Når to æbler = en elpære Kommentar til en aktuel ... - Hans Mogensen

hansmogensen.dk
  • No tags were found...

Når to æbler = en elpære Kommentar til en aktuel ... - Hans Mogensen

Når to æbler = en elpæreKommentar til en aktuel debat af Hans Mogensen, 18. februar 2012.Hvor meget af den danske vindkraft eksporterer vi til udlandet? Det er en diskussion,som jævnligt dukker op i medierne. Ræsonnementet er, at det måskeikke er så heldigt, hvis vi først giver vindmølleejerne et tilskud oven i markedsprisenfor at producere vindmøllestrøm, og dernæst sælger store mængder afden støttede strøm til markedspris i udlandet i stedet for selv at bruge strømmen.Diskussionen er senest kommet op i en række artikler i Jyllands-Posten den 17.februar 2012, hvor præmissen er, at det må være et problem at mindre end 13% af strømmen i de danske stikkontakter kommer fra vindmøller, når vindmøllernestod for mere end 21%. Eller sagt på en anden måde: Vi sælger hele 8 % -svarende til mere end en tredjedel - af den støttede vindstrøm til udlandet.Nu kan statistik bruges til mange ting. Og hvis man bedst kan lide æbler, såbruger man æbler (13%). Og kan man bedst lide pærer, så bruger man pærer(21%). Man skal bare passe på, at man ikke blander æbler og pærer. Og som iJP’s tilfælde også tomater (vindcertifikater), for så går det galt. Og nu vil jeg såbringe appelsiner ind i diskussionen ved at påstå, at vi ”kun” eksporterer omkring1 %-point af de godt 20 % vindkraft, vi i 2010 havde i Danmark. Hvordandet regnestykke ser ud, kommer jeg til sidst i denne kommentar.Først vil jeg forsøge at sortere æbler, pærer, tomater og appelsiner for sig.Vind dækker en femtedel af elforbrugetVi begynder med pærerne: Vindmøllerne stod for 21 % af elproduktionen i 2010.Eller, hvis man måler i forhold til elforbruget: 22%. At måle vindkraften i procentaf elforbruget er et internationalt anerkendt mål for vindkraftproduktionen,og en enkelt måde at opgøre et lands vindkraftproduktion på, så man kan seudviklingen over tid og samtidig sammenligne produktion på tværs af landegrænser.Det er samtidig et tilsvarende mål – andelen af vedvarende energi iforhold til det endelige energiforbrug - der anvendes politisk i EU’s 20-20-20mål, hvor andelen af vedvarende energi (vind, sol, biomasse m.v.) i EU skalvære 20 %. Danmarks andel i målet er dog højere, nemlig 30 %. Det er denneopgørelsesmetode, der anvendes i dansk energipolitik, når Regeringen ønsker atca. halvdelen af det klassiske elforbrug i 2020 skal dækkes af vindenergi.Men hvordan hænger det sammen med, at mindre end 13% af strømmen i dedanske stikkontakter kommer fra vindmøller m.v.Her kommer vi til æblerne.Miljøpåvirkningen ved 1 kWhDe 13 % stammer fra den såkaldte eldeklaration, som er en Europæisk anerkendtberegning, der bruges til at vise miljøpåvirkninger ved almindelig salg afelektricitet. Eller sagt mere præcist: Miljøpåvirkningen ved forbrug af én kWh el iDanmark som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår.Brugen af el, gas og varme, giver anledning til miljøpåvirkninger under produktionog transport frem til forbrugeren, og EU har siden 1. juli 2004 stillet kravom, at alle elkunder kan få oplyst en eldeklaration fra deres forsyningsselskab


