Socialrådgiveren nr. 2-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 2-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

0227. januar2011FLYTTEDEFRA TINGBJERGHÅBET ERLYSERØDTEFTERVÆRNVIRKERSFI-FORSKER EFTERLYSERSTYRKET EFTERVÆRN 8TRAUMEELLER SKADEFLYGTNINGE KÆMPERFOR ERSTATNING 16FIK ARBEJDS-GLÆDEN TILBAGEI HVIDOVRE TALERMAN IGEN SAMMEN 20


AF LARS FRIIS, JOURNALIST5 HURTIGE : PETER NIELSENMere velstand ødelægger livskvalitetenVelfærdsstaten er erstattet af velstandssamfundet, og det har tydelige negativekonsekvenser, mener forfatteren til en ny bog.Du skelner mellem velfærdssamfund og velstandssamfund.Hvad er din pointe?– Velstand og velfærd er forskellige dimensioneraf livet. Velfærd handler om det godeliv og det gode samfund. Velstand handlerom det, der kan måles og vejes – og skal heletiden vokse. Vi lever i dag i et velstandssamfundog ikke et velfærdssamfund. Siden80’erne har vækst og effektivitet været detessentielle styringsprincip, og problemet er,at jagten på velstand forringer befolkningenslivskvalitet.Hvordan kommer det til udtryk?– Der er klare indikationer i form af merestress, flere depressioner, angst, selvskadeog så videre. Antallet af stressramte stigerkraftigt. Hver femte pige i 9. klasse skadersig selv ved at skære sig i håndleddene, tagepiller eller lignende. 350.000 danskere har enangstlidelse, og 100.000 er invalideret af sygdommen.Over 400.000 danskere anvenderanti-depressiv medicin, hvilket er fordoblingaf forbruget siden 2000.Er det et bevidst valg og ulemper, vi bareaccepterer, fordi vi ønsker mere velstand?– Jeg mener, det er et udtryk for, at vi harglemt værdierne fra dengang, vi havde envelfærdsstat. Der er sket nogle sociale forandringer,som det er vanskeligt at overskue foros som individer og for politikerne. Lovningom mere velstand er en forudsætning for atblive genvalgt som politiker, og privat jagtervi også et større forbrug som en ny mobiltelefoneller en ny computer uden at skele til, atkonstant større forbrug og mere arbejde gårud over vores muligheder for at realisere etgodt liv.Ser du muligheder for at ændre udviklingen?– Ja, jeg er ikke modstander af velstand, menvi skal bare bruge den til at realisere nogle positiveværdier i samfundet, for eksempel øgetfritid og udbredelse af demokratiet, i stedetfor at jagte mere velstand, når vi allerede ermeget rige.Kunne du forestille dig, at en politiker kunneblive valgt på det budskab?– Ikke i dag eller frem til næste valg, hvor manudelukkende fokuserer på, at der skal gangi forbruget, og at vi skal arbejde længere.Men i bogen er det også mere langsigtedetendenser og perspektiver, jeg forholder migtil. På længere sigt kan jeg godt forestille mig,at der kommer mere fokus på menneskeligeog sociale værdier, som for eksempel fælleslivskvalitet og en bæredygtig udvikling. Ogsånår vi taler om klimaet, for det er vækst ogvelstand, der ligger til grund for hele klimakrisen.post@larsfriis.dkPeter Nielsen: Velstandssamfundet. Udkommer31. januar på Forlaget Frydenlund.Socialrådgiveren(ISSN 0108-6103) udgives afDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 69www.socialrdg.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Birgitte Rørdambr@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk DesignEN:60, www.en60.dkForsideKristian GranquistTryk Datagraf Auning a/sAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement650,- kr. (incl. moms)Løssalg35,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer19 gange om åretPeter Nielsenlektor og ph.d., Roskilde UniversitetArtikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 13.873Trykt oplag: 14.200


AKTUELT CITAT“Sagsbehandleren bør altid fremlæggesine faglige overvejelser i sagen over forborgeren og gøre ham eller hende til medforfatteraf, hvordan lovgivningen anvendesi hans eller hendes sag.”Søren Juul, nyslået doktor i sociologi med sin disputats“Solidaritet: anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft”,10. januar i Ugebrevet A4.NY START Susanne Hansen og hendes tre børn blevtilbudt at flytte væk fra Tingbjerg, hvor den ene sønvar blevet kriminel. Nu trives familien langt bedre iVanløse. 12ARBEJDSGLÆDE En erhvervs-psykologhjalp med at genfinde arbejdsglæden iHvidovre Kommunes børne- og familieafdeling.Nu taler medarbejdere ogledelse igen sammen. 20DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Risikerer at miste efterløn5 Socialrådgivere positive overfor bøvlpakke6 Kort nyt8 Tidligere anbragte har stort behov for efterværn10 Arbejdsliv12 Flytning fra Tingbjerg gav ny håb16 Udbrændt efter kamp for erstatning18 Bule i panden gav 448.000 kr. i erstatning19 Overfaldene gjorde ham syg20 Erhvervspsykolog skaber trivsel22 Spareiver kan få fatale konsekvenser24 Kommentar: Dobbeltdiagnoser26 Rehabilitering27 DS:NU28 DS:Region35 DS:Kontakt36 LederARBEJDSSKADE Traumatiserede flygtningemå kæmpe for at få erstatning efterarbejdsskader, fordi deres symptomerforklares med gamle krigstraumerog PTSD. 16EFTERLØN Fire ud af 10 socialrådgivere under 45 år harvalgt at betale til efterlønsordningen. De mister mulighedenfor at gå på efterløn, hvis Lars Løkkes efterlønsudspilvedtages. 4EFTERVÆRN Overgangen til voksenlivet er så stor enudfordring for tidligere anbragte unge, at der er brug foren styrket og mere fleksibel efterværnsindsats. 8SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 20113


2.387risikerer at miste efterlønnenFire ud af 10 socialrådgivere under 45 år har valgt at betale til efterlønsordningen, men mister denmulighed, hvis Lars Løkke udspil om at afskaffe efterlønnen vedtages. Det bekymrer Dansk Socialrådgiverforeningsformand.TEKST SUSAN PAULSEN FOTO SCANPIX2.387 socialrådgivere kan se frem til at glemme alt om atgå på efterløn, hvis regeringens forslag om at afskaffeordningen vedtages. En udsigt, der bekymrer Bettina Post,formand for Dansk Socialrådgiverforening.– Vi ved, at der er en del socialrådgivere, som holderfast i jobbet med det yderste af neglene – for eksempelpå grund af psykisk nedslidning, fordi de ved, at de kangå på efterløn, når de fylder 60. De vil få et problem, hvisefterlønnen afskaffes, for de vil næppe være berettiget tilet fleksjob eller førtidspension. Og hvad skal de så gøre,spørger Bettina Post.Strammere regler styrker ikke arbejdsevnenFor borgerne generelt mener Bettina Post også, at det vilskabe et nyt problem at afskaffe efterlønnen.– Det er en udbredt misforståelse, at hvis vi bare gør detumuligt at få efterløn og sværere at få førtidspension ogandre ydelser, så får folk arbejdsevnen tilbage. Det passerdesværre ikke, så vi mangler et svar på, hvad der skal skemed dem, der kun kan arbejde 80 eller 70 procent.Hun tilføjer, at hun bakker op om målet om, at vi skal haveså mange som muligt til at arbejde mere og gerne havefærre til at gå på førtidspension, men folk skal ikke blivefanget mellem efterløn og førtidspension.Arbejdsmarkedskommissionen har vurderet, at 29 procentaf de nuværende efterlønsmodtagere ikke er i standtil at varetage et ordinært arbejde.Over 500 socialrådgivere på efterløn63 procent af socialrådgivere over 45 år er tilmeldt efterlønsordningen,og for øjeblikket er 538 socialrådgiverepå efterløn. En af dem er Ellen Margrethe Pedersen fraHaderslev. Efter 27 år som socialrådgiver valgte hun at gåpå efterløn i 2008.– Jeg havde nærmest besluttet, at jeg ville stoppe, nårjeg blev 62 år. Og den beslutning holdt jeg fast i blandtandet, fordi kommunesammenlægningen var en drøj mundfuld.Desuden har jeg altid haft svært ved at gå på kompromismed tingene – og arbejdede ofte over for at nå det, jegskulle. Jeg havde 70 familiesager på handicapområdet (DSanbefaler 40-55, red.), hvoraf nogle var sociale sager.Ellen Margrethe Pedersen efterlyser gode senioraftaleri kommunerne.– Der var ingen seniorpolitik i min kommune. Mit indtrykvar, at man skal kunne præstere som en 30-årig, selv omman er 62 år, og det var for stort et pres. Så hvis manafskaffer efterlønnen, må man lave nogle ordentlige seniorpolitikker.Asp@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVERE OG EFTERLØN• 538 socialrådgivere er pt. på efterløn.• Cirka halvdelen af Dansk Socialrådgiverforeningsmedlemmer er tilmeldt efterlønsordningen.• 35 procent af socialrådgivere i alderen 60-65 årvælger at gå på efterløn. Landsgennemsnittet er tilsammenligning 54 procent.• Socialrådgivere benytter sig mindre af efterløn endsammenlignelige faggrupper under FTF-A.• Størstedelen af de socialrådgivere, der er berettigettil efterløn, venter til de er 62 år.Kilde: FTF-A4 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkMISBRUGSBEHANDLINGHver tredje alkoholiker slår sin partnerCirka hver tredje mand i alkoholbehandling, der har eller har haft en partner, harslået hende. Derfor bør behandlingsstederne vide mere om vold og også tilbydeen første behandling for vold, mener seniorforsker Else Christensen, der står bagundersøgelsen ”Alkoholproblemer og partnervold”.- Vi kan se, at mange mænd med alkoholproblemer er i behandling for misbrug,mens mænd, der slår, kun sjældent er i behandling for deres voldsudøvelse. Derforer det oplagt at forsøge at få kontakt med disse mænd via alkoholbehandlingen,siger Else Christensen.Download eller bestil rapporten på www.sfi.dkFOTO: SCANPIXNYE BØGERSOCIALT UDSATTEUnge mødre fortæller– Det kom som et chok. Det var slet ikkeplanlagt. Jeg opdagede det først, da jeg var 14uger henne.Sådan siger en af de unge mødre fra JyskBørneforsorg, der fortæller om sine erfaringermed at blive mor i en ung alder. At få etbarn, når man er meget ung, er et livsvilkår,de fleste har svært ved at forestille sig i etsamfund, hvor børn generelt er mere planlagteog kommer senere i kvinders liv endnogensinde før. Og de unge mødre møderstore problemer med økonomi, uddannelseog social udstødelse. Men de viser også envilje til at skabe et godt liv for barnet. Denyngste deltager i publikationen er 16 år gammel:“Jeg har ikke 9. klasse endnu, jeg gik påbarsel, lige da jeg begyndte i klassen.”“Mor og barn – og samfund? Unge mødre tilknyttetJysk Børneforsorg/Fredehjem fortæller.”Publikationen kan bestilles gratis på: mail@jyskborneforsorg.dkeller telefon 86 16 76 99.Den kan også downloades på www.jyskborneforsorg.dkCOACHINGFølg drømmen“Tænk, hvis du vandt i Lotto.”Den sætning kan få de fleste til at drømmeom, hvordan livet så ville se ud. Drømme oghåb er vigtige for de mål, vi sætter os i livet,og kan være med til at flytte grænser for det,som vi tror, er muligt. For alt for mangemennesker oplever en tvivl om, hvad de vil,og hvordan de skal opnå det, de ønsker.Bogen handler om, hvordan man skaberstørre bevidsthed om at nå sine mål, om deforhindringer, der står i vejen og om vaner,værdier og motivationsfaktorer. Bogen rummerøvelser og eksempler, som inspirerer ogvejleder i, hvordan man lægger en plan, fårbrudt de dårlige vaner og finder motivationentil at nå sine mål. Bogens forfatter er certificeretcoach og stresscoach.“Nå dit mål” af Pia Juul. Nyt Juridisk Forlag, 142sider, 198 kr.SYGDOM OG DØDBørn og unge i sorgEn dreng på 11 år, der havde mistet sin far toår tidligere i en trafikulykke, havde konstanteraserianfald i skolen. Ved en lejlighed fik hanså langt, at han gik ud for at hente en sten atsmide efter læreren. Der skulle tre voksne tilat holde ham.Børn og unge har brug for og krav på atblive hjulpet ved alvorlig sygdom og død ifamilien. Bogen handler om børnenes egetperspektiv på deres oplevelser og forskelligeforståelsesrammer for sorgen. Den ser påhvor forskellige sorgoplevelserne og reaktionerneer, og hvordan de påvirker børn ogunges hverdagsliv, præstationer og væremåde.Og den præsenterer en række metodiskeinterventioner, blandt andet familievejledning,familiesamtaler, lege- og samtaleterapiog sorggrupper. Bogen henvender sig til allefaggrupper, som arbejder med børn og unge.“Børn og unge i sorg” af Kari Elisabeth Bugge ogEline Grelland Røkholt. Munksgaard Danmark,224 sider, 276 kr.6SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


