KIROPRAKTOREN nr. 5 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk
  • No tags were found...

KIROPRAKTOREN nr. 5 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

Bestyrelsens leder · oktober 2011Efteruddannelse- et betydningsfuldt kvalitetsparameterSundhedsområdet udvikler sig i en rivende hast. Ny viden dukker kontinuerligt op og resulterer i nye metoder,procedurer og behandlingsmuligheder. Det gælder inden for alle sygdomsområder – også vores. Ligesom alle andrebehandlergrupper har vi en forpligtelse til at følge med og holde os opdaterede. Det har ikke kun patienterne, menogså vores samarbejdspartnere en fuldstændig berettiget forventning om.Et gennemsigtigt efteruddannelsessystem med klare krav kan give samarbejdspartnere og patienter den bedstesikring for, at vi er med fremme og lever op til det ansvar, som følger med at være en moderne, akademisk behandlergruppe.Dokumentation for, at livslang læring ikke bare er tomme ord, men en reel del af den enkeltesprofessionalitet, sikrer grundlag for høj kvalitet.Det er de moderne sundhedsfaglige organisationer omkring os fuldt klar over. Derfor er langt de fleste i gang med at udvikleobligatoriske modeller, hvis ikke de allerede har udviklet én. Udlandet er i øvrigt også langt fremme på dette område.Vi har endnu ikke besluttet os for at indføre en obligatorisk model, men har formuleret det som en målsætning ivores politiske målprogram, at vi vil udvikle og afprøve en model. For at markere, at vi snart trækker i arbejdstøjetog ser nærmere på, hvordan vi kan gøre forsøg med en eller flere modeller, afholdt vi en temadag om emnet iseptember. Her delte bl.a. Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægeforeningen og Organisationen af LægevidenskabeligeSelskaber henholdsvis deres planer, erfaringer og holdninger med os.Temadagen viste for det første, at det er de samme udfordringer, vi hver især bokser med, når det gælder ønsketom at fremme livslang læring gennem obligatoriske krav til den enkeltes efteruddannelse. Det står klart, at der errigtigt mange modeller, men desværreMålet er ikke pointjagt, dokumentationshysteri eller nye, flottediplomer til kontoret. Målet er, at vi alle løbende får omsat nyviden til praksis og udvikler vores kompetencer og behandling.mindst lige så mange udfordringer. Enaf udfordringerne er at finde de rettekonsekvenser. Her er den udbredteopfattelse, at gulerodsmetoder er merehensigtsmæssige end piskemetoder. Vitror også, at det er den vej, vi skal gå.Vi ønsker en reel og effektiv efteruddannelsesmodel, der fremmer læring og ikke bare er bluff. Målet er ikke pointjagt,dokumentationshysteri eller nye, flotte diplomer til kontoret. Målet er, at vi alle løbende får omsat ny videntil praksis og udvikler vores kompetencer og behandling.En obligatorisk model relaterer sig en hel del til kvalitetssikring og har snitflader til vores samarbejde med regionerne.Det er derfor en nærliggende ide, at indførelse af en obligatorisk model kan tænkes ind i overenskomstsamarbejdet– ligesom Praktiserende Lægers Organisation har gjort fra start.Udover at efteruddannelse er et validt og efterspurgt kvalitetsparameter, som profilerer os politisk og professionelt, såer det vores holdning, at en godt udtænkt model også vil have stor værdi for hver enkelt af os. Vi er jo et vidensøgende”folkefærd”. Det viser NIKKB’s statistikker og ansøgningerne til Kiropraktorfondens efteruddannelsespulje, somder bliver flere og flere af. Derfor er vi overbevist om, at et system, der hjælper den travle kiropraktor med at holderegnskab med videnhuller og læringsresultater bliver hilst velkomment. At et overbevisende flertal af medlemmerpå 2 topmøder sidste år sagde ja til at underlægge sig krav om efteruddannelse, bekræfter os i denne overbevisning.2 KIROPRAKTOREN NR.5 2011


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Bestyrelsen har endnu ikke svaretpå, hvordan foreningen kan sikreen effektiv efteruddannelsesstrategieller hvordan et forsøg med en obligatoriskmodel skal se ud, menformålet ligger fast:- Vi ønsker at fremme deltagelsen,øge motivationen og sikre et højtudbytte af vores efteruddannelse,fastslog Rikke Krüger Jensen påtemadagen.Foto: TSCmodeller for at kunne vælge den model, som bedstopfylder vores mål set fra vores professions side, forklaredehun.Krav udefraI fremtiden vil nationale såvel som internationale tiltagpåvirke området, fortalte Rikke Krüger Jensen. Fxkan der komme både krav om og behov for efteruddannelsei forbindelse med implementering af DenDanske Kvalitetsmodel i praksissektoren.Også den nye overenskomstsmulighed for henvisningsrettil yderligere billeddiagnostisk udredning kanmedføre behov for mere efteruddannelse. Får kiropraktorernemed tiden andre, nye virkeområder elleropgaver vil det også kræve efteruddannelsesforanstaltninger.Der kan også komme krav fra EU, som et af oplæggenekom ind på. Sidst, men ikke mindst kan det fælleseuropæiskearbejde i Comité Européen de Normalisation(CEN) spille ind. Det består nemlig i at udvikleen form for kvalitetsstandard for kiropraktorklinikkeri Europa.Andre initiativerOgså andre initiativer er i gang inden for efteruddannelse,bl.a. i regi af Kiropraktorfonden, fortalte RikkeKrüger Jensen. Fx er der indført nye principper forbevilling af midler til efteruddannelse. De nye principperskal styre professionens kompetenceudviklingmere strategisk.Fonden gennemfører i øvrigt også et forsøg medkompensation til kiropraktorers deltagelse i NIKKB’skurser. Forsøget startede op for et år siden.Endelig har professionen igangsat et visionært projektmed et videreuddannelsesforløb, en specialuddannelsefor hospitalskiropraktorer.›KIROPRAKTOREN NR.5 2011 05


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Kan vi undgå pointjagt ogfremme læring?Modeller fra udlandet kan være relevante at blive inspireret af, når viskal udvikle en dansk model med fokus på læring.Danske kiropraktorer er sådan set meget flittigedeltagere på skolebænken i ind- og udland, kunneNIKKB’s efteruddannelseschef Claus Dam Nielsenfortælle salen til DKF’s temadag om efteruddannelse.Tager man fx 2010, viser statistikken fra NIKKB, athalvdelen af de danske kiropraktorer deltog på mindstet NIKKB-kursus dét år. Det er ret flot, men betyderogså, at der sagtens kan komme flere af sted, fx til de16-20 kurser, som udbydes af NIKKB hvert år.Mange modeller men stor selvkontrolEfter at have gennemgået nøgletal for NIKKB’s kursusudbud,vendte Claus Dam Nielsen blikket mod Europa:- De fleste lande har krav om efteruddannelse, mendet er meget op til selvkontrol, fortalte han, og gennemgikdata fra en undersøgelse foretaget i 2010 afkiropraktorerne Tammy de Koekkoek og ph.d.-studerendeLise Lothe fra det akademiske råd i EuropeanAcademy of Chiropractors (EAC).Undersøgelsen viser, at samtlige lande tæt på os – ogmange af dem lidt længere væk fra os – stiller krav. Detgælder lande som Sverige, Norge, Tyskland og England,og det gælder Holland, Irland, Belgien, Schweiz,Italien, Cypern og Lichtenstein.De udenlandske modeller er meget forskellige, ogdet er også meget forskelligt, hvordan de holdes ihævd, understregede Claus Dam Nielsen.I England og Schweiz mister kiropraktorerne dereslicens, hvis de ikke overholder kravene. I andre landeer foreningsmedlemskabet på spil. I en hel del af landeneer der slet ingen konsekvenser.I de fleste lande registrerer kiropraktorerne selv deresaktivitet. I nogle er der kontroller hvert eller hvertfemte år. Nogle lande udfører stikprøvekontroller,mens et par lande ikke har nogen former for kontrol.Han finder, at en interessant model er udviklet afEuropean Academy of Chiropractors (EAC), som eren knopskydning af European Chiropractors’ Union(ECU). Modellen består af et pointsystem baseret påregistrering af mindst 500 timer over 5 år. EAC’s modeler en guideline for de nationale selskaber. Pointeneer de velkendte CPD (Continuing Professional Development),som også kendes fra andre fag. Et pointsvarer til 1 time.”Sædvanlige” efteruddannelsesaktiviteter såsom deltagelsei videreuddannelsesforløb (fx master- og ph.d.-forløb) og kurser udløser point, men også e-learningog kurser på CD ROM tæller med. Det samme gørlæsning af journaler, observationer i klinik, deltagelsei diskussionsgrupper, seminarer, forelæsninger, møderog undervisning. Indholdsmæssigt er der begrænsninger.Der gives ikke point for aktiviteter inden foremnerne økonomisk praksismanagement, begrænsedeteknikker eller ren motivationslære. Kurser, som ikkeer godkendt af landets nationale selskab eller forening,er heller ikke pointgivende.Modeller fra udlandet kanvære relevante at skele til,når vi skal udvikle en danskmodel, påpegede efteruddannelseschefClaus DamNielsen fra NIKKB i sit oplægpå temadagen.Mange aktiviteter tæller medModeller fra udlandet kan være relevante at skele til,når vi skal udvikle en dansk model, påpegede ClausDam Nielsen.Foto: AFLSKIROPRAKTOREN NR.5 2011 07


