

blive dyrere, og så lod de sig

ikke afsætte i et marked, hvor

vin fra Østeuropa er lig med

vin til discountpriser.

Nu prøver altså to mænd, som

burde vide bedre, at gøre det

umulige: fremstille bulgarsk

vin til priser på samme niveau

som bedre dagligvine fra de

klassiske vinlande.

Bessa Valley

Området, der er valgt til produktionen,

hedder Bessa Valley

og ligger i Pazardzhik-


38 [vinøst] SOMMELIER 3/2010

regionen 120 km sydøst for

Sofia mellem Rodope-bjergene

og Maritsa-floden. Bessa

Valley Winery, der er bygget

i 2001, omfatter 300 hektarer

land, hvoraf 145 indtil nu er

beplantet med merlot, syrah,

petit verdot og cabernet sauvignon.

I juni besøgte Marc Dworkin

København for at præsentere

de tre vine, som foreløbig

udgives af Bessa Valley

Winery. Marc er fransk, winemaker

og ansvarlig for det

bulgarske projekt. Han kunne

oplyse, at hele produktionen i

Bulgarien er tilrettelagt efter

præcis de samme principper,

som anvendes i Bordeaux.

Der er da heller intet i vejen

med vinene.

Den billigste af dem – dansk

pris omkring 65 kr. - hedder

Easy by ENIRA og er en

frisk, saftig, drikkelig merlotvin

med 14,5 procent alkohol,

som ikke generer.

2007 ENIRA er en mere

seriøs vin strikket sammen

af merlot, cabernet sauvignon

og syrah og tilsat fem

procent vin fra årgang 2008.

Der er noget oversøisk over

Faciliteterne til vinproduktionen

er bygget i 2001

stilen, moden frugt, modne

tanniner.

2006 ENIRA Reserve er helt

oppe på 14,7 procent alkohol,

som skinner igennem friskheden.

Her er varme og fylde

i kombinationen af merlot,

syrah og petit verdot.

Vinene fra Bessa Valley markedswføres

i Danmark af Vain

Queur Vin. J.A.


SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 39

Jorden skriger om hjælp

Piero Busso er et typisk

eksempel på den lille italienske

vinproducent, som overtager

forældrenes ejendom og

på et tidspunkt begynder at

fremstille sin egen vin i stedet

for blot at sælge druerne til

andre.

Pieros far døde i 1958, og indtil

1990 blev druehøsten solgt

af først moderen og siden af

Piero, da han overtog driften

i 1980. Der hørte syv hektarer

vinmarker til ejendommen,

der ligger nær den lille piemontesiske

vinby Neive, og

det gør der stadigvæk. Dog

forpagtes nu to-tre yderligere

hektarer.

1990 tappede Piero Busso og

hans kone Lucia deres første

vin, og siden er det gået ganske

godt. Så godt at et nyt,

underjordisk vineri er ved at

blive bygget.

Parrets børn, Emanuela og

Pierguido, er i dag involveret

i produktionen, og selv om

Piero endnu kun er i halvtredserne,

er han langsomt ved at

overlade Pierguido tøjlerne.

Der fremstilles ni vine, hvoraf

kun en enkelt er hvid: Langhe

Bianco af halvt chardonnay,

halvt sauvignon blanc.

De røde er Dolcetto og Barbera

Vigna Majano, Barbera

Santa Stefanetto, Langhe

Nebbiolo og så de fire udgaver

af barbaresco: Mondino,

Vigna Borgese, San Stefanetto

og Gallina.

Barbaresco Vigna Borgese

lagres på klassiske store egetræsfade,

mens Barbaresco

San Stefanetto for 70 procents

vedkommende ligger på store

egetræsfade og og resten på

barrique. Barbaresco Gallina

lagres udelukkende på barrique.

Barbaresco skal mindst

lagre 21 måneder og heraf 12

på fad, men Piero Busso lag-

rer vinene 18 måneder på fad

og seks måneder på flaske.

Under et kort besøg i København

mødte SOMMELIER

Lucia og Piero og fik et meget

positivt indtryk af vinene.

De to udgaver af barbera

var fuldfede og silkeglatte,

Langhe Nebbiolo kunne gå

for at være en lille barbare-

Lucia og Piero Busso i København

– parrets vine smager pokkers

godt.

sco, og barbaresco-udgaverne

havde masser af modne tanniner

kombineret med moden

frugt, sødme og elegance.

Piero talte lidenskabeligt

om sin tro på terrorir og sin

manglende tro på det, han

kaldte ønologivin.