KORT NYTFORSKNINGSocialrådgiver får SFIs jubilæumsprisSocialrådgiver Winnie Kjærsdam fra Aalborg Kommune fik somden første nogensinde SFIs jubilæumspris på 25.000 kroner forsystematisk at indarbejde forskning i praksis.– Det er jeg rigtig, rigtig stolt af. Også rigtig stolt på kommunensvegne. Jeg vil godt fremhæve kommunens socialrådgivere iden her sammen hæng – vi har lavet mange analyser, og der er engod kultur hos dem om at stille deres arbejde til rådighed og gå idialog, siger hun.SFI indstiftede jubilæumsprisen i 2008 og har altså nu uddeltden for første gang. Prisen gives til mennesker eller organisationer,der arbejder for at bringe forskningsbaseret viden helt ud tilpraksis, og Winnie Kjærsdam får den for en “vedvarende inddragelseaf forskning ng i udviklingen af ny praksis”.Arbejdsmetoden den er aktionsforskning, hvor Winnie Kjærsdam ogen kollega løbende giver sparring både til den konkrete sagsbehandlerog til ledere og politikere.WinnieKjærsdam er 65 år ogvar egentlig g gåetpåefterløn – men er nu tilbagepå deltid.Socialrådgiver Winnie KjærsdamFOTO: SCANPIXVELFÆRDLægehjælp til illegale udlændingeMennesker, der opholder sig iDanmark udenopholdstilladelse, vilfremover få adgang til basal lægehjælp i modsætning til i dag, hvorfolk uden sygesikringsbevis og personlig dokumentation kun harret til akut lægehjælp.Dansk Røde Kors og Lægeforeningen opretter nu i samarbejdemed Dansk Flygtningehjælp en klinik i København, der tilbyderlægehjælp og sundhedsbehandling til mennesker, der ikke harmulighed for behandling i det offentlige.– Jeg tror, at langt de fleste danskere vil være enige i, at det eruacceptabelt at diskriminere mellem menneskers adgang til nogetså basalt som lægehjælp på baggrund af en juridisk status, siger SusanneLarsen, præsident i Dansk Røde Kors til Ugeskrift for Læger.Det private tilbud skal bemandes af frivillige læger og andresundhedsfaglige personer og skal drives af Røde Kors. Forskningsrapporterskønner, at op mod 500 personer opholder sig illegalt iDanmark.UNGEHver tredje ledige overvejer selvmordUnge uden job eller unge, som ikke er i gang med en uddannelse,overvejer oftere end andre unge at begå selvmord, viseren ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, DPU. 33procent af de ledige unge har overvejet selvmord, mens det kuner tilfældet for 17 procent af andre unge mellem 15-24 år. Fireprocent af gruppen 15-24-årige har forsøgt at tage sit eget liv. Deseneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 mellem 15-24 årbegik selvmord i 2008, skriver nyhedsbrevet Dagny.– De fleste unge kan og vil gerne påtage sig ansvaret for dereseget liv og have planer for, hvor de er på vej hen. Men det ermeget ulige, hvem der har ressourcerne til det. Derfor er der denslagside, at når man skal være ansvarlig for sin egen succes, såer man også ansvarlig for sin egen fiasko. Og det rammer nokisær de unge ledige, siger forskningsprogramleder Jens ChristianNielsen.Læs hele undersøgelsen fra Center for Ungdomsforskning på www.cefu.dkSOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 7


Tidligere anbragtehar stort behovfor efterværnNy rapport konkluderer, at overgangen til voksenlivet er så stor en udfordring for tidligere anbragteunge, at der er brug for en styrket og mere fleksibel efterværnsindsats.TEKST SUSAN PAULSEN“Når man kommer fra en institution, og pædagogernesiger spisetid, så er det spisetid, ognår de siger godnat, så er det godnat. Hvordanskal man selv kunne styre tiden, når mankommer ud fra institutionen? Det var det, dergik galt for mig. Jeg gik fra at have ingen tid tilmig selv til at have al tid til mig selv, og det gikgalt, for så kunne jeg jo selv råde over den, såskulle jeg sgu feste, for det måtte jeg jo ellersikke”, fortæller 18-årige Jesper – i en ny SFI-rapport om efterværn – om sin overgang fraanbringelse til livet uden for institutionen.Rapporten “Efterværn – støtte til tidligereanbragte unge” gør status over de erfaringer,der er gjort med tidligere anbragte unge i forbindelsemed 10 forsøgsprojekter. Rapportenpeger på, at de unge har stort behov for enstyrket og mere fleksibel efterværnsindsats.En af forskerne bag rapporten, Turf BöckerJakobsen, siger:– Det har overrasket mig, hvor udsattemange af de unge er. De virker umiddelbart,som om de klarer sig. De kommer i gang meden uddannelse og bor i egen bolig, men nårman taler længere tid med dem, kommerderes historier frem om deres ofte megetvanskelige opvækst. Deres belastningsgrader stadig forholdsvis stor, og deres baggrunder typisk præget af psykisk sygdom i familien,misbrug og kriminalitet.Accelereret ungdomI rapporten henvises der til internationalforskning, som også peger på, at tidligereanbragte unge står foran store udfordringer,når de bliver myndige. De bliver ramt “dobbelthårdt” i forhold til deres jævnaldrende. Delser de unge tvunget til at gøre sig uafhængigeaf primære omsorgspersoner tidligere endandre unge, som typisk trækker på forældreog andre støttende netværk længe efter, atde er fyldt 18 år. Dels har de unge i kraft afderes forhistorie ringere forudsætninger forat få en vellykket overgang til voksenlivet.– Tidligere anbragte unge befinder sig i enaccelereret ungdom. De skal blive hurtigerevoksne, men har samtidig dårligere forudsætningerfor at blive det. Ingen forventer af andreunge, at de skal være fuldgyldige voksneved myndighedsalderen, mens det ofte er ennødvendighed for tidligere anbragte unge,pointerer Turf Böcker Jakobsen.De unge, som har deltaget i de 10 forsøgsprojekter,er glade for deres efterværnsindsats.10 FORSØGSPROJEKTEROM EFTERVÆRN• I alt ti kommuner har deltaget i forsøgsprojektetom efterværn underregeringens handlingsprogram “Ligemuligheder” fra 2007.• Otte ud af de ti forsøgsprojekter harvalgtat tilbyde de unge en kontaktper-son, hvilket gør kontaktperson-ordnin-gentil den mest udbredte metode.• Iffire ud af de ti projekter tilbyder mande ungeindividuelle samtaler som etselvstændigt tilbud udover de samtaler,de ungehar med deres kontaktperson.• I seks ud af de ti projekter tilbyder mande unge fællesaktiviteter. Her kan denunge være sammen med andre tidligereanbragte unge.• Tre af de ti efterværnsprojekter tilby-der deres unge et værested.• De ti forsøgskommuner er: Ballerup,Haderslev, Holbæk, Lyngby-Taarbæk,Næstved, Randers, Bornholm, Sønder-borg, Thisted og Aarhus.8SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


FOTO: OLE BO JENSEN– Det er slående, hvor entydigt positivt de ungeudtaler sig om at have eksempelvis en kontaktperson.Selv om de måske har været trætte afsystemets voksne, så er det som om, at når de erkommet ud på den anden side og står over for enrække praktiske og personlige vanskeligheder,så kan de godt se værdien af at have voksenkontakt,fortæller Turf Böcker Jakobsen.Størst behov – mindst motivationRapporten viser dog, at selv om der er tale omforsøgsprojekter, lykkes det ikke at nå helemålgruppen. Nogle af de unge vurderes som “fortunge” eller “for lidt i udvikling” til at kunne indgåi projekterne.– Hvis målet er efterværn til alle, kommer manikke uden om, at det kræver både ressourcerog særlige indsatser at få den restgruppe med,som er mindst motiveret for at deltage – mensom formentlig også har de største behov. Deter nødvendigt, at man fra forvaltningens sidefølger op på de anbragte unge og aktivt holderdøren åben for en efterværnsindsats. Og i lysetaf hvor mange penge man bruger på anbringelser,så giver det ingen mening at skrælleefterværnsindsatsen væk, vurdere Turf BöckerJakobsen. Asp@socialrdg.dkDe skal blive hurtigere voksne, men har samtidigdårligere forudsætninger for at blive detForsker Turf Böcker JakobsenEN STYRKET EFTERVÆRNSINDSATSRapporten konkluderer, at vigtige forudsætninger for en styrket efterværnsindsats er:• at der skal ske en tidlig kontakt til den unge, så den enkelte introduceres til de eksisterendemuligheder, allerede inden anbringelsen ophører,• at der foregår et opsøgende arbejde i forhold til de unge, som har sagt nej til eller hardroppet et efterværnstilbud, men som eventuelt stadig har et massivt støttebehov,• at efterværnstilbud er fleksibelt indrettet. Kontaktpersonordningen fremstår som vigtigog relevant for langt de fleste tidligere anbragte unge, mens deltagelse i et fællesskabmed andre unge i samme situation er essentielt for nogle, men ikke for andre,• at der er etableret en efterværnsenhed i forvaltningen, der har som kerneopgave at tagekontakt til anbragte unge på vej mod et 18. år.Kilde: “Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge”, SFISOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 9


ARBEJDSLIVRedigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dkNYTTIGE HÅNDGREBVoldelige mænd får hjælpI Danmark er cirka 50.000 kvinder og børn udsat for vold i hjemmet.Det svarer i gennemsnit til, at to børn i hver klasse oplevervold i hjemmet. Roskilde Kommune driver landets eneste kommunalebehandlingstilbud til voldelige mænd. Flere end 100mænd har indtil nu været gennem den intensive psykologiskebehandling hos Alternativ til Vold (ATV). ATV-metoden er norskog udviklet til at behandle alle former for volds- og aggressionsproblemeri nære relationer, hvor mændene selv er motiveret forat ændre deres voldelige adfærd. En evaluering blandt mændenehar vist, at de alle oplever sig hjulpet af behandlingen.Spørg til volden – som rutineVi ved, at vold er et almindeligt fænomen i familier med vanskeligheder.Rutinemæssige spørgsmål omkring vold bør derfor integreresi alle de hjælpeinstanser, der møder vanskeligt stilledefamilier. Frontpersonalets baggrundsviden om vold er central.Vold er ikke et relationsproblemVold er ikke og må ikke betragtes som et relationsproblem.Volder en kontrolleret handling og altid udøvers ansvar. Vold er altidfarlig og udgør en sikkerhedsrisiko for ofrene. Vi opfordrerderfor frontpersonale til at tilrettelægge deres hjælp herefter.Misforstå ikke et potentielt voldsofferstavshed og forsøg på at benægteVoldsudsatte har rationelle grunde til ikke at tale om volden.Det kan få store konsekvenser for ofrene, som frontpersonaletikke altid kan forhindre. Enhver tilnærmelse til medlemmer afen potentielt voldsramt familie kræver, at der også konkret ertænkt på sikkerhedsplaner for ofret og eventuelt børnene. Derskal skabes særlige rammer for, at den voldsudsatte tør tale omvolden. Kvinder udsat for vold har brug for at kunne tale alenemed nogen om det, de oplever.FOTO: SCANPIXStøtte til frontpersonaletFor at støtte frontpersonalet, blandt andre socialrådgivere i kommunerne,ved mistanke om vold i en familie, har ATV udarbejdet“Nyttige kortlægningsredskaber og sikkerhedsstrategier til frontpersonaletved mistanke om vold i familien”. De kan downloadesfra ATVs hjemmeside. Her kan man for eksempel blive klogere påat spørge målrettet og præcist ind til de mange forskellige typer afvold eller udvide sit kendskab til de voldsopretholdende faktorer,der kan eksistere i en familie. ATV anbefaler desuden en rækkehåndgreb, der er nyttige i mødet med familierne.Desuden anbefaler ATV:• Planlæg mødet med fokus på ofrenes sikkerhed• Sikkerhedsaspekter ved fællessamtaler i familien• Prioriter samarbejdet med dine kolleger/hjælpere• Dæmoniser ikke udøveren• Alvorliggør volden og menneskeliggør voldsudøveren• Lav sikkerhedsplaner og risikovurderinger• Foretag løbende risikovurderinger• Husk børneneDownload retningslinjerne her:http://www.alternativtilvold.dk/filer/sikkerhedsstrategier.pdf10 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


ARBEJDSLIVTrusler og vold florerer i jobcentre»Dumme svin«. »Jeg ved, hvor du bor«. Fysiske overfaldog i et enkelt, tragisk tilfælde også drab. Trusler og volder hverdag for mange ansatte i jobcentrene. Og problemerneer taget til inden for det seneste år, oplever hverfjerde af 854 ansatte i jobcentrene. Det viser en ny undersøgelsefra Ugebrevet A4.Kun hver ottende ansat i jobcentrene har aldrig oplevet,at enten de selv eller en kollega er blevet truet. En sagsbehandleri Jobcenter Vesthimmerland fik for eksempelen sms fra en arbejdsløs om, at »det skulle jo nødigt gåsom i Holstebro …« – med hentydning netop til BirtheChristiansen fra Jobcenter Holstebro, der blev stukketihjel af en klient.Ifølge A4’s undersøgelse har mordet og omtale imedierne af andre overfald gjort indtryk. Hver femtesagsbehandler har ændret adfærd i hverdagen somfølge af medieomtalen. Og i en undersøgelse udført forBerlingske Research for nylig blev socialformidlere ogsocialrådgivere udpeget som den gruppe, der blandt allekommunalt ansatte er i største fare for at blive truet.Kilde: Ugebrevet A4BESPARELSERNul kaffepausei SorøDet er slut med en tår kaffeog en hyggelig snak for deansatte i Sorø Kommune.Formiddagens kaffepause på 15 minutterer nemlig blevet inddraget. Det må være tilstrækkeligtmed en betalt frokostpause, sigerkommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsenifølge Sjællandske. Besparelser angives somårsag til indgrebet.Fællesskaber hot!Av min arm!De fleste offentligt ansatte har ondt et sted ikroppen hver dag eller flere gange om ugen,viser en undersøgelse blandt 4.000 offentligtansatte fra Videncenter for Arbejdsmiljø.Godt 63 procent har haft ondt i nakke ellerskuldre, og 57 procent har haft ondt i ryggen.Omkring 30 procent har haft ondt i knæ, armeller håndled, mens kun ti procent slet ikke harhaft ondt de seneste tre måneder.Men: Der er hjælp og mere viden at hente påVidencentrets nye hjemmeside jobogkrop.dk.Her er både fysiske øvelser, erfaringer, viden omforsikringsspørgsmål, blog med eksperter ogmeget mere.www.jobogkrop.dkFællesskabet flytter nogetVejle Voksenservice har som en af tre udvalgte arbejdspladser sidsteår deltaget i projekt Sund Arbejdsplads under BranchearbejdsmiljørådetFinans/Offentlig Kontor og Administration.Her gennemførte man blandt andet et fortællearrangement for atgive medarbejderne i Vejle Voksenservice mulighed for at udvikle enfælles fortælling om arbejdspladsen. Ifølge Voksenservicechef, MetteHeidemann, udeblev den fælles historie, men der kom til gengældliv i en mængde fortællinger, der understregede betydningen afsamarbejde og fællesskab på tværs af afdelingen. Og hun beskriverden forskel, projekt Sund Arbejdsplads har gjort med ét ord: Sammenhængskraft.– Det, der flytter noget, er fællesskabet. Det er også sundhed atkomme på arbejde og være glad for det, fordi der er et godt kollegaskab.Med Sund Arbejdsplads har mange medarbejdere fået udbredtderes kollegafelt – det er vigtigt for arbejdsglæden og trivslen.Læs mere på www.sundarbejdsplads.dkSOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 11


Samtidig har hun været alene om at klare de problemer,der først var med den ældste søn, Paulo, som i dag borsammen med sin kæreste i en lejlighed og har det godt,efter kommunen hjalp ham til et job som bager i Føtex – ogsiden problemerne med Daniel, der indtil nu har fået todomme for vold og nogle domme for indbrud.De seneste tre år har Susanne Hansen haft fast job sombuschauffør på linje 2 A i København, et job hun elsker, ogsom hun oplever, har givet hende mere stabilitet i tilværelsen.Men når hun ser tilbage, kan hun godt se, at hun selvhar haft en stor andel i sine børns problemer.– Jeg har aldrig haft det store overskud psykisk. Min morvar pillemisbruger, og hun havde skiftende voldelige kærester.Jeg er vokset op med daglige tæsk, og det troede jegvar måden at opdrage på, indtil kommunen hjalp mig meden behandling, hvor de observerede mig og lærte mig, atvold og vrede ikke var en god måde. I dag ved jeg, at det ernoget skidt at slå, og det har min datter Teresa på fem århaft glæde af, men desværre ikke mine drenge.Har fået en ny startSusanne Hansen havde boet i sin fireværelses i Tingbjergi 17 år, da koordinator på Københavns Kommunes projektNy Start, Jette Krøjer, der tidligere har hjulpet hendes ældstesøn, tilbød hende at være en del af projektet. Susannesja indebar hjælp til at finde en lejlighed, hjælp til at betaleflytteudgifter og indskud samt inventar som køleskab ogkomfur og hjælp med børnene.Forud for flytningen til Vanløse var Daniel blevet etablereti egen lejlighed, og Samuel var kommet på kostskolefor at få mere ro til at passe sin skole. Susanne var selvmed til at bestemme, hvor hun ville bo.Valget faldt på Vanløse, og her fik hun i marts 2010 sinnye lejlighed, som huser hende og Teresa samt Samuel iweekenderne, når han er hjemme fra kostskolen. I dag borSusanne Hansen i stuen i en tre etagers ejendom omgivetaf grønt og under 100 meter fra Damhussøen. Et fredeligtkvarter, som blandt andet har givet hende overskud til atindrette et vaskeægte lyserødt prinsesseværelse medprismekrone til Teresa.– Jeg har opnået det, jeg havde drømt om. Vi har fået ro,her er ingen, der kender os og forbinder os med ballade.Jeg er ikke længere bange for at åbne min dør. Jeg kanefterlade Teresa i lejligheden, når jeg går i vaskekælderenog lade hende gå ud og lege på legepladsen. Hun er bleveten helt anden, for hun er ikke længere bange, og Samuelbehøver heller ikke at frygte, at nogen komme efter ham,når han er hjemme på weekend.Samuel har i det hele taget fået det langt bedre, forklarerSusanne Hansen.– Før var han bange både for Daniels venner og fjender,men han følte sig også tiltrukket af miljøet, og han brugtemeget tid på at lave ingenting i stedet for at passe sinskole. I dag går det så godt, at skolen siger, at han bliverklar til at gå i gymnasiet til sommer eller efter 10 klasse.Nu drømmer han om at blive socialpædagog og hjælpeSusanne Hansen er mor tilfire børn og har haft problemermed de to ældstesønner, Paulo og Daniel.Paulo er nu godt i vej medjob, lejlighed og kæreste,mens Daniel har svært vedat slippe det kriminellemiljø, men for Susannehar flytningen væk fraTingbjerg givet ro og håbfor de to yngste børn.SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 13