SUNDHED – TRYGHED – FRIHEDFOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENINGFAGINVALIDEDÆKNINGFRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRINGLEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGERLAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGERFLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDERLØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALENUVILDIG RÅDGIVNINGMed DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familienen solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil havedet optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at dukontakter Willis for en personlig rådgivning.Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger.Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, btn@willis.dk.Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?efteruddannelse med effektgiver meningDet, der skal drive en effektiv efteruddannelsesstrategi, er, at den opleves meningsfyldt.Samtidig skal fokus rykkes fra selve læringsaktiviteterne til forberedelsen ogbearbejdningen af dem.- Når I skal udvikle en model,skal I have øje for, hvad derskal drive, at kiropraktorerneoplever, at det giver mening oger vigtigt. I skal skabe blik for,hvorfor det er vigtigt med enobligatorisk model og livslanglæring. Og det er også vigtigt atkende dagsordnerne hos dem,der ikke søger efteruddannelse,så I får dem med, understregedechefkonsulent David Karstensenfra Statens Center forKompetenceudvikling.– Når I går hjem i dag, skal I have indprentet dennetrekant på nethinden, betonede chefkonsulent DavidKarstensen fra Statens Center for Kompetenceudviklingpå DKF’s temadag om efteruddannelse, imenshan pegede på billedet af en trekant påført ordene’kunnen’, ’viden’ og ’mening’:– Den trekant er nemlig afgørende for mine pointer,konstaterede han.Strategisk kompetenceudviklingTrekanten illustrerede det såkaldt udvidede kompetencebegreb,som pointerer, at kompetencer ikke kunhandler om at vide og kunne noget, men i høj gradogså om at ville noget og opleve en mening med det,man kan og ved. På den måde relaterer kompetencersig til identitet.Udvikling af kompetencer handler om at appelleretil en viljesakt og udnytte, at der er en kraftig motivationsfaktori den identitet og positionering, der liggeri at vide og kunne noget. Når efteruddannelse anskuessom kompetenceudvikling, står det klart, at der børstyres efter mening:– Når I skal udvikle en model, skal I have øje for, hvadder skal drive, at kiropraktorerne oplever, at det givermening og er vigtigt. I skal skabe blik for, hvorfor deter vigtigt med en obligatorisk model og livslang læring.Og det er også vigtigt at kende dagsordnerne hosdem, der ikke søger efteruddannelse, så I får dem med,understregede David Karstensen.– Med andre ord, så skal I have en MUS-samtale påprofessionsbasis for at afgøre, hvor I alle sammen skalhen og ikke mindst hvorfor, sagde David Karstensen.Strategisk kompetenceudvikling handler om at kombineredet, den enkelte vil, med det, virksomheden eller organisationenvil. På den måde forbindes kompetenceudviklingenmed organisationens mål. Gennem dialog kanparterne afklare, hvordan det kombineres. Når det lykkedeskan den enkelte se, at den kompetenceudvikling, derskal ske, giver mening – ikke kun for vedkommende selv,men også for arbejdspladsen eller organisationen.Kurser giver ingen effekt – i sig selvMen hvordan designer man så en efteruddannelse,som giver effekt? Så kompetenceudfordringen mødesog ny viden og læring resulterer omsættes til praksis? Etsvar på det kan hentes fra interessante analyser udførtaf den amerikanske professor Robert Brinkerhoff fraWest Michigan University, fortalte David Karstensen.Brinkerhoff har undersøgt, i hvilken udstrækningkurser generelt har målbar effekt. Hans resultater erforbløffende. De viser følgende:15 % af deltagerne på et kursus udgør, hvad man kankalde ”fyld”. De får slet ikke noget ud af kurset, men harheller ingen forventninger om det. Den andel, der til gengældfår noget ud af kurset, hvilket rent faktisk viser sigsom en eller anden form for ændret praksis, udgør ogsåkun 15 %. Det betyder, at den gruppe, som deltager for at10 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?lære noget, som gerne vil og kan, men som ikke lykkedesmed at få omsat læring til praksis, udgør hele 70 %.Hvad er det, den lille succesfulde gruppe på 15 % gør,som får kurset til at få effekt hos dem? Dét undersøgteBrinkerhoff:– De 15 %, som får omsat læring til praksis, brugerflere ressourcer før og efter kurset, end de rent faktiskbruger på selve kurset, afslører David Karstensen.Han uddyber, at denne gruppe bruger 40 % afderes ressourcer på forberedelse, inden kurset findersted. Kun 20 % af deres ressourcer er koncentreretomkring selve kursusdeltagelsen. Hele 40 % anvendesefter kurset til opfølgning og implementering.Det, som skaber effekt, ligger altså primært før ogefter et kursus – og ikke blot i selve kurset. Egentligsiger det sig selv; kurser har kun effekt, hvis deltagerenforinden har forberedt sig og følger op bagefter. Mendet, som overrasker de fleste, er, at der skal bruges såmeget energi på forberedelse og opfølgning i forholdtil selve kursusdeltagelsen.David Karstensen forklarer, at det handler om, atman ved, hvorfor man skal på kursus, hvad man skallære og har en idé om, hvordan og hvad man skal brugedet til efter kurset. Så giver kursusaktiviteten meningfor deltageren – og så er vi tilbage til den tredje kant itrekanten, som vi ifølge David Karstensen skal have pålystavlen, hvis vi vil skabe efteruddannelse med effekt.Facilitering af forberedelse og bearbejdningUdfordringen består så i at afgøre, hvordan man somorganisation kan facilitere, at fokus flyttes fra selve efteruddannelsesaktiviteternetil før og efter. Som virksomhedeller kursusholder kan man gøre mange tingfor at facilitere en grundig forberedelse og bearbejdning.Som organisation kunne man lade sig inspirereheraf, foreslår David Karstensen. Måske kunne manfx tænke forberedende og opfølgende aktiviteter indi allerede eksisterende grupperinger hos kiropraktorerne,således at der sammen med en ny efteruddannelsesmodelserveres en struktur, hvor det er enkeltat forberede sig og følge op på aktiviteter i fællesskabmed kolleger. På den måde kan kompetenceudviklingsættes på dagsordnen i sammenhænge, hvor kiropraktorernehar deres gang i forvejen.TSCLæs mere om DKF’s temadag om uddannelse, bl.a. David Karstensensslideshow: www.danskkiropraktorforening.dk/uddannelsestemadagLæs mere om Statens Center for Kompetenceudvikling og RobertBrinkerhoffs pointer på: www.kompetenceudvikling.dkkunnenvidenmening/identitetKompetencebegrebetDet udvidede kompetencebegreb pointerer, atkompetencer ikke kun handler om at vide ogkunne noget, men i høj grad også om at villenoget og opleve en mening med det, man kan ogved. På den måde relaterer kompetencer sig tilidentitet, forklarede David Karstensen fra StatensCenter for Kompetenceudvikling.KIROPRAKTOREN NR.5 2011 011


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Tandlægerne kastedesig ud i detTandlægeforeningen har startet sin egen obligatoriske certificeringsordning, inden det erblevet et krav fra officiel side. På den måde håber man at kunne sætte størrepræg på den officielle ordning, når den kommer.Da Tandlægeforeningens underdirektør Ole Markerløb deltagerlisten igennem, bemærkede han, at denkiropraktorklinik han frekventerer, stillede med endeltager til temadagen. Som patient noterede han detstraks som en kvalitetsstempling af klinikken. Meddenne lille anekdote eksemplificerede Ole Marker sinindledende pointe: Efteruddannelse er nødvendig, ogder er flere gode grunde til at skilte med, at man somsundhedsperson holder sin viden ajour. Tandlæger er faktisk lige som kiropraktorer flittigetil at deltage i efteruddannelse. Men ved at indføreobligatorisk efteruddannelse ønsker Tandlægeforeningenat sikre, at det lille mindretal, der ikke efteruddannersig tilstrækkeligt, kommer på niveau med derigtig mange tandlæger, der godt ved, at man skal uddannesig gennem hele sit arbejdsliv. Patienterne skalmed andre ord kunne vide sig sikre på, at når de gårtil tandlæge hos et medlem af Tandlægeforeningen, såhar tandlægen prioriteret at efteruddanne sig. 25 timer om åretHvert år skal medlemmer af Tandlægeforeningen registreremindst 25 timers efteruddannelse på foreningensmedlemsforum. Hvad der sker, hvis de ikke gør,er endnu ikke besluttet. Men det er besluttet, at manikke vil bruge pisk, men gulerod. Man overvejer fxat offentliggøre en positivliste med navne på alle detandlæger, som lever op til kravet, enten på tandlægerneshjemmeside eller i avisannoncer. Med tiden regnerman, at det bliver en del af Sundhed.dk’s praksisdeklarationer.Mere end kurserFør havde tandlægerne en frivillig ordning, hvor deover 5-år kunne registrere deres aktiviteter. 1. januar2009 trådte den nye ordning i kraft. Alle typer kursertæller med, og der registreres ikke kun kursusdeltagelse,men også artikellæsning, deltagelse i temamøderm.v. Foreningen vurderede, at medlemmernes behover så brogede, at det ikke giver mening at bestemmefælleskriterier for, hvilke kurser der tæller, og hvilkeder ikke gør. Hvad der er dybt relevant for den enetandlæge, fx et ledelseskursus, er irrelevant for denanden.Tandlægerne får ingen tilskud til efteruddannelsesaktiviteter.Christiansborg imponeretOle Marker fortæller, at ordningen har været en storgevinst udadtil, når det gælder profilering:– Politikerne på Christiansborg er imponerede overos. Og vi ved, at patienterne efterspørger viden om,hvorvidt deres tandlæge sørger for at opdatere og vedligeholdesin viden, pointerer han.Gode råd– Forberedelsen er vigtig! Men her er I jo allerede godti gang med afholdelse af temadagen her, konstateredeOle Marker i sit oplæg.Derudover anbefaler han enkle systemer med 1-årsperioder,selvregistrering og brede kriterier for, hvadder kan registreres. Og så anbefaler han, at man besluttersig for sanktionerne, inden ordningen sættes i værk.Læs mere om DKF’s temadag om uddannelse, bl.a. Ole Markers slideshow:www.danskkiropraktorforening.dk/uddannelsestemadagLæs mere om Tandlægeforeningen på: www.tandlaegeforeningen.dkFoto: TSCUnderdirektør og tandlæge OleMarker, Tandlægeforeningen,fortalte om erfaringerne medderes obligatoriske model påtemadagen om efteruddannelse.Hvert år skal medlemmeraf Tandlægeforeningenregistrere mindst 25 timersefteruddannelse på foreningensmedlemsforum. Hvad der sker,hvis de ikke gør, er endnu ikkebesluttet. Men det er bestemt,at man ikke vil bruge pisk,men gulerod.KIROPRAKTOREN NR.5 2011 013


