Basunen som pdf

basunen.dk
  • No tags were found...

Basunen som pdf

asunen • juni 20051


2 basunen • juni 2005


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dkwww.basunen.dkINDHOLDSå er det nu !Generalforsamling i ÅrhusMusikken og pædagogikkenSiden SidstCD-udgivelserHip Hip HurraBlue Junction på DualDiscJamsession vol. 3Blood Sweat Drum’nBassSkolekoncerter som gaveFatterprisen 2005OrkestergravenLivestudie på Fatter EskilKreativitetens ForumFeriehus i SpanienMusikerhistorie fra ÅrhusFreejazz og FejltrinGeneralforsamling i Randers50 års jubilæum i Århus afd.Nye hoveder i Århus Afdeling0405060811121516182021222425272830313234051825www.dmf.dk/aarhusUDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen(grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 5. sept. 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles.FORSIDE Stan Urban • FOTO Kenny Bangbasunen • juni 20053


Så er det nu!Af Lars KiehnÅrhus Kommune indkaldte her i majmåned en stor del århusianske aktørertil at diskutere en ny handlingsplan forden rytmiske musik. Baggrunden for atindkalde 50 mennesker fra forskelligeinstitutioner, foreninger og spillestederm.v. samt en lille håndfuld musikere skalfindes i Byrådets vedtagelse af ÅrhusKommunes kulturpolitik for 2004 - 2007.De mange indbudte aktører kommermed hver deres forudsætninger, ogdet svære i sådanne fora er at finde etfælles udgangspunkt for en diskussionog en forståelse. De præmisser, som etregionalt spillested tager udgangspunkti, er ikke det samme som eksempelvisden lille musikforening, der har fået 20honorarklip til deres aktiviteter. Der erikke nødvendigvis en fælles forståelse,selv om man lever af at arrangerekoncerter. Når man så blander musikere,koncertarrangører, musikbookere,musikskoleledere, formænd for diversemusikforeninger og øvelokalesammenslutninger, så kan det blive svært.Jeg ved, hvorfor jeg selv sagde ja til atbruge tre onsdag aftener på noget, dersom udgangspunkt kunne se håbløstud. Mit ærinde har klart været atpromovere talentmassens manglendeudfoldelsesmuligheder på de århusianskescener. Det skal vi have gjort noget ved- og det kan kun gå for langsomt.Man må kalde kommunens initiativprisværdigt, og det gik også langtbedre, end jeg turde forvente. Dog togdiskussionerne på møderne ofte afsæt ipublikum og i økonomi. Derfor opfordredejeg på mødet, at kommunen indkaldertil et nyt fokusgruppemøde, hvori nogenaf byens unge seriøse og talentfuldemusikere - og kun musikere - børindbydes og deltage. Så vil snakken fritkunne flyde uden frygt for repressalier frabyens spillesteder. Kommunen vil dervedfå klar besked om byens muligheder, setfra den side af miljøet.Skal vi holde talenterne i byen – ja skalvi holde talenterne i branchen - så skal vitilbyde dem udfoldelsesmuligheder. Det ermit postulat, at det ikke er godt nok p.t.Som det er nu, spiller de regionalespillesteder ikke nogen nævneværdig rollei forhold til talentmassen. Er der endeliget band, der får chancen, er det fordi det i9 ud af 10 tilfælde er finansieret af andreaktører i miljøet end spillestederne selv.Musikcafeen åbner engang imellemdørene for forskellige musikforeninger ogaktører, der derved får mulighed for atpræsentere forskellige bands på stedet.Fint nok. Det er vel også snart det eneste,som de regionale spillesteder bidragermed, når vi taler talentmassen. Yderligereafvikles der koncerter med elever fraDet Jyske Musikkonservatorium, ÅrhusMusikskole, Byhøjskolen - Frontsessionog Vestbirk Højskole. De tæller simpelthenheller ikke med i den her sammenhæng.Der er nu ved at blive lavet nye aftalermellem stat, kommune og regionalespillesteder. Aftaler der binder parternefor de næste fire år. Derfor må budskabetherfra til Aarhus Kommune være:Hvis spillestederne ikke kan tilgodesetalentmassen, enten fordi de ikke vedhvor den er - ikke evner det - ellerfordi de ikke vil vægte at bekoste dennødvendige økonomi på dette, så måarbejdet og økonomien overdragestil de musikforeninger og mennesker,der lyster og evner opgaven. Derforskal de regionale spillesteder, derer kontraktligt bundet af at skulletilgodese og være med til at udvikletalenterne, ikke have del af denøkonomi, hvis ikke arbejdet udføres.D M F - M I D T J Y L L A N DDMF-ÅrhusLars KiehnGrønnegade 93, 28000 Århus CTlf: 86 18 45 99Fax: 86 13 07 78aarhus@dmf.dkDMF-RandersCarlo BoisenHospitalsgade 7, kld8900 RandersTlf: 86 42 38 20Fax: 86 42 38 56DMF-GrenåBo JacobsenEmmelev Kærvej 38500 GrenåTlf: 86 38 75 15Fax: 86 38 78 87DMF-HerningPalle PerssonSolvænget 207400 Herningpallepersson@jubii.dkHar du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen påkontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.KONTORTIDER I AARHUSMandag : 10 - 18Tirsdag - fredag : 10 - 144 basunen • juni 2005


Musikken– en del af kulturen – en del af livet – en del af barnetaf Erik LyhneI sidste nummer af Basunen havde LarsKiehn en leder ”Melodien der blev væk”,hvori han bl.a. efterlyser kvalificeret musikundervisning– og at det er hos børnenedet hele starter. Der refereresogså til tyskeren Hans GünterBastians undersøgelser, derviser at børns musikalskeaktiviteter bl.a. styrker børnenesevner til at lære bedre. Iforlængelse af denne ledervil jeg gerne give et indlægi debatten om at styrke detmusikalske arbejde med børn,ikke kun i skolen men ogsåhelt fra fødslen. Det er ikkekun tyske undersøgelser derviser at vi skal styrke børnsmusiske evner. Her i Danmarkligger det lige for at vendesig mod nogle af vores storekulturelle personligheder: H.C.Andersen og Carl Nielsen.Det eventyrlige i det musiske– det musiske i deteventyrlige…..Der hersker ingen tvivl om at Erik Lyhnedet musiske – det eventyrlige– det fantastiske – fantasien – legen underlæringen osv. har stor betydning i arbejdetmed børn, og dette uanset alder, køn ognationalitet. Der er mange indfaldsvinklerog begreber om det musiske, men det harsvære odds i dagens officielle Danmark.Når undervisningsministeren siger faglighedi centrum (læs: dansk og matematik)– når socialministeren vil lave læreplanerhelt ned til vuggestuebørn – når kulturministereni sin nye handlingsplan skrottermange års satsning på børns egen kulturog erstatter den med voksenskabt kulturfor børn… Det er uddannelsespolitik udenperspektiv. Det er faglighed i faglighedenseget univers: Det lukker om sig selv oglukker af for mange. Et barn har mindst100 sprog – der er mindst 100 måder atundervise på, men politikerne lukker affor dem ved bevidstløst at gentage tidensmantraer – læsning og regning… Med dekrav, der ligger til læseplaner og flere ogflere målinger af børnenes kunnen, bliverlærere og pædagoger bundet på hænderog fødder. Der er meget lidt tid overladt tilfantasien. Vi smider ikke barnet ud medbadevandet – men det guld som børnenesegen fantasi og børnenes egen kulturrepræsenterer. Der er ikke tid til at tageudgangspunkt i den. Det er fast food kultur– det er stjerne for en aften i stedet formusisk for hele livetDet musiske barnHvis vi vender tilbage til årets fødselar– H.C. Andersen – kan vi finde inspirationtil meget i hans eventyr, men han skriverogså indirekte om det, der skal til for atvi kan skabe miljøer for vores børn, hvorderes fantasi og skabende evner kan udfoldesig. I romanen ”Improvisatoren”, somH.C. Andersen skrev for ca. et hundredeog halvtreds år siden, følger man den italienskedreng Antonios’ opvækst i Rom. Fraden tidlige barndom hos moderen, der eren fattig enke, til det større barns og ungemands liv hos rige velyndere. Den lilleAntonio har det sådan,at når han kommer udfor en stor oplevelse, såmå han give den udtryki improviseret sang.Han synger om stærkenaturoplevelser, menkan også blive inspireretaf noget så jordnærtsom en slagterbutik.Man læser om, hvordanejeren af en sådan,i forbindelse med enkatolsk fest, har pyntetbutikken med guirlanderaf laurbærblade, medstearinlys omvundet medguldpapir og med skinkerog pølser der, ståendepå højkant, danner engruppe der bærer enravgul parmesanost. Alledisse lækkerier, sammenmed Madonnabilledet,der bliver oplyst af en rødlampe, virker på drengen som en fantastisktrylleverden, og den må han syngeom. Hans mor og hendes omgangskredsnyder hans sange, kalder ham en lille poetog tilskynder ham til fortsat digteri. På ettidspunkt forandres hans liv totalt. Moderenbliver dræbt af et par løbske heste, derer forspændt en vogn som tilhører en rigfamilie. Disse mennesker føler et ansvarfor den nu forældreløse dreng, og efter etkortere ophold hos en ludfattig, men elskelighyrdefamilie ender det med, at de optagerham i deres familie. Han kommer nui en skole, hvor lærerne er Jesuitermunkeog bliver her undervist i religion, filosofi,klassisk litteratur og billedkunst. Alt dettenye optager ham meget, men hans trangtil at fantasere og improvisere er der ikkenogen accept af her, og hans nye rige familiebryder sig heller ikke om det digteri.Han formanes til at arbejde alvorligt medsine studier, lære sine klassikere, og ikkevære så hovmodig at tro, at han har evnersom de store guddommelige digtere. Det6 basunen • juni 2005


er vennen på skolen, og hans interesse iAntonios digtning, der tilskynder ham til atfortsætte og nu også nedskrive digtene.Langt senere, da den unge studentAntonio er på en rejse til Neapel, og udenfor sine velgøreres kontrol, møder vi hamsom improvisator ved en teaterforestilling.Det var på den tid skik, at der i forbindelsemed skuespil- eller operaforestillinger blevafsluttet med underholdning af en improvisator.Han fik fra publikum sendt sedler oppå scenen med emner, som han så skullesamle til en hel historie i sine sungne improvisationer.Antonio, der havde lært sigselv at spille guitar til, henrykkede i dengrad sit publikum, at det var et ståendetaleemne i byen i lang tid. Han blev megetfeteret og dyrket af det bedre borgerskab,men det hele endte, og han blev overtalt tilat vende tilbage til studierne i Rom.I H.C. Andersens maskerede selvbiografier der en påmindelse om, ikke atundertrykke den rigdom det er, at et barnevner at give sine stærke sanseoplevelserudtryk.Carl NielsenEn anden berømt fynbo, komponistenCarl Nielsen, berører samme emne i hanserindringsbog ”Min fynske barndom” hvorhan skriver:”Det har ofte undret mig, hvor lidt opmærksomman er på, at i det øjeblik et barnmodtager et stærkt indtryk, der er stærktnok til at præge sig varigt i erindringen, erbarnet i virkeligheden digter, med netopsine særlige betingelser for at modtageindtrykket, gengive det eller blot bevaredet. De digteriske kræfter er vel i grundenkraften, evnen til at iagttage og opfatte påsærpræget måde. Vi har altså alle engangværet digtere, kunstnere, hver med sinegenart. Den unænsomme måde, hvorpålivet og de voksne kalder barnet fra detsskønne digte- og kunstnerverden ind i denhårde, nøgterne virkelighed, må vist bæreskylden for, at de fleste af os sætter disseevner over styr, så fantasiens guddommeligegave, der er barnet medfødt, blivertil fantasteri eller går helt tabt. De storedigtere, tænkere. naturforskere og kunstnereviser os kun undtagelser som bekræfterreglen. Man vil måske indvende, atdigterevnen består i evnen til at fremstille.Men fremstillingen er jo kun udformningen,som må være et spørgsmål om opøvning,kulturpåvirkning og undervisning.”Musikpionerer i DanmarkDisse to store kunstneres alvorlige ordsætter mere eller mindre direkte spørgsmålstegnved de traditionelle opdragelses-og undervisningsmål. Vi går jo blandtimprovisatorer, sangere, digtere, musikere,komponister, lydimitatorer, dansere,mimere, klovne, tegnere og malere, og voresproblem er, om vi forstår at værdsættedet. Det var der netop en gruppe kunstnere,psykologer og pædagoger, der sattespørgsmålstegn ved. De blev bl.a. lærerepå et børnehaveseminarium og startedeogså lilleskoler i København og Århus.Blandt denne gruppe var Bernhard Christensen,Astrid Gøssel og Jytte RahbekSchmidt centrale personer. Her begynderså Danmarks lange tradition med rødderhelt tilbage til 1920’erne, for at arbejdemusisk med børn, udfra deres egen musiskeudvikling og deres egne skabendeevner. At iagttage børn og deres forskelligemusiske udtryk og bruge disse udtryksom afsæt er en måde at arbejde på, somvi ikke kender andre steder i Nordeuropa.Siden har denne form for musisk arbejdemed børn bredt sig som ringe i vandet ogbliver i dag brugt som fundament mangesteder i undervisningen og samværet medbørn i alle aldre.Det at arbejde i musiske miljøer, hvor lærerneog pædagogerne brænder for det delaver, sætter sig spor. Det satte sig ogsåspor for livet hos Jytte Rahbek Schmidt,da hun startede i folkeskolen i midten af1920’erne under de såkaldte Vanløseforsøg:”Vi havde ikke et almindeligt pensum, menkunne f.eks. gå ud at se på damptromler,når en vej blev lavet og derefter påforskellige måder arbejde videre med dettema. Det var dengang en meget avanceretmåde at ombryde skolen på. Det erdet samme, der senere foregår på lilleskolerne,hvor det er kreativitet, oplevelse ogevne til udtryk, man lægger vægt på. Dekreative fag blev på en eller anden mådealtid integreret i undervisningen.”Aldrig har der været så mange børnhenvist til specialundervisning. Man satserofte på mere af det samme – i stedet for atpræsentere barnet for mange forskelligetilgangsvinkler til læring. Her er de musiskelæreprocesser en af vejene.De værdier som H.C. Andersen, CarlNielsen og de tre musikpionerer BernhardChristensen, Astrid Gøssel og Jytte RahbekSchmidt stod for er stadigvæk gangbare.Jeg kan kun håbe på, at politikernekan få øjnene op for dem – så det musiskebliver en accepteret og integreret del afundervisningen af børn i alle aldre!Man kan læse meget mere om dette i minnye bog Musik Med Mening.Forlaget Lyren 2004.Erik Lyhne:Cand. phil. i musikvidenskab1980.Udøvende musiker siden slutningen af60’erne.Lektor i musik på Århus Dag- ogAftensseminarium.Fra 1995 – 2000 medlem af KulturensBørn, et rådgivende udvalg iKulturministeriet om børn, unge ogkultur.Har udgivet en række bøger om børnog musik – artikler om børn og musiskeprojekter findes på www.lyren.dk.Foredragsholder, kursusgiver ogprojektleder for børn og voksne imange sammenhænge i ind- ogudland.basunen • juni 20057