eller elhandler. I Danmark er det Energinet.dk, som har ansvaret for beregningenaf eldeklarationen.Eldeklarationerne består af en generel deklaration og en individuel deklaration.Den individuelle deklaration er mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber,fx strøm fra vindmøller. De 13 % vind/vand/sol stammer fra den generelledeklaration, hvor al salg af strøm fra vind, vand og sol på individuelle deklarationer(garanticertifikater for produktion af vedvarende energi) er trukket fra. Derer altså trukket en stor del vindmøllestrøm ud af beregningen af den generelledeklaration. Lidt forenklet sagt: Forbrugere, der køber strøm med garanticertifikaterfår i teorien 100% grøn strøm ud af stikkontakterne, mens alle andre forbrugerefår en blanding, som miljømæssigt afspejles i den generelle eldeklaration.Man kan derfor ganske enkelt ikke sammenligne de 13 % med de 21 %. Det eræbler og pærer.Garanti for grøn strømNu kommer vi til tomaterne. For den generelle eldeklaration blandes sammenmed oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantier er et elektronisk bevis, der dokumenterer,at en given mængde strøm er produceret på en bestemt måde, fxfra vindmøller. Garantien gives i henhold til EU’s VE-direktiv om fremme afstrøm produceret fra vedvarende energikilder, og garantien stilles i form af etcertifikat, som udstedes af Energinet.dk. Systemet er udviklet for at fremmevedvarende energi ved at gøre det muligt via køb af certifikater at give en direktestøtte til den vedvarende energiproduktion uafhængigt af den almindeligeprisdannelse på elmarkedet. Det sker, når producenten af vindmøllestrømmenud over prisen på selve strømmen kan sælge sit certifikat og dermed opnå enmerpris.Certifikatet er samtidig en garanti for forbrugeren, der sikrer, at den vedvarendeenergi, fx vindmøllestrøm, ikke sælges to gange til forbrugerne. Altså at ogsåstrøm produceret fra kul sælges som grøn strøm. Ideen er, at når efterspørgslenefter grøn strøm overstiger produktionen, så vil den vedvarende energi bliveudbygget. I 2010 blev der imidlertid kun udstedt garanticertifikater på ca. halvdelenaf den producerede vindkraft i Danmark. Og af disse certifikater blev enstor del solgt til udlandet. Det betyder imidlertid ikke at den fysiske strøm blevsolgt til udlandet. Markedet for fysisk salg af vindmøllestrøm og salget af certifikaterer to uafhængige markeder. Certifikatet er blot en garanti for, at der rentfaktisk er produceret den mængde vindmøllestrøm, som elhandleren sælger –uanset om det er i Danmark eller i udlandet.Vindkraften bruges i DanmarkOg nu kommer vi til appelsinerne. For hvor meget fysisk vindmøllestrøm eksporterervi egentlig til udlandet?Nogle siger ca. halvdelen af de 21%, som vindkraften i 2010 udgjorde af produktionen.Argumentet baserer sig på, at vindkraften varierer. Når det er vindstilleer der behov for produktionen fra kraftværkerne eller via import. Så nårdet blæser rigtig meget, så er det ikke strøm fra kraftværkerne, der eksporteres,men ”overskydende” vindkraft.Problemet med det argument er, at det baserer sig på den antagelse, at vindenergieksporteres før al anden produceret energi. Sådan fungerer det internationaleelmarked imidlertid ikke. Elektronerne er ens, uanset om strømmen kommerfra kul, olie, naturgas, biomasse, sol, vind eller bølger. Det, der afgør, omDanmark eksporterer el er ikke mængden af vindkraft, men prisen på el på deinternationale elbørser.


Analyserne fra en række førende, danske energiforskere i CEESA Research Projekt(Aalborg Universitet, 2010) viser, at der er en sammenhæng mellem storvindkraftproduktion og stor eksport. Men samme sammenhæng ses mellem storproduktion fra centrale kraftværker og stor eksport. Den afgørende faktor foreksporten er derfor elprisen på elbørsen, fordi det er elprisen, som afgør, om deter en god forretning at producere strøm til eksport.Elmarkedet fungerer på den måde, at elforbruget på ethvert tidspunkt dækkesaf de værker, som har de laveste variable produktionsomkostninger. De variableproduktionsomkostninger ved vindkraft er langt lavere end ved el produceret affossile brændsler på kraftværkerne. Det betyder, at vindkraften altid vil fortrængeproduktion fra de dyrere kraftværker på elmarkedet. Den del af elforbruget,som ikke kan dækkes af vindkraft, vil blive dækket af den dyrere produktion frabl.a. fossile kraftværker – eller af import af vandkraft eller kernekraft fra fx Norgeog Sverige.Elmarkedet fungerer også på den måde, at prisen på el bliver fastsat hver time,og det er den dyreste elproduktion, som fastsætter prisen. Da vindmøllerne levererden billigste strøm, men ikke kan levere al den strøm, vi bruger i Danmark,må de dyrere kraftværker supplere med den strøm, som mangler. Dermedfastsætter disse værker også markedsprisen på el. Eksport til fx Tysklandsker derfor typisk i situationer, hvor de danske kraftværker kan levere billigerestrøm end de tyske. Og det kan de ofte, fordi danske kraftværker er nogen af demest effektive i Europa.CEESA Research Projekt har på den baggrund beregnet, at i gennemsnit eksporteresca. 1 %-point af vindkraften, mens resten ca. 19 %-point anvendes iDanmark - når vindkraften udgør ca. 20% af elforbruget.Svaret på spørgsmålet i indledningen i denne kommentar er derfor, at vi eksportereren meget lille del, af den vindkraft, vi producerer i Danmark.På grund af de lave marginalomkostninger påvirker vindkraften elprisen i nedadgåenderetning til gavn for forbrugerne. Og i takt med, at energipriserne stiger,vil tilskuddene til vindmøllerne falde – dels fordi tilskuddet falder, når markedsprisenpå el stiger, og dels fordi teknologiudviklingen år for år vil bringe prisenen vindmølle længere og længere ned.I takt med at verden går fra økonomisk krise til økonomisk vækst – og i taktmed at befolkningerne i Kina, Indien og andre steder i verden begynder atefterspørge energi på samme høje niveau som i Vesten – så må det forventes,at energipriserne vil stige. Derfor har det også omkostninger, hvis vi vælger ikkeat investere i vindkraft og anden vedvarende energi.Samfundet investerer i disse år milliarder af kroner i vindkraft. Det er et bevidst,politisk valg: For at gøre os mere uafhængige af energi fra ustabile regioner, forat skabe grøn vækst og arbejdspladser i Danmark, og ikke mindst for atmodvirke klimaforandringerne på sigt.

More magazines by this user
Similar magazines