4344 42 02


NYTnordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanikKirPACS er et kvalitetsløft i hverdagenKirPACS-NIKKB er inde i en god driftsfase, hvor flere og flere klinikker tilmelder sig ordningenog drager nytte af systemets mange funktionaliteter. I den forbindelse tog jeg en snakmed en af KirPACS’ nyere abonnenter – kiropraktor Lars Slemming fra Næstved, der for nylig harinvesteret i nyt røntgenudstyr til klinikken, hvor KirPACS var first choice i forhold til lagringaf røntgenoptagelser og digital billedkommunikation.Af Anders Lyck Fogh-SchultzKommunikationskonsulent på NIKKBOpkoblingenJeg startede med at spørge kiropraktor Lars Slemming, der er uddannetfra SDU i 2000, hvordan de praktiske aspekter med nyt røntgenanlægog KirPACS er forløbet? ”I januar 2011 stod jeg overfor den udfordringat skulle have etableret et komplet røntgenanlæg fra bunden efterat have overtaget klinikken i Næstved Stor-Center. Der var mangepraktiske og tekniske ting, jeg skulle sætte mig ind i. Ud over selveindretningen, blyvægge, el-installationer mv., var det vigtigt formig, at jeg fik anskaffet et driftsikkert røntgenanlæg fra et firmamed et godt bagland, hvor der var 100 % service fra leverandøren iforhold til anlæg, fremkalderstation og IT-software – ikke blot i opsætningsprocessen,men også de efterfølgende år. For mig er detvigtigt, at der er en god dialog, og at der bliver responderet oghandlet hurtigt fra leverandørens side, hvis der opstår en situation,hvor en serviceydelse er nødvendig. I processen havde jeg dialogmed flere firmaer og valgte Fuji som ”totalleverandør”. Jens Thorhaugefra Fuji var behjælpelig med kontakten og kommunikationentil Skan-ray I/S, som leverede det røntgentekniske udstyr”.Har der været problemer undervejs? ”Der vil nok altid være nogleoverraskelser i processen med installationen af et nyt og kompletrøntgenanlæg. Vi havde også nogle, men jeg tror alligevel, at jeghar været forskånet for en del, da den største umiddelbart var, omder skulle trækkes nye kabler for at få flere ampere ind i bygningen,eller om jeg ”bare” skulle betale for flere ampere, og at derblev skiftet sikringer (til oplysning koster det ca. 1.000 kr. pr. ekstraampere). Hele den praktiske del var veloverstået medio februar2011, og anlægget var klar til brug: software var installeret ogarbejdsstationerne i klinikken etableret. Nu fungerede KirPACS –og forventningerne var store”.Kiropraktor Lars SlemmingNye funktionaliteter og nye arbejdsgangeHvordan foregik opkoblingen til KirPACS? ”Selve opkoblingen tilsystemet blev foretaget af Martin fra Fuji i samråd med medarbejderefra NIKKB’s billeddiagnostiske enhed. Den var klar inden for2 arbejdsdage og har fungeret upåklageligt siden. Opkoblingener opsat, så røntgenbillederne sendes fra arbejdsstationen i røntgenrummettil både KirPACS (eksternt) og arbejdsstationen i behandlerrummet.Ikke nok med, at anlægget skulle installeres, detskulle også læres at KENDE OG BRUGES. I min aftale var der naturligvisogså applikationstræning, som dels gik på selve udstyret ogbrugen heraf, men også på den eksterne opkobling, hvor røntgenbilledernesendes ud af klinikken til KirPACS, og egne ellerandres røntgenbilleder kan hentes ned herfra”.


NYTnordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanikHvordan bruger klinikken primært KirPACS? ”Opkoblingen til KirPACSfungerer for mig, ikke kun som en ekstra lagring af de røntgenbilleder,jeg har taget, men også som en mulighed for at få en sekundærvurdering på noget konkret eller alene en supplerende beskrivelseaf en radiolog. Jeg synes KirPACS-opkoblingen er et løft i dagligdagen,og den giver mig mange muligheder, både i forhold til sundhedsvæsenetog ved patienter med ”kritiske eller tvivlstilfælde”. Dajeg aktuelt er eneste kiropraktor i klinikken, ser jeg også opkoblingenmed den sekundære vurdering som en mulighed for sparringog samtidig en læringsmulighed. Aktuelt har jeg vel rekvireret ensekundær vurdering cirka 20 gange. Alle i tilfælde, hvor jeg harskønnet, det er til gavn for patienten og det videre forløb. Rent praktisktager det under 48 timer, før jeg har svaret. I to tilfælde, hvor derhar været mistanke om noget patologisk, er svaret kommet indenfor et døgn. Når jeg rekvirerer den radiologiske vurdering, skriverjeg ud over det, som afkrydses, en kort anamnese samt min motivationfor vurderingen inkl. specielle ønsker. I de tilfælde, hvor videreundersøgelser har været indikeret, er det skrevet i beskrivelsen”.FremtidsperspektiverneHvordan ser du fremtiden for digital billedudveksling og KirPACS? ”Jegmener KirPACS kan styrke vores profession rent forskningsmæssigtog ikke mindst i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. I fremtidenvil det forhåbentlig blive sådan, at KirPACS får en ”dobbeltrettet linje”imellem landets radiologiske afdelinger og os kiropraktorer, sårøntgenbillederne til alles gavn kan udveksles herigennem. Interntletter opkoblingen til KirPACS røntgenkonsulentens kontrol af billedkvaliteten,og hans konstruktive respons om fx ændringer af eksponeringsteknikkan hjælpe kiropraktorerne til at tage endnu bedrerøntgenbilleder. Sidst men ikke mindst ser jeg det også som engod mulighed, at man kan indsende de månedlige konstanskontrollerover KirPACS og få NIKKB’s eksperter til at analysere på dem.Det vil klart medvirke til både service- og kvalitetsløft i hverdagen”.Lars Slemming konkluderer: ”Jeg ser frem til, at jeg med tiden bliverendnu bedre til at drage nytte af KirPACS’ muligheder og håber, atendnu flere kobler sig på ordningen, så der er basis for, at KirPACSbliver uundværlig for klinikkerne og et ”fyrtårn”, som understøtter,at vi som profession bibeholder muligheden for røntgen i kiropraktorpraksisog endda udvider den til tværfagligt samarbejde - fx medde praktiserende læger og andre sundhedsaktører. På sigt kunnejeg ønske, at platformen suppleres med et interaktivt forum, hvorman kan lægge anonymiserede røntgenbilleder op til andres gennemsyn,og hvor der er mulighed for kommentarer fra andre kiropraktorer.Dette vil være oplagt i forhold til gensidig læring og ”sharing”,slutter en tilfreds kiropraktor.www.nikkb.dk/kirpacsSpændende at deltage i styregruppen forForskeruddannelsesprogrammetAf Ellen AartunKiropraktor og ph.d.-studerende på SDUJeg sidder som en af to ph.d.-studerende udaf elleve medlemmer i styregruppen for detnye forskeruddannelsesprogram ved SDU.Det er interessant at følge med i processen oglytte til diskussionen i et sådant udvalg, ogselv komme med input. Fysisk aktivitet og bevægeapparatetomfatter et bredt spektrum afph.d.-studerende inden for fagområdet, altfra den humanistiske vinkling inden for idrætog samfund, via klinisk forskning inden for ortopædkirurgi,fysioterapi og kiropraktik, og tilden cellulære forskning inden for muskelfysiologi.Alle forskningsenheder i programmetskal planlægge og gennemføre relevante kurser,totalt 4-6 kurser i løbet af et år. Hvem finansierer?Hvor ofte skal hvert kursus tilbydes?Nogle kurser kan blive fyldt op medph.d.-studerende fra IOB alene, andre kurserbliver afhængige af kursister ude fra, enten fraandre universiteter i Danmark eller internationalt.Det tilbagevendende spørgsmål i universitetssammenhænger, hvordan vi får kvalitetog økonomi til at gå op i en højere enhed.Hvad hjælper det at lave en lang række interessantekurser, hvis ikke pengene er der?Arbejdsbyrden for mig i et sådant udvalg begrænsersig foreløbig til min deltagelse påmøderne, men jeg lærer meget ved at væremed, og jeg ser på det som en unik chancefor indflydelse i forhold til uddannelsesforløbetfor ph.d.-studerende og en god mulighedfor at lære dele af universitetssystemetbedre at kende. Det er ikke så tit, der etablereset nyt FUP.