SIDEN SIDSTNYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGERNy formand i DMF-HerningafdelingDen nye formand i Herning-afdelingenhedder Palle Persson.Palle er 46 år og har siddet iden lokale bestyrelse siden1997. Som guitarist og sangerhar han været udøvendemusiker siden 1982 og optrådti mange forskellige sammenhænge,især i det midtjyske.Han er uddannet pædagog ogunderviser i musik på Produktionsskoleni Herning. PallePersson afløser Ole FrankSørensen som dog fortsættersom kasserer i afdelingen.Støtte til dansk pladeproduktionKulturministeren har besluttet,at støtte dansk pladeproduktioninden for rock og pop med 12millioner kroner over en 3-årigforsøgsperiode. Et udvalgbestående af repræsentanterfra musiklivet har udarbejdeten rapport om vilkårene forpladeproduktion i Danmark.Rapporten anbefaler, at statengennem forsøg med støtteordningermedvirker til at opbyggekompetencer, der kan skabeen øget professionalisering afden danske pladeproduktion,samt fremme og fastholdekontinuiteten i kvalitetsbevidsteudgivelser. På baggrund af rapportenskonkrete anbefalingeriværksætter Kulturministeriet tostøtteordninger for produktionog markedsføring af danskemusikudgivelser, der vurderesat have svært ved at klare sigpå almindelige kommerciellevilkår.Musikindustrien bag hidtilstørste slag mod piratkopisterMed sagsanlæg mod 963personer i 11 lande søsattemusikindustriens handelsorganisationIFPI i april den størsteenkeltstående kampagne modpersoner, der ulovligt kopierermusikfiler via internettet. IFPI,International Federation of thePhonographic Industry, har dermedudvidet antallet af landefra de hidtidige seks europæiskelande, hvoraf Danmark vardet ene, til ti europæiske landeplus Japan. Siden musiksalgettoppede i 2000 med en omsætningpå verdensplan på 39,7mia. dollar (228 mia. kr.) er detgået ned ad bakke, og sidsteår blev der kun omsat for 33,6mia. dollar. Piratkopiering harikke hele skylden for faldet,men det er stærkt medvirkendeforklaring til den faldendeindtjening hos eksempelvis EMIGroup og Warner Music Group.Sammenlagt har IFPI nu lagtsag an mod 11.552 piratkopister.TV-2 på Grøn KoncertNår Grøn Koncert lægger fraland for 23. gang til sommer erårhusianske TV-2 atter øverstpå plakaten. Koncert-karavanenrammer Århus d. 17. juli påVestereng, og traditionen tro erJacob Haugaard konferencier.Programmet for 2005 består iøvrigt af udelukkende indenlandskenavne.Udsolgt til Danmarks SmukkesteIgen i år er billetterne til SkanderborgFestivalen udsolgt fleremåneder før festivalens start,der traditionen tro finder sted ianden weekend i august. Festival-ledelsenmelder at samtlige21.600 billetter er solgt – derer kun enkelte billtter tilbage tiltil festivalens sidte dag den 14.august.Langkniv på vulkanerDen århusianske troubadourEsben, med tilnavnet Langkniv,var i maj 2005 på en2 ugers turné i Island. Denførste uge var koncentreretomkring Vestfjordene, og bødpå koncerter i bl.a. Bjarkarlundur,Flateyri, Thingeyri ogIsafjördur. Den anden uge varkoncentreret omkring Reykjavikhvor han bl.a. gav koncert påCafe Rosenberg og Holmarösti Stokkseyri. Det blev også tilEsben Langkniv på vulkaneren live optræden direkte pålandsdækkende radio. Skøntislændingene kan være lidtforbeholdne overfor det danskesprog lykkedes det dog fint forEsben at nå igennem.Til minde om Blues BrothersÅrhusianske Booze Brothers– partybandet der har specialiseretsig i legendariske BluesBrothers – fejrede den 14. maj25-års dagen for den amerikanskekultfilm med en forevisningi Cinemaxx, foredrag vedTorben Amstrup Christensen,soulsandwich på Kupé ogafslutningsvis koncert på Trainom aftenen. Historien om BluesBrothers må efterhånden medrette kunne smykke sig af titlenKlassiker.Støtte til KlüverKlüvers Big Band får nuøkonomisk mulighed for atgennemføre en kulturudveksling,som over de næste treår skal give sydamerikanskinspiration til dansk musikliv.Bikubenfonden har netop søsaten ny støtteordning, såkaldtefadderskaber, som støtter syvkulturinstitutioner med 100.000kr. om året i tre år. Blandt deførste modtagere er KBB, sommed en samlet bevilling på300.000 kr. hvert år kan invitereen eller to kapaciteter inden forlatinamerikansk musik til Århus.Meningen er at disse musikereog komponister bl.a. skal givemasterclasses og koncertermed bandet.Musical-eksport til KøbenhavnFor første gang nogensindeskal en original, nyskreven Århus-musicalgæstespille på etaf de faste teatre i København.Folketeatret lægger såledesscene til ”Man skulle dø ensommerdag” – en musicalomhandlende den socialdemokratiskejournalist og politikerPeter Sabroe. Manden bagden århusianske eksport-musicalKim Sørensen fra NytDansk Musikteater glæder sigtil at vise københavnerne, attrafikken af musicals ikke altidbehøver at gå fra hovedstadentil Jylland.Sporskifte på The MetroKlubben The Metro, der sånattelivets lys for første gangi marts, har grundet svigtendetilslutning fået en ny form og vilikke længere være at finde somselvstændig klub. Indtil viderehar The Metro haft til huse iloungebaren Kupé, og i dethele taget har Train – sammenmed DMF og Århus Kommune– støttet projektet økonomisk.I øjeblikket satser The Metropå at skaffe navne, der er slåetigennem i en bredere offentlighedtil byen, og så suppleredem med mindre kendte lokaleog nationale navne. Kommendekoncerter vil blive offentliggjortpå www.themetro.dk.Operasangere dysterÅrhus kan nu bryste sig af at8 basunen • juni 2005SIDEN SIDST


live internationalt centrumfor Danmarks eneste konkurrencefor operasangere. Overfire dage løber Aarhus SommeroperaCompetition forYoung Singers af stabelen midti Århus Festuge. Kunstneriskleder David Riddell: Konkurrencener ambitiøs og blandtandet tænkt som en nyskabelsefor talentudvikling, hvor vikan være med til at dygtiggøretalenter i vores egen og andreoperaers fødekæde. Indbydelsertil deltagerne sendes ud tilkonservatorier og operahuse ihele Europa.Udvidelse af MusikhusetDet blev arkitektfirmaet C. F.Møller, der skal præge dennye udvidelse af MusikhusetAarhus. Musikhuset bliver mereend fordoblet med en udvidelsepå 13.569 kvadratmeter til24.500 kvadratmeter. Byggerietventes at koste 233 mio. kr ogskal stå klar i 2007. De nyearealer på nordvestsiden af deteksisterende musikhus omfatternye lokaler til Det JyskeMusikkonservatorium, AarhusSymfoniorkester og børneteatret”Filuren”, ligesom her skalvære koncertsal, rytmisk sal,teatersal og flere mindre sale.Ved præsentationen udtryktede kommende brugere ogprojektvindere stor begejstringfor udvidelsen, der finansieresgennem en ny lejekontrakt medDet Jyske Musikkonservatoriumsamt større indtægter iMusikhuset. ”Holdet bag haropfyldt behovet optimalt, ogvi får faciliteter, der vil vækkeinternational opmærksomhed”,siger Hans Hansen, direktør forMusikhuset.Ny chef for Den Jyske OperaDen Jyske Opera har valgtdirigenten Giordano Bellincampisom ny operachef. Bellincampihar været konsulentfor operaen fra november 2004og tiltræder straks. Balancenmellem Bellincampis eksternedirigentopgaver i ind- og udlandog hans virke som chef idaglige er forhandlet på plads.Bellincampis første egen sæsonbliver 2006-07, der åbnesmed Niels Marthinsens ”Skriftestolen”,som Det Kgl. Teaterfår økonomisk medansvar for.Bellincampi udtaler, at DenJyske Opera fortsat skal værehele landets nationalopera,og at niveauet på samtligeoperaens forestillinger skalhøjnes: ”Publikums fulde tillidskal genvindes”. Den JyskeOperas bestyrelsesformand,Ove Mikkelsen, understreger,at der fortsat skal opføres storemusikdramatiske forestillingerfor et bredt publikum over helelandet, men også produceresstore særforestillinger på etinternationalt niveau. Videreskal den nye danske musikdramatikog formidlingen af operatil børn og unge udvikles.Tunø FestivalEn stribe af de bedste og mestpopulære danske sangerindererobrer scenen, når den 19.Anne Mette EltenTunø Festival afvikles i dagenetorsdag 23. - søndag 26. junipå den lille Kattegat-ø. Blandtnavnene er Hanne Boel, Ann-Mette Elten, Caroline Henderson,Thera Hoeymans, AnneHerdorf og Nathalie Kollo. Engammel kending er ligeledestilbage på Tunø i år, idet ChrisBarber – som også var med påden allerførste Tunø Festivali 1987 – kommer med en heltny, unik bandbesætning, TheBig Chris Barber Band. Musikkenpå festivalens store sceneindeholder masser af navne.Samtidig underholder bl.a. MekPek i børneteltet, og de heltunge navne kan opleves påden ny strandscene, som erstatterden hidtidige scene vedfærgelejet. Se hele programmetpå www.tunofestival.dk.Ny festival i ÅrhusÅrhus har fået en ny festivalfor ny musik. I 2002 nedlagdeKarl Aage Rasmussen denlegendariske Numus-festival.Den afløses af Spor-festivalen,som har en ny kurator hvert år.Den unge danske komponistNiels Rønsholdt har vundetden første konkurrence og stodderfor bag Spor-festivalen, derløb af stablen i dagene fra d. 4.til d. 8. maj Den åbnedes medHeiner Goebbels’ gigantiske”Surrogate Cities” med det udvidedeAarhus Symfoniorkesterog sangere, som har medvirketi Berlin. Festivalen fortsattemed Salvatore Scirarrinos”Lohengrin”, Rolf Wallins ”Lautleben”med den norske stemmevirtuosSidsel Endresen, endanmarkspremiere på ThomasSchadts Berlin-film fra 1920-erne med ny musik af HelmutOehring og Iris ter Schiphorstsamt to koncerter med fokus påny dansk musik.LiveContest huserer i ÅrhusÅrhus kommer til at dannerammen om en god del afdette års udgave af LiveContes2005, der afvikles i september/oktober. Og samtidig sponsereshovedpræmierne af etÅrhus-firma. ”I modsætning tiltidligere år, da hovedpræmienvar en demo-CD, så vil præmienbestå af en færdig CD,der er helt klar til distribution”,siger organisationschef PeterMøller, der oplyser, at indspilningensponseres af Air-PlayStudios/Air-Play Duplication.Bag det ellers landsdækkendearrangement står RytmiskMusik Danmark (det tidligereFajaBefa). LiveContest er envidereførelse af DM i Rock, derfor 15 år siden blev sat i gangaf Rasmus Nøhr, der siden selver sprunget ud som sanger ogsangskriver. ”Med placeringenaf de tre indledende runder ogto semifinaler i Århus, håber vi,at vi kan få en masse bandsud af øvelokalerne og ud tilpublikum”, siger formanden forRytmisk Musik Danmark LillRastad Bjørst, der konstaterer,at Århus rummer en stor rytmisktalentmasse. LiveContest2005 består af 16 indledenderunder, fire semifinaler og enfinale. Tre af de indledenderunder og en semifinale findersted på Musikcafeen og endnuen semifinale kan opleves påVoxHall.Musikhuset – nu med biografMusikhusets Lille Sal med 300sæder står ofte tom. Hvorforikke udnytte salen noget bedreog lade den være biograf engang imellem. Som sagt sågjort, så den 20. april var dermulighed for at se Pink Floyds”The Wall”. Det er ikke entilfældighed, at den første film,der ruller hen over lærredet iMusikhuset egen biograf, er enrepremiere. ”Vi har ikke til hensigtat konkurrere med Århus’eksisterende biografer”, sigerThera Hoeymans medvirker påTunø Festivalmarketingchef Anders Hede.”Vi vil primært koncentrere osom film, der har et kulturelt ogmusisk indhold. Gerne film, derspiller godt sammen med husetsøvrige program”. Det harslået Anders Hede, hvor mangefilm-versioner, der i grundenfindes om de musicals, operaerog andre forestillinger, Musikhusethar haft på sit programde seneste år. Og her nævnerhan en stribe eksempler: ”Grease”,”Saturday Night Fever”,”Footloose”, ”Evita” og ”MoulinRouge” m.fl. Fremvisning affilm er i øvrigt ikke helt fremmedfor Musikhuset Aarhus. Deseneste tre sæsoner er der vistfilm i Store Sal, hvor CharlieChaplins stumfilm er blevetakkompagneret af AarhusSymfoniorkester, og her i majmåned gjorde man det sammemed nogle Buster Keaton-film.Ida Corr: StreetdivaEfter en årrække som en aflandets mest efterspurgte korsangeremed job for bl.a. ThomasHelmig og Gnags springerIda Corr ud som solist. Hendesdebutplade ”Streetdiva” er etgennemført forsøg på at laveet amerikansk r’n’b-albumhelt ned til styling og valgetaf en sølvfarvet sportsvognsom rekvisit til bagsidefotoet.Albummet har fået udmærkedeanmeldelser med på vejen, dogogså med en anelse malurt ibægeret fra enkelte anmeldere.SIDEN SIDSTbasunen • juni 20059