Susanne Hansen har været på kontanthjælpdet meste af sit voksne liv,men arbejder i dag som buschauffør iKøbenhavn og elsker sit job. Og flytningenfra Tingbjerg har givet hendeoverskud til at indrette et prinsesseværelsetil datteren Terese.unge, der har det svært, og det er en stor glæde for mig,siger hans mor.Kun Daniel er stadig et problem for Susanne Nielsen.Godt nok var han årsagen til, at hun kom væk fra Tingbjerg,men han er smidt ud fra den lejlighed, kommunen etableredeham i, har ikke noget arbejde og bruger sin tid med engruppe unge uromagere i Husum.– Daniel bekymrer mig. Han kommer her klokken fem ommorgenen og ligger og sover, mens jeg arbejder, og Teresaer i børnehave, og er så væk igen, når vi kommer hjem. Deter rigtig frustrerende. Jeg ved, at forvaltningen har gjortrigtig meget for at få ham i gang, de har også hentet hamher om morgenen for at få ham på arbejde, men han vilingenting, og han er jo 18 år nu, så jeg kan ikke længerebestemme, hvad han skal gøre.Føler sig ikke stempletMens Susanne Hansen håber, at problemerne med Danielvil løse sig, glæder hun sig over alt det gode, flytningenfra Tingbjerg har ført med sig. Og hun har ikke på nogettidspunkt følt sig generet af at være stemplet som en afTingbjergs mest belastede familier, for hun synes, hun hargjort det bedste, hun kunne for sine børn.– Jeg var sikker på, at det ville gavne mine børn, at vi komvæk, og derfor har jeg været helt ligeglad med, hvad andremåtte tænke om mig og min familie. Jeg skjuler det hellerikke på mit arbejde, hvor folk synes, det er godt, jeg hargjort noget. For mig at se har jeg fået en chance, som andreikke har fået, og det bedste er, at jeg i dag tør tro på, atSamuel og Teresa vil vokse op som sunde unge, og at de fåren uddannelse. Abr@socialrdg.dkUROMAGERE I GHETTOOMRÅDEREn undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitutviser, at kun cirka énprocent af boligområdernes husstandehuser de egentlige ballademagere,og dermed er det de få, der gør livetsurt for de mange i de ellers fredeligeområder.Læs mere om rapporten på www.sbi.dkunder pressePROJEKT NY STARTIndtil nu er otte af de 25 familierflyttet til andre områder. Detsvarer til 30 børn. Flere familierforventes at blive flyttet i løbetaf foråret.Læs mere om Ny Start påwww.kk.dk under Nyheder, juni2010.14 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Med en Studieforsikring hos BAUTAtil lav pris BAUTA FORSIKRING A/S15


UDBRÆNDTefter kampfor erstatningVi må ikke lade os rive med, så vi i vores godhed ogomsorg lader krigstraumer og den traumatiserendefortid fylde for meget. Gør vi det, får klienterneikke deres ret og kan ikke komme videre i livet.”Socialrådgiver Hanne Fink, Rehabiliteringscenter for Torturofre, HaderslevARBEJDSSKADER HOS FLYGTNINGE OG INDVANDREREIfølge Beskæftigelsesministeriet vil fremtidens arbejdsmarkedbestå af flere indvandrere og flygtninge. I 2006dokumenterede Arbejdsskadestyrelsen, at der genereltikke var nogen større forskel mellem indvandrere ogetniske danskere med hensyn til arbejdsskader. Men isommeren 2009 viste en ny undersøgelse fra styrelsen,at indvandrere og flygtninge i højere grad end danskeremister fodfæste på arbejdsmarkedet, når de rammes afen arbejdsulykke eller erhvervssygdom og ender på enpension.16 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Traumatiserede flygtninge på arbejdsmarkedet rammes også af arbejdsskader. Og herstarter ofte en udmarvende kamp for erstatning, fordi det er svært at skelne mellemsymptomer, der skyldes en PTSD-diagnose, en retraumatisering eller et nyt traume.Det kan have alvorlige konsekvenser for flygtningene, advarer flere socialrådgivere.Margrethe Bennike,socialrådgiverTEKST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, JOURNALISTPå tre rehabiliteringscentre har socialrådgivere set klienterkæmpe for at overbevise Arbejdsskadestyrelsen om, at deres tabaf erhvervsevne ikke skyldes deres gamle krigsskader eller PTSDdiagnose,men at årsagen skal findes i den arbejdsulykke, de harværet ude for. Socialrådgivere efterlyser derfor større fagligt fokuspå at skelne mellem, hvornår krigstraumer er den primære årsag, oghvornår traumerne blot “er en del af bagagen”.Forsikringssager er altid vanskelige, og socialmedicineren på Rehabiliterings-og Forskningscenter for Torturofre i København mener, atarbejdsskadesager ikke adskiller sig fra alle andre sager om erstatning.Men når det handler om tidligere traumatiserede flygtninge,er det en særlig faglig udfordring at placere årsagen til de aktuellesymptomer på PTSD rigtigt i flygtningens liv.Tre socialrådgivere har fået klienter henvist til behandling for gamlekrigstraumer, hvor de egentlig reagerer på aktuelle arbejdsulykker.Socialrådgiverne advarer om, at sådanne klienter risikerer atfå langt mindre erstatninger for tab af erhvervsevne end andre påarbejdsmarkedet, hvis ingen stiller spørgsmålstegn ved, om skadenhar reaktiveret personens tidligere krigstraumer, eller om det er enPTSD-reaktion på en ny ulykke. Hertil viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen,at indvandrere (inkl. flygtninge og efterkommere, red) i højeregrad end etniske danskere mister fodfæste på arbejdsmarkedet efterarbejdsskader og ender på førtidspension (se boks).Lever helt almindelige livPå Klinik for Traumatiserede Flygtninge (KFTF) i Horsens og Århuskender man problemstillingen og ser en del flygtninge med arbejdsskader.Det er typisk ansatte på fabrik, i rengøring – eller andreufaglærte jobs. Efterhånden har mange flygtninge været i landetlænge, er veltilpassede og lever ganske almindelige danske liv. Eftersocialrådgiver Margrethe Bennikes, KFTF Århus, mening skal de derforligestilles med alle andre, der også kan have forskelligt med sig ilasten fra deres barn- og ungdom.– Mange flygtninge har fået fast fodfæste og rammes så pludselig af enulykke. Det er ikke altid deres fortid, der er den udløsende faktor til denPTSD, de får. Det er vigtigt at skelne mellem, hvornår noget er almindeligt,og hvornår det er særligt for flygtninge. Hvor længe er man fremmedog traumatiseret, og hvornår bliver det diskriminerende og stigmatiserendeat fastholde den indstilling til personen? Og hvad skyldesoplevelser i hjemlandet, hvad kan tillægges migrationen og tilpasningsvanskeligheder– og hvad kommer fra den seneste hændelse? Mange afsymptomerne kan være sammenfaldende, siger Margrethe Bennike.Og netop her ligger den faglige udfordring:Udredningerne skal være meget differentieredeog specifikke. Det er afgørende at fåskabt orden i hændelser og symptomer ogvære specifik i forhold til, hvilke problemer dehar fået hvornår.Ikke alle kan klare en ulykkePå rehabiliteringscentrene er der derfor ettværfagligt team bag udredningerne, som fraflere forskellige vinkler kan trække parallellekonklusioner og på den måde stykke et mereklart billede sammen– Det er da muligt, at flygtningene havdeklaret en arbejdsulykke, hvis de ikke havdefået PTSD af deres krigsoplevelser. Men vihar jo alle noget med os. Og nogen kan bæreen stor ulykke og fortsætte med at værearbejdsføre, mens andres sarte psyke gør, atde ikke kan, siger Hanne Fink, socialrådgiverpå Rehabiliteringscenter for Torturofre (RCT)i Haderslev.Hun oplever desuden, at det er ganske almindeligt,at arbejdsskader slet ikke anmeldesfor denne gruppe.– Det er noget af det første, jeg kigger påved nye klienter på sygedagpenge, når dekommer i behandling hos os. Vi anmelder mangesager på mistanke om arbejdsskade, somegentlig burde være anmeldt af arbejdsgivereller egen læge. Jeg tror, at mange tænker, atrygskaden – eller hvad det nu er – stammerfra krigsskader og ikke fra det arbejde, de harhaft, siger Hanne Fink og tilføjer:– Udredningen skal være skarp, for den kanfå stor betydning for arbejdsskadeerstatningen.Vi må ikke lade os rive med, så vi i voresgodhed og omsorg lader krigstraumer og dentraumatiserende fortid fylde for meget. Gør videt, får klienterne ikke deres ret og kan ikkekomme videre i livet. Aredaktionen@socialrdg.dkHanne Fink,socialrådgiverSOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 17