FUP om forskningi bevægeapparatetAf Jan HartvigsenSeniorforsker på NIKKB, professor på SDUAlle forskerstuderende ved danske universiteter skal fremovertilknyttes et fokuseret forskeruddannelsesprogram –et FUP. Fordi forskning og uddannelse inden for områdernefysisk aktivitet og bevægeapparatet er særlige fokusområderfor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU, opretterfakultetet et FUP med netop denne titel: Fysisk Aktivitetog Bevægeapparatet. Jeg er sammen med professor iortopædkirurgi Søren Overgaard blevet bedt om at ledeprogrammet, som bliver det eneste af sin art i Danmark.Formålet med et FUP er at udbyde målrettet forskeruddannelsepå højeste internationale niveau gennem en rækkekurser, hvor ph.d.-studerende kan opnå færdigheder iforskning, som er målrettet mod netop dette område. Samtidigskal et FUP samle de ph.d.-studerende og skabe etsamlende miljø omkring emnet. Dette kan ud over fokuseredekurser for eksempel være sommerskoler, hvor ph.d.–studerende i workshopformat arbejder på deres projektereller andre samlende aktiviteter.Ved starten af dette FUP vil der være indskrevet cirka 55ph.d.-studerende, og det er fakultetets ambition dels at tilbydedisse ph.d.-studerende en endnu bedre uddannelse,end de hidtil har fået, dels at tiltrækkeflere ph.d.-studerende og gerne fra andrelande. Kursussproget vil derfor som udgangspunktvære engelsk, og kurser og aktivitetervil blive annonceret internationalt.Ud over professor Søren Overgaard og jeg selvsom daglige ledere, har fakultetet nedsat en styregruppebestående af en række centrale forskningsledereog to ph.d. studerende. Kiropraktor ogph.d.–studerende Ellen Aartun har sagt ja til at siddei styregruppen, og vi får derved en stærk repræsentationfra klinisk biomekanik. Der vil desuden blivetilknyttet et internationalt Advisory Board tilprogrammet, og der er oprettet et sekretariat,og en hjemmeside er på vej.www.sdu.a/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Phd/Phduddannelse_Sundhedsvidenskab/forskeruddannelsesprogrammer/fysisk_aktivitet_bevaegeapparat?sc_lang=en


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Fremtidens efteruddannelseAf Claus Dam NielsenEfteruddannelseschef på NIKKBFor et par måneder siden havde jeg en patient i klinikken, hvorjeg tænkte, at en stabiliserende taping omkring knæskallen måskekunne have en gavnlig effekt. Patienten ville jo snart kommeigen, så muligheden for at tage et kursus inden var ikke til stede.Samtidig kunne jeg ikke nå at skaffe mig litteratur om taping. Såhvad gjorde jeg? Jeg søgte selvfølgelig på YouTube og straks fikjeg mere end 1000 videoer frem med taping af forskellige anatomiskeregioner. En stor del af videoerne var af en rigtig god kvalitetmed en meget pædagogisk instruktør, der guidede mig igennem,hvordan jeg bedst tapede patientens knæ.Efteruddannelse er traditionelt set deltagelse i kurser af en ellerflere dages varighed, litteraturgennemgang og deltagelse i fysiskeinteresse-/diskussionsgrupper. Der har dog inden for de senesteår været en eksplosiv opblomstring af muligheder for læringog vidensdeling online. De fleste kender wikipedia, blogs,Facebook og YouTube, men paletten er større og meget mere diversend disse få. Hvert værktøj har sine fordele og måske ogsåsine begrænsninger, når det gælder om at tilegne sig ny viden ogdele sin viden med andre.Som et led i handlingsplanen 2012-2014 for NIKKB’s efteruddannelsesenhedvil vi iværksætte nogle initiativer, der skal være medtil at drage nytte af alledisse nye teknologier.Vi skal have nedsat enarbejdsgruppe beståendeaf teknologiinteresseredekiropraktorer,som med konsulentassistanceskal udarbejdeet idékatalog til onlineefteruddannelse. Vi skalhave oprettet nogleplatforme til vidensdeling, og vi skal eksperimentere med at udbydenogle af vores kurser som e-læring.Vil du høre mere om arbejdsgruppen, der skal arbejde med nyeonline muligheder, skal du kontakte mig på mailen: cd.nielsen@nikkb.dkBesøg NIKKB på Facebook:www.facebook.com/Kiropraktorernes.VidenscenterHusk at klikke ’Synes godt om’ på siden!Nordisk Institut forKiropraktik og Klinisk BiomekanikForskerparken 10DK-5230 Odense Mnikkb@nikkb.dkwww.nikkb.dkRedaktion:Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)af.schultz@nikkb.dkHenrik Wulff Christensenh.wulff@nikkb.dkJan Hartvigsenj.hartvigsen@nikkb.dkJytte Johannesenj.johannesen@nikkb.dkPart ofClinical Locomotion Network


Man søger naturligtvejledning hos sin kiropraktor... når man skal vælge ny madras og seng, ikke?Hos ErgoPur ved vi, at den rette sammensætning af bund- og topmadrassamt hovedpude er en vigtig forudsætning for en god nattesøvn.- Og vi tror på at kiropraktoren er den rette fagmand at spørge til råds,når man skal anskaffe sig ny seng og madras. Her får ”patienten” en objektiv,faglig vejledning omkring det optimale valg af madras og dermedde allerbedste forudsætninger for en god nats søvn.Derfor har vi med kyndig hjælp fra dygtige fagfolk i sundhedssektorenudviklet en serie ErgoPur bund- og topmadrasser, som vi tilbyder gennemkiropraktorklinikker.Vi tilbyder jeres klinik et samarbejde, hvor I tager jer af den faglige, sundhedsmæssigevejledning omkring valget af madras og evt. seng. – Ogefterfølgende tager vi os af den praktiske, salgsmæssige dialog og koordineringmed ”patienten”.Forudsætningen for at I kan yde ”patienten” den rette vejledning er naturligvis,at ”patienten” kan afprøve den optimale madrasløsning på klinikken.- Derfor tilbyder vi jeres klinik et senge-/madraskoncept på særligt fordelagtigevilkår.”Vores kiropraktor hjalp os med det rette valg afmadrasser. - Det har virkeligt ændret vores dagligdag”.Hanne & Flemming HolbechEr I interesseret i at høre nærmere om denne interessante forretningsmulighed- så kontakt os ganske uforpligtende for en nærmere uddybningog dialog.Wencon ErgoPur ApS • Jyllandsvej 15 • 5400 BogenseTlf. +45 6481 1122 • ergopur@ergopur.dk • www.ergopur.dk®