10 basunen • juni 2005


CD UDGIVELSERNYT • OMTALE • UDGIVELSERPoor Billy (3 tracks)De kan lide at spille – det mærker man tydeligtpå Poor Billys vellydende ep. Orkesterethenter inspirationi den amerikanskeroots-tradition, mensætter selv sit kraftigeaftryk i de velspilledenumre. På MyMusic– hvor Poor Billysidste år var ugensband – beskrivergæsteanmelder sinoplevelse af bandet, bla. med følgende ord: Derer noget behageligt, fortroligt og tillidsvækkendei den insisterende vokal, der samtidig er drevetaf ønsket om tydeligt og klart at formidle sinfortælling. Personligt kan jeg godt li` et moderneudtryk, der samtidig er trofast overfor sinerødder.Musikere: Karsten Olesen, Jesper HoltAndersen, Peter Sandegaard, Søren PoulsenMere info: www.poorbilly.dkWestern StarsWestern Stars udgav i marts deres flotte,selvbetitlede debutalbum med egnekompositioner. Stilener americana, medelementer af surf,latin og jazz – helevejen igennem bundetsammen af CeciliaKrills bløde vokal,og Nikolaj Heymanssmukt kantede oglyrisk hakkendeguitar. Udgivelsen har høstet mange flotteanmeldelser, og Gaffa giver fem stjerner ogskriver bl.a.: Albummet emmer af spilleglædeog nærvær, så det er en sand fryd. Mørketsænker sig storladent og dramatisk over TheSky Tonight, hvor Cecilia Krills nøgne vokalforfører med en nerve, der skal ledes længeefter på de hjemlige breddegrader.Musikere: Cecilia Krill, Nikolaj Heyman, PeterDombernowsky, Joakim Øster, Knut ArneFinsrudMere info: www.westernstars.dkSteen Raahauge: Drumming the Earth (8tracks)På sit tredje solo-udspil tager multipercussionistenSteen Raahauge os i håndenog guider os igennem sin verden fortalt medtrommer og rytmiske strukturer. De otte trackser lange, meditative forløb som bygger siglangsomt op lag på lag. Raahauge spiller selvalle instrumenter og formår at skabe en heltspeciel og dragende stemning omkring sinmusik. I tidsskriftetNyt Aspekt fårDrumming theEarth følgende ordmed på vejen: Vilman dwell’n’dream,kan man hente enbilledrig lydmagi i derytmeverdener SteenRaahauge fremmaner.Indimellem opstår enpoetisk, ja, til tider endog erotisk stemning.Musikere: Steen RaahaugeMere info: www.fonixmusik.comCarpark North: All Things To All PeopleÅbner man indimellem en avis, et magasin, sinradio eller sit tv er det svært at have undgåetat bemærke, atÅrhusianske CarparkNorth har udgivetsit andet albumAll Things To AllPeople efter denstorsælgende ogmeget succesfuldedebut. Stilen er stadigstorladen og pompøs.Med en fire-stjernet anmeldelse skriver Gaffabla.: … Carpark Norths spidskompetence haraltid været at krone deres sange med fantastiskfængende omkvæd og lige dele rytmisk driveog melodisk svæv. --- Samtidig er der nogetubestemmeligt sympatisk over Carpark North,der gør deres patos og tvivlsomme smag merecharmerende end irriterende. Måske er det denuspolerede drengerøvs-ånd, man lige netopkan fornemme bag de jordnære jyders storearmbevægelser?Mere info: www.carparknorth.dkFigurines: Skeleton (14 tracks)Figurines – der er i stald hos Århus-labelenMorningside Records – udgav i april deresandet fuldlængdealbum Skeleton.Anmelderene harværet begejstredeog P3 gjorde deresførste single tilUgens Uundgåelige.Godt gået af etindierock-band, derikke bevæger sig pågenrens lige landevej. Gaffa*****:Selvom variationen og den musikalskekompleksitet er øget betragteligt, har Figurinesikke sat deres umiddelbare charme overbord.Med Skeleton rammer Figurines bredere enddebuten, men rammer stadig i plet, og derforer albummet både langtidsholdbart og i dennudanske award-målestok ”årets hidtil bedstedanske rockudgivelse”.Mere info: www.figurines.dkNice Little Penguins: HITS, NEWS & LIVEEn ny cd med både nye og lettere brugte numresamt live-optagelser fra bandets seneste turnéi foråret 2005. Detnye album, har titlenHITS, NEWS & LIVE,og indeholder tohelt nye sange samtmasser af godbidderfra orkestrets firetidligere albums.Tilbage i 1994storhittede gruppenmed nummeret Flying, der blev massivt spilleti både Danmark og store dele af den øvrigeverden. Men Nice Little Penguins har begåetmange andre iørefaldende hits, som de flestestraks vil genkende og kunne synge med påuden at vide, det er pingvinerne, der står bag.Mere info: www.nicelittlepenguins.dkGFP Et HundelivRapperen GFP fra det kolde Århus Nord harudsendt en debut CD med titlen Et Hundeliv.GFP er også en del afPimp-A-Lot Crew.CD’en er blevet til iet samarbejde medInthehouse Records,som også huserPimp-A-Lot, ÅVP ogMarwan.CD’en indeholder 14numre produceret afD5E Production og RedEye´s Productions.Et Hundeliv fastholder sit fokus på livet i dendanske betonghetto, som beskrives med densærlig sproglige jargon: Stedet hvor man rygersine pinde og drikker sin sprut, sælger sinenoller og fester med kvindfolk.GFP Et Hundeliv kan varmt anbefales blandthunde opdrættere. En cd der får dig til at nikkemed hovedet til du brækker nakken.Mere info: www.inthehouse.dkKøb CD’en fra: butik.inthehouse.dkCD-UDGIVELSERbasunen • juni 200511


Hip Hip Hurra!Formandens fødselsdag blev en festdag for afdelingen – og for medlemmerne!FOTO: AXEL BOEL OG BJARNE GRENAf Thorkild DalsgaardKære LarsJeg skal spare dig for talemåder som”at runde det skarpe hjørne”, ”at trædeind i de voksnes rækker”, eller hvadman nu kan finde på af floskler veden 50-års fødselsdag. For floskler ogvarm luft er jo netop ikke noget fordig. Du er en person, som går direktetil sagen uden omsvøb. Det vil jeg såforsøge at leve op til:Det føles rigtigt og naturligt netop atfejre dagen her i afdelingen med enfest for dig – og for medlemmerne!Fordi du i de sidste mange år har lagten kæmpe arbejdsindsats, måskehovedparten af din tid, i at få det herprojekt til at lykkes:At skabe et stærkt og markant Musikerforbundi Århus, som har styrke til atforsvare og varetage det enkelte medlemsinteresser og til at øve indflydelse i deforskellige politiske sammenhæng, somhar betydning for udviklingen af et frodigt,mangfoldigt og rigt facetteret musikliv ogmusikmiljø.Hvor professionalisme og kvalitet ikke erfyord!Dengang du involverede dig i fagligtarbejde var det i første omgang din økonomiskeindsigt, der kom medlemmerne tilgode. Du satte dig grundigt ind i skattesager,og forsvarede energisk medlemsinteresseroverfor arrogant og lemfældigsagsbehandling.Somafdelingskasserevar du påengangvagtsomog påpasseligmedøkonomien,ogdu var encentralperson iarbejdetfor at tilvejebrin-ge de økonomiske rammer (råderum, somdet hedder i dag), som er en forudsætningfor, at det faglige arbejde, medlemsserviceo.s.v. kan fungere og udvikles.I alt dette arbejde var dit temperamentkendt – måske også i nogen grad frygtet!Så da du kandiderede til formandspostenspurgte mange, om du mon ikke var entand for ”rødhåret”.Men dit temperament har jo vist sig atvære en kolossal styrke. Det er båret afærlighed og af retfærdig harme over deurimeligheder og kritisable forhold, du løberind i og som du ønsker at rette op på.Gennemslagskraft, vil jeg kalde det.Nu har du jo også ”blødere” sider: duer manden som slider og slæber for atmedlemmerne kan opleve en vellykketjuletræsfest. Du tager hånd om ældre ogveltjente kolleger i seniorklubben.Men først og fremmest har du en megetstor forståelse og sympati for alle afdelingensmedlemmer og hele deres arbejdssituation.Med i billedet hører også din kærlighed tilmusikken. Her er dit engagement prægetaf åbenhed og lydhørhed over for,mig bekendt, ikke bare alle genrer,men også overfor musikereog komponister som forsøger atgå helt nye og ukendte veje indenfor musik og formidling. Senesthar du engageret dig i vækstlagsproblematikkenog i musikpædagogiskesynsvinkler.Jeg vil slutte med at ønske dig ogafdelingen mange rødhårede årsammen i fremtiden. Og samtidigudtrykke håb og ønske om, at vii afdelingsbestyrelsen må kunnegive dig kvalificeret med- og modspili det fremtidige arbejde.HELD OG (TIL)LYKKE!12 basunen • juni 2005


asunen • juni 200513


14 basunen • juni 2005


Blue Junction først på DualDiscSå er det op af sofaen igen!Af Jørgen NielsenDa cd-mediet kom frem midt i80-erne, glædede mange sigover at slippe for at rejse sigog vende pladen. Det skal mantil igen. Vel at mærke hvis derer tale om den nye DualDisc,som på den ene side er en CD,og på den anden side er enDVD med op til 60 minuttersspilletid. Det er det århusianskeband Blue Junction medpladeselskabet In The HouseRecords i ryggen, som er blevetdet første danske band pådet nye medie.Da Ole Frimer fra Blue Junction for 6måneder siden blev far til tvillingepiger,havde ingen i Danmark hørt om Dual-Disc. Nu barsler hans band med siamesisketvillinger; to forskellige produktersmeltet sammen til ét.Live koncert fra BrabrandIn The House Records holdt det nyeprodukt over dåben ved en receptiond. 26. april med efterfølgende koncert.Bandet Blue Junction er med dets fjerdeudgivelse ”Dating” hoppet med på dennye trend, som man fra branchens sidehåber kan stimulere købelysten hos musikforbrugerne.På det seneste har storenavne som Bruce Springsteen og AC/DCogså udgivet i det nye format.Man har valgt at fylde CD-siden med detbedste fra de to foregående CD´er, suppleretmed to nyindspillede spor. DVD-sidenindeholder en live-koncert, der er optagetpå kulturhuset Det Gamle Gasværki Brabrand, samt bonusmateriale.Per Hougaard,direktør for pladeselskabet,fortæller, at detvar producentenaf de nyeplasticskiver,som henvendtesig med et forslag om en introduktioni Danmark. Det er ikke første gang,selskabet In The House Records kastersig over nye medier. I 1997 var de med tilat levere teknik til den første danske livekoncert,der blev transmitteret direkte viainternettet. Det var duoen Andrew Johnog Lissa, der var først med en livekoncertvia nettet.Første gang på danskDe nyindspillede spor repræsentererogså en nyhed for dem, som har fulgtOle Frimers karriere, idet han her for førstegang synger på dansk på en plade.Nyt lyttemønsterMen er der så plads til titler og andentekst, som plejer at pryde den ene side afden blanke skive. Nej, det er der ikke. Dabegge sider skal kunne tydes aflaseren, har pladeselskabet måttetindskrænket sig til at trykketekst på en lille cirkel omkringhullet i midten. Her er det såogså muligt at se, om man befi n-der sig på CD- eller DVD-siden.Produktet er en kende tykkereend en almindelig lyd-CD, ogDVD-siden rummer maksimalttres minutters fi lm. Mere er detikke teknisk muligt at fylde på,men skiven kan uden problemerafspilles i både den almindeligeCD-afspiller og DVD-maskinen.Velegnet til hjemmebiografenPladeselskabet mener, at Dualdisc-envil være interessant for de efterhåndenmange musikforbrugere, som brugerderes hjemmebiograf, når de lytter tilmusik. Man kan vælge at se (og høre)koncerten med almindelig stereo-lyd ellerSurround 5.1.Vil man have det fulde udbytte af ”Dating”med The Blue Junction”, må mandog op af sofaen og vende skiven. Ogdet er vel ikke så slemt endda.Blue Junction består af Ole Frimer, sangog guitar, Uffe Steen, guitar, Morten Brauner,bas og Claus Daugaard, trommer.Pladereception - TV2 Østjyllandbasunen • juni 200515


Jamsession i Århus Vol. 3Søndags Jam på Vores StedJAM SCENEN I ÅRHUSTekst og foto: Jørgen NielsenKlokken 21.45 består jamholdet af 5bassister og en trommeslager.Det kan der teoretisk setgodt komme musik ud af, menhvorfor udfordre skæbnen? Manventer på en navngiven guitarist,som har lovet at dukke op. Ventetidenfordrives med anekdoteromkring bordet , og der er nokat tage af.”Der var en aften, hvor pausenmellem to sæt trak ud, og så var vitre bassister, der blev enige om atprøve at spille et nummer sammen.Vi fordelte rollerne mellem os, menaldrig så snart var vi gået i gang,før der kom en guitarist farende udfra baglokalet og ville spille solo”,fortæller Per Byrgren med et grin.Siden søndagsjam´ens start påVores Sted i Nørregade for 12 årsiden har Per kun misset noglefå. Kun ferierejser og sygdom harholdt ham væk. ”Ja, og så var derlige en søndag, hvor jeg simpelthenikke gad”, fortæller Per, som erden tilfredse ejer af en hovedløs bas af mærket”Hohner”, som han får lov til at have forsig selv, fordi ingen andre kan fi nde ud af atspille på den. Lidt hurtig hovedregning førertil, at det er blevet til over 550 søndage forPer på den interimistiske scene, som opstårved at billiardbordet skubbes hen til væggenfor at gøre plads til forstærkere og trommesæt.Der er dømt nærkontakt med publikum,som må skræve hen over guitarkabler ogkante sig forbi de arbejdende musikere, nårtoilettet kalder. Grænsen mellem det fl ittigtbenyttede dansegulv og scenen er fl ydende,og det lever man med.Dennis B. AndersenTom KristensenSuperman drikker også ølBagvæggen er prydet at et stort billede, somforestiller Vores Sted´s ejer indtil fornylig,Jimmy Linneberg, fl yvende som Supermanhøjt over Nørregade med en Shure SM 58i den ene hånd, og en fadøl i den anden.Kunstneren er russeren Roman Barinov, ogbudskabet er klart, her skal spilles musik ogdrikkes øl.1. april 2005 overtog 42-årige Kenn NissenVores Sted, som han har frekventeret somgæst gennem alle årene. ”Jeg havde aldrigprøvet at stå på den anden side af baren,så det er helt nyt for mig, men Jimmy harlovet at hjælpe med gode råd”. Han har ikkeplaner om væsentlige ændringer: ”Jam´enfortsætter, det er ligesom det, der adskillerdette sted fra de andre. Og så er det et af defå steder, hvor der sker noget om søndagen”.Hvordan er forholdet til naboerne, når mandriver musikværtshus midt i et beboelseskvarter?”Der er ikke noget vrøvl med demder bor her i huset, for ejendommens ejerhar indført i huslejekontrakten, at man ikkekan klage over musik, der spilles inden kl.01.” I modsætning til Jimmy Linneberg, somgerne oplod sin kraftige Tom Jones-agtigerøst sammen med musikerne, har Kenningen ambitioner i den retning: ”Jeg er jo ikkeude på at jage kunderne væk!”, lyder det fraden nybagte barbestyrer, som er ved at fåtravlt bag ølhanerne.Brug ørerneEn guitarist er ankommet, musikken er igang, og tørsten stiger hos de efterhåndentalrige gæster. I den eneende at det L-formedelokale nær scenen eren fest i gang hos noglegrønlændere, medenssnakken mellem stamgæsterneved baren i denanden ende fortsætteruforstyrret.Aftenens jam-vært TomKristensen tæller for tilendnu en shuffl e, backetop af Steen Poulsen pådet øl-plettede Tama-sæt,Bjarne Hjort på en godtslidt P-bas med plekterog Danny Nielsen på sinhvide Tele. Festen rykkernærmere i form af fl eredansende på gulvtæppetforan Toms sangmikrofon,medens det fastestandard-repertoire tøfferderudaf. Tom har et stortrepertoire på rede hånd,og skulle det komme så vidt, udlåner hangerne ringbind med både tekster og becifringertil fl ere hundrede klassikere inden forbåde blues, rock og jazz. I aften nøjes hanmed sange som”Rock me Baby” og ”Younever can tell”På en af de andre vægge har RomanBarinov også været i gang med kul-stiften.Her fi nder man ret vellignende portrætter afbåde lokale og internationale navne i en storcollage, hvor man ser aftenens vært TomKristensen, Steen Poulsen, Birgitte Laugesenog Rasmus Stenholm sammen medRod Steward, Elton John, Louis Armstrongog BluesBrothersm. fl . Deførstnævnteer alle mellemde seksmusikere,som på skiftstår for søndagenepåVores Sted.Og måskebortsetfra LouisDanny Nielsen16 basunen • juni 2005Søndags Jam


