Skovskaden

Sky plantør med blå fjerSkovens skade er skovens bedste ven. For skovskadenhjælper med at plante nye træer. Skovskaden har æren for,at egetræet er kommet til Danmark. Hvis egen skulle haveindvandret efter istiden ved egen frøspredning, ville dennæppe have vokset i Danmark endnu. Skovskaden har givetegen et lift og sparet træet for nogle hundrede år.2 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 3

NaturPORTRÆTTETAf journalist Jan SkriverFuglen, der gav Danmarkegen i dåbsgaveDa jeg på en skovtur som knægt fandt de lysende blå fjermed de sorte striber, var jeg ornitologisk set solgt. Jeg stodmed en af skovskadens hånddækfjer, der på den rødbrunefugl danner et fjerfelt så azurblåt, at katalogernes tropiskebadelande virker næsten afblegede ved siden af.Og fjeren lagde en farvestrålende kim til en livslang interessefor at få nærkontakt med fugle.Men der skulle gå mange år, inden jeg for alvor kom tætpå den smukke skovskade. På de fleste egne er fuglen fraskovens dybe stille ro et reserveret og vagtsomt væsen, deraldrig indlader sig. Nogle steder har skovskaden dog droppetsin skyhed og er flyttet ind i forstædernes villahavereller på byernes kirkegårde og i parkerne.Men det vil næppe nogensinde gå den spraglede kragefugl,som det gik for solsorten, der for omkring 150 år siden varskovens sky drossel. Nu om dage er den kendt af alle somfolkekær og fuld af tillid. For skovens skade er løvskovensspecialist, der er helt afhængig af rigelige mængder afegetræer, bøgetræer og hasselbuske. Den lever nemlig afde store frø fra skovens løvtræer. Det meste af året står deragern, bog og hasselnødder på menuen. Måske som en slags”tak for mad” og i hvert fald i egen interesse tager skovskadenen tørn som plantør. Med udgangspunkt i fuglensrodfæstede trang til at hamstre bidrager den til skovensforyngelse.Kragefuglens appetit på skovens største frø har bragt egenhundreder af kilometer nordpå til det danske land, derhævede sig efter den seneste istid. Skovens folk kan ligefrembruge skovskaden i plantningens tjeneste. Hvis de omefteråret sætter spande med agern ud i områder, der er rigepå skovskader, finder fuglene hurtigt den lette fødekilde.Og så fordeler skovskaderne ellers frøene i en radius af flerehundrede meter fra spandene. Den flyvende plantør får etgratis tilskud til sin kost, mens skovfolkene sparer mandskabtil plantning af ny skov.Af skovskade bliver man klogere på skovdrift.1.1. Om sommeren holder skovskaderne i reglen lav profil i skovene, men om efteråretkommer fuglene mere frit frem. Hvis der er invasion af skovskader fra Skandinavien,lægger man i særlig grad i september og oktober mærke til dem. Invasioneropstår, når frøsætningen i skovene nordpå svigter efter gode år for skovskaderne.Da opstår der mangel på føde, og det får specielt unge individer til at udvandre. Iinvasionsår trækker 10.000’er af skovskader fra Norge, Sverige og Finland mod sydog sydvest. Foto: Kim Taylor/Warren Photographic2. De færreste mennesker har set en dunet skovskade-unge, for den sky og vagtsommekragefugl har i reglen sin rede i tæt vegetation i adskillige meters højde.Unge skovskader er i deres første fjerdragt mere dæmpede i farverne end deresspraglede forældre. Foto: Michael Weber3. Skovskaden har en udpræget hang til frø. Den er dog altædende ligesom alle deandre af dens nære slægtninge i kragefuglenes familie. Skovens skade kan bådeæde æg, fugleunger, orme, små gnavere og ådsler. Den kan også lokkes til foderbrættet,hvis man bor nær skovområder. Foto: Philippe Clement/Naturepl.com4. Æd eller bliv ædt, dét er virkeligheden derude. Skovskaden har en flaksende oglidt usikker flugt, og hvis den bevæger sig ud af skovens dybe stille ro og flyver i detåbne terræn, risikerer den at blive bytte for vandrefalken.Foto: Dietmar Nill5. Skovskaden lægger sine 5-6 æg i april-maj, hvorpå hunnen selv ruger dem ud.Hannen sørger for at bringe føden af frø til reden med den rugende. Når æggeneklækker, og et kuld sultne unger begynder at tigge, hjælper magerne hinanden medat skaffe mad. Foto: William Osborne/Naturepl.com6. Man kan få det blå sus fra synet af skovskadens hånddækfjer i stort set alledanske skove. Bestanden af skovskader er dog tættest i Nordvestjylland, Midtjylland,Nordsjælland og på Bornholm. Siden omkring 1980 har den danske bestandaf skovskader været på mellem 30.000 og 50.000 ynglepar. Danske skovskader erstandfugle. Foto: Andrew Cooper/Naturepl.comOpslagsbillede. Foto: Mauritius Images/Imagebroker3.4.I løbet af efteråret samler skovskaden tusinder af agern, bogog hasselnødder, som den gemmer i depoter i skovbundentil knappe tider. Om vinteren er skovskaden i stand til atfinde frøene under selv et tykt lag sne, og i det tidlige forårkan frøet udgøre en madpakke, selv om det er spiret. Skovskadenbeskadiger ikke kimplanterne, når frøet bliver ædt.Den vagtsomme skovskade er et naturtalent i egeplantningensædle kunst. En teori går på, at egetræet slet ikke villehave nået Danmark endnu, hvis det ikke havde været forskovskaden.2.5. 5.4 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 5