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Lægerne ønsker sigen systematisk efteruddannelse medfinansieretaf regionerneDansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skaludarbejde en model for såkaldt Systematisk Efteruddannelse, dvs. et program, der skal sikre,at praktiserende læger kontinuerligt får opdateret relevant viden. Lægerne har frastart tænkt regionerne og offentlige midler med i projektet.PLO forestiller sig, at modellenfor systematisk efteruddannelsekan blive en pligtbaseret model,som har til formål at vedligeholdede praktiserende lægersfaglige viden og kompetencergennem tilbud om systematiskog kontinuerlig efteruddannelsetil alle praktiserende læger,forklarede formanden for Efteruddannelsesfondenfor almenpraksis Bodil Johnsen på DKF’stemadag om efteruddannelse.Siden 2007 har PLO drøftet en model for sikret, systematiskefteruddannelse med regionerne, men drøftelserneer strandet på økonomien. PLO mener, at modellenbør finansieres i regi af overenskomsten, fortalte formandenfor Efteruddannelsesfonden for almen praksis BodilJohnsen på DKF’s temadag om efteruddannelse.Målsætninger for Systematisk EfteruddannelseDe sidste forhandlinger mundede ud i, at PLO &RLTN afsatte 5 mio. kr. til at udvikle en fælles modeltil overenskomstforhandlingerne i 2012. Hvordanmodellen skal se ud, er altså på tegnebrættet, menman tager udgangspunkt i et udkast til et koncept,som Dansk Selskab for Almen Medicin og PLO harudarbejdet for en række år siden.PLO forestiller sig, at modellen for systematisk efteruddannelsekan blive en pligtbaseret model, som har tilformål at vedligeholde de praktiserende lægers faglige videnog kompetencer gennem tilbud om systematisk ogkontinuerlig efteruddannelse til alle praktiserende læger.Lægernes nuværende tilskudsordning ønsker PLO bevaretsom et supplement, der kan understøtte lægernesfrivillige efteruddannelse, fortalte Bodil Johsen.De 7 lægerollerSystematisk efteruddannelse tænkes som praksisrelevantefteruddannelse med udgangspunkt i ”de 7 lægeroller”(medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremme,akademiker, samarbejde, ledelse og professionel).Modellen tænkes at omfatte dels landsdækkendetilbud til alle læger, dels regionale tilbud. Der udarbejdesen elektronisk efteruddannelsesregistrering, somkan bistå den enkelte læge med at klarlægge sit efteruddannelsesbehov,og den systematiske efteruddannelsetænkes forankret i PLO’s Efteruddannelsesfond,forklarede Bodil Johnsen.Perspektiver og overvejelserDe helt overordnede perspektiver i modellen handlerom at sikre livslang læring, veluddannede praktiserendelæger for at opnå den bedst mulige behandling i sundhedsvæsenet.Men de går også på at udnytte ressourcernetil efteruddannelse bedst muligt, fortalte Bodil Johnsen.Fra lægens perspektiv er der udfordringer i forholdtil at indføre en ny pligt-model ved siden af den frivilligemodel, som eksisterer nu. Det vil også være enudfordring at sikre, at tilbuddene er interessante forden enkelte læge, som kan have forskellige forudsætninger.Tilbuddene skal være af høj faglig kvalitet ogvedkommende for den enkelte.Næste skridt er, at der ansættes en projektleder, somrefererer til en fælles arbejdsgruppe, som udarbejder etkonkret forslag til Systematisk Efteruddannelse. Forslagetskal fastlægge det faglige indhold (emner), den pædagogiskemodel/metode samt rammerne for organiseringen,kapaciteten og økonomien, sluttede Bodil Johnsen.TSCModelfotoLæs mere om DKF’s temadag om uddannelse, bl.a. Bodil Johnsensslideshow: www.danskkiropraktorforening.dk/uddannelsestemadagLæs mere om PLO’s efteruddannelse på: www.laeger.dk20 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Specialerne vil gerneindføre kravDe fleste lægevidenskabelige selskaber er positive over for at indføre en form for obligatorisk efteruddannelse,men peger på flere udfordringer, fx gruppens meget forskellige uddannelsesbehov.Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)- tidligere Dansk Medicinsk Selskab - gennemførte i2010 en enquette om efteruddannelse blandt 26 af sine39 specialebærende selskaber. Resultaterne viser overordnet,at de fleste selskaber ser positivt på krav om efteruddannelse,fortalte LVS’ bestyrelsesmedlem, ph.d.,overlæge Ulla Breth Knudsen til DKF’s temadag:– Hele 75 % af selskaberne ser positivt på indførelseaf krav om registrering af Continuing MedicalEvaluation (CME). Det er validt internationalt ogkan muliggøre samarbejde med fx andre europæiskeorganisationer. Men der er også modargumenter. Degår på, at det er svært at implementere, og at CMEpiskikke er nødvendig, fordi speciallægerne allerede ermeget engagerede.Speciallægens dilemmaI lande som Holland, England og Norge (sidstnævnte kunfor almen medicin) skal speciallæger med jævne mellemrumrecertificeres. Det samme gælder i USA og Canada.I flere lande sker det ved, at lægen skal indsamle CMEpoints.I andre skal lægen bestå en specialisteksamen.Om specialisteksamen er en god ide i Danmark delerselskaberne. Halvdelen er for, 50 % imod, fortalteUlla Breth Knudsen. De kirurgiske selskaber er overvejendepositive. De kender specialisteksaminer fraderes europæiske fagfæller, og finder det positivt, atde ikke indeholder CME-systemers risiko for ”dokumentationsbureaukrati”.Det er fortrinsvist medicinskeselskaber, som er i mod specialisteksaminer. Detteer sandsynligvis på baggrund af, at selskaberne finderdem svære at implementere, fordi deres felt er så subspecialiseret,at én specialisteksamen for hvert specialeikke giver mening, forklarede Ulla Breth Knudsen.Samlet giver subspecialiseringen, at speciallægernesom gruppe har meget forskellige uddannelsesbehov.En undersøgelse foretaget af Dansk Selskab for Obstetrikog Gynækologi peger imidlertid på, at subspecialiseringenmåske ikke udelukker, at modeller medkrav godt kan give mening, da der i alle specialer vilvære generelle emner, som selv meget subspecialiseredelæger har brug for at blive opdaterede indenforløbende, så de fx kan passe en vagt fortalte Ulla BrethKnudsen. Undersøgelsen viser også, at der sandsynligvisinden for flere subspecialer er en andel af læger,som kunne have gavn af et system, der etablerer en fastgænge for vedligeholdelse af deres kompetencer.Advokaternes modelI Danmark autoriseres man som speciallæge for livetmodsat de fleste andre lande, vi sammenligner os med.Det kan virke udansk med krav, ultimative konsekvenser,recertificering osv. Men måske er nye tider påvej, påpegede Ulla Breth Knudsen ved at henvise til,at danske advokater i 2008 blev underlagt lovkrav omefteruddannelse. Advokater skal i løbet af 3 år dokumentere54 lektioner ellers kan det koste bestallingen.Advokater har i øvrigt også en udfordring med forskelligeuddannelsesbehov, men tager konsekvensen afdet ved at afstå fra at definere behovet, viste Ulla BrethKnudsen ved at citere Henrik Høpner, formand forAdvokatrådets uddannelsesudvalg: ”Vores fælles regelsætskal kunne rumme såvel generalisten, specialistenog helt nyuddannede såvel som dem, som har praktisereti 50 år og er de ypperste på deres felt. Derfor erdet op til den enkelte at afgøre, hvad der er relevant.”TSCMedlem af LægevidenskabeligeSelskabers betyrelse, ph.d., overlægeUlla Breth Knudsen: ”Hele 75 % afselskaberne ser positivt på indførelseaf krav om registrering af ContinuingMedical Evaluation (CME). Det ervalidt internationalt og kan muliggøresamarbejde med fx andre europæiskeorganisationer. Men der er også modargumenter.De går på, at det er sværtat implementere, og at CME-pisk ikkeer nødvendig, fordi speciallægerne alleredeer meget engagerede.”Foto: TSCKIROPRAKTOREN NR.5 2011 021