Thomas BiilmannSteen PoulsenPer ByrgrenArmstrong symboliserer stjerneportrætternemeget godt den stil, der hersker her. Mender er ingen snævre grænser. Bjarne harfået sved på panden efter en 4-5 bassoloer,og sætter sig ned ved bordet sammen medPer, og de fortæller samstemmende: ”Der errimeligt vide grænser og meget plads til attrykke den af med alt muligt. Ikke kun rockog blues, men også f. eks. funk og reggae.De samme numre kan spilles på mangeforskellige måder, og det bliver de også. Ogher kommer tit nye musikere og spiller i enperiode. Nogle forsvinder hurtigt igen, andrebliver hængende og er med til at sætte derespræg på musikken. De gode af dem brugerørerne, fi nder ud af, hvor musikken bevægersig hen, i stedet for at larme løs.”Hvis trommer kunne taleTil 2. sæt er Thomas Biilmann dukket opmed en akustisk guitar. Han er også én afde seks i gruppen af jamværter, og han kanhoppe ind med et kvalifi ceret bud på alletilstedeværende instrumenter plus piano,men lige nu er det altså sang og guitar, derefterspørges. Per har fået plugget baspindeni den gamle Acoustic-forstærker, og Steen taren tørn mere bag kedlerne, hvorom rygternegår, at Jimmy vil have dem med herfra. Andrerygter siger, at den oprindelige ejer, somfor længst har lagt stikkerne på hylden, vilkøbe dem tilbage af ren nostalgi. Hvis trommerkunne tale, ville dette Tama Superstarog tilhørende Zildjan 24´ bækken kunne berettei timevis om århusiansk musikhistorie,set fra den ene ende af Nørregade.Thomas har en stribe bluesklassikere med,men er heller ikke bleg for at gi et Gasolin´nummersom ”Splittergal”. Undervejs vokserbandet med en elguitarist, som bliver smidtud i en solo, inden han dårligt nok har fåetstemt, men det lægger ikke en dæmperpublikums humør.Som ét af de få steder, hvor der sker nogetsøndag aften i Århus, opsuger Vores Sted bl.a. de mennesker, som ikke har accepteret,at week-enden er ved at rinde ud, men vilfeste videre. Og ind imellem hænder det, atmusikere på gæsteoptræden i byen hørerom stedet. Som dengang, da musikerne framusicalen om Buddy Holly blev kørt herhenaf en taxa. Da de så, hvad der foregik,blev taxaen sendt tilbage til hotellet efterinstrumenterne, og så blev der ellers jammetigennem.Bjarne, som kommer her jævnligt, har tildaglig job som musiklærer på FemmøllerEfterskole. ”Hvis man ikke har været ude ogspille i week-end´en, er det et godt sted atkomme og øve sig lidt” siger han, og sådaner det for fl ere af musikerne, både de etablerede,og de, som kun dyrker musikken somen hobby.De unge musikere kommer med en masseenergi og instrumentale færdigheder, menkan her læne sig lidt op ad de erfarne,som har stået her i hundredevis af søndagaftener. Og hvad får man så for det? Øl, ølog atter øl. Hvis man altså vil have det, derer ingen problemer med at få en sodavand istedet. Mandag morgen ligger lige om hjørnet,og for nogle er der job, der skal passesog børn, der skal sendes i skole. Jamlederenhonoreres efter DMF´s tarif. Han eller hunbehøver ikke at spille eller synge hele tiden,men holder styr på pauser, fordeler opgavernenogenlunde retfærdigt og musikalskforsvarligt. Og så kan man altså risikere, atkollegerne udebliver, og så er det en god tingat kunne spille solo. Men hvornår det sidst ersket, fortaber sig i tågerne. Det er ikke nemtat holde styr på de historiske facts, med detæt på 600 aftener, der er passeret.En kedelpasser til scenenKlokken godt midnat er der stadig en betragteligovervægt af bassister, hvorimod dehærskarer af guitarister, som plejer at stå ikø, er udeblevet som efter fælles overenskomst.Tom siger, lettere resigneret: ”Noglegange kan man løbe ind i, at der ikke kommernogen, andre gange må man rationeremed max. tre numre pr. mand. Denne aftener altså ikke ret typisk.”Thomas Biilmann instruerer mundtligt dennyankomne bassist Dennis BækgaardAndersen, og med følsomhed fortsætterde i den kølige maj-aften med GeorgeGershwin´s ”Summertime”, udsat for akustiskguitar og bas. Det bliver for meget for enstamkunde, som med kraftig røst kommanderer:”Kan vi få en kedelpasser til scenen”!Steen Poulsen må på den igen, og førstkvarter i et kommer Claus Schultz og overtagerstikkerne. Han undskylder sig med,at han har været til konfi rmation. Én af desange, Tom altid giver, er ”Walk on the wildSide”. Lou Reed har lige været i byen, ogefter sigende synger han ikke længere dettesit nok største hit ved sine koncerter, såmåske aspirerer Tom Kristensen til at bliveden sanger, der har fremført denne dekadentestorby-hymne fl est gange. Er der monen kategori i Guiness Book of Records forden slags? Som i stort set alle sine sangegiver Tom god plads til solisterne, og ifølgeham fi ndes der ikke det nummer, der ikkekan spilles en bassolo over. Walk on the wildSide er specielt velegnet, og Dennis, somtilhører den unge generation af musikere,kommer med et mere end kvalifi ceret bud.Nu er det på tide at give overboen lidt nattero,og klokken præcis 01 siger Tom ”tak tildem der fulgte og bar”.Bjarne HjortDer er Jamsession på Vores Sted,Nørregade 26, tlf. 86 12 50 89 hversøndag mellem 22 og 01.Stedet råder over trommesæt,guitar- og basforstærker ogsanganlæg, samt el-piano.Man skal selv medbringehåndinstrumenter.Musikerne har fri bar indenforrimelighedens grænser, og der erfri entre.Søndags Jambasunen • juni 200517


BLOOD SWEATDRUM ’N BASSBIG BANDFotos: Bent Hjort og Toke HaugeAf Jens Chr. ”Chappe” JensenBlood, Sweat, Drum´n Bass Big Band(BSDnB) har i starten af maj månedhaft særligt travlt. Udover en længeplanlagt turné med trompetistenArve Henriksen fra Norge harorkestret også været så heldigat være inviteret til jazzfestivalenL´Oeuf de Jazz i Le Mans, Frankrig.Her fortæller bandleader og dirigentJens Chr. ”Chappe” Jensen om enhektisk periode med mange storeoplevelser.HistorieBSDnB er egentligt opstået somet projektorkester på Det JyskeMusikkonservatorium til Festugen2001, hvor konservatoriet for førstegang optrådte på UNIVERS-scenenpå Bispetorv. Siden er orkestretgenopstået ved flere lejlighederbl.a. til Jazzfestivalerne 2002 og2003, ligesom det har været enslags husorkester ved en rækkeDOKKEN02-arrangementer. For etårs tid siden besluttede vi os til atprøve, om vi også kunne holde livi orkestret uden for konservatoriet– især for at kunne bevare densamme besætning i orkestret,selvom musikerne efterhånden blevfærdiguddannede, og vi begyndte atsøge diverse kulturstøtteordninger.Det har resulteret i støtte til pr fraÅrhus kommunes Orkesterkonto,som er blevet brugt til orkestretsnye og meget flotte plakat, der erdesignet af John Vige Pedersen.Derudover har Århus KommunesKulturudviklingspulje givet støtte til eninternational gæstesolist, og her faldtvalget på den norske trompetist ArveHenriksen. Endelig har KODA givetstøtte til en ny CD. Som en megetflot ”afskedsgave” har konservatorietligeledes givet støtte til deltagelse iden franske festival for universitetsorkestre, hvor værtsbyen Le Mansellers betalte for hele opholdet samt ettilskud til transporten.L´Oeuf de JazzMaj måned startede med en optagesessioni Studenterhuset i dengamle toldbod, hvor vi sammen medteknikker Morten Laursen prøvede atFAKTAYderligere information, lydklip ogbilleder kan opleves på Blood,Sweat, Drum´n Bass Big Band’shjemmeside : www.bsdnb.com18 basunen • juni 2005


optage blæserne i den udmærkede ogmeget naturlige akustik, der er i detgamle lagerlokale. Trods manglendeopvarmning tegner det til at kunneblive et rigtig godt spillested med enakustik, som kan rumme lyden fra ethelt big band, uden at det bliver alt forvoldsomt. Allerede d. 4. maj pakkedevi så bussen og drog mod Frankrig. Vividste ikke så forfærdeligt meget omL´Oeuf de Jazz, andet end at der komuniversitetsorkestre, som var blevetudvalgt fra hele Europa. Det skullevise sig at være en dejlig lille festival,som tog sig særdeles godt af sinegæster, med et glimrende storkøkkenog selvfølgelig vin ad libitum.Vejret var ikke just med os. Det varbåde koldt og blæsende i modsætningtil ugen før, hvor temperaturenhavde været omkring de 28 grader.Til gengæld kunne vi opleve flereglimrende bands, hvor især MangoGadzi fra Grenoble i Frankrig gjordeet stort indtryk med deres spændendeblanding af balkan/arabisk/flamengomusik,og alle i bandet var virkeligdygtige på henholdsvis bas, etnisketrommer, saz, flamengo guitar, violinog blokfløjte!!! Et virkeligt højenergiband,der i øvrigt fint kunne tjene tildagen og vejen, bl.a. i kraft af godkulturstøtte. Mango Gadzi talte ogsået par glimrende fodboldspillere,som markerede sig, da Danmark/Frankrig slog Tyskland (UNI BigBand fra Kaiserslautern!) stort veden improviseret fodboldkamp imellemkoncerterne.Også orkestret Canal StreetSyncopaters imponerede os megetmed deres meget autentiskeswingmusik fra trediverne, forselvom de fleste af musikerne varakademikere på universitetet iUppsala Sverige, så bankede hjertetflot for den gode, gamle swingjazz.Franskmændene og de øvrige bandstog i øvrigt enormt godt imod BSDnB,og vi kunne have solgt hele voresrestoplag af vores debut CD, hvis vibare havde husket at få de sidste 25CD´er med til Frankrig.Vi måtte også lige en smut ud til bilvæddeløbsbanen,hvor vores egenTom Kristensen har vundet de sidstefire 24-timers løb. Banen har bl.a. etprægtigt bilmuseum tilknyttet, somudover en masse nr. 1-biler (bl.a.Tom Kristensens Audi fra 2002) ogsåindeholder en meget flot afdeling medveteranbiler helt tilbage fra 1890.Arve HenriksenAllerede mandag morgen kl. 10.00– hvor vi var kommet hjem søndagkl. 20.00 fra Frankrig – var deropstilling i teatersalen på Ry Højskole,hvor vi havde en lille prøve medtrompetisten og sangeren ArveHenriksen før vores lille turné tilbl.a. Copenhagen Jazzhouse ogMusikhuset Århus. Her indstuderedevi fire nye arrangementer af numrefra Chiaroscuro (færdiggjort ibussen hjem fra Frankrig), som erArve Henriksens seneste CD. ArveHenriksen er mest kendt for sine solooptrædenerog fra mindre gruppersom Super Silence, så det var et storeksperiment at forsøge at foreneArves meget improvisatoriske og”kammerjazz” tilgang med så voldsomen maskine, som BSDnB nu enganger. Vi synes selv, at eksperimentetlykkedes allerede fra første færd i Ry,men orkestret lærte også UTROLIGTmeget at Arve Henriksens megetindfølte og dynamiske spil, og davi sluttede i Musikhuset, var det ethelt anderledes og lyttende orkester,der spillede i en fin dialog medtroldmanden fra Norge på en trompet,der ind imellem lød som japanskefløjter, sirenesang eller et prustendevilddyr. Eller også sang Arve somen indfødt araber, en italienskkastratsanger eller nogen gange barehelt overjordisk og en gang i mellemogså med et herligt glimt i øjet. Såmå vi håbe, at magien også holder påde optagelser, som Danmarks Radiolavede ved samme lejlighed.BLOOD SWEAT DRUM ’N BASSbasunen • juni 200519