- Teknologien er gået over

gevind. Vin skal reflektere

jordens karakter, men jorden

er blevet mishandlet, og nu

skriger den om hjælp.

Barbaresco er ikke – som

barolo – en kultvin, og det

tilskrev Piero barbarescos

mangel på identitet. Han har

dog ikke grund til at være

ked af sin egen indsats. Bussos

vine kan muligvis kaldes

mainstream, men de smager

pokkers godt.

Azienda Agricola Piero Bussos

vine forhandles af www.

compagniet.dk J.A.

Piero Bussos vine skal reflektere

den jordbund, druerne vokser i,

og det lykkes ganske godt.


40 [vinøst] SOMMELIER 3/2010

Engagerede

danske vinproducenter

Af

THILDE MAARBJERG

Jeg havde for anden gang

fornøjelsen af at deltage

i smagningen af dansk vin

op til Dansk Vinskue 2010.

På trods af, at vinproduktion

i Danmark endnu er i

sin begyndelsesfase, er det

både spændende og lærerigt

at følge udviklingen blandt de

danske vinproducenter - hobbyavlere

som erhvervsavlere.

Vores udgangspunkt er, at

dansk vin skal blindsmages

ud fra samme vilkår, som var

det vine fra Bourgogne, Napa

eller Ribera del Duero. Dermed

er der også indikeret en

sammenligning med verdens

bedste vine. Det kan derfor

ikke overraske, at det ikke

vrimler med medaljer til en så

ung vinindustri, når den skal

konkurrere med vinlande, der

har produceret vin op til flere

tusinde år. At der i det hele

taget bliver givet medaljer, er

en stor cadeau til de danske

vinavlere.

To ud af otte af de vine, der

fik medaljer, var mousserende,

heriblandt den eneste vin

der fik sølv ved årets vinskue.

Også de tidligere år har de

mousserende vine markeret

sig flot, og der er ingen tvivl

om, at potentialet for netop

denne vintype er stort, selv

om relativt få producerer den.

De, der havde bøvlet med

at gennemføre dannelsen af

boblerne i flasken (kendt som

den traditionelle metode), var

endvidere et skridt foran, og

besværet kunne bestemt smages

i den færdige vin.

Druerne til mousserende vin

kræver i lavere grad højt sukkerindhold

og færdigudvikling

af fenolerne. Syren må

på den anden side gerne være

høj. Jeg blev i år især imponeret

af de mousserende roséer,

der overraskede i deres flotte

aromaer og friskhed. Årets

eneste sølvmedalje gik til en

mousserende rosé, som rent

ud sagt tog dommerpanelet

med storm. Vi håber, det kan

inspirere andre til at prøve

kræfter med denne vintype

- både fordi potentialet tydeligvis

er der, og mousserende

rosé nyder p.t. godt af en

popularitetsbølge.

Hvidvinene var overordnet

set de mindst interessante.

Mange af dem savner intensitet

og koncentration, og

deres aromatiske udtryk er

som oftest meget simpelt og

enstrenget. De bedste havde

en fin friskhed, men set i forhold

til hvidvine produceret

uden for Danmark, er der et

stykke vej endnu.

Rødvinene var som sædvanlig

en blandet landhandel,

hvor nogle desværre led af,

at hygiejnen i vineriet ikke

var helt i top og dermed var

bakteriologisk skadede. For

andre var svovldoseringen

ikke helt under kontrol, hvilket

især kompromitterede

vinenes duft. Inden for kategorien

"vine med forlænget

produktionstid", var der flotte

rødvine med klar frugt og

overordnet god balance. Det

"danske" blend af rondo, leon

millot og eventuelt regent

giver gode resultater og er

efterhånden ret udbredt.

Som videre ros skal det siges,

at flere og flere af de producenter,

der bruger fad i forbindelse

med deres rødvine,

begynder at finde balancen.

Hvor vi før i tiden så mange

vine, der var totalt dominerede

af fadaromaer, er der nu

generelt bedre harmoni. Selv

om man i Danmark bruger

druesorter, der er egnede til

vores klima, kniber det stadig

med at få vine med ordentlig

krop og frugtkoncentration,

så mængden af især nye fade

skal styres med hård hånd for

at undgå, at fadet tager over.

De tidligere år har de søde

vine markeret sig flot, men

i år var der desværre ikke

nogen rigtigt gode eksempler

i denne kategori.