Bule i pandengav 448.000 kr. i erstatningAhmed fik erstatning for en arbejdsulykke i Danmark, men den blev nedsat, fordi han havdekrigsoplevelser med sig på arbejdsmarkedet.TEKST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, JOURNALISTHanne Fink,socialrådgiverAhmed overlevede både krig og tortur, menen simpel arbejdsulykke i Danmark ødelagdehans liv.– Efter nogle få måneders ansættelse påen virksomhed gik maskinen amok, og han fiket metalstykke slynget op i panden. Stødetvar så voldsomt, at han faldt bagover, slogbaghovedet i cementgulvet og fik en læsioni panden, fortæller socialrådgiver HanneFink fra Rehabiliteringscenter for Torturofre(RCT-Jylland) i Haderslev, der mødte Ahmed,da han startede i behandling efter lang tidssygemelding.Ulykken blev aldrig anmeldtI 2007 blev Ahmed ansat i en produktionsvirksomhed,hvor han passede den maskine, derslyngede et metalstykke i hovedet på ham.Efter ulykken kom han på skadestuen og fikkonstateret en bule i panden. Senere konsulteredehan sin egen læge på grund af smerterog psykiske gener. Hverken sygehus eller lægenoterede ret meget om hans symptomer –måske fordi hans dansk var temmelig dårligt.Dagen efter ulykken kom arbejdsgiverenhjem til Ahmed og fortalte ham, at det varbedst for ham at komme tilbage på arbejdspladsen.Her sad han på en stol på kontoret,indtil han fik så ondt i hovedet og kvalme, athan bad om blive kørt hjem. Det gentog sig,indtil han ikke magtede at komme på arbejde.Senere konstaterede Arbejdsskadestyrelsen,at han ikke var sygemeldt efter ulykken.Selvom både Ahmeds faglige organisationog Arbejdstilsynet besøgte virksomheden,blev arbejdsskaden aldrig anmeldt, og Ahmedfik det så dårligt, at han ikke var i stand til atgenoptage arbejdet og blev fyret. Hans gamlerygsmerter tog til, han blev angst, fik koncentrations-og hukommelsesvanskelighedersamt voldsom hovedpine.Sygedagpengekontoret henviste ham til RCT-Jylland i Haderslev tilbehandling af krigstraumer. Her undrede socialrådgiver Hanne Fink sigover det, hun hørte. Hendes erfaring sagde hende, at flygtninge medkrigstraumer også kan reagere på nye traumer, og i samarbejde medcentrets psykolog og fysioterapeut undersøgte hun omstændighederneved Ahmeds arbejdsulykke og de efterfølgende symptomer forat sætte dem i forhold til tid og sted. Hun fik også Arbejdsskadestyrelsentil at tage sagen op på dispensation – til trods for at anmeldelsesfristenvar overskredet.Sagen vundet – arbejdsevnen tabtI første omgang afviste Arbejdsskadestyrelsen sagen, fordi journalenfra skadestuen kun omtalte en bule i panden, og vurderingenvar, at den ikke var årsag til Ahmeds tilstand. Han ankede med hjælpfra RCT-Jylland afgørelsen til Ankestyrelsen, som efter ni månederssagsbehandling besluttede, at sagen skulle revurderes af Arbejdsskadestyrelsen.I marts 2010 – tre år efter ulykken – fik Ahmed tilkendt en erstatningfor tabt erhvervsevne på 410.582 kr., og fem procent varige ménblev takseret til 37.600 kr. Foruden kroniske smerter og en diskusprolapsi nakken havde han også erhvervet sig forskellige fysiskefunktionsnedsættelser, hørenedsættelse, tinnituslignende symptomer,kronisk angst, en svær depression og stationær PTSD. Han fikkun erstatning for 20 procent af den tabte erhvervsevne, fordi manskønnede, at resten skyldtes PTSD fra krigen – også selvom styrelsenvar overbevist om, at både hans fysiske gener og psykiske lidelser blevudløst af ulykken.– Der var ingen tvivl hos mig, psykologen, fysioterapeuten ellerAhmed selv om, at ulykken havde forandret ham, og at den var skyld iat hans tilstand. Han havde passet et arbejde på fuld tid i flere år indtilselve ulykken. Den reaktiverede hans PTSD og gjorde ham uarbejdsdygtig,siger Hanne Fink.Selvom hverken hun eller Ahmed var tilfredse med Arbejdsskadestyrelsensudmåling af erstatning, ankede han ikke sagen. Sagsbehandlingenhavde slidt meget på ham, og han var udskrevet fra RCT-Jylland, såhan ikke længere kunne få professionel bistand. Derfor sluttede sagenher, og i dag får Ahmed førtidspension. AI dag har Ahmed det for dårligt til selv at fortælle sin historie. Derforhar Hanne Fink fået lov til at fortælle den i anonymiseret form.18 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Overfaldene i Danmarkgjorde ham sygAbbed fik en arbejdsskade og måtte i behandling for de gamle krigsoplevelser, han ikke havdemærket noget til i mange år. Samtidig måtte han kæmpe for at overbevise systemet om, at tabetaf erhvervsevne skyldtes den nye ulykke og ikke de gamle traumer.TEKST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, JOURNALISTAbbed havde efterhånden lagt krigen og dens forfærdelige oplevelserbag sig og fungerede godt i Danmark. Han talte flydende dansk og blevbuskontrollør i Østjylland. Han var vellidt og glad for arbejdet, som hangennem ti år bestred på linje med kollegerne. Men så kom overfaldene.Siden var han to gange på Klinik for Traumatiserede Flygtninge(KFTF) i Horsens, hvor socialrådgiver Sidsel Jacobsen mødte ham. Denførste gang var Abbed stadig sygemeldt fra arbejdet, men havde humorog var munter. Efterfølgende blev han kun dårligere og kom aldrigud på arbejdsmarkedet igen. Sidsel Jacobsen er overbevist om, at detikke var krigen, men arbejdsulykken, der ødelagde hans liv.Skader ikke altid fra krigstraumeAbbed kom til Danmark som ganske ung efter en på mange måder godog tryg opvækst i hjemlandet, men i sin ungdom var han gennem fleretraumatiserende krigshændelser.I de ti år som buskontrollør blev han overfaldet fem gange. De førstetre overfald kom han sig over, men i 2007 oplevede han to overfald itræk – og det sidste var ikke blot voldsomt, men overfaldsmændeneopsøgte ham også på hans hjemadresse og overfaldt ham igen.Så blev han syg. Efter 20 år i Danmark udviklede Abbed en depressionog fik PTSD. Han blev henvist til KFTF med henblik på behandlingaf de gamle krigstraumer. Det er nu tre år siden, og Abbed har netopvundet sin arbejdsskadesag efter en lang og sej kamp. Fokus var på,om hans PTSD-diagnose hang sammen med overfaldene eller udsprangfra ungdommens krigsoplevelser. Sagen sled voldsomt på ham, og hansliv faldt nærmest totalt fra hinanden.– Han blev underkastet undersøgelser hos den ene psykiater ogekspert efter den anden. Jeg påtog mig hele tiden at følge op på næsteskridt i sagen og forklarede ham processerne undervejs. Uvishedenfyldte meget, han følte sig mistænkeliggjort og var i krise. Jeg hjalpham med alt det formelle, der skal overholdes i sådan en sag, og medat møde op til det utal af aftaler, møder og specialistundersøgelserosv., fortæller Sidsel Jacobsen.Velfungerende før ulykkenAlle eksperter konkluderede, at Abbed havde været velfungerende førulykken, og ingen fandt belæg for, at hans symptomer var en reaktionpå de tidligere krigsoplevelser. Hans PTSD stammede tydeligvis fraoverfaldene i Danmark.– Fokus i behandlingsforløbet hos os var den traumatiske baggrundog begivenhederne fra hans hjemland, som væltede ind over ham, udenat de havde fyldt tidligere, siger Sidsel Jacobsenog fortæller, at Abbed blev angst og havdemareridt om ting, han som 17-årig havde set isit krigshærgede hjemland.– Det undrede ham, at fortiden pludseligkom frem, fortæller hun og mener, at Abbedsliv formodentlig ikke havde ændret sig sådramatisk, hvis ikke han var blevet overfaldetog havde fået en arbejdsrelateret skade.Han venter i dag på udmålingen af erstatningen,og der er rejst pensionssag for denselvmordstruede mand. ASocialrådgiver Sidsel Jacobsen har fåettilladelse til at fortælle Abbeds historiei anonymiseret form.Sidsel Jacobsen,socialrådgiver19


Erhvervspsykologskaber trivselMedarbejderne var stressede, og utilfredsheden med arbejdsforholdene stor, da Arbejdstilsynet i2009 uanmeldt besøgte familieafdelingen i Hvidovre Kommune. En erhvervspsykolog har sidenhjulpet til at genskabe arbejdsglæden.TEKST BIRGITTE RØRDAMHelle Stennicke,socialrådgiver ogbørne-familiechef iHvidovre KommuneAnja Løfberg,socialrådgiverSygemeldinger og stor udskiftning blandtsocialrådgiverne var hverdagen i Børne- ogFamilieafdelingen i Hvidovre Kommune, daArbejdstilsynet i oktober 2009 kom på uanmeldtbesøg. Kort efter indgik afdelingen etsamarbejde med en erhvervspsykolog for atfå ryddet op i sagsgange og sikre en bedrekommunikation i afdelingen, og i dag harmedarbejderne genvundet arbejdsglæden.Sådan lyder det fra Helle Stennicke, socialrådgiverog børne-familiechef i HvidovreKommune.– Vi vidste, vi havde problemer i afdelingen,og vi havde forsøgt at rette op på det,men det var blevet en uheldig spiral, somvar svær at stoppe. Anbringelsesreformenhavde lagt stort pres på os. Med den fulgtemange nye administrative opgaver, og samtidighavde den suget, hvad der var af ledigesocialrådgivere. Så vi kunne kun få nyuddannede,og dem var vi på grund af travlhedenikke gode nok til at tage os ordentligt af,fortæller hun.Havde prøvet de kendte redskaberEfter besøget krævede Arbejdstilsynet ændringer for at nedbringemedarbejdernes arbejdspres og forbedre arbejdsforholdene, ogafdelingen fandt i fællesskab ud af at ansætte en erhvervspsykologsom konsulent.– Vi havde tidligere prøvet de kendte redskaber som fordeling afsager, at frede socialrådgivere i perioder, og vi havde også ansatto konsulenter, der skulle give faglig sparring. Nu besluttede vi atansætte en erhvervspsykolog, som skulle hjælpe os alle sammen – detvar blevet klart for os, at skulle problemerne løses, skulle vi alle haveen lige andel i at løse dem, siger Helle Stennicke.Der blev lavet et udviklingsprojekt: “Klarhed, kompetence og kommunikation”,som strakte sig over ni måneder, og som skulle skabe klarhedover medarbejdernes opgaver.Samtidig skulle der skabes tydelighed i kommunikationen, så det blevnemmere at aflæse de spilleregler, der blev meldt ud i organisationen.Erhvervspsykologen delte afdelingen i fem grupper – ledere, konsulenter,administrative medarbejdere, familieplejekonsulenter ogfamilierådgivere. Hver gruppe arbejdede med de ting, de havde brugfor. Samtidig blev procedurer og sagsgange i huset gennemgået ogforenklet, og til sidst mødtes alle grupperne og udvekslede problemerog forventninger for at sikre, at der blev skabt grobund for at arbejdevidere på en konstruktiv måde.20 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Det var blevet klart for os, at skulle problemerne løses,skulle vi alle have en lige andel i at løse dem.Helle Stennicke, socialrådgiver og børnefamiliechef, Hvidovre KommuneFOTO SCANPIXRING TIL ARBEJDSMILJØTELEFONENArbejdsmiljøtelefonen i Dansk Socialrådgiverforeningfår jævnligt henvendelserfra nyuddannede socialrådgivere,som oplever, at det er svært at findesig til rette på arbejdspladser, og somsynes, de mangler opbakning og støtte.Ring 33 38 61 41. Arbejdsmiljøtelefoner åben onsdage mellem kl. 16 og 18.Tilliden blev genoprettetOg Helle Stennicke fortryder ikke indsatsen.Arbejdet med erhvervspsykologen har givetredskaber til at klare hverdagen på en bedremåde og med fokus på fagligheden.– Jeg er godt tilfreds. Vi har fået en megetmere tryg arbejdsplads, og vi har fået ro på.Folk er rigtig glade for at være her, og de bliverher. Det er ikke fordi, vi ikke stadig har travlt,men vi håndterer det anderledes. Og tilliden til,at vi alle sammen vil gøre det godt, er genoprettet,forklarer hun.Også Anja Løfberg, der har været ansat som socialrådgiver i afdelingeni fire år, glæder sig over udviklingen.– Jeg havde mistet mange kollegaer, fået flere sager, og samtidigskulle jeg hele tiden oplære nye medarbejdere. Jeg havde så travlt,at jeg dårligt havde tid til at passe min egen biks. Og de andre, dervar tilbage, havde det på samme måde, husker Anja Løfberg, somoplevede at sidde meget alene med travlheden.– Vi snakkede ikke sammen, der manglede kommunikation mellemledelsen og medarbejderne, og det gav stor utryghed, fordi derblev truffet beslutninger, som medarbejderne ikke var involveret i.Det blev rigtig meget “dem og os”, og det drænede vores energi.Ifølge Anja Løfberg var erhvervspsykologen med til at løse op forkonflikterne. Han hjalp, så den brok der var, kom ud og blev vendttil noget brugbart. De fik skilt tingene ad, og på den måde blev detmere overskueligt at gøre noget ved det. Og de fik øje på, at detikke kun var dem, der havde det dårligt.– Det gik op for os, at ledelsen også havde følt sig presset ogpå den måde blev det mere menneskeligt. Ledelsen ville ogsågerne have det anderledes, så vi var i samme båd, men det vidstevi ikke, fordi vi ikke talte sammen. I dag er det rart at gå påarbejde, vi har en følelse af at arbejde for samme sag, hvor detfaglige tæller, og det betyder, at vi laver bedre socialt arbejde,siger Anja Løfberg. ASOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 21