Skolekoncerter som fødselsdagsgaveAf Thorkild DalsgaardEbbe Høyrup fik sit fødselsdagsønskeopfyldt – delvist!Nu skal dette nummer af Basunen jo ikkehave 50-års fødselsdage og jubilæer somgennemgående tema. På den anden sidevil vi ikke forbigå den kendsgerning, atEbbe Høyrup, leder af organisationenLevende Musik i Skolen (LMS), fejrede sin50-års fødselsdag ved en reception den31. marts i år.I invitationen til fødselsdagsreceptionenhavde Ebbe anført, at hans højeste ønskevar muligheden for at arrangere endnuflere skolekoncerter i fremtiden. Ja faktiskhavde han opgivet tallet 9000 koncertersom sit ønskemål. Og minsandten om ikkehans ønske blev hørt – og opfyldt i et vistomfang!Som en del af en større bevilling tilbørnekulturområdet afsatte Kunstrådet imarts måned et beløb på 6,4 mio. kr. tilskolekoncerter over en toårig periode. Ogdet er lige netop Ebbe og hans medarbejderei LMS, som skal sikre, at disse pengeomsættes i et antal spændende skolekoncerter.9000 koncerter bliver det ikketil, snarere noget i retning af knap 1000.Nej, naturligvis er dette ikke sat i værk pågrund af Ebbes fødselsdag, ikke destomindre har det skabt stor glæde hos hamog LMS, ligesom det er en stor arbejdsmæssigog organisatorisk udfordring.Hvordan skal pengene så bruges?Der er to formål, forklarer Ebbe: for detførste skal de flere koncerter støtte visionenom, at alle børn skal opleve en godkoncert hvert år (dette mål er nået Norge– med godt 9000 årlige koncerter). For detandet skal der indhøstes erfaringer til brugfor indplaceringer af skolekoncerter efterstrukturreformens ikrafttræden. Indtil nuhar det i høj grad været amterne, som harydet tilskud til skolekoncerterne, men denedlægges som bekendt i løbet af 2006.Musik i TideUnder overskriften Musik i Tide iværksættesen række modelforsøg, som går ud påat finde den bedste måde at sætte skolekoncerttilbudeti system, således at detkan fungere optimalt efter 1. januar 2007.Modelforsøgene afvikles dels i Østjylland,hvor de koordineres fra den musiske skolei Silkeborg, dels i Sønderjylland. Den nyebevilling genererer omkring 500 musikerjobsom året, vurderer Ebbe.Ebbe Høyrup mener, at staten bør påtagesig ansvaret for fremtidens skolekoncerter.Er det den enkelte kommune, som haransvaret for koncertvirksomheden, kanden blive meget ujævnt og tilfældigt fordelti landet. Derfor har LMS fået foretrædefor folketingets kulturudvalg for at frem-lægge de mange og gode argumenter forfremtidens skolekoncerttilbud: fremmendefor kulturel identitet, for indlæring ogfaglighed, for styrkelse af de musikalskefødekæder m.m. Skolekoncerterne erogså en væsentlig arbejds- og udviklingsmulighedfor musikere. LMS arbejder for,at skolekoncerterne sikres i lovgivningen,at de sikres økonomisk, og at samfundetbakker op om visionen om at alle børnoplever en koncert hvert år. Det bør væreen folkesag! slutter Ebbe Høyrup.Kunstrådet i Århus har vurderet MusikhusetI april måned fremkom Kunstrådet underÅrhus Kommune med en rapport, deranklager Musikhuset for i sin kunstneriskeprofil først og fremmest lever op til alsidighedskravetog til kvantitative ambitionerom mange arrangementer frem for atsatse mere på de kunstnerisk ambitiøseog fornyende forestillinger. Formand forÅrhus Byråds Kulturudvalg, Bo Abrahamsen(V), mener, at Kunstrådet måske rammeren smule ved siden af med sin kritik.”Den kan være fin nok, men jeg menerikke, at Kunstrådet har taget med i sin vurdering,at Musikhuset langt hen ad vejenhar en bunden opgave fra byrådet blandtandet om, at der ikke bare skal spilles fortomme sale”, udtaler han. SF’s medlemaf kulturudvalget Jørgen Skov er tilfredsmed den foreløbige redegørelse. ”Mendet er for tidligt at sige, hvad vi skal gøre,for vi har ikke haft tid til at gennemgå heleudtalelsen. Jeg mener, at vi nu har et godtudgangspunkt at diskutere ud fra. Det errigtigt, at Musikhuset på nogle områderhar en bunden opgave, men jeg menergodt, der kan være plads til en skarperekunstnerisk profil. Og det er, hvad dennediskussion i virkeligheden drejer sig om,nemlig, hvad vi som byråd til stille af kravtil Musikhuset i fremtiden”, siger JørgenSkov. Og det skal jo heller ikke værenogen hemmelighed, at programmet ilange perioder har været meget midtsøgendeprimært med tilbud rettet mod etbredt publikum i form af musicals, standupcomedy, ældre rock- og popkoryfæervel ”over the hill”, foredragsrækker medfolk primært kendt fra TV og udenlandskeoperagæstespil af tvivlsom kvalitet, derudelukkende spiller de gamle, klassiske”hit”-operaer. Der skulle jo gerne væreplads både til det mainstream-populæreog det grænsesøgende, der måske appellerertil en mindre skare men derimodtager anderledes kunstnerisk stilling i sinudførelse. Musikhuset modtager immervæket større milliontilskud fra kommunen,der ikke kun skal gå til at drive udlejningsvirksomhedog skabe overskud i byenskulturelle flagskibs-institution.20 basunen • juni 2005


Fatterprisen 2005!Ejnar Dam blev årets FatterprismodtagerFOTO: AXEL BOELAf Mads MazantiFatterprisen er Dansk Musiker ForbundsÅrhus afdelings ærespris - opkaldteller indstiftet til minde omafdelingens afdøde æresmedlemHarald ”Fatter” Rasmussen. Prisentilfalder en person, der harspredt musik liv og glæde.I år blev prisen tildelt på FatterEskil d. 26. maj til musikeren,manageren, musikbureau-ejeren,musikbookeren og værtshusholderenEjner Dam. Fatter Eskilsgårdhave var stopfyldt, og åretsprismodtager havde valgt at holdesin fødselsdag med tilhørende ”prispølserog fadøl”, og på den mådeslå et par fluer med ét smæk.Lars Kiehn havde skrevet en lang,personlig tale til Ejner, men varpå selve dagen nødt til at melde fra pga.sygdom. Det var derfor overtegnede, derholdt formandens tale, der bla. indeholdten lang række eksempler på Ejner Damsstore berøringsflade med byens musikliv iBooze Brothers, Le Freak, på Fatter Eskil,som sparringspartner og ven med KlausWunderhits alias Claus Pilgaard, osv.Lars Kiehns tale sluttede på følgendemåde:”Kære Ejner - dit virke er på mangeniveauer. Du har mange talenter, og jegkunne fortælle mange flere historier omdig. Ingen tvivl om det - der er nok at tageaf. Men jeg ved at din beskedenhed - somogså er et af dine særkender - nok vilmene, at det er ved at være nok. Egentligkunne jeg også bare have nøjedes med atmotivere valget af dig, ved at sige, at dufår prisen fordi du er knald hamrende god!For det er reelt det jeg har prøvet at fortælleigennem de små historier. Men DMFsynes omverdenen fortjener at kende dinekvaliteter og de må også gerne vide, hvadrespekt der står omkring dig og din person.Uanset hvem man taler med af dinekolleger og samarbejdspartnere, så harde alle stor sympati for dig og din person- i mange tilfælde kan man kalde forholdetkærligt. De har en dyb respekt for denprofessionelle og musiske Ejner Dam.Du rager langt op over de fleste. Du fårnoget for hånden til stor glæde for utroligmange af dine musikkolleger, for publikumog for Dansk Musiker Forbund. Din mådeat drive tingene på, bære tydelig præg afdin musiske indsigt og din kærlighed tilmusikken. Havde der været nogen flere afdin slags, så havde meget set anderledesud i branchen. Men der er kun én Ejner.Heldigvis for Aarhus, så har du valgt at slådine folder her. Vi håberalle sammen - DMFhåber - du må fortsættedine aktiviteter i musikkensverden mange,mange år endnu. For duer en af dem, der gør enforskel - en stor forskel.”Med Fatterprisen fulgteen check på 5.000 kroner,som Ejner i sin takketalestraks doneredetil en på dagen oprettetfond, ”Fond med udsigt”,som skal have til formålat støtte den lokale musik og dens mulighederfor at optræde live. Der går rygterom at der allerede er kommet flere pengei puljen, og det bliver spændende at følgefondens ringe sprede sig i detårhusianske musikhav.Aftenens musikalske indslagbestod af sidste dobbelt-koncerti en række på 8 som DMF’sungdomsudvalg UrU med storsucces har arrangeret undernavnet SWOP – Bands BytterBy. I Århus kunne man opleveSønderborg-orkesteret Syrinxsom er latin-fusion med panfløjtesom leadinstrument. De lokalereggae-helte i BliGlad lukkedeog slukkede med deres dansksprogedereggae på et propfyldtFatter Eskil. En helt igennemvellykket aften i DMF’s tegn.basunen • juni 200521


I en ny artikelserie stiller DMF skarptpå nogle af regionens større og mindremusikrelaterede forretninger/virksomheder.ORKESTERGRAVENAf Mads MazantiPå vores tur rundt til nogen af byensmusikbutikker er vi denne gangkommet til Orkestergraven på hjørnet afVestergade og Vesterport midt i Århus.Første indtryk når man træder indi den lille hjørnebutik er en formfor dragende uoverskuelighed:Orkestergraven bugner afmusikudstyr og instrumenter– nyt og gammelt i skøn forening.Ved det lille åbne værkstedsbordmidt i butikken kan man oftese Tim Campbell fordybet i eneller anden form for reparationeller justering, mens ejerenJan Behncke typisk er i gangmed en kundeekspedering,telefonsamtale eller sidder vedcomputer-tasterne i det lilletætpakkede baglokale.Hvis man kanter sig lidt rundti butikken åbner der sig bådeen akustisk og elektrisk afdeling medalt hvad dertil hører. På den mådeer Orkestergraven en traditionelmusikbutik med hovedvægten lagtpå salg af strengeinstrumenter,forstærkere og tilbehør. Somhenholdsvis uddannet snedker ogelektronik-tekniker er Tim og Jandesuden et suverænt makkerpar nårdet kommer til diverse udvendige ogindvendige reparationer af den gamleguitar, bas, rørforstærker, sanganlæg,banjo, mandolin, osv osv.Netop værksteds-delen fremhæverJan som et af Orkestergravensspecialer. Han tilstår samtidig,at butikkens ydre fremtoning ”erblevet forsømt” de sidste år, hvilkethovedsagligt skyldes, at fokus foralvor er kommet på konstruktionog bygning af egne effekt-pedaler.Som jazz-rock guitarist har Janaltid arbejdet meget med guitar-lydog hentet inspiration hos nogen afgenrens store mestre. Det har dogikke altid været lige nemt at aflurehvordan stjernerne fandt frem til netopderes unikke sound, hvorfor Jan – ikraft af sin nysgerrighed og tekniskebaggrund – har rodet med at byggeJan Behncke - Orkestergravensine egne effektpedaler. Helt konkretinspirerede Pat Matino’s auto-wah-lydJan til at modificere en aflægger-pedali 1999, som blev så vellykket at andremusikere stod i kø for at erhverve siget eksemplar. En japaner fik på enmesse i Frankfurt øjne – og især ører– op for den vellydende pedal, oghans startordre dannede grundlagetfor en egentlig produktion. I startenblev pedalerne bygget hjemme påJans køkkenbord, men da man regnermed at lange 10.000 pedaler overdisken bare i 2005, er opgavernenaturligt nok delt ud på forskelligesamarbejdspartnere. Og alligevel måJan og Tim takke pænt nej til tilbudom distribution rundt omkring i verden– de kan simpelthen ikke følge medden overvældende efterspørgsel.Men den gamle aflægger-pedal blevsåledes første succesfulde skud påstammen i firmaet Emma Electronic’sserie, som indtil videre tilbyder tresprøde effekt-pedaler (en fjerde lilleny er efter sigende på vej…). Autowahenblev døbt DiscumBOBulator,og er med lynets hast blevet enaf de mest efterspurgte auto-wahpedaleri Japan og USA. De tre øvrigepedaler høster ligeledes overdådigeanmeldelser i både ind- ogudland, og ligesom første skudbærer de også underlige navnesom Tim og Jan har hentet frabla. gamle film og tegneserier.Listen over begejstredebrugere af Emma-pedaler erlang og tæller navne som PerFrost, Jakob Binzer, Dicte,Lars Danielsson, Bo Stief, ScotHenderson og mange, mangeflere…Butikken overtog Jan kort tidefter han i 1989 flyttede tilÅrhus fra et ellers sikkert jobpå virksomheden Arcodan ibarndomsbyen Sønderborg.Egentlig var det bare meningenhan skulle lave nogle reparationerfor ejeren af butikken Severin Guitar,men da denne ønskede at hellige sigguitarbygning og satte sin forretningtil salg, sprang Jan til. Butikkenkøbte Jan på sit glatte ansigt og denfik navnet Orkestergraven – stedethvor musikere mødes. Han besøgteherefter alle byens musikbutikker forat lave en positiv- og negativliste overhvad der fungerede mht. indretningog varesortiment. Det stod hurtigtklart for Jan, at det gjaldt om at gøre22 basunen • juni 2005


det man er god til og finde netopsit speciale. Eller som Jan siger:”Der er ingen grund til at lave nogetder allerede eksisterer i forvejen.”Orkestergravens mål blev hurtigtat forny det århusianske udvalg afinstrumenter og forstærkere i enbranche, der med Jans ord virkede ensmule doven på daværende tidspunkt.Makkerskabet med amerikaneren TimCampbell blev skabt, hvilket åbnededørene for direkte amerikanskekontakter og muligheden for at lærehele forretningsmentaliteten på denanden side af dammen at kende.Orkestergraven er i dag i lige såhøj grad grossist som almindeligmusikbutik, og er ikke bleg for attage den lille specialopgave ind sideom side med de store ordrer. Manfornemmer at Tim og Jan er nørderindenfor deres felt, og de lægger ikkeskjul på at den polerede service ikkeer det der ofres mest tid på. ”Vi erikke handelsuddannede”, som Janudtrykker det med et skævt smil.Som kunde kan det godt være, manselv skal gøre kraftigt opmærksompå sin tilstedeværelse i butikken. Tilgengæld kan man altid være sikkerpå at få kompetent og seriøst svar påsine spørgsmål, når man først har fåetkontakt med en af butikkens alvidendefagmænd. De brænder for deres sag,og tilfredsstillelsen ved at følge oghjælpe nogle af de fremadstormende,lokale musikere på deres vej fremer en af de stærke drivkræfter forJan Behncke og Tim Campbell iOrkestergraven.Mere information om Orkestergravenkan findes på www.orkestergraven.dk.Jan Behncke - Orkestergravenbasunen • juni 200523


