Logisk begynderundervisning i læsning - Greve Kommune

greve.dk

Logisk begynderundervisning i læsning - Greve Kommune

# 3 - 2006Læse avisenLæseløftet er godt igangPilotprojektet om læsning i 1. klasse på tre af kommunens skoler er efter jul gået ind i en ny fase.På baggrund af undervisningen, en særlig læsetestning og en samtale om de enkelte elever i en klasse påKlassekonference-møderne (afholdt december 2005) på skolerne, er der blevet udvalgt et antal elever, som iperioden fra januar til juni modtager en særlig tilrettelagt læseundervisning (LÆSELØFTET).Hver elev modtager 30 minutters Læseløftsundervisning alle ugens dage i et samlet 20 ugers forløb – oghver enkelt elev får sin helt egen undervisningsplan.Læseløftet er først lige begyndt, men på denne side kan du se nogle billedindtryk fra Karlslunde Skole. I etsenere nummer af Læse-Avisen vil der blive gået mere i dybden med det læse-pædagogiske indhold i ”løftet”.


LBL”Logisk begynderundervisning i læsning”Der findes heldigvis mange måderat lære at læse på! – og op gennemtiden har der været mange skolerpå godt og ondt.Men det bør ikke handle om”skoler” men derimod om at gørebarnets tilgang til en automatiseretlæseproces så meningsfuld, somoverhovedet muligt og så tidligtsom muligt, således at barnet somelev får styrket sit eget selvværd.I Greve Kommune har lærer BjørnHirshals gennem flere år arbejdetmed sin egen undervisningsmetode”Logisk begynderundervisningi læsning” først på Holmeagerskolenog fra 2005 på Hedelyskolen.Bjørn Hirshals skriver i sin introduktiontil metoden, at mangehar været meget interesseret i aterhverve det undervisningsmateriale,som Bjørn sammen med andrelærere har udviklet, men: ”Vi harværet tilbageholdende med dette,idet vi har vurderet, at det villekunne foranledige en og andentil at tro, at det vil være muligt atbenytte sig af denne metode, blotman havde undervisningsmaterialet.De lærere, der indtil dato harvaretaget undervisningen efterLBL-metoden, har alle fået kursusaf ca. 10 timers varighed, ogde har alle vurderet, at et sådantkursus var en forudsætning for,at de kunne levere en kvalificeretundervisning efter metoden.”Endvidere skriver Bjørn Hirshalsi sin introduktion, at han kun indirektevil referere til eksisterendelæseteorier og ”vil nøjes medat konstatere, at metoden (LBLmetoden)påen lang række områderbryder med den herskendeskik og brug, diverse lærervejledningersanbefalinger samt de mestbrugte lærebogssystemers opbygning.”Hvad er Logisk begynderundervisningi læsning?”Det er et velkendt faktum, atlangt hovedparten af danske ord erIkke-lydrette. Der vil ofte i almindeligebøger, skrevet for børn,være ca. 80 % af ordene, hvormindst et af bogstaverne er, hvadman kalder ikke-fonetisk. Der ernok ingen tvivl om, at det forhold,at dansk er et sprog, hvor langthovedparten af ordene er ikke-lydrette,er en væsentlig årsag til, atdansk er et sprog, der er vanskeligat læse. Det forekommer derforulogisk, at der i normal undervisningi læsning stort set ikke eksistereren metodik eller en metode,der takler dette faktum. I Logiskbegynderundervisning i læsninggennemfører vi en konsekventundervisning i, hvad vi kunnekalde det ikke-lydrette system. Jegmener hermed, at det er med storregelmæssighed, at de ca. 80 %danske ord er ikke-fonetiske.Frem for, at læsning af ikke-lydretteord langsomt og ubevidstlæres af børnene uden direkteundervisning heri i en traditionelundervisning, opnår vi ved en bevidstog systematisk undervisning,at børnene langt hurtigere kommertil at magte læsning af ikke-fonetiskeord – også ord, de ikke førhar læst. Børnene vil også få enviden og bevidsthed om forholdetmellem bogstav og lyd på dansk,som senere vil hjælpe dem i deresstavefærdighed.I megen traditionel begynderundervisningvil der sideløbendemed bogstavindlæringen bliveundervist efter en læsebog, hvorbørnene bliver præsenteret fortekster med ord og bogstaver, deendnu ikke har en forudsætningfor at kunne læse.Børnene møder således en langrække ord, der er ikke-lydrette ogoplever derfor, at det, de har lærtved den formelle bogstavindlæringikke passer i virkeligheden.Det, de har lært om bogstaverneslyd, understøttes således ikke, nårde skal anvende deres bogstavkunnentil læsning. Tværtimod!!I Logisk begynderundervisning ilæsning har vi anvendt en andenstrategi, idet vi fra starten kunpræsenterer børnene for læsestof,som de har forudsætning for atkunne læse. Det betyder i praksis,at eleverne i begyndelsen kunkommer til at læse ord og tekster,som er helt lydrette, og som ikkeindeholder bogstaver, de ikke harlært endnu.Læseteksterne kommer herved tilat understøtte den samtidige bogstavindlæring.Det er en indlysendekonsekvens heraf, at vi ikke frastarten har nogen intension om atpræsentere børnene for, hvad mankalder meningsfulde tekster. Deter simpelt ikke muligt at produceresådanne, når vi kun anvenderlydrette ord fra starten, mens bogstavsindlæringenfinder sted. Hvorman i traditionel undervisningbliver nødt til at acceptere en visgrad af gætning og udenadslæring– især i starten – så er dette ikketilfældet, hvis man kun præsentererbørnene for et ordstof, de harforudsætninger for at kunne læse.Det er i høj grad vores erfaring, at


