11.07.2015 Views

Vejledning om højlagre - Beredskabsstyrelsen

Vejledning om højlagre - Beredskabsstyrelsen

Vejledning om højlagre - Beredskabsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBrandforebyggelse<strong>Vejledning</strong> nr. 13


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBrandforebyggelse, vejledning nr. 13Udgivet af:<strong>Beredskabsstyrelsen</strong>Center for ForebyggelseDatavej 163460 BirkerødTelefon: 45 90 60 00Fax: 45 90 60 60E-mail. cfo@brs.dkwww.brs.dkUdgivet: 30. oktober 2009Sagsnr.: 2007/000551Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIndholdsfortegnelse1 Indledning ..............................................................................................................51.1 Formålet med denne vejledning......................................................................51.2 Fremtidig regulering af højlagre......................................................................51.3 Hvad er højlagre ...........................................................................................61.4 Særlige risici ved stabling til stor højde ...........................................................72 Generelt .................................................................................................................92.1 Almene krav .................................................................................................92.2 Definitioner...................................................................................................93 Administrative forhold ............................................................................................ 123.1 Lovmæssigt grundlag .................................................................................. 123.2 Praksis ....................................................................................................... 123.3 Ansøgninger og tilladelser ............................................................................ 133.4 Procedurer for sagsbehandling ..................................................................... 134 Lagermetoder........................................................................................................ 164.1 Principper ................................................................................................... 164.2 Blokstabling (ST1) ....................................................................................... 174.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6).................................................................... 184.4 Mobilreol (ST2 og ST3) ................................................................................ 194.5 Fuldaut<strong>om</strong>atisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6) ......................................................... 204.6 Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6) ............................................................... 204.7 Aut<strong>om</strong>atreoler............................................................................................. 214.8 Clad-rack (ST2 og ST3)................................................................................ 224.9 Lagerbutikker.............................................................................................. 235 Oplagskarakteristika............................................................................................... 246 Afstandsforhold ..................................................................................................... 266.1 Afstand til naboskel, vej og sti...................................................................... 266.2 Indbyrdes afstandsforhold............................................................................ 267 Brandsektioner ...................................................................................................... 287.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde.............................................................. 287.2 Inddeling i brandsektioner............................................................................ 287.3 Brandsektionsadskillelser ............................................................................. 28Oktober 2009 1


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre12.10 Redningsberedskabets dimensionering .......................................................... 6713 Rumopvarmning og ventilation ............................................................................... 6813.1 Rumopvarmning.......................................................................................... 6813.2 Ventilation .................................................................................................. 6814 Ordensregler – driftsmæssige forhold...................................................................... 6914.1 Generelt ..................................................................................................... 6914.2 Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet................................ 6914.3 Brandslukningsmateriel................................................................................ 6914.4 Branddøre .................................................................................................. 7014.5 Skiltning ..................................................................................................... 7014.6 Brandsyn og driftsmæssige forskrifter ........................................................... 7014.7 Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) .................................................... 7014.8 Adgangsbegrænsning .................................................................................. 7214.9 Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg ............................................. 7314.10 Sikring mod lyn ........................................................................................... 7415 Miljø..................................................................................................................... 7515.1 Luft............................................................................................................ 7615.2 Jord ........................................................................................................... 7715.3 Vand .......................................................................................................... 7815.4 Beredskabsplanlægning ............................................................................... 7915.5 Sundhedsmæssig vurdering ......................................................................... 7916 Bilag..................................................................................................................... 8116.1 Ansøgningsmateriale ................................................................................... 8116.2 Oplagsinddeling .......................................................................................... 8316.3 Eksempler på belægningsplaner ................................................................... 8416.4 Eksempler på sikring mod brandsmitte.......................................................... 8516.5 Overordnet princip for sikker indsats med lagerrobotter.................................. 8916.6 Eksempel, egenkontrolliste til Drifts- og vedligeholdelsesplan .......................... 9416.7 Repræsentative brandtilfælde....................................................................... 98Oktober 2009 3


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre4Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre1 Indledning1.1 Formålet med denne vejledningMyndighedernes fastsættelse af krav til brandforebyggende foranstaltninger i bygninger skermed henblik på at sikre, at risikoen for, at brande opstår og breder sig ukontrollabelt, at skadepå personer, ejend<strong>om</strong> og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, formindskes mestmuligt. Kravene skal endvidere sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.Der blev i 1990 udarbejdet et udkast til tekniske forskrifter for højlagre for at specificere detailkravenefor denne særlige type brandfarlige virks<strong>om</strong>heder. Når udkastet kun er forblevetet udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været dækkende for alle typer højlagerbyggeri,hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger.En grundig analyse af udkastet til tekniske forskrifter for højlagre fra 1990, den nuværendepraksis på <strong>om</strong>rådet samt de forskellige hensyn, der ligger til grund for de tekniske forskrifter,har vist, at det er særdeles vanskeligt at formulere detaljerede krav for så forskellige byggerier.For imidlertid at imødek<strong>om</strong>me de k<strong>om</strong>munale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgivernesbehov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre har <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>udfærdiget en vejledning på <strong>om</strong>rådet. <strong>Vejledning</strong>en, der tager udgangspunkt i styrelsenssagsbehandling og praksis, medfører ingen ændringer af reglerne på <strong>om</strong>rådet.<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for k<strong>om</strong>munernes (redningsberedskabernes)tilladelser til højlagre. Det betyder, at de forskellige forhold, s<strong>om</strong> behandles i vejledningen,ikke nødvendigvis vil være relevante i alle højlagersager.<strong>Vejledning</strong>en vil give de k<strong>om</strong>munale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialogmed de projekterende rådgivere, inden projektet fremsendes til endelig behandling i <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>.Samtidig er der tale <strong>om</strong> et værktøj, s<strong>om</strong> skal medvirke til, at de projekterendeparter får bedre mulighed for at tilvejebringe fyldestgørende dokumentation til brug formyndighedernes sagsbehandling.Det skal bemærkes, at vejledningen ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet påforprojektstadiet, hvor det er hensigten at identificere, hvilke af vejledningens emner derskal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel stadigvæk afholdes møder <strong>om</strong>det konkrete projekts grundprincipper med deltagelse af bygherren, dennes rådgivere samtk<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) og <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>.1.2 Fremtidig regulering af højlagre<strong>Beredskabsstyrelsen</strong> sendte i april 2007 udkast til <strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre i høring hos enrække myndigheder, organisationer m.fl. S<strong>om</strong> supplement til den generelle vejledning harOktober 2009 5


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre<strong>Beredskabsstyrelsen</strong> i november 2008 sendt et udkast til særskilt vejledning <strong>om</strong> frosthøjlagrei høring hos frostbranchen. På baggrund af de drøftelser, der er affødt af arbejdet med vejledningerne<strong>om</strong> højlagre og af den øvrige debat <strong>om</strong> højlagre, er der iværksat et arbejde, dernøje skal analysere hele højlager<strong>om</strong>rådet med henblik på at afklare, hvorledes den fremtidigeregulering af højlagre skal være. Til at forestå dette arbejde er der nedsat en arbejdsgruppebestående af repræsentanter fra relevante myndigheder, organisationer m.fl.Arbejdsgruppen skal i analysen inddrage sikkerhedsmæssige og økon<strong>om</strong>iske hensyn, risikobetragtninger,eventuel fastsættelse af acceptkriterier, funktionsbaserede krav, økon<strong>om</strong>iskekonsekvensvurderinger m.v. Arbejdsgruppens analyse skal udmøntes i en rapport, s<strong>om</strong> skalkunne danne grundlag for en politisk stillingtagen.<strong>Vejledning</strong>en <strong>om</strong> højlagre med supplerende vejledning <strong>om</strong> frosthøjlagre beskriver den nugældendelovgivning og praksis på <strong>om</strong>rådet. <strong>Vejledning</strong>erne vil blive opdateret i takt medudviklingen inden for <strong>om</strong>rådet og ved erhvervelse af ny viden. Afhængig af <strong>om</strong> arbejdet medden fremtidige regulering af højlagre giver anledning hertil, vil vejledningerne i givet faldskulle justeres.1.3 Hvad er højlagreEn højlagerbygning kan beskrives s<strong>om</strong> en bygning, der er større end 600 m², og hvori derstables varer eller produkter, der enten i sig selv er brændbare, eller s<strong>om</strong> er indpakket i enbrændbar emballage, til en højde større end 6 m over gulv.Højlagerbygninger anvendes i dag af fremstillingsvirks<strong>om</strong>heder, importører, eksportører ogspeditionsfirmaer. Sædvanligvis er der tale <strong>om</strong> større bygninger placeret i byernes industri<strong>om</strong>råderog tæt ved trafikknudepunkter.Højlagerfaciliteter består oftest af en eller flere lagerhaller, håndterings<strong>om</strong>råde, på- og aflæsnings<strong>om</strong>rådesamt lageradministration med tilhørende faciliteter.Illustration 1: Mindre lagervirks<strong>om</strong>hed med højlager.6Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreHåndtering af oplag sker oftest med mekaniske hjælpemidler, sås<strong>om</strong> palleløftere og gaffeltrucksaf forskellige art. Oplaget kan være emballeret på forskellig vis, f.eks. på paller, itrådbure, bulksække (fleksible beholdere til løstransport af faste materialer) og lignende.Nogle højlagerkoncepter bygger på en manuel håndtering af oplaget, mens andre bygger påen stor grad af aut<strong>om</strong>atisering, hvor der ikke færdes lagerpersonale i selve lagerhallerne.Oplaget flyttes til og fra lageret via et system bestående af forskellige typer af transportbånd.Selve processen i lagerhallen foregår ved brug af transportbånd, aut<strong>om</strong>atiserede pallestablereog robotter.Ved anvendelse af de aut<strong>om</strong>atiserede lagerkoncepter opnås der ofte en meget stor effektiviteti håndteringen af oplaget. Mange af de aut<strong>om</strong>atiserede lagerkoncepter har en optimeringsprocedure,hvor oplag flyttes rundt i reolerne, når der ikke udtages (plukkes) varer herfra.Endvidere er de fuldt aut<strong>om</strong>atiserede lagre styret af lagerhåndteringssystemer, der bevirker,at hver enkelt vare og dennes placering er registret i systemet. Det er oftest kendetegnedefor sådanne koncepter, at varerne ikke er placeret i grupper på lageret, men placeretud fra en logistisk optimering i plukkeaktiviteten.De traditionelle lagre i produktionsvirks<strong>om</strong>heder har været på tilbagegang siden 1980’erne,idet mange virks<strong>om</strong>heder har indført ”just in time”. Just in time er et logistisk princip, derbetyder, at man kun hjemtager de nødvendige varemængder, s<strong>om</strong> hurtigt ekspederes videreog dermed medfører, at der ikke skal investeres i et stort vareoplag. Denne ændring af praksishar medført, at distribution til butikker mv. ofte sker via et mellemled (distributionslagre).Distributionslagre er oftest kendetegnet ved, at de opbevarer større mængder af varer oghar et større distributions<strong>om</strong>råde. Alt efter valg af koncept kan der være tale <strong>om</strong> nationaledistributionscentre eller internationale regionale centre med et meget stort geografisk opland.Særlig skal det bemærkes, at der i de seneste 10-20 år også er sket en vækst i antallet aflagerbutikker. Lagerbutikker er butikker, hvor lagre og salgs<strong>om</strong>råder er blandet sammen påen sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på dehøjere liggende hylder. Derved opnår man en større udnyttelsesgrad ved også at foretageoplagring i højden.1.4 Særlige risici ved stabling til stor højdeBeredskabslovgivningens brandforebyggende regler <strong>om</strong>fatter først og fremmest særlige oplagstyper,der ved større mængder frembyder en risiko for skader på personer, ejend<strong>om</strong> ogmiljø i tilfælde af brand eller anden skade.For lagerbygninger med stabling i reoler til stor højde er der ud over oplagets mængde ogbrændbarhed også en anden meget væsentlig faktor, der skal medtages – den såkaldteskorstenseffekt.Oktober 2009 7


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreSkorstenseffekten medfører, at der mellem oplagret gods forek<strong>om</strong>mer en meget hastigbrandudbredelse i vertikal retning, hvis der er brand ved reolens bund. Skorstenseffektenopstår s<strong>om</strong> følge af de fysiske begrænsninger, s<strong>om</strong> oplaget giver. Den kanal der opstår, vilgive større flammehøjde.Billede 1: Skalaforsøg SP Haukur IngasonBillede 2: Fuldsskalaforsøg udført af DBI for CarlsbergSkorstenseffekten kan forstærkes ved selv et relativt svært antændeligt oplag, f.eks. vil indpakningmed f.eks. korrugeret pap eller plast medvirke til en hastig vertikal brandspredning.Model og fuldskala forsøg har vist, at der på grund af skorstenseffekten skabes en varmestrømog flammefront inden for ganske få minutter, s<strong>om</strong> hurtigt når op under loftet over oplaget.Herved opstår en varmebevægelse, der bevæger sig i alle retninger under loftet, medstråling mod overflader på nærtliggende oplag og med brandspredning til følge.8Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre2 Generelt2.1 Almene kravHøjlagre skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brandeopstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejend<strong>om</strong> og miljø finder sted, at storeværdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskesmest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.De i vejledningen angivne bygningskonstruktioner m.v. skal til enhver tid være i overensstemmelsemed bygningsreglementets bestemmelser.Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen,s<strong>om</strong> er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.Branddøre (-porte) skal være i overensstemmelse med Dansk Standard for branddøre.Skiltning og lign. skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> sikkerhedsskiltningog anden form for signalgivning.Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen:Reglerne <strong>om</strong> indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning):Arbejdsrum på faste arbejdssteder.Reglerne <strong>om</strong> flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning):Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder.Reglerne <strong>om</strong> intern færdsel – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelseaf ulykkesrisici ved intern færdsel på virks<strong>om</strong>heder.Reglerne <strong>om</strong> aut<strong>om</strong>atisk styrede anlæg – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning):Aut<strong>om</strong>atisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg.2.2 DefinitionerABA-anlæg: Aut<strong>om</strong>atisk Brandalarmanlæg.Adgangstrappe: Trappe, der er indrettet således, at redningsberedskabet kan foretage forsvarligrednings- og slukningsarbejde. Adgangstrapper kan endvidere anvendes af ambulancetjenesteni forbindelse med dens arbejde.Aut<strong>om</strong>atlager: Lagerlokale hvor der ikke under normal drift færdes personer i lagerlokalet.Beredskabslovgivning: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør afberedskabsloven.Oktober 2009 9


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBlind alarm: Ved en blind alarm forstås en alarm afgivet i god tro (typisk fra et aut<strong>om</strong>atiskbrandsikringsanlæg), hvor der ikke er sket nogen skade, s<strong>om</strong> fordrer redningsberedskabetsassistance.Brandlovgivning: Regler <strong>om</strong> brand i bygge- og beredskabslovgivningen.Byggelovgivning: Byggeloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af byggeloven.Brandsektionsvolumen: Brandsektionens bruttovolumen.Defensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages uden for en bygning rettet modbrand i bygningen.Friareal: Områder i lagerlokaler, der friholdes for reoler, oplag m.v. med henblik på at hindre,at brande breder sig og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfældeaf brand. Se også indtrængningsvej.Højlager: Alle lagerbygninger på over 600 m 2 med brændbare produkter eller produkter ibrændbar emballage, s<strong>om</strong> oplagres i større højde end 6 m over gulv.Indsatsplan: Operationel beskrivelse af særlige forhold, der er vigtige for redningsberedskabeti forbindelse med en indsats på virks<strong>om</strong>heden.Indtrængningsvej: Friareal i brandsektion, der anvendes ved redningsberedskabets indtrængning.Se også friareal.Kørevej: En tilstrækkeligt bred vej med tilhørende manøvrearealer, der er befæstet til tungtrafik svarende til brandredningskøretøjer, der kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabetsfremførsel af køretøjer ved indsats.Lagermetode: Måde, hvorpå oplaget placeres – reol eller gulvstabling.Manuellager: Lagerlokale hvor der færdes personer i forbindelse med håndtering af oplag.Karakteriseret ved en relativ stor afstand mellem reolerne til f.eks. truckkørsel.Manuelt flerniveaulager: Lagerlokale med indskudte dæk, hvor personer færdes i forbindelsemed håndtering af oplag.Mini-load: Aut<strong>om</strong>atisk lagerkoncept, der primært anvendes ved mindre oplagstyper. Karakteriseretved en meget lille afstand mellem reolerne.Offensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages inde i en bygning rettet direktemod en brand i et bygningsafsnit.Oplag: Lager af såvel emballerede s<strong>om</strong> uemballerede produkter.10Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreOplagsvolumen: De ydre dimensioner s<strong>om</strong> oplaget antager i forbindelse med lagermetoden.Det er ikke alene oplagets rumfylde, men hele det volumen, s<strong>om</strong> de ydre rammer giver.Der medregnes således også mellemrum mellem hylder og oplag såvel s<strong>om</strong> mellem oplag.Illustration 2: Gren-reol.Illustration 3: Palle-reolPakkeafsnit: Bygning eller rum, der anvendes til emballering og håndtering af produkter.Stablingshøjde: Højde fra gulvniveau og til overkant af oplag.Udgang: Sidehængt dør til:1) det fri i terræn,2) trapperum, s<strong>om</strong> har dør til det fri i terræn,3) anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum, s<strong>om</strong>har dør til det fri i terræn.Oktober 2009 11


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre3 Administrative forhold3.1 Lovmæssigt grundlagLagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter ibrændbar emballage i større højde end 6 m over gulv må kun oprettes på de vilkår, s<strong>om</strong> <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. § 2, stk. 3 i bekendtgørelse<strong>om</strong> visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.KOMMENTAR:Højlagre er <strong>om</strong>fattet af beredskabslovgivningen jf. bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 <strong>om</strong> vissebrandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag, s<strong>om</strong> ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984.3.2 Praksis<strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s praksis ved sagsbehandling af højlagre tager udgangspunkt i de tekniskeforskrifter for visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag af 1. februar 1990 med senereændringer, s<strong>om</strong> er udarbejdet af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> (tidligere Statens Brandinspektion).Tekniske forskrifter angiver med sine detailkrav et mindste sikkerhedsniveau, s<strong>om</strong> vel atmærke er et højt sikkerhedsniveau set i forhold til den almindelige byggelovgivning, idet derher er tale <strong>om</strong> brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.Når det tidligere udarbejdede udkast af 1990 til tekniske forskrifter for højlagre kun er forblevetet udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været fyldestgørende i alle tilfælde,hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger.Det er nødvendigt, at der fortsat stilles individuelle vilkår for at sikre på den ene side, at dissesærlige byggerier lever op til det samme høje sikkerhedsmæssige niveau, s<strong>om</strong> gælder forandre bygninger med brandfarlige oplag, og på den anden side, at der ikke stilles for højegenerelle krav, s<strong>om</strong> ikke behøver at gælde for alle typer af højlagre.Praksis for højlagre tager, s<strong>om</strong> nævnt ovenfor, udgangspunkt i de tekniske forskrifter for vissebrandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag, der tillader arealstørrelser på indtil 10.000 m 2 og envolumenstørrelse på indtil 60.000 m 3 under forudsætning af, at der sprinkles. Kravene til debærende konstruktioner er dog generelt strengere for højlagre. De vilkår, der skal opfyldes,udover sikring med sprinkleranlæg og konstruktionsmæssige krav, svarer i det store hele tilde normale vilkår for brandfarlige virks<strong>om</strong>heder.Det er styrelsens praksis at stille krav <strong>om</strong> sprinkling i højlagre, når et af følgende forhold eropfyldt: Etageareal > 2.000 m 2 , rumindhold > 16.000 m 3 eller stablingshøjde over 8 m.Rumvolumen max. 60.000 m 3 .Visse af de krav, s<strong>om</strong> <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> stiller for højlagre, kan være de samme s<strong>om</strong> i detekniske forskrifter, hvorfor styrelsen ofte vælger blot at henvise til de relevante bestemmel-12Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreser i de tekniske forskrifter. Dette må dog ikke tages s<strong>om</strong> udtryk for, at de tekniske forskrifteri det hele finder anvendelse.3.3 Ansøgninger og tilladelserHøjlagre, dvs. lagre med et etageareal på over 600 m 2 for oplagring af brændbare produktereller produkter i brændbar emballage med stablingshøjde større end 6 m, må kun oprettespå de vilkår, s<strong>om</strong> <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille.Højlagre må kun oprettes med k<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse.Ved <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s sagsbehandling vil der være tale <strong>om</strong> en konkret vurdering i hvertenkelt tilfælde. Selv<strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det doggivet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette itilfælde af brand. Der er forskellige højder, arealer og volumener, s<strong>om</strong> medfører, at styrelsenstiller krav <strong>om</strong> tekniske anlæg.S<strong>om</strong> for andre tilladelser, der udstedes i medfør af beredskabslovgivningen, gælder det, aten tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.Det fremgår også af reglerne, at tilladelser, s<strong>om</strong> ikke benyttes inden 1 år, anses forbortfaldet, jf. § 5 i bekendtgørelse <strong>om</strong> visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.3.4 Procedurer for sagsbehandlingI forbindelse med et byggeri, der skal <strong>om</strong>fatte højlagre, er det vigtigt, at myndighederne tidligtbliver en del af projekterings-processen. S<strong>om</strong> i andre store projekter kan der være mangeforskellige forhold, s<strong>om</strong> skal tages med i betragtning.Ansøgningens indholdAnsøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til k<strong>om</strong>munalbestyrelsen(redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer.Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentationudfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvisforstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindreandet er aftalt.Alt tegningsmateriale skal være påført målestoksforholdet og skal indeholde enhver oplysningaf betydning for sagens behandling.I bilaget, afsnit 16.1, er det anført, hvilke oplysninger og materiale der er nødvendig for behandlingaf en højlagersag. Listen er ikke udtømmende.SagsbehandlingK<strong>om</strong>munens planmyndighed gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningener overholdt. Ved særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvor-Oktober 2009 13