Livestudie på Fatter EskilAf Mads MazantiFatter Eskil beviser endnu engang at de ermusikernes spillested: de sidste månederhar man arbejdet på højtryk for at klargøreet analogt studie som er beregnet på atlave de fede liveoptagelser.Jeg når knapnok at træde indaf døren i FatterEskils hemmeligegemakker førEjner Dam stikkermig en Bodumkaffekandeognogle umaledebønner i hånden.Værsgo’ – såkunne jeg ellersselv gå i gangmed at lave den brune eliksir helt fra bunden.I Fatter Eskils lille køkken har mannetop anskaffet sig en aflagt kaffemøllesom man kender dem fra gammeldagskøbmandsbutikker, og under min snakmed Ejner og lydtekniker/-nørd SørenFlecks går det op for mig at kaffemøllennærmest er et symbol på Fatter Eskilsnyeste projekt: tingene skal laves helt frabunden og kvaliteten skal være helt i top!Ejner fortæller at det er en gammel drømder nu er ved at gå i opfyldelse – at havemuligheden for at optage de mangeorkestre der lægger deresvej forbi det lille spillestedi Skolegade. De sidste århar man med stor succesgjort en kæmpe indsats forat optimere sceneforholdog livelyd, og nu har manså valgt at kaste sig overendnu et stort projekt. Enonsdagsjam fungerede som prøveklud,og blev miket op og optaget live. Det lødgodt, og initiativet til at opbygge et fastlivestudie med den gamle, uforfalskede lydi højsædet blev taget. Søren Flecks havdeen gammel pult som på alle måder passedegodt til Fatter Eskil, og så var det ellersbare om at køre på. Både Søren og Ejnerlægger vægt på at de ikke har berøringsangstmed digitale indspilninger. De synesbare at der har manglet et sted hvor denægte, saftige og kraftige livelyd kan bliveoptaget i høj, analog kvalitet. Som Ejnerudtrykker det med en kop af den friskmaledekaffe i den ene hånd: Udgangspunkteter rustikt og simpelt. Det handler ikkeom at gå tilbage i lyden og gøre den mere50’er eller 60’er-agtig. Vi vil bare gernehave varmen tilbage i lyden. Den digitaletidsalder har gjort nogen ting nemmereog hurtigere. Man kan sige at digital vs.analog er som Nescafé vs. nymalet kaffe.Som band kan man selvfølgelig altid efterbehandlesine spor i et computerprogram,men som udgangspunkt skal hele grundarbejdetvære analogt.Ejner og Søren lægger vægt på at FatterEskil stadigførst ogfremmest eret live-spillested,menat interesseredebandskan benyttesig af deneneståendeoptagemulighednår dennu alligeveler der.Kongstankener at musikerne skal føle sig på hjemmebanei deres rette element: på scenen. Deskal turde give slip, svede og give sig fuldtDer har manglet et sted hvor denægte, saftige og kraftige livelyd kanblive optaget i høj, analog kvalitet.ud, hvilket netop er det man drømmer omat få ned på båndene. I virkeligheden skalmusikerne på scenen helst glemme alt omat de bliver optaget, og bare fyre den afsom de plejer – så må teknikken indrettesig. Live-koncerten må under ingen omstændighederblive spoleret. Det kommernaturligvis til at koste bandet nogle pengetil en lydtekniker, leje af mikrofoner + etlille gebyr. Men set i forhold til det resultatman meget gerne skulle have med sighjem på dvd, bånd eller harddisk, må detbetragtes som et fantastisk tilbud.Tekniker Søren Flecks får julelys i øjnenenår man berører det tekniske detaljer omkringstudiet. Man fornemmer klart at derer hjerteblod med i dette nye Eskil-tiltag,som i første omgang kører på frivillig basis.Søren kan fortælle i timevis om hvilkeeffekter man benytter og ikke mindst godtkunne tænke sig, hvordan man rent tekniskfår lyden miket op og sendt til førstesal, osv, osv. Og der er ingen tvivl om athan glæder sig til at komme i gang medde første optagelser. Den non-økonomiskeproces har taget tid, da alle har skulleklemme opbygningen af studiet ind i derestravle kalendere, men nu står det klart tilglæde for forhåbentlig en lang række orkestre.Både Ejner og Søren understreger atde blot har overstået de indledende etaperi studie-projektet, og at alle muligheder eråbne. Kvaliteten af optagelserne skal tilstadighed optimeres, og idéerne er mangebåde hvad angår teknik og mulige indspilninger.Det korte af det lange er at FatterEskils studie er en enestående mulighed iDanmark for at få optaget sin live-koncertpå en stemningsmættet klub, og på stationærtgear i super-kvalitet. Lad os håbeinitiativet er startskuddet til en lang rækkelegendariske Fatter E Live Recordings…24 basunen • juni 2005


Kreativitetens forumAf Robert Snider og Sebastian BuneChokoladefabriken i Klostergade eret nyt værested for kreativitetensudfoldelser. Et sted med åbnearme rettet mod alsidighedensaldersgrupper.Intro/koncert m. Loop TroopTorsdag d. 7. april spillede den svenskehiphop-gruppe Loop Troop (m. Dj Staticsom opvarmning) åbningskoncerten forChokoladefabrikens nye torsdagscafé.Det århusianske publikum var mødt frem istort tal og luften var fyldt med begejstring.Stemningen til koncerten var positiv, og dervar ingen tegn på ballade fra gæsternes side.For at sige det kort: En vellykket koncert medLoop Troop i højt humør. I starten var der endel skepsis omkring torsdagscaféen, da deter svært at få folk i byen en torsdag aften.Trods tvivlen er det blevet en succes blandtgæster såvel som kunstnere.Et interview med en af ”bagmændene”Michael Schlippé resulterede i et størreindblik i de tre unge initiativtageres liv påFabriken. Michael Schlippé, Kristoffer Carr-Saunders og Alexander Nitze har alle enfortid ved frontløberne, og har lavet mangeprojekter rundt omkring i Århus. De treunge fyre fik i tidernes morgen en idé, dadet gamle diskotek Fever blev sat til salg.De fik på en uge skabt konceptplan ogvisualisering af deres firma. Den oprindeligechokoladefabrik Elvirasminde blev bygget i1929, og har huset alt fra chokoladefabrik,jazzhuset Tagskægget til hårdt pumpendediskoteker. Drengene henter dog mestinspiration fra Tagskægget, da de ønsker envidtspændende aldersgruppe – alt fra 20 til70 år. Det er et sted hvor man kan få lov tilat være sig selv uden at skulle bedømmes afandre for at skille sig ud. Der lægges megetvægt på, at kreative mennesker får en fælleslegeplads at udfolde sig i/på.Rammerne på FabrikenMikael udtaler sig også om, hvor åbnede er overfor henvendelser og eventuelleidéer til kommende arrangementer, ogtilføjer at dette allerede har været tilfældet.Denne åbenhed sørger fyrene også for, atde ansatte har i sig. F.eks. vil de ved enansættelsessamtale lægge større vægt påden individuelles personlige udstråling endtidligere kvalifikationer. Alt i alt: God karma.Et andet mål for Chokoladefabriken er ogsåkontinuerligt at være spontan. Spontanitetenkom f.eks. til udtryk efter et arrangement,hvor gæsterne tidligt om morgenen, på vejhjem, fik en pose med et smurt rundstykkeog et påskeæg stukket i hånden.Projekter/forumFabrikken præsenterer både store og smånavne. I teorien har alle mulighed for at spillepå Fabrikken. Der er ingen faste rammerhvad angår navne, genrer eller events.Idéen er at de til sommer vil udvideåbningstiderne til om eftermiddagen, ogdermed åbne muligheder for musikereog kreative mennesker generelt. De trebagmænd ønsker at skabe et forum medforedrag, workshops, dans, og andrekunstneriske indslag. Formålet er, at manf.eks. vil kunne tage til en koncert fredagaften, og den efterfølgende dag tage på caféog møde de samme mennesker i afslappedeomgivelser. Dette kunne endda munde udi workshops, hvor kunstnere(n) vil være inærkontakt med gæsterne.Mere info om Chokoladefabriken:www.chokoladefabriken.dkHvad er det nulige at …….Tariffen er?Pr. 1. april 2004:Rytmisk : 1.408,50 kr.Underholdning : 1.563,75 kr.Koncert : 1.579,50 kr.Kørselsfradraget er?2004:”Det lille”0 - 24 km inkl. intet fradrag25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. kmOver 100 km 0,81 kr. pr. km”Det store”De første 20.000 km 2,98 kr. pr. kmHerefter 1,62 kr. pr. kmOmregningssatsen er ?Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.Omregningsfaktoren er?Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44Teateroverenskomsten 1,44Musikskoleundervisning 1,48Aftenskoleundervisning 1,6Dagpengesatsen er ?Pr. 1/1 2004:Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205kr. pr. ugeDimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr.pr. ugeAlle de nævnte satser er ment som enhurtig huskeliste.Er du på nogen måde i tvivl så kontaktDMF.basunen • juni 200525


26 basunen • juni 2005


Feriehus i SpanienFOTO: BIRGIT GREN JENSENDMF Århus afdeling råder i 2005 og etstykke ind i 2006 over et feriehus i Andalusieni Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggendei den lille by Monda, ikke langt fra Marbella.Ugeprisen er blevet hævet en smule i forholdtil sidste år, men det er stadig et meget favorabelttilbud, som vi tror afdelingens medlemmervil benytte sig af.Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede,og fordelingen af ugerne vil derforforegå ved lodtrækning. Du kan vælge atbooke dig ind på 1 eller 2 uger, og det ermuligt at angive både en 1. prioritet og en 2.prioritet, hvis du vil forøge chancerne for atkomme i betragtning.DMF-Århus afdeling disponerer over huset iperioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006.Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejestil 2 eller max. 3 personer. Der kan dog ogsåvære plads til et par med 2 børn.Hvis du ønsker at komme i betragtning skaldu udfylde blanketten og sende den til:DMF Århus afdelingGrønnegade 93, 28000 Århus CFrist for næste indsendelse af blanketten erden 15. juli 2005, hvor der vil blive trukket lodblandt de interesserede.PrisKr. 1100,- højsæsonKr. 600,- lavsæsonCITRONHUSETDu kan finde mere information om huset påhjemmesiden: www.citronhuset.dk eller dukan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på86 18 45 99.DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 •8000 Århus CKlip eller kopier blanketten og sendFrist for indsendelse af blanketten er den 15. juli 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede.Navn:______________________________________________________________________Adresse:___________________________________________________________________Postnr.:____________ By: ____________________________________________________E-mail: ____________________________________________ Medlemsnr: ____________Jeg vil gerne bestille Citronhuset i følgende uge/uger (max 2 uger)1. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______2. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99.Du kan også gå ind på Citronhusets hjemmeside under Kalender og tjekke hvilke uger der er ledige.basunen • juni 200527


Musikerhistorie fra ÅrhusAf Bjarne BrodtkorbJeg vil hermed fortælle om min tid i detmusiske liv, lige fra jeg begyndte at gå tilklaverundervisning hos Christian Filtenborgpå Skovfaldet 13 på Trøjborg i 1942. Detvar jo en kompetent herre, han var selvblevet undervist af denberømte koncertpianistVictor Schjøler.Jeg knoklede igennemScherney´s etuder ogJudex af Gounod. Det varikke den store succes, menjeg fik da lært noderne.Efter at have gået tilundervisning i et år, skullejeg deltage i en elevkoncerti Håndværkerforeningenden 11. april 1943, hvor jegskulle spille Norsk Reel.Jeg havde øvet mig meget,men ak, da dagen oprandt,lå jeg desværre med over40 i feber. For dem derhar bogen Musikerliv ihundrede år, kan man påside 110 se programmet,og at der er sat en fed streghen over mit navn. Der røgden debut.Optagelsesprøve til DMFEfter at have spillet en del år som amatør, gikdet jo op for én, at hvis man ville have mereat lave, så var man nødt til at melde sig ind iDansk Musiker Forbund. Det skete så i midtenaf 50´erne. Grunden til, at der gik så lang tid,skyldtes en meget svær optagelsesprøve,periode fik vi lov til at akkompagnere den tyskesangerinde Liselotte Malkowsky (kendt fraUngarnsudsendelserne) i Pallis Tivoli på dengamle Hammelbanegårds terræn. Hun boedemed sin mand på Hotel Royal, og vi hentedeførst noderne og senere fruen selv, og holdtprøve i ungdomsklubben Mejlens lokaler iAsylgade (nu HartvigSeedorffs Stræde).Det så vældigfornemt ud med denstore cremefarvedeMecedes- Benz forande gamle lokaler. Vihavde inden hendesankomst øvet en 5– 6 numre igennem,men da det kom tilstykket, så sang hunkun tre melodier. Viklarede opgaven, ogjeg har som et mindeén af noderne medhendes venlige hilsenpå. Efter denne turnévar jeg 1 år med pårestaurationsjob,men derefter daPaul fortsatterestaurationsvejen,måtte jeg ud og kiggeefter løse jobs.UndervisningEfter en del årmed kedsommeligundervisning, var jegså heldig at komme for tidligt og overhørteden sidste del af undervisningen af en elevder åbenbart var kommet længere end jeg,for han sad og spillede jazzklaver – efter ènnode og nogle mystiske tegn. Da han pakkedesammen, nåede jeg at se hvad bogen hed.Den hed Jazzpianisten af Vifred Kjær. Næstedag købte jeg den i en musikforretning iNørregade, og så gik jeg i gang med at studerebecifringssystemet. På danseskolen, havdevi en dygtig pianist – det var Poul Kaae. Jegsad som regel bag ham for at få nogle godetips, men nu syntes han, at jeg skulle gåned og danse, og så i stedet komme ud tilham i Læssøegade og blive undervist rigtig ibecifringslære.Øvning i gymnastiksalenDa jeg med tiden følte mig bedre rustet,fik jeg samlet en kvartet i min skole, FruLaursens Realskole i Hjelmsgade. Vi varto orkestre der en gang om ugen efterskoletid lånte gymnastiksalen, for her stodet gammelt opretstående klaver. Det andetorkester var startet af den senere kendte balog suppe/stegmusiker Max Michelsen medmusikernavnet Max Mich.Bjarne Brodtkorb, Jørgen Lumbye, Frede Lyngfeldt og Alex Hartmannmen senere da jeg gik op til prøve, kunne mankomme ind samlet i et orkester. Vi var femmand der spillede først en tango, og dernæsten engelsk vals, nemlig True Love i 3 forskelligetonarter. Vi fik at vide, at vi havde bestået,men pludselig kom der besked om, at én afdommerne også ville høre en rheinlænder. Detfik de så, men vores trompeter havde ingennode med, så han spillede efter klavernoden.Dommerne kunne godt høre, at det ikke varden originale toneart, men jeg forklarededem grunden, og fik også forklaret alt omhvilke tonarter vi andre spillede i. Så var detilfredse, og vi kunne nu kalde os professionellemusikere. En ny æra stod nu for døren.Paul Ramsings ShoworkesterI det følgende, vil jeg primært fortælle om demange forskellige, dygtige og sjove personerjeg har mødt igennem musikken, og det gælderkapelmestre, musikere og ikke mindst desolister jeg har fået lov til at akkompagnere.Den første tid som professionel musiker varmed Paul Ramsings show, der med 5 mandog sangerinde besøgte 60 forskellige kroerog koncertsale på Fyn og i Jylland i løbetaf ca. 7 mdr. På et tidspunkt midt i denneLeo MathisenFør ”Mejlen” flyttedetil Asylgade, lå deni Mejlgade skråtoverfor den gamle Politistation, og ikke langtherfra lå ”Funkisbar” i Kannikegade. Herspillede Leo Mathisen i slutningen af 52 ogi starten af 53. Når vi manglede nogle godeharmonier til en melodi vi var i gang med, såsmuttede jeg over til Leo og fik ham til skrivedem ned. Jeg fik et godt venskab med ham iden tid han var i Århus.Alex Hartmann og Record ShowDen første der gav mig chancen, var AlexHartmann der tog mig med i sit ”Record-show”.I lighed med det tidligere job, kørte vi ogsåland og rige rundt og lavede et show først, også dansemusik bagefter. På vores vej rundt ilandet mødte vi en del forskellige solister, somvi skulle akkompagnere. Vores besætning varlig det band Hartmann kom fra, nemlig Costerkvartetten.Besætningen var piano/vibrafon– guitar – bas – og endelig mester selv på 27forskellige instrumenter. Men undervejs rundthavde vi købt en lilletromme, som jeg trakteredenår guitaristen sang nogle Elvis sange. Denførste guitarist i orkestret, Viggo Bjerregaardgav mig i øvrigt et godt indblik i harmoniernesopbygning.28 basunen • juni 2005