Det er en fornøjelse at deltage

i smagningen af de danske

vine, og det glæder mig at

opleve det engagement, der

bliver lagt for dagen i den spirende

danske vinindustri.


SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 41

Ægte italiensk

SOMMELIER har modtaget nedenstående indlæg fra Angelo

Gaja:

Den nuværende krise har været et hårdt slag, og det er ikke

producenternes fejl, at de ikke forudså det, som selv nobelprisvindende

økonomer ikke kunne forudse.

Forbrugerne har sænket deres forventninger og også deres forbrug.

I stedet for det udsøgte foretrækker de det, der er “godt

nok”. Følgelig er det de italienske produkter i den øvre ende af

prisskalaen, som rammes hårdest.

De, som især har profiteret af situationen, er firmaer, som

tilbyder mærkelige landbrugsprodukter, der ser ud som italienske,

men ikke er ægte italienske. Den slags vinder markedsandele

både hjemme og ude.

Hvad kan der gøres? Der er ingen mangel på forslag. Eksempelvis:

l Højere kvalitet. Men kvaliteten på vin, olivenolie, parmesanost

osv. har aldrig været højere.

l Bedre pris/kvalitet. Men i dag er selv vine til ganske få euro

vellavede.

l Kortere distributionsled. Det kræver, at producenter samarbejder

om deres tilbud.

l Mere markedsføring. For mange producenter praler af, at de

ikke markedsfører, fordi de er mistroiske over for begrebet,

som i deres øjne er en slags snyd for at øge salget.

l Beskyttelse af italienske brands på eksportmarkederne, slå i

højere grad ned på imitationer og forfalskninger.

Hvis krisen ikke klinger af, vil disse og andre indsatser være

utilstrækkelige.

Det, der står tilbage, er det kroniske fravær på de udenlandske

markeder af supermarkedskæder, som kan demonstrere italienske

produkters høje kvalitetsniveau. Det er derfor af største

betydning, at der i New York er åbnet et sted, EATALY, hvor

Italiens fineste varer har fået et udstillingsvindue.

Et fremtidsprojekt

P.t. er det producenter på husmandsniveau, som er mest i farezonen,

og de udgør flertallet af de små og individuelle virksomheder

i Italien. Der skal sættes ind med hjælp til dem.

I mere end et år har der i Italien været en seriøs og lidenskabelig

debat om betydningen af ordene Made in Italy – som

teoretisk betyder én ting, men ofte betyder det stik modsatte.

For de små producenter kunne det være nyttigt at udtænke et

nyt koncept, et nyt logo, lovligt anerkendt, men ikke obligatorisk,

som skulle anvendes til produkter, som helt og aldeles

fremstilles i Italien.

Et symbol af denne art skulle signalere, at der udelukkende

er brugt italienske råvarer i alle faser på vejen til det færdige

produkt. Det skulle følges op af en oplysningskampagne, så

forbrugerne blev klar over betydningen af dette logo. Det

skulle også støttes af professionelle grupper i sektoren og de

forretninger og butikker, som sælger italienske fødevarer.

Angelo Gaja

September 10, 2010

Letvægtsflasker

til champagne

Ifølge Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne vil der

i løbet af et par år blive lanceret en ny og lettere champagneflaske

end den nuværende udgave, som de fleste større huse

anvender. Man vil være mere miljøvenlige, så flaskens vægt

sættes ned fra ca. 900 g til 835. Det lyder ikke af så meget, men

ganget med nogle millioner, løber det alligevel op.

Italiensk succes hos

briterne

Australien er stadig den største leverandør af vin til briterne,

men Frankrigs position som nr. to er truet af Italien. Allerede i

år kan gallerne blive vippet af pinden, idet italienske bordvine

trods de hårde tider alene i år er gået 28 procent frem. Markedsandelen

er dermed oppe på 17,4 procent.

Norske Vinforum rapporterer apropos udviklingen i Storbritannien,

at også i Norge går det fint for italienerne. Allerede i

2006 overhalede Italien Frankrig som rødvinsleverandør, og i

fjor blev markedsandelen 25 procent. I år ventes den ved nytårstide

at være vokset til 30 procent.


42 SOMMELIER 3/2010

Annoncepriser 2011

I 2011 udkommer SOMMELIER i februar, juni, oktober og december.

Deadline for annoncer er 15/1, 15/5, 15/9 og 15/11.

