Vold på arbejdspladsen - Forebyggelse - FOA

F O A – f a g o g a r b e j d eVold på arbejdspladsen– Forebyggelse

IndholdEt godt forebyggende arbejdeTrivselFaglighedLedelseBrugerinddragelseFællesskabTekniske og fysiske forholdEn løbende procesEn positiv tilgang444455566En god voldspolitikHvordan kan man komme i gang?KriseberedskabsplanEt godt eksempel7789Faglige metoderI tæt daglig kontakt med brugereMindre tæt kontakt med brugereBrugerinddragelse9101010UddannelseGrunduddannelseEfteruddannelseKollegial sparring og supervision10111111Arbejdspladsvurdering (APV)Inspiration til en APV handlingsplan1212Litteratur 16Information på nettet 18

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eEt godt forebyggende arbejdeFlere casestudier, rapporter og eksempler på god praksis viser, at der er nogle klare forudsætninger foren god voldsforebyggelse. Er de tilstede kan forebyggelse af vold til gengæld være med til at forbedresåvel arbejdsmiljøet som service og kvalitet.De vigtigste elementer i den forebyggende voldindsats er:TrivselMedarbejdernes trivsel, gode samarbejds og kommunikationsformer og tryghed i personalegruppen eren af forudsætningerne for, at man kan forebygge vold.Åbenhed, ærlighed og klare linjer i personalegruppen er afgørende for et godt samarbejde på arbejdspladsen.Det er vigtigt, at man ved, at man kan stole på hinanden. At man kender og kan accepterehinandens grænser, styrker og svagheder, og at der er en holdning om, at det er ok at sige fra. Tryghedog åbenhed i personalegruppen smitter også positivt af på brugernes trivsel.FaglighedFagligt kvalificerede medarbejdere er centrale i voldsforebyggelsen.Et højt fagligt niveau indebærer, at man både har indsigt i sig selv, i personalegruppen og i brugerne.At forebygge voldelige episoder kræver stor viden om brugerne, og indsigt i og forståelse for baggrundenfor deres reaktioner, så man kan målrette det pædagogiske arbejde.Personalet må også have overblik, arbejde systematisk og løbende udvikle og afprøve nye metoder.Man arbejder også voldsforebyggende når man arbejder respektfuldt og yder en god hjælp til en beboereller når man formår at afpasse kommunikationen til situationen når man står overfor en ophidsetborger.Uddannelse er centralt, men fører ikke i sig selv til udvikling. Der bør skabes rammer for en konstantlæreproces, hvor man gennem supervision, feedback, kollegiale diskussioner og faglig vejledningløbende arbejder med at evaluere og justere arbejdet og samarbejdet på arbejdspladsen.LedelseEn klar og synlig ledelse, der er engageret, bakker medarbejderne op og inddrager dem i beslutningsprocesserne,er en forudsætning for et godt samarbejde og et godt pædagogisk arbejde.Der skal være klare retningslinjer for både personale og brugere. Klare krav og en tydelig ansvarsfordelingmellem ledelse og medarbejdere.Ledelsen skal være opmærksom på at prioritere tid og ressourcer til faglig udvikling, faglige diskussioner,supervision mv.4 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eDer eksisterer næppe mange arbejdspladser hvor arbejdsmiljøet er problemfrit. Det vigtige er at manhåndterer problemerne på en fornuftig måde. I denne sammenhæng er det af stor betydning at ledereog medarbejdere, der igangsætter voldsforebyggende indsatser er gode rollemodeller.BrugerinddragelseBrugerinddragelse har stor betydning for at forebygge vold og trusler. Det øger brugernes livskvalitet,når de er med til at tage beslutninger om deres egen hverdag.Samtidig kan personalet bedre målrette deres arbejde, når de har en god forståelse for brugerne ogderes måde at opfatte hverdagen på.FællesskabDet er et fælles ansvar at forebygge vold på arbejdspladsen. Derfor er det helt centralt, at alle medarbejdereløbende inddrages i en dialog om voldsforebyggelse og føler et fælles ansvar for at skabe godearbejds og livsbetingelser for personale og brugere.Det er en proces, som ofte handler om at flytte grænser og ændre holdninger på arbejdspladsen, og deter vigtigt, at hele personalegruppen har en fælles forståelse og diskuterer