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagrevidt placeringen kan give anledning til særlige gener. I denne vejledning tænkes der primærtpå det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen.Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeressådan, at brand ikke medfører, at føls<strong>om</strong>me bygninger skalevakueres.KOMMENTAR: Føls<strong>om</strong>me bygningerer f.eks. plejehjem, skolerog sygehuse.Figur 1: Principper for sagsgang ved behandling af højlagersagerHøjlagrene vil være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven på forskellige måder alt efter hvilkestoffer og produkter der oplagres og i hvilke mængder, hvilket fremgår nedenfor:Oplagring af farlige stoffer i mængder på eller over tærskelmængderne i risikobekendtgørelsensbilag 1. Disse anlæg vil være <strong>om</strong>fattet af reglerne i risikobekendtgørelsenog vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovenog godkendelsesbekendtgørelsen. Lagrene vil endvidere være VVM-pligtige i henholdtil VVM-bekendtgørelsen. De statslige miljøcentre er tilsyns- og godkendelsesmyndighed.14Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreOplagring af farlige stoffer i mængder over kolonne 2-tærsklen, men under kolonne3-tærsklen. Disse anlæg vil ligeledes være <strong>om</strong>fattet af reglerne i risikobekendtgørelsen,og de vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovenog godkendelsesbekendtgørelsen. K<strong>om</strong>munerne, s<strong>om</strong> er tilsyns- og godkendelsesmyndighed,skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, <strong>om</strong> lageret erVVM-pligtigt (den såkaldte "screening").Oplagring af kemiske stoffer og produkter, herunder oplag af farlige stoffer i mængderunder kolonne 2-tærsklen. Disse anlæg vil være godkendelsespligtige i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen (listepunkt D201 i godkendelsesbekendtgørelsensbilag 2). K<strong>om</strong>munerne, s<strong>om</strong> er tilsyns- og godkendelsesmyndighed,skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, <strong>om</strong> lageret er VVMpligtigt(den såkaldte "screening").Oplagring af andre stoffer og produkter. Disse lagre er ikke godkendelsespligtige,men er <strong>om</strong>fattet af miljøbeskyttelseslovens § 42. K<strong>om</strong>munerne fører miljøtilsyn meddisse lagre.Det skal bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt har været behandlet højlagre medoplag i størrelser, s<strong>om</strong> medførte, at virks<strong>om</strong>heden var <strong>om</strong>fattet af risikobekendtgørelsen. Detvurderes dog, at det er sandsynligt, at der på sigt vil kunne forek<strong>om</strong>me højlagre, s<strong>om</strong> vil være<strong>om</strong>fattet af risikobekendtgørelsen.De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand, undersøges primært af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>,idet beredskabsloven bl.a. foreskriver, at brandfarlige virks<strong>om</strong>heder skal opføressåledes, at risiko for skader på miljø formindskes mest muligt. De miljømæssige konsekvenserved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store virks<strong>om</strong>heder. Ukontrolleredebrande vil medføre et stort vandforbrug, s<strong>om</strong> bortledes under slukningsarbejdet. Afløbssystemetpå selve virks<strong>om</strong>heden såvel s<strong>om</strong> ude i det offentlige net skal fremgå af redningsberedskabetsindsatsplaner.Vedrørende miljøforhold, se nærmere i kapitel 15.Oktober 2009 15


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre4 Lagermetoder4.1 PrincipperHøjlagre er ikke kun stabling af oplag i reoler. Der er mange forskellige metoder, hvorvedder kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virks<strong>om</strong>hedens drift og den type oplag,der håndteres.Udviklingen af de forskellige koncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler tilsigterderfor ikke at være en udtømmende gennemgang. Ved hvert eksempel er der en kortforklaring, der overordnet set beskriver, hvilke særlige brandmæssige hensyn der skal tages.Illustration 4: Stablingsmåde og reoltyper s<strong>om</strong> de defineres ifm. sprinkleranlæg.ST1: fritstående lagre eller lagre i k<strong>om</strong>pakte blokkeST2: paller i enkeltrækker (d.v.s. med gange s<strong>om</strong> er mindst 2,4 m brede)ST3: paller i flere rækker (inkl. dobbelte)ST4: pallereolST5: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 mST6: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m.16Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre4.2 Blokstabling (ST1)S<strong>om</strong> udtrykket angiver, er der tale <strong>om</strong> stabling i <strong>om</strong>råder, hvor oplaget er placeret tæt påhinanden sådan, at det fremstår s<strong>om</strong> massive stablingsfelter – blokke. Der vil være tale <strong>om</strong>manuellager, dvs. håndtering foregår manuelt med forskelligt håndteringsudstyr.Illustration 5: Blokstabling – stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign.Oplaget er pakket i kasser, bure eller blot på paller, s<strong>om</strong> er stablet oven på hinanden. Metodenmedfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller medtage helestablen.Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår noglehulrum, kan man betragte det s<strong>om</strong> en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrumbetyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Når der skal sprinkles, kandenne type oplag s<strong>om</strong> oftest stables til en relativt stor højde, hvor sprinklere alene er placeretunder loft, dog afhængigt af den valgte sprinklerstandard eller -norm, se også afsnit 9.2.Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremk<strong>om</strong>me hulrum, s<strong>om</strong> vil være skjulte ogsvært tilgængelige. Sådanne oplag kan ikke betragtes s<strong>om</strong> massiv blokstabling. Denne stablingsformmedfører ofte en reduceret mulighed for højstabling, da vandet fra en sprinkler harsvært ved at nå de skjulte hulrum.Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen ellerproduktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre brandspredning over friarealer og dermed udgøreen mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget.Ved stabling i højden af emner, s<strong>om</strong> let kan væltes, skal man være opmærks<strong>om</strong> på, at personersfærdsel på gulvet ikke er acceptabel. Redningsberedskabet skal særligt iagttage detteforhold, når der foretages brandsyn samt ved tilkald til alarmer på virks<strong>om</strong>heder med gulvstabling.Oktober 2009 17


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6)Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet ellerlagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode, dergiver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggendeoplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af de håndteringsmaskiner,der skal hente oplaget ned.Illustration 6: Manuelt lager med reolstablingStabling i reoler kan foregå i mange forskellige sammenhænge. Der kan være tale <strong>om</strong> entraditionel lagerbygning, hvor det alene er personer med tilknytning til virks<strong>om</strong>heden, derfærdes i bygningen. Metoden anvendes dog også i lagerbutikker, hvor der færdes ikke stedkendtepersoner, s<strong>om</strong> f.eks. kunder mellem reolerne. Reolstabling benyttes både i manuellagreog aut<strong>om</strong>atlagre. Princip for håndtering af varer i aut<strong>om</strong>atlagre er beskrevet i nedenståendeafsnit 4.5.Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum ogdermed <strong>om</strong>givet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge opgennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten er udtalt i denne typelagre.Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennemoplaget, s<strong>om</strong> kan ligge skjult. Endvidere er der ved oplagringshøjder over 8 m problemermed at ramme de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag,der skal efterslukkes.18Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIllustration 7: Placering af mellemrum i reolsystemerReoltyperne ST 4, 5 og 6 bygger på et system med udkragede bærende dele, s<strong>om</strong> vedbrandpåvirkning kan betyde kollaps af grene eller hylder. Oplaget vil kunne samles ved fodenaf reolen og dermed skabe ustabile bunker af oplag. Det vil være svært at k<strong>om</strong>me til at slukkebunkerne, da friarealerne kan være spærret.4.4 Mobilreol (ST2 og ST3)Illustration 8: Mobilreoler, flytbare reoler med skiftende friarealMobilreoler er igen en variant af reolstabling. Metoden adskiller sig dog fra den almindeligereolstabling på nogle <strong>om</strong>råder.Reolerne kan således skifte position ved hjælp af et mekanisk system, s<strong>om</strong> kan svigte underbrand og gøre det svært for redningsberedskabet at k<strong>om</strong>me ind til de enkelte hylder.Oktober 2009 19


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreVed mobilreoler disponeres der med oplags<strong>om</strong>råder, der fremstår s<strong>om</strong> oplagring, s<strong>om</strong> kansidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici tilstede, og det er derfor nødvendigtat udlægge friarealer. Derfor skal ubeskyttede mobilreoler være opdelt i felter af ca. 400 m²,s<strong>om</strong> er adskilt af mindst 3 m brede friarealer.Der vil s<strong>om</strong> udgangspunkt altid være tale <strong>om</strong> manuellagre, når der benyttes mobilreoler, dade varierende reolpositioner gør det vanskeligt at robot styre vareplukningen og den viderehåndtering ud af lageret.Ved installation af slukningsanlæg er reolhøjde og -afstand afgørende for placeringen afslukningsanlæggets enkeltk<strong>om</strong>ponenter, således at der kan opnås en tilstrækkelig slukningseffekt.4.5 Fuldaut<strong>om</strong>atisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6)Illustration 9: Fuldt aut<strong>om</strong>atiseret lagerReolstabling kan også foregå fuldaut<strong>om</strong>atisk i aut<strong>om</strong>atlagre. Her er håndteringssystemet baseretpå c<strong>om</strong>puterstyrede håndteringsmaskiner, der kører i reolgangene og nedtager varer tilplacering på transportbånd for enden af reolrækken. Afstanden mellem reolerne kan varierealt efter oplagets dimensioner. Ved håndtering af mindre enheder kan der være en megetlille afstand mellem reolerne (mini-loads), og derved er risikoen for brandspredning mellemreolerne mere sandsynlig.4.6 Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6)Denne lagertype er i princippet en variant af et lager med reolstabling og et aut<strong>om</strong>atiseretlagerhåndteringssystem.20Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreKonceptet har samme kendetegn, s<strong>om</strong> er gældende for generel reolstabling, s<strong>om</strong> tidligere erbeskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste farem<strong>om</strong>ent er her, at de ansatte færdes i flere niveaueri lageret, og håndteringsmaskinerne afsætter varer på hylderne fra bagsiden.Illustration 10: Snit gennem aut<strong>om</strong>atiseret/manuelt flerniveau lager.Det er under projekteringen vigtigt at huske på, at flugt- og indtrængningsvejene skal væreoverskuelige og i øvrigt fremtræde tydeligt, liges<strong>om</strong> tidlig detektering og hurtig varsling ervigtig. Det vil også være nødvendigt at vurdere de risici, der følger af, at redningsberedskabetskal trække ind på de højere beliggende niveauer i en røgfyldt bygning.4.7 Aut<strong>om</strong>atreolerIllustration 11: Aut<strong>om</strong>atreoler med manuelt pluk.Oktober 2009 21


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreI princippet er der tale <strong>om</strong> en reol med enten bevægelige hylder eller et hyldesystem, hvoroplaget hentes ned fra hylderne. Konceptet anvendes primært ved oplagring af mindre produkter.Det er en særlig udfordring, at oplaget er lukket af på stort set alle sider med begrænset adgangtil en del af fronten. Det er ikke muligt at færdes inde i systemet på grund af den trangeplads. Såfremt der opstår en brand i reolsystemet eller oplaget, er det meget svært atk<strong>om</strong>me til det brændende materiale, hvilket betyder, at systemet må åbnes forskellige stederfor påsprøjtning af vand.Alt efter aut<strong>om</strong>atikken i systemet kan det være svært at installere aut<strong>om</strong>atiske slukningssystemer.Vandslukning kan korrekt installeret medvirke til en begrænsning af brandudbredelse,men på grund af de oftest tæt placerede hylder, vil det dog kun være i den enkelte reolenhed.Ved ønske <strong>om</strong> brug af et slukningsanlæg baseret på anvendelse af inerte luftarter må detforventes, at dette skal installeres s<strong>om</strong> et kaskadesystem. Det vil sige, at der skal være enkonstant tilførsel af slukningsmiddel over en periode, der strækker sig fra detekteringen afbranden til redningsberedskabets ank<strong>om</strong>st. Dette skyldes, at der er behov for en stadig nedbringelseaf iltprocenten for at begrænse muligheden for genantændelse.4.8 Clad-rack (ST2 og ST3)Clad-Rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgørbygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Forek<strong>om</strong>mer oftest s<strong>om</strong> metalreoleruden brandisolering med påhæftede sandwichpaneler s<strong>om</strong> ydervægge.Illustration 12: Clad-rack stålreoler med sandwichpaneler.22Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreDer vil næsten altid være tale <strong>om</strong> aut<strong>om</strong>atlagre, hvor reolerne udgør en del af lagerhåndteringssystemet,se også afsnit 4.5.Byggeprincippet betegnes også s<strong>om</strong> silobyggeri, idet der er tale <strong>om</strong> en meget k<strong>om</strong>pleks statiskkonstruktion med brandmæssigt ubeskyttede stålkonstruktioner. Det tætte gitterværkfrembringer et statisk system, hvor kræfter kan <strong>om</strong>lejres. Sandwichpaneler giver en indsatsmæssigudfordring, da de ved direkte brandpåvirkning tidligt kan delaminere og dermedmedføre fare for nedstyrtning af stålplader.4.9 LagerbutikkerLagerbutikker er butikker, hvor lager og salgs<strong>om</strong>råder er blandet sammen på en sådan måde,at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggendehylder. I international sammenhæng betegnes de s<strong>om</strong> ”Big Box Stores”. Anvendelsen s<strong>om</strong>salgslokale betyder, at de i relation til byggelovgivningen endvidere skal henføres til anvendelseskategori3.Illustration 13: Lagerbutik med varer i lav højde og regulært oplag på øvre hylder.Konceptet har samme kendetegn, s<strong>om</strong> er gældende for generel reolstabling i manuellagre,s<strong>om</strong> tidligere er beskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste farem<strong>om</strong>ent er her, at der ud overde ansatte også færdes personer, s<strong>om</strong> ikke er stedkendte. Dette medfører, at det er megetvigtigt, at flugtveje er overskuelige og i øvrigt fremtræder tydeligt, liges<strong>om</strong> tidlig detekteringog hurtig varsling er vigtig.Derudover er muligheden for at kontrollere personernes (kundernes) adfærd mindre end ilagerbygninger, hvor der kun er begrænset offentlig adgang, hvilket øger risikoen for, at deropstår brand.Oktober 2009 23


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre5 OplagskarakteristikaNår det skal vurderes, hvilke krav der er nødvendige at fastsætte til et højlagerbyggeri, erdet vigtigt at klarlægge de risici, der er forbundet med det konkrete oplag og dets karakteristik,dvs. fastsætte en oplagsklassifikation.Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og atder derfor tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når oplagsklassifikationenfastsættes.Normalt kan en oplagsklassifikation fastsættes, liges<strong>om</strong> det gøres, når der skal foretagesklassifikationen af den sprinklerklasse, der gælder for et oplag – også i højlagre, der ikkes<strong>om</strong> udgangspunkt forventes sprinklet.En lang række produkter og materialer er allerede klassificeret i sprinklerforskrifter og litteraturi form af tabeller.Figur 2: NFPA klassifikation af oplag – klasse I, II, III, IV og HHO anvendes ved sprinklerklassifikation24Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreFigur 3: CEA 4001, materialefaktor for bestemmelse af sprinklerklassifikationS<strong>om</strong> det fremgår af ovennævnte Figur 2 og Figur 3, er der s<strong>om</strong> udgangspunkt sammenfald iresultaterne ved anvendelse af begge forskrifter.Når et oplag ikke direkte kan findes i tabeller, vil det ofte være muligt at sammenligne medlignende produkter eller materialer, der fremgår af tabeloplysningerne. Det skal også undersøges,<strong>om</strong> der er foretaget fuldskalaforsøg, der kan give en indikation af, hvordan oplaget vilreagere under påvirkning af en brand.Det er afgørende, at sådanne vurderinger sker ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og atder tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når der fastsættes en oplagsklassifikation.S<strong>om</strong> eksempel er oplag af træ meget velbeskrevet i sprinklersammenhæng, men ettræoplags form og karakteristik vil medføre, at hvis man alene går ind i en tabel og findertræ, vil man få en klassifikation, der ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske risiko. Eksempelviser oplag af t<strong>om</strong>me træpaller i reoler aldrig testet med almindelige sprinklerhoveder.Der er foretaget forsøg, hvor der har været anvendt ESFR og large drop sprinklere. Disseforsøg har vist, at brande i paller er yderst vanskelige at begrænse og slukke med sprinkleranlæg.Træpallers fysiske opbygning medfører, at de har en høj Heat Release Rate (HRR),og derfor bør palleoplag altid placeres på et sted, hvor de ikke frembyder risiko for brandspredning.Oktober 2009 25


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre6 Afstandsforhold<strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s fastsættelse af afstandskrav i vilkårene for en tilladelse til opførelse afhøjlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder ogoplag.I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav <strong>om</strong> større afstande i forhold til overflader ogbygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger vedsummationsmetoden.6.1 Afstand til naboskel, vej og stiEn brandsektion med højlager skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- ogstimidte. Dog gælder det, at en brandsektion med højlager, s<strong>om</strong> er højere end 10 m, skalhave en afstand til naboskel, vej- og stimidte, der mindst svarer til bygningens højde målt fraterræn til murkrone. Herudover skal en brandsektion med højlager s<strong>om</strong> udgangspunkt haveen afstand til vejskel på 5 m.Illustration 14: Afstandskrav fra højlagersektion til skel.6.2 Indbyrdes afstandsforholdBygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, s<strong>om</strong>mindst svarer til summen af de afstande, s<strong>om</strong> de pågældende bygninger og brandsektionerskal have til naboskel.Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningensbestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvisde udvendige vægoverflader er udført s<strong>om</strong> mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,D0 [klasse1 overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført s<strong>om</strong> beklædning klasse K110 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning].Bygninger og brandsektioner, s<strong>om</strong> har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andrebygninger på grunden, betragtes s<strong>om</strong> fritliggende.26Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreEksempel:Administrationsbygning med udvendig vægoverflade af K 1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 mBrandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 mInbyrdes afstand =12,5 mEn nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, nårder etableres brandsektionsadskillelser i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit 7.3- 7.5.Hvis bygninger og oplag m.v., der <strong>om</strong>fattes af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placerespå samme grund s<strong>om</strong> højlagre, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for deindbyrdes afstandsforhold efter samme principper s<strong>om</strong> angivet i de tekniske forskrifter forvisse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.Ved højlagre med ydervægge, der er mindst klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] udenåbninger, kan den indbyrdes afstand mellem bygningerne fastsættes s<strong>om</strong> svarende til mindsthøjden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone.For brandsektioner større end 100.000 m³ skal afstanden mellem lagerbygningerne mindstsvare til højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. Dogmå afstanden aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen påfacaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kW/m². Det er en forudsætning, atydervægge på modstående bygninger ikke har vinduer eller andre åbninger og mindst har enbrandmodstandsevne svarende til EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ved andre strålingsniveauerbestemmes den konkrete afstand ud fra bygningskonstruktionerne.Oktober 2009 27


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre7 Brandsektioner7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde.Der er s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor store højlagerbygninger, der kanopføres. Man skal dog være opmærks<strong>om</strong> på, at blandt andet store volumener er en af deparametre, s<strong>om</strong> kan medføre, at <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> fastsætter særligt <strong>om</strong>fattende vilkår tilk<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse.Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav <strong>om</strong> dokumentation for særlige forhold, der harbetydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentationfor, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller atder er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgendebrandslukning.7.2 Inddeling i brandsektionerHøjlagre skal s<strong>om</strong> udgangspunkt indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelsemed de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.Størrelsen af brandsektioner med højstabling må s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke overstige 10.000m².Brandsektioner på over 600 m², dvs. alle højlagre, må kun indrettes i 1-etages bygningersamt i stueetagen i en bygning med 1 etage og kælder.Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner,der er indrettet til højstabling. Etager over brandsektioner for højstabling må ikkeindeholde beboelsesafsnit. Her tænkes primært på indskudte etager.7.3 BrandsektionsadskillelserDet danske princip for udførelse af brandsektionsadskillelser er baseret på, at adskillelsen, ik<strong>om</strong>bination med en påregnelig indsats fra redningsberedskabet igangsat inden for et nærmereangivet tidsrum, kan hindre brandspredning.<strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s vilkår for brandsektionsadskillelser, s<strong>om</strong> de bliver formuleret i en tilladelsetil at opføre højlagre, tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarligevirks<strong>om</strong>heder og oplag.For højlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vilredningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålideligopdeling af de meget store højlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkeligafstand mellem de brandmæssige enheder.28Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreVæggeEn brandsektionsvæg skal udføres mindst s<strong>om</strong> en bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0[tung BS-bygningsdel 60] - dog mindst bygningsdel (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel120], hvis stablingshøjden overstiger 8 m. Bemærk at der skal tages hensyn tilden mekaniske påvirkning (M) i forbindelse med sektionsvæggene.I Tabel 1 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der s<strong>om</strong> oftest vil blive stillet tilbrandsektionsadskillelser i højlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden.Bruttoareal af brandsektion [m²] Stablingshøjde [m] Brandsektions-adskillelser Lukning af åbningerA ≤ 2.000A> 2.000h ≤ 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-Ch > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-Ch ≤ 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-Ch > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-CTabel 1: Sammenfatning af mulige krav til brandsektionsadskillelserTunge sektionsvægge (beton eller murværk) betragtes normalt s<strong>om</strong> tilstrækkelige i forholdtil opfyldelse af M-kravet. Ved benyttelse af panelvægge kan der stilles krav <strong>om</strong>, at stabilitetover for mekanisk påvirkning dokumenteres, f.eks. ved klassifikation hertil i henhold tilDS/EN 13501-2.Ved særlige risikoforhold, sås<strong>om</strong> risiko for væltende reoler eller lign., kan der stilles krav <strong>om</strong>,at sektionsvægges stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold.Opdeling af bygninger med vægge, der teoretisk beregnes til kollaps i en forudbestemt retning,vil s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke medføre, at brandsektionerne betragtes s<strong>om</strong> værende adskilte.Oftest vil bygningsge<strong>om</strong>etrien indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabetat sikre den tilbagestående væg mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kansåledes ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse mellem to volumener kan dogforetages ud fra en bygherres ønske <strong>om</strong> ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volumenerkan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nødvendigeslukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi s<strong>om</strong> følge afrøg og vandskader.Etagedæk og trapperumEn sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres s<strong>om</strong> mindst bygningsdel klasse REI 60A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Hvor adskillelsen er placeret højere end 8 m over sektionensgulv, forlanges dog mindst bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120].En indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgøren selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudtetage i samme brandsektion, når flugtvejsforholdene i øvrigt er i orden, og kravet tillængden af indtrængningsveje overholdes.Oktober 2009 29


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre7.4 Sikring mod brandsmitteSektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved en ydervæg, der er udført s<strong>om</strong> en EI A2-s1,d0-konstruktion, sammenbygges med denne. Ved en ydervæg, der er udført s<strong>om</strong> en EIkonstruktion,skal sektionsvæggen føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædningsinderside.b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m væreudført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter, afhængigaf kravet til sektionsvæggen, og uden åbninger af nogen art (bortset fra dørEI 2 60-C [BS dør 60]) og med udvendig overflade, der mindst er beklædning klasseK 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].K<strong>om</strong>mentar:Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsektionsvæggen,men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri.Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til enafstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side (brandkam).Løsning med 5 mydervæg med krav tilbrandmodstandsevne.Løsning med 5 mydervæg med krav tilbrandmodstandsevne.Brandsektionsafgrænsende væg.Brandsektionsafgrænsendevæg.Løsning hvor sektionsvæggenføres gennemydervæggen til 0,5 m frayderside af facaden.Løsning med 5 mydervæg med krav tilbrandmodstandsevne.Illustration 15: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med ydervæg.30Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreFremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kander stilles krav <strong>om</strong>, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabetsorientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelsemed Arbejdstilsynets regler for sikkerhedsskiltning.Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstatning)udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter vedsektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0.Der må ikke være åbninger af nogen art i brandkamserstatninger, og isolering skal væreubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnetmateriale, s<strong>om</strong> er defineret i afsnit 8.5.Sikringen af taget i et mindst 5 m bredt bælte skal have forbindelse med brandsektionsvæggen,men placering i forhold til væggen er i øvrigt valgfri under forudsætning af, at brandkamserstatningenunderstøttes af bærende konstruktioner med en brandmodstandsevne på60 hhv. 120 minutter.S<strong>om</strong> et alternativ til brandkamserstatning kan den sektionsafgrænsende væg føres op overtaget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion s<strong>om</strong> den underliggendevæg, og med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen.Se principskitse på Illustration 16 nedenfor.LøsningmedbrandkamLøsning medbrandkamserstatningLøsning medbrandkamserstatning5 m5 m0,5 mIllustration 16: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med tag.I bilag afsnit 16.4 er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod brandsmitteved tag, når der er krav <strong>om</strong> sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0.Oktober 2009 31