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?KONGRES SOM PLATFORM FOREFTERUDDANNELSEDe fleste sundhedsfaglige organisationer har faglige kongresser som en fast bestanddelaf deres efteruddannelsespakke. Hør her medlemmer fra Tandlægeforeningen,Lægeforeningen og Dansk Psykolog Forening fortælle, hvordan deresfagkongres fungerer som efteruddannelsestilbud for dem og deres personale.Tandlægeforeningen afholder to årlige længerevarendeefteruddannelsesarrangementer: Årskursus fortandlæger og deres klinikpersonale og Symposiumkun for tandlæger.Marianne Bækø, tandlægeog indehaver af tandlægekliniki Herlev.Hvor mange gange har dudeltaget på TandlægeforeningensÅrskursus og Symposium?Stort set hvert eneste år sidenjeg blev færdig som tandlæge for 18 år siden. Detgode er, at jeg på Årskurset frit kan vælge mellem flereemner, hvorimod Symposiet går mere i dybden medet enkelt emne.Deltager I flere fra samme klinik eller skiftes I til at deltage?Jeg har været klinikejer siden 2006, og vi deltager alle fraklinikken, således at vi kan komme hjem og være fællesom det, vi har hørt og lært. Det er blevet til to faste holdepunkteri efteruddannelsen for mig og mit personale.Hvad får du ud af at deltage?Ny faglig viden samt lige så vigtigt en faglig forsikringom, at det jeg gør, er det rigtige, og ikke mindst detsociale aspekt i at møde gamle studiekammerater, vennerog tidligere kollegaer.Hvordan kan du bruge det i din kliniske praksis?Nogle kurser er mere praksisrelaterede end andre, mender er altid et eller andet, jeg kan tage med hjem ogbruge på klinikken. Noget kan bruges direkte i detdaglige på klinikken, og andet er måske mere teoretisk,men giver en faglig ballast, der også er vigtig.Lægeforeningen afholder hvert år Lægedage - en storfemdages efteruddannelseskongres for alment praktiserendelæger og deres klinikpersonale i Bella Center.Klaus Friis Andersen, almentpraktiserende læge isolopraksis i Silkeborg.Hvor mange gange har dudeltaget på Lægedage?Jeg mener faktisk at havedeltaget i alle Lægedage, derhar været afholdt. I den forbindelse kan jeg sige, atman for at tilgodese andre steder end København harforsøgt at holde Lægedage i Odense og Århus, mender var efter evaluering et stort flertal, der ønskede atbeholde det i København.Deltager I flere fra samme klinik eller skiftes I til at deltage?Jeg sidder i solopraksis, men havde allerede i 1999min daværende sekretær med som deltager.Min nuværende sekretær/sygeplejerske deltager hvertår. Det er godt for klinikken og inspirerende at gå påkursus sammen eller følge forskellige kurser.Hvad får du ud af at deltage?Der er nu både fælleskurser, lægekurser, sygeplejekurserog sekretærkurser. Jeg synes, det er spændendemed blandingen af aktiviteter. Det vil sige visioner foralmen praksis med sundhedsministeren og efterfølgendediskussion. Der er praktiske færdighedskurser,forelæsninger og kaffemøder. Men altid med stor mulighedfor aktiv deltagelse i diskussioner.Hvordan kan du bruge det i din kliniske praksis?Jeg har haft stor glæde af at se kollegaer - også i pau-22 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Foto: TSCserne i udstillingsområdet - hvor man altid kan få inspirationtil nye tiltag i praksis. Og se og høre at manikke er alene i verden med de daglige problemer.Så der er også et betydeligt socialt element i at deltage.Dansk Psykolog Forening afholder hvert år Årsmøde- en todages efteruddannelseskongres med et gennemgåendetema.Klaus Pedersen, Specialpsykologi psykiatri ogansat i psykiatrien.Hvor mange gange har dudeltaget på Dansk PsykologForenings Årsmøde?Jeg vil tro, jeg har deltaget6-7 gange. Næsten hvert år siden jeg blev psykolog.Deltager I flere fra samme klinik eller skiftes I til at deltage?Som regel er jeg den eneste deltager fra min arbejdsplads.Jeg er offentligt ansat i en ambulant enhed ipsykiatrien.Hvad får du ud af at deltage?Årsmødet har for mig flere funktioner. Jeg er formandfor Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer oger med i flere udvalg og arbejdsgrupper i Dansk PsykologForening, Danske Regioner mv. Årsmødet harfor mig en vigtig funktion som mødested for kollegerog samarbejdspartnere på tværs af de nævnte grupperinger,herunder min kontaktflade til psykologforeningenspolitiske ledelse og sekretariat. På årsmødeter der udover det faglige program tale om en uformelkontaktform, som har en væsentlig funktion for udviklingaf de faglige netværk - det er med til at give etslags ”socialt fundament” for det øvrige arbejde. Detfaglige program er i sig selv udbytterigt, idet der somregel inviteres internationale kapaciteter, som man ellersikke ville komme til at møde og indenfor aktuellesagsområder for psykologer.Hvordan kan du bruge det i din kliniske praksis?Via undervisningen formidles fagets teoretiske udvikling,og der præsenteres opdateret metodisk viden afkonkret betydning for daglig klinisk praksis. Årsmødeprogrammetbidrager også til udvikling af strategierog visioner for professionen og sætter herved nye perspektiverpå det kliniske arbejde. Jeg oplever, at det ermed til at skærpe sansen for kliniske prioriteringer iforhold til den enkelte patient, når visionerne forsøgesudmøntet i praksis, der hvor man arbejder. Jeg tror,det er afgørende for fortsat tilslutning til årsmøderne,at de faglige moduler er på højt internationalt niveauog præsenterer central ny viden indenfor faget.KSFaglig kongres 2012DKF arbejder på at overgå til toårige generalforsamlingsintervallerog afholde en større fagligkongres det år, hvor der ikke afholdes generalforsamling.Første faglige kongres skal efter planen afholdes inovember 2012 og forventes at løbe over to dage.Der er nedsat en styregruppe, som udvikler etkoncept for kongressen samt et program beståendeaf diverse efteruddannelsesaktiviteter.KIROPRAKTOREN NR.5 2011 023


EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE – HVORDAN?Hvad kan der kommefra EU?Som udøvere af et lovreguleret erhverv er kiropraktorer omfattet af EU-direktivet omgensidig anerkendelse. EU-kommissionen foreslår nu en modernisering, som kan fåbetydning for den gensidige anerkendelse af sundhedsfagliges kompetencer.EU-kommissionen foreslårbl.a., at der lanceres eteuropæisk erhvervspas og etnyt princip om delvis adgangtil at udøve et erhverv,fortalte chefkonsulent Piathor Straten fra Styrelsenfor International Uddannelsepå DKF’s temadag omefteruddannelse.Direktivet lyder det formelle navn: EU direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Det foreskriver, hvordan etEU-land skal anerkende kvalifikationer, som en borgerhar erhvervet i en anden medlemsstat, hvilket ofte bliveret spørgsmål om at vurdere og sammenligne uddannelser– både præ- og postgraduate. Europa-Kommissionen ønskerat modernisere direktivet for at fremme mobilitetenaf arbejdskraft i EU og har sendt en grønbog med moderniseringsforslagi åben høring.– Som nye metoder, der kan fremme mobiliteten,foreslår Kommissionen bl.a. at der lanceres et europæiskerhvervspas og indføres et nyt princip om delvisadgang til at udøve et erhverv, fortalte chefkonsulentPia thor Straten fra Styrelsen for International Uddannelsepå DKF’s temadag om efteruddannelse.Styrelsen hører under Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling og har bl.a. til opgave at varetagekontaktpunkt- og koordinatorfunktionen foranerkendelsesdirektivet og niveauvurdering af udenlandskeuddannelser. Selve autorisationskompetencenligger hos den myndighed, der er ansvarlig for det enkelteerhverv. På sundhedsområdet er det Sundhedsstyrelsen,som er såkaldt kompetent myndighed.ErhvervspasKommissionen foreslår, at erhvervspasset skal være iEU-borgerens besiddelse og udstedes af hjemlandetsFoto: TSCmyndigheder, når borgeren ønsker det, hvis vedkommendefx vil udøve sit erhverv i et andet EU-land.Det skal bl.a. beskrive de kvalifikationer, borgeren erindehaver af, om vedkommende er lovligt etableret ihjemlandet osv. I kiropraktorers tilfælde vil det beskrive,hvad autorisationen og tilladelse til selvstændigtvirke indebærer. Når borgeren ankommer til detandet land, kan myndighederne i værtslandet vurderebeskrivelserne på erhvervspasset og kombineret medIMI (Indre Markeds Informationssystem) få de oplysninger,der skal til for, at der kan træffes afgørelseom vedkommende kan få autorisation til at arbejdei landet. Den indledende verificering af oplysningervil derfor blive udført af hjemlandets myndighed, derer bedst til at kende erhvervet og betingelserne for atudøve erhvervet mv. Passet vil også kunne bruges vedden midlertidige erhvervsudøvelse, oplyste Pia thorStraten.– Formålene med passet og de administrative ændringerer at forenkle systemet og forkorte sagsbehandlingstiden.Det er vigtigt at bemærke, at forslageneikke indeholder ændringer af selve metodikkeni anerkendelsesdirektivet, uddybede Pia thor Straten.De kompetente myndigheder skal stadig behandle,vurdere og anerkende udenlandske kiropraktorer ogandre sundhedsuddannede efter de samme principper,som direktivet er bygget op omkring.Delvis adgangKommissionens forslag om delvis adgang skal gøre detmuligt for at land at udstede en delvis adgang til erhvervsudøvelse,fx i form af en delvis autorisation, hvisder er store forskelle mellem uddannelser i to lande,fortalte Pia thor Straten og gav et eksempel:Er en ingeniør uddannet i et land, hvor ingeniøruddannelsenkun omhandler hydraulik, og han ønskerat arbejde i et land med en meget bredere ingeniøruddannelse,skal værtslandet kunne udstede en delvis adgang,som giver ingeniøren ret til at udøve sit erhvervinden for hydraulik.TSC24 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


BoganmeldelseTextbook on Musculoskeletal Ultrasoundfor beginners and trainedAf kiropraktor Stine Haugaard ClausenBogen er en lærebog i muskuloskeletal ultralyd, skrevetaf Lars Bolvig, Ulrich Fredberg og Ole SchifterRasmussen, der alle har mange års erfaring med ultralydundersøgelsersom hhv. radiologer og reumatolog,samt med undervisning i muskuloskeletal ultralyd.Bogen indledes med et kort afsnit om ultralydsteknik,herunder artefakter, eksaminationsteknikker ogen kort beskrivelse af de forskellige vævs udseende påultralyd. Herefter beskrives ultralydsundersøgelse afalle kroppens led systematisk. For hvert led illustreresstandartprojektioner hhv. som foto på en patient(viser, hvor UL-proben er placeret) og projektionenpå ultralyd. For hvert led vises projektioner af normalanatomienog almindelige patologiske tilstande.Normalanatomi og patologi er beskrevet og illustreretsammen, hvilket giver god mulighed for at sammenlignedet normale udseende med det patologiske fund.Bagerst i bogen er et appendix, der indeholder EF-SUMB’s (European Federation of Societies for Ultrasoundin Medicine and Biology) minimumskrav tiluddannelse og vedligeholdelse af de færdigheder, somkræves for at praktisere medicinsk ultralyd i Europa.Her kan man få overblik over, hvilke kompetencer deforskellige niveauer af EFSUMB’s ultralyduddannelseindeholder.Bogens indhold dækker kompetencekravene til kiropraktorer,der ønsker at udføre ultralydskanninger ideres praksis. Den er naturligvis mindre dybdegåendemed de patologiske tilstande end de mere omfangsrigeog meget dyre lærebøger, men giver til gengæld et godtoverblik over det væsentligste. Der er ingen (få) anatomisketegninger i bogen, men til gengæld rigtig mangegode billeder, og opstillingen, hvor projektionen visespå patienten, fungerer godt.En rigtig god grundbog til de, der skal eller er i gangmed at uddanne sig i muskuloskeletal ultralyd, og engod opslagsbog til de mere erfarne. Den er pædagogiskog systematisk opbygget og hurtig at slå op i.Titel: Textbook on Musculoskeletal Ultrasoundfor beginners and trainedForfattere: Lars Bolvig, UlrichFredberg, Ole Schifter RasmussenForlag: Munksgaard, 2011Pris: 378,00 kr.Danish Chiropractic Research StipendFoto: Mikkel og ThomasThe Danish Chiropractors’ Association and The Foundation for ChiropracticResearch and Postgraduate Education (a research foundation established byDenmark’s healthcare authorities and the Danish Chiropractors’ Association)have set up the international Danish Chiropractic Research Stipend.A primary objective of the stipend is to strengthen the bonds between Danishand foreign research environments; this includes underpinning foreignresearchers’ contributions to building up and further developing a knowledgeenvironment in Denmark.It is possible to apply for funding from The Foundation for ChiropracticResearch and Postgraduate Education to support research conducted by aforeign chiropractor at a Danish research institution.An application form must be used to apply for support. The form and furtherdetails about application guidelines are available on the Danish Chiropractors’Association’s website: www.danskkiropraktorforening.dkThe application must include a detailed description of the project, includingits objective, as well as a specification of the amount being applied for andthe amount of funding received from the home country of the researcher inquestion.Kiropraktor Stine Haugaard Clausen, RygcenterMiddelfart, anmelder Textbook on MusculoskeletalUltrasound for beginners and trained.Application deadline is each year 15 January.Applications will be processed at a meeting of The Foundation for ChiropracticResearch and Postgraduate Education in late April.Applicants will be directly informed of the results.Further details are available by contacting the Danish Chiropractors’Association at: dkf@danskkiropraktorforening.dkFurther details available atwww.danskkiropraktorforening.dk