sig frem til fælles holdninger.Forandringer skal være baseret på fælles diskussioner med udgangspunkt i medarbejdernes konkreteerfaringer fra dagligdagen, for at sikre, at de bliver rodfæstet på arbejdspladsen.Det er vigtigt, at medarbejderne er enige i struktur og retningslinjer for arbejdet, og er loyale over forde beslutninger, der træffes.Tekniske og fysiske forholdTekniske løsninger er et af de mere håndgribelige tiltag, når man arbejder med at forebygge vold.Overfaldsalarmer, flugtveje, sikrede døre, overvågningskameraer, kaldeanlæg og bærbare telefonerkan skabe større tryghed og sikkerhed for personalet. Men det kan være en balancegang på den eneside at skabe sikkerhed på arbejdspladsen og på den anden side undgå, at kontrol og overvågningpræger samværet og kommunikationen med brugerne.De fysiske rammer har også indflydelse på forekomsten af vold og trusler. Hvis brugere, klienter ellerpatienter føler sig presset eller trængt, kan det være med til at udløse voldsepisoder. God plads, lys ogluft i lokalerne giver som regel et bedre miljø.Vedligeholdelse, en hyggelig indretning, maling og udsmykning kan have stor betydning for, om manbefinder sig godt på stedet. Ligesom nedslidte lokaler og inventar omvendt kan virke deprimerende ogvære med til at skabe frustrationer.FOA – Fag og Arbejde l 5

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eEn løbende procesVoldsforebyggelse er en løbende proces, der konstant skal holdes ved lige, evalueres og følges op på.Det er nødvendigt løbende at diskutere, hvad der virker – og hvorfor. Ofte er der tale om at skabe enpositiv udviklingsspiral. Det betyder, at forbedringer i medarbejdernes trivsel eller arbejdsmiljø ofte eren forudsætning for en bedre service over for brugerne.Når medarbejdernes kvalifikationer øges, og de får mere indflydelse på det daglige arbejde, bliver deofte mere tilfredse med arbejdet og har større mulighed for at udvikle sig i jobbet.Det har betydning for kvaliteten af den service, de yder. Den faglige opkvalificering betyder, at medarbejdernekan arbejde mere målrettet og systematisk. Det faglige overblik og den større medindflydelsebetyder, at de bliver mere fleksible og får større overskud til at inddrage brugerne. Og det smitterpositivt af på brugernes trivsel og livskvalitet. Samtidig stiger medarbejdernes engagement og arbejdsglæde,når de kan mærke, at brugerne trives, og at de selv yder en indsats af høj kvalitet.En positiv tilgangLigesom positive forhold virker forstærkende, skal man være opmærksom på, at negative forholdpåvirker hinanden, hvis arbejdspladsen er inde i en periode med en negativ udviklingsspiral.Stressede, udbrændte og nedslidte medarbejdere uden indflydelse og ansvar har ikke gode mulighederfor at udvikle sig i arbejdet og ikke meget overskud til at engagere sig i brugerne.Det betyder ofte, at arbejdet og forholdet til brugerne bliver præget af bureaukrati, mangel på fleksibilitetog dårlige opgaveløsninger.I det voldsforebyggende arbejde må man altså være opmærksom på at styrke den positive udviklingsspiralog sideløbende fokusere på aktiviteter, der har en effekt på medarbejdernes arbejdsmiljø og påkvaliteten i arbejdet.Udover de nævnte forhold, er der en række andre vigtige ting at huske, når der skal arbejdes medforebyggelse af vold på arbejdspladsen.6 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eVigtige elementer i en forebyggende indsatsnnnnnnnnnnnVoldsindsatsen er planlagt, struktureret og målrettetVoldsindsatsen forankres fagligt og organisatorisk på arbejdspladsenEr en klar opgavefordeling mellem ledelse og medarbejdereMedarbejderne føler ejerskab for indsatsenAlle på arbejdspladsen er informeret om indsatsenSætte tid af til diskussion og refleksionAmbitionerne er afstemt i forhold til tid, ressourcer og engagementSkabe mulighed at justere indsatsen undervejsGennemførelse af risikoanalyser med jævne mellemrumSikre alle får den nødvendige uddannelseSamarbejde med eksterne parter som f.eks. politi, arbejdsmiljørådgivere og/ellerden lokale FOA-afdelingEn