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreHvis taghældningen er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skalbrandkamserstatningen have en udstrækning af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektionsafgrænsendevæg, og brandkammen skal føres op til en sådan højde, at der opnås en afstandaf mindst 5 m mellem de modstående tage, se Illustration 17 nedenfor.Illustration 17: Brandkam hhv. brandkamserstatning hvor taghældning mod sektionsvæg er større end 1:8.Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) vedvinklen udføres med samme klassifikation s<strong>om</strong> sektionsadskillelsen, og taget skal udføresmed en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter i et sådant<strong>om</strong>fang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen.Ved høje konstruktioner vil der typisk blive stillet krav <strong>om</strong> forøgetudstrækning.Illustration 18: Sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. NB! Husk tag.b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde (risiko for ”høj-lav smitte”),skal den højere brandsektions ydervæg over den lavere brandsektions tag udføresmed samme klassifikation s<strong>om</strong> sektionsadskillelsen. Hvis den højere brandsektions tag ermindre end 5 m over den lavere brandsektions tag, skal ydervæggen udføres med 0,5 mhøj forsvarligt afdækket brandkam, s<strong>om</strong> beskrevet i det foregående, eller med brandkamserstatningpå den højere liggende tagflade. Brandkamserstatningen skal udføres32Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreuden åbninger til en afstand af 5 m ind på tagfladen fra facaden og med en brandmodstandsevnepå mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificerettil (R)EI 120-M A2-s1,d0 og være understøttet af konstruktioner med brandmodstandsevnepå 60 hhv. 120 minutter. Isolering skal være ubrændbar, og tagdækningskal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, s<strong>om</strong> er definereti afsnit 8.5.S<strong>om</strong> et alternativ til sikring af den højere bandsektions ydervæg og tag kan den laverebeliggende brandsektions tag udføres s<strong>om</strong> mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] (dog REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120], når denbrandsektionsadskillende væg er (R)EI 120-M A2-s1,d0) og uden åbning af nogen artinden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Isolering skal væreubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigtegnet materiale, s<strong>om</strong> er defineret i afsnit 8.5. Bærende konstruktioner i den lavere beliggendebrandsektion skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv.120 minutter.Se også principskitser på Illustration 19 nedenfor.I bilag, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lavbrandsmitte, når der er krav <strong>om</strong> sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0.= 0,5 m5 m= 5 m= 5 m> 5 m5 mIllustration 19: Princip for sikring mod høj-lav brandsmitteVed anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at denvandrette sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a),der modsvarer højden på den højere ydervæg, dog aldrig mere end 15 m.Oktober 2009 33


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIllustration 20: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler7.5 Åbninger i brandsektionsadskillelserÅbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme,s<strong>om</strong> mindst er bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60].Såfremt døre, porte eller lemme ønskes fastholdt i åben stilling i driftstiden, bør disse væreforsynet med ABDL-system (Aut<strong>om</strong>atisk branddørlukningsanlæg). Branddøre, porte og lemme,der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstidensophør.Rørgennemføring og lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tætpå en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.Transportåbninger.Billede 3: Brandskydeport ved åbning for transportbånd.Transportbånd, kædebane og lign. kan føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende vægeller etageadskillelse.Åbningen skal forsynes med dør eller lem svarende til mindst bygningsdel klasse EI 2 60-CA2-s1,d0 [BS-dør 60].34Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreDøren (lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt s<strong>om</strong> ved ADBL-styring. Ved lukning skaltransportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen.I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, s<strong>om</strong>lukker døre (lemme) og standser transportorganet s<strong>om</strong> angivet i punkt b), andet punktum.Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres ved skiltning.K<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der foretages udskæringer i døreneeller lemmene på visse betingelser:a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden,jf. Figur 4. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større <strong>om</strong>fang at være begrænset.b) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at døreneeller lemmene lukker pålideligt. Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformationerog lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis ”hænger”.c) Der skal etableres et slukningsanlæg, s<strong>om</strong> beskytter mod brandspredning gennemtransportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet tilsikring af objekter eller flader (vinduessprinkling).Figur 4: Placering af transportåbningerK<strong>om</strong>mentar:K<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde.Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, s<strong>om</strong> nogenlunde svarer til den tæthed, s<strong>om</strong> lukkede branddøre ialmindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner s<strong>om</strong> én brandsektion med de deraf følgendekonsekvenser med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, brandventilation, aut<strong>om</strong>atiskbrandalarmanlæg, sprinkling m.v.Oktober 2009 35


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre7.6 Indretning af højlagerafsnitOplagsfelterLager<strong>om</strong>råder skal opdeles i oplagsfelter på maksimalt 400 m², og felterne skal være adskiltmed mindst 3 m brede friarealer. Hvor der anvendes reolopstilling, og afstanden mellem reolrækkerer mindst 3 m, betragtes hver reolrække s<strong>om</strong> et oplagsfelt.Disponering af højlageret med hensyn til oplagsfelter, reolopstillinger, inventar mv. skal tilgodesekravene til flugt- og indtrængningsveje, s<strong>om</strong> er nærmere beskrevet i afsnit 10.1 og12.1.I højlagre, der er sprinklede, er der mulighed for at have mindre afstand mellem reolrækkereller sammenhængende reoler, hvor hver reolrække kan være større end 400 m². Der kandog forek<strong>om</strong>me begrænsninger på oplagsfelternes størrelse s<strong>om</strong> følge af bestemmelserne iden valgte sprinklerforskrift samt begrænsning i, hvor lille afstanden mellem reoler kan blivei forhold til sikring af mulighed for en forsvarlig indsats. Forklarende figurer kan ses i bilagetafsnit 16.2.Andre funktioner i højlagreS<strong>om</strong> udgangspunkt skal højlagre indrettes i selvstændige brandsektioner, der er adskilt fraøvrige bygnings<strong>om</strong>råder med andre funktioner end lager, s<strong>om</strong> vil kunne indebære større antændelsesrisiko.Der kan dog i visse tilfælde accepteres andre funktioner i mindre <strong>om</strong>fangs<strong>om</strong> beskrevet i det følgende.I sprinklede højlagre kan der normalt accepteres et eller flere pakkeafsnit på hver indtil 200m². To eller flere pakkeafsnit regnes s<strong>om</strong> ét afsnit, hvis den indbyrdes afstand mellem afsnitteneer mindre end 4 m. Der må i forbindelse med pakning ikke indgå arbejdsprocesser, s<strong>om</strong>involverer brug af åben ild eller anvendelse af krympefolier.I højlagersektioner, der enten er sprinklede eller forsynet med ABA-anlæg, kan der accepteresmindre værkførerkontorer og pauserum med en anvendelse, der alene kan henføres tillav brandrisiko. Hvis afgrænsende vægge ikke yder nogen brandmæssig adskillelse, må derikke være kogeapparater, kaffemaskiner eller lignende i rummet. Endvidere skal der sikresmod brandspredning ved friholdelse af et <strong>om</strong>råde på 4 m uden for lokalets afgrænsendevægge. Ved sprinklede højlagre kan friarealer ved disse lokaler udelades, hvis lokalerne eradskilt med mindst brandcelleafgrænsende bygningsdele. Såfremt lokalet kun har flugtvejgennem højlageret, skal der sikres tilstrækkelige oversigtsforhold i forhold til en brand i højlageret,f.eks. ved at væggene hovedsageligt udføres af gennemsigtigt glas, ved installeringaf aut<strong>om</strong>atisk varslingsanlæg eller tilsvarende.Områder til garagering og opladning af trucks må s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke indrettes i brandsektionermed højlagre. I højlagersektioner, der er sprinklede, vil det ofte kunne accepteres,at der indrettes mindre rum eller <strong>om</strong>råder til opladning og garagering af trucks, på betingelsers<strong>om</strong> fastlægges på basis af den konkrete bygningsudformning og indretning.36Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre8 Konstruktive forhold8.1 GenereltBygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioneri brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdelei konstruktionen.8.2 Bærende bygningskonstruktionerI højlagre skal bærende konstruktioner udføres s<strong>om</strong> mindst R60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel60]. Bærende konstruktioner <strong>om</strong>fatter bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktioner også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærendekonstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risikofor progressivt kollaps.I højlagre, hvor der stables højere end 8 m, skal alle betydende bærende konstruktioner væreudført s<strong>om</strong> mindst klasse R120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120].Betydende bærende konstruktioner er konstruktionselementer, hvis funktion er afgørende forbygningens overordnede stabilitet, og hvor kollaps af konstruktionsdelen medfører risiko forkollaps af et større <strong>om</strong>råde af tagfladen. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkretvurdering, hvor mange kvadratmeter tagflade der kan accepteres at kollapse ved svigt af etkonstruktionselement. Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, s<strong>om</strong> kan berøres ved kollaps,godt kan være væsentligt større end det areal, s<strong>om</strong> konstruktionsdelen regnes belastetmed ved statisk beregning.Der må således ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for et 60minutters standardbrandforløb. Ved stabling højere end 8 m må der endvidere ikke kunneske svigt af betydende bærende konstruktioner inden for et 120 minutters standardbrandforløb.Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selv<strong>om</strong> sekundærekonstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktionerbrandsikres til et tilsvarende niveau s<strong>om</strong> de bærende konstruktioner.Et partielt, indskudt etagedæk samt konstruktioner, der bærer dette, kan udføres uden kravtil brandmodstandsevnen, når etagedækket er mindre end 150 m², og dæk eller understøtningerikke indgår i bygningens betydende bærende konstruktioner. Såfremt det indskudtedæk er placeret højere end 2,5 m over gulv, eller dækket indgår s<strong>om</strong> indsatsvej til f.eks. atnå et højere punkt i reolerne i forbindelse med brandslukning, må det påregnes, at der stilleskrav til, at dækket er brandmæssigt klassificeret til R60 A2-s1,d0 uagtet, at dækket er mindreend 150 m².Clad-rackDet vil kunne accepteres, at de bærende konstruktioner i højlageret udgøres af reolsystemernes<strong>om</strong> brandmæssige uklassificerede stålkonstruktioner (clad-rack) under forudsætningOktober 2009 37


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreaf, at der installeres sprinkleranlæg s<strong>om</strong> beskrevet i afsnit 9.2 og af, at der redegøres for, atder ved en sprinklerkontrolleret brand ikke forek<strong>om</strong>mer kollaps af større <strong>om</strong>råder af bygningens<strong>om</strong> følge af svigt i varmepåvirkede reol-elementer.Billede 4: Foto af bygning der opføres s<strong>om</strong> clad-rack med facader af sandwichpaneler.Redegørelsen bør udfærdiges af en statiker og bygge på, i hvor stort et <strong>om</strong>fang, der kanfjernes bærende elementer, uden at det får afgørende betydning for bygningens stabilitet ogfor sprinkleranlæggets virkemåde. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering,hvor store <strong>om</strong>råder der kan accepteres at bortfalde/kollapse.8.3 Vægge og overflader.Ydervægge skal udføres s<strong>om</strong> mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved højlagerbygningermed en stablingshøjde større end 8 m samt ved brandsektion på over 2.000m² i 1-etages bygning.Ydervægskravene har til formål at formindske risikoen for påvirkning af oplaget fra en evt.brand uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag (s<strong>om</strong>ikke er <strong>om</strong>fattet af beredskabslovgivningen) samt at begrænse mængden af brændbart materialei bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af vinduerog døre i væggene, hvis brandsektionen er fritliggende i overensstemmelse med dekrævede afstande. Såfremt den indbyrdes afstand mellem to bygninger på samme grund erfastlagt ud fra et beregnet strålingsniveau, skal vinduer og lign. tages i betragtning ved beregningaf strålingsniveauet.I <strong>om</strong>råder, hvor der er risiko for brandsmitte, kan kravene til ydervægge være skærpede, jf.afsnit 7.438Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreOverflader, beklædningerUdvendige vægoverflader på en højlagerbygning skal udføres s<strong>om</strong> mindst beklædning klasseK 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].Overflader på indvendige vægge og lofter skal udføres s<strong>om</strong> mindst beklædning klasse K 1 10B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].Indvendige overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv kan dog udføres s<strong>om</strong> beklædningklasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i tilfælde, hvor der er et dokumenteretbehov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold,s<strong>om</strong> bevirker, at en anvendelse af klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] må ansesfor uhensigtsmæssig).IsoleringsmaterialerBrændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure, dvs. når isoleringsmaterialeter beklædt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] på begge sider. Ved gennembrydningeri hule mure med brændbar isolering skal gennemføringerne sikres sådan, at det ikke er muligt,at der sker brandspredning ind i væggen.8.4 Oversigt over konstruktive kravI Tabel 2 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der s<strong>om</strong> oftest vil blive stillet til konstruktionerog ydervægge i højlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden.Bruttoareal afbrandsektion [m 2 ]Stablings-højde [m]BærendekonstruktionerBetydende bærendekonstruktionerYdervæggeA ≤ 2.000A> 2.000h ≤ 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 - *1h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0h ≤ 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0Tabel 2: Sammenfatning af mulige krav til konstruktive forhold.*1 Ingen supplerende krav udover krav til isolering og beklædning.8.5 TageTagdækning genereltTagdækning skal s<strong>om</strong> minimum være tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning].Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasseB-s1,d0 [klasse A materiale] med en øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg.Tagdækning af brandmæssigt egnet materialeTagdækning på brandkamserstatninger og i <strong>om</strong>råder, hvor der skal træffes særlige foranstaltningermod brandsmitte, jf. afsnit 7.4, skal udføres med tagdækning af brandmæssigtegnet materiale.Oktober 2009 39


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreVed en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag.Kravet anses s<strong>om</strong> opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efterDS/INSTA 413 (”Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning”) – tre prøvninger med lufthastighed2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s – påvises, at tagdækningen ersvagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udtalelsefra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium.Ved svagt brandudbredende forståsat der i tagdækningen i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvelfor 2 m/s- s<strong>om</strong> for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen),s<strong>om</strong> er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, at der i underlaget i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2m/s- s<strong>om</strong> for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen),s<strong>om</strong> er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, ogat længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen s<strong>om</strong> i underlaget for hver af de seksprøvninger, er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum.Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering s<strong>om</strong> smeltning og forkulning afmaterialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke s<strong>om</strong> beskadigelse af materialet.Hvis en tagdækning består af flere lag (f.eks. af tagpapper eller tagfolier), er det en forudsætning,at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag.IsoleringsmaterialerBrændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar s<strong>om</strong> ubrændbar tagdækning, må kunanvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60],se Illustration 21 nedenfor og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde påmindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m² tagflade.Brændbar isoleringBrændbar isoleringUnderlagUnderlagIllustration 21: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d040Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreFremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan k<strong>om</strong>munalbestyrelsen(redningsberedskabet) stille krav <strong>om</strong>, at der opsættes en udvendigmarkering til redningsberedskabets orientering.Brændbar isolering må ikke anvendes i tagkonstruktioner på bygninger, derer højere end 25 m.Oktober 2009 41


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre9 Brandtekniske installationer9.1 BrandslukningsanlægBrandslukningsanlæg skal udføres, så de er pålidelige og kan kontrolleres og vedligeholdes ihele deres levetid. Projektering og installation af brandslukningsanlæg skal foretages af enkvalificeret virks<strong>om</strong>hed.Brandslukningsanlæg skal være indrettet og have en kapacitet således, at der opnås en tilstrækkeligbrandslukkende effekt under hensyntagen til blandt andet lagermetode samt deoplagrede produkters karakteristika, herunder deres antændelighed og brændbarhed.Klassifikation af brandslukningsanlæg skal foretages tidligt i byggeprojektet af en teknisksagkyndig person med indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. En akkrediteretinspektionsvirks<strong>om</strong>hed vil i den forbindelse blive betragtet s<strong>om</strong> værende teknisk sagkyndig.I særlige tilfælde, eksempelvis ved meget store oplagsvolumener, oplag eller oplagsform derafviger fra det normalt forek<strong>om</strong>mende eller ved anvendelse af sprinklerbeskyttede konstruktioner,skal projektet ved ansøgning vedlægges en udtalelse fra den teknisk sagkyndige person,jf. ovenstående. Udtalelsen skal indeholde en bedømmelse af, <strong>om</strong> det valgte slukningskoncepter i overensstemmelse med kravene og dermed tilgodeser sikkerheden, og hvorvidtsprinklerklassifikationen og anlægget s<strong>om</strong> helhed opfylder den valgte installationsstandardeller –norm.Inden ibrugtagning af et aut<strong>om</strong>atisk sprinkleranlæg skal en inspektionsvirks<strong>om</strong>hed, der erakkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020 til inspektion af anlæg udført efter den pågældendeinstallationsstandard eller –norm, påse, at kravene i standarden eller normen er tilgodeset.Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond(DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, s<strong>om</strong> har underskrevet den europæiskesamarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilaterale aftale <strong>om</strong> gensidiganerkendelse.Aut<strong>om</strong>atiske sprinkleranlæg skal mindst én gang <strong>om</strong> året inspiceres af en inspektionsvirks<strong>om</strong>hed,der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020, jf. ovenstående, til inspektion afanlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller –norm, for at sikre, at kravenei standarden eller normen til stadighed er tilgodeset.Inden ibrugtagning af andre brandslukningsanlæg end aut<strong>om</strong>atiske sprinkleranlæg skal enkvalificeret virks<strong>om</strong>hed påse, at kravene i den pågældende installationsstandard eller -normer tilgodeset. Andre brandslukningsanlæg end aut<strong>om</strong>atiske sprinkleranlæg skal mindst éngang <strong>om</strong> året inspiceres af en kvalificeret virks<strong>om</strong>hed.42Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre9.2 Aut<strong>om</strong>atisk vandsprinkleranlæg (AVS)Illustration 22: Påvirkning af sprinklerhoved og vandafgivelse.Brandsektioner med lagerafsnit større end 2.000 m² eller medstabling højere end 8 m eller med rumfang større end 16.000 m³skal s<strong>om</strong> udgangspunkt forsynes med et aut<strong>om</strong>atisk brandslukningsanlægmed direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet.KOMMENTARKontroller altid hvilke krav,det lokale redningsberedskabstiller til alarmoverførsler.Sprinkleranlægget skal udføres og vedligeholdes i overensstemmelse med principperne i EN12845 <strong>om</strong> stationære brandslukningssystemer, aut<strong>om</strong>atiske sprinkleranlæg, beregning, installationog vedligeholdelse.Andre standarder eller anerkendte normer s<strong>om</strong> f.eks. DBI 251/CEA 4001 og NFPA 13 kanogså ligge til grund for projekteringen af sprinkleranlæg, såfremt det godtgøres, at anlæggetopfylder standarden eller normen og, at et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås. Ansøgningsmaterialetskal i givet fald vedlægges en udtalelse her<strong>om</strong> fra en teknisk sagkyndig person.KOMMENTARHvor det af en sprinklerstandard/normen måtte fremgå, at der kan foretages lempelser af krav til f.eks.brandmodstandsevne for adskillende eller bærende bygningsdele, skal man være opmærks<strong>om</strong> på, at dettes<strong>om</strong> udgangspunkt ikke vil blive accepteret for højlagre.Store bygninger eller bygninger, s<strong>om</strong> opbygges med særlige konstruktionsmæssige principper(f.eks. Clad-Rack), kan blive <strong>om</strong>fattet af krav <strong>om</strong> redundans i forskelligt <strong>om</strong>fang; herundereksempelvist etablering af flere sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning.Såfremt der bygges reoler efter princippet ”Clad-Rack”, se også afsnit 4.8, skal sprinkleranlæggetudføres sådan, at der ved selv mindre sætninger og forskydninger i reolen ikke opstårbrud på rørnettet i en sådan grad, at der ikke er vand tilgængeligt i hele reolens højde.Dette kan f.eks. opnås ved asynkron ophængning af sprinklerrørnettet, således at hvert andetsprinklerniveau er ophængt i forskellige reolsøjlesystemer.Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge s<strong>om</strong> en del af ansøgningsmaterialet, s<strong>om</strong>ligger til grund for <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s sagsbehandling. Der stilles ikke krav <strong>om</strong>, at der skalOktober 2009 43