20REGION SJÆLLANDDEN 11.–12. NOVEMBERVelkommen til årsmøde 2011 på Hotel Frederikden II i SlagelseSlagelse kommunes byvåben har Storebæltsbroensom logo, og dette symboliserer porten til Sjælland.Hotel Frederik den II ligger centralt midt i landet ligeved afkørsel 39 på motorvejen til Fyn og Jylland. Derforer det et naturligt sted at holde DKF’s årsmøde.Fri adgang til internet, et unikt auditorium til 250deltagere, yderligere 5 konferencelokaler og 7 grupperumsamt alle tænkelige av-midler gør, at hotellet leverop til kravene om de bedste konferenceforhold. Friadgang for hotellets gæster til Slagelse svømmehal – 5min. fra hotellet. Løberute lige uden for hotellets dør.Hotel Frederik den II har et fantastisk personale,der forstår at sætte alle gæster i centrum, og etkøkken, som sætter pris på at lave det bedste måltidhver dag, samt en ledelse, der sætter en ærei, at alle konferencedeltagere får en god oplevelseefter alle aftaler. Hotellet er beliggende bag Bilka,hvor der er 100 gratis P-pladser hele døgnet.LedsageraktiviteterFor ledsagerne er der rig mulighed for at shoppei Slagelse. Her ligger Vestsjællandscentret. For dehistorieinteresserede er der mulighed for at besøgeVikingeborgen Trelleborg, Slagelse Museum og/eller Korsør By- og Overfartsmuseum beliggendeved Fæstningen fra 1300-tallet.Hvis nogen skulle ønske sig musikalsk underholdning,er der for voksne:• Thorkil & Peter Vesth. Fredag den 11. novemberkl. 20:00 i Korsør Medborgerhus, Kulturhuset,Skolegade 1, Korsør. Entré: 185,00• Xander. Fredag den 11. november kl. 21:00 påBadeanstalten, Slagelse Musikhus, Sdr. Stationsvej5, Slagelse. Entré: 150,00 + gebyr. Billetnet:7015 6565For børn:• Sigurds Bjørnetrio. Lørdag den 12. novemberkl. 14:00, Slagelse Musikhus, Sdr. Stationsvej 1-5,Slagelse. Entré: 125,00 + gebyr, Billetnet: 70156565.Vi glæder os til at se jer til årsmødet 2011 i Slagelse.Med venlig hilsenKKF Sjælland, Kirsten SillehovedÅRSMØDE 2011TID: 11.-12. november 2011STED: Hotel Frederik d. 11, Slagelse.TILMELDING: www.danskkiropraktorforening.dk/aarsmoedeDSKKB’s fredagsarrangement indleder årsmødet fredag den 11. november 2011 kl.15. DKF’s årsmøde starter kl.9.45 lørdag den 12. november.Invitation er sendt til medlemmer.


20Velkommen til DSKKB’sfredagsarrangement 2011DSKKB har igen i år fornøjelsen af at præsentere et spændende program tildette års fredagsarrangement. Årets tema er Kiropraktorernes rolle i sekundærsektoren.Vi starter dog dagens program kl. 15 med et eftermiddagsarrangementmed stor relevans for alle klinikere, så få allerede nu booket tiden iklinikkens kalender. Arrangementet er gratis for alle.Kl. 15.00 Skulderundersøgelse – workshopVi starter med to timers workshop om undersøgelse af skulderen. Workshoppenbliver undervist af Lars Blønd, speciallæge i ortopædkirurgi og diplomlægei idrætsmedicin ved Gildhøj Privathospital. Lars Blønd er formand forDansk Idrætsmedicinsk Selskab og forfatter til bogen ”Skulderundersøgelse- Et kompendium”. Kom og få genopfrisket dine færdigheder inden for skulderdiagnostikken.Workshoppen er for alle, og der vil være rig mulighed for”hands on”.Kl. 17.00 Pause med sandwich og øl/vandKl. 18.00 Kiropraktorernes rolle i sekundærsektorenTværfaglig rygbehandling – en MTV-rapportPræsenteret af fysioterapeut, ph.d. Tom Petersen fra Københavns Rygcenter.Oplevelser fra virkelighedenTo danske kiropraktorer fortæller om deres personlige erfaringer med deresdaglige virke og om hverdagen på et sygehus.Kl. 19.00 PauseKl. 19.15 Kiropraktorernes rolle i sekundærsektoren - fortsatMuligheder og samarbejdeReumatolog, overlæge Gorm Thamsborg, Glostrup Hospital.Erfaringer med kiropraktorer på ortopædkirurgisk afdelingOrtopædkirurg, overlæge Sten Larsen, Sygehus Lillebælt.Et ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektivLægelig direktør, Hans Christian Thyregod, Sygehus Lillebælt.Internationale perspektiverProfessor David Cassidy, Syddansk Universitet og University of Toronto,Canada.Kl. 21.15 Tak for i aften og natmadVel mødt!


KORT NYTFår du DKF Info?DKF har erstattet nyhedsbrevet Medlemsinfo med korte,hyppige nyhedsmails med navnet DKF Info. Nyhedsmails’negør det nemmere at holde sig up to date med nyti og omkring DKF.Der er afsendt 3 DKF Info, som gerne skulle lande i allemedlemmers indbakker. Er du medlem, og har du ikkemodtaget DKF Info endnu, så har du to muligheder:Norge: Høstmøde om hovedpineNorsk Kiropraktorforening holder høstkursus med tema om behandling,forskning og tværfagligt samarbejde i forhold til hovedpinelidelserden 20.-21. oktober 2011. Programmet er bredtsammensat med internationale oplægsholdere, og deltagernefår både teoretiske og praktiske kundskaber inden for kiropraktikog medicin. Tilmelding via mail til post@kiropraktikk.no.Læs mere på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder1. Den fleksible:Log på DKF Forum, klik dig ind på ’Min side’ og tryk her på’Opdatér dine data’. Der kan du se, om DKF har registreretdin rigtige mailadresse. Hvis ikke, kan du ændre den.2. Den gammeldags:Ring til sekretariatet på 33930400 og få at vide hvilkenmailadresse, der er registreretpå dig – og få medarbejderentil at ændre den for dig, hvisden er forkert.SDU’s sundhedsfakultet på top 100Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universiteter nu blandt de 100 bedste medicinske universiteter i verdenifølge ”The Academic Ranking of World Universities” (ARWU). Fakultetetligger nr. 76 på listen, som også kaldes Shanghai-listen.– Vi glæder os over, at vi er kommet ind på den pæne placering,det er et udtryk for, at fakultetets medarbejdere laver enrigtig god forskning, siger dekan ved Det SundhedsvidenskabeligeFakultet, Ole Skøtt.Læs listen på www.shanghairanking.com/fieldMED2011.htmlNykredit er en bank,der kan bidrage aktivttil din klinikNykredit er en ny bank, som baserer sig på 160 år medrealkredit. Derfor tager vores finansielle rådgivningudgangs punkt i din kliniks samlede balance, så du får detfulde overblik. Samtidig får du en aktiv samarbejdspartner,som kan bidrage til væksten i din klinik – fx med konkreteforslag til fleksible finansieringsløsninger eller placering afoverskudslikviditet og opsparing.Kontakt et af vores 34 rådgivningscentre på 70 22 28 33eller se på nykredit.dk/bank-til-erhverv, hvad en nybank kan gøre for din klinik.Udgivelsesplan 2011De nedenstående datoer er vejledende.Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato:Nr. 6 15. november 2011 Uge 50Debattér på DKF ForumLige nu debatterer medlemmer fx om manuelle ekstremitetsteknikker– log ind på forummet, klik på ’Debat’ og læs med. Måske du harnoget at byde ind med?Er du ikke med endnu?Det er bare om at komme i gang, hvis du endnu ikke har aktiveretdin profil. Sådan gør du:1. Find dit medlemsnummer og gå ind på:www.danskkiropraktorforening.dk2. Klik på den blå firkant med ’DKF Forum’ i højre hjørne.3. Klik på ’Aktiver profil’ - DET LILLE LINK UNDER LOG IN-FELTERNE4. Indtast dit medlemsnummer og den mailadresse,du har registreret hos DKF5. Du får nu tilsendt en mail fra systemet. Mailen indeholder et link,der giver dig adgang til DKF Forum. Når du er inde, skal du vælgeet kodeord, som du skal logge ind med fremover sammen med ditmedlemsnummer.6. Kontakt sekretariatet ved evt. problemer: 33 93 04 00eller dkf@danskkiropraktorforening.dk.28 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