god voldspolitikEn god forebyggende politik om vold på arbejdspladsen er grundlaget for en sikker og tryg arbejdsdagfor alle medarbejdere. Hvis der opstår voldsepisoder på arbejdspladsen er det et fælles problem ogikke den enkeltes problem.En voldspolitik skabes i fællesskab, så alle aftaler er klare og tydelige og rummer det alle på arbejdspladsenhar brug for.Hvordan kan man komme i gang?Der er lavet flere pjecer mv. målrettet forskellige brancher og arbejdspladser, men der er mange ting,der går igen i dem alle. Kan I ikke finde en på netop jeres område, så hent inspiration i andre hæfter,og skab den politik, der passer jer.Et godt sted at hente inspiration er bogen ”Forstå og forebyg vold” af Mariann Popp og MichaelMunch–Hansen.Forfatterne skriver, at en god voldspolitik naturligvis bør være målrettet den type arbejdsplads der ertale om, og forholde sig til den specielle voldsproblematik der findes lige netop der.Det vil dog være nogle temaer, der altid vil være vigtige at komme ind på:FOA – Fag og Arbejde l 7

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eIndhold i en voldspolitikn Hvad er formålet med politikken?n En definition på voldn Hvilke værdier og menneskesyn baserer det voldsforebyggende arbejde sig på?n Hvordan hænger voldspolitikken sammen med de øvrige politikker,arbejdspladsen har?n Hvad vil man gøre for at undgå/mindske vold – evt. specielle procedurer?n Uddannelsesforløb for ledere og ansatten Kriseberedskab – hvordan støtter man op om kollegaer, der bliver udsat for vold?n Hvad vil man gøre for at hjælpe en voldsramt og sygemeldt kollega tilbage påarbejdet igen?n Hvordan lærer man af en voldsepisode? Analyse og udarbejdelse af indsatsområderog handleplanern Hvordan indberettes til intern registrering, arbejdsskadeanmeldelse, politianmeldelse?n Hvem er ansvarlig for at foranstaltningerne bliver sat i værk og overholdt?n Hvad er lederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle, den enkelte medarbejdersrolle?n Hvem gør hvad i hvilke situationer?n Plan for, hvornår politikken skal evalueres og revideres.”Forstå og forebyg vold” af Mariann Popp og Michael Munch-Hansen, Munksgård 2005Hæftet ”Vold og trusler et fælles anliggende” giver også ideer og redskaber til, hvordan man kanarbejde med at forebygge vold. Dette hæfte retter sig mod erhvervs og produktionsskoler, men det kansagtens bruges på andre typer af arbejdspladser.Hæftet beskriver, hvordan I kan udarbejde en samlet voldspolitik med klare mål, ansvarsfordeling ogen konkret handlingsplan. Hæftet rummer desuden en række konkrete skemaer, checklister og andreværktøjer, som kan bruges i arbejdet. Det er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning ogForskning og kan findes på deres hjemmeside www.arbejdsmiljoweb.dk.Kig også på de hjemmesider, der er nævnt sidst i hæftet. Her kan du sikkert finde mere inspiration tilat komme i gang.KriseberedskabsplanEn voldspolitik skal indeholde retningslinjer for, hvad man gør, når en kollega kommer ud for envoldsepisode. Disse retningslinjer kalder man også for en kriseberedskabsplan. En sådan plan skalindeholde mange forskellige elementer, bl.a. mulighed for debriefing. Debriefing er professionel hjælptil bl.a. grupper, mulighed for kollegial/professionel psykisk førstehjælp, psykologbistand mv.Se endvidere FOAs hæfte ”Vold på arbejdspladsen – når skaden er sket”.8 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eEt godt eksempelEt af de bedre eksempler på en volds- og krisepolitik er fra Frederiksberg kommune. Her har hjemmeplejenudviklet en volds- og krisepolitik.Denne politik er blevet til på foranledning af det centrale samarbejdsudvalg, og undervejs i processenhar den været sendt til høring i både samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg.Overordnet er der sat 3 punkter op, som alle er enige om, og som danner grundlaget for at lave enpolitik:n vold og trusler om vold kan ikke accepteres og vold skal forebyggesn vold og trusler om vold er et problem for både ledelse og medarbejdere, og især for