Kommuners spareiverkan få fatale konsekvenserPå baggrund af blandt andet 68 eksempler, hvor kommuner hjemtager børn og unge for at spare, harDansk Socialrådgiverforening sammen med flere organisationer sendt et åbent brev til socialministeren.TEKST SUSAN PAULSEN“Indsatsen over for udsatte børn, unge ogfamilier er under pres på grund af kommunalpolitiskeog -økonomiske prioriteringer. Detfremgår både af de kommunale sparekataloger,af flere undersøgelser, af Ankestyrelsensopgørelser og af dagspressen.Det er vores vurdering, at overvågningen afarbejdet haster. Det er nødvendigt, at vi fåret overblik over konsekvenserne af de lokaleprioriteringer, inden de bliver fatale både forde berørte børn, unge og familier og på længeresigt også for kommunernes økonomi.”Sådan advarer Dansk Socialrådgiverforeningsammen med en række andre organisationeri et åbent brev socialminister Benedikte Kiær(K) og Folketingets Socialudvalg.Foreslår rejsehold og kulegravningOrganisationerne foreslår, at Ankestyrelsennedsætter et hurtigt arbejdende rejsehold,som skal foretage en kulegravning af området.Dansk Socialrådgiverforenings formandBettina Post uddyber:– Jeg har længe været bekymret over konsekvenserneaf de kommunale, økonomisketrængsler. Det er helt oplagt og på sin plads,at kommunerne forsøger at nytænke indsatsenover for socialt udsatte børn og familierog at man prøver at gøre dem billigere. Men deeksempler, som vi har hørt om igennem de senesteår, viser, at en del kommuner beslutterstærkt kritisable besparelser, som er i stridmed både lovens bogstav og barnets tarv. Detskal stoppes.Initiativet til at skrive et åbent brev til ministerensker på baggrund af flere undersøgelser.Senest et katalog, udarbejdet af Landsforeningenaf Opholdssteder (LOS), med konkreteeksempler på 68 børn og unge, som dokumenterer,at det i høj grad er økonomien, og ikkebarnets tarv, der afgør, om en foranstaltningsættes i værk eller ændres (se box).Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse”Økonomi og faglighed i børnesager 2010”viste, at hver anden socialrådgiver oplever,at økonomien forringer muligheden for atvaretage barnets tarv.Minister lover undersøgelseSocialminister Benedikte Kiær har på baggrundaf blandt andet LOS’ katalog bedtAnkestyrelsen om at undersøge kommunerneshjemtagelser af anbragte børn og unge. I enpressemeddelelse siger ministeren:- Jeg kan ikke acceptere, hvis kommunerhjemtager børn og unge udelukkende for atspare penge og dermed ikke giver den støtte,som de har behov for. Derfor har jeg bedt Ankestyrelsenom at foretage en undersøgelseaf kommunernes hjemtagelsessager, ager, så vi kanfå klarhed på området. Deter helt centralt, t, atbørn og ungefår denstøtte, de har behov for.Ankestyrelsens undersøgelse skal omfatteteomkring 100 sager, og Ankestyrelsen elsen skalblandt andetvurdere, om kommunerne m hartruffet fet den rette afgørelse ved at hjemtageebarnet ellerer den unge fra anbringelsesstedet.Herudover skal det undersøges, om kommu-nerne har haft en samtale med barnetellerden unge, inden der blevtruffetafgørelseomhjemgivelse, elseogom kommunen harvejledtbarnet eller den unge i mulighederne foratklage over kommunens munens afgørelse.Undersøgelsen elsen skal omfattete sager fra både2010 og 2011, hvilket giver mulighed forogsåat følge implementeringen eriningen af Barnets Reform.Undersøgelsen vil ligge klar i efteråretet 2011.1Organisationerne ne bag det åbne brev erudover DanskSocialrådgiverforening e ing og LOS,HK/Kommunal, Socialpædagogerne, agogerdreLANDSforeningen, reningenBørn & Familier, ier,TA-BUKA, Børnesagens Fællesråd, Foreningen n afForæl-Danske Døgninstitutioner. n Læs det påwww.socialrdg.dk/DSmener d under debatindlæg. d AOFFENTLIGT OMSORGSSVIGTLandsforeningen af Opholdssteder(LOS) har indsamlet 68 anonymiseredesager blandt medlemmerneaf LOS i november og december2010. Geert Jørgensen, der erdirektør i LOS siger:– Kataloget indeholder konkreteog aktuelle sager, som bedst kanbeskrives som offentligt omsorgssvigteller direkte overgreb overfor nogle af de mest udsatte ogsårbare i vort samfund.En leder af et opholdssted fortælleri kataloget, at for 19 eleversvedkommende har det økonomiskeaspekt været baggrunden for, atelevens fortsatte ophold har væreti fare eller er ophørt i 2010. Hanfortæller:– Vi har i 2010 oplevet et stortpres fra mange kommuner i formaf øget dokumentationskrav oghyppigere opfølgningsmøder endsædvanlig, idet kommunernesvisitationsudvalg og ledelse følgerop på hver enkelt anbringelseugentligt eller i hvert fald månedligt.Det betyder, at der forventeshurtige mirakler i elevens behandlingsforløb.Forventninger, der ikkeharmonerer med de vanskelighedereleverne har ved indskrivningen,og de forudgående fejlslagneindsatser.Kataloget viser blandt andet:• At kommunen i en tredjedel afsagerne ikke har talt med ellerhørt den unge inden afgørelsen• At kommunen i 40 procent afsagerne ikke har oplyst denunge om klage- og ankemuligheder• At der ikke ligger nye oplysningereller ny viden til grund for atændre foranstaltningerne.• At afgørelsen i næsten alle sagerneer i strid med den ungeshandleplan.22SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Skaf et medlemog få en gave!stærkeresammenholdVi kan mere med flere …Nye medlemmer betyder et stærkere sammenhold mellem kolleger på dinarbejdsplads. Har du en kollega eller ven, som er socialrådgiver, og som ikke ermedlem af Dansk Socialrådgiverforening?For hvert medlem du skaffer, bliver du belønnet med et gavekort på 250 kr.*gavekortpå 250 kr.flereNår størrelsen betyder nogetDansk Socialrådgiverforening vil gerne være flere.Ikke blot for at vokse, men fordi størrelsen betydernoget, når vi skal opnå politiske resultater, forhandleoverenskomster og sikre fordele for alle medlemmer.medlemsfordeleLæs mere ompå www.socialrdg.dk/kontantefordele*Bemærk, at du kun bliver belønnet for atindmelde færdiguddannede socialrådgivere.Du modtager gavekortet, når det nye medlem har betaltsit første kontingent til Dansk Socialrådgiverforening.Det koster 507 kr. om måneden at være medlem.Tak for din hjælp!©NavnDit medlemsnr.AdresseE-mailMobiltelefonJeg melder følgende ind:NavnFødselsdatoArbejdspladsAdresseE-mailMobiltelefon


KOMMENTARVi samlerhele puslespilletSkal man arbejde diagnostisk eller ressourceorienteret i behandlingsarbejdet med mennesker med dobbeltdiagnoser?Det er en udbredt, men ufrugtbar debat i behandlingsmiljøer, mener Stofrådgivningen.I stedet skal tværfagligheden i fokus, så man kan have et ben i begge lejre.AF PSYKOLOG CAMILLAURHAMMER-WELTZ,STOFRÅDGIVNINGENDet tværfaglige samarbejde er karakteriseret ved at gå påtværs af sektorer og professioner, og adskillige undersøgelserviser, at for unge med dobbeltdiagnoser er en opdelingmellem misbrugsbehandling og psykiatrisk behandlingmindre effektiv end integrerede behandlingsindsatser.Samtidig foregår der diskussion i behandlingsmiljøerom, hvorvidt man skal arbejde diagnostisk eller tageudgangspunkt i de unges ressourcer. Groft sagt tages der isundhedssystemet udgangspunkt i problemer og sygdom,som kan diagnosticeres og behandles, mens udgangspunktetinden for det sociale område er fokus på individetsressourcer og muligheder. Men behandlingsarbejde i praksishandler om sammen at skabe resultater, og når vi ved, at debedst skabes gennem tværfagligt samarbejde, må det væreder, fokus bliver lagt. Men hvordan gøres det i praksis?Når faggrupper ikke kan mødesOfte er både psykiatere, psykologer, pædagoger ogsocialrådgivere involveret i behandlingsarbejdet. Det er enkompleks opgave at etablere et samarbejde i den gruppe,fordi hver faglighed er kendetegnet ved konkret viden,teori og metoder, som er med til at danne grundlag for,hvordan den enkelte faggruppe forstår, definerer og løserde behandlingsmæssige problemstillinger. Hertil kommer,at der let kan udspille sig faglige magtkampe i forsøget påat positionere sig i feltet og dominere bestemte dele afden samlede indsats.Lidt firkantet skitseret kan man sige, at psykiateren harfokus på biologiske og genetiske faktorer og anser medicinsom det primære behandlingsredskab for den diagnose, derstilles. Psykologen, pædagogen og socialrådgiveren tagerudgangspunkt i at belyse, udvikle og tilføre ressourcer:Psykologen retter indsatsten mod eksempelvis indlæringsvanskeligheder,konfliktfyldte samspil, ængstelighed, aggressionog ensomhed. Pædagogen behandler gennem støtteog omsorg, mens socialrådgiveren er mere løsningsorienteretog fokuserer på integration gennem uddannelse eller arbejde.Når man ser dette billede for sig, synes en naturligkonsekvens at være, at man havner i en til tider ufrugtbardiskussion om vigtigheden af at gøre det ene eller detandet inden for ens eget handlingsfelt. Men sådan behøverdet ikke at være.Når både og er muligtI Stofrådgivningen er det tværfaglige samarbejdeorganiseret ud fra den erkendelse, at størstedelen afde indskrevne unge både har et misbrug og en psykisksygdom. Derfor må både den psykiatriske faglighed ogmisbrugsfagligheden være til stede under det sammebehandlingsforløb og integreres ud fra en forståelse fortilstedeværelsen af begge problematikker.Ikke to behandlingsforløb er ens, men et typisk kan sesådan ud: Behandlingen handler først og fremmest om atkoncentrere sig om relationsdannelsen, da det er forudsætningenfor, at behandlingsarbejdet lader sig gøre. Detstarter derfor gerne med en pædagogisk indsats, hvorpædagogen har en opsøgende funktion.Pædagogen møder den unge i den unges miljø og vil igennemopmuntring og anerkendelse af den unge langsomtpåbegynde relationsdannelsen. Socialrådgiveren kansideløbende støtte med praktiske ting såsom bolig og uddannelsesafklaring.På et tidspunkt er der etableret en relation, der kan bevirke,at den unge føler sig parat til at begynde et terapeutiskforløb hos en psykolog. Samarbejdet mellem psykologenog pædagogen fortsætter herfra, idet pædagogen kan24 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