Ledigt ydernummer i Region SyddanmarkI medfør af praksisplanen på kiropraktorområdet i RegionSyddanmark gældende fra 1. april 2011 er det besluttet, at derskal opslås et nyt ydernummer pr. år i planperioden.Der opslås derfor et nyt ydernummer i kiropraktik til besættelsesnarest muligt. Følgende principper vil ligge til grund for prioritering,når det nye ydernummer skal tildeles:• at det bidrager til kapaciteten i regionens udkantsområder• at det bidrager til nærhed i tilbuddene i alle dele af regionen• at det indgår i etableringen af tværfaglige behandlerhuse• at det sikrer, at befolkningen om muligt har valgmulighedmellem flere praksis• at det bidrager til praksis af passende størrelse• at ydere uden ydernummer efter nærmere fastlagteprincipper kan tildeles et ydernummer.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse tilchefkonsulent Mikael Harild, tlf. 7663 1403 ellerHanne Jeppesen, tlf. 7663 1787Ansøgningen indsendes på mail til:hanne.jeppesen@regionsyddanmark.dk eller tilRegion Syddanmark, Praksisafdelingen,att.: Hanne Jeppesen,Damhaven 12, 7100 Vejle.Ansøgningsfrist er fredag den 11. november 2011.Damhaven 12 . 7100 VejleTlf. 7663 1000www.regionsyddanmark.dkFØLG MED TIDEN.KØB ONLINE KLINIKSYSTEM fra COMPLIMENTAGRATIS !DemoBack-up& opdateringerFordele ved ComplimentaWork – Online:• Du får adgang til din klinik– fra ubegrænset antal PC´er• Du får automatisk opdateringer• Du får automatisk back-up• Vi passer på dine dataComplimentahar Danmarksbedste support!Du har mulighed for at sammensættedine funktioner i dit kliniksystem heltefter eget behov:• Kalender, journal, patient, fakturering,rapporter• Automatisk afregning til sygesikring /Danmark – Edifact• SMS• Dankortbetaling• Onlinebookinger• FremmøderegistreringFå et uforpligtende tilbud og demo:e-mail: salg@complimenta.comTlf.: 88 30 76 00– mere tid til patienter


MARKEDSPLADSENstillinger tilbydesKiropraktor søges til NæstvedKiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale. Du skalkunne arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbendegenerationsskifte.Vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag fraNæstved og opland. Vi har digital røntgen samt elektronisk journal.Klinikken er indrettet med 2 behandlingsrum og kan udvides også tilandre specialer efter dit ønske.Slå selv opslag opHusk, at du som medlem af DKF selv kan slå annoncer op påwww.danskkiropraktorforening.dk/opslag. Du skal blot logge indpå DKF Forum og klikke dig ind på fanen ’opslag’. Her kandu søge arbejdskraft, job eller turnusstilling. Du kan også søgeeller sælge relevant udstyr.Skriftlig henvendelse til Mogens H. Nielsen, Ndr. Farimagsvej 1A,4700 Næstved.Tlf. 5572 1220 - Mail: kiropraktor@mogenshnielsen.dkKiropraktisk klinik i Kolding søgerEngageret, varmhjertet og arbejdsom kiropraktor, der brænder for kiropraktikken.En, som værdsætter et godt samarbejde internt og eksternt,og som drømmer om at blive virksomhedsejer i form partnerskab indenfor 1-2 år. For os er det ikke kun vigtigt at fjerne folks symptomer, menat se dem som hele individer og sørge for, at de opnår og bevarer deresmaximale funktion og velvære. Vi har efterhånden flere patienter, end vikan klare, og mangler en ildsjæl til løfte vores klinik sammen med os. Viglæder os til at høre om dine fremtidsvisioner på:Lene@kiropraktisk-klinik.dk og Hanne@kiropraktisk-klinik.dk.Turnusassistent/kiropraktor søges til klinik i ÅrhusTværfaglig klinik med 6 kiropraktorer, fysioterapeut, massører samt stortræningsafdeling med styrketræning, stabilitetstræning og holdningstræningsøger dynamisk og engageret kiropraktor. Vi har en moderne klinikmed DR-røntgenanlæg og ultralydsscanner, der i 2012 flytter til 920m2nye lokaler.Hvis du har lyst til at blive en del af dette team med høj aktivitet og gode kolleger,hører vi gerne fra dig. Der er mulighed for fremtidigt kompagniskab.Rygcenter Århus Kiropraktisk Klinik, Viby centret 2A. Tlf. 86117611 -Email: itm@rygcenteraarhus.dkSe også opslag på:www.danskkiropraktorforening.dk/opslagLedig plads i GigtforeningensforskningsrådForskningsrådet får én ledig plads til maj 2012. Til brug for forskningsrådetsindstilling til bestyrelsen af nye medlemmer ønsker forskningsrådethermed at indkalde ansøgninger fra personer med en sundhedsvidenskabeligbaggrund, som er villige til at sidde i forskningsrådet.Gigtforeningens forskningsråd består af indtil 9 medlemmer, der skalhave en alsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeområde.Forskningsrådets medlemmer udpeges af Gigtforeningens bestyrelseefter indstilling fra forskningsrådet. Funktionstiden er 4 år med mulighedfor genudpegning for yderligere én periode på 4 år. Et medlem skaludtræde af forskningsrådet ved fyldt 70 år.Forskningsrådet har til opgave at vurdere, prioritere og fordele de midler,der bevilges i Gigtforeningen til forskning, ligesom rådet efter anmodningfra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. Derafholdes normalt 4 møder pr. år i Gigtforeningen. Arbejdet er ulønnet.Yderligere oplysninger om Gigtforeningen og forskningsrådet fremgåraf Gigtforeningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk/forskningVed vurdering af ansøgere til medlemskab af forskningsrådet vil derblive lagt vægt på ansøgeres videnskabelige kvalifikationer, såvel praktiskesom administrative.Motiverede ansøgninger med bilagt curriculum vitae bedes indsendt tilGigtforeningens forskningsråd, Gentoftegade 118, 2820 Gentofte ellerforskning@gigtforeningen.dk senest tirsdag den 15. november 2011.Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 6: 15. november 2011Bemærk: Maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80.30 0KIROPRAKTOREN NR.5 2011


FUNKTIONEL KOMFORTOG TVÆRFAGLIG ELEGANCEtil Kiropraktorer og FysioterapeuterSIDELEJERYGLEJEFYSIOTERAPIBØRNBUGLEJEKNEE CHESTTOGGLEEr du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges afén profession, og at du ikke har plads til både togglebord,knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion- en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere designaf kiropraktor Peter Gyrst.Moderne design som afspejler professionalismeomkring vores kerneydelser.Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler ogkomfortabel for patienten.G Y R S TFUSIONwww.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendtebue.Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomiskarbejdsstilling.Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kanudføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er danskproduceret og nem at rengøre.INTRODUKTIONSPRIS FRA39.000,-ekskl. momsEU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved


Afsender:Dansk Kiropraktor ForeningVendersgade 6, 2. tv.1363 København K.ID-Nr.: 42726Salg og serviceaf behandlingsbordeF. L. Automatic er leverandør afbehandlingsborde til kiropraktorer.Gennem mere end 20 år har vi leveretbehandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenithsamt renoverede behandlingsbordetil danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.Vi fremstiller også automatiksystemertil påmontering på stort set alle typerbehandlingsborde.Forny et ældre behandlingsbord!Vores motor- og hydrauliksystem gør detnemt at betjene et ældre behandlingsbord,der normalt kræver en manuel og anstrengtbetjening. Systemerne giver ældre behandlingsbordenøjagtig den samme lette betjening,som findes på nye behand-lingsborde.ReservedeleVores veludstyrede værksted gør det desudenmuligt for os at fremstille specielle reservedele.Det kan f.eks. være en specifik reservedel til etspecielt eller udgået behandlingsbord – ellerdele til røntgenudstyr.Et godt tilbudSe også vores aktuelle lagerliste overrenoverede behandlingsborde påwww.flautomatic.dkF.L. AutomaticHaslund Klostervej 238940 Randers SVTlf: +45 8644 5122Fax: +45 8644 5152www.flautomatic.dk

More magazines by this user
Similar magazines