Finn Andres kvintet, Hans Høltermand, John Moesgaard,Hjalmar Pedersen, Bjarne Brodtkorb, Finn Andre AndersenAlex Hartmann, Jørgen Lumbye og Frede LyngfeldtJørgen Lumbye og Bjarne BrodtkorbInge ØstergaardEngang på Fyn, var vi 2 orkestre der skullespille i hver sin sal, og det andet orkester skullehave Inge Østergaard som solist, men dahun ingen noder havde med og udelukkendesang evergreens, ja så ”fik” vi hende ind tilos. Inge Østergaard havde en fortid hos JørnGrauengaards Trio i Giraffen, hvor hun forudensangen passede lilletrommen. Det gjorde hunså også hos os, så vi havde en forrygendeaften.Grete KlitgaardPå Lindå Kro skulle vi engang akkompagnereGrethe Klitgaard, og da hun lige havde indspillet”Så´nt er livet”, ville vi have hende til at syngeden. Grethe havde ingen noder til den, men vifandt hendes tonart, og vores guitarist den aftenHans Höltermand kunne det originale forspil, sådet kom til at gå over stok og sten.Peter Krauss med trommeslagerI Løgstør skulle vi engang spille til PeterKrauss, og den eneste musiker han havdemed, var en trommeslager. Han holdt prøvemed os inden selve koncerten, og han vargodt nok en hård gut, vi blev hejlet igennem enmasse svære noder. Vi fik dem da lært, så detgik da godt nok. Men jeg må nok indrømme,at Peter Krauss ikke var meget værd medHartmanns gamle anlæg uden rumklang oghans ”tandbørst-mikrofoner” fra B&O. Hartmannvar en herlig mand at arbejde sammen med,jeg lærte meget af ham, men han påstod også,at han havde lært noget af mig – hvad det såend må have været. Han var et meget høfligtmenneske. En gang hvor vores bassist JørgenJohansen luftede sin utilfredshed med atskulle pakke Hartmanns bas sammen, svaredeHartmann blot: ”Jørgen, jeg syntes, at du skulletage at søge din afsked.”Henry LindSenere spillede jeg en del med Henry Lind,der også lavede et show med efterfølgendebal. Med Henry fik jeg også mange forskelligeoplevelser, den værste var engang vi spilledefast i Herning. Vores instrumenter blev jostående fra fredag til lørdag, men da jeg skulletil at spille på min vibrafon, var tonerne E og Esde samme. Én eller anden med forstand på dedele, havde filet i bunden af Es´et, hvorfor denvar faldet en ½ tone ned. Senere har jeg fåetden stemt med hjælp fra Jørgen Wilson, somdengang var ansat på Matematisk Institut, oghavde adgang til professionel stemmeværktøj.En anden gang skulle vi spille i Viborg forPrinsens Livregiment, og på vejen der op,opdagede jeg, at posen med alle kostumerikke var i bilen. De lå hjemme på hækken foranhuset i Tjørnegade. Den ”gamle” Hølledig – detvar hans første job efter flere års ufrillig pause– gik på scenen og fortalte, at orkesteret ligevar kommet hjem efter en udenlandsrejse, og atvore kufferter med kostumerne desværre ikkevar ankommet endnu, så vi spillede i det vi gikog stod i. Det skal da lige nævnes, at koncertengik godt alligevel.Willy Krarups kvartetEn kort overgang var jeg med Willy Krarupskvartet, det var ikke den store oplevelse,trommeslageren var lige kommet fra entrommelærer, og bassisten ramte sjældent mereend 2 toner rigtigt i løbet af en aften. Willy selvvar en rimelig habil spillemand, han spilledebåde trompet og violin, og så var han en godscenemand.SaxkvintettenSenere kom jeg med i ”Saxkvintetten” hvorjeg foruden piano og vibrafon også trakteredetrommerne. Orkestret opererede mest omkringÅrhus, men vi fik også et par job omkringog i Lemvig. Netop i Lemvig havde jeg denoplevelse at slå trommer med en duo somakkompagnerede Otto Brandeburg. Det varen pragtfuld oplevelse med denne svingendesanger.ØrneredenJeg har været meget heldig, for når jobbeneebbede ud i de forskellige orkestre, var der altidet andet der havde bud efter mig. I september1967 blev jeg ”hentet” til restaurant ”Ørnereden”i Marselisborg skov, hvor jeg blev 4. mand iFinn André´s kvartet. I de knap 2½ år jeg varder, lavede vi i min første tid en tyrolerafdeling,senere lavede vi Charleston-show. Den sidstetid inden restauranten lukkede, lavede vi ”GoodOld Days Show” med forskellige solister og et5-mands orkester. Det var noget der trak fuldehuse lørdag efter lørdag, og vi musikere fik vorenodefærdigheder kraftigt forbedret.Skovbakken i OdderEfter Ørnereden fik vi job i Odder på restaurantSkovbakken. Her skulle vi en lørdag aftenakkompagnere Grethe Thordahl, og vi havdefået lovning på noderne i forvejen, men derkom ikke nogen. Dagen oprandt, og jeg blevkaldt ned i kælderen, hvor fruen klædte sigom. Da jeg lod en bemærkning falde om, atvi ikke troede på at hun ville komme, sagdehun meget afvæbnende på sit Ingerslev jyske:”Hvorfor de´ bette ven?”. Vi fik en stak noderder alle var håndskrevet af hendes afdødemand Hans Schreiber, nogle af dem endda påSkanderborg Sygehus, hvor Schreiber lå entid med et brækket ben efter en trafikulykke ideres Thunderbird Ford. Hendes glansnummer”Kærlighed” forlangte hun spillet som ståendei noderne, nemlig i h-dur. Hun påstod, at hunkunne høre det hvis vi spillede den enten enhalv tone op eller en halv tone ned. Heldigvishavde vi Bent Kragelund med i orkestret, oghan spillede bl.a. knapharmonika, så hanspillede den udenad i b-dur, blot med fingreneen række knapper opad. Vi andre spilledeefter noderne, men kun becifringerne. I én afnoderne stod der pludselig, ”en øl til pianisten”,men den har jeg vist til gode endnu.Masser af solister gennem åreneDer har selvfølgelig været mange flere solister,f. eks. Bjørn Tidmand, Susanne Lana, ChristianArhof, Carl Nielsen og Ove Sprogøe. Efter endel år på kroer, bl. a. 3 år på Sabro Kro, og delssom pianist i ”Suppe – steg – duo/trio/kvartet påløse arrangementer, valgte jeg for 3 år siden atgå på ”pension” med musik af den beskrevneart. I stedet spiller jeg i et ”pensionistorkester”,nemlig Skt. Pauls Band – et bigband derspiller dejlig swingmusik hovedsalig fra CountBasie´s repertoire. Vi er 19 faste musikere og5 afløsere foruden dirigenten H. C. Wartenbergog vores sangerinde, der hver mandag øver i”Frivillighuset” i Paulsgade. Det er noget jeg harmeget fornøjelse af, især når vi giver den helearmen til livekoncerter. Jeg spiller på vibrafoni bandet, et instrument jeg fik lyst til en gang i50’erne, idet vi var nogle gutter der prøvede atspille lidt Goodman musik. Da mine forældreboede i sommerhus på den tid, øvede vi i voreslejlighed i Reginakrydset, og da min lærepladsikke lå langt herfra, var jeg hjemme hver dagog ”lege” med Luis Hjulmand´s vibrafon ifrokostpausen. Senere en gang sidst i 50’ernefik jeg selv en vibrafon, først en hjemmebygget,senere en Ajax, som jeg her 45 år senere stårog spiller på i Frivillighuset, hvor bandet holdertil. Vi er 5 mand der stadig er tilknyttet DMF,og for mit vedkommende agter jeg at bliveder, for vi har så mange dejlige timer med endel af de ”gamle drenge” i ”Senior-klubben”,både til de månedlige mandagsmøder, ogvore 2 arrangementer: Sommerudflugten ogJulefrokosten, et godt tilbud til alle efterlønnereog pensionister. Det har været en dejlig tid imusikkens tjeneste i godt ½ århundrede, medmange gode og sjove oplevelser, som jegmener, at have fået det væsentligste med fra.Saxkvintetten, C E Bjerg Petersen,BjarneBrodtkorb, Finn Andre Andersen, Palle BjørnNielsen, Per Bjørn Nielsenbasunen • juni 200529


Jeg er til Freejazz og FejltrinKommentar af Christian Dietrichsen– med kærlig hilsen…Jeg er træt af, at man efterhånden ikke kanslå en kunstnerisk prut uden først at havefundet en målgruppe, nogle kerneværdier, ogen langsigtet pr-strategi for markedsføringenaf den. Chancen for at den liflige duft erforsvundet, når den endelig når frem, er stor.Jeg er træt af elitær kulturpolitik med salgfor øje, cd-covers prydet med alvorlige ungeansigter der prøver at dække over angstenfor nederlag, og alle musikbranchens andreblankpolerede overflader, hvis genskinødelægger mit udsyn. Og jeg er træt af at jegselv gang på gang er for svag til at undgå atblive en brik i det spil.Derfor underkaster jeg mig til hver en tid denfrie musiks væsen og helliger mig øjeblikketsmagi. Jeg søger en verden uden nedskrevneregler og forudbestemte mål, hvor mineneste støtte er den indlevelse og det fokus,jeg selv og min omverden kan mønstre. Herlærer jeg at se fiaskoen i øjnene uden frygt.Her lærer jeg at træde ved siden af med såstor overbevisning, at jeg finder fodfæste iintetheden og her får jeg ind i mellem et glimtaf intuitionens umådelige kræfter. Jeg lærerbetydningen af ærlighed igen og igen.Jeg hører sgu stadigvæk ind i mellemmagtfulde folk i Århus udtale, at byenskal tilbage på det musikalske landkort- det er jo godt for business og så kanvi sole os i hinandens succes. Hvis déter udgangspunktet varer det ikke længeinden vi kan kalde Århus ”Det forlornesmils by”. Lad os hellere gå efter titlen somærlighedens by (smid gerne et k foran det!)så kommer smilet helt af sig selv.Kære musiker: Frem i lyset med demislykkede sange og den skabende proces.Lad os se dig når du har en dårlig hårdag,når du har mistet modet og hver gang duhar fundet det forkerte svar. Så får jeg lyst tilvære med dén dag du finder ædelstenenesvise.Og kære koncertgænger: Tag chancen, gåefter den uventede oplevelse. Søg væk fraden sikre investering og bevæg dig derudhvor dine sanser skærpes. Lad være medat forvente underholdning, men investérnoget af dig selv - det kan være du får detmangefold igen.Jeg håber vi ses derude!30 basunen • juni 2005