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreforeligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s fastsættelse af vilkår.Anlæggets dæknings<strong>om</strong>råder skal godkendes. Dæknings<strong>om</strong>råder skal have en sådan størrelse,at det nemt kan overskues, hvor der er udløst et eller flere sprinklerhoveder, samt hvilkenadgangsvej der er mest hensigtsmæssig at anvende.I særligt store højlagre skal udviklingen af en brand kunne moniteres fra centralt hold s<strong>om</strong>beskrevet i afsnit 12.6 underafsnit ”Tekniske hjælpemidler”. Dette kan f.eks. udføres ved indikeringaf, hvor mange sprinklerhoveder der er udløst foretaget ved overordnet trykmålingsammenholdt med vandflowet. Udviklingen skal fremgå på en, for redningsberedskabet, tydeligmåde.Alt efter det konkrete byggeri kan der forek<strong>om</strong>me forskellige detaljeringsniveauer, f.eks.bygningsdelafsnit, reolsektioner, hyldeniveauer eller antal sprinklerhoveder.For at formindske risikoen for uopdaget svigt i vandforsyningen skal sprinkleranlæg forsynesmed vandflowalarm for overvågning af vandforsyning.Placeringen og markeringen af sprinklercentralen samt centraludstyret for alarmoverførselskal ske efter aftale med k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet).Inspektion, drift, kontrol og vedligeholdelseAut<strong>om</strong>atiske sprinkleranlæg skal mindst én gang <strong>om</strong> året inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirks<strong>om</strong>hed,jf. ovenstående afsnit 9.1.I særlige tilfælde kan det betinges, at inspektioner foretages oftere, f.eks. ½-årligt. Dette vilvære tilfældet for højlagre, hvor størrelsen på brandsektioner overstiger en af følgende størrelser:100.000 m³, 10.000 m² eller 25 m stablingshøjde. Det kan ligeledes være tilfældetved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljømæssigrisiko, eller sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for brandsektionensbærende konstruktioner eller personsikkerheden. I relation til bærende konstruktioner er detsærligt relevant ved anvendelse af brandmæssigt ubeskyttede konstruktioner, og med hensyntil personsikkerheden vil det kunne være relevant i lagerbutikker.Sprinkleranlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes, såde er pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses s<strong>om</strong> iagttaget, når man anvenderDansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier 001-006 eller anden anerkendt normeller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinierne001-006. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>.Når et sprinkleranlæg underlægges reparationsarbejde, skal anlægget være indrettet sådan,at nedlukning ikke <strong>om</strong>fatter hele sektionen.44Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBetydning af lagerdesignVed stabling i lagerhaller, hvor sprinklere alene er placeret under loft, skal det særligt iagttages,at sprinkleranlæggets aktiveringstidspunkt samt dets evne til at begrænse brandens udbredelsereduceres væsentligt, når der er mere end 5 m mellem overkanten af oplaget ogsprinklerhovederne. Der kan endvidere være særlige krav til placering af sprinklerhoveder iforhold til ovenlys/brandventilationslemme, bjælker, kabelbakker og lign. samt hældning pålofter.Ved gulvstabling skal forhold s<strong>om</strong> kollaps af oplag og væltning mod andre oplag iagttages,idet friarealer mellem oplag skal kunne bibeholdes. Væltning kan også medføre skader påsektionsadskillende vægge.Brand, hvor sprinkler fungererRedningsberedskabet vil altid skulle vurdere, <strong>om</strong> det er forsvarligt at gå ind i bygningen vedselv en mindre brand. Eksempelvis kan der ved reolopstilling ske brandpåvirkning af metalsøjleri bunden af reolerne, hvilket kan medføre svigt i bæreevnen. Konsekvensen kan være,at dele af reolerne styrter sammen og i yderste konsekvens, at bygningen kollapser, hvis derf.eks. er tale <strong>om</strong> clad-rack.En mindre brand i højden, der holdes på et lavt intensitetsniveau af sprinkleranlægget vil,hvis den ikke slukkes, kræve aktiv indsats fra redningsberedskabet, inden anlæggets vandressourceropbruges.Erfaringsmæssigt kan der ikke sættes tal på, hvor ofte sprinkleranlægget faktisk slukkerbranden, og hvor ofte redningsberedskabet skal afslutte slukningsopgaven. I forbindelsemed brandtekniske beregninger antages det dog s<strong>om</strong> hovedregel, at sprinkleranlæg kankontrollere branden, men ikke slukke den. I de tilfælde, hvor sprinkleranlægget kontrollererbranden, vil redningsberedskabet skulle klargøre og iværksætte indsats direkte, hvor brandenmåtte være på lageret.Svigt af slukningsanlæg og konsekvenserVed korrekt dimensionerede og godt vedligeholdte slukningsanlæg, vurderes sandsynlighedenfor svigt i det installerede udstyr og dermed konsekvensen ved svigt af slukningsanlæggetnormalt at være relativt lille.Udfra et forsigtighedsprincip er oplagsmængden i højlagre større end 60.000m³ i sig selv etargument for, at der skal tages højde for brandscenarier med svigt af sprinkleranlæg, selv<strong>om</strong>disse kun vil forek<strong>om</strong>me med en lille sandsynlighed.9.3 Aut<strong>om</strong>atisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg)Brandsektioner med højlager på over 1.000 m² vil blive krævet udført med et aut<strong>om</strong>atiskbrandalarmanlæg, medmindre brandsektionen er forsynet med et aut<strong>om</strong>atisk brandslukningsanlægmed alarmoverførsel til redningsberedskabet.Oktober 2009 45


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreABA-anlæg kan projekteres og installeres iht. DBI Retningslinie 232 ”Aut<strong>om</strong>atisk brandalarmanlæg”eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn,der ligger til grund for retningslinie 232. Anvendelsen af en anden norm eller standardskal godkendes af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>.I højlagersektioner større end 2000 m² eller ved stablingshøjde over 8 m kan det af særligeprojektmæssige årsager være nødvendigt at supplere det aut<strong>om</strong>atiske slukningsanlæg medet aut<strong>om</strong>atisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor det s<strong>om</strong> følge af en konsekvensvurdering(meget store voluminer og clad-rack bygninger) er nødvendigt at formindskerisikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig yderligere, eller f.eks. i aut<strong>om</strong>atlagre,hvor det er nødvendigt at bringe robotter til alarmposition inden sprinkleraktivering, hvorstrømforsyningen vil blive afbrudt.Der må ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmbehandling på ABA-anlæg i højlagre. Dettegælder både bemandede og ubemandede lagre. Hvor det findes nødvendigt med flerdetektorafhængigalarmbehandling eller anden form for alarmbehandling med henblik på at hindredriftsforstyrrelser i forbindelse med utilsikret aktivering af branddetektorer, skal anlæggetstadig indrettes efter intentionen <strong>om</strong> tidlig detektering og alarmering.Detekterings<strong>om</strong>råder skal godkendes, og i den forbindelse skal detekterings<strong>om</strong>råderne væreaf en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er detekteret brand, samt hvilkenindgang det er mest hensigtsmæssig at anvende. Udviklingen af en brand (udbredelse af røgog varme) skal kunne moniteres fra centralt hold og skal fremgå på en for redningsberedskabettydelig måde.Detekteringsprincippet kan være baseret på optiske detektorer, iondetektorer, flammedetektorereller termodetektorer, herunder lineær termisk detektering, eller være en k<strong>om</strong>binationaf detekteringsprincipper. Der kan også anvendes detektering ved hjælp af aspirationsanlæg.Hvor der anvendes aspirationsanlæg, skal der foretages røgprøve.Illustration 23: Princip for ABA-anlæg.46Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagrePlacering og udformning af ABA-central aftales nærmere med k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet).ABA-anlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes, så deer pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses s<strong>om</strong> iagttaget, når man anvender DanskBrand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier 001-006 eller anden anerkendt norm elleren standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinierne001-006. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>.ABA-anlæg skal underlægges regelmæssig inspektion af en inspektionsvirks<strong>om</strong>hed, der erakkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020 til inspektion af anlæg udført efter den pågældendeinstallationsstandard eller –norm. Normalt vil det anses for tilstrækkeligt, at anlæginspiceres én gang årligt. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond(DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, s<strong>om</strong> har underskrevetden europæiske samarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilateraleaftale <strong>om</strong> gensidig anerkendelse.9.4 BrandventilationBrandsektioner på over 600 m² med højlagre skal forsynes med et brandventilationsanlæg,der skaber tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand, jf. tekniske forskrifter for visse brandfarligevirks<strong>om</strong>heder og oplag.I <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s ”<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> termisk brandventilation i bygninger <strong>om</strong>fattet af Beredskabslovgivningen”er der angivet eksempler på brandventilationsløsninger, s<strong>om</strong> kan ansesat opfylde kravene <strong>om</strong> tilstrækkelig brandventilation.Af vejledningen fremgår bl.a., at brandventilations-åbninger skal være CE-mærkede iht. EN12101-2. Dette er også et krav, s<strong>om</strong> gælder alle andre bygninger.I sprinklede højlagre skal der s<strong>om</strong> udgangspunkt tilvejebringes et aerodynamisk frit åbningsarealpå mindst 0,5 % af gulvarealet. Der skal s<strong>om</strong> udgangspunkt kunne tilvejebringes eterstatningsluftareal svarende til 50 % af afkastarealet. Brandventilationsåbningerne skal aktiveresmanuelt af redningsberedskabet, jf. vejledningen.I højlagre uden sprinkling kan der tages udgangspunkt i de åbningsarealer, der er opgivet ivejledningen for øvrige lagerbygninger, s<strong>om</strong> afhænger af brandsektionens areal. Der skals<strong>om</strong> udgangspunkt kunne tilvejebringes et erstatningsluftareal i et <strong>om</strong>fang svarende til afkastarealet.Brandventilationsanlæg i højlagre uden sprinkling skal være aut<strong>om</strong>atisk styret,jf. vejledningen.Ved anvendelse af mekanisk brandventilation skal den nødvendige ventilationskapacitet fastlæggesved brandteknisk dimensionering. Det skal endvidere dokumenteres, at temperatureni røggasser, s<strong>om</strong> vil k<strong>om</strong>me i direkte berøring med ventilatorerne, ikke overstiger tempera-Oktober 2009 47


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreturklassifikationen af ventilatorerne i det betragtede tidsrum, dvs. 60 minutter. Mekaniskebrandventilatorer mv. skal være CE-mærkede til formålet iht. EN 12101-3.Placering af brandventilationsåbninger (afkast- og erstatningsluft) skal s<strong>om</strong> udgangspunktudføres s<strong>om</strong> beskrevet i vejledningen. Åbningernes placering skal disponeres i tagfladen, sådanat de er jævnt fordelt og primært over reolgangene for at sikre så uhindret et flow ud afbygningen s<strong>om</strong> muligt.Placeringen over reolgangene passer normalt godt sammen med ønsket <strong>om</strong> udnyttelse afdagslysindfald.Illustration 24: Jævnt fordelte brandventilationsåbninger I tagflade.Man skal være opmærks<strong>om</strong> på indbyrdes placering af evt. sprinklerhoveder og brandventilationsåbninger,idet der kan være krav hertil i den valgte sprinklerstandard eller -norm. Detteer særligt udtalt ved ESFR-sprinkling.Energiforsyning skal udføres s<strong>om</strong> beskrevet i <strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> naturlig (termisk) brandventilationi bygninger <strong>om</strong>fattet af Beredskabslovgivningen.Brandventilationsanlægget skal udføres, så det er pålideligt og kan kontrolleres og vedligeholdesi hele anlæggets levetid.Anlægget skal kontrolleres og afprøves minimum en gang <strong>om</strong> året.48Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre9.5 Sammenfatning AVS, ABA og ABVDe mulige krav til tekniske anlæg er sammenfattet i Tabel 3 nedenfor. Alle værdier skal opfattess<strong>om</strong> cirka-angivelser, idet der med udgangspunkt i den konkrete sag altid bliver foretageten vurdering af grænser og kriterier.Areal (m²) Stablingshøjde (m) ABA AVS (A)BVh ≤ 8 - - +600 < A ≤ 1.0008 < h ≤ 10 - + +10 < h ≤ 25 - + +h > 25 + *1 + *2 +h ≤ 8 + - +1.000 < A ≤ 2.0008 < h ≤ 10 - + +10 < h ≤ 25 - + *2 +h > 25 + *1 + *2 +h ≤ 8 - + +2.000 < A ≤ 5.0008 < h ≤ 10 - + +10 < h ≤ 25 - + *2 +h > 25 + *1 + *2 +h ≤ 8 - + +5.000 < A8 < h ≤ 10 - + +10 < h ≤ 25 + *1 + *2 +h > 25 + *1 + *2 +Tabel 3: Sammenfatning af mulige krav til tekniske anlæg*1 Ved store eller høje brandsektioner stilles der normalt krav til suppl. detektering, dvs. både AVS og ABA.*2 Ved høje brandsektioner stilles der normalt krav <strong>om</strong> mulighed for monitering af AVS udløsningsgrad.Oktober 2009 49


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre10 Personsikkerhed10.1 Flugtveje og udgangeFra enhver brandsektion med højlager skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængigeaf hinanden, helt til terræn i det fri. Udgange skal være placeret i eller umiddelbart vedbrandsektionens modstående ender.Der må s<strong>om</strong> udgangspunkt intet sted i en brandsektion, herunder på en indskudt etage, væreover 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiskeafstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, håndteringsmaskiner el. lign. overstiger30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange.Der skal være mulighed for flugt i minimum to retninger fra alle <strong>om</strong>råder af et højlager. Blindeender accepteres s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke.Det er nødvendigt at fastlægge indretningen af højlageret på et tidligt stadie i projektfasen,da placering af reoler, oplagsfelter, inventar mv. kan få stor indflydelse på <strong>om</strong>fanget og placeringenaf udgange og tilhørende flugtvejsarealer. Det samme gælder med hensyn til indtrængningsvejeog indsatsarealer, s<strong>om</strong> er beskrevet i kapitel 12.I aut<strong>om</strong>atiserede lagerbygninger, hvor der sjældent færdes personer, kan det normalt accepteres,at flugtvejslængden overstiger 30 m, under forudsætning af, at der er tekniske tiltag,der medvirker til hurtig erkendelse af en brand og sikker flugt, samt at flugtveje er logiskeog overskuelige.Flugtveje i sprinklede brandsektioner, kan passere gennem reoler, dog skal passagerne væremed en fri højde på ca. 2,5 m. Over en gennemgang i reoler skal der være etableret enubrændbar sikring mod nedfald af oplag. Sikringen kan udformes s<strong>om</strong> en ubrændbar mekaniskholdbar plade, f.eks. s<strong>om</strong> en korrugeret metalplade. I tilfælde hvor der er tale <strong>om</strong> opbevaringaf større emner, kan beskyttelsen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse ogtråddimension, der er afpasset med det pågældende oplag.Illustration 25: Flugtveje, hvor en del af disse passerer under reoler.50Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreFlugtveje i højlagerbygninger skal være minimum 1,5 m brede. I lagerbygninger med opholdaf få personer vil det dog oftest være indtrængningsvejene, der bliver dimensionsgivende forfribredden af flugtvejene, da flugtveje og indtrængningsveje ofte er sammenfaldende. Seendvidere krav til redningsberedskabets indtrængningsveje i afsnit 12.1.I højlagerbutikker, hvor der typisk vil være ophold af relativt mange personer, skal dimensioneringenaf flugtveje være afpasset efter den personbelastning, der må forventes at flygteaf den pågældende flugtvej. Dog skal flugtvejsbredder s<strong>om</strong> minimum være i overensstemmelsemed de påkrævede bredder af indtrængningsveje jf. afsnit 12.1.Udformning af døre i flugtveje; herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være ioverensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Bygningsafsnit i anvendelseskategori3, typisk lagerbutikker, kan tillige være <strong>om</strong>fattet af <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s bekendtgørelse<strong>om</strong> driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, og døre i flugtveje skal i givet fald overholdekravene heri.Flugtvejsdøre skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.Det kan accepteres, at der etableres, f.eks. gitterlåger, s<strong>om</strong> forhindrer adgang til krangange,se afsnit 10.2 nedenfor.10.2 Sikkerhed ved arbejde i reolgangeVed indretning af flugtveje fra aut<strong>om</strong>atiserede lagre skal der tages hensyn til EN 528 <strong>om</strong>Højlagre - Sikkerhed. Det skal dog anføres, at denne standard tager afsæt i normaldrift forlagermaskiner og således kun gælder for almindeligt drifts- og vedligeholdelsesarbejde i reolgangemv. Ved detekteret brand i lagerlokalerne er driften ikke længere normal, og derskal i den forbindelse være udfærdiget en sikkerhedsprocedure, hvor robotter eksempelvisbringes til en forudbestemt position eller bringes til øjeblikkelig standsning, inden der måfærdes personer i reolgangene.10.3 SikkerhedsbelysningI lagerbutikker, hvortil der er offentlig adgang for flere end 150 personer, skal der etableresflugtvejs- og panikbelysning s<strong>om</strong> følge af de almindelige krav i brandlovgivningen.For køle- og frostlagre skal man være opmærks<strong>om</strong> på, at Arbejdstilsynets vejledning <strong>om</strong> Køleanlægog varmepumper foreskriver, at der i rum større end 10 m³ og med temperaturerbetydeligt lavere end normal stuetemperatur skal være installeret nødbelysning.<strong>Beredskabsstyrelsen</strong> kan i øvrigt bestemme, at der skal etableres sikkerhedsbelysning, eksempelvisthvis flugt- og indtrængningsveje vurderes at være mindre overskuelige.Oktober 2009 51


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre10.4 VarslingsanlægI højlagerbygninger vil der kunne stilles krav <strong>om</strong> varslingsanlæg, såfremt det vurderes, atansatte eller andre, der måtte færdes i lager<strong>om</strong>råder, ikke kan overskue hele lageret og derveder afskåret fra at konstatere, at der er tilløb til eller udbrudt brand.I højlagerbutikker (salgslokaler) med offentlig adgang forflere end 150 personer vil der s<strong>om</strong> følge af de almindeligekrav i brandlovgivningen skulle installeres varslingsanlæg.Varslingsanlæg i højlagre skal kobles til et branddetekteringsanlæg,i lagerbutikker baseret på røgdetektering, forat sikre hurtig aktivering, og dermed en evakuering så tidligti et brandforløb s<strong>om</strong> muligt.10.5 BrandslukningsmaterielAlmindeligtBrandslukningsmateriel skal placeres på synlige og lettilgængelige steder, hvor de ansattefærdes, fortrinsvis ved udgangsdørene fra lokalerne og nær udstyr, s<strong>om</strong> kan bryde i brand.Ved anbringelse af brandslukningsmateriellet skal der tages hensyn til placering af maskiner,inventar og oplagring m.v. Anbringelsesstedet skal være tydeligt afmærket i overensstemmelsemed Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.Brandslukningsmateriel, der placeres på steder, hvor der er risiko for temperaturer underfrysepunktet, skal være frostsikret.Personalet skal være instrueret i at bruge brandslukningsmateriellet.Vandfyldte slangevinderVandfyldte slangevinder vil primært være relevante i lagerbygninger, der ikke er aut<strong>om</strong>atiserede.For højlagre, hvor rumtemperaturen er under frysepunktet, kan vandfyldte slangevinderenormalt udelades, såfremt disse erstattes med anden hensigtsmæssig håndildslukker.Vandfyldte slangevinder skal udføres og installeres efter EN 671-1 og med envandydelse på mindst 40 l pr. min. og en effektiv kastelængde på mindst 10m.Vandfyldte slangevinder skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelsemed kravene i EN 671-3.Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte vedslangevinden, skal altid være i åben stilling.52Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreHåndildslukkerePå aut<strong>om</strong>atiserede lagre vil det være naturligt, at der er placeret håndildslukkere ved aut<strong>om</strong>atrobotterog i <strong>om</strong>råder med elektriske installationer, sås<strong>om</strong> tavler og transportorganer.K<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringeshåndildslukkere ved særlige objekter, og hvor bestemte slukningsmidler vilvære mere velegnede end vand, kan der stilles krav <strong>om</strong> specielle håndildslukkere.Håndildslukkere skal for så vidt angår indretning være i overensstemmelse med Arbejdstilsynetsbestemmelser <strong>om</strong> indretning af trykbærende udstyr, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF.Håndildslukkere skal opfylde kravene i EN 3 med hensyn til slukningsevne, dog således at:a) Kulsyresneslukkere mindst skal være af type 55 B.b) Pulverslukkere mindst skal være af type 89 B.c) Trykvandslukkere mindst skal være af type 13 A.Håndildslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS 2320. Tilsynetskal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven,herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.Håndildslukkere skal tilses mindst 1 gang <strong>om</strong> året og skal være mærket med en tilsynsetiket,påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten.Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal <strong>om</strong>gående afhjælpes.Oktober 2009 53


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre11 Belægningsplaner11.1 ProjekteringProjektmaterialet til ansøgning <strong>om</strong> højlagerbygninger skal indeholde en belægningsplan, s<strong>om</strong>entydigt illustrerer den påtænkte indretning af brandsektioner med højlager.Belægningsplanen skal vise placering af alle reoler, blokstablingsarealer og alle <strong>om</strong>råder medinventar m.v. Stablingshøjder og oplagstyper skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen.Når reoler, oplagsarealer og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealervære at betragte s<strong>om</strong> friarealer, og disse må ikke anvendes til placering af oplag udenforudgående godkendelse.Friarealerne skal tilgodese flugtvejs- og indsatsforhold samt krav til opdeling af oplagsfelter.Krav til flugtvejsarealer er beskrevet i afsnit 10.1 og indtrængningsveje og indsatsarealer iafsnit 12.1 og 12.6. Krav til opdeling af oplagsfelter er beskrevet i afsnit 7.6. og er illustrereti bilag afsnit 16.2.I bilag afsnit 16.3, er der nogle eksempler på princip for udformning af belægningsplaner.11.2 DriftBelægningsplanen er oftest det bedste redskab til at få et hurtigt overblik over, hvor der måoplagres, og hvordan det må foregå. Planen bør derfor indgå s<strong>om</strong> en naturlig del af den dagligedrift, således at der ikke opstår misforståelser her<strong>om</strong> for bygningens brugere.Belægningsplanen er ligeledes et vigtigt værktøj for k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet)ved de efterfølgende brandsyn.Ændringer i virks<strong>om</strong>hedens indretning og placering af oplag skal godkendes af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen(redningsberedskabet), inden de iværksættes. K<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet)indhenter <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s vurdering af, <strong>om</strong> det ansøgte giver anledning til,at der skal ændres i vilkårene for k<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse tilhøjlageret.KOMMENTARDer er f.eks. tale <strong>om</strong> en væsentlig ændring, når: Man går fra blokstabling til reolstabling eller <strong>om</strong>vendt. Friarealernes forløb ændres. Vægge tilføjes eller fjernes.Hvor der anvendes stabling direkte på gulvet, skal det over for de ansatte synliggøres, hvorhøjt der må stables i den pågældende brandsektion. Der kan anvendes skiltning på udvalgtereferencepunkter på vægge og søjler.54Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreAfmærkningen skal medvirke til, at stablingen foregår således, at brandsikkerheden er i orden.Stables der for højt, kan det være en overtrædelse af tilladelsens vilkår, og bygningensbrandsikkerhed kan være utilstrækkelig. For høj stabling kan også medføre, at et sprinkleranlægikke kan fungere efter hensigten.Illustration 26: Princip for udformning af skiltning af godkendt stablingshøjde.Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber. Dette er dog ikkenødvendigt, hvor der alene oplagres i reoler.Oktober 2009 55


