Basunen som pdf

basunen.dk
  • No tags were found...

Basunen som pdf

Musikken– en del af kulturen – en del af livet – en del af barnetaf Erik LyhneI sidste nummer af Basunen havde LarsKiehn en leder ”Melodien der blev væk”,hvori han bl.a. efterlyser kvalificeret musikundervisning– og at det er hos børnenedet hele starter. Der refereresogså til tyskeren Hans GünterBastians undersøgelser, derviser at børns musikalskeaktiviteter bl.a. styrker børnenesevner til at lære bedre. Iforlængelse af denne ledervil jeg gerne give et indlægi debatten om at styrke detmusikalske arbejde med børn,ikke kun i skolen men ogsåhelt fra fødslen. Det er ikkekun tyske undersøgelser derviser at vi skal styrke børnsmusiske evner. Her i Danmarkligger det lige for at vendesig mod nogle af vores storekulturelle personligheder: H.C.Andersen og Carl Nielsen.Det eventyrlige i det musiske– det musiske i deteventyrlige…..Der hersker ingen tvivl om at Erik Lyhnedet musiske – det eventyrlige– det fantastiske – fantasien – legen underlæringen osv. har stor betydning i arbejdetmed børn, og dette uanset alder, køn ognationalitet. Der er mange indfaldsvinklerog begreber om det musiske, men det harsvære odds i dagens officielle Danmark.Når undervisningsministeren siger faglighedi centrum (læs: dansk og matematik)– når socialministeren vil lave læreplanerhelt ned til vuggestuebørn – når kulturministereni sin nye handlingsplan skrottermange års satsning på børns egen kulturog erstatter den med voksenskabt kulturfor børn… Det er uddannelsespolitik udenperspektiv. Det er faglighed i faglighedenseget univers: Det lukker om sig selv oglukker af for mange. Et barn har mindst100 sprog – der er mindst 100 måder atundervise på, men politikerne lukker affor dem ved bevidstløst at gentage tidensmantraer – læsning og regning… Med dekrav, der ligger til læseplaner og flere ogflere målinger af børnenes kunnen, bliverlærere og pædagoger bundet på hænderog fødder. Der er meget lidt tid overladt tilfantasien. Vi smider ikke barnet ud medbadevandet – men det guld som børnenesegen fantasi og børnenes egen kulturrepræsenterer. Der er ikke tid til at tageudgangspunkt i den. Det er fast food kultur– det er stjerne for en aften i stedet formusisk for hele livetDet musiske barnHvis vi vender tilbage til årets fødselar– H.C. Andersen – kan vi finde inspirationtil meget i hans eventyr, men han skriverogså indirekte om det, der skal til for atvi kan skabe miljøer for vores børn, hvorderes fantasi og skabende evner kan udfoldesig. I romanen ”Improvisatoren”, somH.C. Andersen skrev for ca. et hundredeog halvtreds år siden, følger man den italienskedreng Antonios’ opvækst i Rom. Fraden tidlige barndom hos moderen, der eren fattig enke, til det større barns og ungemands liv hos rige velyndere. Den lilleAntonio har det sådan,at når han kommer udfor en stor oplevelse, såmå han give den udtryki improviseret sang.Han synger om stærkenaturoplevelser, menkan også blive inspireretaf noget så jordnærtsom en slagterbutik.Man læser om, hvordanejeren af en sådan,i forbindelse med enkatolsk fest, har pyntetbutikken med guirlanderaf laurbærblade, medstearinlys omvundet medguldpapir og med skinkerog pølser der, ståendepå højkant, danner engruppe der bærer enravgul parmesanost. Alledisse lækkerier, sammenmed Madonnabilledet,der bliver oplyst af en rødlampe, virker på drengen som en fantastisktrylleverden, og den må han syngeom. Hans mor og hendes omgangskredsnyder hans sange, kalder ham en lille poetog tilskynder ham til fortsat digteri. På ettidspunkt forandres hans liv totalt. Moderenbliver dræbt af et par løbske heste, derer forspændt en vogn som tilhører en rigfamilie. Disse mennesker føler et ansvarfor den nu forældreløse dreng, og efter etkortere ophold hos en ludfattig, men elskelighyrdefamilie ender det med, at de optagerham i deres familie. Han kommer nui en skole, hvor lærerne er Jesuitermunkeog bliver her undervist i religion, filosofi,klassisk litteratur og billedkunst. Alt dettenye optager ham meget, men hans trangtil at fantasere og improvisere er der ikkenogen accept af her, og hans nye rige familiebryder sig heller ikke om det digteri.Han formanes til at arbejde alvorligt medsine studier, lære sine klassikere, og ikkevære så hovmodig at tro, at han har evnersom de store guddommelige digtere. Det6 basunen • juni 2005

More magazines by this user
Similar magazines