den,der rammesn alle har ansvar for, at situationen håndteres på den mest hensigtsmæssige måde.Efterfølgende har man sat sig sammen og formuleret, hvad man gerne vil opnå med denne volds ogkrisepolitik, og det er, at:n forebygge at voldelige episoder opstårn sætte ledere og medarbejdere i stand til at håndtere vold og trusler på den mesthensigtsmæssige måde, og ikke mindst at begrænse evt. skaders omfangn definere holdninger, opgaver og ansvar i forhold til vold.Hvis du gerne vil vide mere kan du finde den på Frederiksberg Kommunes hjemmeside.Skriv ”voldspolitik” i søgefeltet.Faglige metoderNår vold og trusler opfattes som et fælles anliggende, som alle har ansvar for at tage hånd om, kommerder naturligt også mere fokus på den faglige tilgang til de episoder der kan opstå, og hvilke metoderder anvendes for at forebygge vold.Helt centralt for det voldsforebyggende arbejde er, at medarbejderne på arbejdspladsen har „fællesfodslag” i form af fælles værdier og fælles holdninger til den faglige tilgang og arbejdsmetoder.At udvikle de faglige metoder handler både om, hvordan man planlægger og udfører arbejdet og omløbende at evaluere, justere og udvikle metoderne.Nøgleordene er systematik, målrettethed og en indsats, der er tilpasset den enkelte bruger. Ofte førerdet til forandringer, der skaber mere struktur, forudsigelighed og overblik. Konkrete redskaber i arbejdetkan for eksempel være at skrive dagbog, registrere eller kortlægge aftalte forløb eller observerebrugere og medarbejdere ved at optage en video i „svære situationer”.FOA – Fag og Arbejde l 9

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eDer er ikke nogle arbejdspladser, der er ens f.eks. er beboerne forskellige, brugerne er forskellige, personaleter forskelligt. Så hver arbejdsplads må selv finde deres faglige værdier og metoder til at sikreen tryg arbejdsplads for alle.Det er vigtigt, at se arbejdsmetoderne og brugernes reaktioner i sammenhæng. Og forsøge at forstå,hvordan brugerne bearbejder de indtryk, de får, og dermed baggrunden for, at de handler, som de gør.I tæt daglig kontakt med brugereHvis man arbejder inden for plejen eller det pædagogiske område, bør indsats og arbejdsmetodertilpasses efter den enkeltes behov. Her er kendskab til brugerens livshistorie og grundig observation afbrugerens adfærd et vigtigt element. Ofte er det nødvendigt løbende at afprøve forskellige pædagogiskemetoder på forskellige brugere. På én bruger virker konsekvenspædagogik måske negativt, mensdet for en anden kan være med til, at minimere de voldelige episoder. Det er vigtigt, at disse diskussionerforegår løbende hvad virker og hvorfor?.Mindre tæt kontakt med brugereHvis der er tale om mere enkeltstående episoder og måske en mindre tæt kontakt til brugere f.eks. isvømmehal, idrætshal, bus eller kantine, så handler det stadig om at forsøge at forstå baggrunden forbrugerens reaktion, men ellers er der i højere grad tale om at få aftalt, hvordan man kan hente hurtighjælp fra kollegaer eller lignende.BrugerinddragelseBrugerinddragelse er også et vigtigt element i voldsforebyggelsen. Dialogen og kommunikationenmellem brugere og medarbejdere spiller en stor rolle. Det samme gælder medarbejdernes holdning tilbrugerne. Bliver husets regler for eksempel til ud fra personalets normer – og ikke ud fra brugernes?Og har medarbejdere og brugere samme holdning til, hvad der er et godt liv? Jævnlige møder mellembrugere og medarbejdere kan være med til at sætte fokus på det.UddannelseUddannelse er et godt redskab til at give ansatte en fælles forståelse af, hvordan vold og trusler kanhåndteres.Uddannelsen eller efteruddannelsen kan ske på temadage eller kurser, der er skræddersyet til den enkeltearbejdsplads. Eller på temadage, konferencer og kurser uden for arbejdspladsen. Nogle arbejdspladservælger at uddanne særlige ressourcepersoner, netværkspersoner eller „voldsinstruktører”, somhar til opgave at holde løbende fokus på at forebygge vold, og som skal undervise og støtte kollegaer.10 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eTemaer