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre12 Redningsberedskabets indsatsmulighederBeredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relationtil forhold ved brand, nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der arbejder ilagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse medbrand.12.1 Indtrængningsveje – offensiv indsatsFra brandsektioner med højlager skal der være mindst 2 indtrængningsveje direkte fra terræni det fri, og s<strong>om</strong> er uafhængige og placeret i modstående ender af brandsektionen. Indtrængningsvejeplaceres med udgangspunkt i, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, atredningsberedskabet iværksætter sluknings og redningsindsatsen.Der må intet sted i højlageret være over 30 m til nærmeste indtrængningsvej, målt i ganglinjeunder hensyntagen til opstillingen af reoler, oplag mv. Det kan derfor være nødvendigt atsupplere med flere adgangsdøre fra terræn i det fri eller fra en anden brandsektion, der haradgang fra terræn i det fri.Adgangsdøre fra det fri og døre i indvendige brandsektionsvægge bør så vidt muligt placeresoverfor hinanden, dvs. så hensigtsmæssigt s<strong>om</strong> muligt for at sikre overskuelighed og dermeden hurtig og effektiv indsats.Der skal udlægges mindst 3 m brede friarealer mellem døre, der er indtrængningsveje, ogforan dørene. Krav <strong>om</strong> etablering af 3 m brede friarealer, der forbinder indtrængningsvejene,bunder i flere hensyn. Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets slukningsmaterielog samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse eneventuel brands udbredelse. Se også afsnit 7.6.Pladsbehovet til en forsvarlig rednings- og slukningsindsats er i øvrigt det samme s<strong>om</strong> beskreveti de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag. Erfaringer frade seneste 20 år har vist, at 3 m friarealer fungerer og er tilstrækkelige i de fleste tilfælde.Arealer, der er udlagt til flugtveje, jf. afsnit 10.1, kan i nogle tilfælde benyttes s<strong>om</strong> sekundæreindtrængningsveje. De sekundære indtrængningsveje vil være arbejdsarealer, s<strong>om</strong> vilkunne benyttes i forbindelse med hurtigt indtrængning eller tilbagetrækning fra et <strong>om</strong>råde,eksempelvis ved enden af en reolgang. Sekundære indtrængningsveje skal have en breddeaf mindst 1,5 m. Se også afsnit 10.1 vedrørende udformning af flugtveje.Det vil s<strong>om</strong> udgangspunkt ikke kunne accepteres, at de primære indtrængningsveje er førtunder reoler eller under evt. indskudte etagedæk uden brandmæssig klassifikation. Sekundæreindtrængningsveje i sprinklede højlagre kan i nogle tilfælde passere gennem reoler,dog skal passagerne være med en fri højde på ca. 2,5 m. Over en gennemgang i reoler skalder være etableret en ubrændbar sikring mod nedfald af oplag s<strong>om</strong> beskrevet i afsnit 10.1.56Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre12.2 AdgangsforholdIndtrængningsdøre vil oftest være aflåste ved redningsberedskabets ank<strong>om</strong>st, da mange lagerbygningerer sikret mod uautoriseret adgang. Mulighed for adgang til bygningen i forbindelsemed melding <strong>om</strong> brand uden for åbningstiden skal derfor aftales nærmere med k<strong>om</strong>munalbestyrelsen(redningsberedskabet).Ved lagerbygninger, hvor der er installeret et aut<strong>om</strong>atisk branddetekterings- eller brandslukningsanlæg,vil der i alle tilfælde være krav <strong>om</strong> placering af et nøglesystem på virks<strong>om</strong>heden.Herved kan der skabes adgang, uden at bygningens skalsikring fysisk ødelægges afredningsberedskabet i forbindelse med tilkald til en alarm.Når redningsberedskabet har modtaget en brandalarm, skal de fortsætte helt frem til virks<strong>om</strong>hedenfor at sikre sig, at der ikke er brand.KOMMENTARRedningsberedskabet er nødt til at opsøge den detektor, s<strong>om</strong> har givet anledning til alarmen for at sikre sig,at der rent faktisk ikke er noget galt. Endvidere skal det forsøge at klarlægge, hvad der har været årsag tilalarmen, sådan at fremtidige blinde alarmer kan undgås.Statistisk set er der stor sandsynlighed for, at en lagerbygning aflægges besøg af redningsberedskabeti forbindelse med en aktiveret brandalarm, hvor der ikke er brand på virks<strong>om</strong>heden,da langt den overvejende andel af alarmerne er blinde alarmer.KOMMENTARI 2008 rykkede redningsberedskaberne ud 40.942 gange, heraf var de 20.686 udrykning til melding <strong>om</strong>brand. Af udrykningerne til melding <strong>om</strong> brand, var 11.558 udrykninger til blinde alarmer, primært fra bygningermed aut<strong>om</strong>atiske brandalarm- eller slukningsanlæg. Kilde: BRS-ODIN12.3 Køreveje og brandredningsarealerPlacering og indretning af køreveje for redningsberedskabets køretøjer skal ske efter aftalemed k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) og skal fremgå af projektmaterialet.Illustration 27: Princip for placering af køreveje og brandredningsarealer.Oktober 2009 57


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreDimensionering af køreveje og brandredningsarealer skal s<strong>om</strong> udgangspunkt være i overensstemmelsemed byggelovgivningen. I nogle tilfælde skal afstanden fra kørevejene og frem tilredningsberedskabets indtrængningsveje være kortere end de 40 m, der fremgår af byggelovgivningen.Dette gælder særligt, hvor der er opsat stigrør, og hvor indtrængningsveje ibygningen er længere end 25 m.Redningsberedskabets klargøring af materiel i forbindelse med vandforsyning via stigrør skalkunne foregå indenfor en afstand af 10 m fra tilslutningsstedet. Dette skal afpasses med kørevejefor redningsberedskabets pumpekøretøjer.Illustration 28: ca. 10 meters afstand ml. stigrørstilslutning og redningsberedskabets pumpekøretøj.Køreveje og brandredningsarealer for redningsberedskabet skal fremstå tydeligt og befæstes,så de kan holde til akseltrykket fra brand- og redningskøretøjerne.Køretøjerne vejer normalt op mod 15 ton, og de har et hjultryk på ca. 4 ton. Det er vigtigt,at vejkassen opbygges, så den kan tåle færdsel hele året. Særligt ved tøbrud kan der opståstore skader på vejkassen, hvis den ikke er dimensioneret korrekt.Da en del køreveje ikke anvendes i forbindelse med virks<strong>om</strong>hedens normale drift, kan dervære ønske <strong>om</strong>, at de ikke fremtræder så tydeligt. Der kan f.eks. vælges græsarmeringsstenog lign., så kørevejen falder mere harmonisk ind i det overordnede anlægsdesign. Det er iden forbindelse vigtigt at tænke nogle år frem og huske, at nogle befæstelser flyder mere ogmere i ét med det øvrige underlag.Illustration 29: Kørevej s<strong>om</strong>mer og vinter.58Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreFor at tage højde for dette og for snefald, s<strong>om</strong> kan maskere selve kørearealet, skal kørevejeog brandredningsarealer markeres, så de til enhver tid fremstår tydeligt.Markeringen kan f.eks. foretages med pullerter, placeret med 20-30 meters mellemrum ogevt. tættere, hvor der foretages retningsændringer. Ved meget kraftigt snefald skal kørevejevære ryddet i et <strong>om</strong>fang, der muliggør kørsel med redningsberedskabets køretøjer.12.4 Adgang til tagfladerHvor der er behov for at anvende tagflader s<strong>om</strong> indsatsvej, skal udformningen af trappermv. være i overensstemmelse med bestemmelserne i byggelovgivningen.I <strong>om</strong>råder, hvor der alene rådes over håndstiger, og hvor det ikke umiddelbart er muligt atfremskaffe mere end én drejestige eller tilsvarende, skal der ved lagerbygninger højere end10 m, hvor der anvendes brændbar isolering i tagopbygningen, etableres fast adgang til tagfladen.Fra en sådan tagflade skal der være mindst 2 muligheder for flugt/tilbagetrækningplaceret ved tagfladens modstående ender. Kravene til indretning af adgangen til tagfladenvil bl.a. afhænge af højden over terræn, og <strong>om</strong> der er lavere liggende tagflader over andrebrandsektioner.Fribredden skal være mindst 1,0 m både på trappeløb og reposer. Fribredden måles mellemevt. håndlister og værn også på reposer. Trappens trin (grund) og stigning skal være i overensstemmelsemed bygge- og arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser.Trapper skal dimensioneres i forhold til de belastninger, der måtte forek<strong>om</strong>me.Det skal sikres, at trapper udformes således, at de kan renholdes, og at de kan benyttes, nårder har været nedbør (f.eks. sne), så færdsel til enhver tid kan foregå på betryggende vis.Samme forhold gælder for plateauer ved trappens top og det tilhørende <strong>om</strong>råde, hvor brand-og redningsfolk skal fastgøre deres faldsikringsudstyr, inden de bevæger sig ud på tagfladen.Illustration 30: Princip for adgangsvej til tagflade og stigrør.Oktober 2009 59


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre12.5 Indsats i højdenUnder redningsberedskabets indsats vil der k<strong>om</strong>me et tidspunkt, hvor det er nødvendigt, atder skal foretages en endelig slukning af brændende oplag/emballage. Når der oplagres ihøjden, vil det således blive nødvendigt for redningsberedskabet at kunne k<strong>om</strong>me op til detoplag, der kan brænde.Denne adgang kan etableres på mange måder. Fælles gælder dog, at det skal ske på sikkervis og i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.Ved redningsberedskabets arbejde i højden er det meget vigtigt, at man under planlægningenaf byggeriet forholder sig til de opgaver, redningsberedskabet skal løse. Når der foretagesslukning, er det vigtigt, at brandmanden kan stå fast og i øvrigt altid er sikret med faldsikringsudstyr.Illustration 31: Sammenstilling af forskellige muligheder for adgang til oplag.Under slukningsarbejdet vil brandmanden skulle bevæge strålerøret for at nå alt det brændendemateriale. Arbejdet med strålerøret giver trykstød, når der skiftevis gives vand ogslukkes for vandstrømmen, og disse kan forplante sig til brandmanden. Derfor skal hjælpemidlet,der anvendes, være sikret mod væltning enten ved, at hjælpemidlet er selvstabilt,eller at det fastgøres til faste stabile konstruktioner.Ved anvendelse af særligt høje hjælpemidler, herunder udvendige lejdere, løfteudstyr oglign., er det vigtigt, at brandmandens flugtmuligheder sikres bedst muligt. Hvor der anvendeslejdere, skal der etableres hvileplatforme i overensstemmelse med Arbejdstilsynets reglerherfor.Der skal være mulighed for nødbetjening af udstyr og nedfiring med sikre liner og tilhørendefaldsikringsudstyr. Det må i den forbindelse forventes, at der vil kunne forek<strong>om</strong>me strømudfaldpå bygningens almindelige el-installation under indsats, enten s<strong>om</strong> følge af branden elleri forbindelse med udkobling foretaget af redningsberedskabet eller ved sprinkleraktivering.60Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreAnvendelse af lagerrobotterI nogle tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt at anvende lagerrobotterne ved redningsberedskabetsendelige inspektion af brandstedet og efterslukning, da robotterne alleredeer i bygningen. Dette medfører en række krav til robotterne, for at forholdene kan ansesfor at være forsvarlige for indsatspersonellet, herunder bl.a. at robotten er nødstrømsforsynetog forsynet med et wire-spil for manuel tilbagetrækning, at der er slanger med sikretvandforsyning med i kurven, og at personer i kurven har mulighed for manuel nedstigning.Illustration 32: Princip for indsats i højden vha. lagerrobot med kurv.I bilag, afsnit 16.5, er det skitsemæssigt illustreret, princip for hvordan indsats ved hjælp aflagerrobotter kan foregå.Endvidere er oplistet de overordnede forhold, s<strong>om</strong> Arbejdstilsynet i en tidligere sag har lagtvægt på ved vurdering af forholdene <strong>om</strong>kring anvendelse af aut<strong>om</strong>atrobotter i forbindelsemed inspektion og efterslukningsindsats i højden.12.6 Taktiske og praktiske forhold i forbindelse med indsatsArbejds<strong>om</strong>rådeI tilknytning til et højlager skal der være afsat plads til klargøring af materiel til anvendelseunder rednings- og slukningsindsats. Klargøring til indsats kan foregå flere steder. Oftest vilredningsberedskabets vandfyldte slanger være udlagt uden for bygningen med henblik påindtrængning.Udlægning af 30 til 45 m vandfyldte C-slanger kræver en delplads, når de er udlagt i angrebsbugter.Ved indtrængningsveje, hvor en adgangsdør alene kan nåsvia andre lokaler(brandsektioner), kan slangeudlægningenKOMMENTARC-slange: Fleksibel vævetslange Ø 52 mm i længder af15 m, s<strong>om</strong> kan sammenkoblesmed andre C-slanger for atskabe længere slangevej.ske gennem adgangsrummet. Ved lange adgangsveje kan der blive stillet krav <strong>om</strong> vandret-Oktober 2009 61


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreliggende stigrør eller anden tilsvarende mulighed for vandforsyning. Fra stigrøret kan deriværksættes slangeudlægning i bygningen uden for den brændende sektion. Dette krævertilsvarende plads i bygnings<strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring udtaget til stigrøret.De primære indsatsveje for redningsberedskabet er fra det fri. Her forudsættes det, at der ermindst 3 m brede friarealer foran døre, til fremføring og muligvis klargøring af materiel.På dette areal skal redningsberedskabet ved indsats i højden kunne opstille stiger, betjenehåndteringsmaskiner og evt. montere ”indsatskurve”. Endvidere skal der klargøres kontinuerligvandforsyning til sluknings- og sikringshold, der skal trænge frem ved gulvniveau. Vedanvendelse af aut<strong>om</strong>atrobotter kan der endvidere skulle monteres sikkerhedskabel til spil formanuel tilbagetrækning.Der kan forek<strong>om</strong>me situationer, hvor redningsberedskabet skal fjerne varer, der ikke er afsataf håndteringsudstyret, hvilket ligeledes kræver god plads til redningsberedskabets personel.Der kan blive stillet krav <strong>om</strong> yderligere friarealer og tværgange, der skal fungere s<strong>om</strong> sekundæreindsatsveje. Udgangspunktet er, at disse friarealer ligeledes skal være mindst 3 m brede.I forhold til en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling afen indsats kan der være behov for etablering af et holdbrandfolk, der fungerer s<strong>om</strong> udvendigt sikringshold. Vedanvendelse af et udvendigt sikringshold er mulighedenfor hurtig indtrængning nødvendig, hvilket gøres bedstmed en HT-slange.Skal der anvendes C-slanger til en hurtig indtrængning,skal der anvendes 6-8 C-slanger for at opnå sammelængde s<strong>om</strong> ved HT-slanger, hvilket medfører brugen af3 slangekurve. De store længder af slanger skal læggesi bugter og trækkes frem vandfyldt. Dette er en opgave,der fysisk set vil være yderst vanskelig at løse, og s<strong>om</strong>derfor ikke er at foretrække.KOMMENTARSikringsholdets opgave er at være klartil at støtte op <strong>om</strong> rednings- og slukningsholdet,der arbejder inde i enbrændende bygning.KOMMENTARHT-slange: En fleksibel formfast højtryksslangepå mellem 60-120 meter Ø32 mm med et fastmonteret strålerør,s<strong>om</strong> er monteret på en vinde på etbrandkøretøj med egen vandforsyning.Ved indsats i bygninger, hvor der er etableret vandretliggendestigrør til den brandramte sektion, trænges der frem fraden primære indtrængningsvej med vandfyldt slange til førstetilkoblingssted på det vandrette stigrør. Fra stigrøret koblesder en ny slange på, og der trænges videre frem. Slangevejenbliver derved kortere i praksis. Alternativt kan der etableres HT-baseret system.Aut<strong>om</strong>atiserede lagersystemer - robotlagreKOMMENTARDer trænges normalt ikke fremi en brandramt sektion udenen vandfyldt sikringsslange.Ved aut<strong>om</strong>atiserede lagersystemer er det vigtigt, at der i planlægningsfasen tages højde forredningsberedskabets indsats og de deraf afledte behov for friarealer og mulighed for passa-62Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagrege af kørefelter. Design af sikkerhedssystemerne for håndteringsmaskiner skal sikre mod, atder kan forek<strong>om</strong>me personpåkørsel.Det forudsættes, at aut<strong>om</strong>atiske håndteringsmaskiner kører til udgangsposition eller stopperhvor de er ved detektering af brand(røg), og at eventuelle strømførende ”åbne” systemer(f.eks. strømskinner) gøres strømløse.Ved redningsberedskabets ank<strong>om</strong>st vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen veden fornuftig disponering af styresystemer.I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i aut<strong>om</strong>atiseredelagre, er der normalt krav <strong>om</strong> perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene.Brud på perimetersikringen foranlediger aut<strong>om</strong>atisk, at robotter bringes til standsning.MaterielK<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge virks<strong>om</strong>hederne at anskaffebrand- og redningsmateriel samt tilvejebringe vandforsyning til brug ved brandslukning påvirks<strong>om</strong>heden for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. Forsvarsministerietsbekendtgørelse <strong>om</strong> dimensionering af det k<strong>om</strong>munale redningsberedskab.KOMMENTARBidrag til fortolkning af begrebet ”forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder” i beredskabslovens § 33(tidl. brandlovens § 40) findes i bemærkningerne til beredskabslovens §§ 34 og 35.Tekniske hjælpemidlerI højlagre kan der på grund af enten lange flugt- og indtrængningsveje, store eller stablingshøjder,eller hvor der skal anvendes håndteringsudstyr og lign., blive stillet krav <strong>om</strong> sikretarbejdsbelysning og/eller nødbelysning. I frosthøjlagre vil der altid være krav <strong>om</strong> nødbelysningjf. Arbejdstilsynets bestemmelser.I særligt store højlagre skal der være mulighed for fra centralt hold at monitere brandensudbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved vurdering af de indsatssikringsmæssigeforhold. Dette kan f.eks. udføres ved etablering af et tableau, der indikererhvor mange sprinklerhoveder der er udløst, eller ved installering af adressérbare term<strong>om</strong>elderejævnt fordelt. Brandens udbredelse skal fremgå af tableauet på en logisk og overskueligmåde for redningsberedskabets indsatsleder.I forbindelse med indsatslederens monitering af brandudbredelse er det også vigtigt medsituationsmeldinger fra de brandfolk, s<strong>om</strong> befinder sig inde i bygningen. Endvidere er detvigtigt for brandfolkenes sikkerhed, at indsatslederens beslutninger via holdledere kan k<strong>om</strong>munikereshurtigt og sikkert ud til de indsatte brandfolk både i og uden for bygningen. Vedbygninger med meget stor udstrækning eller med konstruktioner, s<strong>om</strong> kan have indflydelsepå radi<strong>om</strong>odtagelse, kan der være behov for etablering af repeatersystemer (signalforstærk-Oktober 2009 63


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagrening). Oftest vil behovet herfor først kunne konstateres ved målinger, når bygningen er opført.VandforsyningDet skal sikres, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.Ved større byggerier vil det være nødvendigt, at der s<strong>om</strong> en del af projektgrundlaget redegøresfor, at der er tilstrækkelig vandforsyning, eller hvorledes denne kan etableres underindsats.S<strong>om</strong> udgangspunkt kan det ikke tillades, at slukningsvandforsyningenved brand i højlagre baseres på anvendelse afvandtankvogne, der kører i pendulfart, da det ved storebrandscenarier må forventes, at der kontinuert skal anvendesmeget store mængder vand.KOMMENTARStorbrande kræver mellem 5.000 –10.000 liter vand i minuttet over etlængere tidsrum. Kilde: ODINK<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge ejeren af særligt brandfarligebygninger at etablere og vedligeholde særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning.KOMMENTARKrav <strong>om</strong> særskilt vandforsyning kan stilles i medfør af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr.765 af 3. august 2005 <strong>om</strong> risikobaseret k<strong>om</strong>munalt redningsberedskab (og tidligere dimensioneringsbekendtgørelser).12.7 Sprinkleranlæg og indsatsDen særlige risiko ved brand i et højlager beror på den meget hurtige brandspredning i vertikalretning i k<strong>om</strong>bination med stor rumhøjde/stablingshøjde. En brand, der opstår i dennedre del af lageret, vil derfor hurtigt kunne brede sig til den øvre del, og spredningen til andrereolniveauer kan ske så tidligt i et brandforløb, at sprinkleranlægget endnu ikke er udløst.Sprinkleranlæg er designet, så de kan kontrollere en brand, men ikke nødvendigvis slukkeden, idet der ofte er mindre afskærmede <strong>om</strong>råder, der ikke påføres vand. Dette gælder bådefor ’confinement’ og ’suppression’ mode sprinkleranlæg.Sprinkleranlægget kan normalt hindre yderligere brandspredning s<strong>om</strong> følge af, at der ervandforsyning til lang tid, og at produkterne <strong>om</strong>kring branden opvædes. Produkter der eremballeret i plast, og produkter, der ikke er vandsugende, vil dog ikke blive vædet tilstrækkeligttil, at de ikke senere kan antændes.For at en brand kan slukkes helt, er det således af afgørende betydning, at redningsberedskabethar mulighed for at gennemføre en indvendig indsats på et vilkårligt sted i et højlager,uanset <strong>om</strong> branden måtte være kontrolleret af sprinkleranlægget.64Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreS<strong>om</strong> nævnt tidligere kan sprinkleranlæg svigte med en vis sandsynlighed. Erhvervs- og ByggestyrelsensInformation <strong>om</strong> brandteknisk dimensionering angiver 5 % sandsynlighed forsvigt. Denne sandsynlighed kan nedbringes ved etablering af redudans på diverse anlægsdele,ved god vedligeholdelse og god kontrol med anlæggets drift, men sandsynligheden kanikke elimineres.12.8 Ukontrolleret brand i højlagerSelv <strong>om</strong> et højlager er godkendt og brandmæssigt gennemtænkt i detaljer, vil der stadig værerisiko for, at en brand i et højlager udvikler sig ukontrollabelt, og dermed er der risiko forat offensiv indsats ikke er mulig. I sådanne tilfælde vil redningsberedskabets indsats primærtskulle koncentreres <strong>om</strong> beskyttelse af truede brandsektioner uden for det primære brand<strong>om</strong>råde(defensiv indsats, se også afsnit 12.9 nedenfor).Hvor indsatsen bliver defensivt orienteret, er det vigtigt, at bygningens ydre dimensioner givermulighed for, at der kan gives vand til det brændende oplag. Ved store kvadratiske bygningsarealerkan det være svært at dække alle <strong>om</strong>råder af tagfladen med vandkanoner. Selvfra stigetoppen kan dette blive besværliggjort ved bygninger, der er højere end 25 m.Brandsektionsvægge er ikke designet til total udbrænding (”burn-out”) af den mængde oplag,der kan forek<strong>om</strong>me i et højlager. Vægge, s<strong>om</strong> er klassificeret s<strong>om</strong> (R)EI 60 A2-s1,d0[BS-bygningsdel 60], er klassificeret ud fra et 60 minutters standardbrandforløb og ikke etmeget hurtigt udviklende brandforløb med stor energiafgivelse, s<strong>om</strong> kan være tilfældet i ethøjlager. Anvendelse af et standardbrandforløb sker i erkendelse af, at indsættelse af redningsberedskabetpå et givet tidspunkt vil medvirke til, at branden ikke udvikler større intensitet.Nogle konstruktionsprincipper medfører, at bygningens bærende system udgøres af reolerne(clad-rack), hvorfor det er overvejende sandsynligt, at et bygningskollaps vil kunne forek<strong>om</strong>meforholdsvis tidligt i brandforløbet, såfremt sprinkleranlægget ikke fungerer.Reaktioner i det statiske system ved svigt af reoldele er svære at beregne og forudsige. Reolerkan muligvis designes til at falde ind mod midten, men ved en brand, der starter i midten,vil forudsætningerne ændre sig, og udfaldet vil ikke kunne forudsiges. Det kan således ikkegaranteres, at det statiske system kan udføres, så der sikres mod mekanisk påvirkning afnabobrandsektioner med mulig gennembrydning af brandsektionsvæggen.12.9 Defensiv indsats, brandbegrænsningEn bygnings ge<strong>om</strong>etri (længde, højde og bredde) kan medføre, at det ikke vil være muligt atbegrænse brandudviklingen med normalt tilgængeligt materiel. Teknisk kan det kræve specialudstyr,s<strong>om</strong> der ikke rådes over i Danmark. Endvidere vil vandforbruget ved anvendelseaf specialudstyr kunne overstige den vandydelse, der umiddelbart er til rådighed.Oktober 2009 65