Det er ikke målet, at forskelligeprofessioner skal tilslutte sig densamme opfattelse af de ungesproblemstillinger, men det er muligt,at hver profession bidrager tilat undersøge, beskrive og behandlede symptomer og vanskeligheder,der ses.FOTO SCANPIXiagttage og videreformidle nogle af de vanskeligheder denunge har, men som han kan have svært ved at beskrive.Den pædagogiske medarbejder har også mulighed forsammen med den unge at øve nogle af de ting i praksis,som der bliver arbejdet med i det terapeutiske rum. Deførste psykologiske samtaler kan have karakter af enudredning, hvor der benyttes eksempelvis kognitive testsog personlighedstests. Ud fra resultaterne og ud fra deterapeutiske samtaler samarbejder psykologen med psykiaterneomkring det videre udredningsforløb.Her kommer de forskellige fagligheder igen i spil: Eksempelviskan psykiateren tænke, at der primært er tale om enmedicinkrævende ADHD-problematik, mens psykologenmåske har større fokus på de aspekter, der afviger fra denprimære diagnose, for eksempel tilknytnings- og emotionelleaspekter. Hvilken lidelse, der kan betragtes somprimær, er ikke afgørende for det tværfaglige samarbejdeog det fælles mål om at beskrive den unge bedst muligt.Stræber efter et nuanceret helhedsbilledeDet er ikke målet, at forskellige professioner skal tilsluttesig den samme opfattelse af de unges problemstillinger,men det er muligt, at hver profession bidrager til at undersøge,beskrive og behandle de symptomer og vanskeligheder,der ses.Og da pædagogen ser noget andet end psykologen ogpsykiateren osv., vil der opstå en øget forståelse af heleden unges problemfelt og ressourcer. Ambitionsniveauettager udgangspunkt der, hvor den unge er og ikke der,hvor de involverede behandlere gerne vil hen. På denmåde kommer de forskellige aktører i spil, når situationenfordrer det, og i et tæt samarbejde diskuteres der løbendebehandlingsstrategi.Det tværfaglige samarbejde i forhold til unge med dobbeltdiagnoserer i Stofrådgivningen i højere grad en mådeat organisere sig på end en indsigtsskabende samarbejdsmetode,som vi kender fra for eksempel forsknings- ogvidensmiljøer.Hos os fungerer tværfagligheden, fordi de forskelligefaggrupper har en fælles holdning til dobbeltdiagnosernesdynamik, samtidig med at alle bidrager til relationsarbejdetog det motiverende arbejde på tværs af faggrænser.Sidst, men ikke mindst, kender alle til, værdsætter ogrespekterer de bidrag, som hver af faggrupperne giver tildet konkrete arbejde. Med udgangspunkt i dette organiseresbehandlingen, hvor hver faggruppe bidrager med deressærlige ekspertise. Tværfagligheden bliver således denoverordnede ramme, inden for hvilken arbejdet diskuteres,tilrettelægges og organiseres.Indsatsen integreresNogle argumenterer for, at diagnoser er stigmatiserendeog sætter den unge i en bestemt forståelse. Men det er ligesåstigmatiserende at lave terapi i to år med en ung, derhar verbale vanskeligheder. Vi ved, at der i forhold til ungemed dobbeltdiagnoser skal sættes ind på alle fronter,medicinsk, samtalemæssigt, socialt, støtte, aktivitets- ognetværksmæssigt. Og så tager det tid, hvis man vil gøredet ordentligt og hjælpe den unge holdbart videre.I Stofrådgivningen bidrager alle med deres faglighedog behandlingen tager afsæt i en løbende udredning afsymptomer inden for både psykiatri og misbrug. Den psykiatriske,psykologiske og psykosociale indsats integreres– ikke ved siden af hinanden, men ind imellem hinanden, ognår det er bedst, får vi samlet hele puslespillet. Aredaktionen@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011 25


Rehabilitering er detsociale arbejdes nye sortHvordan hjælper man bedst muligt en borger, der er langtidssygemeldt med en alvorlig rygskade,en dårlig økonomi, en overvægt, der begrænser hendes genoptræning, og samværsproblemer medhendes to store drenge?Et stigende antal borgere har sammensatte problemer, der både er helbredsmæssige, socialeog beskæftigelsesmæssige. Det kræver en ny form for social indsats: en bred og helhedsorienteretrehabilitering, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, løsninger afsociale problemer samt tilbud i forhold til beskæftigelsesproblemer.Mange socialrådgivere praktiserer allerede sådanne brede rehabiliteringsindsatser og hjælperhver dag syge og udsatte borgere videre i livet. Det skal nu frem i lyset.Dansk Socialrådgiverforening inviterer derfor til fyraftensmøder om det gode sociale arbejdemed rehabilitering. Kom og lad dig inspirere, når socialrådgivere fra hele landet fortællerom deres erfaringer med og metoder til at skabe helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser.MØDERNE ER GRATIS. Der bliver serveretkaffe, vand og en sandwich.Tilmelding senest 17. februar tilmeb@socialrdg.dk med oplysning om navn,arbejdsplads og telefonnummer.Skriv i emnelinjen, hvilket møde du tilmelderdig – fx ”Rehabilitering – Århus”.ÅRHUS: 22. februar kl. 16.30-20STED: Socialrådgiveruddannelsen Århus,Jens Chr. Skous Vej 2, Århus CBente Knudsen, Silkeborg HospitalHvordan skal rehabilitering egentligforstås? Og hvordan kan man som socialrådgiverbidrage til at skabe tværsektorieltsamarbejde mellem den primære ogsekundære sundhedssektor i et rehabiliteringsforløb?Helle Grønkjær, Århus SundhedscenterHelle fortæller, hvordan hun arbejder udfra et helhedsorienteret perspektiv, derkan bidrage med de nødvendige socialfagligevinkler på borgerens sundhedsmæssigeproblemstillinger.Hanne Steffensen, Sønderparken– Center for SocialpsykiatriHvad skal der til for at skabe en god,sammenhængende og tværfaglig rehabiliteringsprocesfor psykisk syge medborgere?Hanne fortæller om Sønderparkensfokuspunkter for en god psykosocialrehabilitering.ODENSE: 9. marts kl. 16.30-20STED: Socialrådgiveruddannelsen Odense,Tolderlundsvej 5, OdenseJytte Andersen, Odense Universitetshospital/SmertecenterSydJytte fortæller om, hvordan hun skabersammenhæng mellem hospitalets ambulantebehandlingsforløb og afklaringenaf borgerens arbejdsevne på kommunensjobcenter og om, hvordan der skabesrehabiliteringsforløb, der kombinerer enbio-psyko-social tilgang.Birte Lundgreen, Rehabiliteringscenterfor traumatiserede flygtningePå centret arbejdes der på at skabe et såmeningsfuldt liv som muligt for menneskermed enorme ar på sjælen. Birtefortæller om, hvordan centeret inddragersocialrådgivning som en del af en bred,helhedsorienteret rehabiliteringsindsats,og hvordan de pårørende inddrages.Bodil Sørensen,Projekt ForløbskoordinationI Odense kommune har man oprettet etteam af forløbskoordinatorer, der hjælperpsykisk syge med at finde vej igennem systemet.Bodil vil fortælle om sine opgaversom forløbskoordinator og om, hvordanprojektet har skabt forandringer indadtil ikommunen.KØBENHAVN: 7. marts kl. 16.30-20STED: SocialrådgiveruddannelsenKøbenhavn, Kronprinsesse Sofies Vej 35,FrederiksbergJonny Holme-Pedersen, leder afCenter for Psykosocial IndsatsJonny vil fortælle om Gladsaxe Kommunesvisioner for fremtidens rehabiliteringsarbejdeog hvordan den konkret udmøntesmed særligt fokus på, hvordan de arbejderpå at inddrage borgeren i rehabiliteringsarbejdet.Torsten Ruben Hansen,Projekt SpringbrætHvordan får man sygemeldte medrisiko for udstødelse fra arbejdsmarkedfastholdt i arbejde/på arbejdsmarkedet?Torsten fortæller om de metoder, forløbog tilgange til borgerne, som de benytteri Springbræt – og hvilken effekt de har pårehabiliteringen af den enkelte.Mette Aabo,Sundhedscenter for kræftramteFlere rammes af kræft og har brug for enhelhedsorienteret hjælp til at tackle deresnye livssituation. Københavns kommunehar oprettet et sundhedscenter, der kunhar fokus på kræftramte. Mette fortællerom Sundhedscenterets metoder til rehabiliteringaf kræftramte.26 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


REGIONSLEDERAF REGIONSFORMAND ANNE JØRGENSEN REGION NORDSelvfølgelige rettigheder i velfærdssamfundet?Debatten om fremtidens velfærdssamfund raser.Undertonen i regeringsdebatten er, at vi skalholde op med at kræve rettigheder. Det erkun de dårligst stillede, der kan få hjælp efteren nøje trangsvurdering. Og da det ikke skalvære attraktivt at få offentlig hjælp, foreslåsydelserne sat til et fattiggørende eksistensminimum.Der tegner sig et fremtidssenarie, hvor viskal give afkald på rettigheder, arbejde til vier 70 år – gerne mere end 37 timer om ugen iet kraftigt accelererende arbejdstempo– samtidig med at vi skal interessere os forhinanden, tage os af vores familie og gamle, oggerne bidrage med frivilligt arbejde, der kansupplere eller erstatte det offentliges professionellearbejde.Aktuelt er der 170.000 arbejdsløse. Mangeer langtidsledige og en del er dimittender frade mellemlange videregående uddannelser oguniversiteter. De unge har selvfølgelig tageten uddannelse for at bruge den, og det er etstort spild og paradoks, hvis de tvinges vækfor deres fag – samtidig med at vi forsøgerat få alle unge til at gennemføre en uddannelse.Nedskæringer af offentlige stillingerog langsommere vækst i antal jobåbningerbetyder, at arbejdskraftbehovet i fremtidenbliver mindre end først antaget, viser aktuelleundersøgelser.Er det ikke bedre at lade folk over 60 år gåpå efterløn, og få nogle ledige i arbejde? Delefterløner jo en mulighed, hvor arbejdsgivernekan vælge at fastholde folk i job i et antaltimer. Desuden er der måske omkring 30-40procent af folk på efterløn, der, hvis den bliverafskaffet, vil skulle overgå til anden offentligforsørgelse. De fleste efterlønnere er jo ikkehøjtuddannede, men slidte folk med flereskavanker end andre på arbejdsmarkedet,som man må forvente ikke vil kunne forblive iarbejde frem til pensionsalderen.Dagpengeperioden på to år vil ikke få folkhurtigere i arbejde, men betyde, at de, dermister dagpengeretten, vil overgå til kontanthjælpeller ingen indtægt, afhængig afeventuel ægtefælles indtægt. Arbejdsmarkedspolitikkenmed høj refusion til kommunerneved virksomhedsrettet aktivering ogløntilskud, vil holde gryden i kog, men giverikke flere nye job.At regeringen samtidig vil begrænse antalletaf folk på førtidspension og forringefleksjobordningen, giver heller ikke flere folki arbejde, men vil blot gøre dem fattigere påde lavere ydelser.Regeringen har fortsat råd til at fastholdede nuværende skattelettelser til de rigeste,og ud fra debatten, ser jeg ingen grund til atafskaffe efterlønnen som en rettighed forden enkelte – og et ledigt job giver arbejde tilen ledig.anj@socialrdg.dkGENERALFORSAMLINGBørn, Unge og FamilierFaggruppen for Børn, Unge og Familier holder generalforsamling4. marts i Odense. Emner til dagsordenen skalvære bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse– de sendes til bestyrelsesformand Helle Korsholm,hellekorsholm@hotmail.com.FOTO SCANPIXTEMADAGBørn, Unge og FamilierFaggruppen for Børn, Unge og Familier holder temadag om“Etiske dilemmaer i socialt arbejde” 4. marts i Odense.“Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at man leverer en socialrådgiverpraksis,der kan være korrekt i forhold til lovgivningen. Detskal også være en etisk forsvarlig praksis, siger filosof JørgenHusted i en artikel i Socialrådgiveren 17-2010.På temadagen lægger han op til debat om, hvad en etisk forsvarligpraksis er, og hvordan socialrådgiverne som faggruppeholder fast i fagets etiske værdier inden for den politiske ogøkonomiske ramme der er sat, og hvor dokumentation og kontrolhar fået et større fokus.Næstformand Ulrik Frederiksenfortæller om Dansk Socialrådgiverforeningsetikvejledning.Læs programmet på faggruppens hjemmeside påwww.socialrdg.dk/faggrupper.Her kan du også tilmelde dig – senest 18. februar.28 SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2011