Generalforsamling i Randers AfdelingReferat af ordinær generalforsamlingden 19. marts 2005 i DMF-RandersAfdeling.Formanden Carlo Boisen bød defremmødte medlemmer velkommenog takkede Bjarne Gren for hanstilstedeværelse.Formand Carlo Boisen og kasserer ErikHøjholtAd 1 Valg af dirigent.Bjarne Gren valgtes. Konstaterede atgeneralforsamlingen var lovligt varslet,bad om kommentarer til dagsordenen,som godkendtes, hvorefter han gav ordettil formanden.Ad 2 Formandens og bestyrelsensberetning.Mindedes afdøde Leo Lindstrøm medet ære være hans minde. Omtale afGuldnåleklubben, juleuddeling, tilskudfra Den Humanitære Fond til kræftsygebørn på Randers Centralsygehus,Launi Grøndahls Fond, ”runde dage”,hvor formanden fandt et gavekortfrem til Bjarne Hjulmann Pedersenmed et forsinket tillykke med en 60års fødselsdag. 3 bestyrelsesmøder,tillidsmandsmøde, BASUN/regionsmøde,”tænketankmøde”, hvor formandentakkede idemanden bag aktivitetsudvalget,Lars-Erik Q. Jensen, og overrakte hamen kurv med forskellige ølsorter. Kortomtale af ideen fra Østsjælland om en”garantiordning”, som blev nedstemtsom forslag på kongressen. Ros af denvoksende omtale/artikler fra Randers iBASUNEN. Utilfreds med, at de tiltagman er enige om på regionsmøderne,aldrig bliver ført ud i livet, f.eks. et kursusmed Stig Rossen. Medlemstil- og afgangstatus quo, dog tiltagende. Nævnte endnuengang musikskolerne som potentiellearbejdspladser, hvilket formandenallerede gjorde opmærksom på for 10-15år siden. Kom ind på aktivitetsudvalgetsarrangementer siden sidste års GF.Se: www.dmf-randers.dk.Der var 5 delegerede fra Randers tilkongressen i august 2004. Udskiftningeri hovedbestyrelsen, bl.a. blev Ole KochSørensen og Thorkild Dalsgaard fraØstjyllandsområdet ikke genvalgt. Flereyngre kom ind. Ellers kun ros til HB, somgør et stort stykke arbejde. Næste kongresi år 2008 finder sted i Randers. Gert Kring,Esbjerg er kommet med et debatoplægom bl.a. arbejde/uddannelse til HB tilinspiration og viderebearbejdelse. Kanrekvireres i afdelingen. Hovedforbundeter på udkig efter en større ejendom påIslands Brygge, hvor alle aktiviteter kanvære under samme tag. U23 blev vendt.Musikmesse i Underværket, Randersnævntes.Dirigenten satte beretningen til debat.Henri Amsler fortalte, at Randers BigBand havde fået Gramex-midler tiltransport til en USA-turne. Bandet fylder25 år, og dette fejres den 2. oktober2005 på Værket i Randers. RBB harfået nye øvelokaler hos Ranmix v. PerRanders Big Band og Ole Kock SørensenKastrup. Lars-Erik Q. Jensen redegør foraktivitetsudvalgets arrangementer og ideerfor fremtiden. Takker Jan ”Buller” for dennye hjemmeside. Bjarne Gren anbefaleraktivitetsudvalget at søge Gramex-midlerog fortæller, at kurset med Stig Rossenikke er ”dødt”. - Herefter godkendtesberetningen.Ad 3 Regnskab v. kasserer Erik Højholdt.Blev gennemgået og godkendt.Ad 4 Indkomne forslag.Bestyrelsen foreslår en kontingentstigningpå kr. 20,- pga. udgifterne til de øgedeaktiviteter. Dette blev godkendt. Samtidigvar der enighed om at tage spørgsmåletom udligning af kontingentsatserne for A-og F-medlemmer op til næste års GF.Ad 5 Valg af formand.Carlo Boisen genvalgtes. Han takkede forvalget og pointerede, at det er vigtigt, atafdelingen finder en ”kronprins”.Ad 6 Valg af 2 best.medl.Jan Naaien og Ole Mørch Jensen er påvalg. Jan Naaien genvalgtes og Lars-ErikQ. Jensen valgtes i stedet for Ole MørchJensen.Ad 7 Valg af 2 best.suppl.Richard Thierry og Jack Hansen er påvalg. Richard Thierry genvalgtes for 1 år,og Thomas Ingemann Pedersen valgtesfor 2 år.Ad 8 Valg af revisor.Bendt Olufsen er på valg og genvalgtes.Ad 9 Valg af rev.suppl.Steen Rebold er på valg og genvalgtes.Ad 10 Eventuelt.Bestyrelsen fik mange gode forslag framedlemmerne til at arbejde videre med,bl.a. øvelokaler til unge musikere, somså til gengæld skal tegne medlemskabaf DMF. Dette er i første omgang megetvigtigere for dem end snak om forsikring,jura m.m. Måske mulighed for at søgeGramex-midler til øvelokaler. Genopfriskede tidligere PR-koncerter, som også kanvære medvirkende til at nedbryde skelmellem musikgenrerne. Ikke urealistiskat søge Gramex-midler til PR-koncerter.- Herefter takkede dirigenten for god roog orden og gav ordet til formanden, somligeledes takkede de tilstedeværende forfremmødet og afsluttede med at udbringeet leve for DMF.29.03.05 - skbbasunen • juni 200531


Fra Cirkus Moreno tilAf Thorkild DalsgaardFinn Rene Jørgensen harværet medlem af DanskMusiker Forbund i 50 år.B a s u n i s t e n F i n n R e n eJørgensen blev indmeldti Dansk Musiker Forbundsom 17-årig. Det var i de”go’e, gamle dage”, hvor enbestået optagelsesprøve varforudsætningen for at blivemedlem af fagforeningen,Århus Orkesterforening,som det hed dengang.Hele bestyrelsen var mødtfrem med formanden, CarlThorntoft, i spidsen for atsikre sig, at den unge musikerhavde forudsætninger for atbegå sig i de professionellemusikeres kreds. Det var i1955.Forud for optagelsesprøven havdeFinn modtaget undervisning påFolkemusikskolen og var allerede elevpå det jyske Musikkonservatorium,hvor han blev optaget som 15-årig.En af tilhørerne ved optagelsesprøvenvar kapelmester Böttcher fracirkus Moreno, som tilbød Finnen toårig kontrakt som musiker icirkusorkestret. Det var hans førsteprofessionelle engagement. Tidligerehavde han spillet i amatørorkestre,bl.a. postorkestret med Gunnar Lundsom dirigent. Man da Finn jo ikke var”myndig” måtte hans far underskrivekontrakten for ham.Jobbet som cirkusmusiker var hårdt,fortæller Finn. Der var fem musikere iorkestret, violin/trompet, sax/klarinet,piano, slagtøj, og så Finn ReneJørgensen på basun. Opholdeti Cirkus Moreno blev af korterevarighed end forventet. Finn havdenu fået den ansete pædagog PalmerTraulsen fra Det kgl. Kapel som lærer,og han anbefalede Finn at søge enstilling i 5. regiments musikkorps iNæstved. På vej fra prøvespillet gikdet hverken værre eller bedre, end atFinn kom for sent til færgen, hvilketbevirkede, at han ikke kunne nåfrem til cirkus Morenos forestilling iOdense: Kontraktbrud! Til alt held fikFinn stillingen i regimentsorkestret,men det var ikke uden sværdslaghan fik lov til at frigøre sig fra dekontraktlige forpligtelser. Her varfagforeningen og dens formand, CarlThorntoft, en stor hjælp, husker han.Stillingen ved regimentsmusikkenvar en drengedrøm, der gik iopfyldelse: Hver gang Finn havdehørt Regimentsorkestrene marchereog koncertere i Århus, drømte hanom, at han selv spillede med! Atspille i symfoniorkester skænkedehan ikke en tanke…dengang. Efterto år i Næstved gik turen til Den Kgl.Livgardes Musikkorps, hvor Finnvar ansat i tre år. Vi er nu fremmeved året 1960. Finn vinder en ledigstilling i Århus By-Orkester, og detskal vise sig at være en livsstilling.Chefdirigenten hedder Per Dreier,men Finn Rene opnår også at opleveen koncert med Thomas Jensen somdirigent. Thomas var på det tidspunktnæsten døv, men kunne alligevel påforunderlig vis korrigere intonation ogbalance i orkestret!I Århus genoptager FinnRene en af sine storefritidsinteresser, fodbold.Evnerne er til eliteplanog han kommer påAGFs divisionshold! Mendesværre kan karrierensom fodboldspillerikke forenes medmusikerjobbet: Forud foren vigtig divisionskampbliver basunerne indkaldttil en prøve, da ÅrhusTappenstreg pludselig blevsat på programmet. FarvelAGF! I stedet for fodboldenkastede Finn sig overtennissporten, og også hervar han blandt de bedste: 6 gangevandt han det danske mesterskabi veterantennis, og to gange blevhan nordisk mester! ”Der er mangelighedspunkter mellem de krav dumøder indenfor sport på højt plan ogindenfor professionel musikudøvelse”,siger Finn,” det handler om at trænealle spillets facetter til perfektion. Hvisder efter en tenniskamp var nogleting, som var forløbet mindre heldigt,ja så gik jeg tilbage i træningslokaletog underkastede dem en specielkærlig behandling indtil det var iorden. Det samme med musikken.”Denne filosofi kom også til udtryki Finns pædagogiske arbejde somlærer ved musikkonservatoriet og påÅrhus Musikskole.Selv om det var nemmere attilrettelægge tennistræningen i forholdtil orkesterarbejdet så skete detalligevel sammenstød: Finn kunne32 basunen • juni 2005


Wagner i Musikhusetikke få fri fra en Wagnerforestillingfor at deltage i et nordisk mesterskabi Göteborg. Francesco Christofolimente ikke at kunne undvære ham!Bittert!Ved en senere nordisk turneringlykkedes det Finn at få orlov. Dahan kom tilbage gav Franco udtrykfor, at han havde savnet ham iorkestergraven, men annonceredealligevel stolt i kantinen i pausen: ”Vihar en nordisk mester iblandt os!” IJorma Panulas chefdirigentperiodeefter Per Dreier var Finn Renemedlem af orkestrets programudvalg,et omfattende og tidkrævendearbejde. For at højne orkestretskvalitet indførte Jorma den ordning,at en uge om måneden blev afsat tilkammermusik. En rigtig god ide, menet stort puslespil, som skal læggesprogrammæssigt!Finn Rene elskede sit arbejde iÅrhus By-Orkester, musikken, degode kollegiale relationer. Det varderfor bogstavelig talt med gråd ogtænders gnidsel han måtte lade sigpensionere på grund af sygdom.Det begyndte som tinnitus, hvilkethan i begyndelsen mente at kunneleve med. Men så blev han tilmedramt af lydoverfølsomhed: efterkun en halv times orkesterspil fikhan kronisk hovedpine, svedetureog en hamrende høj puls. I 1998,som 61-årig, måtte han forladeorkestret. Egentlig havde han håbetstadig at kunne dyrke sport, menogså golf måtte han sige farveltil på grund af rygproblemer. Idag har han dog affundet sig medpensionisttilværelsen, holder sig iform med gåture og havearbejde idet omfang ryggen tillader det, ogplejer familielivet, børn og børnebørn.Sportsinteressen dyrkes foranfjernsynet!Vi ønsker Finn Rene Jørgensentillykke med jubilæet og ønsker hamet fortsat godt otium!basunen • juni 200533


Nye hoveder i Århus bestyrelsenAf Mads MazantiVed generalforsamlingen i DMF-Århus d. 21.marts skete der en del rokeringer i bestyrelsen,og der blev samtidig plads til to nyehoveder: Benjamin Graneberg blev valgtdirekte til bestyrelsen, mens Christian Dietrichsensatte sig på en plads som bestyrelsessuppleant.Her følger en kort beskrivelseaf de to nye bestyrelses-medlemmer:BenjaminBenjamin Graneberg er netop flyttet til Århus,er 20 år gammel og kommer fra en lilleflække der hedder Kastbjerg, 20 km udenfor Grenå. Han er stort set autodidakt guitarist,bassist og ukulele-spiller, og har medegne ord ” lært det meste af det jeg kan afdem jeg har spillet sammen med”. Han harspillet og optrådt med Basement Band, denhumoristiske duo Kongefar & Hr Prinsessesamt Padme (up-comming rock-band). Omsin indfaldsvinkel til DMF fortæller Benjamin:Det var Bo Jakobsen (formand for Grenåafdelingen)der fik mig med. Jeg har gået tilsammenspil ved ham i musikskolen og dajeg spillede med Padme fik han fat på migog fortalte om DMF. Vi fik tilbudt et banddoktor-arrangement,hvor Bo Stief var doktoren,og som sluttede af med en koncert i Grenåog en på Tante Olga i Randers. Siden komjeg ind i UrU som er et ungdomsudvalgunder hovedbestyrelsen. Det synes jeg varog er vildt fedt. Herigennem kom jeg bl.a.med til kongressen, og kom til at kendeDMF lidt mere indefra. Det gav mig også lysttil at engagere mig endnu mere i fagforeningsarbejdetog derfor stillede jeg i år optil bestyrelsen.Da jeg har prøvet at være up-comminger det specielt de dårlige forhold her derinteresserer mig. Men også musikscenengenerelt i Århus kunne jeg godt tænke migat være med til at forbedre. Der er en massefrivilligt arbejdskraft som arbejder på at hjælpemusikerne og musikken i Århus, og enaf mine visioner er at vi i DMF kunne væremed til at få folk samlet, så man kunne laveen mere målrettet indsats. At vi kunne væreen storebror for alle de små organisationerog give dem en hånd med regler og loveder kan være ret svære at gennemskue. Detville jo også forbedre mulighederne for voresegne medlemmer.Jeg er gået ind i arbejdet fordi jeg synes deter vildt spændende og relevante ting manarbejder med, og fordi jeg synes jeg harnoget at bidrage med. Jeg har en massenye ideér og en god kontakt til det såkaldteup-comming miljø.ChristianMange i den boblende århusianske undergrundkender 30-årige Christian Dietrichseni kraft af hans store indsats i musikforeningenDokken02. Dokken02 – skabt afmusikere for musikkens skyld – er i høj gradChristians projekt og som musikarrangør harforeningen en lang række koncerter og arrangementerpå samvittigheden. Under Kulturnatten2004 modtog Christian kulturprisenKulturnat Hatten af borgmester Louise Gadefor specielt sit arbejde i Dokken02. I det heletaget er Christian involveret i diverse råd ogforeninger, og er desuden bandleder for DetMusikalske Køkken. Instrumentalt spænderChristian bredt over bl.a. guitar, percussionog sang – også her med en masse forskelligeprojekter i rygsækken. På uddannelsessidenkan han skrive bachelor fra det JyskeMusikkonservatoriums RMB linie (guitarsom hovedinstrument) på cv’et. Herudoverhar han stor erfaring som musik-underviser.Pt. er Christian bosiddende i København,men som indfødt Århusdreng har han valgtat involvere sig i DMF-Århus bl.a. udfrafølgende tanker:Jeg arbejder for, at vi får nogle kreativemiljøer i byen, hvor talentudvikling og nyeprojekter får plads. Det nye studenterhushar f.eks. potientiale til at blive et sådantsted, hvor forskellige genrer, kunstarter oggenerationer kan mødes også neden forscenen. Disse miljøer kan også tage formsom netværksdannelse mellem musikere,organisationer og arrangører. Jo mere vi kaninspirere og hjælpe hinanden jo stærkere blivervi. Jeg er da også klar til at slå et slag forat den hjemmekomponerede musik vindermarkedsandele i forhold til kopierne....det erder sgu mere fremtid i! Derudover arbejderjeg stærkt på at få alle Århus-medlemmer tilRio de Janeiro ;-)Dansk Musiker Forbund - Århus afdelingHar du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmålm.v., er du altid velkommen på kontoret.Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dkTlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus Cwww.dmf.dk/aarhusMusikformidlingen DMFbookdmf@danskmusik.comTlf: 86 13 00 63www.danskmusik.comAfdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:Lars Kiehn - lk@dmf.dkBjarne Gren - bjarne@grens.dkEsben Laursen - el@dmf.dkKjartan Rud Møller - km@dmf.dkMads Mazanti - maz@dmf.dkMolo Poulsen - molo@dmf.dkAxel Boel - musiker@axel-boel.dkBenjamin Graneberg - graneberg@gmail.comErik Sletting - erik@sletting.dkSvend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.comMads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.comThorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dkChristian Dietrichsen - cdietrichsen@hotmail.com34 basunen • juni 2005


asunen • juni 200535


36 basunen • juni 2005

More magazines by this user
Similar magazines