for undervisning og kurser for medarbejderne kan være:Grundkursus i vold og reaktioner: Hvad kan udløse vold og trusler, psykiske reaktioner ved vold,stress som følge af vold, forståelse og håndtering af konflikter mv.Metoder til at bearbejde voldelige episoder: Psykisk førstehjælp og debriefing, kurser i psykofysisktræning, undervisning i frigørelses og fastholdelsesgreb mv.Kommunikation: Samtalen og kropssproget som middel til konfliktløsning, udvikling af behandlingsplaner,løbende dokumentation og evaluering. Det kan også være udviklings eller neuropsykologi,handicapforståelse, demens eller autisme, faglige metoder f.eks. gestalt eller miljøterapi, massage ellerandet mv.Organisationsudvikling: Teamwork, kommunikation og samarbejde i personalegruppen mv.GrunduddannelseI bekendtgørelserne for uddannelserne Sundhed, omsorg og pædagogik (social og sundhedshjælperuddannelsenog social og sundhedsassistentuddannelsen) fremgår det af målene for uddannelserne, ateleverne skal:n forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering og kan arbejde konfliktdæmpendeog voldsforebyggende samtn have forståelse for at forebyggelse af vold, er et fælles ansvar for ledelse og medarbejderepå arbejdspladsen.EfteruddannelseDer er mulighed for efteruddannelse via Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Hvis der er nokmedarbejdere til at danne et hold kan arbejdspladsen indgå et samarbejde med det lokale uddannelsescenterog få et ”skræddersyet” kursus.Det eneste, der automatisk udbydes via AMU, er et kursus med titlen: Forebyggelse af vold og konfliktintervention.På dette kursus gennemgås, hvordan man kan forebygge, håndtere og bearbejde konflikter og voldsepisoderi den professionelle hjælperrelation.Kurset er gratis for FOAs faggrupper. Kontakt den lokale Social og sundhedsskole for nærmere information.Kollegial sparring og supervisionDer er andre måder at udvikle sin faglighed på end ved decideret undervisning. Det kan også ske viasamtaler og diskussioner med kollegaer eller med en ekstern supervisor.Kollegial sparring eller supervision er et redskab til at udvikle de eksisterende arbejdsgange og ar-FOA – Fag og Arbejde l 11

S T R E S S K A N F O R E B Y G G E S – H V A D V E N T E R V I P Å ?bejdsmetoder. Med udgangspunkt i konkrete episoder med vold eller trusler kan en gruppe kollegaerdiskutere omstændighederne omkring episoden. Forsøge at klargøre, hvad der førte til episoden ogdiskutere, om der f.eks. er behov for at justere på de eksisterende arbejdsrutiner, for at undgå lignendekonflikter fremover.Supervision i arbejdet har stor betydning i forhold til psykiske belastninger i det daglige. Supervisionkan være et godt middel til at forebygge f.eks. udbrændthed og stress. Derfor er det vigtigt at tænkesupervision ind i arbejdsplanen og sætte det i system. Supervision kan varetages af lederen på arbejdsstedet,eller det kan være en person udefra f.eks. en person, der har særlig viden om konflikthåndtering.Arbejdspladsvurdering (APV)Den lovpligtige arbejdspladsvurdering er et godt redskab i det voldsforebyggende arbejde.Alle arbejdspladser har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV. Denindeholder en kortlægning og beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og en handleplanfor, hvad arbejdspladsen vil gøre ved problemerne. Det behøver ikke være en meget kompliceretvurdering. Det kan gøres enkelt. Hvilke problemer slås vi med, hvilke er de væsentligste at få fat på,hvordan gør vi det og ikke mindst en tidsplan.APV’en skal revideres hvert tredje år eller hvis der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsmetoder ogprocesser, der har betydning for arbejdsmiljøet.APV’en er arbejdspladsens eget redskab til at identificere og kortlægge alle arbejdsmiljøforhold påvirksomheden, herunder psykiske forhold som stress, indflydelse, mobning, chikane og vold.Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes af arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen/medarbejdernei fællesskab.Inspiration til en APV handlingsplanArbejdstilsynet har lavet en APV checkliste som er god til at give et overblik over, hvor der er problemer.I checklisten er der en række spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og vold, som indgår i udviklingenaf en APV for den enkelte arbejdsplads.12 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eAPV: Voldsrisiko og traumatiske oplevelsen Er det afklaret på arbejdspladsen, hvad man forstår ved vold?n Er der risiko for, at de ansatte udsættes for vold eller for trusler om vold?n Er der risiko for, at de ansatte udsættes for vold eller for trusler om vold i forbindelsemed alene arbejde?n Har den ansatte mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?n Er der udformet kriseberedskabsplaner i tilfælde af vold, herunder hjælp og støtte tilden voldsramte og hjælp og støtte til opsamling på arbejdspladsen?n Er der risiko for at de ansatte udsættes for traumatiske oplevelser, f.eks. dødfundneklienter, eller klienter/borgere der pludselig kommer i en livstruende tilstand?AT-vejledning D.4.1.2000 om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø– kan findes på www.arbejdstilsynet.dk under regler.Når I på arbejdspladsen har forholdt jer til hvilke spørgsmål, der er relevante for jer, skal de prioriteres,og der skal udarbejdes en egentlig APV handlingsplan.Det kan være en hjælp at benytte et skema som dette, når man udarbejder sin handlingsplan:APV handlingsplan for:senest revideret dato:ProblemHandlingPrioritet(1–3)Termin(dato)Ansvarlig(navn)Dato foropfølgningUdarbejdet af Arbejdsmiljø København.ProblemDet problem, som der skal gøres noget ved. Det er vigtig, at problemet er beskrevet så konkret og præcistsom muligt. Der kan udmærket være flere handlinger til samme problem. Og der kan også væreflere problemer, der har forbindelse til samme handling.FOA – Fag og Arbejde l 13

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eHandlingKort og præcis beskrivelse af, hvad der skal gøres.PrioritetBeskriv hvor vigtigt, det er at få gjort noget ved det – igangsat en egentlig handling. I kan eksempelvisbenytte en prioritering fra 1-3.1. prioritet: Lovovertrædelser, fare for alvorlige arbejdsulykker og alvorlig helbredsmæssigekonsekvenser, risikofaktorer, der påvirker mange.2. prioritet: Fare for mindre alvorlige arbejdsulykker, mindre alvorlige helbredsmæssigekonsekvenser, risikofaktorer, der påvirker få.3. prioritet: Gener der påvirker få eller mange uden at forringe helbredet, ønsker om bedre komforteller æstetik.Termin (dato)Der er flere terminer/tidspunkter:n Hvornår skal handlingen være gennemført?n Hvornår skal der følges op på, om det er sket?n Hvornår skal der evalueres, om handlingen virkede efter hensigten?Ansvarlig (navn)Hvem i sikkerhedsorganisationen er ansvarlig for handlingen? Sæt navn på. Vedkommende er ansvarligfor at følge handling og melde tilbage til jer andre. Der skal være placeret et ledelsesansvar.Dato for opfølgningFastsæt en dato for opfølgning/evaluering af jeres prioriteringer, og de handlinger der er aftalt.Læs mere om APV metoder til psykisk arbejdsmiljø i”7-9-13, Godt psykisk arbejdsmiljø – et redskab til arbejdspladsen”,FOA – Fag og Arbejde.Hæftes findes på www.foa.dk under FOA førstehjælp – psykisk arbejdsmiljø.14 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eFOA – Fag og Arbejde l 15

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eLitteraturMænds vold mod kvinderStatens institut for folkesundhed, 2007Vold mod mænd i DanmarkStatens institut for folkesundhed, 2008Gennemgang af dansk og international forskning vedr. vold på arbejdspladsenaf Annie Høgh, NFA, 2001. Rapporten kan findes på www.arbejdsmiljoforskning.dkHver femte oplever vold på arbejdspladsen – undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø.Iværksat af FTF og udarbejdet af Jørgen Møller Christiansen, CASA, november 2006.Undersøgelsen kan downloades på www.ftf.dk.Volden i Danmark 1995 og 2005Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard, januar 2005, Københavns Universitet, Justitsministeriet,Det Kriminalpræventive Råd og RigspolitichefenAggression at work. Bullying, nasty teasing and violence.Prevalence, mediating factors and consequences.Annie Høgh, Ph.d.afhandling, Arbejdsmiljøinstituttet, september 2005Workrelated violence and threats and the risk of depression and stressrelated disorders,Wieclaw, J. et al., J Epidemiol Community Health 2006Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt– en 2–årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt.Lone Donbæk Jensen et al. Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital,2006. Annette Wethje og Vilhelm Borg,”Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)”,Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet, maj 2004.Forstå og forebyg voldMariann Popp og Michael Munch-Hansen, Munksgaard 2005.Saml brikkerne – til dig der arbejder alene i borgernes hjem. Inspirationsmateriale tilmedarbejdere i ældreplejen.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed i 2005.Kan findes www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.16 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eVold i skolen – Temahæfte.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning i 2004.Kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Hvis borgeren er truendePjece til sikkerhedsorganisationen i det offentlige og finanssektoren.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration i 2004.Kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Pjece til læger og andre ansatte i privat praksisUdgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed i 2003.Kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Vold og trusler på sygehuseInspirationsmateriale til ledere.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed i 2003.Kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Saml brikkerne til ledere og sikkerhedsrepræsentanter. Vejledning til ældreplejen.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed i 2003.Kan findes på www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Mødepakke om truende aggressive og voldelige kunder. Mødepakke til ledere.Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration i 2002.Kan findes påa www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel.Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. AT-meddelelse nr. 4.08.4.Arbejdstilsynet 1997.FOA – Fag og Arbejde l 17

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eInformation på nettetwww.foa.dkse under ”tema om vold”www.vold-som-udtryksform.dksocialudviklingscenter SUS står bag denne hjemmeside.de har i mange år arbejdet med problematikker omkring voldwww.bar-web.dken fælles portal fra Branchearbejdsmiljørådene (BAR)www.arbejdsmiljoforskning.dknationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag denne hjemmesidewww.at.dkHer finder du regler og lovgivning på området.det er Arbejdstilsynet (AT) der står bag denne hjemmeside18 l FOA – Fag og Arbejde

V o l d p å a r b e j d s p l a d s e n - F o r e b y g g e l s eFOA – Fag og Arbejde l 19

Vold på arbejdspladsen – ForebyggelseHæftet henvender sig til alle der beskæftiger sig med atforebygge vold og trusler på arbejdspladsen.Hvordan kommer man i gang med at lave en god voldspolitik,hvordan hænger voldsforebyggelse sammen medde faglige metoder og hvad kræver det af uddannelse?Hæftet giver også et overblik over hvordan arbejdspladsenkan forholde sig til vold i forbindelse med udarbejdelseaf de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.Endelig er der en lang række henvisninger til hvor mankan hente mere inspiration.Dette hæfte om forebyggelse af vold er et af en serie på4 hæfter under titlen ”Vold på arbejdspladsen”.De øvrige er følgende:Vold på arbejdspladsen – Fakta og informationerVold på arbejdspladsen – Når skaden er sketVold på arbejdspladsen – En undersøgelse af vold blandtFOAs medlemmer 2008Politisk ansvarlig: Inger BolwinkelRedaktion: Jens Folkersen, Charlotte Bredal, Jeanette StaffeldtLayout: girafisk design, Bente Stensen Christensen1. oplag: 200Tryk: FOAs TrykkeriJuni 2008