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBygninger med en højde på over 25 m er så høje, at de er en udfordring i forhold til de drejestigerog lifte, der normalt bruges i Danmark.Effekten af køling af en brandsektionsvæg vil i høj grad være betinget af bygningsdesignet,dvs. hvorvidt der kan opnås en tilnærmet ”overrisling af væggen”.Ved defensiv indsats, hvor der er iværksat brandslukning og beskyttelse af truede <strong>om</strong>kringliggendebygninger/brandsektioner, er det vigtigt at tage højde for de fysiske faktorer, derfølger med en brand i forhold til indsatsmuligheder. De to vigtigste faktorer, der har direkteindflydelse på indsatsmulighederne, er røg og strålingsvarme.Røggener, der kan påvirke brandfolkene, kan modvirkes ved anvendelse af friskluftapparaterog under knap så krævende forhold ved anvendelse af partikelfiltre.Strålingsvarme er erfaringsmæssigt en af de faktorer, s<strong>om</strong> kan medføre problemer ved endefensiv indsats. Ved kraftige brande kan strålevarmen være så intens, at der skal iværksættesen strålingsbegrænsende indsats samtidig med, eller forud for, den brandslukkende indsats.Redningsberedskabets beskyttelsesbeklædning er i sigselv designet til at kunne modstå en kortvarig påvirkningmed et strålingsniveau på 14 kW/m². Ved så høje strålingsniveauervil frit eksponeret hud blive påvirket i ensådan grad, at der kan forek<strong>om</strong>me alvorlige og varigeskader.KOMMENTARFor en ubeskyttet person er der kritiskeforhold ved en påvirkning med2,5 kW/m 2 i en kortere periode.Kilde: EBSTBeklædningen testes også til at kunne beskytte brandmanden mod vedvarende varmepåvirkningved et strålingsniveau på 7 kW/m².Ved en ukontrolleret brand skal der tages hensyn til brandmandens arbejdsmiljø i relation tilden forventede tid, der skal arbejdes i et givet indsatsmiljø. Der kan i den forbindelse tagesudgangspunkt i beklædningens beskyttelsesegenskaber og de begrænsninger, der følger afden ubeskyttede huds eksponering af stråling.Når strålingsniveauet er højt, kan der enten etableres beskyttende vandtåge, eller opstillesubrændbar stråleskærm, s<strong>om</strong> brandmanden kan beskytte sig bag. Ved skiftende vindretningog røgnedslag skal åndedrætsværn tilpasses brandmandens muligheder for at søge væk fraen skiftende røgfane.KOMMENTARFor en ubeskyttet person vil en påvirkning af 5 kW/m 2 i mere end 30 sek. medføre 2. grads-forbrændingerved påvirkning med 37,5 kW/m 2 i ganske kort tid, vil dette medføre øjeblikkelig død. Kilde: HSI.GOV.UK66Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre12.10 Redningsberedskabets dimensioneringEn ukontrolleret brand i et højlager vil næppe benyttes s<strong>om</strong> dimensionsgivende for det lokaleredningsberedskab, da det daglige beredskab derved ville blive væsentligt overdimensioneret.Planlægning forud for en evt. brand vil imidlertid tydeliggøre, at der lokalt ikke kanfrembringes tilstrækkeligt materiel og tilstrækkelige ressourcer til begrænsning af en brand.Der kan derfor stilles krav <strong>om</strong>, at der skal udfærdiges en mødeplan, s<strong>om</strong> beskriver, hvilkestyrker der skal tilkaldes ud fra de forskellige scenarier på virks<strong>om</strong>heden.Vilkår for indretning af bygninger kan ikke baseres på redningsberedskabets dimensioneringpå et givet tidspunkt, medmindre det sikres, at forudsætningerne ikke kan ændres. En bygningsbrandsikringsniveau skal opretholdes i hele bygningens levetid, mens minimumskravenetil dimensionering af redningsberedskabet kan ændres uafhængigt heraf.Brandsikringskonceptet for højlagre bør derfor tage udgangspunkt i et påregneligt beredskabsniveau,således at der normalt kun kan forventes brandscenarier, der vil kunne håndteresmed det daglige beredskabsniveau.Udformning af en møde- og indsatsplan med beskrivelse af de nødvendige styrker, brandkøretøjerog materiel, der skal til for at iværksætte en forsvarlig indsats i forbindelse med enbrand på et højlager, må baseres på en dybdeanalyse af det konkrete lager og i øvrigt sammenholdesmed k<strong>om</strong>munens risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet.Særligt store højlagre vil s<strong>om</strong> udgangspunkt være specielle objekter, og udrykningssammensætningenskal sammensættes ud fra den konkrete meldingsordlyd. Ved de fleste højlagremed brændbare produkter kan der udvikles en relativt <strong>om</strong>fattende brand inden for de første3-5 minutter selv ved hurtigt detekterede brande. Med udgangspunkt i at det normalt antages,at brande detekteret med et ABA-anlæg har en begrænset udbredelse ved redningsberedskabetsforventelige ank<strong>om</strong>sttid, kan det ikke anbefales, at der køres med reduceret udrykningpå brandmeldinger fra aut<strong>om</strong>atiske brandalarmanlæg i højlagre.Oktober 2009 67


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre13 Rumopvarmning og ventilation13.1 RumopvarmningOpvarmning af brandsektioner skal skeenten med varmt vand eller lavtryksdamp fra fyringsaggregat uden for brandsektioneneller med elektriske varmeapparatereller med varm luft i overensstemmelse med Tekniske forskrifter for visse brandfarligevirks<strong>om</strong>heder og oplag.Oliefyrede aggregater og gasfyrede aggregater tillades ikke i brandsektioner med højlagre.Bygningsreglementets bestemmelser <strong>om</strong> ildsteder og skorstene skal overholdes.Køling af en brandsektion skal skeenten med elektriske køleaggregatereller med kold luft i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarligevirks<strong>om</strong>heder og oplag.13.2 VentilationVentilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsensog bygningsreglementets bestemmelser og på en sådan måde, at de kan vedligeholdesi hele deres levetid.OpdelingLuftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, s<strong>om</strong> ventilationsanlægget betjener.Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, s<strong>om</strong> betjener mere end énbrandsektion, eller s<strong>om</strong> placeres uden for den brandsektion, s<strong>om</strong> aggregaterne betjener, skalanbringes i særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse(R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60].Kravet kan forøges til 120 minutter, hvor der s<strong>om</strong> følge af brandsektionering i øvrigt er krav<strong>om</strong> større brandmodstandsevne.Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør60].Opbygning af ventilationsanlæg i øvrigt skal udføres i overensstemmelse med kravene i detekniske forskrifter for visse brandfarlige virks<strong>om</strong>heder og oplag.68Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre14 Ordensregler – driftsmæssige forhold14.1 GenereltDen ansvarlige leder skal drage <strong>om</strong>sorg for at ordensreglerne overholdes, og at personalet ergrundigt instrueret <strong>om</strong> brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.MotorkøretøjerParkering af motorkøretøjer, herunder trucks uden for drifttiden og opladning af trucks mås<strong>om</strong> udgangspunkt ikke ske i brandsektioner med højlagre. I sprinklede højlagre hvor der ergivet tilladelse hertil på særlige vilkår, jf. afsnit 7.6, skal dette foregå under iagttagelse afvilkårene i godkendelsen.Brug af åben ildDer skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning ogbrug af åben ild i højlagre samt udvendigt på døre til disse lokaliteter.OprydningDet er vigtigt for at formindske risikoen for at en brand opstår, at der sørges for oprydning aftabt gods eller emballage samt fjernelse af støv på maskiner og transportsystemer. Intervallerfor oprydning kan variere, og behovet bør fastsættes ud fra erfaringer i det konkrete lager.14.2 Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet.Flugtveje, herunder friarealer skal være frie og ryddelige i hele deres bredde.Oplagring m.v. skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunderudgangsdøre der ikke benyttes i den daglige drift.Alle udgangsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug afnøgle eller særligt værktøj og alene ved betjening af dørenes åbningsbeslag.Flugt- og indtrængningsveje, køreveje og brandredningsarealer samt udvendige trapper tiltag m.v. skal til være ryddet for sne og is.14.3 BrandslukningsmaterielAfspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte vedslangevinden, skal altid være i åben stilling. Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst én gang <strong>om</strong> året, og dato for sidste tilsynskal til enhver tid fremgå af en påhæftet tilsynsetikette påsat af den, der har foretageteftersynet. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal <strong>om</strong>gående afhjælpes.Der henvises i øvrigt til afsnit 10.5.Oktober 2009 69


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre14.4 BranddøreBranddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdesi åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler og lignende. Det skal jævnligt kontrolleres,at dørenes lukkeanordning er funktionsdygtig, herunder at dørene lukker tætsluttende ifals.Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning:"BRANDDØR - holdes lukket".Branddøre og brandporte, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg jf. afsnit 7.5, skalhver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift ellerskiltning: ”BRANDDØR – lukkes ved arbejdstidens ophør og ved brand”.14.5 SkiltningArbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning skaliagttages.Endvidere skal betjeningspaneler mv., der er tænkt anvendt i forbindelse med redningsberedskabetsindsats, være udformet på en sådan måde, at informationerne fremstår intuitiveog klart formuleret.14.6 Brandsyn og driftsmæssige forskrifterK<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal mindst en gang hver andet år foretagebrandsyn af højlagre, jf. bilag 1 i bekendtgørelse <strong>om</strong> brandsyn og offentliggørelse af resultateraf brandsyn foretaget i forsamlingslokaler.K<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet) bør ikke udsætte brandsyn i højlagre.(Høj)lagerbutikker til mere end 150 personer, er <strong>om</strong>fattet af bekendtgørelse <strong>om</strong> brandværnsforanstaltningeri hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,daginstitutioner og butikker, og skal dermed drives iht. bekendtgørelse <strong>om</strong> driftsmæssigeforskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutionerog butikker.I lagerbutikker til mellem 150 og 500 personer skal k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet)foretage brandsyn mindst en gang hver andet år, og i lagerbutikker til mere end 500personer mindst en gang <strong>om</strong> året, jf. bilag 1 i bekendtgørelse <strong>om</strong> brandsyn og offentliggørelseaf resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler.14.7 Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)Brandsikkerheden på virks<strong>om</strong>heden er ejerens ansvar, og det er selvfølgelig vigtigt, at virks<strong>om</strong>hedensmedarbejdere er bevidste <strong>om</strong>, hvordan de skal forholde sig ved deres dagligegang på virks<strong>om</strong>heden.70Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreK<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets) regelmæssige brandsyn samt en god plan forvirks<strong>om</strong>hedens brandsikkerhed, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munikeres ud til de ansatte, vil medvirke til, at virks<strong>om</strong>hedenfår en god sikkerhedskultur og dermed også formindske risikoen for brand.Ved større k<strong>om</strong>plekse virks<strong>om</strong>heder, s<strong>om</strong> højlagre typisk er, er det hensigtsmæssigt, at derudarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, hvori der føres optegnelser i forbindelse medinspektion, kontrol og vedligeholdelse af de aktive og passive brandsikringstiltag, brandmateriellet,uddannelse og instruering af personale samt i særlige tilfælde øvelser med det lokaleredningsberedskab. Endvidere kan rapporterne fra k<strong>om</strong>munalbestyrelsens (redningsberedskabets)brandsyn indsættes sammen med redegørelsen for, hvorledes virks<strong>om</strong>heden harhåndteret eventuelle anbefalinger, påbud og forbud.Det kan være vanskeligt at beskrive den bedste opbygning og systematisering af indholdet ien god drift- og vedligeholdelsesplan, for det er vigtigt, at den er tilpasset den konkrete virks<strong>om</strong>hed.Ved særligt store højlagre vil der oftest blive stillet krav <strong>om</strong>, at virks<strong>om</strong>heden harudarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan.Det er vigtigt, at drifts- og vedligeholdelsesplanen løbende opdateres, og at dette varetagesaf en ansat med ansvar for indholdet.EgenkontrolDet er vigtigt, at den, der foretager egenkontrol, har tilknytning til virks<strong>om</strong>heden og samtidiger en person, s<strong>om</strong> dagligt færdes på virks<strong>om</strong>heden. Det er ligeledes nødvendigt, at kontrologvedligeholdelsesrutiner varetages af personer, s<strong>om</strong> har deres daglige gang på virks<strong>om</strong>heden.Den pågældende bør tildeles den fornødne k<strong>om</strong>petence til at kunne påtale svigt i de brandsikkerhedsmæssigeforhold over for virks<strong>om</strong>hedens øvrige ansatte. I bilag, afsnit 16.6, er deret eksempel på, hvorledes et skema for egenkontrol i en drifts- og vedligeholdelsesplan kanudformes. Indhold og <strong>om</strong>fang af kontrolpunkter m.v. afhænger naturligvis af den konkretebygningsudformning og anvendelse.Personale, undervisning og øvelserI alle højlagerbygninger er det nødvendigt, at de ansatte har forståelse for de særlige risici,der er forbundet med det aktuelle oplag, samt de særlige forhold, der gør sig gældende irelation til hastig brandspredning i vertikal retning.Det er derfor vigtigt, at alle modtager information <strong>om</strong> de brandsikkerhedsmæssige forholdpå virks<strong>om</strong>heden, herunder placering af flugtveje, evt. brandtryk, placering af håndslukningsmaterielog instruktion i brugen heraf, samt information <strong>om</strong> evt. øvrige brandtekniskeinstallationer. Det er endvidere vigtigt, at der gennemføres regelmæssige øvelser for de ansatte.BrandplanVed udarbejdelse af en enkel brandplan kan en stor del af virks<strong>om</strong>hedens brandsikkerhedk<strong>om</strong>munikeres ud til de ansatte og andre, der måtte færdes på virks<strong>om</strong>heden.Oktober 2009 71


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIllustration 33: Eksempel på brandplan, s<strong>om</strong> giver et overblik over sikkerheds- og brandslukningsudstyr mv.14.8 AdgangsbegrænsningDet skal af projektmateriale fremgå, hvorledes virks<strong>om</strong>heden er sikret. Der skal være en beskrivelseaf sikringen af de <strong>om</strong>kringliggende arealer, herunder <strong>om</strong> der er perimetersikring,s<strong>om</strong> f.eks. hegn, og i hvilket <strong>om</strong>fang.Det bør sikres, at uvedk<strong>om</strong>mende personer ikkeumiddelbart kan forcere hegn og færdes rundt <strong>om</strong>højlagerbygninger.Det skal endvidere beskrives, hvorledes der føreskontrol med personer, der får adgang til virks<strong>om</strong>hedenslagerlokaler.KOMMENTARHegn bør have en højde på mindst 2 meter.Hvis der er risiko for, at personer vil forcereunder hegnet, bør hegnets underkant endvidereføres ned til en dybde af mindst 50 cmunder terræn. Kilde: Forsikring & Pension.Er der tale <strong>om</strong> lokaler med højstabling, der tillige er salgslokaler, vil det i sagens natur ikkevære muligt at hindre adgang for personer, s<strong>om</strong> måtte have til formål at anstifte en brand.Det er derfor vigtigt at lagerlokaler med offentlig adgang, også af den årsag, overvåges af etbranddetekteringsanlæg for at opnå en hurtig detektering af brand eller tilløb til brand.SkalsikringOftest vil der i forbindelse med forsikring af etvareoplag være stillet krav til et givet sikringsniveaui forhold til adgangen til lagerlokalerne. Ilangt de fleste sammenhænge vil forsikringenskrav til adgangsbegrænsning tilgodese den begrænsning,s<strong>om</strong> <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> finder nødvendig.Projektet bør beskrive, hvilket sikringsniveau (rødt, blåt) der er valgt. Sikringen måikke begrænse anvendelsen af flugt- og indtrængningsveje.KOMMENTARRedningsberedskabet skal have adgang tilnøgler, så de uden for normal åbningstid kanfå let adgang til lokaler og udendørs arealer.Normalt kan dette tilgodeses ved, at deropsættes nøglebokse på virks<strong>om</strong>heden.72Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreSærlige tyverisikringsanlæg.Tågeanlæg må ikke bevirke, at brandtekniske installationer påvirkes i forbindelse med indbrud,liges<strong>om</strong> personsikkerheden ikke må tilsidesættes. Det er endvidere vigtigt at sikresamspil mellem tågesikring og det faktum, at redningsberedskabet vil færdes i lagerlokalerneved alarmer fra de brandtekniske sikringsanlæg.Der kan med fordel opsættes nøglecentral med overstyring af tyverisikringsanlæg. Alternativtbør der indbygges aut<strong>om</strong>atik, så f.eks. tågegeneratorer slås fra ved autoriseret brydning afnøgleboks, så alene bevægelsesfølere og perimeter- og skalsikring opfanger brud og giveralarm til kontrolcentral.14.9 Forebyggelse af brandskader i elektriske anlægÅrsagerne til fejl i de elektriske systemer kan være mangeartede. Erfaringsmæssigt forek<strong>om</strong>merfejlene, f.eks. pga. manglende vedligeholdelse, eller fordi levetiden på de valgtek<strong>om</strong>ponenter, s<strong>om</strong> indgår i det elektriske anlæg, er kortere end forventet eller pga. uforudseteoverbelastninger af anlæg. Det drejer sig oftest <strong>om</strong> el-tavleanlæg, elektriske styringsanlægog lignende vitale anlæg for en virks<strong>om</strong>hed.S<strong>om</strong> følge heraf er det i bygningens levetid vigtigt, at der jævnligt foretages en gennemgangaf virks<strong>om</strong>hedens elektriske anlæg. Ud over den visuelle kontrol, der foretages i forbindelsemed den almindelige vedligeholdelse, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med termografering.Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specieltmåleudstyr kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelledårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg.Billede 5: Eksempel på termografering af tavle (foto:Bue Tryel)Teknikeren, der betjener apparatet, kan straks se på en skærm, <strong>om</strong> der er noget galt ogderefter tage et farvebillede s<strong>om</strong> dokumentation. Der tages samtidig stilling til, hvor alvorligfejlen er. Ofte anvendes der et karaktersystem fra 1-3, hvor 1 er dårligst.Den helt store fordel ved denne undersøgelse er, at den i de fleste tilfælde kan foretages,mens virks<strong>om</strong>heden er i drift. Det kan ligefrem være nødvendigt, at termograferingen fore-Oktober 2009 73


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagretages under drift, idet muligheden for at måle eventuelle fejl er større, jo større belastningener på de anlæg, der undersøges.En termografisk undersøgelse kræver, at man anvender det nødvendige måleudstyr og samtidiger uddannet til at tolke resultaterne. Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning,s<strong>om</strong> man kan uddannes efter. <strong>Vejledning</strong>en giver endvidere oplysninger <strong>om</strong> udformningen afen rapport i forbindelse med termografering. Sikkerheden højnes, hvis termograferingen udføresregelmæssigt, f.eks. én gang årligt. Såvel rapporten s<strong>om</strong> optegnelser vedrørende eventuelleudbedringer skal indsættes i brandjournalen. Fejl og mangler aftales udbedret i henholdtil karaktergivningen.14.10 Sikring mod lynBygninger, der etableres med en højde, der afviger væsentligt fra de <strong>om</strong>kringliggende bygninger,har en naturlig indbygget mulighed for at blive ramt af lyn.Lynpejlinger, s<strong>om</strong> foretages af DMI, bekræfter den hidtilgældende opfattelse af, at den sydvestlige del af landet,specielt Sønderjylland, er den del af Danmark, hvor risikoenfor lynnedslag er størst.KOMMENTARÅrlige lynnedslag på landsplan:Danmark 0,23 lynnedslag pr. km 2 .Tyskland ca. 1,5 lynnedslag pr. km 2 .Kilder: DMI og de.wikipedia.orgEn gennemgang af redningsberedskabernes rapporteredeformodede brandårsager i 2005-2006 viser dog, at lynnedslag på landsplan ikke er en signifikantfaktor i forhold til anstiftelse af brand.Mere <strong>om</strong> lynafledning og sikring mod lyn kan læses i EN 62305.KOMMENTARLynnedslag s<strong>om</strong> formodet brandårsag.2005: 47 af 10.000 formodede brandårsager.2006: 67 af 11.000 formodede brandårsager.Kilde: ODIN74Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre15 MiljøI forbindelse med opførelse af højlagre er det vigtigt at notere sig, at de k<strong>om</strong>munale miljømyndighederikke aut<strong>om</strong>atisk forholder sig til miljømæssige konsekvenser i forbindelse meden brand.Der må i hver enkelt sag tages udgangspunkt i de varer (art/type), s<strong>om</strong> skal oplagres i detpågældende lager, da der kan være væsentlige forskelle i den potentielle miljøbelastning,s<strong>om</strong> de enkelte oplag vil have i forbindelse med en brand. Selve varen kan have et stort potentialei forhold til miljøbelastningen, men også emballagen og indpakningen vil kunne bidragemed store potentielle belastninger.Røggener i forbindelse med en brand kan have betydning for de nære <strong>om</strong>givelser. Derforskal der også tages hensyn til de <strong>om</strong>kringliggende bebyggelser og infrastrukturen. Røgudviklingenfra en ukontrolleret brand i et oplag vil, afhængig af oplagets størrelse og type, i dageviskunne påvirke bymæssige <strong>om</strong>råder med såvel beboelse s<strong>om</strong> industri<strong>om</strong>råder. Det kanfor eksempel blive nødvendigt at nedlukke ventilationsanlæg for ikke at suge røg ind i bygninger.Røgen vil også kunne få betydning for afviklingen af trafikken på veje, jernbaner og iluftrummet.De seneste års svenske forskning på miljø<strong>om</strong>rådet i forbindelse med brande i bygninger ogoplag understreger vigtigheden af at vurdere de miljømæssige konsekvenser ved en brand istørre oplag af brændbare produkter.De miljømæssige konsekvenser er da også et af de forhold, der efter beredskabsloven skaltages højde for i forbindelse med fastsættelsen af kravene til brandværnsforanstaltninger.Ved mindre byggerier er der ikke i beredskabslovgivningen særskilte miljøkrav, idet dissehensyn allerede er indeholdt i de tekniske forskrifter.<strong>Beredskabsstyrelsen</strong> har med baggrund i et større højlagerprojekt vurderet, at det var nødvendigtat kontakte Miljøstyrelsen med henblik på en drøftelse af nødvendigheden af at foretageen nærmere miljømæssig vurdering i sagen.Myndighederne er enige <strong>om</strong>, at miljøforhold, der alene kan tilskrives en brand, henhører underberedskabslovgivningen, mens øvrige miljøforhold henhører under miljø- og planlovgivningen.I større sager kan det derfor være nødvendigt også at høre plan- og miljømyndighederne.De k<strong>om</strong>munale redningsberedskaber bør således indhente bistand i k<strong>om</strong>munens egenplan- og miljøforvaltning, mens <strong>Beredskabsstyrelsen</strong> i de største sager vil kontakte Miljøcentrenefor den nødvendige faglige ekspertise på plan- og miljø<strong>om</strong>rådet.<strong>Beredskabsstyrelsen</strong> blev endvidere af Miljøstyrelsen henvist til embedslægeinstitutionen iden konkrete sag med henblik på en vurdering af de sundhedsmæssige risici og deraf eventuelleafledte behov for evakuering. Sådanne forhold må tages i betragtning ved udarbejdelseaf k<strong>om</strong>munens plan for risikobaseret dimensionering.Oktober 2009 75