Priser ved tegning af 1 annonce:

1/1 side i farver .............................. kr. 3.200,- format 180 mm bred x 258 mm høj

1/2 side i farver .............................. kr. 2.000,- tværformat 180 mm bred x 119 mm høj

1/2 side i farver ............................. kr. 2.000,- højformat 88 mm bred x 258 mm høj

1/3 side i farver ............................. kr. 1.200,- 180 mm bred x 82 mm høj

1/4 side i farver ............................. kr. 1.000,- format 88 mm bred x 119 mm høj

1/5 side i farver ............................. kr. 650,- format 180 mm bred x 46 mm høj

1/1 side i sort/hvid ........................ kr. 2.500,-

1/2 side i sort/hvid ........................ kr. 1.500,-

Særlig placering:

Side 2 venstre side i farver ........... kr. 3.500,-

Side 2 venstre side i sort/hvid ....... kr. 2.800,-

Bagside i farver ............................. kr. 5.000,-

Bagsiden inderside i farver ........... kr. 3.500,-

Vi er fleksible, hvis der ønskes andre formater.

Tegn 4 annoncer på én gang og spar 10%. Vennemedlemmer får 25% rabat.

OBS: Priserne faktureres uden moms, da Dansk Sommelier Forening, ikke er momsregistreret.

Annonceindtægterne går udelukkende til dækning af bladets omkostninger. Alle i redaktionen arbejder vederlagsfrit.

Annoncesalg:

Dennis Pihl Christiansen, tlf. 28 30 14 01, mail pihl4840@gmail.com

eller:

Birte Halger, tlf. 61 72 66 45, mail bal@kabelmail.dk.

Priserne forudsætter levering af trykklart annoncemateriale som pdf, CMYK, 300 dpi.


Castello di ama

i 2003 blev marco Pallanti kåret som årets ønolog af Gamberro

Rosso, og i 2005 er Castello di ama blevet Cantina dell’anno (Winery

of the Year i italien) samtidig med, at hele 3 vine fik de eftertragtede 3 glas.

Castello di ama har ligeledes fået 3 glas i 3 på hinanden følgende årgange

(99, 00, 01). i helt specielle årgange lancerer Castello di ama en enkeltmarksvin,

men kun i meget begrænset antal (ca. 4-5.000 fl.). Castello di ama er også blevet

kendt for at lave en af verdens bedste merlot-vine, l’apparita.

Godt tilBUd

da Castello di ama’s amerikanske importør grundet finanskrisen ikke har aftaget

som meget som vanligt, har vi sammen lavet denne helt fantastiske pris på Chianti

Classico 2006.

Chianti Classico 2006

Før kr. 220,00 incl. moms 176,- excl. moms

NU kr. 159,- incl. moms

Kr. 127,20 excl. moms

HUsK Vi oGså sælGeR

ViNe FRa FØlGeNde toPPRodUCeNteR

domaine Gangloff

domaine Jean-louis Chave

elio Grasso

Weingut Bründlmayer

domaine Roulot

domaine

de la Janasse

jyskvin.dk

Clos du mont-olivet

Bodegas arzuaga Navarro

Bruno Rocca

Weingut Robert Weil

argyle Vineyards

Jysk Vin . Østre Boulevard 29 . 8930 Randers NØ . tlf. 86 40 44 44 . jyskvin@jyskvin.dk


DI MAJO NORANTE

Di Majo Norante er producenten over

dem alle i Molise og berømmes både

nationalt og internationalt.

Antonio Galloni skriver fx i Robert

CONTADO 2007

Riserva Aglianico del Molise

Italiens

bedste vin

til prisen

og 3 glas i

Gambero

Rosso

Parkers Wine Advocate # 184:

"I can't think of too many etstates that

can match di Majo Norante for sheer

value".

SANGIOVESE 2008

Terra Degli Osci

2008 Di Majo Norante IGT Sangiovese Terre

Degli Osci

Rating: 90

Drink: 2009-2012

The 2008 Sangiovese Terre degli Osci is an incredibly

delicious, full-bodied wine with gorgeous clarity and

definition. Made in a bold, fruit-driven style, the wine offers

terrific depth and a long, polished finish. This harmonious

red is a knockout! Anticipated maturity: 2009-2012.

I can’t think of too many estates that can match Di Majo

Norante for sheer value.

ardo Lo Cascio Selection, - Antonio Winebow, Galloni (August, Montvale, 2009) NJ

0620...

Copyright 2010, The Wine Advocate, Inc. - Reprinted with permission

90 point

i Robert

Parkers

Wine

Advocate

Givet af

Antonio Galloni

More magazines by this user
Similar magazines