det opleves som meningsfuldt forbørnene blot dette at kunne læseord, også når ordene ikke indgåri en meningsfuld tekst”, sigerBjørn Hirshals i sin introduktiontil Logisk begynderundervisning ilæsning.Virker det?Der er ingen tvivl om, at elevernekommer meget hurtig i gang medat ordafkode, hvilket gør demi stand til at læse tidligere i 1.klasse.Det er sådan, at eleverne er færdigemed bogstavgennemgangenog orddannelse af små ord alleredetil oktober.Læse-Avisen vil, når resultaternefra læseundersøgelserne i 3. klassemarts/april 2006 give et billede af,hvordan de elever, der i 2003/04begyndte i 1. klasse, klarer sig.Det er et spændende projekt, sommange kan lære af.Er du interesseret i yderligereoplysninger/information kan duhenvende dig til Bjørn Hirshals påHedelyskolen.Smil er et supplementsmateriale til ”Logisk begynderundervisning i læsning”.


PressemeddelelseDet går bedre med læsning i Greve KommuneSådan kan man bedst beskrive udviklingen i læsefærdighederne blandt elevernei Greve Kommunes yngste folkeskoleklasser. I 2000 var 76,3 procentaf børnene i 1. klasse læsere, i 2005 er andelen på 78,9 procent. Samme tendensgør sig gældende blandt eleverne i 3. klasse, hvor andelen af læsere var91,3 procent i 2000, mens den i 2005 har sneget sig op på 94,4 procent.Det viser den syvende undersøgelse af læsefærdighederne blandt eleverne i1.-5. klasse i Greve Kommune.Formanden for Børne- og Kulturudvalget, Brigitte Jerkel (C) ærgrer sig over,at det fortsat ikke helt er lykkedes at få slået hul på den relativt store gruppeaf elever, som læser usikkert.”Vi har gennem flere år haft stort fokus på læsningen i skolerne i GreveKommune. Blandt andet har vi hvert år lavet læseundersøgelser for at kunnefølge udviklingen. Og det er min klare opfattelse, at lærerne gør ganskemeget ude på skolerne. Men det er helt afgørende, at vi får alle elever med.Læsefærdigheder er så fundamentale for at man kan klare sig både på arbejdsmarkedetog i demokratiet, at vi på ingen måde kan acceptere, at der erelever, som ikke kan læse”, siger Brigitte Jerkel og tilføjer:”Fra august 2004 har vi sat gang i et stort efteruddannelsesprojekt, som skalklæde lærerne endnu bedre på til at varetage undervisningen i læsning. Deter min forhåbning, at dette initiativ vil kunne slå hul på udviklingen, så vifremover vil opleve en stigning i antallet af læsere i første til femte klasse”Brigitte Jerkel understreger, at det fremover vil det blive sådan, at Børne- ogUngeudvalget hvert år i juni måned får et meget større og bedre overblikover udviklingen, idet læseprøverne i 2005 er udvidet til også at omfatte 6.– 9. klassetrin. I de nye læseundersøgelser bliver det muligt at se på forskelleog ligheder mellem de etsprogede og tosprogede elever i kommunen.Kolofon”Læse-Avisen” redigeres af skolekonsulentLene Norrbom og seniorkonsulentNiels Westergård (ansvh.). Læse-Avisenudsendes til samtlige skoler i 10 eksemplarersamt til Børne- og Ungeudvalget.Avisen vil udkomme med 5 numre iskoleåret 2005/06.Yderligere eksemplarer kan downloadesfra adressen:www.greve.dk/Skoleportal/Forside.aspog kan frit distribueres til alle interessenteri Greve Kommunes skolevæsen.Formanden understreger også, at forældrene bærer et betydeligt ansvar for, atbørnene får lært at læse for eksempel ved at læse op for dem eller læse sammenmed dem i mindst 20 min. hver dag.”Fra adskillige undersøgelser ved vi, at jo mere forældre læser med deresbørn, blandt andet i form af godnathistorier, jo lettere har børn ved at lære atlæse. Så jeg kan kun opfordre til, at alle forældre griber ud efter bøgerne ogdermed får skabt en læsetradition i hjemmet”, siger Brigitte Jerkel.Læse-Avis # 3 er udsendt februar 2006.

More magazines by this user
Similar magazines