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreVarigheden af brandforløbet, de miljømæssige konsekvenser og skader på ejend<strong>om</strong> vil havedirekte sammenhæng med bygningens og oplagets størrelse samt de tilvejebragte indsatsmuligheder.Ved mindre brandsektioner (V < 60.000 m³) med oplag,der ikke vurderes s<strong>om</strong> særligt miljøbelastende vedbrand, skal der således ikke foretages en gennemgangaf de miljømæssige konsekvenser ved en fuldt udvikletbrand.KOMMENTARBeredskabslovens bestemmelser <strong>om</strong>det forebyggende arbejde indebærer,at bygninger skal indrettes, så risikoenfor skader på personer, ejend<strong>om</strong> ogmiljø minimeres mest muligt.Såfremt der i forbindelse med redning af ejend<strong>om</strong> iværksættes en brandbegrænsende indsats,vil de store mængder vand, der anvendes til køling, blive forurenet af brandrøg og bindeb.la. dioxiner, der enten kan føres til recipient eller sive ned i undergrunden.15.1 LuftLuftforurening forek<strong>om</strong>mer i en eller anden grad ved en hvilken s<strong>om</strong> helst brand. Ved brand ibygninger med oplag, der indeholder store mængder af PVC, vil der være en direkte risikofor dannelse af miljøskadelige stoffer.Røgfanen, der fremk<strong>om</strong>mer under brand, kan ved hjælp af spredningsmodellen ALOFT giveet billede af, hvor langt forbrændings-produkterne spredes, samt hvilke koncentrationer dermå forventes at forek<strong>om</strong>me i røgfanen. ALOFT er en simpel spredningsmodel, der ikke medtagerterrænforskelle – det er ikke relevant at medtageterrænforhold i Danmark. Der skal dog normalt foretagesen korrektion for røgnedslag på bygningers læside.KOMMENTARALOFT-FT TM Smoke Plume TrajectoryModel for Personal C<strong>om</strong>putersIllustration 34: Skærmbillede fra ALOFT.76Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreSpredningsberegninger udføres sædvanligvis ved anvendelse af mindst 2 vejrtyper. De almindeligtanvendte vejrtyper er i sådanne beregninger:Normalt vejr, vind 5 m/s, stabilitetsklasse D (forek<strong>om</strong>mer ca. 80% af tiden) og stabilt vejr,vind 2 m/s, stabilitetsklasse F, (en vejrtype der fortrinsvis forek<strong>om</strong>mer <strong>om</strong> natten).Da brande i store højlagre kan have en varighed, der strækker sig over flere dage, kan detvære relevant at lave simuleringer, der viser følgerne af skiftende vindretninger.Mulighederne for at foretage mere k<strong>om</strong>plicerende simuleringer,f.eks. i spredningsmodellen ARGOS (baseret på CFD modeller),udvikles til stadighed, liges<strong>om</strong> der skabes mulighed forat medtage <strong>om</strong>kringliggende bygningers indvirken pårøgspredningen ved terræn.KOMMENTAR<strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s ARGOSkan beregne prognoser for,hvordan en luftforureningbevæger sig i atmosfæren.Illustration 35: Grafisk fremstilling, BRS ARGOS15.2 JordVed brand kan der forek<strong>om</strong>me forurening af jorden på ejend<strong>om</strong>men. Særlig udtalt er det vedstørre brande, hvor slukningsvand og røgnedslag kan medføre en forurening af ikkebefæstedearealer umiddelbart ved og <strong>om</strong>kring den brændende bygning.På de lidt større afstande (1-5 km) har målinger efter et lille antal danske storbrande vist, atjordoverfladerne ikke bliver forurenet mere, end hvad der i øvrigt påvirker jorden. Der herskerdog stadig nogen usikkerhed <strong>om</strong>kring dette spørgsmål, da det ikke med sikkerhed kansiges, hvor de skadelige stoffer bæres hen.Hvorvidt forurenende stoffer vil blive bundet i jordens øverste lag eller påvirker grundvandetvil afhænge af jordbundstype og de vejrmæssige forhold under og efter branden.Oktober 2009 77


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreBillede 6: Indhold af forskellige forbrændingsprodukter (foto Räddningsverket)15.3 VandRäddningsvärket i Sverige har blandt andet undersøgt de miljømæssige følger af en brand ien butik med tilhørende varelager i Sverige. Undersøgelserne viste, at der i slukningsvandetvar store mængder dioxin og forskellige tungmetaller.Ved store højlagre, hvor en ukontrollabel brand vil medføre en slukningsindsats, der har envarighed over flere uger og dage, må det forventes, at der skal redegøres for kontrollen medbortledningen af slukningsvand.Da slukning af storbrande oftest medfører anvendelse af et vandforbrug på over 5.000 l/min,skal der planlægges for relativt store mængder, jf. nedenfor.Billede 7: Afpropning af kloakEn redegørelse skal <strong>om</strong>handle de forventelige stoffer og deres anslåede koncentrationersamt indeholde en plan for tilbageholdelse af slukningsvand med henblik på nærmere miljøtekniskemålinger inden en udledning til kloaknettet eller anden kontrolleret bortskaffelse.78Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre15.4 BeredskabsplanlægningI bygninger, hvor en brand kan medføre en større påvirkning af det ydre miljø, vil det værenaturligt at k<strong>om</strong>munen forholder sig til dette og at der planlægges forud for en eventuelbrand.K<strong>om</strong>munen kunne i sådanne tilfælde udfærdige en plan for samspillet mellem de forskelligerelevante k<strong>om</strong>munale forvaltninger i tilfælde af brand på et højlager.Redningsberedskabet bør tilegne sig viden <strong>om</strong> de miljømæssige konsekvenser af brand i etstort højlager. Den større indsigt bør tilvejebringes i planlægningsfasen. Uddannelse af redningsberedskabetspersonel og samarbejdsøvelser kan med fordel koordineres med miljømyndigheden.Miljøføls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder bør ligeledes kortlægges i planlægningsfasen og fremgå af beredskabs-og indsatsplanen for den enkelte virks<strong>om</strong>hed.15.5 Sundhedsmæssig vurderingVed brande i store højlagre vil den primære sundhedsmæssige risiko for befolkningen i <strong>om</strong>rådetnormalt være at blive udsat for brandrøg.Embedslægeinstitutionen kan ud fra oplysninger <strong>om</strong> brandprodukter, deres koncentration ogderes udbredelse, vurdere relevante forhold af sundhedsfaglig karakter. Selv ved hvad dermåtte forek<strong>om</strong>me s<strong>om</strong> små mængder PVC ved ca. 5% af et oplags samlede volumen, vil derved store oplagsmængder være risiko for dannelse af saltsyre og dioxin i mængder, s<strong>om</strong> erstørre end ved normale brande.Meget saltsyreholdig røg giver større ubehag og virker mere lokalirriterende i lungerne pårøgeksponerede personer sammenlignet med røg fra andre brande.Sekundært vil der dog kunne opstå et problem s<strong>om</strong> følge af nedfald af dioxiner og andre giftigestoffer i nær<strong>om</strong>rådet. Det må i disse tilfælde vurderes, <strong>om</strong> der er behov for at analyseredette nærmere.Billede 8: Røg fra bygningsbrand under slukning (Foto: Høje-Taastrup Brand- og Redning)Oktober 2009 79


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreVed enhver brand vil hele eller dele af befolkningen i de nærliggende bygninger og nær<strong>om</strong>råderkunne blive udsat for røg i så stort et <strong>om</strong>fang, at det kan udgøre en betydelig sundhedsmæssigrisiko.Billede 9: Røg fra brand der driver over landskabet (Foto: Høje-Taastrup Brand- og Redning)I forbindelse med en ukontrolleret brand i større lagerk<strong>om</strong>plekser kan det derfor k<strong>om</strong>me påtale, at der s<strong>om</strong> følge af brandens varighed skal evakueres et større antal indbyggere i enkortere eller længere periode. For nogle oplagstyper må det på grund af brandprodukterneforventes, at røgen medfører en større sundhedsmæssig risiko end ved andre brande.K<strong>om</strong>munerne bør i forbindelse med den k<strong>om</strong>munale beredskabsplan tage højde for bygninger,der ved brand kan medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Særlig relevant iden sammenhæng er k<strong>om</strong>munens kapacitet i forhold til midlertidig genhusning af de evakuerede.Såfremt der er betydende sundhedsfaciliteter i nær<strong>om</strong>rådet, er det vigtigt for sundhedsberedskabet,at en storbrand ikke påvirker faciliteterne i en sådan grad, at deres funktioner ikkekan opretholdes.80Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16 Bilag16.1 AnsøgningsmaterialeAnsøgningsmateriale, s<strong>om</strong> sendes til k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (redningsberedskabet), bør s<strong>om</strong>minimum indeholde følgende:Tegningsmateriale (målfast): Situationsplan for ejend<strong>om</strong>men med angivelse af afstande til naboskel, vej- og stimidtesamt afstande til andre bygninger og oplag på ejend<strong>om</strong>men.Plantegninger, opstalt af facader og snittegninger.Tegningsmateriale visende:ooooooooooInddeling i brandsektioner og brandceller, herunder placering af døre og porteog eventuelle aut<strong>om</strong>atiske branddørlukningsanlæg.Områder med oplag mv.Flugt- og indtrængningsveje samt placering af udgange og adgangsdøre.Placering og <strong>om</strong>fang af sikkerhedsbelysning.Placering af sprinklercentral og brandcentral.Brandventilationsåbninger, åbninger for erstatningsluft og betjeningstryk.Hovedtavler for el.Særligt materiel til redningsberedskabets brug, herunder stigrør og håndteringsudstyr.Brand- og redningsarealer, herunder brandveje.Brandslukningsmateriel. Belægningsplan, jf. Kapitel 11. Se endvidere eksempler i bilaget afsnit 16.3.Beskrivelser/redegørelser: Oplysninger <strong>om</strong> bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold.Oplysninger <strong>om</strong> materialer og konstruktioner, herunder konstruktive forhold.Beskrivelse af, hvilket oplag der tænkes i højlageret, herunder;oOplagets brændbarhed.Oktober 2009 81


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreoooBeskrivelse af oplagets emballage.Klassifikation af oplaget, f.eks. med udgangspunkt i sprinklerforskrifter – Dettegælder også for mindre højlagre, der ikke nødvendigvis skal sprinkles.Oplagsmetode, blokstabling på gulv på træ, metal, plastpaller eller reolstabling.Ved reolstabling, oplysninger <strong>om</strong> typen af reoler, herunder;ooSkitser af reoler, der illustrerer opbygning og antal niveauer i hver reol.Beskrivelse af højde og areal på evt. brandhæmmende opdelinger i oplaget.Beskrivelse af sprinkleranlæg samt en udtalelse fra en teknisk sagkyndig person <strong>om</strong>at klassifikation og anlæg opfylder den valgte installationsstandard eller -norm.Beskrivelse af detekteringsprincip for ABA-anlæg.Beskrivelse af brandventilationsanlæg.Redegørelse for håndtering af slukningsvand med oplysninger <strong>om</strong> afløbsforhold. Drifts- og vedligeholdelsesplan, se også afsnit 14.7.82Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.2 OplagsinddelingIllustration 36: 400 m² oplagsfelter ved lagerbygninger, der ikke er sprinkletIllustration 37: 400 m² oplagsfelter ved lagerbygninger, der ikke er sprinkletIllustration 38: Oplagsfelter ved lagerbygninger, der er sprinklet, med mulighed for sammenhængende reolermed overdækkede gennemgange.Oktober 2009 83


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.3 Eksempler på belægningsplanerNedenfor er skitseret eksempler på udformning af belægningsplaner for 3 forskellige lagerkoncepter.Illustration 39: Belægningsplan for lagerkoncept baseret på blokstablingIllustration 40: Lagerkoncept med reoler på tværs af flugtveje og primære indtrængningsveje.Illustration 41: Belægningsplan for lagerkoncept med reoler i samme retning s<strong>om</strong> flugtveje ogprimære indtrængningsveje – dog med overdækket tværgående primær indtrængningsvej, s<strong>om</strong>normalt fordrer, at lageret er dækket af brandslukningsanlæg.84Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.4 Eksempler på sikring mod brandsmitteNedenfor er skitseret en række eksempler på, hvordan der kan sikres mod brandsmitte vedsektionsafgrænsning, når der er krav <strong>om</strong> sektionsadskillelse (R)EI 120-M A2-s1,d0.Sektionsadskillelses forbindelse til tagMin. 0,5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0[tung BS 120] med brandkam.Illustration 42: Løsning med brandkam.Tag udført s<strong>om</strong> klasse EI 120 fra beggesider [BD 120], understøttet afkonstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].Isolering skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.Min. 5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0[tung BS 120] ført helt til tag.Illustration 43: Løsning med 5 m brandkamserstatning med 120 minutters brandmodstandsevne.Tag udført s<strong>om</strong> klasse EI 60 fra beggesider [BD 60] understøttet afkonstruktioner min. R60 A2-s1,d0 [BS 60].Isolering skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.Min. 5 mMin. 5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0[tung BS 120] ført til tag.Illustration 44: Løsning m. dobbeltsidig brandkamserstatning med 60 minutters brandmodstandsevne.Oktober 2009 85


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreSikring ved forskellig bygningshøjde, høj-lav brandsmitte= 5 m= 0,5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120]ført helt til tag og med brandkamIllustration 45: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion, med brandkam.Højdeforskel < 5 meterTag udført s<strong>om</strong> klasse EI 120 fra beggesider [BD 120] og understøttet afkonstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].Isolering i tag skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.≤ 5 m5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS120] ført helt til tag.Højdeforskel < 5 meterIllustration 46: Løsning ved sikring af facade/tag på højeste sektion, med brandkamserstatning.Tag udført s<strong>om</strong> klasse EI 120 A2-s1,d0fra begge sider [BS 120] og understøttetaf konstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].Isolering skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.≤ 5 m5 mIllustration 47: Løsning ved sikring af tag på den laveste sektion.Sektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],ført til overside af tag over lavereliggende brandsektion.Højdeforskel < 5 meter86Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreTag udført s<strong>om</strong> klasse EI 60 A2-s1,d0fra begge sider [BS 60], understøttet afkonstruktioner R60 A2-s1,d0 [BS 60].Isolering skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.Sektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasseEI 60 A2-s1,d0 [BS 60].≤ 5 m5 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],ført til overside af tag over lavereliggende brandsektion.Illustration 48: Løsning med ’let’ sektionsadskillse over tag på laveste sektion.Højdeforskel < 5 meterSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS120], ført helt til tag.> 5 mHøjdeforskel > 5 meterIllustration 49: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion.Tag udført s<strong>om</strong> klasse EI 120 A2-s1,d0[BS 120] fra begge sider, understøttet afkonstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].Isolering i tag skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materiale.H > 5 mVed bygninger opført s<strong>om</strong> clad-rack medsandwichpaneler i facade over brandsektionsadskillelse,skal udstrækningen, L, af densikrede tagkonstruktion svare til differensen ihøjden af sektionerne, H, dog højst 15 meter.5 m ≤ L ≤ 15 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],ført til overside af tag over lavestliggende brandsektion.Højdeforskel > 5 meterIllustration 50: Løsning ved sikring af tag på laveste sektion.Oktober 2009 87


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreSektionsvæg udført s<strong>om</strong>klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS 60].Tag udført s<strong>om</strong> klasse EI 60 A2-s1,d0fra begge sider [BS 60], understøttet afkonstruktioner R60 A2-s1,d0 [BS 60].Isolering i tag skal være ubrændbar, ogtagdækning skal enten være ubrændbareller af brandmæssigt egnet materialeH > 5 mVed bygninger opført s<strong>om</strong> clad-rack medsandwichpaneler i facade over brandsektionsadskillelse,skal udstrækningen, L, af densikrede tagkonstruktion svare til differensen ihøjden af sektionerne, H, dog højst 15 meter.5 m ≤ L ≤ 15 mSektionsvæg udført s<strong>om</strong> klasse(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],ført til overside af tag over lavestliggende brandsektion.Højdeforskel > 5 meterIllustration 51: Løsning med ’let’ sektionsadskillelse over tag på laveste sektion.88Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.5 Overordnet princip for sikker indsats med lagerrobotterDet er en forudsætning, at der er installeret detekterings- og slukningsanlæg, der er udformetsåledes, at det fra centralt hold er muligt at vurdere brandens placering og udbredelse.Monitering af brandens udbredelse kan f.eks. indikeres ved antallet af udløste sprinklerhovedereller aktivering af termodetektorer placeret i et sådant <strong>om</strong>fang, at temperaturudbredelsenkan detekteres. Der skal i forbindelse med planlægningen fastlægges procedurer for,hvornår indsats med personer på lagerobotter må foretages.Nedenfor er til inspiration oplistet de overordnede funktionskrav, s<strong>om</strong> Arbejdstilsynet erfremk<strong>om</strong>met med ved vurdering af en tidligere sag: Der skal foreligge instrukser for, under hvilke forudsætninger slukning i bygning måiværksættes. Forudsætningerne skal være således, at indsatsen kan ske sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal bl.a. være beskrevet, hvor meget brandenmå have bredt sig, og der skal være nødvendige redskaber til rådighed for redningsmandskabettil at vurdere dette. For at det er acceptabelt at benytte pallerobotterne til slukningsindsats, skal redningsmandskabethave overblik over brandens udbredelse og påvirkning af reolerne. Det en forudsætning for indsats, at pallerobotten er uskadt, og at styreskinnerne i kørsels<strong>om</strong>rådeter uskadte, herunder at reolerne ikke er deformerede således, at der er risikofor, at robotten kæntrer eller fastklemmes. Det skal tydeligt fremgå af indsatsplanerne, hvorledes en brand skal angribes og slukkes.Det skal bl.a. fremgå på en måde, så der ikke er risiko for <strong>om</strong>gåelse, at brandenkun må nærmes fra udgangspositionen (alarmposition) med pallerobotten, idet flugtvejeni pallerobotten er tilbage mod udgangspositionen. Der skal forefindes instrukser for, hvorledes pallerobotten sikkert hentes manuelt ud af<strong>om</strong>rådet og bringes til udgangsposition for indsats (alarmposition), såfremt den ikke erkørt til udgangsposition, inden den almene strømforsyning blev afbrudt. Pallerobot med servicekurv skal være beregnet til to personer. Der skal foreligge en instruks til brandmændene, hvoraf den nøjagtige fremgangsmådetil fastgørelse af servicekurv skal fremgå, således at der ikke er tvivl <strong>om</strong> fremgangsmådenog dermed risiko for, at kurven benyttes, uden at den er låst fast. Der skal foreligge en instruks til brandmændene, der beskriver, hvorledes pallerobottenmanuelt betjenes fra gulvniveau. Dette skal kunne ske enkelt og sikkert og uden risikofor overkørsel af strømforsyningen. Alt nødvendigt udstyr skal med fra starten, således at man ikke må kunne blive fanget ihøjden uden nødvendigt udstyr. Serviceplatformen skal manuelt kunne nødsænkes og trækkes til udgangspositionenmed et mekanisk drevet spil, s<strong>om</strong> skal være monteret inden indsatsens start. Procedurenbør være, at robotten trækkes til udgangspositionen (alarmposition), og at nød-Oktober 2009 89


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagresænkning foretages der. Det skal sikres, at pallerobotten ikke kan vælte, hvis den er blokereti toppen, og der trækkes i den med spil i bunden. Mandskabet skal have slange med kontinuerlig vandforsyning med i kurven. Pallerobotten må kun betjenes med personer i kurven, når den er tilsluttet nødstrømsforsyningenfra starten. Nødstrømsforsyningen skal være af varig karakter (generator ellerstrøm fra andet <strong>om</strong>råde). Tilslutning af nødstrøm må ikke sætte strøm på køreskinnerne. Pallerobotten er en maskine <strong>om</strong>fattet af Maskindirektivet 98/37/EF og skal opfylde devæsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til hejse- og løftemaskiner samt de særlige kravvedr. personløft. Da løftehøjden er over 3 m, er der krav <strong>om</strong> typeafprøvning af et bemyndigetorgan, idet der ikke forefindes en specifik standard for en sådan pallerobotmed mandskabskurv. Nedstigning vha. lejder på robotten med brug af nedfiringsudstyr må kun anvendes s<strong>om</strong>sidste udvej, hvis en helt uforudset situation opstår. Der skal være mulighed for, atmandskabet k<strong>om</strong>mer sikkert fra kurven og over på lejderen. Termoføler i toppen af kranen vurderes påkrævet. Strømmen til almen belysning i lageret skal kunne opretholdes under brandslukningen,således at det er muligt for de ansatte at orientere sig. Der skal være mulighed for at flygte på tværs af reolrækkerne med passende mellemrum.Illustration 52: Princip for rute ved fremføring af lagerrobot med kurv (trin 1- 3) og tilbagetrækning (trin 4 og 5)1: Robotten fremføres ved gulvniveau fra alarmposition til <strong>om</strong>rådet et stykke før brandstedet.2: Kurven hæves til ønsket højde i niveau med brandstedet.3: Robotten fremføres vandret det sidste stykke til ønsket arbejdsposition udfor brandstedet.4: Efter indsats, eller i tilfælde af behov for tilbagetrækning, køres robotten vandret tilbage mod alarmpositionen.5: Kurven sænkes til gulvniveau.90Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagrePå illustrationerne i det følgende er principperne skitseret for, hvordan den sidste direkte inspektionaf brandsted og endelig efterslukning kan foretages ved brug af lagerrobotter.Lagerrobot medmandskabskurv.”Indsatsunit”Illustration 53: Princip for indsats med personer i lagerrobot. Minimum 2 personer i kurv og minimum 2 personerpå gulv (sikringshold)Illustration 54: Princip for opbygning af ”indsats-unit”.1. Forankring for modhold til wiretræk2. strømsforsyning til lagerrobot (kontinuerlig)3. Wire4. Vandforsyning til kurv (kontinuerlig)5. Vandforsyning til sikringsfolk ved gulv6. Vandforsyning7. Strømforsyning (kontinuerlig).Oktober 2009 91