AnnoncerNye tilbud:• Akut modtagelse.• Forældrekompetenceundersøgelser- nu af 3 måneders varighed.• Mulighed for tilkøb af psykologisk udredning.• Individuelt tilrettelagte udviklingsforløbaf 2-6 måneders varighed.• Døgntakst: 1555 kr. pr. person– halv takst v. 4. og 5. person.Vi har fortsat vågen nattevagt og kan sikre omsorg og udviklingsstøttetil familien døgnets 24 timer.Vi modtager gerne familien allerede under graviditeten.Vores målgruppe er forældre som på baggrund af umodenhed,psykosociale vanskeligheder, psykisk lidelse, kognitivefunktionsnedsættelser eller tidligere misbrug har brug forsærlig støtte til udvikling af deres forældrekompetencer.Familieinstitutionen Margrethevej 14 - 2900 Helleruptlf. 39 62 86 33Familieinstitutionen@gentofte.dkwww.Familieinstitutionen.dkTeamudvikling skabereffektivitet og trivselDanskSocialrådgiverforeningTeamudvikling fremmer medansvar, udvikling og læring og hartil hovedformål at give teamet de bedste betingelser for at arbejdepå en fælles opgave mod et fælles mål.Albatros har mange års erfaring i at hjælpe med at udvikle ogvidereudvikle både det velfungerende, det mindre velfungerendeog det nyetablerede team. Lær at arbejdet med samarbejdet i teamet, så forskellighederudnyttes og anerkendes Træn skiftet fra ”at arbejde ved siden af hinanden”til at være fælles om opgaver og mål Skab fælles læring og udvikling Oplev større trivsel og bedre psykisk k arbejdsmiljøPraktiske oplysningerVil du høre mere om teamudvikling ogmuligheder for at søge tilskud, kan dukontakte Albatros på 8618 5755 eller senærmere på www.albatros.dkKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udviklingaf dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv timescoach ing af en erfaren konsulent fra DS.Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egnetanker om din jobmæssige fremtid.Åben mandage kl. 15-18 på tlf. 33 93 30 00.Læs mere på www.socialrdg.dk/karrieretelefon.30supervision · organisation · ledelse · samarbejde · coaching


AnnoncerTemadagFamilier, misbrug – mentaliseringKan mentaliseringsevnen hos misbrugende forældregenetableres? Kan den ”sociale arv” vendes?Skal vi bruge tvang i behandlingen?Disse spørgsmål og flere vil blive diskuteret med udgangspunkti et nyt dansk forskningsprojekt og med inddragelseaf nyere viden indenfor neuro- og udviklingspsykologi.Implikationer for praksis vil blive præsenteret ligesom et nyerefamilie-systemisk redskab (FAST) til brug i arbejdet medfamilier introduceres.Temadagen henvender sig til behandlere, sagsbehandlere ogandre med interesse for familier med misbrug.Oplægsholdere: Privat praktiserende psykolog Lise Wiemann,cand. pæd. psych., aut., og forsker Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Begge med mange års erfaring indenfor misbrugs-og familiebehandlingsområdetTemadagen afholdes torsdag den 24. februar 2011, påFirst Hotel Kolding, Banegårdspladsen 7, 6000 KoldingFra kl. 10.00 til kl. 15.00Tilmelding på dyreby@adr.dk senest den 14. februar 2011Se program på www.dyreby.dkTidsfrister forindlevering aftekstsideannoncernr. Udkommer Sidste fristfor bestillingaf annoncer3 10. februar 26. januar4 24. februar 9. februar5 17. marts 2. marts6 7. april 23. marts7 20. april 6. april8 12. maj 27. april9 1. juni 18. maj10 16. juni 1. juni11 11. august 27. juli12 25. august 10. august13 8. september 24. augustgrundlagt 1/4 1997Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dkBEMÆRK AT DEADLINE FORAFLEVERING AF FÆRDIGTMATERIALE ER TO DAGE EFTERBESTILLINGSFRISTEN KL. 12Send din annonce tilDG Media, epost@dgmedia.dkfax 70 27 11 56LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVEREBliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til atse andre løsninger end selvmordet.Du vil blive en del af en professionel rådgivningmed et stærkt fagligt og socialt netværk.Du skal have lyst til at engagere dig helhjertetgennemsnitligt 4 timer om ugen, og have enrelevant faglig baggrund.Vi tilbyder til gengæld uddannelse, supervision,temaaftener og muligheden for at gøre en forskel.Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn iKøbenhavn.Ansøgningsfrist den7. februar 2011Send din ansøgning tilfrivillig@livslinien.dkLæs mere påwww.livslinien.dk32


StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12BØRN OG FAMILIECENTERCHEF BØRN OG FAMILIEGenopslagSIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 3 28. januar 10. februarSocialrådgiveren nr. 4 11. februar 24. februarSocialrådgiveren nr. 5 4. marts 17. martsStillingsannoncer Region ØST 2011DU er en ildsjæl, der brænder for børn og unges udvikling.Du har ledelsesmæssig tyngde og mestrer både de ’hårde’ og ’bløde’aspekter af ledelsesdisciplinen.Du går foran i udviklingen og realiseringen af visionære, helhedsorienteredeog socialfagligt velfunderede strategier for arbejdetmed børn og unge.Du ved hvordan man omsætter strategier til effektive resultater. Duer målbevidst og mestrer metoder og processer, som fører i mål.Du formår gennem en konsekvent, meningsskabende og anerkendendeledelse at udløse styrkerne i en engageret, tværfagligt sammensatmedarbejderstab.Du har fokus på budgettet og en fast hånd i økonomistyringen –økonomien er under stadig udfordring.VI kvitterer med en organisationskultur, der værdsætter ledere ogmedarbejdere, der kan og vil. Vi stiller krav, men er også parate tilat understøtte faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling.Vi fokuserer i høj grad også på den tværorganisatoriske udvikling afOdsherred Kommune. Du vil som chef indgå i gruppen af centercheferog deltage i ledernetværk. Mulighederne for og forventningernetil din aktive indsats til gavn for helheden er store.Kan du identificere dig med ovennævnte, hører vi gerne fra dig.Du kan finde job - og personprofil samt relevante dokumenter påwww.odsherred.dkRING til direktør Gitte Løvgren på 2162 5345 for yderligere oplysninger.ANSØGNING sendes til kim@odsherred.dk så den er fremme senestden 17. februar 2011, kl. 9.00.WWW.ODSHERRED.DK/JOBDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.33


Socialrådgiver tilRådgivningsteametGiv din tid– PsykiatriFondens Telefonrådgivning søgerfri villige telefonråd givere med relevant baggrund2011Stillingsannoncer Region ØST/NORD• Du får grundig oplæring, supervision og efteruddannelse• Du tilbydes gratis kurser inden for psykologi og psykiatri• Du får erfaring med rådgivende og støttende samtalerAnsøgningsfrist den 2. marts 2011 kl. 12.Læs mere på www.psykiatrifonden.dkBesøg DS påwww.socialrdg.dk34


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseRasmus Balslevr_balslev@yahoo.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkLouise Dülch Kristiansenlouisekr@htk.dkSusanne Lyngsølyngsoeconsult@gmail.comHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkHanne Ryelund Sørensenhsn@toender.dkTrine Quisttq@socialrdg.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkKatja Styrishavekatjastyrishave@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.5000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Helga Waage JørgensenTlf. arb: 36 39 22 28Tlf. prv: 38 80 27 73www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45


LEDERAF ULRIK FREDERIKSEN, NÆSTFORMANDFOTO: KRISTIAN GRANQUISTHvad er det der går og går, men ingen vegnekommer? Sådan spørger min syv-årige datterfra tid til anden, mens hun sender mig etskævt smil. For tiden er mit svar ikke detsædvanlige om et ur – men forhandlingerneom OK11.Forhandlingerne er i gang, men det gårmeget langsomt og med meget små skridt.Ved tidligere forhandlinger indgik mandelforlig, og kunne dermed lukke nogle områderaf undervejs. Det vil arbejdsgivernedesværre ikke denne gang, og jeg frygter,at alt vil stå åbent og dermed skal falde påplads den sidste nat.Hver OK forhandling har sine udfordringerog OK11 er ingen undtagelse. Den størsteer, at der ikke er mange penge at forhandleom. Finanskrisen har sat sine spor og kommerogså til at sætte spor på de kommendeoverenskomster. Det har givet arbejdsgiverneblod på tanden i forhold til drastiskeændringer omkring lokal løndannelse – NyLøn.Ny løn som spareøvelseLokal løn uden bindinger. Sådan beskrevKommunernes Landsforening (KL) deres visionom Ny Løn i efteråret 2010. I min optikdrejer det sig om at love os lokale forhandlingeruden indhold, uden garantier og udensikkerhed for, at vi kan få noget med hjem.Arbejdsgivernes udgangspunkt er, at delokale forhandlinger vil få tilført liv ved, atpengene skal genereres og findes lokalt.Med andre ord lægger de op til forhandlingeraf Ny Løn og beder os om at findepengene i de tomme kommunekasser udenandre håndtag end arbejdsgivernes velviljetil at give lokale tillæg!Vi er klartil at skabe resultaterMin erfaring er, at lokale forhandlinger ikkekommer af sig selv. At vi skal have noglemere håndfaste rammer for, hvad der kandrøftes, eller i hvert fald nogle pejlemærker.Uden disse mål og rammer kan de lokaleforhandlinger let blive en spareøvelse medvores løn som gidsel.Krav om øget fleksibilitetDer er mere end løn i spil. I slipstrømmen pådiskussionen af løn har arbejdsgiverne mødtos med krav om øget fleksibilitet og lettereadgang til plustid. Men jeg mener, at vi iforvejen er yderst fleksible. Jeg kender ikkemange socialrådgivere, der ikke stiller op, nårder er konkrete opgaver, som skal udføres.Eksempelvis fordi bunkerne skal bankes ibund, eller fordi der er ekstra opgaver atløfte, når en kollega bliver syg.I skrivende stund er der også stor uenighedom seniorpolitik og om reglerne for MEDsystemetog tillidsrepræsentanter, som erandre helt centrale emner i forhandlingerne.Samlet set kan det undre, at arbejdsgivernevælger at køre en linje, der mest af altligner et ideologisk skoleridt omkring løn ogarbejdstid i en tid, hvor der er brug for fællesfodslag og forståelse mellem medarbejderneog arbejdsgiverne. Brug for, at vi sammen skabernogle resultater, der til trods for den økonomiskesmalhals kan være med til at udviklenogle attraktive arbejdspladser og dermedvære med til at fastholde de kvalificeredemedarbejdere. Dette kunne gøres inden forde lidt “blødere” områder som seniorpolitik,kompetenceudvikling og tryghed.Men tiden går, og forhandlingerne kommerkun langsomt videre. Vi er ellers helt klar tilat skabe resultater!uf@socialrdg.dkAL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dk

More magazines by this user
Similar magazines