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIllustration 55: Princip for styring af lagerrobot og tilkobling af forsyninger mv.1. Styrepanel til robot til brug for sikringshold2. Sikringsslange3. Tilkobling af vandforsyning4. Vandforsyning til kurv5. koblingspunkt for vand til kurv6. Fortøjning af wire7. strømstik8. faldsikring line9. lejdertrin.Illustration 56: Mulighed for manuel nedstigning fra kurv til gulv, via lejder med faldsikring.92Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreIllustration 57: Princip for indretning af lagerrobot med mandskabskurv.1. Vinde for slange i kurv2. Styrepanel til robot for mandskab i kurv3. lejdertrin4. faldsikring line5. mandskabskurv.Oktober 2009 93


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.6 Eksempel, egenkontrolliste til Drifts- og vedligeholdelsesplanListen er ikke udtømmende og skal altid tilpasses det konkrete byggeri.Der kan være forskellige kontrol- og afprøvningsterminer på brandtekniske installationer altefter leverandøranvisninger og installationsforskrifter, hvorfor disse ikke er medtaget i nedenståendeeksempel.KOMMENTARVed månedskontrollen indgår punkterne fra den daglige kontrol.Ved kvartalsvis kontrol indgår punkterne fra månedskontrollen,ved årskontrollen indgår punkterne fra kvartalskontrollen.Daglig kontrol(Ved daglig kontrol noteres kun i drifts- og vedligeholdelsesplanen, hvisder konstateres fejl)Flugtveje og friarealerKan alle udgangsdøre nemt åbnes?FEJLBemærkningerEr alle udgange friholdt for oplag?Holdes friarealer frie for oplag?VarslingViser styrecentralen normaldrift?Lydgivere og evt. visuelle indikatorer er ok?SikkerhedsbelysningDer er lys i armaturer i normaldrift?BrandmaterielEr brandmateriel placeret på de udpegedesteder?Er brandmateriel placeret synligt, tydeligtmarkeret og frit tilgængeligt?Er brandhaner frit tilgængelige?94Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreMånedlig kontrolFlugtveje OK FEJL BemærkningerUdgange åbner nemt uden brug af nøgle ellerandet særligt værktøj?Er udendørs flugtveje og friarealer frie og ryddelige?VarslingStikprøve på manuel aktivering af brandtryk(Husk at frakoble forbindelsen til redningsberedskabetsvagtcentral og meddele, at forbindelsener midlertidig frakoblet pga. afprøvning)Virkede alarmen, k<strong>om</strong> der signal til styrecentralen?Kunne akustiske alarmgivere høres og visuelleindikatorer ses?Blev der modtaget signal på personsøgere oglign. (hvis det anvendes)?Blev akustiske alarmer hørt?Blev aut<strong>om</strong>atiske branddøre og port aktiveret?BrandmaterielEr udstyr i orden?Er man<strong>om</strong>eter i ”grøn” (hvis udstyret med man<strong>om</strong>eter)SikkerhedsbelysningEr belysningsarmaturer fysisk i orden?Virker armaturer, s<strong>om</strong> de skal?Oktober 2009 95


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreKvartalsvis kontrolFlugtveje og friarealer OK FEJL BemærkningerVirker elektroniske dørlåse korrekt? Tvangsåbnerde ved strømafbrydelse?Lukker selvlukkende branddøre korrekt, og erde tætte?Lukker selvlukkende brandporte korrekt, og erde tætte?Er udvendige flugtvejs- og adgangstrapper frie,passable og renholdte?SikkerhedsbelysningFungerer alle armaturer og belyste skilte vedfunktionsafprøvning?Er nødgenerator afprøvet? (jf. leverandøranvisning)BrandmaterielEr udstyr i orden?Er man<strong>om</strong>eter i ”grøn” (hvis udstyret med man<strong>om</strong>eter)Øvrige kontrolelementer jf. leverandøranvisning.Halvårlig kontrolGenereltVandforsyning, reservoir åbent vandforråd,vandstand ok?96Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreÅrlig kontrolGenereltHar der været afholdt brandøvelse?Er aut<strong>om</strong>atisk brandslukningsanlæg serviceretaf et kvalificeret firma?Er aut<strong>om</strong>atisk brandslukningsanlæg inspiceretaf et akkrediteret firma?Er branddetekteringsanlæg serviceret af et kvalificeretfirma?Er branddetekteringsanlæg inspiceret af et akkrediteretfirma?VarslingEr varslingsanlæg efterset og serviceret af etkvalificeret firma?Flugtveje og friarealerEr aut<strong>om</strong>atiske branddøre og porte lukning eftersetog serviceret af kvalificeret firma?SikkerhedsbelysningEr sikkerhedsbelysningen efterset og serviceretaf et kvalificeret firma?BrandmaterielEr brandmateriel efterset af en sagkyndig personmed faglig indsigt?ØvrigeEr stigrør afprøvet af en kvalificeret person?Er brandventilation afprøvet af en kvalificeretperson?Er adgang for redningsberedskabet kontrolleret,nøgler i nøglebokse mv.?Er særligt betjeningsudstyr beregnet til redningsberedskabetsbrug afprøvet?Er brandhaner efterset af en sagkyndig person?Er informationstavler og sikkerhedsskilte forredningsberedskabet fortsat tydelige?Oktober 2009 97


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagre16.7 Repræsentative brandtilfældeFor at synliggøre, hvilke konsekvenser der følger af en brand i en lagerbygning, er der fortageten gennemgang af internationale erfaringer i forbindelse med storbrande. Det ville værerelevant at tage udgangspunkt i danske brandtilfælde og det statistiske grundlag, der kanunderbygges ved data fra <strong>Beredskabsstyrelsen</strong>s Online Data Indberetning (ODIN). Der erdog for tiden ikke tilstrækkeligt datamateriale til at give et detaljeret billede af de brande,der har været i danske lagerbygninger.Det har i analysearbejdet derfor vist sig mest hensigtsmæssigt at vende blikket mod udlandet,idet der i udlandet er en større tradition for at foretage analyser af brandforløb samtbringe artikler af mere teknisk karakter i fagblade. Hovedparten af de gennemanalyseredebrande med et k<strong>om</strong>plet undersøgelsesmateriale findes i USA, hvor NFPA (National Fire ProtectionAssociation) har undersøgt et antal større brande. Ligeledes er der anvendt oplysningerfra en meget <strong>om</strong>fattende undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser i forbindelsemed brand, s<strong>om</strong> har været udført af Räddningsverket i Sverige. Endvidere er der ved hjælpaf andre internationale erfaringsmaterialer gennemgået et antal forskellige brande.Langt det meste af den forskning, der er foretaget, og de artikler, der er offentliggjort <strong>om</strong>kringbrande i lagerbyggerier, særligt med højlagre, redegør for de samme hændte brande. Idet følgende er de mest afgørende brandtilfælde samt de heraf udledte læringspunkter kortbeskrevet.Köln, Tyskland, (20. oktober 1977).En sprinklerdækket lagerbygning for autodele blev ramt af brand. De ansatte forsøgte atslukke branden, hvilket medførte, at branden ikke nåede en intensitet, der udløste sprinkleranlægget.Under personalets forsøg på at slukke branden, var der ikke nogen, der tilkaldteredningsberedskabet – personalet overvurderede deres egne evner, og efter 15 minuttersforsøg på at slukke branden blev sprinkleranlægget udløst. Først da blev redningsberedskabetaut<strong>om</strong>atisk tilkaldt ved aktivering af flow-switch / centralskab. Under de efterfølgende 10minutter, hvor branden delvis blev kontrolleret af det installerede sprinkleranlæg, ødelagdebranden elforsyningen til den eldrevne sprinklerpumpe. Ca. 45 minutter efter svigtet på elpumpenopdagede man endvidere, at back-up-dieselpumpen ikke kørte. Det lykkedes dog atstarte pumpen manuelt. 74.000 m² lagerbygning (ca. 2/3 af bygningen) udbrændte med etsamlet tab på mere end $ 100 mio.Læringspunkter:De ansatte på virks<strong>om</strong>heden skal være bevidste <strong>om</strong> deres muligheder og begrænsninger i forhold tilbrandbekæmpelse, deres handlingers indvirkning på aut<strong>om</strong>atiske slukningsanlæg, og hvornår redningsberedskabetskal alarmeres.Installationer i relation til aut<strong>om</strong>atiske brandslukningsanlæg skal være designet korrekt med sikkerhedfor funktion.Kontrol og vedligeholdelse af aut<strong>om</strong>atiske brandslukningsanlæg er af afgørende betydning for korrektfunktion, når der er brug for anlægget.Redningsberedskabet skal have kendskab til de aut<strong>om</strong>atiske slukningsanlæg og skal ved ank<strong>om</strong>st og underden fortsatte indsats være opmærks<strong>om</strong> på anlæggets begrænsninger og dets fortsatte funktion.98Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreK-Mart, Falls Township, PA (1982).Ukontrolleret brand i lager. Bygningsbranden udviklede sig, da der var svigt i sprinkleranlægget.Brandsektionsadskillelserne holdt ikke til udbrænding. Oplag af aerosoler medførte,at branden bredte sig mere end forventet.Indvendig indsats var ikke mulig, og redningsberedskabets indsats koncentreres <strong>om</strong> beskyttelseaf truede brandsektioner.Læringspunkter:Oplagets karakteristik kan medføre uventet udvikling i branden udbredelse.Brandsektionsvægge er ikke designet til total udbrænding ”burn-out”, [BS-bygningsdel 60] er klassificeretud fra en standardbrand og ikke en ultrahurtig udviklende brand med stor energi. Anvendelsenaf en standardbrand sker i erkendelse af, at indsættelse af redningsberedskabet på et givet tidspunktvil medvirke til, at branden ikke udvikler større intensitet.C<strong>om</strong>puterlager, Nord Frankrig (1991).Brand i usprinklet højlager uden øvrig detektering og med c<strong>om</strong>putervarer udviklede sig hurtigtog medførte, at branden løb løbsk. Lagerbygningen udbrændte totalt, da der ikke iværksattesen hurtig indsats.Læringspunkter:Såfremt en bygning med oplag i reoler ikke sprinkles og i øvrigt ikke overvåges af branddetekteringsanlæg,vil der ved udbrud af brand hurtigt blive tale <strong>om</strong> brandforløb, s<strong>om</strong> ikke kan kontrolleres af redningsberedskabet.Berlin-Neuköln, Tyskland (18. marts 1991).5.000 m² brandsektion clad-rack med sprinkler installeret og med oplag af 7.000 ton kakaopulverpå paller med reolstabling til 15 m. Tagopbygning bestod af ubrændbare og brændbarematerialer. Sprinkleranlægget udløstes korrekt, men kunne ikke slukke branden tilstrækkeligeffektivt.Under indsats åbnedes den manuelle brandventilation, og sigtbarheden i hallen blev væsentligtforbedret. Omkring <strong>om</strong>rådet, hvor sprinkleranlægget blev udløst, var sigtbarheden dogstadig dårlig med sigt på mindre end 5 m. Efter 5 timer k<strong>om</strong> branden så meget under kontrol,at der igangsattes endelig indsats. Under arbejdet tog branden pludselig fart og løb frasprinkleranlægget.Bygningen blev påvirket af den udviklende brand, s<strong>om</strong> ikke kunne nås af redningsberedskabetsvand. Udviklingen medførte kollaps af ydervægge, og to brandfolk, der befandt sig i stigetop,blev ramt af en væltende væg og blev slynget mod jorden og døde.Oktober 2009 99


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreHøjlageret udbrændte totalt, en hal blev delvist beskadiget ved branden, og de tilstødendehaller blev reddet. Slukningsarbejdet varede i 11 dage. 3.000 ton materialer blev kørt bortfra brandt<strong>om</strong>ten til mellemdeponi for nærmere miljømæssig vurdering.Læringspunkter:Virkningen af sprinkleranlægget kan være afvigende.Tilstedeværelsen af brændbart materiale over sprinklerhoveder kan medvirke til funktionssvigt.Udløsning af sprinkleranlægget giver nedsat sigtbarhed, s<strong>om</strong> delvis kan afhjælpes medbrandventilation.Det kan være svært at forudsige reaktioner i statiske konstruktioner, når de påvirkes afen volds<strong>om</strong> og vedvarende brand.Reaktioner på det statiske system ved svigt af reoldele er svære at beregne og k<strong>om</strong>memed forudsigelser <strong>om</strong>.Brandkøretøjer skal placeres på sikker afstand af bygningen for at imødegå risikoen forkollaps eller delvise tab af bygningsdele.T.can Co. Ltd. Yoshimi, Saitama, Japan (8. november 1995)Brand i et lager (på ca. 3800 m² og med 25 meters stabling) med oplag af jern- og aluminimumsdåserpå plastpaller (polyethylen). Branden opstod s<strong>om</strong> følge af antændt krympefolie<strong>om</strong>kring en pallestak, s<strong>om</strong> aut<strong>om</strong>atisk blev transporteret ind på lageret. Sprinkleranlægget ibygningen kunne ikke kontrollere branden.Brandens varighed var ca. 23 timer, og bygningen udbrændte totalt og medførte et tab på¥1.585 mio. Tre brandfolk blev dræbt under indsats, da de blev fanget i en aut<strong>om</strong>atrobotuden vandforsynning, nødstrøm og uden nødprocedure. Seks personer k<strong>om</strong> til skade (1 alvorligt,5 lettere).Læringspunkter:Afbrydelse af sprinkleranlæg kan være fatalt.Orientering i røgfyldte <strong>om</strong>givelser besværliggør lokalisering af brand i et højlager.Anvendelse af plastpaller (ikke brandhæmmede) kan bidrage til ukontrolleret brandspredning.Det er vigtigt, at indsatsmuligheder indtænkes i højlagerbygninger; herunder forsyning afvand/slanger, nødstrøm samt procedurer for brandfolk.Albany, Georgia USA, 16. april 1996.Brand i en étplans lagerbutik på 8.000 m². Tagkonstruktionen indeholdt ubeskyttet brændbarisolering. På 5 minutter udviklede branden sig så volds<strong>om</strong>t, at taget gennembrændte, ogbygningen blev så røgfyldt, at røggaslaget k<strong>om</strong> ned til 1,5 m over gulvet. Redningsberedskabetkunne alene indsættes med defensiv slukningsindsats (udvendig indsats). Det tog redningsberedskabet2 dage at slukke branden, bygningen var totalskadet. Brandefterforsknin-100Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagregen viste, at branden var startet i reoler, hvor der blev opbevaret calcium hypochlorit (poolkemikalier), et oxiderende NFPA klasse-3-produkt opbevaret i plastbeholdere. Bygningen varfuldsprinklet med sprinklerhoveder i loftet og uden niveausprinkling (sprinkling i reoler).Sprinkleranlægget var designet til at kunne beskytte NFPA klasse-III-oplag i reoler indtil 6meters højde. Anlægget var derved ikke beregnet til at beskytte det faktiske oplag og kunnederfor ikke begrænse brandens udbredelse.Læringspunkter:Sprinklerklassifikation skal i bygningens levetid være i overensstemmelse med det oplag,der opbevares.Tilstedeværelse af brændbart materiale over sprinklerhoveder kan medvirke til funktionssvigt.Oplag i reoler, hvor der er stor afstand mellem gulv og loft, og hvor der alene er disponeretloftsprinkling, kan medføre ukontrollabelt brandforløb.Udløst sprinkleranlæg kan ikke i alle tilfælde sikre bygningskonstruktioner og dermed indsatsmiljøet.New Orleans, Louisiana USA, 21. marts 1996.I løbet af samme dag blev et lagerk<strong>om</strong>pleks ramt af 2 brande. En påsat brand i mobilreolerblev begrænset af sprinkleranlægget og endeligt slukket af redningsberedskabet efter cirka 5timers indsats. Under slukningsarbejdet blev sprinkleranlæggets ventiler lukket for at minimerevandskaden. Omkring 3 timer efter, at branden var bekæmpet, og redningsberedskabethavde forladt virks<strong>om</strong>heden, udbrød der igen brand. Sprinkleranlæggets ventiler var ikkeblevet åbnet igen, og branden udviklede sig så volds<strong>om</strong>t, at det ved redningsberedskabetsank<strong>om</strong>st ikke var muligt at kontrollere branden. 6 dage senere var branden slukket, og i altudbrændte 87.000 m² lagerk<strong>om</strong>pleks.Læringspunkter:Påsatte brande udgør en risiko.Bygninger, der ikke er sikret med sprinkleranlæg, kan blive ramt af altødelæggende brande, der tagervæsentlig tid at bekæmpe.Der skal være en plan for reetablering og idriftsætning af sprinkleranlæg efter brand.Tempe, Arizona USA, 19. marts 1998.Påsat brand i lagerbutik med reolstabling. Oplaget bestod af en af de oplagstyper med højestbrandbelastning (NFPA gruppe A plast) placeret i 4,5 m høje reoler. Sprinkleranlægget vardesignet til at kunne beskytte oplag med en ringere brandbelastning (NFPA klasse IV) medstabling i reoler indtil 6 m og kunne derfor ikke begrænse brandudbredelsen. Redningsberedskabetfik bekæmpet branden, og skaden blev opgjort til ca. $ 6 mio.Læringspunkt:Sprinklerklassifikationen skal i bygningens levetid være i overensstemmelse med det oplag, der opbevaresi bygningen.Oktober 2009 101


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreMøbelbutik, Stuttgart-Mühlhausen, Tyskland (25. maj 2002).Usprinklet to etagers møbelvarehus med 4.000 m² salgsareal, bygningsgrundareal 2.400 m².Branden blev opdaget i den ene ende af bygningen tæt ved en mindre værkstedsfacilitet.Efter få minutter havde branden et <strong>om</strong>fang, så bygningen blev rømmet af de ansatte. Brandennåede en intensitet, s<strong>om</strong> gjorde det umuligt for redningsberedskabet at udføre en offensivindsats – taget brændte igennem. Politiets helikopter målte en sort røgsøjle, der nåedeca. 1.000 m op i luften. Redningsberedskabet indsatte ca. 150 brandfolk udvendigt ved allebygningens sider, og branden blev slået ned indenfor ca. 5 timer. Udstillingslokalerne udbrændtetotalt med tab for ca. € 30 mio.Læringspunkter:Når det udvikler sig til ukontrolleret brand i oplag, opstår der meget store røgsøjler.Hvis der er god adgang til at iværksætte brandbekæmpelse fra alle sider på en bygning, kan selv etstort brandpotentiale bekæmpes på relativt kort tid.Östersund, Sverige (29. nov. 2003).Brand i butiks og lagerbygning ”Barnens Hus”, Trovalla, Östersund. Oplag og bygningenskonstruktion, herunder facader af sandwichpaneler med brændbar isolering, medførte, at deralene kunne iværksættes udvendig slukning. 2.600 m² butik og lager udbrændte totalt, ogefterfølgende miljøanalyse viste meget store forek<strong>om</strong>ster af miljøfarlige stoffer i slukningsvandet,heriblandt br<strong>om</strong>.Læringspunkter:Konstruktionernes brændbarhed kan medføre volds<strong>om</strong> udvikling i brandens udbredelse.Brandmæssig opdeling af lokaler udsat for massiv brandpåvirkning, vil svigte, hvis ikke redningsberedskabetkan beskytte dem tilstrækkeligt.Brændbar isolering indeholder flammehæmmere, s<strong>om</strong> mistænkes for at være miljøskadelige, når byggematerialetudsættes for volds<strong>om</strong> brandpåvirkning.Vig Torv, Norge, 2006.Tre etagers boligbyggeri med en k<strong>om</strong>bination af træ og brændbar isolering beskyttet af bygningsmaterialeklasse-K20 brød i brand og blev på ganske kort tid hærget af en volds<strong>om</strong> oguventet facadebrand, der bredte sig i alle retninger, herunder op, sideværts og i nedadgåenderetning.Læringspunkter:Anvendelse af brændbar isolering, der ikke er indbygget i bygningen på en sikkerhedsmæssig forsvarligmåde, vil tidligt i et brandforløb medvirke til brandens udbredelse.Brande i isoleringsmaterialer, der delvis er beskyttet af brandbeskyttende overflader, kan være sværeat bekæmpe.102Oktober 2009


<strong>Vejledning</strong> <strong>om</strong> højlagreTupperware lager, South Carolina, USA (11. dec. 2007).Brand forårsaget af elektrisk fejl i Tupperwares produktions- og distributionscentral i Hemingway.Metalbygning på ca. 15.000 m² fyldt med plastikvarer i ca. 11 meters højdesprinklet i overensstemmelse med NFPA 13 med reolsprinkling. Der iværksattes en indvendigindsats, s<strong>om</strong> dog blev besværliggjort af dårlige indtrængningsveje og begrænsede mulighederfor at lokalisere branden. Branden udviklede sig kraftigt, da man efter 17 timer midlertidigtafbrød sprinkleranlægget for bedre at kunne lokalisere branden. Herefter var kun defensivindsats mulig, og bygningen udbrændte totalt.Læringspunkter:Sprinkleranlæg er ikke designet til at slukke en brand, og det er derfor, med de i dag anvendte designs,nødvendigt med efterslukning af brandvæsenet.Det er næsten umuligt at lokalisere en brand visuelt i et sprinklet højlager.Kortvarig afbrydelse af sprinkleranlæg kan være fatalt.Sammenfatning af læringspunkterLæringspunkterne kan opsummeres til følgende fokus<strong>om</strong>råder når der skal opnås sikkerhedved højlagerbygninger.Sammenfatning:Det er vigtigt at forebygge, at brande opstår.Det er vigtigt at sikre, at brande ikke kan udvikle sig ukontrolleret.Det er vigtigt, at der gives en adfærdspåvirkende undervisning af personale.Det er vigtigt, at sprinklerdesignet modsvarer de aktuelle brandrisici.Det er vigtigt, at sprinkleranlæget er i drift.Det er vigtigt, at branddetektering og alarmering ikke forsinkes.Det er vigtigt at kunne lokalisere en brand vha. branddetekteringsanlæg.Det er vigtigt, at der foretages en forudgående planlægning af redningsberedskabets indsats.Det er vigtigt, at redningsberedskabet foretager øvelser ved højlagre.Det er vigtigt, at der er fokus på bygningskonstruktioners brandmodstandsevne.Det er vigtigt, at der er fokus på byggematerialernes brændbarhed.Det er vigtigt, at der tilvejebringes gode muligheder for, at redningsberedskabet kan iværksætte en forsvarligsluknings- og redningsindsats.Det er vigtigt, at der under projekteringsfasen tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser ved en brand.Det er vigtigt, at der under en indsats tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser.Oktober 2009 103

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!